MATEMATIK OG UENDELIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MATEMATIK OG UENDELIGHED"

Transkript

1 MATEMATIK OG UENDELIGHED Grænser for kognition: At begrebsliggøre det ubegribelige Uendelighed!? Kløverø Parallelle linjers skæring!? Hilberts hotel Magisk trappe Hund efter hare Øliv Øvliv! Eventyr Achilleus og skildpadden Materiale udarbejdet til tværfagligt forløb for.x 200 Deltagende fag: Dansk, Religion og Matematik Udarbejdet af: Brian Olesen & Bjørn Felsager Midtsjællands Gymnasieskoler

2 Indholdsfortegnelse Formål med materiale... Propositiones ad acuendos juvenes (Problems to Sharpen the Young)... 2 Bemærkning til bestemmelse af de lineære sammenhænge... 8 Det første møde med uendelighed... 0 Horus øje... Achilleus og skildpadden... 5 Generel behandling af Achilleus og skildpadden... 2 To paradoksale øvelser med uendelighed Den forvirrede flue Drengen, pigen og hunden Thomsons lampe projektemne: Hilberts hotel projektemne: Magiske trapper projektemne: Eventyret om Gog og Magog projektemne: ISOLAND projektemne: Kløverøen projektemne: Uendeligt fjerne punkter projektemne: Gensyn med Zeno! projektemne: Boldene og vasen projektemne: Kæder uden grænser projektemne: Bogen af sand Formål med materiale I matematik anvender vi i dette forløb forskellige repræsentationsformer til kognitivt at begribe det ubegribelige uendelighed. I materialet skal eleverne gennem de forskellige repræsentationsformer opleve at forstå dybden i en række paradokser knyttet til uendelighed. Samtidigt er det målet at udvikle elevernes repræsentationskompetence, således at eleverne rustes til at løse ukendte problemstillinger. Eleverne skal altså forstå hvorfor vi i matematik udvikler deres repræsentationskompetencer. Dermed vil de aktivt kunne anvende forskellige repræsentationer til at begribe og løse nye og ukendte problemstillinger. I forløbet vil der især være fokus på repræsentationerne: tabeller (numerisk repræsentation), grafer (geometrisk repræsentation) og formler (symbolsk repræsentation) som kognitive hjælpeværktøjer :

3 Propositiones ad acuendos juvenes (Problems to Sharpen the Young) Et skrift fra middelalderen skrevet på latin har titlen Propositiones ad acuendos juve- nes. Titlen oversættes til engelsk som Problems to Sharpen the Young som vi til dansk ville kunne oversætte til Opgaver for at skærpe den unges intellekt. Manu- skriptet er en af de tidligste kendte samlinger af rekreative matematiske opgaver. Det ældste kendte eksemplar af manuskriptet stammer fra slutningen af 800-tallet. Teksten er tilskrevet Alcuin af York (død 804). Alcuin af York var en lærd, gejstlig, dig- ter og lærer fra York og er bl.a. ansvarlig for at indføre de små bogstaver. Han anses desuden for at være blandt de vigtigste arkitekter i den karolingiske renæssance. Nogle udgaver af teksten indeholder 53 opgaver, mens andre indeholder 56 opgaver. Opgaverne er opstillet mere eller mindre tilfældigt (uden hensyn til fx sværheds- grad/taksonomi) og inkluderer alle en løsning på de opstillede problemer. Vi vil herunder behandle é n af opgaverne fra manuskriptet nemlig opgave nummer 26 som er vist herunder: XXVI. PROPOSITIO DE CVRSV CANIS AC FVGA LEPORIS. Est campus, qui habet in longitudine pedes CL. In uno capite stabat canis, et in alio stabat lepus. Promouit namque canis ille post illum, scilicet leporem currere. Ast ubi ille canis faciebat in uno saltu pedes VIIII, lepus transmittebat VII. Dicat, qui uelit, quot pedes, quotque saltus canis persequendo, et lepus fugiendo, quoadusque comprehen- sus est, fecerunt [Bed., confecerint]. Raban Maur (til venstre), med støtte fra Alcuin (i midten), dedikerer sit arbejde til Otgar ærkebiskoppen af Mainz (til højre) Solutio Longitudo huius uidelicet campi habet pedes CL. Duc mediam de CL, fiunt LXXV. Canis uero faciebat in uno saltu pedes VIIII, quippe LXXV nouies ducti fiunt DCLXXV, tot pedes leporem consequendo canis cucurrit, quoadus- que eumcomprehendit dente tenaci. At uero, quia lepus faciebat pedes VII, in uno saltu, duc ipsos LXXV septies. Tot uero pedes lepus fugiendo peregit, donec consecutus est. Prøv at afkode den latinske tekst. Har du et bud på en oversættelse af nogle af ordene? Hvis du kender til romertallene, vil du kunne aflæse størrelserne nævnet i teksten. Dine noter: 2

4 Teksten er oversat til engelsk af John Hadley and David Singmaster 2 : There is a field 50 feet long. At one end is a dog, and at the other a hare. The dog chases when the hare runs. The dog travels 9 feet in a jump, while the hare travels 7 feet. How many feet will be traveled by the pursuing dog and the fleeing hare before the hare is seized? Opgaven går altså ud på at finde ud af, hvornår hunden indhenter haren, idet de til at begynde med står i hver deres ende af en mark, der er 50 fod lang. Det oplyses, at haren løber med 7 fod pr. spring og hunden med 9 fod pr. spring. Det er underforstået at haren løber væk fra hunden, i samme øjeblik den opdager hunden (hvilket giver mening) og at hunden straks sætter efter haren. Men det er tilsyneladende også underforstået, at hunden og haren springer med den samme frekvens, dvs. at deres spring tager lige lang tid! Vi skal altså forestille os at hunden og haren for hvert spring sætter af på samme tid og lander samtidigt. Da hunden når længere for hvert spring må hunden på et eller andet tidspunkt indhente haren, der har fået et forspring på 50 fod. Bemærk at det for os er naturligt at anvende tidsbegrebet for at finde det øjeblik (tidspunkt) hvor hunden indhenter haren. Men i middelalderen fandtes der ingen ure, hvorfor opgaven er stillet under de omtalte forudsætninger, hvor man behændigt undgår at komme ind på tiden. Som tidligere nævnt var der med opgaven også givet en løsning. Inden vi se på oversættelsen af løsningen, kan vi forsøge selv at give vores bud, idet vi først løser opgaven ved hjælp af tabeller som repræsentationsform. Vi åbner et Lister og Regneark i TI-Nspire og navngiver tre søjler henholdsvis spring, hund og hare. Den første liste spring er udtryk for hvor mange spring hunden og haren har lavet. Vi ønsker at undersøge de 00 første spring, idet vi inkluderer det 0 te spring med hvor haren og hunden netop har opdaget hinanden. For at lave en liste, der går fra 0 til 00 bruger vi kommandoen seq(n, n, 0, 00), der giver os den ønskede liste. Kommandoen skrives i formellinjen under titlen for søjlen spring: 2 3

5 Ved det 0 te spring har hunden ikke tilbagelagt nogen distance hvorimod haren har et forspring på 50 fod. Efter det. spring hvor hunden og haren har opdaget hinanden og har sat i fuld firspring, har hunden tilbagelagt en distance på 9 fod mod harens 57 fod (inklusiv forspringet). Disse oplysninger skriver vi ind i tabellen: Som nævnt ovenfor vil hunden og hare for hvert spring tilbagelægge hhv. 9 fod og 7 fod mere. Derfor markerer vi de fire celler i regnearket, højre-klikker og vælger Udfyld nedad. Med piletasterne styrer vi til bunden af listen ved spring nr. 00: Vi ser at hunden ved spring nr. 00, for længst er nået forbi haren: Går vi op i tabellen finder vi det spring, hvor hunden indhenter haren. Nemlig ved spring nr. 75, hvor hunden har tilbagelagt 675 fod og haren = 525 fod: 4

6 Vi har nu med en tabel som repræsentationsform løst opgaven. Vi kan udvide vores undersøgelse ved at understøtte vores løsning med grafer som repræsentationsform. Vi splitter vinduet i to og tilføjer en Data og Statistik applikation. På x-aksen tilføjer vi spring som uafhængig variabel og på y-aksen tilføjer vi både harens og hundens tilbagelagte distance som afhængige variable idet vi højre-klikker og vælger Tilføj Y-variabel: Vælger vi et tilfredsstillende zoom kan vi se at hunden indhenter haren ved spring nr. 75, efter at have tilbagelagt 675 fod. Vi indser at distancerne haren og hunden tilbagelægger begge kan beskrives ved lineære sammenhænge. Vi kunne finde disse lineære sammenhænge ved at udnytte lineær regression, men det venter vi lidt med. Først vil vi forsøge os med en symbolsk repræsentationsform, idet vi vil prøve at løse opgaven ved ligningsløsning. Lad x som uafhængig variabel være udtryk for antallet af spring og y som afhængig variabel være udtryk for den tilbagelagte distance målt i fod. Udgangspunktet for hunden svarer til en begyndelsesværdi på 0 fod og grafen for sammenhængen går gennem (0, 0). Der er tale om en konstant vækst idet hunden springer 9 fod for hvert spring. Altså er der tale om ligefrem proportional vækst og sammenhængen kan beskrives ved ligningen y 9 x eller distancehund 9 spring. I harens tilfælde er der også tale om en konstant vækst, idet haren springer 7 fod for hvert spring. Eftersom haren har et forspring på 50 fod er dens begyndelsesværdi givet som 50 fod (grafen for den lineære sammenhæng skærer y-aksen ved y 50). 5

7 Altså kan sammenhængen for haren beskrives ved ligningen y 7 x 50 eller distancehare 7 spring+50. Opgaven går som tidligere nævnt ud på at bestemme det spring, hvor hunden indhenter haren, hvilket svarer til at bestemme den x-værdi (spring), hvor haren og hunden har tilbagelagt den samme distance (y-værdi), idet harens distance inkluderer forspringet. Da distancehare distancehund kan vi opstille følgende ligning: 9 spring 7 spring+50 eller 9 x 7 x 50 Ved at trække 7 x fra på begge sider får vi at 2 x 50 og ved at dividere med 2 på begge sider indser vi at hunden indhenter haren efter x 75 spring. For at bestemme distancen, hvor hunden indhenter haren indsættes x 75 i en af de to ligninger y 7 x 50 og y 9 x. Ikke overraskende får vi distancen y fod. Med TI-Nspire kan vi løse denne opgave i et-hug ved hjælp af en solve-kommando. I en Grafregner applikation løser vi ligningssystemet distancehare 7 spring+50, distancehund 9 spring og distancehare distancehund. Ligningssystemet løses med hensyn til spring: Ovenfor viste TI-Nspire CAS løsning svarer til at løse to ligninger ( y 7 x 50 og y 9 x ) med to ubekendte (x og y), hvilket vi vil vende tilbage til ved en senere lejlighed: Men dette svarer grafisk til at bestemme skæringspunktet for to rette linjer. Vi kan derfor også løse problemet ved brug af en grafisk repræsentationsform. I TI-Nspire CAS opretter vi denne gang en Grafer og Geometri applikation under samme opgave som ovenfor. Højre-klik på indtastningslinjen for grafrummet og vælg Punktplot. Vælg spring og hare som hhv. x og y lister. Højre-klik i grafrummet og vælg Zoom Data: 6

8 Gør tilsvarende for at få afbildet punktplottet for hundens spring over marken: Højre-klik igen på indtastningslinjen og vælg Funktion. Tegn graferne for de lineære sammenhænge y 7 x 50 og y 9 x som herunder tegnes som graferne for hhv. f(x) og f2(x). Ved hjælp af menupunktet Skæringspunkt(er) bestemmes den nu velkendte løsning: Vi vender tilbage til vores middelaldertekst for at se på vedlagte løsning 3 : Solution: The length of the field is 50 feet. Take half of 50, which is 75. The dog goes 9 feet in a jump. 75 times 9 is 675; this is the number of feet the pursuing dog runs before he seizes the hare in his grasping teeth. Because in a jump the hare goes 7 feet, multiply 75 by 7, obtaining 525. This is the number of feet the fleeing hare travels before it is caught. Altså skal forspringet haren har i forhold til hunden på de 50 halveres for at bestemme det antal spring hunden og haren udfører inden hunden kan sætte sine tænder i haren. Kan du forklare hvorfor dette giver løsningen? Dine noter: 3 7

9 Bemærkning til bestemmelse af de lineære sammenhænge Vi kan også benytte lineær regression til at bestemme den lineære sammenhæng, der beskriver den distance hunden og haren tilbagelægger som funktion af antallet af spring. De to distancer afhænger altså begge af antal spring som den uafhængig variabel. Udgangspunktet er vores graf med vores punkter: I Data og Statistik applikationen tegnes graferne for de lineære sammenhænge, der bedst beskriver tabellens data ved at vælge menupunktet Vis lineær (mx+b) i menuen Regressioner under Analyser. Højreklik på hver af de to grafer og vælg Vis residuelle kvadrater: Vi ser da, at vi får sammenhængene foræret. Sammenhængene er ikke overraskende helt perfekte, da sum af kvadrater er 0. Tilføjer vi Residualplot, ser vi at residualerne alle er 0. Her er det tydeliggjort ved at tegne de to grafer hver for sig: 8

10 I en Grafregner applikation gentager vi nu vores analyser af de lineære regressioner for at undersøge dem nærmere: Vi ser at forklaringsgraden for vores lineære regressioner begge er 00%. Dette understøttes af at residualerne alle er 0. Sammenhængene er dermed bestemt ved hjælp af lineær regression og givet som hhv. y 7 x 50 og y 9 x. 9

11 Det første møde med uendelighed 4 Dette bliver dit første møde med uendelighed, idet vi undersøger et at de tidligst dokumenterede møder med uendelighed. Papyrus er fremstillet af planten Cyperus papyrus og er et af verdens ældste skrivematerialer. Papyrus blev udviklet i Egypten ca år før vor tidsregning, og blev en af datidens største eksportartikler for Egypten, kun overgået af tekstileksporten, og fik en kolossal indflydelse på Egyptens udvikling. Papyrus blev fremstillet under statsmonopol, og fremstillingsmetoden forblev en velbevaret hemmelighed. Så hemmelig, at opskriften på papyrus end ikke blev nedskrevet, men videregivet mundtligt fra generation til generation af producenterne. Planten blev betragtet som hellig. Dens blomst symboliserede solen, mens den trekantede stilk symboliserede det egyptiske tegn for uendelighed. Planten indgik i ritualerne ved tilbedelsen af de egyptiske guder. Guden Ra, vises ofte med blomsten fra Cyperus papyrus. Papyrus Cester Beatty Men det var som skrivemateriale, planten fik den største betydning. Dels som en enorm indtægtskilde via en stor eksport, og dels fordi den gav egypterne en helt ny og mere håndterlig måde at opbevare sine informationer og sin viden på. På papyrus samlede og opbevarede man viden om religion, filosofi, litteratur, videnskab, kunst, medicin, historie og matematik. Indtil det lykkedes forskerne at tyde de babylonske lertavler, var overleveringer fra Egypten den rigeste kilde til vores viden om matematik i oldtiden. Den papyrus, som har givet os mest kendskab til matematikken i det gamle Egypten er den såkaldte Rhind-papyrus. Typisk bliver denne papyrus tidsfæstet til ca. 650 f. Kr. Egypterne havde blandt andet en interessant metode til multiplikation og division, og denne metode baserer sig faktisk på de samme principper, som bruges i moderne computere. Denne metode bygger på en udvikling af hele tal i totalssystemet. Rhind-papyrussen giver os også information om egypternes brug af stambrøker. En stambrøk er en brøk, som har tallet som tæller (over brøkstregen). Papyrus Rhind I lighed med vort moderne talsystem havde også egypterne et veludviklet titalsystem (grunden til, at ti blev valgt som grundtal, var at man også dengang talte på fingrene). Mens vort talsystem er et positionssystem, hvor cifrenes placering har betydning, var egypternes talsystem et såkaldt additivt talsystem, der havde symboler for, 0, 00, 000, 0 000, og Når de skulle skrive et tal, skrev de symbolerne ved siden af hinanden og adderede dem på samme måde, som man kender fra det romerske talsystem. 4 Det indledende afsnit er klippet fra Wikipedia: 0

12 En anden kilde til viden om de gamle egypteres matematik er den såkaldte Moskvapapyrus; af denne fremgår det, at egypternes kundskaber i matematik gik meget længere, end Rhind-papyrussen antyder. Papyrussen indeholder 25 matematiske problemer, som blandt andet viser, at egypterne må have kendt til formlen for en pyramides rumfang. Et af problemerne viser yderligere, at de også må have kendskab til formlen for rumfanget af en pyramidestub. Horus øje Horus' øje er et gammelt egyptisk symbol - ofte i form af en amulet - for helbred, sundhed og kontinuitet. Symbolet knytter sig til en gammel myte om to de stridende guder, Horus og Seth, der bl.a. er fortalt i Papyrus Cester Beatty (ca. 50 f.kr.). Baggrunden for historien er mordet på Osiris. Den retfærdige gud er blevet myrdet af sin bror, Seth, og må nu i al evighed opholde sig i underverdenen. I mellemtiden må de øvrige guder forsøge at få det hele til at fungere på jorden. Der skal findes en ny arvtager til Osiris trone, men hvem skal man vælge? Horus er Osiris søn, men Seth er hans bror, og som han selv siger, ældre og mere erfaren. Af teksten i den nævnte Papyrus fremgår det, at guderne har diskuteret sagen i 80 år uden at nå en afgørelse. 5 I den ægyptiske mytologi blev Horus øje såret, vredet ud eller spist af den frygtindgydende gud Seth. Senere blev det, ifølge den magiske trylleformular nr. 7 i den ægyptiske dødebog, ført tilbage og helet af den ibis-hovede gud Thoth. Thoth, som skabte matematikken, gjorde det med sine fingre. Man har diskuteret om denne vending refererer til at 'tælle med fingrene', og om myten på en eller anden made kan sættes i forbindelse med Horus brøkerne (halveringsbrøkerne భ మ, భ ర, భ, భ భల, భ og భ. Disse brøker udgør i moderne terminologi, en eksponentiel aftagende talfølge med seks led, hvor det første led netop er den konstante యమ లర faktor. Udjat betyder det, som er helbredt, og blev det det almindelige symbol på alt, der heler og skaber kontinuitet. Øjet er dermed et godt tegn; som amulet beskytter det mod "det onde øje" og mod uheld og giver desuden kraft og frugtbarhed. I det Nye Rige dekoreredes ligkister med øjet ("magiske øjne"). Hekatten var den almindelige rumfangsenhed når man skulle måle korn eller mel. Det svarede til ca. 4.8 liter eller lidt mere end en britisk gallon. Ved mindre mængder blev hekatten successivt halveret til stambrøkerne /2, /4, /8, /6, /32 og /64. Disse kendes som brøkerne fra Horus-øjet, fordi de blev skrevet med tegn, der mindede om de enkelte dele af øjet på guden Horus med falkehovedet, også kendt som wedjat-øjet. 5 %B8je&cd=2&hl=da&ct=clnk

13 Flere hieroglyffer indgår i tegningen af øjet og øjet består af seks dele, der hver repræsenterer en brøkdel. Opgave nr. 79 i Rhind Papyrussen gør det klart, at ægypterne godt kunne udregne summen af brøkerne, som er 63/64. De kunnene også have fundet ud af at den manglende del op til helheden netop er /64. Hvis Horus - Seth - Thoth historien også har en matematisk betydning, kunne det alt- så netop være, at det ødelagte Horus-øje blev helet på magisk vis ved at tilføje den manglende brøkdel /64. I en Grafregner applikation i TI-Nspire udregner vi summen af flere og flere af stam- brøkerne der indgår i Horus øje: Grafisk får vi følgende tallinje til at illustrere ovenstående summer: Hvis vi har et stykke med størrelsen og halverer det, vil der være halvdelen tilbage (what a surprise!), dvs. Her er resten netop den indrammede brøkdel. Halverer vi nu resten vil der være 4 bage: Halverer vi igen resten vil der denne gang være tilbage: 8 Og for Horus øje får vi: Hver af stambrøkerne i Horus øje bestod som sagt af brøker dannet af toer potenser:,,,, og til-

14 Havde Horus øje bestået af endnu flere dele med flere brøker ville det derfor være oplagt at gætte på at de næste brøker ville være:,,, Efterhånden som vi lægger flere og flere af disse stambrøker til Horus øje vil vi danne en sum der er tættere og tættere på værdien. Man kunne endda vove den påstand at man kunne komme vilkårlig tæt på værdien. Føler du dig ikke overbevist kan du helt Jørgen Clevinsk med papir og saks følge nedenstående øvelse: ) Fold et stykke papir på midten og del papiret i to lige store dele. Skriv ½ på den ene af dine to stykker papir og læg det til side. 2) Fold herefter det resterende halve stykke papir på midten (det du ikke har skrevet på) og del dette papir i to dele. Du har nu halveret en halvdel af det oprindelige hele stykke papir hvorfor du på det ene af dine to nye stykker kan skrive: ) Læg den fjerdel til side du har skrevet på sammen med den første halvdel. Den anden ¼ halveres og du kan på den ene af de to stykker papir skrive: ) Fortsæt indtil så længe du kan skrive brøkdelene på den ene af de to halvdele af brøkdelene. Vi kunne nu klistre vores afklippede dele sammen. Det sammentapede ark danner summen af brøkdele af det oprindelige hele stykke papir og efterhånden som vi klistrer mindre og mindre halvdele af brøkdele sammen vil det sammentapede ark efterhånden ligne det oprindelige ark mere og mere. Det sammentapede ark vil dog aldrig blive lige så stort som det oprindelige ark: Ovenstående proces er potentiel uendelig. Vi kan kun gennemføre processen et endelig antal gange. Vi skal ikke halvere stykkerne ret mange gange inden det bliver svært og decideret umuligt at halvere mikroskopiske små stykker. Det er dog ikke svært for os at forestille at processen fortsætter. Vi siger osv. og når det gælder tal tilføjer vi tre prikker for at indikere at mønsteret fortsætter: 2, 4, 8, 6 osv. eller 2, 4, 8, 6, 3

15 Vi skulle nu gerne have indset at summen af brøkerne ½, ¼, /8, /6, efterhånden tilnærmer sig, altså at der må gælde at: n Der gælder faktisk den følgende simple bemærkelsesværdige formel: 2 3 n n b b b a b a b a... b a... b a n 0 a En nødvendig (men desværre ikke tilstrækkelig) betingelse for formlens gyldighed er at leddene der lægges sammen bliver mindre og mindre: a (summens behandles yderligere i det senere afsnit: Generel behandling af Achilleus og skildpadden ). Det giver os det ønskede resultat da b 2 og a : n n n n TI-Nspire kan rent faktisk udregne disse uendelige summer. Vi finder sumtegnet under Matematikskabeloner og uendelighedstegnet under symboler: Forestil dig at du befinder dig på en vejstrækning mellem punkt A og B. Afstanden mellem A og B er en kilometer. Hvordan vil du forklare ovenstående uendelige sum? Dine noter: 4

16 Achilleus og skildpadden Zenos paradokser er en række problemer, der menes at have været udtænkt af Zeno fra Elea til støtte for Parmenides doktrin om at bevægelse ikke er andet end en illusion. Det formodes at Zenos projekt var at skabe disse paradokser, fordi andre filosoffer havde rejst indvendinger mod Parmenides opfattelse. Zenos argumenter er muligvis de første eksempler på en bevismetode kaldet reductio ad absurdum også kendt som bevis ved modsigelse (modstridsbevis). Flere af Zenos ni overleverede paradokser er i princippet ækvivalente, og de fleste af dem blev betragtet, også i oldtiden, som meget lette at tilbagevise. Tre af de nok kendteste paradokser er: Achilleus og skildpadden, Den gentagne halvering (Dikotomi argumentet) og pilen i sin flugt. Zenos paradokser skabte dog store problemer for antikke og middelalderlige filosoffer, der ikke var tilfredse med de foreslåede løsninger. Mere moderne matematiske metoder, som udnytter differentialregning har generelt tilfredsstillet matematikere og ingeniører. Dog har udviklingen inden for fysik sat spørgsmålstegn ved tanken om tid, rum og hastighed nogensinde kan bestemmes nøjagtigt. Der er dog stadigvæk mange filosoffer, der afholder sig fra at sige at paradokserne er helt løst. Det påpeges dog at forsøgene på at løse paradokserne har resulteret i mange intellektuelle erkendelser. Varianter af paradokserne (f.eks. Thomson's lampe som vi ser på senere i materialet) fortsætter med at så tvivl om argumenterne hvis der i det hele taget er noget galt med dem! Vi vil nu med respekt behandle det nok mest berømte af Zenos paradokser om Achilleus og skildpadden. Zeno ønsker at bevise at den fodrappe Achilleus umuligt kan indhente den langsomme skildpadde, hvis blot skildpadden får et lille forspring til at begynde med. Den fodrappe Achilleus giver skildpadden et forspring i tiltro til hans egen fantastiske evner: Ingen løber hurtigere end den fodrappe Achilleus. Men det skulle han aldrig have gjort. For hvis Achilleus skal indhente skildpadden må han først tilbagelægge skildpaddens forspring. I mellemtiden er Skildpadden løbet et lille stykke og har derfor et nyt om end mindre forspring. Nu må Achilleus derfor først tilbagelægge det nye mindre forspring. Men i mellemtiden er Skildpadden løbet endnu et lille stykke og har derfor skabt sig et nyt om end endnu mindre forspring. Nu må Achilleus først tilbagelægge det nye endnu mindre forspring osv. osv. Achilleus får derfor aldrig indhentet skildpadden, da han hele tiden skal indhente det nye forspring Skildpadden i mellemtiden har etableret. 5

17 Læg mærke til den kognitive fælde: Så længe vi er inde i forestillingen om, at Achilleus lige skal have indhentet det sidste forspring skildpadden har opnået, er vi fanget i uendelighedens fælde: Der er altid et nyt forspring på vej og vi slipper derfor aldrig ud af fælden. Faktisk mangler vi hele tiden et uendeligt antal forspring, som den djævelsk langsommelige skildpadde møjsommeligt formår at stable på benene. Det er ligesom når vi tæller:, 2, 3,. Der er hele tiden et nyt tal og et nyt tal og et nyt tal, dvs. så længe vi tæller, kan vi aldrig blive færdige ikke bare er der altid et næste tal, men der er uendeligt mange tal tilbage, som vi endnu ikke har fået talt. Vi bliver derfor aldrig færdige med at tælle og på samme måde bliver Achilleus aldrig færdig med at indhente skildpaddens møjsommeligt etablerede forspring. Lad os prøve at undersøge væddeløbet matematisk, idet vi lader skildpadden få et forspring på 0 meter og vi siger at Achilleus løber 0 gange så stærkt som skildpadden. Vi kan nu nemt regne på væddeløbet. Lad os desuden tænke os, at super skildpadden løber meter i sekundet og at Achilleus dermed løber 0 meter i sekundet. Kaldes tiden de har løbet for x og distancen de har tilbagelagt for y får vi: Skildpadden: Achilleus: y forspring tilbagelagt distance 0 x y tilbagelagt distance 0 x Altså kan vi løse ligningen 0 x 0 x for at bestemme det tidspunkt, hvor de har tilbagelagt den samme distance (inklusiv forspring): 0 x 0 x 0 9 x 0 x 9 Det viser at Achilleus overhaler skildpadden efter 0/9 = +/9 sekund, og at det sker efter at have løbet 00/9 = +/9 meter (mens skildpadden kun har løbet +/9 meter). Pyha det var godt, at vi fik styr på det hvor svært kan det være!? Vi kan nemt illustrere ovenstående eksempel grafisk i et koordinatsystem, idet vi tegner grafen for distancen som Achilleus og Skildpadden (inklusive forspring) tilbagelægger: 6

18 Skæringspunktet for de to grafer giver os det tidspunkt og den distance, hvor Achilleus indhenter Skildpadden, idet vi vælger at få resultatet vist med 6 decimaler. Dette er hvad almindelig sund fornuft siger os (koblet med lidt matematisk indsigt). Men hvad så med Zenos indvending? Zeno deler væddeløbet op i et uendeligt antal etaper. I første etape skal Achilleus først nå hen til skildpaddens startposition. I mellemtiden er skildpadden nået lidt længere. Grafisk skal vi altså trække en vandret linje fra skildpaddens startposition hen til grafen for Achilleus. Dernæst skal vi trække en lodret linje fra skæringspunktet op til Skildpaddens graf svarende til Skildpaddens nye forspring. Den vandrette og lodrette linje tegnes vha. af menupunktet Vinkelret eller Parallel: For at illustrere næste etape Zoomer vi ind på det relevante område ved at højreklikke, vælge Zoom - Felt og markere de to hjørner der afgrænser feltet: 7

19 I næste etape skal Achilleus så indhente det nye forspring. Dvs. vi skal igen trække en vandret linje efterfulgt af en lodret linje svarende til Skildpaddens nye forspring: Tredje og fjerde etape konstrueres på tilsvarende måde: Det er klart, at vi nu kan fortsætte denne potentielt uendelige proces! Men lad os zoome ud og se vores samlede konstruktion: 8

20 Skæringspunktet mellem de to grafer, fremstår dermed som grænsen for de uendeligt mange trappetrin, svarende til de uendeligt mange etaper løbet er blevet delt op i. Vi kan også nemt regne os gennem de enkelte etaper. I den første etape skal Achilleus tilbagelægge 0 meter. Det tager Achilleus sekund. Imellem tiden når Skildpadden 0 gange så kort, dvs. meter. I den anden etape skal Achilleus kun tilbagelægge meter. Det tager Achilleus /0 sekund. I mellemtiden når Skildpadden 0 gange så kort, dvs. denne gang /0 meter. Og sådan fortsætter det, idet hvert nyt forspring er en tiendedel af det forrige og tager ti gange så kort tid at gennemløbe. Alt i alt skal Achilleus derfor gennemløbe strækningen: Vi kan også udtrykke det i decimaler således: Achilleus indhenter altså skildpadden efter at have løbet 00/9 =. meter. Den tid Achilleus bruger på at indhente Skildpadden er tilsvarende: eller i decimaler: Achilleus indhenter altså skildpadden efter at have løbet i 0/9 =. sekunder. Lad os for et øjeblik holde fast i Zenos paradoks hvor det jo ikke var muligt for Achilleus at indhente Skildpadden da han skal gennemløbe uendeligt mange etaper. Hvordan var det egentlig det lykkes for os at løse opgaven og slippe fri af den kognitive fælde? Her benytter vi os af den grundlæggende metafor for uendelighed: Når der foreligger en gentagen proces, kan vi forestille os den afsluttet på 'den yderste dag', dvs. i ét hug forestille os at alle de uendeligt mange gentagne delprocesser er overstået og vi kan begynde på en frisk. I den ovenstående undersøgelse har vi f.eks. en trappe med stadig mindre trin, der snævrer sig ind mod skæringspunktet. Så når vi forestiller os at vi har besteget alle de uendeligt mange trappetrin, så er vi netop ankommet til skæringspunktet. Som vi så tidligere gælder der den simple formel som vi kan udnytte: b b b a b a 2 b a 3... b a n... b a n a n 0 Ovenstående formel anvendte vi ret faktisk to gange til indirekte at bestemme hhv. tidspunktet hvor Achilleus indhentede Skildpadden med b og a /0 : 2 3 n n 0 0 9

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Animationer med TI-Nspire CAS

Animationer med TI-Nspire CAS Animationer med TI-Nspire CAS Geometrinoter til TI-Nspire CAS version 2.0 Brian Olesen & Bjørn Felsager Midtsjællands Gymnasieskoler Marts 2010 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Eksempel 1: Pythagoras

Læs mere

Differentialligninger med TI Nspire CAS version 3.1

Differentialligninger med TI Nspire CAS version 3.1 Differentialligninger med TI Nspire CAS version 3.1 Der er tilføjet en ny graftype til Graf værkstedet kaldet Diff lign. Denne nye graftype er en implementering af differentialligningerne som vi kender

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1 En funktion beskriver en sammenhæng mellem elementer fra to mængder - en definitionsmængde = Dm(f) består af -værdier og en værdimængde = Vm(f) består af -værdier. Til hvert element i Dm(f) knttes netop

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Ligning med + - / hvor x optræder 1 gang... 3 IT-programmer

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker. Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været

Læs mere

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner Projektet er delt i to, og man kan vælge kun at gennemføre den ene del. Man kan vælge selv at frembringe data, fx gennem et samarbejde med idræt eller biologi, eller man kan anvende de foreliggende data,

Læs mere

Om at finde bedste rette linie med Excel

Om at finde bedste rette linie med Excel Om at finde bedste rette linie med Excel Det er en vigtig og interessant opgave at beskrive fænomener i naturen eller i samfundet matematisk. Dels for at få en forståelse af sammenhængende indenfor det

Læs mere

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2 Matematik Grundforløbet (2) y 2 Q 1 a y 1 P b x 1 x 2 (1) Mike Auerbach Matematik: Grundforløbet 1. udgave, 2014 Disse noter er skrevet til matematikundervisning i grundforløbet på stx og kan frit anvendes

Læs mere

Mathcad Survival Guide

Mathcad Survival Guide Mathcad Survival Guide Mathcad er en blanding mellem et tekstbehandlingsprogram (Word), et regneark (Ecel) og en grafisk CAS-lommeregner. Programmet er velegnet til matematikopgaver, fysikrapporter og

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Logaritmiske koordinatsystemer med TI-Nspire CAS version 3.6

Logaritmiske koordinatsystemer med TI-Nspire CAS version 3.6 Logaritmiske koordinatsystemer med TI-Nspire CAS version 3.6 Indholdsfortegnelse: Enkelt logaritmisk koordinatsystem side 1 Eksempel på brug af enkelt logaritmisk koordinatsystem ud fra tabel side 2 Dobbelt

Læs mere

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her:

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her: K Kinematik Den del af fysikken, der handler om at beskrive bevægelser hedder kinematik. Vi kan se på tid, position, hastighed og acceleration, men disse ting må altid angives i forhold til noget. Fysikere

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Velkommen til TI-Nspire CAS 2.0 (Lærerversion)

Velkommen til TI-Nspire CAS 2.0 (Lærerversion) Velkommen til TI-Nspire CAS 2.0 (Lærerversion) Når du åbner for TI-Nspire CAS i en standardopsætning ser brugerfladen således ud (hvis ikke, så vælg Dialogboks > Indlæs standardområdet): I midterpanelet

Læs mere

matx.dk Enkle modeller

matx.dk Enkle modeller matx.dk Enkle modeller Dennis Pipenbring 28. juni 2011 Indhold 1 Indledning 4 2 Funktionsbegrebet 4 3 Lineære funktioner 8 3.1 Bestemmelse af funktionsværdien................. 9 3.2 Grafen for en lineær

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER I oldtiden regnede man med 7 underværker, hvilket var seværdigheder, som man fremhævede på grund af deres størrelse, skønhed og udseende. Kun et enkelt af disse

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

1 monotoni & funktionsanalyse

1 monotoni & funktionsanalyse 1 monotoni & funktionsanalyse I dag har vi grafregnere (TI89+) og programmer på computer (ex.vis Derive og Graph), hvorfor det ikke er så svært at se hvordan grafen for en matematisk funktion opfører sig

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

matematikhistorie og dynamisk geometri

matematikhistorie og dynamisk geometri Pythagoras matematikhistorie og dynamisk geometri med TI-Nspire Indholdsfortegnelse Øvelse 1: Hvem var Pythagoras?... 2 Pythagoras læresætning... 2 Geometrisk konstruktion af Pythagoræisk tripel... 3 Øvelse

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Brugervejledning til Graph

Brugervejledning til Graph Graph (brugervejledning) side 1/17 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet er lavet af Ivan Johansen,

Læs mere

Løsningsforslag MatB December 2013

Løsningsforslag MatB December 2013 Løsningsforslag MatB December 2013 Opgave 1 (5 %) a) En linje l går gennem punkterne: P( 2,3) og Q(2,1) a) Bestem en ligning for linjen l. Vi ved at linjen for en linje kan udtrykkes ved: y = αx + q hvor

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og funktioner Elevmateriale 30-01-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Opgaver GeoGebra Om at genkende

Læs mere

Skriv punkternes koordinater i regnearket, og brug værktøjet To variabel regressionsanalyse.

Skriv punkternes koordinater i regnearket, og brug værktøjet To variabel regressionsanalyse. Opdateret 28. maj 2014. MD Ofte brugte kommandoer i Geogebra. Generelle Punktet navngives A Geogebra navngiver punktet Funktionen navngives f Funktionen navngives af Geogebra Punktet på grafen for f med

Læs mere

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2011 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hhx Matematik C Peter Seide 1AB

Læs mere

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE z x y z=exp( x^2 0.5y^2) CAS er en fællesbetegnelse for matematikprogrammer, som foruden numeriske beregninger også kan regne med symboler og formler. Det betyder: Computer

Læs mere

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig som også findes i en trigonometrisk variant, den såkaldte 'appelsin'-formel: Men da en trekants form

Læs mere

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 I denne note skal vi behandle data fra CD-rommen Samfundsstatistik 2008, som indeholder en mængde data, som er relevant i samfundsfag. Vi skal specielt analysere

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Oversigt. funktioner og koordinatsystemer

Oversigt. funktioner og koordinatsystemer Et koordinatsystem er et diagramsystem, der har to akser, en vandret akse og en lodret akse - den vandrette kaldes x-aksen, og den lodrette kaldes y-aksen. (2,4) (5,6) (8,6) Et punkt skrives altid som

Læs mere

Hint: Man kan alternativt benytte genvejstasterne ctrl+6/cmd+6 for at sprede applikationerne og ctrl+4/cmd+4 for at samle applikationer.

Hint: Man kan alternativt benytte genvejstasterne ctrl+6/cmd+6 for at sprede applikationerne og ctrl+4/cmd+4 for at samle applikationer. [OPGAVER I NSPIRE] 1 Opgave 1) Opgaver og sider - dokumentstyring Start et nyt Nspire dokument. Følg herefter nedenstående trin. a) Opret to opgaver i dokumentet, hvor første opgave består to sider, og

Læs mere

H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E

H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E H Å N D B O G M A T E M A T I K C 2. U D G A V E ÁÒ ÓÐ Indhold 1 1 Procentregning 3 1.1 Delingsprocent.............................. 3 1.2 Vækstprocent.............................. 4 1.3 Renteformlen..............................

Læs mere

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning Projekter: Kapitel Projekt.1: Parabolantenner og parabelsyning En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen for en parabolantenne,

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Kapital- og rentesregning

Kapital- og rentesregning Rentesregning Rettet den 28-12-11 Kapital- og rentesregning Kapital- og rentesregning Navngivning ved rentesregning I eksempler som Niels Oles, hvor man indskyder en kapital i en bank (én gang), og banken

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Opgave 1 Løs ligningen: 3(2 x+1)=4 x+9 Løsning 3(2 x+1)=4 x+9 6 x+3=4 x+9 6 x+3 3=4 x+9 3 6 x=4 x+6 6x 4 x=4 x+6 4 x 2 x=6 2 x 2 = 6 2 x=3 Opgave 2 P(3,1) er

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Eksamensopgaver i matematik

Eksamensopgaver i matematik Eksamensopgaver i matematik med TI-Nspire CAS ver. 2.0 Udarbejdet af: Brian M.V. Olesen Marts 2010 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Bedømmelse af besvarelse...2 Eksempel 1 Lineære sammenhænge...3 Eksempel

Læs mere

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics 1.1 Gennemsnitsfarten findes ved at dividere den kørte strækning med den forbrugte tid i decimaltal. I regnearket bliver formlen =A24/D24. Resultatet

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Excel - begynderkursus

Excel - begynderkursus Excel - begynderkursus 1. Skriv dit navn som undertekst på et Excel-ark Det er vigtigt når man arbejder med PC er på skolen at man kan få skrevet sit navn på hver eneste side som undertekst.gå ind under

Læs mere

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3 Den lille hjælper Positionssystem...3 Positive tal...3 Negative tal...3 Hele tal...3 Potenstal...3 Kvadrattal...3 Parentes...4 Parentesregler...4 Primtal...4 Addition (lægge sammen) også med decimaltal...4

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter: Plus, minus, gange og division... 2 10-tals-systemet... 4 Afrunding af tal... 5 Regning med papir og blyant... 6 Store tal... 8 Negative tal...

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Bevægelse i to dimensioner

Bevægelse i to dimensioner Side af 7 Bevægelse i to dimensioner Når man beskriver bevægelse i to dimensioner, som funktion af tiden, ser man bevægelsen som var den i et almindeligt koordinatsystem (med x- og y-akse). Ud fra dette

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere