Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016

Transkript

1 TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj Velkommen til øvelsesseminar Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi er i dag 205 deltagere. Det konstaterer jeg ikke uden en vis stolthed og med en betydelig tilfredshed, for der har ikke tidligere været så mange deltagere i det årlige øvelsesseminar. Men deltagerantallet er kun et af succeskriterierne for dette seminar. Nok så vigtigt kan jeg konstatere, at der i dag er repræsentanter fra 85 forskellige dele af samfundets beredskab. Det er også rekord. En særlig velkomst til dem af jer, der repræsenterer private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommunale forvaltninger og andre organisationer, der ikke for en umiddelbar betragtning indgår i det daglige beredskab med blå blink. Det siger jeg ikke for at fremhæve nogle frem for andre, men fordi Beredskabsstyrelsen i dag er kommet et betydeligt skridt nærmere at opfylde vores målsætning om, at vi vil samarbejde med alle samfundsvigtige offentlige og private virksomheder om at styrke og udvikle samfundets krisestyringskapacitet. Jeres tilstedeværelse i dag viser, at vores samfund råder over flere beredskabsressourcer end myndighedernes respektive beredskaber alene. Og det skal vi sammen forstå at udnytte til gavn for alle danskeres sikkerhed og tryghed. Også en særlig velkomst til vores norske oplægsholder Per Brekke fra Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap. Jeg er taknemmelig for, at du er kommet til Danmark for at fortælle om Norges håndtering af blandt andet terror, ebola og

2 flygtningestrømme og ikke mindst, hvorledes det har udviklet den norske tilgang til krisestyring. De nordiske lande har mange fælles træk. Vores samfund minder på mange måder om hinanden, og det gør det let og naturligt at samarbejde. Vores samfund står stærkere, når vi alle lærer af hinanden, som vi gør det her i dag. Dagens oplægsholdere har forskellige udgangspunkter for at tale om krisestyring. Jeg ser frem til at høre om forskningsresultater og praktiske erfaringer, der kan inspirere os i arbejdet med krisestyring. Vi vil komme vidt omkring med dette års program med flere perspektiver på, hvordan organisationer kan udvikle krisestyring via uddannelse og øvelse. Fokus vil blandt andet være på de nødvendige kompetencer og på udvikling af kompetencer til at navigere under en krise, når komplekse og uforudsigelige hændelsesforløb udfordrer organisationen i dens opgaveløsning. Jeg vil gerne her indledningsvist pege på to temaer, der er centrale i forhold til dagens emne. Det gælder behovet for at forstå samfundets beredskab langt bredere end tidligere, og det gælder behovet for at videreudvikle vores krisestyringskompetencer. Det første tema handler om, hvorfor vi i dag skal forstå samfundets beredskab langt bredere end tidligere. Siden 2009 har Beredskabsstyrelsen arrangeret et årligt øvelsesseminar på vegne af Det centrale Øvelsesforum, som er et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen og forsvaret. Gennem årene har formålet med og målgruppen for det årlige øvelsesseminar ændret sig i takt med, at vi har fået udviklet en bredere forståelse af samfundets beredskab, og ikke mindst i takt med, at risikobilledet også har ændret sig. 2/7

3 I begyndelsen var der primært fokus på terrortruslen. I dag forholder vi os til et mere komplekst risikobillede med mange forskellige hændelsestyper, som kan true borgernes velfærd og sætte samfundets centrale funktioner under pres. Fokus er heller ikke længere på fuldskalaøvelser som den primære øvelsesform. I dag arbejder vi med mange forskellige typer øvelser og kompetenceudvikling. Endelig er målgruppen ikke længere kun de få centrale offentlige aktører med beredskabsansvar, men alle aktører fra private og offentlige organisationer, der er med til at håndtere samfundskriser. Netop derfor skal vi arbejde ud fra den bredere forståelse af hvem, der udgør samfundets bolværk. Jeg vil gerne fremhæve to tendenser på beredskabsområdet, som har haft betydning for denne udvikling og fortsat vil have det. For det første har private virksomheder i stigende grad fået ansvar for driften af centrale samfundsfunktioner og kritisk infrastruktur. Det betyder, at myndighederne skal forstå at nyttiggøre ressourcer uden for egne systemer og at fokusere på at skabe netværk og relationer til private aktører, der kan blive centrale medspillere under en krise. Den anden tendens, som jeg vil fremhæve, er professionaliseringen af sikkerhedsog beredskabskulturen hos private virksomheder og offentlige organisationer. For statslige myndigheder er denne udvikling blevet hjulpet godt på vej af en ændring i beredskabsloven gældende fra 1. juni 2014, så loven nu indeholder en udtrykkelig forpligtelse hos alle statslige myndigheder til at udarbejde samlede beredskabsplaner og revidere disse planer mindst hvert fjerde år. Dagens fremmøde vidner imidlertid i den grad om, at arbejdet med at styrke beredskabskulturen ikke kun er forbeholdt offentlige organisationer, men at opmærksomheden på at kunne håndtere en krise eller en utilsigtet hændelse også får stor opmærksomhed i private virksomheder. 3/7

4 Det andet tema handler om behovet for at videreudvikle vores krisestyringskompetencer. Beredskabsstyrelsen har et mål om at styrke beredskabskulturen og fremme et robust samfund på tværs af administrative og organisatoriske opdelinger. Derfor gennemfører vi netværksmøder, uddannelses-, øvelses- og rådgivningsaktiviteter inden for beredskabsplanlægning og krisestyring. Vi oplever i Beredskabsstyrelsen en meget bred interesse og en stigende efterspørgsel efter vores vejledninger, uddannelser, rådgivning og værktøjer. Det er en rigtig positiv udvikling. Og jeg vil ikke undlade at opfordre alle her i salen til at bruge styrelsens vejledninger og værktøjer, tilmelde sig vores uddannelser, kontakte os for rådgivning og indgå i vores netværk. Nu tænker I måske, at min opfordring om at bruge Beredskabsstyrelsen må betyde, at vi har alle de rigtige svar vedrørende effektiv krisestyring og beredskabsplanlægning? Det har vi bestemt ikke! Og det er der en rigtig god grund til: Det er efter min opfattelse uhensigtsmæssigt at tro, at effektiv krisestyring kan reduceres til planer og procedurer, der på forhånd beskriver alle handlinger, der skal iværksættes under en krise. Planer og procedurer er meget væsentlige elementer en effektiv krisestyring, men de kan ikke stå alene, for så risikerer vi at basere krisestyring på erfaringer og procedurer, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige, hvis en hændelse udvikler sig uforudsigeligt. Vi kan også risikere, at vi ender med alene at forholde os til vores del af opgaven i stedet for at indgå i det nødvendige samspil med de andre aktører, der også er involveret i håndteringen af den konkrete krisesituation. Vi skal med andre ord være i stand til at håndtere uforudsigelige og komplekse hændelser. Kombineret med den brede forståelse af samfundets beredskab, som 4/7

5 jeg skitserede i min indledning, og som betyder, at stadig flere aktører med forskelligt udgangspunkter skal koordinere deres indsats under en krise, får vi derfor brug for bredere kompetencer i relation til krisestyring. Disse kompetencer knytter an til behovet for samarbejde og effektiv kriseledelse samt medarbejdere, der kan improvisere løsninger, når situationsbilledet er nyt, og effektiv krisestyring ikke fuldt ud kan udledes af beredskabsplanen. Forankringen af effektive krisestyringskompetencer kræver i stigende grad også etablering af relationer og netværk, så man er klar til at arbejde sammen med andre aktører, der også bidrager til samfundsberedskabet. Både kompetencer og relationer er noget, vi skaber i fredstid. Når ufreden først bryder ud, er det for sent at opbygge relationer og kompetencer. Der skal vi kunne handle effektivt og sammenhængende. Derfor vil jeg opfordre jer til at benytte det rum for dialog, videndeling og netværk, der er skabt her i dag. Mange af jer har arbejdet med beredskab i mange år og kan sikkert fortælle om gode og mindre gode måder at gøre tingene på. Andre af jer er mere nye på beredskabsområdet og har derfor færre erfaringer at trække på. Men relationerne, som I sammen skaber ved at mødes og snakke, kan vise sig helt afgørende den dag, hvor I måske skal arbejde sammen under en krise. Evnen til at håndtere det uforudsigelig og indgå i et samarbejde med aktører, der har et andet udgangspunkt for at forstå en krise end en selv, stiller høje krav til medarbejderens kompetencer. Vi får som jeg var inde på før - brug for medarbejdere, der kan tænke selv og eksempelvis improvisere under en krise. Samtidig vil medarbejderne i krisesituationer skulle kunne forstå at hæve sig op i helikopteren og bidrage til at skabe mening og overblik på tværs af aktørerne. Det kræver, at vi sætter større fokus på de analytiske kompetencer i vores kompetenceudviklingsaktiviteter. 5/7

6 Afslutningsvist er det vel passende som direktør i Beredskabsstyrelsen at pege på, at krisestyring i høj grad også handler om ledelse. Desværre, kan man sige, lader det sig ikke lige gøre at definere god ledelse eller effektiv krisestyring med et fikst og færdigt koncept. Som den ansvarlige chef under en krise må man finde sin egen stil og sine egne redskaber, der er effektive i forhold til situationen og ens organisation. Når det er sagt, er det dog altid en god ide at forberede sig bedst muligt. I Beredskabsstyrelsen er jeg stødt på en gammel plakat med et billede af Preben Elkjær og et citat, hvor der står noget i retning af: Folk siger, jeg er heldig, men sjovt nok øges mit held jo mere jeg træner. Det er et budskab, der er svært at misforstå, og som måske også er tæt på det moraliserende. Men sandt er det, at øvelse gør mester. Man kan også med fordel lade sig inspirere af andres praksis. Det skal dagens oplæg gerne give mulighed for. Jeg ser selv frem til at blive inspireret og måske endda udfordret på nuværende praksis. Tak. 6/7

7 7/7