VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

Transkript

1 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende. Derudover gav det mig selv mulighed for at tilegne mig ny viden og åbne op for en ny tilgang til læring. Jeg ser også emnet som meget anvendeligt i det daglige arbejde i institution og med mulighed for variation for størrelse af projekt med emnet. Det kan inddrages i forskellige sammenhænge i forbindelse med børnenes frie leg, som udvikling af en tur i skoven og lokalområdet eller det kan være som tema projekt over flere dage. Jeg ser også emnet som en vigtig del for børnenes læring, udvikling, dannelse og basal viden om natur og naturfænomener, som er en del af lærerplanerne, for at give en sammenhæng til forståelse af omverdenen. I projektets proces, startede jeg med en research om hvilke planter i Danmark der er spiselige. Så udvalgte jeg 8 arter og fandt yderligere nogle facts om planten Hvordan den ser ud, hvor og hvornår vokser den, hvornår og hvad kan den bruges til mm. 1. Dernæst gik jeg i gang med at undersøge hvilke opskrifter der var, at finde til de forskellige urter og planter. Min primær søgen foregik over nettet, men det var dog ikke nogen særlig udfordring, da det at lave mad med naturens planter bliver mere og mere efterspurgt i madlavningsuniverset og opskrifterne var til at finde på adskillige kogesites, blogs og natur/have artikler 2. Al informationsindsamlingen tog dog længere tid end forventet, hvilket vil sige jeg kom senere i gang med den egentlige del af hands on. Jeg valgte at begrænse mig til 4 planter, både på grund af tid og for at kunne få bedst mulig udbytte af opgaven. Efterfølgende gik jeg en tur i mit lokalområde og fandt henholdsvis brændenælder, løgkarse, skvalderkål og mælkebøtter og gik i gang med at afprøve diverse opskrifter. Til slut har jeg vurderet opskrifterne efter sværhedsgrad og det færdige resultat. 2.Mål gruppe: Børn / brugere Den udvalgte målgruppe er primær børnehave børnehaveklasse. Forudsætningen er, at de tidligt i deres dannelse og udvikling for en forståelse for natur og miljø, hvordan man færdes i naturen og hvilke muligheder der er for brugen af den. Derved lærer de at blive hensynsfulde overfor naturens skabninger. Ydermere er forventningen til læringsbehovet at børnene vil udvikle personlige kompetencer (bl.a.de sociale og sproglige kompetencer) og lære gennem naturoplevelser. Årsagen til valg af målgruppe, er at fange børnenes opmærksomhed på natur og miljø fra en tidlig alder, da det ifølge Lasse Thomas Edlevs bog Natur og miljø i pædagogisk arbejde forklares, at barndommens oplevelser har en effekt og betydning for vores opfattelse af naturen senere i livet og de erfaringer vi selv videregiver til næste generationer. 3 1 Info bl.a. fundet her: 2 Opskrifter bl.a. fra 3 Natur og Miljø i pædagogisk arbejde, kap. 1 side. 14, barndommens naturoplevelser 1

2 3.Målsætning: Målet for handleforløbet er at børnene skal tilegne sig en basal viden om natur og miljø, det skal være med til at styrke deres udvikling, dannelse og læring. Det skal ske med udgangspunkt i barnets leg hvor det udviser nysgerrighed og opmærksomhed, for derved at eksperimentere ved brug af sanser gennem naturoplevelser. De vil gennem æstetiske sanse oplevelser af naturen tilegne sig viden og udvikle en bevidsthed om naturens skabninger og tilgængelighed deraf. Dvs. at ved brug af sanserne vil de blive opmærksomme på naturens linjer, former, dufte, lyde mm. Fx opleve naturens musikalitet ved at være opmærksom på fuglene og deres forskellige fuglesang. 4 Specifikke faglige mål for forløbet er bl.a.: Lære udvalgte dyr, planter, landskabstyper, naturfænomener og økologiske samspil at kende. Gøre praktiske erfaringer med fysiske eksperimenter, som kan styrke interessen og skabe forudsætning for, at beskæftige sig med naturvidenskabelige og tekniske problemstillinger. Benytte naturens rum som ramme for fælles aktiviteter, samvær, samarbejde under styrkelse og udvikling af sociale færdigheder, sprog, selvfølelse, og identitet. At skabe forudsætning for at kunne praktisere en miljøvenlig livsstil og deltage i demokratisk debat om natur og miljø. 5 Med dette kan børnene bruge naturen som rum for oplevelse og udfoldelse og forholde sig nysgerrige, eksperimenterende og reflekterende af undersøgelser af naturlige omgivelser. Deres færdigheder vil bestå i naturfaglig viden om dyr og planter og naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Forløbets vil dokumenteres med billeder(evt. film om muligt) af processen og eventuelle billedtekst af børnenes udtalelser om forløbet ved de specifikke oplevelser. Der kan forekomme en udstilling i institutionen for de andre børn, voksne og forældre. Derudover vil der udvikles et produkt i form af diverse madretter som børnene selv kan lave, smage og vurdere. 4. Midler: Som udgangspunkt vil jeg/pædagogen tage afsæt i barnet frie leg og eksperimenter deraf. Naturen kan ikke opdrage børnene i sig selv, men den kan være et læringsrum, som kan bruges til flere formål. Det skal give dem en god start på erfaringer om natur og naturfænomener, som de vil reflektere over og skabe en bevidsthed omkring. Naturen og naturaktiviteter (i dette tilfælde via indsamling og at lave mad med planter) bruges til at opnå et fælles tredje. Det gøres for at udvikle bl.a. børnenes sociale kompetencer ved at lege og samarbejde om, at løse en opgave sammen. 6 Interessen og nysgerrigheden af naturoplevelser hos børnene, kan opstå på legepladsen, tur i lokalområdet og i skoven. Vigtigst er det, at pædagogen er aktiv for at fastholde opmærksomheden, ved eksempelvis at indbyde til leg gennem læring. Vejen til hovedet går gennem fingrene børn er mest opslugte og opmærksomme når de er aktivt handlende. 7 4 Natur og miljø i pædagogisk arbejde, kap.1 side 24, naturoplevelser i filosofisk lys 5 Natur og miljø i pædagogisk arbejde, kap. 1 side 26-27, dannelsesideal og målsætning 6 Fra undervisningsministeriet, Pædagogiske Læreplaner i Dagtilbud. Naturen og Naturfænomener. 7 Natur og miæjø i pædagogisk arbejde, kap. 8 side 161, formidling af natur for børn 2

3 Fx ved en gåtur i lokalområdet/skovområde, kan pædagogen stille en opgave; kan nogen finde brændenælder, mælkebøtter osv. En mulighed er også at have billeder med af udvalgte planter som børnene skal finde på turen. En anden måde kan være læring via sansestimulering hvor børnene skal via se, dufte og følesans mm. gætte sig frem til den rigtige plante, eller andre naturskabninger. Dette er også en måde at arbejde med natur og naturfænomener, hvor naturen bliver et rum for leg, sanseoplevelse og fysisk udfoldelse Metoder: Struktur af forløbet med udgangspunkt i Malcom Ross didaktiske model. Som pædagog er man med til at sætte rammerne for barnets læringsrum og processer. Det gør vi ud fra vores tilegnet viden omkring, hvilke aktiviteter mm. der er alderssvarende, til at kunne udvikle færdigheder gennem planlagte forløb 9. Leg: - Det eksperimenterende Impuls: - Kan opstå mens børnene leger ude og bruger legepladsens buske, grene og planter til ingredienser i deres mad leg. - Kan opstå når børnene sidder med madpakker og snakker om madpakkernes indhold (måske har børnene selv været med til at lave noget af maden i madpakken) - Kan opstå på ture i lokalområde og skov, hvor man snakker om planterne, navne, udseende mm. Sansning: - Direkte tilgang - Føle, smage, dufte og se naturskabninger. - At opleve æstetisk skønhed følelsesmæssigt naturens musikalitet. - Tilegne sig viden via naturoplevelser, som at kunne skelne mellem, nye/friske skud og fuldvoksende planter, farvenuancer ect. - Erfaringer for evnen til at tænke visuelt/billedligt. - Bevidsthed om naturfaglighed medfører sammenhæng og forståelse for omverdenen. - Lagre og filtrere de sanselige indtryk. 10 Fantasi: - Ideer til opskrifter. - Andre planters brugbarhed. - Hvad man selv kan gro. Media: - Ukrudt / planter. - Indsamlings grej. (poser, handsker) 8 Fra VNT litteraturliste: lærerplaner Natur og miljø i pædagogisk arbejde, kap. 2 sansning og naturerfaringer 3

4 - Opskrifter. - Madlavnings ingredienser. - Køkkenredskaber. Håndværk og teknik - Viden omkring indsamling af planter (reglement i skoven, hvor de kan plukkes mm.) - Viden om tilberedning af diverse planter (rå, tilberedt osv.) og økologisk perspektiver. - Viden om brugen af diverse køkkenredskaber. - Generel viden om husholdning, hygiejne mm. 6. Dokumentation som det tænkes i forløbet med børn / brugergruppe. Tidsperioden for projektet kan variere eventuelt efter, hvor stor interessen og opmærksomheden er for emnet. Det kan forekomme som et planlagt forløb eller det kan udspilles af et impuls fra hverdagens oplevelser og erfaringer. Forløbet afslutning har også flere alternativer plancher, foto og film til udstilling, produkt(mad, kogebog), erfaringsopsamling fx via samtaler og informationshæfte om spiselige planter. Sidst nævnte vil også kunne være en del af evalueringen, hvorpå det vil kunne erfares om forløbet er resulteret i nye erfaringer, til forståelsen af naturomverdenen. 7. Pædagogens rolle før, under og efter forløbet. Som pædagog er det essentielt i en pædagogisk aktivitet, at sørge for at styrke barnet i dets forskellige kompetencer. At kunne observere og forstå barnet er derfor en vigtig kompetence som pædagogen bør besidde, men også at kunne fange barnets opmærksomhed i udfoldelsen af en aktivitet. En måde at gøre det er, at tage udgangspunkt i barnet egen leg og udvikle videre deraf. I dette projekt hvor natur og miljø er fokusområde, tillægger det sig en masse spørgsmål om baggrundsviden og muligvis også en masse biologisk. Som pædagog er det ikke en selvfølge at man har en stor baggrundsviden omkring alle naturens skabninger dog skal man derfor i arbejdet med børn være opmærksom på, at de ikke nødvendigvis søger det faglige korrekte svar, men de søger et svar eller forklaring, på ord eller betegnelser, som de kan inddrage i deres eget ordforråd. 11 I processen med projektet er det alligevel en fordel indsamle information omkring naturens planter, særligt hvis man har intentioner om at samle ind af skovens ingredienser. Det er for ikke at indsamle af de giftige og ikke spiselige vækster. Samtidig er det en fordel for udviklingen og resultatet, at have kendskab til opskrifter og anvendeligheden af planterne. I processens forløb bør pædagogen sørge for at være opmærksom på, hvor børnenes interesse ligger. Med børn kan interessen skifte med et nyt impuls og det er en god ide at lade dem bruge impulsen som en side handling og derefter finde tilbage til grundprocessen. Det er gennem legen at børnene kan udnytte naturen og eksperimentere sig frem til bearbejdning, refleksion og udvikle en videns erfaring 12. Processen igennem må pædagog også have fokus på formidling omkring økologi. Det skal gøre børnene opmærksomme på, at al maden ikke kommer fra supermarkedet, men fra et landbrug og at mange af hverdags madprodukterne af grønt, kan indsamles eller dyrkes selv. I den sammenhæng 11 Bent Leicht Madsen, Børn dyr og natur kap. 2 side 53-60, hvordan svarer man bedst på børns spørgsmål 12 Børn dyr og natur kap. 9 side , kreative aktiviteter 4

5 vil en dialog om miljø og natur være aktuel. Det kan være om, hvor er det bedst at samle planter (væk fra vejen og bilernes udstødning) i et omfang som børnene kan forstå og relatere til. Al den teori som man i forløbet vil forsøge at tillærer børnene, skal ikke forekomme gennem direkte samtale, men gennem fortællinger, aktiviteter og leg på den måde er det nemmere at fastholde børnenes interesse og ved at de selv er handlende, er der større chance for at de gør sig en erfaring, som de kan reflektere over og tage med og bruge i en læringsproces senere hen. 8. Evaluering: Hvorledes gik forløbet? Hele emnet kan udvikles i mange retninger, som vil blive bestemt alt efter hvor impulsen opstår hos børnene. Derudover vil selve omfanget af projektets størrelse også variere efter, hvor og hvornår impulsen opstå. Emnet natur og miljø har mange aspekter og kan inddrages på mange forskellige måder. Derfor er mad med ukrudt, kun én lille del af emnet og alt efter hvilke forudsætninger, målsætninger og arbejdstid der bliver afsat, kan det udvikle sig til et stort eller lille format. Man kan eksempelvis vælge kun at introducere børnene for en aktivitet der hedder brændenældesuppe over bål, derefter kan man opfange hvor interessen ligger hos børnene. Ligger den i at: Lave mad over bål, lave mad med ukrudt/planter, hvad man kan bruge planter/ukrudt til eller forskellighederne af planter og vækster. Derfor, som tidligere nævnt, er der rig mulighed for at projekt eller aktivitet kan ændre fokuspunkt gennem processen, i og med der er så mange retninger at gå i. Hvis man vil holde fokus på det oprindelige forløb, kan man have forberedt aktiviteter og lege der har til formål, at opretholde nysgerrigheden hos børnene. Det kan også ske at man vil være nødsaget til, at indsnævre størrelsen af aktivitet eller projekt, netop på grund af de mange mulige retninger. For at evaluere på forløbet, er der også flere muligheder. Det kan ske i form af samtale med børnene omkring hvad de har lært og hvad de husker fra forløbet. Det kan også forgå i forbindelse med en afsluttende aktivitet eksempelvis: Lade børnene tegne planterne, udpegelse af den rigtige plante, lave en planche med foto og tekst (med hjælp fra voksen) med den viden de har erfaret, hvis man fx har haft fokus på vækster og genkedelighed. Erfaringer i forbindelse med mål, midler og metode kan være, at man skal strukturere, konkretiserer og prioritere fokusområdet, for at børnene opnår det ønskede udbytte af forløbet. Hvis derimod projektet eller aktiviteten igangsat af et nu og her impuls, er der friere tøjler til at udvikle de erfaringer som udledes af impulsen, hvor der ikke er nogen forud besluttet målsætning. Begge dele kan have sine fordele og ulemper. Pædagogens rolle i forløbet vil til start bestå i, at forberede sig i forhold til håndværk og teknik og media. Det er for at man som formidler har de bedste forudsætninger for, at videregive de rette instrukser i bl.a. teknik og materialebrug. Der kan forekomme stuemøder, hvor forløbet struktureres i forhold til omfang, personalefordeling (i henhold til; ekskursioner/udeaktivitet, køkken-aktivitet, stueaktivitet), gruppedeling af børn(store/små grupper), fokusområder og primær målsætning og hvilken type for evaluering der er væsentlig. 5

6 10. Forventninger til forløbet Ved forløbets opstart kan der opstilles hypoteser og antagelser som: Nogen børn har svært ved at holde koncentrationen hvordan kan man give dem opgaver eller ansvar der kan fastholde interessen og derved koncentrationen om emnet? Nogle børn opfanger hurtigere metoder end andre hvordan kan man opretholde et aktivitetsniveau, så alle får størst muligt udbytte? Hvordan opfanger man bedst mulig interessen for et projektarbejde med børnene? Kan alle deltage i aktiviteter? Vil forløbet egne sig til en hel børnegruppe eller små grupper er der forskel på hvad udbyttet af læring bliver? I hvor bredt et omfang er det mulig at videre dele erfaringer om natur og miljø, at det vil have betydning for børnenes fremadrettede opfattelse af naturens funktion og format. Der kan opstilles mange hypoteser og det vil igen variere i forhold til hvor fokusområdet ligger i forhold til natur, naturfænomener og miljø. 11. Refleksioner Gennem forløbet vil der opstå delevalueringer, hvor der bl.a. reflekteres over hvorvidt: Er aktivitetsniveauet passende for alder og målgruppen. Skal der viderebygges på udviklingstrinet sværhedsgraden af opgaver/aktivitet. Skal der ændres på strukturen, inddrages flere pædagoger til forløbet, forekomme ændringer på gruppedelen af børnegruppen. I forløbet kan det være nødvendigt at reflektere over sværhedsgrad af aktivitet der er sat i gang. En delevaluering og refleksion kan være, om opgaverne er for svære, altså er det for teoretisk? Skal der tilføjes mere leg og hands on aktivitet? Er der brug for mere personale, hvis projektets størrelse udvides? Der kan også reflekteres over om, aktiviteterne er organiseret nok, mangler der materialer om processen overordnet er struktureret nok? For at finde svar på refleksionerne, er evalueringerne gennem og efter forløbet væsentlige for, om et tilsvarende projekt vil fungerer. Men de omstændigheder man er underlagt kan varierer og derfor kan man ikke altid regne med, at de erfaringer man har gjort sig i ét forløb vil fungere i et andet. Man kan fx have samme forløb med en anden børnegruppe, hvor der er et andet behov for organisering og struktur. 6