Evaluering af udviklingsprojektet Sang og bevægelse som en del af den længere og mere varierede skoledag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af udviklingsprojektet Sang og bevægelse som en del af den længere og mere varierede skoledag"

Transkript

1 Evaluering af udviklingsprojektet Sang og bevægelse som en del af den længere og mere varierede skoledag Kommune: Herning Kommune (projektholder), Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune Involverede skoler i projektet: Den Jyske Sangskole (projektleder), Vorgod-Barde Skole, Vildbjerg Skole, Ikast Vestre Skole, Isenvad Skole. Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Projektleder Heidi Kudahl, Den Jyske Sangskole Tegning Maja 2. klasse Se filmen om projektet på: https://www.youtube.com/watch?v=f9dvbl0bffy&feature=youtu.be I foråret 2014 gennemfører 34 kommuner og 75 skoler en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede skoledage. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bistår skolerne og kommunerne i dette arbejde ved at styrke sammenhængen mellem mål og indsatser i de enkelte projekter, samt ved at støtte skolerne og kommunerne i den afsluttende evaluering. I dette hæfte præsenterer EVA en skabelon, som de deltagende skoler og kommuner skal anvende til at samle op på erfaringerne fra de enkelte projekter. Skabelonen består af 4 dele: - i 1. del beskrives de aktiviteter, som er gennemført i projektperioden - i 2. del beskrives de resultater, der er opnået i projektperioden samt årsagerne hertil 1

2 - i 3. del videregives gode råd til andre skoler, som vil arbejde med lignende projekter - i 4. del redegøres for de data, der har været anvendt i evalueringen Når I udarbejder denne afsluttende evaluering, er det vigtigt, at I er konkrete i jeres beskrivelser. Brug meget gerne eksempler, så andre kommuner/skoler kan få indsigt i jeres arbejde. Evalueringsrapporterne fra de enkelte projekter vil efterfølgende blive offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside som inspiration til andre skoler og kommuner. Denne skabelon skal udfyldes for de projekter, som Undervisningsministeriet har givet midler til. Den udfyldte skabelon skal senest d. 16. maj sendes til EVA, som på baggrund af evalueringerne af de enkelte projekter vil udarbejde en tværgående analyse, der videreformidler erfaringerne fra projekterne. God arbejdslyst. Danmarks Evalueringsinstitut 2

3 1. Gennemførte aktiviteter Sang og bevægelse som en del af den længere og mere varierede skoledag. Tegning Alberte 2. klasse 1. a Beskriv de aktiviteter, I har gennemført Forberedelse 1. Fastlæggelse af fælles faglige mål; musikalske, personlige og sociale i en fælles proces mellem skolernes musiklærere og projektlederen. Målene er: Faglige mål Eleverne skal kunne genkende og vise: puls som forskelligt fra rytme Eleverne skal kunne genkende og vise: høje og dybe toner Elevernes skal kunne genkende og vise: piano, mezzoforte og forte Sociale mål Eleverne skal opnå større erkendelse af eget læringspotentiale (øget selvtillid) ( når vi øver os, bliver vi bedre ) Eleverne skal forbedre deres evne og lyst til at samarbejde i klassen (kendetegn: gensidig hjælp uden voksen organisering, parathed og ansvarstagen) Vi er tillige opmærksomme på: Øget fokus og koncentration også ud over sang og bevægelsesundervisningen (vurdering fra elevernes egne musiklærere samt klasselærere) 3

4 2. Etablering af mini-teams (skolens egen musiklærer + juniorkonsulent fra DJS) som en del af den fælles forberedelse 3. Udarbejdelse af fælles undervisningsmateriale; repertoire, struktur for timen og piktogrammer (opstillinger i klassen). Faste pladser: Eleverne har en fast opstilling i rummet (uden stole), som de kender og vender tilbage til. Vi har sang og bevægelse hver dag i 40 dage fra kl når en fra 1. klasse kommer skal vi op i 1. klasse. 1. klasse står i en rund krans. Vi står 1. klassse 2. klasse for vi holder nemlig sang og bevægelse sammen med 1. klasse Kathrine 2. klasse Piktogrammer: Laminerede A3 ark med hhv. en og tre cirkler, en hestesko og opstilling spredt over gulvet i par. De første gange eleverne ser piktogrammerne, gætter de, hvad de betyder, og bevæger sig fra opstilling A B, mens læreren f.eks. tæller til 8. Eleverne hjælper hinanden med at komme på plads opgaven er først løst, når alle har en plads, og opstillingen er jævn og pæn. Gentages flere gange i de første lektioner, derefter er piktogrammerne en del af klasseledelsen, medhenblik på hurtige overgange og skift tælletiden sættes gradvist ned. Solo/tutti: Indstuderingsform hvor én synger for, og alle gentager Stumsang: Eleverne gør bevægelserne, mens de synger sangen inden i hovedet Repertoiret/fælles forberedelse: Hver musiklærer bidrager med en-to sange, som passer til de overordnede læringsmål. Konsulenterne fra Den Jyske Sangskole supplerer. I alt ca. 12 sange. Der er sat fire timer af til fælles forberedelse, hvor vi på gulvet indstuderer sangene med bevægelse og taler om læringsfokus samt etablerer de miniteams, som skal stå for undervisningen på skolerne, og disse planlægger de første lektioner. Struktur for timen: Goddagsang (kendt) evt. kropsopvarmning kendt sang ny sang hvad har vi lært i dag/hvad skal vi huske? farvel sang/ritual, elevernes selvevaluering hvor god har jeg været til at arbejde og lære i dag? indikation med tommelfingeren op ligeud ned. Lærer og konsulent evaluerer sammen lige efter timen og aftaler næste undervisning se evalueringsskemaet vedhæftet. (ca. 5 min). 4. Fagligt midtvejsmøde (evaluering, tilretning af koncepter, behov for mere materiale?) En skole mangler materiale alle søger en sang, som kan danne grundlag for klangligt arbejde. 4

5 Implementeringsfasen Voksen-typer: Musiklærer skolens egen musiklærer eller en pædagog med gode musikfaglige kundskaber. Juniorkonsulent Det var oprindelig målet, at konsulenterne skulle være konservatorieuddannede musikpædagoger eller tilsvarende, men det viste sig, at det ikke var muligt at skaffe denne type projektdeltagere til det meget spredte skema (tidsmæssigt og geografisk) med ganske kort frist. Løsningen blev at tilknytte en seniorkonsulent, som sammen med projektlederen har dybe musikfaglige kompetencer og stor erfaring såvel musikalsk som i forhold til at arbejde i folkeskolen. Her ud over blev fire yngre sangere tilknyttet som juniorkonsulenter. Disse har store sangfaglige kompetencer, men begrænset undervisningserfaring. Projektlederen har defineret projektet i forhold til ansøgningen. Udvalgt og inviteret de deltagende skoler og leder udvikingen af projektet. Ansat juniorkonsulenterne, sparer løbende med dem og følger undervisningen ude på skolerne gennem besøg og samtaler. Indsamler evalueringsmateriale, udarbejder rapport og anbefalinger og udarbejder regnskabet, som dog færdiggøres af en kommunal medarbejder. Projektlederen udarbejder også hæftet Sang og bevægelse Sådan kan du gøre. Seniorkonsulenten planlagde sammen med projektlederen forløbet musikalsk og fagligt. Fire skoler har deltaget: Vorgod-Barde skole 1. og 2. klasse 39 elever (mindre skole med i alt 165 elever). Sang og bevægelsesbånd i 8 uger Lærerdækning: Mandag musiklærer + juniorkonsulent Tirsdag musiklærer + klasselærer Onsdag to juniorkonsulenter torsdag musiklærer + klasselærer fredag musiklærer + juniorkonsulent 2. klasserne har beskrevet deres oplevelse og læring i små fortællinger med en tegning til. Eleverne har vist prøver på deres kunnen til fællessamlingerne. Vildbjerg Skole 2 1. klasser 42 elever + 2 specialklasseelever, som stødte til (Stor skole med 625 elever) Tre lektioner pr. uge i 8 uger Lærerdækning alle dage: én musikunderviser (børnehaveklasseleder) og juniorkonsulent. Der har ikke været andre lærere involveret i undervisningen. Eleverne optrådte med to numre til skolens forårskoncert. Ikast Vestre skole 2 0. klasser, 2 1. klasser, 2 2. klasser i alt 140 elever (stor skole 570 elever) 5

6 Hver klasse har fået en lektion ekstra. Lærerdækning: Musiklærer + juniorkonsulent (3 forskellige har været tilknyttet i fast skema) En del elever har støttepædagoger tilknyttet, som har deltaget i undervisningen, hertil en interesseret pædagog fra SFOen som har deltaget i en del af timerne. Den ene 0. klasses klasselærer har også deltaget i enkelte af timerne i forbindelse med at musiklæreren var sygemeldt. Isenvad skole 0., 1. og 2. klasse delt på to hold a hhv. 20 og 22 hvert hold har fået en lektion ekstra pr. uge i 8 uger. I alt 33 elever (lille skole med i alt 125 elever). Lærerdækning: Musiklæreren og en juniorkonsulent. En pædagog var med i 14 dage som vikar for musiklæreren juniorkonsulenten forestod alene den faglige undervisning i denne periode. Efterprojekt Video: Der er optaget ca. 4 timers undervisning, som bliver klippet sammen til en kort film. Undervisningshæfte: De sidste rettigheder bliver indsamlet, og der bliver i juni udgivet et hæfte om undervisningsforløbet. Afrapportering til EVA: Nærværende rapport baseret på løbende evalueringer/dialog, interview med de involverede voksne samt ca. 50 beretninger fra 2. klasses elever. Dokumentation og afrapportering: regnskab, afsøgning af konkrete muligheder for fortsættelse af projektet 1. b Begrund de aktiviteter, I har gennemført o Hvad var anledningen til, at I valgte at sætte netop disse aktiviteter gang? Den Jyske Sangskole var initiativtager til projektet ud fra et mål om at undersøge, hvordan Sangskolens meget velafprøvede og succesfulde metoder ville virke i folkeskolen. Sangskolen har samarbejdet med mere end 80 folkeskoler om udvikling af skolernes musikundervisning og opkvalificering af musiklærerene, men i dette projekt gik vi skridtet videre og bragte en del af sangskolens kultur ud på folkeskolerne. Den Jyske Sangskole har gennem 15 år drevet en elitær sangskole for mere end 220 elever pr år. Sangskolen arbejder med de tre indsatsområder: det kunstneriske, det læringsmæssige og det sociale. Der er optagelsesprøve til Sangskolens kor, som alene baseres på stemmens kvaliteter og på vurderingen af elevens musikalitet og lyst til at deltage. Det er således elever med en meget varieret baggrund, som går på sangskolen. Sangskolen er i sin metodik meget bevidst om, at her mødes vi omkring det, vi er gode til: sangen, og vi har fælles indre og ydre mål: kunsten og koncerten. Denne tilgang til arbejdet med børn og unge (som også findes beskrevet i forskellig socialpædagogisk litteratur under betegnelsen det fælles tredje ) har vist sig overordentligt velegnet ikke alene til at uddanne unge sangere, musikkere og lærer/undervisere i alle 6

7 afskygninger, men også til at støtte børn og unges udvikling til særdeles livsduelige mennesker og i høj grad at reducere betydningen af social arv og økonomisk baggrund, idet alle sangskolens elever klarer sig gennem ungdomsuddannelserne og langt de fleste også gennem en videregående uddannelse. o Hvordan adskiller aktiviteterne sig fra det, som I allerede gjorde/gør? Fælles forberedelse og løbende evaluering i fællesskab mellem faggrupper, konsulenter med dyb musikfaglighed arbejder med eleverne sammen med de mere generalistiske lærere. Stor fokus på struktur og genkendelighed Stor fokus på musikfaglige termer og kvalitet Mere undervisning (mellem 45 og 135 min ekstra pr. klasse/uge) med et dybdegående fokus på få faglige elementer. Konstant fokus på konkrete små læringsmål og straks-tilbagemeldinger mellem undervisere og elever Elevernes egen evaluering efter hver lektion Fælles formaliseret evaluering og fremadrettet planlægning for lærer og konsulent umiddelbart efter lektionene (ca. 5 min) Sæt kryds ved de temaer, som du mener, at projektet primært dækker: Den åbne skole Praktisk/musiske fag Anvendelsesorienteret undervisning Valgfag x x Motion og bevægelse i undervisningen Fagprofessionelt samarbejde Trivsel og inklusion Lektiehjælp, talentindsatser og faglig fordybelse x x x Forældreinddragelse Elev-til-elev læring x Alle reformens elementer Andet: [tilføj tekst] 7

8 2. Opnåede resultater Citat og tegning Katrine, 2. klasse 2.a Beskriv hvilke resultater, I har opnået i projektperioden o Hvilke forandringer og resultater har I opnået tænk fx på forandringer i adfærd, faglig progression, holdninger, kultur, rammer/strukturer? Det kan både være forandringer på elev-, lærer- eller skoleniveau. o Musikfaglig progression Samtlige elever har oplevet en stor musikfaglig progression og giver i deres beretninger udtryk for en glæde ved at vide hvad de har lært (fagtermer kombineret med at de kan vise med krop og stemme, hvad de forskellige udtryk betyder), dvs. de lægger vægt på, at de har lært ord og begreber, og at de har fået nye sanglige og bevægelsesmæssige færdigheder Karina og Morten har også lært os hvad Staccato og Legato. Det samme med rytme og puls til jeg har fanget mig en myg jeg har også lært hvad pianissimo er for noget Frode Bakkestrøm Gade 2. klasse Jeg har lært mezzoforte, piano, forte, legato, staccato, puls og rytme De lægger mærke til, at klangen udvikler sig og kan lide at blive udfordret a la Lucas 2. klasse hvis det ikke lyder godt, så siger Karina hvad kan vi gøre bedre?, og så prøver vi igen, og så går det næsten altid bedre, det ender altid godt. Katrine 2. klasse I næsten alle beretningerne går kanonøvelserne igen som noget særligt. Børnene er stolte og lidt benovede over, at de kan synge 4-5 stemmig kanon med bevægelser til. Adfærdsændring hos eleverne Underviserne er også generelt positivt overraskede over den faglige progression. På Vorgod-Barde skole vurderer musiklæreren, at 1. og 2. klasse nu er på niveau i musik, og at de er mere vågne og skarpe i musik end 3. klasse. På Ikast Vestre beretter musiklæreren om en samtale mellem 8

9 nogle seje drenge fra 2. klasse, som indbyrdes har italesat, at vi er jo i gang med at øve os, så vi kan få det lært i forhold til en kammerat, som ikke deltog i undervisningen. Dette betragter læreren som en klar og positiv adfærdsudvikling. Flere af underviserne peger også på en positiv udvikling i den sociale dynamik på holdene. Fra at eleverne vogtede på hinanden og var politimænd til, at de så fordelene ved at hjælpe og vejlede hinanden for at få øvelserne til at fungere. Elevernes selvevaluering Hos alle eleverne var den meget konkrete selvevaluering noget nyt. Det generelle indtryk var, at det tog noget tid, før angivelserne stemte overens med undervisernes vurdering. Selvevalueringerne gav anledning til nogle gode samtaler med eleverne. F.eks. at det ikke var kvaliteten af slutresultatetet, der blev spurgt til, men hvor god har jeg været til at arbejde og lære i dag, altså egenindsats og evt. progression. Nogle elever syntes, det var grænseoverskridende at vurdere sig selv differentieret og gav konsekvent sig selv tomlen ned eller eller tomlen op ledsaget at store grin eller de svarede på, om lektionen havde været sjov eller kedelig, men vurderingen fra underviserne er, at angivelserne efterhånden blev meget reelle, og at eleverne reflekterede over, at de faktisk blev dygtigere. Til sidst skal vi tage tommeltotten op eller med i melem eller ned men de fleste har den oppe Fordi de har arbagded god det har jeg en masse gange Julie Sangfeld villasen 2. klasse Inklusion Vildbjerg skole har specialklasser, og fra dem er der sivet elever over i Sang og bevægelsesundervisningen. Musiklæreren forklarer, at de aldersmæssigt er på niveau med 1. klasserne, og at de meget gerne ville være med. I starten var de andre lidt skeptiske og vidste ikke, hvad de skulle gøre med de nye, men de fandt ud af, at vi ikke kom videre, før alle var i kredsene, og efterhånden gik det meget hurtigt, og de blev gode til at hjælpe hinanden du kan stå her Pigerne fra specialklassen var så stolte over at være med og indgik gradvist på lige fod med de øvrige elever. Fagprofessionelt samarbejde Skolerne har en noget forskellig tilgang til klasseledelse, og hvordan strukturer og regler implementeres og efterleves. Dette gav sig udslag i den tid, det tog eleverne at lære og acceptere strukturerne i Sang og bevægelsesundervisningen, hvilket igen havde direkte effekt på den faglige og sociale progression, og hvor langt eleverne nåede. Det krævede en vis periode at få det optimale ud af samarbejdet mellem lærerene og juniorkonsulenterne. Lærerene havde naturligt et stort ejerskab til eleverne og til undervisningssituationen, mens juniorkonsulenterne havde størst ejerskab til strukturen og musikfagligheden. Evalueringen efter hver time, og hvor også den kommende lektion blev planlagt, blev også til en fordelingscentral for roller og opgaver i undervisningen, og det generelle indtryk var, at der skulle aftales mindre og mindre. Underviserne gav også udtryk for en generel glæde ved den gensidige sparring og det at dele undervisningen med en anden som virkelig havde øre for det sanglige og huskede at afbryde og rette til. Ved forsøgets afslutning konkluderer underviserne ret entydigt: 9

10 Den genkendelige struktur og mange og hyppige gentagelser skaber ro og tryghed i klassen Strukturen giver (når den er implementeret) mulighed for større faglighed og dybde i undervisningen Strukturen er en lettelse i forhold til at planlægge de enkelte lektioner Det fagprofessionelle samarbejde giver undervisningen dybde juniorkonsulenterne kan vise, hvad det er, vi taler om med deres egne stemmer og kroppe, i højere grad end den mere generalistiske musiklærer. Eleverne har på alle skoler efterspurgt timerne, og hvornår juniorkonsulenterne kom igen. Flere af konsulenterne er af eleverne blevet opfordret til at blive lærere på deres skole. Nogle af musiklærerne beretter om, at eleverne har været meget opmærksomme på, hvornår det var sidste gang med Musik og bevægelse og at de har spurgt, hvorfor det ikke bare kunne fortsætte. Kultur Ud over successen af det fagprofessionelle samarbejde kan der konkluderes tre ting vedr. projektets kultur: Fællesforberedelse er meningsfuldt og formålstjenligt. Alle deltagere var enige om, at den fælles forberedelse var meningsfuld og formålstjenlig. Undervisernes egne færdigheder bliver dybere, når de prøver på egen krop ude på gulvet, og underviserne har et fælles udgangspunkt, hvilket letter forberedelsen rigtigt meget. Til forberedelsen var der også dialog om metode, didaktik, og hvilke konkrete læringsmål der kunne opstilles for de enkelte sange og øvelser. Dette vil sige, at otte ugers undervisning (op til 24 x 45 min) var forberedt efter ca. 3 x 60 min + ca. 5 min efter hver lektion. Kortvarig hyppig undervisning er mere effektivt end længerevarende undervisning med lange pauser i mellem. Underviserne hos de elever, som fik én ekstra lektion om ugen, oplevede især i projektets første del, at eleverne skulle bruge mange kræfter på at komme i tanke om, hvad det var, de havde lavet i den foregående lektion. Den læring, der var sket, var delvist glemt, og dette gjorde progressionen langsommere og mere slidsom. Den største faglige udvikling er sket på den skole, som havde undervisning hver dag fra Det var også den eneste skole, som konkluderede, at elevernes koncentration og fokus holdt sig ud over selve Sang og bevægelsesundervisningen. Store hold er ingen ulempe. Det var en generel vurdering, at den økonomiske udfordring ved at have en konsulent tilknyttet undervisningen kan opvejes, ved at undervisningen pga. sin struktur kan rumme flere klasser. Eneste forudsætning er, at der skal være egnede lokaler til rådighed. Et egnet lokale er i denne sammenhæng et rum af tilpas størrelse ( vi skal lige kunne være der ) uden stole/borde eller med mulighed for hurtigt at rydde dem til side. o Opnåede I de resultater, som I forventede? Eller skete der noget andet? Det var en overraskelse, at det tog længere tid end forventet på to af skolerne (begge havde 1 lektion pr. uge) at få opbygget en tydelig struktur i undervisningen. Eleverne var tydeligvis vant til 10

11 en relationsbåren og individuel pædagogik/omgangsform, og det krævede nogen øvelse at indgå i den meget fagligt fokuserede undervisning. En eftertanke hos flere af de voksne er, at det ville have været nyttigt med en tydeligere forventningsafstemning/rolleafklaring med eleverne såvel som over for de voksne, som deltog i lektionerne ud over musiklærerene og juniorkonsulenterne. En anden situation, vi ikke havde taget højde for, var, at to af musiklærerene blev syge, og at juniorkonsulenterne dermed stod alene eller sammen med en pædagog med undervisningen. I nogle tilfælde gik situationerne først op for juniorkonsulenten ved undervisningens begyndelse. Der er en selvstændig opgave i forhold til at sikre, at samarbejdet og kommunikationen på skolen også inkluderer de eksterne aktører. o Hvilke data bygger I jeres iagttagelser og vurderinger på? (fx observationer, testresultater, samtaler, logbøger og lign.) Løbende sparring og evaluering underviserene imellem og med projektlederen (mundtlig) Evalueringer efter hver lektion (skema) Interview med de medvirkende voksne (mundtlig ud fra EVAs protokol) Beretninger fra børnene i 2. klasserne (skriftlige) Videooptagelser (ca. 4 timer) 2.b Angiv mulige forklaringer på, at I har eller ikke har opnået de mål, I forventede o Blev aktiviteterne gennemført som planlagt? Og hvad havde en positiv/negativ indflydelse på gennemførelsen af aktiviteterne (fx forældreopbakning, ledelsesfokus, læreropbakning, it-udstyr, fysiske rammer og lign.?) Aktiviteterne blev gennemført som planlagt. Generelt har der ikke været meget opmærksomhed fra skolernes ledelse eller fra de øvrige kollegaer hvilket musiklærerene godt kunne have ønsket. På de tre af skolerne er forældrene blevet informeret om, at Sang og bevægelses-undervisningen var frivillig (pga. den længere skoledag), ingen fritog deres børn, og der har været begrænset, men kun positiv respons fra forældrene på aktiviteterne. Den største opmærksomhed i forhold til en evt. gentagelse af projektet har været på egnede lokaler. Det synes næsten at være værre, at et lokale er for stort (det runger og koster elevernes opmærksomhed, de får lyst til at løbe rundt), end at det er småt. Det er dog nødvendigt med tilstrækkelig plads til, at elevene kan stå i en eller tre cirkler. Undervisningen har været tilrettelagt, så det ikke var nødvendigt med klaver men dette stiller større krav til undervisernes musikalske sikkerhed, end hvis de har klaver til rådighed. 11

12 3. Fra projekt til reform 3.a Beskriv hvordan jeres projekter på længere sigt vil bidrage til, at alle elever bliver så dygtige, som de kan Eleverne er der hvor det er gået bedst nået meget langt i musikundervisningen på forholdsvis kort tid, og der er blevet etableret strukturer og rammer, som også fremadrettet vil kunne gøre undervisningen mere koncentreret og fagligt fokuseret. Lærerene giver udtryk for, at deres faglighed er blevet styrket, og at de har fået meget ud af sparring og dialog, samt at opleve hinanden indstudere sange/øvelser. Eleverne har fået en klar forståelse af, at det er dem selv, der styrer stemmen, både hvad angår styrke og klang, og de giver udtryk for tilfredshed, når det lyder godt hvilket vil sige, at de lytter aktivt til hinanden og tilpasser deres egen udfoldelse til fællesskabet. Når alle synger så flot de kan, altså så smukt, så lyder Anemonesangen altså bare helt vildt godt Jacob 2. klasse De synes at være på vej med en forståelse af, at det nytter at øve sig og en tillid til at deltage aktivt også i undervisning, som er udfordrende i forhold til deres faglige niveau eller selvtillid f.eks. i forhold til at stå frem på en seriøs og kvalificeret måde. Eleverne har udviklet sig meget i forhold til motorik og koordination, de kan gennemføre komplicerede repetitive mønstre med hænder og fødder samtidig med, at de synger tekster og melodier, som de husker udenad. Morten og Karina (junior konsulenter red.) har lært os at synge mere med og trin og bevægelser. Jeg synes det er meget interessant at lære og meget musikalsk Lasse 2. klasse 12

13 Der er evidens ud over dette projekt for, at denne krydsmodale træning styrker dannelsen af myalin mellem de to hjernedele og gør eleverne læringsparate også i forhold til andre fag og sammenhænge. Elevernes beretninger taler deres tydelige sprog vedr. motivation og lystfølelse, og lærerene peger på, at undervisningen mindsker stress og uro på holdene og forbedrer de sociale relationer. (se vedhæftet) Der er dog kun én skole, hvor dette har kunnet mærkes ud over selve Sang og bevægelsesundervisningen, og det er sammenfaldende med den skole, hvor undervisningen konsekvent lå midt på skoledagen, og hvor læreren i forvejen havde mest fokus på klasseledelse og struktur. 3.b Gode råd til andre skoler o Beskriv og begrund, hvad I vil holde fast i, hvis I skal gentage jeres projekter. Tænk både på planlægning (medejerskab, tid, organisering, ansvar, tovholder) og gennemførelse (indholdet i de konkrete aktiviteter, involverede aktører osv.) Fælles praktisk forberedelse gerne på tværs af flere skoler eller teams forberedelsen kan gælde 2-3 måneder pr. gang og må meget gerne involvere såvel indstudering som didaktik og metode, samt konkrete læringsmål. En grad af samarbejde (måske med deltagelse i undervisningen 1-2 gange om ugen) med fagligt tunge andenaktører, som kan bidrage til såvel at planlægge forløbene som at gennemføre dem, og som kan give sparring og skabe refleksion i forhold til den ofte enepraktiserende musiklærer, alternativt kan et team af musiklærere undervise store hold af elever sammen og opnå nogle af de samme effekter. Tydelig struktur, klare faglige mikro-mål, mange gentagelser med konstante forbedringer for øje, er centrale for at fastholde elevernes interesse og sikre maksimalt læringsudbytte Elevernes egen evaluering sikrer deres refleksion, og at de får oplevelsen af, at når vi øver, bliver vi bedre. Evaluering og planlægning af næste lektion umiddelbart efter undervisningen, mens opmærksomhedspunkter og ny læring også er i de voksnes bevidsthed. o Beskriv, hvad I ville gøre anderledes, hvis I skulle gentage jeres projekter. Dele undervisningen op tidsmæssigt, så alle elever havde Sang og bevægelse mere end en gang om ugen (3-5 gange er optimalt gerne som bånd midt på dagen). Klarere forventningsafstemning mellem de voksne, som er med i forløbet og øvrige voksne (pædagoger og støttepædagoger) omkring struktur og metodik samt rollefordeling. Skabe endnu bedre muligheder for at vise forældre og elever, hvad Sang og bevægelse er gennem koncerter eller gerne prøv det selv aktiviteter 13

14 o Hvordan kan man bedst følge med i den type projekt, som I har gennemført? Er det fx gennem observationer, testresultater, logbøger, samtaler eller andet? Den løbende sparring med og mellem underviserne, elevernes selvevalueringer og elevernes små beretninger/tegninger giver gode indikationer på deltagelse, engagement og læringsprogressionen. Vi har forsøgt at få andre voksne på skolerne til at udtale sig om en eventuel effekt af undervisningen ud over lektionerne, eller hvordan eleverne har talt om undervisningen, når de har været på egen hånd. Det har ikke været muligt at få sikker viden om dette (bl.a. fordi undervisningen af praktiske årsager har været placeret i forlængelse af det eksisterende skema.) Undtagelser er Vorgod-Barde Skole, hvor lektionerne lå midt på dagen, og eleverne blev opfattet som rolige og koncentrerede efter Sang og bevægelse, og på Vildbjerg Skole hvor SFOen kan berette om glade børn, som synger videre ). Hvilke konkrete gode råd kan I give videre til andre skoler, der lader sig inspirere af jeres projekter? Kontakt Den Jyske Sangskole og/eller de deltagende skoler for en dialog om en model, som passer til den konkrete skoles formål og resurser. Den Jyske Sangskole Nørregade 7D 7400 Herning tlf. (+45) Konsulent og projektleder Heidi Kudahl direkte tlf Link til video på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=f9dvbl0bffy&feature=youtu.be 14

15 4. Datakilder 4.a Beskriv hvilke data denne evaluering baserer sig på o Hvilke skoler og medarbejdergrupper har du/i gennemført interviews med? Der er gennemført interviews med skolernes egne musiklærere og enkelte pædagoger samt med de konsulenter, som har deltaget i undervisningen og den løbende udvikling af projektet fra Den Jyske Sangskole. o Hvilke data (testresultater, observationer, interviews, logbøger, referater osv.) har den enkelte skole indsamlet undervejs i projektperioden? Evalueringsskemaer udfyldt efter hver lektion (herunder elevernes egenevalueringer) Video optagelser ca. 4 timer Interveiw med de deltagende voksne 2. klasseelevernes egne beretninger og tegninger 15

16 Dato Klasse Programpunkt Læringsfokus Vurdering Opnået/På vej/omformuleres Ankomst Goddagsang Kendt sang (Titel: ) Ukendt (Titel: ) Evaluering kendt Evaluering ukendt Farvelsang Elevernes evaluering af egen indsats Hvor gode var vi til at arbejde og lære i dag? (antal) Lærernes vurdering af klassens samlede indsats i dag (sæt kryds) Faglige mål: Kunne holde en puls, klappe/sige en rytme (udvikling: præcision, skift, mindre grupper) Kunne bruge den høje og dybe del af stemmen (udvikling: smidighed, intonation, klang) Kende/overholde piano, mezzo forte, forte (udvikling: skift, crescendo/dim., fortolkning ud fra tekst og stil) Personlige og sociale mål: Udvikling i de enkelte elevers egne færdigheder og bevidstheden om dem kendetegn: gå på mod, gensidig hjælp (uden voksen involvering), parathed og ansvarstagen. Afledte effekter: Øget fokus og koncentration også ud over sang- og bevægelsesundervisningen. 16

17 Hvor er der evidens for fysiske og mentale virkeninger af sang og bevægelsesundervisningen? De fysiske virkninger Den rolige og synkrone vejrtrækning som opstår når vi synger en sang sammen påvirker hjerterytmen som faktisk bliver mere synkron mellem de syngende. Der opstår et afspændt, fokuseret og koncentreret fælles nærvær (Björn Vickhoff: 2013, Götebrogs universitet ). Samtidig har følelsen af at bidrage til dette fællesskab en selvstændig sundhedsfremmende virkning som bl.a. svenskfinske undersøgelser har påvist. (se f.eks. Senter for musikk og helse på Norges Musikkhøgskole i Oslo som publicerer meget online) Vi ved også en del om hvordan sang positivt påvirker de belønningssystemer i kroppen som bl.a. styrer lystfølelse og motivation, stress og uro, immunitet og social tilknytning. Sang virker på samme tid beroligende og opkvikkende pga. den stigning i oxytocinniveauet (populært kram eller kærlighedshormonet) som sangaktiviteten udløser og som samtidig understøtter den konkrete oplevelse af at bidrage og være nødvendig i det syngende fællesskab (f.eks. Lars Ole Bonde: Musik og menneske, Samfundslitteratur 2009) Bevægelsen Når den strukturerede bevægelsesdel bliver tilføjet styrkes elementerne yderligere samtidig med at bevægelsen udløser endorfiner som er populært kaldes kroppens eget morfin og styrker oplevelsen af lyst, succes og energi. Hjernen Kombinationen af de strukturerede bevægelser, som skal udføres i puls og som aktiverer den analytiske og strukturerede del af hjernen og tekst og melodi som skal synges udenad og aktiverer hjernens abstrakte og billedskabende funktioner, kræver samarbejde mellem hjernehalvdelene og fremmer hjernens plasticitet med dannelse af nyt myalin. Øget myalin øger hjernens læringsparrarthed også ud over de konkrete sange og øvelser. (se f.eks. Ann E. Knudsen - Det sociale og læringsmæssige Strukturen i Sang og bevægelse, lægger op til at alle elever deltager uanset forudsætninger og udviklingsnivau. Aktiviteterne foregår i genkendelige og tydelige strukturer f.eks. hestesko, kreds(e) eller i hyppigt skiftende par. Disse strukturer tager den sociale usikkerhed og forhandlingsbehovet ud af situationen, og flere af projektdeltagerne peger i deres evalueringer på at det er en god måde at skabe interaktion med andre på (herunder helt konkret at røre ved andre elever). De fleste af projektdeltagerne oplever de første gange at eleverne synes at øvelserne er svære men også at de med træning og indsats bliver dygtigere eleverne oplever altså konkret at de kan lære og udvikle sig. Gå-på-mod og humør Eleverne oplever på en gang, at de har brugt sig selv og samtidig har fået ny energi. Det legende element i bevægelsen og de æstetiske oplevelser i sangen, tilbyder et på en gang meningsfuldt og frit rum, som kan virke styrkende for gå-påmodet i forhold til vaner og selvopfattelse. 17

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Vesthimmerland Involverede skoler i projektet: Toppedalskolen Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen

Læs mere

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN i skoledagen Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klasse få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer

Læs mere

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Kursusbeskrivelse for skoleåret 2016/17, Aarhus Kommune SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Sangfaglig opkvalificering for musiklærere og pædagoger i folkeskolen Praksisnære helårs- og halvårsforløb - udbydes i

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Øget forældreinddragelse Flipped Classroom

Øget forældreinddragelse Flipped Classroom Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Fredericia Kommune Involverede skoler i projektet: Erritsø Fællesskole Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Niels Hjort-Petersen

Læs mere

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen Skoleåret 2011-2012 Gratis tilbud til musiklærere ved folkeskoler i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner når børn finder

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Kursusbeskrivelse for skoleåret 2016/17 SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Sangfaglig opkvalificering for musiklærere og pædagoger i folkeskolen Praksisnære helårs- og halvårsforløb udbudt hvert år i tre skoleår

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Kursusbeskrivelse for skoleåret 2016/17 SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Sangfaglig opkvalificering for musiklærere og pædagoger i folkeskolen Praksisnære helårs- og halvårsforløb udbudt hvert år i tre skoleår

Læs mere

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Kursusbeskrivelse for skoleåret 2016/17 SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Sangfaglig opkvalificering for musiklærere og pædagoger i folkeskolen Praksisnære helårs- og halvårsforløb udbudt hvert år i tre skoleår

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Skole Kølkær Skole Evaluering - Hvordan er der blevet taget imod ordningen fra eleverne forældrene lærerene? Alle

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Bevægelse i fagene. 1. a Beskriv de aktiviteter I har gennemført

Bevægelse i fagene. 1. a Beskriv de aktiviteter I har gennemført Udviklingsforløbet Bevægelse i fagene Holbæk Kommune, Elverdamsskolen, Afdelingerne Tølløse og Store Merløse 1. Gennemførte aktiviteter 1. a Beskriv de aktiviteter I har gennemført Hvilke aktiviteter har

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

1. Rammeforsøg Herning Kommune ønsker at deltage i rammeforsøget vedr. talentklasser i musik for 7.-9. (10.) årgang.

1. Rammeforsøg Herning Kommune ønsker at deltage i rammeforsøget vedr. talentklasser i musik for 7.-9. (10.) årgang. 1 Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg Herning Kommune ønsker at deltage i rammeforsøget vedr. talentklasser i musik for 7.-9. (10.) årgang. 2.Kommunens navn Herning Kommune 3. Skoler omfattet af ansøgningen

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere