IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret:
|
|
- Malene Amanda Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales. Leishmaniasismodellen i mus omtales for at vise betydningen af TH1/TH2 balancen i immunsystemet. TH2 cellernes rolle ved ormeinfestationer gennemgås, ligesom deres cytokin profil, involvering af eosinofile granulocytter og mastceller omtales, og isotype skift til IgE klarlægges. Type-1 hypersensitivitetsreaktionen gennemgås. Abbas, kapitel 13/15 Kap 13 Effector Mechanisms of Cell-mediated Immunity Celle-medieret immunsystem er en effektiv forsvarsmekanisme mod intracellulære bakterier og vira. Fagocytter spiller en stor rolle i forbindelse med fagocytere mikroorganismer. Men mange mikroorganismer har fundet metoder eller mekanismer der gør, at de kan overleve og replicere inden i fagocytter, så det medfødte immunsystem ikke er i stand til at bekæmpe dem. Celle-medieret immunsystem s funktion er at øge fagocytternes mikrobicidal aktivitet og dermed eliminere mikroorganismerne. Specificitet af respons er medieret af T-celler, mens drabet af mikroorganismer er medieret af fagocytter. CTLs er de T-celler der faktisk dræber inficerede celler med intracellulære mikroorganismer. Hvis den inficeret celle ikke kan selv destruere mikroorganismen, kan infektionen hæmmes ved at CTLs dræber den inficerede celle. CTLs kan også dræbe de mikroorganismer, der undgår fagosomer i fagocytter og forbliver i cytosolen. T-celle-afhængige makrofager aktivering og inflammation kan skade det normale væv. Denne reaktion kaldes for delayed-type hypersensitivitet (DTH). Termen refererer til hypersensitivitet i skadet væv grundet immunrespons. Differentiering af T-celler i retning mod Th2 er medieret ved helminthic parasitter. Th2 stimulerer produktion af immunglobuliner IgE og aktiverer eosinofile og mastceller til at dræbe helminthic. Celle-medieret mekanisme findes også i det medfødte immunforsvar, der er medieret af NK-celler der beskytter celler mod vira og andre intracellulære mikroorganismer. NK-celler er aktive i den tidlige fase af infektionen. T-celle-medieret immunrespons består af udviklingen af effektor T-celler fra naive T-celler i perifere lymfoide organer, migration af disse effektor T-celler og andre leukocytter til infektionsstedet og enten cytokinemedieret aktiveringen af leukocytter til at dræbe mikroorganismer eller direkte dræbe inficerede celler. Udviklingen af T-celler involverer genkendelse af antigenet, klonal ekspansion og differentieringen der er karakteristisk for alle adaptive immunrespons. CD4 T-celler kan differentiere i effektor celler der producerer forskellige cytokiner og derfor udfører forskellige effektor funktioner. Effektor celler er Th1, der secernerer interferon-γ, og Th2 secernerer IL-4 og IL-5. Det er de definerende cytokiner af Th1 og Th2.
2 Interferon-γ secerneret af Th1 fremmer yderligere differentiering af Th1 og hæmmer proliferation af Th2 celler. Omvendt IL-4 produceret af Th2 fremmer Th2 differentiering, og IL-10 også produceret af Th2 celler hæmmer udviklingen af Th1 celler. Stimuli af udviklingen af Th1 og Th2 medierede af hhv. interferon-γ og IL-12 (den største inducer fra makrofager af differentieringen af Th1 og af celle-medieret immunitet), og IL-4 (hovedsageligt fra T-celler). Th1 differentieringen stimuleres af mange intracellulære bakterier såsom Listeria og mycobakterier og nogle parasitter som Leishmania, som alle påvirker makrofager. Differentieringen er også stimuleret af vira. forekommer i respons til mikroorganismer der inficerer eller aktiverer makrofager og dem der aktiverer NKceller. Transskriptionsfaktorer T-bet, STAT1 og STAT4 er involveret i Th1 differentieringen. T-bet ekspression induceres i naive CD4 T-celler, når de genkender et antigen og bliver udsat for INF-γ. INF-γ aktiverer transskriptionsfaktor STAT1, som til gengæld stimulerer ekspression af T-bet. T-bet bagefter fremmer INF-γ produktion. Disse stimuleringer driver differentieringen af T-celler mod Th1 fænotype. IL-12 bidrager med Th1 linje ved at binde sig til receptorer på antigen-stimuleret CD4 T-celler og aktiverer transskriptionsfaktor STAT4, som yderligere fremmer produktion af INF-γ. Th2 differentieringen forekommer i respons til helminths og allergener og involverer interaktion af signaler fra T-celle receptorer, cytokine IL-4 og transskription faktorer GATA-3 og STAT6. Helminths og allergener forårsager kroniske T celle stimulation, ofte uden stærk medfødte immunrespons der er krævet for Th1 differentieringen. Th2 udvikles i forbindelse med immunrespons til mikroorganismer, der forårsager vedvarende T-celle stimuleringen med lidt inflammation eller makrofag-aktiveringen. Differentieringen er afhængig af IL-4, der fungerer ved aktiveringen af transskriptionsfaktor STAT6, der selv inducerer ekspression af GATA-3. GATA-3 er transskriptionsfaktor der fungerer som master i reguleringen af Th2 differentieringen og øger ekspression af cytokin gener af IL-4, IL-5 og IL-13. IFN-γ produceret af Th1 celler stimulerer mikrobicidal aktivitet af makrofager og neutrofile, og dermed fremmer intracellulære destruktion af fagocyterede mikroorganismer. INF-γ stimulerer også produktion af opsonisering og komplementbindende IgG antistoffer, der fremmer fagocytose af mikroorganismer. Den direkte migration af effektor T-lymfocytter til infektionsstedet er afhængig af det medfødte respons til mikroorganismer. Den medfødte respons består i en inflammatorisk reaktion karakteriseret af sekretion af cytokiner som TNF-α og IL-1 af makrofager. Disse cytokiner inducerer ekspression af endothelial selektiner og integriner ligander, der binder sig til receptorer på T-lymfocytter. Til infektionsstedet producerer de endnu mere cytokiner og kemokiner og stimulerer endnu større migration af leukocytter. Rekrutteringen af T-lymfocytter gennem blodbanen og lymfekarrene er hovedsageligt kontrolleret af adhæsions molekyler og kemokiner, der binder sig til T-celler af hvilken som helst antigen-specifik. Fra blodbanen migrerer monocytter til infektionsstedet og bliver udsat for signaler fra Th1 effektor celler responderende til antigener. Dette resulterer i omdannelse af monocytter til aktiverede makrofager der er i
3 stand til at dræbe mikroorganismer. Th1 celler aktiverer makrofager ved bindingen CD40 med egne CD40 ligand og ved cytokine INF-γ (vi ved at antigen stimulerede Th1 celler secernerer INF-γ og de udtrykker CD40 ligand). CD ligation aktiverer transskription faktors nuclear faktor ĸB (NF-ĸB) og aktivation protein-1 (AP-1) og INF-γ aktiverer transskirption faktorer STAT1 og INF-γ respons faktor-1. Aktiverede makrofager stimulerer lokal akut inflammation gennem sekretion af cytokiner, TNF, IL-1 og kemokiner og lipid mediatorer som plateles-aktiverende faktor, prostaglandiner og leukotriener. Dette medfører rekrutteringen af neutrofile og endnu flere monocyter, der omdannes til makrofager og øget fagocytose. Ved inflammation forårsaget af Th1 og makrofager og vævsskade kan medføre DTH reaktion, delayed-type hypersensitivitet. DTH kan opstå efter 24 til 48 timer. 4 timer efter injektion af antigen kan neutrofile akkumulere omkring postkapillære venoler ved injektionsstedet. Omkring 12 timer bliver injektionsstedet infiltrateret af T-celler og monocytter. Venolerne bliver permeable for plasma makromolekyler. Fibrinogen kommer ude i omkringliggende væv og bliver til fibrin. T-celler og monocytter akkumulerer også i mindre grad i vævet omkring injektionsstedet og forårsager hævelse, varme og rødme (induration). Induration er en diagnostisk tegn på DTH og kan ses ved 18. time og max ved time. Kronisk DTH er karakteriseret ved en vedvarende aktivering af makrofager, hvor de bliver ved at secernere cytokiner og vækstfaktorer. Det medfører til sidst at makrofager bliver kæmpe store med øget cytoplasma og cytoplasmatiske organeller, giants celler. Cluster af dem omkringliggende vævet producerer nodules af inflammatoriske væv kaldet granuloma. Granulomas er karakteristisk for respons mod mikroorganismer som M. tuberkulose og nogle svampe. Granulomas inflammation er også associeret med vævsfibrose. Th2 medieret immunrespons handler om at fremme IgE og eosinofile/mastcelle-medieret immune reaktioner, der beskytter mod helminths da de er for store til at fagocytere. Som nævnt tidligere Th2 secernerer IL-4 og IL-5 og IL-13. IL-4 stimulerer produktion af helminth-specifik IgE antistoffer, der opsoniserer helminths. Il-5 kan aktivere eosinofile i nærheden af helminths. Aktiverede eosinofile frigør deres granula, der er i stand til at dræbe helminths. Mastceller udtrykker funktionel Fc receptorer og bliver aktiveret af IgE-coated helminths, resulterende i degranulation. Granula indeholder vasoaktive aminer, cytokiner som TNF og lipid mediatorer der alle inducerer lokal inflammation hvis funktion er at destruere parasitter. Antistoffer stimulerede af Th2 cytokiner (IL-4) fremmer ikke fagocytose eller aktivere komplementsystemet men er i stand til at neutralisere mikroorganismer og toxiner. CD8 T-celler er effektor celler der eliminerer intracellulære mikroorganismer hovedsageligt ved at dræbe de pågældende inficerede celler. Naive CD8 T-celler bliver aktiveret af antigener præsenteret af klasse-i MHC molekyler. CD8 T-celle binder sig til målcellen ved sin antigen receptor, coreceptor (CD8) og adhæsin molekyler såsom leukocyt funktion-associerede antigen-1 (LFA-1) integrin. Målcellen udtrykker klasse I MHC molekyler med peptid og intercellulære adhæsin molekyle-1 (ICAM-1) for LFA-1. Der opstår en immunologisk synapse mellem CTL og målcellen, hvor CTLs frigiver sin granula i synapsen. Granula indeholder diverse molekyler der bidrager med apoptosis hos målcellen. Granula indeholder
4 granzymes A, B og C, der er serine proteaser, og perforin, der er homolog til C9 i komplementsystemet og har funktion at levere granzymes i cytosolen på målcellen. Den inficerede celler bliver hermed dræbt. I T-celle-medierede immunrespons bliver der genererede hukommelse T-celler specifik for det pågældende antigen, der kan vare i mange år. De kan være deriveret fra CD4 eller CD8 T-celler ved diverse stadier af differentieringen fra naive T-celler. Der er 2 slags hukommelses T-celler: Central hukommelses T-celler Effektor hukommelses T-celler Central hukommelses T-celler udtrykker CCR7 og L-selektin og hører til lymfeknuder. De udfører ikke effektor rolle men kan generere mange effektor celler ved antigen stimuleringen. Effektor hukommelses T- celler udtrykker lav niveau eller ingen CCR7 og L-selektin og hører til perifert væv, specielt mucosa. Ved antigen stimuleringen producerer de effektor cytokiner som INF-γ. IL-7 er nødvendigt for bevarelse af CD4 og CD8 hukommelses T-celler. Bevarelse af CD8 hukommelses T- celler kræver også IL-15. Respons til disse cytokiner undergår hukommelses T-celler proliferation på lav niveau for at bevare population af dem over lang tid. Kap 15 Immunity to Microbes Udvikling af infektion hos de enkelte involverer et kompleks interaktion mellem mikroorganismen og værten. Mikroorganismer kan træde ind i kroppen, invadere og kolonisere celler. De producerer sygdomme ved at dræbe værtceller eller ved at producere toxiner og medføre vævsskade. Forsvar mod mikroorganismer er medieret af effektor mekanismer af det medfødte og erhvervede immunsystem. Mange mikroorganismer har udviklet forsvarsmekanismer mod den medfødte immunitet, og beskyttelse mod sådanne nogle er kritisk afhængige af det erhvervede immunsystem. Det erhvervede immunsystem inducerer effektor celler der eliminerer mikroorganismer, og genererer hukommelsesceller der husker antigener og beskytter kroppen mod ved gentaget infektion med samme antigen. Hver mikroorganisme skal bekæmpes på hver sin måde, derfor har immunforsvaret forskellige effektor systemer. Specialiseringen af immunforsvaret tillader derfor at respondere på hver mikroorganisme på en bestemt måde. I mange infektioner fører det til vævsskader, hvilke er forårsaget af værtens respons til mikroorganismer og dets produkter end selve mikroorganismen. Selve immunforsvaret er vigtigt for at bekæmpe infektioner, så har det også et potentiale til at medfører skade på værten. Immunitet til ekstracellulære bakterier Ekstracellulære bakterier er i stand til at replicere sig uden for cellerne, i blodcirkulation, i vævet eller i lumen af mavetarmkanalen og luftvejene. Ekstracellulære bakterier kan inducere inflammation, hvilken kan resultere i vævsskade. Mange af dem danner også toxiner, der har diverse patologiske effekter. Disse toxiner kan være endotoxiner f.eks. lipopolysakkarid (LPS), der er komponenter af bakteriel cellevæg eller exotoxiner der aktivt er secerneret af bakterier. LPS er en potent aktivator af makrofager. Mange exotoxiner er cytotoxiske og de kan dræbe celler ved forskellige mekanismer enten via at ændre cellernes cellulære funktion eller ved at producere cytokiner, der forårsager sygdomme.
5 Det medfødte immunsystem bekæmper ekstracellulære bakterier med komplement aktivering, fagocytose og inflammatorisk respons. Gram-positive bakterier indeholder peptidoglycan i deres cellevæg, der kan aktivere den alternativ aktiveringsvej ved at danne C3 convertase. LPS i cellevæg af de gram-negative bakterier aktiverer også den alternativ aktiveringsvej i fraværet af antistoffer. Bakterier der udtrykker mannosa på deres celleoverflader, binder sig til mannosa-bindende lectin og dermed førende til aktivering af lectin. Et resultat af komplementsystemet er at opsonisere og øge fagocytose af bakterier. MAC, det sidste formation af komplementsystemet, lyser bakterier især Neisseria, og komplement fragmenter stimulerer inflammatoriske respons ved at rekruttere og aktivere leukocytter. Fagocytter bruger forskellige receptorer f.eks. mannose og scevanger receptorer for at genkende ekstracellulære bakterier og bruger Fc receptorer og komplement receptorer for at genkende opsoniserede bakterier. Toll-like receptorer af fagocytter deltager også i aktiveringen af fagocytter ved mødet med mikroorganismer. Aktiverede fagocytter secernerer cytokiner der inducerer infiltration hvor der er infektion (inflammation) og medfører dermed vævsskade. Cytokiner giver også feber og medfører syntese af akut-fase proteiner. Det erhvervede immunsystem består af humoral og celle-medierede immunsystem. Det humoralle system blokerer infektion, eliminerer mikroorganismer og neutraliserer deres toxiner. De effektor mekanismer brugt af antistoffer er neutralisering (IgG og IgA isotyper), opsonisation (nogle af subklasser af IgG) og fagocytose og aktivering af klassiske komplement (IgM og nogle subklasser af IgG). Nogle antigener kan aktivere CD4 T-hjælpeceller der producerer cytokiner, der stimulerer antistof produktion, inducerer lokal inflammation og øger fagocytiske og mikrobicidal aktivitet af neutrofile og makrofager. Interferon-γ fra T-celle aktivering er ansvarlig for aktivering af makrofager og TNF-α og lymfotoxin trigger inflammation. Effektor af immunrespons til ekstracellulære bakterier er inflammation og sepsis chok. Neutrofile og makrofager kan også medføre vævsskader pga. lokal produktion af reaktive oxygen og lysosomal enzymer. Sepsis chok er en patologisk konsekvens af disseminerende infektion af gram-negative og nogle grampositive bakterier. Det er et syndrom karakteriseret ved cirkulatorisk kollaps og disseminerende intravaskulær koagulation. TNF er principale cytokine mediator af sepsis chok, men interferon-γ og IL-12 bidrager også. En sen komplikation kan opstå som følge af humoral immunrespons. F.eks. β-hæmolytisk streptokok infektion i svælget eller huden kan give sene komplikationer, selvom infektionen er kommet under kontrol. Rheumatisk feber er en konsekvens af pharyngeal infektion. Infektionen leder til produktion af antistoffer mod M-protein i bakteriens cellevæg. Men antistoffer krydsreagerer med myokardiel sarcolemma s proteiner og myosin og forårsager inflammation (carditis). Poststreptokokkel glomerulonefritis er også en konsekvens af β-hæmolytisk streptokok infektion (andre serotyper) i huden eller svælget. Immunitet til intracellulære bakterier
6 Et karakteristisk ved en fakultativ intracellulær bakterie er deres evne til at overleve og replicere i fagocytterne. Fordi antistoffer ikke kan nå dem, har immunsystemet udviklet en anden mekanisme, nemlig celle-medierede immunitet. Det medfødte immunsystem er medieret af fagocytter og NK-celler. Intracellulære bakterier aktiverer NKceller ved at inducere ekspression af NK-celle-aktiverende ligand på inficerede celler eller ved stimulere dendritiske celler og makrofagernes produktion af IL-12. NK-celler producerer INF-γ, som til gengæld aktiverer makrofager og fremmer drabet af fagocyterede bakterier. Det betyder at NK-celler bidrager med tidlig beskyttelse mod disse bakterier, før det adaptive immunsystem er etableret. Det erhvervede immunsystem responderer mod mikroorganismer via T-celle-medierede immunitet. Cellemedieret immunitet består af 2 typer reaktioner: makrofager aktiveres af T-celle-deriverede signaler CD40 ligand og INF-γ der resulterer i drab af fagocyterede mikroorganismer og lyse af inficerede celler af CTLs. Både CD4 og CD8 T-celler responderer på antigener af fagocyterede mikroorganismer der er afsløret som peptider associerede med klasse I og klasse II MHC-molekyler. CD4 T-celler differentieres til Th1 effektor under indflydelse af IL-12, der produceres af makrofager og dendritiske celler. T-celler udtrykker CD40 ligand og secernerer INF-γ og disse to stimuli aktiverer makrofager til at producere diverse mikrobicidale substanser inkl. reaktive oxygen, NO og lysosomale enzymer. IFN-γ stimulerer også produktion af antistoffer der aktiverer komplement og opsoniserer bakterier for fagocytose og tilfører makrofagerne effektor funktioner. Hvis bakterier flygter fra fagolysosomer til cytoplasma, er de beskyttet fra makrofagernes mikrobicidal mekanismer såsom reaktive oxygen, der bliver produceret i fagolysosomer. CD8 T-celler bliver derfor aktiverede og dræber cellen. Hvis bakterier formår at beskytte sig selv i cellen, vil de blive ved med at stimulere T-celler og makrofager og får dem til at udskille cytokiner. Det vil fortsatte i en kronisk inflammation der til sidst resulterer i formation af granuloma omkring mikroorganisme. Fordelen ved granuloma er at man hurtigt kan lokalisere den og forhindre spredning af mikroorganismer, men ulempen er at den er associeret med nekrose og fibrose. Immunitet til svampe Individer med nedsat immunforsvar er mest udsat for at få svampe infektioner end individer med normalt immunforsvar. Forskellige svampe kan enten leve ekstracellulært, i vævet, eller i fagocytterne. Immunrespons vil ofte være kombinerede. Celle-medieret immunitet er hovedmekanisme til bekæmpelse af svampeinfektioner. Både CD4 og CD8 T- celler arbejder for at eliminere svampeform af Cryptococcuc neoformans der har tendens til kolonisere lunger og hjerne hos individer med nedsat immunforsvar. Candida infektioner starter altid på slimhinder, og cellemedieret immunitet menes at forhindre spredning til underliggende væv. Antistof-afhængig cellulær cytotoxicitet medieret via Fc receptorer spiller en rolle i clearence i svampe f.eks. C. neoformans. Immunitet til vira Vira er obligatoriske mikroorganismer, der replicerer sig ind i cellen, bruger komponenter af nucleinsyrer og protein syntese maskine af værten. Vira bruger molekyler fra overfladen for at træde ind i cellen.
7 Det medfødte immunsystem s funktion er at hæmme infektionen via type I INF og NK-celle medierede drab af inficerede celler. Infektionen ved vira er associerede med produktion af type I INF af inficerede celler, især dendritiske celler. Der er mange mekanismer der trigger produktion af type I INF. Disse inkluderer genkendelse af viral RNA og DNA af Toll-like receptorer (TLRs) og aktivering af cytoplasmatiske kinaser af viral RNA. Det aktiverer til sidst transskriptions faktorer der stimulerer INF gentransskription. Type I INFs funktion er at hæmme viral replikation i inficerede, og i raske celler ved at inducere en antiviral tilstand. For at inducere INF skal en protein kinase, PKR, der må binde dsrna for at blive aktiveret og er derfor kun funktionel i virus-inficerede celler. Aktive PKR kan slukke for protein syntese, og får cellen til at dø. NK-celler er vigtige i den tidlige fase af infektion forårsaget af vira, før det erhvervede immunsystem er udviklet. Det erhvervede immunsystem medierer sin respons via antistoffer, der blokerer virus binding og entreen i værtceller og via CTLs, der eliminerer infektionen ved at dræbe vira. Antistoffer er effektive mod vira i et meget tidligt stadie af infektion, hvor vira befinder sig ekstracellulært, det kan være før de træder ind i cellen, eller efter cellen er bristet med frigivelse af nye vira-partikler. Hovedfunktion af antistoffer (IgA i mavetarmkanalen og luftvejene) er at neutralisere vira, så de ikke kan trænge ind i værtceller. De opsoniserer viral partikler og promoverer deres clearence via fagocytter. Elimination af virus der befinder sig ind i cellen er medieret af CTLs. Fleste virus-specifikke CTLs er CD8 T- celler der kan genkende cytosoliske og syntetiserede viral antigener i associerede med klasse I MHC molekyler. Vira kan ændre deres antigener og dermed ikke længere udsat for immunrespons genererede i population af tidligere infektioner. Den principale mekanisme for antigeniske variation er punktmutation og reassortment af RNA genomet. Immunitet til parasitter Parasit infektion refererer til infektion med protozoer, indvoldsorme, mider osv. Sådanne parasitter regnes for at give store sygelighed og dødelighed i de udviklingslande. Der er estimeret at der er ca. 30 % af verdens befolkning der leder af infektioner med parasitter. Malaria alene påvirker mere end 100 millioner mennesker verdensrundt og er ansvarlige for 1 million døde årligt. Parasitter gennemgår et kompliceret liv, hvor noget af det foregår hos værten og noget hos midlertidige værter såsom mider, fluer, snegle. Det medfødte immunsystem kan blive aktiveret forskellige steder af parasitter. Hovedrespons er fagocytose, men mange parasitter har udviklet resistens overfor fagocytose og kan replicere ind i makrofager. Nogle parasitter kan afsløre overfladiske molekyler der kan blive genkendt af TLRs og aktiverer fagocytter. Fagocytter angriber indvoldsorme og secernerer mikrobicidale substanser for at dræbe organismen, der er for store til fagocytose. Af det erhvervede immunsystem er det celle-medierede immunitet, hvis protozoer lever indeni makrofager. Her sker der aktivering af Th1 CD4 T-celler der producerer INF-γ, og dermed aktiverer makrofager til at
8 destruktion af intracellulære parasitter. Omvendt aktivering af Th2 celler af parasitter vil resultere i øget overlevelse af parasitter og læsioner pga. makrofagernes undertrykkende effekt af Th2 cytokiner, især IL-4. Protozoer der replicerer sig ind i cellen og lyse dem, kan stimulere et specifikt antistof eller CTL respons, lignende mekanisme fra cytopatiske vira. Forsvar mod mange indvoldsorme er medieret af Th2 celler der resulterer i produktion af IgE antistoffer og aktivering af eosinofile. IgE antistoffer, der kan binde sig til overflade af orme, kan aktivere mastceller og IgG og IgA antistoffer bringer eosinofile til orme og aktivere frigivelse af granula fra eosinofile. Kombinationen af mastceller og eosinofile s effekter kan destruere parasitter. Th2 celler secernerer IL-4 og IL-5. IL-4 stimulerer produktion af IgE og IL-5 stimulerer udvikling og aktivering af eosinofile. Eosinofile må være mere effektiv til at dræbe indvoldsorme end andre leukocytter pga. deres toxiske eosinofile granula. Det erhvervede immunsystem kan også medføre vævsskader i form af granuloma med fibrose. Mange parasitter har nu udviklet mekanismer til at undgå immunsystemet. De kan ændre deres antigener gennem deres livscyklus i værten. Nogle parasitter f.eks. Leishmania kan stimulere udvikling af CD23 regulatoriske T- celler der undertrykker immunrespons. Udvikling af vacciner Vaccination involverer en aktivering af det adaptive immunsystem, som fin der sted under de sikreste mulige omstændigheder, og som fører til en solid beskyttelse imod en udvalgt patogen mikroorganisme/infektionssygdom. Vacciner er effektive hvis mikroorganismen ikke etablerer en latent infektion, hvis den ikke undergår genetisk variation og hvis den ikke blander sig i immunologisk respons. Vacciner består af apatogene mikroorganismer, der er behandlet på den måde at de ikke forårsager infektioner eller død. Vacciner indicerer beskyttelse mod infektionerne ved at stimulere udviklingen af antistoffer, langlevede effektor celler og hukommelsesceller. Fleste vacciner arbejder med at inducere humoral immunitet, og man arbejder fortsat med at udvikle vaccinen der stimulerer celle-medieret immunitet.
Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08
Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk
Læs mereTema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008
Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt
Læs mereIm-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08
Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereTema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08
Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereAntistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse
IM-F5 - Effektorfunktioner, såsom neutralisation, Fc medieret fagocytose (opsonisering), ADCC (Antibody- Dependent Cell-Mediated Cytotoxicity), IgE krydsbinding af mastceller og aktivering af komplimentsystemet
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereReeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereForårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april
Læs mereIM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08
Slimhindeepitel er et af immunsystemets vigtigste elementer og indeholder en stor andel af kroppens immunceller. Mucosal Associated Lymphoid Tissue (MALT) gennemgås med hovedvægt på mavetarm kanalen. Immunceller
Læs mereImmunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs mereIM-H12 Type I allergi Modul b10 E08
IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs mereOpgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:
1 Det tillærte (adaptive) immunsystem, som vi kender det i mennesket, opstod ca.? 1 For 80 millioner år siden 2 For 1,0 milliard år siden 3 For 450 millioner år siden Korrekt 4 For 2,0 milliarder år siden
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mereRe- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar
1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for
Læs mereSommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereForårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april
Læs mereIm-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08
Der indledes med kort skitsering af primære/sekundære immundefekter: På grund af immunsystemets kompleksitet er der talrige muligheder for, at defekter kan opstå. De egentlige immundefekter, hvor en eller
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar
1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereImmunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?
Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereForårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar
1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man
Læs mereIm-F3 T-celle-immunitet Modul b10 E08
Forelæsningen tager udgangspunkt i recirkulationen af naive T-celler mellem blod og lymfe og mødet med antigen præsenteret af dendritiske celler i lymfeknuderne. Herunder kommer jeg ind på betydningen
Læs mereTema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08
Forelæsningen tager udgangspunkt i læge Peter Ludvig Panum s observationer fra mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums arbejde blev en hjørnesten i vor forståelse af epidemiske sygdomme, hvor han
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereSommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereImmunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.
KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle
Læs mereMOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI
AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus
Læs mereImmunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.
KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereTeoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.
Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet
Læs meremig og mit immunsystem
mig og mit immunsystem Middelfart 16/11 2017 Ib Søndergaard Knowledge sharing in biochemistry and immunology Immunsystemet et overblik Lymfesystemet - immunsystemets datingbarer Hukommelse i immunsystemet
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereaktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.
Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereSommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar
1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereKomplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk
Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereImmunologi- det store overblik
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereColostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum
Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer
Læs mereStudieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 5 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3.
Læs mereForårseksamen Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også
Læs mereSyge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/10 Syge- og reeksamen august 2011 Med svar Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester
Læs mereMikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Læs mereDet innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner
Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner A kursus i teoretisk og immunologi TLR3 og LGP 2 Odense, 13. april 2015 Søren T. Lillevang Klinisk Immunologisk Afdeling Odense
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester
Læs mereSTØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)
STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)
Læs mereRe- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereA-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:
1. Subakut skleroserende panencefalit er en alvorlig komplikation som optræder? a) Ca. 10 år efter overstået mæslingeinfektion Korrekt b) 2 til 4 uger efter overstået mæslingeinfektion c) 2 til 4 uger
Læs mereBilag A Ordforklaringer
Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler
Læs mereKredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester
Læs mereMI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10
MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme (Schaechter s kapitel 14 gonococcer, kapitel 24, kapitel 27 genital clamydia) Epidemiologi, smitteforhold, klinik, prognose og behandling vil blive gennemgået for gonore,
Læs mereAN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08
AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater
Læs mereNår generne tændes i fiskens hud
Når generne tændes i fiskens hud TIL FORSVAR Jens Sigh (jsi@kvl.dk) Thomas Lindenstrøm (thl@kvl.dk) Jose Bresciani (job@kvl.dk) Kurt Buchmann (kub@kvl.dk) Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut
Læs mereIMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT
IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter
Læs mereBehandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&
13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog
Læs mereIm-F2 T-celler og deres antigener Modul b10 E08
Beskrivelse af peptidrepertoirets størrelse, HLA klasse-i- og II-molekylernes struktur, deres måde at binde peptider på og de cellulære mekanismer bag deres opladning med peptid. Professionelle antigen-præsenterende
Læs mereModulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019
Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, histologi, kliniske øvelser og kliniske ophold, som
Læs mereCellers grundstruktur
Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 6. april 2017 Tid:
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereDen rette vaccine til den rette infektion. Gregers Jungersen, dyrlæge, ph.d, Professor i Veterinær immunologi og vaccinologi
Den rette vaccine til den rette infektion Gregers Jungersen, dyrlæge, ph.d, Professor i Veterinær immunologi og vaccinologi Dagens tekst Immunologi ved forskellige infektioner Immunologiske korrelater
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs mereAllergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C
ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI
Læs mereMEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del
Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?
Læs mereMig og mit immunsystem
Materialet stammer fra min forelæsning Mig og mit immunsystem holdt 2. april 2016 på Folkeuniversitetet i Århus. Alt materiale er Ib Søndergaard,, 2016. Materialet er til privat brug og må ikke videresendes
Læs mereRe- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs meremig og mit immunsystem
Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus november 2016. Mig og mit immunsystem Alt materiale i denne fil er Ib Søndergaard,. mig og mit immunsystem Ib Søndergaard Materialet er til privat brug og må ikke
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereKAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen
KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereForårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar
1 Forårseksamen 2015 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man
Læs mereAnalyser/metoder til undersøgelse af immundefekter
Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige
Læs mereSammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme
Dansk Kvægs Årsmøde 2003, tirsdag 25 februar Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Tema arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereProbiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom
Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles
Læs mereImmunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Immunsystemet tager fejl
Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereCancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler
Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler P4-projekt udarbejdet af gruppe 407, 4. semester 2009 Medicin med Industriel Specialisering Aalborg Universitet, Danmark Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige
Læs mereAutoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereAllergi. IgE. Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk
Allergi IgE Mast Baso Eosino Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Relevans Definition af hypersensitivitet, allergi, atopy: Hypersensitivity is the uncontrolled
Læs mereStyrk dit immunforsvar. - med kost og træning
Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller
Læs mere