2 Brøker, decimaltal og procent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Brøker, decimaltal og procent"

Transkript

1 2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed, som en brøkdel beskriver ud fra virkelige situationer. Regneregler for ægte brøker: kunne addere, subtrahere samt multiplicere ægte brøker med hinanden samt multiplicere et helt tal med en brøk. Uægte brøker og blandede tal: kunne omskrive mellem blandede tal og uægte brøker samt addere, subtrahere og multiplicere blandede tal med hinanden. Brøk, decimaltal og procent i hverdagen: kunne omskrive mellem brøk, decimaltal og procent ved brug af hverdagssituationer samt kende til, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge en given repræsentation. Procentregning: kunne beregne en procentdel af en helhed samt helheden, når en procentdel er kendt. Kende til procentvis stigning og procentvis fald. I kapitlet arbejdes videre med den viden, som eleverne fik i kapitlet Tal i Format 6. Kapitlet bygger videre på de erfaringer, som eleverne har med brøker, decimaltal og procent. Brøker Arbejdet med brøker repeterer og bygger videre på arbejdet i kapitlet Tal fra 6. klasse. Eleverne kender til at forkorte og forlænge, og de har dermed en forståelse af, at forskellige brøker kan udtrykke det samme. Denne viden skal eleverne bruge til at finde brøker, som ligger imellem to brøker samt opstille brøker i rækkefølge efter størrelse. Regneregler for ægte brøker Eleverne har i Format 6 adderet og subtraheret simple brøker bl.a. ved hjælp af en geometrisk fremstilling. Nu skal der arbejdes videre med regnereglerne for addition, subtraktion og multiplikation af brøker samt multiplikation af et helt tal og en brøk. Arbejdet med regnereglerne er en kombination af en algebraisk opstilling samt konkrete hverdagssituationer, så eleverne kan koble disse to ting. Uægte brøker og blandede tal På mellemtrinnet er uægte og ægte brøker kort berørt, så eleverne har et kendskab til begreberne. Nu skal eleverne kunne omskrive mellem uægte brøker og blandede tal. Eleverne adderer og subtraherer ægte brøker og blandede tal for at få en forståelse for hvilken repræsentation, der er nemmest at anvende i forskellige situationer. Brøk, decimaltal og procent i hverdagen Arbejdet med omskrivning mellem brøker, decimaltal og procent repeteres. Eleverne skal bruge omskrivningerne aktivt til bl.a. at addere to forskellige repræsentationer. Eleverne arbejder med

2 repræsentationer fra hverdagen, så de ved, hvilke repræsentationer der er hensigtsmæssige i forskellige situationer. Procentregning Eleverne har tidligere arbejdet med procentregning i Format 6, hvor fokus var at finde procentdele af en helhed. Dette arbejde repeteres med opgaver, som tager udgangspunkt i hverdagssituationer. Derudover arbejdes der med at finde helheden, når en given procentdel er givet i træningsopgaver samt virkelighedsnære opgaver. Eleverne skal arbejde med procentvis stigning og fald bl.a. med udgangspunkt i prisændringer og befolkningsændringer. Side til side-vejledning Brøker Intro 1 Klassedeling og kopiark 2.01 (klasseaktivitet) Kapitlet begynder med en fælles aktivitet for hele klassen, hvor alle er i bevægelse. På skift trækkes en brik fra kopiarket, og klassens elever stiller sig i grupper, som er nævnt på brikken. De brøkdele, som eleverne i de forskellige grupper angiver, noteres evt. på tavlen, så alle elever får et visuelt billede af brøkdelene og at de tilsammen giver helheden. Opgaven kan udvides til, at eleverne omskriver brøkerne til procent ved hjælp af lommeregner. Gør eleverne opmærksom på, at brøker beskriver andele, og at brøkstregen svarer til et divisionstegn. 2 Brøker på stribe og kopiark 2.02 (gruppeaktivitet) Hver elev trækker 2 brikker fra kopiarket og lægger på skift en brik på bordet, så brøkerne kommer til at ligge ordnet efter størrelse. Brøkerne har forskellige nævnere, men eleverne behøver ikke at forlænge brøkerne for at sammenligne dem, da tegningerne giver dem mulighed for at løse opgaven visuelt. 3 Brøkdele (paraktivitet) I opgaven arbejdes der med, at eleverne får et begrebsbillede på brøker. De skal diskutere og blive enige om meningen med de forskellige mundtlige udtryk. 4 Ternede brøker og kopiark 2.03 (paraktivitet) Hvert par får de 4 brikker, som er på kopiarket. Hver elev trækker en brik og farver gitteret, så det passer med den brøk, der står på brikken. Eleverne tegner herefter nye gitre, som udtrykker den samme brøk, så de kan se, at brøker kan udtrykkes forskelligt ved tegning uden at forkorte eller forlænge. 5 Brøkbegrebet (paraktivitet) Eleverne diskuterer anvendelsen af brøker i hverdagen. Lige store brøker udtrykkes på forskellige måder. Eksempler fra hverdagen kan være indkøb af piskefløde i kvarte og halve liter samt omregning af fx en kageopskrift til en halv så stor kage. 6 Arvespil og kopiark 2.04 (gruppeaktivitet) Brikkerne fra kopiarket sorteres i bunker på 4 og lægges med bagsiden opad, så brikker med samme bogstav ligger sammen. Eleverne tager hver en brik fra samme bunke og finder i fællesskab en fællesnævner for brøkerne. Hver elev forlænger brøken på brikken (evt. ved brug af ternet papir til tegning), skriver den på brikken og får den godkendt af gruppen. Hver elev i gruppen får 1, 2, 3 eller 4 point afhængig af, hvor stor arven er. Næste bunke med brikker fordeles mellem eleverne, og spillet fortsætter enten til alle bunker er gennemgået eller på tid. Vinderen er den med flest point.

3 7 Forlæng og forkort (paraktivitet) Her er sproget i fokus. Eleverne formulerer, hvordan brøker forlænges og forkortes meget gerne med eksempler. 8 Skostørrelse (gruppeaktivitet) Her aflæses og omskrives data fra et søjlediagram til brøkdele. Eleverne kan bruge deres viden fra opgave 1, hvor de stod i grupper, som angav forskellige brøkdele. Som en ekstra opgave kan eleverne stille sig op på rækker efter deres egne skostørrelser, så de selv danner et søjlediagram. Dette søjlediagram kan derefter tegnes sammen med et søjlediagram, som er magen til det, som er afbildet i bogen. Tal med eleverne om diagrammers og brøkdeles egenskaber ved sammenligning. 9 Rækkefølge Brøkerne placeres på en tallinje efter størrelse. Metoden er valgfri, men det er oplagt, at eleverne begrunder placeringen af den enkelte brøk. De må også gerne vurdere valget af metode. 10 Brøk imellem brøker Eleverne arbejder med at forlænge brøker med henblik på at finde en brøk mellem to brøker, således at pizzaerne deles. De skal ikke nødvendigvis deles i to lige store portioner, hvilket opgave b lægger op til. 11 Brøker imellem brøker I opgaven arbejdes der videre med samme tema som i opgave 10. Det konkrete billede af pizzaer er ikke nævnt i opgaven, men eleverne kan med fordel tegne brøkerne, hvis det kan hjælpe. I opgaven skal eleverne finde 4 brøker mellem hver af de angivne brøker. En udfordring kan være, at mindst to af dem skal ligge i en afstand, der er mindre end fx 1 fra de to angivne. 10 Regneregler for ægte brøker 12 Addition og subtraktion Eleverne forlænger brøker for at kunne addere og subtrahere. Brøkerne tegnes som rektangler, og her hjælper det ternede papir. 13 Regler og kopiark 2.05 (paraktivitet) I opgaven arbejdes der videre med forlængelse af brøker, så eleverne får en generel forståelse for, hvordan to brøker med forskellige nævnere lægges sammen. Eleverne må gerne anvende taleksempler, men skal arbejde hen mod en generalisering ved at bruge brøkerne a b og c. Kig evt. på eksemplet i opgave 12. d 14 Fredagshygge (paraktivitet) Der arbejdes videre med brøker i en hverdagskontekst. Eleverne kan tegne brøkerne som rektangler, cirkler eller dåser og flasker for at understøtte udregningerne. 15 Regnehistorier fra din hverdag (klasseaktivitet) Målet med opgaven er, at eleverne ud fra hverdagen skriver regnehistorier, som illustrerer brugen af addition og subtraktion af brøker med forskellige nævnere. Fremgangsmåden forklares. 16 Regning med brøker (klasseaktivitet) Modellering: En opgave fra hverdagen skrives i hverdagssprog. Herefter overføres opgaven til symbolsprog med udregninger for herefter igen at oversættes til hverdagssprog. Der kan opsættes regler for at opgaverne skal indeholde brøker med forskellige nævnere, hvis der ønskes en sikring af sværhedsgraden. 17 Supermarked og kopiark 2.06 (paraktivitet) Her arbejder eleverne sig frem til reglen for multiplikation af heltal med brøk ud fra et hverdagseksempel. Der kan findes hjælp til reglen i den grå boks nedenunder, men eleverne skal kunne argumentere for, hvorfor reglen kan bruges. Kopiarket indeholder opgaver til træning af reglen.

4 18 Brøker i hverdagen og kopiark 2.07 (paraktivitet) Hvert par få udleveret brikkerne fra kopiarket. Eleverne stiller på skift et spørgsmål til hinanden og vinder brikken, hvis der svares rigtigt. Hvis der svares forkert, lægges brikken tilbage på bordet, og kan derfor trækkes igen. Da der er svar på brikkerne, vil alle brikker blive vundet på et tidspunkt. Opgaven er en indledning til multiplikation af brøk med brøk ud fra en virkelighed, som eleverne umiddelbart kan se en løsning på. 19 Brøkdel af brøkdel (paraktivitet) Eleverne arbejder med multiplikation af brøker uden en kontekst i form af brøkdel af brøkdel. Sværhedsgraden er tilpasset, så eleverne kan tegne sig til svaret. 20 Netsøgning Eleverne viser med opgaven, at de er i stand til at finde en definition på, hvordan to brøker multiplicereres og samtidig være kritiske. 21 Multiplikation af to brøker Her trænes i reglen ovenover. 22 Så tæt på som muligt og kopiark 2.08 (gruppeaktivitet) Grupperne får udleveret spillekort og en 10-sidet terning. En af eleverne kaster terningen og resultatet noteres. Hver elev trækker to kort og vælger selv hvilket kort, der skal udgøre nævneren og tælleren. Gruppens 4 brøker skrives på et A3-ark, og gruppen indsætter valgfrie regnetegn mellem brøkerne, så resultatet af udregningen kommer så tæt på terningkastet som muligt. Gruppen finder resultatet, og bytter ark med en anden gruppe. Den nye gruppe skal nu prøve, om de kan komme tættere på det ønskede resultat end den oprindelige gruppe. Dette gentages 3 gange. Der gives point tilsvarende terningekastet til de grupper, hvis udregning ikke kan forbedres, og 1 point til de grupper, der kan forbedre andre gruppers resultater. Spil 5 runder. Uægte brøker og blandede tal 23 Vikingemønter (paraktivitet) Eleverne arbejder med matematisk sprog ved brug af en ikke-matematisk tekst, for på den måde at arbejde med faglige læsning. 24 Spørg, svar og byt og kopiark 2.09 og 2.10 (klasseaktivitet) De 32 brikker fra kopiarkene lægges på et bord. Hver elev trækker en brik. Eleverne finder en tilfældig makker i klassen. Hvis de begge har mønter eller begge har varer på deres brikker, bytter de brikker og går videre til en ny makker. Hvis de har en brik med mønter og en brik med varer, skal de afgøre om der er nok mønter til at købe varen. Dette gøres ved at omregne enten det blandede tal til uægte brøk eller den uægte brøk til blandet tal. Hvis der er råd til varen, bytter eleverne brikker og går videre. Hvis ikke der er råd til varen, beholder eleverne brikken og går videre til en ny makker. 25 Omskrivning (gruppeaktivitet) Opgaven arbejder videre med omskrivningen af uægte brøker og blandede tal. Forklaringer til fremgangsmåderne kan tage udgangspunkt i aktiviteten med mønter og varer. 26 Regn og forklar (paraktivitet) Eleverne bruger her erfaringerne fra opgave 25. Der er flere måder at angribe opgaven på. De kan enten omskrive til uægte brøker og regne udtrykket ud og dernæst evt. forkorte resultatet eller omskrive det til et blandet tal. Eleverne kan også vælge en mere visuel fremgangsmåde, hvor brøkerne udregnes for sig og dernæst de hele tal. Endelig kan eleverne vælge at tegne skitser af de blandede tal og lægge mere til ved at tegne eller trække fra ved at strege ud. 27 Alder (gruppeaktivitet)

5 Opgaven arbejder med addition og subtraktion af blandede tal, hvor brøkdelene har samme nævner. Som i opgave 26 er der flere fremgangsmåder. Hvis eleverne forkorter brøkerne, kan de nemt ændre dem tilbage til 12.-dele. I opgave g vil der for nogle elever være forskel på, hvilken metode de foretrækker, afhængigt af om der er overgang eller ej. 28 Lejrskolen Eleverne arbejder videre med addition og subtraktion af blandede tal, hvor brøkdelene har forskellige nævner. 29 Sum og differens og kopiark 2.11 (gruppeaktivitet) De 12 brikker lægges på bordet med bagsiden opad. Der vendes to brikker og parvis udregnes sum og differens. Brug evt. lommeregneren til at kontrollere resultaterne, da eleverne herved også lærer at indtaste blandede tal. 30 Rosas hyldeblomstsaft Opgaven kan løses på flere måder. Eleverne kan vælge at multiplicere eller addere. Resultatet omskrives fra uægte brøk til blandet tal. 31 Regn og tegn med Rosa (paraktivitet) Der arbejdes videre med hyldeblomstsaften fra opgave 30. Eleverne tegner sig frem til løsningerne i opgaven 32 Multiplikation (paraktivitet) Eleverne skal komme frem til regneregler for multiplikation af to uægte brøker samt multiplikation af to blandede tal. Reglerne hænges op i klassen. 33 Multiplikation med blandede tal Opgaverne løses ved at gøre brug af flere regneregler på en gang. Opgaverne kan løses på flere måder. 34 Vend og regn (gruppeaktivitet) Eleverne skal selv lave regnestykker som indeholder blandede tal ud fra et givet resultat. Brøk, decimaltal og procent I hverdagen 35 Collage (klasseaktivitet) Opslaget starter med en klasseaktivitet, hvor eleverne skal finde eksempler fra hverdagen, hvor der anvendes procenttal. 36 Matchspil og kopiark 2.12 (gruppeaktivitet) Brikkerne på kopiarket fordeles mellem eleverne i gruppen. Der trækkes på skift en brik fra den person, som sidder til højre. Et stik består af 3 brikker med samme talværdi repræsenteret som brøk, decimaltal og procent. Stik lægges ned, og der spilles, til alle stik er fundet. 37 I rækkefølge og kopiark 2.13, 2.14 og 2.15 (gruppeaktivitet) De 30 brikker fra kopiark 2.13 og 2.14 er hele klassens bunke, hvorfra hver elev trækker en brik. Hver elev får desuden 2 blanke brikker, hvorpå der skrives det tilsvarende decimaltal og procenttal. Alle brikkerne blandes og deles ud, så hver gruppe får 3 brikker pr. person. Eleverne trækker på skift en brik, som de omskriver til de to andre repræsentationer og forklarer, hvordan det gøres. Til sidst lægges alle gruppens brikker i størrelsesorden på bordet. 38 Klip (paraktivitet) Eleverne finder hverdagsrepræsentationer af procentbegrebet i medierne og fremstiller figurer, som viser procentdelen. Alle udklippene kan samles til en collage, som hænges op i klassen. 39 Procentdelen Eleverne arbejder med simpel procentregning i en hverdagskontekst. 40 Tættest på og kopiark 2.16 (paraktivitet)

6 Brikkerne fra kopiarket lægges med bagsiden opad på bordet. Et kort vendes, og det angiver det tal, som den ene spiller skal nærme sig. Der vendes nu en brik ad gangen, som lægges sammen undervejs, indtil spilleren siger stop. Forskellen på de to tal er strafpoint 41 Repræsentationer (paraktivitet) Her trænes i, hvornår de forskellige repræsentationer anvendes hensigtsmæssigt i hverdagskonteksten. 42 Varedeklarationer Eleverne lærer at læse varedeklarationer samt kritisk forholde sig til de forskellige måder, indholdet kan være repræsenteret på. Procentregning 43 Tændstikspil (gruppeaktivitet) Her er der fokus på omregninger mellem antal og procent. 44 Rabat og kopiark 2.17 og 2.18 (paraktivitet) Brikkerne fra kopiarket lægges i to bunker. En bunke med procenttal og en bunke med priser på varer. På skift trækkes en brik fra hver bunke. Skemaet på kopiark 2.18 udfyldes. 45 Juleaften (paraktivitet) Opgaven arbejder med udsagn og diagrammer, som eleverne aflæser for at udføre beregningerne. 46 Udsalg (paraktivitet) Eleverne arbejder med procentbegrebet, som de kender det fra udsalg i butikker. Opgaven lægger op til, at der i klassen tales om forskellene på 50 % rabat og op til 50 % rabat. Lommeregnerne bruges til opgaverne, og eleverne ledes frem til anvendelsen af procenttastens funktion, hvis de ikke kender den i forvejen. 47 Få procenter og kopiark 2.19 (paraktivitet) Eleverne beregner 100 %, når en procentdel er kendt. Procenttallene på pladen er valgt for at fremme hovedregning % Der beregnes helheder, når procentdele er kendte. Lommeregneren må gerne anvendes. 49 Restaurant (paraktivitet) Ud fra en hverdagskontekst udregnes helheden, når procentdelen er kendt. 50 Fattigdom og kopiark 2.20 (klasseaktivitet) Oplysningerne om alle landes andele af fattige samt befolkningstal indtastes i et regneark. Regnearkets funktioner anvendes til at beregne antal fattige. Regnearket bruges desuden til at fremstille et diagram. Opgaven leder eleverne over i en kritisk stillingstagen til forskellige diagrammers budskaber. Procentregning 51 Smart-tv Eleverne beregner to produkters nedsættelse i pris og procentdel. Desuden skal eleverne beregne sig frem til en ny udsalgspris på en vare, hvis besparelsen i procent på begge varer skal være den samme. 52 Pakkepost Procentberegning hvor 100 % findes, når det kendte antal er 120 %. Fremskrivning i tilsvarende tidsperioder (5 år) med samme procentdel (120 %) i regneark. 53 Reklamebureauet og kopiark 2.21 Eleverne skal rette førpris, nupris eller besparelse i procent, så oplysningerne ud for hver vare passer sammen. De bestemmer selv, hvilke af de tre ting, de vil rette, dog kan der evt. stilles krav om, at der mindst skal være en ændring af hver kategori.

7 54 Julegaver (gruppeaktivitet) Der arbejdes videre med procentuel stigning og fald. Eleverne får en forståelse for, hvilket tal de skriver i nævneren, når de beregner procentuel stigning og fald. Det tal, som er udgangspunktet, skrives i nævneren. 55 Verdens befolkning og kopiark 2.22 (paraktivitet) Eleverne arbejder med faglig læsning, hvor de skal finde svar på spørgsmålene ud fra teksten på kopiarket. 56 Løs min opgave og kopiark 2.23 (klasseaktivitet) Opgaven er en opsamling af hele kapitlet om brøker, decimaltal og procent. Alle elever får kopiarket med opgaver, som andre i klassen skal svare på. Hver elev må kun løse en opgave pr. ark, men må selv bestemme hvilken. Aktiviteten fortsætter til alle har fået udfyldt arket. Bliver man færdig, går man stadig rundt og hjælper de sidste. Skriftlig problemløsning 1 Spar på el og vand Der arbejdes med faglig læsning ved tabeller og tekstuddrag, som omsættes til matematik i form af diagrammer og beregninger.

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing 10 Skitur til Østrig Faglige mål Kapitlet Skitur til Østrig tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Budget og opsparing: kunne udarbejde budget og regnskab, kende forskel på de to begreber samt vide

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen.

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen. Basisblokke addition bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen. Basisblokke - decimaltal bunker osv. Det kan desuden vise decimaler og dermed give eleven visuel støtte

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

En uægte brøk er en brøk der stadig kan forkortes ned til et blandet tal og som er større end 1. 17 Eksempel: Uægte brøk: 12

En uægte brøk er en brøk der stadig kan forkortes ned til et blandet tal og som er større end 1. 17 Eksempel: Uægte brøk: 12 7.,. og 9. klasse Regler for brøker Ægte og uægte brøker En ægte brøk er en brøk mellem 0 og. Ægte brøk Ægte brøk til mindste forkortelse (reduktion) 9 En uægte brøk er en brøk der stadig kan forkortes

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

brøker trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

brøker trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik brøker trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik brøker, trin 1 ISBN: 978-87-92488-04-6 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13 Fagårsplan 2010/2011 Matematik 6.A. B side 1 af 8 Brian Sørensen (BS) Kongeskær SkoleNord 32 33 Cirklen 34 35 eleverne tager manglende prøver eleverne og læreren sætter mål for årets arbejde i matematik

Læs mere

Grundlæggende færdigheder

Grundlæggende færdigheder Regnetest A: Grundlæggende færdigheder Træn og Test Niveau: 7. klasse Uden brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

9 Statistik og sandsynlighed

9 Statistik og sandsynlighed Side til side-vejledning 9 Statistik og sandsynlighed Faglige mål Kapitlet Statistik og sandsynlighed tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Deskriptorer: kunne gennemføre og beskrive en statistisk

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3.

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. Den tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1.klasse

Læs mere

PROCENTREGNING DEFINITION AF PROCENT. Procentregning er også brøkregning

PROCENTREGNING DEFINITION AF PROCENT. Procentregning er også brøkregning 2.7.7 PROCENTREGNING Procentregning er også brøkregning Brøkdele kan også angives som procent. Oftest er det lettere at forstå end brøkdele. Procenter bruges overalt, idet det er lettere at foretage sammenligninger.

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 5. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Årsplan 1. klasse Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Bageriet Loppearabere marked ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger

Læs mere

FAGLIG REGNING Pharmakon, farmakonomuddannelsen september 2007

FAGLIG REGNING Pharmakon, farmakonomuddannelsen september 2007 FAGLIG REGNING Pharmakon, farmakonomuddannelsen september 2007 Indholdsfortegnelse Side De fire regningsarter... 3 Flerleddede størrelser... 5 Talbehandling... 8 Forholdsregning... 10 Procentregning...

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Ligninger og brøker. Matematik 7.-9. klasse

Ligninger og brøker. Matematik 7.-9. klasse Ligninger og brøker Matematik 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

Lektion 5 Procentregning

Lektion 5 Procentregning Lektion 5 Procentregning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Find et antal procent af Procent, brøk og decimaltal Hvor mange procent udgør..? Find det hele Promille Moms Ændring i procent Forskel i

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt brikkerne til regning & matematik tal og algebra 2+ preben bernitt brikkerne. Tal og algebra 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-35-0 2008 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt

Læs mere

Procentregning. Procent Side 36

Procentregning. Procent Side 36 Procentregning Find et antal procent af.... 37 Procent, brøk og decimaltal... 38 Hvor mange procent udgør..?... 39 Find det hele..... 40 Promille... 40 Moms... 41 Forskel i procent... 42 Ændring i procent...

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker. Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Matematik på VUC Modul 2 Opgaver

Matematik på VUC Modul 2 Opgaver Procentregning Find et antal procent af...55 Procent brøk og decimaltal...58 Hvor mange procent udgør?...60 Find det hele...6 Promille...64 Moms...65 Blandede opgaver...66 Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen,

Læs mere

Komplekse tal. Jan Scholtyßek 29.04.2009

Komplekse tal. Jan Scholtyßek 29.04.2009 Komplekse tal Jan Scholtyßek 29.04.2009 1 Grundlag Underlige begreber er det, der opstår i matematikken. Blandt andet komplekse tal. Hvad for fanden er det? Lyder...komplekst. Men bare roligt. Så komplekst

Læs mere

Matematisk opmærksomhed

Matematisk opmærksomhed Tælle og systematisere tal. Tælle i trin på 5 og 10 Kender i nogle tal? Hvor mange forskellige tal kender I? (forskellen på tal og grundtal) Hvad kan I tælle til? Kender I nogle store tal? Kan I tælle

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

FlexMatematik B. Introduktion

FlexMatematik B. Introduktion Introduktion TI-89 er fra start indstillet til at åbne skrivebordet med de forskellige applikationer, når man taster. Almindelige regneoperationer foregår på hovedskærmen som fås ved at vælge applikationen

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau af Kenneth Hansen 1. Basis Jorden elektron Hvor mange elektroner svarer Jordens masse til? 1. Basis 1.0 Indledning 1.1 Tal 1. Brøker 1. Reduktioner 11

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Ligning med + - / hvor x optræder 1 gang... 3 IT-programmer

Læs mere

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2 Matematik Grundforløbet (2) y 2 Q 1 a y 1 P b x 1 x 2 (1) Mike Auerbach Matematik: Grundforløbet 1. udgave, 2014 Disse noter er skrevet til matematikundervisning i grundforløbet på stx og kan frit anvendes

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster?

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Oplæg I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Hvordan ser I mulighederne i at stimulere elevernes tænkning og udvikle deres arbejdsmåde, når de

Læs mere

Brøker og forholdstal

Brøker og forholdstal Brøker og forholdstal Hvad er brøker... Forlænge og forkorte... Udtage brøkdele... Forholdstal... Uægte brøker og blandede tal... Brøker og decimaltal... Regning med brøker plus og minus... Regning med

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Matematik Test 6. 6.1. Talskrivning: 6.2 Sandt eller falskt udsagn. 30 mm = 3 cm 500 m = 5 km 3 ton = 300 Kg. 4 dm > 80 mm 3000 m < 3 km 2 cm > 10 mm

Matematik Test 6. 6.1. Talskrivning: 6.2 Sandt eller falskt udsagn. 30 mm = 3 cm 500 m = 5 km 3 ton = 300 Kg. 4 dm > 80 mm 3000 m < 3 km 2 cm > 10 mm 1 Denne PDF fil består af 1. Evalueringstest ( side 1-5) 2. Elevstatusark (side 6) 3. Eksempler på henvisningsopgaver (s. 7-12 ) - vist med fed/kursiv skrift på statusarket. Matematik Test 6 Navn: Klasse

Læs mere

Paradigmer til faget Matematik, modul 1

Paradigmer til faget Matematik, modul 1 Paradigmer til faget Matematik, modul 1 Fag Matematik modul 1 Fagets formål Formålet med undervisningen i matematik er at styrke de studerendes matematiske kompetencer ud fra de forudsætninger, de har.

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Affine - et krypteringssystem

Affine - et krypteringssystem Affine - et krypteringssystem Matematik, når det er bedst Det Affine Krypteringssystem (Affine Cipher) Det Affine Krypteringssystem er en symmetrisk monoalfabetisk substitutionskode, der er baseret på

Læs mere

Matematik. på AVU. Eksempler til niveau G, F, E og D. Niels Jørgen Andreasen

Matematik. på AVU. Eksempler til niveau G, F, E og D. Niels Jørgen Andreasen Matematik på AVU Eksempler til niveau G, F, E og D Niels Jørgen Andreasen Om brug af denne eksempelsamling Matematik-niveauerne på Almen Voksenuddannelse hedder nu Basis, G og FED. Indtil sommeren 009

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner.

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner. 1 En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner. af Ulrich Christiansen, sem.lekt. KDAS. Den traditionelle tallinjemodel, hvor tallene svarer til punkter langs tallinjen, dækker fornuftigt (R,

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen Lærervejledning Træn matematik på computer Materialet består af 31 selvrettende emner til brug i matematikundervisningen i overbygningen. De fleste emner består af 3 sider med stigende sværhedsgrad. I

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Excel 2007 (5): Formler, diagrammer og tips

Excel 2007 (5): Formler, diagrammer og tips Excel 2007 (5): Formler, diagrammer og tips HUSK AT: Man kan godt skrive flere linjer under hinanden i den samme celle. Marker den pågældende celle (evt. flere celler) og vælg "Ombryd tekst" på fanebladet

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Årsplan for matematik 10. klassetrin. 2012 2013 v. CJU

Årsplan for matematik 10. klassetrin. 2012 2013 v. CJU Årsplan for matematik 10. klassetrin 2012 2013 v. CJU Når dette skoleår er omme, så er det målet, at undervisningen har bidraget til, at formålet for faget er opfyldt: Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige aktiviteter igennem skoleforløbet på Gribskov Skole fra hold 1 til hold 4. På Gribskov Skole skal børnene

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

Kapital- og rentesregning

Kapital- og rentesregning Rentesregning Rettet den 28-12-11 Kapital- og rentesregning Kapital- og rentesregning Navngivning ved rentesregning I eksempler som Niels Oles, hvor man indskyder en kapital i en bank (én gang), og banken

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere