Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet"

Transkript

1 Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til at fange dem med finmaskede net. Men det giver desværre en for stor bifangst af småfisk som er under mindstemålet, og som derfor ikke kan landes, men i stedet må smides ud. Det er ikke kun dårligt for fiskene, men også for fiskeren, som skal bruge tid på at sortere småfiskene fra. Man søger derfor med forskellige typer riste i trawl-redskaberne at sortere småfiskene fra allerede under fiskeriet. De eksisterende riste er dog svære at håndtere på mindre sidetrawlere og ristens konstruktion bevirker at mange fisk undslipper, selvom de er store nok til at fiskeren må lande dem. Vi har derfor forsøgt at udvikle en rist, som ikke lider af disse skavanker. Figur 1. Dybhavsreje, Pandalus borealis. 2 Fiskeri efter dybhavsrejer (Pandalus borealis) i Skagerrak og Nordsøen foregår med trawl som vist i Figur 2. Sorteringen af rejer og fisk finder primært sted i fangstposen som findes allerbagerst i trawlen. Netmaskerne i fangstposer som anvendes til rejer har en maskestørrelse på 35 mm. Til sammenligning bruges 100 mm-masker i konsumfiskeriet med trawl. Småfisk har derfor kun meget begrænsede muligheder for at undslippe. Bifangsten består primært af de vigtige konsumfiskearter kuller, hvilling og torsk. Derudover kan der være en ganske betydelig bifangst af sperling og blåhvilling, som ikke er konsumfisk, men som kan være meget tidskrævende for fiskeren at pille fra rejefangsten. En sådan fisk som er pillet fra fangsten og som smides ud, har ingen chancer for at overleve. Hvis en reje-rist i trawlredskabet derimod allerede i fangstsituationen sorterer fiskene ud, har de meget gode chancer for at overleve kontakten med fiskeredskabet. Reje-risten kan placeres i forlængerstykket som er det netstykke der sidder mellem trawlkroppen og fangstposen (Figur 2). De små rejer

2 passerer uhindret gennem risten og ind i fangstposen mens fiskene fordi de er for store rent mekanisk forhindres i at passere gennem tremmerne. Erfaringerne fra mange lande tyder på at det ofte er muligt at udsortere % af bifangsten når der anvendes riste i rejefiskeri. Riste benyttes i dag af omkring Historisk udvikling I slutningen af firserne blev de første forsøg udført i Norge med en rist placeret i en rejetrawl for at undgå bifangst af vandmænd. Det viste sig at risten også var velegnet til at udsortere fisk, og siden de første forsøg har forskere og fiskere i Norge brugt megen energi og store ressourcer på at teste og udvikle risten for at forbedre udsorteringen af småfisk. Det norske rejeristkoncept er i dag kendt som Nordmøreristen. 85 cm Hul til fisk Led Led Figur 2. Skitse af en trawl som viser ristens placering samt ristens udformning set forfra. I dag er risten påbudt ved lov i Barentshavet. De norske fiskere er motiverede for at bruge risten fordi den både giver dem mindre sorteringsarbejde samt forbedrer rejernes kvalitet, idet de bliver mindre beskadigede når der ikke er fisk i fangstposen. Reje-rist Hul til jomfruhummer Trawlåbning Forlængerstykke Fangstpose 3

3 1000 kommercielle fartøjer på verdensplan. En del fartøjer i Danmark, Sverige og Norge anvender reje-riste frivilligt. Nordsøen og Skagerrak er et af de sidste steder i Nordatlanten hvor der ikke er påbud om brug af riste i rejefiskeriet. Udvikling af en reje-rist til det danske fiskeri Ulempen ved de riste, der anvendes i mange lande i dag, er at de ofte er svære at håndtere og primært er beregnet for store rejetrawlere. Desuden udsorterer de også større konsumfisk. Dette er et problem fordi denne fangst kan være en økonomisk væsentlig biindtægt for det danske rejefiskeri. Der blev derfor igangsat et dansk projekt med støtte fra EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med formålet at udvikle og teste en rist der er lettere at håndtere på små både, og som er egnet til at udsortere den utilsigtede bifangst i rejefiskeriet i Nordsøen uden at fiskeren mister landbar fangst. Forsøgene med risten blev gennemført på Fladen i den nordlige Nordsø fordi der på Fladen ofte er en betydelig bifangst af småfisk af konsumfiskearter. Hovedparten af de danske trawlere som fisker rejer, er sidetrawlere, hvor nettet vindes op på en nettromle der er monteret langs fartøjets side foran styrehuset. Den norske Nordmørerist er ikke særlig hensigtsmæssig, da den er svær at håndtere dels på grund af vægten (rustfrit stål eller aluminium) dels på grund af den fysiske størrelse, der betyder, at klaringen mellem tromle og dæk samt tromle og ræling ikke er stor nok til at risten kan følge nettet rundt om tromlen. I hårdt vejr kan håndteringen af risten udgøre en decideret sikkerhedsrisiko for fiskeren. Derudover vil risten være for stor til at være på net-tromlen. Desuden slipper Nordmøreristen al større bifangst ud. Derfor blev der lagt vægt på, at den nye rist både skulle være fleksibel samt være i stand til at tilbageholde bifangsten af store fisk og jomfruhummer. Da vi undersøgte sagen nærmere, viste det sig at flere danske fartøjer frivilligt anvender en modificeret udgave af Nordmøreristen. Disse fartøjer anvender riste for at undgå at skulle sortere bifangsten fra. Det er primært fartøjer som fisker i Skagerrak, hvor det specielt er bifangsten af blåhvilling der lejlighedsvis er et problem. Den type rist som anvendes, er designet på en måde så den kan tilbageholde bifangsten af store landbare fisk. Det drejer sig om arter som havtaske, sej og torsk. Den rist som vi har konstrueret, er en videreudvikling af denne rist. Risten blev lavet i en netsektion som kan indsættes i forlængerstykket foran fangstposen, uden at fiskeren behøver at ændre yderligere på fangstredskabet. Risten blev lavet i nylon som er et let og stærkt materiale, og derved blev risten lettere end Nordmøreristen. En opdeling af risten i sektioner der er hængslede, betyder at risten lettere kan vindes omkring nettromlen. Dette medfører at nylonristen i modsætning til metalristen ikke bliver bøjet med tiden. Et andet problem med metalriste er at de undertiden snor forlængerstykket foran risten. Dette problem 4

4 Figur 3. Risten, indsat i en netsektion, testes i prøvetanken i Hirtshals. Til venstre for risten ses ledetragten som udmunder i den nederste del af nettet foran risten. Ved ristens hul til fisk (det øverste hul) ses det orangefarvede kvadratmaskenet hvor småfisk udsorteres. Fisk som ikke passerer igennem kvadratmaskenettet, bliver sluset videre mod fangstposen. minimeres fordi man ikke behøver opdriftskugler på nylonristen for at holde den flydende. Risten er vist i Figur 2. Afstandene mellem tremmerne i risten er 19 mm. I toppen af risten er et hul på 30 cm hvor fisk kan passere igennem. Når fiskene er kommet igennem dette hul, passerer de under et netstykke med kvadratiske netmasker (det orange netstykke som ses på Figur 3). Disse masker holder sig konstant åbne og har en form som passer godt til at torskearter (rundfisk) kan slippe ud igennem dem. Jomfruhummer holder sig altid i bunden af fangstposen, og derfor er der lavet et hul i bunden af risten hvor jomfruhummer kan passere igennem. Bifangsten af jomfruhummer kan i perioder være betydelig på Fladen, og er som sådan ikke uønsket, da den kan give en biindtægt i perioder. Men den kan også udgøre et problem fordi hummerne kan hægte sig fast med deres kløer og derved blokere risten så den ikke virker optimalt. For at få jomfruhummer-hullet til at virke optimalt øgede vi i løbet af vores forsøg højden af dette fra 10 cm til 15 cm. Som det kan ses på fotoet (Figur 3) er der en tragt af net der udmunder en halv meter foran risten. Den har til formål at føre fangsten ned til bunden af risten. Fangsten glider så op langs den skråtstillede rist, og dermed udnyttes hele ristens areal til at sortere. To stykker tov, som også kan ses på fotoet, er fastgjort på hver side af toppen på risten og fæstnet til nettet længere fremme med den anden ende. Deres formål er at holde risten i en konstant hældning på 48 grader hvilket i norske forsøg har vist at give den bedste sortering. Forsøg i Nordsøen med den nyudviklede reje-rist Vi gennemførte to forsøgssejladser i 1998 med Hirtshals-fartøjet Tannisbugt (HG 470) på Fladengrund i den nordlige Nordsø. Et to-trawlssystem blev brugt. En normal 35-mm fangstpose blev brugt i den ene af trawlene, mens der var indsat en rist i den anden trawl.vi kunne således bedømme ristens sorteringsevne ved at sammenligne fangsterne i de to trawl. 5 NIELS MADSEN

5 Fangstpose med rist, forskel til fangstpose uden rist, % 50 Forsøg 1 Maskestørrelse på kvadratmaskenet i toppen: 150 mm 0 50 Figur 4. Forskel i fangster når risten sammenlignes med fangsterne i en trawl uden rist. De orange søjler viser den andel af fangsten som fiskeren kan lande fordi den holder mindstemålet. De sorte søjler viser den andel af fangsten som må smides ud fordi den er under mindstemålet, eller fordi den ikke er egnet til konsum. Udsmid, antal 100 Torsk Kuller Hvilling Sej Havtaske Sperling Jomfruhummer Fangstpose med rist, forskel til fangstpose uden rist, % Forsøg 2 Maskestørrelse på kvadratmaskenet i toppen: 110 mm Rejer Landbar fangst, kg 100 Torsk Kuller Hvilling Sej Havtaske Sperling Jomfruhummer Figur 4 viser resultaterne af de to forsøg. Figuren viser forskellen i procent når en fangstpose med en rist sammenlignes med den normale fangstpose uden en rist. De orange søjler viser den andel af fangsten som fiskeren kan lande fordi den holder mindstemålet. De sorte søjler viser den andel af fangsten, som måtte smides ud Rejer for torsk, kuller, hvilling og jomfruhummer fordi de er under mindstemålet, for sperling fordi den ikke har økonomisk interesse. For det første forsøg kan det således ses at reje-risten reducerer bifangsten, og dermed udsmiddet, med omkring 80% for små torsk, 95% for kuller og knap 90% for hvilling. Der sker dog også et bety- 6

6 Figur 5. Fordeling af fangsten målt i antal. Opdelingerne af søjlen viser henholdsvis den andel der passerede igennem jomfruhummer-hullet og havnede i den nederste opsamlingspose, den andel der gik gennem ristens tremmer og havnede i fangstposen, og den andel der gik igennem fiskehullet, men ikke passerede ud gennem kvadratmaskenettet og derfor havnede i den øverste opsamlingspose. Fangst, % Øverste opsamlingspose Fangstpose Nederste opsamlingspose deligt tab i fangsten af de store torsk, kuller, hvilling, sej og jomfruhummer. Tabet af kuller og hvilling er størst fordi de er relativt små arter i forhold til sej og torsk, og derfor kan de lettere passere gennem kvadratmaskerne. Der er en reduktion på omkring 55% af sperlingbifangsten, men ikke nogen væsentlig forskel for havtaske. Fangsten af rejer, som er mål-arten, stiger derimod med næsten 10%. Dette kan skyldes at vægten af fangsten normalt kan få trawlens åbning til at lukke sig lidt sammen. Når der er en rist reduceres fiskefangsten væsentligt, specielt på grund af udsortering af sperling, og trawlen lukker sig ikke så meget sammen og fisker derfor mere effektivt. I forsøg 2 blev maskestørrelsen på kvadratmaskenettet i toppen af fangstposen reduceret fra 150 til 110 mm. Derfor er der ikke noget tab i fangsten af landbar torsk og sej. Faktisk fanger fangstposen med rist flere landbare torsk og havtaske og omtrent det samme antal sej. Fangstposen med rist fangede væsentlig flere rejer og jomfruhummer hvilket også her kan skyldes at den reducerede fiskefangst betød at trawlene ikke lukkede sig så meget sammen. I forsøg 2 var der stadigvæk et stort tab af landbar kuller (55%) og hvilling (knap 90%), og reduktionen i bifangsten af små torsk (70%), kuller (knap 90%) og sperling (40%) var ikke helt så stor som i forsøg 1. Der blev næsten ikke fanget nogle små hvilling (udsmid), og disse er derfor ikke med i figuren. Fordeling af fangsten For at indsamle mere information om ristens evne til at sortere placerede vi i forsøg 2 en opsamlingspose ved det nederste hul til jomfruhummer. Desuden placerede vi en opsamlingspose efter kvadratmaskenettet i toppen af trawlen til at opsamle de fisk som passerede igennem ristens øverste hul, men som ikke blev udsorteret igennem kvadratmaskenettet. Det var derfor muligt at se hvad der passerede igennem de forskellige dele af risten. Figur 5 viser at de fleste torsk, kuller, hvilling, sej og havtaske blev fanget i den øverste opsamlingspose. Flest sperling og rejer blev fanget i selve fangstposen mens flest jomfruhummer blev fanget i bundopsamlingsposen. En stor del af den samlede sperlingfangst var dog i den nederste opsamlingspose ligesom der også var en del sej i denne pose. Der var ingen rejer eller sperling i den øverste opsamlingspose, så risten fungerer efter hensigten. 0 Torsk Kuller Hvilling Sej Havtaske Sperling Jomfruhummer Rejer Fangsten i den nederste opsamlingspose skal betragtes med et vist 7

7 forbehold, idet fisk som døde inden de nåede frem til risten, eller som befandt sig i området omkring risten når den blev trukket ombord, ofte røg igennem den nederste åbning. Men under alle omstændigheder tyder resultaterne på at den nederste åbning var særdeles effektiv til at opfange jomfruhummerne. De tyder også på at en del sperling gik igennem åbningen. Nogle af disse ville blive udsorteret hvis de var kommet i kontakt med selve ristene. Det bedste ville være, hvis man kunne finde en løsning hvor det nederste hul kun var åbent når der var mange jomfruhummere i fangsten. En stor del af jomfruhummerfangsten var under mindstemålet (udsmid), og derfor kan det også overvejes om det var bedre at acceptere en stor reduktion af jomfruhummerfangsten ved at lave et hul i nettet foran risten hvor de kunne falde ud, før de nåede denne. Et sådant hul bruges i Norge til at udsortere sten. Ristens sorteringsevner for fiskebifangsten En sorteringsrist som den der er beskrevet i denne artikel, giver mulighed for at reducere udsmiddet af hvilling, kuller og torsk ganske effektivt samtidig med at en stor del af den væsentlige landbare bifangst som sej, torsk, havtaske og hummer kan tilbageholdes. Udsorteringen af småfisk var bedst i det første forsøg, hvor maskevidden i kvadratmaskenettet var størst (150 mm). Det betød dog også, at der var et vist tab af landbar sej og torsk fra mindstemålet og op til cm. STEN MUNCH-PETERSEN 8

8 Med den mindre maskevidde i kvadratmaskenettet (110 mm) blev dette tab elimineret. Hvis tabet af disse sej og torsk er acceptabelt for fiskeren, er det bedst for udsorteringen af de mindre fisk at bruge de store netmasker. De store netmasker bruges da også allerede af de fleste danske fiskere, som frivilligt bruger reje-riste. Det er fiskere der, som nævnt, fisker i Skagerrak, og her er det specielt blåhvilling, som er større end sperlingen, der er et bifangst-problem. Hovedparten af den landbare fangst af kuller og hvilling bliver også udsorteret hvilket skyldes at disse arter er relativt små. Disse arter udgør dog kun en meget begrænset biindtægt under rejefiskeri, og da risten samtidig var i stand til at reducere sperlingbifangsten til omkring det halve, lettes fiskerens sorteringsarbejde betydeligt da der ofte er tusindvis af sperling i fangsten (sperlingen er en relativ lille art, og en del sperling passerer derfor gennem tremmerne i risten sammen med rejerne). Da Fladenrejerne er relativt små, vil man formentlig kunne anvende en endnu mindre tremmeafstand i risten og dermed udsortere endnu flere sperling og øvrige småfisk. Perspektiver for fremtiden Fra år 2000 blev lovgivningen ændret således at der nu skal anvendes et 70-mm sorteringspanel med kvadratiske netmasker i rejefangstposen, når der fiskes rejer i Nordsøen og Skagerrak (men der er altså stadigvæk ikke påbud om at bruge en sorteringsrist i disse farvande). Denne tekniske lovændring sikrer at bifangsten af småfisk vil blive reduceret, men ikke desto mindre viser forsøgene beskrevet her at en rist kombineret med et sorteringspanel med store kvadratmasker udsorterer småfisk mindst dobbelt så godt som et 70- mm kvadratmaske-sorteringspanel alene. Der er altså ingen tvivl om ristens fortrinlige evner til at udsortere bifangst i rejefiskeriet. Det viste sig endda at der blev fanget flere rejer i fangstposen med rist. I praksis betyder det at en rist både kan effektivisere fiskeriet samt give en bedre kvalitet på rejerne, fordi de ikke beskadiges af bifangsten. En velfungerende rist er derfor et aktiv for fiskerne samtidig med at den forbedrer ressource-udnyttelsen af kommercielt vigtige fiskearter ganske væsentligt. Der er som nævnt mange muligheder for at tilpasse risten yderligere til det aktuelle fiskeri. Det er for eksempel også muligt at udsortere alle fisk, store som små, som går igennem det øverste hul. Dette er allerede aktuelt fordi tilbagegangen af de fleste torskearter betyder store fangstbegrænsninger for disse. For at få risten til at fungere optimalt over en længere periode end i disse forsøg kræves der formentligt mere udviklingsarbejde. SINTEF arbejder derfor med at forbedre ristens håndterbarhed. DFU har startet nye forsøg for at teste om ristens sorteringsevner også kan anvendes i industrifiskeriet efter sperling til at bortsortere den utilsigtede bifangst. Det er også muligt at risten har anvendelsesmuligheder i jomfruhummerfiskeri hvor der til tider kan være en del bifangst af småfisk. 9

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund

Bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund BEK nr 391 af 16/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 2010-00997 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

Kort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000.

Kort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000. Fiskefangst i 2007 (kg) Sild (HER) Tobis (SAN) Brisling (SPR) Reje (PRA) Sej (POK) Jomfruhummer (NEP) Andet i Danmark og Fiskeri 2007 Fangst i kg Kort FI-001 Fil : FI_001til015_fiskeri_2005-2007.WOR Fiskefangst

Læs mere

Kort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000.

Kort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000. Fiskefangst i 2007 (kg) Sild (HER) Tobis (SAN) Brisling (SPR) Reje (PRA) Sej (POK) Jomfruhummer (NEP) Andet i Danmark og Fiskeri 2007 Fangst i kg Kort FI-001 FI_001til015_fiskeri_2005-2007.WOR Fiskefangst

Læs mere

FISK & HAV udgives 1-2 gange årligt af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU).

FISK & HAV udgives 1-2 gange årligt af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU). Nr. 52 2001 FISK & HAV udgives 1-2 gange årligt af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU). FISK & HAV er et populærvidenskabeligt tidsskrift som indeholder artikler om ferskvands- og havundersøgelser, om

Læs mere

Kort FI-009. Skanled Fiskeri 2005 Fangstfordeling i kg efter redskab OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000

Kort FI-009. Skanled Fiskeri 2005 Fangstfordeling i kg efter redskab OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000 Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000 5,000,000 Trawl Garn Andet redskab 1,000,000 i Danmark og garn og andet fangstredskab (for arter med fangst > 1000 kg). Ved sum/ Fiskeri 2005 Fangstfordeling

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Nyt trawlkoncept. Afrapportering af arbejdspakke 3 i projektet: GUDP Levende jomfruhummer. DTU Aqua

Nyt trawlkoncept. Afrapportering af arbejdspakke 3 i projektet: GUDP Levende jomfruhummer. DTU Aqua Nyt trawlkoncept Afrapportering af arbejdspakke 3 i projektet: GUDP Levende jomfruhummer DTU Aqua Ludvig A. Krag, Grete E. Dinesen, Rikke P. Frandsen, Esther Savina og Thomas Noack 2014 AP3 Nyt trawlkoncept

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist

Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Project udført af: Nordic Atlantic Co-operation Bryggjubakki 12, P.O. Box 9, FO-1 Tórshavn Faroe Islands Tel. +8 3 - Fax: +8 3459 nora@nora.fo M.V. Osprey

Læs mere

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER

Læs mere

Teknisk lovgivning for Østersøen

Teknisk lovgivning for Østersøen Teknisk lovgivning for Østersøen Indledning Siden 1. januar 2006 er forvaltningen af fiskeriet i Østersøen blevet klart forenklet. Efter en bred høring med de berørte aktører vedtog Rådet i november 2005

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 3. afdeling, 3. kontor

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 3. afdeling, 3. kontor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 3. afdeling, 3. kontor TAC/Kvoter 2003 20. december 2002 Endelig f:\3_afd\3_kt\11-cfp\tac\regneark\2003\dk-kvote03-endelig TAC'er, EU-rådighedsmængder og

Læs mere

FORHOLD MELLEM VÆGTEN AF LEVENDE OG FORARBEJDEDE DYBHAVSREJER (Pandalus borealis)

FORHOLD MELLEM VÆGTEN AF LEVENDE OG FORARBEJDEDE DYBHAVSREJER (Pandalus borealis) FORHOLD MELLEM VÆGTEN AF LEVENDE OG FORARBEJDEDE DYBHAVSREJER (Pandalus borealis) Udført i samarbejde mellem: DIFTA Dansk Institut for FiskeriTeknologi og Akvakultur GFLK Grønlands Fiskeri Licens Kontrol

Læs mere

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2.

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. Den 2. december 2016/ EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. december 2016) Danske kvoter med forbehold fastsættes på møde

Læs mere

Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl.

Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl. Kapitel 2 side 11 Fiskeri med trawl Trawl bruges som fangstredskab efter næsten alle fisk og skaldyr - i stort set alle farvande uanset om fiskearterne lever tæt ved havbunden eller i de øvre vandlag.

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

- alene som følge af ændrede kvoter

- alene som følge af ændrede kvoter QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster I medfør af 10 a, 23, stk. l, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som bl.a. ændret

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 18 af 9. december 2010 om kontrol med havgående fiskeri. Anvendelsesområde

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 18 af 9. december 2010 om kontrol med havgående fiskeri. Anvendelsesområde Selvstyrets bekendtgørelse nr. 18 af 9. december 2010 om kontrol med havgående fiskeri I medfør af 10, 26 31, 33, stk. 2 og 3, og 34, stk. 3 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, ændret

Læs mere

Lovtidende A 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. 15. december 2010.

Lovtidende A 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. 15. december 2010. Lovtidende A 2010 15. december 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år I medfør af 10, stk. 1 og 2, 10 d -10 j, 22, 30, 34-36, 37, stk. 1, 38,

Læs mere

Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist

Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Projekt med formål at forøge værdien af fangsten ombord på rejetrawlere Tórshavn Februar 21 Kristian Zachariassen Jógvan P. S. Olsen HAVSTOVAN NR.: 1-4 SMÁRIT

Læs mere

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Kapitel 6 side 53 Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Fangst af krebs- og bløddyr til konsum foregår i specielle fiskerier. De skal på køl hurtigt og opbevares koldt for at holde sig bedst muligt. Muslinger

Læs mere

Katalog over selektive redskaber afprøvet i dansk fiskeri En guide til bedre at undgå uønsket fangst

Katalog over selektive redskaber afprøvet i dansk fiskeri En guide til bedre at undgå uønsket fangst Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 16, 2016 Katalog over selektive redskaber afprøvet i dansk fiskeri En guide til bedre at undgå uønsket fangst Frandsen, Rikke; Krag, Ludvig Ahm; Karlsen, Junita Diana;

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Marine Ingredients Denmark: Danske Fiskeauktioner: Pelagisk

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Landinger / landings 115

Landinger / landings 115 Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0

Læs mere

Systematisk piratfiskeri i Kattegat

Systematisk piratfiskeri i Kattegat Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Systematisk piratfiskeri i Kattegat Greenpeace afslører omfattende piratfiskeri i beskyttet område. Siden marts har

Læs mere

Landinger / landings 117

Landinger / landings 117 Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0

Læs mere

Indhold. Dørtrinsramper. Sammenklappelige ramper. Sammenklappelig helrampe. Teleskopramper. Systemramper. Side

Indhold. Dørtrinsramper. Sammenklappelige ramper. Sammenklappelig helrampe. Teleskopramper. Systemramper. Side Indhold Side 4 Sammenklappelige ramper 8 Sammenklappelig helrampe 10 Teleskopramper 12 Systemramper 14 Maj 2004. Forbehold for ændringer og trykfejl. Dørtrinsramper Rampekatalog.indd 3 06-05-2004 14:04:53

Læs mere

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 1.0 af 18. december 2015 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Kompensation for tab vedrørende laks større end 72 cm

Kompensation for tab vedrørende laks større end 72 cm Kompensation for tab vedrørende laks større end 72 cm Foreløbig vejledning - 5. oktober 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Kompensation for tab

Læs mere

4. Tage med en hældning på over 60 grader

4. Tage med en hældning på over 60 grader 4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal

Læs mere

SCAN WINCHES FORSIDE. www.scan-winches.dk. Alt i dæksudstyr til garn- og trawlfiskeri

SCAN WINCHES FORSIDE. www.scan-winches.dk. Alt i dæksudstyr til garn- og trawlfiskeri SCAN WINCHES Alt i dæksudstyr til garn- og trawlfiskeri FORSIDE www.scan-winches.dk HLT nethalemaskiner kan leveres i flere varianter: - med bred tromle - med bredt bånd - med vippefod til visse shelterdeck

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

O R D S Ø M U S E E T AKVARIUM - & OCEANARIUM

O R D S Ø M U S E E T AKVARIUM - & OCEANARIUM Projekt - en undersøgelse af overlevelsen hos fisk der undslipper gennem maskerne i trawl. N O R D S Ø M U S E E T AKVARIUM & OCEANARIUM survival.da.indd 1 16/05/06 13:51:23 SURVIVAL et forskningsprojekt

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Energieffektivitet i konsumfiskeriet

Energieffektivitet i konsumfiskeriet Energieffektivitet i konsumfiskeriet Indhold Projektdeltagere:... 3 Resumé... 4 Konklusioner og anbefalinger... 6 Indledning... 7 Formål... 7 Forsøgsdesign... 8 Redskaber... 8 Reduktion af påvirkningen

Læs mere

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning til de madvarer, vi serverer for vore gæster. Vi erkender, at vi som markedsledende

Læs mere

Brugsanvisning Frithiof SOPRA. Manual. Frithiof. Sopra 150. Sopra 250. Centralstøvsugere

Brugsanvisning Frithiof SOPRA. Manual. Frithiof. Sopra 150. Sopra 250. Centralstøvsugere Manual Frithiof Sopra 150 Sopra 250 Centralstøvsugere Må ikke anvendes til fi nstøv. Kun til husholdningsstøv. (Garantien bortfalder ved misbrug) Indhold Håndtering af maskinen før og under udpakningen

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63 Kapitel 8 side 63 Fangsten landes Når fisk, krebs- og bløddyr skal videre på vejen fra hav til bord, kan fangsten enten landes til auktion, samlecentral eller direkte til en fabrik. Ved opbevaring og transport

Læs mere

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke

Læs mere

TROLLA Græsopsamler 120 cm

TROLLA Græsopsamler 120 cm TROLLA Græsopsamler 120 cm Artikel nr.: 12009 DK montagevejledning 2010/01 Kære kunde, Tillykke med dit nye Trolla produkt. Vi håber du vil få stor glæde af det. Kassen med dit nye Trolla produkt kan indeholde

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua

Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Udarbejdet af DTU Aqua Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua April 2015 Forord Denne rapport er udarbejdet af DTU Aqua i henhold til en kontrakt om teknisk bistand med NaturErhvervstyrelsen.

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation: DSA: Foreningen af Fiskeauktioner og

Læs mere

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is Abstrakt Denne rapport har til formål at give et overblik over Islands fiskerisektor, herunder størrelse og betydning for landets økonomiske balance. Den viser samtidig den nuværende status og hvilke udviklinger,

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Galleriskinner og tilbehør

Galleriskinner og tilbehør Galleriskinner & billedophæng let at udskifte og justere billeder e.l. på vægen. De billigste samlede priser. Faste lave priser. Det største udvalg. Den bedste kvalitet og vejledning. Hurtig levering!

Læs mere

Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t?

Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t? Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t? HVILLING Anna Rindorf (ar@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri 8 Hvillingen er en vigtig rovfisk i Nordsøen, og den spiser

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb Lovtidende A Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb I medfør af 10 d, 30, 31, 34 og 130, stk. 2 og 4, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Brugermanual til Reflex Lux badetoilet stol

Brugermanual til Reflex Lux badetoilet stol Brugermanual til Reflex Lux badetoilet stol Scan QR koden og læs mere om produktet INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning 2 Sikkerhed 2 Bremser 3 Aktivering 3 Elektronisk stop knap/nødstop 3 Sidde ned / stå

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0% Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 16. december 2014 TAC og kvoter for 2015 (foreløbig oversigt) Forslag til endelige TAC er fastsat efter afslutning

Læs mere

E. Vejledning til udfyldelse af logbog for kystnært rejefiskeri

E. Vejledning til udfyldelse af logbog for kystnært rejefiskeri E. Vejledning til udfyldelse af logbog for kystnært rejefiskeri 2. Udgave Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 39 af 30. december 1996 om kontrol med. Baggrund Kontrol af kvoteforbruget for det kystnære fiskeri

Læs mere

Samlevejledning til 12 x 20 meter

Samlevejledning til 12 x 20 meter Samlevejledning til Flex fodboldbane 12 x 20 meter Flex fodboldbane uden net. Flex fodboldbane med net Flex fodbold P R indeholder: 2 stk. A Topbeslag ved mål (venstre) 2 stk. B Topbeslag ved mål (højre)

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Brugsvejledning. Aqua Basic Bade- & Toiletstol

Brugsvejledning. Aqua Basic Bade- & Toiletstol Brugsvejledning Aqua Basic Bade- & Toiletstol 90F05 & 90F06, DK Rev. 24/06-2011 Brugsvejledning Aqua Basic Bade- & Toiletstol Indhold: Side: 1. Mærkning 2 2. Generelle informationer 2 3. Mål & Vægt 3 3.

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 13.8.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 213/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger

Læs mere

Udkast. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

Udkast. Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Marts 2015 1. Indsatsområde: Teknologier der forbedrer størrelses- og artsselektiviteten i fiskeredskaber... 3 2. Indsatsområde: Investeringer

Læs mere

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri.

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri. Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Svar på Spørgsmål 28 Offentligt NOTAT Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedr. Udvikling i fiskeritryk og bestandsstørrelse for bestande af stor betydning

Læs mere

Optiform modulhegn. Skab dit eget hegn

Optiform modulhegn. Skab dit eget hegn Optiform modulhegn Skab dit eget hegn SKAB DIT EGET HEGN Et Optiform Modulhegn kan bruges til mange formål: læ, afskærmning, adskillelse, opdeling, hygge, dekoration, osv. Og du vælger selv, hvilket udtryk

Læs mere

Lektion 1 - Beskæring til given størrelse

Lektion 1 - Beskæring til given størrelse Lektion 1 - Da det ikke altid er muligt at beskære et billede fuldstændigt i optagelsen (bl.a. på grund af billedchippens proportioner) er der næsten altid behov for yderligere beskæring på computeren.

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 728 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 728 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 728 Offentligt NaturErhvervstyrelsen/Departementet Den 16. juni 2016 MFVM 95 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Weland produkter. Til industrien. direkte fra producenten. Tlf.: 43 99 75 55 www.weland.dk weland@weland.dk

Weland produkter. Til industrien. direkte fra producenten. Tlf.: 43 99 75 55 www.weland.dk weland@weland.dk Weland produkter Til industrien direkte fra producenten Tlf.: 43 99 75 55 www.weland.dk weland@weland.dk Gitterrist Weland lagerfører formattilpassede gitre, som er enkle og hurtige at montere. Størrelserne

Læs mere

Møde mellem Danmarks Fiskeriforening PO & Folketingets Miljø og Fødevareudvalg

Møde mellem Danmarks Fiskeriforening PO & Folketingets Miljø og Fødevareudvalg Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 166 Offentligt Møde mellem Danmarks Fiskeriforening PO & Folketingets Miljø og Fødevareudvalg 9. december 2015 Dagsorden 1. Præsentation af Danmarks

Læs mere

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63 Kapitel 8 side 63 Fangsten landes Når fisk, krebs- og bløddyr skal videre på vejen fra hav til bord, kan fangsten enten landes til auktion, samlecentral eller direkte til en fabrik. Ved opbevaring og transport

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet IMPSEL Eliasen, Søren; Mathiesen, Christoph; Andersen, Svend Erik; Boom, Jan Tjeerd; Frost, Hans Staby; Hoff, Ayoe; Hovgård, Holger; Jørgensen, Ole; Krog,

Læs mere

Skydedørs beslag K-40/75

Skydedørs beslag K-40/75 se arbejdstegning på side 10 KG 40, beslagsæt til max. 40 kg. Dette skydedørs beslag er beregnet til en dør, som max vejer 40 kg. KG 40 er en tophængt skydedørs løsning. Systemet er specielt velegnet til

Læs mere

ZappBug Room. Brugermanual. VIGTIGT: Læs manualen før brug

ZappBug Room. Brugermanual. VIGTIGT: Læs manualen før brug ZappBug Room Brugermanual VIGTIGT: Læs manualen før brug Tanaco Danmark A/S Glentevej 11 6705 Esbjerg Ø tlf.: +45 75144800 tanaco@tanaco.dk www.tanaco.dk1 Vigtig sikkerhedsinformation Alle sikkerhedsforskrifter

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag

Læs mere

Sunde og smukke fødder

Sunde og smukke fødder Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi

Læs mere

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland Indhold Baggrund... 4 Biologi... 4 Fiskeri... 5 Forvaltning... 5 Lovgivningsmæssige rammer og internationale guidelines... 6 Kommissorium...

Læs mere

Brugsanvisning til Elexo badetoilet stol

Brugsanvisning til Elexo badetoilet stol Brugsanvisning til Elexo badetoilet stol INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 2 Sikkerhed 2 Stand-by mode 2 Bremser 2 Aktivering 3 Sidde ned 3 Armlæn 3 Aktivering af hejs 3 Sænkning af stolen 4 Brug af bækken

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen.

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. Auktionshallen En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. I dag bruges Auktionshallen som lager for forskellige virksomheder på havnen. Den

Læs mere

A. Vejledning til udfyldelse af logbog for rejefiskeri

A. Vejledning til udfyldelse af logbog for rejefiskeri A. Vejledning til udfyldelse af logbog for Grønlandske fartøjer, der fisker efter rejer, skal føre logbog for fiskeriet. Logbogen udleveres på forlangende af Grønlands Fiskerilicenskontrol (KANUAANA/GFLK).

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

Kartoffellæggere fra GL-T-serien

Kartoffellæggere fra GL-T-serien Kartoffellæggere fra GL-T-serien Bugserede læggere 4-, 6- og 8-rækkers GL 34 T / GL 36 T / GL 38 T Multitalentet. Glæd dig til endnu mere fleksibilitet og flere anvendelsesmuligheder! Konkret vil det for

Læs mere