Motion i klassen. - et projekt i Faglighed for Alle. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motion i klassen. - et projekt i Faglighed for Alle. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen"

Transkript

1 Motion i klassen - et projekt i Faglighed for Alle KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

2 Forord I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlige identitet. Da det samtidig er en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever høj motivation ved læring gennem bevægelse, er der god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige undervisning. Det er baggrunden for, at Københavns Kommune har igangsat flere initiativer, der har til formål at styrke idræt og bevægelse i de københavnske skoler. er en del af kommunens motionsstrategi København - En by i bevægelse. skal give lærerne inspiration til at integrere idræt, krop og bevægelse som en fast del af skolens hverdag og den daglige undervisning. Samtidig indgår Sunde Børn som en del af skoleplanen Faglighed for Alle. Her er der særligt fokus på den betydning, som krop, bevægelse og fysisk aktivitet har for børns læring ud fra devisen: Sunde og glade børn lærer bedre. Ud over en styrkelse af idrætsundervisningen indeholder Faglighed for Alle også initiativer til udbredelse den kropslige dimension til andre fag (Motion i Klassen). Derfor har Sundhedsforvaltningen, Folkesundhed København og Børne- og Ungdomsforvaltningen, Center for Børn og Unge, indledt et samarbejde om at udvikle et inspirationsmateriale, der skal komme med konkrete anvisninger på og give ny inspiration til, hvordan lærerne i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og historie kan inddrage bevægelse og fysisk aktivitet som et element i den faglige undervisning. Vi håber, at vi med denne mappe kan give den enkelte lærer og det enkelte lærerteam en håndsrækning til at inddrage bevægelse og fysisk aktivitet til glæde og gavn for børn og unge. Med venlig hilsen Christine Brochdorf Direktør Børne- og Ungdomsforvaltningen Jette Jul Bruun Folkesundhedschef - Folkesundhed i København Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1

3 Indhold Om denne mappe 5 Mappens opbygning 6 De udvalgte fag 6 Definition af ordet bevægelse 6 7 Billeder 7 Tak til 7 Litteraturliste 7 Artikler 8 Links 8 Matematik 9 Kæmpeterninger 10 Taltæppe 11 Fluesmækkerleg 12 Vinkel vandring 13 Vinkel-bane 14 Papirkugler og talsystemet 15 Matematik dart 16 Kroppens mål 17 Find din rigtige plads 18 Areal- og rumregning 19 Diameter og omkreds 20 Geometriske figurer 21 Vendespil 22 Find en geometrisk figur 23 Opmåling og tegning 24 Matematik twister 25 Matematik bowling 26 Brøkdomino 27 Matematik og træer 28 Regnekrig 29 Jeopardy 30 Stratego 31 Matematikgolf 32 Tre på stribe 33 2

4 Matematik og idræt 34 Min krop og dens præstationer 35 Arbejde og puls 36 Boldspil og statistik 37 Energi og bevægelse 38 Dansk 39 Følebogstaver 40 Kæmpe tastatur 41 Ordkaos 42 Ord-dart 43 Gæt og grimasser 44 Skriv med kroppen 45 Skriv på ryggen eller med fingeren 46 Ordspillet 47 Fluesmækkerleg 48 Jeopardy 49 Løbelæse 50 Kæmpeterninger 51 Vendespil 52 Hvad kan jeg lide at lege 53 Tre på stribe 54 Bogstavkrig 55 Ord-domino 56 Danskgolf 57 Aktiviteter i skoven 58 Bogstavbowling 59 Engelsk og tysk 60 Kæmpeterninger 61 Bogstavkrig 62 Kæmpe tastatur 63 Ordkaos 64 Ord-dart 65 Gæt og grimasser 66 Robotleg 67 Gæt et udsagnsord 68 Vendespil 69 Jeopardy 70 Teatersport 71 Aktivitetshistorier 72 Tre på stribe 73 Sproggolf 74 3

5 Historie 75 Dramatisering af historien 76 Tidstæpper 77 Vendespil 78 Middelalderlege 79 Historiske idrætsgrene 80 Aktiviteter i skoven 81 Krop og bevægelse i tværfaglige sammenhænge 82 Indledning 83 Temauge Action og bevægelse 84 Temauge: Kroppen, sanserne, motion og mad 85 Temauge: Brug din krop 86 Temauge: Sund mad og idræt 87 4

6 OM DENNE MAPPE 5

7 Mappens opbygning Mappen er inddelt i fagene matematik, dansk, engelsk, tysk og historie. Desuden gives der nogle generelle ideer til, hvordan krop og bevægelse kan indgå i nogle tværfaglige sammenhænge (temauger eller dage). Mange af forslagene til aktiviteter går igen for de forskellige fag, idet der er store fælles træk ved eksempelvis sprogfagene. Til fagene matematik, dansk, engelsk og tysk og historie er hver undervisningsaktivitet inddelt i op til 7 afsnit med hver sin overskrift. Indholdet af disse afsnit vil nedenstående blive beskrevet ganske kort: Klassetrin/niveau : her beskrives et bud på, hvilke klassetrin den enkelte aktivitet passer til. Inddelingerne i klassetrin følger de angivne i Fælles Mål (Undervisningsministeriet). Hvis en aktivitet, i eksempelvis dansk, er vurderet til at passe til både 1, 2, 3, 4 og 5 klassetrin, er dette blot skrevet som klassetrin grundet inddelinger angivet i Fælles Mål (Undervisningsministeriet). Dette eksempel gælder også de nævnte andre fag. En skarp opdeling modsvarer naturligvis ikke den glidende overgang, der er i den enkelte elevs læring, og den enkelte lærer må derfor også vurdere, om aktiviteten kan bruges på andre klassetrin end de angivne. : her beskrives hvilke materialer, der skal bruges for at kunne gennemføre aktiviteten. : her forklares, hvordan aktiviteten i praksis kan gennemføres. : her forklares, hvilke muligheder der er for at variere aktiviteten eller for at tilpasse aktiviteten til den enkelte elevs/klasses niveau. De forslag der gives, er ikke skrevet i nogen bestemt orden eller struktur, så det første punkt repræsenterer ikke en mindre progression end det sidste punkt. Hvert punkt kan dermed anvendes selvstændigt i forhold til de resterende punkter. : Her beskrives, hvilke trinmål fra Fælles Mål (Undervisningsministeriet 2005) den enkelte aktivitet potentielt kan leve op til. Dette vil dog ofte være afhængigt af, i hvilken udstrækning aktiviteten udføres, og om den enkelte lærer vælger at benytte sig af de ideer til videre arbejde, der er givet under afsnittet variation og progression. For hver enkelt aktivitet er der kun nævnt de mest relevante trinmål, og da trinmålene er brede i deres definition af, hvilke kundskaber og færdigheder eleverne skal opnå, vil den enkelte aktivitet ofte kunne tilfredsstille flere trinmål end nævnt. De udvalgte fag Udvælgelsen af fag i denne mappe er sket ud fra forskellige præmisser. Vi har ønsket at samle og udvikle ideer til fag, der repræsenterer mange lektioner i folkeskolen samt til fag med et stort potentiale for at anvende bevægelse i undervisningen. Yderligere har vi ønsket at samle og udvikle ideer til fag, hvor bevægelse ikke i forvejen indgår som et naturligt element i undervisningen. Bevægelse vil naturligt kunne indgå i mange andre fag, der ikke beskrives i denne mappe, og det er vores håb, at ideerne i denne mappe også vil kunne give inspiration til dette. Definition af ordet bevægelse Når vi i denne mappe bruger ordet bevægelse, skal det forstås meget bredt. Vi forstår bevægelse, som alle aktiviteter hvor eleverne kommer op fra deres stol, og det er derfor ikke et krav til en aktivitet, at eleverne skal bevæge sig med høj intensitet, eller at der er en direkte sammenhæng mellem bevægelsen og den læring, der forgår. Det vil dog alligevel være tilfældet for flere af aktiviteterne. 6

8 Med denne mappe følger materialer til anvendelse i nogle af aktiviteterne. Der medfølger ikke alle nødvendige materialer til alle aktiviteter, hvilket dels skyldes begrænsede økonomiske midler, samt det faktum at den enkelte lærer i mange tilfælde vil være den bedste til selv at udvikle materialerne under hensyn til elevernes forskellige forudsætninger. Endelig vil der også ved nogle af aktiviteterne være et pædagogisk perspektiv i at lade eleverne selv være med til fremstillingen. Bagerst i denne mappe findes en oversigt over hvilke materialer, der følger med. Billeder Vi har så vidt muligt forsøgt at illustrere beskrivelser af aktiviteterne ved hjælp af billeder. Der er ikke billeder knyttet til alle beskrivelser, og nogle billeder fremtræder på flere beskrivelser, da de illustrerer en aktivitet, som med få modifikationer kan anvendes inden for flere fag. Billederne i denne mappe er anvendt med tilladelse fra Bispebjerg Skole, Hillerødgades Skole, DIA Privatskole, Bellahøj Skole samt Nymarksskolen. Tak til Dette projekt har modtaget hjælp og inspiration fra mange mennesker, og vi vil derfor gerne sige tak til: Dhurata Emini, Mikkel Kibsgaard og Gunver Kristensen fra Frederikssundsvejens Skole, Niels Dalsgaard fra Rådmandsgade Skole, Marie Gjerløv fra Bispebjerg Skole, Morten Jon Jensen og Morten Østergaard fra Bellahøj Skole, Jacob Nøhr Schubart fra Gulbergskolen, Marika Jensen og Vivi Moustgaard fra Hillerødgades Skole, Ahmed Macine fra DIA Privatskole, Morten Kromann Nielsen fra CVU-Lillebælt, Lene Terp fra CVU-Sønderjylland, Helle Rodenberg fra Center for Undervisningsmidler, Maja Løvstrup fra Dansk Skole Idræt, Kristian Mondrup fra CVU-region Syddanmark, Nina Nielsen fra Gladsaxe kommune, Sidsel Raskmark fra Aktiv rundt i Danmark, Gitte Vedel, Susanne Larsen Fisker, Charlotte Falck Schmidt og Anne Rudbæk fra Nymarksskolen, og sidst Christine Myhre, Thomas Behrens, Kim Paulsen og Nynne Jørgensen. Med venlig hilsen Forfatterne Lars Hansen og Lars Theilgaard December 2007 Litteraturliste Armstrong, Thomas. Mange intelligenser i klasseværelset, Adlandia 1998 Dunn, Rita. Artikelsamling om læringsstile, Dafolo forlag, 2003 Bostrøm, Lena. Fra undervisning til læring læringsstile i praksis, Dafolo forlag, 2000 Arnold, Ellen. De mange intelligenser en redskabsbog, Dafolo forlag, 2001 Couppe H, Brandt K, Kaas M, Kaas T og Larsen K. Helle for nye veje til læsning, folkeskolens musiklærerforening, 2003 Bertelsen K, Hessellund H og Kuhlmann A. Rollespil en håndbog, Teaterforlaget Drama, 1988 Couppe, Helle. Bogstaver musik og bevægelse læsning på et musisk-kreativt grundlag, folkeskolens musiklærerforening, 1992 Hansen, Hilde (projektleder på hæftet). Aktiv rundt i Danmark - inspirationshæfte klasse, CVU Sønderjylland 7

9 Bostrøm, Lena. At lære på den bedste måde, SIS akademi, 2004 Nielsen, Jens Bo. Menneskets motoriske funktioner, Institut for Idræt, Københavns Universitet Berk, Laura. Child Development, Illinois State University Petersen, Bente Klarlund og Bengt Saltin. Børn og Unge Fysisk aktivitet, fitness og sundhed, København, Sundhedsstyrelsen, 2005 Stelter, Reinhard. Med kroppen i centrum, Dansk psykologisk forlag, 1999 Jensen, Ella. Materiale til forskellige læringsstile - skabeloner, Dafolo Jensen, Ella. Materiale til forskellige læringsstile - geometriske former, Dafolo Jensen, Lene Skovbo. Materiale til forskellige læringsstile - Ordklasser, Dafolo Madsen, Janus. Summa Summarum 20 matematikværksteder til indskolingen, Gonge Danmark Schmidt M, Aggeboe E og Østergaard A. Kom godt i gang med læringsstile, Dafolo forlag, 2003 Madsen, J. og Bostrøm L. Format 1. klasse, Alinea Egmont Maktabi, K. og Vilstrup, T. Den Indre Helt, 4aarstider forlag, 2006 Artikler Hvordan hænger bevægelse og læring sammen, Folkeskolen, oktober, 2005 Mere krop i skolen, Folkeskolen, oktober, 2005 Moser, Thomas og Mia Herskind, I begyndelsen er bevægelsen, LLD, oktober, 2004 Links

10 MATEMATIK 9

11 Kæmpeterninger klassetrin Et antal papkasser der forstærkes med kraftig tape, og som eventuelt males. Papkasserne laves efterfølgende til kæmpeterninger ved at skrive forskellige tal på dem. På tilsvarende vis laves terninger med regnetegnene (+, -, x, /). Eleverne kan arbejde individuelt, i makkerpar eller i små grupper. En elev kaster 2 gange med en kæmpeterning med tal på, mens en anden elev kaster med terningen med regnetegnene. Derved får eleverne måske tallene 14 og 13 ud sammen med funktionen +. Dette regnestykke skal nu regnes og skrives, før der må kastes igen. Tal og funktioner på terningerne kan varieres, eksempelvis kan der på terningen med regnetegn også skrives potenstegn og parenteser. Eleverne kan arbejde med hinanden eller konkurrere, ved at se hvem der regner flest regnestykker på en given tid. Det kan aftales, at eleven skal forsætte indtil alle seks sider på terningen har været anvendt. Efter 3. klasse kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division Efter 6. klasse kende til de hele tal, decimaltal og brøker benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter 10

12 Taltæppe klassetrin En voksdug på cirka 1,5 X 2 meter, men gerne større, hvor tallene 10 til 100 påskrives med sprittuds eller lignende, således at første kolonne indeholder tallene 1,11,21,31 osv., mens anden kolonne indeholder tallene 2,12,22 osv. Eleverne skal regne ved at gå/hoppe fra tal til tal på et kæmpe taltæppe. Eleverne giver i par eller små grupper hinanden udfordringer, eksempelvis kan den ene elev sige til den anden: du skal regne følgende , hvorefter eleven på tæppet skal gå/hoppe regnestykket eller bare gå til det rigtige tal, hvis han/ hun kan regne det i hovedet. Den anden elev eller resten af gruppen observerer om eleven på tæppet går rigtigt. Det kan være en fordel, hvis taltæppet ligeledes udstyres med regnetegnene(+, -, x, /). I de mindre klasser kan det være en fordel, hvis læreren giver eleverne et stykke papir med de regneopgaver, de skal lave. Hop et regnestykke på tid. Labyrint : Eleven får at vide: du skal starte på 17 og slutte på 89, og du skal bruge præcist 5 hop til at komme derhen, og du skal bruge addition (plus) 3 gange, subtraktion (minus) 1 gang og multiplikation (gange) 1 gang. Eleven starter således på tallet 17 og må først tage et skridt/hop, når han/hun har sagt, hvad det første skridt består af, eksempelvis : jeg vil plusse 12, så jeg kommer hen til 29. Næste skridt kunne være jeg vil gange med 3, så jeg kommer hen til 87 osv. Hop tabeller (kan også gøres på tid eller imod anden elev som bruger et andet tæppe). Eleverne kan gå/hoppe hemmelige talrækker, som en anden elev eller lille gruppe skal gætte, eksempelvis en elev der hopper tallene 1,2,3,5,8,13, hvorefter de andre i gruppen skal gætte det næste tal i rækken). Taltæppet kan bruges til simpel multiplikation og division, eks : 7 x 6 eller 20/5. Hvis eleven ikke kan regne resultatet i hovedet, er der med taltæppet mulighed for at gå sig frem til løsningen. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division 11

13 Fluesmækkerleg klassetrin 2 4 fluesmækkere. En liste med forskellige regnestykker enten lavet af læreren eller af børnene selv. 2 4 elever får hver en fluesmækker. På en tavle eller planche på væggen skrives nogle tal, fx En anden elev får udleveret en liste med regnestykkerne. Opgaven læses op, fx 3 + 4, og eleverne med fluesmækkerne skal nu løbe hen til tavlen/væggen og se, hvem der først rammer det rigtige resultat. Øvelsen kan varieres i det uendelige med forskellige tal, regnearter, procent, geometriske figurer, større end, mindre end, osv. Kun fantasien sætter grænsen. Bevægelsesmønsteret kan ændres, så eleverne skal kravle hinke, hoppe, osv. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølge, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division 12

14 Vinkel vandring klassetrin En voksdug hvorpå der tegnes en stor cirkel med tilhørende grader (0, 45, 90, 180 og 360). Eleven skal finde og gå forskellige vinkler på en kæmpe cirkel/vinkelmåler. Eleven stiller sig enten ved 0 grader ude i cirklen eller inde i midten af cirklen. Hvis eleven stiller sig på cirklen, kan en anden elev eksempelvis sige du skal gå 200 grader, hvorefter eleven forsøger at regne ud, hvor 200 grader er og derefter går langs cirklen hen til 200 grader. Hvis eleven i stedet stiller sig i midten af cirklen fra starten, kan en anden elev sige du skal dreje dig 200 grader og gå 5 skridt ud. Det kan være en fordel, hvis vinkeltæppet bruges til en indledende snak om, hvad vinkler er, og hvordan grader er opfundet. Eleverne kan eksempelvis let forholde sig til, at en cirkel inddeles i 4 stykker, mens det er noget sværere at forstå, hvorfor den inddeles i 360. I den forbindelse kan det være en fordel, hvis man til at starte med har en cirkel uden inddelinger, så eleverne kan følge med i, hvordan en cirkel kan inddeles i eksempelvis 2, 4, 8 eller 360 stykker. Afhængig af aldersgruppen kan cirklen således inddeles i x-antal stykker af læreren. Desuden kan det være en fordel, særligt for de mindre elever, at læreren 1-2 steder på cirklen markerer størrelsen på 1 grad, så eleverne får et indtryk af, hvor lidt en grad er. Eksempelvis kan afstanden fra 0 grader til 1 grad markeres. Eleverne kan selv styre sværhedsgraden af opgaverne de stiller til hinanden, men til at starte med kan det være en fordel, hvis læreren stiller bundne opgaver med passende sværhedsgrad. Opgaver kan stilles som regnestykker du skal gå grader på vinkeltæppet. Når eleverne har forstået princippet, kan opgaverne gå ud over de 360 grader. Eksempelvis kan en opgave således hedde du skal gå 720 grader på vinkeltæppet. Efter 6. klassetrin kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet 13

15 Vinkel-bane klassetrin Papir og blyant. Muligvis vinkelmåler til de mindre klasser. I lokalet opstilles en bane bestående af forskellige forhindringer (kegler, stole, borde eller andet). Eleverne skal nu i makkerpar dirigerer hinanden fra et fiktivt punkt A til et fiktivt punkt B uden om forhindringerne på denne bane. Dette gøres ved, at den ene elev i makkerparret laver en rutebeskrivelse til en anden elev, der skal bruge den til at orientere sig efter. På denne rutebeskrivelse kan der eksempelvis stå følgende: gå 3 skridt frem, drej 45 grader til højre, gå 2 skridt frem, drej 180 grader til venstre, bak 4 skridt osv.. Eleven der orienterer sig efter anvisningerne, skal således forsøge at orientere sig fra A til B, men skal selvfølgelig ikke kende punktet B på banen. Aktiviteten kan laves som konkurrence mellem par (ved at tage tid og se på hvor præcist makkeren rammer punkt B ). Eleverne kan få lov at bruge eller ikke bruge vinkelmåler til at orientere sig efter. I de mindre klasser kan eleverne udstyres med en lang pind eller andet brugbart, som de kan lægge foran sig som støttelinje, når de skal måle en vinkel op på banen. Efter 6. klassetrin kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet 14

16 Papirkugler og talsystemet klassetrin En tyk notesblok af små forskelligfarvede stykker papir, der let kan rives fra hinanden (kan anskaffes billigt i supermarkeder). Der skal formodentligt bruges ca. 500 stykker papir i alt (alternativt kan der i stedet anvendes almindelige kuber i 3 forskellige farver). De små stykker papir formes til små papirkugler sammen med eleverne laminerede stykker papir hvorpå der står regnestykker af forskellig sværhedsgrad. Bagpå regnestykkerne kan resultaterne stå med meget lille skrift, så eleverne kan kontrollere, om de har regnet rigtigt. Alle de små papirkugler og laminerede regnestykker spredes ud på gulvet i lokalet. Eleverne kan nu gå fra regnestykke til regnestykke, og bruge papirkuglerne på gulvet til at regne med. Læreren beslutter eksempelvis, at de røde papirkugler repræsenterer enere, de gule kugler tiere og de blå kugler hundreder. Afhængigt af elevernes niveau kan det være en fordel at starte aktiviteten med at regne et par regnestykker sammen med eleverne, så de kan se, hvordan papirkuglerne skal anvendes og dermed også introduceres til titalssystemet på en konkret måde. Sværhedsgraden af regnestykkerne. Regnetegn i opgaverne (plus, minus, gange, dividere). Der kan arbejdes på tid (hvor mange kan du regne på x-antal minutter). Der kan konkurreres mod en anden elev, eller gruppe mod gruppe, eller måske endda klasse mod klasse. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division 15

17 Matematik dart klassetrin Bolde eller små sandposer til at kaste med. Træplade(r) med påmalede tal og regnetegn (+, -, x, /, potens, parentes o.a.). Eleverne udstyres med bolde og forsøger at ramme en plade af passende størrelse, cirka 1 x 1m. Pladen inddeles i forskellige afsnit (plus, gange, minus, dividere osv. og forskellige tal 0 til 9). Formålet er, at eleven med færrest mulige kast forsøger at nå et forudbestemt ciffer, eksempelvis 300. Hvis eleven med 3 bolde rammer 4, 9 og gangetegnet, kan han/hun danne regnestykket 4x9 = 36, og har dermed opnået 36 point. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det aftales, at tallene må adderes, eller det kan aftales, at der ingen point opnås i den omgang, hvorefter turen går videre. Regnetegnene på dartpladen kan varieres (plus, minus, gange, dividere, potens, kvadratrod, parentes osv. ). Tallene kan varieres (naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal). Der kan arbejdes/konkurreres på tid individuelt, i par eller grupper. Antallet af bolde der kastes med i hver runde kan øges/reduceres. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division Efter 6. klassetrin kende til de hele tal, decimaltal og brøker benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter Efter 9. klassetrin Kende de rationelle tal, samt udvidelsen til de reelle benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger 16

18 Kroppens mål klassetrin x-antal målebånd Eleverne måler hinandens kropsdele (arme, ben, ansigt, overarm, underarm, lår, underben, omkreds ved hofte osv.). Herefter arbejder eleverne med beregning og kategorisering af målingerne. Eleverne kan eksempelvis arbejde med: den totale længde på alle armene/benene i klassen større end/mindre end, procent, frekvens af forskellige længder på kropsdele gennemsnit af en kropsdels længde på klasseniveau eller for køn (drenge vs. piger) Forhold mellem arm og ben, overarm og underarm osv. sandsynligheden for at finde en bestemt længde af en kropsdel omregning af mål til meter, kilometer, millimeter osv. vægt som funktion af højde, benlængde, alder osv. højde som funktion af skostørrelse, armlængde osv. Der kan måles på forskellige kropsdele og opgavernes sværhedsgrad kan varieres. Efter 3. klassetrin kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre Efter 6. klassetrin kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Efter 9. klassetrin forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable kende og anvende procent begrebet kende funktionsbegrebet opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag 17

19 Find din rigtige plads klassetrin Et antal skotøjsæsker (eller andet brugbart) Laminerede papir påskrevet tallene -9 til 9 og regnetegnene (+, -, x, /, kvadratrod, potens og parentes). Tallene bør skrives som enkelt cifre, så eleven kan danne sine egne tal. På den måde kan eksempelvis tallet -51 dannes ved, at eleven trækker tallet -5 og tallet 1. Ligeledes skal der kun være et regnetegn på hvert papir. Eleverne kan arbejde enkeltvis eller i grupper. Læreren definerer en sum, hvorefter eleverne hurtigst muligt henter et tal/regnetegn fra en æske og går tilbage til et udgangspunkt. Eleven må ikke se ned i æsken når han/ hun tager et tal/regnetegn. Målet er, at eleven/gruppen hurtigst muligt skal finde de tal og regnetegn i kassen, som rigtigt sat sammen giver den definerede sum. Når eleven/gruppen har den rigtige rækkefølge af tal og regnetegn, stiller de sig på række/linie med hver deres del af regnestykket, så læreren kan se, at regnestykket er sat rigtigt op. Der må tages tal fra kassen indtil den ønskede sum kan konstrueres, dog kun et tal/regnetegn ad gangen og kun en elev ad gangen Hver gruppe bør have hver sin æske at tage tal/regnetegn fra. Sværhedsgraden kan justeres efter elevernes niveau, primært ved at tilføje eller fjerne regnetegn (addition, subtraktion osv.), men også ved at ændre på antallet af deltagere i gruppen eller størrelsen på den sum, der skal regnes frem til. Der kan arbejdes med naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal. Eleverne kan arbejde på tid, i konkurrence eller i helt eget tempo. Læreren kan bestemme, om alle de tal, der trækkes fra kassen, skal indgå i regnestykket. Eleverne kan selv definere en sum, som regnestykket skal give. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division Efter 6. klassetrin kende til de hele tal, decimaltal og brøker benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter 18

20 Areal- og rumregning klassetrin Papir (eller pap), saks, lineal (muligvis målebånd). Eleverne udstyres med forskellige måleenheder (kvadratmeter, kvadratdecimeter, kvadratcentimeter) i pap eller andet materiale. Opgaven kan være at måle gulvarealet i klassen, gangen, bordet eller andet. Eleven kan forsøge at måle det samme gulvareal med forskellige måleenheder. Sammenlign eventuelt om forskellige grupper når frem til forskellige resultater og hvorfor/hvorfor ikke? De støre elever kan opmåle arealer med former, der er sværere at opgøre, eksempelvis trekanter. Når forståelsen for beregning af areal er nået, kan eleverne forsøge at arbejde med opmåling af alle tre dimensioner i et givent rum (længde, bredde og højde). Dette kan tilsvarende gøres ved at udstyre eleverne med relevante enheder (kubikcentimeter, kubikdecimeter eller måske endda kubikmeter). Alternativt blot ved at give dem flade måleenheder (kvadratcentimer osv.) igen. Der kan også arbejdes med opmåling af skolens andre flader og rum udenfor klasseværelset. Opmåling af areal eller rum ved at benytte sig af kropslige enheder (fod, tomme og eventuelt arm). I forlængelse heraf kan der arbejdes med, hvorfor det er smart at holde sig til standardenheder. Eleverne kan få til opgave at finde former eller figurer i klassen med bestemte mål. Eksempelvis kan en opgave hedde: Du skal finde 3 flader i klassen med arealerne 25 cm2, 45 cm2 og 90 cm2 + 2 former med rumfangene 100 cm2 og 240 cm3. Efter 3. klassetrin arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre Efter 6. klassetrin måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer opstille hypoteser, og efterfølgende ved at gætte og prøve efter medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer 19

21 Diameter og omkreds klassetrin Et stykke snor. Et stykke kridt eller noget andet der kan bruges til at tegne på gulvet med. Eleven markerer et punkt, hvorfra han/hun starter. Fra det punkt hopper eleven så langt han/hun kan og tegner herefter en cirkel med en diameter så stor som afstanden mellem startpunktet og der, hvor eleven landede efter hoppet. Eleven tegner herefter cirklens omkreds op med et stykke kridt eller noget andet, der kan bruges. Herefter sammenlignes forholdet mellem diameter og omkreds med andre i klassen. Denne sammenligning lægger naturligvis op til at snakke om, hvorfor (næsten) alle når frem til det samme forhold. Eleverne kan arbejde alene eller i grupper. Eleverne kan modtage mere eller mindre hjælp til at beregne forholdet mellem diameter og omkreds. Læreren kan, afhængigt af elevernes niveau, vurdere, hvor meget der efterfølgende skal arbejdes med den generelle sammenhæng mellem diameter og omkreds. Flere lignende aktiviteter kan findes på: Efter 3. klassetrin arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre Efter 6. klassetrin måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer opstille hypoteser, og efterfølgende ved at gætte og prøve efter medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer 20

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Krop og Hoved. Matematik MELLEMTRIN

Krop og Hoved. Matematik MELLEMTRIN => Krop og Hoved Matematik + MELLEMTRIN Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3.

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. Den tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1.klasse

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN 1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

Geometri og måling. Matematik 7.-9. klasse

Geometri og måling. Matematik 7.-9. klasse Geometri og måling Matematik 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Undervisningsplan matematik (Peter Skjoldborg)

Undervisningsplan matematik (Peter Skjoldborg) Undervisningsplan matematik (Peter Skjoldborg) Der undervises i matematik på alle klassetrin (1.-9. klasse) De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:!!!! Formål Formålet med undervisningen i matematik

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3 Den lille hjælper Positionssystem...3 Positive tal...3 Negative tal...3 Hele tal...3 Potenstal...3 Kvadrattal...3 Parentes...4 Parentesregler...4 Primtal...4 Addition (lægge sammen) også med decimaltal...4

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

2 Brøker, decimaltal og procent

2 Brøker, decimaltal og procent 2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed,

Læs mere

Regnestrategier. Matematik 7.-9. klasse

Regnestrategier. Matematik 7.-9. klasse Regnestrategier Matematik 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Ligninger og brøker. Matematik 7.-9. klasse

Ligninger og brøker. Matematik 7.-9. klasse Ligninger og brøker Matematik 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen.

Basisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen. Basisblokke addition bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen. Basisblokke - decimaltal bunker osv. Det kan desuden vise decimaler og dermed give eleven visuel støtte

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 1.-6. klassetrin. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 1.-6. klassetrin. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Matematik på 1.-6. klassetrin Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund

Læs mere

Tal om tal. Et inspirationshæfte til tidlig talindlæring

Tal om tal. Et inspirationshæfte til tidlig talindlæring Tal om tal Et inspirationshæfte til tidlig talindlæring Tal om tal Et inspirationshæfte til tidlig talindlæring. Dette hæfte giver inspiration til arbejdet med børns kendskab til tal i hjemmet, i børnehaven

Læs mere

Lege egnet til matematikundervisningen på mellemtrinet

Lege egnet til matematikundervisningen på mellemtrinet Lege egnet til matematikundervisningen på mellemtrinet Indholdsfortegnelse Tabel-stafet... 2 Gange-træning / Gang med terning på taltavlen... 2 10 gode venner... 3 Brøker på taltavlen... 4 Ur-leg på urbanen...

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13 Fagårsplan 2010/2011 Matematik 6.A. B side 1 af 8 Brian Sørensen (BS) Kongeskær SkoleNord 32 33 Cirklen 34 35 eleverne tager manglende prøver eleverne og læreren sætter mål for årets arbejde i matematik

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Årsplan 1. klasse Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Bageriet Loppearabere marked ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 5. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Lærervejledning - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Klassetrin/niveau: 4.-6. klasse/ mellemtrinet. Opgaverne kan dog med fordel anvendes i indskolingen og udskolingen. Introduktion: Google

Læs mere

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Programmet henvender sig til elever i indskoling. Det kan også benyttes af børn på højere klassetrin, som har behov for at få genopfrisket det grundlæggende i matematikken.

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014 Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Sproglig bevidsthed i matematik undervisningen Sum er noget bierne gør, når de flyver i haven Negativ

Læs mere

Grundlæggende færdigheder

Grundlæggende færdigheder Regnetest A: Grundlæggende færdigheder Træn og Test Niveau: 7. klasse Uden brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

Den lille hjælper. Krogårdskolen. Hvordan løses matematik? Indskoling 0. 3. klasse, mellemtrin 4. 6. klasse og udskoling 7. 9.

Den lille hjælper. Krogårdskolen. Hvordan løses matematik? Indskoling 0. 3. klasse, mellemtrin 4. 6. klasse og udskoling 7. 9. Den lille hjælper Krogårdskolen Indskoling 0. 3. klasse, mellemtrin 4. 6. klasse og udskoling 7. 9. klasse Hvordan løses matematik? Positionssystem... 4 Positive tal... 4 Negative tal... 4 Hele tal...

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Bevægelse og læring kroppen i undervisningen

Bevægelse og læring kroppen i undervisningen Bevægelse og læring kroppen i undervisningen - Nedenstående øvelser har den fordel, at de kan anvendes på alle alderstrin og alle fag. - Øvelserne er udformet, så de kan indgå i den daglige undervisning

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner.

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner. 1 En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner. af Ulrich Christiansen, sem.lekt. KDAS. Den traditionelle tallinjemodel, hvor tallene svarer til punkter langs tallinjen, dækker fornuftigt (R,

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige aktiviteter igennem skoleforløbet på Gribskov Skole fra hold 1 til hold 4. På Gribskov Skole skal børnene

Læs mere

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Bestil venligst på www.forlagetdelta.dk. Enhver mangfoldiggørelse af dette hæfte er forbudt.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Bestil venligst på www.forlagetdelta.dk. Enhver mangfoldiggørelse af dette hæfte er forbudt. Bestil venligst på www.forlagetdelta.dk Enhver mangfoldiggørelse af dette hæfte er forbudt. Forord REMA 3b er en del af forlagets REMA - serie, som nu er fuldt udbygget til 10. kl. I REMA 3b anvendes tallene

Læs mere