Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1"

Transkript

1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal stilles til henholdsvis arbejdsstyrke og arbejdstid, såfremt Danmark i år 2020 skal være blandt de 10 rigeste lande i verden eller blandt de 10 rigeste land i OECD målt ved BNP pr. indbygger. Beregningerne tjener således til at nuancere en af de ti målsætninger omhandlende Danmarks status i år 2020, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede i efteråret Analysen af kravet til ændring i arbejdstiden er gennemført under antagelse om at den ændrede arbejdstid ikke påvirker satsreguleringen. I en standardiseret DREAM beregning vil hensigten med at forøge enten arbejdsstyrken eller arbejdstiden være, at man søger at mindske holdbarhedsproblemet gennem en forbedring af det primære budget. Hensigten med de arbejdsmarkedspolitiske tiltag i nærværende analyse er ikke at mindske statens fremtidige finansieringsproblem, men i stedet vil forbedringen af det primære budget løbende blive anvendt til at skabe et økonomisk råderum, der på kort sigt kan generere en vækst i BNP, der er tilstrækkelig til, at den ønskede målsætning i år 2020 opnås. Således er det primære budgetoverskud i de fire marginaleksperimenter fastholdt til samme niveau som i grundforløbet. Gennemgangen af resultaterne vil derfor fokusere på kravene til opnåelse af målsætningerne frem for de langsigtede konsekvenser for de offentlige finanser af de gjorte tiltag, der ellers er centrale for en almindelig analyse anvendende DREAM. Forøgelse af arbejdsstyrken på bekostning af antallet af modtagere af overførselsindkomst eller forøgelse af den ugentlige arbejdstid vil gennem en stigning i den produktive beskæftigelse medføre større produktion, indkomst og forbrug. Et forhøjet aktivitetsniveau styrker de offentlige indtægter, som i begge forløb vil dominere stigningen i de offentlige udgifter. Således vil scenarierne udført som en standardiseret DREAM beregning resultere i en forbedring af den primære saldo og vil dermed formindske det offentliges fremtidige finansieringsproblem. Som anført ovenfor ønskes det imidlertid her, at forbedringen af det primære budget relativt til grundforløbet i stedet omsættes til disponibel indkomst, der yderligere kan styrke BNP. Således modelleres der i hver periode en lumpsumtransferering fra staten til husholdningerne, der er bestemt således, at det primære budget er uændret relativt til grundforløbet. Transfereringen kan evt. simulere en skattelettelse. Under disse forudsætninger vil en opnåelse af målsætningen om en placering blandt de 10 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. capita kræve, at personer overgår til 1 Denne analyse er bestilt af DA.

2 Side 2 af 9 arbejdsstyrken fra en status som overførselsmodtagere. En opnåelse af målsætningen om en placering blandt de 10 rigeste lande i OECD målt ved BNP pr. capita vil kræve, at personer overgår til arbejdsstyrken fra en status som overførselsmodtagere. I scenariet hvor målsætningen om en placering blandt de 10 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. capita søges opnået gennem en ændring af arbejdstiden, der ikke påvirker satsreguleringen, er kravet en stigning i arbejdstiden på 15 pct. svarende til ca. 5,5 timers yderligere arbejdstid om ugen. For at opnå en placering blandt de 10 rigeste OECD lande er kravet en stigning i arbejdstiden på 7 pct. svarende til ca. 2,5 timers yderligere arbejdstid om ugen. Tekniske forudsætninger for beregningerne Den modeltekniske forklaring på, at en almindelig holdbarhedsberegning, hvor enten arbejdstid eller arbejdsstyrke øges, ikke er hensigtsmæssig i nærværende eksperimenter er, at holdbarhedsgevinsten simpelthen ikke kommer husholdningerne til gode. Besparelsen på det primære offentlige budget afspejler sig ikke i BNP, hvorfor de arbejdsmarkedspolitiske krav vil være større end, når gevinsten udbetales løbende til husholdningerne som en lumpsumtransferering. Resultatet er dermed, at den offentlige sektor blot suger penge ud af økonomien. At størrelsen af holdbarhedsproblemet og dermed den transferering, der i år 2080 er teknisk nødvendig for at lukke modellen, ikke indvirker på BNP, skal netop tilskrives timingen for lukning af modellen. At placere denne langt ude i fremtiden er gjort med det formål ikke at lade lukningen indvirke på agenternes adfærd. Betragter man BNP som indkomst, vil en transferering til eller fra udlandet pga. timingen således ikke påvirke forbrugernes indkomst, ikke indvirke på privatforbruget og dermed ikke påvirke BNP i produktionsmæssig forstand. For at opnå denne BNP effekt kræver det, at provenugevinsten i stedet modelleres som en løbende lumpsumtransferering til forbrugerne. Således påvirkes deres disponible indkomst i hver eneste periode og dermed deres adfærd. Når der sigtes mod et bestemt BNP mål i år 2020 ved at overflytte personer til arbejdsstyrken eller ved at øge arbejdstiden, sker dette i disse eksperimenter med henblik på at skabe vækst og ikke med det formål for øje at forbedre holdbarheden. Ved at fastholde det primære budget på niveauet fra grundforløbet og samtidig flytte folk ind i arbejdsstyrken, skabes et løbende råderum, der her giver sig udslag i en løbende ikke-indkomstafhængig transferering fra den offentlige sektor til husholdningerne i hver af de perioder, hvor arbejdsstyrken ændres. Holdbarhedsproblemet vil med denne tilgang udelukkende ændres ved at den nødvendige transferering fra udlandet der skal sikre finanspolitisk holdbarhed måles relativt til BNP, der jo er steget relativt til grundforløbet. Marginaleksperimenterne er afviklet som stød til et scenarie, der adskiller sig fra grundscenariet i DREAMs langsigtede fremskrivning 2011 ved at inkludere opdateret data for den funktionelle fordeling af den offentlige forbrugsudgift, tilbagetrækningsaftalen i Reformpakken 2020 fra maj 2011, en antagelse om permanent mervækst i de offentlige sundheds- og ældreplejeudgifter, samt en ophævelse af skattestoppets nominalprincip fra 2012 for andre skatter og afgifter end ejendomsværdibeskatningen. Den krævede ændring i hhv. arbejdstiden og arbejdsstyrken for at opnå det ønskede BNP mål annonceres over for modellens agenter i år 2011, hvor den også påbegyndes indført. Egentlig er udviklingen efter år 2020 ikke relevant for fastlæggelse af kravspecifikationen,

3 Side 3 af 9 men tiltagene er blot fortsat efter dette tidspunkt. Den løbende ikke-indkomstafhængige overførsel fra den offentlige sektor til husholdningerne svarende til forbedringen af det primære budget relativt til grundforløbet påbegyndes ligeledes i år BNP målet er bestemt på grundlag af internationale fremskrivninger leveret af Dansk Arbejdsgiverforening i hvilke kravet om en placering som det 10. rigeste land i verden i år 2020 kan opnås, såfremt Danmark det pågældende år øger sit BNP pr. capita med 13,9 pct. relativt til et her specificeret grundforløb. Kravet om en placering som det 10. rigeste land i OECD i år 2020 kan opnås ved at Danmark i 2020 øger sit BNP pr. capita med 6,7 pct. relativt til grundforløbet. De internationale fremskrivninger er baseret på købekrafts korrigeret BNP per capita i US Dollars. Et krav om en given procentvis ændring i det købekraftskorrigerede BNP per capita målt i US dollar i 2020 vil i DREAM svare til et krav om samme procentuelle stigning i det reale BNP pr. capita 2. Korrektionen i arbejdstiden gennemføres som en skalering af det fuldtidsækvivalente arbejdsudbud. Således vil ændringen berøre de, der allerede er beskæftigede, men også de der er ledige, men som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Forøgelse af arbejdsstyrken gennemføres ved at overflytte individer forholdsmæssigt fra socioøkonomiske grupper uden for arbejdsstyrken ind i arbejdsstyrken. Der overflyttes personer i alderen 17 til 65 år, hvilket sker proportionalt på de enkelte aldre, køn og oprindelse. Holdbarheden sikres gennem den såkaldte udenlands-lukning, hvor det antages, at transfereringer fra udlandet til den offentlige sektor vælges endogent i år 2080 og frem således, at det samlede forløb er holdbart. Disse transfereringer bruges herefter til at beregne holdbarhedsindikatoren, der bestemmes som den tilbagediskonterede værdi af de nødvendige transfereringer. Specielt for de her udførte eksperimenter er transfereringen såvel som det primære budget fastholdt på niveauet fra grundforløbet. Makroøkonomisk virkning Som nævnt ovenfor vil der i det følgende i modsætning til en konventionel DREAM beregning udelukkende blive fokuseret på de adfærdsændringer, der afstedkommer opnåelse af BNP målsætningen i år Således vil udviklingen efter dette tidspunkt ikke blive berørt. Idet der er benyttet forskellige tiltag for at opnå målsætningerne vil der videre blive fokuseret på årsagen til de observerede forskelle. Ændringerne relativt til grundforløbet er dog kvalitativt identiske i de fire scenarier, hvorfor resultaterne vil blive omtalt sideløbende nedenfor. Hvis Danmark skal opnå en placering som det 10. rigeste land i verden skal BNP pr. capita målt i faste priser i år 2020 øges med 13,9 pct. relativt til grundforløbet. Skal dette opnås gennem øget arbejdsstyrke er det påkrævet, at personer af den eksisterende befolkning skal overflyttes til arbejdsstyrken. Dette svarer til, at arbejdsstyrken i år 2020 er øget med ca. 14,7 pct. relativt til niveauet samme år i grundscenariet. Forøgelsen af arbejdsstyrken ses at foranledige en stigning i beskæftigelsen på 14,6 pct. i år 2020 relativt til grundforløbet, jf. Tabel 1. For at opnå en placering som det 10. rigeste land i OECD i 2020 skal BNP pr. capita målt i faste priser i år 2020 øges med 6,7 pct. relativt til grundforløbet. Dette kræver at personer af den eksisterende befolkning skal overflyttes til 2 Den nominelle valutakurs og det udenlandske prisniveau er begge eksogene i DREAM. Væksten i købekraftskorrigeret BNP udtrykt i udenlandske enheder vil således i DREAM svare til at korrigere for ændringer i det indenlandske prisniveau.

4 Side 4 af 9 arbejdsstyrken, hvilket svarer til, at arbejdsstyrken i år 2020 er øget med ca. 7,1 pct. relativt til niveauet samme år i grundscenariet. En sådan forøgelse af arbejdsstyrken vil foranledige en stigning i beskæftigelsen på 7,0 pct. i år 2020 relativt til grundforløbet, jf. Tabel 2. Tabel 1 Makroøkonomisk virkning ved at opnå placering som 10. rigeste i verden gennem forøgelse af arbejdsstyrken, reale termer Indeks, grundforløb = BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Eksport Import Investeringer Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Ændring, procentpoint ---- Arbejdsløshed, procent Offentlige budget overskud, pct. af BNP Offentlige primære budget overskud Offentlige netto rente udgifter Tabel 2 Makroøkonomisk virkning ved at opnå placering som 10. rigeste i OECD gennem forøgelse af arbejdsstyrken, reale termer Indeks, grundforløb = BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Eksport Import Investeringer Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Ændring, procentpoint ---- Arbejdsløshed, procent Offentlige budget overskud, pct. af BNP Offentlige primære budget overskud Offentlige netto rente udgifter

5 Side 5 af 9 Tabel 3 Makroøkonomisk virkning at opnå placering som 10. rigeste i verden gennem opjustering af den ugentlige arbejdstid, reale termer Indeks, grundforløb = BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Eksport Import Investeringer Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Ændring, procentpoint ---- Arbejdsløshed, procent Offentlige budget overskud, pct. af BNP Offentlige primære budget overskud Offentlige netto rente udgifter Tabel 4 Makroøkonomisk virkning at opnå placering som 10. rigeste i OECD gennem opjustering af den ugentlige arbejdstid, reale termer Indeks, grundforløb = BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Eksport Import Investeringer Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Ændring, procentpoint ---- Arbejdsløshed, procent Offentlige budget overskud, pct. af BNP Offentlige primære budget overskud Offentlige netto rente udgifter Hvis målsætningen om en placering som det 10. rigeste land i verden alternativt opnås gennem forøgelse af det timekorrigerede arbejdsudbud er kravet i år 2020 en stigning i arbejdstiden på ca. 14,7 pct. Dette afstedkommer en stigning i beskæftigelsen målt i effektive enheder på 13,4 pct. relativt til grundforløbet. 3 Beskæftigelsen målt i antal personer vil dog 3 Beskæftigelse målt i effektive enheder omfatter en sammenvejning af beskæftigelsen målt i antal personer og de pågældendes produktivitet og arbejdstid.

6 Side 6 af 9 falde med personer, idet samme produktion nu kan opnås med et færre antal beskæftigede. I 2020 er beskæftigelsen faldet med 0,6 pct. relativt til grundforløbet, jf. Tabel 3. Ledigheden er øget med 0,5 procentpoint. Det skal bemærkes, at stigningen i (makro)ledigheden skal tilskrives fagforeningernes adfærd. Fagforeningerne begrænser det effektive arbejdskraftsudbud således, at medlemmernes disponible indkomst korrigeret for disnytten ved arbejde maksimeres. Bestemmelse af det fagforeningsbestemte arbejdskraftudbud sker under hensyntagen til, at et arbejdsudbud, der ligger under det, som det enkelte individ ville udbyde udløser understøttelse. Disse antagelser genererer et arbejdsudbud, der er lavere end det, som det enkelte individ ville vælge og dermed øget ledighed. Hvis målsætningen om en placering som det 10. rigeste land i OECD skal opnås gennem forøgelse af det timekorrigerede arbejdsudbud er kravet i år 2020 en stigning i arbejdstiden på ca. 7,1 pct. Dette afstedkommer en stigning i beskæftigelsen målt i effektive enheder på 6,5 pct. relativt til grundforløbet. Beskæftigelsen målt i antal personer vil falde med personer, en reduktion på med 0,3 procent, jf. Tabel 4. Ledigheden stiger med 0,3 procentpoint. Generelt absorberer de private sektorer næsten hele beskæftigelsesstigningen ved stød til arbejdsudbuddet, mens stigningen i den offentlige beskæftigelse er forholdsmæssigt begrænset, jf. Tabel 1. I tilfældet hvor målsætningen opnås gennem et øget fuldtidsækvivalent arbejdsudbud er beskæftigelsen i den offentlige sektor målt i antal personer faldet. Årsagen er, at de i forvejen beskæftigede nu udbyder flere produktive enheder og skaber et merudbud i forhold til beskæftigelsesbehovet i den offentlige sektor. Som konsekvens falder beskæftigelsen målt i antal personer i den offentlige sektor. De private sektorer drager ligeledes fordel af en mere produktiv beskæftigelse, men er herudover i stand til at absorbere en del af, men ikke hele den overflødige beskæftigelse fra den offentlige sektor. Samlet set vil forøgelsen af arbejdstiden dermed nedbringe antallet af beskæftigede personer. Mængden af jord og eksportmarkedernes størrelse kan ikke følge med den almindelige opskalering af økonomien, som det stigende arbejdsudbud giver anledning til. Prisen på jord stiger således brat i samtlige scenarier, mest i forløbene hvor arbejdstiden korrigeres. Opfyldelse af målsætning om en placering som det 10. rigeste land i verden gennem øget arbejdsstyrke føre således til en stigning i prisen på jord på 105 procent i 2020, mens en opfyldes af samme målsætning gennem øget arbejdstid resulterer i en stigning i jordpriser på 126 procent. En opfyldelse af målsætning om en placering som det 10. rigeste land i OECD resulterer i jordprisstigninger på henholdsvis 44 procent i scenariet med øget arbejdsstyrke og 52 procent i scenariet med øget arbejdstid. Outputprisen i den udenlandskonkurrerende sektor falder brat med respektive 2,4, og 2,3 pct. i forløbene hvor en placering som det 10. rigeste land i verden opnås gennem hhv. øget arbejdsstyrken i antal personer og øget arbejdstid. Opnåelse af en placering som det 10. rigeste land i OECD føre til fald i outputprisen for den udenlandskonkurrerende sektor på 1,2 pct. i både scenariet med øget arbejdsstyrke og i scenariet med øget arbejdstid. Eksporten stiger i alle scenarier som følge af det lave prisniveau og vil være øget med ca. 11 pct. i 2020 relativt til grundforløbet ved en placering som det 10. rigeste land i verden og med ca. 5 pct. i 2020 relativt til grundforløbet ved en placering som det 10. rigeste land i OECD. Det faldende prisniveau medfører et fald i reallønnen. Produktreallønnen i den udenlandskonkurrerende sektor er i de to scenarier med opnåelse af en placering som det 10. rigeste land i verden gennem henholdsvis øget arbejdsstyrke eller øget arbejdstid faldet med 2,8 og 3,0 pct. relativt til grundforløbet i år 2020, mens reallønnen (defineret ud fra

7 Side 7 af 9 forbrugerprisindekset) på samme tidspunkt er faldet med henholdsvis ca. 4,0 og 3,8 pct. relativt til grundforløbet. Ved opfyldelse af målsætningen om en placering som det 10. rigeste land i OECD gennem henholdsvis øget arbejdsstyrke eller øget arbejdstid er produktreallønnen faldet med 1,5 og 1,4 pct. relativt til grundforløbet i år 2020, mens reallønnen er faldet med henholdsvis ca. 2,0 og 1,9 pct. relativt til grundforløbet. På grund af stigningen i både det private og det offentlige forbrug vil importen stige, men idet eksporten stiger relativt mere, vil betalingsbalancen gradvist forbedres gennem alle de alternative forløb. I fald den forbedring af det primære budget som den øgede fuldtidsækvivalente arbejdsstyrke foranlediger ikke var blevet overført til husholdningerne, havde konsekvensen været, at bl.a. privatforbruget og beskæftigelsen havde været mindre end tilfældet er i de fire ovenstående tabeller, hvorfor man dermed måtte se bort fra en del af den positive effekt på BNP, der genereres gennem disse kanaler. Kravene for opnåelse af målsætningerne havde således været øget væsentligt relativt til ovenstående. Figur 1 viser det samlede råderum (dvs. forbedringen af det primære budget) der i de fire scenarier overføres til husholdningerne. Opnåelse af målsætningen gennem forøgelse af arbejdsstyrken målt i personer genererer et større råderum end forøgelse af arbejdstiden, idet dette instrument også medfører, at langt færre personer end i grundforløbet er tilknyttet en overførselsindkomst. Opfyldning af målsætningen om en placering som det 10. rigeste land i verden gennem henholdsvis øget arbejdsstyrke eller øget arbejdstid føre til transfereringer til husholdningerne i 2020 på henholdsvis 113 mia. kr. i 2008 priser og 84 mia. kr. i 2008 priser i år En opfyldelse af målsætningen om en placering som det 10. rigeste land i OECD gennem henholdsvis øget arbejdsstyrke eller øget arbejdstid føre til transfereringer til husholdningerne i år 2020 på henholdsvis 56 mia. kr. i 2008 priser og 41 mia. kr. i 2008 priser i år Figur 1 - Lumpsumtransferering fra den offentlige sektor til husholdningerne ved antagelse om opnåelse af BNP målsætningen i år 2020, mia kr rigeste i verden ved forøget arbejdsstyrke 10. rigeste i OECD ved forøget arbejdsstyrke 10. rigeste i verden ved forøget arbejdstid 10. rigeste i OECD ved forøget arbejdstid

8 Side 8 af 9 De offentlige finanser Det stigende aktivitetsniveau vil afstedkomme en stigning i de samlede offentlige indtægter i alternativforløbene relativt til grundforløbet. I 2020 kan det således konstateres, at de samlede indtægter i forløbet hvor en placering som det 10. rigeste land i verden opnås ved en forøgelse af arbejdsstyrken er øget med 5,8 pct. relativt til grundforløbet, mens indtægterne ved en opfyldelse af samme målsætning gennem øget arbejdstid øges med 9,2 pct. En opnåelse af målsætningen om en placering som det 10. rigeste land i OECD fører til en stigning i de samlede offentlige indtægter på 2,8 pct. hvis målsætningen opnås gennem øget arbejdsstyrke, og en stigning på 4,4 pct. hvis målsætningen opfyldes via øget arbejdstid. Stigningen i beskæftigelsen målt i produktive enheder er størst i forløbet hvor arbejdsstyrken opjusteres, men samtidig udsættes reallønnen her for det største nedadgående pres. Provenuet fra direkte skatter vil således stige mest i forløbet hvor målsætningen om øget vækst sker gennem forøget arbejdstid. Til trods for, at lumpsumtransfereringen er størst i forløbet, hvor antallet af personer i arbejdsstyrken øges, vil det private forbrug grundet det lavere reallønsfald være marginalt højere i forløbet hvor arbejdstiden ændres. Dette afstedkommer således også øgede indtægter fra moms og afgifter, der bidrager til at forklare, hvorfor det offentlige indtægtsgrundlag her er det mest fordelagtige. Forbedring af den offentlige indtægtsside sker yderligere bl.a. gennem den øgede produktion, der bidrager til øgede indtægter fra selskabsskatter, mens provenuet fra ejendomsskatter vil stige som følge af de markant stigende jordpriser. Ses der bort fra lumpsumtransfereringen fra den offentlige sektor til husholdningerne kan det konstateres, at de samlede udgifter i år 2020 ved scenariet med opfyldelse af en placering som det 10. rigeste land i verden gennem en forøgelse af arbejdsstyrken faktisk er faldet med 7,1 pct. relativt til grundforløbet. Dette skal primært tilskrives besparelser i overførselsindkomster samt lavere udgifter til offentlig forbrug som følge af lavere priser. Sker opfyldelse af målsætningen gennem øget arbejdstid falder de samlede offentlige udgifter med 0,3 pct., når det ønskede BNP mål opnås. Dette fald skyldes primært lavere udgifter til offentligt forbrug som følge af lavere priser. Idet forhøjelse af arbejdstid ikke indbefatter, at personer uden for arbejdsstyrken inddrages i denne, vil antallet af personer tilknyttet alle andre overførsler end dagpenge i dette forløb være uændret relativt til grundforløbet. Opfyldelse af målsætningen om øget vækst får ledigheden til at stige både hvis væksten sikres gennem øget arbejdsstyrke og hvis den sikre gennem øget arbejdstid. Udgiften til dagpenge i 2020 øges således med ca. 10,3 pct. i forløbet med øget arbejdsstyrke og med ca. 31,6 pct. i forløbet med øget arbejdstid. Ved opfyldes af målsætningen om en placering som det 10. rigeste land i OECD vil de samlede offentlige udgifter, når der ses bort fra lumpsumtransferering af den primære budgetforbedring til husholdningerne, falde med 3,6 pct. hvis målsætningen opfyldes gennem en forøgelse af arbejdsstyrken, og med 0,2 pct. hvis målsætningen opfyldes gennem øget arbejdstid. Tillægges lumpsumtransfereringen til de samlede udgifter, vil forløbet med ændring i arbejdstid stadig tegne sig for den største udgiftsstigning til trods for, at det økonomiske råderum og dermed størrelsen af transfereringen til husholdningerne her var væsentligt mindre end i forløbet med øget arbejdsstyrke, jf. Figur 1. Stigningen i de samlede offentlige

9 Side 9 af 9 udgifter vil med inddragelse af den ikke-indkomstafhængige transferering til husholdningerne i 2020 være på 5,8 pct. i forløbet hvor en placering som det 10. rigeste land i verden opnås gennem øget arbejdsstyrke, og på 9,3 pct. hvis målsætningen opnås gennem øget arbejdstid. Hvis målsætningen om at Danmark i 2020 skal være det 10. rigeste land i OECD opnås gennem øget arbejdsstyrke vil dette resulterer i en stigning i de samlede offentlige udgifter inklusiv transfereringer til husholdninger på 2,8 pct. Opnås målsætningen gennem øget arbejdstid vil stigningen i de samlede udgifter være på 4,4 pct.

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Gradvis afvikling af efterlønsordningen

Gradvis afvikling af efterlønsordningen Gradvis afvikling af efterlønsordningen 26. marts 2010 Indledning I nærværende notat belyses effekten af to marginaleksperimenter omhandlende udfasning af efterlønsordningen. Variationen mellem de to scenarier

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 22. marts 2019 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug frem mod 2025. I DREAMs grundforløb

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare

Læs mere

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 15. november 2011 Indledning I dette papir præsenteres grundscenariet for DAs analyser på DREAM. DAs grundscenarie

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen 19. august 2009 Side 2 af 28 1 Indledning I denne rapport analyseres

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen København 2016 Den økonomiske gevinst ved at

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Beskæftigede og bruttoledige Scenarie A Scenarie B. Alle uanset tidligere status Scenarie C Scenarie D

Beskæftigede og bruttoledige Scenarie A Scenarie B. Alle uanset tidligere status Scenarie C Scenarie D Samfundsøkonomiske konsekvenser af differentieret tilbagetrækning 1 2. september 219 1. Indledning Der fortages en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af at give ufaglærte og erhvervsuddannede

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013.

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - IMFs Gældskvotemålsætning 1 02-11-2013 Indledning IMF og EU-kommissionen har en målsætning om at ØMU-gældskvoten ikke må overstige 60 procent i henholdsvis

Læs mere

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige lande 1 5. september 2013 Indledning Med udgangspunkt i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 gennemføres et scenarie, der nedjusterer det årlige

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Nationalregnskab Marts-version

Nationalregnskab Marts-version Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Danish Rational Economic Agents Model, DREAM 11. februar 2003 3. version Indholdsfortegnelse!"# $!"#

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Øvelse 13 - Rente og inflation

Øvelse 13 - Rente og inflation Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Samfundsøkonomisk gevinst af privat boligudlejning

Samfundsøkonomisk gevinst af privat boligudlejning Samfundsøkonomisk gevinst af privat boligudlejning 2. marts 2016 Ralph Bøge Jensen og Peter Stephensen, DREAM Indledning I dette notat vurderes den samfundsøkonomiske effekt af privat boligudlejning i

Læs mere