Motion i klassen. - et projekt i Faglighed for Alle. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motion i klassen. - et projekt i Faglighed for Alle. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen"

Transkript

1 Motion i klassen - et projekt i Faglighed for Alle KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

2 Forord I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlige identitet. Da det samtidig er en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever høj motivation ved læring gennem bevægelse, er der god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige undervisning. Det er baggrunden for, at Københavns Kommune har igangsat flere initiativer, der har til formål at styrke idræt og bevægelse i de københavnske skoler. er en del af kommunens motionsstrategi København - En by i bevægelse. skal give lærerne inspiration til at integrere idræt, krop og bevægelse som en fast del af skolens hverdag og den daglige undervisning. Samtidig indgår Sunde Børn som en del af skoleplanen Faglighed for Alle. Her er der særligt fokus på den betydning, som krop, bevægelse og fysisk aktivitet har for børns læring ud fra devisen: Sunde og glade børn lærer bedre. Ud over en styrkelse af idrætsundervisningen indeholder Faglighed for Alle også initiativer til udbredelse den kropslige dimension til andre fag (Motion i Klassen). Derfor har Sundhedsforvaltningen, Folkesundhed København og Børne- og Ungdomsforvaltningen, Center for Børn og Unge, indledt et samarbejde om at udvikle et inspirationsmateriale, der skal komme med konkrete anvisninger på og give ny inspiration til, hvordan lærerne i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og historie kan inddrage bevægelse og fysisk aktivitet som et element i den faglige undervisning. Vi håber, at vi med denne mappe kan give den enkelte lærer og det enkelte lærerteam en håndsrækning til at inddrage bevægelse og fysisk aktivitet til glæde og gavn for børn og unge. Med venlig hilsen Christine Brochdorf Direktør Børne- og Ungdomsforvaltningen Jette Jul Bruun Folkesundhedschef - Folkesundhed i København Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1

3 Indhold Om denne mappe 5 Mappens opbygning 6 De udvalgte fag 6 Definition af ordet bevægelse 6 7 Billeder 7 Tak til 7 Litteraturliste 7 Artikler 8 Links 8 Matematik 9 Kæmpeterninger 10 Taltæppe 11 Fluesmækkerleg 12 Vinkel vandring 13 Vinkel-bane 14 Papirkugler og talsystemet 15 Matematik dart 16 Kroppens mål 17 Find din rigtige plads 18 Areal- og rumregning 19 Diameter og omkreds 20 Geometriske figurer 21 Vendespil 22 Find en geometrisk figur 23 Opmåling og tegning 24 Matematik twister 25 Matematik bowling 26 Brøkdomino 27 Matematik og træer 28 Regnekrig 29 Jeopardy 30 Stratego 31 Matematikgolf 32 Tre på stribe 33 2

4 Matematik og idræt 34 Min krop og dens præstationer 35 Arbejde og puls 36 Boldspil og statistik 37 Energi og bevægelse 38 Dansk 39 Følebogstaver 40 Kæmpe tastatur 41 Ordkaos 42 Ord-dart 43 Gæt og grimasser 44 Skriv med kroppen 45 Skriv på ryggen eller med fingeren 46 Ordspillet 47 Fluesmækkerleg 48 Jeopardy 49 Løbelæse 50 Kæmpeterninger 51 Vendespil 52 Hvad kan jeg lide at lege 53 Tre på stribe 54 Bogstavkrig 55 Ord-domino 56 Danskgolf 57 Aktiviteter i skoven 58 Bogstavbowling 59 Engelsk og tysk 60 Kæmpeterninger 61 Bogstavkrig 62 Kæmpe tastatur 63 Ordkaos 64 Ord-dart 65 Gæt og grimasser 66 Robotleg 67 Gæt et udsagnsord 68 Vendespil 69 Jeopardy 70 Teatersport 71 Aktivitetshistorier 72 Tre på stribe 73 Sproggolf 74 3

5 Historie 75 Dramatisering af historien 76 Tidstæpper 77 Vendespil 78 Middelalderlege 79 Historiske idrætsgrene 80 Aktiviteter i skoven 81 Krop og bevægelse i tværfaglige sammenhænge 82 Indledning 83 Temauge Action og bevægelse 84 Temauge: Kroppen, sanserne, motion og mad 85 Temauge: Brug din krop 86 Temauge: Sund mad og idræt 87 4

6 OM DENNE MAPPE 5

7 Mappens opbygning Mappen er inddelt i fagene matematik, dansk, engelsk, tysk og historie. Desuden gives der nogle generelle ideer til, hvordan krop og bevægelse kan indgå i nogle tværfaglige sammenhænge (temauger eller dage). Mange af forslagene til aktiviteter går igen for de forskellige fag, idet der er store fælles træk ved eksempelvis sprogfagene. Til fagene matematik, dansk, engelsk og tysk og historie er hver undervisningsaktivitet inddelt i op til 7 afsnit med hver sin overskrift. Indholdet af disse afsnit vil nedenstående blive beskrevet ganske kort: Klassetrin/niveau : her beskrives et bud på, hvilke klassetrin den enkelte aktivitet passer til. Inddelingerne i klassetrin følger de angivne i Fælles Mål (Undervisningsministeriet). Hvis en aktivitet, i eksempelvis dansk, er vurderet til at passe til både 1, 2, 3, 4 og 5 klassetrin, er dette blot skrevet som klassetrin grundet inddelinger angivet i Fælles Mål (Undervisningsministeriet). Dette eksempel gælder også de nævnte andre fag. En skarp opdeling modsvarer naturligvis ikke den glidende overgang, der er i den enkelte elevs læring, og den enkelte lærer må derfor også vurdere, om aktiviteten kan bruges på andre klassetrin end de angivne. : her beskrives hvilke materialer, der skal bruges for at kunne gennemføre aktiviteten. : her forklares, hvordan aktiviteten i praksis kan gennemføres. : her forklares, hvilke muligheder der er for at variere aktiviteten eller for at tilpasse aktiviteten til den enkelte elevs/klasses niveau. De forslag der gives, er ikke skrevet i nogen bestemt orden eller struktur, så det første punkt repræsenterer ikke en mindre progression end det sidste punkt. Hvert punkt kan dermed anvendes selvstændigt i forhold til de resterende punkter. : Her beskrives, hvilke trinmål fra Fælles Mål (Undervisningsministeriet 2005) den enkelte aktivitet potentielt kan leve op til. Dette vil dog ofte være afhængigt af, i hvilken udstrækning aktiviteten udføres, og om den enkelte lærer vælger at benytte sig af de ideer til videre arbejde, der er givet under afsnittet variation og progression. For hver enkelt aktivitet er der kun nævnt de mest relevante trinmål, og da trinmålene er brede i deres definition af, hvilke kundskaber og færdigheder eleverne skal opnå, vil den enkelte aktivitet ofte kunne tilfredsstille flere trinmål end nævnt. De udvalgte fag Udvælgelsen af fag i denne mappe er sket ud fra forskellige præmisser. Vi har ønsket at samle og udvikle ideer til fag, der repræsenterer mange lektioner i folkeskolen samt til fag med et stort potentiale for at anvende bevægelse i undervisningen. Yderligere har vi ønsket at samle og udvikle ideer til fag, hvor bevægelse ikke i forvejen indgår som et naturligt element i undervisningen. Bevægelse vil naturligt kunne indgå i mange andre fag, der ikke beskrives i denne mappe, og det er vores håb, at ideerne i denne mappe også vil kunne give inspiration til dette. Definition af ordet bevægelse Når vi i denne mappe bruger ordet bevægelse, skal det forstås meget bredt. Vi forstår bevægelse, som alle aktiviteter hvor eleverne kommer op fra deres stol, og det er derfor ikke et krav til en aktivitet, at eleverne skal bevæge sig med høj intensitet, eller at der er en direkte sammenhæng mellem bevægelsen og den læring, der forgår. Det vil dog alligevel være tilfældet for flere af aktiviteterne. 6

8 Med denne mappe følger materialer til anvendelse i nogle af aktiviteterne. Der medfølger ikke alle nødvendige materialer til alle aktiviteter, hvilket dels skyldes begrænsede økonomiske midler, samt det faktum at den enkelte lærer i mange tilfælde vil være den bedste til selv at udvikle materialerne under hensyn til elevernes forskellige forudsætninger. Endelig vil der også ved nogle af aktiviteterne være et pædagogisk perspektiv i at lade eleverne selv være med til fremstillingen. Bagerst i denne mappe findes en oversigt over hvilke materialer, der følger med. Billeder Vi har så vidt muligt forsøgt at illustrere beskrivelser af aktiviteterne ved hjælp af billeder. Der er ikke billeder knyttet til alle beskrivelser, og nogle billeder fremtræder på flere beskrivelser, da de illustrerer en aktivitet, som med få modifikationer kan anvendes inden for flere fag. Billederne i denne mappe er anvendt med tilladelse fra Bispebjerg Skole, Hillerødgades Skole, DIA Privatskole, Bellahøj Skole samt Nymarksskolen. Tak til Dette projekt har modtaget hjælp og inspiration fra mange mennesker, og vi vil derfor gerne sige tak til: Dhurata Emini, Mikkel Kibsgaard og Gunver Kristensen fra Frederikssundsvejens Skole, Niels Dalsgaard fra Rådmandsgade Skole, Marie Gjerløv fra Bispebjerg Skole, Morten Jon Jensen og Morten Østergaard fra Bellahøj Skole, Jacob Nøhr Schubart fra Gulbergskolen, Marika Jensen og Vivi Moustgaard fra Hillerødgades Skole, Ahmed Macine fra DIA Privatskole, Morten Kromann Nielsen fra CVU-Lillebælt, Lene Terp fra CVU-Sønderjylland, Helle Rodenberg fra Center for Undervisningsmidler, Maja Løvstrup fra Dansk Skole Idræt, Kristian Mondrup fra CVU-region Syddanmark, Nina Nielsen fra Gladsaxe kommune, Sidsel Raskmark fra Aktiv rundt i Danmark, Gitte Vedel, Susanne Larsen Fisker, Charlotte Falck Schmidt og Anne Rudbæk fra Nymarksskolen, og sidst Christine Myhre, Thomas Behrens, Kim Paulsen og Nynne Jørgensen. Med venlig hilsen Forfatterne Lars Hansen og Lars Theilgaard December 2007 Litteraturliste Armstrong, Thomas. Mange intelligenser i klasseværelset, Adlandia 1998 Dunn, Rita. Artikelsamling om læringsstile, Dafolo forlag, 2003 Bostrøm, Lena. Fra undervisning til læring læringsstile i praksis, Dafolo forlag, 2000 Arnold, Ellen. De mange intelligenser en redskabsbog, Dafolo forlag, 2001 Couppe H, Brandt K, Kaas M, Kaas T og Larsen K. Helle for nye veje til læsning, folkeskolens musiklærerforening, 2003 Bertelsen K, Hessellund H og Kuhlmann A. Rollespil en håndbog, Teaterforlaget Drama, 1988 Couppe, Helle. Bogstaver musik og bevægelse læsning på et musisk-kreativt grundlag, folkeskolens musiklærerforening, 1992 Hansen, Hilde (projektleder på hæftet). Aktiv rundt i Danmark - inspirationshæfte klasse, CVU Sønderjylland 7

9 Bostrøm, Lena. At lære på den bedste måde, SIS akademi, 2004 Nielsen, Jens Bo. Menneskets motoriske funktioner, Institut for Idræt, Københavns Universitet Berk, Laura. Child Development, Illinois State University Petersen, Bente Klarlund og Bengt Saltin. Børn og Unge Fysisk aktivitet, fitness og sundhed, København, Sundhedsstyrelsen, 2005 Stelter, Reinhard. Med kroppen i centrum, Dansk psykologisk forlag, 1999 Jensen, Ella. Materiale til forskellige læringsstile - skabeloner, Dafolo Jensen, Ella. Materiale til forskellige læringsstile - geometriske former, Dafolo Jensen, Lene Skovbo. Materiale til forskellige læringsstile - Ordklasser, Dafolo Madsen, Janus. Summa Summarum 20 matematikværksteder til indskolingen, Gonge Danmark Schmidt M, Aggeboe E og Østergaard A. Kom godt i gang med læringsstile, Dafolo forlag, 2003 Madsen, J. og Bostrøm L. Format 1. klasse, Alinea Egmont Maktabi, K. og Vilstrup, T. Den Indre Helt, 4aarstider forlag, 2006 Artikler Hvordan hænger bevægelse og læring sammen, Folkeskolen, oktober, 2005 Mere krop i skolen, Folkeskolen, oktober, 2005 Moser, Thomas og Mia Herskind, I begyndelsen er bevægelsen, LLD, oktober, 2004 Links

10 MATEMATIK 9

11 Kæmpeterninger klassetrin Et antal papkasser der forstærkes med kraftig tape, og som eventuelt males. Papkasserne laves efterfølgende til kæmpeterninger ved at skrive forskellige tal på dem. På tilsvarende vis laves terninger med regnetegnene (+, -, x, /). Eleverne kan arbejde individuelt, i makkerpar eller i små grupper. En elev kaster 2 gange med en kæmpeterning med tal på, mens en anden elev kaster med terningen med regnetegnene. Derved får eleverne måske tallene 14 og 13 ud sammen med funktionen +. Dette regnestykke skal nu regnes og skrives, før der må kastes igen. Tal og funktioner på terningerne kan varieres, eksempelvis kan der på terningen med regnetegn også skrives potenstegn og parenteser. Eleverne kan arbejde med hinanden eller konkurrere, ved at se hvem der regner flest regnestykker på en given tid. Det kan aftales, at eleven skal forsætte indtil alle seks sider på terningen har været anvendt. Efter 3. klasse kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division Efter 6. klasse kende til de hele tal, decimaltal og brøker benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter 10

12 Taltæppe klassetrin En voksdug på cirka 1,5 X 2 meter, men gerne større, hvor tallene 10 til 100 påskrives med sprittuds eller lignende, således at første kolonne indeholder tallene 1,11,21,31 osv., mens anden kolonne indeholder tallene 2,12,22 osv. Eleverne skal regne ved at gå/hoppe fra tal til tal på et kæmpe taltæppe. Eleverne giver i par eller små grupper hinanden udfordringer, eksempelvis kan den ene elev sige til den anden: du skal regne følgende , hvorefter eleven på tæppet skal gå/hoppe regnestykket eller bare gå til det rigtige tal, hvis han/ hun kan regne det i hovedet. Den anden elev eller resten af gruppen observerer om eleven på tæppet går rigtigt. Det kan være en fordel, hvis taltæppet ligeledes udstyres med regnetegnene(+, -, x, /). I de mindre klasser kan det være en fordel, hvis læreren giver eleverne et stykke papir med de regneopgaver, de skal lave. Hop et regnestykke på tid. Labyrint : Eleven får at vide: du skal starte på 17 og slutte på 89, og du skal bruge præcist 5 hop til at komme derhen, og du skal bruge addition (plus) 3 gange, subtraktion (minus) 1 gang og multiplikation (gange) 1 gang. Eleven starter således på tallet 17 og må først tage et skridt/hop, når han/hun har sagt, hvad det første skridt består af, eksempelvis : jeg vil plusse 12, så jeg kommer hen til 29. Næste skridt kunne være jeg vil gange med 3, så jeg kommer hen til 87 osv. Hop tabeller (kan også gøres på tid eller imod anden elev som bruger et andet tæppe). Eleverne kan gå/hoppe hemmelige talrækker, som en anden elev eller lille gruppe skal gætte, eksempelvis en elev der hopper tallene 1,2,3,5,8,13, hvorefter de andre i gruppen skal gætte det næste tal i rækken). Taltæppet kan bruges til simpel multiplikation og division, eks : 7 x 6 eller 20/5. Hvis eleven ikke kan regne resultatet i hovedet, er der med taltæppet mulighed for at gå sig frem til løsningen. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division 11

13 Fluesmækkerleg klassetrin 2 4 fluesmækkere. En liste med forskellige regnestykker enten lavet af læreren eller af børnene selv. 2 4 elever får hver en fluesmækker. På en tavle eller planche på væggen skrives nogle tal, fx En anden elev får udleveret en liste med regnestykkerne. Opgaven læses op, fx 3 + 4, og eleverne med fluesmækkerne skal nu løbe hen til tavlen/væggen og se, hvem der først rammer det rigtige resultat. Øvelsen kan varieres i det uendelige med forskellige tal, regnearter, procent, geometriske figurer, større end, mindre end, osv. Kun fantasien sætter grænsen. Bevægelsesmønsteret kan ændres, så eleverne skal kravle hinke, hoppe, osv. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølge, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division 12

14 Vinkel vandring klassetrin En voksdug hvorpå der tegnes en stor cirkel med tilhørende grader (0, 45, 90, 180 og 360). Eleven skal finde og gå forskellige vinkler på en kæmpe cirkel/vinkelmåler. Eleven stiller sig enten ved 0 grader ude i cirklen eller inde i midten af cirklen. Hvis eleven stiller sig på cirklen, kan en anden elev eksempelvis sige du skal gå 200 grader, hvorefter eleven forsøger at regne ud, hvor 200 grader er og derefter går langs cirklen hen til 200 grader. Hvis eleven i stedet stiller sig i midten af cirklen fra starten, kan en anden elev sige du skal dreje dig 200 grader og gå 5 skridt ud. Det kan være en fordel, hvis vinkeltæppet bruges til en indledende snak om, hvad vinkler er, og hvordan grader er opfundet. Eleverne kan eksempelvis let forholde sig til, at en cirkel inddeles i 4 stykker, mens det er noget sværere at forstå, hvorfor den inddeles i 360. I den forbindelse kan det være en fordel, hvis man til at starte med har en cirkel uden inddelinger, så eleverne kan følge med i, hvordan en cirkel kan inddeles i eksempelvis 2, 4, 8 eller 360 stykker. Afhængig af aldersgruppen kan cirklen således inddeles i x-antal stykker af læreren. Desuden kan det være en fordel, særligt for de mindre elever, at læreren 1-2 steder på cirklen markerer størrelsen på 1 grad, så eleverne får et indtryk af, hvor lidt en grad er. Eksempelvis kan afstanden fra 0 grader til 1 grad markeres. Eleverne kan selv styre sværhedsgraden af opgaverne de stiller til hinanden, men til at starte med kan det være en fordel, hvis læreren stiller bundne opgaver med passende sværhedsgrad. Opgaver kan stilles som regnestykker du skal gå grader på vinkeltæppet. Når eleverne har forstået princippet, kan opgaverne gå ud over de 360 grader. Eksempelvis kan en opgave således hedde du skal gå 720 grader på vinkeltæppet. Efter 6. klassetrin kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet 13

15 Vinkel-bane klassetrin Papir og blyant. Muligvis vinkelmåler til de mindre klasser. I lokalet opstilles en bane bestående af forskellige forhindringer (kegler, stole, borde eller andet). Eleverne skal nu i makkerpar dirigerer hinanden fra et fiktivt punkt A til et fiktivt punkt B uden om forhindringerne på denne bane. Dette gøres ved, at den ene elev i makkerparret laver en rutebeskrivelse til en anden elev, der skal bruge den til at orientere sig efter. På denne rutebeskrivelse kan der eksempelvis stå følgende: gå 3 skridt frem, drej 45 grader til højre, gå 2 skridt frem, drej 180 grader til venstre, bak 4 skridt osv.. Eleven der orienterer sig efter anvisningerne, skal således forsøge at orientere sig fra A til B, men skal selvfølgelig ikke kende punktet B på banen. Aktiviteten kan laves som konkurrence mellem par (ved at tage tid og se på hvor præcist makkeren rammer punkt B ). Eleverne kan få lov at bruge eller ikke bruge vinkelmåler til at orientere sig efter. I de mindre klasser kan eleverne udstyres med en lang pind eller andet brugbart, som de kan lægge foran sig som støttelinje, når de skal måle en vinkel op på banen. Efter 6. klassetrin kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet 14

16 Papirkugler og talsystemet klassetrin En tyk notesblok af små forskelligfarvede stykker papir, der let kan rives fra hinanden (kan anskaffes billigt i supermarkeder). Der skal formodentligt bruges ca. 500 stykker papir i alt (alternativt kan der i stedet anvendes almindelige kuber i 3 forskellige farver). De små stykker papir formes til små papirkugler sammen med eleverne laminerede stykker papir hvorpå der står regnestykker af forskellig sværhedsgrad. Bagpå regnestykkerne kan resultaterne stå med meget lille skrift, så eleverne kan kontrollere, om de har regnet rigtigt. Alle de små papirkugler og laminerede regnestykker spredes ud på gulvet i lokalet. Eleverne kan nu gå fra regnestykke til regnestykke, og bruge papirkuglerne på gulvet til at regne med. Læreren beslutter eksempelvis, at de røde papirkugler repræsenterer enere, de gule kugler tiere og de blå kugler hundreder. Afhængigt af elevernes niveau kan det være en fordel at starte aktiviteten med at regne et par regnestykker sammen med eleverne, så de kan se, hvordan papirkuglerne skal anvendes og dermed også introduceres til titalssystemet på en konkret måde. Sværhedsgraden af regnestykkerne. Regnetegn i opgaverne (plus, minus, gange, dividere). Der kan arbejdes på tid (hvor mange kan du regne på x-antal minutter). Der kan konkurreres mod en anden elev, eller gruppe mod gruppe, eller måske endda klasse mod klasse. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division 15

17 Matematik dart klassetrin Bolde eller små sandposer til at kaste med. Træplade(r) med påmalede tal og regnetegn (+, -, x, /, potens, parentes o.a.). Eleverne udstyres med bolde og forsøger at ramme en plade af passende størrelse, cirka 1 x 1m. Pladen inddeles i forskellige afsnit (plus, gange, minus, dividere osv. og forskellige tal 0 til 9). Formålet er, at eleven med færrest mulige kast forsøger at nå et forudbestemt ciffer, eksempelvis 300. Hvis eleven med 3 bolde rammer 4, 9 og gangetegnet, kan han/hun danne regnestykket 4x9 = 36, og har dermed opnået 36 point. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det aftales, at tallene må adderes, eller det kan aftales, at der ingen point opnås i den omgang, hvorefter turen går videre. Regnetegnene på dartpladen kan varieres (plus, minus, gange, dividere, potens, kvadratrod, parentes osv. ). Tallene kan varieres (naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal). Der kan arbejdes/konkurreres på tid individuelt, i par eller grupper. Antallet af bolde der kastes med i hver runde kan øges/reduceres. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division Efter 6. klassetrin kende til de hele tal, decimaltal og brøker benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter Efter 9. klassetrin Kende de rationelle tal, samt udvidelsen til de reelle benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger 16

18 Kroppens mål klassetrin x-antal målebånd Eleverne måler hinandens kropsdele (arme, ben, ansigt, overarm, underarm, lår, underben, omkreds ved hofte osv.). Herefter arbejder eleverne med beregning og kategorisering af målingerne. Eleverne kan eksempelvis arbejde med: den totale længde på alle armene/benene i klassen større end/mindre end, procent, frekvens af forskellige længder på kropsdele gennemsnit af en kropsdels længde på klasseniveau eller for køn (drenge vs. piger) Forhold mellem arm og ben, overarm og underarm osv. sandsynligheden for at finde en bestemt længde af en kropsdel omregning af mål til meter, kilometer, millimeter osv. vægt som funktion af højde, benlængde, alder osv. højde som funktion af skostørrelse, armlængde osv. Der kan måles på forskellige kropsdele og opgavernes sværhedsgrad kan varieres. Efter 3. klassetrin kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre Efter 6. klassetrin kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Efter 9. klassetrin forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable kende og anvende procent begrebet kende funktionsbegrebet opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag 17

19 Find din rigtige plads klassetrin Et antal skotøjsæsker (eller andet brugbart) Laminerede papir påskrevet tallene -9 til 9 og regnetegnene (+, -, x, /, kvadratrod, potens og parentes). Tallene bør skrives som enkelt cifre, så eleven kan danne sine egne tal. På den måde kan eksempelvis tallet -51 dannes ved, at eleven trækker tallet -5 og tallet 1. Ligeledes skal der kun være et regnetegn på hvert papir. Eleverne kan arbejde enkeltvis eller i grupper. Læreren definerer en sum, hvorefter eleverne hurtigst muligt henter et tal/regnetegn fra en æske og går tilbage til et udgangspunkt. Eleven må ikke se ned i æsken når han/ hun tager et tal/regnetegn. Målet er, at eleven/gruppen hurtigst muligt skal finde de tal og regnetegn i kassen, som rigtigt sat sammen giver den definerede sum. Når eleven/gruppen har den rigtige rækkefølge af tal og regnetegn, stiller de sig på række/linie med hver deres del af regnestykket, så læreren kan se, at regnestykket er sat rigtigt op. Der må tages tal fra kassen indtil den ønskede sum kan konstrueres, dog kun et tal/regnetegn ad gangen og kun en elev ad gangen Hver gruppe bør have hver sin æske at tage tal/regnetegn fra. Sværhedsgraden kan justeres efter elevernes niveau, primært ved at tilføje eller fjerne regnetegn (addition, subtraktion osv.), men også ved at ændre på antallet af deltagere i gruppen eller størrelsen på den sum, der skal regnes frem til. Der kan arbejdes med naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal. Eleverne kan arbejde på tid, i konkurrence eller i helt eget tempo. Læreren kan bestemme, om alle de tal, der trækkes fra kassen, skal indgå i regnestykket. Eleverne kan selv definere en sum, som regnestykket skal give. Efter 3. klassetrin kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division Efter 6. klassetrin kende til de hele tal, decimaltal og brøker benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter 18

20 Areal- og rumregning klassetrin Papir (eller pap), saks, lineal (muligvis målebånd). Eleverne udstyres med forskellige måleenheder (kvadratmeter, kvadratdecimeter, kvadratcentimeter) i pap eller andet materiale. Opgaven kan være at måle gulvarealet i klassen, gangen, bordet eller andet. Eleven kan forsøge at måle det samme gulvareal med forskellige måleenheder. Sammenlign eventuelt om forskellige grupper når frem til forskellige resultater og hvorfor/hvorfor ikke? De støre elever kan opmåle arealer med former, der er sværere at opgøre, eksempelvis trekanter. Når forståelsen for beregning af areal er nået, kan eleverne forsøge at arbejde med opmåling af alle tre dimensioner i et givent rum (længde, bredde og højde). Dette kan tilsvarende gøres ved at udstyre eleverne med relevante enheder (kubikcentimeter, kubikdecimeter eller måske endda kubikmeter). Alternativt blot ved at give dem flade måleenheder (kvadratcentimer osv.) igen. Der kan også arbejdes med opmåling af skolens andre flader og rum udenfor klasseværelset. Opmåling af areal eller rum ved at benytte sig af kropslige enheder (fod, tomme og eventuelt arm). I forlængelse heraf kan der arbejdes med, hvorfor det er smart at holde sig til standardenheder. Eleverne kan få til opgave at finde former eller figurer i klassen med bestemte mål. Eksempelvis kan en opgave hedde: Du skal finde 3 flader i klassen med arealerne 25 cm2, 45 cm2 og 90 cm2 + 2 former med rumfangene 100 cm2 og 240 cm3. Efter 3. klassetrin arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre Efter 6. klassetrin måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer opstille hypoteser, og efterfølgende ved at gætte og prøve efter medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer 19

21 Diameter og omkreds klassetrin Et stykke snor. Et stykke kridt eller noget andet der kan bruges til at tegne på gulvet med. Eleven markerer et punkt, hvorfra han/hun starter. Fra det punkt hopper eleven så langt han/hun kan og tegner herefter en cirkel med en diameter så stor som afstanden mellem startpunktet og der, hvor eleven landede efter hoppet. Eleven tegner herefter cirklens omkreds op med et stykke kridt eller noget andet, der kan bruges. Herefter sammenlignes forholdet mellem diameter og omkreds med andre i klassen. Denne sammenligning lægger naturligvis op til at snakke om, hvorfor (næsten) alle når frem til det samme forhold. Eleverne kan arbejde alene eller i grupper. Eleverne kan modtage mere eller mindre hjælp til at beregne forholdet mellem diameter og omkreds. Læreren kan, afhængigt af elevernes niveau, vurdere, hvor meget der efterfølgende skal arbejdes med den generelle sammenhæng mellem diameter og omkreds. Flere lignende aktiviteter kan findes på: Efter 3. klassetrin arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre Efter 6. klassetrin måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer opstille hypoteser, og efterfølgende ved at gætte og prøve efter medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer 20

Forord. Med venlig hilsen. Folkesundhedschef - Folkesundhed i København. Side

Forord. Med venlig hilsen. Folkesundhedschef - Folkesundhed i København. Side Forord I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlige identitet. Da det samtidig

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Krop og Hoved. Matematik MELLEMTRIN

Krop og Hoved. Matematik MELLEMTRIN => Krop og Hoved Matematik + MELLEMTRIN Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser

Læs mere

Krop og Hoved. Matematik INDSKOLING

Krop og Hoved. Matematik INDSKOLING => Krop og Hoved Matematik + INDSKOLING Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Fagplan for matematik

Fagplan for matematik Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin: MATEMATIK Basismål i matematik på 1. klassetrin: at kunne indgå i samtale om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik at kunne afkode og anvende tal og regnetegn og forbinde dem

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Statistik og sandsynlighed

Statistik og sandsynlighed Navn: Nr.: Klasse: Prøvedato: mat3 Noter: Kompetencemål efter 3. klassetrin Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal Tal og algebra Tal Titalssystem Decimaltal, brøker og procent Negative

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer. Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Matematik - Årsplan for 6.b

Matematik - Årsplan for 6.b Matematik - Årsplan for 6.b 2013-2014 Kolorit for 6. klasse består af en grundbog, en rød og en grøn arbejdsbog. Grundbogen er inddelt i 4 forskellige arbejdsformer: Fællessider, gruppesider, alenesider

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Statistik og sandsynlighed

Statistik og sandsynlighed Navn: Nr.: Klasse: Prøvedato: mat Noter: Kompetencemål efter 6. klassetrin Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Tal og algebra Tal Titalssystem Decimaltal, brøker

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole Klasse / hold: 4. klasse Skoleår / periode: 2015/2016 Team / lærere: Grethe Søgaard Der arbejdes ud fra Fælles mål efter 6. klasse. http://uvm.dk/uddannelserog-dagtilbud/folkeskolen/faelles-maal

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 2. kl. matematik Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.

Læs mere

Historien bliver til virkelighed

Historien bliver til virkelighed Historien bliver til virkelighed Eleverne går sammen to og to og skriver en lille historie på max. 10 linjer. Der skal indgå en række udsagnsord, som læreren evt. skriver på tavlen. Når eleverne har skrevet

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN 1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til

Læs mere

Årsplan Matematik 5.klasse

Årsplan Matematik 5.klasse Årsplan Matematik 5.klasse Emne Periode Mål Relation til fælles mål Arbejdsform Materialer Evaluering Evaluering Rette forståelses fejl Evaluering prøve MAT 4 MAT 4 Geometri Arbejde med Excel regneark

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed

Læs mere

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3.

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. Den tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1.klasse

Læs mere

Idékatalog til fordybelsesuge om fysisk aktivitet på Space-skolerne

Idékatalog til fordybelsesuge om fysisk aktivitet på Space-skolerne Idékatalog til fordybelsesuge om fysisk aktivitet på Space-skolerne 4. marts 2010 1 Introduktion Motoriske færdigheder har betydning for børn og unges selvværd, status og sociale udvikling. Undersøgelser

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 At vurdere længder og afstande ud fra egen størrelse. At finde frem til en fælles længdeenhed At lære om metersystemet At kende længdemålet 1m At kende længdemålet

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde

Læs mere

Årsplan 5. Årgang

Årsplan 5. Årgang Årsplan 5. Årgang 2016-2017 Materialer til 5.årgang: - Matematrix grundbog 5.kl - Matematrix arbejdsbog 5.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 5.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årets overordnede mål inddelt i kategorier Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser 17-09-2010 side 1 Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser Fredag d. 17. september kl. 11.15-12.15 Næsbylund Kro, Odense Mette Hjelmborg 17-09-2010 side 2 Plan Hvad er matematik i stort format?

Læs mere

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 (Fælles mål faghæfte 12 matematik 1.udgave, 1.oplag 2003 ) Indhold 1. Indledning 2. Formål for faget matematik 3. Fælles mål 4. Læreplan 5.

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

Årsplan for 2. klasse i matematik

Årsplan for 2. klasse i matematik Årsplan for 2. klasse i matematik Grundbog og hjælpemidler: Alle elever får udleveret en bog Sigma i 2. klasse bog A. Denne bog skulle vi være færdig med omkring slutningen af året, hvorefter eleverne

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK! 2014-15 2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere

Læs mere

Decimaltal, brøker og procent Negative tal Potens, rødder og pi Reelle og irrationale tal

Decimaltal, brøker og procent Negative tal Potens, rødder og pi Reelle og irrationale tal Navn: Nr.: Klasse: Prøvedato: mat7 Noter: Kompetencemål efter 9. klassetrin Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser Tal og algebra Tal Titalssystem Decimaltal, brøker

Læs mere

Krop og Hoved. Matematik UDSKOLING

Krop og Hoved. Matematik UDSKOLING => Krop og Hoved Matematik + UDSKOLING Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser

Læs mere

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK! Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 3. klasse Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 3A & 3B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden de stillesiddende

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere