DTU s uddannelsespolitik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DTU s uddannelsespolitik"

Transkript

1 DTU s uddannelsespolitik DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det særligt samfundsrettede sigte for universitetets virksomhed. Sigtet med DTU s virksomhed er at være til gavn for samfundet, herunder at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til at være dynamo for erhvervsudviklingen. DTU s virksomhed bygger på et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse med frembringelse af ny viden som en fælles platform. Uddannelserne er forskningsbaserede på højeste internationale niveau. FORMÅL Uddannelse er en af DTU s primære opgaver i forhold til at opfylde sin mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU uddanner diplomingeniører, civilingeniører, ph.d.er og tilbyder efter- og videreuddannelser. Uddannelsespolitikken sætter rammerne for, at DTU s ingeniøruddannelser er på højeste internationale plan og blandt de førende i Europa såvel i bredden som på eliteniveau. Uddannelsespolitikken udtrykker DTU s kultur og fælles holdningsgrundlag inden for uddannelsesområdet og beskriver i appendiks, hvordan DTU s strategi på uddannelsesområdet implementeres for DTU s fire uddannelser: professionsbachelor i ingeniørvidenskab (diplomingeniør), bachelor i teknisk videnskab, toårig masteruddannelse i ingeniørvidenskab (civilingeniør) og forskeruddannelsen (ph.d.).

2 Politikken er holdningsgrundlaget for at oprette, udvikle og forbedre uddannelses- og undervisningsaktiviteter. Politikken er retningsgivende i undervisningsarbejdet og afspejler sig i adfærd og arbejdsindsats hos ansatte, der beskæftiger sig med uddannelserne. POLITIKKENS HOLDNINGER Overordnet DTU s ingeniøruddannelser sikrer, at man efter endt uddannelse har kompetencer til at løfte de samfundsmæssige, teknologiske og globale udfordringer, som udgør ingeniørens arbejdsopgaver. Uddannelserne sætter læring ind i en sammenhæng, som forbereder de studerende til at kunne arbejde i teambaserede miljøer, hvor komplekse, værdiskabende produkter, processer eller systemer skabes, driftes eller videreudvikles. Derfor er ingeniørprofessionen og teknisk-naturvidenskabelig forskning og udvikling en kontekst for kurser, projekter og aktiviteter gennem hele uddannelsesforløbet. Uddannelserne indeholder en stærk teknisk-naturvidenskabelige faglig basis, der danner udgangspunktet for at kunne arbejde kreativt, tværfagligt og holde sig ajour med ny viden. Uddannelserne er forskningsbaserede, og de studerende lærer forskningens arbejdsformer og metoder at kende og opnår en solid faglighed. DTU uddanner ingeniører, som kan omsætte teknologiske behov eller mangler til problemstillinger og derefter designe, beregne og konstruere komplekse løsninger via syntese af viden, færdigheder og kompetencer, som skaber værdier i form af nye produkter, processer og systemer.

3 Uddannelse på DTU er en personlig udvikling for den enkelte studerende, der opnår arbejdsrelevante sociale og personlige kompetencer. DTU betragter ingeniøruddannelsen som værende identitetsskabende og af livslang betydning for den enkelte studerende. DTU er et globalt anerkendt teknisk eliteuniversitet med et internationalt netværk af ledende universiteter. DTU arbejder med universitetsalliancer i Norden, Europa og resten af verden, som omfatter udveksling af studerende og samarbejde om uddannelser, forskning og innovation. En betydningsfuld del af dette arbejde har sigte på at tiltrække talentfulde internationale kandidat- og ph.d.-studerende til Danmark. Undervisning og læring Undervisning og vejledning varetages af aktive forskere, som også udvikler universitets uddannelser. DTU lægger stor vægt på pædagogisk og didaktisk uddannelse og efteruddannelse af ansatte, som medvirker i undervisningen. Dokumenterede undervisningskvalifikationer har betydning ved ansættelse på DTU. Hvert semester foretages en evaluering af undervisningsforløb, som diskuteres i en åben dialog mellem de studerende og deres undervisere. Erfaringsudveksling mellem undervisere og diskussion af undervisningsrelevante emner mellem kolleger er en del af undervisningskulturen. DTU skaber incitamenter for god undervisning og undervisningsudvikling. DTU s uddannelser er tilrettelagt således, at de studerende gennemgår en progressiv og integreret læringsproces og derved opnår viden, færdigheder og kompetencer. Kurser og andre uddannelseselementer er beskrevet i form af læringsmål, som formulerer den viden, de færdigheder og kompetencer, de studerende opnår ved at gennemføre aktiviteten. Uddannelserne er tilsvarende beskrevet ved læringsmål. Læringsmålene omhandler det teknisk-naturvidenskabeligt

4 faglige, de personlige og sociale kompetencer og ingeniørmæssige synteseog systemkompetencer. Progressionen i uddannelsesforløbet er understøttet af studieplaner eller forudsætningskæder mellem de enkelte kurser og uddannelseselementer og er afspejlet i undervisningens rolle, læringsmål og valget af eksamensformer. Udvikling af teknisk-naturvidenskabelige, personlige og sociale kompetencer integreres i undervisningen med udviklingen af ingeniørmæssige syntese- og systemkompetencer. Denne integration styrkes gennem undervisningsformernes variation og mangfoldighed og betyder, at læringsaktiviteter forener den samtidige læring af forskellige kompetencer. Samspillet mellem kursusindhold, studenteraktiviteter, læringsmål og evalueringsformer er optimeret i anerkendelse af, at eksamensformen er styrende for de studerendes studiestrategier og læring. Derfor lægger DTU vægt på en konstruktiv sammenhæng mellem undervisnings- og eksamensformer, og at læringsmål bliver evalueret ved eksamen. DTU s uddannelser ligger aldrig inden for et enkelt institut eller fagområde, men er opbygget som fælles uddannelser på tværs af universitetet. Uddannelserne følger en overordnet struktur, der sikrer det polytekniske grundlag og uddannelsernes progression. De fire modeller for DTU s uddannelser er beskrevet i appendiks. Forskningsbaseret uddannelse DTU s uddannelser er forskningsbaserede. De studerende lærer at forholde sig konstruktivt og kritisk til forskningens resultater. Uddannelserne modner og omdanner ny viden fra forskningen til kompetencer hos de studerende. Forskningskompetencen hos DTU-undervisere betyder, at indhold og form af de enkelte uddannelseselementer er på forkant med hensyn til den internationale teknisk-naturvidenskabelige udvikling.

5 Forskningsbaseret uddannelse indebærer, at den nyeste viden og ekspertise bliver indpasset og håndteret i kurser og projekter og er tilgængelig for de studerende. Studerende bliver inddraget i forskningsaktiviteter og tilbydes eliteforløb eller honors-programmer. DTU udvikler og vedligeholder undervisning og uddannelsesforløb ved at kombinere den forskningsbaserede forankring med pædagogiske og didaktiske principper. Studerende På DTU har de studerende let og ubesværet kontakt med deres undervisere. Dette er et vigtigt element i læringskulturen på DTU, hvor undervisere og studerende har respekt for hinanden og den fælles uddannelsesproces. DTU s undervisning er lagt an på, at de studerende er interesserede i at dygtiggøre sig, og de er initiativrige med hensyn til egen læring. Et succesrigt ingeniørstudium kræver, at man har evne, lyst og energi til at blive ingeniør og er klar til at yde den indsats, det kræver. DTU forventer, at de studerende ønsker at udvikle sig til nytænkende, troværdige og engagerede ingeniører. DTU engagerer de studerende i deres uddannelse og opfordrer til konstruktiv deltagelse i undervisningen. En god og inspirerende start på ingeniørstudiet er vigtig for de studerende, hvor de møder DTU s fremmeste forskere og bedste undervisere på første studieår. DTU informerer om faglige forudsætninger og krav for at kunne gennemføre læring og uddannelsen med succes. Denne forventningsafstemning er især vigtig over for nye studerende, men gælder for alle uddannelseselementer. De studerende, som måtte have behov for at yde en ekstra indsats, modtager hjælp og vejledning.

6 De studerende aktiveres, og deres læreproces sættes i centrum, så de bedst tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer. DTU anvender undervisningsmetoder, som træner de studerende i at arbejde selvstændigt og kreativt, og der anvendes informationsteknologiske værktøjer. De studerende modtager undervejs i undervisningen læringsfremmende tilbagemelding og evaluering, som medfører bedre læring og slutkompetencer. Undervisningen tilrettelægges og gennemføres uden aflysninger, således at den giver værdi for de studerendes læring. Studiemiljøet DTU udvikler en campus, der tilbyder både formelle og uformelle læringsmiljøer for studerende og undervisere. DTU indretter og udvikler sine undervisningsfaciliteter løbende, således at studiemiljø, lokaleindretning og undervisningens praktiske organisering støtter og fremmer undervisningsformerne og læringsmålene. Campus indeholder miljøer, som giver de studerende mulighed for individuel fordybelse, afvikling af projektstyrede arbejdsformer og udfoldelse af eksperimentelle og praktiske aktiviteter. DTU påskønner aktiviteter ud over den planlagte undervisning, som bidrager til et synligt, alsidigt og kulturelt favnende campusliv. International profil DTU fremmer internationalisering gennem vejledning af studerende og udveksling af studerende og faculty. Studerende opnår international erfaring ved at indgå aktivt i det internationale studiemiljø på DTU s campus, hvor de møder udenlandske gæstestuderende og -forskere. Studerende opfordres til studieophold ved førende internationale alliance- og partneruniversiteter eller til udenlandske praktikophold.

7 Ingeniører fra DTU har både dansk og engelsk arbejdssprog. Det betyder, at undervisningssproget er engelsk på kandidatuddannelserne og engelsk fagterminologi introduceres på diplomingeniør- og bacheloruddannelserne, hvor undervisningssproget er dansk. DTU har stor opmærksomhed rettet mod underviseres sprogkompetencer. Dansksprogede undervisere på kandidatniveau formidler og underviser problemfrit på engelsk, og udenlandske undervisere lærer sig dansk for at undervise på diplomingeniør- og bachelorniveau. Kvalitetssystemet Med det formål løbende at forbedre undervisning og uddannelser arbejder DTU med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelser, undervisnings- og eksamensformer. Kvalitetssystemet er baseret på en intern og en ekstern del. Den interne proces omfatter regelmæssig evaluering af undervisning, uddannelser og studiestartforløb og løbende opfølgning af kvalitetsparametre som afholdelse af undervisning, gennemførelsestider, beståelsesprocenter osv. Den eksterne proces handler blandt andet om akkreditering af uddannelser, dialog om uddannelsernes indhold med aftagere og samarbejder om udvikling af undervisningsformer med andre uddannelsesinstitutioner i Danmark og i udlandet. Rekruttering DTU stiller viden til rådighed for samfundet gennem uddannelse. Forudsætningen for at kunne uddanne eller efteruddanne ingeniører er, at potentielle studerende har kendskab til DTU. DTU s forskere oplyser det danske samfund om teknisk-videnskabelige emner. DTU skaber inspiration og interesse for naturvidenskab, teknisk videnskab og teknologi gennem uddannelsesmesser og ved synlig deltagelse i andre arrangementer rettet mod unge.

8 DTU fortæller om glæden ved ingeniørfaget, og hvordan ingeniører kan skabe innovative og bæredygtige løsninger på de globale udfordringer. POLITIKKENS PROCES Politikken udmøntes i undervisningskulturen på det enkelte DTU-institut og på tværs af DTU. Politikken gennemføres i samarbejde med institutledelserne, institutstudienævn, studieledere, undervisere og de studerende. Politikken gennemføres ved formulering af mål og planer, opstilling af procedurer og igangsættelse af projekter, som er forankret på institutterne eller i centrale stabsenheder. REFERENCER Politikkens formelle rammer udgøres af: Universitetsloven med underliggende bekendtgørelser Bologna-deklarationen af 19. juni 1999 DTU s udviklingskontrakt med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Strategi , vedtaget af DTU s bestyrelse den 23. april 2008 GODKENDELSE OG GYLDIGHED DTU s uddannelsespolitik er godkendt af direktionen og træder i kraft

9 APPENDIKS: Uddannelser DTU udbyder fire selvstændige og afsluttede uddannelser, der følger Bolognamodellen: Professionsbachelor i ingeniørvidenskab, som giver titel af diplomingeniør Bachelor i teknisk videnskab Toårig kandidatuddannelse i ingeniørvidenskab, som giver titel af civilingeniør Forskeruddannelse (ph.d.) Derudover udbyder DTU efter- og videreuddannelser inden for rammerne af Åben Uddannelse og deltidsmastersystemet. Hertil kommer specialiserede forløb og executive -uddannelser. 1 DTU s diplomingeniøruddannelse (Bachelor of Engineering, B Eng) er en anvendelsesorienteret uddannelse, som er bredt rettet mod erhvervslivet. DTU s civilingeniøruddannelse er sammensat af en bachelor i teknisk videnskab (Bachelor of Science in Engineering, BSc Eng) og en toårig kandidatuddannelse i ingeniørvidenskab (Master of Science in Engineering, MSc Eng). Bacheloruddannelsen er en forskningsbaseret ingeniørfaglig grunduddannelse, der kvalificerer til videre uddannelse. Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret uddannelse på elitært teknologisk niveau, som sigter mod videntunge stillinger i erhvervs- og samfundslivet. DTU s forskeruddannelser (ph.d.) specialiserer til det højeste videnskabelige internationale niveau. DTU s to bacheloruddannelser (B Eng og BSc Eng) adskiller sig i fokus, form og indhold. Ud over at opfylde forskellige samfundsmæssige behov og målsætninger tiltrækker de to typer bacheloruddannelser forskellige grupper af studerende, som adskiller sig mht. ønsker til uddannelsens længde, erhvervsmuligheder, læringsstile og indlæringsformer. Dette har betydning for tilrettelæggelsen af uddannelserne og pædagogikken i undervisningen. DTU markedsfører bacheloruddannelserne, således at 1 Efter- og videreuddannelse er et centralt element af DTU s innovationsaktiviteter. Se også innovationspolitikken.

10 uddannelsessøgende kan vælge uddannelsesforløb og få opfyldt deres forventninger til efterfølgende karrieremuligheder. Der er fælles træk ved disse to bacheloruddannelser, men deres individualitet og særkende er afgørende. Med disse forskelle er det klart, at de to uddannelser med deres forskellige mål og indhold ikke kan samlæses. Diplomingeniøruddannelsen er en erhvervsrettet uddannelse med en anvendelsesorienteret ingeniørfaglig specialisering. Det er en praktisk og udviklingsorienteret uddannelse, som på 3½ år giver den studerende kompetencer især inden for udviklings-, implementerings- og driftsopgaver. En diplomingeniør forstår og kan anvende matematiske, teknologiske og naturvidenskabelige principper i et specifikt fagområde. Uddannelsen er struktureret af studieplaner, som er nøje tilrettelagt efter CDIOuddannelseskonceptet. 2 Undervisningssproget er dansk, og de studerende lærer både dansk og engelsk fagsprog, således at de kan arbejde med engelsk som koncernsprog og kommunikere faglighed på begge sprog. Bachelor i teknisk videnskab er en forskningsbaseret ingeniørfaglig grunduddannelse, der kvalificerer til videre studier på kandidatniveau. Den studerende udvikler på tre år kompetencer til at kunne forstå, analysere og diskutere ingeniørmæssige systemer og problemstillinger. En bachelor i teknisk videnskab har en solid grundfaglighed i teknisk videnskab, it og naturvidenskab og er i stand til at forstå og anvende matematiske og fysiske principper og metoder. Bacheloruddannelsen er struktureret i en flagmodel med fire lige store elementer: 1) naturvidenskabelige grundfag, 2) teknologiske linjefag, 3) valgfrie fag og 4) projekter og almene fag. Undervisningssproget er dansk, og den studerende lærer engelsk fagterminologi som forberedelse til et engelsksproget kandidatstudium. 2 CDIO er akronymet for Conceive, Design, Implement, and Operate og er som koncept også anvendt ved institutioner som MIT, KTH (Stockholm) og Chalmers (Göteborg). Principperne i CDIO er generelt gyldige for alle DTU s ingeniøruddannelser.

11 Den toårige kandidatuddannelse er en forskningsbaseret uddannelse på højeste teknologiske niveau og giver adgang til forskeruddannelsen. Den studerende opnår kompetencer til at analysere, syntetisere og evaluere teori og eksperimenter omkring komplicerede ingeniørmæssige systemer, problemstillinger og løsninger. Uddannelsen giver forskningsbaseret læring, som udvikler ingeniørmæssige kompetencer til at beklæde videntunge og videnskabeligt udviklingsprægede stillinger i erhvervs- og samfundslivet. Kandidatuddannelsen er struktureret i en flagmodel med fire lige store elementer: 1) generelle retningskompetencer, 2) teknologiske specialiseringsfag, 3) valgfrie fag og 4) specialet. Undervisningssproget er engelsk. Flagmodellen er den gennemgående struktur for DTU s bachelor- og kandidatuddannelser. Modellens valgfrihed giver mulighed for bredde eller specialisering for den enkelte studerende i uddannelsesforløbet. Forskeruddannelsen på tre år resulterer i højeste videnskabelige niveau, som fører til forskerkarriere, specialist- eller lederstilling i erhvervslivet. DTU iværksætter ph.d.- forløb, hvor projekt, kandidat og vejleder er af højeste kvalitet. DTU lægger vægt på, at forløb indgår som dele af større projekter eller netværk, som udnytter industrielle og/eller internationale relationer. Uddannelsen gennemføres i samspil med aktive forskningsmiljøer 3 og er baseret på god balance mellem empiri/eksperiment, teori og modelopbygning. Udbuddet af ph.d.-kurser afspejler DTU s faglige spektrum og er af en karat, som er internationalt attraktiv. DTU lægger vægt på innovative aspekter af forskningen, og at projektresultater har en kort vej til samfundsmæssige og industrielle anvendelser. DTU anerkender den gode ph.d.-vejleder, som er en internationalt anerkendt forsker med erfaring i forskningsledelse med evne til at fremme nytænkning sammen med den studerende. DTU s vejledningskultur er præget af systematisk og engageret pædagogik samt stor åbenhed og gensidig respekt. DTU sikrer rammerne for, at vejlederne har ressourcer og kvalifikationer til at videreformidle fagom- 3 Forskeruddannelsen udgør en væsentlig ressource i DTU s samlede forskningsindsats. Se også forskningspolitikken.

12 rådets viden til de ph.d.-studerende, og at der skabes stimulerende faglige miljøer med kritisk masse. Ph.d.-afhandlinger fra DTU er forfattet på engelsk og er baseret på internationalt publicerede eller publicerbare resultater, og den ph.d.-studerende har således tilegnet sig erfaring i den internationale videnskabelige tradition inden for sit fagområde.

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Censormøde på DTU den 6. maj 2009

Censormøde på DTU den 6. maj 2009 Censormøde på DTU den 6. maj 2009 Martin E. Vigild Mette Lilje 1. Nutid og fremtid - vision 2. Kvalitetssikringssystem på DTU 3. Akkreditering af uddannelser 4. Diplomingeniøruddannelsen og civilingeniøruddannelsen

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

DTU s uddannelsespolitik

DTU s uddannelsespolitik DTU s uddannelsespolitik DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det særligt samfundsrettede sigte for universitetets

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Udbydes i København, Odense og Aarhus 2 Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Rådgivning

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet SAS seminar den 5. maj 2011 Strategisk ressourcestyring i staten Stig Juhl Madsen Underdirektør Økonomi og regnskab Risø Campus Lindholm DANA Høvsøre Lyngby Campus SCION-DTU

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet 2005

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet 2005

Læs mere

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

E F T E R U D D A N N E L S E

E F T E R U D D A N N E L S E 2016 EFTERUDDANNELSE S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T A L T K A N L A D E S I G G Ø R E F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E REDAKTIO N Michael Dichow Lund, fuldmægtig Anne

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 14. august 2007 EM 2007/37 Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx.x om Ilisimatusarfik Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 1. Ilisimatusarfik har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

Medarbejderen. Agrobiologi:

Medarbejderen. Agrobiologi: Agrobiologi: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på fremtidens fødevareproduktion i en udfordrende verden:

Læs mere

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi OM DEN PÆDAGOGISKE VISION OG STRATEGI Arbejdet med den pædagogiske vision og strategi påbegyndte i vinteren 2012, hvor uddannelsescheferne i dialog med ledere

Læs mere

Medarbejderen. Animal Science:

Medarbejderen. Animal Science: Animal Science: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft målrettet fokus på den del af arbejdsmarkedet, der har sit afsæt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 3. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet

Læs mere