Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
|
|
- Edvard Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen
2 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt kan æblerne nemlig lagres bedst muligt og bevare en god kvalitet efter lagring, og samtidig er risikoen for lagersygdomme minimeret. Der har i mange år været arbejdet intensivt med at udvikle bedre metoder til at forudsige høsttidspunktet, hvor vejrforhold over frugtens udviklingsstadier til egentlige målinger af kvalitetsparametre har været inddraget uden brugbart resultat. I projektet Optimeret høsttidspunkt var formålet at udvikle en model for optimalt høsttidspunkt for sorterne Aroma og Elstar. I projektet blev der registreret æblestørrelse/diameter, vægt, modningsforløb, fasthed, opløseligt tørstof (Brix) og stivelsesindeks for æblesorterne Aroma og Elstar gennem 3 år i 2002, 2003 og Udfra resultaterne blev der ved statistiske analyser opstillet en model, som forventes at kunne anvendes i erhvervsmæssig frugtavl med henblik på optimale høst- og opbevaringsforhold. Kvalitetsegenskaber Streifindekset er baseret på alment anvendelige kvalitetsegenskaber, hvor fasthed oplæseligt tørstof og stivelse måles. De kvalitetsegenskaber, som er registreret hos æblerne, gennemgås kort nedenfor. Opløseligt tørstof Opløseligt tørstof (OT) i æbler, (der kan måles ved brug af et refraktometer og angives i vægtprocent (% w/w)), består hovedsageligt af glukose, fruktose, sukrose, sorbitol, æblesyre og i mindre omfang af mineralske salte. Flere undersøgelser har vist, at sød smag er derfor af meget stor betydning for forbrugernes valg af æbler. Måling af opløseligt tørstof er et godt mål for æblernes sødhed og dermed et godt mål for en af æblernes vigtigste smagsegenskaber. Indholdet af opløseligt tørstof i æbler er normalt fra 9 til 15 %. Fasthed Æblers fasthed udtrykkes ved det maksimale tryk i kg/cm 2, der bruges for at presse en metalcylinder med en konkav endeflade og en diameter på 11 mm ned i æblet på et sted, hvor skrællen er fjernet. Den væsentligste årsag til at inddrage fasthedsmålinger i bestemmelse af optimalt modningstidspunkt er, at denne egenskab har nøje sammenhæng med æblernes tekstur, som forbrugerne har store forventninger til, når de spiser et æble. Stivelse Glukose, der dannes ved fotosyntese i æbletræernes blade, omdannes til stivelse, som indgår i opbygning af stivelseskorn i kloroplasterne (grønkornene). Herfra sker der efterfølgende transport (i form af monosakkarider) til æblet, hvor stoffet indbygges i æblernes stivelseskorn. Indbygningen af stivelse i æblet tiltager efter en s-formet kurve og når maksimum omkring dage efter bestøvning, og kort tid før æblets modning indledes. Æbler indeholder normalt 1,5 til 3,0 g stivelse pr 100 g friskvægt. Indholdet er højest i den yderste del tæt på skrællen og mindst inde ved kernehuset. Frugternes stivelsesindhold nedbrydes igen under modningen. Processen begynder typisk 2-3 uger før dannelsen af ethylen, og dermed også inden aromadannelse og betydelige farveændringer igangsættes. Den gradvise nedbrydning af stivelse resulterer i et øget indhold af opløselige sukkerstoffer, og det er medvirkende til, at indholdet af opløseligt tørstof (brix) stiger under modning og lagring. Stivelsesindeks Når udskårne skiver af æbler lægges i en opløsning af jod og kaliumjodid, farves stivelsen blåsort. Derved fremkaldes karakteristiske, sortsspecifikke mønstre af farvet stivelse. Hvis æblet er umodent og derfor indeholder meget stivelse, vil hele skærefladen blive blå, svarende til en karakter på 1.
3 3 Når æblets indhold af stivelse er brugt, sker der ingen blåsort farvning, æblet forbliver hvidt, og i den situation tildeles prøven karakteren 10. Streifindeks Det har været naturligt at undersøge, om en kombination af flere kvalitetsindikatorer i et fælles indeks kan modvirke eller måske endog eliminere den naturlige, velkendte og betydelige variation i de enkelte kvalitetsegenskaber. Mest udbredt er det såkaldte Streifindeks (SFI), der kombinerer målinger af fasthed (F), opløseligt tørstof (OT) og stivelsesindeks (SI). SFI = F/(OT)*SI Under æblernes udvikling på træet og under lagring aftager fastheden (F), hvorimod opløseligt tørstof (OT) og stivelsesindekset (SI) begge forøges. Dette betyder, at streifindekset aftager i takt med æblets modning. Titrerbar syre Æblers indhold af organiske syrer måles som gram æblesyre pr. 100 g æble. Da æbler også indeholder mineralske salte af organiske syrer som æblesyre og citronsyre, er totalindholdet af syre væsentligt højere, hvis disse salte regnes med i kvantitative angivelser af syreindhold. I hele perioden fra begyndende modning på træet til udtag efter ULO- eller CAlagring aftager indholdet af æblesyre, som er omkring 1 g pr. 100 g æble på plukketidspunktet til værdier på omkring 0,4 g/100 g æble. Æblernes indhold af titrerbar syre anvendes ikke ved beregning af Streifindekset, men indholdet af æblesyre bestemt ved titrering af formalede æbler med NaOH er en meget udbredt og anvendt kvalitetsegenskab. Temperatursum Minimums- og maksimumstemperaturer fra dagen for fuld blomst indtil sidste plukkedag er anvendt til beregning af døgnets gennemsnitstemperatur, der er summeret til omkring 2200 døgngrader Celsius ( C) uden brug af basistemperatur, som ikke var nødvendig i de tre forsøgsår. Logeritmen (log e ) til mm Statistiske modeller Til at beskrive sammenhængen mellem æblers diameter og temperatursummen blev anvendt en Gompertz funktion. Funktionen bygger på forudsætninger om, at mængden af substrater som vand, kuldioxyd og plantenæringsstoffer er ubegrænset, at væksthastigheden er proportional med frugttørstoffet, og at den specifikke væksthastighed er konstant. Resultater Væksthastigheden var meget høj for begge sorter (firkant = Aroma; stjerne = Elstar) i den første del af sæsonen, og den aftog betydeligt i den sidste del af perioden (figur 1). Forklaringen på forløbet af kurverne er, at de fleste celler i æbler dannes umiddelbart efter bestøvningen i blomstringsperioden, Dage efter fuld blomst Figur 1. Logeritmen (log e ) til æblediameteren i relation til antal dage efter fuld blomst hos Aroma (firkanter) og Elstar (stjerner).
4 4 hvorefter celler og cellemellemrum fortrinsvis kan fyldes op med henholdsvis vand og luft i den resterende del tilvækstperioden. Kurverne for de to sorter kan beskrives matematisk udfra æblediameteren og antallet af dage efter fuld blomst til plukning (defb): Logaritmen (diameteren for Aroma) = eksponent (0,764 13,28/defbAroma); R2 = 98 % Logaritmen (diameteren for Elstar) = eksponent (0,709 12,20/defbElstar); R2 = 98 %. Sammenhængen mellem æblevægt og temperatursum for Aroma og Elstar er nemmere at bruge til praktiske formål (figur 2), fordi disse kurver er rette linier, der kan skrives på en mere enkel måde, end det er tilfældet for diameteren: Æblevægt Aroma = -119,51 + 0,179 x temperatursum; R2 = 89 % Æblevægt Elstar = - 63,55 + 0,109 x temperatursum; R2 = 90 % Sammenhængen mellem Streifindeks for høst af Aroma og Elstar og temperatursummen i de tre høstår 2002, 2003 og 2004 er vist i figur 3. Formlerne for disse kurver er: Streifindeks Aroma = 2,60-0, x temperatursum; R2 = 90 % Streifindeks Elstar = 2,74-0, x temperatursum; R2 = 94 % Vægt, g Temperatursum/100, o C Figur 2. Æblevægt i relation til temperatursum for Aroma (firkanter) og Elstar (stjerner). Test af model For at teste modellerne ovenfor blev der i 2005 plukket æbler fra de samme træer, hvorfra der var høstet æbler i 2002 til Der blev beregnet frugtvægt for otte høstdage ved brug af temperatursum, global indstråling, potential fordampning, nedbør om morgenen og jordtemperaturer. Konklusionen var, at temperatursummen giver det mest sikre resultat. Frugtvægten på plukketidspunket blev beregnet til 147, som også var den gennemsnitlige vægt ved høst af Aroma fra forsøgstræerne. Ved brug af temperatursum, potentiel fordampning, jordtemperatur i 10 cm jorddybde og
5 5 Streifindeks, kg/(cm 2 *w/w%*indeks) 1,2 0,9 0,6 0, Temperatursum, o C Figur 3. Streifindeks hos Aroma (firkanter) og Elstar (stjerner) i relation til temperatursum. tiden med våd overflade blev fundet værdier, som er gengivet i tabel 1, som viser konstanter, hældningskoefficienter, procent indeholdt variation, signifikansniveau og standardafvigelse (SE) for tre lokaliteter beregnet ved brug af modeller og data fra forsøgsarealet i Årslev. Det blev derfor konkluderet, at den opstillede model på basis af temperatursum må forventes, at være anvendelig for æbler af Aroma og Elstar dyrket på Midtfyn, Sydvestsjælland og på Fejø ved fremtidige beregninger af det optimale høsttidspunkt udfra Streifindekset. Table 1 Test af modeller ved brug af Streifindeks Klimavariation Lokalitet Skæringspunkt (w/w%) Hældning (w/w %/ unit) R 2 % P a SE b Temperatursum ( C c ) *** 0.06 Temperatursum ( C) *** 0.10 Temperatursum ( C) *** 0.16 Potential fordampning (mm) *** 0.09 Potential fordampning (mm) *** 0.10 Potential fordampning (mm) *** 0.14 Jordtemperatur i 10 cm dybde ( C) *** 0.08 Jordtemperatur i 10 cm dybde ( C) *** 0.11 Jordtemperatur i 10 cm dybde ( C) *** 0.15 Våd overflade (min) *** 0.12 Våd overflade (min) *** 0.14 Våd overflade (min) *** 0.18 a * P < 0.05, ** P < 0.01, *** P < 0.001, ns ikke signifikant; SE b standardafvigelse; c Temperatursum = (maximum temperatur+ minimum temperatur)/2
6 6 Resume Ny viden om betydningen af klimaparametre for vækst og modenhed hos æbler gør det muligt, at forudsige tidspunktet for plukning af æblesorterne Aroma og Elstar. En model kan opstilles for, hvornår æblerne har tilstrækkelig modenhed (Streifindekset) beregnet udfra temperatursummen fra datoen for maksimal blomstring for hver sort. Modellen er testet på resultater fra forsøg, der har vist, at modellen gælder for æbler af sorterne Aroma og Elstar dyrket på Midtfyn, Sydvestsjælland og Fejø.. Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2006: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN Havebrug Forfattere: Karl Kaack og Marianne Bertelsen Afdeling for Havebrugsproduktion Forskningscenter Årslev
Grøn Viden. Plukketidspunkt for æbler. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Havebrug nr. 163 December 2004
Grøn Viden Plukketidspunkt for æbler Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Forbrugernes forventninger til æblers spisekvalitet omfatter størrelse, farve, aroma (duft), fasthed, sprødhed, sødhed, surhed og
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereGrøn Viden. Lagring af æblesorterne Aroma og Elstar ved lav iltkoncentration (ULO) Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr.
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Lagring af æblesorterne Aroma og Elstar ved lav iltkoncentration (ULO) Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 I Danmark varer sæsonen for plukning af spiseæbler fra
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereGrøn Viden. Frugtkvalitet af æblesorter. DJF Havebrug nr. 178 maj 2010
Grøn Viden Frugtkvalitet af æblesorter DJF Havebrug nr. 178 maj 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige Vi skal spise mere frugt og grønt af hensyn til vores generelle folkesundhed. Det har været budskabet
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereTomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).
YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)
Læs mereKombiner den rigtige sort og grundstamme
Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereStabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.
Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereGrøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man
Læs mereMarkbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel
Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereFleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde
Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereViden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor
om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereReduceret jordbearbejdning
Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2014
TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereMatematik C. Højere forberedelseseksamen
Matematik C Højere forberedelseseksamen 2hf111-MAT/C-26052011 Torsdag den 26. maj 2011 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De 15 spørgsmål indgår med lige vægt ved bedømmelsen.
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mereJakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen
. Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...
Læs mereGrundlÄggende variabelsammenhänge
GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereDambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik.
0 Anlægning af land baserede - Dambrug Kar og rør installationer. Henvendelse BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280 Mail tanke@bsteknik.com Web. www.bsteknik.com Stålkar med PE Inder liner. Størrelse tilpasset
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00. stx143-mat/a-05122014
Matematik A Studentereksamen stx143-mat/a-05122014 Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereKepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereTømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram
Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand
Læs mereOPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi
OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs merePå opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot
Jørgen Erichsen På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Hvad er en fraktal? Noget forenklet kan man sige, at en fraktal er en geometrisk figur, der udmærker sig ved
Læs mereOSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG
10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)
Læs mereOpgaver til Maple kursus 2012
Opgaver til Maple kursus 2012 Jonas Camillus Jeppesen, jojep07@student.sdu.dk Martin Gyde Poulsen, gyde@nqrd.dk October 7, 2012 1 1 Indledende opgaver Opgave 1 Udregn følgende regnestykker: (a) 2342 +
Læs merefs10 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6 Regulær ottekant Matematik
fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereKulhydrater - pest eller guld
Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der
Læs mereDosering af anæstesistoffer
Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person
Læs mereLØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.
NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereGrøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereEkstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning
Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter
Læs mereGrøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher
Grøn Viden Coloradobillen Biologi og bekæmpelse Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher 2 Coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata Say) er et meget betydeligt
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereEternit PLAN. Facadeplader i fibercement. www.cembrit.dk
Eternit PLAN Facadeplader i fibercement www.cembrit.dk Eternit PLAN er en stærk og smuk facadebeklædning, som kræver minimal vedligeholdelse. Eternit PLAN er velegnet til komplette facadeløsninger, men
Læs mereTid til haven. Havetips uge 43
Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereMatematik A. Studentereksamen
Matematik A Studentereksamen Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven med hjælpemidler består af opgave 7-14 med i alt 19 spørgsmål.
Læs mereBevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke
Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,
Læs mereManual. ACO In-Line analog fugtmåler MMS. Moisture Measuring Sensors (MMS) Installation og kalibrering af:
Manual Installation og kalibrering af: ACO In-Line analog fugtmåler MMS. Moisture Measuring Sensors (MMS) Elektrisk strøm! Risiko for elektrisk chok! Kun trænet eller instruerede personer bør udføre de
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereSLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER.
SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. l henhold til ansøgningen om støtte til projektet, og tilsagn om dette, tog projektet sin begyndelse i starten af 1999. I projektansøgningen
Læs mereStx matematik B december 2007. Delprøven med hjælpemidler
Stx matematik B december 2007 Delprøven med hjælpemidler En besvarelse af Ib Michelsen Ikast 2012 Delprøven med hjælpemidler Opgave 6 P=0,087 d +1,113 er en funktion, der beskriver sammenhængen mellem
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereDette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet.
Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet. Kapitlet indledes med fokus på løn og skat og lægger op til,
Læs mereØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 6: Hypotesetest 1
! ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 6: Hypotesetest 1 Eksempel 1 TEST AF MIDDELVÆRDI FRA ÉN STIKPRØVE (ukendt varians) En producent af tyggegummi påstår at en pakke tyggegummi i gennemsnit vejer
Læs mereKapitel 4 ØVELSER. Øvelse 1 a) 100 kr. b) 10 km. c) 6,7 km. d) 63 kr. Øvelse 2 - Øvelse 3 - Øvelse 4 - Øvelse 5 a). b) og. c) d) Højst 6 km.
1 af 19 FACITLISTE, HHX MAT C, 3. udgave Udskriv siden Kapitel 4 ØVELSER Øvelse 1 a) 100 kr. 10 km. c) 6,7 km. d) 63 kr. Øvelse 2 - Øvelse 3 - Øvelse 4 - Øvelse 5 a). og. c) d) Højst 6 km. Øvelse 6 Kurverne
Læs mereMatematik C Højere forberedelseseksamen
Matematik C Højere forberedelseseksamen Hæfte: August 2014 Kl. 9.00-12.00 Copyright Anders og Mark Kommentar til opgaven: Lilla farve - angiver formlen. Rød farve - angiver ophævelsen af en ligning. Matematik
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereRegler for brug af logo hos håndværksbagere
Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Krav til
Læs mereKatalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger
Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereVejledende Matematik A
Vejledende Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Af opgaverne 10A, 10B, 10C og 10D skal kun én opgave afleveres til bedømmelse. Hvis flere end én opgave afleveres, bedømmes
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs mereEksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS
Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet
Læs mereTRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562
Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereDelprøven uden hlælpemidler
Matematik B - Juni 2014 Af hensyn til CAS-programmet er der anvendt punktum som decimaltegn. Delprøven uden hlælpemidler Opgave 1 AB=8, A1B=12, AC=10 Opgave 2 Hvor y er salget af øko. fødevarer i mio.
Læs mereBEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september 2013. Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen
Middel temperaturstigning i ovn (Celsius) Tid (minutter) 0 20 40 60 80 100 120 140 160 1000 900 SP-3 800 700 600 500 400 300 SP-1 200 SP-2 100 0 BEF Bulletin no. 4 Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN MAJ AUGUST 2007 2009 MATEMATIK B-NIVEAU. onsdag 12. august 2009. Kl. 09.00 13.00. STX092-MABx
STUDENTEREKSAMEN MAJ AUGUST 007 009 MATEMATIK B-NIVEAU onsdag 1. august 009 Kl. 09.00 13.00 STX09-MABx Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål.
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereDenne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK A-NIVEAU. Fredag den 12. december 2008. Kl. 09.00 14.00 STX083-MAA
STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK A-NIVEAU Fredag den 12. december 2008 Kl. 09.00 14.00 STX083-MAA Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål.
Læs merea) For at bestemme a og b i y=ax+b defineres to lister med data fra opgaven År d 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6 :
Eksemplarisk løsning af eksamensopgave Nedenstående opgaver er delprøven med hjælpemidler fra Matematik B eksamen d. 22 maj 2014 restart with Gym : Opgave 7 a) For at bestemme a og b i y=ax+b defineres
Læs mereVelkommen til ABC Analyzer! Denne basis manual indeholder introduktion til: De primære funktioner De 6 faneblade Dataslicers Rapporter og klikrapport
Velkommen til ABC Analyzer! Denne basis manual indeholder introduktion til: De primære funktioner De 6 faneblade Dataslicers Rapporter og klikrapport Manual opdateret Oktober 2015 Copyright ABC Softwork
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereVejledning i opdatering af vandindvindingsanlægsoplysninger
Vejledning i opdatering af vandindvindingsanlægsoplysninger Denne vejledning beskriver hvordan data trækkes ud af Jupiter når der skal sendes data til SKAT i forbindelse med indkrævningen af afgiften for
Læs mereHVOR FORSVINDER RØGEN HEN?
KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen
Læs mereLOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereMatematik B. Højere handelseksamen
Matematik B Højere handelseksamen hhx122-mat/b-17082012 Fredag den 17. august 2012 kl. 9.00-13.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.
Læs mere