1 PROBLEMFELT 3 2 DESIGN OG METODE 5 3 TEORI 11 4 ANALYSE 23

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING 5 2 DESIGN OG METODE DET LONGITUDINALE PANELDESIGN DESIGNETS BEGRÆNSNINGER TEORIVALG OG AFGRÆNSNING PRAKTISKE OG METODEMÆSSIGE OVERVEJELSER 9 3 TEORI SOCIAL TILLID SOM INDSOCIALISERET NORM ELLER VÆRDI OPSUMMERING OG OPERATIONALISERING SOCIAL TILLID SOM ERFARINGSBASERET HARDIN BETYDNINGEN AF SOCIAL MEDGANG OG RESSOURCER OPSUMMERING OG OPERATIONALISERING 21 4 ANALYSE SOCIAL TILLID SOM EN STABIL VÆRDI? UDVIKLINGEN I NIVEAUET FOR SOCIAL TILLID FORDELT PÅ KOHORTER STABILITETEN AF SOCIAL TILLID PÅ INDIVIDNIVEAU SOCIAL TILLID SOM RESULTAT AF EN SEKUNDÆR SOCIALISERING GENNEM UDDANNELSE? Niveauet for social tillid for forskellige uddannelsesgrupper ERFARINGER OG SOCIAL MEDGANG SOCIAL TILLID OG OBJEKTIVE INDIKATORER FOR SOCIAL MEDGANG SOCIAL TILLID OG SUBJEKTIVE INDIKATORER FOR SOCIAL MEDGANG SOCIAL TILLID OG EKSKLUSION FRA DET POLITISKE OG SAMFUNDSMÆSSIGE FÆLLESSKAB 44 1

2 4.3 DELKONKLUSION ET FORSØG PÅ EN DYBERE AFDÆKNING AF, HVAD DER SKABER SOCIAL TILLID GRUNDMODELLEN UDDANNELSES EFFEKT EFFEKTEN FRA INDIKATORER FOR SOCIAL MEDGANG EFFEKTEN FRA INDIREKTE INDIKATORER FOR EKSKLUSION/INKLUSION EN SAMLET MODEL DELKONKLUSION 65 5 KONKLUSION OG DISKUSSION 66 6 PERSPEKTIVERING REFLEKSIONER OVER DEN AFHÆNGIGE VARIABEL 68 7 LITTERATURLISTE 70 8 BILAG 73 BILAG 1. TIL ANALYSEAFSNIT BILAG 2. TIL ANALYSEAFSNIT BILAG 3. TIL ANALYSEAFSNIT BILAG 4. TIL ANALYSEAFSNIT BILAG 5. TIL ANALYSEAFSNIT BILAG 6. TIL ANALYSEAFSNIT

3 1 Problemfelt Social tillid er et fænomen, der i de senere år har fået en del opmærksomhed. Dette kan tilskrives to grunde: For det første er der en udbredt konsensus om, at høj social tillid i et samfund vil tilføre dette mange positive outcomes. Social tillid kan ses som: the lubricant that helps overcome collective action problems and that fosters productive social exchanges (Rotstein & Stolle 2001, 2). Social tillid kan således siges at generere lettere samarbejde og lavere transaktionsomkostninger, hvilket igen genererer økonomisk vækst, bedre fungerende institutioner og en lav grad af korruption og kriminalitet samt et højere generelt lykkeniveau i samfundet (Putnam 1993; Kuzio 2001; Rothstein & Stolle 2001; Uslaner 2001; Alesina & Ferrara 2002; Uslaner 2002; Rothstein & Uslaner 2005 og Albrekt Larsen 2007). For det andet er der fundet store forskelle i niveauet af social tillid mellem forskellige lande, regioner og byer, men også mellem forskellige grupper i samfundet (Albrekt Larsen 2007, 2; Rothstein og Uslaner 2005, 42; Rothstein & Stolle 2001, 2 og Delhey & Newton 2005, 311). Når social tillid synes at medføre så mange positive effekter for et samfund, men også varierer mellem dem, synes det vigtigt at undersøge mønstrene bag, og hvor social tillid kommer fra. Social tillid kan defineres som: the belief that others will not deliberately or knowingly do us harm, if they can avoid it, and will look after our interest, if this is possible (Delhey & Newton 2005, 311). Det er således vigtigt ikke at forveksle social tillid med partikulær tillid, der refererer til en mere personlig tillid, til folk man kender. Social tillid handler om tillid til mennesker i almindelighed dvs. mennesker generelt i samfundet, hvorfor social tillid også nogle gange betegnes generaliseret tillid (Delhey & Newton 2005, 311; Rothstein & Stolle 2001, 3, Uslaner 2001, 2 og Frederiksen 2010, 1). Social tillid bliver ofte målt ved hjælp at spørgsmålet; Alt i alt - mener De, at folk er til at stole på, eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig, når man har med mennesker at gøre? 1 (Delhey & Newton 2005, 314 og Uslaner 2001, 9) 2. Dette spørgsmål forsøger netop at indfange, om man har 1 Dette spørgsmål stammer oprindeligt fra den amerikanske General Social Survey, hvor den engelske version lyder: Generally speaking, would you say that most people can be trusted, or that you can t be too careful dealing with people? 2 Uslaner (2002) har fundet, at netop dette spørgsmål måler social tillid ret godt. I en faktoranalyse fandt han, at dette tillidsspørgsmål har en stærk korrelation med spørgsmål vedr. tillid til fremmede, men ikke til spørgsmål vedr. tillid til familie eller venner. 3

4 tillid til mennesker i almindelighed eller ej. Dette spørgsmål vil derfor også blive anvendt til at måle social tillid i projektet. Den sociale tillid i Danmark har siden 1981 været støt stigende, hvilket fremgår af tabellen nedenfor. TABEL 1. Social tillid i Danmark 1981 til De fleste er til at stole på 51,1 57,7 66,5 76,0 Man kan ikke være for forsigtig 48,9 42,3 33,5 24,0 Procentgrundlag Besvarelse af spørgsmålet: Alt i alt - mener De, at folk er til at stole på eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig, når man har med mennesker at gøre? Pct. (Frederiksen 2010, 1). Tabel 1 viser helt tydeligt, at den sociale tillid i Danmark har været stigende i perioden 1981 til Derudover viser den, at der i hele perioden har været en ret høj social tillid i Danmark i alle årene har over 50 % ment, at de fleste er til at stole på. Man kunne til ovenstående udvikling i den sociale tillid i Danmark stille følgende spørgsmål: Hvad er det for det første, der gør, at den sociale tillid er så høj i Danmark sammenlignet med andre lande 3? Selvom landekomparation er interessant, vil det dog ikke være projektets fokus 4. For det andet synes det interessant at undersøge mønstrene bag denne stigning i den sociale tillid. Hvilke grupper er det for eksempel, der har opnået en stigende social tillid? Og er der konsistente niveauforskelle mellem dem? For det tredje synes det interessant at undersøge, hvilke mekanismer der ligger bag udviklingen, og dermed finde mulige årsager til, hvorfor nogle svarer, at de fleste er til at stole på, mens andre svarer det modsatte. De fleste, der tidligere har undersøgt social tillid, har anvendt enten tværsnitsdata eller aggregerede data 5. Dette gør det svært at sige noget om kausalitet, i hvert fald på baggrund af empirien alene. En anvendelse af paneldata vil derimod kunne afhjælpe dette problem og gøre en i stand til at bedre at 3 Se f.eks. Abrekt Larsen 2007, 3. 4 Dette har nogle konsekvenser for projektets evne til at holde strukturelle og institutionelle faktorer konstant. Mere herom i design og metodeafsnitttet. 5 f.eks. Fredriksen 2010; Delhey & Newton 2005; Albrekt Larsen 2007 og Rothstein & Uslaner Den eneste undtagelse herfra, vi har fundet, er Uslaner (2002). 4

5 nærme sig et bud på, hvilke kausalforhold der driver social tillid i Danmark. Årsagen er, at det med paneldata er muligt at følge de enkelte respondenter over en tidsperiode. Med aggregerede- eller tværsnitsdata er dette ikke muligt (Agresti & Finlay 1997, ) 6. Vi vil derfor i projektet anvende paneldata fra den danske værdiundersøgelse, der indeholder tre bølger: en fra 1990, 1999 og Dette leder frem til følgende problemformulering, hvor vi både ønsker at undersøge mønstrene bag social tillid, men også at finde mulige årsager bag den stigende udvikling i Danmark. 1.2 Problemformulering Hvordan er mønstrene i udviklingen på spørgsmålet om social tillid for forskellige grupper i Danmark i perioden ? Og hvad er de mulige årsager hertil? 2 Design og metode I det følgende vil projektets design blive gennemgået. Her vil der specielt blive fokuseret på, hvorfor netop dette design er anvendeligt for projektet, samt hvilke muligheder dette giver os for at kunne nærme os slutninger om kausalitet. Herunder vil vi komme ind på, hvilke begrænsninger der er ved det valgte design. Dernæst vil projektets teorivalg og fravalg blive gennemgået og argumenteret. Til sidst vil vi komme ind på nogle metodemæssige overvejelser og begrænsninger i projektet. 2.1 Det longitudinale paneldesign Som det fremgår af problemfeltet, vil der i projektet blive anvendt paneldata til at undersøge problemformuleringen. Projektets design vil derfor være et longitudinalt paneldesign. Som nævnt i problemfeltet har mange tidligere undersøgelser af social tillid ikke benyttet paneldata. Der er flere fordele ved at benytte et longitudinalt paneldesign, når det ønskes at kunne nærme sig et bud på, hvad mekanismerne bag udviklingen i den sociale tillid i Danmark kunne være. Det longitudinale paneldesign kan overordnet siges at være mere anvendeligt end det ofte benyttede cross-sectional design, når det ønskes at undersøge kausalitet (de Vaus 2001, ). Hvorfor vil vi komme nærmere ind på i det følgende. Vi vil dog først beskrive, hvad kausalitet er, og hvilke kriterier der er, for at man kan slutte kausalitet. Derefter vil vi komme ind på, hvorvidt det longitudinale paneldesign kan opfylde disse kriterier. 6 Dette vil vi komme meget mere ind på i afsnit 2.1 5

6 I et kausalt forhold vil én faktor have indflydelse på én anden, men ikke omvendt. Der er tre kriterier, der skal opfyldes før et forhold kan siges at være kausalt. Der skal for det første eksistere en korrelation eller sammenhæng mellem to variable. De to variable skal altså være afhængige af hinanden, forstået på den måde, at når den ene ændrer sig, vil den anden ligeledes gøre det. For det andet skal der være en klar tidsorden, således at den ene variabel går forud for den anden. Det skal dermed være muligt at fastlægge, hvilken af variablene der kommer først, og dermed hvilken en af variablene der påvirker den anden. For det tredje skal alternative forklaringer elimineres. Det kan godt være, at man finder to variable, der korrelerer, og hvor den ene går forud for den anden. Dette betyder dog ikke, at der ikke kan være en tredje variabel, der har en effekt, på de to variable der undersøges (Agresti og Finlay 1997, ). Det første kriterium for kausalitet vil kunne blive opfyldt af andre designtyper end det longitudinale paneldesign (de Vaus 2001, 115). Et cross-sectional gør det f.eks. muligt at finde korrelationer mellem to variable. Med dette design vil det dog ikke være muligt at opfylde de to andre kriterier for kausalitet. Det er nemlig ikke muligt at undersøge, hvilken en af variablene der påvirker den anden (de Vaus 2001, 115). Et gentaget cross-sectional design vil dog også kunne indfange en tidsdimension dog kun trends på aggregeret niveau. Et longitudinalt paneldesign vil derimod kunne indfange ændringer over tid på individniveau (de Vaus 2001, ). Er det ændringer på individniveau, der er genstandsfeltet, er det derfor bedre at benytte et longitudinalt paneldesign (de Vaus 2001, 153). Årsagen er, at man med et longitudinalt paneldesign følger enkelte individer og deres udvikling på forskellige parametre. Et longitudinalt vil således også kunne opfylde det andet kriterium for kausalitet, da det på individniveau er muligt at indfange, hvilken variabel der går forud for den anden. For at kunne opfylde det tredje kriterium for kausalitet vil det ideelle være at benytte et eksperimentelt design. Styrket i dette design er netop at kunne eliminere alternative forklaringer, da det er muligt at holde disse variable konstant (de Vaus 2001, 70). Det er dog ofte meget svært at benytte eksperimentelle designs indenfor samfundsvidenskaben (de Vaus 2001, 88). Som forsker kan man for eksempel ikke udskille to ens grupper, give den ene fordoblede børnepenge, mens den anden får samme beløb som hele tiden, og så løbende foretage målinger på eksempelvis de to gruppers sociale tillid. Eksperimenter som dette vil ikke være etisk forsvarlige. Man må derfor oftest benytte andre designtyper i samfundsvidenskaben. 6

7 Den måde, det via et cross-sectional- og longitudinale design forsøges at eliminere alternative forklaringer på, er ved statistisk kontrol. Korrelationer testes for spuriøsitet ved at kontrollere for andre variable. Disse er udvalgt på baggrund af teoretiske og logiske argumenter, der sandsynliggør, hvilke variable der kunne have en effekt, på de variable der undersøges. Man kan dog aldrig være helt sikker på, at der ikke er andre alternative variable, der også skulle elimineres. Som nævnt er det dog ofte ikke muligt i samfundsvidenskaberne at holde alle andre variable konstante. Spørgsmålet er dog, om det ikke er bedre at benytte et longitudinalt paneldesign, frem for et cross-sectional design, da det i paneldesignet som nævnt er de samme mennesker, der benyttes. Disse må antages ikke at variere på helt ligeså mange parametre som flere gange tilfældigt udvalgte stikprøver. På den måde vil der alt andet lige være et mindre antal variable, der skal kontrolleres for end ved almindelige surveyundersøgelser. Det longitudinale paneldesign gør det således muligt på individniveau at kunne undersøge udviklingen bag den sociale tillid i Danmark. Derudover gør det os i stand til i højere grad at kunne nærme os slutninger om mulig kausalitet, da vi vil kunne følge individerne over en tidsperiode, hvilket betyder, at vi ikke blot kan finde korrelationer, men også kan identificere, hvilke faktorer der kommer først. 2.2 Designets begrænsninger Der er dog også begrænsninger i det longitudinale paneldesign i forhold til at undersøge drivkræfterne bag den sociale tillid i Danmark. En stor del af de drivkræfter for social tillid, der kan identificeres i teorien, befinder sig på et overordnet strukturelt eller institutionelt niveau. Hvad der kan kaldes en institutionel skandinavisk skole betoner f.eks., at de universelle velfærdsstater i Skandinavien påvirker den sociale tillid i disse samfund positivt 7. Et andet eksempel er, som det senere vises, at Uslaner mener, at udviklingen i den økonomiske fordeling i samfundet er den vigtigste determinator for udviklingen i den sociale tillid. Effekten af ændringer på et overordnet strukturelt eller institutionelt niveau er dog svære at indfange med individdata. Fordelen med paneldata er som beskrevet ovenfor, at det netop er muligt at følge individet, og de ændringer han/hun gennemgår. Ændringer på det strukturelle niveau vil dog ikke kunne henføres til variable på individniveau. 7 Se eksempelvis: Albrekt Larsen, 2007; Albrekt Larsen, 2009; Rothstein, 1998; Rothstein, 2000; Rothstein & Stolle, 2001 og Rothstein & Uslaner,

8 Danmark gennemgår som vist i problemfeltet en meget positiv udvikling på spørgsmålet om den sociale tillid i perioden fra 1981 til Idet stigningen er så markant, og idet den undersøgte periode er på hele 27 år, virker det usandsynligt, at de ændringer, der er sket, på det overordnede strukturelle eller institutionelle niveau i perioden, ikke er en del af forklaringen på stigningen i den sociale tillid. Det er derfor sandsynligt, at en del af stigningen i den sociale tillid i perioden ikke kan forklares med projektets empiriske materiale. Dette vil figurere som uforklaret varians, der igen sandsynligvis kan henføres til processer og ændringer på et overordnet strukturelt og institutionelt niveau. Et komparativt design ville bedre kunne indfange effekter af ændringer på et overordnet strukturelt og institutionelt niveau og deres betydning for social tillid (Uslaner 2002, 11). Det vil, gennem en omhyggelig landeudvælgelse og eksempelvis et most similar systems komparativt design, være muligt bedre at kunne isolere institutionernes effekt på social tillid i forskellige lande (de Vaus 2001, 44-45; Hancké 2009, 72-74; Lijphart 1971, 685 og Frendreis 1983, 260). Komparation med andre lande afholder det nærværende projekt sig dog fra. 2.3 Teorivalg og afgrænsning Når vi i projektet har fokus på ændringer i individernes sociale tillid, og derved afgrænser os fra at undersøge betydningen af institutionelle og strukturelle ændringer, har dette også betydning for valget af de teorier, vi vil benytte. Vi vil i det følgende komme nærmere ind på, hvilke teorier vi derfor vil benytte i projektet. Det der, som nævnt, er projektets hovedfokus, er på individniveau at undersøge, hvilke mønstre der er i udviklingen af den sociale tillid, og hvad de mulige forklaringer herpå er. Derfor vil hovedvægten, i forhold til de teorier vi vil benytte, være på individuelle faktorer. Som nævnt har en del af de teoretiske bud på drivkræfterne bag social tillid fokus på institutionernes betydning 8. Disse teoretiske forklaringer vil vi som nævnt afgrænse os fra. I stedet vil vi fokusere på forklaringer, der ser på faktorer knyttet til de enkelte individer. Det betyder, at vi vil være i stand til at kunne operationalisere disse teoretiske forklaringer ned til målelige komponenter, således at vi rent empirisk vil kunne undersøge problemformuleringen. På 8 Se f.eks.: Albrekt Larsen, 2007; Albrekt Larsen, 2009; Rothstein, 1998; Rothstein, 2000; Rothstein & Stolle, 2001, Rotshtein & Uslaner, 2005 og Kumlin og Rothstien

9 den måde bliver projektet deduktivt, da vi søger at teste, hvilke (om nogen) af de individuelle teoretiske forklaringer der kan forklare stigningen i den sociale tillid i Danmark. Overordnet vil det teoretiske valg inddeles i forklaringer, der betoner især den primære socialisering hos individet som en forklarende faktor, og forklaringer der betoner betydningen af erfaringer hos det enkelte individ. Disse teoretiske perspektiver vil blive gennemgået i afsnit 3. Vi vælger ligeledes at afgrænse os fra at den prominente skole indenfor litteraturen om social tillid, der vægter betydningen af interaktion i civilsamfundet specielt indenfor frivillige foreninger og sammenslutninger 9. Årsagen hertil er for det første, at de sidemæssige begrænsninger, projektet er underlagt, har medført, at vi har været tvunget til at afgrænse vores teoretiske og empiriske felt. Herudover har pointen om, at deltagelse i civilsamfundet fører til social tillid, været udsat for megen kritik. Empirisk har det således været meget svært at identificere en signifikant sammenhæng mellem deltagelse og social tillid, når tilstrækkelig kontrol benyttes. Forskellige teoretiske argumenter taler også imod, at kausallinket skulle eksistere. Måske forholder det sig endda modsat, at det er høj social tillid, der fører til en større tilbøjelighed til at deltage i civilsamfundet (Skov Henriksen 2010, 4-6 og Lolle & Torpe 2010, 3-4). I projektet afgrænser vi os også fra at undersøge begrebet social tillid nærmere. Paneldatasættet indeholder en del variable om, hvem man ikke vil have som naboer. Som det senere vil fremgå, mener mange, at når man udtaler sig om de fleste i spørgsmålet om social tillid, så refererer man ofte til dem, man opfatter som en del af ens moral community. Grænserne for paneldeltagernes moral community kunne netop undersøges ved hjælp af disse variable, men dette afskærer vi os altså fra. 2.4 Praktiske og metodemæssige overvejelser I projektet anvendes som nævnt paneldata fra den danske værdiundersøgelse. Vi vil i det følgende først komme ind på nogle detaljer omkring panelet, og dernæst hvilke statiske metoder vi vil anvende til at analysere dataene. Den danske værdiundersøgelses paneldata indeholder tre bølger; en fra 1990, en fra 1999 og en fra Der er således 9 år imellem hver bølge, hvilket er forholdsvis lang tid. En fordel ved det lange 9 Den mest prominente indenfor denne skole er nok Robert Putnam. Se specielt Putnam (1993, 2000). 9

10 mellemrum er, at vi vil kunne spore effekter af f.eks. det at tage en hel uddannelse. Dette ville ikke være muligt, hvis der blot var f.eks. et år mellem bølgerne. På den anden side er en af ulemperne ved det store mellemrum, at dette er længere end en hel uddannelse. Dette kan betyde, at det ikke er sikkert, at det er effekten fra uddannelsen, der giver en eventuel ændring. Det kan være noget efterfølgende. Derudover kan paneldeltageren i de 9 år, der er mellem to bølger, måske flere gange have været arbejdsløs, selvom at det fremgår, at paneldeltageren er i arbejde, på tidspunktet hvor undersøgelsen laves. Det ideelle ville således have været, hvis disse data kunne kobles til registerdata, men dette har vi desværre ikke mulighed for. Det lange mellemrum mellem bølgerne kan således siges at være en modifikation af den tidsdimension, vi ovenfor argumenterede for var væsentligt, i forbindelse med at kunne drage slutninger om mulig kausalitet. En anden væsentlig begrænsning, der klart vil komme til udtryk i analysen, er størrelsen af panelet. I 1990 er der blot 442 paneldeltagere, i 1999 øges dette til 640 og endelig i 2008 øges dette til 909. Dette giver store begrænsninger i analysemulighederne, da der hurtigt bliver meget få paneldeltagere i forskellige subgrupper, man er interesseret i. I den senere analyse vil det fremgå, at det begrænsede antal paneldeltagere har tvunget os til at lave nogle forholdsvis grove kategoriseringer, når vi disaggregerer variablen for social tillid. I den del af analysen, der benytter multilevel analyse, vil det ligeledes fremgå, at problemet får betydning for mulighederne for overhovedet at kunne estimere, hvad en ændring på en uafhængig variabel betyder for sandsynligheden for, at en paneldeltager vil svare, at de de fleste er til at stole på. Et andet men lignende problem er, at vi har en formodning om, at paneldata i endnu højere grad end almindelige tværsnitsundersøgelser har en bias til fordel for ikke-marginaliserede grupper. Bortfaldsanalyser viser således ofte, at andelen af arbejdsløse, folk på overførselsindkomst osv., der har besvaret et spørgeskema, er markant lavere end i befolkningen som helhed. Man vælger derfor også ofte at vægte disse gruppers besvarelser. At deltage i et panel er en endnu større forpligtelse end at besvare et enkelt spørgeskema, og vi tror derfor, at datasættet sandsynligvis har en bias til fordel for ikke-marginaliserede grupper, der er endnu større end i normale tværsnitsundersøgelser. En indikator herpå er, at mens tværsnitsresultater indikerer, at andelen af respondenter, der svarer positivt på spørgsmålet om social tillid i 1990, 1999 og 2008 er henholdsvis 58 %, 67 % og 76 %, så er de tilsvarende andele for panelet 68 %, 73 % og 79 %. Som det senere vises, er ikkemarginaliserede grupper ofte tillidsfulde, hvorfor ovenstående forskel sandsynligvis indikerer, at 10

11 marginaliserede er underrepræsenterede i panelet. Dette vil gøre det endnu sværere at uskille tilstrækkeligt store subgrupper af marginaliserede. En sidste ting, der bør adresseres, er, at vi benytter den lineære version af multilevel analyse i analysen. Som med almindelig lineær regression er forudsætningen for denne normalt, at den afhængige variabel er intervalskaleret. Nogle vælger dog også at benytte lineære modeller til at undersøge ordinalskalerede afhængige variable med ned til 3-4 kategorier. Dette dog kun, hvis man forventer, at de uafhængige variable har noget, der tilnærmer sig en lineær effekt, på den afhængige variabel. Projektets afhængige variabel er dog kun dikotom, hvorfor det umiddelbart ikke virker i orden at benytte lineær multilevel analyse til at analysere dataene. Denne analysemetode var dog den eneste, der var tilgængelig for os (i SPSS). I litteraturen argumenteres der dog også for, at selvom der er problemer med at bruge lineære modeller til modeller med en dikotom afhængig variabel, så kan de stadig godt bruges. Specielt fortegn og signifikansniveauer kan man godt regne med, mens at koefficienterne, selvom de må regnes for usikre, godt kan tages til udtryk for et groft estimat af en sammenhæng (Studenmund 1997, ). 3 Teori I litteraturen kan der skelnes mellem to overordnede tilgange til at forstå begrebet social tillid (Lolle & Torpe 2009, 2). For det første kan social tillid ses som en moralsk norm eller værdi. Værdier ses ofte som meget stabile, som noget der bliver indprentet individer i deres barndoms socialisering (Gundelach 2002, 22-23). I overensstemmelse hermed ser Uslaner overordnet social tillid som en moralsk værdi, man lærer af sine forældre. Social tillid er således også meget stabilt hos individer i Uslaners optik (2002). Den anden tilgang ser social tillid som et udtryk for, hvordan man forventer andre mennesker vil handle, og specielt om man opfatter disse som tillidsvækkende eller ej. Social tillid har altså ikke noget at gøre med stabile moralske normer og værdier, der forbliver mere eller mindre uændrede, uanset de erfaringer, man gør sig. I stedet er det netop erfaringer og risikokalkuler foretaget på baggrund heraf, der har betydning for, om man har tillid til personer eller ej. I denne forståelse er tillid ikke noget, man besidder, som tillidsnormer er hos Uslaner, men altid noget der udspiller sig i 11

12 en relation. Dette gør også, at man med denne tilgangs udgangspunkt i højere grad kan forvente, at graden af social tillid kan fluktuere hos den enkelte (Lolle & Torpe 2009, 2) 10. Den følgende teorigennemgang vil gå mere i dybden med disse to overordnede tilgange. En ting er, hvordan man ser begrebet social tillid, noget andet er, hvilke mekanismer der helt konkret skaber, opretholder eller eventuelt nedbryder social tillid. Disse vil blive forsøgt identificeret i de følgende teoriafsnit. Det følgende vil blive struktureret i to overordnede teoriafsnit. I det første lægges fokus på forståelsen af social tillid som en moralsk norm eller værdi, der hovedsageligt bliver indprentet individer i deres barndoms primære socialisering og derefter forbliver forholdsvis stabil. Afsnittet åbner dog også op for, at en sekundær socialisering gennem uddannelse kan have en effekt på individers tillidsnormer. I det andet afsnit lægges fokus på forståelsen af social tillid som et udtryk for forventninger om den fremtidige troværdighed af andre mennesker. Social tillid beskrives som værende afhængig af erfaringer og derved ressourcer, social medgang, og om man er inkluderet eller ekskluderet af samfundet. 3.1 Social tillid som indsocialiseret norm eller værdi Den første position, der vil blive beskrevet, ser social tillid som en moralsk norm eller værdi. Børn lærer ifølge denne position at vise tillid af deres forældre tidligt i livet. Tillid skabes altså i den primære socialiseringsproces og forbliver herefter forholdsvis stabil gennem livet. Hovedeksponenten for denne position er Eric Uslaner, og det følgende vil derfor bygge på hans teori om social tillid. Afsnittet vil begynde med at elaborere en generel pointe hos Uslaner, om at man skal skelne mellem forskellige former for tillid, og hvad konsekvenserne heraf er. Herefter vil det blive beskrevet, hvad den type af tillid, Uslaner benævner generaliseret (social) tillid, er, og hvad den er afhængig af. Til sidst vil det diskuteres, hvordan Uslaner ser på muligheden for en sekundær socialisering til tillid gennem uddannelse. Uslaner (2002) kritiserer andre forståelser af, hvad generaliseret (social) tillid er, og hvad der skaber den. Kort fortalt kritiserer han første generelt ideen om, at generaliseret tillid er erfaringsbaseret; at 10 Se for eksempel Hardin 2002; Hardin 2006; Albrekt Larsen 2009; Frederiksen 2010; Gulbransen 2001, Rothstein

13 man skal vide meget om mennesker, før man kan have tillid til dem - eller at tillid bygger på positive erfaringer (Uslaner 2002, ) 11. For det andet kritiserer han ideen om, at deltagelse i forskellige former for organisationer og foreninger øger den sociale tillid, som specielt Putnam er kendt for at advokere for (Uslaner 2002, 2-6; Putnam 1993 & Putnam 2000). For det tredje kritiserer han Rothsteins institutionelle argument; at lykkedes det at opbygge en høj tillid til de politiske institutioner som regering, retssystem og parlament, så vil det skabe social tillid (Uslaner 2002, 7-8). En hovedårsag til Uslaners kritik af de andre forståelser er, at der ifølge ham eksisterer forskellige former for tillid. Distinktionen mellem de forskellige former er ovenstående traditioner ikke opmærksom på, selvom det ifølge ham er afgørende. Uslaner pointerer, at der eksisterer et kontinuum mellem partikulær og generaliseret tillid. Dette kontinuum er et mål for, hvor bredt dit moral community er. Generaliseret tillid: is the perception that most people are a part of your moral community (Uslaner 2002, 26). Generaliseret tillid er altså et mål for, hvor stor en del af samfundets mennesker, man mener, man deler grundlæggende normer og holdninger med. Particulerized trusters, som Uslaner benævner dem, har derimod en meget restriktiv opfattelse af deres moral community og stoler kun på folk, der er som dem selv og ligner dem selv. Disse mennesker benytter sig i høj grad af erfaringer og medierede stereotyper, når de skal beslutte, om man kan stole på mennesker. Dette er altså lig den erfaringsbaserede tillid, som bl.a. Hardin er eksponent for, og som Uslaner benævner strategic- eller knowledge-based trust (Uslaner 2002, 15-17, 26-27). Generaliseret tillid er ifølge Uslaner noget helt andet. Det er denne type af tillid, som skaber positive outcomes for et samfund, og som kan hjælpe til at løse collective action problems (Uslaner 2002, 9-10). Den generaliserede tillid er ifølge ham baseret på to ting. For det første er den baseret på moralistisk tillid. Som det senere uddybes, lærer folk deres moralkodeks fra deres forældre. Dette forbliver herefter stabilt. For det andet er generaliseret tillid afhængig af collective experiences, og heraf den grad af optimisme eller pessimisme, der er i samfundet. Denne kan variere over tid. I det følgende vil det for det første blive gennemgået, hvad Uslaner mener med moralistisk tillid, og for det andet hvad kollektive erfaringer er. Dette leder logisk frem til en operationalisering af Uslaners teori. 11 En forståelse som blandt andet Hardin er talsmand for, og som vil blive gennemgået nærmere i næste teoriafsnit. 13

14 Moralistisk tillid bygger ifølge Uslaner på en grundlæggende etisk antagelse eller en ontologi, om at verden er et godt sted fyldt med mennesker, der vil hinanden det godt og derfor er til at stole på. Disse mennesker antages også at dele de samme fundamentale moralske værdier og at acceptere, at mennesker har en fælles skæbne. Troen, på at mennesker har en fælles skæbne, fører ligeledes til en tro på, at det er nødvendigt at samarbejde. Dette gør også, at man som en tillidsfuld person ikke bryder sig om, hvis nogle mennesker har fordele, som andre ikke har. Moralistisk tillid kan altså siges at være et egalitært ideal. Som en tillidsfuld person tror man optimistisk på, at man kan ændre verden til et endnu bedre sted ved egen og fælles indsats. Moralistisk tillid er både en norm om, at man skal stole på andre og en tro på, at man kan gøre det. Ifølge Uslaner videregives normen som andre normer fra forældre til deres børn. Dispositionen til at være tillidsfuld eller det modsatte udvikles således meget tidligt i livet. Man opnår moralistisk tillid, hvis man har et varmt og kærligt forhold til forældrene i barndommen, og hvis disse synes at besidde en høj grad af selvværd (Uslaner 2002, ). Uslaner mener som vist ovenfor ikke, at individuelle erfaringer generelt kan påvirke den generaliserede tillid. Det kan kollektive erfaringer til gengæld. Igen pointerer han dog, at det kun er major events, der kan betyde noget. Disse store begivenheder betyder ifølge Uslaner noget for den generaliserede tillid, fordi de former måden, vi interagere med hinanden på, og hvordan vi ser på andre om de er en del af vores moral community eller ej. Uslaner nævner som eksempler, at the civil rights movement i USA skabte større tillid, da pointen med denne var, at alle amerikanere er i samme båd. Modsat mener Uslaner, at Vietnam krigen nedbrød tillid, da denne splittede nationen mellem, dem der var for, og dem der var imod krigen (Uslaner 2002, 36-37). Den vigtigste-, og ifølge Uslaner universelt gældende kollektive erfaring, er dog, hvordan den økonomiske fordeling i samfundet udvikler sig. Denne påvirker ifølge Uslaner den generaliserede tillid på to måder. For det første er det svært at være optimistisk omkring fremtiden, når man tilhører underklassen i meget ulige samfund. Det er svært at forestille sig, at man har eller får del i samfundets velstand. Da generaliserede trusters ifølge Uslaner er optimister, vil en mindsket optimisme i disse grupper også føre til lavere generaliseret tillid. For det andet betyder den økonomiske fordeling noget for, hvor let det er for folk at føle, de har en fælles skæbne med resten af samfundet. Hvis der er stor ulighed i samfundet, vil forskellige samfundsgrupper blive mere 14

15 forskelligartede. Dette fremmer tendensen, til kun at stole på folk der ligner en selv. Antallet af partikulære trusters stiger således med en stigende ulighed (Uslaner 2002, 37-38) 12. Til sidst vil det blive beskrevet, hvordan Uslaner ser på mulighederne for, at tillidsnormer kan internaliseres af folk ved en ikke-primær socialiseringsproces. Uslaner argumenterer meget mod Putnams tese, at engagement i civilsamfundet og deltagelse i forskellige foreninger kan indsocialisere social tillid hos folk også i deres voksenliv (Uslaner 2002, 4-5). Normer om social tillid bliver som beskrevet ovenfor videregivet af ens forældre i barndommen, og derefter er de stabile. Til trods for dette, mener Uslaner, at uddannelse kan ændre folks ontologi eller verdensbillede. Uddannelse giver således en bredere horisont; folk lærer om og møder mennesker, der ikke ligner dem selv. Uddannelse kultiverer således ifølge Uslaner et mere godartet syn på mennesker og verden (Uslaner 2002, 34-35). Selvom Uslaner taler meget for, at kun den primære socialisering kan have en effekt på ens moralistiske tillid, så argumenterer han ligeledes for, at sekundær socialisering i uddannelsessystemet kan have en effekt Opsummering og operationalisering For at summere op, eksisterer der altså ifølge Uslaner forskellige former for tillid, det er vigtigt at skelne imellem. Overordnet kan der skelnes mellem partikulær tillid, der er tillid til en specifik person. Denne form for tillid er i høj grad strategisk og afhænger af de erfaringer, og den information man har om troværdigheden af den specifikke person, på det specifikke område det handler om. Herudover er der generaliseret tillid. Denne bygger ikke på erfaringer, derimod på moralistisk tillid og kollektive erfaringer. Førstnævnte er normer videregivet fra forældre til deres børn og er således meget stabile på individniveau over tid. Kollektive erfaringer kan, hvis det er major event som eksempelvis Vietnam krigen, også have betydning for den generaliserede tillid. Mest betydningsfuldt er dog, hvordan den økonomiske fordeling i samfundet udvikler sig. Selvom Uslaner generelt argumenterer for, at kun den primære socialisering har betydning for den moralistiske- og derved den sociale tillid, anerkender han dog, at uddannelse kan have en effekt. 12 Et lignende argument er fremført af Albrekt Larsen (2007), om end med rational choice undertoner i stedet for moralistiske. Han argumenterer for, at de universelle velfærdsstater i Skandinavien har forhindret dannelsen af kulturelt distinkte underklasser. Folk, der tilhører en sådan, er grundet økonomisk nød tvunget til at leve en anden livsstil end majoriteten. Ligeledes vil folk i denne underklasse ifølge Albrekt Larsen have mere at vinde end at tabe ved at snyde systemet og de andre borgere. Dette mindsker den sociale tillid i disse samfund. 15

16 Herunder vil det blive beskrevet, hvordan Uslaners teori vil blive operationaliseret i projektet. Således vil det blive diskuteret, hvordan man kan måle effekten af ændrede kollektive erfaringer, stabiliteten af social tillid indenfor kohorter, uddannelse og optimisme. Som beskrevet ovenfor mener Uslaner, at social tillid eller generalised trust er baseret på moralistisk tillid samt et samfunds kollektive erfaringer. Effekten af en kollektiv erfaring kan ikke testes direkte med individdata, som vi benytter i projektet. En sådan vil derfor figurere som uforklaret varians i de senere analyser. Dette kan også beskrives som den del af stigningen i den sociale tillid over perioden, der ikke kan forklares med individuelle faktorer. Viden om eksempelvis den politiske og sociale udvikling i Danmark i perioden fra 1990 til 2008 kan dog kvalificere denne uforklarede varians. Med Uslaners optik er det specielt udviklingen i den økonomiske fordeling i samfundet, der er interessant 13. Ingen af delene vil dog kunne blive testet statistisk. Den vigtigste pointe i Uslaners teori synes at være pointeringen af social tillids stabilitet. Idet fundamentet for social- eller generaliseret tillid som sagt er den moralistiske tillid, der bliver skabt i den primære socialiseringsproces, kan social tillid netop forventes at være ret stabilt over tid på individniveau. Stabiliteten af social tillid er derfor essentielt at undersøge i projektet. Uslaner pointerer til dette, at forskellige kohorter kan udvikle sig forskelligt grundet specielt en forskellig udvikling i den økonomiske fordeling hos de forskellige generationer. Den sociale tillidsvariabel vil derfor blive disaggregeret på kohorter. Således er det muligt at undersøge, om alle kohorter gennemgår samme udvikling. Det andet, der kan udledes af Uslaners teori, er muligheden for en sekundær socialisering til social tillid gennem uddannelse. Der kan udledes to teser omhandlende uddannelses effekt på social tillid. Enten har uddannelse en uafhængig socialiserende effekt. Eller også er det en blandt flere indikatorer på social medgang, som beskrives nærmere i næste teoriafsnit. I det første tilfælde kan man forestille sig, at hvis man bivariat finder en positiv sammenhæng mellem f.eks. en indkomststigning og social tillid, så vil denne sammenhæng vise sig spuriøs og forsvinde efter kontrol for uddannelse. Dette er fordi, at det er uddannelse, der betyder noget for den sociale tillid, og indkomststigningen er bare en effekt af et øget uddannelsesniveau. Det samme 13 Uslaner beskriver ligeledes, hvordan sorte i USA konsistent har en lavere tillid end hvide (Uslaner 2002, 35-36). I Danmark kunne det tænkes, at det samme gælder for visse etniske minoriteter. 16

17 empiriske resultat kan også tænkes at være et udtryk for, at uddannelse i de sen-moderne videnssamfund er blevet en så vigtig ressource, social medgang og succes kun defineres af denne. I det andet tilfælde kan man forestille sig, at forskellige indikatorer på social medgang alle vil have en reel effekt på den sociale tillid også kontrolleret. Social medgang figurerer her som et ikke direkte målbart begreb, der kan være afstedkommet af forskellige årsager stigende indkomst, beskæftigelse eller uddannelse. I analysen vil det blive undersøgt, om nogen sammenhæng eksisterer mellem social tillid og uddannelse, og hvordan denne sammenhæng er. Uslaner bruger også forskellige indikatorer for optimisme. Disse kan dog igen også være et udtryk for social medgang. Hvis Uslaner har ret, vil optimismen på individplan være forholdsvis stabil, da optimismen kun varierer med kollektive erfaringer og udviklingen i den økonomiske fordeling i samfundet. Modsat hvis optimisme-indikatorerne er et udtryk for social medgang, kan de tænkes at samvariere med f.eks. uddannelse, indkomst og beskæftigelsesstatus. Dette vil ligeledes blive testet i analysen. 3.2 Social tillid som erfaringsbaseret Den anden position, der vil blive beskrevet, opfatter social tillid som et udtryk for en forventning til, hvor troværdige andre mennesker er. Denne forventning bygges på de erfaringer og oplevelser, man gør sig gennem livet, og det er disse, der er i fokus, når genereringen af social tillid skal forklares. Denne tilgang har således et andet udgangspunkt end tilgangen beskrevet i afsnittet ovenfor, hvor social tillid overordnet opfattes som en moralsk norm, man indsocialiserer i barndommen. Russel Hardin kan siges at være en af hovedeksponenterne inden for denne tilgang, og hans pointer vil derfor i det følgende blive gennemgået. Derudover vil andre tilgange, der ligeledes har det erfaringsbaserede udgangspunkt blive gennemgået. Disse betoner betydningen af ressourcer, social medgang samt inklusion/eksklusion i det samfundsmæssige- og politiske fællesskab. Til sidst i afsnittet vil vi komme ind på, hvordan dette teoretiske perspektiv kan operationaliseres Hardin Som nævnt er Hardin (2002; 2006) en af hovedeksponenterne inden for den erfaringsmæssige tilgang til social tillid. Et problem ved Hardins forståelse af tillid i forhold til projektets problemstilling er dog, at Hardin ofte taler om tillid i forhold til en specifik anden og dermed ikke altid generaliseret tillid. Dette vil også fremgå af det nedenstående. Hardin påpeger ligefrem, at det ikke giver meget mening at tale om generaliseret tillid, da man altid vil have større tillid til nogle 17

18 frem for andre. Det kan godt være, at nogle generelt er mere optimistiske i deres forventninger til andres troværdighed, men der eksisterer ifølge Hardin ikke noget, der kan kaldes generaliseret tillid. Tillid udspiller sig altid i en relation, og er derfor afhængig af denne (Hardin 2006, ). Dette er helt i modsætning til Uslaners opfattelse, hvor tillid kan opfattes som en personlig egenskab, i form af moralistisk tillid, man besidder eller ej. Hardins perspektiv er dog stadig meget anvendelig som en overordnet forståelse for, hvordan genereringen af tillid kan forklares. Hardin opfatter tillid som en slags viden, der skal tillæres gennem almindelige livsoplevelser (Hardin 2002, 114). Hardin opfatter ikke som f.eks. Uslaner overordnet tillid som noget moralistisk. Ifølge Hardin vil tillid som en moralsk norm skulle indebære en grad af forpligtelse, men det mener Hardin ikke nødvendigvis er tilfældet. Selvom man tror, en person er moralsk forpligtet til at være troværdig, kan man stadig godt tvivle på, om den givne person i virkeligheden er det og dermed ikke have tillid til personen (Hardin 2002, 78). Hardin ser i stedet tillid som indbefattede interesser forstået på den måde, at jeg forventer, at du indfrier min tillid, fordi jeg tror, at mine interesser til en hvis grad er sammenfaldende med dine. I et sådant tilfælde kan det siges, at jeg har tillid til dig (Hardin 2002, 87-88). Det at have indbefattede interesser kan på en måde også siges at være væsentligt indenfor den moralistiske opfattelse af tillid. Det vigtige, i forhold til om man har tillid eller ej, inden for dette perspektiv er som nævnt, om man tror, man tilhører samme moralske community og dermed føler, man er i samme båd. Er dette tilfældet, kan det siges, at man også der vil føle, at man har indbefattede interesser. Der, hvor forskellen ligger, er, at Hardins forståelse er kognitiv (Hardin 2002, 7). I Uslaners forståelse er det centrale derimod, om man føler, at man deler grundlæggende normer og værdier med folk. Ifølge Hardin vil man have tillid til den anden, hvis man tror, den anden også vil få noget ud af at have tillid til en selv. På den måde ser Hardin tillid som meget mere strategisk, da individet vil forsøge at lave en rationel vurdering af, om man kan have tillid til en given person eller ej. Tilliden er dermed ikke en moralsk norm, man bør have (Hardin 2002,131). Hardin er dog ikke så klar i forhold til at forklare mere præcist, hvordan denne strategiske tillid kommer til udtryk. Albrekt Larsen (2009) har uddybet dette mere i forhold til Hardin. Albrekt Larsen kan nemlig ligeledes siges at opfatte tillid som noget strategisk. Ifølge Albrekt Larsen vil individet foretage en risikokalkule, når troværdigheden hos en anden skal vurderes. Ens vurdering vil ifølge Albrekt Larsen blive baseret på egne tidligere erfaringer, men også andres erfaringer kan spille en rolle. Dette kan være erfaringer fra venner og familie, men også fra 18

19 medierne. Derudover vil risikokalkulen også blive baseret på en forestilling om, hvad modparten vil kunne få ud af ikke at indfri ens eventuelle tillid (Albrekt Larsen 2009, 5). Hardin opfatter tillid som nogle relativt positive forventninger om troværdighed, samarbejdsvillighed og hjælpsomhed hos andre. Har en person f.eks. gennem livet været i et gunstigt miljø og dermed haft positive oplevelser, vil denne person bedre kunne løbe den risiko, der er forbundet med at have tillid til og samarbejde med andre (Hardin 2002, 61). Ens vurdering af en person, man møder for første gang, vil nemlig blive bygget på tidligere oplevelser med andre mennesker. På den måde vil ens forventede grad af tillid til den nye person, allerede inden man har mødt den nye person, være kendt. Har ens tidligere oplevelser med tillid været gode, vil man ofte være mere tilbøjelig til at tage den risiko, der kan siges at være forbundet med tillid og begynde at samarbejde med den nye person det kan dog også være det modsatte, hvis man har haft dårlige oplevelser. Det er derfor ens erfaringer, der er afgørende (Hardin 2002, 113). Her er der en helt klar forskel i forhold til Uslaners opfattelse af tillid. Som nævnt mener Uslaner, at det er i barndommen, man socialiseres til at have tillid eller ej. Det, der opleves senere i livet, vil ikke have betydning, da normerne ligger fast fra barndommen af. Modsat opfatter Hardin ens erfaringer gennem hele livet som afgørende for ens grad af tillid. Tillid kan derfor siges at være opfattet mere dynamisk inden for dette perspektiv Betydningen af social medgang og ressourcer En væsentlig pointe ved Hardins teori kan siges at være, at tillid ikke er uafhængig af den kontekst relationer foregår i. Det er som nævnt ens tidligere erfaringer, der har betydning for ens tillid. Herunder vil ens opvækst også være afgørende. Man kan således f.eks. forestille sig, at middelklassen vil have flere fordele end andre grupper. Omvendt kan det tænkes, at underklassens opvækst har været mindre gunstig man har således lært, at tillid sjældent retfærdiggøres (Skov Henriksen 2010, 7). Betydningen af social medgang, herunder ressourcer og oplevet status og succes, samt om man føler sig inkluderet eller ekskluderet af det samfundsmæssige og politiske fællesskab, kan således også have en betydning for ens sociale tillid. Dette vil vi i det følgende komme nærmere ind på. Tesen, om at social medgang har betydning for social tillid, tager som Hardin udgangspunkt i, at der er sammenhæng mellem de erfaringer, man gør sig gennem livet, og social tillid. I denne tese antages det, at hvis der opleves social medgang, dvs. hvis mennesker oplever succes og har høj status, vil dette menneske også være tillidsfuldt, og omvendt hvis man oplever modgang i livet. 19

20 Dette forklares overordnet ved, at succesfulde og velstillede mennesker bedre kan tillade sig den risiko, der er forbundet med at have høj social tillid, og at de ligeledes får nogle erfaringer, der bekræfter dem i denne indstilling (Frederiksen 2010, 2-3). Indenfor denne tilgang opfattes tillid derfor heller ikke som noget, man én gang for alle har, der kan ske ændringer, således at der opstår enten negative eller positive spiraler (Frederiksen 2010, 4). Social medgang kan siges at være tæt forbundet med, hvor mange ressourcer man har som individ. Trygve Gulbransen (2001) påpeger, at det at have magt til at kunne kontrollere ens ressourcer kan styrke ens evne til at give tillid til andre mennesker (Gulbransen 2001, ). Gulbransen påpeger nemlig også, at der er risiko forbundet med tillid, da den som giver tillid vil opleve tab, hvis hans eller hendes forventninger om den andens adfærd ikke bliver indfriet. Tillidsgiveren har ikke kontrol over den andens adfærd, og derfor er der fare for, at ens forventninger ikke bliver indfriet (Gulbransen 2001, 300). Det argumenteres, at ressourcestærke personer lettere kan tåle det tab, der er knyttet til en eventuel manglende indfrielse af tillid. Har man mange ressourcer, er man derfor mindre sårbar. De, som mangler ressourcer, vil derimod ikke have råd til at give andre tillid, da en svigtet tillid for dem kan have store konsekvenser. Dette medfører, at ressourcesvage folk i mindre grad vover sig ind i tillidsrelationer, men dette betyder også, at de i mindre grad får realiseret deres interesser. Dette kan være med til at vedligeholde deres afmagt og ressourcefattigdom (Gulbransen 2001, ). Dette kan med Bo Rothsteins (2005) begreb benævnes, at de bliver fanget i en såkaldt social trap. Netop social traps, påpeger Rothstein (2005), kan siges at have en sammenhæng med social tillid. Er der ingen tillid, vil samfund, organisationer og grupper falde ned i nogle såkaldte social traps (Rothstein 2005,4). Logikken bag sådanne social traps er som udgangspunkt, at alle vil vinde, hvis alle vælger at samarbejde. Men hvis folk ikke har tillid til, at næsten alle vil samarbejde, vil det ikke give mening at samarbejde. Samarbejde er baseret på tillid, og derfor vil manglende tillid kunne medføre, at gruppen eller samfundet bliver fanget i en social trap, hvor samarbejde er næsten umulig (Rothstein 2005, 4+12). Igen handler det således om, hvorvidt man tror, at ens interesser er indbefattede med de andres, og tror man ikke dette, vil man ikke turde tage den risiko, der kan siges at være forbundet med at udvise tillid. Rothstein skriver som nævnt, at det både kan være samfund eller grupper, der kan være fanget i en social trap (Rothstein 2005, 6). I projektet vil vi dog benytte dette begreb på gruppeniveau. Det kan 20

21 således tænkes, at nogle grupper inden for et samfund har haft flere dårlige oplevelser and andre grupper. Dette kan tænkes at være ressourcesvage personer, som derfor i mindre grad end ressourcestærke personer, har høj social tillid. Dette hænger sammen med Hardins opfattelse af tillid, hvor tilliden som bekendt er afhængig af tidligere erfaringer. Disse erfaringer kan være afhængig af de opvækstbetingelser, vi har haft. En, der f.eks. er opvokset i et ghettomiljø, vil således måske have lært, at tillid sjældent kan betale sig. Det er således ikke alle, der lever den samme privilegerede virkelighed, hvor tilliden sjældent skuffes (Skov Henriksen 2010, 7-11). Mindre privilegerede individer vil råde over færre ressourcer, der ellers ville kunne styrke deres position til at modstå eventuelle tab, der kan være forbundet med at udvise tillid. Derfor vil ressourcefattige i mindre grad vil være villige til at løbe risikoen og udvise tillid til andre (Skov Henriksen 2010, 12). Det, at mindre privilegerede i højere grad udviser mistro til ukendte andre, kan også tænkes at afspejle en afstandstagen til det omgivende samfund, der ud fra den underprivilegeredes position, fremstår som en majoritet af privilegerede, som den underprivilegerede dermed ikke føler sig som en del af (Skov Henriksen 2010, 12). Det kan således tænkes at være en sammenhæng mellem social tillid og det at føle sig inkluderet i det omgivende samfund. Ressourcefattige individer, der måske er fanget i en social trap med gentagne dårlige erfaringer, kan således føle sig ekskluderet fra samfundet omkring dem, og således i mindre grad opfatte deres interesse som indbefattede med det resterendes samfund. Dette kan derfor have betydning for deres sociale tillid Opsummering og operationalisering Opsummerende kan det ud fra ovenstående optik argumenteres, at de erfaringer, man gør sig gennem livet, antallet af ressourcer og følelsen af social medgang kan have betydning for graden af social tillid. Tilliden opfattes som noget strategisk, hvor man, ud fra de erfaringer man har haft gennem livet, forsøger at vurdere, om man vil tage den risiko, der er forbundet med at udvise tillid. Dette vil man i højere grad kunne gøre, hvis man oplever social medgang, eller føler man har magt over ens ressourcer. Det er således gunstigt stillede personer med gode erfaringer, der i højere grad tør tage risikoen og stole på folk. Det følgende vil være overvejelser over, hvordan denne tilgang kan operationaliseres til målelige komponenter. Det skal dog nævnes, at de indikatorer, vi finder nedenfor, blot vil være indirekte indikatorer, på de erfaringer man har gjort sig gennem livet. Svarer man f.eks., at man er arbejdsløs, vil dette ikke nødvendigvis give et fuldt billede af ens sociale situation. Derudover kan det tænkes, at de 21