Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

2 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt hle/brl pos hle

3 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 11 Formål og mål 2 12 Indhold 2 2 Særtræk, styrker og svagheder 4 21 Særlige kendetegn ved jobcenterområde Kerteminde 4 22 Styrker og svagheder i jobcenterområde Kerteminde 5 3 Efterspørgslen efter arbejdskraft 7 31 Efterspørgslen efter arbejdskraft i dag 7 32 Udviklingen i efterspørgslen de sidste 10 år 8 33 Den forventede udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft 12 4 Udbudet af arbejdskraft Udviklingen i udbudet af arbejdskraft Udviklingen i udbudet af arbejdskraft Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft 15 5 Balancen på arbejdsmarkedet Omfanget af ind- og udpendling Omfanget af ledige 18 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Udvalgte tabeller

4 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 2 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder en kort beskrivelse af arbejdsmarkedet i jobcenterområde Kerteminde, der omfatter de nuværende kommuner Kerteminde, Langeskov og Munkebo Formål Fokus Mål Datagrundlag 11 Formål og mål Formålet med rapporten er at give et billede af, hvilke særtræk, styrker og svagheder der kendetegner arbejdsmarkedet i jobcenterområde Kerteminde sammenlignet med de øvrige syv jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt 1 Fokus er på at beskrive udviklingen i efterspørgslen og udbudet af arbejdskraft samt omfanget af ledige og omfanget af ind- og udpendling Målet med beskrivelsen er at give medarbejderne i jobcentret i Kerteminde og det lokale Beskæftigelsesråd et billede af jobcenterområdet Rapporten er primært baseret på data fra Danmarks Statistiks Statistikbank og Købmandstandens OplysningsBureau (KOB) Herudover indgår et fokusgruppeinterview og et telefoninterview med centrale nøglepersoner Det skal indledningsvis gøres opmærksom på, at når der eksempelvis står, at uddannelsesniveauet i jobcenterområdet er lavere end i de syv øvrige områder, så betyder det ikke nødvendigvis, at området har det laveste uddannelsesniveau blandt de otte jobcentre, men at området har et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet blandt de syv øvrige områder 12 Indhold Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fire yderligere kapitler Kapitel 2 indeholder en præsentation af områdets kendetegn, styrker og svagheder Kapitel 3 og 4 indeholder en kort analyse af henholdsvis efterspørgslen og udbudet af arbejdskraft i jobcenterområdet 1 De syv øvrige områder omfatter jobcenterområderne Middelfart, Assens, Bogense, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Nyborg og Odense

5 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 3 Endelig indeholder kapitel 5 en samlende analyse af balanceproblemerne i jobcenterområdet

6 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 4 2 Særtræk, styrker og svagheder 21 Særlige kendetegn ved jobcenterområde Kerteminde På baggrund af analysen i de følgende kapitler kan vi udlede følgende særlige kendetegn ved jobcenterområde Kerteminde, sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt Jobcenterområde Kerteminde er med sine knap 5 procent af den samlede befolkning i det nuværende Fyns Amt det mindste af de i alt otte jobcenterområder Målt på antallet af arbejdspladser svarer områdets ca arbejdspladser til, at godt 5 procent af det nuværende amts arbejdspladser er placeret i jobcenterområde Kerteminde De tre brancher der beskæftiger flest i jobcenterområde Kerteminde er: jern- og metalindustri, bygge- og anlægsvirksomhed og sociale institutioner der tilsammen tæller godt 6350 arbejdspladser Sammenlignet med de syv øvrige områder er forholdsmæssig flere arbejdspladser inden for brancherne jern- og metalindustri, bygge- og anlægsvirksomhed og landbrug, skovbrug og fiskeri i jobcenterområde Kerteminde Sammenlignet med de syv øvrige jobcenter områder har jobcenterområde Kerteminde endvidere oplevet en noget større vækst inden for brancherne tekstil- og beklædningsindustri, bygge- og anlægsvirksomhed og engrosog agenturhandel ekskl biler Virksomhederne i jobcenterområde Kerteminde efterspørger i dag færre med en videregående uddannelse end virksomhederne i de syv øvrige områder samlet set, men til gengæld flere med en erhvervsfaglig uddannelse Dog har jobcenterområdet oplevet en større stigning i efterspørgslen efter personer med enten en kort- eller mellemlang videregående uddannelse end i de øvrige syv jobcenterområder samlet set de sidste 10 år I løbet af de seneste ti år er antallet af beskæftigede over 50 år steget med 27 procent, mens antallet af beskæftigede under 30 år er faldet med 28 procent Faldet i antallet af unge er større end i de syv øvrige områder

7 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 5 Cirka 5 procent af arbejdsstyrken i det nuværende Fyns Amt bor i jobcenterområde Kerteminde, svarende til personer i aldersgruppen år Arbejdsstyrken er faldet med knap 650 personer de sidste ti år, hvilket svarer til et fald på fem procent mod tre procent i de syv øvrige områder Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i jobcenterområde Kerteminde er gennemsnitlig lavere end i de syv øvrige jobcenterområder Det skyldes bla, at der er færre med en videregående uddannelse Dog er der blevet flere i de sidste ti år med enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en kort- eller mellemlang videregående uddannelse i jobcenterområdet end i de syv øvrige jobcenterområder Erhvervsfrekvensen er lidt højere i jobcenterområde Kerteminde (76 %) end i de syv øvrige områder (74 %) Samtidigt er andelen af befolkningen som er arbejdsløse lidt lavere end i de syv øvrige områder I dag pendler 4800 ud af jobcenterområde Kerteminde, mens 5620 pendler ind Foruden jobcenterområde Odense er jobcenterområde Kerteminde det eneste område med netto-indpendling Pendlingen foregår primært inden for jobcenterområderne Odense, Nyborg og Faaborg-Midtfyn, samt til Sjælland og øerne Der er i dag ca 620 ledige i jobcenterområde Kerteminde, svarende til ca 5 procent af arbejdsstyrken Heraf tegner a-kasserne 3F (190 ledige), HK (70) og de ikke-forsikrede (60 ledige), sig for det største antal ledige Styrker 22 Styrker og svagheder i jobcenterområde Kerteminde Ifølge interviewpersonerne er en klar styrke ved jobcenterområde Kerteminde, at området er så lille, at virksomhederne kender hinanden indbyrdes Det letter samarbejdet mellem virksomhederne, og mellem virksomhederne og det offentlige Området er samtidig et attraktivt sted at bo blandt højindkomstgrupperne på Fyn En af interviewpersonerne betegnede området, som Fyns Gentofte Endelig er Kertemindeområdet et attraktivt turistområde

8 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 6 Tabel 2-1 Udfordringer, Styrker og svagheder ved jobcenterområde Kerteminde Udfordringer Styrker Svagheder Kilde: Interviews Globaliseringen - udflytning af arbejdspladser Den demografiske udvikling - flere ældre og færre unge Mange små virksomheder, der ikke har tradition for at ansætte personer med en videregående uddannelse Tiltrækning af højt uddannet arbejdskraft Flere ind på arbejdsmarkedet - især personer med anden etnisk baggrund, som i dag er på kontanthjælp Områdets størrelse betyder, at virksomhederne kender hinanden og kan bruge hinanden Turisterhvervet Attraktivt sted at bosætte sig for højt indkomstgrupperne på Fyn og tilflyttere fra Sjælland Området er domineret af en stor virksomhed, med mange underleverandører, som gør området sårbart over for evt ændringer i denne virksomhed Området har mange arbejdspladser inden for jern og metal og jordbrug, som har oplevet en tilbagegang i de senere år Svagheder og udfordringer En af de udfordringer jobcenterområdet står overfor i de kommende år er at tiltrække nok højt uddannet og kvalificeret arbejdskraft til områdets virksomheder, samt at få flere af de personer, der står på kanten af arbejdsmarkedet ind på arbejdsmarkedet og dermed nedbringe risikoen for flaskehalse og ikke mindst de sociale udgifter Sidstnævnte aspekt er særligt vigtig set i lyset af det stigende antal ældre, og dermed det pres, der i de kommende år vil komme på udgifterne til ældreservice En anden udfordring og svaghed ved området er, at området er meget afhængig af en stor og dominerende virksomhed Det betyder, at området er meget sårbart over for ændringer i denne virksomheds omsætning Endelig er der i dag mange arbejdspladser inden for jordbrug, som i de senere år har oplevet en tilbagegang Området kan derfor i de kommende år komme til at stå over for store udfordringer i forhold til at omstille arbejdskraften i området til ny beskæftigelse

9 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 7 3 Efterspørgslen efter arbejdskraft arbejdspladser i dag 31 Efterspørgslen efter arbejdskraft i dag I dag (2005) er der i alt knap arbejdspladser i jobcenterområde Kerteminde, svarende til godt 5 procent af samtlige arbejdspladser i de otte jobcenterområder, der i dag udgør det nuværende Fyns Amt De fem største brancher i Jobcenterområdet er, jf figuren nedenfor: Jern og metalindustri, der omfatter 3900 arbejdspladser Bygge- og anlægsvirksomhed, der omfatter 1300 arbejdspladser Sociale institutioner, der omfatter i alt 1150 arbejdspladser Landbrug, skovbrug og fiskeri, der omfatter 675 arbejdspladser Engros- og agenturhandel ekskl biler, der omfatter 670 arbejdspladser De tre mindste brancher er tekstil- og beklædningsindustri, råstofudvinding samt energi- og vandforsyning og post- og telekommunikation, der beskæftiger i alt henholdsvis 10, 50 og 80 Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder skiller jobcenterområde Kerteminde sig ud ved, at beskæftige forholdsmæssigt flere inden for følgende tre brancher jern og metalindustri, byggeri & anlæg og landbrug, skovbrug & fiskeri, men forholdsmæssigt færre inden for brancherne Sundhedsvæsen, Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed og Forretningsservice og udlej/ejendomsformidling

10 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 8 35% 30% Jobcenterområde Kerteminde De 7 øvrige jobcenterområder 25% 20% 15% 10% 5% 0% Renovation, foreninger og forlystelser Sociale institutioner mv Sundhedsvæsen Undervisning Offentlig administration Forretningsservice og udledn/ejendomsformidling Finansiering og forsikringsvirksomhed Post og telekommunikation Transportvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl Biler Bygge og anlægsvirksomhed Råstofudvinding samt energiog vandforsyning Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og anden industri Jern- og metalindustri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv Træ-, papir- og grafisk industri Tekstil- og beklædningsindustrien Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 3-1 Antal beskæftigede efter arbejdsområde fordelt på brancher Særskilt for jobcenterområde Kerteminde og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt (2005) Kilde: Danmarks Statistikbank (Pend11) Ser man på enkeltvirksomheder, fremgår de tre største virksomheder i jobcenterområdet af nedenstående tabel Tabel 3-1 De tre største virksomheder i jobcenterområde Kerteminde Jobcenterområde Virksomhed Antal ansatte Kerteminde Odense Staalskibsværft A/S, i Munkebo 2900 Ib Andresen Industri A/S 440 Persolit Entreprenørfirma A/S 275 Kilde: Købenmandstandens OplysningsBureau (KOB) Anm: Der ses her bort fra offentligt administrative enheder såsom kommuner og amter, da størrelsen på disse er ukendt efter strukturreformen, dog kan der forekomme offentlige institutioner og offentlige virksomheder, da disse i nogen grad forventes videreført 50 færre arbejdspladser de sidste ti år 32 Udviklingen i efterspørgslen de sidste 10 år I perioden 1995 til 2005 er der blevet knap 50 færre arbejdspladser i jobcenterområde Kerteminde, hvilket svarer til et lille fald på knap 0,5 procent De største fald i antallet af arbejdspladser målt i absolutte tal er sket inden for følgende brancher, jf bilag 1: Særligt stort fald i jern og metalindustri, landbrug og fødevareindustri Jern- og metalindustri, hvor der i dag er knap 850 færre arbejdspladser Landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor der i dag er 370 færre arbejdspladser Nærings- og nydelsesmiddelindustri, hvor der i dag er 220 færre arbejdspladser Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv, hvor der i dag er 130 færre arbejdspladser

11 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 9 Offentlig administration, hvor der i dag er 70 færre arbejdspladser De procentvis største fald er sket inden for brancherne Nærings- og nydelsesmiddelindustri og Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, hvor der er blevet henholdsvis 54 og 42 procent færre arbejdspladser i perioden fra 1995 til 2005 Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og anden industri Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn/ejendomsformidling Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser Jobcenterområde Kerteminde De 7 øvrige jobcenterområder -100% -50% 0% 50% 100% 150% 200% 250% 300% Figur 3-2 Procentvis ændring i antal arbejdspladser i jobcenterområde Kerteminde og de syv øvrige jobcentre i det nuværende Fyns Amt fra 1995 til 2005 Kilde: Danmarks Statistik (pend11) Anm Den store procentvise stigning i antallet af arbejdspladser inden tekstil- og beklædningsindustri, dækker over en stigning på 5 arbejdspladser Fra 2 i 1995 til 7 arbejdspladser i 2005 Stor stigning i antal arbejdspladser inden for bygge- og anlæg, engroshandel og sociale institutioner Omvendt har følgende brancher oplevet en den største fremgang i antallet af arbejdspladser målt i absolutte tal: Bygge- og anlæg (+ 750 arbejdspladser) Engros- og agenturhandel ekskl biler (+ 380 arbejdspladser) Sociale institutioner mv (+ 225 arbejdspladser) Forretningsservice og udlejning/ejendomsformidling (+ 200 arbejdspladser) Renovation, foreninger og forlystelser (+90 arbejdspladser) Sammenlignet med de syv øvrige jobcenter områder har jobcenterområde Kerteminde oplevet en noget større vækst inden for brancherne, jf figuren ovenfor: Tekstil- og beklædningsindustri Bygge- og anlægsvirksomheder Engros- og agenturhandel ekskl biler

12 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 10 Omvendt har jobcenterområdet oplevet en større tilbagegang end de syv øvrige jobcenterområder inden for følgende brancher møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, nærings- og nydelsesmiddelindustri og finansiering og forsikringsvirksomheder Stigning i efterspørgslen efter kompetencegivende Samtidig med faldet i antallet af arbejdspladser, er der sket en stigning i antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, dvs antallet af beskæftigede med enten en erhvervsfaglig - eller en videregående uddannelse, og et fald i antallet af ufaglærte, jf figuren nedenfor 160% 140% 120% 100% Jobcenterområde Kerteminde De 7 øvrige jobcenterområder 80% 60% 40% 20% 0% -20% -40% Lange videregående Bachelor Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Gymnasiale Grundskole Figur 3-3 Udvikling i uddannelsesniveauet for beskæftigede medbopæl i jobcenterområde Kerteminde og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS4) Anm: Antallet af beskæftigede fordelt på findes kun opgjort på antal beskæftiget efter bopælsområde i Statistikbanken, dvs på de beskæftigede som bor i et bestemt område Konkret er antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse steget med cirka 15 procent i perioden 1995 til 2005, mens antallet af beskæftigede uden en kompetencegivende uddannelse, og dermed antallet af ufaglærte, er faldet med 24 procent i jobcenterområde Kerteminde Særlig stor stigning i efterspørgslen efter KVU og MVU Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder har jobcenterområdet oplevet en forholdsvis større stigning i antallet af beskæftigede med enten en korteller mellemlang videregående uddannelse I dag udgør andelen af de beskæftigede i jobcenterområdet med en videregående uddannelse dog kun 22 procent mod 26 procent af de beskæftigede i de syv øvrige jobcenterområder samlet betragtet

13 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 11 De beskæftigede i jobcenterområdet har sagt med andre ord gennemsnitligt betragtet en kortere uddannelse bag sig end de beskæftigede i de syv øvrige jobcenterområder Færre unge og flere ældre blandt de beskæftigede I løbet af de seneste ti år er der endvidere sket en markant forskydning i de beskæftigedes alderssammensætning Således er antallet af beskæftigede over 50 år steget med 27 procent, mens antallet af beskæftigede under 30 år er faldet med 28 procent, jf figuren nedenfor 100% Jobcenterområde Kerteminde De 7 øvrige jobcenterområder 80% 60% 40% 20% 0% -20% -40% år år år år år år Figur 3-4 Udviklingen i alderssammensætningen blandt de beskæftigede i Jobcenterområde Kerteminde og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (Pend11) Anm: Den store procentvise stigning i antallet over 60 år dækker over en stigning på 330 personer I 1995 var der 360 i aldersgruppen år, og i Stigningen i antallet af beskæftigede over 50 år er mindre end i de syv øvrige områder (39 %), mens faldet i antallet af beskæftigede under 30 år har været kraftigere end i de øvrige områder (-18 %) I dag er aldersfordelingen i jobcenterområde Kerteminde da også overordnet set præget af flere beskæftigede blandt de ældre aldersgrupper og færre blandt de yngre aldersgrupper end i de øvrige syv jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt

14 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 12 Op mod 60 flere arbejdspladser 33 Den forventede udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft I perioden 2005 til 2015 forventes der status quo eller op mod 60 flere arbejdspladser i Jobcenterområde Kerteminde 2 De brancher, hvor der er en entydig forventning om stigende efterspørgsel er, jf bilag 1: Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, Bygge- og anlægsvirksomheder, Engros- og agenturhandel ekskl biler, Hoteller og restaurationsvirksomhed, Offentlig administration, Undervisning og Sundhedsvæsen Omvendt er der en entydig forventning om en faldende efterspørgsel inden for følgende brancher: Tekstil- og beklædningsindustrien, Træ-, papir- og grafisk industri, Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv, og Jern- og metalindustri Der forekommer således en klar forventning om faldende efterspørgsel primært inden for industri-erhvervene, med undtagelse af Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri, hvor der som nævnt forventes stigende efterspørgsel Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien er forventningerne mere usikre, i og med der er forventning om faldende efterspørgsel 2 Beregningen er baseret på COWIs fremskrivningsmodel Der skal tages højde for den usikkerhed der er forbundet med at lave prognoser på et så detaljeret plan, som der her er tale om

15 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 13 4 Udbudet af arbejdskraft i arbejdsstyrken i dag 41 Udviklingen i udbudet af arbejdskraft I dag er der ca personer i aldersgruppen år i arbejdsstyrken i Jobcenterområde Kerteminde svarende til ca 5 procent af den samlede arbejdsstyrken i det nuværende Fyns Amt Hovedparten af personerne i arbejdsstyrken i jobcenterområdet har enten en erhvervsfaglig uddannelse (43 %) eller er ufaglærte (34 %), jf figuren nedenfor 50% 45% 40% 35% Jobcenterområde Kerteminde De 7 øvrige jobcenterområder 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige pratikog hovedforløb Korte videregående Mellemlange vidergående Bachelor Lange videregående Figur 4-1 Arbejdsstyrken i jobcenterområde Kerteminde og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt i alderen år i 2005 fordelt på uddannelsesgrupper Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS551) Færre med en videregående uddannelse Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder er der færre med en videregående uddannelse i jobcenterområde Kerteminde Konkret har ca 21 procent af personerne i arbejdsstyrken en videregående uddannelse i jobcenterområde Kerteminde, mod ca 25 procent i de syv øvrige jobcenterområder Til gengæld er der flere, der har en erhvervsfaglig uddannelse i Kerteminde sammenholdt med de øvrige syv områder

16 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 14 Fald i arbejdsstyrken 42 Udviklingen i udbudet af arbejdskraft I perioden 1997 til er der blevet knap 650 færre i arbejdsstyrken i jobcenterområdet, hvilket svarer til et fald på 5 procent Faldet skyldes primært et fald i antallet af ufaglærte (ca svarende til -24 %) Faldet dækker over et særligt stort fald i antallet af personer med uddannelse svarende grundskole (ca -1150, svarende til -25 %) og et mindre fald i den del af arbejdsstyrken som alene har en gymnasial uddannelse (-100 svarende til -17 %) Samtidig er antallet af personer med en videregående uddannelse steget med knap 550, svarende til +28 % 100% Jobcenterområde Kerteminde 80% De 7 øvrige jobcenterområder 60% 40% 20% 0% -20% -40% Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige pratik- og hovedforløb Korte videregående Mellemlange vidergående Bachelor Lange videregående Figur 4-2 Udviklingen i arbejdsstyrkens fordeling på i jobcenterområde Kerteminde og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt ( ) Kilde: Danmarks Statistikbank (RAS551) Anm: Bemærk at der er tale om udviklingen fra 1997 til og ikke som tidligere fra 1995 Dette skyldes manglende data, da dataserien starter i 1997 Den største procentvise stigning er sket i antallet af personer med en bacheloruddannelse, som i perioden er steget med knap 80 procent Stigningen dækker dog alene over knap 30 personer Udbudet af kompetencer Sammenlignet med de syv øvrige jobcenterområder har jobcenterområde Kerteminde alene oplevet en større stigning i udbudet af personer med enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en kort- eller mellemlang videregående uddannelse 3 Der findes alene tal for arbejdsstyrken fordelt på fra 1997 i statistikbankendk Samlet for perioden 1995 til 2005 er arbejdsstyrken faldet med 780 personer i jobcenterområde Kerteminde, svarende til 6,5 %

17 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 15 Uden for arbejdsstyrken I takt med at arbejdsstyrken er faldet, er antallet af personer uden for arbejdsstyrken steget i jobcenterområde Kerteminde Samtidigt kan det konstateres, at andelen af befolkningen, som er beskæftiget, er faldet lidt i perioden fra 1997 til 2005, hvilket også gælder andelen af arbejdsløse, mens andelen af personer uden for arbejdsstyrken er steget lidt, jf figuren nedenfor 80% Beskæftiget 70% 72,1% 71,9% Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken 69,4% 69,8% 60% 50% 40% 30% 22,0% 24,0% 25,3% 26,2% 20% 10% 5,9% 4,0% 5,3% 4,1% 0% Jobcenterområde Kerteminde De 7 øvrige jobcenterområder Figur 4-3 Kilde: Befolkningen fordelt på socioøkonomisk status i jobcenterområde Kerteminde og de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt 1997 og 2005 Danmarks Statistik, (RAS111) Samme udvikling gør sig overordnet set også gældende i de syv øvrige jobcenterområder i det nuværende Fyns Amt Dog kan der konstateres en svag stigning i andelen af beskæftigede i de øvrige syv jobcenterområde, samlet set Men det skal bemærkes, at andelen af befolkningen som er i arbejdsstyrken, og dermed erhvervsfrekvensen, er højere i jobcenterområde Kerteminde (76 %) end i de syv øvrige områder (knap 74 %) andelen af befolkningen som er arbejdsløse er den samme, som i de øvrige jobcenterområder Faldende udbud, men stigende kompetenceniveau 43 Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft i jobcenterområde Kerteminde forventes at falde med godt 500 personer, eller hvad der svarer til et fald på 5 procent i de kommende ti år Samtidig med faldet i arbejdsstyrken forventes der et stigende kompetenceniveau, da det forventes, at flere personer i arbejdsstyrken vil have en kompetencegivende uddannelse, herunder flere med en videregående uddannelse Den største procentvise stigning forventes i antallet af personer i arbejdsstyrken med en bachelor uddannelse (55 %), mens den antalsmæssigt største stigning

18 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 16 forventes blandt den del af arbejdsstyrken som har en mellemlang videregående uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Uoplyst Figur 4-4 Den forventede udvikling i udbudet af arbejdskraft i jobcenterområde Kerteminde i perioden fra 2005 til 2015 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbankendk (HFU2, PEND11), Nationalregnskabstal (ADAM prognose) samt egen fremskrivningsmodel Fald i ufaglærte Der forventes omvendt et fald i den del af arbejdsstyrken, som har et uddannelsesniveau svarende til grundskole (-24 %) Der er dog forventninger om en stigning blandt personer med en gymnasial uddannelse (26 %) grundet en vækst i antallet af personer i alderen år

19 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 17 Indhold 5 Balancen på arbejdsmarkedet Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af balancen på arbejdsmarkedet i jobcenterområdet belyst ved dels ind- og udpendlingen til området, dels ved omfanget og fordelingen af antallet af ledige 51 Omfanget af ind- og udpendling I dag pendler godt 4800 ud af jobcenterområde Kerteminde, mens godt 5620 pendler ind, hvilket giver en netto-indpendling på ca 820 Jobcenterområde Kerteminde er det eneste jobcenterområde foruden jobcenterområde Odense i det nuværende Fyns Amt som har netto-indpendling, da de øvrige har en nettoudpendling Tabel 5-1 Antallet af arbejdspladser i jobcenterområde Kerteminde fordelt på de beskæftigedes bopælsområde 2005 Jobcenter Kerteminde Hvor kommer de fra? Hvor tager de hen? Antal Andel af arbejdspladser (dagbef) Antal Andel af beskæftigede (natbef) Jobcenter Kerteminde ,8% ,7% Jobcenter Middelfart 51 0,4% 49 0,4% Jobcenter Odense ,6% ,2% Jobcenter Bogense 229 1,9% 50 0,5% Jobcenter Svendborg 175 1,5% 77 0,7% Jobcenter Nyborg ,2% 512 4,6% Jobcenter Midtfyn 386 3,2% 212 1,9% Jobcenter Assens 230 1,9% 93 0,8% Sønderjyllands Amt 20 0,2% 17 0,2% Ribe Amt 13 0,1% 46 0,4% Vejle Amt 69 0,6% 105 0,9% Ringkøbing Amt 22 0,2% 8 0,1% Århus Amt 22 0,2% 42 0,4% Viborg amt 4 0,0% 11 0,1% Nordjyllands Amt 26 0,2% 19 0,2% Sjælland og øerne 108 0,9% 180 1,6% Uden for Danmark 0 0,0% 32 0,3% I alt % % Kilde: Danmarks Statistik, (PEND3R)

20 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 18 Tabellen ovenfor viser, hvor de godt 5620 der hver dag pendler ind til jobcenterområdet kommer fra, og hvor de godt 4800 der hver dag pendeler ud af jobcenterområdet pendler hen Størstedelen bor og arbejder i området Som det fremgår af tabellen, bor og arbejder størstedelen af de beskæftigede i jobcenterområde Kerteminde inden for samme område Det drejer sig mere konkret om knap 6300 af de knap beskæftigede i området, svarende til ca 57 procent De personer, der arbejder uden for jobcenterområdet, arbejder primært i jobcenterområde Odense (3350) og - Nyborg (520) og i jobcenterområde Faaborg- Midtfyn (210) og Sjælland og øerne (Falster, Møn, Lolland og Bornholm) (180) Bemærkelsesværdigt få arbejder i jobcenterområderne Bogense (50) og Svendborg (80) - taget i betragtning at der er knap 110, der pendler til det nuværende Vejle Amt Størstedelen af de godt 5620 personer, som hver dag pendler til jobcenterområde Kerteminde for at arbejde, bor i jobcenterområde Odense (3170) og - Nyborg (1100) og jobcenterområde Faaborg-Midtfyn (390) Jobcenterområde Kerteminde trækker således i høj grad på arbejdskraft fra jobcenterområde Odense og ellers generelt på arbejdskraft fra et relativt stort opland 620 ledige i første kvartal Omfanget af ledige I første kvartal 2006 var der i alt godt 620 ledige i jobcenterområdet, svarende til en ledighedsprocent på cirka 5 procent målt i forhold til antallet af personer i arbejdsstyrken (11450) De fem a-kasser, som står for en særlig stor andel af de ledige i jobcenterområde Kerteminde er: 3F, der omfatter knap 190 ledige og dermed hver tredje af de ledige i jobcenterområdet (31 %), heraf er godt 69 procent over 40 år HK, der tæller i alt 70 ledige, svarende til knap 12 procent af samtlige ledig i området De ikke forsikrede, der tæller i dag knap 60 ledige, svarende til knap 10 procent af samtlige ledige i jobcenterområde Kerteminde Kristelig a-kasse, der tæller i alt knap 50 ledige, svarende til knap 8 procent af samtlige ledige i jobcenterområdet FOA, der tæller i alt godt 40 ledige, svarende til godt 7 procent af samtlige ledige De ledige medlemmer i disse fem a-kasser, svarende til ca 66 procent af samtlige ledige i jobcenterområde Kerteminde De a-kasser der har færrest ledige er: El-faget, der i 1 kvartal 2006 havde 1 ledig Business, der tillige havde 1 ledig Blik og rør, ligeså 1 ledig Journalistik, Kommunikation og sprog, der havde 3 ledige

21 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 19 Funktionærer og Servicefag, der også havde 3 ledige Der er tale om gennemsnitstal for 1 kvartal 2006 Fordelingen af ledige på a-kasser er stort set samstemmende med den, der gælder i de syv øvrige jobcenterområder 530 færre ledige end for ti år siden Antallet af ledige er faldet betydeligt de sidste ti år Således er der i dag knap 530 færre ledige i jobcenterområde Kerteminde end for ti år siden, hvilket svarer til et fald på godt 43 procent I de syv øvrige jobcenterområder er ledigheden i samme periode faldet knap 40 procent De aldersgrupper, der har oplevet det største fald i ledigheden, er de unge i aldersgrupperne år og år, der har oplevet et fald på hhv godt 77 og godt 72 procent, svarende hhv 135 og 185 færre ledige Omvendt har aldersgruppen oplevet den mindste stigning, svarende til knap 17 procent i jobcenterområde Kerteminde Antallet af ledige i denne aldersgruppe er steget med 40 personer Ændringerne fordelt på a-kasser, viser et mere broget billede Det skyldes ikke mindst, at der i den pågældende tiårige periode er etableret en del nye a-kasser, hvoraf en del er opstået som led i fusioner mellem tidligere a-kasser A-kasserne DLF-A og BUPL-A har oplevet den største stigning i antallet af ledige medlemmer, da de har haft en stigning på hhv 12 og 7 personer, hvilket svarer til en stigning på 1200 og 175 procent flere ledige medlemmer Det største fald kan konstateres inden for a-kasserne i HK og FTF-A, der har oplevet fald på hhv godt 70 og godt 35 personer, svarende til et fald på 50 og 69 procent

22 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 20 Bilag 1 Udvalgte tabeller Tabel B1 Antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher 2005 Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a industri Råstofudvinding samt energi- og vandf Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn/ejendomsform Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser Uoplyst aktivitet I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11) Tabel B2 Udviklingen i antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Tekstil- og beklædningsindustrien Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv Jern- og metalindustri Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a industri Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel ekskl Biler Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed Hoteller og restaurantionsvirksomhed Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansiering og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og udledn/ejendomsform Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv Renovation, foreninger og forlystelser I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11)

23 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 21 Tabel B3 Den procentvise udvikling i antallet af arbejdspladser i de otte jobcentre fordelt på brancher Kerteminde Middelfart Odense Bogense Svendborg Nyborg Midtfyn Assens Landbrug, skovbrug og fiskeri -35% -27% -18% -21% -33% -25% -26% -32% Nærings- og nydelsesmiddelindustrien -54% -22% -21% 30% -57% -34% -7% -8% Tekstil- og beklædningsindustrien 250% -92% -47% 40% -87% -42% -85% -42% Træ-, papir- og grafisk industri -24% -31% -47% -61% -52% -69% -53% -47% Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv -39% 8% -42% 39% 31% -21% -15% -54% Jern- og metalindustri -18% -40% -18% -14% -4% -24% -18% 10% Møbel-,sten-, ler- og glasindustri og a industri -42% -9% 9% -54% -12% -38% -36% 112% Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning -9% -41% -42% 0% -1% 67% 3% -53% Bygge og anlægsvirksomhed 137% 29% 6% 36% 14% 22% 2% 22% Engros- og agenturhandel ekskl Biler 130% 104% 10% -10% 9% 4% 3% 19% Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed -3% 2% 10% -11% -1% 19% -6% -15% Hoteller og restaurantionsvirksomhed 28% 29% 35% 6% 20% 20% 20% 21% Transportvirksomhed 0% -3% 15% -19% -10% -68% -13% 1% Post og telekommunikation -19% -24% -4% -33% -31% -28% -35% -19% Finansiering og forsikringsvirksomhed -30% -20% -12% -32% -30% -20% -15% -23% Forretningsservice og udledn/ejendomsform 52% 84% 54% 57% 28% 28% 52% 79% Offentlig administration -21% -17% -16% -26% -25% -5% -25% -19% Undervisning 7% 26% 15% 6% 15% 10% 6% 8% Sundhedsvæsen 13% -16% 16% -26% 11% -11% -4% -32% Sociale institutioner mv 24% 26% 9% 20% 22% 5% 27% 25% Renovation, foreninger og forlystelser 25% 6% 19% -1% -3% -3% 21% -1% I alt 0% 1% 6% -5% -3% -7% -6% 3% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (pend11) Tabel 5-2 Forventet udvikling i efterspørgslen i jobcenterområde Kerteminde fordelt på brancher ( ) Brancher Forventet udvikling Landbrug, skovbrug og fiskeri (-/+) Nærings- og nydelsesmiddelindustrien (-) Tekstil- og beklædningsindustrien - Træ-, papir- og grafisk industri - Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv - Jern- og metalindustri - Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri + Råstofudvinding samt energi- og vandforsyning (+) Bygge og anlægsvirksomhed + Engros- og agenturhandel ekskl Biler + Detailhandel, biler og reparationsvirksomhed (+) Hoteller og restaurationsvirksomhed + Transportvirksomhed (+) Post og telekommunikation (-/+) Finansiering og forsikringsvirksomhed (-/+) Forretningsservice og udledn/ejendomsformidling (-/+) Offentlig administration + Undervisning + Sundhedsvæsen + Sociale institutioner mv (+) Renovation, foreninger og forlystelser (-/+) I alt + Kilde: Danmarks Statistik, statistikbankendk (HFU2, PEND11), Nationalregnskabstal (ADAM prognose) samt egen fremskrivningsmodel Anm: Prognosen bygger på fire scenarier To scenarier involverer tidshorisonten på den historiske udvikling som inddrages i modellen I det ene scenarie kigges der kun 5 år tilbage i tiden, og i det andet scenarie kigges der 10 år tilbage To scenarier handler om hvor kraftig

24 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde 22 effekten af den historiske udvikling skal være i fremtiden Jo længere ud i fremtiden prognosen rækker, des mindre må relevansen af den nuværende historik antages at være Det ene scenarie benytter en dæmpningsfaktor på 0,5 og det andet scenarie 0,6 Fortegnene i tabellen illustrerer styrken af udsagnene samt retning for udviklingen Et fortegn uden parenteser, som indikerer, at alle fire scenarier peger i samme retning Et fortegn med parentes, som angiver, at 3 af scenarierne peger i samme retning +/- indikerer at to scenarier peger i hver retning

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Dokument

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Dokument

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Odense Juni 2006 Dokument

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Middelfart Juni 2006

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Nyborg Juni 2006 Dokument

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg August 2006 Særlige kendetegn Efterspørgslen efter arbejdskraft: Jobcenterområde Esbjerg er det største af de fire jobcentre i det nuværende Ribe

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt August 2006 Dokument nr 1 Revision nr c Udgivelsesdato

Læs mere

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Delrapport - Industriens struktur og beskæftigelsesudvikling

Læs mere

Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt. Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde

Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt. Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Ribe Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde Juni 2006 Dokument

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Dokument

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt August 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 01082006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt hle/brl/pos

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 4. kvartal 2003 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2001 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Antal arbejdspladser for hele landet ændret den 20. april 2001 p.g.a. rettelser fra Danmarks

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2000 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Stor stigning i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune. Den 1. januar 1999 var der 167.103

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006 Indholdsfortegnelse 0. Forord...4 1. Arbejdskraftbalancen

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 1999 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 1. januar 1998 var der 161.884 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland 1. halvår 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT 2 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005 Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Sønderjylland Udfordringer det næste årti

Arbejdsmarkedet i Sønderjylland Udfordringer det næste årti Rambøll Management Arbejdsmarkedsrådet i Sønderjylland Arbejdsmarkedet i Sønderjylland Udfordringer det næste årti BAGGRUNDSRAPPORT November 2004 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Nøgletal for 2. kvartal 2012

Nøgletal for 2. kvartal 2012 1. 2. Nøgletal for 2. kvartal Nøgletal KOMMENTARER TIL NØGLETAL. 3 1. ARBEJDSMARKEDET 4 1.1. LEDIGHED 4 1.1.1. LEDIGE I ODENSE KOMMUNE.... 4 1.1.2. LEDIGE PÅ FYN.... 4 1.1.3. ANTAL NETTOLEDIGE I 6-BYERNE..

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse REGIONALT Baggrund og analyse Befolkningsudvikling Flytninger Pendlingsoplande Arbejdsstyrke Ledighed Erhverv DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER INTRO INDLEDNING BAGGRUND OG ANALYSE De danske regioner

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere