Fagblad for Aktuar, Matematik, -Økonomi og Statistik. 14./16. november - Næsten Kandidat-kursus november - Oslo-hegnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagblad for Aktuar, Matematik, -Økonomi og Statistik. 14./16. november - Næsten Kandidat-kursus. 18.-20. november - Oslo-hegnet"

Transkript

1 Kalender FAMØS?. oktober - Virksomhedsbesøg fra PFA For mat-øk og aktuar 4./6. november - Næsten Kandidat-kursus For folk der snart er færdige november - Oslo-hegnet For ren matematik?. november - Pokeraften For mat-øk og aktuar?.-?. november - Hyttetur For mat-øk og aktuar 25. november - Julesøster For ren matematik 25. november - Bingo For mat-øk og aktuar Frist for indsendelse af indlæg til Famøs:. december 3. december - Matematik Revyen 2 For alle?. december - Juleklip For mat-øk og aktuar?. december - Julefrokost For mat-øk og aktuar?. december - Julefrokost For ren matematik Midten af december - Næste Famøs udkommer!, oktober 2 FAMØS Fagblad for Aktuar, Matematik, -Økonomi og Statistik, oktober 2 Famøs spirer igen og som man kunne forvente så har det slået rationale rødder.

2 Redaktion Bo Maling Malling Christensen, Frederik Möllerström Lauridsen, Jens Siegstad, Jingyu She, Kasper Fabæch Brandt, Kristain Knudsen Olesen, Kristian Peter Poulsen, Maria Bekker-Nielsen Dunbar, Martin Patrick Speirs, Søren Knudby, Søren Wengel Mogensen Kolofon 59 Fagblad for Aktuar, Matematik, -Økonomi og Statistik ved Københavns Universitet Tegnere: Martin Patrick Speirs (forside) Maria Bekker-Nielsen Dunbar (tegneserie) Deadline for næste nummer:. december 2 Indlæg modtages gerne og bedes sendt til gerne i L A TEX og gerne baseret på skabelonen som kan hentes på hjemmesiden. Famøs er et internt fagblad. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Fagbladet Famøs c/o Instistut for Matematiske Fag Matematisk Afdeling Universitetsparken 5 2 København Ø Oplag: 5 stk. ISSN:

3 58 Blokkens opgave Konstruer tallet Jingyu She Brug tallene 5, 5, 5, og regneoperationerne +,,, til at lave et regnestykke med svaret 24. Parenteser og ombytning af rækkefølge er tilladt. Svaret bedes indsendt til inden. december. Blandt de korrekte svar udtrækkes én heldig kartoffel, som offentliggøres i næste udgave af Famøs. Dette er en særudgave af et kinesisk kortspil, der går ud på at lave tallet 24 ved hjælp af fire tilfældige kort fra bunken. Den langsomste ud af tre omgange drikker et bæger med ethanollignende substans. Præmie Ja! Du læste rigtigt. Famøs redaktion har faktisk tænkt sig at udlove en præmie for denne simple opgave. Præmien kommer til at bestå af en ægte delmængde af de ting, man kan købe for penge, og den kommer til at have en værdi, der (regnet i kroner) befinder sig i intervallet (e 2π, π 5 ). Grunden til denne udspecifisering af værdien er, at nogen på redaktionen overvejede at udlove præmier, der havde en ren imaginær værdi. Dette bliver dog ikke tilfældet. Indhold 3 Indhold Wow! FAMØS er tilbage Hvad, hvor og hvordan er Famøs Blokkens spil Et sjovt spil for noget af familien En sætning om primtal som en sum af to kvadrater... 9 Side 9-sætning Det kompakte politiske vektorrum Matematik & filosofi Et interview med Mikkel W. Johansen Pythagoras ifølge Albert Ti matematikere i Basta LaTeX på et øjeblik Der er ingen grund til at vente! Ulriks dagbog Hilbertmatricen Konstruer tallet Med potientielt fede præmier Kalender

4 4 Wow! FAMØS er tilbage Kristian Knudsen Olesen Langt om længe er Famøs tilbage. Mange kan nok stadig huske Famøs, fra før det stoppede i 27, men for dem som aldrig har stiftet bekendskab med bladet, er Famøs et fælles fagblad for Aktuar, Matematik, Matematik-Økonomi og Statistik. Bladet bliver kørt af studerende, og dets formål er hovedsageligt at underholde og at give en mulighed for at dele ting, man har på hjertet. Hvordan startede FAMØS Famøs blev stiftet i 987 af tre studerende på de matematiske fag, Ernst Hansen, David Lando og Marc Andersen. Nogle år før havde der været et andet fagblad på matematik kaldet Plus/Minus, som hørte under matematisk fagråd. Plus/Minus stoppede, fordi der ikke var kræfter nok i fagrådet til at holde sådan et blad kørende. De 3 studerende startede Famøs, da de mente der var brug for et fagblad på matematik til at samle de studerende, specielt også på tværs af de matematiske fag. Til at starte med var det de tre stiftere, der skrev alt indholdet selv, men senere kom andre studerende med i redaktionen, bl.a. Søren Eilers i 988. I dag kommer bladet både i en trykt og en elektronisk version, men da bladet startede fantes det kun i en papirversion, der blev trykt på et studentertrykkeri i den gamle brandstation på den anden side af Jagtvej. I 99 blev alle tre stiftere færdiguddannede og bladet blev overladt til resten af redaktionen. Siden da har Famøs haft mange forskellige redaktioner, indtil det stoppede i 27. Som titlen antyder (se forsiden). Christian Berg 57 [6] C. Berg, Fibonacci numbers and orthogonal polynomials. To appear in Arab Journal of Mathematical Sciences. (ArXiv:math.NT/69283v2) [7] C. Berg, Ortogonale polynomier og Hilbertmatricen. Normat 54 (26), [8] T. S. Chihara, An introduction to orthogonal polynomials, Gordon and Breach, New York-London-Paris, 978. [9] Man-Duen Choi, Tricks or Treats with the Hilbert Matrix, Amer. Math. Monthly 9 (983), [] A. R. Collar, On the Reciprocation of Certain Matrices, Proc. Roy. Soc. Edinburgh 59 (939), [] G. Gasper and M. Rahman, Basic hypergeometric series, Cambridge University Press, Cambridge 99, second edition 24. [2] D. Hilbert, Ein Beitrag zur Theorie des Legendreschen Polynoms, Acta Math. 8 (894), ( in Gesammelte Abhandlungen II, Berlin 933.) [3] M. E. H. Ismail, Classical and Quantum Orthogonal Polynomials in One Variable, Cambridge University Press, Cambridge 25. [4] G. Szegő, Orthogonal Polynomials, fourth edition. American Mathematical Society, Providence, 975. Christian Berg, Institut for Matematiske Fag, Universitetsparken 5, DK 2 København Ø, Danmark.

5 56 Hilbertmatricen Udtrykket (x, y) Hx, y er et indre produkt på vektorrummet S og altså gælder Cauchy-Schwarz s ulighed Hx, y 2 Hx, x Hy, y, men kombineres det med (28) fås Hx, y π x y, x, y S. Ved denne ulighed ser man let, at H på entydig måde kan udvides til en begrænset operator i l 2 med H π. Af det foregående er det klart, at H er en positiv selvadjungeret operator. Man kan vise, at normen er lig med π og at dens spektrum er intervallet [, π], men da operatoren ikke har nogen egenværdier er det et såkaldt rent kontinuert spektrum. Disse resultater er ikke lette at vise. Henvisninger og detaljer kan findes i [9]. Litteratur [] N. I. Akhiezer, The classical moment problem. Oliver and Boyd, Edinburgh, 965. [2] S. Altmann, E.L. Ortiz, Editors, Mathematics and social utopias in France. Olinde Rodrigues and His Times. History of Mathematics 28, American Mathematical Society 25. [3] J. E. Andersen and C. Berg, Quantum Hilbert matrices and orthogonal polynomials. J. Comput. Appl. Math. 233 (29), (ArXiv:math.CA/73546) [4] R. Askey, Ramanujan s extension of the gamma and beta functions, Amer. Math. Monthly 87 (98), [5] G.E. Andrews, R. Askey and R. Roy, Special functions. Cambridge University Press, Cambridge 999. Kristian Knudsen Olesen 5 Hvem kan skrive indlæg til FAMØS? Så hvem er det, der kan få deres indlæg trykt i Famøs. Svaret er simpelt. Alle kan skrive et indlæg til Famøs om man er førsteårsstuderende, kandidatstuderende, forelæser eller slet ikke har sin gang på Institut for Matematiske Fag mere så kan man sende forslag ind til Famøs. Hvis du har noget på hjertet, hvis du har en beretning om et socialt arrangement, hvis du har et sjovt indslag, en tegning, noget nice matematik, eller noget helt sjette som du gerne vil dele med andre, så skriv et indslag i Famøs. Faktisk vil redaktionen kraftigt opfordre til, at folk sender forslag ind, da et blad uden indhold er det tomme blad. Hvordan skriver jeg et indlæg til FAMØS? Da bladet bliver sat op med pdfl A TEX er det en stor hjælp hvis man har skrevet sit indlæg i L A TEX og at det kan compile til pdf. Dette er selvfølgelig ikke noget krav, og redaktionen modtager også gerne indlæg skrevet i andre formater, fx ved brug af MS Word, Notepad, OpenOffice osv. Som hovedregel skal det bare være på elektronisk form. Hvis man skriver et indlæg i L A TEX har Famøs sin helt egen klasse-fil, som vi opfordrer til at man bruger. Dette lyder meget teknisk, men det eneste det betyder er, at man kan benytte skabelonen til at skrive sit indlæg. Ud over at det gør det nemmere for redaktionen på Famøs at inkludere indlægget i det færdige blad har det også den fordel, at det er muligt for forfatteren at se hvordan det endelige dokument kommer til at se ud. På den måde kan

6 6 Wow! FAMØS er tilbage man kæle lidt for detaljerne, ved fx. at fikse upassende lineskift og sådanne. For at bruge skabelonen beskrevet ovenfor, skal man have klasse-filen simplefamos.cls liggende i samme mappe som skabelonen. Denne fil kan hentes fra Hvis man finder denne sidste del om klasse-filer meget forvirende, så vil vi gerne lægge vægt på, at man ikke behøver at skrive sine indlæg i L A TEX. Spørgsmål og problemer Hvis du har problemer med at få skabelonen til at virke, spørgsmål vedrørende opsætningen af dit dokument i L A TEX eller hvis du har generelle spørgsmål til Famøs, så skal du være velkommen til at kontakte Famøs på Tilbage er der kun at sige god fornøjelse med at skrive indlæg til fagbladet Famøs. Christian Berg 55 og integrerer den hele holomorfe funktion f(z) = p(z) 2, z C over halvcirklen [, ] {e it t [, π]} og får = p(t) 2 π dt + p(e it ) 2 ie it dt, hvoraf p(t) 2 dt < π p(t) 2 dt = i p(e it ) 2 e dt it π p(e it ) 2 dt. Ved at kombinere denne ulighed med (25) og (26) følger højresiden i (24). Nærværende smarte bevis skyldes Toeplitz. Bemærkning 8 Hilberts ulighed udvides let til komplekse tal: For (a, a,..., an) C n+ \ {}, n gælder n n ajak < j + k + < π ak 2. (27) j,k= k= (Sæt aj = αj + iβj og brug den reelle ulighed to gange.) Definerer vi nu en operator H på S = span{ej, j =,,...} ved linearitet og ved fastsættelsen Hek = j + k + e j, j= som har mening i l 2 da j= (j + k + ) 2 <, ser H : S l 2 en tæt defineret operator, som opfylder < Hx, x < π x 2, x S \ {}. (28)

7 54 Hilbertmatricen Sætning 7 (Hilberts ulighed) For (a, a,..., an) R n+ \{}, n gælder < n j,k= ajak j + k + < π n k= a 2 k. (24) Bevis. Til (a, a,..., an) R n+ \ {} betragtes polynomiet p(z) = n k= akz k, som ikke er nulpolynomiet. Altså får vi < = p(x) 2 dx = ( n j= n j,k= ajx j )( n k= akx k ) dx = n j,k= ajak x j+k dx ajak j + k +, (25) hvilket giver den venstre del af uligheden (24). Idet p(e it ) = p(e it ) finder vi også π π 2π p(e it ) 2 dt = n j,k= π π ajak p(e it ) 2 dt = 2π 2π π π π π ( e i(j k)t dt = n j= n k= aje ijt )( n k= ake ikt ) dt = a 2 k. (26) Bemærk, at ligningen overfor er et specialtilfælde af Parseval s ligning for Fourierrækker. Vi anvender nu Cauchys integralsætning Tidsfordriv 7 Blokkens spil -følger Bo Maling Malling & Martin Patrick Speirs I blokkens spil præsenterer vi i hvert nummer af FAMØS et nyt matematisk spil, som vi synes er interessant. Spillene vil som standard være meget simple, så det er nemt lige at sætte sig ned og tage et par runder mod en ven. Men vi vil også forsøge at stille jer nogle opgaver indenfor spillets natur, som gør det interessant mere matematisk set. Som læser er du meget velkommen til at foreslå spil af denne type. Vi vil gerne starte ud med et spil vi vælger at kalde -følger. Det spilles af to spillere, der på skift sætter et eller et -tal. For et valgt n fortsætter spillet indtil den sidste sekvens af længde n allerede er forekommet tidligere i spillets gang. Example For n = 3 kan følgende spil fx forekomme. A B A B A B A B A B Da sekvensen af længde tre er forekommet før, så har spillet B tabt. Tag nu nogle spil mod din sidemand for forskellige værdier af n. Opgaver: Hvad er den længste sekvens af tal der kan forekomme for forskellige værdier af n? Er der en vindende strategi for nogen spiller når n = 3. I så fald for hvem, hvad er den og kan du bevise det matematisk. Kan du finde vindende strategier for andre værdier af n? Forslag til udvidelser: Prøv at spille spillet hvor man også må sætte tallet 2. Prøv at spille spillet, hvor der er 3 spillere.

8 Christian Berg 53 Hilbertmatricen H som operator på Hilbertrummet l 2 Betragt Hilbertrummet l 2, som består af alle kvadratisk summable komplekse talfølger, i.e., med skalarproduktet l 2 = {x = (xn)n xn 2 < }, (2) n= x, y = n= xnyn. (22) Vektorerne e = (,,,...), e = (,,,,...),... udgør en ortonormal basis for Hilbertrummet l 2. Til en begrænset operator A på l 2 knyttes den uendelige matrix A = (aj,k), j, k givet ved aj,k = Aek, ej, (23) altså k te søjle er koordinaterne til billedvektoren Aek med hensyn til den ortonormale basis. Der gælder altså Aek = aj,kej, Aek 2 = aj,k 2, j= j= hvor den første række konvergerer i l 2 og den anden rækkesum følger af Parseval s formel. Specielt har vi, at A s søjler tilhører Hilbertrummet. Man ser let at matricen hørende til den adjungerede operator A er matricen A, hvis (j, k) te element er ak,j. Specielt følger, at operatoren A er hermitesk hvis og kun hvis aj,k = ak,j for alle j, k. Spørgsmålet er nu om Hilbertmatricen H er matrix for en begrænset operator. At svaret er ja følger af

9 52 Hilbertmatricen Bevis. Vi skal blot vise, at matricen An har heltallige indgange. Af (6) og (7) fremgår, at Kn(x, y) = n k= (2k + )pk(x)pk(y) har heltallige koefficienter til x j y k, men det er netop indgangene i matricen An. Bemærkning 6 I Collars arbejde [] kan man finde en eksplicit formel for elementerne i An, som klart viser, at de er hele tal: a (n) j,k = ( )j+k (j + k + ) ( n + + j n k )( n + + k n j )( j + k j ) 2. (9) Hvis vi indsætter formlen (7) i udtrykket ovenfor for Kn(x, y) finder vi følgende udtryk: a (n) j,k = ( )j+k n l=max (j,k) (2l + ) ( l j )( l k )( l + j l )( l + k l ). (2) Den identitet, der fremgår ved at sammenholde (9) og (2), kan vises ved induktion i n. Kaldes den numeriske værdi af højresiden i (9) for Rn og leddet i summen (2) for Ck, så består induktionsskridtet i formlen Rn+ Rn = Cn+, hvis bevis overlades til læseren. Side 9-sætning 9 En sætning om primtal som en sum af to kvadrater Frederik Møllerstrøm Lauridsen Der kan være mange forskellige måder at bevise en sætning på og visse heldige sætninger er da også netop blevet bevist på et utal af forskellige måder. En af disse sætninger er sætningen om muligheden for at skrive et primtal som summen af to kvadrater. Denne sætning har være kendt siden Fermat, som muligvis også har haft et bevis for den. Senere har eksempelvis Euler fundet et bevis og Hardy & Wright giver hele fem forskellige beviser for sætningen. Måske mest berømt er Zagiers bevis [3] der kun fylder en linie. Nedenfor følger et elegant og bemærkelsværdigt bevis for en tilstrækkelig betingelse for at et primtal p kan skrives som summen af to kvadrater 2. Beviset tager udgangspunkt i Heath- Browns bevis fra 984 som fremstillet i [] og [2]. Sætning Lad p være et primtal som opfylder at p (mod 4). Da findes x, y N sådan at p = x 2 + y 2. Bevis. Lad p være et primtal som opfylder at p (mod 4) d.v.s p = 4k + for et k N, og betragt følgende tre endelige ikke-tomme mængder: S = {(x, y, z) Z 3 : 4xy + z 2 = p, x >, y > }, T = {(x, y, z) S : z > }, U = {(x, y, z) S : x y + z > } samt de tre lineære afbildninger, fa : S S, fb : T T og fc : U U givet ved matricerne A =, B =, C = 2 2 Det er let at vise at betingelsen ligeledes er nødvendig når p 2..

10 En sætning om primtal som en sum af to kvadrater Det overlades som en let øvelse til læseren at tjekke at disse afbildninger er veldefinerede. Det bemærkes først at A 2 = B 2 = C 2 = E, hvor E som sædvanlig betegner enhedsmatricen, og at afbildningerne dermed alle er involutioner 3. Videre ses det let at fa(t ) = {(x, y, z) S : z < } og fa(u) = {(x, y, z) S : x y + z < } samt at disse opfylder at S = T fa(t ) da punkter af formen (x, y, ) ikke kan være elementer i S, eftersom fire ikke går op i p, og at S = U fa(u) eftersom x y + z = giver at p = 4xy + z 2 = 4xy + (y x) 2 = (x + y) 2 hvilket ikke er muligt da p er et primtal. Da videre fa : S S er en involution, og således specielt en bijektion, må vi have at T = fa(t ) og U = fa(u). Vi kan således slutte at 2 T = S = 2 U, da T fa(t ) = U fa(u) =, og dermed er T = U. Vi bemærker nu at punktet (k,, ) er et fikspunkt for funktionen fc : U U samt at dette er det eneste sådanne fikspunkt eftersom (x, y, z) = fc((x, y, z)) = (x y + z, y, 2y z) y = z men da er p = 4xy + y 2 = (4x + y)y og eftersom p er et primtal kan vi slutte at y = z = og dermed at x = k. Eftersom fc : U U er en involution på U med netop et fikspunkt, følger det nu at kardinaliteten af U er ulige, og dermed 3 En involution er en funktion som er sin egen invers. Christian Berg 5 Da pn har den ledende koefficient ( ) n( 2n ) n følger, at de ortonormale polynomier er givet ved (6). Bemærk, at pn() = for alle n. Da momentfølgen er sn = /(n + ) ser vi, at Hankelmatricen Hn er en matrix af stambrøker Hn = 2. n n n+2.., n n+ altså Hilbertmatricen fra indledningen. Den er positivt definit og der gælder Dn = [(!)(2!) (n!)]4 (!)(2!) (2n + )!. (8) For at se (8) bemærker vi, at den ledende koefficient til Pn er Dn /Dn = ( ) 2n 2n + n ifølge (8), altså Dn Dn ( ) 2 2n (2n + )!(2n)! = (2n + ) = n (n!) 4, og heraf fremgår formel (8), som skyldes Hilbert, se [2]. Det fremgår også, at /Dn er et helt tal. Der gælder imidlertid meget mere som påvist i []: Sætning 5 Den inverse matrix til Hilbertmatricen har heltallige indgange.

11 5 Hilbertmatricen er ortogonale med hensyn til målet µ = ],[ (x) dx, og de tilhørende ortonormale polynomier er givet ved Pn(x) = ( ) n 2n + pn(x). (6) Polynomierne pn har heltallige koefficienter og er givet ved formlen ( )( ) n n n + k pn(x) = ( ) k x k. (7) k n k= Bevis. Formel (5) kaldes Rodrigues formel efter den franske matematiker og bankier O. Rodrigues, om hvem der for nylig er udkommet en biografi [2]. Ved Leibniz formel for den n te afledede af et produkt af to funktioner følger straks, at polynomiet pn givet ved (5) er af n te grad og givet eksplicit ved (7). For en funktion f : [, ] R som er n gange kontinuert differentiabel på intervallet [, ], finder man ved gentagen partiel integration f(x)pn(x) dx = ( )n n! [x( x)] n f (n) (x) dx. Anvendes dette på f(x) = x k, k n får vi x k pn(x) dx =, k < n; x n pn(x) dx = ( ) n [x( x)] n dx, men det sidste integral er let at regne ud til [x( x)] n dx = (n!)2 = (2n + )! = 2n (2n + ) ( n ). Frederik Møllerstrøm Lauridsen at kardinaliteten af T ligeledes er ulige. Heraf følger at enhver involution på T må have mindst et fikspunkt (og altid et ulige antal), specielt må fb : T T have et fikspunkt. Altså et punkt (t, t, t2) T som opfylder at (t, t, t2) = fb((t, t, t2)) = (t, t, t2) d.v.s at t = t, og da nu (t, t, t2) T kan vi slutte at p = 4tt + t2 2 = (2t) 2 + t2 2, hvilket var hvad vi ønskede at vise. Litteratur [] M. Aigner og C.M. Ziegler: Proofs from the book. 2. udg Springer 2 [2] C. Elsholtz: Kombinatorische Beweise des Zweiquadratesatzes und Verallgemeinerungen i Mathematische Semesterberichte 5, Heft, p.77-93, 23. [3] D. Zagier: A One-Sentence Proof That Every Prime p (mod 4) Is a Sum of Two Squares i The American Mathematical Monthly Vol. 97, No. 2 (Feb., 99), p. 44.

12 2 Politisk indslag Det kompakte politiske vektorrum Kristian Peter Poulsen Det kompakte politiske vektorrum Vi har alle hørt om højre-venstre-skalaen i forbindelse med at placere partierne i forhold til hinanden. Her har man Enhedslisten længst ude til venstre og enten Liberal Alliance eller Konservative længst til højre, da skalaen jo oprindelig er baseret på partiernes holdninger til omfordelingspolitk. Der er sikkert også flere, som i forbindelse med valget eller andre steder har set en lidt mere kompliceret beskrivelse. Her bruger man nemlig to skalaer, så man får et to-dimensionalt koordinatsystem at indsætte partierne i. Den lodrette akse betegner partiernes holdninger til såkaldt værdipolitik (miljø, udlændinge, økologi mm.). Statsministeren Darth Vader Figur Et godt eksempel Det er så her, hvor jeg i 27 ikke vidste hvad jeg skulle skrive om i 3.g-opgaven; men kom på at jeg kunne lave en bedre og mere præcis beskrivelse af det politiske landskab. Man bruger et n-dimensionalt vektorrum, hvor der til hver akse er et politikområde. Det kræves indtil videre, at områderne er lige vigtige. Partierne skal så have en værdi på akserne, som er begrænset (f.eks. [, ]). Vi får herved, at partierne kan opskrives som vektorer i det kompakte politiske vektorrum Un med n politikområder. Det er nu muligt at tale om hvorvidt Christian Berg 49 Sætning 3 Der gælder AnHn = HnAn = En, idet En er enhedsmatricen af orden n +. Bevis. For l n giver den reproducerende egenskab () at x l Kn(x, y) dµ(x) = y l. På den anden side har vi x l Kn(x, y) dµ(x) = = n n j= k= n n k= j= a (n) j,k sl+ja (n) j,k x l+j y k dµ(x) y k, og derfor er n sl+ja (n) j,k = δ l,k. j= Legendrepolynomier Sætning 4 Polynomierne pn(x) = n! Dn [x( x)] n, n (5)

13 48 Hilbertmatricen Sætning (Treleds-rekursionen) Lad følgerne (an), (bn) være defineret ved (3). Så gælder xpn(x) = bnpn+(x) + anpn(x) + bn Pn (x), n, xp(x) = bp(x) + ap(x). Videre gælder bn = D n Dn+ Dn >, n. Ved at definere P = behøver man ikke huske specialtilfældet n = i treleds-rekursionen. Ved at udnytte denne 2 gange finder man ved lidt regning (x y)pk(x)pk(y) = bk(pk+(x)pk(y) Pk(x)Pk+(y)) bk (Pk(x)Pk (y) Pk (x)pk(y). Summeres dette udtryk for k =,,..., n og udnyttes, at højresiden teleskoperer fås: Sætning 2 (Christoffel-Darboux s summationsformel) (x y)kn(x, y) = bn (Pn+(x)Pn(y) Pn(x)Pn+(y)). Vi skal nu give et andet udtryk for Kn(x, y), som er afgørende for de talteoretiske aspekter af dette arbejde. Det er uden videre klart, at vi kan skrive Kn(x, y) = n j= n k= a (n) j,k xj y k, (4) hvor tallene a (n) j,k er entydigt bestemt og a(n) j,k = a(n) k,j tal i en (n + ) (n + )-matrix An = (a (n) j,k den inverse til Hankel matricen Hn:. Samles disse ), så er denne matrix Kristian Peter Poulsen 3 et parti er et midterparti eller ej, da vi kan beregne afstanden fra centrum til partiet. Givet p = (x,..., xn) Un, afstanden p fra p til centrum er p = x x2 n. Vi har, at et parti p Un maksimalt kan have afstanden n til centrum givet, at aksernes interval er [, ]. Det giver nu også mening at tale om hvor langt to partier er fra hinanden. Givet p = (x,..., xn), p2 = (y,..., yn) Un har vi, at afstanden d(p, p2) mellem de to partier er d(p, p2) = (x y) (xn yn) 2. Den maksimale afstand mellem to partier er altså 2n under forudsætning, at akserne har længde to. Vi kan også tale om standpunktet for en koalition mellem partier. Givet to partier p, p2 Un har vi, at koalitionen mellem de to partier er givet ved K2 = 2 (p + p2). En sjov ting er, at trekantsuligheden giver os, at 2 p + p2 2 ( p + p2 ), hvilket også giver god mening i forhold til virkeligheden, da en koalition mellem partier altid har tendens til at være mere midterorienteret (pga. kompromisser) end partierne er hver for sig. Problemet med formlen for koalitionen er, at den forudsætter, at partierne har lige meget indflydelse på politikken, hvilket jo

14 4 Det kompakte politiske vektorrum sjældent er tilfældet. Her kan man bruge partiernes mandattal som vægt for deres magt. Givet k partier p,..., pk Un hvor det i te parti har mandattal mi og s er summen af de k partiers mandattal. Vi får da koalitionens standpunkt som k Kk = i= mi s p i. Jeg nævnte tidligere det med, at politikområderne skulle være lige vigtige. Det er jo meget subjektivt, hvad det enkelte menneske mener er vigtigt, når vi taler politik. Det vil altså være nærliggende at have en vægt på hver akse, som gør, at de enkelte områder bliver vægtet alt efter hvem, der sidder og vil beregne afstande. Hvis man f.eks. har vægtene a,..., an, hvor n i= ai =, vil et parti p = (x,..., xn) Un komme til at hedde p = (ax,..., anxn). Når nu vi har opbygget denne smarte model skal vi huske, at det hele hviler på de værdier, som partierne skal have. Det er nødvendigt at overveje, hvad der skal til for at ende i den mest markante værdi på et område. F.eks. ville ingen af de danske partier ende i yderpunktet (højreorienteret) på det omfordelingspolitiske område. Ydermere er det bemærkelseværdigt, at vi forsøger at beskrive løse ord og udtalelser vha. stringent matematik, der ikke er til diskussion. Dog kan man opstille kriterier for hvor meget forskellige holdninger indenfor hvert politikområde vægter i forhold til den værdi man skal nå frem til. Der er bare lige det, at det er en ufattelig omfattende opgave, så det gider jeg ikke gøre. Christian Berg 47 Heraf fås specielt, at der for et polynomium p af grad n gælder p(x) = p(y)kn(x, y) dµ(y). () Man kalder derfor Kn(x, y) den reproducerende kerne. Der vides iøvrigt næsten intet om punktvis konvergens af ovenstående ortogonaludvikling i det generelle tilfælde. Som optakt til Christoffel-Darboux s formel for kernen Kn(x, y) skal vi først redegøre for et andet nøgleresultat om ortogonale polynomier. Ortogonaludviklingen for xpn(x) er den endelige sum xpn(x) = n+ k= c(n, k)pk(x), (2) hvor c(n, k) = xpn(x)pk(x) dµ(x), k =,,..., n +. Polynomiet Pn er ortogonalt på alle polynomier af grad n og specielt på xpk(x) for k n 2. Dette viser, at der er højst 3 led i summen (2). Sættes for n =,,... an = xp n(x) 2 dµ(x), bn = xpn(x)pn+(x) dµ(x), (3) har vi klart c(n, n) = an, c(n, n + ) = bn men også (for n ) c(n, n ) = xpn(x)pn (x) dµ(x) = bn. Udnyttes, at den ledende koefficient i Pn(x) er givet ved (8), så ser man let af (3), at bn er givet ved udtrykket i følgende hovedresultat:

15 46 Hilbertmatricen som er for k < n fordi to rækker er ens, og for k = n er udtrykket lig med Dn = D n Dn Dn/Dn. Heraf fås altså, at Pn er ortogonal på alle monomier x k med k n og dermed på alle polynomier af grad n. Udnyttes dette kan vi skrive P 2 n(x) dµ(x) = Dn /Dn Pn(x)x n dµ(x) =, og vi har vist, at også (ii) gælder. Christoffel-Darboux s summationsformel I teorien for Fourierrækker spiller Dirichlets kerne en vigtig rolle, idet den tillader beregning af rækkens afsnit. I teorien for ortogonale polynomier spiller kernen Kn(x, y) = n k= Pk(x)Pk(y) (9) en analog rolle. Ortogonaludviklingen for en funktion f med hensyn til (Pn) er den uendelige række k= ckpk(x), hvor ck = f(x)pk(x) dµ(x). Man ser let, at rækkens afsnit Sn(x) = n k= ckpk(x) er bestemt ved formlen Sn(x) = f(y)kn(x, y) dµ(y). () Interview 5 Matematik & filosofi et interview med Mikkel W. Johansen Martin Patrick Speirs & Frederik Möllerström Lauridsen Matematikken og filosofien har historisk set været tæt sammenknyttet og genstand for megen frugtbar udveksling. Der findes endda en gren indenfor filosofien kaldet matematikkens filosofi. Her studerer man spørgsmål som hvad er tal?, hvad er et bevis? og hvad udgør matematikkens natur? For at høre nærmere om disse og ligende spørgsmål opsøgte vi cand.mag og Ph.D Mikkel Willum Johansen, som de fleste studerende ved IMF vil kende som underviser i kurset VtMat. Vi spurgte ind til hans faglige baggrund, og om hvordan man kommer til at arbejde inden for matematikkens filosofi. Min baggrund er, at jeg læste hovedfag i filosofi og bifag i matematik, og på matematik, tog jeg nogle af de fag der havde lidt mere filosofisk relevans, der var faktisk et overbygningskursus i matematikkens filosofi. Jeg tog også nogle af historiefagene der er man måske lidt mere reflekterende over, hvad det er man gør end man er i de rene matematikfag. Min indfaldsvinkel på matematikfilosofi var, at jeg befandt mig meget på Center for Naturfilosofi [Center for Naturfilosofi og vidensstudie, ved Niels Bohr instituttet, red.], hvor man prøver at opsamle studerende og ansatte, på det naturvidenskablige fakultet, som har filosofiske interesser. På et tidspunkt manglede man så nogen til at lave videnskabsteori, og det var ret oplagt at jeg kom ind over, og så lavede jeg det kursus [Videnskabsteori for matematiske fag, (blok 3), red.]. Jeg blev så interesseret i det, at jeg søgte en Ph.d.

16 6 Matematik & filosofi Mikkel gik videre og forklarede hvad sit forskningsprojekt gik ud på, Min indfaldsvinkel var, nu da jeg havde denne her baggrund indenfor kunstig intelligens, hvor man havde fundet ud af, at det klassiske logik drevne paradigme havde spillet fallit, at spørge: hvad ville de her nye erkendelser om hvordan mennesket tænker, betyde for den måde man så på matematikken? Mikkels forskning naturalisme Jeg tog udgangspunkt i naturalismen, hvor man beskriver et fænomen i det her tilfælde matematikken ved kun at tage udgangspunkt i videnskabelige teorier om mennesket og virkeligheden omkring os. Mikkel forklarer, at naturalismen selvom den umiddelbart virker ukontroversiel, langt fra er det. F.eks. udelukker den en del klassisk matematik-filosofi, som f.eks. Platonismen. Mit bidrag er at jeg har gjort op med en reduktionisme som typisk ligger i de naturalistiske beskrivelser af matematikken. Man ville altid forsøge at benytte én forklaringmodel til at reducere matematik til én type entiteter. Mikkel forklarer, at der særligt var tre sådanne forklaringsmodeller indenfor naturalismen. Den evolutionsbiologiske model, hvor alt matematik kan forklares som et resultat af Darwinistisk evolution. Den kognitionsteoretiske model, hvor man forklarer matematikken ud fra de måder mennesket tænker på. Den tredje model, den socialkonstruktivistiske, vil forklare matematikken ud fra sociale forhold, f.eks. menneskelig interaktion, politiske magtforhold, osv. Christian Berg 45 idet p, q er som i (5) og (b, b,..., bn) t er en søjlevektor. Her har vi for simpelheds skyld antaget, at begge polynomier har grad n, hvilket altid er muligt ved at tilføje nulled. Man ser, at matricen Hn er positivt definit, og dermed er Dn := det Hn > for hvert n. 7 Det er iøvrigt en simpel øvelse i determinantteori at vise, at Pn kan udtrykkes på følgende måde (idet vi sætter D = ) s s sn s s2 sn+ Pn(x) = det D.... (7) n Dn sn sn s2n x x n Ved at udvikle determinanten efter sidste række ser man nemlig, at formlen (7) definerer et polynomium Pn af n te grad og den ledende koefficient er Dn /Dn, (8) så (i) er opfyldt. For at se (ii) udnyttes også udvikling af determinanten efter sidste række, så for k n er s s sn s s2 sn+ Pn(x)x k dµ(x) = det D..., n Dn sn sn s2n sk sk+ sk+n 7 En berømt Sætning af Hamburger fra 92 karakteriserer momentfølgerne ved disse egenskaber: Lad (sn) være en reel talfølge med egenskaberne Dn := det Hn > for alle n og antag s =. Så er (sn) momentfølge for et passende µ M.

17 44 Hilbertmatricen Laguerre, Legendre, Chebyshev og Jacobi polynomierne, er sædvanligvis givet som pn = knpn med en passende følge kn. Vedrørende den generelle teori for ortogonale polynomier henvises til de klassiske værker af Szegő [4] og Akhiezer [], til Chihara s bog [8] og til den ret nye monografi af Ismail [3]. De vigtigste ortogonale polynomier optræder i det såkaldte Askey skema eller dets q-version. Det er de polynomier der kan fremstilles som hypergeometriske funktioner eller q-hypergeometriske funktioner op til niveauet 4F3 henholdsvis 4ϕ3. Det er værd at bemærke, at skalarproduktet (4) kun afhænger af momenterne, for hvis p(x) = n j= ajx j, q(x) = m k= bkx k (5) så finder vi p, q = n j= m sj+kajbk, (6) k= som fremhæver betydningen af matricerne s s sn s s2 sn+ Hn =, n =,,...,.. sn sn+ s2n. kaldet Hankelmatricerne. Læg mærke til at det j, k te element i (n + ) (n + ) matricen Hn er sj+k, idet der er tradition for at nummerere rækker og søjler fra til n. Matricen Hn er symmetrisk og den tilhørende kvadratiske form hænger sammen med skalar produktet p, q = (a, a,..., an)hn(b, b,..., bn) t, Martin Patrick Speirs & Frederik Möllerström Lauridsen 7 Vi spurgte ham hvad matematikernes reaktion er på, at deres emnefelt gøres til genstand for sociologien, biologien, og kognitionsteorien. Man møder både modstand, men også genkendelse. Der er nogle der ikke bryder sig om at man siger, at matematik blot er et udtryk for ens natur. At det ikke er evige sandheder, men er påvirket af vores kultur og vores biologi. Det er der mange matematikere, der tager anstød af, at matematikken ikke består af universelle sandheder. Der hvor jeg for alvor møder modstand, det er blandt dem som ikke er forskningsmatematikere, f.eks. gymnasielærere de bliver meget vrede. Jeg har skrevet nogle populærvidenskabelige artikler f.eks. om at man ikke logisk fuldstændigt kan redegøre for matematikkens grundlag hvor jeg har fået vrede s fra gymnasielærere, der mener, at der godt kan være noget om snakken, men at det ikke er noget man skal fortælle offentligt. De vil godt bevare det billede af, at matematikken er noget helt særligt. De mener, at det blot komplicerer sagerne og, at det er meget lettere at undervise, hvis man bare kan komme med de der endegyldige sandheder. Men de forskningsmatematikere som jeg har snakket med, de er klar over, at der er problemer og er interesserede i at finde ud at hvad matematik egentlig er. Mange matematikere er meget reflekterede og åbne, og er helt med på at matematik ikke blot er evige sandheder. De er interesserede i at få en mere brugbar matematik-filosofi. Efter at have hørt lidt om matematikerenes reaktioner på matematik-filosofien, var vi også interesseret i at høre lidt om hans tanker vedrørende matematikkens og filosofiens sammenspil. Her forklarede Mikkel: Der var en meget tæt sammenknytning mellem matematik og

18 8 Matematik & filosofi filosofi langt op i historien, også i de første årtier af 9-tallet. Der var mange store filosoffer, der også var matematikere, og omvendt... man kan ikke sige hvad de var, om det var det ene eller det andet. Leibniz, Descartes, Hilbert, Gödel, Wittgenstein... I 6-7-hundrede tallet skelnede man ikke mellem om man var filosof eller matematiker. Det stoppede i 93 erne. Der blev matematikfilosofien i hvert fald den som matematikere beskæftigede sig med til matematisk logik som egentlig bare blev en underdisciplin af matematik. Der var selfølgelig nogle, som brød ud og filosoferede mere frit over hvad matematik var, udover den matematisk-logiske eller formalistiske ramme. F.eks. Ruben Hersh og Paolo Mancosu. De matematikfilosoffer vi har herhjemme er sådan nogle som Jessica Carter, og Henrik Kragh [begge matematikere, red.]. Mikkel forklarer, at der nu er flere folk med forskellige baggrunde, som bedriver matematik-filosofi, f.eks. kognitionsteoretikere, biologer, og filosoffer, som slet ikke har en faglig baggrund indenfor matematik, men som betragter matematik, som objekt de ser på matematik udefra. Videnskabsteori fagets relevans Kurset Videnskabsteori for de matematiske fag som Mikkel underviser i er et specielt kursus, idet indholdet ikke som sådan er matematik, men bevæger sig på et metaniveau, hvor matematikken selv, er genstand for videnskabelige undersøgelser. Vi spurgte Mikkel hvad kursets formål er. Det er en opfordring til at tænke selv. Det er en begyndelse, som skulle være nok til at folk selv kan komme videre, hvis de interesserer sig for videnskabsteori. Christian Berg 43 som antages at eksistere. Det er nu muligt at indføre et skalarprodukt på vektorrummet P af polynomier med komplekse koefficienter ved p, q = p(x)q(x) dµ(x), p, q P. (4) Med til kravet for et skalarprodukt hører, at p = p, p = kun er muligt, når p er nulpolynomiet. Af p(x) 2 dµ(x) = skal altså følge, at p er nulpolynomiet. Da et egentligt polynomium kun har endeligt mange rødder, må vi kræve, at sandsynlighedsmålet µ ikke er koncentreret i endeligt mange punkter. Mængden af sandsynlighedsmål på R med vilkårlige momenter og som ikke er koncentreret i endeligt mange punkter betegnes M. Lad der nu være givet µ M. Gennemføres Gram-Schmidt ortonormalisering af monomierne, x, x 2,... opnås en følge (Pn)n kaldet de ortonormale polynomier knyttet til µ, og som er entydigt bestemt ved kravene (i) Pn er et polynomium af grad n med positiv ledende koefficient, (ii) {, for n = m Pn(x)Pm(x) dµ(x) = δn,m =, for n m. Da µ har masse må P(x) =. Man ser let, at Pn får reelle koefficienter, så konjugering over Pm(x) er overflødig i ligningen ovenfor. Hvis (kn)n er en følge af reelle tal så k =, kn for n, så vil polynomierne pn = knpn i stedet for (ii) opfylde pn(x)pm(x) dµ(x) = k nδn,m. 2 De ortonormale polynomier Pn er især nyttige ved teoretiske overvejelser, men de klassiske ortogonale polynomier, dvs Hermite,

19 42 Hilbertmatricen teorier om kvantedeformation. Værket [] har haft stor betydning og kan opfattes som en statusrapport over vores viden på området. Det blev observeret, at adskillige af Ramanujans opdagelser kunne forstås i et nyt lys ved teorien for ortogonale polynomier. Her skal henvises til R. Askeys vidunderlige artikel [4], hvor han bl. a. påpeger, at flere af Ramanujans besynderlige formler kan fortolkes som løsninger til indeterminerede momentproblemer, som er momentproblemer, hvor der er forskellige sandsynlighedsmål med de samme momenter. Nyere talteoretiske resultater har kunnet bevises på elegant måde ved inddragelse af polynomial approksimation via ortogonale polynomier. F.eks. kan Apéry s sensationelle resultat om irrationaliteten af værdien af Riemann s zeta-funktion for x = 3 ζ(3) = n= n 3 bevises ved udnyttelse af Legendrepolynomierne for intervallet ], [, se [5, Afsnit 7.7]. Det er de samme ortogonale polynomier vi skal udnytte i dette arbejde for at indse, at den inverse matrix til Hilbertmatricen har heltallige indgange. Efter en kort introduktion til ortogonale polynomier i Sektion 2,3 studeres Legendrepolynomierne i Sektion 4 og endelig vises i Sektion 5, at den uendelige Hilbertmatrix H kan opfattes som en begrænset operator på Hilbertrummet l 2. Ortogonale Polynomier Vi antager, at der er givet et sandsynlighedsmål µ på den reelle tallinje R, og vi betragter målets momenter sn = sn(µ) = x n dµ(x), n =,,..., (3) Martin Patrick Speirs & Frederik Möllerström Lauridsen 9 Vi spurgte om man kan risikere, at det tværfaglige kommer til at tage lidt af fagligheden ud af matematik uddannelsen. Eller omvendt, om man kan få et fagligt udbytte ud af Videnskabsteori-kurset. Nu fylder matematik ret meget i det kursus, og jeg tror da, at folk får en større bevidsthed om hvad det er de laver, og det kan måske også i sidste ende gøre dem til bedre matematikere. Når man er færdig og skal være matematiker eller benytte matematik i forskellige sammenhænge, så håber jeg, at man kan få glæde af at have en større indsigt i hvad det er man egentlig gør. Jeg kan ikke huske citatet præcist, men Aristoteles siger noget i stil med: En person med erfaring kan godt vide hvad der sker, men ikke hvorfor. Han kan nok handle, men det sker på samme automatiske måde som fx. ild brænder. Mesteren derimod forstår også hvorfor tingene sker, og hvorfor han må handle som han gør, og det er det, der gør ham til mester. Men, tilføjer Mikkel, Det tværfaglige, og metaniveauet må heller ikke stå i vejen for den egentlige faglighed. Jeg er meget ydmyg over at jeg overhovedet får lov at tage et /8-årsværk af folks tid. Jeg synes ikke man kan forlange mere. Hvad så med dem, der ikke skal være deciderede matematikere? Dem der bliver gymnasielærere vil have en del glæde ud af at have metaniveauet med. Det vil gøre det lettere for undervisningen, hvis man selv har en lidt dybere forståelse af hvorfor man gør det man gør. Endeligt er der dem, som kommer ud i erhverv. De kan have mere glæde af nogle af de andre dele af kurset, etik delene, og delene om forholdet mellem universiteterne og erhvervslivet. Jeg tror, at der vil være noget at komme efter for de fleste, i hvertfald på lidt længere sigt.

20 2 Matematik & filosofi Hvad er Matematik? Vi ville høre om Mikkel, som en, der kommer udefra, kunne give en definition på hvad matematik er. Det var et godt spørgsmål. Ja, det er faktisk utroligt svært at sige. Altså en klassisk definition tror jeg ville være at matematik er det der beskæftiger sig med antal og størrelser. Det vil så at sige være de to rødder matematik begynder med og så er der bygget ovenpå med lag på lag af abstraktion, nye inspirationskilder og behov fra videnskaberne omkring. Der har været et behov ikke bare for at beskrive antal og størrelser, men også - for at tage et af de helt store eksempler for at beskrive bevægelser og dynamik og på den måde får man så klistret analysen på og så videre. Det er en sjov definition du kommer med. Den handler om hvad der udgør objekterne, men siger ikke noget om metoden beviset som mange måske vil mene er kendetegnende for matematik. Det kan I have ret i, men det er måske også fordi jeg har et udgangspunk, der siger, at man ikke må glemme rødderne, og det er måske den fejl man begår i den der meget hårdnæsede formalisme; hvor man så at sige sparker den stige, man selv er kravlet opad væk under sig. Beviset er for mig et argument for, at en bestemt sætning er rigtig. En klassisk definition på et bevis er, at det er en logisk gyldig slutning fra sikre præmisser som dermed gør en sætning sand ubetvivlelig sand. Det vil jeg ikke sige. Jeg vil sige, at det er et argument, der gør at vi overbeviser os om, at en sætning holder i et eller andet omfang. Men så kommer spørgsmålet så: Jamen, hvad er så et argument? og det er derfor jeg hellere vil sige et argument, for det kan være så mange ting. Nu har vi et bestemt syn på hvad et argument er; hvor det skal have en formel struktur, men det kunne være alle mulige andre Christian Berg 4 man ønsker at udregne den inverse matrix på computer og repræsenterer stambrøkerne ved decimalbrøker opdager man, at der kan ske betydelige afrundingsfejl. Den kendsgerning, at j + k + = x j+k dx, som kan udtrykkes, at Hilbertmatricen er Hankelmatricen (sj+k) hørende til momenterne sn = /(n + ) for Lebesguemålet på enhedsintervallet, jfr. detaljerne nedenfor, fik mig til at spekulere på om ikke egenskaber ved de tilhørende ortogonale polynomier, nemlig Legendre polynomierne, skulle kunne forklare, at de reciprokke Hilbertmatricer er heltallige, og det viste sig at være tilfældet. Det er diskuteret i detaljer i [7]. Overraskende nok gælder noget tilsvarende hvis Hilbertmatricen erstattes af Filbertmatricen Fn = (/Fj+k+), j, k n, hvor F =, F =, Fn+ = Fn + Fn, n er følgen af Fibonacci tal, se [6] eller det mere generelle resultat i [3]. I de sidste 25 år har der været stor matematisk aktivitet i området ortogonale polynomier og specielle funktioner. Der kan fremhæves mange grunde til det og lad mig nævne nogle få: Med de fantastiske beregningsmuligheder som computerne har givet, har der været behov for at raffinere de eksisterende teoretiske metoder. De klassiske ortogonale polynomier har altid spillet en vigtig rolle ved numeriske beregninger (Gauss kvadratur). Computerne har gjort det meget nemmere end tidligere at teste hypoteser om specielle funktioner. Teorien for q-serier eller q-specielle funktioner, der går tilbage til Heine (848), har fået en renæssance bl.a. på grund af fysiske

LaTeX på et øjeblik Kristian Knudsen Olesen

LaTeX på et øjeblik Kristian Knudsen Olesen Guide 31 LaTeX på et øjeblik Kristian Knudsen Olesen Intentionen med denne guide er, meget hurtigt at gøre læseren i stand til at sætte dokumenter op i L A TEX. Som nogle måske ved, så er det muligt at

Læs mere

Tallet π er irrationalt Jens Siegstad

Tallet π er irrationalt Jens Siegstad 32 Tallet π er irrationalt Jens Siegstad At tallet π er irrationalt har været kendt i pænt lang tid Aristoteles postulerede det da han påstod at diameteren og radius i en cirkel er inkommensurable størrelser

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. 1 Komplekse vektorrum I defininitionen af vektorrum i Afsnit 4.1 i Niels Vigand Pedersen Lineær Algebra

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

Meditation over Midterbinomialkoefficienten

Meditation over Midterbinomialkoefficienten 18 Juleeventyr Meditation over Midterbinomialkoefficienten En rusrejse fra en fjern juletid Frederik Ravn Klausen, Peter Michael Reichstein Rasmussen Ved juletid for ikke så længe siden faldt tre russer

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Matematisk induktion

Matematisk induktion Induktionsbeviser MT01.0.07 1 1 Induktionsbeviser Matematisk induktion Sætninger der udtaler sig om hvad der gælder for alle naturlige tal n N, kan undertiden bevises ved matematisk induktion. Idéen bag

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 03

Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 03 IMFUFA Carsten Lunde Petersen Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 0 Hvor ikke andet er angivet er henvisninger til W.R.Wade An Introduction to analysis. Opgave a) Idet udtrykket e x2 cos

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde.

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde. Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Opgave 1 Regning med rest

Opgave 1 Regning med rest Den digitale signatur - anvendt talteori og kryptologi Opgave 1 Regning med rest Den positive rest, man får, når et helt tal a divideres med et naturligt tal n, betegnes rest(a,n ) Hvis r = rest(a,n) kan

Læs mere

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Computere er uvurderlige redskaber for personer der ønsker at arbejde med matematiske modeller

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

MODUL 8. Differensligninger. Forfattere: Michael ELMEGÅRD & Øistein WIND-WILLASSEN. Modulet er baseret på noter af Peter BEELEN.

MODUL 8. Differensligninger. Forfattere: Michael ELMEGÅRD & Øistein WIND-WILLASSEN. Modulet er baseret på noter af Peter BEELEN. MODUL 8 Differensligninger Forfattere: Michael ELMEGÅRD & Øistein WIND-WILLASSEN Modulet er baseret på noter af Peter BEELEN. 26. august 2014 2 Indhold 1 Introduktion 5 1.1 Rekursioner og differensligninger.........................

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org. OpenOffice.org

Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org. OpenOffice.org Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne som er oplistet i afsnittet Forfattere.

Læs mere

Programmering. Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige! Morten Dam Jørgensen

Programmering. Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige! Morten Dam Jørgensen Programmering Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige! Morten Dam Jørgensen Oversigt Undervisningen Hvad er programmering Hvordan er et program organiseret? Programmering og fysik Nobelprisen

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet

Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet 3. april 2009 1 Kryptering med offentlige nøgler Indtil midt i 1970 erne troede næsten alle, der beskæftigede sig

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Jeg ønsker at aflægge prøve på nedenstående eksaminationsgrundlag. Jeg har foretaget ændringer i vejlederens fortrykte forslag: nej ja Dato: Underskrift HUSK at

Læs mere

En differentiabel funktion hvis afledte ikke er kontinuert Søren Knudby

En differentiabel funktion hvis afledte ikke er kontinuert Søren Knudby 24 En differentiabel funktion hvis afledte ikke er kontinuert Søren Knudby Det er velkendt for de fleste, at differentiabilitet af en reel funktion f medfører kontinuitet af f, mens det modsatte ikke gælder

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle

1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle 1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle ringe (UFD) 1. Introducér ideal, hovedideal 2. I kommutativt integritetsområde R introduceres primelement, irreducibelt element, association 3. Begrebet

Læs mere

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 2. juni 2011. Kontaktpersoner

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 2. juni 2011. Kontaktpersoner Evalueringsrapport Matematik & Datalogi 2. juni 2011 Kontaktpersoner Christian Kudahl - chkud08@student.sdu.dk Maria Buhl Hansen - marih09@student.sdu.dk Indhold Indhold 2 1 Indledning 4 1.1 Matematik-økonomi.......................

Læs mere

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Indledning: I B-bogen har vi i studieretningskapitlet i B-bogen om matematik-fsik set på parallelkoblinger af resistanser

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Ligning med + - / hvor x optræder 1 gang... 3 IT-programmer

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

Komplekse tal og rækker

Komplekse tal og rækker Komplekse tal og rækker John Olsen 1 Indledning Dette sæt noter er forelæsningsnoter til foredraget Komplekse tal og rækker. Noterne er beregnet til at blive brugt sammen med foredraget. I afsnit 2 bliver

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Kommentar til 1 Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Denne afhandling af den 24-årige Kurt Gödel er blevet en klassiker. Det er vist den eneste

Læs mere

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk matx.dk Algebra Dennis Pipenbring, 10. februar 2012 nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

13 -Integralregning. Hayati Balo, AAMS,Århus. 1. Det ubestemte integrale som betegnes med f (x)dx. 2. Det bestemte integrale som betegnes med b

13 -Integralregning. Hayati Balo, AAMS,Århus. 1. Det ubestemte integrale som betegnes med f (x)dx. 2. Det bestemte integrale som betegnes med b 3 -Integralregning Hayati Balo, AAMS,Århus 3. Stamfunktioner Der er to slags integralregning:. Det ubestemte integrale som betegnes med f (x)dx. Det bestemte integrale som betegnes med b a f (x)dx Det

Læs mere

Quaternioner blev første gang beskrevet

Quaternioner blev første gang beskrevet vise sig indirekte, i forandret form, som f.eks. neurotiske symptomer eller fejlhandlinger. Det ubevidste er imidlertid ikke bare en art skjult bevidsthed, men er knyttet til træk ved mennesket, der er

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

http://www.fya.byethost13.com/forside.html

http://www.fya.byethost13.com/forside.html I dette dokument forklares den basale brug af TeX, et programmeringssprog velegnet til at skrive matematiske dokumenter i, som det foregår i TeXnicCenter. De programmer, der skal bruges kan findes via

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 14/15 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Mat A Karin Hansen

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau af Kenneth Hansen 1. Basis Jorden elektron Hvor mange elektroner svarer Jordens masse til? 1. Basis 1.0 Indledning 1.1 Tal 1. Brøker 1. Reduktioner 11

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Komplekse tal og Kaos

Komplekse tal og Kaos Komplekse tal og Kaos Jon Sporring Datalogisk Institut ved Københavns Universitet Universitetsparken 1, 2100 København Ø August, 2006 1 Forord Denne opgave er tiltænkt gymnasiestuderende med matematik

Læs mere

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011 Indholdsfortegnelse Integral regning:... 2 Ubestemt integral:... 2 Integrationsprøven:... 3 1) Integration af potensfunktioner:... 3 2) Integration af sum og Differens:... 3 3) Integration ved Multiplikation

Læs mere

Vektorregning. Vektorer som lister

Vektorregning. Vektorer som lister 10 Vektorregning Vektorer som lister En vektor laves nemmest som en liste på TI-89 Titanium / Voyage 200. I nedenstående skærmbillede ser du, hvordan man definerer vektorer og laver en simpel udregning

Læs mere

Numerisk løsning af differentialligninger

Numerisk løsning af differentialligninger KU-LIFE; Matemati og modeller 009 Numeris løsning af differentialligninger Thomas Vils Pedersen 1 Numerise metoder Ved numeris analyse forstås tilnærmet, talmæssig løsning af problemer, som ie, eller un

Læs mere

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig som også findes i en trigonometrisk variant, den såkaldte 'appelsin'-formel: Men da en trekants form

Læs mere

Integralregning Infinitesimalregning

Integralregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

MM01 (Mat A) Ugeseddel 1

MM01 (Mat A) Ugeseddel 1 Institut for Matematik og Datalogi 2. august 200 Syddansk Universitet, Odense HJM/LL MM0 (Mat A) Ugeseddel Velkommen til kurset MM0 (Matematik A). Forelæsninger: afholdes i to ugentlige timer, onsdag kl.

Læs mere

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE z x y z=exp( x^2 0.5y^2) CAS er en fællesbetegnelse for matematikprogrammer, som foruden numeriske beregninger også kan regne med symboler og formler. Det betyder: Computer

Læs mere

Invarianter. 1 Paritet. Indhold

Invarianter. 1 Paritet. Indhold Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

1 monotoni & funktionsanalyse

1 monotoni & funktionsanalyse 1 monotoni & funktionsanalyse I dag har vi grafregnere (TI89+) og programmer på computer (ex.vis Derive og Graph), hvorfor det ikke er så svært at se hvordan grafen for en matematisk funktion opfører sig

Læs mere

Kapital- og rentesregning

Kapital- og rentesregning Rentesregning Rettet den 28-12-11 Kapital- og rentesregning Kapital- og rentesregning Navngivning ved rentesregning I eksempler som Niels Oles, hvor man indskyder en kapital i en bank (én gang), og banken

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. I. De komplekse tals historie. Historien om 3. grads ligningerne

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. I. De komplekse tals historie. Historien om 3. grads ligningerne De komplekse tals historie side 1 Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave I. De komplekse tals historie Historien om 3. grads ligningerne x 3 + a x = b, x 3 + a x 2 = b, - Abraham bar Hiyya Ha-Nasi,

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau)

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau) Matematik i WordMat En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau) Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Beregning... 4 3. Beregning med brøker...

Læs mere

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2 Matematik Grundforløbet (2) y 2 Q 1 a y 1 P b x 1 x 2 (1) Mike Auerbach Matematik: Grundforløbet 1. udgave, 2014 Disse noter er skrevet til matematikundervisning i grundforløbet på stx og kan frit anvendes

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Mathcad Survival Guide

Mathcad Survival Guide Mathcad Survival Guide Mathcad er en blanding mellem et tekstbehandlingsprogram (Word), et regneark (Ecel) og en grafisk CAS-lommeregner. Programmet er velegnet til matematikopgaver, fysikrapporter og

Læs mere

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M. Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 9, 2015 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Løsning af tredjegradsligningen Jens Siegstad, Kasper Fabæch Brandt og Jingyu She

Løsning af tredjegradsligningen Jens Siegstad, Kasper Fabæch Brandt og Jingyu She Substitutionernes fest 53 Løsning af tredjegradsligningen Jens Siegstad, Kasper Fabæch Brandt og Jingyu She Substitution en masse Vi vil i denne artikel vise, hvorledes man kan løse den generelle tredjegradsligning

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Termin Maj 2010 Institution HTX-Sukkertoppen Uddannelse HTX Fag og Niveau Matematik A Lærer Reza Farzin Hold HTX 3.L / science Titel 1 Titel 2 Titel 4 Titel 5 Titel

Læs mere

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning til Matematik 1-2-3 på Smartboard Materialet består af 33 færdige undervisningsforløb til brug i matematikundervisningen i overbygningen. Undervisningsforløbene

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Programmet henvender sig til elever i indskoling. Det kan også benyttes af børn på højere klassetrin, som har behov for at få genopfrisket det grundlæggende i matematikken.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2015 Skoleår 2014/2015 Thy-Mors HF & VUC Hfe Matematik,

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere