Prøver Evaluering Undervisning. Matematik. Maj-juni 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prøver Evaluering Undervisning. Matematik. Maj-juni 2008"

Transkript

1 Prøver Evaluering Undervisning Matematik Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Klaus Fink

2 Indhold Indledning...3 Fælles for faget...4 Fagets identitet...5 De skriftlige prøver i matematik...8 Den nye karakterskala...8 Den nye bedømmelsesprocedure...8 Vurdering af især problemløsning...8 Hjælpemidler Elevens aflevering af besvarelse Hvordan fremkommer der en karakter i skriftlig matematik? FSA Matematiske færdigheder Landsresultatet Kommentarer til enkelte opgaver FSA Matematisk problemløsning Landsresultatet Kommentarer til enkelte opgaver FS10, skriftlig matematik Landsresultatet Kommentarer til enkelte opgaver FS10, mundtlig matematik Den nye karakterskala Prøveoplæg Anvendelse af computer Prøvens afholdelse Tekstopgivelser Landsresultatet

3 Indledning PEU 2008 er skrevet ud fra en række vurderinger af årets prøvesæt. Alle ministerielt beskikkede censorer har bidraget med en evalueringsrapport, og der har været afholdt et evalueringsmøde i forbindelse med forcensuren. Desuden har der kunnet trækkes mange oplysninger om elevernes arbejde med prøveopgaverne ud af Skolestyrelsens retteprogram, som blev anvendt i forbindelse med vurderingen af mere end 10 % af alle elevbesvarelser. Der skal lyde en stor tak til alle, der på disse måder har givet værdifulde informationer til årets prøveevaluering. 3

4 Fælles for faget Der er tre hjemmesider, hvor man som matematiklærer kan hente information om og inspiration til sit daglige arbejde med undervisningen og til arbejdet med afgangsprøverne. Det kan anbefales regelmæssigt at besøge disse hjemmesider. Her kan matematiklæreren hente inspiration til den løbende evaluering i sit fag. Der er både generelle artikler om evaluering og fagspecifikke inspirationsartikler. Hjemmesiden giver desuden adgang til de nationale test. Endelig er der også inspiration til arbejdet med elevplaner. Her ligger alle bekendtgørelser og vejledninger om prøverne samt de årlige PEU-hæfter. Nyhedsbreve og informationsbreve til skolerne vil også kunne findes på denne side. Her er alt om karakterskalaen, blandt andet karakterbekendtgørelsen og karakterbeskrivelser, og der er et link til Fælles Mål. Desuden er der mange andre oplysninger om folkeskolen og de frie grundskoler. 4

5 Fagets identitet Faget matematik er et af de centrale fag i grundskolen. Der er tale om verdens største fag, da det blandt andet er det eneste fag, der er på skemaet i alle verdens skoler. Faget er et sprogligt fag, hvor anvendelse af både mundtligt og skriftligt sprog er afgørende for elevernes begrebsudvikling, præcisering af tankegange og læring i matematik. Matematik er også et af de vigtigste faglige redskaber i en lang række andre fag og funktioner i dagligdagen. Således har matematik en stadig stigende betydning i de videregående uddannelser, i den teknologiske udvikling og i samfundet i øvrigt. Men samtidig er meget af matematikkens anvendelse skjult for mennesket i dagligdagen. Dette skisma har også betydning for arbejdet i skolen, hvor ikke al matematik kan gøres umiddelbart motiverende med eksempler fra elevernes nære hverdag. Alligevel er det lykkedes lærerne at være med til at gøre faget til det mest populære fag for eleverne (Gallupundersøgelse offentliggjort i Berlingske Tidende august 2007). Der er da også til stadighed mange diskussioner om fagets indhold, undervisningens tilrettelæggelse og fagets målsætning. Disse diskussioner sker ofte på baggrund af Fælles Mål og indimellem med inddragelse af ny didaktisk forskning. Disse diskussioner er med til at udvikle faget matematik i folkeskolen. Det drejer sig om såvel den mere overordnede fastlæggelse af undervisningsmål ud fra slut- og trinmål i Fælles Mål som den mere individuelle fastsættelse af læringsmål for den enkelte elev. Naturligt nok er undervisningsmålene, som de fremtræder i faghæftet, af en overordnet karakter, der skal dække flere klassetrin og større grupper af elever. Arbejdet for skolerne (lærerne) består så i at fastlægge læringsmålene og de dertil hørende mere specificerede faglige beskrivelser for de enkelte elever. Disse læringsmål er således forskellige for den enkelte elev eller grupper af elever. Hvis klassen arbejder med for eksempel ligningsløsning har nogle elever en målsætning, der handler om inspektion og helt enkle ligninger, hvor andre arbejder hen mod at kunne løse mere komplicerede 5

6 ligninger i en formaliseret løsningsproces. Et eksempel fra begyndertrinnet kan være addition, hvor nogle elever er klar til en formaliseret opstilling, og andre slet ikke er kommet så langt og derfor arbejder med at udvikle algoritmer ud fra konkrete materialer og andre repræsentationer. Her er læringsmålene således af forskellig karakter, og det er nødvendigt at anskue disse mål gennem det overliggende hierarki, som består af fagets formål, centrale kundskaber og færdigheder (slutmål) og trinmålene og dernæst forholde sig til den enkelte elev. For den enkelte elev vil der således være tale om afvejning og fokusering på nogle mål mere end på andre. Grundlaget for denne modeltænkning er, at CKF erne og de tilhørende trinmål er et kompliceret system, hvor det næppe er muligt at arbejde med matematik og kun opfylde et enkelt trinmål. Målene og CKF erne har en indbyrdes sammenhæng. Matrixmodellen, som blev omtalt i PEUhæftet 2003, er en anskuelsesmodel, der kan tydeliggøre, hvilke delmål den enkelte elev skal eller kan tage udgangspunkt i og efterfølgende forsøge at opfylde gennem sit arbejde med matematikken. Det har også den konsekvens, at en helhedsvurdering af elevens præstationer bygger på flere veje til målet og dermed (måske) forskellige kvaliteter i såvel arbejde som resultater. Med KOM-rapportens (Kompetencer og matematiklæring) offentliggørelse i 2001 kom der en ny dimension ind i diskussionerne om matematikundervisningen i form af definition af otte matematiske kompetencer, der kan beskrives for hele uddannelsesforløbet. Kompetencerne er omtalt i kortfattet form i Fælles Mål fra Kompetencetænkningen og flere af elementerne i de otte matematiske kompetencer er allerede med i Fælles Mål. Med de obligatoriske nationale test og indførelse af obligatoriske afgangsprøver er der nu tre nationale evalueringer i faget matematik. Det er vigtigt at gøre sig klart, at de to nationale test i 3. og 6. klasse er tænkt som formative test, der kan hjælpe læreren i evalueringen og planlægningen af sin undervisning. Desuden betyder testformen og den tid, der er afsat til den, at kun en mindre del af fagets mål kan evalueres i disse test. For at kunne evaluere alle mål og på alle klassetrin skal der flere evalueringsredskaber i brug. Til dette arbejde er der meget inspiration at hente på den ovenover omtalte evalueringsportal. 6

7 Afgangsprøven er til gengæld en summativ evaluering som afslutning på grundskoleforløbet. Prøven i matematik kommer dybere i evalueringen af fagets mål end de nationale test. Men heller ikke afgangsprøven evaluerer alle mål, idet det mundtlige arbejde med matematik ikke prøves ved FSA. Da dette også skal evalueres, blandt andet fordi det er med i målene, og fordi det skal bedømmes med standpunktskarakterer, er det både nødvendigt at arbejde med den mundtlige dimension og evaluering af dette arbejde i den daglige undervisning. 7

8 De skriftlige prøver i matematik Den nye karakterskala Overgangen til ny karakterskala ser ikke ud til at have givet problemer. Tilbagemeldinger fra de beskikkede censorer både i de skriftlige prøver og ved den mundtlige prøve i FS10 viser klart, at overgangen til 7-trins-skalaen er foregået stort set problemfrit. Det kan skyldes, at der er blevet gennemført et omfattende arbejde med informationsmøder, skriftlige materialer og møder i fagteam og klasseteam på de enkelte skoler. Det spiller også en rolle, at 7-trins-skalaen med de færre trin, den tydeligere trindifferentiering og den mere præcise beskrivelse af de enkelte karakterer i skalaen er lettere at arbejde med, end 13-skalaen var. Den nye bedømmelsesprocedure De uhensigtsmæssigheder, der har været med den nye bedømmelsesprocedure, er blevet løst med den procedure, der gælder fra decemberprøven Den giver en nærmere beskrivelse af, hvordan den ministerielle og den kommunale censor drøfter karaktergivningen inden karakterlisterne sendes til skolen. Tilbagemeldingen fra de ministerielle censorer ved decemberprøven udtrykker stor tilfredshed med denne ordning. Derimod melder mange kommunale censorer, at de ikke er uddannet i censorarbejdet, som for eksempel de ministerielle censorer, der deltager i de årlige censormøder. Flere kommunale censorer har oplyst, at arbejdet er blevet brugt som skemakit med den konsekvens, at der nogle steder er kommunale censorer, der ikke før har vurderet folkeskolens afgangsprøver, og endda enkelte steder, hvor den kommunale censor aldrig har undervist i matematik. Vurdering af især problemløsning Det er vigtigt at slå fast, at vurdering af matematisk problemløsning ikke kun kan være en kontrol af antallet af rigtige facitter. Der er mange andre forhold i elevbesvarelserne, der skal indgå i bedømmelsen. Det kan man læse om i prøvevejledningen. Her skal blot gengives en del af bekendtgørelse nummer 863 af 5. juli 2007: 2.9. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens 8

9 brug af faglige begrundelser, herunder anvendelse af matematiske modeller, samt elevens anvendelse af forklarende tekst, algebraiske udtryk, tegninger og grafer. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan vurdere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken. Det er vigtigt, at eleverne forholder deres matematiske løsninger til det praktiske problem, der skal løses, blandt andet ved at angive den endelige løsning med et passende antal betydende cifre og decimaler. Jeg vil her citere en af historiens mest fremtrædende matematikere, Carl Friederich Gauss, : Der er intet, som i højere grad er udtryk for en mangel på matematisk uddannelse som en umådelig nøjagtighed ved regning med tal. To forhold skal nærmere kommenteres: Skal der altid være en begrundelse i form af tekst, tegning, regneudtryk mv.? Ja, principielt kan der højst gives et point for et rigtigt facit helt uden begrundelse eller ledsagende tekst. Der forekommer dog opgaver, hvor en begrundelse kan være undladt, for eksempel ved simple aflæsninger i et skema eller diagram. Kan en begrundelse være udelukkende i dagligsprog uden regneudtryk eller lignende matematiksprog? Ja, men det forekommer sjældent, da det for langt de fleste elever er lettere at opstille et regneudtryk. Derimod bør sammenblanding af dagligsprog og et regneudtryk medføre et fratræk i point. Her er et par eksempler: Eksempel 1 FSA, opgave 1.3 Den procentvise stigning fra sommeren 07 til sommeren 08 er (75-70 som er priserne fra 08 og 07 = 5 som er stigningen / 70 = 0,071 x 100) = 7,1 % Eksempel 2 FSA, opgave 3.3 9

10 Menuen som Peter spiser dækker (4000 som er det menuen indeholder / som er det maksimum indtag bør være x 100) = 37,73 % af hans daglige forbrug. Hjælpemidler Der er forsat en vis usikkerhed på skolerne om reglerne for tilladte hjælpemidler i matematisk problemløsning til FSA og skriftlig matematik til FS10. Til FSA er alle hjælpemidler, der er anvendt i den daglige undervisning tilladte ifølge bekendtgørelse nummer 863 af 5. juli Desuden er der nævnt nogle eksempler på, hvad disse hjælpemidler kan være: lommeregner, skrive- og tegneredskaber, elevens egne udførte noter og opgaver samt den af ministeriet udgivne formel- og tabelsamling eller lignende. Men andre eksempler kan tænkes i denne sammenhæng: grafregner, computer med alle de programmer, eleven er fortrolig med gennem det daglige arbejde med matematik, elevens lærebog, opslagsværker, matematiske leksika, rettede opgaver, lærerfremstillede kompendier, matematikrapporter og kladdehæfter. Flere eksempler kan sikkert findes. Men der er tre forhold at holde sig for øje: Alle hjælpemidler, som eleven har anvendt i sit daglige arbejde med matematik, er tilladte at medbringe til prøven. Elektronisk udstyr, som kan sætte eleven i stand til at kommunikere med andre under prøven, er derimod ikke tilladt. Det er vigtig at diskutere omfanget af hjælpemidler med eleverne forud for prøven at der kun medbringes de hjælpemidler, den enkelte elev er fortrolig med og kan have glæde af i den tre timer lange prøve. For prøven FS10 er formuleringen af tilladte hjælpemidler lidt anderledes: Ved den skriftlige prøve må anvendes en godkendt formel- og tabelsamling, egne optegnelser og opslagsværker samt andre hjælpemidler, herunder lommeregner og computer (bekendtgørelse nummer 737 af 14. juli 2005). I praksis betyder det næsten det samme, idet en formel- og tabelsamling, egne noter og et opslagsværk (for eksempel lærebogen eller et leksikon), lommeregner og eventuelt en compu- 10

11 ter er de hjælpemidler, langt de fleste elever vil vælge at medbringe og kunne have glæde af ved prøven. Elevens aflevering af besvarelse Nogle censorer bemærker, at der stadig er enkelte klasser, hvor de fleste elever er usikre på reglerne i forbindelse med afleveringen af deres besvarelser. Eleven skal selv vælge de ark, vedkommende ønsker at aflevere til bedømmelse. Hvert ark nummereres fortløbende og forsynes med antal afleverede ark i alt samt elevens underskrift. Ved ark forstås også et foldet A3-ark, som altså kun tæller som ét ark. Mange elever afleverer to svarark, selvom der kun er arbejdet på det ene. Enkelte elever afleverer nogle opgaver i to versioner (kladde og indskrivning?), hvilket sætter censoren i en vanskelig situation. I sådanne tilfælde er censor ikke forpligtet til at vurdere pågældende opgaver. Den tilsynsførende er ansvarlig for, at eleven har opfyldt reglerne for aflevering og attesterer med sin underskrift. Hvordan fremkommer der en karakter i skriftlig matematik? Forud for prøvens afholdelse har opgavekommissionen givet hver enkelt opgave et antal point. Pointene fordeles til en vis grad lige til hver delopgave. Der tages for eksempel hensyn til, at særligt arbejdskrævende opgaver tildeles lidt flere point. Begrundelsen for at tilstræbe ligelig fordeling af point på de enkelte opgaver er, at svære og lette opgaver ikke nødvendigvis er de samme for alle elever, og at der ikke er noget matematik, der er finere, fordi det er svært. Opgaverne skal afspejle Fælles Mål. Stærkt svingende antal point vil betyde store problemer med omsætningstabellen, hvilket blandt andet vil gå ud over elever i midterområdet. Desuden vil det være svært for en meget stor gruppe elever at opnå point til karakteren 02 efter den gængse omsætningstabel. Alle spørgsmål kan vurderes ensartet: 3 point for den fuldendte besvarelse 2 point for en besvarelse, der i princippet kan være rigtig, men med en regne-/aflæsning- /skrivefejl undervejs eller uklar kommunikation til en ellers rigtig besvarelse 11

12 1 point til de elever, der har skrevet rigtig facit uden tekst/mellemregning, eller til besvarelser med elementer af rigtige tanker 0 point, hvis der ikke er arbejdet med opgaven, eller hvis det skrevne er uden mening. Pointfordelingen offentliggøres på Skolestyrelsens hjemmeside dagen efter prøvens afholdelse. Et antal beskikkede censorer deltager i en forcensur, hvori der skal være vurderinger af mindst elevbesvarelser. Disse bearbejdes statistisk, og opgavekommissionen vurderer, om der skal ske justeringer i omsætningstabellen for at tage højde for eventuelle fejl eller lignende. 12

13 FSA Matematiske færdigheder Prøven i matematiske færdigheder er en selvstændig prøve og består af 50 opgaver. De fleste er de traditionelle opgavetyper, som vi kender dem fra tidligere opgavesæt. Der er således opgaver inden for et bredt udvalg af de færdigheder, der må forventes at være kendt af eleverne. Dette fremgår da også af censorernes tilbagemeldinger, som bekræfter, at opgavetyperne i vidt omfang er de samme som tidligere år, og at opgaverne er bredt sammensat fra fagets stofområder. Arbejdsmængden har været passende, selvom flere censorer påpeger, at en stor del af eleverne klarer opgaverne på cirka minutter. Landsresultatet Nedenfor er karakterfordelingen for de elever, der aflagde prøve i matematiske færdigheder. Ud over karakterfordelingen er der fremstillet en procentvis fordeling af karaktererne 2-12, for at man kan sammenligne med den fordeling, der over tid tilstræbes: ECTS F Fx E D C B A 7-trins-skalaen Andel over tid 10 % 25 % 30 % 25 % 10 % 40,0% 35,0% 32,9% 40,0% 35,0% 34,9% 30,0% 25,0% 20,0% 17,9% 23,7% 30,0% 25,0% 20,0% 19,0% 25,1% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 9,0% 10,8% 5,6% 0,0% ,0% 10,0% 5,0% 0,0% 9,5% 11,5%

14 I forcensuren deltog vurderinger af elevbesvarelser, og de danner grundlaget for de følgende betragtninger og de nedenstående diagrammer. Næsten halvdelen af opgaverne er besvaret af mere end 90 % af eleverne, og kun tre opgaver har en besvarelsesfrekvens på lidt under 80 %. Ser vi på, hvor mange korrekte svar der er afgivet, ser billedet således ud: 70 % af opgaverne er besvaret korrekt af mere end 50 % af eleverne. Seks af opgaverne skiller sig ud ved kun at være korrekt besvaret af mellem 18 og 29 % af eleverne. Det er ikke overraskende de opgaver, der stiller krav til elevernes symbolbehandling på det mere abstrakte plan. Desuden er der en del elever, der ikke har styr på de matematiske begreber. Nogle censorer har bemærket, at der i enkelte klasser er en eller flere fejl, som ofte forekommer hos eleverne, hvilket ofte vil pege på mangler i undervisningen i de pågældende klasser. Kommentarer til enkelte opgaver Ved læsningen af dette afsnit er det godt at have årets prøve i matematiske færdigheder ved siden af. Opgave

15 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Opgave 2-4 Det er overraskende, at disse tre opgaver kun besvares rigtigt af lidt over 70 % af eleverne. Det er mindre end opgaver med omsætning mellem procenttal og decimaltal og beregninger af rumfang og areal. Der henvises til bemærkningerne i PEU Opgave 6-7 Det er positivt, at mere end 80 % af eleverne kan omsætte fra procenttal til decimaltal. Opgave Der er positivt, at langt flere elever kan give korrekte svar på disse opgaver i forhold til de tilsvarende opgaver sidste år. Opgave 13 Overraskende kender kun lidt over 30 % af eleverne begrebet produkt. Opgave 17 15

16 Årsagen til de få rigtige besvarelser kan skyldes, at der i den daglige undervisning bruges andre ord for begrebet hældningstal. Opgave 18 Den typiske fejl er, at eleven ikke angiver en ligning. Opgave 19 Der forventes et resultat skrevet som brøk, men da der ikke er forlangt dette, må et resultat som 0,5333 accepteres. Opgave 23 Resultater, som er fremkommet ved målinger og beregninger, er i orden inden for en vis måleusikkerhed. Opgave % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Opgave

17 Den typiske fejl er, at eleverne skriver tallet helt ud. Opgave 30 Mange elever har afsat medianen i stedet for vinkelhalveringslinjen. Opgave 43 Denne opgavetype volder ofte eleverne problemer. Derfor er det positivt overraskende, at næsten halvdelen er besvaret korrekt. 17

18 FSA Matematisk problemløsning Vurderingen af en elevbesvarelse i problemløsning er meget mere end en kontrol af rigtigt svar. I bekendtgørelse nummer 863 af 5. juli 2007 står der: 2.9. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens brug af faglige begrundelser, herunder anvendelse af matematiske modeller, samt elevens anvendelse af forklarende tekst, algebraiske udtryk, tegninger og grafer. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan vurdere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken. Forventningen er altså, at eleven i sin besvarelse redegør for sin proces for at komme frem til sit løsningsforslag. Denne redegørelse skal indgå i bedømmelsen og stiller krav til de to censorers arbejde med vurderingen af elevbesvarelserne. Med overgangen til 7-trins-skalaen blev prøvevejledningen ændret således, at det afsluttende skøn kun kan ændre karakteren, hvis pointtallet er i nærheden af det pointtal, der betyder en højere eller lavere karakter. De ministerielle censorer er blevet bedt om at angive antal tilfælde, hvor det afsluttende skøn har bevirket en ændring af karakteren. På baggrund af censorernes tilbagemeldinger kan man konkludere, at gennemsnitligt ændrer det afsluttende skøn karakteren hos cirka 5 % af eleverne. Årsagen til disse relativt få tilfælde kan være den nye skalas færre karakterer med deraf følgende større pointintervaller. Det er ikke alle fejltyper, der nødvendigvis skal trækkes point fra, hver gang de optræder. Eksempler på disse fejltyper kan være for mange/få decimaler, forkert afrunding, forkert brug af benævnelser og lignende. Optræder disse flere gange gennem en besvarelse, bør det overvejes kun at trække point en gang for den samme fejltype. Der er en hel del elever, der anvender computer ved prøven, men det spænder lige fra skoler, hvor ikke en eneste elev anvender computer, til skoler, hvor alle elever har arbejdet på en computer. Der er desværre ikke tal på det, men det er ambitionen at bruge ministeriets censor- 18

19 retteprogram til at få et indtryk af udviklingen. Det er de fleste censorers vurdering, at eleverne bruger computeren som skrivemaskine og kun i enkelte tilfælde, som for eksempel fremstilling af cirkeldiagram, anvender computerens programmer matematisk. Dog vurderer flere censorer, at anvendelsen af computer, også hvis det udelukkende er som skriveredskab, fremmer kommunikationen, ikke mindst fordi en del censorer klager over en faldende læsbarhed i håndskrift. I forcensuren deltog elevbesvarelser, der var vurderet af mere end 50 erfarne ministerielle censorer. Landsresultatet Nedenfor er karakterfordelingen for de elever, der aflagde prøve i matematisk problemløsning. Ud over karakterfordelingen er der fremstillet en procentvis fordeling af karaktererne 2-12, for at man kan sammenligne med den fordeling, der over tid tilstræbes: ECTS F Fx E D C B A 7-trins-skalaen Andel over tid 10 % 25 % 30 % 25 % 10 % 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 7,7% 13,6% 22,7% 30,4% 16,8% 8,5% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 14,8% 24,7% 33,0% 18,3% 9,2% 5,0% 0,0% 0,2% ,0% Karakterfordeling Fordeling af karaktererne

20 Der har deltaget elevbesvarelser i forcensuren, og de danner grundlaget for de nedenstående diagrammer. Der er registreret fire forhold for hver enkelt delopgave: Andelen af elever, der har opnået maksimumpoint for deres besvarelse. Andelen af elever, der har fået point for deres besvarelse. Andelen af elever, der har arbejdet med en opgave uden at få point. Andelen af elever, der ikke har arbejdet med opgaven. Kommentarer til enkelte opgaver Ved læsningen af dette afsnit er det godt at have årets prøve i matematisk problemløsning ved siden af. Opgave 1: Indgang Opgaven indledes med nogle relativt lette spørgsmål og fortsætter med nogle noget sværere spørgsmål, der kræver procentregning og valutaberegninger. Det er positivt, at den overvejende del af eleverne har arbejdet med langt de fleste spørgsmål, men overraskende få er nået frem til en korrekt løsning i procentregning. Opgave 1 80% 70% 60% Max point Delvist løst 0 point Sprunget over 50% 40% 30% 20% 10% 0%

21 1.1 og 1.2 Fokus er faglig læsning af åbningstider og prisskilte. Oplysningerne er de originale fra det tidspunkt, hvor opgaven blev fremstillet. I 1.1 er det i orden at nøjes med at skrive resultatet 8 timer. Men eleverne bør lære at skrive ved aflæsning eller lignende, når de aflæser i en tabel, en graf osv. Det er overraskende, at under halvdelen af eleverne ikke har kunnet beregne den samlede entre. I opgave 1.2 vil en løsning som 70 kr. 24 give point, da det ene tal er læst rigtigt i pristabellen. De typiske misforståelser er: 75 kr. Formuleringen i det felt i skemaet, der skal bruges, narrer eleven, ved at teksten i netop dette felt står i flertal, mens resten af teksterne står i ental. 475 kr. Eleven har lagt alle beløbene sammen. Eleven regner med 26 personer. Eleven bruger tallene fra og 1.4 Procentregning er traditionelt svært for en del elever. Det kan give anledning til overvejelser om, hvordan procentbegrebet introduceres og udvikles i undervisningen. Den typiske fejl er, at eleven argumenterer med lineær vækst på 5 kr. per år: Den stiger 5 kr. fra sommer 2007 til sommer Derfor vil den også stige med 5 kr. næste år. Entreen bliver altså 80 kr. 1.5 Opgaven kræver en begrundelse, for eksempel i en omsætning fra euro til kr., så et svar uden begrundelse giver 0 point. I denne type opgaver forventes der en konklusion ud fra beregningerne. Det er positivt overraskende, at langt over halvdelen af eleverne har kunnet gennemføre undersøgelsen

22 Det faglige indhold af opgaven er beregning af valutakurser. Forventningen er, at eleverne beregner de tre kurser og konkluderer ud fra disse. Mange elever har det korrekte svar uden begrundelse. Det kan ikke give point, da svaret tilfældigvis er det højeste beløb i euro. En almindelig misforståelse: Der regnes med den opgivne kurs, og den største forskel i priserne findes, det vil sige, at eleven bruger metoden fra forrige opgave. En anden type misforståelse er: Voksenbillettens pris i danske kr. bliver det største beløb. 21,5 x 7,45 = 160,18 kr., altså er voksenbillettens pris udregnet efter den højeste kurs. Opgave 2: Den blå kube Generelt har eleverne besvaret opgave 2 s delopgaver som forventet. Opgave 2 80% 70% 60% Max point Delvist løst 0 point Sprunget over 50% 40% 30% 20% 10% 0% Den typiske misforståelse i dette spørgsmål er, at eleven har blandet dagligsprogets terning sammen med matematikkens begreb terning. Det kan give anledning til at overveje, hvordan man introducerer og arbejder videre med faglige begreber i undervisningen, og hvordan man ar- 22

23 bejder med sammenhænge og forskelle mellem dagligdagens sprog og matematikkens sprog. En elevfremstillet opslagsbog, hvor der også er definitioner af faglige begreber, kan være en fordel. 2.2 Denne opgave er kompleks for mange elever, hvilket også kan ses af, at en tredjedel af eleverne har opgaven delvis rigtig. De typiske fejl er: Eleven udregner rumfang i stedet for overfladeareal. Eleven beregner kun en enkelt af siderne og ganger med fem. Eleven beregner den samlede overflade og ikke de fem, der er nævnt i opgaven. 2.3 Næsten halvdelen af eleverne har denne procentberegning rigtig, hvorimod den tilsvarende i opgave 1.4. kun er beregnet korrekt af en tredjedel af eleverne. En elevbesvarelse som denne: %=2223,05 cm 2 viser (ud over at der regnes videre pået forkert resultat) manglende hjælpemiddelkompetence. 2.4 og 2.5 Den typiske mangel i disse opgaver er, at eleven kun har arbejdet med et forsvindingspunkt og derfor tegnet i frontperspektiv. Opgave 3: Cafeen Opgaven er den af sættes fem opgaver, eleverne har klaret bedst. Det kan skyldes, at emnet sund kost er i fokus i disse år, også i faget matematik. 23

24 Opgave 3 70% 60% 50% Max point Delvist løst 0 point Sprunget over 40% 30% 20% 10% 0% Opgaven lægger op til angivelse af de seks forskellige muligheder eller en besvarelse som denne: 3.2 I denne opgave er nedenstående korrekte besvarelse ikke et krav. En beregning er tilstrækkelig begrundelse. 24

25 3.3 Der forventes en beregning, men ikke nødvendigvis et præcist resultat, der i dette tilfælde vil være mindre sigende. Derfor må resultater som ca. 40 % eller ca. 5 2 på baggrund af afrun ding af en beregning anses for korrekte. Derimod kan et svar som højst give 1 point Den typiske misforståelse i denne opgave er, at eleven finder forskellen i stedet for forholdet. 3.4 Omkring bedømmelse af cirkeldiagrammer henvises til prøvevejledningen og PEU Der forventes nogle beregninger på baggrund af målinger på prøveoplæggets figur. En del elever bruger øjemål til at fastsætte den anbefalede energifordeling i procent. I disse tilfælde kan der ikke gives fuldt point for opgaven. Eksempler på elevbesvarelser: Der mangler lidt fedt. Der skal være flere proteiner og lidt mindre kulhydrater. 25

26 I den anbefalede cirkeldiagram er der mere fedt i end den anden. Der er mindre kulhydrat i den anbefalede end den anden. Han har for meget kulhydrat og for lidt protein. Fedt er det samme. De passer hinanden. Den anbefalede energifordeling passer meget godt med måltidets energifordeling. Der er lige meget kulhydrat, fedt og protein. Hvis man kigger på måltidets energifordeling og sammenligner det med det daglige, kan man se, at der er store ligheder mellem dem. Proteinerne måtte gerne have været lidt højere, og kulhydraterne lidt lavere, men ellers ser det fornuftigt ud. 26

27 3.7 Der bliver bedt om en beregning og et resultat angivet i minutter. Derfor kan et resultat som klippe hæk i cirka 60 minutter ikke give fuldt pointtal. Opgave 4: Kædepumpe Opgaven er sættets sværeste, selvom der er spørgsmål, der er relativt lette. 27

28 Opgave 4 90% 80% 70% 60% Max point Delvist løst 0 point Sprunget over 50% 40% 30% 20% 10% 0% og 4.2 De to opgaver giver ikke de store problemer for eleverne. 4.3 Kun få elever kan gennemføre denne opgave fuldt ud. Det skyldes både det forhold at skulle forestille sig en rumlig figur ud fra en todimensional tegning og den usædvanlige figur. Mange elever vælger at beregne rumfanget af en cylinder, hvilket selvfølgelig skal give point. Dette er den opgave i sættet, som lægger mest op til problemløsning. Der er flere steder, hvor eleverne kunne have angivet et forbehold, som for eksempel at kædens rumfang ikke medregnes. 4.4 Denne opgave er tilsvarende opgave 1.3 og besvares korrekt af cirka lige så mange elever

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Bedømmelse af den skriftlige prøve efter matematik D

Bedømmelse af den skriftlige prøve efter matematik D Bedømmelse af den skriftlige prøve efter matematik D Bedømmelseskriterierne til den skriftlige prøve efter D findes i læreplanen (Bilag 28 til avu-bekendtgørelsen) som punkt 4.3 Der lægges vægt på, at

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget matematik

Vejledning til prøverne i faget matematik Vejledning til prøverne i faget matematik Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test Marts 2014 Indhold Forord... 4 1. Indledning... 5 Prøvernes forskellige dele... 5 2. FSA... 9

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne.

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne. o Til censor Fagkonsulent Matematik, htx Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Velkommen som skriftlig censor i matematik på htx. Marit Hvalsøe Schou Oehlenschlægersvej 55 5230 Odense M Tlf: 2565

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 (Specielt ved brug af computer se nederst.) 1. Du skal møde i god tid. Hvis du kommer for sent, kan du normalt ikke deltage

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Årsplan 7. klasse matematik 2012/2013 til lærerbrug

Årsplan 7. klasse matematik 2012/2013 til lærerbrug Årsplanen for 7. klasse udarbejdes i samarbejde mellem 7. klasses matematiklærere (Helle og Ditte). Overordnet er året inddelt i uger, hvor der til hver ugeforløb er et Tema. Organisering af matematikundervisningen:

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

AVU trin 2 prøver i matematik Facitforslag Dec. 2005. ISBN: 87-90652-65-7 ISSN: 1603-9432 EH-Mat 2006

AVU trin 2 prøver i matematik Facitforslag Dec. 2005. ISBN: 87-90652-65-7 ISSN: 1603-9432 EH-Mat 2006 Denne udgave på internettet er ment som en gennemsynsudgave. Ønsker du at anvende materialet, kan du købe materialet i en trykt version. Et VUC eller en anden undervisningsinstitution kan købe en digital

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Censorvejledning. Maj/juni 2013. for beskikkede censorer

Censorvejledning. Maj/juni 2013. for beskikkede censorer Censorvejledning Maj/juni 2013 for beskikkede censorer formål opgaver praktiske forhold februar 2013 Indhold Forord... 3 Formål... 3 Baggrundsmaterialer... 3 Indstilling som statslig beskikket censor...

Læs mere

eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole

eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole indhold Denne pjece er ment som en hjælp til alle elever på Randers Realskole, der skal

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

VisiRegn og folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik, maj-juni 2000 Inge B. Larsen (ibl@dpu.dk)

VisiRegn og folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik, maj-juni 2000 Inge B. Larsen (ibl@dpu.dk) VisiRegn og folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik, maj-juni 2000 Inge B. Larsen (ibl@dpu.dk) I det følgende gives et forslag til, hvordan en elev i 9. klasse med programmet VisiRegn til rådighed

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 Inspiration og vejledning Testen i matematik De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger

Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger Formål med faget: Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både landbrugsfaglig

Læs mere

Grundlæggende færdigheder

Grundlæggende færdigheder Regnetest A: Grundlæggende færdigheder Træn og Test Niveau: 7. klasse Uden brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag

Læs mere

Eksamensopgaver i matematik

Eksamensopgaver i matematik Eksamensopgaver i matematik med TI-Nspire CAS ver. 2.0 Udarbejdet af: Brian M.V. Olesen Marts 2010 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Bedømmelse af besvarelse...2 Eksempel 1 Lineære sammenhænge...3 Eksempel

Læs mere

Evaluering. Matematik på hhx 1/16

Evaluering. Matematik på hhx 1/16 Evaluering af Matematik på hhx Sommeren 2008 1/16 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Omsætningstabeller... 4 A-niveau... 4 B-niveau... 4 Årets prøve i tal... 5 Matematik A... 5

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Regneark for matematiklærere

Indholdsfortegnelse. Regneark for matematiklærere Indholdsfortegnelse Forord... 3 Diskettens indhold... 4 Grafer i koordinatsystemet... 5 Brug af guiden diagram... 5 Indret regnearket fornuftigt... 9 Regneark hentet på Internettet... 15 Læsevenlige tal

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Regelgrundlaget fremgår af 14 og bilag 5 i bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (Prøvebekendtgørelsen)

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 2stx111-MAT/B-24052011 Tirsdag den 24. maj 2011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

MatematiKan Et matematisk skriveværktøj for hele skoleforløbet

MatematiKan Et matematisk skriveværktøj for hele skoleforløbet MatematiKan Et matematisk skriveværktøj for hele skoleforløbet Tænk, hvis alle elever kunne arbejde med procesorienteret matematik. En arbejdsform, hvor du forsøger at arbejde med matematiske problemstillinger

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

2 Brøker, decimaltal og procent

2 Brøker, decimaltal og procent 2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed,

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Fag:matematik Hold:18 Lærer:ym Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 33-37 Hovedvægten er elevernes forståelse for matematiske begreber.

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

Vel mødt til terminsprøve.

Vel mødt til terminsprøve. TERMINSPRØVE Uge 48 2014 I uge 48 skal alle afgangselever (9. og 10. kl.) til terminsprøve. Du skal inden prøven sætte dig ind i, hvilke regler der gælder, og hvordan man skal anvende sin computer. Det

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU)

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Viborg Redigeret nov 2012 Indholdsfortegnelse Eksamensreglement... side 4 Tilsyn...... side 5 Placering af eksaminander...... side 6 Prøverne... side 6

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen Lærervejledning Træn matematik på computer Materialet består af 31 selvrettende emner til brug i matematikundervisningen i overbygningen. De fleste emner består af 3 sider med stigende sværhedsgrad. I

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg Eksamensreglement Teknisk Gymnasium Silkeborg Maj 2015 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Adgang til prøver... 3 3. Antal prøver... 3 4. Beståelseskriterier... 4 5. Projekteksamen... 4 6. Skriftlige prøver...

Læs mere

Oplysninger, regler og gode råd

Oplysninger, regler og gode råd Oplysninger, regler og gode råd Sidst redigeret d. 4. maj 2013 vedr. de skriftlige afgangsprøver for 9. og 10. kl. maj 2013 1. 9. klasse: 9. klasse har tre formiddage med skriftlige prøver: Mandag den

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere