Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012.
|
|
- Ellen Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det talte ord gælder. FORMAND FOR REALKREDITRÅDET KONCERNCHEF PETER ENGBERG JENSEN Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde september 2012 Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde En særlig velkomst til Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn, som deltager i Realkreditrådets årsmøde for første gang, og en særlig velkomst til Nationalbankdirektør Nils Bernstein, som deltager for sidste gang i sin egenskab af nationalbankdirektør. Vi glæder os som altid til at høre jeres indlæg og få en opdatering på regeringens og Nationalbankens tanker om dansk økonomi- og kapitalmarked lige nu. Efter de tre traditionelle indlæg ser jeg frem til at byde velkommen til Jens Tolckmitt, der er direktør for den tyske hypotekforening. Jens Tolckmitt vil tale om den tyske realkreditmodel, herunder de kommende EU-krav til den finansielle sektor". Spørgsmålet om den internationale udvikling og ikke mindst udviklingen i realkreditsystemerne i de lande, som vi normalt sammenligner os med, er hyper aktuelt for tiden. Det vil derfor også være en væsentlig del af min tale at omtale dansk realkredit i et internationalt perspektiv. Mange af de spørgsmål, som vi i dag skal håndtere og mange af de udfordringer, som dansk realkredit i dag har, indeholder en international dimension enten fordi de internationale regler ændres, eller fordi vi i sammenligning med andre obligationsudstedere skal kunne klare os i en relativ test. Indledningsvist vil jeg ganske kort sætte scenen og se,
2 hvor langt vi er lige nu i den internationale krise. Derefter vil jeg omtale den seneste udvikling i dansk realkredit og på baggrund heraf kommentere de udfordringer, som vi står med netop nu. Det er med til at sætte vores fokusområder, som jeg afslutningsvis ganske kort vil omtale. 2. Krisen hvor står vi nu? For dem, der husker godt, vil man se, at der er tale om genbrug den samme planche brugte jeg også sidste år. Med en undtagelse sidste år hed overskriften finanskrisen nu hedder den krisen. Vi har siden april 2011, hvor vi sidst afholdt årsmøde i Realkreditrådet, bevæget os igennem en europæisk statsgælds- og eurokrise, hvis omfang og betydning vi aldrig havde forestillet os og måske endnu ikke helt har forstået størrelsen af. Og alle fire elementer af krisen, der fortsat er i spil udviklingen i den europæiske statsgæld og markedet for statsobligationer, krisen på de finansielle markeder, effekten på den økonomiske udvikling og behovet for genopretning samt arbejdet med ny regulering har omfattende betydning for realkreditinstitutternes virksomhed. Den europæiske gældskrise, som her er illustreret ved renteudviklingen på statsobligationer, betyder flere ting for realkreditten: 1. Den makroøkonomiske udvikling og dermed grundlaget for vores forretningsudvikling vil i mange år frem være karakteriseret af lav vækst, fordi stigninger i den økonomiske aktivitet vil blive brugt til at reducere statsgælden. 2. Vi skal udstede vores obligationer i et stresset
3 kapitalmarked med de effekter, som det har. 3. På den lidt "positive" side kan man sige, at vi ikke længere behøver at dokumentere, at når man internationalt skal udforme likviditetsregler, er det obligationers kvalitet og ikke navnet statsobligation eller realkreditobligation der skal være det afgørende. Finanskrisen eksisterer også fortsat. De to figurer illustrerer meget godt, hvad der måske er blandt de største udfordringer for alle kreditinstitutter og for realkreditten lige nu. 1. Fortsat høje omkostninger for almindelig seniorgæld og for ansvarlig kapital som vi vel og mærke skal have mere og mere af. 2. Hvilket blandt andet skyldes et ikke eksisterende interbankmarked på grund af manglende tillid i det finansielle system efter finanskrisen. Det illustreres nedenfor af den Europæiske Centralbanks balance, der på samme tid indeholder store aktiv- og passivposter. Det manglende internetbankmarked er også illustreret af den aktuelle debat om Libor- og Cibor- og Euriborrenter m.v. Grundforudsætningen for vores virksomhed er naturligvis den økonomiske aktivitet og her er vi også fortsat præget af krisen. Vi ligger i Danmark fortsat 4 % under den økonomiske aktivitet før finanskrisen. For realkreditten betyder det, at vi har tab i de områder af dansk økonomi, hvor vækstfaldet er størst på private lån uden for de store økonomiske centre i Danmark og i de små erhvervsvirksomheder. Og sidst men ikke mindst er der de effekter af krisen, der har optaget os på de seneste årsmøder, og som fortsat er uafklaret nemlig spørgsmålet om ny international regulering. Vi er "kun" nået til spørgsmålet om ansvarlig långivning og MiFid-regler, mens de rigtig tunge spørgsmål omkring likviditet og kapital måske nok efterhånden er indarbejdet i de finansielle markeder men vi kender ikke
4 den endelige regulering. Og det får helt afgørende betydning for vores udvikling, økonomi og udlånsmuligheder, hvilket jeg skal vende tilbage til. Efter denne status på den generelle udvikling vil jeg herefter vende mig mod den seneste udvikling specifikt for dansk realkredit. 3. Dansk realkredit 2011 status Vi kan vel i dansk realkredit bryste os af, at vi har været i stand til at fastholde et stigende udlån igennem den økonomiske krise, så vores udlån i procent af nationalproduktet faktisk er vokset fra 119 % i 2007 til i dag 134 % - mens pengeinstitutternes udlån i samme periode er faldet fra 79 til 69 %. Den samlede kreditgivning i samfundet har således været stort set uændret i forhold til nationalproduktet igennem den finansielle krise. Væksten i realkredittens udlån er sket både på privatområdet og på erhvervsområdet faktisk procentvist mest på erhverv. Jeg tror, at man må sige, at det har været godt for dansk økonomi, at vi har haft et realkreditsystem, der igennem den økonomiske krise har kunnet agere reservehjul på kreditmarkedet. Det har samtidig bragt vore udlån i procent af nationalproduktet endnu højere op, hvilket vi lidt paradoksalt fra tid til anden er blevet lidt kritiseret for. Vi har samtidig været begunstiget af, at renten på vores lån har været praktisk taget konstant faldende siden slutningen af Det er både et resultat af gode balancer i dansk økonomi generelt men det er også effekten af et godt dansk realkreditsystem, fordi omkring 15 % af alle realkreditobligationer er ejet af udenlandske investorer.
5 Tiltroen til dansk realkredit er også et resultat af en god kredithistorie. Vi har konstateret stigende tab, men i 2011 udgjorde de konstaterede tab i procent af den samlede udestående realkreditmængde alene 0,1 %. Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner er steget og nu stabilt men langt fra det niveau, vi så i begyndelsen af '90'erne. Og restanceprocenten er faktisk faldende siden toppen i Når vi konstaterer tab, blandt andet på privatområdet, er det typisk i de områder af landet, hvor der er nettofraflytning og tabene bliver procentvis meget store, når de først optræder. Det er også udtryk for, at den væsentligste risiko for os er større begivenheder i familiers grundforhold skilsmisse, arbejdsløshed etc., der kræver fraflytning og dermed salg af familiens ejendom i et område, hvor der er nettofraflytning og dermed ingen købere. Som tidligere nævnt er der imidlertid stor forskel på udviklingen på ejendomsmarkedet i de forskellige dele af Danmark. Det påvirker vore tab, det påvirker prisudviklingen, og det påvirker liggetider og handelsmuligheder. Ser man således på vores sidste statistik over udbuddet af ejendomme til salg har praktisk taget ingen ejendomme været til salg i mere end to år i det østlige Danmark, mens andelen er over 20 % i andre dele af landet. Det er også baggrunden for, at vi i Realkreditrådet kan støtte de tanker om muligheder for ophævelse af bopælspligt i nogle områder af landet, hvor efterspørgslen og udbuddet på ejerboligmarkedet ikke mødes for tiden, fordi befolkningstallet er faldende og ejendomme derfor står tomme. 4. Udfordringer i Danmark og internationalt
6 Kigger vi på sektorens udvikling igennem den seneste periode, må vi således objektivt konstatere, at det faktisk er gået meget godt. Vi har udvidet aktiviteten, prisen på vores produkter er faldet, tabene har været håndterbare. Og dog. Vi har som det fremgår af presseklippet - en udfordring og det er at forklare, hvorfor det går godt og forklare, hvorfor vi ikke står på en boble, der kan briste hvert øjeblik. De spørgsmål, der ofte rejses, går på omfanget af variabelt forrentede lån, omfanget af afdragsfrie lån, den fortsatte risiko for et prismæssigt sammenfald på boligmarkedet og størrelsen af den samlede gæld i samfundet, som vi har været med til at yde. Vi ved godt i realkreditten, at det samlede system ville være lidt sikrere og den langsigtede balance lidt bedre, hvis andelen af fastforrentede lån blev højere, og andelen af afdragsfrie lån blev mindre. Og det er også min opfattelse, at der blandt de danske realkreditinstitutter er en drejning over mod långivning og rådgivning, der peger i den retning. Mine efterfølgende kommentarer er derfor ikke et forsøg på at afvise, at vi godt må tænke mod mere afdrag og mere rentesikkerhed. Jeg vil imidlertid sætte lidt tal på den danske udvikling og situation, og se den i forhold til lande, som vi normalt sammenligner os med. Andelen af rentetilpasningslån har været kraftigt voksende. Figuren ovenfor viser bruttoudlånet fordelt på lånetyper og selv om andelen af fastforrentede lån er voksende, er det i dag som bekendt væsentligt lavere end for 10 år siden. Andelen af afdragsfrie lån har været stigende gennem de sidste år. Fra 45 % i 2007 til 56 % i dag men synes på
7 vej til en stabilisering. De danske ejendomspriser har været stigende i alt 150 % fra 1996 til 2006 og er derefter faldet ca. 20 % fra toppen. Nogle hævder, at de vil falde yderligere vores opfattelse er nok, at der er mange tegn på en stabilisering. Gælden har været voksende igennem de senere år. Den samlede formue er faldet siden toppen i Jeg vil herefter sætte udviklingen i Danmark for variabelt forrentede lån, afdragsfrihed, gæld og ejendomspriser lidt i perspektiv. Ofte tegnes der i den offentlige debat et billede af, at alle boligejere i Danmark har F1-lån. Sådan er virkeligheden ikke. Ser vi på det samlede udstående udlån til ejerboliger, udgør F1-lånene 31 pct., mens 22 % har længereløbende rentetilpasningslån og 14 % har lån med renteloft. Tager vi over sundet til Sverige, er billedet et helt andet. Mange vil tro, at her er sikkerheden større svensk økonomi er berømmet for tiden men omkring 60 % af samtlige bolån i Sverige er ydet ved tremåneders renter, der er meget mere volatile, end det vi kender i Danmark. Så procenten er højere og rentebindingen er kortere. Og set i forhold til en række andre europæiske lande, hvor vi ser en højere andel af korte lån med variabel rente, er vi ikke mere rentefølsomme. Det er således kun Tyskland og Benelux, hvor andelen af lån med rentebinding op til et år er mindre. Sammenligner man danskernes gæld med udlandet kan man se, at Danmark har en højere nettoformue end Sverige og Tyskland i denne lille sammenligning overgås vi kun af oliestaten Norge!
8 Ser vi på den danske udlånsvækst er det endelig interessant, at væksten ikke var specielt højere her end i de øvrige nordiske lande. Til gengæld er væksten i udlånet faldet markant mere i Danmark efter krisen, når man ser det samlede kreditmarked. Vender vi os endelig mod ejendomspriserne, viser den internationale udvikling, at det ikke kun er et dansk fænomen med stigende priser. Det danske ejendomsmarked har med andre ord ikke været specielt overophedet i sammenligning med andre lande. Undtagelsen er naturligvis Tyskland, hvor ejendomspriserne har ligget fuldstændigt stabile. Det er der mange forskellige grunde til men i forhold til de øvrige nordiske lande er vi ikke løbet hurtigere siden 1996 og vi synes nu tilpasset til en ny økonomisk virkelighed noget de måske endnu har til gode hos nogle af vore naboer. Jeg nævner ikke det her for at sige, at den hellige grav er velforvaret, og at vi bare kan hvile på laurbærrene. Men mere for at sige, at det fremherskende billede af, at dansk realkredit i de senere år har skabt en ryggesløs kredit- og udlånspolitik til alt for høje ejendomspriser ikke holder, når vi sammenligner os med udlandet. Men vi vil naturligvis gerne diskutere og kigge på, om vi kan foretage tilpasninger, der gør, at andelen af rentetilpasning og afdragsfrihed bliver lidt anderledes. I den forbindelse vil jeg gerne nævne, at erhvervs- og vækstministeren nu har lagt op til, at god skik reglerne ændres, således at man for at kunne få et realkreditlån skal kunne betale ydelsen på et lån med fast rente og afdrag. Det ser vi selvfølgelig positivt på, ikke mindst fordi realkreditinstitutterne i forvejen kreditvurderer efter dette princip. Derved har institutterne indirekte taget højde for rentestigninger, da renten på et fastforrentet lån er højere
9 end på F1-lånene. I forbindelse med ændringen af god skik reglerne lægger vi vægt på, at det fortsat er det enkelte instituts kreditpolitik, fx krav til rådighedsbeløb, der er udgangspunktet for rådgivningen. Et andet område, der har været fokus på, har været effekten på obligationsmarkedet af de meget store rentetilpasningsauktioner sidst på året. Vi har tidligere sagt, at en samlet auktion i december også set med vores øjne er uhensigtsmæssig og derfor har vi igennem de sidste par år arbejdet på at sprede refinansieringen. Det betyder, at en tredjedel i dag er flyttet fra december til andre tidspunkter. Det er en proces, der tager noget tid men vi vil gøre, hvad vi kan for at bevæge os i den retning. Jeg har hidtil alene fokuseret på de nationale udfordringer og vil nu vende mig mod nogle af de udfordringer, der er er skabt af internationale forhold. Et af dem er kravet om supplerende sikkerhedsstillelse. Det blev introduceret i 2007 i forbindelse med SDOlovgivningens gennemførelse i Danmark og det betyder, at danske realkreditinstitutter i dag skal lægge i alt 110 mia. kr. som ekstra sikkerhed i kapitalcentre i forbindelse med faldende ejendomspriser. Det er en ekstra sikkerhedsstillelse, som vi i bund og grund ikke mener, at vi får noget for. I stedet har det medført øgede omkostninger og en likviditetsrisiko for dansk realkredit, som vi ikke havde tidligere vi ved godt, at det er internationalt skabt men vi synes, at det er overflødigt, og vi vil gøre, hvad vi kan for at mindske skaderne. Et andet spørgsmål, som vil få stor betydning i de kommende år og allerede har det er stigende
10 kapitalkrav. Planchen her viser, hvad der blev vist på EU's økonomi- og finansministermøde i slutningen af juni måned og illustrerer, at de fremtidige kapitalkrav vil betyde op imod en fordobling af den kapital, som skal være til stede for at låne ud i den finansielle sektor. Samtidig erindrer jeg om, at prisen for kapital er steget betragteligt igennem de seneste år. Det får en betydning på kreditudbudet og priserne det kan ikke være anderledes det er simpel matematik. For få år siden var kravet til egenkapital 8 % af de vægtede aktiver og en del af kapitalen kunne lånes med et risikotillæg mellem en halv og en procent. I 2019 bliver kapitalkravet næsten fordoblet og risikotillæget på kapital er ti-doblet i forhold til før finanskrisen. Et andet spørgsmål, som vi løbende har drøftet, er de kommende likviditetsregler under CRD-IV eller Basel III. Det er spørgsmålet om at få godkendt danske realkreditobligationer eller realkreditobligationer generelt som likvide aktiver af særlig høj kvalitet for at sikre, at de fortsat kan indgå som likviditetsresserve i kreditinstitutter. Desuden er der den såkaldte lange likviditetsregel, NSFR. Her er problemet at få sikret, at danske etårige realkreditobligationer bliver betragtet som stabilt funding. Det er vores opfattelse, at den lovgivning, som netop nu forberedes i EU, bevæger sig i vores retning men intet er sikkert. Og vi skal fortsætte den aktive indsats for at forklare vores system, så vi ikke kommer i problemer. Og spørgsmålet om at holde fast og fortsætte arbejdet med at sikre dansk realkredit er ikke blevet mindre af de forslag om en europæisk bankunion og et fælles europæisk banktilsyn, som netop er fremsat. Realkreditrådet har ikke en fast mening om, om Danmark skal deltage i et fælles banktilsyn men gør vi det, er det vigtigt, at en sådan
11 myndighed ikke indfører detaljerede fællesregler for alle kreditinstitutter, som dansk realkredit ikke kan passe ind i netop disse spørgsmål, som vi har arbejdet for at sikre i Europaparlamentet, Kommissionen og EBA. 5. Hvad er vores fokusområder? Dette leder mig frem til afsluttende at give et ganske kort overblik over de fokusområder, som vi har i realkreditten netop nu. For det første er der kapitalkravene. Det er nok ikke der, hvor vi vil gøre vores største indsats vi vil næppe fra dansk realkredit have mulighed for at påvirke de generelle regler om krav til kapital. Så er der likviditetsreglerne. Fra dansk side er der som nævnt arbejdet intensivt på, at danske realkreditobligationer bliver anerkendt som det de er, nemlig ultralikvide aktiver og stabil finansiering. Det er vigtigt, at vi i det kommende forløb holder fast i en tilfredsstillende løsning af de danske problemstillinger og at vi får fulgt sagen helt til dørs. Der er rigtig meget på spil. Hvis danske realkreditobligationer ikke anerkendes som ultralikvide aktiver, kan banker og realkreditinstitutter kun investere i danske realkreditobligationer i et begrænset omfang. For låntagerne vil det betyde dyrere bolig- og ejendomsfinansiering. SIFI Et tredje fokuspunkt er de systemisk vigtige kreditinstitutter. Da det danske realkreditmarked har en så stor og væsentlig rolle i den samlede danske økonomi, arbejder vi for at sikre, at alle realkreditinstitutter bliver klassificeret som systemisk vigtige. Nogle har måske den opfattelse, at det at være et SIFIinstitut er ensbetydende med at modtage en statsgaranti. Det er ikke tilfældet. Et SIFI-insititut er derimod et kreditinstitut, der har en sådan størrelse og betydning, at
12 reglerne omkring driften af instituttet skal være udformet på en sådan måde, at man aldrig kommer i problemer. Det drejer sig om kapitalkrav, ledelse og muligheder for kontrolleret nedlukning i den værste situation. Disse regler har vi faktisk allerede for en stor dels vedkommende i dansk realkredit gennem vores struktur med kapitalcentre, særligt dækkede obligationer og realkreditobligationer og balanceprincip og det betyder, at vi har mulighed for at indgå under SIFI-systemetet relativt enkelt. Kapitalinstrumenter Et fjerde fokuspunkt er muligheden for adgangen til kapital og likviditet. Lov om finansiel virksomhed er for tiden under ændring således, at vi kan anvende Junior Covered Bonds generelt til låneoptagelse i vore kapitalcentre. Men det gælder også adgangen til at belåne aktiver i Nationalbanken. Pengeinstitutterne fik i 2011 adgang til at belåne udlån af god bonitet, hvilket kan anvendes til at opfylde likviditetsregler. Realkreditinstitutterne ønsker principielt en konkurrencemæssig ligestilling her. Og endelig har vi fokus på, at adgangen til egenkapital også for ikke børsnoterede selskaber bliver mulig ikke mindst i lyset af kravet til stigende egenkapital som forventet under CRDIV. Mærkning af lån Et femte fokusområde er Finanstilsynets trafiklysmærkning af boliglån. Alle boliglån skal fremover mærkes med grøn gul rød, afhængig af Finanstilsynets vurdering af den samlede risiko ved lånene for låntagerne Det er vigtigt for dansk realkredit, at låntagerne fortsat forstår, at der er forskellige fordele og ulemper ved de forskellige lån det gælder om at finde det lån, der passer til den enkelte. Rådgivningen bør tage udgangspunkt i den enkeltes økonomi og livssituation, hvilket den meget forenklede mærkningsordning nok ikke afspejler.
13 Rating i lovgivningen Trods intentioner om det modsatte i EU, tillægges ratings fortsat vægt i ny finansiel lovgivning og risikerer dermed at få konkret og bindende betydning for kapitalkravet på de værdipapirer, som selskaberne investerer deres midler i. Realkreditrådet er imod denne udvikling og arbejder løbende på at gøre opmærksom på de meget negative konsekvenser. Den store udfordring er de såkaldte klippeeffekter. Hvis et ratingbureau pludselig ændrer metode, kan det betyde, at der fra den ene dag til den anden opstår store ændringer i kapitalkrav. Ratings i lovgivningen risikerer dermed at forstærke finansielle udsving fordi de tvinger markederne til at agere massivt og i samlet flok. Aktivitet i yderområder Realkreditinstitutterne har været beskyldt for ikke at låne ud til bestemte lokalområder, de små øer eller særlige postnumre. Men der gives på trods af yderområdernes udfordringer med fraflytning og lav omsættelighed realkreditlån i alle dele af Danmark. Også på de danske småøer. Der er altså ingen sorte pletter på landkortet. Jeg vil gerne takke erhvervs- og vækstminister Ole Sohn og minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen for et godt samarbejde for at få belyst denne problematik og få sat den i perspektiv forhold til udfordringerne i yderområderne. 6. Afslutning Jeg vil gerne takke alle for et godt samarbejde herhjemme, men ikke mindst på den internationale front. Men selv om vi ikke er i mål endnu vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige stor tak for den kæmpe indsats, der er lagt for dagen fra både hjemlige politikere, embedsmænd og danske europaparlamentarikere. Til slut vil jeg gerne sige en særlig tak til Nils Bernstein,
14 der jo er her for sidste gang i sin egenskab af nationalbankdirektør.
Dansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereFormanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2016. 7.
Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2016 7. april 2016 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereNye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV)
Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV) De internationale anbefalinger til nye likviditets- og kapitaldækningsregler for banker og realkreditinstitutter vil føre
Læs mereRealkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.
København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med
Læs mereDen klassiske danske realkreditmodel
Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 3332 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...
Læs mere6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE
26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K
Status for HP Hedge ultimo juli 2011 I juli opnåede afdelingen et afkast på 0,35% og har dermed givet et afkast i 2011 på 3,73%. Kilde: Egen produktion At afdelingen har haft positivt afkast i en måned
Læs mereMere robust ejendomsfinansiering
Finanstilsynet 11. september 2014 Mere robust ejendomsfinansiering Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser for realkreditvirksomhed med forhøjet
Læs mereInvestorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012
Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten
Læs mereHøring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant
Læs mere40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente
NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket
Læs mereFinansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Michael Friis Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om store engagementer Generelle bemærkninger Finansrådet vil gerne indledningsvist
Læs mereNils Bernsteins indlæg ved Realkreditrådets årsmøde onsdag den 26. september 2012
DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins indlæg ved Realkreditrådets årsmøde onsdag den 26. september 2012 DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i verdensøkonomien var i første halvår 2012 svagere end ventet, og faldt
Læs mereBetingelser for et godt realkreditsystem
Betingelser for et godt realkreditsystem Koncernchef Peter Engberg Jensen 29. marts 2011 Hvad vil det sige at have verdens bedste realkreditsystem? I låntagernes øjne? Fra investorernes synsvinkel? Fra
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mere1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10
Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets
Læs mereFastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten
P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån
Læs mereMinisterens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30.
Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30. [DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at komme og give mit besyv med på dansk aktionærforenings årsdag. Man
Læs mereFormanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.
Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens
Læs mereMulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling
Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering
Læs mereRealkreditrådets årsberetning
2 13 14 Realkreditrådets årsberetning Indhold Profil af Realkreditrådet 04 Formandens udtalelse 05 Kampen for de danske realkreditobligationer 06 Lov om håndtering af refinansieringsrisiko 08 Tilsynsdiamant
Læs mereSamråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008
PRESSEBRIEFING: TORSDAG, DEN 16. APRIL 2009 Synovate-undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 Hovedkonklusioner Opsparing og investering frem for forbrug
Læs mere. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald
5. feb. 2016. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder såvel som private boligejere de senere år har benyttet de ekstremt
Læs mereKvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser
December 2013 Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser Af Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk og Natasha Thaysen, stud.oecon.agro., nrth@di.dk Bestyrelserne i de store danske selskaber
Læs mereLANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012
LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereMænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?
2. januar 216 Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? En til tider hørt anekdote fra hverdagen er, at mænd generelt er mere risikovillige end kvinder. Det afholder vi os i sagens natur fra
Læs mere25. august 2011. 1. Baggrund
25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereÆndring af balanceprincip til det overordnede balanceprincip vil også gælde øvrige realkreditobligationer udstedt af Nykredit.
Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer 7. februar 2007 16. august 2007 Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt
Læs mereStore forskelle i salgstider
NR. 1 JANUAR 2014 Store forskelle i salgstider I de større danske byer tager det under et år at sælge en bolig. I yderområder tager det over fire år. Realkreditforeningen har udarbejdet en analyse af,
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q1 2011
Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer
Læs mereKvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET
Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar September måned er overstået og ud over at markere afslutningen på 3. kvartal, som må siges at være et volatilt kvartal,
Læs mereTre pile i den rigtige retning
P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har
Læs mereSamrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig
Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereEt portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger
Analyse februar 2012 Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Investering i forening er et alternativ til at spare direkte op i aktier og obligationer. Når investor
Læs mereAsset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013
Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad
Læs mereBARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED
BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED Afrapportering fra arbejdsgruppen om konkurrence på realkreditmarkedet JUNI 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING... 4 2. INDLEDNING...
Læs mereEfterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne
NR. 9 NOVEMBER 2015 Efterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne De færreste har lyst til at købe et hus med en ruin som nærmeste nabo. Udviklingen af nedrivningsmodne
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013
DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,
Læs mereBoligmarkedet nu og fremover
Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger
Læs mereOg naturligvis en velkomst til alle øvrige deltagere, herunder pressen, der har glædet os ved at være her i dag.
Det talte ord gælder. Formand for Realkreditrådet Koncernchef Peter Engberg Jensen Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 23.april 2009 Velkomst Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde.
Læs mereAntallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning
3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på
Læs mereSikkerhed i danske covered bonds
Sikkerhed i danske covered bonds Morten Bækmand, afdelingschef Finansafdelingen Den Danske Finansanalytikerforening 23. oktober 28 af d n a t s e b s t i d re k y N f ga n e i l m b o m d o e nd Tr e j
Læs mereudsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån
Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede
Læs mereRAPPORT. Arbejdsgruppen om kreditinstitutter og supplerende sikkerhedsstillelse
RAPPORT Arbejdsgruppen om kreditinstitutter og supplerende sikkerhedsstillelse MAJ 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 KAPITEL 2 LOVGIVNING OG AKTUELLE KRAV TIL SUPPLERENDE
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2010
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2010 Torsdag den 22. april 2010 Ingeniørforeningens Mødecenter DISPOSITION DEL 1.: FINANSKRISEN HVOR LANGT ER VI? DEL 2.: REALKREDITTEN UNDER FINANSKRISEN DEL 3.: SDO-EVALUERINGEN
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om
Læs mereting Foreningen Nykredit arbejder for
ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereImplementering af boligkreditdirektivet
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø 26. november 2014 lhj Implementering af boligkreditdirektivet Vi takker for muligheden for at kommentere regeringens lovforslag om gennemførelse af boligkreditdirektivet.
Læs mereREALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014
REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed
Læs mereHøringsnotat: Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Finanstilsynet 2. december 2014 BANK A Høringsnotat: Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Finanstilsynet
Læs mereWorkshop - Realkredit. Arne Jacobsens Allé 7, 5. sal 2300 København S info@stubkjaer-nielsen.dk www.stubkjaer-nielsen.dk Tlf.
Workshop - Realkredit Arne Jacobsens Allé 7, 5. sal 2300 København S info@stubkjaer-nielsen.dk www.stubkjaer-nielsen.dk Tlf. 5050 6060 Workshop - Realkredit Agenda: Bestyrelsesarbejdet på efterskolen Finansiel
Læs mereRealkreditrådetberetning2008
Realkreditrådetberetning Udgivet af Realkreditrådet Grafisk Design Jørn Moesgård as Foto Lars Nybøll Tryk EJ Graphic A/S ISSN nr. 1901-8703 Indholdsfortegnelse 03 Realkreditrådets forretningsgrundlag og
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereEt portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger
Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor
Læs mereSpecielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris
NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.
Læs mererealkreditten 05 Formandens udtalelse Markedsudvikling Finansiel lovgivning Kapitaldækning og regnskab Forbrugerforhold Værdipapirmarkedet
realkreditten 05 realkreditten 05 Formandens udtalelse Markedsudvikling Ejerboligmarkedet 8 Realkreditinstitutternes udlån 12 Kundeundersøgelse 15 Obligationer 17 Regnskab og solvens 19 Finansiel lovgivning
Læs mereStigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk
30-04-2014 NR. 4 MAJ 2014 Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk I 2013 blev der afdraget det højeste niveau af obligationsrestgælden siden 2006. Samlet set steg boligejernes afdrag for fjerde
Læs mereInvesteringsfondsbranchens årsmøde 21. april 2015.
Det talte ord gælder Investeringsfondsbranchens årsmøde 21. april 2015. Mundtlig beretning ved formanden for Investeringsfondsbranchen, direktør Tage Fabrin-Brasted, Nykredit Invest DIAS 1 Risikospredning
Læs mereREALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016
REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereHandels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink
Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014
DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering
Læs mere8. oktober 2014 Finanstilsynet Århusgade København Ø
8. oktober 2014 Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Ulrik Nødgaard Sendt pr. e-mail: uln@ftnet.dk Forslag til en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Finanstilsynet har den 11. september
Læs mereKonverteringsgevinster og tillægsbelåning
Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater
Læs mere29. mar. 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
29. mar. 2016. Sommerhusejere er ældre og vælger mere risiko på realkreditlånet Påsken har netop passeret, og traditionen tro er påsken sæsonåbner for årets bolighandler, da de fleste boliger handles fra
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2007
Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. til
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 89 Bilag 7 Offentligt (01) Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlan og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel
Læs mereINDIVIDUELT KAPITALBEHOV
WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt
Læs mereFORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,
Læs mereSDO-lovgivningen og dens betydning
SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret
Læs mereFinanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om
Læs mereReguleringsperspektiver på dansk realkredit
Reguleringsperspektiver på dansk realkredit Vicedirektør Lars Waalen Sandberg 2. marts 2010 Agenda: Konsekvenser af SDO-loven Dansk realkredit i hovedtræk Hvad er udfordringerne med SDO-loven? Kommentarer
Læs mereRealkreditinstitutter. Markedsudvikling 2009
Realkreditinstitutter Markedsudvikling 2009 1. Konklusioner... 3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber... 4 Tabel 1: Realkreditinstitutternes årsregnskaber, 2005-2009... 5 Boks 1.
Læs mereAnalyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012
Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Mine analyser Når danske pengeinstitutter aflægger rapport om deres
Læs mereNotat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019
x½ Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat,
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereUdlandet og det danske ejerboligmarked. v. Jens Hauch, vicedirektør i Kraka
Udlandet og det danske ejerboligmarked v. Jens Hauch, vicedirektør i Kraka Udenlandske investeringer Bankkriser Migration Ejerboligmarkedet i Danmark International økonomi Agglomeration Realpris ejerlejligheder
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereVi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at:
Kapitalforvaltningen Aktiv eller passiv investering Aktiv eller passiv investering I TryghedsGruppen er vi hverken for eller imod passiv investering. Vi forholder os i hvert enkelt tilfælde til, hvad der
Læs mereHvad er en obligation?
Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder
Læs mereLangfristet ErhvervsFinansiering A/S
I Langfristet ErhvervsFinansiering ( LEF ) langfristet lånefinansiering til små- og mellemstore virksomheder (SMV er) Ambitionen er at skabe en alternativ finansieringskilde Finanskrisen har for mange
Læs mereDanske investeringsforeninger tal og tendenser 2010
Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste
Læs mere