Værdiskabelse i virksomheder med ingeniører fra DTU

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdiskabelse i virksomheder med ingeniører fra DTU"

Transkript

1 August 2013 Værdiskabelse i virksomheder med ingeniører fra DTU Joannes Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

2

3 Værdiskabelse i virksomheder med ingeniører fra DTU Joannes Jacobsen, CEBR Centre for Economic and Business Research Copenhagen Business School 26. august 2013

4

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Sammenfatning Indledning Metode Gruppering af virksomheder i analysen Analyse Resultater Resultater, hovedanalyse Resultater, brancheopdelt Appendiks A Definitioner A.1 Gruppering af DTU s ingeniør-uddannelser Appendiks B Beskrivende statistik Bibliografi

6

7 Sammenfatning Sammenfatning Denne rapport dokumenterer resultaterne af en analyse, der undersøger hvordan virksomheder, der har dimittender fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ansat, klarer sig med hensyn til værditilvækst i forhold til sammenlignelige virksomheder uden DTU-dimittender ansat. Undersøgelsen viser, at virksomheder med DTU-dimittender ansat i gennemsnit har 8,2 procent højere værditilvækst per årsværk end sammenlignelige virksomheder. Denne rapport analyserer sammenhængen mellem det at have DTUdimittender ansat i en virksomhed og virksomhedens produktivitet. Specifikt undersøger indeværende analyse: Hvordan virksomheder med DTU-dimittender, dvs. virksomheder med mindst én DTU-dimittend ansat alle tre år 2008, 2009 og 2010, klarer sig med hensyn til værditilvækst i 2010 i forhold til sammenlignelige virksomheder (med hensyn til branche, region, antal ansatte, andel af omsætning, der stammer fra eksport, samt andel højtuddannede medarbejdere), der ikke havde nogen DTU-dimittend ansat i løbet af disse tre år (i denne rapport benævnt virksomheder uden DTU-dimittender ). Den valgte statistiske analysemetode medfører, at sammenligningen hovedsagelig bliver mellem par af mellemstore virksomheder henholdsvis med og uden DTU-dimittender (se afsnit 3). Hovedresultatet af analysen er, at: Virksomheder med DTU-dimittender i 2010 havde 8,2 procent højere værditilvækst per årsværk end sammenlignelige virksomheder uden DTU-dimittender. Værditilvæksten per årsværk er højere i statistisk forstand, dvs. der er tale om et statistisk signifikant resultat. Analysen dokumenterer således en statistisk signifikant sammenhæng mellem det at have DTU-dimittender ansat i en virksomhed og virksomhedens produktivitet, målt som værditilvækst pr. årsværk ansat i virksomheden. Analysen kontrollerer for virksomhedernes 3

8 Sammenfatning størrelse, branche, regionale beliggenhed, om og hvor stor eksport virksomhederne har samt uddannelsesniveau i virksomhedernes medarbejderstab, hvilket eliminerer disse faktorers indflydelse på resultatet. I en statistisk analyse kan det aldrig helt udelukkes, at en funden sammenhæng skyldes faktorer, som analysen ikke tager højde for. Men den valgte analysestrategi tager efter vores vurdering højde for alle plausible alternative faktorer, der kan forårsage en sammenhæng mellem det at have DTU-dimittender ansat i en virksomhed og virksomhedens produktivitet. Virksomheder med DTU-dimittender Figur S.0.1 nedenfor viser resultatet, når vi sammenligner virksomheder, der har DTU-dimittender ansat, med kontrolvirksomheder. Kontrolvirksomhederne ligner virksomhederne med DTU-dimittenderne med hensyn til branche, region, antal ansatte, andel af omsætning, der stammer fra eksport, samt andel højtuddannede medarbejdere blandt de ansatte, men havde ikke dimittender fra DTU ansat i perioden (samtlige virksomheder uden DTU-dimittender, hvoraf kontrolvirksomhederne er en undergruppe, er vist som reference). 4

9 Sammenfatning FIGUR S.0.1 SAMMENLIGNING AF VÆRDITILVÆKST PER ÅRSVÆRK I 2010, VIRKSOMHEDER MED DTU-DIMITTENDER, KONTROL- VIRKSOMHEDER OG SAMTLIGE VIRKSOMHEDER UDEN DTU kroner DIMITTENDER ,5 647, , Virksomheder med DTUdimittender Kontrolvirksomheder uden DTU-dimittender Samtlige virksomheder uden DTU-dimittender Kilde: DTU, Danmarks Statistik Vi finder, at virksomheder med DTU-dimittender i gennemsnit havde en værditilvækst på 700,5 tusind kroner per årsværk i 2010, mens kontrolvirksomhederne i gennemsnit havde en værditilvækst på 647,7 tusind kroner per årsværk. Det giver en forskel på 52,9 tusind kroner eller 8,2 %. 5

10

11 Indledning 2 Indledning Produktivitetsvæksten har været svag i de senere år ikke bare i Danmark, men også i langt de fleste andre vestlige lande. Nedgangen i produktivitetsvæksten har dog været særlig udtalt i Danmark, og produktivitetsudviklingen har siden midten af 1990'erne været svagere end i vores nabolande (Andersen og Spange, 2012). Dette faktum har givet anledning til fornyet fokus på produktiviteten i danske virksomheder, specielt sammenhængen mellem uddannelse og produktivitet. I de fleste analyser af uddannelsens betydning for produktiviteten tages der udgangspunkt i, at medarbejdere bliver mere produktive, jo længere uddannelse de har. Det afspejles i, at uddannede får højere løn end ikke-uddannede. Men ud over den individuelle effekt af uddannelse kan der være en fælleseffekt i virksomheden ved at ansætte højtuddannet arbejdskraft. Denne fælleseffekt hæver produktiviteten i virksomheden som helhed og kommer dermed virksomheden som helhed til gode. Der er analyser, der peger i retning af, at uddannet arbejdskraft er værdifuld for virksomheden som helhed og ikke kun for den enkelte. For eksempel viser en analyse udført for DEA, at virksomheder med bestemte grupper af højtuddannede ansat har højere værditilvækst per årsværk end andre virksomheder, selv når der kontrolleres for, hvilken branche virksomhederne tilhører, og for hvor meget kapital mv. de anvender. 1 I denne rapport fokuserer vi på DTU-dimittenders værdi for de virksomheder, som de er ansat i. Rapporten dokumenterer resultaterne fra en analyse, hvis formål er at finde svar på følgende spørgsmål: Hvordan klarer virksomheder med DTU-uddannede ingeniører ansat sig med hensyn til værditilvækst per årsværk sammenlignet med virksomheder uden DTU-uddannede 1 Se Junge og Skaksen (2010) 7

12 Indledning ingeniører ansat? Derved skal analysen afklare DTUingeniørernes bidrag til værditilvækst i danske virksomheder. Ved at kigge på værditilvæksten per årsværk i virksomheden fokuserer vi på effekten på produktiviteten i hele virksomheden, hvis den har DTU-uddannet arbejdskraft ansat, frem for på den individuelle effekt for den enkelte DTU-dimittend, som kan måles ved dimittendens løn. Svaret på spørgsmålet afhænger naturligvis af, hvordan vi definerer sammenlignelige virksomheder. Rapportens hovedresultat fremkommer ved at sammenligne virksomheder med DTU-dimittender med virksomheder, der ligner disse med hensyn til branche, region, antal ansatte, andel af omsætning, der stammer fra eksport, samt andel højtuddannede medarbejdere blandt de ansatte, men som ikke havde dimittender fra DTU ansat i løbet af årene Resultatet af analysen er, at virksomheder med DTU-dimittender i gennemsnit havde en værditilvækst på 700,5 tusind kroner per årsværk i 2010, mens de valgte kontrolvirksomheder i gennemsnit havde en værditilvækst på 647,7 tusind kroner per årsværk. Det giver en forskel på 52,9 tusind kroner eller 8,2 %. Et mere detaljeret kig på tallene (se afsnit 4.2) viser, at i de brancher, hvor virksomheder med DTU-dimittender som forventet er overrepræsenteret i forhold til den generelle population af danske virksomheder, dvs. i industri, informations- og kommunikationsbranchen samt inden for videnservice, har virksomheder med DTU-dimittender i gennemsnit en større værditilvækst end kontrolvirksomhederne. I handelsbranchen på den anden side, hvor der også er mange virksomheder med DTU-dimittender, men som dog er stærkt underrepræsenteret i forhold til den generelle branchefordeling af danske virksomheder, har virksomheder med DTU-dimittender en lavere værditilvækst per årsværk end kontrolvirksomhederne. Resten af denne rapport er struktureret således, at Afsnit 3 beskriver den valgte statistiske metode, som vi bruger til analysen. Afsnit 4 afrapporterer resultaterne fra analysen. Appendiks A dokumenterer vores inddeling af DTU-uddannelserne, som bliver brugt i rapporten. 8

13 Indledning Appendiks B giver relevant baggrundsinformation om virksomheder med DTU-dimittender ansat og den samlede gruppe af mulige sammenligningsvirksomheder. BOKS 2.1 CASE Pallas Informatik A/S Pallas Informatik arbejder med udvikling af IT-programmer til medicobranchen. Blandt andet har virksomheden udviklet et program til kommunernes hjemmepleje, som opsamler en række data om borgerne og gør dem tilgængelige for plejepersonalet. Det er dels såkaldte hårde eller vitale data om fx blodtryk, puls og iltmætning i blodet, dels bløde informationer om fx borgerens hygiejne og mobilitet, som registreres under hjemmesygeplejerskens besøg i hjemmet. Ved at kombinere de hårde og de bløde data kan vi skabe et helhedsbillede af den enkelte borgers sundhedsmæssige tilstand, som gør det muligt at reagere, før det går så galt, at borgeren må tilkalde vagtlæge eller indlægges, forklarer virksomhedens direktør Svend Vitting Andersen. Pallas har 45 medarbejdere, hvoraf de 30 er ingeniører. Den primære kundekreds er kommuner og virksomheder inden for det medicinske område. For at kunne udvikle fx apps til brug i sundhedsvæsenet, må ingeniørerne arbejde snævert sammen med forskellige faggrupper på hospitalerne. Det stiller særlige krav til ingeniørernes uddannelse og evner for samarbejde, pointerer Svend Vitting Andersen. De danske ingeniører kan noget særligt, når det gælder tværfagligt samarbejde. Ingeniørerne forstår at kommunikere med sundhedspersonalet og bringe deres dybe, tekniske faglighed i spil, når faggrupperne sammen skal finde de rigtige løsninger. Det er fundamentalt i Pallas arbejde med brugerdreven innovation, siger han. 9

14 Metode 3 Metode I dette afsnit definerer vi først de virksomhedsgrupper, der indgår i analysen. Specielt definerer vi, hvad vi mener med virksomheder med DTU-dimittender, der er objekterne for analysen i denne rapport. Dernæst forklarer vi, hvordan analysen udføres. Data til analysen kommer fra Danmarks Statistik og DTU. Fra Danmarks Statistik kommer data om samtlige virksomheder, og fra DTU kommer data om universitets dimittender. 3.1 Gruppering af virksomheder i analysen Vi definerer en virksomhed med DTU-dimittender som en virksomhed, der i alle tre år 2008, 2009 og 2010 havde mindst én DTU-dimittend ansat. Vi definerer en mulig kontrolvirksomhed som en virksomhed, der i ingen af de tre år 2008, 2009 og 2010 havde DTU-dimittender ansat. Vi udfører analysen separat for de følgende grupper af DTUdimittender 2 : Alle DTU-dimittender DTU-dimittender med en 3-årig bachelor-uddannelse DTU-dimittender med en 3½-årig uddannelse DTU-dimittender med en 5-årig kandidatuddannelse, uanset hvorfra dimittenderne har deres bachelorgrad DTU-dimittender med en 2-årig deltidsmaster DTU-dimittender med en ph.d.-uddannelse Alle DTU-dimittender undtagen dimittender med en 3-årig bachelor-uddannelse. Det vil sige, at for hver af de ovenfor nævnte dimittend-grupper konstruerer vi en gruppe virksomheder med DTU-dimittender og en gruppe af mulige kontrolvirksomheder og udfører en separat analyse 2 Appendiks A.1 specificerer, hvilke uddannelser der indgår i de enkelte grupper. 10

15 Metode af effekten på værditilvæksten per årsværk af at have mindst én dimittend fra den relevante uddannelsesgruppe ansat. Samlet set har vi data for virksomheder med DTU-dimittender. De enkelte undergrupper har færre virksomheder. Vi har data for en pulje på mulige kontrolvirksomheder, som de statistiske tvillinger vil blive hentet fra, jf. afsnit Analyse Formålet med analysen er at undersøge, i hvilket omfang der er en sammenhæng mellem at have dimittender fra DTU ansat i en virksomhed og virksomhedens værdiskabelse. Dette gøres ved at kontrollere for en række årsagsforklarende variable, som kunne tænkes at have betydning for virksomhedernes værdiskabelse. Analysen udføres som en standard matching-analyse 3, som er en statistisk metode til at finde virksomheder, der på udvalgte karakteristika ligner virksomheder med DTU-dimittender så meget som muligt, således at disse kontrolvirksomheder kan udgøre et sammenligningsgrundlag for, hvordan virksomheder med DTUdimittender klarer sig med hensyn til værdiskabelse per årsværk. Analysen udføres således: Først estimerer vi sandsynligheden for, at en given virksomhed vil være en virksomhed med DTU-dimittender, givet de baggrunds-karakteristika, virksomheden har (jf. listen af karakteristika nedenfor). For hver virksomhed med DTU-dimittender finder vi virksomhedens tvilling, dvs. den virksomhed, hvis estimerede sandsynlighed for at være en virksomhed med DTUdimittender er tættest på den givne virksomhed med DTUdimittender, men som i virkeligheden ikke er det. Denne metode til udvælgelse af kontrolvirksomheder indebærer, at den samme virksomhed uden DTU-dimittender kan blive valgt som tvilling til mere end én virksomhed med DTU- 3 Se Rosenbaum og Rubin (1983) for det teoretiske fundament og Leuven og Sianesi for statistisk programkode til praktisk implementering af matching-metoden i STATA. 11

16 Metode dimittender. Det skyldes, at den samme virksomhed uden DTU-dimittender med hensyn til estimeret sandsynlighed for at være en virksomhed med DTU-dimittender kan ligge tættere end alle andre mulige kontrolvirksomheder på mere end én virksomhed med DTU-dimittender. Denne metode gentages for alle virksomheder med DTUdimittender, således at gruppen af tvillinger består af virksomheder, der i statistisk forstand lige så godt kunne have været virksomheder med DTU-dimittender, men som i virkeligheden ikke er det. Analysen er målrettet effekten af DTU-ingeniører i de virksomheder, hvor de typisk ansættes (og altså ikke kun den gennemsnitlige danske virksomhed). Lidt populært sagt, så er en kontrolvirksomhed en, der lige så godt kunne have ansat en DTU-ingeniør. Vi finder derfor tvillingerne inden for en udvalgt gruppe af de virksomheder i Danmark, som vi har data for vedrørende alle relevante kontrolvariable, og som er et relevant sammenligningsgrundlag for virksomheder med DTU-dimittender 4. For at tage højde for en række virksomhedskarakteristika, der kan påvirke produktiviteten, så inddeler vi alle virksomheder både virksomheder med DTU-dimittender og mulige kontrolvirksomheder i grupper baseret på: Branche (12 brancher) Region (5 regioner) Eksportørstatus (ja/nej) Størrelse målt ved antal årsværk (4 grupper) En tvilling til en virksomhed med DTU-dimittender kan kun udvælges blandt mulige kontrolvirksomheder i samme gruppe, dvs. virksomheder der er i samme branche (f.eks. industri), i samme region (f.eks. Region Midtjylland), har samme eksportørstatus (f.eks. 4 Matching-metoden bruger kun virksomheder, der ligger indenfor den såkaldte common support for virksomheder med DTU-dimittender og virksomheder uden DTU-dimittender mht. sandsynlighed for ansættelse af ingeniører. I nærværende analyse medfører dette, at analysen inden de specifikke tvillingevirksomheder bliver udvalgt - ekskluderer virksomheder fra datagrundlaget, som beregnet ud fra deres observerede virksomhedskarakteristika, vil have meget lav sandsynlighed for at ansætte en ingeniør f.eks. advokatfirmaer med mellem 10 og 50 årsværk. Derved skubbes datagrundlaget bort fra et repræsentativt udvalg af alle danske virksomheder hen imod en virksomhedsgruppe, der er faktiske og/eller potentielle arbejdsgivere for ingeniører. 12

17 Metode ja ), og samme virksomhedsstørrelse (f.eks. mellem 10 og 50 årsværk). På denne måde fjerner vi disse faktorers betydning for forskellen mellem virksomheder med DTU-dimittender og kontrolvirksomheder. Virksomheder uden DTU-dimittender, der ligger i grupper uden virksomheder med DTU-dimittender bliver derved udelukket fra at blive valgt som kontrolvirksomheder. For at finde den bedst mulige kontrolvirksomhed til en virksomhed med DTU-dimittender udvælges så den virksomhed blandt de mulige kontrolvirksomheder i samme gruppe, der ligner virksomheden med DTU-dimittender mest med hensyn til andel af omsætning opnået gennem eksport antal årsværk andel højtuddannede blandt de ansatte hvor disse variable er målt som nøjagtige tal frem for som grupperede variable (f.eks. 17 årsværk og 24 pct. af omsætningen fra eksport). Det er vigtigt at bemærke, at matching-metoden kun gør kontrolgruppen til et så godt sammenligningsgrundlag, som de inkluderede observerbare karakteristika giver basis for. Der kan være andre specielt uobserverbare karakteristika, hvor virksomheder med DTU-dimittender systematisk adskiller sig fra gruppen af kontrolvirksomheder. Disse mulige karakteristika tager matchingmetoden ikke højde for. Hvis de uobserverbare karakteristika er korrelerede med de observerbare, som vi tager højde for, f.eks. eksportandel af samlet omsætning, så er problemet dog ikke så stort. Når alle virksomheder med DTU-dimittender i en gruppe er blevet matchet med deres statistiske tvilling, måler vi for hvert tvillingepar forskellen i arbejdsproduktivitet, defineret som værditilvækst per årsværk i virksomheden i 2010, og beregner den gennemsnitlige forskel på tværs af alle tvillingepar i gruppen. Denne gennemsnitlige forskel på tværs af tvillingeparrene i en gruppe er vores udfaldsmål. 13

18 Metode BOKS 3.1 CASE PowerSense A/S PowerSense leverer måleudstyr og tilhørende serviceydelser til elbranchen. Med dette udstyr opnår den enkelte kunde præcis og detaljeret viden om fejl og forsyningsproblemer, som gør det muligt for kunden at foretage strategisk udskiftning af dele af elinfrastrukturen, fx kabler og transformere. Virksomhedens omsætning kommer næsten udelukkende fra eksport. Hovedmarkederne er Australien, New Zealand og en række europæiske lande. PowerSense har omkring 20 medarbejdere, hvoraf over 90 % er ingeniører. Det er helt afgørende for os i PowerSense, at vores medarbejdere har de rette kompetencer til hele tiden at videreudvikle virksomhedens produkter. Også vores sælgere har ingeniørbaggrund, fordi de umiddelbart forstår kundens problemer og kan foreslå løsningsmuligheder, siger Jesper Klingsten Nielsen, vicedirektør i PowerSense med ansvar for teknologi og udvikling. 14

19 Resultater 4 Resultater Dette afsnit afrapporterer resultaterne fra matching-analysen. Det første underafsnit dokumenterer resultaterne fra analysen, hvor vi kigger på alle DTU-virksomheder under ét, mens afsnit 4.2 dokumenterer resultaterne af analysen på brancheniveau. 4.1 Resultater, hovedanalyse Alle DTU-dimittender De to første kolonner i Tabel 4.1 nedenfor viser, at virksomheder med DTU-dimittender typisk er store, får en stor del af sin omsætning fra eksport og har en stor andel højtuddannede medarbejdere. Derudover dokumenterer Appendiks B, at Virksomheder med DTU-dimittender er stærkt koncentreret omkring hovedstadsområdet, idet to tredjedele af virksomhederne med DTU-dimittender har hjemsted i Region Hovedstaden, mens f.eks. kun 3,6 % er hjemmehørende i Region Nordjylland. Den geografiske fordeling af virksomheder med DTU-dimittender ansat er illustreret på Danmarkskortet nedenfor: 15

20 Resultater BOKS 4.1 GEOGRAFISK FORDELING AF VIRKSOMHEDER Anm.: Tallene i den øverste række angiver procent andel af virksomheder med DTU-dimittender ansat i den pågældende region. Tallene i den nederste række angiver procent andel af virksomheder uden DTU-dimittender ansat i den pågældende region. Virksomheder med DTU-dimittender er koncentreret omkring nogle få brancher med henholdsvis 22,5, 22,5 og 24,5 procent af virksomhederne i industrien, informations- og kommunikationsbranchen og videnservice. Af den samlede population af mulige kontrolvirksomheder er en stor andel små virksomheder, der kun får en lille del af deres omsætning fra eksport og som har en forholdsvis lille andel højtuddannede medarbejdere. Derudover dokumenterer Appendiks B, at Virksomheder uden DTU-dimittender er relativt godt spredt ud over hele landet. For eksempel er 31 % af disse virksomheder hjemmehørende i Region Hovedstaden, mens 10,5 % er 16

21 Resultater hjemmehørende i Region Nordjylland (jf. Danmarkskortet ovenfor). Henholdsvis 10, 5 og 12 procent af virksomhederne uden DTUdimittender er i industrien, informations- og kommunikationsbranchen og videnservice. En direkte sammenligning af den gennemsnitlige værditilvækst i disse to grupper ville ikke kunne sige noget om, hvorvidt en mulig forskel skyldes, at den ene gruppe har DTU-dimittender ansat, mens den anden ikke har, da forskellen også kan skyldes de ovenfor omtalte faktorer. Derfor kontrollerer vi for i analysen for de ovenfor nævnte virksomhedskarakteristika, der potentielt er årsagsforklarende, jf. rapportens afsnit 3.2. De sidste to kolonner i Tabel 4.1 nedenfor viser, hvordan vi ved hjælp af matching-metoden konstruerer en gruppe virksomheder med DTUdimittender og en kontrolgruppe, der ligner gruppen af virksomheder med DTU-dimittender mest muligt og derved giver det bedste grundlag for at vurdere betydningen af at have DTU-dimittender ansat. Det fremgår af tabellen, at efter at matching-metoden er blevet anvendt til at konstruere sammenlignelige grupper af virksomheder, så er den gennemsnitlige virksomhed med DTU-dimittender i analysen mindre end før, mens den gennemsnitlige virksomhed uden DTUdimittender er større, så begge grupper i gennemsnit havde ca. 32 årsværk i Dette skyldes, at matching-metoden ikke kan finde tvillingevirksomheder til de største virksomheder med DTUdimittender, hvorfor disse udgår af analysen. Små virksomheder uden DTU-dimittender bliver ikke udvalgt til at være sammenligningsgrundlag for virksomheder med DTU-dimittender. Resultatet er, at sammenligningen hovedsagelig bliver mellem par af mellemstore virksomheder henholdsvis med og uden DTUdimittender. Med hensyn til de to andre sammenligningskriterier, andel af omsætningen, der kommer fra eksport, og andel højtuddannede i virksomhedens medarbejderstab, så er det hovedsagelig mulige kontrolvirksomheder med lav eksportandel og lav andel højtuddannede medarbejdere, der bliver fravalgt, så de valgte kontrolvirksomheder har en langt højere eksportandel af 17

22 Resultater omsætningen og højere andel højtuddannede medarbejdere end den samlede gruppe af mulige kontrolvirksomheder. Ud fra tallene i de to sidste kolonner i Tabel 4.1, så er vores overordnede konklusion med hensyn til konstruktion af sammenligningsgruppe, at matching-metoden har formået at udvælge en meget fornuftig kontrolgruppe til brug i analysen. TABEL 4.1 BETYDNING AF MATCHING-METODEN FOR SAMMENLIGNELIG- HEDEN AF VIRKSOMHEDER MED DTU-DIMITTENDER OG KONTROLVIRKSOMHEDER Matching Før Efter Gruppe DTU Mulige DTU Tvillinger Årsværk 134,1 7,1 31,5 32,3 Andel eksport 25,4 5,7 21,7 21,9 Højtuddannede (%) 48,8 14,5 51,3 51,0 Anm.: Cellerne angiver gennemsnitstal for de relevante grupper. For eksempel ses, at den samlede gruppe af virksomheder, der udgør det mulige sammenligningsgrundlag, i gennemsnit havde 7,1 årsværk i De valgte statistiske tvillinger til virksomheder med DTU-dimittender havde derimod gennemsnitligt 32,3 årsværk i Datagrundlaget udgøres af virksomheder med DTU-dimittender ansat og mulige kontrolvirksomheder. Kilde: DTU, Danmarks Statistik Tabel 4.2 nedenfor viser rapportens hovedresultat, navnlig resultatet af en sammenligning mellem virksomheder, der i perioden havde mindst én DTU-dimittend ansat uanset uddannelsestype - og sammenlignelige kontrolvirksomheder, der i denne periode ikke på noget tidspunkt havde DTU-dimittender ansat. Af tabellen fremgår, at virksomheder med DTU-dimittender i gennemsnit havde en værditilvækst på 700,5 tusind kroner per årsværk i 2010, mens kontrolvirksomhederne, dvs. de udvalgte virksomheder uden DTUdimittender ansat, i gennemsnit havde en værditilvækst per årsværk på 647,7 tusind kroner. Det er en forskel på 52,9 tusind kroner, hvilket svarer til 8,2 %. Forskellen er statistisk signifikant med en p- værdi på 0,01, jf. Boks

23 Resultater TABEL 4.2 VÆRDITILVÆKST PER ÅRSVÆRK 2010 I VIRKSOMHEDER MED Værditilvækst per årsværk 2010 (1000 kr.) DTU-DIMITTENDER OG KONTROLVIRKSOMHEDER Antal obs. Virksomheder med DTUdimittender Kontrolgruppe Forskel %- forskel P- værdi % Alle ,5 647,7 52,9 8,2 0,01 Anm.: P-værdien angiver sandsynligheden for at få den opnåede eller en større forskel i værditilvækst per årsværk i et tilfældigt udvalgt tvillingepar fra de to respektive grupper af virksomheder i den statistiske analyse, hvis der i virkeligheden ikke er nogen forskel på den gennemsnitlige værditilvækst per årsværk i de to grupper. Datagrundlaget udgøres af virksomheder med DTU-dimittender ansat og mulige kontrolvirksomheder. Ikke alle virksomheder med DTU-dimittender har en sammenlignelig tvilling, hvilket medfører at det faktiske antal observationer i analysen er lidt lavere. Kilde: DTU, Danmarks Statistik Forskellen er statistisk signifikant, dvs. at vi kan ud fra den statistiske analyse med stor sikkerhed afvise en hypotese om, at der i virkeligheden ikke er nogen forskel i værditilvæksten per årsværk mellem en given virksomhed med DTU-dimittender og dens statistiske tvilling. BOKS 4.2 P-VÆRDIER EN FORKLARING Alle statistiske tests bygger på en nul-hypotese (typisk at der i virkeligheden ikke er nogen forskel på to grupper) og en alternativ-hypotese (i alle tilfælde i denne rapport en hypotese om at DTU-dimittender gør en positiv forskel for værditilvæksten per årsværk i en given virksomhed). Hvis alternativ-hypotesen er rigtig, så vil det være således, at hvis vi udvælger tilfældige par af virksomheder med DTU-dimittender og sammenlignelige virksomheder uden DTU-dimittender, så vil der være en tendens til, at virksomheder med DTU-dimittender har større værditilvækst per årsværk end virksomheder uden DTU-dimittender. Men på grund af statistiske tilfældigheder er det også muligt at finde en sådan tendens, selv om nul-hypotesen er den rigtige. Derfor kan muligheden for at drage en forkert konklusion, hvis man baseret på resultaterne af den statistiske analyse vælger at tro på alternativhypotesen frem for nul-hypotesen, aldrig helt udelukkes. 19

24 Resultater P-værdien sætter tal på, hvor stor denne mulighed er, ved at svare på spørgsmålet: Hvad er sandsynligheden for, at man begår en fejl, hvis man på baggrund af det opnåede resultat i den statistiske test (i dette tilfælde en positiv forskel på 8,2 procent) konkluderer, at nulhypotesen bør afvises til fordel for alternativ-hypotesen om, at der i gennemsnit er en positiv forskel? I Tabel 4.2 siger P-værdien altså, at der er en meget lille sandsynlighed (0,01 procent) for, at man begår en fejl, når man konkluderer, at virksomheder med DTU-dimittender i gennemsnit havde højere værditilvækst per årsværk i 2010 end virksomhederne i kontrolgruppen. Givet spredningen i forskellene i værditilvækst per årsværk på tværs af virksomhedsparrene, så er det meget lidt sandsynligt, at statistiske tilfældigheder kan forårsage en så stor gennemsnitsforskel i værditilvækst per årsværk, som vi observerer. I forhold til en generel tommelfingerregel om, at P-værdier på 5 % eller mindre viser statistisk signifikans, så har vi derfor stor tiltro til vores konklusion om, at nul-hypotesen bør afvises til fordel for hypotesen om, at der i gennemsnit er en positiv forskel. Analysen dokumenterer en sammenhæng mellem det at have DTUdimittender ansat i en virksomhed og virksomhedens produktivitet, målt ved værditilvækst per årsværk. Analysen kontrollerer for virksomhedernes størrelse, branche, regionale beliggenhed, om og hvor stor eksport virksomhederne har samt uddannelsesniveau i virksomhedernes medarbejderstab, hvilket eliminerer disse faktorers indflydelse på resultatet. I en statistisk analyse kan det aldrig helt udelukkes, at en funden sammenhæng skyldes faktorer, som analysen ikke tager højde for. Men den valgte analysestrategi tager efter vores vurdering højde for alle plausible alternative faktorer, der kan forårsage en sammenhæng mellem det at have DTU-dimittender ansat i en virksomhed og virksomhedens produktivitet. Undergrupper af DTU-dimittender Tabel 4.3 viser resultaterne af sammenligninger mellem virksomheder, der i alle tre år havde mindst én DTUdimittend med en specifik type uddannelse ansat, og sammenlignelige 20

25 Resultater kontrolvirksomheder, der ikke havde DTU-dimittender ansat i løbet af de tre år. Når vi kigger på virksomheder med DTU-dimittender med mere end en bachelor-uddannelse, dvs. eksempelvis virksomheder med mindst én akademiingeniør, én dimittend med kandidatuddannelse eller én ph.d.-kandidat fra DTU ansat, så er der igen en positiv forskel (se tabellens nederste linje). Mens værditilvæksten per årsværk i disse virksomheder var 706,6 tusind kroner i 2010, så var værditilvæksten per årsværk 664,8 tusind kroner i gennemsnit i kontrolgruppen af virksomheder uden DTU-dimittender ansat. Det giver en forskel på 41,7 tusind kroner, hvilket svarer til 6,3 %. Forskellen er statistisk signifikant med en P-værdi på 0,33 %. TABEL 4.3 VÆRDITILVÆKST PER ÅRSVÆRK 2010 I VIRKSOMHEDER MED DTU-DIMITTENDER OG KONTROLVIRKSOMHEDER, UNDER- GRUPPER Værditilvækst per årsværk 2010 (1000 kr.) Antal obs. Virksomheder med DTUdimittender Kontrolgruppe Forskel %- forskel P- værdi % Alle ,5 647,7 52,9 8,2 0,01 3-årige udd ,0 559,3-35,3-6,3 79,9 3½-årige udd ,3 652,4 40,9 6,3 1,64 5-årige udd ,5 553,9 176,6 31,9 10,4 2-årig deltidsmaster ,1 739,8-89,7-12,1 90,9 ph.d ,7 660,2 32,5 4,9 30,4 > 3-årig udd ,6 664,8 41,7 6,3 0,33 Anm.: Kilde: P-værdien angiver sandsynligheden for at få den opnåede eller en større forskel i værditilvækst per årsværk i et tilfældigt udvalgt tvillingepar fra de to respektive grupper af virksomheder i den statistiske analyse, hvis der i virkeligheden ikke er nogen forskel på den gennemsnitlige værditilvækst per årsværk i de to grupper. Datagrundlaget udgøres af virksomheder med DTU-dimittender ansat og mulige kontrolvirksomheder. Ikke alle virksomheder med DTU-dimittender har en sammenlignelig tvilling, hvilket medfører at det faktiske antal observationer i analysen er lidt lavere. En virksomhed kan være i mere end én delgruppe, så det samlede antal observationer i delgrupperne overstiger antallet observationer i den samlede gruppe. DTU, Danmarks Statistik 21

26 Resultater For de enkelte uddannelsestyper er resultaterne mere usikre. Kun for gruppen af virksomheder med DTU-dimittender med 3½-årige uddannelser ansat er værditilvæksten statistisk signifikant større end i kontrolgruppen. Virksomheder med DTU-dimittender med 5-årige kandidatuddannelser eller en ph.d.-uddannelse har også i gennemsnit en større værditilvækst end virksomhederne i kontrolgruppen, men forskellen i værditilvækst mellem den enkelte virksomhed med DTU-dimittender og dens statistiske tvillingevirksomhed varierer så meget omkring middelværdien, at den gennemsnitlige forskel ikke er statistisk signifikant. For de 3-årige bachelor-uddannelser og de 2-årige deltidsmasteruddannelser er den gennemsnitlige forskel mellem virksomheder med DTU-dimittender og de statistiske tvillingevirksomheder i kontrolgruppen negativ. Det vil sige, at den gennemsnitlige værditilvækst i virksomheder med DTU-dimittender er mindre end værditilvæksten per årsværk i deres tilhørende statistiske tvillingevirksomhed i kontrolgruppen. Disse negative forskelle i værditilvækst er dog ikke statistisk signifikante. Vi kan derfor ikke afvise en hypotese om, at en negativ forskel mellem en given virksomhed med DTU-dimittender og dens statistiske tvilling skyldes statistiske tilfældigheder snarere end systematiske forskelle i de to typer virksomheder. 4.2 Resultater, brancheopdelt Mens afsnit 4.1 dokumenterede resultatet af analysen, hvor vi kiggede på virksomheder med DTU-dimittender ansat som samlet gruppe, så dokumenterer dette afsnit resultaterne på brancheniveau. Tabel 4.4 viser de gennemsnitlige forskelle i værditilvækst per årsværk i 2010 mellem virksomheder med DTU-dimittender og virksomheder uden DTU-dimittender fordelt på brancher. Ikke overraskende viser tabellen, at der er en positiv sammenhæng mellem DTU-dimittendernes fordeling på brancher og forskelle mellem brancherne i DTU-dimittendernes bidrag til værditilvæksten pr. årsværk. 22

27 Resultater Specifikt viser tabellen, at i de brancher, hvor virksomheder med DTU-dimittender som forventet er overrepræsenteret i forhold til den generelle population af danske virksomheder, dvs. i industri, informations- og kommunikationsbranchen samt inden for videnservice, har virksomheder med DTU-dimittender i gennemsnit en større værditilvækst end kontrolvirksomhederne. Disse tre brancher omfatter 63 % af alle virksomheder med DTU-dimittender. Det er dog kun i IKT-branchen og videnservice, at forskellene i værditilvækst mellem virksomheder med DTU-dimittender ansat og kontrolvirksomheder er statistisk signifikante med P-værdier på henholdsvis 0,0 og 1,9 procent, da P-værdien for forskellen i værditilvækst i industrien er på 15,7 procent. 23

28 Resultater TABEL 4.4 VÆRDITILVÆKST PER ÅRSVÆRK 2010 I VIRKSOMHEDER HENHOLDSVIS MED OG UDEN DTU-DIMITTENDER ANSAT, Branche RESULTATER PÅ BRANCHENIVEAU, KRONER Antal obs. Virksomhed er med Kontrol- DTUdimittender gruppe Forskel %-forskel P-værdi % Industri ,6 608,0 21,8 3,6 15,7 Bygge- og anlæg ,8 473,0 60,8 12,9 4,2 Handel ,5 728,0-37,4-5,1 85,2 Transport ,5 664,7-199,2-30,0 78,9 Hoteller, restauranter ,2 313,8 71,5 22,8 15,2 IKT ,3 619,9 139,4 22,5 0,0 Ejendomsha ndel ,5 944,1 638,4 67,6 2,7 Videnservice ,8 676,0 52,5 7,8 1,9 Rejsebureau er, rengøring etc ,4 674,6-60,2-8,9 73,8 Anm.: I tre af de 12 brancher i brancheopdelingen - råstoffer, vandforsyning, og andre serviceydelser, er der ingen observationer af virksomheder med DTU-dimittender, og de er derfor udeladt fra denne tabel (vi bruger Danmarks Statistiks såkaldte 19-gruppering af brancher). Datagrundlaget udgøres af virksomheder med DTU-dimittender ansat og mulige kontrolvirksomheder. Ikke alle virksomheder med DTU-dimittender har en sammenlignelig tvilling, hvilket medfører at det faktiske antal observationer i analysen er lidt lavere. Kilde: DTU, Danmarks Statistik I handelsbranchen på den anden side, hvor der også er mange virksomheder med DTU-dimittender (17,9 % af alle virksomheder med DTU-dimittender ansat), men hvor disse dog som forventet er stærkt underrepræsenteret i forhold til den generelle branchefordeling af danske virksomheder (30,9 % af alle virksomhederne i datasættet), har virksomheder med DTU-dimittender en lavere værditilvækst per årsværk end kontrolvirksomhederne. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. I de resterende brancher er billedet mere varieret. Tallene for disse resterende brancher bygger dog på et spinkelt datagrundlag og bør derfor fortolkes med forsigtighed (for eksempel er der kun 19 24

29 Resultater virksomheder med DTU-dimittender ansat i ejendomshandel - branchen). 25

30 Appendiks A Appendiks A Definitioner Dette appendiks dokumenterer de definitioner, der anvendes i rapporten. A.1 Gruppering af DTU s ingeniøruddannelser Data og definitioner vedrørende kandidat- og deltidsmasteruddannelsesgrader er fra DTU. 3-årige uddannelser Civilbachelor, bachelor i fødevarevidenskab. 3½-årige uddannelser Diplomingeniør, akademiingeniør, levnedsmiddelingeniør. 5-årig kandidatuddannelse med dimission fra DTU, uanset hvorfra kandidaten har sin bachelorgrad Civilingeniør, cand.scient.techn., levnedsmiddel-kandidat. 2-årig deltidsmaster Master i Brandsikkerhed, Master i Teknisk Miljøledelse, Master i Ledelse af Byggeri, Master in Management of Technology, Fleksibel Master. Ph.d.-uddannelse 26

31 Appendiks B Appendiks B Beskrivende statistik Dette appendiks beskriver nogle væsentlige fakta om henholdsvis virksomheder med DTU-dimittender og den samlede gruppe af mulige kontrolvirksomheder uden DTU-dimittender, som vi har data for i vores datasæt. Den væsentligste pointe at tage med sig er, at virksomheder med DTU-dimittender med hensyn til karakteristika, der må formodes at være relevante for værditilvæksten per årsværk, er meget forskellige fra den gennemsnitlige danske virksomhed. Specifikt: Figur B.1 viser, at virksomheder med DTU-dimittender er koncentreret omkring fire brancher, nemlig industri, handel, IKT og videnservice, mens virksomheder uden DTUdimittender er mere ligeligt spredt ud over flere brancher, omend lige over 30 % af virksomhederne uden DTUdimittender er i handelsbranchen. FIGUR B.1 BRANCHEFORDELING AF VIRKSOMHEDER HENHOLDSVIS MED OG UDEN DTU-DIMITTENDER ANSAT % med DTU-dimittender uden DTU-dimittender Kilde: DTU, Danmarks Statistik 27

32 Appendiks B Figur B.2 viser, at virksomheder med DTU-dimittender er langt mere koncentreret omkring hovedstadsregionen end virksomheder uden DTU-dimittender. To tredjedele af virksomhederne med DTU-dimittender er i region Hovedstaden, mens det tilsvarende tal for virksomheder uden DTU-dimittender er 31,1 %. FIGUR B.2 GEOGRAFISK FORDELING AF VIRKSOMHEDER MED DTU- DIMITTENDER OG VIRKSOMHEDER UDEN DTU-DIMITTENDER % , ,1 21,2 23,6 13,6 10,3 9,1 10,2 10,5 3,6 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland med DTU-dimittender uden DTU-dimittender Kilde: DTU, Danmarks Statistik 28

33 Appendiks B Figur B.3 viser, at en langt større andel af virksomheder med DTU-dimittender er aktiv på eksportmarkedet i forhold til virksomheder uden DTU-dimittender. 60,9 % af virksomhederne med DTU-dimittender får noget af eller hele deres omsætning fra eksport, mens kun 21,4 % af virksomhederne uden DTU-dimittender får en del af eller hele deres omsætning fra eksport. FIGUR B.3 EKSPORTØR/IKKE-EKSPORTØR-STATUS; FORDELING AF VIRKSOMHEDER HENHOLDSVIS MED OG UDEN DTU- % DIMITTENDER ANSAT 90,0 80,0 78,6 70,0 60,0 60,9 50,0 40,0 39,1 30,0 20,0 21,4 10,0 0,0 Virksomheder med DTUdimittender Virksomheder uden DTUdimittender Nej Ja Kilde: DTU, Danmarks Statistik 29

34 Appendiks B Figur B.4 viser, at virksomheder med DTU-dimittender generelt er langt større målt ved antal årsværk, end virksomheder uden DTU-dimittender. 37 % af virksomhederne med DTUdimittender havde mindre end 10 årsværk i 2010, mens 10,4 % havde flere end 250 årsværk. De tilsvarende tal for virksomheder uden DTU-dimittender var henholdsvis 85,3 % og 0,1 %. FIGUR B.4 STØRRELSESFORDELING AF VIRKSOMHEDER HENHOLDSVIS MED OG UDEN DTU-DIMITTENDER ANSAT (ÅRSVÆRK 2010) % 90,0 85,3 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 37,0 32,3 20,3 12,9 10,4 1,7 0,1 < >249 med DTU-dimittender uden DTU-dimittender Kilde: DTU, Danmarks Statistik Dette gør en almindelig sammenligning af gennemsnitlig arbejdsproduktivitet på tværs af de to grupper af virksomheder uden speciel konstruktion af en sammenlignelig kontrolgruppe værdiløs i forhold til en vurdering af DTU-dimittenders bidrag til værditilvæksten per årsværk i danske virksomheder. Brug af matching-metoden til at skabe to sammenlignelige grupper af virksomheder er derfor 30

35 Appendiks B nødvendig for at kunne sige noget fornuftigt om effekten af DTUdimittender på værditilvæksten per årsværk i en virksomhed. 31

36 Appendiks B Bibliografi Andersen, Asger Lau og Morten Spange (2012). Produktivitetsudviklingen i Danmark Sammenfatning Danmarks Nationalbanks Kvartalsoversigt, s Junge, Martin og Jan Rose Skaksen (2010). Produktivitet og videregående uddannelse, CEBR-analyse for DEA. Leuven, E., og B. Sianesi (2003). PSMATCH2: Stata module to perform full Mahalanobis and propensity score matching, common support graphing, and covariate imbalance testing. Boston College Department of Economics, Statistical Software Components. Rosenbaum, P. R., og D. B. Rubin (1983). The Central Role of the Propensity Score in Observational Studies for Causal Effects. Biometrica Vol. 70, p

37

38 Centre for Economic and Business Research Centre for Economic and Business Research (CEBR) er et uafhængigt forsknings- og analysecenter på Copenhagen Business School (CBS). CEBR blev etableret i 1999 i Erhvervsministeriets departement. I 2005 flyttede CEBR ud på CBS, hvor centret er en integreret men uafhængig enhed ved Økonomisk Institut. CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Porcelaenshaven 16A DK-2000 Frederiksberg Tlf:

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer

Læs mere

Måling af værdiskabelse på kandidatuddannelserne på IT-Universitetet i København

Måling af værdiskabelse på kandidatuddannelserne på IT-Universitetet i København Centre for Economic and Business Research ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse Analyserapport Februar Måling af værdiskabelse på kandidatuddannelserne på IT-Universitetet

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Arbejdsmarkedssituation for dimittender fra CBS

Arbejdsmarkedssituation for dimittender fra CBS Marts 2013 Arbejdsmarkedssituation for dimittender fra CBS Jóannes Jacobsen Anders Sørensen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Arbejdsmarkedssituation

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var da 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom

Læs mere

Vækstvirksomheder. - tal & fakta. Glenda Napier Analysechef 28. april, 2009

Vækstvirksomheder. - tal & fakta. Glenda Napier Analysechef 28. april, 2009 Vækstvirksomheder - tal & fakta Glenda Napier Analysechef 28. april, 29 Præsentation > FORA vækstprojekt > Vækstvirksomheder? > Vækstvirksomheders DNA? Hvad er vækstvirksomheder? Vækstvirksomheder er alle

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Ny vækst uden nye jobs

Ny vækst uden nye jobs 19. marts 2010 Ny vækst uden nye jobs Erhvervskonjunkturer. Krisen har ikke sluppet sit tag i Midtjyllands virksomheder, men der er større optimisme at spore, idet flere virksomheder end tidligere udtrykker

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale

Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale Notat Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale (FI) har fået foretaget en særkørsel på Danmarks Statistiks registerbaserede iværksætterdatabase,

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed

Læs mere

Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken

Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Banken står klar med kapital og vil gerne låne ud til sunde og kreditværdige erhverv. Solid egenkapital og en lønsom forrentning er afgørende,

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer. Elever og lærlinge

Region Hovedstadens Vækstbarometer. Elever og lærlinge Region Hovedstadens Vækstbarometer Elever og lærlinge Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Kompetenceudvikling som vækstmotor

Kompetenceudvikling som vækstmotor Ofte Indimellem Sjældent Aldrig Antal Jysk Analyse 3. november 2011 Kompetenceudvikling som vækstmotor Kompetencer. Manglende kompetencer hos medarbejderne koster ordrer hos de små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vækstoptimisme på tærsklen til 2011

Vækstoptimisme på tærsklen til 2011 7. december 2010 Vækstoptimisme på tærsklen til 2011 Erhvervskonjunkturer. Her på tærsklen til 2011 ser virksomhedslederne i Region Midtjylland tegn på mere gunstige tider. Man skal næsten tilbage til

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Kvantitativ evaluering af Brobygning til uddannelse

Kvantitativ evaluering af Brobygning til uddannelse Kvantitativ evaluering af Brobygning til uddannelse Af Michael Rosholm og Michael Svarer, 13. oktober 2015 Indhold Forord... 3 Opsummering... 4 Indledning... 5 Succeskriterier... 5 Datagrundlag... 5 Beskrivelse

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles

Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles 10. september 2012 Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles. En tredjedel af de lidt større virksomheder (20-250

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Oktober 213 Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Sofie Bødker Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Samfundsøkonomisk

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært - de ufaglærtes (30-65årige) forudsætninger for et uddannelsesløft VEU konference i en reformtid Odense, 26.2.2015 Peter Plougmann Director, Deloitte Consulting Udfordringen Potentiel

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Note til styrkefunktionen

Note til styrkefunktionen Teoretisk Statistik. årsprøve Note til styrkefunktionen Først er det vigtigt at gøre sig klart, at når man laver statistiske test, så kan man begå to forskellige typer af fejl: Type fejl: At forkaste H

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen , Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen 2007-2014 1 Effektmålingen omfatter udelukkende de 80 projekter, der er igangsat fra 2007 til 2011 og som er finansieret af såvel regionale erhvervsudviklingsmidler

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

a) Har måleresultaterne for de 2 laboranter samme varians? b) Tyder resultaterne på, at nogen af laboranterne måler med en systematisk fejl?

a) Har måleresultaterne for de 2 laboranter samme varians? b) Tyder resultaterne på, at nogen af laboranterne måler med en systematisk fejl? Module 6: Exercises 6.1 To laboranter....................... 2 6.2 Nicotamid i piller..................... 3 6.3 Karakterer......................... 5 6.4 Blodtryk hos kvinder................... 6 6.5

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Effekter af den regionale vækstindsats

Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling

Læs mere

To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende

To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende Jysk Analyse 10. september 2012 To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende Uddannelser. To ud af tre virksomheder har samarbejdet med elever og studerende fra uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 15. oktober 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning Særkørsel Ph.d.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

Erhvervsfremme under lup

Erhvervsfremme under lup 016 Randers Erhvervsfremme under lup - fakta, effekter og benchmarking med andre kommuner Et nyt videngrundlag for den lokale erhvervspolitik Hvert år vejledes mere end 50.000 iværksættere og virksomheder

Læs mere