Ramme- og specialkompetencer hos lastbilchauffører fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. Analyserapport klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Ramme- og specialkompetencer hos lastbilchauffører fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Analyserapport klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ Team Schultz LTD øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv

2 PROJEKTTITEL: Analyse - Ramme- og specialkompetencer hos lastbilchauffører Rekvirent: Transporterhvervets Uddannelses Råd TUR, Bygmestervej 5, 1., 2400 København NV TURs opgave nr.: OA-07-CF-01 / Udviklingsansvarlig / konsulent i TUR: Hans Christiansen UVM projektnr.: / UVM sagsbehandler: Thorkild Sørensen Ansvarlig udvikler og kontaktperson: Team Schultz LTD Ophavsret: Undervisningsministeriet Endeligt produkt: En rapport i endelig opsætning. Anvendte spørgeskemaer vedlægges som bilag. 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Indledning og formål med rapporten Beskrivelse af rapportens indhold/sammendrag Beskrivelse af relaterede emner til rapporten Problembeskrivelse/beskrivelse af målene med rapporten Beskrivelse af det anvendte analysedesign Beskrivelse og analyse af spørgeskemabesvarelserne I Oversigt over delkonklusioner i kapitel 7: Beskrivelse og analyse af spørgeskemabesvarelserne II Oversigt over delkonklusioner i kapitel 8: Konklusion og perspektivering Bilag

3 2. Indledning og formål med rapporten Opgaveformulering: Afklaring af ramme- og specialkompetencer hos lastbilchauffører. Opgavens baggrund: Mere end nogensinde tidligere står chaufførerhvervet over for store problemstillinger omkring rekruttering til branchen. I en periode med høj beskæftigelse og kamp om den bedste arbejdskraft er spørgsmålet om rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejderne blevet et vigtigt punkt i den fremtidige udvikling for lastbilerhvervet. Udfordringen skal ses i sammenhæng med globaliseringen og den generelle konkurrencesituation, der er en faktor, som også spiller ind her. Dels handler det om, at chaufførerhvervet skal være et attraktivt erhverv at arbejde i, hvor man må kunne vise, at man giver et godt alternativ til andre erhverv. Den enkelte skal kunne se mulighederne i en samlet transportbranche og fornuftige udsigter til et spændende og eventuelt varieret karriere -forløb. Samtidig skal vognmændene også levere mere end den nøgne transportydelse fra punkt A til B, nemlig kvalitet, som stiller meget store krav til transport/logistik og chaufførkompetencer. Spørgsmålet handler derfor om rekruttering, uddannelse og fastholdelse af medarbejdere i et fortsat udviklingsforløb, hvorfor det bør afdækkes, hvilke personlige og faglige egenskaber den gode chauffør skal besidde. Analysen: En analyse baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt 10 vognmænd/transport-virksomheder og ca. 50 chauffører, med fokus på ovennævnte problemstillinger, der kan give værdifuldt datamateriale, som målrettet skal bruges ved en screening af de eksisterende uddannelser inden for FKB Godstransport ad landevej samt fastlæggelse af nye og særlige indsats-områder for fremtidens chaufføruddannelser. Spørgeskemaundersøgelse blandt 10 vognmænd/transportvirksomheder og ca. 50 chauffører, med udgangspunkt i ovennævnte problemstillinger. Uddybende telefoninterviews blandt 25 % af respondenterne, med henblik på sikring af spørgeskemabesvarelser. Bearbejdning af indkomne data, der således efterfølgende: Danner grundlag som værdifuldt datamateriale til screening af eksisterende uddannelser inden for FKB Godstransport ad landevej, og 3

4 Danner grundlag for fastlæggelse af nye og særlige indsatsområder for fremtidige chaufføruddannelser 3. Beskrivelse af rapportens indhold/sammendrag I rapportens kapitel 2 er opgavens indhold beskrevet. Baggrund for opgaven og analysens indhold er defineret og målet med rapporten er beskrevet til at danne grundlag for screening af eksisterende uddannelser inden for FKB Godstransport ad landevej og for fastlæggelse af nye og særlige indsatsområder for fremtidige chaufføruddannelser. I kapitel 4 bringes uddrag fra analysen Godstransport af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Trafikministeriet og Miljøministeriet 2003 samt nøgletal fra Transportministeriet og Danmarks Statistik Citaterne og tallene bruges for at give et billede af branchens nuværende tilstand og lægge kimen til evt. nye og særlige indsatsområder for fremtidige chaufføruddannelser. Rapportens kapitel 5 bringer uddrag fra Analyserapport om vejtransportbranchen, udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Transport- og Energiministeriet i samarbejde med Justitsministeriet og Skatteministeriet, april Analysen leder op til Transportministeriets nye vejgodsstrategi fra marts 2008, som omtales i samme forbindelse. Kapitlet afsluttes med en sammenkædning af analyseresultater og vejgodsstrategi med forslag til emner i den fremtidige uddannelse i AMU koordineret med de senere i rapporten beskrevne analyseresultater fra spørgeskema undersøgelserne blandt chauffører og vognmand. I kapitel 6 beskrives det anvendte analysedesign i spørgeskemaerne til chaufførerne og vognmændene. Den tematiserede model i analysemodellen beskrives nærmere og interviewdesign/den anvendte spørgeramme til uddybende telefoninterviews præsenteres sammen med hele fremgangsmåden i indhentning af data hos vognmændene. I kapitel 7 og 8 præsenteres og analyseres resultaterne af respondenters svar, mens der i kapitel 9 konkluderes på analyserne kombineret med en perspektiveret anvisning på anvendelse af rapportens indhold. 4. Beskrivelse af relaterede emner til rapporten 4

5 Ifølge nøgletal fra Transportministeriet og Danmarks Statistik 2007 (udgivet april 2008) har antallet af lastbiler i Danmark de seneste 10 år ligget rimeligt konstant mellem og antallet af beskæftigede i vognmandsbranchen i samme interval. Antallet af sættevogne er dog steget fra cirka til ca Antallet af flyttet tons gods er for vognmandserhvervet uændret omkring 177 mio. tons, mens det for firmakørsel er faldet fra til mio. tons. For vognmændene er antallet af tonkilometer dog steget fra til mio. tonkm., mens det for firmatransport er faldet fra til tonkm. Kapacitetsudnyttelsen er for vognmænd nationalt steget fra 47 til 51 %, mens det internationalt er faldet fra 63 til 57 %. For firmakørsel er kapacitetsudnyttelse status quo med henholdsvis 46 % nationalt og 59 % internationalt. I det følgende vil vi bringe nogle uddrag fra Godstransport af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Trafikministeriet og Miljøministeriet, som grundlag for senere referencer i nærværende rapport: Titel: Godstransport Forfatter: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Trafikministeriet, Miljøministeriet Udgiver: Erhvervs- og Boligstyrelsen Ansvarlig institution: Erhvervs- og Boligstyrelsen Den elektroniske versions ISBN: Den trykte versions ISBN: URL: Dato: Resumé: Denne rapport er regeringens svar på, hvordan godstransportbehovet kan løses samfundsøkonomisk mere effektivt. Dette kan bl.a. ske ved et bedre samspil mellem 5

6 transportformerne, sådan at transport lettere kan planlægges og gennemføres på tværs af vej, sø, bane og luft. Uddannelse i transport: Begrænset kompetenceniveau Uddannelsesniveauet i transporterhvervet er lavere end i erhvervslivet generelt. Det gennemsnitlige antal år i uddannelsessystemet er for ansatte i transport 10,69 i 2000 mod 11,57 for hele erhvervslivet. Dette tal dækker dog over variationer mellem de forskellige transporterhverv. Inden for søfart lægges der vægt på formel uddannelse, og der er generelt et højere uddannelsesniveau end i resten af transporterhvervet. Derimod er landtransporterhvervet karakteriseret ved en høj grad af selvlærthed og mange ufaglærte. En af årsagerne til, at der er så mange i transport, der ikke har uddannelse ud over grundskolen, er, at transport generelt og vejtransport specielt anvender ikke-faglært arbejdskraft, som opkvalificeres igennem AMU-systemet. For denne gruppe består den offentlige uddannelsesindsats, som for andre grupper af kortuddannede, af erhvervsrettet og almen voksen- og efteruddannelse (dvs. EUD, VUC, AMU m.m.). Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU): Transport har højt aktivitetsniveau Arbejdsmarkedsuddannelserne bidrager væsentligt til kompetenceopbygning i transport, særligt inden for vejtransport, hvor også den største gruppe af personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau findes. Målgruppen inden for transportområdet er karakteriseret ved at være kortuddannet, dvs. med en kort eller ingen uddannelse efter folkeskolen, og traditionel vanskelig at motivere til uddannelse. Endvidere er målgruppen karakteriseret ved generelt at være læse- og regnesvage. Forhold der stiller særlige krav til den anvendte pædagogik og uddannelsernes tilrettelæggelse. Transport har som nævnt et højt aktivitetsniveau på AMU. Den samlede aktivitet inden for transportområdet var i 2002 på årselever, svarende til ca. 18 pct. af den samlede AMU-aktivitet. AMU bruges således i stort omfang til at øge erhvervets kompetenceniveau. Ministerierne brugte endvidere analysen/rapporten til at anbefale fagligt stærke miljøer ved at samle transportuddannelserne i kraftcentre rundt i regionerne: 6

7 Fagligt stærke miljøer kan skabe attraktive transportuddannelser Transportuddannelserne er i dag bredt fordelt på en række uddannelsesinstitutioner, hvor de bl.a. på grund af det begrænsede elevantal ofte "drukner" lidt i forhold til de andre uddannelser på samme institution. Små faglige miljøer kan betyde ringere kvalitet af uddannelsesudbuddet, og at det bliver vanskeligt at tiltrække den bedste lærerkapacitet og skabe den kritiske masse, der kan give et dynamisk uddannelsesmiljø. Faktorer, der har betydning for at tiltrække de unge. Udfordringen består i at skabe fagligt bæredygtige miljøer, der imødekommer behovet for regional dækning. Geografisk nærhed er centralt i forhold til at rekruttere de unge til uddannelserne og dermed skabe fagligt bæredygtige miljøer. Det vurderes, at det normalt kun er ca. 1/3 af de uddannelsessøgende, som vælger en uddannelse uden for eget eller naboamtet. Ulempen ved regional dækning er imidlertid, at de ofte spredte og små uddannelsesmiljøer kan have vanskeligt ved at opretholde og udvikle et fagligt stærkt miljø. Med den ny lov (2003) om institutioner for erhvervsrettet uddannelse lægges der op til en mere enstrenget struktur for arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser bl.a. i form af sammenlægninger mellem erhvervsskoler og AMU-centre. Loven skal medvirke til at skabe fagligt stærke uddannelsesmiljøer og regionalt forankrede uddannelsesinstitutioner: Eksisterende indsats - enstrenget struktur for arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelserne Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal medvirke til at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige uddannelsesmiljøer og regionalt forankrede uddannelsesinstitutioner. Loven giver mulighed for en enstrenget og mere sammenhængende struktur for arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelserne, idet loven lægger op til at etablere en enstrenget institutionsstruktur for de uddannelsesinstitutioner, der hidtil har været de primære varetagere af voksen- og efteruddannelse, dvs. erhvervsskoler og AMU-centre. For transport kan mere slagkraftige enheder, der tilbyder uddannelse både til beskæftigede i erhvervet og de unge på vej ind i branchen, medvirke til at skabe stærke transportfaglige miljøer, der kan bidrage til at profilere transportuddannelserne over for de unge. Her har erhvervets parter i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne fortsat en væsentlig opgave at løfte. Hertil kommer de forbedrede muligheder for at imødekomme pludseligt opståede uddannelsesbehov i virksomhederne, som den ny enstrengede struktur vil kunne tilbyde. Forventningen er, at den øgede fleksibilitet vil have en positiv indvirkning på virksomhedernes brug af uddannelse. De nye institutioner for erhvervsrettet uddannelse har et selvstændigt, decentralt ansvar for uddannelsesudbud og udvikling, hvilket giver mulighed at imødekomme lokale og pludseligt opståede behov for (efter)uddannelse inden for en meget kort tidsramme. Et par sider længere fremme i rapporten trækker ministerierne luften ud af hensigten om fagligt stærke miljøer ved at samle transportuddannelserne i kraftcentre rundt i regionerne; idet det anbefales at øge liberaliseringen i transportuddannelserne, hvilket 7

8 senere har vist sig at minimere dannelsen af fagligt stærke miljøer, som vi vil vende tilbage til i kapitel 9: Uddannelsesmæssige flaskehalse for øget liberalisering af transportmarkederne En række uddannelser på transportområdet findes stadig i regi af enkeltvirksomheder/- myndigheder. Dette udgør en potentiel barriere for åbning af markederne for øget konkurrence, idet uddannelsesmæssige flaskehalse kan betyde skæv adgang til arbejdskraft og derved skæv konkurrence for konkurrerende virksomheder på markedet. De eksisterende strukturer på uddannelsesområdet har visse stivheder, som kan virke uhensigtsmæssige, hvis uddannelserne skal give rum for åbne markeder og dermed øget konkurrence. Det er vigtigt at sikre, at erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft kan imødekommes, og at samfundets ressourcer bruges optimalt. Det er derfor vigtigt, at arbejdsmarkedets parter i takt med privatisering af opgaver, der hidtil har ligget i offentligt regi, sørger for, at der nedsættes faglige udvalg med henblik på at undersøge muligheder for etablering af erhvervsuddannelser, hvor der måtte være behov for det. Endvidere er det vigtigt, at private udbydere melder sig som udbydere af uddannelser, som ikke nødvendigvis skal ligge i offentlig regi. For at åbne for konkurrence på området for efter- og videreuddannelser, har regeringen med ændringen af AMU-loven og loven om åben uddannelse (L446/L447) søgt at øge muligheden for at inddrage private aktører. Desuden vil regeringen igangsætte en analyse af konkurrencesituationen på AMU-området, herunder transportuddannelserne. Vi vil senere i denne rapport relatere til de i dette kapitel fremsatte tanker fra Først vil vi imidlertid inddrage regeringens seneste analyse om vejgodstransport fra 2007 og den heraf udledte vejgodsstrategi fra Problembeskrivelse/beskrivelse af målene med rapporten 8

9 Regeringen udgav i april 2007 en analyserapport om vejtransportbranchen i Danmark. Formålet med rapporten var at vurdere vejtransporterhvervets aktuelle situation samt at afdække erhvervets udfordringer i de kommende år. Analyserapporten dannede sammen med en række drøftelser med erhvervets organisationer grundlaget for udarbejdelse af en vejgodsstrategi. I pressemeddelelser den 28. marts 2008 skriver Transportministeriet blandt andet: Danmark skal sikre den bedst mulige arbejdskrafttilgang til godserhvervet Dette er en af visionerne i et nyt udspil fra Transportministeriet, der sætter fokus på fremtidens vejgodstransporterhverv. Udspillet fremhæver, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for, at transporterhvervet kan bevare sin konkurrenceevne. Det handler derfor grundlæggende om at sikre en høj kvalitet i de eksisterende uddannelser. Samtidig handler det om at udvide medarbejderrekrutteringen til persongrupper, som man traditionelt har haft svært ved at tiltrække, samt at sikre medarbejderne gode personaleforhold. Rapporten peger på, at der bør iværksættes initiativer, der kan styrke uddannelse, rekruttering og fastholdelse af vejgodstransporterhvervets medarbejdere; f.eks. udbredelse af kendskabet til Forebyggelsesfonden blandt transportvirksomhederne, revision af transportlogistikeruddannelsen samt implementering af Uddannelsesdirektivet. Om den overordnede vision skriver Transportministeriet bl.a.: Vision for fremtidens vejgodstransport Godstransporter og logistik er centrale hjørnestene i den fortsatte udvikling af Danmarks velfærd og velstand. Det er derfor af afgørende betydning at der gøres en målrettet indsats for at fastholde Danmark som et af de førende lande i verden, når det gælder et velfungerende transport- og logistiksystem. Med henblik på at imødegå de udfordringer branchen står overfor opstiller Transportministeriet i en ny rapport en overordnet vision for fremtidens vejgodstransporterhverv. Den overordnede vision underbygges i rapporten af 10. konkrete målsætninger, der hver især peger på områder, hvor det er nødvendigt at sætte ind, hvis Danmark også i fremtiden skal kunne fastholde sin position som et af de førende lande i verden til transport- og logistik. (Rapporten Vejgodsstrategi: Transport, logistik og udvikling kan downloades på 9

10 Lastbiltransporter udgør i dag ca. 90 pct. af den samlede godstransport i Danmark og ca. 20 pct. af den internationale godstransport. Relevante uddrag fra Analyserapport om vejtransportbranchen i Danmark, april Fra analyserapporten kan i forbindelse med nærværende rapport fremhæves følgende konklusioner: Der er sket en betydelig teknologisk udvikling for lastbilerne, der har ført til reducerede miljøgener og forbedret trafiksikkerhed. Innovationen i erhvervet inden for processer, produktion og organisation vurderes at ligge på et lidt lavere niveau end i andre brancher. Vejtransporterhvervet har et meget tæt samspil med en række andre erhverv. Samspillet med andre transportformer kunne dog være mere udviklet. Hver fjerde af de kontrollerede dyretransporter har overtrådt de fælles EU-regler om dyrevelfærd. Analyserapporten opstiller en række centrale udfordringer for erhvervet. 10

11 Blandt andet peges der på vigtigheden af at øge produktiviteten, hvilket skal ske ved at få flere vognmænd ind i solide vækstforløb. Herudover består der en væsentlig udfordring i at sikre den nødvendige arbejdskraft i branchen i de kommende år. Dette indebærer dels, at rekrutteringen til erhvervet skal øges, dels at der skal fokuseres på at modvirke tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, eksempelvis som følge af nedslidning, sygdom mv. Af andre udfordringer omtales: Tab af markedsandele og udflagning Anvendelse af ny teknologi Samspillet med andre transportformer Balance mellem sanktioner for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne og hensynet til færdselssikkerheden Analyserapporten har fokus på transportbranchens konkurrenceevne og produktivitet. Derudover har branchen udfordringer i forhold til trafiksikkerhed, miljø og CO2. Udfordringerne medfører et behov for initiativer, der på den ene side sigter mod at justere og videreudvikle erhvervets rammevilkår og på den anden side stiller krav til erhvervet om omstillingsparathed, innovation og ledelsesmæssig udvikling. For at gennemføre den overordnede strategi opstilles 10 konkrete målsætninger. Målsætningerne understøtter tilsammen det overordnede sigte om at sikre et effektivt og konkurrencedygtigt vejgodstransporterhverv i Danmark. Halvdelen af målsætningerne har mere eller mindre direkte indflydelse på chaufførens ramme- og specialkompetencer: Modulvogntog og andre effektivitetsfremmende tiltag Der er behov for konkrete tiltag, der kan øge lastbilernes effektivitet. Modulvogntog forventes at kunne bidrage væsentligt til en effektivisering af vejgodstransporter, samtidig med, at de bidrager til at reducere miljøbelastning, energiforbrug og trængsel. Styrket samspil mellem vejgodstransport og andre transportformer Et bedre samspil mellem lastbiltransporterne og andre transportformer vil kunne bidrage til at forbedre de samlede transportkæder nationalt og internationalt. Sikre den bedst mulige arbejdskrafttilgang til erhvervet og modvirke tidlig tilbagetrækning fra erhvervet I en situation med lav ledighed er det vigtigt at sikre en forsat god tilgang af arbejdskraft til vejgodstransporterhvervet. Det handler om at have tilstrækkelig arbejdskraft med de rette kompetencer til at understøtte en fortsat udvikling og effektivisering af vejgodstransporterne. Fortsat reduktion af trafikuheld med lastbiler Lastbilerne skal bidrage til en fortsat forbedring af trafiksikkerheden på vejene. Begrænsning af miljøpåvirkning og CO2-udledningen Det er vigtigt, at transportsektoren som helhed er så miljøvenlig og energieffektiv som muligt. 11

12 Uddrag af oversigt over Transportministeriets initiativer i den nye vejgodsstrategi: Transportministeriet vil gennem Godstransportens Tænketank arbejde for at styrke og udvikle den tværgående dialog og konkrete problemløsning mellem offentlige myndigheder og vejtransporterhvervet. Transportministeriet vil arbejde for at udvikle og fremme brug af ITS (trafikledelse) i Danmark, så der skabes mulighed for en mere effektiv udnyttelse af den fysiske vejkapacitet i transportsystemet, samtidig med at trafikanterne i højere grad kan indrette rejseplaner og ruter efter de aktuelle forhold I 2008 igangsættes et stort forsøg med modulvogntog til gavn for erhvervets effektivitet og miljøet. Transportministeriet vil arbejde for udbredelse af modulvogntog i EU-regi. Transportministeriet vil arbejde for at styrke samspillet mellem vejgodstransporter og andre transportformer. I forbindelse med den løbende investeringsplanlægning undersøges mulighederne for at forbedre infrastrukturen til udvalgte trafikknudepunkter, herunder kombiterminaler, hvor der sker en omlastning af gods. Transportministeriet vil sammen med andre relevante ministerier løbende overveje, om det gældende regelsæt kan forenkles. Som et konkret tiltag afskaffes blandt andet ID-nummeret, og der indføres standardtypegodkendelse af sættevogne og sættevognstrækkere, så de kan registreres uden syn. Undervisningsministeriet og transporterhvervets organisationer vil i tæt dialog via de rådgivende organer nedsat under Undervisningsministeriet arbejde for at sikre, at de danske transport- og logistikuddannelser fortsat er blandt de bedste i Europa. Undervisningsministeriet har allerede taget en række initiativer, der understøtter dette mål, herunder er der f.eks. igangsat et revisionsarbejde af transportlogistikeruddannelsen. Integrationsministeriet vil bistå erhvervets egne tiltag med henblik på at udvide rekrutteringsgrundlaget for vejgodstransporterhvervet til i højere grad end i dag at omfatte nydanskere som chauffører. Beskæftigelsesministeriet vil understøtte erhvervets egne initiativer med henblik på opprioritering af personalepleje, såsom sund livsstil og godt arbejdsmiljø, jf. blandt andet Beskæftigelsesministeriets generelle fastholdelsespolitik. Transportministeriet vil sammen med erhvervets organisationer, Rigspolitiet, m.fl. fortsætte arbejdet med at reducere antallet af trafikuheld med lastbiler herunder forbedrede vejtekniske forhold og en fortsat målrettet indsats mod højresvingsulykker. Transportministeriet vil bruge 60 mio. kr. til forsøg med biobrændstof. Et højt fagligt vidensniveau er forudsætning for vejtransporterhvervets innovation og udvikling. Transportministeriet vil sammen med Videnskabsministeriet arbejde for at styrke den erhvervsrettede forskning inden for transport og logistik, hvilket vil indgå som tema ved udmøntning af det strategiske transportforskningsprogram, der bliver udbudt i I forlængelse af ovenstående vil DTU Transport og Danmarks Statistik i 2008 komme med et forslag til styrkelse af vejgodsstatistikken. En styrkelse heraf vil kunne forbedre forståelsen af erhvervets udvikling. I næstfølgende skema er vist sammenhængen til denne rapport med de foran citerede uddrag fra Økonomi- og Erhvervsministeriets analyserapport fra 2007 og Transportministeriets vejgodsstrategi fra For at opnå en sammenhæng mellem regeringens vejgodsstrategi og den fremtidige uddannelse i AMU vil vi i nærværende rapport 12

13 argumentere for at inddrage disse relevante problemstillinger som emner i undervisningen på såvel grund- som efteruddannelsen af godschauffører/vognmænd. Analyse-/Strategipunkter 1 Den teknologiske udvikling i lastbilerne har ført til reducerede miljøgener og forbedret trafiksikkerhed. Emner i chaufføruddannelsen Anvendelse af ny teknologi 2 Innovationen i erhvervet inden for processer, produktion og organisation vurderes at ligge på et lidt lavere niveau end i andre brancher. Arbejdstilrettelæggelse 3 Styrket samspil mellem vejgodstransport og andre transportformer Vejtransporterhvervet har et meget tæt samspil med en række andre erhverv. Samspillet med andre transportformer kunne dog være mere udviklet. Logistik / Samspillet med andre transportformer 4 Hver fjerde af de kontrollerede dyretransporter har overtrådt de fælles EU-regler om dyrevelfærd. 5 En udfordring i at øge produktiviteten. Udfordringerne medfører et behov for initiativer, der stiller krav til erhvervet om omstillingsparathed, innovation og ledelsesmæssig udvikling Obligatorisk elementært indhold om transport af dyr i grunduddannelsen Innovation, ledelse, personlig udvikling og effektivitet 6 Sikre den bedst mulige arbejdskrafttilgang til erhvervet og modvirke tidlig tilbagetrækning fra erhvervet rekrutteringen til erhvervet skal øges, dels at der skal fokuseres på at modvirke tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, eksempelvis som følge af nedslidning, sygdom mv. Arbejdsmiljø 7 Derudover har branchen udfordringer i forhold til trafiksikkerhed Fortsat reduktion af trafikuheld med lastbiler Trafiksikkerhed og forebyggelse af uheld 8 Begrænsning af miljøpåvirkning og CO2-udledningen Energirigtig kørsel 9 Modulvogntog og andre Udviklingstendenser i erhvervet 13

14 effektivitetsfremmende tiltag Udover ovennævnte emner vil analyseresultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne blandt chauffører og vognmand i forbindelse med udarbejdelse af denne rapport indgå i det samlede forslag til fremtidig indhold af chaufføruddannelserne. 6. Beskrivelse af det anvendte analysedesign Spørgeskemaerne i dette projekts analyse af chaufførers og vognmænds indstillinger til arbejdet i transporterhvervet var opbygget efter følgende tematiserede model: Temaer Forudsætninger Image Grunduddannelse Rekruttering Udvikling Fastholdelse Afvikling Opgaver i temaerne Vognmandens egne transport- og logistikkompetencer samt lederkompetencer At brande et attraktivt erhverv, et alternativ til andre erhverv i kampen om arbejdskraften samt muligheder for et udviklende karriereforløb i branchen Uddannelse i grundkompetencerne inden for transport og logistik (*se note) Kombineres med arbejdet om at skabe et bedre image i branchen Videreuddannelse i faglige, almene, personlige, sociale og samfundsemner At skabe den attraktive arbejdsplads At tilbyde attraktive senioraftaler og klar afskedspolitik *Note: FKB ens 9 hovedemner: Eftersyn og vedligehold af transportmateriel Godshåndtering Godstransportområdets konkurrenceforhold, organisering og økonomi - Kendskab til vejtransportens regler Levering af kvalitet og service inden for vejgodsområdet - Planlægning af transporter Sundhed, sikkerhed, arbejdsmiljø og adfærd i 14

15 nødsituationer inden for vejgodsområdet Udførelse af rationel, hensynsfuld, sikker og økonomisk kørsel Vejgodstransport. Den fulde model med ansvarsfordeling mellem vognmænd, chauffører og erhvervets organisationer samt myndigheder fremgår af bilag 1 til denne rapport. I chaufførernes spørgeskema er udeladt temaerne om forudsætninger og afvikling, mens temaerne om uddannelse til gengæld er opprioriteret voldsomt i forhold til vognmændenes skema, der kun forholder sig til FKB ens 9 hovedemner i overskriftsform, og hvilke af disse emner, der bør gøres mere ud af i grunduddannelsen. Dog er der også i chaufførernes spørgeskema indlagt statistiske spørgsmål om chaufførernes forudsætninger og kompetencer. Chaufførernes skemaer var hovedsageligt bygget op efter afkrydsning og multiple choice systemet med over 50 specifikke hovedspørgsmål og oplæg til at placere over 100 krydser eller andre oplysninger, mens vognmændenes skema var bygget op med 30 åbne spørgsmål til vognmandens fri besvarelse og 4 spørgsmål med 25 valgmuligheder. Det samlede spørgeskema til chaufførerne kan ses i bilag 2 til denne rapport, mens spørgeskemaet til vognmændene kan ses i bilag 3. Interviewdesign/den anvendte spørgeramme til uddybende telefoninterviews. Efter at have modtaget og behandlet de udfyldte spørgeskemaer blev foretaget uddybende telefoninterviews blandt 25 % af respondenterne for at lade respondenterne supplere og evt. uddybe deres svar mundtligt. Dette blev gennemført for at sikre os, at respondenterne havde opfattet spørgsmålene, som de var ment og dermed sikre reliabiliteten og validiteten i undersøgelserne. Spørgerammerne / spørgsmålene til de uddybende telefoninterviews kan ses i bilag 4 og bilag Beskrivelse og analyse af spørgeskemabesvarelserne I 15

16 I november måned 2008 udsendte vi spørgeskemaer til 12 vognmænd og 75 chauffører. Inden nytår var der indkommet svarskemaer fra 10 vognmænd og 53 af deres chauffører. I kapitel 8 vil vi koncentrere os om de 9 hovedemner i FKB en (den Fælles Kompetence Beskrivelse) for godschaufførernes grunduddannelse, mens vi i dette kapitel vil behandle alle de andre oplysninger fra chaufførernes og vognmændenes besvarelser af de udsendte spørgeskemaer. Oplysninger fra de opfølgende telefoninterviews vil være integreret i begge kapitler, og især i kapitel 8. Forudsætninger og erfaring mv. I de 10 vognmandsforretninger er der beskæftiget mellem 18 og 425 chauffører. Vognmændene har drevet deres forretning mellem 2 år og 38 år. Halvdelen af vognmændene er født ind i branchen, mens resten er blevet tiltrukket af spændingen i erhvervet. Uddannelsesforudsætningerne blandt vognmændene spænder lige fra 7. klasse over speditionsuddannelse til handelsskole, kontor og transportlederuddannelse, mens efteruddannelserne spænder lige fra ingen efteruddannelse over forskellige ledelseskurser til en akademiuddannelse i ledelse. Den daglige drift foretages lige fra ægteparret selv over far, søn og søster til 22 ansatte personer fra direktører over disponenter til kontorassistenter og fra autodidakte hjælpere over speditører og EDB operatører til en tidligere handelsskolelærer. De 53 chauffører, der har besvaret spørgeskemaerne, er mellem 20 år og 63 år i gennemsnit 44 år og med en anciennitet som chauffør fra under 1 år til 42 år i gennemsnit 17 år. Alle respondenterne er etnisk danske og kun 1 er kvinde. Deres skoleuddannelse spænder lige fra klasse (41 %) over erhvervsuddannelse (43 %) til 10. klasse, HF eller mere. Chaufførerne tilkendegiver erfaring fra ikke mindre end 24 kørselsområder. 20 % af chauffører kører kun forvogn, mens 80 % kører forvogn/hænger og/eller trækker/trailer. 75 % har erfaring fra national kørsel, mens 66 % har erfaring fra international kørsel. Over halvdelen af chaufførerne har erfaring med stykgods- og distributionskørsel samt farligt gods og temperaturregulerede transporter. I gennemsnit er der over 7 afkrydsninger pr. chauffør til spørgsmålet om erfaring med kørselsområder. Image & rekruttering På spørgsmålet om, hvad virksomheden gør for at gøre opmærksom på sig selv, svarer halvdelen af vognmændene, at de ikke rigtig gør noget ud over firmanavnet på bilerne, mens resten angiver lige fra opsøgende arbejde over jobmesser, presse, internet, hjemmeside og radio til sponsorater. 80 % af vognmandsforretningerne annoncerer sjældent eller aldrig i dagblade, mens nogle få anvender internet og lokale aviser. En enkelt angiver, at dagbladene selv henvender sig i stor stil for at søge oplysninger om erhvervet. Et enkelt firma har ikke egen hjemmeside, mens resten 16

17 har professionel hjælp eller egne ansatte til at vedligeholde deres hjemmeside. Udover rene og præsentable køretøjer anvender virksomhederne ikke deres biler til speciel branding af erhvervet i bred forstand. I kampen om arbejdskraften svarer vognmændene, at de gør lige fra ingenting og til orden i alle forhold for at gøre chaufførerhvervet attraktivt. Blandt de mere konkrete tiltag nævnes: - Indehaver sidder på fremstående poster - Skabe godt ry og overholde aftaler - God velkomst og gode kolleger - Gode løn- og arbejdsforhold - Gode vagtplaner og gode fysiske rammer (kantine, motion mv.) - Gøre opmærksom på friheden og afvekslingen i jobbet - Tilbyde sundhedsordning/sundhedsforsikring og mødebonus - Gode biler, godt udstyr, gode hjælpeværktøjer, pænt arbejdstøj - Firmafester, personalegoder, 24 julekalendergaver i december - Medbestemmelse ved valg af ny lastbil: Volvo, Scania el. Mercedes Ovennævnte tiltag er udmærkede tiltag for de chauffører og chaufføraspiranter, der selv finder ind i erhvervet, men er det nok til at tiltrække aspiranter, som slet ikke har forudsætninger for eller naturlig interesse i at kende til erhvervet? Hele begrebet branding og erhvervets image må nok konkluderes at kunne trænge til et løft. Det er dog vores vurdering, at initiativet til dette nok mere påhviler branchens organisationer frem for den enkelte vognmand. Spørgsmålet om chaufførernes bidrag til erhvervets image og til at skabe en attraktiv arbejdsplads blev besvaret i henhold til nedenstående oversigt: 17

18 Spørgsmål: Hvordan kan jeg selv være med til at skabe en attraktiv arbejdsplads? Nr. Udsagn Chaufførsvar 1 Tage ansvar for egne opgaver og udføre kvalitetsarbejde 83 % 2 Holde mit køretøj og mig selv ren og præsentabel 83 % 3 Køre pænt og hensigtsmæssigt i trafikken 83 % 4 Komme med gode ideer til forbedringer/nye indsatsområder 66 % 5 Pleje gode relationer med kunder, kollegaer og ledelse 85 % 6 Omtale arbejdspladsen positivt 85 % 7 Være loyal over for min arbejdsgiver 89 % 8 Være loyal over for mine kollegaer 87 % 9 Andet: Vær mod andre, som du gerne vil have, at andre skal være mod dig! Vi kan her konstatere en høj grad af ansvarlighed og villighed fra chaufførernes side til at være med til, at skabe gode arbejdsforhold og give deres virksomhed et godt image. Mht. selve rekrutteringen angiver 90 % af vognmændene, at chaufførerne selv retter henvendelse uopfordret - ofte gennem virksomhedens egne chauffører. Enkelte supplerer gennem annoncer i dagblade, på nettet og i jobbank, mens en enkelt virksomhed har egen HR afdeling til at stå for rekrutteringen. Dette billede svarer meget godt overens med chaufførernes oplysninger om, at 47 % selv henvender sig uopfordret, mens 32 % søger gennem / anbefales af anden chauffør i firmaet. Kun få procent har reageret på jobannonce, er blevet spurgt uopfordret, er fulgt med et overtaget firma eller er blevet overflyttet fra lageret. Rekrutteringen kunne måske nok være sat lidt mere i system, og rekruttering som et redskab i branding af erhvervet er også en oplagt mulighed; men måske er det igen vognmændenes egne organisationer, der skal tage initiativ til at vise vejen? 64 % af chaufførerne ser gode karrieremuligheder i branchen. Dette understøttes af vognmændenes udsagn om, at de tilbyder ansatte andre/flere forskellige jobfunktioner på arbejdspladsen: 18

19 Jobfunktion Chauffører ønsker Vognmænd tilbyder Beskæftigelse inden for andre kørselsområder end de(n) nuværende 25 % 70 % Beskæftigelse inden for flere kørselsområder regelmæssigt 25 % 60 % Mulighed for at prøve sig selv af som kørselsleder/disponent 30 % 50 % Mulighed for at varetage forskellige tillidsposter, fx som tillids- eller sikkerhedsrepræsentant 11 % 40 % Mulighed for at arbejde på godsterminal/varehotel 11 % 30 % Et enkelt vognmandsfirma angiver endvidere supplerende, at der ved forskellige projekter udnævnes en formand, som varetager kontakten/problemløsningen på arbejdsstedet. I betragtning af chaufførernes ønsker må vognmændenes villighed til at skabe og tilbyde varierede karriereforløb anses for at være fuldt dækkende. Chaufførernes grunduddannelse Mens vi først i kapitel 8 vil koncentrere os om de 9 hovedemner i FKB en, og hvilke delemner der skal gøres mere eller mindre ud af i grunduddannelsen, vil vi i dette kapitel se på, hvilke faglige, uddannelsesmæssige og personlige kompetencer vognmændene vægter i ansættelsesfasen. Alle vognmænd vægter selvfølgelig de nødvendige kørekort til kategori B, C og E og de for kørslen nødvendige certifikater til fx truck, kran og ADR. Mens 50 % af vognmændene stiller sig tilfreds med de grundlæggende kvalifikationer tilføjer 40 % af vognmændene yderligere krav om praktisk erfaring som chauffør inden for fx fragtkørsel, kørsel med påhængsvogn eller kendskab til køletransport og kølemaskiner. Herudover er der i vognmændenes besvarelser om de faglige og uddannelsesmæssige krav til en ny chauffør kun yderligere 3 krav stillet af 3 forskellige vognmænd: o ren straffeattest o 9. klasse i skrift og tale o god til kundekontakt 19

20 Når vi ser på vognmændenes krav til chaufførens personlighed, forekommer der straks mange flere krav og forventninger: o ædruelig o renlig, soigneret og pæn i tøjet o høflig, pæn, ordentlig og venlig optræden o meget serviceorienteret og god til at tale med kunder o fornuftig og anstændig udstråling o stabil og med god mødepli o reel, pligtopfyldende og ansvarsbevidst o fleksibel og arbejdsvillig o forståelse for at vi skal drive forretning o samarbejdsvillig og gode samarbejdsevner o ordenssans o godt humør Ikke overraskende må vi konkludere, at udover de nødvendige kørekort og certifikater samt gerne lidt kørselserfaring, så er det primært chaufførens personlighed, der er afgørende for, om han får jobbet hos vognmanden. Vi kan således allerede her stille spørgsmål ved, om der bliver gjort nok ud af chaufførernes personlige fremtræden og udvikling i grunduddannelsen. Udvikling / videreuddannelse af chauffører På spørgsmål til chauffører og vognmænd om efteruddannelse / nye muligheder i jobbet, kan vi ud fra de indkomne svarskemaer se, at vognmændene tilbyder at mætte såvel chaufførernes ønske om faglig efteruddannelse og uddannelse til faglært chauffør; idet dobbelt så stor en procentdel af vognmændene tilbyder dette i forhold til procentdelen blandt chauffører, der ønsker det. Også inden for efteruddannelse i dansk og regning er der et markant større udbud fra vognmændene end der er efterspørgsel fra chaufførerne. Ovennævnte tre forhold stiller spørgsmål ved chaufførernes entusiasme m.h.t. faglig efteruddannelse, faglært chauffør og ikke mindst dansk og regning, selv om andre undersøgelser peger på, at en stor procentdel af chaufførerne har læse-/skrive- /regne-problemer. Her ligger måske en motivationsopgave for vognmændene og chaufførerne og ikke mindst for chaufførernes organisation. På de mere almene og personligt udviklende efteruddannelsesområder er der imidlertid i flere tilfælde markant større ønsker til efteruddannelse blandt chaufførerne end der er tilbud fra vognmændene. Dette er især udtalt inden for områderne IT/pc/ruteplanlægning/navigation/satellitkommunikation, fremmedsprog og personlig udvikling/samarbejde/kundeservice/stress/konflikthåndtering samt inden for ledelse. 20

21 I de opfølgende telefoninterviews forsøgte vi at afklare, hvorvidt det skyldes vognmændenes ukendskab til chaufførernes ønsker om efteruddannelse inden for disse almene og personligt udviklende områder, at de ikke har tilbudt chaufførerne efteruddannelse på områderne, eller der foreligger andre bevæggrunde for misforholdet mellem chaufførernes ønsker om efteruddannelser og vognmændenes tilbud. Oversigt over chaufførernes ønsker til og vognmændenes tilbud om efteruddannelse: Nr. Emne Chauffør ønsker Vognmands Tilbud 1 Flere kørekort, certifikater og beviser 38 % 70 % 2 Almene fag, fx læse/skrive dansk og regning/matematik 4 % 60 % 3 IT/pc/ruteplanlægning/navigation/satellitkommunikation 53 % 20 % 4 Fremmedsprog 30 % 10 % 5 Pers. udv./samarbejde/kundeservice/stress/konflikthåndt. 43 % 30 % 6 Uddannelse til faglært chauffør 30 % 60 % 7 Kvalitetsstyring/chaufførens rolle i logistikkæden 21 % 20 % 8 Inden for ledelse 21 % 10 % Ikke Selv 9 Andet: økonomikørsel/køre-hvil/tacograf/godssikring spurgt nævnt Vi koncentrerede de opfølgende interviewspørgsmål blandt vognmændene omkring de 3 områder IT, personlig udvikling og fremmedsprog: Spm. 1: Er du klar over, at over halvdelen af chaufførerne ønsker efteruddannelse inden for området IT / pc / ruteplanlægning / navigation / satellitkommunikation men at du ikke afkrydser dette område i spørgsmålet om udvikling (spørgeskemaets side 5)? 21

22 Det gøres der noget ved i forbindelse med kommende merituddannelse af vore chauffører. Ikke brug for det, da planlægning foregår hjemmefra og kommer ud til chaufføren via skærm i bilen. Vi introducerer dem i brug af udstyr. Må gerne selv udvikle sig. Det er et bredt område, og selvfølgelig er der brug for efteruddannelse. Vi har bl.a. I-pod i bilerne til gavn for ordblinde og læsesvage, så adresser automatisk plottes ind på GPS. Derfor opfordres til stor bevågenhed på det i grunduddannelserne. Især vigtigheden af bl.a. scanning af dokumenter m.m. Gerne i forbindelse med grunduddannelsen. Vi har ikke det store behov for yderligere kompetencer for udførelse af jobbet som chauffør i vores virksomhed. Der er helt klart behov for udvikling privat, men chaufførerne har ikke behov for det i virksomheden. En del bruger GPS uden problemer. Det er lidt overraskende, at så mange chauffører er interesseret i dette emne, men i forbindelse med efteruddannelsesaktiviteter, som vi netop har igangsat i forbindelse med nedgang i transportaktiviteterne, er IT et af efteruddannelsesemnerne. Vi instruerer selv chaufførerne i diverse IT-udstyr. Vi bør nok gøre lidt mere ud af opfølgningen af denne instruktion. Spm. 2: Er du klar over, at næsten halvdelen af chaufførerne ønsker efteruddannelse inden for området Personlig udvikling / samarbejde / kundeservice / stress / konflikthåndtering men at du ikke afkrydser dette område i spørgsmålet om udvikling (spørgeskemaets side 5)? Hører ikke om ønsket fra chaufførerne, og ser ikke behov for øget fokus. Dog er det altid en god ide at klæde nye chauffører på. Vi erhvervsuddanner løbende vore chauffører, og på EUD og merituddannelsen arbejder de med det. Vigtige udviklingsområder. Vores opfattelse af chaufførerne er, at de klarer sig utrolig godt. Er vel afbalanceret, har gode kontakter til kunderne, og vi har nemt ved at samarbejde med dem. Når der laves leveringsaftaler, så overholdes de, og vi har vore chauffører i mange år. Vi ser ikke problemer på området, men vil selvfølgelig i dialog med chaufførerne om eventuelle behov for efteruddannelse indenfor områderne. Vi gør ikke noget specielt ud af dette område men bør nok gøre det. Spm. 3: Er du klar over, at 1/3 af chaufførerne ønsker efteruddannelse inden for området Fremmedsprog 22

23 men at du ikke afkrydser dette område i spørgsmålet om udvikling? Ser det ikke som en nødvendighed, da kørsel hovedsageligt er national. Chaufførerne er i besiddelse af min. 9 klasse i skrift og tale, og dermed også nødvendige fremmedsprogskompetencer. Endvidere er vores transportområde nationalt. Ser det ikke som en nødvendighed, da kørsel hovedsageligt er national. Vi ser det ikke som nødvendigt for udførelse af jobbet da vi udelukkende beskæftiger os med national transport, og de fleste har min. 9 klasse. Vore chauffører behersker det tyske sprog i tale og en del også skriftligt, hvilket anses som tilfredsstillende, da det hovedsageligt er tyskland transporterne foretages i. Mange af vore chauffører behersker det tyske sprog i tale. Vi oplever ikke ønsker om tilbud af sproguddannelse. Har derimod mødt ønsker om FVU danskundervisning, som er blevet gennemført i VUC bus. Vi er netop i gang med at tilbyde sprogundervisning til vore chauffører. Det gør vi ikke noget særligt ud af beskæftiger mest udenlandske chauffører Chaufførernes ønsker om efteruddannelse på de 3 områder IT, personlig udvikling og fremmedsprog kan ud fra vognmændenes anbefaling delvist dækkes af en øget indsats på grunduddannelsen inden for specielt IT og personlig udvikling, mens grunduddannelsen i fremmedsprog nok fortsat må være en opgave for Folkeskolen. Vi vil dog ikke afholde os fra i denne rapport at anbefale indførelse af et begrænset indhold af transporttysk og transportengelsk i grunduddannelsen. Vognmandsvirksomhedernes eksisterende og fremtidige markedspositioner I vognmændenes spørgeskema blev der spurgt ind til vognmandsvirksomhedernes udvikling i forhold til nuværende og fremtidige markedsposition ud fra analysen Godstransport fra Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003:af transportmarkedet i Danmark, Vejtransportvirksomheders segmenterede fordeling i 1999 og

24 Internationale og avancerede 1 procent Veludviklede med potentiale 28 procent Traditionelle 71 procent Forklaring til ovenstående model: Det øverste segment består af internationalt konkurrerende virksomheder, hvor store transportkøbere også efterspørger avancerede transportydelser. Ca. 1 pct. af vejtransportvirksomhederne findes i dette segment, mens det for virksomhederne inden for søfart og transportformidling gælder for henholdsvis 23 og 11 pct. De små virksomheder udgør 75 pct. af virksomhederne i dette segment i forhold til 90 pct. af hele populationen. Så selv om de små virksomheder er underrepræsenterede i det øverste segment i sammenligning med populationen, udgør de alligevel den største andel af virksomhederne. Kompetencebehov: Virksomheder på dette marked har høje uddannelsesmæssige kompetencer, en høj internationaliseringsgrad og stor andel af højteknologiske og avancerede investeringer. De har kompetencer og ressourcer til at fastholde og udvikle virksomhedens ydelser i forhold til kundernes efterspørgsel. Det gælder især om at skabe vækst i værdi for kunden. Det stiller særlige krav til kvalificerede medarbejdere på mellemleder og ledelsesniveau, der kan tænke analytisk og i strategiske helhedsløsninger. Det midterste segment består af virksomheder, som besidder én eller to af følgende karakteristika: Højt niveau af uddannelse, høj grad af internationalisering eller stor andel af højteknologiske investeringer. Disse virksomheder har således ikke alle de kvaliteter, som virksomhederne har i det øverste segment. For både transportformidling og søfart findes de fleste virksomheder i dette segment (henholdsvis 69 og 66 pct.), mens det gælder for 28 pct. af vejtransportvirksomhederne. Kompetencebehov: Hvis virksomhederne i det midterste segment skal udvikle sig til at konkurrere med virksomhederne i det øverste segment, skal de opruste på de områder, hvor deres kompetencer ikke er gode nok. Det kan enten være, at der ikke er tilstrækkeligt med højtuddannede medarbejdere, eller at investeringer i fx forskning, udvikling og højteknologi er for begrænset. Virksomhederne kan også opruste ved at satse på en større grad af internationale aktiviteter. 24

25 Det nederste segment af virksomheder opererer på den del af transportmarkedet, hvor transportkøberne primært efterspørger rene transportydelser til den mest konkurrencedygtige pris. Virksomhederne har ikke høj uddannelse, er i begrænset omfang internationaliserede og har en begrænset andel af immaterielle investeringer. Det er primært små virksomheder, der findes i det nederste segment. Fordelt på brancher findes her 71 pct. af vejtransportvirksomhederne, 11 pct. af virksomhederne inden for søfart og 20 pct. af transport-formidlerne. Kompetencebehov: Disse virksomheder er ikke i samme grad udsat for pres fra kunderne om øgede kompetencer, men konkurrencen på pris på relativt simple ydelser er hård. Virksomhedernes tidshorisont er derfor relativ kort, og der er ofte ikke en direkte, målbar fortjeneste ved investering i medarbejdernes uddannelse. Virksomhederne vil derfor ikke være tilbøjelige til at prioritere formaliseret efteruddannelse. Hvis virksomhederne ønsker at udvikle sig, skal de tilegne sig de kvaliteter, der skal til for at konkurrere i de midterste og øverste segmenter. Dette gælder både hvad angår uddannelsesniveau, grad af internationalisering og investeringer i fx avanceret teknologi, forskning og udvikling. Vognmændenes svar på indplacering af deres virksomhed efter denne segmenteringsmodel var følgende (sammenlignet med Erhvervs- og Boligstyrelsens analyse): Markedsposition 2008/2009 Nu-situation for de 10 vognmænd Fremtidsscenarie for de 10 vognmænd E&B 2003 for hele branchen Internationale og avancerede Veludviklede med potentiale 10 % 30 % 1 % 20 % 20 % 28 % Traditionelle 70 % 20 % 71 % Uafklaret - 30 % - Vi kan her konstatere en nu-situation svarende meget godt til Erhvervs- og Boligstyrelsens analyse fra 2003, mens ambitionsniveauet om virksomhedernes fremtidsscenarier absolut ikke fejler noget, idet 40 % af vognmændene ønsker at udvikle deres markedsposition og yderligere 30 % er uafklarede. Endelig har en enkelt vognmandsvirksomhed angivet, at han vil forblive traditionel, dog altid med 25

26 vision om videreudvikling inden for løst godstransport, mens virksomheden, der allerede ser sig som international og avanceret ønsker at beholde denne status og samtidig have nicher for øje, der matcher deres spidskompetencer. Fastholdelse af chauffører For at afdække chaufførernes holdning til fastholdelse i virksomheden stillede vi følgende spørgsmål til chaufførerne: Spørgsmål til chaufførerne: Hvad kan få dig til at blive lang tid i virksomheden? Nr. Svarmuligheder Chaufførsvar 1 Sikkerhed i jobbet 66 % 2 Lønnen 53 % 3 Uddannelsesmuligheder 38 % 4 Karrieremuligheder 21 % 5 Frynsegoder 21 % 6 Arbejdsmiljøet 64 % 7 Friheden/selvstændigheden i jobbet 91 % 8 Personlige relationer 15 % 9 Gode køretøjer 55 % 10 Arbejdstiderne 42 % 11 Andet: Ansvarstildeling 2 % 12 Andet: Varierende arbejde 2 % 13 Andet: Gode kolleger og disponenter 2 % 14 Andet: Arbejdsgivers fleksibilitet 2 % 15 Andet: Hvis jeg kan få lastbilen med hjem 2 % Af chaufførernes svar kan ses, at friheden/selvstændigheden i jobbet er den absolut bedste motivationsfaktor blandt chaufførerne tæt forfulgt af sikkerhed i jobbet og et godt arbejdsmiljø og med gode køretøjer og lønnen i fjerde og femte position alle vægtet højt af over 50 % af chaufførerne, mens uddannelsesmuligheder kun vægtes af 38 % af chaufførerne som motivationsfaktor til at blive lang tid i virksomheden. 26

27 I forhold til spørgsmålet om chaufførens vurdering af de fremtidige beskæftigelsesmuligheder inden for godstransportområdet svarede 57 %, at de anså mulighederne for gode, 32 % for dårlige, mens 11 % var mere ambivalente i deres holdning til spørgsmålet. Vi må nok konstatere, at den økonomiske krise, der har slået hårdt igennem i 4. kvartal 2008, her har en væsentlig indflydelse på, at det kun er lige godt halvdelen af chaufførerne, der tør vurdere gode beskæftigelsesmuligheder i fremtiden. Dette kan sammenholdes med, at 2/3 af chaufførerne har sikkerhed i jobbet som en væsentlig motivationsfaktor for at forblive tilknyttet til virksomheden. Der er således i øjeblikket flere chauffører, der føler sig truet på jobbet og ikke tør tro på gode beskæftigelsesmuligheder i branchen. Omvendt sender chaufførerne et klart signal til vognmændene om deres loyalitet og ønsket om at forblive i virksomheden, såfremt de kan få sikkerhed i jobbet. Vognmændene blev spurgt efter 7 konkrete fastholdelseselementer, som vi skal vende tilbage til om lidt, samt følgende spørgsmål: Hvad gør I for at skabe den attraktive arbejdsplads? Til dette spørgsmål svarede vognmændene følgende: Nr. Svar Vognmandssvar 1 Nyt og moderne materiel, godt udstyr og gode hjælpemidler 60 % 2 Godt arbejdsmiljø 40 % 3 God løn og bonusordninger 40 % 4 Ordnede og attraktive arbejdsforhold 30 % 5 Personaleforening og sociale arrangementer 40 % 6 Sundhedsordning/-forsikring 20 % 7 Chaufførmedbestemmelse ved køb af nye køretøjer 20 % 8 Arbejdstøj ordning 20 % 9 Overholde vores værdisæt 10 % 10 Overenskomst 10 % 11 Uddannelsesmuligheder 10 % 12 Kantineordning med mad til turen 10 % 27

28 13 Nye chaufførfaciliteter 10 % 14 Ny kantine med billige priser 10 % 15 Fridage/ferietilrettelæggelse efter chaufførernes ønsker 10 % 16 Arbejde/frihed under ansvar 10 % 17 Rummelighed 10 % 18 Personalegaver 10 % 19 Lytter til chaufførerne 10 % Ovenstående 19 punkter viser et billede af de tiltag, som vognmændene umiddelbart vægter mest i personaleplejen/indsatsen for at fastholde medarbejderne. Når vi sammenligner med chaufførernes Top 5 for fastholdelse er det bemærkelsesværdigt, at friheden/selvstændigheden i jobbet og sikkerhed i jobbet ikke bliver nævnt af vognmændene, selvom henholdsvis 91 % og 66 % blandt chaufførerne nævner dette som et vigtigt fastholdelsesparameter, mens et godt arbejdsmiljø og god løn kun bliver nævnt af 40 % af vognmændene mod 64 % og 53 % blandt chaufførerne. Kun inden for området gode køretøjer overgår vognmændenes 60 % tilbud chaufførernes 55 % vægtning, mens kun 10 % af vognmændene slår på efteruddannelsesmuligheder, som et fastholdelsesparameter i forhold til chaufførernes 38 % vægtning af dette parameter som fastholdelsesmotivation. Billedet ændres ikke, når vi ser på vognmændenes besvarelser af de mere konkrete parametre inden for fastholdelse af chaufførerne: Nr. Spørgsmål Vognmandssvar 1 Er chaufføren medbestemmende i den daglige planlægning? 2 Er chaufføren med til at planlægge arbejdstiderne? 3 Er chaufføren medbestemmende ved valg af bilmærke, når bilen skiftes ud? 20 %: nej 30 %: spørges til råds/kommer med idéer 40 %: delvist, lidt eller meget lidt 10 %: langt hen ad vejen 50 %: nej 20 %: ikke udbredt/ligger rimeligt fast 30 %: delvist/til en vis grad 70 %: nej 20 %: til dels, dog prisbestemt 10 %: ja, altid 28

29 4 Har chaufførerne fri arbejdsbeklædning? 5 Tages chaufføren med på råd i dagligdagen? 60 %: fuld beklædning 20 %: arbejdstøj 10 %: sikkerhedssko 10 %: nej 10 %: nej 90 %: delvist/i nogle tilfælde 6 Gives der frynsegoder til chaufførerne? 7 Belønnes chaufførerne ekstraordinært ved særlig indsats / bonusordninger ved fx skadefri eller energirigtig kørsel? 8 Andre tiltag, som indgår i fastholdelse af medarbejdere? 40 %: nej 60 %: rabataftaler, diverse bonusordninger, fridage, telefon, fester og gaver 50 %: nej 50 %: tillæg i løn, bonusordninger ved skadefri og energirigtig kørsel, ingen forsinkelser, godt palleregnskab, god kundeservice og andre dagligdagsfaktorer. 60 %: nej 10 %: længere opsigelsesvarsler 10 %: arbejdsvilkår og forhold 10 %: lytter til ønsker vedr. tur, mødetid mv. 10 %: nære forhold i dagligdagen, gode rammer, gode kollegaer, div. hjælpemidler Det er her bemærkelsesværdigt, at 60 % af vognmændene gør meget ud af frynsegoder, mens kun 21 % af chauffører vægter dette punkt. Hvor imidlertid 66 % af chaufførerne vægter sikkerhed i ansættelsen højt som fastholdelsesparameter, så angiver kun 10 % af vognmændene en indsats på dette område i form af længere opsigelsesvarsler. Vognmændenes synspunkter: I de opfølgende telefoninterviews stillede vi derfor følgende spørgsmål til vognmændene: Spm. 1: Er du klar over, at 66 % af chaufførerne vægter Sikkerhed i jobbet som fastholdelsesparameter - men at du ikke beskriver noget tiltag på dette område i spørgsmålet om fastholdelse (spørgeskemaets side 6-7)? Kan du nævne nogen måder at give chaufførerne sikkerhed i jobbet på? Ja, vi er bevidst om det, men det bliver en sovepude. Hvis de lever op til virksomhedens normer og god omgangstone vil de have sikkerhed i jobbet. Vi skaber sikkerhed i jobbet ved samtaler, information og kurser efter medarbejdernes og firmaets ønsker. 29

30 Går ind for sundhed, morgenbrød, chaufførerne er med i udvikling og indkøb for at gøre dem til medejer i processerne. Vi ser langt frem og tilbyder uddannelse efter egne ønsker. Endvidere skabes godt arbejdsklima for at give tryghed i ansættelsen. Hvis vore chauffører er velsoigneret, passer tiderne, er skadesbevidste og yder en god kundeservice giver det sikkerhed i jobbet. Ansættes på funktionærlignende vilkår, sørger for trygge og gode arbejdsvilkår. Svært i disse tider. Vi sender chaufførerne på fordeling, forsøger at bidrage til en positiv stemning. Vi giver længere opsigelsesvarsler end overenskomsten foreskriver og så er vi gået i gang med en masse efteruddannelsesaktiviteter for at holde på arbejdsstyrken. Vi har længere opsigelsesvarsler bl.a. af hensyn til de tyske ansatte. Derudover kategoriserer vi chaufførerne i forhold til anciennitet, stabilitet og dygtighed, hvilket ses på diverse løntillæg. Spm. 2: Er du klar over, at 64 % af chaufførerne vægter Et godt arbejdsmiljø som fastholdelsesparameter, - men at du ikke beskriver noget tiltag på dette område i spørgsmålet om fastholdelse (spørgeskemaets side 6-7)? Hvad gør I konkret for at skabe et godt arbejdsmiljø? Selvfølgelig er et godt arbejdsmiljø vigtigt, gør også en indsats med moderne biler, god omgangstone, nyt materiel, ordnede arbejdsforhold, lytter til gode ideer. Spm. 3: Er du klar over, at over 1/3 af chaufførerne vægter Efteruddannelsesmuligheder som fastholdelsesparameter, - men at du ikke beskriver noget tiltag på dette område i spørgsmålet om fastholdelse (spørgeskemaets side 6-7)? Hvordan bruger I efteruddannelsen? Ikke nævnt, da efteruddannelse hos os er en selvfølge. Chaufførerne sendes af sted efter ønske og behov. Vi har EUD- lærlinge, voksen- lærlinge, meritlærlinge (15 personer lige nu). Endvidere bruges AMU kurser efter behov. Vi har påbegyndt EU kvalifikationsuddannelsen, den valgfrie del. Erhverver krævede certifikater. Endvidere afvikles virksomhedskurser i samarbejde med AMU efter behov. Eks. Energirigtig kørsel, køre- og hviletid, surring m.m.. 30

31 Tilbyder efteruddannelse efter behov. Endvidere har vi løbende EUD- og meritelever. Vi afholder også løbende kurser i virksomheden. Det gør vi ikke noget særligt ud af Spm. 4: 60 % af vognmændene gør meget ud af frynsegoder som fastholdelsesparameter, - mens kun 21 % af chaufførerne vægter dette punkt (spørgeskemaets side 6-7)? Hvorfor gør i så meget ud af det? De lægger måske ikke umiddelbart så stor vægt på det, men vi er helt bevidste om nødvendigheden. Hvis vi ikke sørger for lidt ekstra i dagligdagen, så mærkes det hurtigt. Eks. Godt udstyret bil, sovekabine, gaver, kaffe/rundstykker, frihed efter eget ønske m.m.. Det er vi ikke helt enige i. Det luner umiddelbart med lidt fryns, men et egentligt fastholdelsesparameter er det ikke. Chaufførernes synspunkter: De samme 4 spørgsmål har vi stillet efterfølgende til chaufførerne: På spørgsmålet Hvad kan der få dig til at blive lang tid i virksomheden? har 66 % af chaufførerne svaret Sikkerhed i jobbet 1. Spørgsmål: Hvad forstår du ved sikkerhed i jobbet? Jeg føler mig ret sikker, når jeg passer mit arbejde, tager godt fat, er villig til at tage en ekstra tørn og sjældent er syg. En bemærkning fra vognmand / kørselsleder ind imellem, som fx Godt gået i dag hjælper også meget på det! Generelt synes jeg, at der skal lægges mere ansvar ud til chaufførerne. Når man så påtager sig ansvaret og tager de gode beslutninger, så føler jeg mig mere sikker i jobbet Hvis man opfører sig ordentligt, udfører et godt stykke arbejde, det går godt ved kunderne og man ikke laver for mange fejl, så kan man formodentligt føle sig ret sikker i jobbet. Firmaet har også en tendens til at holde på de ældre, stabile chauffører Vi ser det på at vognmanden kæmper for få mere kørsel hjem, så han kan beholde chaufførerne Tryghed i ansættelsen eksisterer ikke i dag. Når der skal skæres ned, kigger ledelsen tilbage på ting som sygdom og flabethed. Det er dog OK at have en mening, hvis argumenterne er i orden 31

32 Hvis jeg udfører mit arbejde ordentligt, kan jeg nok også regne med et job i fremtiden i modsætning til hvis man laver mange fejl. Efter et uheld fik jeg at vide: Du kommer bare tilbage, når du er klar På spørgsmålet Hvad kan der få dig til at blive lang tid i virksomheden? har 64 % af chaufførerne svaret Et godt arbejdsmiljø 2. Spørgsmål: Hvad forstår du ved Et godt arbejdsmiljø? Gode kolleger og et administrativt personale, der selv har kørt og forstår hvad man siger! En god tone mellem chauffører og det administrative personale et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor jeg ikke bliver betragtet som et nummer, men som en levende person af kød og blod At jeg har det godt sammen med kollegaer, kontor- og lagerfolkene At der er en god omgangstone mellem medarbejdere og ledere at man ikke bare bliver beordret noget Arbejdsmiljøet er blevet mere presset og træls, hårdt og konsekvent her i de seneste måneder pga. krisen. Det sociale aspekt med tid til samvær er forsvundet, du må ikke længere sove ude, og der skal efterhånden 2 mand på bilerne. Desuden hænger hele tiden truslen om fyring over hovedet Jeg forstår et godt samarbejde mellem ledelse og chauffører, og at konflikter mellem chauffører internt løses Kun 38 % af chaufførerne har vægtet Efteruddannelsesmuligheder som en væsentlig årsag til at blive lang tid i virksomheden. 3. Spørgsmål: Hvad mener du om dette? I vores firma får vi meget efteruddannelse. Vi får lov til næsten alt det, vi gerne vil! Det er nødvendigt løbende at blive opdateret Det er en god ide for de unge. Jeg vægter det ikke så meget i min alder Det er en god ting. Der er imidlertid mange, der kun er i branchen for pengenes skyld! En kollega, der selv havde fundet et 14 dages IT-kursus, blev fyret, fordi de godt kunne klare sig uden ham nu er der ingen, der tager imod tilbud om uddannelse af skræk for at blive fyret Vi er begyndt at køre interne kurser i samarbejde med AMU i fx IT, dansk, førstehjælp og økonomikørsel 32

33 Det er OK med lidt glatførekørsel ellers vægter jeg mere arbejdsmiljøet, da jeg efterhånden har alle de uddannelser, der findes inden for transportområdet 21 % af chaufførerne vægter Frynsegoder som en væsentlig årsag til at blive lang tid i virksomheden. 4. Spørgsmål: Hvad mener du om dette? og hvad forstår du ved frynsegoder? Det har ikke den store værdi som fx at få lov til at tage lastbilen hjem: det går jo bare ud over vores køre- og hviletider! Det er OK med en ugentlig minus sygedage bonus på 350 kr. Men det er omgangstonen, der er afgørende for mig ikke økonomien I så stort et firma er der ikke så meget udover lønnen. Jeg nyder imidlertid godt af, at kunne køre i den samme bil hele tiden og tage lastbilen hjem Der er ikke så meget fryns tilbage efterhånden - Det kunne dog være en gulerod for trofaste chauffører med fri pc og telefon samt evt. bonus for skadefri kørsel og få sygedage Vi får vareprøver og kan købe billigt hos flere kunder, samt købe billigt skadet gods i egne butikker Vi har 3 sommerhuse, som vi kan leje for 1000 kr. om ugen i højsæsonen Vi holder stor sommerfest i Djurs Sommerland med familie og alt betalt Der er bespisning, hver gang vi holder kurser Vi får lov til at have lastbilerne med hjem Vi får årlige beløb for palleregnskab og skadefri kørsel Frynsegoder hører en svunden tid til, men jeg kigger alligevel mere på selve lønnen! Vedrørende ovennævnte 4 spørgsmål kan vi konkludere, at 1 Sikkerhed i jobbet: Vognmændene er bevidste om chaufførernes ønsker vedrørende sikkerhed i jobbet og har hver deres værdisæt, som hvis de overholdes, signalerer et ønske om fastholdelse af chaufføren. Chaufførernes opfattelse er, at hvis man opfører sig ordentligt, udfører et godt stykke arbejde, det går godt ved kunderne og man ikke laver for mange fejl, så har man stor chance for at have sikkerhed i jobbet. Altså et rimeligt sammenfald i opfattelserne, men samtidig et par opfordringer til ledelsen om at signalere deres tilfredshed med chaufførernes indsats indimellem. 2 Et godt arbejdsmiljø: Vognmændene vægter et godt arbejdsmiljø i form af bl.a. god omgangstone og ordnede arbejdsforhold. Chaufførerne er rimeligt enige, og nævner også gode kolleger 3 Efteruddannelse: De fleste vognmænd tilbyder forskellige efteruddannelsesmuligheder både som AMU-kurser og som Voksenerhvervsuddannelse. 33

34 Chaufførerne er rimeligt enige i behovet for efteruddannelse, men der er visse problemer i enkelte firmaer med at få ønsker og virkelighed til at harmonere. 4 Frynsegoder: Vognmændene anser frynsegoder til chaufførerne som en nødvendig vedligeholdelsesfaktor snarere end et decideret fastholdelsesparameter. De fleste af chaufførerne ser ikke den store motivationsfaktor i frynsegoder, men vægter andre forhold, som fx arbejdsmiljøet eller lønnen højere. Vi stillede endvidere chaufførerne følgende 2 spørgsmål i telefoninterviewet: På spørgsmålet Hvad kan der få dig til at blive lang tid i virksomheden? har 91 % af chaufførerne svaret Friheden og selvstændigheden i jobbet Spørgsmål: Hvad forstår du ved Friheden og selvstændigheden i jobbet? Jeg bestemmer selv mine pauser og ruten, jeg kører og så har jeg ikke nogen på nakken hele tiden! Jeg kan godt lide, når jeg selv får ansvaret for at tilrettelægge min tur, kontakte kunderne for at fortælle forventet ankomsttid eller evt. aftale, at leverancen kan vente til i morgen, samt når jeg selv kan aftale aflastning med fx kurerfirma, hvis nødvendigt Det er et frit liv, fordi du passer dig selv / kører for dig selv Du tilrettelægger selv din dag og bestemmer selv, hvornår du holder pauser. Føler ansvar. Nogle har behov for at snakke meget med vognmand/disponenter. Jeg nyder at passe mig selv, indtil jeg har læsset bilen af. Kontakter ofte kun disponenten 2 gange dagligt. Friheden i jobbet er ved at være væk. Du er altid overvåget, skal altid spørge om lov og må hverken tænke selv eller selv beslutte noget. Udsagnene fortæller lidt om kulturen i erhvervet og chaufførernes holdninger til jobbet. Spørgsmål: Har du øvrige kommentarer? Personer, der tager kørekort til personbil bør tvinges til at prøve at sidde i en lastbil først Cyklister bør lære mottoet: Hellere en levende kujon end et dødt fjols! Blinklys bør være til orientering og ikke til konstatering : blink i god tid og blink til venstre, når du kører ind i en rundkørsel, hvis du først skal med den sidste vej ud! Et par markante synspunkter, som måske nok er værd at arbejde videre med for både undervisere og myndigheder/organisationer. 34

35 Afvikling af chauffører Vedrørende afvikling af chauffører blev vognmændene stillet følgende 4 spørgsmål: Spørgsmål 1: Hvor lang opsigelse har en chauffør i virksomheden fra jeres side? Vognmandssvar: 90 %: Efter 3f overenskomst, individuelt eller iflg. ansættelseskontrakt, tyske: 14 dg. 10 %: 3 måneder Spørgsmål 2: Laves særlig indsats for bibeholdelse af chauffører ved ordrenedgang? - i givet fald hvordan? Vognmandssvar: 30 %: nej 50 %: til dels ved kurser og frihed/optjente fridage samt evt. 4 dages uge 10 %: afhængig af markedsudviklingen 10 %: afskediger fremmede vognmænd først Spørgsmål 3: Er der mulighed for at gå ned i tid, hvis chaufføren ønsker det ved alderdom? - i givet fald hvordan? Vognmandssvar: 20 %: nej 80 %: kortere arbejdsdage, færre ugentlige arbejdsdage, lettere ture, så længe det kan passe ind i hverdagen Spørgsmål 4: Kan der tages særligt hensyn til sværhedsgraderne i arbejdsopgaverne ved alderdom? - i givet fald hvordan? Vognmandssvar: 100 %: ja, mindre krævende opgaver, kortere arbejdsdage, bestemt starttidspunkt, skånekørsel uden lift mv. og evt. med diverse hjælpemidler Vi konstaterer hermed, at vognmændene i vid grad tager hensyn til ønsker om nedsat tid eller mindre belastende arbejdsopgaver ved chaufførens alderdom. Det kan også konstateres, at 3f overenskomsten er gældende vedrørende opsigelse, men at der i flere tilfælde også gives længere opsigelsesfrister generelt eller ved individuelle aftaler. Endelig kan vi se, at over halvdelen af vognmændene søger at fastholde chaufførerne på forskellig vis ved ordrenedgang. Herunder bruger 40 % af vognmændene bevidst kurser og efteruddannelse af chaufførerne som én af mulighederne. 35

36 Oversigt over delkonklusioner i kapitel 7: Nr. Emne Delkonklusion 1 Image Vognmændenes tiltag er udmærkede for de chauffører og chaufføraspiranter, der selv finder ind i erhvervet, men er det nok til at tiltrække aspiranter, som slet ikke har forudsætninger for eller naturlig interesse i at kende til erhvervet? Hele begrebet branding og erhvervets image må nok konkluderes at kunne trænge til et løft. Det er dog vores vurdering, at initiativet til dette nok mere påhviler branchens organisationer frem for den enkelte vognmand. Vi kan endvidere konstatere en høj grad af ansvarlighed og villighed fra chaufførernes side til at være med til at skabe gode arbejdsforhold og give deres virksomhed et godt image. 2 Rekruttering Rekrutteringen kunne måske nok være sat lidt mere i system, og rekruttering som et redskab i branding af erhvervet er også en oplagt mulighed; men måske er det igen vognmændenes egne organisationer, der skal tage initiativ til at vise vejen? 3 Karriere I betragtning af chaufførernes ønsker må vognmændenes villighed til at skabe og tilbyde varierede karriereforløb anses for at være fuldt dækkende. 4 Krav til en ny chauffør / grunduddannelsen Ikke overraskende må vi konkludere, at udover de nødvendige kørekort og certifikater samt gerne lidt kørselserfaring, så er det primært chaufførens personlighed, der er afgørende for, om han får jobbet hos vognmanden. Vi kan således allerede her stille spørgsmål ved, om der bliver gjort nok ud af chaufførernes personlige fremtræden og udvikling i grunduddannelsen. 5 Udvikling/ efteruddannelse fagligt samt dansk og regning Der stilles spørgsmål ved chaufførernes entusiasme m.h.t. faglig efteruddannelse, faglært chauffør og ikke mindst dansk og regning, selv om andre undersøgelser peger på, at en stor procentdel af chaufførerne har læse-/skrive-/regne-problemer. Her ligger måske en motivationsopgave for vognmændene og chaufførerne og ikke mindst for chaufførernes organisation. 6 Udvikling/ efterud- Chaufførernes ønsker om efteruddannelse på de 3 områder IT, personlig udvikling og fremmedsprog kan ud fra 36

37 dannelse almene og personligt udviklende emner vognmændenes anbefaling delvist dækkes af en øget indsats på grunduddannelsen inden for specielt IT og personlig udvikling, mens grunduddannelsen i fremmedsprog nok fortsat må være en opgave for Folkeskolen. Vi vil dog ikke afholde os fra i denne rapport at anbefale indførelse af et begrænset indhold af transporttysk og transportengelsk i grunduddannelsen. 7 Fastholdelse Der er i øjeblikket flere chauffører, der føler sig truet på jobbet og ikke tør tro på gode beskæftigelsesmuligheder i branchen. Omvendt sender chaufførerne et klart signal til vognmændene om deres loyalitet og ønsket om at forblive i virksomheden, såfremt de kan få sikkerhed i jobbet. Vognmændene er bevidste om chaufførernes ønsker vedrørende sikkerhed i jobbet og har hver deres værdisæt, som hvis de overholdes, signalerer et ønske om fastholdelse af chaufføren. Vognmændene vægter endvidere et godt arbejdsmiljø i form af bl.a. god omgangstone og ordnede arbejdsforhold. Chaufførerne tilføjer gode kolleger, som en væsentlig faktor for et godt arbejdsmiljø De fleste vognmænd tilbyder forskellige efteruddannelsesmuligheder både som AMU-kurser og som Voksenerhvervsuddannelse, men der er visse problemer i enkelte firmaer med at få ønsker og virkelighed til at harmonere. Endelig anser vognmændene frynsegoder til chaufførerne som en nødvendig vedligeholdelsesfaktor snarere end et decideret fastholdelsesparameter. Chaufførerne ser ikke den store motivationsfaktor i frynsegoder, men vægter andre forhold som fx arbejdsmiljøet eller lønnen højere. 8 Afvikling Vi kan konstatere, at vognmændene i vid grad tager hensyn til ønsker om nedsat tid eller mindre belastende arbejdsopgaver ved chaufførens alderdom. Det kan også konstateres, at 3f overenskomsten er gældende vedrørende opsigelse, men at der i flere tilfælde også gives længere opsigelsesfrister generelt eller ved individuelle aftaler. Endelig kan vi se, at over halvdelen af vognmændene søger at fastholde chaufførerne på forskellig vis ved ordrenedgang. Herunder bruger 40 % af vognmændene bevidst kurser og efteruddannelse af chaufførerne som én af mulighederne. 8. Beskrivelse og analyse af spørgeskemabesvarelserne II I dette kapitel vil vi koncentrere os om de 9 hovedemner i FKB en for chaufførgrunduddannelsen, hvor chaufførerne fik lejlighed til at bedømme deres 37

38 egne færdigheder inden for 39 forskellige delemner under de 9 hovedemner, mens vognmændene blot skulle tilkendegive, hvilke af hovedemnerne de mente, der burde gøres mere ud af i grunduddannelsen. Det er især underpunkterne til disse hovedemner vognmændene senere er blevet spurgt ind til i de opfølgende telefoninterviews, for at kunne nuancere sammenligningen af vognmændenes bedømmelse af nødvendige kompetencer i uddannelsen og chaufførernes vurdering af egne kompetencer. Vognmændenes besvarelser på ønsket øget indsats i grunduddannelsen kan ses i følgende oversigt: Nr. Hovedemner i FKB en Vognmandssvar 1 Eftersyn og vedligehold af transportmateriel 60 % 2 Godshåndtering 40 % 3 Godstransportområdets konkurrenceforhold, organisering og økonomi 0 % 4 Kendskab til vejtransportens regler 40 % 5 Levering af kvalitet og service inden for vejgodsområdet 60 % 6 Planlægning af transporter 0 % 7 Sundhed, sikkerhed, arbejdsmiljø og adfærd i nødsituationer inden for vejgodsområdet 8 Udførelse af rationel, hensynsfuld, sikker og økonomisk kørsel 9 Vejgodstransport introduktion til forskellige former for godskørsel 40 % 70 % 20 % Generelt er chaufførerne godt tilfreds med deres egne kompetencer, idet de i næsten 2/3 af spørgsmålene vurderer egne kompetencer til at være over middel. Der kan dog opstilles 19 punkter, hvor mange af chaufførerne erkender, at deres kompetencer kun er omkring eller under middel. Vi vil i det følgende behandle disse erkendte forbedringspunkter og sammenholde dem med vognmændenes vurdering af behov for ekstra indsats over for chaufførerne i uddannelsen, ligesom vi vil behandle chaufførernes egenvurderinger over middel med vognmændenes oplevede behov. Hovedemnerne i den Fælles KompetenceBeskrivelse - opdelt i delemner 1. Eftersyn og vedligehold af transportmateriel 38

39 6 af 10 vognmænd anser dette punkt for vigtigt at gøre mere ud af i uddannelsen. Chaufførerne har vurderet sig selv herunder: Mestringsgrad : Kan vedligeholde og efterse sit transportmateriel Kan forstå og anvende manualer på engelsk eller tysk Sådan læser du tabellerne: I de ovenstående og følgende tabeller ses fordelingen af chaufførernes egenvurdering inden for hvert enkelt delemne. Tabellerne angiver fra venstre mod højre mestringsgraden, hvor felt 1 er det dårligste, felt 3 er middel og felt 5 er helt i top i vurderingen af egne kompetencer inden for de enkelte delområder i spørgsmålene til chaufførerne. Sådan læser du diagrammerne: I nedenstående diagrammer tilknyttet de enkelte skemaer er mestringsgraden angivet med farver mærket 1 til 5. I modsætning til ovenstående detaljerede tabel over alle spørgsmålene er diagrammerne en samlet oversigt over hele hovedemnet. Eftersyn og vedligeholdelse % 6% 7% 24% 35% 39

40 Inden for emnet Eftersyn og vedligehold af transportmateriel (chaufførspørgsmål nr. 1-2) mener 79 % af chaufførerne, at de har kompetencer over middel og kun 4 % at have kompetencer under middel, mens 60 % af vognmændene mener, at dette er et vigtigt merindsatsområde i uddannelsen. Dog erkender et flertal på 53 % af chaufførerne på delområdet at kunne forstå og anvende manualer på engelsk eller tysk kun at have kompetencer på eller under middel. De opfølgende telefoninterviews blandt vognmænd og chauffører angav her især følgende nuancering/afklaring af forskellen i opfattelserne af uddannelsesbehovet: Vognmændenes synspunkter: Det er vigtigt at chaufførerne er opmærksomme på fejl, mangler og skader. Det er bedre at forebygge fejl og tage dem i opløbet. Øger trafiksikkerhed. Repræsenterer firmaet at bilen er i orden, lys virker m.m. Daglig vedligeholdelse, lys, kabler, slanger, efterspænding af hjul, skader m.m.. Dagligt eftersyn, olie, dæk, dæktryk, lys, el, bremser, er godt signal til kunder når det hele virker, og så er det omkostningsbesparende. Dagligt eftersyn, se fejl før de bliver alvorlige, kunne udføre mindre reparationsopgaver der er vigtige for undgå afbrydelse af arbejdet unødigt. Savner tidssvarende køretøjer på erhvervsskolerne, hvor kursisterne kan lære, hvad de skal efterse og vedligeholde på moderne køretøjer. Chaufførerne skal vide, hvad det betyder, hvis de ikke kontrollerer og meddeler fejl på køretøjet, fx nedslidte dæk. Fejlene opdages ofte først, når værkstedsfolk gennemgår køretøjerne. Med hensyn til at kunne forstå og anvende manualer på engelsk eller tysk svarer enkelte vognmænd, at det formodentlig snart vil blive nødvendigt, at kunne læse engelske manualer og især på køletransportområdet. Ellers nævner kun et enkelt firma i det sønderjyske behov for at kunne læse på tysk. Chaufførernes synspunkter: 60 % af vognmændene mener, at der bør gøres mere ud af eftersyn og vedligehold af køretøjerne for at forebygge alvorlige fejl/følgefejl og for at sikre et godt firmaimage med biler, der er i orden. Spørgsmål: Hvad mener du om dette? I vores firma indberetter vi altid fejl på en seddel til værkstedet hver aften Vi bør alle være bedre til at melde fejl på køretøjerne; det gælder især på trailerne (sagt af flere)! 40

41 Vi bør være forpligtet til det. Jeg var selv nær blevet sigtet for en alvorlig ulykke pga. en defekt slingrelampe. Når vi ringer ind om defekter får vi altid at vide, at vi skal komme og stille bilen, så den kan blive lavet. Vi får også altid en sms forud for at bilen skal til service, fx service om senest 3000 km indpas selv! Alt i alt et emne, som vi her i analysen kan anbefale, at der bliver gjort mere ud af i chaufførernes uddannelse. Det kunne tænkes, at en mere praktisk tilrettelæggelse i undervisningen kunne være med til at danne begyndende vaner hos chaufførerne, inden opholdet på uddannelsesinstitutionen er forbi, således at der er et mere solidt fundament at arbejde videre med for vognmændene. Samtidig må det understreges, at vognmændene også gennem indførelse af procedurer og konsekvenser kan nå et langt stykke hen ad vejen på dette område. 2. Godshåndtering 4 af 10 vognmænd anser dette punkt for vigtigt at gøre mere ud af i uddannelsen. Chaufførerne har vurderet sig selv herunder: Mestringsgrad : Foretage korrekt lastfordeling Foretage sikker lastning og losning med diverse udstyr Kan surre og stuve efter gældende forskrifter Anvende forskellige hydrauliske lad og læsse systemer

42 7. Indstille og kontrollere temperatur ved temperaturfølsomt gods Håndtere værdifulde transporter efter gældende forskrifter Godshåndtering % 10% 8% 15% 35% 40 % af vognmændene anser det for nødvendigt at gøre mere ud af hovedemnet Godshåndtering i chaufføruddannelsen, mens over 80 % af chaufførerne mener, at deres kompetencer er på eller over middel inden for dette hovedområde. Dog spores der en vis usikkerhed hos mellem 19 og 26 % af chaufførerne inden for delområderne: - Surring og stuvning efter gældende forskrifter - Anvendelse af forskellige hydrauliske lad og læssesystemer - Indstilling og kontrol af temperatur ved temperaturfølsomt gods - Håndtering af værdifulde transporter efter gældende forskrifter Vi vil derfor tillade os at konkludere, at ovennævnte fire delemner inden for godshåndtering bør styrkes i chaufføruddannelsen. På delemnerne Korrekt lastfordeling og Sikker lastning og losning med diverse udstyr er der blandt chaufførerne stort set ingen tvivl om egne kompetencer, hvilket tyder på, at disse emner sandsynligvis ligger på et acceptabelt niveau i uddannelsen. Vi har dog stikprøvevis krydstjekket sidstnævnte 2 delemner i de opfølgende telefoninterviews blandt vognmændene. På baggrund af telefoninterviewene må vi konkludere, at 42

43 Der bør lægges mere vægt på kontrol af korrekt antal, intakt emballage, varen ubeskadiget Hel emballage, ubeskadigede varer, sikker surring/stuvning Chaufførerne skal vide mere om og kunne beregne lastfordeling i forhold til akseltrykket, således at de ikke skal til at omlæsse i flere forsøg, indtil det korrekte akseltryk er opnået. Vigtigt med korrekt lastfordeling, dog ikke nemt ved dagligvarer. Chaufføren skal kunne bruge værktøjer til beregning af godsplacering. Skal overholde gældende lovgivning nationalt og internationalt og skal være læsset i fornuftig aflæsse rækkefølge Chaufførerne ved for lidt om korrekt lastfordeling. M.h.t. Sikker lastning og losning med diverse udstyr, så findes der bånd til godssikring på køretøjerne. Sikringsbjælke på lad af køretøjer som primært transporterer dagligvarer. Der skal bruges det rigtige hjælpeudstyr til aflæsning alt efter godsets beskaffenhed. Eks. Gaffeltruck, elløber, lift, pallevogn, sækkevogn e. l. Flere vognmænd oplever her chaufførernes kompetencer som værende OK Vi kan igen anbefale en så praktisk tilgang som muligt i undervisningen, så chaufførerne får teorierne ind under huden gennem praktiske øvelser. 3. Godstransportområdets konkurrenceforhold, organisering og økonomi 0 af 10 vognmænd anser dette punkt for vigtigt at gøre mere ud af i uddannelsen. Chaufførerne har vurderet sig selv herunder: Mestringsgrad : Forståelse for de økonomiske sammenhænge i transportvirksomheden Være bevidst om de økonomiske konsekvenser ved sine handlinger Grundlæggende kendskab til driftsøkonomiske principper, f.eks. fast/variabel omkostning Indsigt i godstransportområdets konkurrenceforhold og organisering

44 Godstransport området % 7% 13% 21% 35% Inden for hovedområdet Godstransportområdets konkurrenceforhold, organisering og økonomi mener ingen af vognmændene, at der bør gøres mere ud af chaufføruddannelsen. 79 % af chaufførerne mener generelt at have kompetencer på eller over middel på dette hovedområde. 34 % af chaufførerne bedømmer imidlertid deres kompetencer som værende under middel inden for delemnerne Grundlæggende kendskab til driftsøkonomiske principper og Indsigt i godstransportområdets konkurrenceforhold og organisering. På baggrund af vognmændenes manglende vægtning af behov for styrkelse af dette hovedemne generelt, vil vi foreslå, at de to sidstnævnte delemner ( Grundlæggende kendskab til driftsøkonomiske principper og Indsigt i godstransportområdets konkurrenceforhold og organisering )blot bliver styrket på orienterende niveau i uddannelsen af hensyn til chaufførernes egenviden, og har ikke foretaget yderligere krydstjek på dette område i de opfølgende telefoninterviews. 4. Kendskab til vejtransportens regler 4 af 10 vognmænd anser dette punkt for vigtigt at gøre mere ud af i uddannelsen. Chaufførerne har vurderet sig selv herunder: Mestringsgrad :

45 13. Anvende sit kendskab til arbejdstidsregler og køre-hviletidsregler Anvende sit kendskab til rettigheder og pligter for chaufføren i forhold til certifikat- og uddannelseskrav Anvende sit kendskab til regler for godstransport, nationalt/internationalt, herunder ansvar og forsikringsforhold Vejtransportens regler % 5% 13% 21% 38% 40 % af vognmændene anser det for nødvendigt at gøre mere ud af dette hovedemne i chaufføruddannelsen, mens over 80 % af chaufførerne mener, at deres kompetencer er på eller over middel inden for dette hovedområde. Dog spores der en vis usikkerhed hos 38 % af chaufførerne på delemnet At anvende sit kendskab til regler for godstransport nationalt / internationalt, herunder ansvar og forsikringsforhold, mens der spores en mindre usikkerhed på delemnet At anvende sit kendskab til rettigheder og pligter for chaufføren i forhold til certifikat og uddannelseskrav. Vi anbefaler derfor at styrke disse 2 delområder i chaufføruddannelsen, mens der i delemnet At anvende sit kendskab til arbejdstidsregler og køre/hviletidsregler ikke hos chaufførerne er nogen tvivl om egne kompetencer. I de opfølgende telefoninterviews har vi hos vognmændene krydstjekket vurderingen af delemnet arbejdstids- og køre/hviletidsreglerne På baggrund af telefoninterviewene må vi konkludere følgende: 45

46 Vognmændenes synspunkter: Kendskabet til CMR loven bør udbygges i grunduddannelsen Bedre kendskab til færdselsregler samt køre- og hviletidsregler Bedre kendskab til arbejdstidsregler, dæk, vægt, hastighed, sanktioner Regler er der for, at de så vidt muligt skal efterleves, og vi skal være det gode eksempel. Det er vigtigt med grundig indlæring og masser af oplysning. Det gælder både nationale og internationale regler M.h.t. At anvende sit kendskab til arbejdstidsregler og køre/hviletidsregler : Chaufførerne skal kunne anvende køre-/hviletidsregler optimalt og selvfølgelig have kendskab til arbejdstidsregler. Skal kunne anvende køre-/hviletidsregler optimalt og foretage korrekt brug af kontrolapparat analog og digitalt Chaufførerne pålægges overholdelse af gældende regler. Derfor er det vigtigt, at de oplyses om dem. Chaufførerne kender ikke køre- og hviletidsreglerne så godt, som de tror. Vi får mange bøder for banale overtrædelser, som fx 17 minutter for lidt i at holde 9 timers hvil og 3 minutter for lidt i at holde 45 minutters pause, samt mulighederne for at opdele pauserne i først 30 minutter og efterfølgende 15 minutter. Sidder lige nu med et bødeforlæg på 2300 EURO for netop sådanne banale overtrædelser. Chaufførernes synspunkter: 40 % af vognmændene mener, at der bør gøres mere ud af kendskab til arbejdstidsregler, køre- og hviletidsregler, CMR-regler og færdselsregler Spørgsmål: Hvad mener du om dette? Jeg har ikke brug for CMR-reglerne i mit arbejde resten har jeg ingen problemer med Jeg er enig og det gælder også surring/stuvning De fleste er godt inde i det! Jo mere viden desto bedre adfærd. Gør mere ud af tommelfingerregler samt generelle hovedtræk En af vores kørselsledere følger løbende op på overtrædelser, fx en sms: Husk at overholde 45 minutters pause efter 4½ times kørsel. Der er konsekvenser ved evt. gentagne overtrædelser I EUD-uddannelsen kommer vi fint omkring det hele. Det bliver også godt med en opdatering hvert 5. år Vi sporer i chaufførernes svar en svag tendens og indrømmelse af behovet for i hvert fald at gøre lidt mere ud af emnet arbejdstidsregler og køre/hviletidsregler. Måske 46

47 kunne man i undervisningen indlægge forskellige cases, hvor chaufførerne skal forholde sig til brugen af reglerne i praktiske eksempler fra hverdagen. 5. Levering af kvalitet og service inden for vejgodsområdet. 6 af 10 vognmænd anser dette punkt for vigtigt at gøre mere ud af i uddannelsen. Chaufførerne har vurderet sig selv herunder: Mestringsgraden : Besidde nødvendig samarbejdsevne Besidde sproglige og kommunikative kompetencer Bidrage til god kundeservice i forhold til virksomhedens kvalitetsprofil Kendskab til hvorledes man foretager konfliktafværgelse Kendskab til fremmede kulturer og sprog og kunne anvende denne viden ved international transport

48 Levering af kvalitet og service % 7% 9% 17% 38% Inden for hovedemnet Levering af kvalitet og service inden for vejgodsområdet mener et flertal af vognmændene (60 %), at der bør gøres mere ud af dette emne i grunduddannelsen. Når vi så ser på chaufførernes egenvurdering af kompetencer i de 5 delemner, der bliver spurgt ind til i spørgsmålene nr , så mener chaufførerne meget klart at de har fantastisk gode kompetencer til at: bidrage til god kundeservice i forhold til virksomhedens kundeprofil (her mener 92 % af chaufførerne, at de besidder kompetencer over middel) besidde nødvendig samarbejdsevne (her mener 94 % af chaufførerne, at de besidder kompetencer over middel kun 2 % under middel) kunne foretage konfliktafværgelse (her mener 72 % af chaufførerne, at de ligger over middel, 17 % på middel og 11 % under middel) Inden for følgende 2 delemner er chaufførerne mere ydmyge over for egne kompetencer: besidde sproglige og kommunikative kompetencer (her mener 26 % af chaufførerne, at de ligger på middel og 23 % under middel) besidde kendskab til fremmede kulturer og sprog og kunne anvende denne viden ved international transport (her mener 74 % af chaufførerne, at de ligger på eller under middel langt de fleste under middel) For at få nuancer frem i disse delemner var det nødvendigt for os i de opfølgende telefoninterviews med vognmændene at spørge ind til, hvilke delkompetencer de helt eksakt tænker på, nå de angiver, at der bør gøres mere ud af dette hovedemne i uddannelsen. Med grundundersøgelsen står det imidlertid allerede klart, at der i hvert 48

49 fald er 2 indsatsområder i denne del af uddannelsen, som chaufførerne selv har erkendt som nødvendige emner at lære mere om, nemlig kommunikative kompetencer og kendskab til fremmede kulturer. Selv om chaufførerne i de 3 andre delemner: kundeservice, samarbejde og konfliktløsning føler sig godt påklædte, så viste de opfølgende telefoninterviews med vognmændene klart, at der også bør gøres mere ud af disse delemner. Vognmændene brugte bl.a. følgende argumenter for at øge indsatsen på disse områder: Vognmændenes synspunkter: Vi lever af kvalitet og service Chaufføren er firmaets ansigt udadtil Et af de vigtigste parametre, vi lever af kvalitet og er en servicevirksomhed Vi kan ikke konkurrere med østeuropæerne på prisen; derfor kræver det, at vi satser mere på kvaliteten, følgeydelser som fx hyldeopfyld og så frem for alt, at chaufførerne kan tale med kunderne Branchen skal hives op. EU politikere skal påvirkes og varetage branchens interesser Samarbejdsevne er nødvendig, da der altid er mange bolde i luften Samarbejdsevne er absolut nødvendig for at drive vognmandsvirksomhed i fællesskab Samarbejde er en fælles opgave for bevarelse af fælles fremtid Chaufføren skal være venlig og velformuleret på dansk det er en del af god service God kundeservice er et must for at drive vognmandsvirksomhed God kundeservice styrker virksomhedens kvalitetsprofil Flere kurser i kundeservice til chaufførerne er en god idé Vi skal gøre en forskel Chaufføren skal forsøge at løse konflikter på en pæn måde, ikke diskutere med kunder, men henvise til kontakt til hjemmefront Der er et stort behov for udvikling, gerne kurser i konfliktafværgelse Det er vigtigt at have kendskab til fremmede kulturer og sprog, da vore kunder også består af fremmede kulturer Chaufførernes synspunkter: 60 % af vognmændene mener, at der bør gøres mere ud af kundeservice, konfliktløsning og samarbejde (spm ) Spørgsmål: Hvad mener du om dette? Jeg har fået det som udlært butiksslagter, men mange af de unge kunne godt trænge til lidt mere 49

50 Enig det drejer sig jo om firmaets ansigt udad til. Kan fortælle om en kollega, der fik ros af kunderne, fordi hun gennem sin butiksuddannelse havde lært en helt anden tilgang til kunderne end de fleste chauffører! Kommer med erfaringen hos de fleste. Mest brug for konfliktløsning mellem chauffører og disponenter (sagt af flere chauffører!) Konfliktmulighederne er efterhånden næsten elimineret i vores firma ved hjælp af forskellige procedurer. Evt. konflikter med kunderne henvises til kontakt med disponenterne Vi sporer i chaufførernes svar en svag tendens og indrømmelse af behovet for at styrke disse emner i uddannelsen og vil ud fra disse synspunkter anbefale, at der gøres mere ud af samtlige 5 delemner inden for hovedemnet kvalitet og service gerne i en mere praksisorienteret undervisningsform. 6. Planlægning af transporter 0 af 10 vognmænd anser dette punkt for vigtigt at gøre mere ud af i uddannelsen. Chaufførerne har vurderet sig selv herunder: Mestringsgraden : Kan planlægge og udføre transport lokalt, nationalt og internationalt Grundlæggende læsekompetencer Kunne anvende IT baseret kommunikationsudstyr samt pc Anvende sit kendskab til logistik og forsyningskæden ved planlægning og gennemførelse af sine arbejdsopgaver

51 Planlægning af transporter % 8% 12% 22% 34% Heller ikke inden for hovedområdet Planlægning af transporter mener nogen af vognmændene, at der bør gøres mere ud af chaufføruddannelsen. 59 % af chaufførerne mener generelt, at deres kompetencer ligger over middel på dette hovedområde. Over halvdelen af chaufførerne anser dog deres kompetencer som værende på eller under middel inden for delemnerne At kunne anvende IT baseret kommunikationsudstyr samt PC og At kunne anvende sit kendskab til logistik og forsyningskæden ved planlægning og gennemførelse af sine arbejdsopgaver. På baggrund af vognmændenes manglende vægtning af behov for styrkelse af dette hovedemne generelt, vil vi foreslå, at de to sidstnævnte delemner blot bliver styrket på orienterende niveau i uddannelsen af hensyn til chaufførernes egenviden, og har ikke foretaget yderligere krydstjek på dette område i de opfølgende telefoninterviews. 51

52 7. Sundhed og sikkerhed 4 af 10 vognmænd anser dette punkt for vigtigt at gøre mere ud af i uddannelsen. Chaufførerne har vurderet sig selv herunder: Mestringsgraden : Forståelse for elementær sikkerhed på arbejdspladsen så viden kan anvendes ved løsning af opgaver, som indebærer sikkerhedsmæssige risici Forholde sig til aktivt at mindske arbejds- og belastningsskader Kunne styrke egen sundhed gennem viden om ergonomi og hvorledes fysiske og psykiske belastningsfaktorer kan påvirke det enkelte menneske Kendskab til hvorledes adfærd og holdninger kan påvirke arbejdslivet Kendskab til regler og anvisninger for arbejdets tilrettelæggelse, indretning og udførelse udstedt af Arbejdstilsynet Kan udføre almindelig og livreddende førstehjælp ved ulykker i transport virksomheden Kan forebygge påvirkninger og skader på Gods og reagere hensigtsmæssigt ved brand Reagere hensigtsmæssigt ved farligt gods- og kemikalieuheld eller ulykker Kan sikre sig mod overfald ved at vælge hensigtsmæssige overnatningssteder og ved en sikkerhedsbevidst adfærd Være bevidst om de sikkerhedskrav, som er en følge af den intensive kamp mod terrorisme, kriminalitet og menneskesmugling

53 Sundhed, sikkerhed, arbejdsmiljø og adfærd % 7% 13% 32% 29% Inden for hovedemnet Sundhed, sikkerhed, arbejdsmiljø og adfærd i nødsituationer inden for vejgodsområdet (chaufførspørgsmål nr ) mener 40 % af vognmændene, at det er nødvendigt at gøre mere ud af uddannelsen. Her erkender chaufføren i halvdelen af delemnerne at besidde kompetencer, der ligger på eller under middel, mens de i følgende delemner er meget godt tilfreds med deres egne kompetencer: forståelse af elementær sikkerhed på arbejdspladsen kunne forholde sig aktivt til at mindske arbejds- og belastningsskader kendskab til hvorledes adfærd og holdninger kan påvirke arbejdslivet kunne forebygge påvirkninger og skader på gods og reagere hensigtsmæssigt ved brand kan sikre sig mod overfald ved sikkerhedsbevidst adfærd I ovennævnte 5 delemner angiver kun mellem 2 og 17 % af chaufførerne, at deres kompetencer på dette område ligger under middel. Inden for følgende 5 delemner er flertallet af chaufførerne åbne for forbedringer af deres kompetencer, mens mellem 30 og 45 % mener, at de ligger over middel: kan udføre almindelig og livreddende førstehjælp ved ulykker reagere hensigtsmæssigt ved farligt gods- og kemikalieuheld eller ulykker være bevidst om de sikkerhedskrav, som er en følge af den intensive kamp mod terrorisme, kriminalitet og menneskesmugling 53

54 kendskab til regler og anvisninger for arbejdets tilrettelæggelse, indretning og udførelse udstedt af Arbejdstilsynet kunne styrke egen sundhed gennem viden om ergonomi og hvorledes fysiske og psykiske belastningsfaktorer kan påvirke det enkelte menneske Det var også i dette hovedemne nødvendigt for os i de opfølgende telefoninterviews med vognmændene at spørge ind til, hvilke delkompetencer de helt eksakt tænker på, nå de angiver, at der bør gøres mere ud af dette hovedemne i uddannelsen. Det står imidlertid også her allerede klart, at der i hvert fald er 5 indsatsområder i denne del af uddannelsen, som chaufførerne selv har erkendt som nødvendige emner at lære mere om. I de opfølgende telefoninterviews malede vognmændene mere med en bred pensel i deres ønsker om en øget indsats i grunduddannelsen inden for hovedemnet Sundhed, sikkerhed, arbejdsmiljø og adfærd i nødsituationer inden for vejgodsområdet. Vognmændene brugte bl.a. følgende argumenter for at øge indsatsen på dette område: Et stort, bredt og meget vigtigt område der bør være konstant fokus på. Jo mere jo bedre Vi laver selv stor indsats ved krav om indberetning til sikkerhedsorganisation, indberetning om før ulykke situationer, faldulykker fra bagsmæk, levemåde, slitage pga. skiftende arbejdstider, sund mad, førstehjælp, brand m.m. Hold øjne og ører åbne mht. andres adfærd Indsats kan styrkes ved inddragelse af emner på grunduddannelse af chauffører Vi har selv stort fokus på punkterne 25-34, men der bør allerede i grunduddannelserne laves en stor indsats, og den skal følges løbende op Vi har alle krav på et godt og langt liv. Det gælder også på arbejdspladsen Chauffører er i risikogruppen for henholdsvis psykiske og fysiske skader. Livsstilssygdomme rammer ofte chauffører, og det bør der overordnet gøres en indsats mod Sikkerhed vægtes meget højt i vores virksomhed, og vi har fx været foran med sikkerhedskampagne for at undgå højresvingsulykker Uheld og skader på personer, gods og materiel skal begrænses Elementær førstehjælp er en god grunduddannelse at klæde folk på med Med hensyn til overfald og kriminalitet, så er det heldigvis begrænset, hvad vi oplever, men det er klart et område der konstant er/bør være fokus på Det er især nødvendigt at gøre ekstra meget ud af førstehjælp - som overindlæring og gerne gennem praktiske øvelser i undervisningen 54

55 Vi har ikke i telefoninterviewene med chaufførerne krydstjekket disse udsagn men vil hermed i rapporten viderebringe vognmændenes synspunkter og opfordre underviserne til at inddrage de forskellige aspekter i undervisningen inden for dette hovedemne. 8. Energirigtig kørsel mv. 7 af 10 vognmænd anser dette punkt for vigtigt at gøre mere ud af i uddannelsen. Chaufførerne har vurderet sig selv herunder: Mestringsgraden : Kunne udføre transporten med sikkerhed for gods, materiel og øvrige trafikanter under hensyntagen til miljø, arbejdsmiljø, energi- og miljørigtig kørsel samt med køreteknisk indsigt Besidde en hensynsfuld, risikobevidst, uheldsforebyggende kørestil Grundlæggende kendskab til IT og arbejdsmiljø samt transportens miljøpåvirkning

56 Rationel, hensynsfuld, sikker og økonomisk kørsel % 5% 25% 19% 50% På dette for vognmændene så vigtige hovedområde at gøre mere ud af i uddannelsen, er der imidlertid en større diskrepans mellem vognmændenes synspunkter og chaufførernes egen vurdering af deres kompetencer. Det gælder specielt inden for emnet Udførelse af rationel, hensynsfuld, sikker og økonomisk kørsel, hvor 87 % af chaufførerne vurderer, at de har kompetencer over middel på dette område, mens ingen vurderer sig selv til at have kompetencer under middel. 70 % af vognmændene mener imidlertid, at dette er det vigtigste område i uddannelsen at gøre mere ud af. De opfølgende telefoninterviews blandt vognmænd og chauffører angav her især følgende nuancering/afklaring af forskellen i opfattelserne af uddannelsesbehovet: Vognmændenes synspunkter: Diesel, dæk og bremser er dyre variable omkostninger, som bør reduceres optimalt Begrænsning af variable omkostninger Større færdselssikkerhed Bedre image for branchen Liv og død, dummeskader, god økonomi Brændstoføkonomi, mindre slitage på materiel, mindre skade Bedre adfærd i trafikken Miljø, økonomi og image for virksomheder og branchen. Først og fremmest korrekt opførsel i trafikken Energirigtig kørsel og glatførekørsel 56