Forløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade"

Transkript

1 Udkast af 7. september 2010 Bilag 5 Indholdsfortegnelse Forløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade 0 Indledning Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe (og Kristine) Deadline for 1. udkast vedr. definition og model til sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde: 6. september 2010 Deadline for 2. udkast vedr. definition og model til referencegruppemøde: 20. september 2010 Deadline for 1. udkast vedr. øvrige punkter: 21. januar 2011 * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde for voksne med traumatisk hjerneskade d. 14. september 2010 * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde for voksne med apopleksi d. d. 14. september 2010 * referencegruppemøde den 1. oktober 2010 * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde for børn med erhvervet hjerneskade d. d. 15. september 2010 * referencegruppemøde d. 10. februar 2011 Afsnittet skal indeholde: * definition af rehabiliteringsbegreber (der skal måske også være en henvisning til definitionsliste) * beskrivelse af ny model for neurorehabilitering * beskrive, at der er fokus på den sundhedsfaglige del af rehabiliteringsindsatsen, og at øvrige indsatser kun er beskrevet kortfattet * beskrive målgruppen for forløbsprogrammerne * overordnet nævne de tre forløbsprogrammer samt beskrive, at der er gentagelser (rehabilitering i kommunen fx) * beskrive kommuner og regioners opgave Forløbsprogrammerne for patienter med erhvervet hjerneskade søger at beskrive en samlet tværfaglig, tværsektoriel og koordineret indsats over for denne patientgruppe. Forløbsprogrammerne omhandler således hele forløbet, fra man får den første mistanke om, at patienten har en erhvervet hjerneskade, til patienten er rehabiliteret bedst muligt. Den del af forløbsprogrammet, som omhandler rehabilitering har således fokus på både den sundheds- og socialfaglige del af rehabiliteringsindsatsen. Forløbsprogrammerne er udarbejdet med udgangspunkt i den generiske model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom [Sundhedsstyrelsen 2008]. Forløbsprogrammerne skal bidrage til at sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundheds- og socialfaglige indsats samt bidrage til, at de lokale og regionale samarbejds-/sundhedsaftaler indeholder en beskrivelse af opgavefordelingen samt kommunikation og samarbejde mellem alle involverede parter.

2 Udkast af 7. september Der er udarbejdet tre forløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade: Forløbsprogram for voksne med traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser Forløbsprogram for voksne med apopleksi og TCI Forløbsprogram for børn med erhvervet hjerneskade En stor udfordring med forløbsprogrammet er at sikre, at forløbsprogrammets enkelte elementer implementeres og bindes sammen i en konkret organisering. Målet er således både at sikre, at patienten og de pårørende oplever sammenhæng mellem de enkelte elementer af forløbet samt at sikre, at de involverede sundhedsprofessionelle, patient og pårørende har en ensartet og fælles målsætning i forløbet samt at sikre, at de enkelte elementer i forløbet giver de klinisk bedst opnåelige resultater. Som det fremgår af beskrivelsen af de enkelte elementer i forløbsprogrammet, er der dog en række områder, hvor der mangler nationale retningslinjer. Dette forløbsprogram for apopleksi og TCI skal således ses som første version af et nationalt forløbsprogram. Dette forløbsprogram er nationalt, men skal implementeres af de decentrale aktører. Mange af komponenterne i forløbsprogrammet forventes dog at være identisk, uanset hvor i Danmark indsatsen ydes, og på disse områder forventes det nationale forløbsprogram fulgt. Det gælder fx diagnoseregistrering, anvendelse af faglige anbefalinger, stratificeringskriterier samt monitorering af kvalitetsindikatorer. En række af de øvrige områder har det dog omvendt ikke være relevant at beskrive detaljeret i et nationalt forløbsprogram, da de skal fastlægges i den efterfølgende lokale/regionale planlægning af indsatsen. Det gælder fx for forhold omkring den konkrete organisering af indsatsen, indhold af samarbejdsaftaler og plan for implementering af den lokale indsats. Det nationale forløbsprogram skal således suppleres med en regional implementering af forløbsprogrammets anbefalinger. Definitioner Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. [WHO, afventer ny definition fra WHO primo 2011]. Med sundhedsfaglig rehabilitering forstås [afventer definition]. [definitioner af gradinddeling af rehabilitering] Målgruppe for forløbsprogrammerne 2

3 Udkast af 7. september Forløbsprogram for voksne med apopleksi og TCI 0a. Indledning Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe Deadline for 1. samlede udkast af hele forløbsprogrammet til sundhedsfaglig gruppe: 13. december 2010 Deadline for 1. samlede udkast af hele forløbsprogrammet til referencegruppe: 21. januar 2011 * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde d. 14. januar 2011 * referencegruppemøde d. 10. februar 2011 Afsnittet skal indeholde: * Kort beskrivelse af baggrunden for udarbejdelsen af forløbsprogram vedr. apopleksi og TCI * Hvilke guidelines (nationale og internationale) der ligger til grund for forløbsprogrammet Der foreligger allerede såvel nationale som internationale guidelines og databaser på området: European Stroke Organization: GUIDELINES for Stroke Management. ESO Dansk Selskab for Apopleksi: Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Apopleksi er sygdomsområde i det nationale indikatorprojekt (NIP) Apopleksi er sygdomsområde i Den Danske Kvalitetsmodel 1a. Forløbsprogrammets patientgruppe apopleksi og TCI Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe Deadline for 1. udkast til skriftlig kommentering i underarbejdsgruppe 1: 29. september 2010 Deadline for 2. udkast til sundhedsfaglig arbejdsgruppe: 11. oktober 2010 Deadline for 3. udkast til referencegruppen: 21. januar 2011 Det skal præsenteres på: * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde for voksne med apopleksi d. 2. november 2010 * referencegruppemøde d. 10. februar 2011 Afsnittet skal indeholde: hvilke diagnoser (ICD-10), der medfører, at en person er omfattet af forløbsprogrammet hvordan diagnosen registreres hvordan diagnoseregistreringen opsamles og anvendes antal patienter (evt. både incidens og prævalens) fordelt på køn og alder 3

4 Udkast af 7. september estimat af andelen af patienter, der har behov for rehabilitering indenfor de enkelte diagnoser Forløbsprogrammet omhandler udelukkende patienter, som har fået diagnosticeret eller mistænkes for at have apopleksi eller TCI. 2a. Den sundheds- og socialfaglige indsats 2.1a Den præhospitale/tidlige indsats Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe Deadline for udsendelse af materiale mhp. skriftlig kommentering for underarbejdsgruppe 2: 30. august 2010 Deadline for 2. udkast til sundhedsfaglig arbejdsgruppe: 13. december 2010 Deadline for udkast til referencegruppe 21. januar 2011 * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde for voksne med apopleksi d. 14. januar 2010 * referencegruppemøde d. 10. februar 2011 Afsnittet skal indeholde: Tegning af tidsforløbet Beskrives anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats Beskrive stratificering af patienterne Hvis der eksisterer evidensbaserede (nationale eller internationale) kliniske retningslinjer, henvises til disse Det skal sikres, at alle sundheds- og socialfaglige tilbud er beskrevet herunder tilbud i relation til diagnostik, tidlig opsporing, rehabilitering samt opfølgning Så stor en del som muligt af teksten skrives i punktform Organiseringen af det præ-hospitale forløb skal sikre, at patienter med symptomer på akut apopleksi hurtigst muligt identificeres og bringes til et sygehus, der kan varetage udredning og behandling. Viden om symptomer på apopleksi hos borgerne er afgørende for, at der kaldes hjælp. Det anbefales derfor, at: der gennemføres en national oplysningskampagne med fokus på symptomerne på akut apopleksi og på, at man skal ringe 112 ved disse symptomer Vurdering og behandling under transporten Redderne skal være uddannede i en systematisk vurdering med henblik på apopleksi. Ved mistanke om akut apopleksi: 4

5 Udkast af 7. september visiteres patienten i henhold til gældende visitationsretningslinjer, herunder nationale retningslinjer for intravenøs trombolysebehandling patienten transporteres hurtigst muligt til den modtagende afdeling, der skal have mulighed for akut udredning og behandling af akut apopleksi varsles modtagende afdeling om patienten 2.2a Akut udredning og behandling på sygehus Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe Deadline for udsendelse af materiale mhp. skriftlig kommentering for underarbejdsgruppe 2: 30. august 2010 Deadline for 2. udkast til sundhedsfaglig arbejdsgruppe: 13. december 2010 Deadline for udkast til referencegruppe 21. januar 2011 * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde for voksne med apopleksi d. 14. januar 2010 * referencegruppemøde d. 10. februar 2011 Afsnittet skal indeholde: Beskrive anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, inkl. start af sekundær profylakse Beskrive stratificering af patienterne, herunder stratificering af enkeltindsatser, hvis dette er relevant Beskrive anbefalinger for den socialfaglige indsats Behov for hjælpemidler Støtte til egenomsorg, herunder patientuddannelse og støtte til pårørende Hvis der eksisterer evidensbaserede (nationale eller internationale) kliniske retningslinjer, henvises til disse Det skal sikres, at alle sundheds- og socialfaglige tilbud er beskrevet herunder tilbud i relation til diagnostik, tidlig opsporing, rehabilitering samt opfølgning Så stor en del som muligt af teksten skrives i punktform Formålet med den akutte behandling, udredning og observation er hurtigt at kunne fastlægge en korrekt diagnose og tilbud om den rette akutte behandling. Akut udredning Efter patienten er ankommet til sygehuset anbefales: akut triage klinisk vurdering og observation samt blodprøver mhp. klinisk diagnose (se nærmere beskrivelse nedenfor) billeddiagnostisk undersøgelse (CT eller MR-scanning) umiddelbart efter indlæggelsen akut behandling af co-morbiditet (se nærmere beskrivelse nedenfor) indlæggelse på apopleksiafsnit [1] 5

6 Udkast af 7. september Klinisk vurdering og observation i den akutte fase Den kliniske vurdering skal som minimum indeholde: Detaljeret sygehistorie inkl. symptomdebut og risikofaktorer for apopleksi Klinisk somatisk og neurologisk undersøgelse samt blodprøver Følgende registreres ved ankomst til sygehus, hver 2. time det første døgn og herefter hver 4. time: o Vitalparametre (blodtryk, puls, temperatur og respirationsfrekvens) o Systematisk scoring af patientens neurologiske tilstand i henhold til Scandinavian Stroke Scale eller National Institute of Health Stroke Scale o Glasgow Coma Scale udelukkende ved bevidsthedspåvirkede patienter EKG i 12 afledninger Ved mistanke om paroxystisk atrieflimmer anbefales telemetri eller Holter-monitorering. Endvidere udredes med ekkokardiografi efter individuel vurdering, specielt med henblik på strukturelle anomalier. Akut behandling af co-morbiditet Patienten skal undersøges for tegn og symptomer på co-morbiditet. Behandling for co-morbiditet følger gældende kliniske retningslinjer. Nedenstående tilstande er hyppige hos patienter med TCI og apopleksi, hvorfor der altid skal observeres for disse: Blodtrykket er ofte højt i den helt akutte fase, men falder som regel spontant i løbet af 6-8 timer. Hyperglykæmi Temperaturforhøjelse Lav ilt-saturation Akut behandling af apopleksi og TCI Den akutte behandling af apopleksi og TCI afhænger af sygdommens sværhedsgrad, tid siden debut, lokalisation samt årsag. [Tidslinje skal udarbejdes] Kausal behandling Hvis der på baggrund af den akutte udredning er mulighed for at kausal behandling iværksættes denne i henhold til gældende kliniske retningslinjer: Trombolysebehandling med intravenøs trombolyse anbefales til udvalgte patienter hurtigst muligt efter symptomdebut og senest 4½ timer efter debut af symptomer på akut iskæmisk apopleksi [3]. Endovaskulær behandling af a. cerebri media stamme okklusioner indenfor 6 timer og basilaris tromboser anbefales i form af intraarteriel trombolyse eller trombectomi. Lokal trombolysebehandling kan have gavnlig effekt ved cerebral ventrombose med progredierende bevidsthedssvækkelse [2,3]. Antikoagulansbehandling gives ved cerebral venetrombose [3]. 6

7 Udkast af 7. september Hemikraniektomi og duraplastik ved malignt arteria cerebri media infarkt reducerer dødelighed og bedrer den funktionelle prognose [3]. Kirurgisk fjernelse af intracerebrale hæmatomer kan i visse tilfælde komme på tale i henhold til good clinical practice; specielt ved mellemstore overfladiske hæmatomer hos yngre personer [3]. Tryksymptomer ses særlig hyppigt ved cerebellart infarkt, og her kan dekomprimerende kirurgi og ventrikulostomi være indiceret [3]. Ved dissektion af cervikale cerebrale arterier findes der ikke evidens, der kan støtte valget mellem trombocythæmmende behandling og antikoagulansbehandling [3]. Forebyggelse Sideløbende med den kausale behandling skal patienten vurderes med henblik på at undgå nye insulter eller forværring af tilstanden. Behandling følger gældende retningslinjer. Der bør tages stilling til følgende: Tromboseprofylaktisk behandling bør påbegyndes umiddelbart, idet risikoen for nye insulter er størst lige efter debut af apopleksi eller TCI. Det anbefales dog, at der foretages CT/MR scanning, før behandlingen starter [3]. Operation af symptomatisk carotisk-stenose indenfor 1 2 uger efter apopleksi eller TCI medfører en klinisk relevant risikoreduktion. Billeddiagnostik af halskar bør derfor ske indenfor få dage, helst indenfor 24 timer. Antihypertensiv behandling kan opstartes hos patienter med akut intracerebral blødning indenfor seks timer efter debut mhp. at forebygge reblødning [3]. Antihypertensiv behandling forebygger endvidere recidiv apopleksi og vaskulære hændelser. Behovet for kolesterolsænkende behandling Antikoagulerende behandling er indiceret ved apopleksi eller TCI og samtidig atrieflimren med mindre der foreligger kontraindikationer[3]. Risikoen for dyb venetrombose og dermed lungeemboli Screening af synkefunktion bør udføres umiddelbart med henblik på at forebygge komplikationer som følge af aspiration [3] Risikoen for lungekomplikationer hos immobiliserede patienter. Patienter med øget risiko bør tilbydes profylaktisk lungefysioterapi og et individuelt tilpasset lejringsregime [3]. Stillingtagen til evt. ophør af brug af hormonelle antikonceptiva og postmenopausal hormonbehandling 2.3a Videre behandling og rehabilitering på sygehus 7

8 Udkast af 7. september Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe Deadline for 1. udkast til underarbejdsgruppe 3: 11. august 2010 Deadline for 2. udkast til sundhedsfaglig arbejdsgruppe: 31. august 2010 Deadline for 3. udkast til referencegruppemøde og underarbejdsgruppe 3: 20. september 2011 Deadline for 4. udkast til sundhedsfaglig arbejdsgruppe: 11. oktober 2010 Herefter som led i udkast til det samlede forløbsprogram * underarbejdsgruppe 3 møde d. 24. august 2010 * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde d. 14. september 2010 * referencegruppemøde d. 1. oktober 2010 * underarbejdsgruppe 3 møde d. 6. oktober 2010 * sundhedsfaglig arbejdsgruppe d. 2. november 2010 Herefter som led i det samlede forløbsprogram Afsnittet skal indeholde: Beskrive anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, inkl. start af sekundær profylakse Beskrive anbefalinger for den socialfaglige indsats Behov for hjælpemidler under ophold på sygehus Beskrive stratificering af patienterne, herunder stratificering af enkeltindsatser, hvis dette er relevant Støtte til egenomsorg, herunder patientuddannelse og støtte til pårørende Hvis der eksisterer evidensbaserede (nationale eller internationale) kliniske retningslinjer, henvises til disse. Det skal sikres, at alle sundheds- og socialfaglige tilbud er beskrevet herunder tilbud i relation til diagnostik, tidlig opsporing, rehabilitering samt opfølgning Så stor en del som muligt af teksten skrives i punktform Det er væsentligt at rehabiliteringen starter hurtigst muligt efter ankomst til sygehuset. Der er behov for tværfaglig rehabilitering gennem hele forløbet på sygehuset med deltagelse af speciallæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, neuropsykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætister, talepædagoger og logopæder, der alle har specialviden om apopleksi. Nedenfor beskrives først interventioner rettet med det fysisk område, herefter beskrives interventioner rettet mod det psykiske område efterfulgt af interventioner rettet mod det mentale område. Til sidst beskrives interventioner rettet mod aktivitet og deltagelse samt brugerinddragelse. Der bør foretages systematisk screening for den enkelte indenfor alle områder. Tidlig vurdering Systematisk vurdering og udarbejdelse af tværfaglig plan for lejring, mobilisering, spisevejledning og genoptræning bør foreligge hurtigst muligt efter indlæggelse. Specifik fysio- og ergoterapeutisk genoptræning opstartes hurtigst muligst efter indlæggelse som følge af den første vurdering. Alle patienter bør mobiliseres, så snart almentilstanden tillader det [3]. 8

9 Udkast af 7. september Interventioner rettet mod det fysiske område Rehabiliteringsindsatsen rettet mod den fysiske funktionsevne er endnu kun sparsomt evidensbaseret. Indsatsen er således i høj grad baseret på best practise. Fysisk træning bør tilbydes i en blanding af træningskoncepter. [Ref. Cochrane.. og MTV p.66] og kan indeholde flg. elementer: Sensomotorisk stimulation. Herunder EMG stimulation Balancetræning Krafttræning Gangtræning Træning af arm og håndfunktion Træning af spisesynkefunktion, kosttilpasning Repetitiv opgave specifik træning Specifikke øvelser søges målrettet og trænet via ADL funktioner/delfunktioner så snart dette er muligt. Den fysiske træning bør foregå i specifikke terapisessioner samt inddraget i et 24 timers rehabiliteringsmiljø. Træning rettet mod den fysiske funktionevne bør under indlæggelse tilbydes så intensivt som muligt med hensyn til patientens tilstand [Ref. MTV p. 68]. Som minimum bør patienten tilbydes daglig individuel ergo- og fysioterapeutisk træning af 45 minutters varighed. Det skal tilstræbes at tilvejebringe et rehabiliterende miljø, som stimulerer til mest mulig aktivitet 24 timer i døgnet. Individuel specifik træning bør suppleres med holdtræningstilbud. [Rf. Kwakkel] Individuel træningsplaner indeholder superviseret selvtræningstid. [Rf Kwakkel, Schurr]. Den fysiske træning videreføres i ADL træning i hele døgnet. Træningsteknikker som inddrager robotteknologi, virtuel terapi kan være fremtidige muligheder for øget intensiv træning. Til interventionen rettet mod den fysiske funktionsevne er der følgende evidensbaserede anbefalinger: [Her indsættes specifikke fund fra MTV en] Afføringsproblemer. Patienter med afføringsproblemer eller med risiko herfor bør under indlæggelsen tilbydes en struktureret og systematisk vurdering med efterfølgende tilpasset behandling udført af personale med specialviden [3] Vandladningsproblemer. Patienter med blæreproblemer bør under indlæggelsen tilbydes en struktureret og systematisk vurdering med efterfølgende tilpasset behandling udført af personale med specialviden. I vurderingen bør indgå en blærescanning. Ved residualurin/urinretentin bør der anvendes steril intermitterende katerisation [3]. Interventioner rettet mod dysfagi. Ved indlæggelsen, og inden oral føde- eller væskeindtagelse, skal der screenes for dysfagi. Screeningen bør omfatte en standardiseret test af synkefunktionen. Ved dysfagi bør tilføres ernæring via Naso-Gastrisk sonde. Ved længerevarende behov, bør der anvendes PEG-sonde. Ernæring kun gives peroralt efter anvisning fra ergoterapeut. [3]. Der bør tilbydes et tidligt, intensivt behandlingsprogram omfattende vejledning, specifikke synketeknikker og øvelser inklusive tilpasning af kostens konsistens. Ernæringsrisiko skal vurderes straks ved indlæggelsen med efterfølgende vægtkontrol. Ved underernæring bør der tilbydes et ernæringstilskud, der kan forbedre protein- og energistatus [3]. Interventioner rettet mod hemianopsi (halvsidigt synsfeltudfald) 9

10 Udkast af 7. september Forebyggelse ved livsstilsændringer. Ved apopleksi anbefales rygeophør, regelmæssig fysisk aktivitet efter apopleksi i det omfang, det er muligt samt vægtreduktion til patienter med forhøjet BMI. Det frarådes højt alkoholindtag (max. 7/14 genstande pr. uge for henholdsvis kvinder og mænd). Ved apopleksi bør der motiveres til en salt- og fedtfattig kost med et højt indhold af frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter og fisk [3]. Interventioner rettet mod det psykiske område Antidepressiv behandling af deprimerede apopleksipatienter er effektiv. Lysterapi kan tillægges den farmakologiske behandling med god virkning og er veltålt [3]. Ved patologisk gråd efter apopleksi bør der tilbydes SSRI-behandling [3]. Patienter og pårørende i krise bør have mulighed for støttende samtaler med en person, som kender til såvel krisebehandling som til patientens symptomer og det forventede forløb [3]. Interventioner rettet mod det mentale (kognitive og adfærdsmæssige) område Ved sproglige og kognitive forstyrrelser bør der foretages logopædiske og neuropsykologiske undersøgelser med henblik på prognose og planlægning af rehabilitering, herunder skal det vurderes, om patienten skal henvises til logopæd [3]. Forbedring af opmærksomhedsforstyrrelser kan opnås gennem træning af specifikke funktionelle færdigheder med stærk opmærksomhedskomponent [fra MTV] Interventioner rettet mod unilateral, spatial neglect [MTV] Interventioner rettet mod indlæring og hukommelse [MTV] Interventioner rettet mod apraksi [MTV] Interventioner rettet mod sproglige kommunikationsforstyrrelser, specielt afasi [MTV] Ved kognitive forstyrrelser tilrettelægges genoptræning tværfagligt for at styrke og understøtte patientens mestringsevner i hverdagen Interventioner rettet mod aktivitet og deltagelse samt brugerinddragelse Brugerinddragelse Ifølge eksisterende lovgivning har alle ret til at blive inddraget i aktuel udredning, behandling og genoptræning [6]. For at sikre den bedst mulige rehabilitering er det vigtig, at den hjerneskaderamte inddrages mest muligt i eget rehabiliteringsforløb. Dette kan dog indebære problemer på grund af de vanskeligheder, hjerneskaden har medført svigtende dømmekraft, tale- og sprogproblemer osv. Det er derfor vigtigt, at personalet bredt set har fokus på problemstillingen og gør sig klart, hvordan den enkelte hjerneskaderamte og evt. dennes pårørende kan inddrages. Dialogen skal foregå i rolige omgivelser, der skal være tid - og tid til gentagelser, kommunikationen skal gerne varetages af få personer, og kommunikationen kan med fordel støttes op af skriftligt materiale, billeder og lignende. De pårørende kan bidrage med vigtig information om den ramtes liv og vaner, en viden som aktivt kan bruges i dialogen. Der kan med fordel udformes en brugerinddragelsespolitik på stedet, hvor der er taget stilling til, hvordan inddragelsen bedst kan ske det pågældende sted. Intervention rettet mod aktivitet: Under indlæggelsen skal rehabiliteringsindsatsen omfatte såvel en vurdering samt træning af patientens aktivitetsproblemer. Indsatsen kan indeholde følgende elementer: ADL træning. Eksempelvis spisning, påklædning, bad, kommunikation, udendørs mobilitet. EADL som indkøb, madlavning, rengøring og fritidsaktiviteter kan afprøves [MTV p.78,79] 10

11 Udkast af 7. september Hjemmebesøg Hjemmetræning mhp afklaring af funktionsevne i eget hjem og evt. tidlig udskrivelse [MTV p.80] Følge-hjem ordninger med praktisk overlevering til familie, kommunal rehabilitering og pleje Interventioner rettet mod pårørende [MTV] Interventioner i relation til forsørgelse [MTV] Interventioner i relation til udvidede daglige aktiviteter, herunder fritidsaktiviteter [MTV] Interventioner i relation til social deltagelse [MTV] 2.4a Rehabilitering i primærsektoren Dette afsnit skal (som udgangspunkt) kopieres fra det afsnit, der skrives under traumatisk hjerneskadegruppen derfor er det ikke medtaget her. 11

12 Udkast af 7. september a. Andre indsatser Dette afsnit skal (som udgangspunkt) kopieres fra det afsnit, der skrives under traumatisk hjerneskadegruppen derfor er det ikke medtaget her. Dog skal det præsenteres for underarbejdsgruppe 3, idet de har drøftet det. Tidsplanen skal passes ind med underarbejdsgruppe 4 s tidsplan, og det foreslås at underarbejdsgruppe 3 ser udkastet én gang: Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe Deadline for udkast til underarbejdsgruppe 4 samt referencegruppe: 20. september 2010 Arbejdet skal præsenteres for underarbejdsgruppe 3 d. 6. oktober a. Organisering af indsatsen Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe Deadline for 1. udkast til sundhedsfaglig arbejdsgruppe: 6. september 2010 Deadline for 2. udkast til sundhedsfaglig arbejdsgruppe: 11. oktober 2010 Deadline for 3. udkast til referencegruppen: 21. januar 2011 * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde d. 14. september 2010 * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde d. 2. november 2010 * referencegruppemøde d. 10. februar 2011 Afsnittet skal indeholde: Det overordnede ansvar for de enkelte dele af patientforløbet skal defineres, og opgavedelingen skal beskrive Koordinering og samarbejde, med fokus på samarbejde mellem de forskellige aktører (evt. opdelt i samarbejde) mellem: * det præhospitale niveau og modtagende afdelinger * forskellige sygehusafdelinger * udskrivende afdeling og kommunen * udskrivende afdeling og almen praksis * forskellig kommunale afdelinger i samme kommune * forskellige kommuner * kommunen og almen praksis * almen praksis og sygehusafdelinger (specifik mht. muligheden for at genhenvise patienter) Beskrivelse af tovholder og forløbskoordinator Præhospitalt Ved formodning om akut apopleksi/tci anbefales hurtig ambulancetransport til nærmeste hospital med apopleksiafsnit [3]. 12

13 Udkast af 7. september Det bør sikre, at akutte apopleksipatienter, når det er nødvendigt har adgang til høj teknologisk medicinsk og kirurgisk behandling. Dette kan opnås gennem netværk, herunder telemedicin [1, der er også en telemedicinsk rapport udgået fra sundhedsstyrelsen]. Akut behandling på sygehus Apopleksiafsnit Sygehuse, som skal behandle patienter med akut apopleksi, bør etablere specialiserede apopleksiafsnit, og alle patienter med akut apopleksi bør, uanset alder og apopleksiens sværhedsgrad, visiteres til specialiserede apopleksiafsnit [3]. Et apopleksiafsnit er en sygehusafdeling, der udelukkende eller næsten udelukkende beskæftiger sig med udredning og behandling af patienter med apopleksi, og som er karakteriseret ved tværfaglige team, et personale med særlige interesse og kompetence for apopleksi, medinddragelse af pårørende og stadig kompetenceudvikling af personalet [3]. Et apopleksiafsnit er desuden karakteriseret ved høj specifik viden om apopleksi, en multidisciplinær tilgang, bred medicinsk behandling, aktiv fysiologisk behandling, tidlig mobilisering, specialiseret sygepleje, tidlig udredning, rehabiliteringsplanlægning og målsætning med pårørende samt en tidlig vurdering og strategi for det videre forløb [4]. Den multidisciplinære tilgang gør det muligt at tilbyde apopleksispecifikke medicinske, sygeplejefaglige, terapeutiske processer, at forebygge komplikationer og foretage en individuel sammensat rehabilitering, hvor pårørende også involveres. Videre behandling og rehabilitering under indlæggelse på sygehus Da gruppen af apopleksiramte borgere har meget forskellige udfald og funktionsevnetab eksisterer der også et utal af mulige kombinationer og samarbejdsparterne ved udskrivelse fra de regionale rehabiliteringsenheder. Afdelinger, der mestrer tværfaglighed er karakteriseret ved, at de enkelte faggrupper kender hinanden og er i stand til at samarbejde mod fælles mål med fokus på den enkelte patients behov. Medarbejderne er parate til at lære fra og om hinanden og respekterer og anerkender hinandens faglighed. De enkelte fagprofessioner ses som en interegreret og nødvendig del af indsatsen. Samarbejdet bygger på gensidig viden om hinanden opgaver, kompetencer og arbejdsvilkår. Ved udskrivelsen Patienter, der tilhører stratificeringsgruppe 3-5 vil blive udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan. Denne bør indeholde: Rehabilitering i primærsektoren Det anbefales, at følgende indgår i vurderingen i den regionale funktion: Medicinske problemstillinger Neuropsykologiske problemstillinger Rådgivning om samliv og relationelle problemstillinger Daglige aktivitetsmønstre 13

14 Udkast af 7. september Rehabilitering i primærsektoren Indsatsen hos den praktiserende læge Basal neurorehabilitering har typisk fem komponenter, som vil indgå naturligt også i konsultationen hos den praktiserende læge: Patientundervisning Vurdering af præ- og komorbiditet, arbejdssituation, angst- depressions- screening, kognitive dysfunktioner og psykosociale forhold inkl. netværk. Fysisk træning Livsstilsændringer Medicinsk behandling inkl. parakliniske undersøgelser. Konsultationen tilpasses de aktuelle problemstillinger for patienten og vil for den moderate til svære apopleksi patient typisk indeholde følgende elementer evt. fordelt over flere forebyggelseskonsultationer: Aktuelle fysiske og psykisk tilstand sat i relation til udskrivelsesstatus. Trivsel og egen omsorg. Socialmedicinske problemstillinger. For erhvervsaktive stillingtagen til fortsat sygemelding og evt. begyndende revalideringsproces. Sikre kontakt til den kommunale sagsbehandler. Pårørendes rolle. Uddybning af kognitive funktioner. Vurdering og justering af igangværende behandling inkl. medicin, genoptræning mm. Sikre at patienten følger op på aftaler med specialafdeling/hospital, eks. billeddiagnostik og tromboseudredning. Kort målrettet, objektiv vurdering. Altid blodtryk og puls samt registrering af de evt. neurologiske udfaldssymptomer. Lave konklusion og dermed Lægge plan ud fra ovennævnte screening. Aftale supplerende undersøgelser og altid give kontroltid. Undersøgelserne kan dreje sig om o 1) laboratorieanalyser inkl. af evt. patologiske værdier ifølge epikrise samt for evt. velkendte kroniske lidelser såsom diabetes mellitus, dyslipidæmi og hjertekredsløbssygdomme. Her følges forløbsprogrammerne/ guidelines for de relevante sygdomskategorier. o 2) ny aftale med fokus på evt. specifikke neurologiske symptomer/ kognitive dysfunktioner. o 3) tidsmæssig plan for vurdering af habilitet ang. bilkørsel/ vejledende køreprøve. Følge vejledninger desangående inkl. de kognitive screeningstests. Kontakt til lokale neuroteam eller anden rehabilitering alt efter behov. Attester bl.a. vedr. kritisk sygdom, mulighedsattest til arbejdsgiver mm. Senere i forløbet kan det blive relevant med en opfølgende vurdering ved o 1) specialafdeling ved progression af specifikke neurologiske symptomer, o 2) neuropsykolog til vurdering af kognitive funktionsniveau og prognose o 3) sparring med praktiserende speciallæge/ neurolog. 14

15 Udkast af 7. september o 4) specialiseret neuroteam til intensivering af neurorehabiliteringen (i samarbejde med lokale neuroteam ). Sikre og forvente gensidig informationssystematik for nogle af vores tungeste patienter. Det kunne dreje sig om at indhente status fra fysioterapeut, status fra kommunale sagsbehandler i forbindelse med socialmedicinsk samarbejde/ attestudfærdigelse og sikre kontrolnotater fra special-afdelinger/ læge. Årskontrol med status og deraf følgende nye aftaler. Problemstillinger generelt: Intentioner om en dør ind ad det kommunale system er ikke opfyldt med strukturreformen der mangler koordinering for den hjerneskadede borger Opfølgning via daghospital, regionale/ eller kommunale specialistteam er ikke tilgængelig i mange patientforløb. Der er fortsat gråzoneproblematikker og kassetænkning Centraliserede regionale apopleksirehabiliteringsafdelinger giver lang afstand for pårørende og praktisk samarbejde med kommunale instanser Generelle anbefalinger: Etablering af en regional revurdering af specialistteam mhp. at visitere til rette ydelser hvis funktionsevnen ændres og der er behov for regional rehabiliteringsindsats (længere varende døgnrehabilitering, speciallægevurdering, neuropsykologisk vurdering)? Sundhedsaftaler om koordinerende tværsektorielle specialistteams? Etablering af Neuroteams til varetagelse af komplekse problemstillinger på tværs af forvaltninger i kommunalt regi? 5a. Monitorering af kvalitet Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe Sættes på dagsordenen til teknisk arbejdsgruppe: Dagsorden udsendes 23. september 2010 Deadline for 1. udkast til teknisk arbejdsgruppe: 20. oktober 2010 Deadline for 2. udkast til sundhedsfaglig arbejdsgruppe d. 20. november 2010 Deadline for 3. udkast til referencegruppen: 21. januar 2011 * drøftes på teknisk arbejdsgruppe d. 4. oktober 2010 (uden skriftligt oplæg) * teknisk arbejdsgruppemøde d. 1. november 2010 * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde d. 9. december 2010 * referencegruppemøde d. 10. februar 2011 Afsnittet skal indeholde: Beskrivelse af standarder og indikatorer Monitoreringen omfatter: Kliniske resultater, organisatoriske faktorer og patientens oplevelse af forløbet 15

16 Udkast af 7. september Hvordan data registreres, opsamles, analyseres og formidles Hvem der har ansvaret for monitoreringen Behandling med intravenøs trombolyse med rt-pa bør registreres i NIP, der videresender data til SITS [2,3]. Referencer forløbsprogram for apopleksi 1. European Stroke Organisation : GUIDELINES for Stroke Management. ESO Nationale retningslinier for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi 3. Dansk Selskab for Apopleksi: Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi [telemedicins rapport skal findes] 5. Langhorne P, Polock A: What are the components of effective stroke unit care? Age and Ageing 2002 (31): Bekendtgørelse nr af 5. december 2009 om genoptræningsplaner og sundhedslovens afsnit III patienters retsstilling, specielt kapitel 5: Patienters medindragelse i beslutninger og kapital 8 om aktindsigt 16

17 Udkast af 7. september Forløbsprogram for voksne med traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser 0b. Indledning Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Henrik Deadline for 1. samlede udkast af hele forløbsprogrammet til sundhedsfaglig gruppe: 13. december 2010 Deadline for 1. samlede udkast af hele forløbsprogrammet til referencegruppe: 21. januar 2011 * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde d. 14. januar 2011 * referencegruppemøde d. 10. februar 2011 Afsnittet skal indeholde: * Kort beskrivelse af baggrunden for udarbejdelsen af forløbsprogram vedr. apopleksi og TCI * Hvilke guidelines (nationale og internationale), der ligger til grund for forløbsprogrammet Der foreligger følgende nationale som internationale guidelines og databaser på området: 1b. Forløbsprogrammets patientgruppe traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Henrik Deadline for 1. udkast til skriftlig kommentering i underarbejdsgruppe 1: 29. september 2010 Deadline for 2. udkast til sundhedsfaglig arbejdsgruppe: 11. oktober 2010 Deadline for 3. udkast til referencegruppen: 21. januar 2011 Det skal præsenteres på: * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde for d. 2. november 2010 * referencegruppemøde d. 10. februar 2011 Afsnittet skal indeholde: hvilke diagnoser (ICD-10), der medfører, at en person er omfattet af forløbsprogrammet hvordan diagnosen registreres hvordan diagnoseregistreringen opsamles og anvendes antal patienter (evt. både incidens og prævalens) fordelt på køn og alder estimat af andelen af patienter, der har behov for rehabilitering indenfor de enkelte diagnoser 17

18 Udkast af 7. september Forløbsprogrammet omhandler udelukkende patienter, som har fået diagnosticeret eller mistænkes for at have traumatisk hjerneskade. Forløbsprogrammets patientgruppe - neurorehabilitering Forløbsprogrammet omfatter alle personer med akut opstået ikke progredierende neurologisk sygdom. Apopleksi er dog ikke medtaget idet der er planlagt et selvstændigt forløbsprogram for denne. Formålet er at sikre, at alle med et neurorehabiliteringsbehov identificeres og stratificeres til det rette neurorehabiliterings tilbud Tidlig opsporing 2.2. Diagnose og kontaktregistrering Diagnose og kontaktregistrering i sygehusvæsenet Følgende sygdomsgrupper er omfattet af programmet: Traumatisk hjerneskade Subarachnoidalblødning (SAH) Her lægger forløbsprogrammet sig tæt op af redegørelse for behandling af traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser, Sundhedsstyrelsen Herudover omfatter programmet også: Anoxisk og toksisk encephalopati CNS infektioner CNS primære tumorer Andet (numerisk små sygdomme så som central pontin myelinolyse) Årsagen til at CNS primære tumorer er medtaget er, at sygdommen i en del tilfælde optræder akut og efter endt kirurgisk og medicinsk behandling har en stabil, ikke progredierende fase af længere (års) varighed. Progredierende neurologiske sygdomme så som dissemineret sclerose, ALS og parkinsonisme er ikke medtaget. Det skønnes, at der er mange rehabiliteringsmæssige fællestræk mellem disse sygdomme og de sygdomme som er omfattet af forløbsprogrammet. Store dele af forløbsprogrammet vil derfor også kunne finde anvendelse indenfor de progredierende sygdomme. Det må dog anbefales at der udarbejdes et særskilt forløbsprogram for sygdomsgruppen. Rygmarvssygdomme og sygdomme i det perifere nervesystem er ikke medtaget idet symptomer og forløb på væsentlige områder adskiller sig fra hjernens sygdomme. Det anbefales, at der udarbejdes et særskilt forløbsprogram for denne sygdomsgruppe. ICD-10 koderne for de specifikke sygdomsdiagnoser som indgår i forløbsprogrammet er angivet i tabel x. Tabel med diagnosekoder og navne (fra Dorte Johansen/Steen) indsættes her 18

19 Udkast af 7. september Diagnose og kontaktregistrering i almen praksis? Diagnose og kontaktregistrering i det kommunale sundhedsvæsen? Her kommer så præsentation af data vedr. Antal, køn- og aldersfordeling, tidsmæssig udvikling etc (Steen Rasmussen). Og her kommer Undergruppe 1 s kvalificering af hvor mange som har behov for neurorehabilitering, både i hver sygdomsgruppe og samlet, og stratificeret efter tilbud. 2b. Den sundheds- og socialfaglige indsats i sygehusregi Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Henrik Deadline for udsendelse af materiale mhp. skriftlig kommentering for underarbejdsgruppe 2: 30. august 2010 Deadline for 1. udkast til sundhedsfaglig arbejdsgruppe: 6. september 2010 Deadline for 2. udkast til sundhedsfaglig arbejdsgruppe 13. december 2010 Deadline for udkast til referencegruppe 21. januar 2011 * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde d. 14. september 2010 * underarbejdsgruppemøde fælles for 2 og 3: 28. september 2010 (kan aflyses, hvis der ikke er behov) * sundhedsfaglig arbejdsgruppe d. 14. januar 2010 * referencegruppemøde d. 10. februar 2011 Afsnittet skal indeholde: Beskrives anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, der har til formål at undgå/minimere hjerneskade (dvs. afsnittet skal ikke indeholde beskrivelsen af behandlingen af grundsygdommen) Det skal sikres, at afsnittet indeholde beskrivelse af alle relevante tiltag præhospitalt, i den akutte modtagelse/skadestue samt på andre ikke-neurologiske/neurokirurgiske afdelinger Beskrivelse af, hvilke symptomer/tegn som skal give mistanke om en hjerneskade Beskrivelse af stratificering af patienterne Hvis der eksisterer evidensbaserede (nationale eller internationale) kliniske retningslinjer, henvises til disse Så stor en del som muligt af teksten skrives i punktform 19

20 Udkast af 7. september Forløbsprogrammet omfatter sygdomme som umiddelbart erkendes og diagnosticeres. Den tidlige opsporing vil derfor for patienterne i dette forløbsprogram ikke være betinget af sygdomsdiagnosen, men erkendelsen af at der eksisterer et neurorehabiliteringsbehov. Ofte vil den første kontakt til sundhedsvæsenet ikke være personale med kompetence indenfor neurorehabilitering men til andet fagpersonale. Forudsætninger for programmets opfyldelse være 1) at dette personale er i stand til at foretage denne vurdering. Det vil hyppigt dreje sig om egen læge, personale på skadestue, ortopædkirurgisk (traumer), neurokirurgisk (traumer, hjernetumorer, infektioner, SAH), medicinsk (infektioner, toksisk encephalopati) og kardiologisk (genoplivning efter hjertestop, i.e. anoksisk encephalopati) afdelinger, 2) at der etableres et tværfagligt rehabiliteringstilbud under indlæggelsen på disse afdelinger, 2) at der foretages en stratifikation af rehabiliteringsbehovet, således at der kan etableres en sammenhæng mellem behov og tilbud i det videre forløb, 3) at der etableres klare retningslinier for henvisningsprocedurer til videre neurorehabilitering, og 4) at der etableres en klar ansvarsfordeling for neurorehabiliteringen i de enkelte områder. Nationale guidelines og lignende: MTV for neurorehabilitering Dansk Neurokirurgisk Selskab har udarbejdet nationale retningslinier som omfatter forslag til neurorehabilitering i den tidlige fase efter SAH. En lignende er under udarbejdelse for traumatisk hjerneskade. Kræftplan III. Den Danske Kvalitetsmodel Anbefalinger: Screening: Alle patienter omfattet af forløbsprogrammet bør tidligt i den akutte fase screenes for behov for neurorehabilitering således at det rette rehabiliteringstilbud kan etableres. Screeningen bør baseres på et standardiseret screeningssystem som kan anvendes af også ikke neurofagligt personale. Det bør udvikles og implementeres nationalt. Et sådant screeningssystem kan f.eks. tage udgangspunkt i et eksisterende risikovurderingsskema udviklet på Hammel Neurocenter. Tidlig forebyggende og rehabiliterende indsats Patienter med et neurorehabiliteringsbehov bør tilbydes tværfaglig rehabilitering med tilbud om fysio- og ergoterapi i tilstrækkeligt omfang i den akutte fase under behandling for grundsygdommen. Den bør starte så tidligt som muligt og tilpasses patientens behov og tilstand i øvrigt. Den tidlige neurorehabilitering på akutafdeling skal tilrettelægges således, at den minimerer risiko for komplikationer til- og følgevirkninger af hjerneskaden. Dette indebærer sikring af basale fysiologiske funktioner såsom sufficient respiration, blodtryk, hjerterytme, ernæring, hydrering, blære og tarmfunktioner. Tillige forebyggelse, observation for og tidlig behandling af komplicerende tilstande såsom infektioner, dyb venetrombose, kontrakturer, tryksår, smerter, epileptiske anfald, adfærdsforstyrrelser, autonom dysfunktion, heterotrop ossifikation og hydrocephalus. Der bør foreligge entydige, skriftlige vejledninger herfor. En sådan indsats kræver tilstedeværelse af tilstrækkelig lægelig, sygeplejefaglig, fysio- og ergoteraputmæssige kompetence, samt adgang til en række parakliniske 20

21 Udkast af 7. september undersøgelsesteknikker såsom urin, spinalvæske og blodanalyser, billeddiagnostiske undersøgelser (røntgen, CT, MR scanner) og elektrofysiologiske undersøgelser. Stratificering af det videre neurorehabiliteringsbehov Patientens neurorehabiliteringsbehov bør stratificeres. Tidligere er stratificering foretaget i forhold til sygdommens sværhedsgrad (mild, moderat, svær). Det anbefales at der i stratificeringen udover sygdommens sværhedsgrad, indgår en patientkarakteristik som også inddrager andre patientspecifikke aspekter såsom præmorbid funktionsevne, aktivitet og deltagelse (misbrugs, kognitive, kommunikative, sociale, familiære og arbejdsmæssige forhold). Herved opnås en mere differencieret stratificering som i højere grad end tidligere afklarer den enkeltes rehabiliteringsbehov udfra den samlede kompleksitet. Rehabiliteringsbehovet kan herefter beskrives som let, moderat, svært og meget svært (se risikovurderingsskema fra Hammel og kompleksitets matrix fra afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende erhvervet hjerneskade, Region Hovedstaden). Denne stratifikation af rehabiliteringsbehovet bør være kobles til, og udmøntes i, det rette rehabiliteringstilbud, se kapitel om organiseringen (på hospital knyttet til specialeplanlægningens hovedfunktion, regional funktion, højt specialiseret funktion, og i den ambulante fase til generel og til speciel rehabilitering) Ansvarsfordeling og henvisning Der bør foreligge en klar ansvarsfordeling for neurorehabiliteringen i forhold til stratifikationen i de enkelte regioner og kommuner, og klare retningslinier for henvisningsprocedurer til relevante neurorehabiliterings tilbud. 2.3b Videre behandling og rehabilitering på sygehus Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Henrik Deadline for udsendelse af materiale mhp. skriftlig kommentering for underarbejdsgruppe 3: 30. august 2010 Deadline for 1. udkast til sundhedsfaglig arbejdsgruppe: 6. september 2010 Deadline for 2. udkast til sundhedsfaglig arbejdsgruppe 13. december 2010 Deadline for udkast til referencegruppe 21. januar 2011 * sundhedsfaglig arbejdsgruppemøde d. 14. september 2010 * sundhedsfaglig arbejdsgruppe d. 14. januar 2010 * referencegruppemøde d. 10. februar 2011 Afsnittet skal indeholde: Beskrive anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, inkl. evt. sekundær profylakse. Afsnittet kan evt. opdeles i følgende indsatser lægefaglig, sygeplejefaglige, ergo- og fysioterapeutiske indsats samt øvrige sundhedsfaglige indsatser Beskrive stratificering af patienterne, herunder stratificering af enkeltindsatser, hvis dette er relevant Beskrive anbefalinger for den socialfaglige indsats 21

22 Udkast af 7. september Behov for hjælpemidler Støtte til egenomsorg, herunder patientuddannelse og støtte til pårørende Hvis der eksisterer evidensbaserede (nationale eller internationale) kliniske retningslinjer, henvises til disse. Det skal sikres, at alle sundheds- og socialfaglige tilbud er beskrevet herunder tilbud i relation til diagnostik, tidlig opsporing, rehabilitering samt opfølgning Så stor en del som muligt af teksten skrives i punktform Den specialiserede neurorehabilitering på sygehusniveau foretages i dag på almene neurologiske afdelinger, neurorehabiliteringsafdelinger, og højt specialiserede neurorehabiliteringsafdelinger. Denne inddeling kan modsvares af de 3 niveauer i Sundhedsstyrelsen specialeplanlægning: Hovedfunktion, regional funktion og højt specialiseret funktion. Specialeplanlægningen er dog endnu ikke foretaget for neurorehabiliteringen, men afventer MTV for neurorehabilitering og aktuelle forløbsprogram. Det forventes, at også patienter med behov for neurorehabilitering vil blive tilgodeset med de tre grader af specialisering. Anbefalinger Henvisning til neurorehabilitering Der skal foreligge skriftlig information for henvisende instanser om rehabiliteringsenhedens tilbud inklusiv målgrupper og rehabiliteringens indhold. Der skal foreligge klare skriftlige retningslinier for henvisningsproceduren til neurorehabilitering for alle patientkategorier omfattet af forløbsprogrammet og for alle stratificeringsniveauer. Krav til neurorehabiliteringsenhedens dimension, indretning, differentiering i specialefunktion De enheder som varetager neurorehabilitering bør være i stand til at modtage patienten så tidligt som muligt i forløbet. Dette indebærer f.eks. at enheden skal kunne tilbyde observation og lægefaglig vurdering/behandling på døgnbasis samt administrere medicin og ernæring intravenøst. Neurorehabiliteringsenhederne bør være dimensioneret således, at de er i stand til at varetage opgaven for hele målgruppen. 22

23 Udkast af 7. september Neurorehabiliteringsenheder skal være indrettet således at de tilgodeser de særlige fysiske, mentale og sociale behov som patientgruppen har: enestuer med gode fysiske forhold til pleje, faciliteter til diverse hjælpemidler (bad, handicaptoilet, overvågningsudstyr, kørestole, specialstole, gangredskaber etc.), områder egnede til sociale fællesaktiviteter, bassintræning, faciliteter til skærmning af agiterede/aggressive patienter, afgrænsningsmuligheder for ambulerende patienter, stilleområder, aktivitetsrum, undersøgelsesrum, kontorfaciliteter, terapiområder med træningsfaciliteter som tilgodeser behovet for træning af dagligdagsaktiviteter, faciliteter til styrke- og konditionstræning samt træningsudstyr som muliggør brug af nyere rehabiliteringsteknikker. De forskellige niveauer i stratificering af neurorehabiliteringsbehovet bør modsvares af stratificerede tilbud i sygehusregi: Lokal hovedfunktion (let/moderat), regional funktion (svær) og højt specialiseret funktion (meget svær kompleksitet). Der bør etableres regionale neurorehabiliteringsenheder til varetagelse af neurorehabilitering på regionalt niveau for patienter med moderat traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser. Anbefalinger til vurdering af rehabiliteringsbehov, rehabiliteringsplan, risikovurdering, forebyggelse Alle patienter med erhvervet hjerneskade indlagt i specialiseret enhed på hovedfunktionsniveau skal tilbydes vurdering af rehabiliteringsbehov på specialistniveau. Vurderingen skal afdække patientens fysiske, plejemæssige, kognitive, kommunikative, adfærdsmæssige og sociale rehabiliteringsbehov. Den skal være tværfaglig og foretages på baggrund af monofaglige vurderinger fra læge, sygeplejerske, fysio- og ergoterapeut. Ved behov bør vurderingen foretages også af socialrådgiver, neuropsykolog, diætist og/eller logopæd. Ved indlæggelse på regionalt/højt specialiseret funktionsniveau bør neuropsykologisk vurdering indgå som en fast bestanddel af vurderingen. Såfremt det vurderes, at der er et rehabiliteringsbehov skal der udarbejdes en individuel plan og aftale for rehabiliteringens indhold, forløb og mål i et samarbejde mellem patient/pårørende og rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsplanen skal jævnligt revideres (f.eks ugentligt) i et samarbejde mellem team og patient/pårørende. Der skal foreligge relevant risikovurdering og relevante tiltag til forebyggelse/tidlig behandling af sekundære komplikationer så som ernæring, dysfagi, tryksår, dyb venetrombose, infektioner, fald, agitation, aggression, ambulering, depression og epilepsi. Der bør foreligge standardiserede vejledninger inklusiv screenings/scoringssystemer til observation, forebyggelse/tidlig diagnostik og medicinsk/ikke medicinsk behandling af sekundære komplikationer. Anbefalinger til multidisciplinær neurorehabilitering Det tværfaglige team som forestår rehabiliteringen skal på hovedfunktionsniveau bestå af læge, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, fysio- og ergoterapeut. Teamet bør ledes af et medlem som har det samlede overblik over patientens forløb, som har den faglige indsigt i den enkelte patients kompleksitet, og som overordnet er ansvarlig for patientforløbet under indlæggelse og står for planlægning af udskrivelsen. Idet lægen har ansvaret for behandling og forløb er lægen den principielle teamleder men vil kunne uddelegere ansvaret. Ved behov skal teamet kunne suppleres med klinisk farmaceut/farmakolog, neuropsykolog, neuropsykiater, diætist, logopæd og socialrådgiver. På regionalt og højt specialiseret funktionsniveau bør neuropsykolog og socialrådgiver indgå 23

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade

Sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade Sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade 2 Sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade. Sundhed Plan og Kvalitet, Sundhed & Sammenhæng Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www.rn.dk udgivelsesdato

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren 1. Indledning Kommunerne overtog med reformen i 2007

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE:

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE: FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE: - apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) - traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 2011 Forløbsprogram

Læs mere

Bilag b Social- og sundhedsfaglig indsats i primærsektoren. Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe

Bilag b Social- og sundhedsfaglig indsats i primærsektoren. Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe Bilag 5 2.4b Social- og sundhedsfaglig indsats i primærsektoren Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe Deadline for 1. udkast til underarbejdsgruppe 4: 11. august 2010 Deadline for 2. udkast til sundhedsfaglig

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje. Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune 27.00.00-Ø42-15

Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune 27.00.00-Ø42-15 Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune 27.00.00-Ø42-15 Erhvervet hjerneskade Horsens Kommunes indsatser Fysioterapi Ergoterapi Specialrådgivning (Tale høre syn) Informations-

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL

FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL UDKAST TIL HØRING 3. MAJ 2007 Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen HØRINGSUDKAST Forløbsprogram for kronisk sygdom 3. maj 2007. 1 Indhold Forord 3 DEL

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visitationsretningslinje hjerneskade en faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark.

Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark. Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark. Kolding Kommune synes overordnet at forløbsprogrammet fint følger Sundhedsstyrelsens

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 12/16699 Dato: 3. oktober 2014

Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 12/16699 Dato: 3. oktober 2014 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 12/16699 Dato: 3. oktober 2014 Revideret ansøgning om statsligt tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses pulje til styrket

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

9. Opfølgning efter demensudredning

9. Opfølgning efter demensudredning 9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk

Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Indenrigs- og Sundhedsministeriet Att.: Jacob Meller Jacobsen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 1. april 2011 aw@danskepatienter.dk Høring over vejledning om kommunal rehabilitering Danske Patienter

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold

Læs mere

Undersøgelse og Vurdering

Undersøgelse og Vurdering Undersøgelse og Vurdering gruppe Voksne med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af

Læs mere

Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation

Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation Styrke samarbejde på tværs af sektorer Ønske om et samarbejde med kommunale samarbejdspartnere for at

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Kvalitetsstandarder for genoptræning, Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup

Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup Hvorfor behov for opfølgning og rehabilitering Sårbare patienter kompleks symptombyrde Svært at være

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Patient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS

Patient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS Patient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G ER FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Statusnotat Montebello forår 2016

Statusnotat Montebello forår 2016 Indledning I lighed med statusnotatet fra tidligere år, er dette notat skrevet for at skabe overblik over de ændringer af såvel patient rettet karakter som bygningsmæssige forhold der har fundet sted på

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstyregruppen Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese

Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese Notat Sundhed og Socialservice Vital Horsens Centrum for Sundhed og Træning Langmarksvej 85, 8700 Horsens vitalhorsens@horsens.dk Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese Sagsbehandler:

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Børneungecenter for Rehabilitering

Børneungecenter for Rehabilitering 2016-01............ Børne unge center for Rehabilitering Børneungecenter for Rehabilitering Ydelseskatalog 2016 Børneungecenter for Rehabilitering Kongevejen 256 2830 Virum www.bucr.dk Administration mandag

Læs mere

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G E R FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Hjerneskaderådgivningen

Hjerneskaderådgivningen Hjerneskaderådgivningen Dato for deklaration 1. marts 2013 Ejerforhold Fagligt område Geografi Ydelser Odense Kommune Hjerneskadeområdet Odense Hjerneskaderådgivningen tilbyder specialrådgivning efter

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social

Læs mere

Optimering af rehabiliteringsforløb for apopleksipatienter

Optimering af rehabiliteringsforløb for apopleksipatienter Optimering af rehabiliteringsforløb for apopleksipatienter 1. præmie Helsefondens prisopgave 2009 Optimering af rehabiliteringsforløb for apopleksipatienter Hysse Birgitte Forchhammer Indledning I denne

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Ydelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen

Ydelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen Ydelseskatalog 20 Odense Kommune Taleafdelingen TALEAFDELINGEN Ydelser pr. 1.1.2016 INDHOLD Basisydelse - Abonnement T 1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 4 T 2 Eneundervisning af voksne

Læs mere

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Høring over evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere