Genbrug til Syd: Kortlægning af Bevillingsmodtagere

Transkript

1 Oversættelse Genbrug til Syd: Kortlægning af Bevillingsmodtagere Endelig rapport

2 Indhold 1 Indledning Baggrund Metode Rapportens opbygning Del: Vurdering af GtS programmet Politikken og de organisatoriske rammer Organisationerne Partnerskaberne Udviklingskapacitet Vejen frem Del: Kortlægning af de danske bevillingsmodtagere Udsnit af modtagere Folkelig forankring Partnerskab og erfaring De danske bevillingsmodtageres kapacitet Implementering og effekt Samarbejde med andre og ActionAid Danmark Oplysningsaktiviteter i Danmark Del: De ghanesiske modtagerorganisationer Case stories Case 1. Akrowa Aged Life Foundation Case 2. Reach Out for a Child (ROFAC) Case 3. ADASAF Foundation Case 4. Builsa Youth Association Case 5. OMEP Ghana Case 6. Friends of Akwamufie Case 7. Deprived Villages DK Ghana Aid Case 8. Star of Suhum (SOS) School Case 9. Akwaba / BFI. 34 1

3 1 Indledning 1.1 Baggrund Genbrug til Syd, der finansieres af Det Danske Udenrigsministerium, har siden 1975 ydet økonomisk støtte til mindre forsendelser af doneret, brugt udstyr til udviklingslandene. Udstyret er indsamlet i Danmark af private organisationer eller enkeltpersoner. I 1979 blev programmet udvidet til også at give støtte til renovering af det indsamlede, brugte udstyr. Oprindeligt blev renoveringen kombineret med en indsats for at aktivere arbejdsløse i danske amter og kommuner, hvor man havde etableret renoveringsværksteder. I begyndelsen kom initiativet til at indsamle brugt udstyr ofte fra tidligere udviklingsarbejdere og private organisationer med kontakter i et udviklingsland. Gennem årene har dette udviklet sig til en mangfoldig gruppe af initiativrige mennesker, blandt dem solidaritetsorganisationer, humanitære organisationer, indvandrergrupper, kirkelige organisationer, fagforeninger og enkeltpersoner. Mange af dem har etableret langsigtede relationer med partnere i udviklingslandene. At bringe folk sammen, der brænder for social forandring gennem forskellige aktiviteter, er således kernen i programmet, der bygger på engagement og solidaritet mellem mennesker. Efter aftale med Udenrigsministeriet, har ActionAid Danmark (AADK) siden 1990 administreret Renoverings- og Forsendelsesbevillingen, og over årene, er programmet udvidet til også at omfatte en humanitær forsendelsesbevilling. Det samlede budget for de to bevillinger under ordningen med tilskud til småprojekter er i mio. DKK. Programmet har tre indbyrdes forbundne målsætninger: Det overordnede formål med programmet er at stimulere social og økonomisk udvikling i udviklingslandene ved at give støtte til forsendelse af brugt, doneret udstyr indsamlet og om nødvendigt renoveret i Danmark. For det andet sigter programmet mod at støtte og udvikle interessen for udviklingsarbejde blandt private danske organisationer og enkeltpersoner samt at fremme oplysningsaktiviteter om international udvikling i det danske civilsamfund. Endelig er formålet at skabe nye måder for samarbejde på græsrodsniveau mellem Nord og Syd, baseret på solidaritet, lighed og tværkulturel udveksling. Der lægges stor vægt på vigtigheden af, at modtagerne i udviklingslandene har rod i civilsamfundet, således at folk gives bedre muligheder for at deltage i udviklingsprocessen gennem de støttede aktiviteter. Programmet står i øjeblikket over for fire store udfordringer: Først og fremmest er programmet blevet mere og mere populært, og budgettet er ikke længere i stand til at rumme det store antal ansøgninger om støtte. For det andet er de støttede projekter blevet mere komplekse, og kapaciteten hos bevillingsmodtagerne er ikke altid tilstrækkelige. For det tredje er der et krav om at tilpasse støtten til Danidas Civilsamfundsstrategi. Alt dette har medført et behov for en styrkelse af 2

4 både de danske bevillingsmodtagere og de modtagende NGO'er og foreninger i Syd. Endelig har der været en stigning i antallet af tilskud med et nul-resultat, dvs. hvor en del af eller hele donationen ikke er nået frem til den tiltænkte modtager-ngo eller -græsrodsorganisation. Det blev besluttet at foretage en revision af programmet med særlig fokus på de seneste to års bevillingsmodtageres kapacitet, og på programmets resultater set i forhold til de overordnede mål. Formålet med undersøgelsen var at: 1. Foretage en kortlægning af bevillingsmodtagerne og deres kapacitet, især i forhold til deres folkelige forankring, omfanget af partnerskaber med modtagerlandenes ngo'er, græsrodsorganisationer og institutioner og til arten og omfanget af deres deltagelse i oplysningsarbejde om udvikling; 2. Vurdere, i hvilket omfang programmet understøtter nogle af målene i den danske Civilsamfundsstrategi, navnlig i forhold til følgende strategiske mål: a. inddragelse af de danske civilsamfundsorganisationer i udviklingsbistand; b. fremme af kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed og netværksmuligheder; c. fremme af et repræsentativt, legitimt og lokalt baseret civilsamfund; d. samarbejde med andre interessenter; 3. Fremkomme med anbefalinger for den fremtidige udvikling af programmet. Bilag 1 indeholder Terms of Reference for revisionen, og Bilag 2 er konsulentens Inception Note. Et konsulentteam blev engageret til at udføre revisionen. Holdet bestod af: Lisbet Fich, teamleder, Konsulentnetværket David Korboe, national konsulent, Ghana Signe Lund Christensen, Konsulentnetværket, har bidraget med at håndtere Enalyzerprogrammet, spørgeskemaet og med at præsentere de indsamlede data. 1.2 Metode Overordnet set er det centrale tema for revisionen, hvorledes resultaterne af programmet bidrager til at nå de strategiske mål for Civilsamfundsstrategien. Dette tema vil blive behandlet på alle niveauer i undersøgelsen. Vi vil forsøge med en forsigtig vurdering af, hvordan programmet eller de enkelte projekter bidrager til udvikling i modtagerlandene. Gennemgangen omfattede en kortlægning af de danske bevillingsmodtagere og dækker alle bevillinger givet i perioden Kortlægningen skete ved hjælp af en online spørgeskemaundersøgelse, som var første trin i revisionen. Online-spørgeskemaet blev udviklet med brug af både kvantitative spørgsmål, åbne / narrative spørgsmål samt multiple choice spørgsmål. Spørgeskemaet findes i Bilag 3. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af onlineundersøgelsesprogrammet Enalyzer. 3

5 Dybdegående interviews blev gennemført med en række udvalgte danske bevillingsmodtagere. Disse modtagere var først og fremmest de 14 organisationer med partnere i Ghana. Dette muliggjorde en vurdering af forholdet og partnerskabet mellem den danske organisation og partneren i syd. Foruden interviews med bevillingsmodtagere i Danmark og de modtagende partnerorganisationer i Ghana, blev der gennemført interviews med nøglepersoner i AADK, repræsentanter fra det danske udenrigsministerium og repræsentanter for renoveringsværkstederne. Bilag 4 indeholder en liste over de danske brugere og organisationer, der benyttedes som respondenter. Feltarbejdet i Ghana havde til formål at producere nogle case stories om partnerskaber set fra et syd-perspektiv. Action Aid Danmark / MS valgte Ghana til feltstudierne på grund af den blanding af organisationer i Danmark og Ghana, som er repræsentativ for hele gruppen af brugere af programmet. Interviews i marken undersøgte, hvor effektivt udstyret bliver udnyttet, hvem der er de endelige modtagere, virkning på fattigdomsbekæmpelse, osv. Bilag 5 er en oversigt over de ghanesiske partnere, vi besøgte og interviewede som en del af feltarbejdet. 1.3 Rapportens opbygning Denne rapport er opdelt i tre dele - for at lette læsningen: 1. Del - Vurdering af GtS-programmet indeholder revisions-teamets analyse, konklusioner og anbefalinger, som bygger på resultaterne af kortlægningen af danske bevillingsmodtagere og feltbesøg hos modtagende organisationer i Ghana. 2. Del - Kortlægning af de danske bevillingsmodtagere præsenterer de detaljerede resultater af undersøgelsen foretaget blandt de danske bevillingsmodtagere. 3. Del - De modtagende ghanesiske organisationer er en præsentation af ni cases i Ghana udarbejdet på baggrund af besøg i marken hos modtagende organisationer i september (Oversætters rettelse. Originalteksten siger 2012). 4

6 2 1. Del: Vurdering af GtS programmet 2.1 Politikken og de organisatoriske rammer Generelt administrerer GtS puljen af midler i tråd med de overordnede geografiske prioriteter for dansk udviklingsbistand: Der er en høj koncentration af bevillinger til Afrika (Tanzania og Ghana), med kun få i Asien, Sydamerika og Østeuropa. Både tidligere og i dag ligger GtS s styrke helt afgjort i den folkelige forankring i Danmark, som synes stærkere end i mange andre programmer. GtS lykkes med at mobilisere dele af den danske befolkning, som nok ikke ville engagere sig i udviklingsaktiviteter i andre sammenhænge. Til gengæld gennemfører disse bevillingsmodtagere oplysningsaktiviteter, som når ud til den danske offentlighed lokalt, idet de tager udgangspunkt i den konkrete bistand, der tilbydes gennem forsendelsesprojekterne. GtS er finansieret under NGO-bevillingen, og som sådan skal programmet overholde den danske strategi for støtte til civilsamfundet. De vigtigste principper i strategien er partnerskaber, fremme af civilsamfundet, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Review-teamet finder, at GtS kun i begrænset omfang gennemføres i tråd med disse principper, og ligeledes, at programmets administrative set-up næppe støtter eller guider brugerne i at tilegne sig den nødvendige viden og kompetencer med henblik herpå. Fokus for tilskuddene er klart begrænset til transport af genbrugsudstyr med ringe hensyntagen til den institutionelle kontekst og bæredygtighed på lang sigt, for ikke at tale om udviklingen af civilsamfundets organisationer og færdigheder i fortalervirksomhed. Det står dog ikke klart, om det har været et krav fra Danidas side udelukkende at fokusere på forsendelser. Ved vurdering af GtS-programmets samlede relevans og berettigelse, kommer flere dagsordener i spil: legitimiteten af GtS kan ligge enten a) i en dansk sammenhæng med mobilisering af folkelig opbakning til udviklingsbistand, eller b) i en dansk genbrugsdagsorden, eller c) i sit bidrag til udvikling - og navnlig til udvikling af civilsamfundet. Det strategiske valg af hvilken som helst af de tre dagsordener vil have indflydelse på udformningen af selve programmet: kriterier, institutionel basis, finansiering, osv. Spørgsmålet er, om den stærke danske dagsorden stadig er relevant, eller om man bør overveje et nydesign af programmet, så det i højere grad afspejler Danidas nye udviklingspolitik, som lægger vægt på effektivitet i udviklingsarbejdet. GtS er et historisk element i dansk udviklingsbistand. Programmet går helt tilbage til 1970, hvor det blev forvaltet af Danida selv. Senere blev det outsourcet til MS, der på det tidspunkt kørte et genbrugsværksted. Dette er efterfølgende blevet lukket ned, og GtS administreres nu af AADK / MS som en operationel enhed, der kun kræver lidt opmærksomhed fra ledelsens side. De strategiske forbindelser til AADKs generelle programmer og partnerskaber er ikke klare, og en fortsat placering af GtS hos AADK bør ikke være begrundet i praktiske forhold, men snarere ved et strategisk valg. En nærmere vurdering af dette var dog ikke en del af opgaven for denne revision. Hovedparten af bevillingerne er mellem kr. og kr., som er relativt beskedne beløb, og alene af den grund kan det hævdes, at de administrative krav og betingelser for at få adgang til denne form for finansiering bør være i den lettere ende. Andre puljer, der finansieres under den 5

7 danske strategi for støtte til civilsamfundet (såsom mini-programmer og projektpuljen), har også mindre skrappe betingelser for pilotprojekter og småprojekter af denne størrelse. Men det lader til, at GtS tilbyder langt lettere betingelser for godkendelse af bevillinger af denne størrelse end andre puljer. Faktisk ser det ud til, at selve kriterierne for godkendelse af bevillinger langt hen ad vejen ikke giver mulighed for afvisning eller prioritering af ansøgninger. Dette review dækker ikke det administrative set-up for GtS, men det kunne være interessant og relevant for AADK / MS og GtS at undersøge dette område yderligere. 2.2 Organisationerne Når danske organisationer modtager eller kanaliserer midler fra NGO-bevillingen, er den folkelige forankring i almindelighed en vigtig parameter, som organisationerne er forpligtet til at rapportere om. 78 % af bevillingsmodtagerne er foreninger eller organisationer. Dette er i tråd med Civilsamfundsstrategien. Imidlertid har 36 % af disse organisationer færre end 50 medlemmer, som ellers er den nedre grænse for organisationer for at modtage støtte under NGO-bevillingen. Faktisk har 11 % af organisationerne færre end 10 medlemmer. Disse grupper er helt klart meget små, og under interviewene blev det bekræftet, at de er ret uformelle og snarere fungerer som projektgrupper. Af interviewene fremgik det endvidere, at nogle organisationer kun er etableret i forbindelse med arbejdet med forsendelsesprojekterne. Dette syntes især at være tilfældet for indvandrerorganisationer. Det unikke ved GtS på den danske side er, at privatpersoner er berettiget til tilskud (15 % af respondenterne). Enhver anden støtte under civilsamfundsstrategien sætter som et ufravigeligt krav, at bevillingshaver skal være en juridisk person / organisation med mindst 50 medlemmer. I GtS er 15 % af bevillingsmodtagerne enkeltpersoner. Det er klart, at dette gør det muligt for programmet at nå ud til et helt andet segment i den danske befolkning end ellers muligt. På den anden side er det forbundet med visse risici både for selve finansieringen (udviklingseffekt, kvalitet) og for bevillingsmodtageren (økonomiske risici). Dybest set er det Danida, der skal træffe det strategiske valg for, hvilken vinkel - den folkelige forankring eller udviklingsvinklen der skal veje tungest. Der er tilfælde, hvor enkeltpersoner har været dygtige og effektive, når det drejer sig om levering af containere, men der er samtidig tilfælde af enkeltpersoner, som er drevet af godhed, men som kun har en meget beskeden forståelse for, hvordan genbrugsmaterialer kan bidrage til udviklingen i den modtagende ende. Velgørenhed bliver her en stærk motiverende faktor, og det giver hverken en passende platform til at fremme repræsentative og lokalt forankrede organisationer i modtagerlandene eller til kapacitetsopbygning af de danske organisationer eller partnerne i syd. Ved at acceptere private personer som bevillingsmodtagere, går GtS i et vist omfang uden om de principper i Civilsamfundsstrategien, der taler om samarbejde med civilsamfundsorganisationer baseret på et partnerskab mellem organisationerne (i modsætning til venskab mellem individer). En medlemsskare, som i antal i det mindste overstiger antallet af medlemmer i bestyrelsen, ville give mulighed for et minimum af kontrol med ledelsens beslutninger. 6

8 På samme måde, synes forsendelsesprojekterne at have affødt en registrering af organisationer i den modtagende ende, da det i de fleste lande kun er registrerede NGO'er, der er berettiget til afgiftsfritagelse. I Ghana afslørede feltarbejdet, at det overvældende flertal af de ghanesiske partnerorganisationer er blevet etableret for nylig og udgøres af et lille antal dedikerede deltidsfrivillige, der ikke får løn for deres arbejde. Deres patriotisme har brug for anerkendelse ikke mindst i betragtning af, at samfundssind og voluntarisme har en tendens til at stå relativt lavt på uddannede ghaneseres dagsorden. Men generelt set er denne iver endnu ikke afspejlet i en tilsvarende forankring i udviklingsarbejdet eller i en ekspertise inden for den relevante sektor, hvor organisationerne opererer. De fleste mangler en stærk folkelig deltagelse, og er endnu ikke økonomisk bæredygtige. Nogle har en klar vision om, hvad de ønsker at opnå, og hvordan de har tænkt sig at gøre det, men mange andre har ikke den samme klarhed i arbejdet. Nogle af de lokale organisationer arbejder tæt sammen med relevante offentlige institutioner og andre tjenesteudbydere. I nogle tilfælde skelnede de danske organisationer ikke rigtigt mellem den danske organisation og partnerorganisationen. Der er også tilfælde, hvor partneren i modtagerlandet betragtes som hovedorganisationen med en støttefilial beliggende i Danmark. I de fleste tilfælde fremgår det også, at de modtagende organisationer ikke eksisterede forud for GtS s involvering, men at de blev dannet med det formål at rulle ordningen ud i de geografiske områder, hvor de danske partnere har en form for tilknytning. Dette er ikke nødvendigvis negativt, men i mange tilfælde mangler der et bredt funderet ejerskab, og for det meste er levetiden for de ikke-folkeligt baserede organisationer stadig usikker. Kun én af de interviewede organisationer rapporterede fuld overensstemmelse med den gældende lov, der kræver at virksomheder (herunder non-profit organisationer) skal indsende reviderede regnskaber. Manglende økonomi kombineret med høje revisionshonorarer, var blandt de hindringer for opfyldelse af loven, som oftest blev fremført. Med hensyn til den legale og ledelsesmæssige legitimitet, erklærer 90 % af de adspurgte danske organisationer, at de har vedtægter, som fastlægger en organisations basale legitimitet, 92 % har en valgt eller udpeget bestyrelse (som regel med 5-7 medlemmer); her er tale om de formelle strukturer, men 29 % af organisationerne rapporterer samtidig, at færre end ti medlemmer deltog i den seneste generalforsamling. I resten af tilfældene deltog flere end ti medlemmer. Disse parametre opfylder de grundlæggende krav til en organisations folkelige forankring. Men i et bredere perspektiv med partnerskaber med civilsamfundsgrupper i Syd, finder vi det vigtigt, at den danske organisation kan fungere som en troværdig partner og rollemodel med en demokratisk praksis. Det er en vigtig parameter, når vi taler med partneren om partnerskaber og fremme af et repræsentativt og lokalt forankret civilsamfund. Med hensyn til fundraising, indsamler 66 % af de bevillingsmodtagende organisationer penge, og 98 % engagerer frivillige i arbejdet med forsendelsesprojektet 64 % har 6 eller flere frivillige. Disse tal tyder på en høj grad af støtte fra organisationernes eget bagland. Ifølge de danske organisationer, mobiliserer forsendelsesprojekterne ganske mange frivillige hos partnerne, og selvom antallet ser ud til at være lidt lavere end i Danmark, er det en vigtig styrke hos forsendelsesprojekterne. Feltarbejdet i Ghana viste, at de fleste af organisationerne udelukkende fungerer ved hjælp af frivillige, der arbejder på fuld tid i andre organisationer. Det betyder, at deres deltagelse og input har en tendens til at foregå ujævnt, og i visse tilfælde drejer den sig næsten kun om fordelingen af de donerede genstande. 7

9 For de danske bevillingsmodtagere vurderes den økonomiske risiko ved at deltage (at skulle betale høje liggepenge i tilfælde af forsinkelser mv.) som meget høj. Det gælder især for uerfarne og individuelle bevillingsmodtagere - i en sådan grad, at det kunne karakteriseres som nærmest uansvarlig rådgivning og forvaltning af bevillingen fra GtS s side - i strukturel forstand, fordi det stammer fra selve programmets administrative opsætning. Kunne man forestille sig det danske banksystem rådgive og tilbyde lignende højrisiko tjenesteydelser til sine kunder uden tilstrækkelig forsikring mv.?: Det ville ganske givet afføde kritik fra de relevante finanstilsynsmyndigheder (fejlagtig økonomisk rådgivning). 2.3 Partnerskaberne I løbet af review et tegnede der sig et billede af, at de danske bevillingsmodtagere består af segmenter af danskere, der er gået på pension og af danskere med anden etnisk baggrund. Der er også stadig gamle udviklingsarbejdere fra de tidlige dage af MS og GtS. GtS synes mindre attraktiv for unge mennesker. Alle sub-segmenter af bevillingsmodtagere synes at have en høj normativ legitimitet i forhold til deres respektive bagland, men med meget forskellige begrundelser. Den selvopfattelse og raison d'etre, de enkelte har for at engagere sig i indsamling og forsendelse af brugte effekter, spænder fra velgørenhed ("alt kan bruges") over venskaber (efter selv at have været vidne til fattigdom) til udvikling ( udviklingsfagfolk, der kender deres metier). Der er i nogle tilfælde også et stærkt ønske om at opbygge personlig status og betydning i modtagerlandet gennem forsendelse af containere til partneren. Kvaliteten i forholdet mellem partnerne illustreres af, at de fleste danske bevillingsmodtagere diskuterer ansøgningen med deres partner, før de sender den til GtS. Da vi bad om en uddybning af dette, viste det sig, at det blot handler om at modtage listen over ønsket udstyr fra partneren, som så kan vedlægges ansøgningen. En mere omfattende diskussion af projektet og de konkrete behov, har man sjældent. Da ansøgningsmaterialet fra GtS - f.eks. ansøgningsguide, formater osv. - kun er på dansk, ville det være meget vanskeligt at dele dem med partnerne i syd. På den anden side er der ikke fremkommet nogen ønsker omkring dette spørgsmål fra de danske bevillingsmodtageres side. En styrkelse af behovsvurderinger og samarbejdet omkring dem mellem partnerne kunne bidrage til at styrke partnerskaberne med henblik på at opbygge et ligeværdigt forhold i hele processen omkring projektet. Der er ikke som sådan en fælles forståelse af rationalet bag GtS inden for udviklingsbistand. Til trods for at målene for programmet er udviklingsorienterede, synes denne forståelse og hensigt ikke at sive ned til eller opfattes af brugerne. Det største fællestræk er: Rige mennesker hjælper fattige mennesker. Det er stadig en udfordring for programmet (på den måde det er opbygget og med de ressourcer det har) samt for alle dets bevillingsmodtagere at inddrage udviklingsstrategier, der kunne betyde, at forsendelsesprojekterne virkelig ville gøre en forskel over hele linjen, selv om de faktisk gerne ville. Feltarbejdet viste, at partnerskaberne i meget høj grad har lettet distributionen af en bred vifte af effekter (for det meste pædagogisk og medicinsk udstyr), som modtagerne har fundet nyttige. Dybden og kvaliteten af støtten varierer dog. I nogle tilfælde støtter den danske organisation 8

10 løbende den lokale partner med direkte rådgivning og kontrolbesøg, og den danske partners investeringer i anstrengelser for at dele nye færdigheder er højt værdsat. Bortset fra nogle få bemærkelsesværdige undtagelser, har der dog været ganske lidt værditilførsel til specifikke områder som medlemsbaser, fortalervirksomhed eller organisatoriske systemer. De fleste af de lokale partnere, der blev interviewet, vil gerne have hjælp til at blive bedre til at mobilisere / organisere sig og blive mere bæredygtige. Flere af dem erkender også svagheder i deres faglige niveau, og ville sætte pris på en praktisk orienteret støtte. Det noteres som en væsentlig svaghed, at den måde partnerskabet opfattes og praktiseres, er vag og udefineret, og er et ad hoc-forhold, der udelukkende fokuserer på forsendelsesprojekter og er blevet etableret til det specifikke formål. Review-teamet har ikke fundet mange spor af arbejde med at fremme egentlige civilsamfundsorganisationer. Kapacitets- og organisationsudvikling udgør ikke en del af projektets design og bliver ikke medtaget i vurderingen af ansøgninger om GtS-finansiering. 2.4 Udviklingskapacitet De fleste af de modtagne effekter var rent faktisk blevet rekvireret af de lokale partnere, nogle gange i samråd med de relevante distriktsembedsmænd og lokale modtagerinstitutioner. Men der er ikke altid blevet spurgt effektivt ind til disse "indkøbslister". Resultatet er, at forsendelserne undertiden er ankommet på et tidspunkt, hvor den nødvendige kapacitet til at udnytte effekterne rigtigt, endnu ikke har været til stede. Et almindeligt eksempel er computere til skoler, der ikke har nogen elforsyning. Generelt sætter den danske partner ikke spørgsmålstegn ved listen eller foretager en behovsvurdering. De fleste danske bevillingsmodtagere har også haft tendens til at putte rigelige mængder af brugt tøj i containerne, selv om dette ikke var en del af modtagernes ønsker. Flere af de modtagende organisationer oplyste dog, at det i sidste ende blev forklaret for dem, at dette til dels var en bevidst strategi for at beskytte mere følsomt udstyr i tilfælde af grov håndtering af containerne. Det ser ud til at denne fremgangsmåde godt kan forsvares, selv om det ville have været bedre (og mindre bekymrende), hvis den var blevet drøftet på forhånd med de lokale partnere. Generelt har udstyret været af en udmærket brugbar kvalitet, selv om adskillige organisationer rapporterer beskadigelse af udstyret i størrelsesordenen ca. 20 % af containerindholdet. Det er blevet lettere at få adgang til skattefritagelse, når de lokale organisationer har et tæt samarbejde med de relevante sektorspecifikke afdelinger på distriktsniveau, men det er dog stadig kompliceret og frustrerende, og til tider resulterer processen i ekstra lejeudgifter og udgifter til liggedage. De danske bevillingsmodtagere er meget forskellige med hensyn til kapacitet, viden om udvikling, samt holdning til og viden om den rolle og funktion, som genbrug har inden for udvikling, og navnlig hvad angår dansk udviklingspolitik. Få synes bekendte med den danske civilsamfundsstrategi og med Danida- / udviklingssprog i almindelighed. Mange besidder den relevante tekniske kompetence og færdigheder i forhold til den pågældende forsendelse (for eksempel IT-viden, sundhedsuddannelse, lærere, osv.) - eller har en baggrund inden for administration / ledelse, der kan være praktisk, når der skal samarbejdes med speditører, m.fl. - mens forståelsen for udvikling, bæredygtighed og den institutionelle kontekst synes begrænset. Review-teamet fandt kun få tilfælde af mere grundige analyser vedr. bæredygtighed for forsendelsesprojektet foretaget af de danske bevillingsmodtagere. Fokus er primært på indsamling, pakning, forsendelse og distribution. Der findes bevillingsmodtagere og forsendelsesprojekter, som har et potentiale for at blive 9

11 rollemodeller, succesfulde pilotprojekter og best practice for andre: Indflydelse på den nationale seniorpolitik, tiltrækning af læger til perifere hospitaler gennem levering af udstyr, hæve elevers præstationsniveau i lokale skoler ved f.eks. levering af computere, osv. Disse sager viser, at et forsendelsesprojekt kan spille rollen som katalysator for udvikling - om end i mindre grad som et civilsamfundsprojekt. Støtte til en stærkere udviklingsorientering i projekterne spiller ikke nogen dominerende rolle i selve tankegangen eller den strategiske tilgang i GtS-programmet som sådan: Der er klare svagheder i den henseende i selve GtS-programmet, som kommer til udtryk gennem vagt formulerede kriterier for støtteberettigelse, mangel på krav om relevante oplysninger i ansøgningen, meget lidt monitorering, manglende ressourcer til kapacitetsudvikling af de danske organisationer, etc. Som en del af feltarbejdet berørte vi spørgsmålet om, hvor effektivt målsætningerne for Genbrug til Syds tilskudsordning er blevet / bliver opfyldt fra Ghanas side. Det overordnede mål med ordningen er at stimulere social og økonomisk udvikling i modtagerlandene. Derfor er det vigtigt at afklare, hvem de endelige modtagere er, hvor effektivt udstyret bliver udnyttet, og hvilken indflydelse på fattigdommen det har haft. Dokumentationen fra undersøgelsen viser, at f.eks. hospitalssenge har betydet, at alvorligt syge patienter i mindre omfang er henvist til at sove på de nøgne gulve. Ligeledes har der været beskedne men relevante forbedringer blandt de ældre i forhold til selvværd og håb, og her har forsendelsesprojektet formået at støtte en relevant ændring af politikken på området. På alle skoler, der har modtaget udstyr, er pladsen blevet mindre trang og møbleringen betydeligt mere komfortabel. Det er især vigtigt for de lidt ældre børn og handicappede børn, som tidligere havde enorme problemer med de dårligt designede topersoners skriveborde eller stole-bordsystemer, som er almindelige i ghanesiske grundskoler. Desuden er fattige forældre til børn i de deltagende skoler ikke længere tvunget til selv at skaffe møbler til deres børn. På nogle skoler rapporterede lærerne, at undervisningen er blevet mere interaktiv og produktiv på det laveste niveau på grund af legetøj og andre pædagogiske hjælpemidler, de har modtaget. I de tilfælde, hvor de deltagende skoler har elektrisk strøm, har et stigende antal eleverne nu direkte adgang til en IT-uddannelse, og der er stigende begejstring for at gå i skole. Ordningen har også betydet, at nogle af de direkte modtagere af støtte har kunnet overdrage deres udskiftede møbler til andre dårligt stillede skoler, som endnu ikke kan nås direkte af de nuværende tilskud. Det har specielt berørt review-teamet, at begrænsninger i finansiering, transport og især mangel på el, er en hindring, for at de ret beskedne goder når længere ud i landområderne, hvor nøden er størst. Dette er med til at mindske den potentielle fattigdomspåvirkning. Det spiller også ind, at de goder, projekterne medfører, endnu ikke er tilstrækkeligt konsoliderede - måske ikke overraskende ikke kun på grund af manglende kapacitet hos de fleste partnere, men også fordi udvikling virkelig tager tid. Uddannelse af partnere som en del af projekterne er ganske ubetydelig. Kortlægningen viste, at kun én respondent havde brugt projektbesøget til at træne partneren i brugen af udstyret, og kun få organisationer benytter lejligheden til at udsende eksperter som en del af projekterne. Kapacitetsudvikling af partneren kunne styrkes som led i en revision af hele programmet og ansøgningsprocessen, ikke kun hvad angår uddannelse af modtagerne i den praktiske anvendelse af udstyret og uddannelse i forbindelse med støttende funktioner, f.eks. uddannelse af medicinsk 10

12 personale, hvor det renoverede hospitalsudstyr skal anvendes, men også organisationsudvikling af civilsamfundsorganisationer. En interessant observation er, at hverken ansøgningsskemaet eller -processen tilsyneladende lægger op til, at ansøgerne skal reflektere over udviklingsrelaterede spørgsmål såsom den institutionelle kontekst, bæredygtighed, osv. Ansøgningsformatet og procedurerne omkring ansøgningen er rent tekniske og forholder sig til forsendelse, ikke til udvikling. Ansøgerne skal vedlægge en liste fra deres partner over det ønskede udstyr og to tilbud fra rederier, foruden en beskrivelse af partnerorganisationens formål og aktiviteter. Der er meget få - om nogen - stillede spørgsmål om, hvordan udstyret kan have indflydelse på udviklingen, eller hvordan den kan støtte andre udviklingsinitiativer eller -projekter. Dette afspejler sig naturligvis hos bevillingsmodtagerne, som også forstår ansøgningen som en teknisk proces, hvor de skal præsentere de korrekte dokumenter i forbindelse med forsendelsen. På oplysningsmøder med bevillingsmodtagere har GtS nøje fokus på ansøgningsprocessen, og ikke på hvordan man skaber en større indvirkning på udviklingen eller hvordan man arbejder med civilsamfundets organisationer. Ved hjælp af relativt simple spørgsmål om projektets indhold - kontekst, bæredygtighed og bredere udviklingseffekt kan ansøgningsprocessen bruges til at styrke ansøgerne og deres evne til at skabe udvikling, ved at 'tvinge' dem til at reflektere over, hvilken virkning på udviklingen, deres forsendelser vil have. Det vil kræve mere vejledning fra GtS-sekretariatets side og et set-up, der er bedre gearet til at opbygge ansøgernes kapacitet til andet end blot administrere finansieringen af forsendelserne. Renoveringsværkstederne er helt centrale for GtS-programmet, og de spiller en vigtig rolle i forhold til bevillingsmodtagerne: renovering og levering af genbrugseffekter, men bestemt også i forhold til hjælp til bevillingsmodtagere med alle slags praktiske spørgsmål om forsendelsesprojekter. Værkstederne pakker ofte dele eller hele containere for bevillingsmodtagerne. Dette giver en naturlig samarbejdsrelation, som renoveringsværkstederne ofte bruger til kvalitetssikring (kontrol af udstyr). Det giver dem et nyttigt indblik i, hvordan projekterne fungerer og i de danske bevillingsmodtageres kapacitet. Renoveringsværkstedernes rolle forstærker billedet af projekterne som primært teknisk orienteret. Det, at renoveringsværkstederne først og fremmest rådgiver om projekternes tekniske gennemførelse, betyder, at den primære støtte til bevillingsmodtagere er af rent teknisk karakter, i modsætning til en mere udviklingsorienteret kapacitetsudvikling. 2.5 Vejen frem Anbefaling 1: Danida bør genoverveje det strategiske valg med at legitimere GtS-programmet ud fra et dansk perspektiv og overveje, hvordan man kan styrke udviklingsdagsordenen i programmet. GtS-programmets design bør ændres så det relaterer sig mere direkte til civilsamfundsstrategien. Anbefaling 2: Den strategiske sammenhæng mellem GtS og andre AADK-aktiviteter bør vurderes, og der bør foretages en analyse af hvilken merværdi GtS programmet kan tilføre ved at være placeret inden for AADK. (Denne anbefaling er siden blevet gennemført ved en revision af GTSprogrammets organisatoriske og administrative set-up, ref. særskilt reviewrapport). Anbefaling 3: GtS-programmet bør analysere og sammenligne bevillingskriterier for GtS med 11

13 andre puljer og opstille kriterier, der giver mulighed for at prioritere og afvise ansøgninger af en ikke-acceptabel standard. Anbefaling 4: For at fremme en højere grad af ansvarlighed og legitimitet bør privatpersoner ikke længere kunne accepteres som bevillingsmodtagere, og helt overordnet bør kriterierne i Civilsamfundsstrategien for bevillinger være gældende med hensyn til partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer. Imidlertid burde Udenrigsministeriet overveje at ændre kriterierne for danske organisationers adgang til GtS-midler med hensyn til medlemskab, for eksempel ved at fastsætte antallet af medlemmer til et minimum på medlemmer. Anbefaling 5: Godkendte vedtægter og en funktionsdygtig demokratisk ledelsesstruktur bør være kriterier, de ansøgende organisationer skal opfylde for at være støtteberettiget til bevillinger fra GtS-programmet. Anbefaling 6: En udførlig beskrivelse af partnerskabet bør indgå i vurderingen af ansøgninger om tilskud, ligesom partnerorganisationens legitimitet bør vurderes. I overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien bør kun partnerskaber med allerede eksisterende og autentiske civilsamfundsorganisationer accepteres, ikke organisationer etableret af den danske organisation med henblik på forsendelsesprojektet. Anbefaling 7: Med henblik på at styrke GtS-programmets udviklingsorientering, bør GtSsekretariatet have tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre kapacitetsudvikling af de danske bevillingsmodtagere inden for rammerne af civilsamfundsstrategien, til at styre og monitorere projekterne tættere; og til at hjælpe mindre og uerfarne danske organisationer med udformningen og gennemførelsen af udviklingsaktiviteter. (Denne anbefaling er siden blevet underkendt af de konklusioner og scenarier, der præsenteres i den nye undersøgelse af GtS-programmets organisatoriske og administrative set-up, ref. særskilt reviewrapport). Anbefaling 8: De fremtidige retningslinjer for GtS-programmet bør ændres, især i betragtning af konsekvenserne af de foregående anbefalinger i denne rapport: Operationelle konsekvenser ved at afbalancere en folkelig legitimitet med udviklingseffektivitet og en tættere tilpasning til civilesamfundsstrategien; Overholdelse af princippet om partnerskab, i lyset af de særlige segmenter af organisationer, der gør brug af GtS-bevillingen; En præcisering af afgrænsningen og samarbejdsmulighederne mellem Projektrådgivningen og GtS-programmet i forhold til kapacitetsudvikling af små og uerfarne danske og indvandrerorganisationer; Krav til GtS-programmets organisatoriske og administrative kapacitet med henblik på at kunne udfylde en ny rolle som rådgiver til bevillingsmodtagende organisationer; Betydningen af en omstrukturering af GtS-programmet for de administrative krav og betingelser, der stilles til bevillingsmodtagerne og til AADK som vært. 12

14 3 2. Del: Kortlægning af de danske bevillingsmodtagere 3.1 Udsnit af modtagere Dette dokument udgør et kapitel i rapporten om undersøgelsen af Genbrug til Syd. Kapitlet skitserer resultaterne af kortlægningen af de danske bevillingsmodtagere i programmet, som er blevet foretaget via et online spørgeskema. Spørgeskemaet blev udsendt til alle bevillingsmodtagere fra 2010 og 2011, bortset fra de modtagere, der endnu ikke havde aktiveret tilskuddet, idet de ikke havde nogen erfaring at dele. Spørgeskemaet blev sendt til 136 modtagere, hvoraf 91 har svaret og udfyldt spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 67 %, som vurderes som en tilfredsstillende (og høj) svarprocent, og som gør respondenterne til et repræsentativt udsnit af alle bevillingsmodtagere. Respondenterne blev bedt om at besvare spørgsmålene på baggrund af deres erfaringer fra den seneste bevilling fra Genbrug til Syd, hvis de havde modtaget mere end én. Det er vigtigt at bemærke, at svarene vedrørende partnerorganisation i dette afsnit er givet af den danske bevillingshaver og altså ikke kommer direkte fra partneren selv. De reflekterer således kun den danske bevillingsmodtagers opfattelse af deres partner. Respondenterne varierer med hensyn til størrelsen af tilskud; 14 af de adspurgte har modtaget mindre end kr. i den seneste bevilling fra Genbrug til Syd. 61 bevillingsmodtagere har modtaget mellem og kr., og 14 bevillingsmodtagere har modtaget mere end kr., den højeste 300,000 DKK. To tilskudsstørrelser er ukendte. Geografisk set har de fleste respondenter partnere i Afrika, det mest populære land er Tanzania, herunder Zanzibar, hvor 16 organisationer arbejder. Elleve organisationer arbejder i Ghana, mens resten af de adspurgte er fordelt mellem en lang række afrikanske lande. Ni lande uden for Afrika er repræsenteret, af disse ligger 5 i Asien, 2 i Latinamerika og 2 i Østeuropa. 48 % af de adspurgte har tilkendegivet, at de er ngo'er / private filantropiske organisationer, 20 % er humanitære organisationer, mens 15 % har tilkendegivet, at de er individuelle bevillingsmodtagere. Kategorierne er de samme, som GtS bruger i ansøgningsskemaerne. Som sådan afspejler kategorierne, hvordan bevillingsmodtagerne opfatter sig selv. Kategorien 'andre' (7 %), dækker hovedsageligt en række forskellige typer bevillingsmodtagere. Nogle, der føler, at de passer ind i mere end én kategori, eller større institutioner som Københavns Universitet eller en fagforening. 13

15 Type of grant holder Private person 15% NGO/Private non commercial organisation Humanitarian organisation/club 20% Friendship association 9% Sports Club 0% School 0% Staff association 0% Church association 1% Other, please describe 7% 48% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 3.2 Folkelig forankring De respondenter, der angav at repræsentere en eller anden form for organisation, blev stillet en række spørgsmål vedrørende medlemsbase og den legale struktur. Disse organisatoriske bevillingsmodtagere omfatter ngo'er (44 respondenter), humanitære organisationer (18 respondenter), venskabsforeninger (8 respondenter) og kirkelige organisationer (1 respondent). Organisationernes medlemsbasis er illustreret i nedenstående diagram, hvoraf det ses, at det store flertal af organisationerne har mindre end 100 medlemmer. 36 % af organisationerne har oven i købet under 50 medlemmer, som er den nedre grænse for organisationer fastsat i den danske Civilsamfundsstrategi More than 1000 Don't know The organisations' number of members 11% 6% 19% 32% 7% 14% 3% 4% 4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Et stort flertal (90 %) har vedtægter og holder generalforsamlinger, som senest er afholdt i 2011 eller % af organisationerne havde mindre end 10 deltagere på deres seneste generalforsamling, mens den største gruppe (37 %) havde deltagere. Disse tal stemmer overens med organisationernes medlemstal, når de to faktorer krydstjekkes. 92 % af organisationerne ledes af en bestyrelse, og 86 % af bestyrelserne er valgt på 14

16 generalforsamlingen, mens resten udpeges ved brug af forskellige metoder. Bestyrelserne består typisk af 5-7 medlemmer. 66 % af organisationerne indsamler penge fra enkeltpersoner til aktiviteter og drift af organisationen. De indsamlede beløb varierer meget i størrelse, lige fra meget små beløb (1.000 kr.) og op til kr. Forsendelsesprojekterne er for en meget stor dels vedkommende drevet af frivillige, og 98 % af bevillingsmodtagerne anfører, at frivillige i Danmark har været involveret i projektet. Det varierer, hvor mange frivillige, der har været involveret, som det fremgår af nedenstående diagram. 1 2 Number of involved volunteers Danish grant holder 8% % % % More than 20 16% Don't know 7% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% På spørgsmålet om, hvad de frivillige har lavet, svarer de fleste bevillingsmodtagere, at de har været involveret i indsamling og transport af de brugte effekter samt pakning af containeren; for det meste praktiske opgaver i forbindelse med forsendelsen. Projekterne drives for størsteparten af frivillig arbejdskraft. 15 % af bevillingsmodtagerne svarer, at der har været ansatte involveret i projektet, nogle af disse er medarbejdere fra renoveringsværkstederne og som sådan ikke direkte fra de bevillingsmodtagende organisationer. De danske bevillingsmodtagere blev bedt om at angive antallet af frivillige, der har været involveret i projektet fra partnerens side. Svarene kan ses i diagrammet, men de skal ses i lyset af, at det er de danske organisationers svar, og som sådan deres oplevelse af, hvor mange frivillige, der har været involveret. Der har været lidt mindre frivilliginvolvering på partnernes side, end det er tilfældet hos de danske bevillingsmodtagere, idet der hos ca. 50 % af partnerne var 5 personer eller færre involveret i de centrale aktiviteter, såsom administration, ansøgning, mv. 15

17 Number of involved volunteers partner % % % % 21 or more 15% Don't know 7% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 3.3 Partnerskab og erfaring De danske bevillingsmodtagere arbejder som regel med mere end én partner; 44 % af bevillingsmodtagerne svarer, at de arbejder med 3 partnere eller mere, 22 % arbejder med 2 partnere, mens 30 % arbejder med kun den partner, de sender containere til. Det afhænger af, hvilken type organisation bevillingshaveren er, idet ngo'er og humanitære organisationer har en tendens til at have 2 eller 3 partnere, mens enkeltpersoner kun har én (43 % af enkeltpersoner) eller to partnere (36 % af enkeltpersoner) More than 10 Total number of grants recieved from Recycling for Development 16% 13% 25% 15% 30% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 30 % af de danske bevillingsmodtagere i denne undersøgelse har modtaget mere end 10 bevillinger fra Genbrug til Syd, mens i alt 84 % har modtaget 2 bevillinger eller flere. 58 % af respondenterne indikerer endvidere, at alle de tidligere bevillinger har været med den samme partner. Bevillingsmodtagerne i Danmark har altså generelt temmelig meget erfaring med denne type projekter. Desuden har partnerskaberne eksisteret længe. 58 % af bevillingsmodtagerne har arbejdet med deres partner i mere end 5 år. Kun 5 % af de adspurgte har arbejdet med deres partner i mindre end et år. Tallene indikerer, at partnerne kender hinanden godt, og det svarer godt overens med 16

18 ovenstående antal modtagne bevillinger, idet en stor del af bevillingsmodtagerne har modtaget adskillige bevillinger fra Genbrug til Syd. Det er slående, hvor mange bevillingsmodtagere der angiver personlige relationer som starten på partnerskabet, og generelt bygger en stor del af partnerskaberne på venskaber og andre personligt udviklede relationer. Disse forbindelser kan være opstået ved besøg i modtagerlandet, hvor bevillingshaveren kunne se et behov og derefter begyndte at sende containere. Andre har været udstationeret og arbejdet i modtagerlandet, og atter andre er indvandrere, der bor i Danmark, og som stadig har familie og venner i modtagerlandet. Udover de personlige relationer, angiver mange bevillingsmodtagere, at starten på projektet / samarbejdet var, da de identificerede et behov for udstyr, som de ikke kunne ignorere. Der synes at være en stærk følelse af»forpligtelse«i partnerskaberne, derved at bevillingsmodtagerne har oplevet et behov og ikke har haft samvittighed til at ignorere det - det er en pligt at hjælpe dem i nød. Partnerne samarbejder ikke kun om forsendelsesprojekterne. 63 % af partnerskaberne laver også andre aktiviteter sammen. Disse aktiviteter er mangesidede, men der synes at være en overvægt af aktiviteter inden for uddannelses- og sundhedssektoren. Mange af disse aktiviteter har fokus på tjenesteydelser, såsom bygning af skoler eller drift af sundhedscentre, men også uddannelsesaktiviteter er blandt de fælles projekter 1. Disse aktiviteter er for eksempel uddannelse af lærere, sundhedspersonale, erhvervsuddannelse, uddannelse i brugen af IT-udstyr, osv. Alle disse forskellige andre aktiviteter finansieres af forskellige kilder, både offentlige midler (39 %), indsamlede midler (51 %), private fonde (40 %) og andre kilder, såsom fundraising begivenheder, lokale regeringsfonde, mv. De danske bevillingsmodtagere har svaret, at deres partnere i modtagerlandene er organisationer (40 %), institutioner (32 %) eller lokalsamfund / landsbyer (7 %). For organisationernes vedkommende, har 92 % vedtægter og 67 % afholder generalforsamlinger og har således formelle organisatoriske strukturer ifølge deres danske samarbejdspartnere. 28 % har svaret, at de ikke ved, om deres partner afholder generalforsamlinger, og kun 6 % svarer, at deres partner ikke afholder generalforsamlinger. 88 % af de danske bevillingsmodtagere har drøftet ansøgningen med deres partnere, inden den blev indsendt til Genbrug til Syd, men drøftelserne handlede først og fremmest om udstyret og om behov og ønsker fra partneren. Tilsyneladende består drøftelsen af ansøgningerne i selve behovsanalysen, idet bevillingsmodtagerne opfatter forberedelsen af ansøgningen som den proces, hvor det besluttes, hvilket udstyr der skal sendes, og hvordan det skal gøres. 3.4 De danske bevillingsmodtageres kapacitet De danske organisationers kapacitet på udviklingsområdet kan vurderes på baggrund af deres svar på visse spørgsmål. På spørgsmålet om hvad der var den vigtigste forskel, forsendelsesprojektet har gjort, svarer de fleste organisationer, at "det har gjort en stor forskel". De fleste svar afslører ikke nærmere overvejelser om virkningen af forsendelsesprojektet på 1 Uddannelse er dog sjældent integreret i forsendelsesprojekterne, som beskrevet i kapitel

19 udviklingen ud over den umiddelbare - "nu har de borde i skolen. Disse svar viser, at organisationernes kapacitet til at arbejde med udvikling er ret dårlig og på et meget praktisk plan. Det understreges yderligere af de svar, der gives om behovsvurdering i projektets forberedelsesfase. 'Behovsanalysen' er for bevillingsmodtagerne det samme som at modtage en "ønskeliste fra partnerorganisationen, og denne liste danner så grundlag for, hvad der bliver sendt i containeren. Der er ingen overvejelser om, hvordan udstyret skal bruges, hvilken forskel det vil gøre, hvilken kontekst det leveres i, eller hvorfor der er behov for det. Dette indikerer også manglende kapacitet på udviklingsområdet hos de danske bevillingsmodtagere. På spørgsmålet om, hvordan ansøgningsprocessen er blevet oplevet, svarer 55 % af bevillingsmodtagerne, at den var 'ok'. 28 % svarede, at den var vanskelig eller meget vanskelig, mens 17 % fandt den let eller meget let. Der er ingen klar sammenhæng mellem antallet af bevillinger / erfaringer og oplevelsen af ansøgningsprocessen. Der er en endnu større andel af bevillingsmodtagere med 10 bevillinger eller flere, der finder ansøgningsprocessen vanskelig end af de nye ansøgere. Dette kan skyldes, at vanskeligheder med ansøgningen for det meste er relateret til onlineansøgningen og -systemet. Generelt synes bevillingsmodtagerne at associere ansøgningsprocessen med brugen af edb-systemet i stedet for med de faktiske oplysninger og refleksioner, der skal indgå i ansøgningen. Et andet problematisk område er at indsamle tilbud fra rederier, som mange finder kompliceret. Der er ingen sammenhæng mellem type af bevillingsmodtager og om ansøgningsprocessen blev oplevet som let eller vanskelig. Disse oplevelser af ansøgningsprocessen viser også, at bevillingsmodtagerne anser projekterne for noget meget praktisk og reflekterer mindre over deres faktiske indvirkning på udviklingen. 66 % af bevillingsmodtagerne har modtaget hjælp fra Genbrug til Syd-sekretariat i ansøgningsprocessen. Det er primært ngo'er og humanitære organisationer (dvs. organiserede grupper / organisationer), som ikke har brugt sekretariatet for at få hjælp i ansøgningsprocessen. 31 % af de adspurgte har deltaget i et introduktionskursus hos Genbrug til Syd. Kun nye ansøgere fik chancen for at deltage i kurset. Af dem, der har deltaget, svarede alle, at kurset var nyttigt i nogen eller i høj grad. Ikke én eneste respondent har tilkendegivet, at kurset ikke var nyttigt. Bevillingsmodtagerne er meget tilfredse med kurset, og det kan være en indikator for, at der er behov for sådanne initiativer, idet ingen af deltagerne finder det nytteløst. Mange har tilkendegivet, at de lærte en masse om ansøgningsprocessen og online-systemet. De, der ikke deltog i introduktionskursus, anfører, at det skyldtes, at de allerede havde tilstrækkelige erfaringer, at de ikke havde tid, eller at de ikke havde hørt om kurset. 3.5 Implementering og effekt På spørgsmålet om projektets virkning, svarer de fleste af bevillingsmodtagerne, at projektet har skabt stor forandring både hos partneren og i lokalsamfundet. Nogle umiddelbare behov er blevet opfyldt, såsom at 'børnene ikke længere fryser', 'børnene har nu borde og stole på skolen eller hospitalet er bedre udrustet ". Der er talrige eksempler på, hvordan projekterne har givet bedre faciliteter, osv., men der er meget få konkrete og målelige virkninger. En af bevillingsmodtagerne 18

20 skriver, at på grund af forsendelsesprojektet, får mennesker nu gratis lægehjælp. Dette er et sjældent eksempel på bevillingsmodtagere, der reagerer med meget konkrete og målbare resultater. Med hensyn til gennemførelsen af projektet, havde næsten alle bevillingsmodtagere i et vist omfang på forhånd overvejet, hvordan man kunne løse eller forebygge problemer. De fleste anførte potentielle problemer med partneren og søgte oplysninger om lovgivningen i modtagerlandet, men kun 30 % budgetterede med uforudsete udgifter, og kun 18 % havde lavet en liste over potentielle udfordringer og risici. 50 % havde regnet med ekstra tid i tidsplanen for projektets gennemførelse. De fleste bevillingsmodtagere anfører, at projektet til en vis grad, i høj grad eller i meget høj grad forløb som planlagt (84 % i alt). Af dem, der viser, at projektet ikke skred frem som planlagt, er det hyppigste problem (59 %) problemer med toldvæsenet i modtagerlandet, som ser ud til at være et ret normalt problem i forbindelse med forsendelsesprojekter. 23 % havde problemer med levering, og 31 % angiver "andet" når de bliver spurgt, hvad der gik galt. Denne kategori dækker en lang række forskellige problemer, de fleste af dem relaterer sig til forsinkelser på grund af told, problemer med forsendelsen eller havnemyndighederne i modtagerlandet. 74 % af bevillingsmodtagerne tog på projektbesøg som en del af projektet. Der angives mange formål med og resultater af disse projektbesøg. Den vigtigste synes at være den kontrolmekanisme, der ligger i at være på stedet og være i stand til at kontrollere, at udstyret bliver brugt til det tænkte formål. Også partnerskabet er blevet styrket ved projektbesøg. Det er værd at bemærke, at 26 % ikke benyttede muligheden for at tage på projektbesøg. Outcome of the project visit Greater assurance on the implementation of 70% project Strengthened partnership 76% Better knowledge of partner and country Better understanding of the needs of the recipents country To see whether the equipment was in use for the purpose No return 0% 61% 73% 81% Other, please elaborate 22% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% De bevillingsmodtagere, der angiver "andet" som resultat af projektbesøget, har forskellige oplevelser. Kun én brugte projektbesøget til at træne partneren i brugen af udstyret, hvilket måske understreger, at uddannelseselementet i forsendelsesprojekterne er ikke-eksisterende. Andre skriver, at besøget gav ny entusiasme til arbejdet og partnerskabet, og andre brugte besøget til at 19