Matematik Morgener - et udviklingsarbejde. Af: Morten Blomhøj og Mikael Skånstrøm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Matematik Morgener - et udviklingsarbejde. Af: Morten Blomhøj og Mikael Skånstrøm"

Transkript

1 Matematik Morgener - et udviklingsarbejde Af: Morten Blomhøj og Mikael Skånstrøm Vi arbejder på et ønske om at udvikle en praksis, hvor eleverne kan blive optaget af at bruge matematik til at beskrive og forstå deres nære omverden og dermed blive motiveret for og få støtte til at lære matematik. Udviklingsarbejdet har baggrund både i en teoretisk matematikdidaktisk interesse for, hvad matematisk modellering kan betyde på folkeskolens ældste klassetrin, og i erfaringer med i praksis at bruge forskellige former for iscenesættelser i matematikundervisningen på dette niveau (Alrø m.fl., 2000). Som didaktisk begreb er matematisk modellering som oftest blevet knyttet til matematikundervisning på gymnasialt og universitært niveau. Begrundelsen har typisk været, at elever og studerende kan lære at anvende deres matematikviden ved at opstille, analysere og kritisere matematiske modeller. Tilegnelse af matematik kommer her forud for anvendelse i forbindelse med modellering. Kompetence til at kunne opstille, analysere og kritisere matematiske modeller er givet værdifuld i forhold til den rolle matematiske modeller spiller i samfundet i dag og kan dermed være et vigtigt sigte for matematikundervisningens bidrag til almendannelse (Blomhøj, 2001). I forhold til matematikundervisning på børne- og ungdomstrinnet har matematisk modellering imidlertid først og fremmest sin didaktiske berettigelse ved at kunne skabe forbindelse mellem elevernes erfaringsverden og matematikkens begrebsverden og sprog. Konkret oplevede forbindelser, mellem praktiske situationer og problemer på den ene side og matematiske begreber og metoder på den anden side, kan styrke elevernes forståelse. Begreberne får mere mening og større faglig dybde for eleverne, når de kan knytte dem en til række forskellige situationer. Samtidig kan arbejdet med modellering gøre, at eleverne oplever matematik som en måde at anskue verden på og dermed på sigt bidrage til at bryde adskillelsen mellem skolematematikken og den virkelige verden. I udviklingsarbejdet ønsker vi at undersøge disse didaktiske ideers bærekraft i matematikundervisningen på klassetrin. Udviklingsarbejdet har imidlertid også udgangspunkt i de problemer, man som matematiklærer kan opleve i den daglige praksis. Specielt på ungdomstrinnet har mange elever svært ved at finde meningen med den matematik, de bliver præsenteret for i skolen. For rigtigt mange bliver det overvejende instrumentelle motiver, der styrer deres deltagelse i undervisning. De søger at leve op til de krav, der stilles i undervisningen, men danner sjældent egne motiver, der knytter sig til det faglige indhold. Der er ikke noget de ønsker at blive klogere på - hverken i eller ved hjælp af faget matematik. En del elever møder endvidere alvorlige forståelsesvanskeligheder og bliver som følge heraf meget defensive i deres forhold til matematikundervisningen. Når der samtidig er meget store forskelle på elevernes faglige grundlag, når de starter i 8. klasse, tegner der sig en alvorlig pædagogisk udfordring for matematikundervisningen på ungdomstrinnet. Med modellering og elevernes nære omverden som udgangspunkt forsøger vi at udvikle en praksis, hvor det er muligt at håndtere nogle af disse pædagogiske problemer. Scenen sættes Vækkeuret ringer! Din hånd rammer uret, der falder på gulvet. Du får fat i det, og slukker det med et suk.. Du vender dig om på den anden side og prøver at forestille dig, at det er blevet lørdag. Men så mærker du den lysten til at komme i gang, fordi der står matematik morgener på skemaet. Muntre matematik morgener med Morten & Mikael tænker du. Kl 8:00 skal du være sammen med alle de andre. En ny og spændende dag står forventningsfuld og venter på at blive taget i brug af netop dig.

2 Så tager du dine matematikbriller på og rejser dig fra den varme seng. Du går ud på badeværelset tjekker måske lige elmåleren undervejs. På badeværelset smiler spejlet til dig, mens du tjekker om du er sluppet for bumser i løbet af natten. Du børster tænder og forestiller dig, hvor sjovt det ville være at se, hvor lang en stribe man kunne lave, hvis man trykkede al tandpastaen ud på én gang.. Du lader det varme vand pjaske ned over din krop i flere minutter hov, hvor meget vand gik der egentlig til det? Der er også matematik i klokken, vejret, morgenmaden, cykelturen, køreplanen, blandt andet Efter denne introduktion fik eleverne følgende opgave med besked om, at de meget gerne måtte inspirere og hjælpe hinanden, men at de skulle aflevere hver deres personlige produkt: Lav nøjagtige optegnelser af det, du ser med dine matematikbriller - fra du står op til du møder i skolen. Dine notater skal så bearbejdes matematisk, og dine resultater og overvejelser skal formidles på et stykke A3-papir i et indbydende layout. Du har fire moduler til det hele. Rammerne om forløbet Undervisningsforløbet foregår på Statens Pædagogiske Forsøgscenter (SPF). Eleverne går i 8. klasse og er startet på skolen i august 2002 en måned før forløbet. Der er 48 elever - 24 drenge og 24 piger - som er udtrukket ved lodtrækning blandt cirka 250 ansøgere. Lodtrækningsmodellen er konstrueret, så elevgruppen er repræsentativ både fagligt og socialt. Eleverne kommer fra forskellige kommuner, flest fra København og Rødovre, hvor skolen ligger. Matematik Morgener var elevernes første møde med matematik på SPF. De var delt i to hold i dette forløb, som varede fire moduler (4 x 90 minutter) for hvert hold. I hele forløbet var både Morten og Mikael til stede og arbejdede parallelt som støttende, motiverende og udfordrende lærere. Hvad kom der ud af forløbet vores umiddelbare vurdering? Hvis afleveringsfrekvensen er et succeskriterium, så var det en succes. I mappen med alle produkterne sidder 47 ud af 48 mulige besvarelser. På hver eneste af dem er der historier med matematisk indhold, der hører til elevernes egen morgen - fra de stod op til de mødte i skole. Næsten alle lavede repræsentationer af og udregninger med egne data, og omkring en tredjedel forklarede deres beregninger. Nogle opstillede formler og regneudtryk med enheder, men kun få reflekterede i produktet over deres resultater. Næsten alle brugte grafiske repræsentationer som tegninger, kort, grafer og cirkeldiagrammer. Rigtig mange af eleverne har tydeligvis arbejdet godt og længe med layoutet. Ved forløbets afslutning fremlagde tre elever på hvert hold deres arbejde, og der var spørgsmål og diskussion i klassen. Ved denne lejlighed og i endnu højere grad ved samtaler undervejs i forløbet viste det sig, at de fleste elever var i stand til og interesseret i at reflektere over deres resultater og fremgangsmåder. Om det var på trods af eller fordi dette forløb var det første møde med matematik på skolen er ikke til at sige, men alle var de med på ideen fra første øjeblik. Ingen af eleverne havde erfaringer med at tage matematikbrillerne på og se på verden gennem dem. Så der skulle en matematisk-mental omstilling i deres hoveder til for at sætte dem på sporet. Nogle så straks fordele og pointer, mens andre gennem hele forløbet havde tydelige vanskeligheder ved selv at skulle få øje på og selv at formulere problemstillinger. Men der var hele tiden et stort aktivitetsniveau, både i klassen og de andre steder, eleverne søgte hen for at finde oplysninger. Når matematikopgaverne ikke bare lå færdigformulerede og parate til at modtage et enkelt svar, 2

3 kan der gå lang tid med rent praktisk at få styr på arbejdet. Og det praktiske tog også lang tid i forbindelse med opbygningen af produktet, A3-siden. I arbejdet med matematik har eleverne klart brug for deres logiske intelligens, hvorimod de i en traditionel matematikundervisning måske ikke har brug for særlig mange af de andre intelligenser, fx den sproglige, den kropslige osv. Ved problemorienteret undervisning kommer langt flere intelligenser i spil, noget der efter vores overbevisning er med til at styrke både udbyttet og interessen for arbejdet med tal som udgangspunkt (Ejersbo & Skånstrøm, 2002). Der var plads til alle elever i forløbet. Både de fysisk aktive drenge, der har svært ved at sidde på stolen et helt modul, og de omhyggelige piger, der gerne vil bruge tid på at lave et æstetisk produkt. Alle elever havde mulighed for at deltage, hver med deres interesse og faglige udgangspunkt, og muligheden for samtalen var til stede hele tiden. Eleverne var gode til at arbejde sammen og til flittigt at bruge lærerne undervejs. Overvejelser, hypoteser, afprøvninger, ræsonnementer og systematiseringer blev en naturlig og nødvendig del af arbejdet. Dette giver grundlag for, at eleverne kan tale sammen på om noget fagligt relevant. Det giver samtidig læreren god mulighed for i samtalen at få et større kendskab til den enkelte elevs opfattelse af faget, af elevens formåen og potentiale. Hvilke emner blev der arbejdet med? Der er en del emner, der går igen i mange af elevernes besvarelser. Dels er der nogle, der ligger lige for, og dels inspirerer eleverne hinanden vældig meget. Men først og fremmest er det lærerens korte introduktion, eleverne tager bestik af. Hermed rejser der sig et pædagogisk dilemma. Hvis man ønsker eleverne selv skal overtage styringen af deres virksomhed i undervisningen, må man som lærer lave en nøje planlægning, der muliggør dette. Eleverne tager imidlertid imod enhver mulighed for at oversætte til konkrete handlingsanvisninger med kyshånd. Åbenhed kræver nøje planlægning, også af hvad man ikke vil sige. På Internettet - på - kan eleverne finde en nøje beskrivelse af deres skolevej. De kommer til skole på forskellig måde, men især cyklisterne kan få noget ud af at beregne deres gennemsnitshastighed med tilhørende samtale om blandt andet alle de stop, de har undervejs. Hvordan kan man grafisk vise en cykelturs komplicerede forløb. Der kan tegnes grafer, der viser sammenhængen mellem kørt strækning og forbrugt tid eller der kan skrives tidspunkter på en rute indtegnet på et kort, og hvad siger sådanne repræsentationer i forhold til fx samlet strækning, tid og gennemsnitshastighed? Det er sådanne spørgsmål, det bliver muligt at stille. Et andet hit er tidsforbruget. Langt de flest registrerer deres gøremål i forhold til klokkeslæt, så en grafisk repræsentation i form af et cirkeldiagram er oplagt. Cirkeldiagrammet kommunikerer for de fleste meget klart rent visuelt, og så kan det udformes æstetisk med farver og udsmykninger; men under hvilke omstændigheder er det egentlig en hensigtsmæssig repræsentation? Morgenmaden og forskellige former for forbrug er også repræsenteret på mange af elevernes plakater. Åben kanal Det var karakteristisk for forløbet, at der ind imellem opstod dialoger mellem lærer og elev, hvor det tilsyneladende var muligt for læreren på en meget effektiv måde at støtte elevernes læring. Eleverne var typisk optaget af at få løst et problem eller beskrevet en situation ved hjælp af matematik. Det var som regel eleverne, der tog initiativ til at involvere lærerne. Det var ofte forbløffende lidt lærerne behøvede at sige nogle gang var det nok blot at stille et enkelt spørgsmål for at bringe eleverne videre. Eleverne var imidlertid mange gange meget interesseret i en uddybende dialog efter, at deres problem var løst. Og som lærere oplevede vi, at det i sådanne situationer var muligt gennem en kort dialog på afgørende måde at støtte centrale begrebsdannelser hos eleverne. 3

4 Metaforisk har vi valgt at karakterisere disse situationer med udtrykket åben kanal. Elev og lærer var tunet ind på én og samme kanal, der var tilstrækkeligt afskærmet for uvedkommende støj. Når eleven har behov for at lave fx et cirkeldiagram til beskrivelse af et tidsforbrug, er der i høj grad skabt en åben kanal. Som lærer kommer man i den ønskesituation, at eleven ligefrem kræver at lære noget konkret. Og eleven ønsker at lære her og nu, fordi hun har brug for svaret for at komme videre med noget, der optager hende lige nu. Udgangspunktet for disse situationer er typisk, at eleven har et klart perspektiv for dialogen med læreren, nemlig at få løst et konkret problem. Hvis læreren i dialogen respekterer dette perspektiv og afstemmer sin faglige støtte i forhold hertil, gives et godt udgangspunkt for en udviklende dialog (Alrø og Skovsmose, 1999). Det er oplagt, at kanalen hurtigt kan lukkes igen. Læreren kan komme for langt væk fra udgangspunktet i sin iver efter at formidle interessante faglige sammenhænge, eleven kan blive distraheret af kommentarer fra kammeraterne, eller det kan blive for kognitivt krævende for eleven at deltage i dialogen. Åben kanal er altså noget der kun optræder kortvarigt og momentvis i samtalerne med eleverne. Vi beskriver her kort nogle af de situationer, hvor der efter vores vurdering er tale om åben kanal. Tandpastatuben Lærke har taget hul på tandpastatuben. Hvor mange gange tandbørstning er der egentlig til i sådan en almindelig tube - og hvor lang kan striben blive, hvis man klemmer det hele ud på en gang? Det er spørgsmål som Lærke har stillet. Hun har noteret, at der er 75 ml i en tube. Hun har lavet nogle tegninger og opskrevet noget af en beregning af rumfanget af en stribe tandpasta. Nu er hun begyndt at trykke tandpasta ud på et stykke papir. Det involverer hun begge lærerne i. Hun spørger: Lærke: Hvad skal jeg måle?; Læreren: Hvad er det du vil finde ud af? Lærke: Hvor meget der er i sådan en lille stribe til en gang? Læreren: Hvilken form har striben? Lærke: Form? Den er cylinderformet. Læreren: Hvad skal du kende for at beregne rumfanget af sådan en? Lærke: Er det ikke noget med h gang pi og r i anden? Læreren: Jo, men hvad er h og r i forhold til din stribe tandpasta? Lærke: h er højden nej det må være længden af striben og r er radius, men hvordan måler jeg den? Læreren: Prøv med en lineal. (Læreren går) Lærke går straks i gang med at måle. Hun måler længden af striben til 1,5 cm. Hun prøver at måle radius ved snitte lodret ned gennem midteraksen i striben. Det er svært at måle på den måde, og hun bestemmer sig for at måle diameteren. Hun måler diameteren af hullet i tuben og diameteren af striben i et lodret snit, som hun laver med linealen. Efter en del målinger bestemmer hun sig for, at diameteren af en normal stribe er 0,7 cm. Radius beregnes til 0,35 cm. Hun har skrevet formlen for volumen af en cylinder: V r2 h Ved indsættelse af de målte størrelser på en lommeregner med liniedisplay får hun: cm3 Efter at have snakket lidt med en kammerat om sagen skriver hun at 1 ml = 1 cm 3, og herefter beregner hun hvor mange tandbørstninger, der er til i tuben: 4

5 75 ml 125 gange 0.6 ml Hun er overrasket over, at der er til så mange gange og kalder straks på læreren, fordi hun mener der må være en fejl. Sammen når de frem til at en familie på 4 kan bruge en tube på 15 dage, og det lyder jo meget rimeligt mener Lærke. Læreren udfordrer efterfølgende Lærke til at beregne, hvor lang en stribe, man kan lave af en hel tube. Lærke sætter 75 cm 3 ind i formlen for rumfanget, isolerer h og beregner med lommeregneren h til 195 cm. Man kan sikkert lave en endnu længere, hvis man gør sig umage for at få en tynd stribe mener Lærke, der har vældig lyst til at prøve selv. Den grønne bølge Simon stiller tidligt i forløbet spørgsmålet om, hvordan man kan få såkaldt grøn bølge på Slotsherrensvej. Mickey siger, at der er en bestemt hastighed, der passer med, at man får grønt i begge kryds. Hvad hvis man så kører med den dobbelte hastighed, passer det så også, spørger Simon. Sammen med Mickey må han ud på vejen for at se, hvad det er der sker i lyskrydsene for at konstatere, at det kan man ikke. Man kommer bare meget hurtigere hen for at holde for rødt. Mickey og Simon målte, hvor lang tid der gik fra det første kryds skiftede til grønt, til det anden kryds blev grønt. Samtidig bestemte de afstanden mellem krydsene ved hjælp af triptælleren i lærerens bil. Tilbage i klassen er det imidlertid ikke så nemt for Mickey og Simon at beregne med hvilken hastighed, man skal køre, for at få grøn bølge. De to målte størrelser (750 m og 85 sek.) kan ganges og divideres på flere måder. I løbet af meget kort tid forslår eleverne samtlige muligheder og forventer, at læreren skal afklare sagen. Simon bedyrer endda, at det med hastighed og sådan noget, kommer han aldrig til at forstå! Læreren beder eleverne skrive alle de mulige beregninger af hastigheden, som de har foreslået. Så spørger læreren: Hvis nu der havde været lidt længere mellem krydsene og den samme tid, skulle man så køre hurtigere eller langsommere for at nå det? Per intuition svarer begge elever: Hurtigere. Hvad så, hvis der havde været lidt mere tid men samme afstand?. Så kunne man køre langsommere lyder det synkrone svar. Hvilken måde at beregne hastigheden er så den rigtige? Efter lidt betænkningstid bliver de enige om 750/85 som de udregner på lommeregneren til 8,82 og ser spørgende på læreren. Hurtigt eller langsomt? spørger læreren. Nu er eleverne blevet optaget af sagen, og der udspænder sig en længere dialog, hvor de får sat enheder på beregningen og omregnet hastigheden fra 8,82 m/sek. til 31,8 km/time. Det virker som om, de har fået en vigtig erfaring om betydningen af en størrelses enhed. Resultatet mener de passer fint med, at man godt lige kan nå det på cykel, hvis man får en flyvende start. Det går jo også lidt ned ad bakke, som Simon og Mickey minder hinanden om. Der bliver snakket om start og spurt og gennemsnitshastighed. Til sidst udfordrer læreren eleverne til at beregne den største og den mindste hastighed, som man kan køre med, hvis man skal over for grønt i begge kryds på et skift naturligvis. Eleverne tager udfordringen op og laver nogle beregninger, men det kom ikke med på elevernes plakater, og læreren fik ikke fulgt op på det. Tøjtælletræet Stine ved ikke lige, hvordan hun skal håndtere at beskrive de mange valgmuligheder hun har, når hun skal tage tøj på om morgenen. Men det ved Louise, fordi hun har lige brugt et tælletræ til at illustrere de mange, mange muligheder, der findes for at komponere mad til madpakken - når hun altså kommer hjemme fra sin farmor. Louise lærer Stine at lave et tælletræ, mens læreren ser på. Det tager to minutter, og Stine får tilsyneladende helt styr på det. Hun tegner et tælletræ. Hvis jeg har fire par bukser, fem bluser og tre jakker at vælge mellem, så har jeg forskellige muligheder, og det er lig med antallet af grene i toppen af træet så er det ikke så mærkeligt, at det tager lang tid at bestemme sig. Hvad hvis der er noget, der ikke passer sammen? spørger læreren. Så må man stryge nogle af forgreningerne! 5

6 Louise arbejder med sin plakat. 6

7 Brusebadet Der er flere af eleverne, der har beregnet hvor meget vand, de bruger til deres morgenbad. De har på forskellig måde målt, hvor meget vand der løber ud af bruseren. Morten (elev) har holdt en gulvspand ind under bruseren i et minut og bagefter målt, at der var 6 l i spanden. Han har skrevet på sit kladdepapir, at han bader i 10 min. og bruger 60 l vand. Læreren kommer forbi og de snakker om, hvordan målingen er lavet. Læreren: Lader du ikke vandet løbe lidt, inden du går ind, så det ikke er koldt. Morten: Jo, det tager nok omkring et halvt minut. Læreren: Prøv at måle det også i morgen. Men hvis du venter et halvt minut, hvor meget vand bruger du så i alt på dit bad. Morten: 63 l. Læreren: Kan du lave en tabel, der viser hvor meget vand du bruger, alt efter hvor lang tid du bader? (Læreren går) Efter ca. 10 minutter har Morten lavet en tabel, der viser vandforbruget for 1-20 minutter. Morten forklarer, at han har lagt 6 til hver gang og at et bad på 1 min. kræver 9 l. Læreren udfordrer ham til også at tegne sammenhængen som en graf i et koordinatsystem. Morten laver et koordinatsystem på millimeterpapir og indtegner alle punkterne fra tabellen og en ret linie gennem dem. Vandforbrug (l) l koldt 6 l/min Tid (min.) Figur 1: Gengivelse i Excel af Mortens graf. Lærer: Kan du også lave en formel, der kan beregne vandforbruget, når du indsætter hvor lang tid du vil bade? Elev: Hvordan mener du. man skal gange med 6 og lægge 3 til. Lærer: Ja, det er helt rigtigt. Hvis du kalder badetiden for x og vandforbruget for y, kan du så lave en formel eller ligning for y? Efter nogle minutter og lidt hjælp fra læreren når Morten frem til følgende ligning: y 6 x 3 Morten prøver formlen for forskellige tider den passer! Morten er glad for formlen og meget modtagelig for en samtale med læreren om liniens ligning, hældningskoefficient og skæring med 2. aksen det er nye begreber for Morten. Såvel tabel, graf og ligning kom med på Mortens plakat med gode forklaringer, om hvad de enkelte variable og tal betyder. Til sidst i samtalen foreslår læreren, at Morten næste gang han er i bad skal tænke på, om han vil skrue op eller ned for hældningskoefficienten. Morten griner og siger: men så passer beregningen jo ikke mere. Kakaoen bliver kold Mads der tit køber kakao i automaten er blevet optaget af at beskrive, hvordan kakaoens temperatur ændres, efter den er kommet ud af automaten. Nogle gange kommer han til at trække en kakao for sent til, at han kan nå at drikke den inden næste time, og så brænder han 7

8 tungen. Til det andet modul har Mads købt en kakao, og han måler temperaturen under afkølingen med et termometer fra fysiksamlingen. Til næste matematikmodul har Mads indtastet sine data i et Excel regneark. Han får tegnet en graf over sine data, og viser den til læreren. 7 0 T e m p e ratu r (o C ) T id (m in.) Det er grafen med cirkler i figur 2. Figur 2: Viser måledata og to modeller for kakaoens temperatur. De taler om, hvordan kurven videre vil forløbe, og om man kan beskrive den med matematik. Mads siger, at temperaturen vil blive ved med at falde, til den har samme temperatur som rummet. Hvordan det vil ske, ved han ikke, men han viser med hånden, at han som en mulighed tænker, at den måske falder som en retliniet forlængelse af kurven for målepunkterne på skærmen. Læreren spørger, om Mads kan lave en formel i regnearket som viser, hvordan temperaturen ville ændre sig, hvis den faldt med et konstant antal grader hvert minut og gøre det, så man let kan ændre denne afkølingskonstant. Det kunne være vores første model for, hvordan afkølingen kan beskrives matematisk. Mads der nok ikke helt ved hvad læreren forstiller sig - går ind i regnearket i en søjle ved siden af måledata (tiderne står i søjle A og temperaturene i søjle B). Mads: Hvilken temperatur skal vi starte med? Læreren: Den skal vel starte ved samme temperatur som kakaoen. Mads: Ok 65 grader Mads taster. Læreren: Hvad så i næste celle, det er et halvt minut senere. Mads: Læreren: Der skal vi trække noget fra, men hvor meget? Hvis vi skriver konstanten i celle C2, og starter med at indsætte, hvor meget temperaturen ca. aftager for hvert minut, så kan du bruge denne celle i formlen. Hvad skal vi sætte den til i starten. Mads: 1 grad per minut, det passer meget godt. Men der går jo kun et halvt minut så det er vel kun det halve der skal trækkes fra? Læreren: Ja, og for at det skal være den samme celle, når du kopierer formlen, skal du skrive C4-0,5*$C$2. Mads kopierer formlen ned til 60 minutter, og ser at de beregnede temperaturer er næsten konstante fra 20 minutter, mens de målte stadig falder. Mads: Der er noget galt. Det passer ikke. Læreren: Hvad sker der efter 20 minutter? Mads: Der målte jeg kun hvert 10. minut. Læreren: Så passer formlen heller ikke. Den beregner jo faldet på et halvt minut. Prøv om du kan lave en formel, der tager hensyn til, hvor lang tid der går mellem hver måling. 8

9 Efter ca. 10 minutter har Mads fået ændret formlen til C4 (A5-A4)*$C$2 og tegnet grafen for de beregnede temperaturer sammen med de målte data. Han kalder på læreren med bemærkningen Se det bliver en ret linie (grafen med firkanter i figur 2). I fællesskab prøver de at ændre på konstanten for at få den bedste overensstemmelse mellem model og måledata, men det er ikke muligt at få særlig god overensstemmelse i hele intervallet. Undervejs spørger læreren om, hvad der vil ske i modellen, når temperaturen når rumtemperaturen (som Mads har målt til 21 grader). Mads: Læreren: Den bliver ved med at falde! Ja, det er rigtigt. Modellen forudsiger faktisk, at kakaoen fryser til is, hvis vi venter længe nok. (Mads griner). Lad os se, om vi kan lave en model, der ikke har det problem. Ved fælles hjælp får de opbygget en formel, hvor temperaturfaldet afhænger af forskellen mellem kakaoen s aktuelle temperatur og rumtemperaturen. Modellen bliver beregnet i søjle D og formlen kommer til at se sådan ud: D4 (A5-A4)*$D$2*(D4-$D$1), hvor rumtemperaturen står i celle D1 og D2 er en modelkonstant. Mads eksperimenterer med størrelsen af konstanten og udtegner flere grafer. Han finder ud af, det faktisk er muligt at opnå rimelig god overensstemmelse mellem målepunkterne og den anden model. Grafen med trekanter i figur 2 er et af resultaterne fra den anden model. Oplevelser og holdningsændringer Undervejs i forløbet oplevede vi flere gange, at eleverne gav udtryk for positive oplevelser, og nogle elever proklamerede endda en for dem ny positiv holdning til faget.. Eleverne har haft omkring 1000 matematiklektioner, når de starter i 8. klasse. Langt de fleste har en meget fast og ofte meget stereotyp opfattelse af, hvad faget er, og hvordan det praktiseres i folkeskolen. Mange er rigtig glade for og trygge ved denne undervisning, men der er også mange, som er rigtig kede af den. Undervejs i forløbet stiller nogle elever også spørgsmålstegn ved, om det nu er godt nok - om de nu lærer nok, og om de lærer det, de skal. Og det at arbejde uden en lærebog kan da også gøre nogle utrygge. Men de fleste synes rigtig godt om arbejdsformen, om udfordringen og om mulighederne for at arbejde selvstændig og med ansvar for deres eget produkt. Tine synes ligefrem, at matematik nu er hendes bedste fag, og Rasmus mener ikke, at han nogen sinde har lavet så meget matematik. Og det har han såmænd nok ret i, tyder det på. Simon mener, at han nu bedre forstår det med hastighed, og Louise forstår bedre, hvorfor det tager hende så lang tid at tage tøj på. Stefan kan beregne rumfanget (!) af sin papegøje, og Ida vil nu begynde at cykle til skole, efter det er gået op for hende, at halvdelen af rejsetiden med de offentlige transportmidler er ventetid. Iscenesættelse som pædagogisk virkemiddel En iscenesættelse som Matematik Morgener muliggør et samspil mellem elevernes erfaringer, undervisningens indhold og matematisk modellering. Den kan tillige skabe en ramme omkring undervisningen, der giver plads til alle elever. Den enkelte elev kan bruge sit eget sprog til at give mening til den matematik, hun arbejder med. Iscenesættelsen giver mulighed for, at eleverne selv kan danne sig en mening med deres konkrete faglige undersøgelser, indsamling og bearbejdning af data. Det er iscenesættelsen, der giver grundlaget for, at eleverne kan styre deres egen virksomhed. Når det sker, opstår nye pædagogiske muligheder. I samtale med elever, der er optaget af at løse et problem, som de føler er deres eget, har læreren gode muligheder for at få indsigt i elevernes tankeprocesser. Og som illustreret med eksemplerne på åben kanal opstår der mulighed for meget læringseffektive dialoger mellem lærer og elev og mellem eleverne indbyrdes. 9

10 Modellering som undervisningsform Når matematik anvendes til at beskrive, beregne, forudsige, forstå eller forme forhold i den virkelige materielle verden, er der altid involveret en eller anden form for model. Hvis man i matematikundervisningen arbejder med anvendelser, arbejder man altså med matematiske modeller. Men hvis man som lærer ikke arbejder bevidst på det, vil anvendelserne ikke nødvendigvis bidrage til, at eleverne oplever relationen mellem matematikken og deres omverden. Modellering som undervisningsform handler om at arbejde bevidst med relationen mellem matematik og den virkelige verden. Det kræver, at man tager både virkeligheden og matematikken alvorligt. En matematisk model angår en relation mellem noget matematik og en virkelig situation, og kun hvis man kan fastholde en synsvinkel, hvor man kan se både matematikken og virkeligheden, kan man erkende, kritisere eller bevidst opstille en matematisk model (Blomhøj, i tryk). I dette forløb nåede vi ikke så langt, hvad angår elevernes bevidste arbejde med og refleksion over matematisk modellering. De fleste elever oplevede på intet tidspunkt, at de arbejdede med matematisk modellering. Men alle elever fik nogle for manges vedkommende første vigtige erfaringer med selv at bruge matematik til at beskrive og forstå deres nære omverden. Disse erfaringer vil der i høj grad kunne bygges videre på i arbejdet med matematisk modellering. Afslutning Vi iværksatte Matematik Morgener for at fokusere på begrebet modellering, og på hvordan det er muligt at arbejde med dette begreb i undervisningen. Vi kom et stykke vej, men ikke så langt, som vi havde håbet og troet. Imidlertid fortsætter samarbejdet de kommende år, og målet er, at eleverne afslutter de tre års undervisning i matematik ( klassetrin på SPF) med at være bevidst arbejdende med matematisk modellering. Vi har besluttet, at de næste emner skal være mere fastlagte og styrede, så eleverne kan få fælles oplevelser med nogle eksemplariske modelleringsforløb. Med udgangspunkt i nogle af de problemstillinger, der blev arbejdet med under matematik morgenerne, vi vil gerne skabe nogle fælles faglige oplevelser for alle eleverne. Og dermed få grundlag for at udfordre dem til at arbejde mere bevidst med matematisk modellering. Vi har allerede taget hul på et sådant forløb. Udgangspunktet er elevernes brug af begrebet hastighed, som flere af eleverne så med sine matematikbriller. Her vil vi arbejde mere systematisk med at bruge dette begreb til modellering og med kritik af modeller, der handler om hastighed. Vi har valgt hastighed som tema fordi alle elever har erfaringer med og intuitive opfattelser af dette begreb. Samtidig er modellering af forskellige hastighedsfænomener meget velegnet, når det drejer sig om at udvikle elevernes forståelse af matematiske begreber som variabel, brøk, funktion og grafisk afbildning, og når det som noget meget væsentligt i modellering handler om at indse betydningen af at regne med enheder. Matematikundervisning handler imidlertid om andet end matematisk modellering, og der er derfor både interessante og vanskelige afvejninger at foretage i den pædagogiske tilrettelæggelse, når man ønsker at gøre matematikundervisningen mere virkelighedsnær og vedkommende for eleverne. Held og lykke med den udfordring. Referencer Alrø, H. og Skovsmose, O. (1999): Samtalen som et støttende stillads. Center for Forskning i Matematiklæring. Danmarks Pædagogiske Universitet, Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitet, Tekst nr. 8. Alrø, H., M. Blomhøj, H. Bødtkjer, O. Skovsmose og M. Skønstrøm (2000): Farlige små tal almendannelse i et risikosamfund. Nordisk matematikdidaktikk 8 (4), Blomhøj, M. (1993): Modellerings betydning for tilegnelsen af matematiske begreber, Nordisk matematikdidaktikk 1 (1),

11 Blomhøj, M. (2001): Hvorfor matematikundervisning? matematik og almendannelse i et højteknologisk samfund. I Niss, M. (red.) Matematik og verden, , Fremad. Blomhøj, M. (i tryk): Modellering som undervisningsform. I Skovmose, O. og Blomhøj, M. (red.) Kan det virkelig passe 123 matematiklæring. L&R Uddannelse, København. Ejersbo, L.R. og M. Skånstrøm (2002): Klip og kompetencer. Crit nr

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Modellering 0745 - Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Matematisk modellering I kursusbeskrivelsen Når man bruger matematik til at beskrive og forstå virkeligheden

Læs mere

Kunne det tænkes? Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) - om matematiklæring

Kunne det tænkes? Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) - om matematiklæring Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kunne det tænkes? - om matematiklæring Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kunne det tænkes? - om matematiklæring Helle Alrø Morten Blomhøj Henning Bødtkjer Iben

Læs mere

Dangerous small numbers

Dangerous small numbers Fredag 4. november Dangerous small numbers 2000 10:15 11:15 break 11:25 11:45 Teaching & exited focus. Galophest Stophane Klaphat Sophia Allowed to be a nerd Palindromer = spegiltölur Otto, Anna, Bob,

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9 Indhold Indledning 7 Læsevejledning 9 1 Hvad er åbne opgaver? 13 2 Hvorfor arbejde med åbne opgaver? 17 3 Udfordringer i arbejdet med åbne opgaver 19 4 En ny didaktisk kontrakt 21 5 Et par eksempler 23

Læs mere

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Eksperimentel matematikundervisning Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Matematikkens ansigter Ligesom den græske gud Morpheus, der i kunstneren Lionel

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics 1.1 Gennemsnitsfarten findes ved at dividere den kørte strækning med den forbrugte tid i decimaltal. I regnearket bliver formlen =A24/D24. Resultatet

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

UCC - Matematiklærerens dag 28.04.15.

UCC - Matematiklærerens dag 28.04.15. UCC - Matematiklærerens dag 28.04.15. 1 UCSJ FFM + 21+Ude-demoer UCC - Matematiklærerens dag 28.04.15. 2 www.mikaelskaanstroem.dk Og det er jer.! UCSJ 10. klasse 25. August 2014 3 UCC - Matematiklærerens

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Hvad er en god matematiklærer? - ifølge matematikdidaktisk forskning - fokus på et kompetenceperspektiv

Hvad er en god matematiklærer? - ifølge matematikdidaktisk forskning - fokus på et kompetenceperspektiv Disposition Hvad er en god matematiklærer? - ifølge matematikdidaktisk forskning - fokus på et kompetenceperspektiv Morten Blomhøj, IMFUFA, NSM Roskilde Universitet Holmboesymposiet, 19. maj 2008, Oslo

Læs mere

VisiRegn og folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik, maj 2001 Inge B. Larsen (ibl@dpu.dk) Juni 2001

VisiRegn og folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik, maj 2001 Inge B. Larsen (ibl@dpu.dk) Juni 2001 VisiRegn og folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik, maj 2001 Inge B. Larsen (ibl@dpu.dk) Juni 2001 I det følgende gives et forslag til, hvordan en elev i 9. klasse med programmet VisiRegn til

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Folkeskolens skriftlige Matematik Eksamen

Folkeskolens skriftlige Matematik Eksamen Folkeskolens skriftlige Matematik Eksamen (Do & Don ts) Indeholder: Den skriftligprøve generelt Færdighedsprøven Problemregningsprøven http://madsmatik.dk/ d.03-02-2016 1/8 Matematik Skriftlig eksamen:

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm

Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm KOM-rapporten Prøvevejledning Fælles Mål http://pub.uvm.dk/2002/kom/hel.pdf http://qa.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/afsluttendeproever/om-afsluttende-proever/proevevejledninger

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

MathCad Hvad, hvorfor og hvordan?

MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? Flemming Nielsen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter, København To år med matematikskriveværktøjet MathCad i en pædagogisk praksis På seminaret præsenterede jeg kort, hvordan

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Modellering med Målskytten

Modellering med Målskytten Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Mobiltelefoner og matematik

Mobiltelefoner og matematik Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge. I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne

Læs mere

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1): Lærervejledning Formål Gennem undersøgelsesbaseret undervisning anvendes lineære sammenhænge, som middel til at eleverne arbejder med repræsentationsskift og aktiverer algebraiske teknikker. Hvilke overgangsproblemer

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

UCC - Matematikdag - 08.04.14

UCC - Matematikdag - 08.04.14 I hold på 3-4 (a) Problemformulering: Hvor lang tid holder en tube tandpasta? Gå gennem modellens faser fra (a) til (f) Hvad er en matematisk modelleringsproces? Virkelighed (f) Validering (a) Problemformulering

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Rapport Bjælken. Derefter lavede vi en oversigt, som viste alle løsningerne og forklarede, hvad der gør, at de er forskellige/ens.

Rapport Bjælken. Derefter lavede vi en oversigt, som viste alle løsningerne og forklarede, hvad der gør, at de er forskellige/ens. Rapport Bjælken Indledning Vi arbejdede med opgaverne i grupper. En gruppe lavede en tabel, som de undersøgte og fandt en regel. De andre grupper havde studeret tegninger af bjælker med forskellige længder,

Læs mere

UCC - Matematikdag - 08.04.14

UCC - Matematikdag - 08.04.14 UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?

Læs mere

Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen

Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitet er et ord, som optræder 62 gange i Fælles Mål 2009 Matematik. Der er megen fokus på at elever skal være aktive og

Læs mere

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen Grønland Matematik A Højere teknisk eksamen Onsdag den 12. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Kan det virkelig passe?

Kan det virkelig passe? Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kan det virkelig passe? - om matematiklæring This page intentionally left blank Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kan det virkelig passe? - om matematiklæring

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Matematik - Årsplan for 6.b

Matematik - Årsplan for 6.b Matematik - Årsplan for 6.b 2013-2014 Kolorit for 6. klasse består af en grundbog, en rød og en grøn arbejdsbog. Grundbogen er inddelt i 4 forskellige arbejdsformer: Fællessider, gruppesider, alenesider

Læs mere

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it 16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it Tanker bag opgaverne Det er min erfaring, at elever umiddelbart vælger at bruge det implicitte funktionsbegreb,

Læs mere

d Kopier formlen fra celle A3 ned i kolonne A. Kopier formlen fra celle C3 ned i kolonne C. Undersøg, hvad der sker med formlen, når den kopieres.

d Kopier formlen fra celle A3 ned i kolonne A. Kopier formlen fra celle C3 ned i kolonne C. Undersøg, hvad der sker med formlen, når den kopieres. KOPIARK 17 # ligninger og formler i excel 2007, 1 1 Du skal lave et regneark, som kan bruges til at løse ligningen 5 x 11 = 7 + 3 x. a Lav et regneark som vist. HUSK: Gør en kolonne bredere Man kan gøre

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Af jord er vi kommet

Af jord er vi kommet Evaluering af Matematik for 5 og 6 kl.: Af jord er vi kommet Heden, Samsø, Ulla Fredsøe Undervisningsplan Emne: Af jord er vi kommet Fag: Matematik 6. kl. Forløbsperiode: August September 2013 Begrundelse

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen. 04-03-2013 Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik

Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen. 04-03-2013 Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen Oplæg til mundtlig gruppeprøve, der gør det muligt at evaluere kompetencer hvordan??? indeholde tydelige problemstillinger rene eller anvendte matematiske problemer,

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

WORKSHOP 2C, DLF-kursus, Krogerup, 26. november 2015

WORKSHOP 2C, DLF-kursus, Krogerup, 26. november 2015 WORKSHOP 2C, DLF-kursus, Krogerup, 26. november 2015 At I får overblik over statistik og sandsynlighed som fagområde i folkeskolen indblik i didaktiske forskeres anbefalinger til undervisningen i statistik

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Om at finde bedste rette linie med Excel

Om at finde bedste rette linie med Excel Om at finde bedste rette linie med Excel Det er en vigtig og interessant opgave at beskrive fænomener i naturen eller i samfundet matematisk. Dels for at få en forståelse af sammenhængende indenfor det

Læs mere

Rumfang af væske i beholder

Rumfang af væske i beholder Matematikprojekt Rumfang af væske i beholder Maila Walmod, 1.3 HTX Roskilde Afleveringsdato: Fredag d. 7. december 2007 1 Fru Hansen skal have en væskebeholder, hvor rumfanget af væsken skal kunne aflæses

Læs mere

Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse

Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse Om grundbogen Format er et læremiddel, som både har en grundbog med 8 hovedafsnit, et tilhørende evalueringsmateriale og til hvert af hovedafsnittene er der ligeledes

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3 VisiRegn ideer 1 Talregning Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3 Vejledning til Talregning

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne Umulige figurer Periode Mål Eleverne skal: At opdage muligheden for og blive fascineret af gengivelse af det umulige. At få øvelse

Læs mere

Mundtlig gruppeprøve i matematik. 17-09-2012 klaus.fink@uvm.dk Mobil: 2041 0721 Side 1

Mundtlig gruppeprøve i matematik. 17-09-2012 klaus.fink@uvm.dk Mobil: 2041 0721 Side 1 Mundtlig gruppeprøve i matematik 2012 klaus.fink@uvm.dk Mobil: 2041 0721 Side 1 Hvorfor en mundtlig prøve? Der er trinmål, vi ikke kan prøve eleverne i ved en skriftlig prøve Eller kun delvist kan prøve

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere