Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012."

Transkript

1 Det talte ord gælder. FORMAND FOR REALKREDITRÅDET KONCERNCHEF PETER ENGBERG JENSEN Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde september 2012 Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde En særlig velkomst til Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn, som deltager i Realkreditrådets årsmøde for første gang, og en særlig velkomst til Nationalbankdirektør Nils Bernstein, som deltager for sidste gang i sin egenskab af nationalbankdirektør. Vi glæder os som altid til at høre jeres indlæg og få en opdatering på regeringens og Nationalbankens tanker om dansk økonomi- og kapitalmarked lige nu. Efter de tre traditionelle indlæg ser jeg frem til at byde velkommen til Jens Tolckmitt, der er direktør for den tyske hypotekforening. Jens Tolckmitt vil tale om den tyske realkreditmodel, herunder de kommende EU-krav til den finansielle sektor". Spørgsmålet om den internationale udvikling og ikke mindst udviklingen i realkreditsystemerne i de lande, som vi normalt sammenligner os med, er hyper aktuelt for tiden. Det vil derfor også være en væsentlig del af min tale at omtale dansk realkredit i et internationalt perspektiv. Mange af de spørgsmål, som vi i dag skal håndtere og mange af de udfordringer, som dansk realkredit i dag har, indeholder en international dimension enten fordi de internationale regler ændres, eller fordi vi i sammenligning med andre obligationsudstedere skal kunne klare os i en relativ test. Indledningsvist vil jeg ganske kort sætte scenen og se,

2 hvor langt vi er lige nu i den internationale krise. Derefter vil jeg omtale den seneste udvikling i dansk realkredit og på baggrund heraf kommentere de udfordringer, som vi står med netop nu. Det er med til at sætte vores fokusområder, som jeg afslutningsvis ganske kort vil omtale. 2. Krisen hvor står vi nu? For dem, der husker godt, vil man se, at der er tale om genbrug den samme planche brugte jeg også sidste år. Med en undtagelse sidste år hed overskriften finanskrisen nu hedder den krisen. Vi har siden april 2011, hvor vi sidst afholdt årsmøde i Realkreditrådet, bevæget os igennem en europæisk statsgælds- og eurokrise, hvis omfang og betydning vi aldrig havde forestillet os og måske endnu ikke helt har forstået størrelsen af. Og alle fire elementer af krisen, der fortsat er i spil udviklingen i den europæiske statsgæld og markedet for statsobligationer, krisen på de finansielle markeder, effekten på den økonomiske udvikling og behovet for genopretning samt arbejdet med ny regulering har omfattende betydning for realkreditinstitutternes virksomhed. Den europæiske gældskrise, som her er illustreret ved renteudviklingen på statsobligationer, betyder flere ting for realkreditten: 1. Den makroøkonomiske udvikling og dermed grundlaget for vores forretningsudvikling vil i mange år frem være karakteriseret af lav vækst, fordi stigninger i den økonomiske aktivitet vil blive brugt til at reducere statsgælden. 2. Vi skal udstede vores obligationer i et stresset

3 kapitalmarked med de effekter, som det har. 3. På den lidt "positive" side kan man sige, at vi ikke længere behøver at dokumentere, at når man internationalt skal udforme likviditetsregler, er det obligationers kvalitet og ikke navnet statsobligation eller realkreditobligation der skal være det afgørende. Finanskrisen eksisterer også fortsat. De to figurer illustrerer meget godt, hvad der måske er blandt de største udfordringer for alle kreditinstitutter og for realkreditten lige nu. 1. Fortsat høje omkostninger for almindelig seniorgæld og for ansvarlig kapital som vi vel og mærke skal have mere og mere af. 2. Hvilket blandt andet skyldes et ikke eksisterende interbankmarked på grund af manglende tillid i det finansielle system efter finanskrisen. Det illustreres nedenfor af den Europæiske Centralbanks balance, der på samme tid indeholder store aktiv- og passivposter. Det manglende internetbankmarked er også illustreret af den aktuelle debat om Libor- og Cibor- og Euriborrenter m.v. Grundforudsætningen for vores virksomhed er naturligvis den økonomiske aktivitet og her er vi også fortsat præget af krisen. Vi ligger i Danmark fortsat 4 % under den økonomiske aktivitet før finanskrisen. For realkreditten betyder det, at vi har tab i de områder af dansk økonomi, hvor vækstfaldet er størst på private lån uden for de store økonomiske centre i Danmark og i de små erhvervsvirksomheder. Og sidst men ikke mindst er der de effekter af krisen, der har optaget os på de seneste årsmøder, og som fortsat er uafklaret nemlig spørgsmålet om ny international regulering. Vi er "kun" nået til spørgsmålet om ansvarlig långivning og MiFid-regler, mens de rigtig tunge spørgsmål omkring likviditet og kapital måske nok efterhånden er indarbejdet i de finansielle markeder men vi kender ikke

4 den endelige regulering. Og det får helt afgørende betydning for vores udvikling, økonomi og udlånsmuligheder, hvilket jeg skal vende tilbage til. Efter denne status på den generelle udvikling vil jeg herefter vende mig mod den seneste udvikling specifikt for dansk realkredit. 3. Dansk realkredit 2011 status Vi kan vel i dansk realkredit bryste os af, at vi har været i stand til at fastholde et stigende udlån igennem den økonomiske krise, så vores udlån i procent af nationalproduktet faktisk er vokset fra 119 % i 2007 til i dag 134 % - mens pengeinstitutternes udlån i samme periode er faldet fra 79 til 69 %. Den samlede kreditgivning i samfundet har således været stort set uændret i forhold til nationalproduktet igennem den finansielle krise. Væksten i realkredittens udlån er sket både på privatområdet og på erhvervsområdet faktisk procentvist mest på erhverv. Jeg tror, at man må sige, at det har været godt for dansk økonomi, at vi har haft et realkreditsystem, der igennem den økonomiske krise har kunnet agere reservehjul på kreditmarkedet. Det har samtidig bragt vore udlån i procent af nationalproduktet endnu højere op, hvilket vi lidt paradoksalt fra tid til anden er blevet lidt kritiseret for. Vi har samtidig været begunstiget af, at renten på vores lån har været praktisk taget konstant faldende siden slutningen af Det er både et resultat af gode balancer i dansk økonomi generelt men det er også effekten af et godt dansk realkreditsystem, fordi omkring 15 % af alle realkreditobligationer er ejet af udenlandske investorer.

5 Tiltroen til dansk realkredit er også et resultat af en god kredithistorie. Vi har konstateret stigende tab, men i 2011 udgjorde de konstaterede tab i procent af den samlede udestående realkreditmængde alene 0,1 %. Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner er steget og nu stabilt men langt fra det niveau, vi så i begyndelsen af '90'erne. Og restanceprocenten er faktisk faldende siden toppen i Når vi konstaterer tab, blandt andet på privatområdet, er det typisk i de områder af landet, hvor der er nettofraflytning og tabene bliver procentvis meget store, når de først optræder. Det er også udtryk for, at den væsentligste risiko for os er større begivenheder i familiers grundforhold skilsmisse, arbejdsløshed etc., der kræver fraflytning og dermed salg af familiens ejendom i et område, hvor der er nettofraflytning og dermed ingen købere. Som tidligere nævnt er der imidlertid stor forskel på udviklingen på ejendomsmarkedet i de forskellige dele af Danmark. Det påvirker vore tab, det påvirker prisudviklingen, og det påvirker liggetider og handelsmuligheder. Ser man således på vores sidste statistik over udbuddet af ejendomme til salg har praktisk taget ingen ejendomme været til salg i mere end to år i det østlige Danmark, mens andelen er over 20 % i andre dele af landet. Det er også baggrunden for, at vi i Realkreditrådet kan støtte de tanker om muligheder for ophævelse af bopælspligt i nogle områder af landet, hvor efterspørgslen og udbuddet på ejerboligmarkedet ikke mødes for tiden, fordi befolkningstallet er faldende og ejendomme derfor står tomme. 4. Udfordringer i Danmark og internationalt

6 Kigger vi på sektorens udvikling igennem den seneste periode, må vi således objektivt konstatere, at det faktisk er gået meget godt. Vi har udvidet aktiviteten, prisen på vores produkter er faldet, tabene har været håndterbare. Og dog. Vi har som det fremgår af presseklippet - en udfordring og det er at forklare, hvorfor det går godt og forklare, hvorfor vi ikke står på en boble, der kan briste hvert øjeblik. De spørgsmål, der ofte rejses, går på omfanget af variabelt forrentede lån, omfanget af afdragsfrie lån, den fortsatte risiko for et prismæssigt sammenfald på boligmarkedet og størrelsen af den samlede gæld i samfundet, som vi har været med til at yde. Vi ved godt i realkreditten, at det samlede system ville være lidt sikrere og den langsigtede balance lidt bedre, hvis andelen af fastforrentede lån blev højere, og andelen af afdragsfrie lån blev mindre. Og det er også min opfattelse, at der blandt de danske realkreditinstitutter er en drejning over mod långivning og rådgivning, der peger i den retning. Mine efterfølgende kommentarer er derfor ikke et forsøg på at afvise, at vi godt må tænke mod mere afdrag og mere rentesikkerhed. Jeg vil imidlertid sætte lidt tal på den danske udvikling og situation, og se den i forhold til lande, som vi normalt sammenligner os med. Andelen af rentetilpasningslån har været kraftigt voksende. Figuren ovenfor viser bruttoudlånet fordelt på lånetyper og selv om andelen af fastforrentede lån er voksende, er det i dag som bekendt væsentligt lavere end for 10 år siden. Andelen af afdragsfrie lån har været stigende gennem de sidste år. Fra 45 % i 2007 til 56 % i dag men synes på

7 vej til en stabilisering. De danske ejendomspriser har været stigende i alt 150 % fra 1996 til 2006 og er derefter faldet ca. 20 % fra toppen. Nogle hævder, at de vil falde yderligere vores opfattelse er nok, at der er mange tegn på en stabilisering. Gælden har været voksende igennem de senere år. Den samlede formue er faldet siden toppen i Jeg vil herefter sætte udviklingen i Danmark for variabelt forrentede lån, afdragsfrihed, gæld og ejendomspriser lidt i perspektiv. Ofte tegnes der i den offentlige debat et billede af, at alle boligejere i Danmark har F1-lån. Sådan er virkeligheden ikke. Ser vi på det samlede udstående udlån til ejerboliger, udgør F1-lånene 31 pct., mens 22 % har længereløbende rentetilpasningslån og 14 % har lån med renteloft. Tager vi over sundet til Sverige, er billedet et helt andet. Mange vil tro, at her er sikkerheden større svensk økonomi er berømmet for tiden men omkring 60 % af samtlige bolån i Sverige er ydet ved tremåneders renter, der er meget mere volatile, end det vi kender i Danmark. Så procenten er højere og rentebindingen er kortere. Og set i forhold til en række andre europæiske lande, hvor vi ser en højere andel af korte lån med variabel rente, er vi ikke mere rentefølsomme. Det er således kun Tyskland og Benelux, hvor andelen af lån med rentebinding op til et år er mindre. Sammenligner man danskernes gæld med udlandet kan man se, at Danmark har en højere nettoformue end Sverige og Tyskland i denne lille sammenligning overgås vi kun af oliestaten Norge!

8 Ser vi på den danske udlånsvækst er det endelig interessant, at væksten ikke var specielt højere her end i de øvrige nordiske lande. Til gengæld er væksten i udlånet faldet markant mere i Danmark efter krisen, når man ser det samlede kreditmarked. Vender vi os endelig mod ejendomspriserne, viser den internationale udvikling, at det ikke kun er et dansk fænomen med stigende priser. Det danske ejendomsmarked har med andre ord ikke været specielt overophedet i sammenligning med andre lande. Undtagelsen er naturligvis Tyskland, hvor ejendomspriserne har ligget fuldstændigt stabile. Det er der mange forskellige grunde til men i forhold til de øvrige nordiske lande er vi ikke løbet hurtigere siden 1996 og vi synes nu tilpasset til en ny økonomisk virkelighed noget de måske endnu har til gode hos nogle af vore naboer. Jeg nævner ikke det her for at sige, at den hellige grav er velforvaret, og at vi bare kan hvile på laurbærrene. Men mere for at sige, at det fremherskende billede af, at dansk realkredit i de senere år har skabt en ryggesløs kredit- og udlånspolitik til alt for høje ejendomspriser ikke holder, når vi sammenligner os med udlandet. Men vi vil naturligvis gerne diskutere og kigge på, om vi kan foretage tilpasninger, der gør, at andelen af rentetilpasning og afdragsfrihed bliver lidt anderledes. I den forbindelse vil jeg gerne nævne, at erhvervs- og vækstministeren nu har lagt op til, at god skik reglerne ændres, således at man for at kunne få et realkreditlån skal kunne betale ydelsen på et lån med fast rente og afdrag. Det ser vi selvfølgelig positivt på, ikke mindst fordi realkreditinstitutterne i forvejen kreditvurderer efter dette princip. Derved har institutterne indirekte taget højde for rentestigninger, da renten på et fastforrentet lån er højere

9 end på F1-lånene. I forbindelse med ændringen af god skik reglerne lægger vi vægt på, at det fortsat er det enkelte instituts kreditpolitik, fx krav til rådighedsbeløb, der er udgangspunktet for rådgivningen. Et andet område, der har været fokus på, har været effekten på obligationsmarkedet af de meget store rentetilpasningsauktioner sidst på året. Vi har tidligere sagt, at en samlet auktion i december også set med vores øjne er uhensigtsmæssig og derfor har vi igennem de sidste par år arbejdet på at sprede refinansieringen. Det betyder, at en tredjedel i dag er flyttet fra december til andre tidspunkter. Det er en proces, der tager noget tid men vi vil gøre, hvad vi kan for at bevæge os i den retning. Jeg har hidtil alene fokuseret på de nationale udfordringer og vil nu vende mig mod nogle af de udfordringer, der er er skabt af internationale forhold. Et af dem er kravet om supplerende sikkerhedsstillelse. Det blev introduceret i 2007 i forbindelse med SDOlovgivningens gennemførelse i Danmark og det betyder, at danske realkreditinstitutter i dag skal lægge i alt 110 mia. kr. som ekstra sikkerhed i kapitalcentre i forbindelse med faldende ejendomspriser. Det er en ekstra sikkerhedsstillelse, som vi i bund og grund ikke mener, at vi får noget for. I stedet har det medført øgede omkostninger og en likviditetsrisiko for dansk realkredit, som vi ikke havde tidligere vi ved godt, at det er internationalt skabt men vi synes, at det er overflødigt, og vi vil gøre, hvad vi kan for at mindske skaderne. Et andet spørgsmål, som vil få stor betydning i de kommende år og allerede har det er stigende

10 kapitalkrav. Planchen her viser, hvad der blev vist på EU's økonomi- og finansministermøde i slutningen af juni måned og illustrerer, at de fremtidige kapitalkrav vil betyde op imod en fordobling af den kapital, som skal være til stede for at låne ud i den finansielle sektor. Samtidig erindrer jeg om, at prisen for kapital er steget betragteligt igennem de seneste år. Det får en betydning på kreditudbudet og priserne det kan ikke være anderledes det er simpel matematik. For få år siden var kravet til egenkapital 8 % af de vægtede aktiver og en del af kapitalen kunne lånes med et risikotillæg mellem en halv og en procent. I 2019 bliver kapitalkravet næsten fordoblet og risikotillæget på kapital er ti-doblet i forhold til før finanskrisen. Et andet spørgsmål, som vi løbende har drøftet, er de kommende likviditetsregler under CRD-IV eller Basel III. Det er spørgsmålet om at få godkendt danske realkreditobligationer eller realkreditobligationer generelt som likvide aktiver af særlig høj kvalitet for at sikre, at de fortsat kan indgå som likviditetsresserve i kreditinstitutter. Desuden er der den såkaldte lange likviditetsregel, NSFR. Her er problemet at få sikret, at danske etårige realkreditobligationer bliver betragtet som stabilt funding. Det er vores opfattelse, at den lovgivning, som netop nu forberedes i EU, bevæger sig i vores retning men intet er sikkert. Og vi skal fortsætte den aktive indsats for at forklare vores system, så vi ikke kommer i problemer. Og spørgsmålet om at holde fast og fortsætte arbejdet med at sikre dansk realkredit er ikke blevet mindre af de forslag om en europæisk bankunion og et fælles europæisk banktilsyn, som netop er fremsat. Realkreditrådet har ikke en fast mening om, om Danmark skal deltage i et fælles banktilsyn men gør vi det, er det vigtigt, at en sådan

11 myndighed ikke indfører detaljerede fællesregler for alle kreditinstitutter, som dansk realkredit ikke kan passe ind i netop disse spørgsmål, som vi har arbejdet for at sikre i Europaparlamentet, Kommissionen og EBA. 5. Hvad er vores fokusområder? Dette leder mig frem til afsluttende at give et ganske kort overblik over de fokusområder, som vi har i realkreditten netop nu. For det første er der kapitalkravene. Det er nok ikke der, hvor vi vil gøre vores største indsats vi vil næppe fra dansk realkredit have mulighed for at påvirke de generelle regler om krav til kapital. Så er der likviditetsreglerne. Fra dansk side er der som nævnt arbejdet intensivt på, at danske realkreditobligationer bliver anerkendt som det de er, nemlig ultralikvide aktiver og stabil finansiering. Det er vigtigt, at vi i det kommende forløb holder fast i en tilfredsstillende løsning af de danske problemstillinger og at vi får fulgt sagen helt til dørs. Der er rigtig meget på spil. Hvis danske realkreditobligationer ikke anerkendes som ultralikvide aktiver, kan banker og realkreditinstitutter kun investere i danske realkreditobligationer i et begrænset omfang. For låntagerne vil det betyde dyrere bolig- og ejendomsfinansiering. SIFI Et tredje fokuspunkt er de systemisk vigtige kreditinstitutter. Da det danske realkreditmarked har en så stor og væsentlig rolle i den samlede danske økonomi, arbejder vi for at sikre, at alle realkreditinstitutter bliver klassificeret som systemisk vigtige. Nogle har måske den opfattelse, at det at være et SIFIinstitut er ensbetydende med at modtage en statsgaranti. Det er ikke tilfældet. Et SIFI-insititut er derimod et kreditinstitut, der har en sådan størrelse og betydning, at

12 reglerne omkring driften af instituttet skal være udformet på en sådan måde, at man aldrig kommer i problemer. Det drejer sig om kapitalkrav, ledelse og muligheder for kontrolleret nedlukning i den værste situation. Disse regler har vi faktisk allerede for en stor dels vedkommende i dansk realkredit gennem vores struktur med kapitalcentre, særligt dækkede obligationer og realkreditobligationer og balanceprincip og det betyder, at vi har mulighed for at indgå under SIFI-systemetet relativt enkelt. Kapitalinstrumenter Et fjerde fokuspunkt er muligheden for adgangen til kapital og likviditet. Lov om finansiel virksomhed er for tiden under ændring således, at vi kan anvende Junior Covered Bonds generelt til låneoptagelse i vore kapitalcentre. Men det gælder også adgangen til at belåne aktiver i Nationalbanken. Pengeinstitutterne fik i 2011 adgang til at belåne udlån af god bonitet, hvilket kan anvendes til at opfylde likviditetsregler. Realkreditinstitutterne ønsker principielt en konkurrencemæssig ligestilling her. Og endelig har vi fokus på, at adgangen til egenkapital også for ikke børsnoterede selskaber bliver mulig ikke mindst i lyset af kravet til stigende egenkapital som forventet under CRDIV. Mærkning af lån Et femte fokusområde er Finanstilsynets trafiklysmærkning af boliglån. Alle boliglån skal fremover mærkes med grøn gul rød, afhængig af Finanstilsynets vurdering af den samlede risiko ved lånene for låntagerne Det er vigtigt for dansk realkredit, at låntagerne fortsat forstår, at der er forskellige fordele og ulemper ved de forskellige lån det gælder om at finde det lån, der passer til den enkelte. Rådgivningen bør tage udgangspunkt i den enkeltes økonomi og livssituation, hvilket den meget forenklede mærkningsordning nok ikke afspejler.

13 Rating i lovgivningen Trods intentioner om det modsatte i EU, tillægges ratings fortsat vægt i ny finansiel lovgivning og risikerer dermed at få konkret og bindende betydning for kapitalkravet på de værdipapirer, som selskaberne investerer deres midler i. Realkreditrådet er imod denne udvikling og arbejder løbende på at gøre opmærksom på de meget negative konsekvenser. Den store udfordring er de såkaldte klippeeffekter. Hvis et ratingbureau pludselig ændrer metode, kan det betyde, at der fra den ene dag til den anden opstår store ændringer i kapitalkrav. Ratings i lovgivningen risikerer dermed at forstærke finansielle udsving fordi de tvinger markederne til at agere massivt og i samlet flok. Aktivitet i yderområder Realkreditinstitutterne har været beskyldt for ikke at låne ud til bestemte lokalområder, de små øer eller særlige postnumre. Men der gives på trods af yderområdernes udfordringer med fraflytning og lav omsættelighed realkreditlån i alle dele af Danmark. Også på de danske småøer. Der er altså ingen sorte pletter på landkortet. Jeg vil gerne takke erhvervs- og vækstminister Ole Sohn og minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen for et godt samarbejde for at få belyst denne problematik og få sat den i perspektiv forhold til udfordringerne i yderområderne. 6. Afslutning Jeg vil gerne takke alle for et godt samarbejde herhjemme, men ikke mindst på den internationale front. Men selv om vi ikke er i mål endnu vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige stor tak for den kæmpe indsats, der er lagt for dagen fra både hjemlige politikere, embedsmænd og danske europaparlamentarikere. Til slut vil jeg gerne sige en særlig tak til Nils Bernstein,

14 der jo er her for sidste gang i sin egenskab af nationalbankdirektør.

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2016. 7.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2016. 7. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2016 7. april 2016 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Investorernes syn på realkreditobligationer Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Det seneste årti havde fokus på boligejerne Der er udviklet mange nye interessante

Læs mere

Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV)

Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV) Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV) De internationale anbefalinger til nye likviditets- og kapitaldækningsregler for banker og realkreditinstitutter vil føre

Læs mere

Den klassiske danske realkreditmodel

Den klassiske danske realkreditmodel Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 3332 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet. København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus 15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K Status for HP Hedge ultimo juli 2011 I juli opnåede afdelingen et afkast på 0,35% og har dermed givet et afkast i 2011 på 3,73%. Kilde: Egen produktion At afdelingen har haft positivt afkast i en måned

Læs mere

Mere robust ejendomsfinansiering

Mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet 11. september 2014 Mere robust ejendomsfinansiering Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser for realkreditvirksomhed med forhøjet

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Betingelser for et godt realkreditsystem

Betingelser for et godt realkreditsystem Betingelser for et godt realkreditsystem Koncernchef Peter Engberg Jensen 29. marts 2011 Hvad vil det sige at have verdens bedste realkreditsystem? I låntagernes øjne? Fra investorernes synsvinkel? Fra

Læs mere

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant

Læs mere

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets

Læs mere

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Michael Friis Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om store engagementer Generelle bemærkninger Finansrådet vil gerne indledningsvist

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Nils Bernsteins indlæg ved Realkreditrådets årsmøde onsdag den 26. september 2012

Nils Bernsteins indlæg ved Realkreditrådets årsmøde onsdag den 26. september 2012 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins indlæg ved Realkreditrådets årsmøde onsdag den 26. september 2012 DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i verdensøkonomien var i første halvår 2012 svagere end ventet, og faldt

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

Realkreditrådets årsberetning

Realkreditrådets årsberetning 2 13 14 Realkreditrådets årsberetning Indhold Profil af Realkreditrådet 04 Formandens udtalelse 05 Kampen for de danske realkreditobligationer 06 Lov om håndtering af refinansieringsrisiko 08 Tilsynsdiamant

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån

Læs mere

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013 Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7

Læs mere

Ændring af balanceprincip til det overordnede balanceprincip vil også gælde øvrige realkreditobligationer udstedt af Nykredit.

Ændring af balanceprincip til det overordnede balanceprincip vil også gælde øvrige realkreditobligationer udstedt af Nykredit. Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer 7. februar 2007 16. august 2007 Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed

Læs mere

BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED

BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED Afrapportering fra arbejdsgruppen om konkurrence på realkreditmarkedet JUNI 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING... 4 2. INDLEDNING...

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 PRESSEBRIEFING: TORSDAG, DEN 16. APRIL 2009 Synovate-undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 Hovedkonklusioner Opsparing og investering frem for forbrug

Læs mere

Og naturligvis en velkomst til alle øvrige deltagere, herunder pressen, der har glædet os ved at være her i dag.

Og naturligvis en velkomst til alle øvrige deltagere, herunder pressen, der har glædet os ved at være her i dag. Det talte ord gælder. Formand for Realkreditrådet Koncernchef Peter Engberg Jensen Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 23.april 2009 Velkomst Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Store forskelle i salgstider

Store forskelle i salgstider NR. 1 JANUAR 2014 Store forskelle i salgstider I de større danske byer tager det under et år at sælge en bolig. I yderområder tager det over fire år. Realkreditforeningen har udarbejdet en analyse af,

Læs mere

ting Foreningen Nykredit arbejder for

ting Foreningen Nykredit arbejder for ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste

Læs mere

Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET

Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar September måned er overstået og ud over at markere afslutningen på 3. kvartal, som må siges at være et volatilt kvartal,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2010

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2010 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2010 Torsdag den 22. april 2010 Ingeniørforeningens Mødecenter DISPOSITION DEL 1.: FINANSKRISEN HVOR LANGT ER VI? DEL 2.: REALKREDITTEN UNDER FINANSKRISEN DEL 3.: SDO-EVALUERINGEN

Læs mere

Tre pile i den rigtige retning

Tre pile i den rigtige retning P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? 2. januar 216 Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? En til tider hørt anekdote fra hverdagen er, at mænd generelt er mere risikovillige end kvinder. Det afholder vi os i sagens natur fra

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det

Læs mere

8. oktober 2014 Finanstilsynet Århusgade København Ø

8. oktober 2014 Finanstilsynet Århusgade København Ø 8. oktober 2014 Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Ulrik Nødgaard Sendt pr. e-mail: uln@ftnet.dk Forslag til en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Finanstilsynet har den 11. september

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald

. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald 5. feb. 2016. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder såvel som private boligejere de senere år har benyttet de ekstremt

Læs mere

Høringsnotat: Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter

Høringsnotat: Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Finanstilsynet 2. december 2014 BANK A Høringsnotat: Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Finanstilsynet

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Sikkerhed i danske covered bonds

Sikkerhed i danske covered bonds Sikkerhed i danske covered bonds Morten Bækmand, afdelingschef Finansafdelingen Den Danske Finansanalytikerforening 23. oktober 28 af d n a t s e b s t i d re k y N f ga n e i l m b o m d o e nd Tr e j

Læs mere

Tak for invitationen til at drøfte lovforslag L 165, der udvider lånegrænsen for realkreditbelåning af sommerhuse fra 60 til 75 pct.

Tak for invitationen til at drøfte lovforslag L 165, der udvider lånegrænsen for realkreditbelåning af sommerhuse fra 60 til 75 pct. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 165 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 9. april 2017 Samråd i ERU den 7. april 2017 Spørgsmål A og B stillet

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Når vi løfter blikket og ser på verden omkring os, må vi konstatere, at det er vanskelige

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

realkreditten 05 Formandens udtalelse Markedsudvikling Finansiel lovgivning Kapitaldækning og regnskab Forbrugerforhold Værdipapirmarkedet

realkreditten 05 Formandens udtalelse Markedsudvikling Finansiel lovgivning Kapitaldækning og regnskab Forbrugerforhold Værdipapirmarkedet realkreditten 05 realkreditten 05 Formandens udtalelse Markedsudvikling Ejerboligmarkedet 8 Realkreditinstitutternes udlån 12 Kundeundersøgelse 15 Obligationer 17 Regnskab og solvens 19 Finansiel lovgivning

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Realkreditrådetberetning2008

Realkreditrådetberetning2008 Realkreditrådetberetning Udgivet af Realkreditrådet Grafisk Design Jørn Moesgård as Foto Lars Nybøll Tryk EJ Graphic A/S ISSN nr. 1901-8703 Indholdsfortegnelse 03 Realkreditrådets forretningsgrundlag og

Læs mere

RAPPORT. Arbejdsgruppen om kreditinstitutter og supplerende sikkerhedsstillelse

RAPPORT. Arbejdsgruppen om kreditinstitutter og supplerende sikkerhedsstillelse RAPPORT Arbejdsgruppen om kreditinstitutter og supplerende sikkerhedsstillelse MAJ 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 KAPITEL 2 LOVGIVNING OG AKTUELLE KRAV TIL SUPPLERENDE

Læs mere

Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse februar 2012 Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Investering i forening er et alternativ til at spare direkte op i aktier og obligationer. Når investor

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor

Læs mere

-Det talte ord gælder-

-Det talte ord gælder- Mundtlig beretning, Realkreditrådets årsmøde 26. september 2013 v. næstformand i Realkreditrådet, administrerende direktør Sven A. Blomberg, BRFkredit a/s Velkomst -Det talte ord gælder- Jeg vil gerne

Læs mere

FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014

FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014 FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I den seneste tid har frygten for et årti med lav eller ingen vækst i Europa spredt sig til den brede offentlighed. Der tales

Læs mere

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at:

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at: Kapitalforvaltningen Aktiv eller passiv investering Aktiv eller passiv investering I TryghedsGruppen er vi hverken for eller imod passiv investering. Vi forholder os i hvert enkelt tilfælde til, hvad der

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Reguleringsperspektiver på dansk realkredit

Reguleringsperspektiver på dansk realkredit Reguleringsperspektiver på dansk realkredit Vicedirektør Lars Waalen Sandberg 2. marts 2010 Agenda: Konsekvenser af SDO-loven Dansk realkredit i hovedtræk Hvad er udfordringerne med SDO-loven? Kommentarer

Læs mere

Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser

Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser December 2013 Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser Af Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk og Natasha Thaysen, stud.oecon.agro., nrth@di.dk Bestyrelserne i de store danske selskaber

Læs mere

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning 3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 89 Bilag 7 Offentligt (01) Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlan og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel

Læs mere

Den klassiske danske realkreditmodel

Den klassiske danske realkreditmodel Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 33 32 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Implementering af boligkreditdirektivet

Implementering af boligkreditdirektivet Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø 26. november 2014 lhj Implementering af boligkreditdirektivet Vi takker for muligheden for at kommentere regeringens lovforslag om gennemførelse af boligkreditdirektivet.

Læs mere

Grundlag for erhvervs- og vækstminister Ole Sohns tale på Realkreditrådets årsmøde 26. september 2012

Grundlag for erhvervs- og vækstminister Ole Sohns tale på Realkreditrådets årsmøde 26. september 2012 NOTAT 25. september 2012 12/06906-4 /sdt-dep Grundlag for erhvervs- og vækstminister Ole Sohns tale på Realkreditrådets årsmøde 26. september 2012 [Kun det talte ord gælder] [Indledning ] Tak for invitationen

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2009

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2009 Realkreditinstitutter Markedsudvikling 2009 1. Konklusioner... 3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber... 4 Tabel 1: Realkreditinstitutternes årsregnskaber, 2005-2009... 5 Boks 1.

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Efterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne

Efterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne NR. 9 NOVEMBER 2015 Efterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne De færreste har lyst til at købe et hus med en ruin som nærmeste nabo. Udviklingen af nedrivningsmodne

Læs mere

Formandens beretning afgivet på Danmarks Skibskredit A/S ordinære generalforsamling 2016

Formandens beretning afgivet på Danmarks Skibskredit A/S ordinære generalforsamling 2016 Den 31. marts 2016 Formandens beretning afgivet på Danmarks Skibskredit A/S ordinære generalforsamling 2016 Jeg vil i dag orientere om bestyrelsens syn på Danmarks Skibskredits nuværende situation og fremtidsudsigter.

Læs mere

Fremtiden for det danske realkreditmarked. Henrik Hjortshøj Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen

Fremtiden for det danske realkreditmarked. Henrik Hjortshøj Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen Fremtiden for det danske realkreditmarked Henrik Hjortshøj Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen SDO investorseminar, 7. Juni 2007 1 Disposition Lovgivningen i hus næsten Betydning for udlånet Konsekvenser

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Workshop - Realkredit. Arne Jacobsens Allé 7, 5. sal 2300 København S info@stubkjaer-nielsen.dk www.stubkjaer-nielsen.dk Tlf.

Workshop - Realkredit. Arne Jacobsens Allé 7, 5. sal 2300 København S info@stubkjaer-nielsen.dk www.stubkjaer-nielsen.dk Tlf. Workshop - Realkredit Arne Jacobsens Allé 7, 5. sal 2300 København S info@stubkjaer-nielsen.dk www.stubkjaer-nielsen.dk Tlf. 5050 6060 Workshop - Realkredit Agenda: Bestyrelsesarbejdet på efterskolen Finansiel

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019 x½ Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat,

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel NR. 4 APRIL 2010 Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel Medierne har i den senere tid kunnet berette om EU-forslag, som bringer det danske realkreditsystem i fare. EU-Kommissionen

Læs mere

Langfristet ErhvervsFinansiering A/S

Langfristet ErhvervsFinansiering A/S I Langfristet ErhvervsFinansiering ( LEF ) langfristet lånefinansiering til små- og mellemstore virksomheder (SMV er) Ambitionen er at skabe en alternativ finansieringskilde Finanskrisen har for mange

Læs mere

Den nye spilleplade for den finansielle sektor

Den nye spilleplade for den finansielle sektor Nytårsmiddagen 2012 Den nye spilleplade for den finansielle sektor Henrik Heideby Finansanalytikerforeningen Tivoli Congress Center 11. Januar 2012 side 1 Den finansielle sektor Banker Asset management

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

STATUSRAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER

STATUSRAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER STATUSRAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER FEBRUAR 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. Fundingstrukturer... 7 2.1 Pengeinstitutternes

Læs mere