Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på klassetrin. Skoleafdelingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 1.-6. klassetrin. Skoleafdelingen"

Transkript

1 Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på klassetrin Skoleafdelingen

2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

3 Formål for faget Matematik Formålet med i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. 2

4 Indledning Evaluering er et indholds- og omfangsrigt begreb, der dækker over mange faktorer i planlægning og gennemførelse af ; valg af arbejdsform, undervisningsmaterialer, tid, elevernes forudsætninger, motivation m.m. Alle disse faktorer vil have indflydelse på den enkelte elevs udbytte af. Den del af evalueringen, vi har beskæftiget os med, handler om evaluering af de centralt fastsatte undervisningsmål, nemlig trinmålene i matematik. Problematikker i vores opgaveløsning I arbejdet med opgaveløsningen er vi stødt på problemstillinger, som vi var nødt til at forholde os til for at kunne strukturere og løse den stillede opgave: 1. enes indhold ene er efter vores opfattelse meget lidt konkret formulerede og vil ikke kunne stå alene som mål for et undervisningsforløb. Vi mener, at det er nødvendigt at konkretisere trinmålene, så arbejdet med disse bliver tydeligt for eleverne. Uden en konkretisering af trinmålene, vil arbejdet let kunne blive overladt til de allerede opstillede mål i de materialer, der tilfældigvis findes på skolerne. En anden problematik omhandler det eksakte indhold i de opstillede trinmål. Om vores forslag til det eksakte indhold i trinmålene er i overensstemmelse med UVM, må vi vente med at se, til de nationale tests udkommer og bliver taget i brug. 2. Opgavens definition har bevirket, at overvægten ligger på, hvad der skal evalueres og ikke så meget hvordan, hvorfor dette hæfte ikke skal tages som et katalog over forskellige evalueringsformer. Dette har medført en problemstilling i evaluering af næste punkt; 3. Evaluering af kommunikationsområdet har været vanskeligt at sætte i struktur og skema. Især fordi evaluering af den mundtlige kommunikation er meget afhængig af elevens og lærerens dialog samt lærerens observation af elevens læringsproces og deltagelse i. Et af eksemplerne på udvikling af kommunikative færdigheder ser vi i brug af tekstarket (se bilag), som giver mulighed for at sammenkoble og præcisere den skriftlige og den mundtlige kommunikation. 3

5 Gruppens opgavebehandling Gruppen har i sit arbejde med opgaven forsøgt at skabe en rød tråd i strukturen. Denne struktur baserer sig på følgende: 1) ene bliver indholdsmæssigt konkretiseret i det, vi har valgt at kalde delmål. 2) Til hvert delmål er der forslag til en evalueringsopgave primært hentet fra vores egen praksis. 3) Udvikling af kommunikationskompetence baseret på bl.a. tekstopgaveark, som har til formål at hjælpe eleverne med at finde frem til en problemstilling og de væsentlig oplysninger i problemstillingen for opgaveløsningen. Bilagene viser en progression i opgavearkenes struktur og udformning samt hjælpemidler for eleven. Bilag 1) Tekstopgaveark for indskolingen Farver bruges til at finde ud af problemstillinger og nødvendige oplysninger i opgaven. Tegninger bruges til at illustrere problemstillingen og understøtte et hensigtsmæssigt valg af algoritme. Bilag 2) Tekstopgaveark til mellemtrin og udskoling Større vægt på skriftlige formuleringer i stedet for farver. Tegning udbygges til funktionel tegning (en egentlig algoritme) som udtryk for forståelse af problemstillingen. 4

6 På 1., 2. og 3. klassetrin Efter 3. klassetrin Undervisningens udgangspunkt er elevernes forskellige talforståelser. En bred vifte af konkrete materialer, lege og spil anvendes til udforskning af tallene. kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet (1) Eleverne kan fortsætte talrækken af de hele tal til 1000 og har forståelse for, at tallene i princippet kan fortsætte i det uendelige. Eleverne er fortrolige med 1 ernes, 10 ernes og 100 ernes placering i positionssystemet. Eleverne er fortrolige med, hvad det vil sige at runde af til nærmeste 1 er/10 er/100 er. Der arbejdes med optælling og bestemmelse af antal. Gennem udvikling af forskellige optællingsmåder skabes forståelse af addition og indledende multiplikation. Besvarelse af spørgsmål som Hvor meget til rest? og Hvor mange til hver? kan danne baggrund for udviklingen af forståelse af subtraktion og division. Samtale om, hvor mange 100 ere, 10 ere og 1 ere, der er i et givent tal. Eleverne kan krydse af på ark med pengesedler og mønter, så det passer til et givent tal. Ark med afrundingsopgaver. Fortsættes side 6! Ved at lade tallene og regningsar- bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællemate- Eleverne kender til lommeregnerens funktioner for plus, minus, gange og 5

7 På 1., 2. og 3. klassetrin Efter 3. klassetrin Fortsat fra side 5! Ved at lade tallene og regningsarterne repræsentere gennem det talte sprog, konkrete materialer, tegninger, taltegn og regnesymboler fremmes den enkelte elevs mulighed for udvikling af forståelsen. Fortsættes side 7! bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater (2) Eleverne kender til lommeregnerens funktioner for plus, minus, gange og dividere. Eleverne kan anvende tallene og regningsarterne til simple antalsbestemmelser. Eleverne kan gøre brug af tællemateriale eller skriftlige notater til konkretisering ved antalsbestemmelse. Trafikundersøgelse med fokus på optælling, registrering, systematisering og kategorisering. Forløbet foregår i 3 trin: Undersøge hvor mange biler, der passerer uden forudgående at være præsenteret for et system, herefter samtale på klassen (Hvordan har I talt op?), nye optællinger. Der anvendes konkrete materialer, skriftlige notater og lommeregner efter behov. Købmandsopgaver. Eleverne laver selv regnestykker, der giver et bestemt resultat. Eleverne kan tegne og fortælle for sidemanden, hvordan de har gjort det. kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion (3) - Eleverne kan anvende matematikken i hverdagssituationer. 6

8 På 1., 2. og 3. klassetrin Efter 3. klassetrin Fortsat fra side 6! kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion (3) Eleverne kan anvende matematikken i hverdagssituationer. Købmandsbutik i klassen. Ved slutningen kan eleverne selv styre en realistisk købmandssituation med udregning af totalpris, byttepenge osv. Eleverne fremstiller Grublis-opgaver til hinanden med udgangspunkt i tal fra deres egen hverdag. arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division (4) Eleverne forstår, at man kan lave et additionsstykke om til et multiplikationsstykke og omvendt. Eleverne kan den lille tabel. Eleverne konstruerer selv et multiplikationsstykke/divisionsstykke til et givet facit og laver en tegning hertil. Der benyttes konkrete materialer som centicubes, ark med tern osv. Fortsættes side 8! kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv Eleverne ved, at der går 100 ører på 1 kr. - Eleverne ved, at 50 ører = 0,5 kr. og 25 ører = 0,25 kr. 7

9 På 1., 2. og 3. klassetrin Efter 3. klassetrin Fortsat fra side 7! kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart (5) Eleverne ved, at der går 100 ører på 1 kr. Eleverne ved, at 50 ører = 0,5 kr. og 25 ører = 0,25 kr. Eleverne kender brøkdelene ½ og ¼ og ved at disse kan skrives 0,5 og 0, 25. Optælling af penge, hvor der skrives ned i kroner og ører. (Her er der fx brug for at vide, at 6 25-ører = 1,5 kr.) Spil med figurer, opdelt legetøjspizza, mælk (1 l., ½ l., ¼ l.), bøtter med vand Omsætning af m til cm og omvendt med decimaltallene 0,25m; 0,5m og 0,75m. 8

10 På 1., 2. og 3. klassetrin Arbejde med geometri Efter 3. klassetrin Arbejde med geometri Arbejdet med geometriske emner tager udgangspunkt i og videreudvikler de forkundskaber, som den enkelte elev har med fx at bygge rumlige figurer, tegne og farve mønstre, lægge puslespil og sortere efter form, størrelse og farve. Elevernes aktiviteter med sådanne materialer skal føre til en mere struktureret forståelse af form og ordning. Elevernes umiddelbare sprogliggørelse af geometriske former skal gennem samtale udvikles til mere præcise matematiske udtryk. tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, beliggenhed og størrelser (6) arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning (7) Eleverne kender begreberne cirkel, firkant, rektangel, kvadrat, trekant, retvinklet trekant, rotation, flytning, spejling og målestoksforhold. Opdele jovobrikker (geometriske figurer) efter selvvalgte kriterier. Fremlægge for en anden gruppe. Eleverne finder i grupper geometriske figurer i omverdenen. Illustration af eksempelvis en by, hvor eleverne individuelt skal finde geometriske former. Øvelsen gentages v. afslutningen af forløbet. (Figurerne kan farves, navngives, tælles m.v.) Det samme kan gøres med jovobrikker. (Læringsstile kan indtænkes i.f.m. opgavetyper til den enkelte elev.) Dokumentation: Tage digitalbilleder der hænges op i klassen. Samtale herom. Eleverne har kendskab til isometrisk tegning, arbejdstegning og udfoldning og ved hvorledes disse tre repræsentationsformer adskiller sig fra hinanden. Fortsættes side 10! Eleverne kan tegne en genstand set oppefra, fra siden og forfra. De kan lave og folde en æske, som passer til genstanden. De kan lave en flot isometrisk tegning, som skal være forsidebillede på æsken. Denne udvikling indgår i det undersøgende og eksperimenterende arbejde, hvor målinger, tegninger og modeller efterføl- undersøge og beskrive mønstre, 9

11 På 1., 2. og 3. klassetrin Arbejde med geometri Efter 3. klassetrin Arbejde med geometri Fortsat fra side 9! Denne udvikling indgår i det undersøgende og eksperimenterende arbejde, hvor målinger, tegninger og modeller efterfølgende gøres til genstand for en beskrivende og konkluderende samtale. Efterhånden kan computeren supplere arbejdet med konkrete materialer, hvor den udnyttes som et fleksibelt redskab til at undersøge og eksperimentere med geometriske former. Arbejdet med målinger kan give eleverne en konkret baggrund for at opbygge forståelse af anvendelse af måleenheder i det metriske system. Fortsættes side 11! undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri (8) arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt (9) Eleverne kan finde og tegne symmetriakser. Eleverne kender begreberne; drejning, spejling og flytning. Eleverne kan fortsætte et påbegyndt mønster. Eleverne kender til symmetri + asymmetri. Spille vendespil eller anvende en trylleæske, hvor de skal kunne kombinere en illustration med ovennævnte faglige begreber. Der skal være selvkontrol indbygget. Konstruere et tæppe med et mønster ud fra på forhånd givne farver og figurer. Der skal være mindst 1 symmetriakse. Eleverne kan måle afstand, flade, rum og vægt. Eleverne kender til forskellige enheder for afstand (m, cm), flade (cm 2,m 2 ), rum (l, dl) og vægt (g, kg). Eleverne kan udføre måling i m og cm. Bage efter opskrift med anvendelse af ovennævnte enheder. Vælge en konkret og enkel genstand, der er hul. Den skal kunne vejes, tegnes, fyldes op med vand og måles rundt om. Eleverne beskriver genstanden udfra de ovennævnte begreber. undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. ved anvendelse af computeren (10) Eleverne har erfaringer med at arbejde ud fra spørgsmålet Hvad sker der, hvis 10

12 På 1., 2. og 3. klassetrin Arbejde med geometri Efter 3. klassetrin Arbejde med geometri Fortsat fra side 10! undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. ved anvendelse af computeren (10) Eleverne har erfaringer med at arbejde ud fra spørgsmålet Hvad sker der, hvis Hvad sker der med arealet, hvis man fordobler sidelængderne i en firkant eller trekant? I øvrigt hænger det tæt sammen med førnævnte trinmål. 11

13 På 1., 2. og 3. klassetrin Matematik i anvendelse Efter 3. klassetrin Matematik i anvendelse Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende sammenhæng mellem brugen af tal både som ordenstal og mængdetal og s om resultat af en beregning. Gennem brugen af ordenstal og mængdetal i arbejdet med at finde svar på spørgsmål om hvor mange og hvilket nummer udvikles elevernes evne til at anvende matematik i kendte situationer fra hverdagen. Fortsættes side 13! vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge (11) kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen (12) indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber (13) Se trinmål nr. 3. Se trinmål nr. 3. Eleverne kan sortere og gruppere en observation. Lave en undersøgelse af fx øjenfarve i klassen, trafikundersøgelse, opdeling af jovobrikker efter selvvalgte kriterier og præsentere den v.h.a. et diagram. behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer (14) Eleverne har kendskab til begreberne diagrammer og tabeller. Eleverne har kendskab til brug af regneark på computeren. Ses i sammenhæng med ovennævnte evalueringsopgave, hvor de indsamlede data behandles i regneark. Elevernes omgivelser og arrangerede situationer af hverdagslig- opnå erfaringer med tilfæld ighed gennem spil og eksperimenter (15) Eleverne har kendskab til størst, mindst og lige stor chance for et udfald. 12

14 På 1., 2. og 3. klassetrin Matematik i anvendelse Efter 3. klassetrin Matematik i anvendelse Fortsat fra side 12! Elevernes omgivelser og arrangerede situationer af hverdagslignende karakter danner udgangspunkt for arbejdet med at udvikle strategier for matematisk belysning af enkle problemstillinger. I arbejdet med spil skal give eleverne mulighed for efterhånden at eksperimentere med egne spilleregler på baggrund af intuitive overvejelser om tilfældighed og chance. opnå erfaringer med tilfæld ighed gennem spil og eksperimenter (15) Eleverne har kendskab til størst, mindst og lige stor chance for et udfald. Lave egne spil hvor man bruger deres kendskab til for eksempel terningkast og korttrækning, hvor man laver retfærdige/uretfærdige regler. 13

15 På 1., 2. og 3. klassetrin Kommunikation og problemløsning Efter 3. klassetrin Kommunikation og problemløsning Eleverne møder problemstillinger fra deres omgivelser og inddrager oplysninger herfra i en proces, hvor de tilegner sig og anvender matematikkens faglige udtryk og begreber. Elevernes umiddelbare sproglige og illustrative formidling udvikles efterhånden hen mod mere formaliserede udtryksformer. Disse udtryksformer danner grundlag for opbygning af en fælles forståelse af sproglige, skriftlige og grafiske udtryk. Gennem regelmæssig dialog om problemstillinger og løsninger bliver eleverne bevidste om deres egen forståelse og andres forklaringer. Fortsættes side 15! kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer (16) arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematikfaglige udtryk (17) beskrive enkle løsningsmetoder, bl.a. ved hjælp af tegning (18) Eleverne kan løse åbne opgaver v.h.a. matematik. Beskrive gymnastiksalens gulv på forskellige måder v.h.a. konkrete materialer. Eleverne er fortrolige med at anvende opgavearket på bilag 1 eller en lignende fremgangsmåde. Købmandsopgaver, lave butik, grublis, kagebagningsopgaver, udsalg. Eleverne er fortrolige med at anvende opgavearket på bilag 1 eller en lignende fremgangsmåde. Se bilag 1 kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik - Eleverne er fortrolige med at anvende opgavearket på bilag 1 eller en lig- 14

16 På 1., 2. og 3. klassetrin Kommunikation og problemløsning Efter 3. klassetrin Kommunikation og problemløsning Fortsat fra side 14! kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik (19) Eleverne er fortrolige med at anvende opgavearket på bilag 1 eller en lignende fremgangsmåde. Se bilag 1 anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer (20) Eleverne er i stand til at vælge mellem tegning, hovedregning og optælling (v.h.a. fx fingre, centicubes, taltavlen) som arbejdsmetode ved en given opgave. Lav 3 matematikopgaver du vil løse ved henholdsvis; tegning, hovedregning og optælling. samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes (21) Eleverne kan udtrykke for andre, hvordan man selv vil gribe en opgave an. Tegne et skattekort over skolegården og gemme en skat. Foregår gruppevis. Følges op mundtligt undervejs og afslutningsvis. Fortsættes side 16! gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde - Eleverne kan udfra givne oplysninger finde et system, således de kan fort- 15

17 På 1., 2. og 3. klassetrin Kommunikation og problemløsning Efter 3. klassetrin Kommunikation og problemløsning Fortsat fra side 15! gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre (22) Eleverne kan udfra givne oplysninger finde et system, således de kan fortsætte et påbegyndt mønster. (Tal-, farve- eller figurmønster.) Fortsætte et påbegyndt mønster. (Se ovennævnte delmål.) 16

18 På 4., 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Med udgangspunkt i elevernes talforståelse arbejdes der videre med mundtlige og skriftlige matematiske udtryksformer. Konkrete materialer og tegninger er fortsat et grundlag for dette arbejde. Gennem arbejdet med hovedregning, overslagsregning, skriftlige udregninger, brug af lommeregner og computer udvikles elevernes sikkerhed i at vælge hensigtsmæssige beregningsmetoder. kende til de hele tal, decimaltal og brøker (23) benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse (24) Eleverne kan fortsætte talrækken af de hele tal til uendeligt. Eleverne kender til tiendedelenes, hundrededelenes samt tusindedelenes placering i positionssystemet. Eleverne kender til ægte og uægte brøker. Eleverne arbejder parvis. De skal omsætte mellem en mundtlig og en skriftlig beskrivelse af et tal. Fx 234, 2 hundrede, 3 tiere og 4 enere. Opdele en hel i bestemte brøkdele. Sætte navn på en brøkdel i en allerede opdelt figur. Eleverne kan løse matematiske problemer, der ligger på kanten af deres talforståelse, ved hjælp af metoder, de kender fra deres hverdag. (Eksempelvis dele en pizza op.) I dette forløb indledes arbejdet med decimaltal og brøker, som eleverne regner med i praktiske situationer. Ved arbejde med brøkerne tager man udgangspunkt i elevernes erfaringer fra deres hverdag fx opdeling af pizza, skolemælk. Ved afslutningen kan eleverne løse givne opgaver med brøker ved illustration. Fortsættes side 18! I arbejdet med generaliseringer af forandringer og sammenhænge introduceres brug af variable. kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og de fire reg- Eleverne kan ordne rationelle tal (brøker, decimaltal, negative og positive tal) 17

19 På 4., 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 17! I arbejdet med generaliseringer af forandringer og sammenhænge introduceres brug af variable. Med henblik på at øge elevernes selvstændige valg af faglige metoder benyttes en vekselvirkning mellem brug af sprog, tabeller, grafisk afbildning og koordinatsystemer. Fortsættes side 18! kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og de fire regningsarter (25) benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger (26) Eleverne kan ordne rationelle tal (brøker, decimaltal, negative og positive tal) efter størrelse. Eleverne kan addere, subtrahere samt multiplicere rationelle tal. Eleverne kan dividere decimaltal, brøker og negative tal med hele tal. Eleverne får tal, de skal ordne efter størrelse samt regnestykker inden for de ovennævnte områder. Eleverne er i stand til at vælge den rigtige metode i.f.t. den givne opgave. Eleverne er i stand til at lave et kvalificeret skøn. En løbende observering/registrering under arbejdet med de øvrige trinmål. En realitetskontrol Kan det lade sig gøre/kan det passe? anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger (27) Eleverne er i stand til at anvende lommeregneren i problemløsningsprocessen + ved selvkontrol. 18

20 På 4., 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 18! anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger (27) Eleverne er i stand til at anvende lommeregneren i problemløsningsprocessen + ved selvkontrol. Eleverne kan lave en tabel i et regneark samt et tilhørende diagram. De skal kunne anvende formler i regnearket. Eleverne opstiller et budget for en klassefest, skolebod, trafikundersøgelse m.v. De laver efterfølgende hyppighedsdiagram for eksempelvis antal danse, solgte sodavand m.v. arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter (28) Eleverne skal ved udregning benytte sig af deres viden om regningsarternes indbyrdes hierarki. Dartspil (4 kast; 3 tiere og 1 otter. Udregning: ). Terningkast. (6 terninger, bestem facit. Eksempel: 1, 3, 3, 4, 2,6. Facit 34. Eleven laver udregning ved brug af de 6 tal samt de fire regningsarter, så det givne facit fremkommer. Eksempel på udregning: = 34.) Fortsættes side 20! kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktio- - Eleverne kan omsætte parametre fra virkeligheden til symbolbrug. - 19

21 På 4., 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 19! kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner (29) Eleverne kan omsætte parametre fra virkeligheden til symbolbrug. Eleverne opstiller en problemstilling med en ukendt variabel. Eksempelvis: 6 æbler koster 34 kroner. Hvad koster et æble? Et andet eksempel: Arealet af klassen er 42 kvadratmeter. Hvis længden er 7, hvad er bredden så? kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer (30) Eleverne forstår, at procent er en del af det hele. Eleverne ved, at procent er en anden måde at udtrykke decimaltal og brøker. Eleverne opstiller et budget, hvor de ex. tager 37% i skat, 11% i forbrug m.v. Efterfølgende laver de et diagram. Fortsættes side 21! regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge (31) Eleverne kan omskrive mellem decimaltal, brøker og procent. Eleverne kan udregne procentvis eller brøkvis stigning eller fald. Eleverne kan finde hele mængden, når de kender en del af mængden. Opgaver knyttet til udsalg. Eksempelvis: En kjole koster 300 på udsalg. Den er sat ned med 25%. Hvad var førprisen? 20

22 På 4., 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 20! arbejde med forandringer og strukturer, som de indgår i bl.a. talfølger, figurrækker og mønstre (32) Eleverne kan fortsætte en talrække, figurrække eller et mønster. Eleverne kan mundtligt forklare, hvordan en række er opbygget og skal fortsættes. Parvis eller på klassen forklares og begrundes fortsættelsen af en række. Eksempelvis Fibonacci-tallene. kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning (33) Eleverne kan omsætte fra tabel til graf og omvendt. (Her benyttes talmaterialer fra hverdagen.) Eleverne kender til begreberne 1. koordinat, 2. koordinat samt x- og y-akse. Eleverne kan påføre enheder på akserne. Eleverne kender til den rette linie. Eleverne laver udfra en tabel en tilhørende grafisk afbildning eller omvendt. Eksempelvis at opmåle deres spring i længdespring. Tegn i et koordinatsystem den rette linie udfra aflevering af flasker med pant. 21

23 På 4., 5. og 6. klassetrin Arbejde med geometri Efter 6. klassetrin Arbejde med geometri Det undersøgende og eksperimenterende arbejde med geometriske former og mønstre videreføres. Brug af geometriske tegninger, geometriprogrammer og fysiske modeller indgår i et samspil, så elevernes begrebsdannelse udvikles bedst muligt. Samtalen om iagttagelser, sammenhænge og erkendelser giver eleverne grundlag for at udvikle et fagsprog. Eleverne gives mulighed for en voksende erkendelse af sammenhængen mellem forskellige repræsentationsformer. En cirkel kan fx forstås som sporet af en rotation, en samling af punkter med samme afstand til et givet punkt og en idealisering af en snitflade i naturfrembragte former. Fortsættes side 23! benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre (34) undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen (35) kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet (36) Se trinmål nr. 6. Eleverne kender tillige begreberne: Diameter, radius, pi, diagonal, parallelogram. Ligesidet, ligebenet, stump spidsvinklet trekant. Se nedenstående evalueringsopgaver. Eleverne kan benytte et computerprogram til undersøgelser af geometriske sammenhænge. Eleverne kan skelne mellem forskellige former for trekanter, firkanter og cirkler. Via begrebskort og fremstilling af plancher viser eleverne deres kendskab til figurernes egenskaber. Eleverne kan anvende vinkelmåler og passer. Eleverne kender vinkelsummen i en trekant, firkant og i en cirkel. Eleverne skal tegne en retvinklet trekant. Vinkel A er ret, vinkel B er 35 grader, vinkel C er 55 grader. Eleverne skal tegne et parallelogram udfra ovenstående koncept. De grundlæggende geometriske begreber skal desuden indgå som beskrivelsesmiddel. Dette kan 22

24 På 4., 5. og 6. klassetrin Arbejde med geometri Efter 6. klassetrin Arbejde med geometri Fortsat fra side 22! De grundlæggende geometriske begreber skal desuden indgå som beskrivelsesmiddel. Dette kan ske i arbejdet med geometrisk konstruktion som tegning, afbildning af virkeligheden og erkendelse af forhold i virkeligheden. Kendskabet til geometriske former indgår i opbygningen af arealbegreb og rumfangsbegreb. Modeller, målinger og beregninger støtter hinanden i begrebsdannelsesprocessen. Fortsættes side 24! arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse (37) kende til forskellige kulturers metoder til at angive dybde i billeder (38) Eleverne kan anvende målestoksforhold. Tegne klasseværelset i passende målestoksforhold. Eleverne har kendskab til, at man vælger tegningsform i.f.t., hvad man ønsker at vise med tegningen. De kender til ægyptiske billeder, renæssancebilleder med centralperspektiv, isometrisk og arbejdstegning. Tværfagligt med billedkunst hvor eleverne i matematik laver en simpel tegning af en tændstikæske på følgende tre måder; arbejdstegning, isometrisk tegning og perspektivtegning. I billedkunst arbejdes med perspektiv samt andre måder at lave dybde i billeder på. undersøge de enkelte tegnemetoders anvendelighed til beskrivelse af form og afstand (39) Eleverne kan lave arbejdstegninger, isometriske tegninger og perspektivtegninger af enkle rummelige figurer og ved hvilke faktuelle oplysninger, man får fra de forskellige tegningsformer. Se ovenstående evalueringsopgave. måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer (40) Eleverne kan beregne omkreds, areal og rumfang af kuber og cylinder. 23

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13 Fagårsplan 2010/2011 Matematik 6.A. B side 1 af 8 Brian Sørensen (BS) Kongeskær SkoleNord 32 33 Cirklen 34 35 eleverne tager manglende prøver eleverne og læreren sætter mål for årets arbejde i matematik

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 7.-10. klassetrin. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 7.-10. klassetrin. Skoleafdelingen & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 7.-10. klassetrin Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Undervisningsplan matematik (Peter Skjoldborg)

Undervisningsplan matematik (Peter Skjoldborg) Undervisningsplan matematik (Peter Skjoldborg) Der undervises i matematik på alle klassetrin (1.-9. klasse) De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:!!!! Formål Formålet med undervisningen i matematik

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 5. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3.

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. Den tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1.klasse

Læs mere

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3 Den lille hjælper Positionssystem...3 Positive tal...3 Negative tal...3 Hele tal...3 Potenstal...3 Kvadrattal...3 Parentes...4 Parentesregler...4 Primtal...4 Addition (lægge sammen) også med decimaltal...4

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

2 Brøker, decimaltal og procent

2 Brøker, decimaltal og procent 2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed,

Læs mere

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Årsplan 1. klasse Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Bageriet Loppearabere marked ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger

Læs mere

Årsplan for matematik 10. klassetrin. 2012 2013 v. CJU

Årsplan for matematik 10. klassetrin. 2012 2013 v. CJU Årsplan for matematik 10. klassetrin 2012 2013 v. CJU Når dette skoleår er omme, så er det målet, at undervisningen har bidraget til, at formålet for faget er opfyldt: Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

Rudolf Steiner skolen

Rudolf Steiner skolen Undervisningsplan matematik Rudolf Steiner skolen Formål og værdigrundlag Undervisningsplaner med slut- og delmål Skolens formål Rudolf Steiner skolen er en friskole, som tilbyder undervisning fra børnehaveklassen

Læs mere

Årsplan 7. klasse matematik 2012/2013 til lærerbrug

Årsplan 7. klasse matematik 2012/2013 til lærerbrug Årsplanen for 7. klasse udarbejdes i samarbejde mellem 7. klasses matematiklærere (Helle og Ditte). Overordnet er året inddelt i uger, hvor der til hver ugeforløb er et Tema. Organisering af matematikundervisningen:

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014 Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Sproglig bevidsthed i matematik undervisningen Sum er noget bierne gør, når de flyver i haven Negativ

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med

Læs mere

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen.

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen. Basisblokke addition bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen. Basisblokke - decimaltal bunker osv. Det kan desuden vise decimaler og dermed give eleven visuel støtte

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

Læreplan for Matematik

Læreplan for Matematik Læreplan for Matematik *********** A: Formål og Introduktion A2 Matematik - marts 2003 Formålet for undervisningen i matematik (Jf. 26 i Hjemmestyrets bekendtgørelse trinformål samt fagformål og læringsmål

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Matematik 1. - 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Matematik 1. - 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Matematik 1. - 9. klasse 1. klasse Denne undervisning begynder med at tælle, tælle rytmisk fulgt af klappe-, gå-, trampe- og hoppeøvelser. Fra rytmisk tælling er vejen

Læs mere

Paradigmer til faget Matematik, modul 1

Paradigmer til faget Matematik, modul 1 Paradigmer til faget Matematik, modul 1 Fag Matematik modul 1 Fagets formål Formålet med undervisningen i matematik er at styrke de studerendes matematiske kompetencer ud fra de forudsætninger, de har.

Læs mere

Den lille hjælper. Krogårdskolen. Hvordan løses matematik? Indskoling 0. 3. klasse, mellemtrin 4. 6. klasse og udskoling 7. 9.

Den lille hjælper. Krogårdskolen. Hvordan løses matematik? Indskoling 0. 3. klasse, mellemtrin 4. 6. klasse og udskoling 7. 9. Den lille hjælper Krogårdskolen Indskoling 0. 3. klasse, mellemtrin 4. 6. klasse og udskoling 7. 9. klasse Hvordan løses matematik? Positionssystem... 4 Positive tal... 4 Negative tal... 4 Hele tal...

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Lærervejledning - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Klassetrin/niveau: 4.-6. klasse/ mellemtrinet. Opgaverne kan dog med fordel anvendes i indskolingen og udskolingen. Introduktion: Google

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Fag:matematik Hold:18 Lærer:ym Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 33-37 Hovedvægten er elevernes forståelse for matematiske begreber.

Læs mere

Læreplan for Matematik

Læreplan for Matematik Læreplan for Matematik *********** A: Formål og Introduktion A2 Matematik december 2004 Formålet for undervisningen i matematik (Jf. 26 i Hjemmestyrets bekendtgørelse trinformål samt fagformål og læringsmål

Læs mere

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Programmet henvender sig til elever i indskoling. Det kan også benyttes af børn på højere klassetrin, som har behov for at få genopfrisket det grundlæggende i matematikken.

Læs mere

Eksperimenter med areal og rumfang. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Eksperimenter med areal og rumfang. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 5 Eksperimenter med areal og rumfang Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Areal og Rumfang 2 Red burhønsene. Vejledn. 3-7 Største

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven):

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven): Kære matematiklærer Formålet med denne materialekasse er, at eleverne med konkrete materialer og it får mulighed for at gøre sig erfaringer, der kan føre til, at de erkender de sammenhænge, der gør sig

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Matematik. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Matematik. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Matematik Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet med er, at udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere