Evaluering af udviklingsprojektet Sang og bevægelse som en del af den længere og mere varierede skoledag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af udviklingsprojektet Sang og bevægelse som en del af den længere og mere varierede skoledag"

Transkript

1 Evaluering af udviklingsprojektet Sang og bevægelse som en del af den længere og mere varierede skoledag Kommune: Herning Kommune (projektholder), Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune Involverede skoler i projektet: Den Jyske Sangskole (projektleder), Vorgod-Barde Skole, Vildbjerg Skole, Ikast Vestre Skole, Isenvad Skole. Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Projektleder Heidi Kudahl, Den Jyske Sangskole Tegning Maja 2. klasse Se filmen om projektet på: https://www.youtube.com/watch?v=f9dvbl0bffy&feature=youtu.be I foråret 2014 gennemfører 34 kommuner og 75 skoler en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede skoledage. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bistår skolerne og kommunerne i dette arbejde ved at styrke sammenhængen mellem mål og indsatser i de enkelte projekter, samt ved at støtte skolerne og kommunerne i den afsluttende evaluering. I dette hæfte præsenterer EVA en skabelon, som de deltagende skoler og kommuner skal anvende til at samle op på erfaringerne fra de enkelte projekter. Skabelonen består af 4 dele: - i 1. del beskrives de aktiviteter, som er gennemført i projektperioden - i 2. del beskrives de resultater, der er opnået i projektperioden samt årsagerne hertil 1

2 - i 3. del videregives gode råd til andre skoler, som vil arbejde med lignende projekter - i 4. del redegøres for de data, der har været anvendt i evalueringen Når I udarbejder denne afsluttende evaluering, er det vigtigt, at I er konkrete i jeres beskrivelser. Brug meget gerne eksempler, så andre kommuner/skoler kan få indsigt i jeres arbejde. Evalueringsrapporterne fra de enkelte projekter vil efterfølgende blive offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside som inspiration til andre skoler og kommuner. Denne skabelon skal udfyldes for de projekter, som Undervisningsministeriet har givet midler til. Den udfyldte skabelon skal senest d. 16. maj sendes til EVA, som på baggrund af evalueringerne af de enkelte projekter vil udarbejde en tværgående analyse, der videreformidler erfaringerne fra projekterne. God arbejdslyst. Danmarks Evalueringsinstitut 2

3 1. Gennemførte aktiviteter Sang og bevægelse som en del af den længere og mere varierede skoledag. Tegning Alberte 2. klasse 1. a Beskriv de aktiviteter, I har gennemført Forberedelse 1. Fastlæggelse af fælles faglige mål; musikalske, personlige og sociale i en fælles proces mellem skolernes musiklærere og projektlederen. Målene er: Faglige mål Eleverne skal kunne genkende og vise: puls som forskelligt fra rytme Eleverne skal kunne genkende og vise: høje og dybe toner Elevernes skal kunne genkende og vise: piano, mezzoforte og forte Sociale mål Eleverne skal opnå større erkendelse af eget læringspotentiale (øget selvtillid) ( når vi øver os, bliver vi bedre ) Eleverne skal forbedre deres evne og lyst til at samarbejde i klassen (kendetegn: gensidig hjælp uden voksen organisering, parathed og ansvarstagen) Vi er tillige opmærksomme på: Øget fokus og koncentration også ud over sang og bevægelsesundervisningen (vurdering fra elevernes egne musiklærere samt klasselærere) 3

4 2. Etablering af mini-teams (skolens egen musiklærer + juniorkonsulent fra DJS) som en del af den fælles forberedelse 3. Udarbejdelse af fælles undervisningsmateriale; repertoire, struktur for timen og piktogrammer (opstillinger i klassen). Faste pladser: Eleverne har en fast opstilling i rummet (uden stole), som de kender og vender tilbage til. Vi har sang og bevægelse hver dag i 40 dage fra kl når en fra 1. klasse kommer skal vi op i 1. klasse. 1. klasse står i en rund krans. Vi står 1. klassse 2. klasse for vi holder nemlig sang og bevægelse sammen med 1. klasse Kathrine 2. klasse Piktogrammer: Laminerede A3 ark med hhv. en og tre cirkler, en hestesko og opstilling spredt over gulvet i par. De første gange eleverne ser piktogrammerne, gætter de, hvad de betyder, og bevæger sig fra opstilling A B, mens læreren f.eks. tæller til 8. Eleverne hjælper hinanden med at komme på plads opgaven er først løst, når alle har en plads, og opstillingen er jævn og pæn. Gentages flere gange i de første lektioner, derefter er piktogrammerne en del af klasseledelsen, medhenblik på hurtige overgange og skift tælletiden sættes gradvist ned. Solo/tutti: Indstuderingsform hvor én synger for, og alle gentager Stumsang: Eleverne gør bevægelserne, mens de synger sangen inden i hovedet Repertoiret/fælles forberedelse: Hver musiklærer bidrager med en-to sange, som passer til de overordnede læringsmål. Konsulenterne fra Den Jyske Sangskole supplerer. I alt ca. 12 sange. Der er sat fire timer af til fælles forberedelse, hvor vi på gulvet indstuderer sangene med bevægelse og taler om læringsfokus samt etablerer de miniteams, som skal stå for undervisningen på skolerne, og disse planlægger de første lektioner. Struktur for timen: Goddagsang (kendt) evt. kropsopvarmning kendt sang ny sang hvad har vi lært i dag/hvad skal vi huske? farvel sang/ritual, elevernes selvevaluering hvor god har jeg været til at arbejde og lære i dag? indikation med tommelfingeren op ligeud ned. Lærer og konsulent evaluerer sammen lige efter timen og aftaler næste undervisning se evalueringsskemaet vedhæftet. (ca. 5 min). 4. Fagligt midtvejsmøde (evaluering, tilretning af koncepter, behov for mere materiale?) En skole mangler materiale alle søger en sang, som kan danne grundlag for klangligt arbejde. 4

5 Implementeringsfasen Voksen-typer: Musiklærer skolens egen musiklærer eller en pædagog med gode musikfaglige kundskaber. Juniorkonsulent Det var oprindelig målet, at konsulenterne skulle være konservatorieuddannede musikpædagoger eller tilsvarende, men det viste sig, at det ikke var muligt at skaffe denne type projektdeltagere til det meget spredte skema (tidsmæssigt og geografisk) med ganske kort frist. Løsningen blev at tilknytte en seniorkonsulent, som sammen med projektlederen har dybe musikfaglige kompetencer og stor erfaring såvel musikalsk som i forhold til at arbejde i folkeskolen. Her ud over blev fire yngre sangere tilknyttet som juniorkonsulenter. Disse har store sangfaglige kompetencer, men begrænset undervisningserfaring. Projektlederen har defineret projektet i forhold til ansøgningen. Udvalgt og inviteret de deltagende skoler og leder udvikingen af projektet. Ansat juniorkonsulenterne, sparer løbende med dem og følger undervisningen ude på skolerne gennem besøg og samtaler. Indsamler evalueringsmateriale, udarbejder rapport og anbefalinger og udarbejder regnskabet, som dog færdiggøres af en kommunal medarbejder. Projektlederen udarbejder også hæftet Sang og bevægelse Sådan kan du gøre. Seniorkonsulenten planlagde sammen med projektlederen forløbet musikalsk og fagligt. Fire skoler har deltaget: Vorgod-Barde skole 1. og 2. klasse 39 elever (mindre skole med i alt 165 elever). Sang og bevægelsesbånd i 8 uger Lærerdækning: Mandag musiklærer + juniorkonsulent Tirsdag musiklærer + klasselærer Onsdag to juniorkonsulenter torsdag musiklærer + klasselærer fredag musiklærer + juniorkonsulent 2. klasserne har beskrevet deres oplevelse og læring i små fortællinger med en tegning til. Eleverne har vist prøver på deres kunnen til fællessamlingerne. Vildbjerg Skole 2 1. klasser 42 elever + 2 specialklasseelever, som stødte til (Stor skole med 625 elever) Tre lektioner pr. uge i 8 uger Lærerdækning alle dage: én musikunderviser (børnehaveklasseleder) og juniorkonsulent. Der har ikke været andre lærere involveret i undervisningen. Eleverne optrådte med to numre til skolens forårskoncert. Ikast Vestre skole 2 0. klasser, 2 1. klasser, 2 2. klasser i alt 140 elever (stor skole 570 elever) 5

6 Hver klasse har fået en lektion ekstra. Lærerdækning: Musiklærer + juniorkonsulent (3 forskellige har været tilknyttet i fast skema) En del elever har støttepædagoger tilknyttet, som har deltaget i undervisningen, hertil en interesseret pædagog fra SFOen som har deltaget i en del af timerne. Den ene 0. klasses klasselærer har også deltaget i enkelte af timerne i forbindelse med at musiklæreren var sygemeldt. Isenvad skole 0., 1. og 2. klasse delt på to hold a hhv. 20 og 22 hvert hold har fået en lektion ekstra pr. uge i 8 uger. I alt 33 elever (lille skole med i alt 125 elever). Lærerdækning: Musiklæreren og en juniorkonsulent. En pædagog var med i 14 dage som vikar for musiklæreren juniorkonsulenten forestod alene den faglige undervisning i denne periode. Efterprojekt Video: Der er optaget ca. 4 timers undervisning, som bliver klippet sammen til en kort film. Undervisningshæfte: De sidste rettigheder bliver indsamlet, og der bliver i juni udgivet et hæfte om undervisningsforløbet. Afrapportering til EVA: Nærværende rapport baseret på løbende evalueringer/dialog, interview med de involverede voksne samt ca. 50 beretninger fra 2. klasses elever. Dokumentation og afrapportering: regnskab, afsøgning af konkrete muligheder for fortsættelse af projektet 1. b Begrund de aktiviteter, I har gennemført o Hvad var anledningen til, at I valgte at sætte netop disse aktiviteter gang? Den Jyske Sangskole var initiativtager til projektet ud fra et mål om at undersøge, hvordan Sangskolens meget velafprøvede og succesfulde metoder ville virke i folkeskolen. Sangskolen har samarbejdet med mere end 80 folkeskoler om udvikling af skolernes musikundervisning og opkvalificering af musiklærerene, men i dette projekt gik vi skridtet videre og bragte en del af sangskolens kultur ud på folkeskolerne. Den Jyske Sangskole har gennem 15 år drevet en elitær sangskole for mere end 220 elever pr år. Sangskolen arbejder med de tre indsatsområder: det kunstneriske, det læringsmæssige og det sociale. Der er optagelsesprøve til Sangskolens kor, som alene baseres på stemmens kvaliteter og på vurderingen af elevens musikalitet og lyst til at deltage. Det er således elever med en meget varieret baggrund, som går på sangskolen. Sangskolen er i sin metodik meget bevidst om, at her mødes vi omkring det, vi er gode til: sangen, og vi har fælles indre og ydre mål: kunsten og koncerten. Denne tilgang til arbejdet med børn og unge (som også findes beskrevet i forskellig socialpædagogisk litteratur under betegnelsen det fælles tredje ) har vist sig overordentligt velegnet ikke alene til at uddanne unge sangere, musikkere og lærer/undervisere i alle 6

7 afskygninger, men også til at støtte børn og unges udvikling til særdeles livsduelige mennesker og i høj grad at reducere betydningen af social arv og økonomisk baggrund, idet alle sangskolens elever klarer sig gennem ungdomsuddannelserne og langt de fleste også gennem en videregående uddannelse. o Hvordan adskiller aktiviteterne sig fra det, som I allerede gjorde/gør? Fælles forberedelse og løbende evaluering i fællesskab mellem faggrupper, konsulenter med dyb musikfaglighed arbejder med eleverne sammen med de mere generalistiske lærere. Stor fokus på struktur og genkendelighed Stor fokus på musikfaglige termer og kvalitet Mere undervisning (mellem 45 og 135 min ekstra pr. klasse/uge) med et dybdegående fokus på få faglige elementer. Konstant fokus på konkrete små læringsmål og straks-tilbagemeldinger mellem undervisere og elever Elevernes egen evaluering efter hver lektion Fælles formaliseret evaluering og fremadrettet planlægning for lærer og konsulent umiddelbart efter lektionene (ca. 5 min) Sæt kryds ved de temaer, som du mener, at projektet primært dækker: Den åbne skole Praktisk/musiske fag Anvendelsesorienteret undervisning Valgfag x x Motion og bevægelse i undervisningen Fagprofessionelt samarbejde Trivsel og inklusion Lektiehjælp, talentindsatser og faglig fordybelse x x x Forældreinddragelse Elev-til-elev læring x Alle reformens elementer Andet: [tilføj tekst] 7

8 2. Opnåede resultater Citat og tegning Katrine, 2. klasse 2.a Beskriv hvilke resultater, I har opnået i projektperioden o Hvilke forandringer og resultater har I opnået tænk fx på forandringer i adfærd, faglig progression, holdninger, kultur, rammer/strukturer? Det kan både være forandringer på elev-, lærer- eller skoleniveau. o Musikfaglig progression Samtlige elever har oplevet en stor musikfaglig progression og giver i deres beretninger udtryk for en glæde ved at vide hvad de har lært (fagtermer kombineret med at de kan vise med krop og stemme, hvad de forskellige udtryk betyder), dvs. de lægger vægt på, at de har lært ord og begreber, og at de har fået nye sanglige og bevægelsesmæssige færdigheder Karina og Morten har også lært os hvad Staccato og Legato. Det samme med rytme og puls til jeg har fanget mig en myg jeg har også lært hvad pianissimo er for noget Frode Bakkestrøm Gade 2. klasse Jeg har lært mezzoforte, piano, forte, legato, staccato, puls og rytme De lægger mærke til, at klangen udvikler sig og kan lide at blive udfordret a la Lucas 2. klasse hvis det ikke lyder godt, så siger Karina hvad kan vi gøre bedre?, og så prøver vi igen, og så går det næsten altid bedre, det ender altid godt. Katrine 2. klasse I næsten alle beretningerne går kanonøvelserne igen som noget særligt. Børnene er stolte og lidt benovede over, at de kan synge 4-5 stemmig kanon med bevægelser til. Adfærdsændring hos eleverne Underviserne er også generelt positivt overraskede over den faglige progression. På Vorgod-Barde skole vurderer musiklæreren, at 1. og 2. klasse nu er på niveau i musik, og at de er mere vågne og skarpe i musik end 3. klasse. På Ikast Vestre beretter musiklæreren om en samtale mellem 8

9 nogle seje drenge fra 2. klasse, som indbyrdes har italesat, at vi er jo i gang med at øve os, så vi kan få det lært i forhold til en kammerat, som ikke deltog i undervisningen. Dette betragter læreren som en klar og positiv adfærdsudvikling. Flere af underviserne peger også på en positiv udvikling i den sociale dynamik på holdene. Fra at eleverne vogtede på hinanden og var politimænd til, at de så fordelene ved at hjælpe og vejlede hinanden for at få øvelserne til at fungere. Elevernes selvevaluering Hos alle eleverne var den meget konkrete selvevaluering noget nyt. Det generelle indtryk var, at det tog noget tid, før angivelserne stemte overens med undervisernes vurdering. Selvevalueringerne gav anledning til nogle gode samtaler med eleverne. F.eks. at det ikke var kvaliteten af slutresultatetet, der blev spurgt til, men hvor god har jeg været til at arbejde og lære i dag, altså egenindsats og evt. progression. Nogle elever syntes, det var grænseoverskridende at vurdere sig selv differentieret og gav konsekvent sig selv tomlen ned eller eller tomlen op ledsaget at store grin eller de svarede på, om lektionen havde været sjov eller kedelig, men vurderingen fra underviserne er, at angivelserne efterhånden blev meget reelle, og at eleverne reflekterede over, at de faktisk blev dygtigere. Til sidst skal vi tage tommeltotten op eller med i melem eller ned men de fleste har den oppe Fordi de har arbagded god det har jeg en masse gange Julie Sangfeld villasen 2. klasse Inklusion Vildbjerg skole har specialklasser, og fra dem er der sivet elever over i Sang og bevægelsesundervisningen. Musiklæreren forklarer, at de aldersmæssigt er på niveau med 1. klasserne, og at de meget gerne ville være med. I starten var de andre lidt skeptiske og vidste ikke, hvad de skulle gøre med de nye, men de fandt ud af, at vi ikke kom videre, før alle var i kredsene, og efterhånden gik det meget hurtigt, og de blev gode til at hjælpe hinanden du kan stå her Pigerne fra specialklassen var så stolte over at være med og indgik gradvist på lige fod med de øvrige elever. Fagprofessionelt samarbejde Skolerne har en noget forskellig tilgang til klasseledelse, og hvordan strukturer og regler implementeres og efterleves. Dette gav sig udslag i den tid, det tog eleverne at lære og acceptere strukturerne i Sang og bevægelsesundervisningen, hvilket igen havde direkte effekt på den faglige og sociale progression, og hvor langt eleverne nåede. Det krævede en vis periode at få det optimale ud af samarbejdet mellem lærerene og juniorkonsulenterne. Lærerene havde naturligt et stort ejerskab til eleverne og til undervisningssituationen, mens juniorkonsulenterne havde størst ejerskab til strukturen og musikfagligheden. Evalueringen efter hver time, og hvor også den kommende lektion blev planlagt, blev også til en fordelingscentral for roller og opgaver i undervisningen, og det generelle indtryk var, at der skulle aftales mindre og mindre. Underviserne gav også udtryk for en generel glæde ved den gensidige sparring og det at dele undervisningen med en anden som virkelig havde øre for det sanglige og huskede at afbryde og rette til. Ved forsøgets afslutning konkluderer underviserne ret entydigt: 9

10 Den genkendelige struktur og mange og hyppige gentagelser skaber ro og tryghed i klassen Strukturen giver (når den er implementeret) mulighed for større faglighed og dybde i undervisningen Strukturen er en lettelse i forhold til at planlægge de enkelte lektioner Det fagprofessionelle samarbejde giver undervisningen dybde juniorkonsulenterne kan vise, hvad det er, vi taler om med deres egne stemmer og kroppe, i højere grad end den mere generalistiske musiklærer. Eleverne har på alle skoler efterspurgt timerne, og hvornår juniorkonsulenterne kom igen. Flere af konsulenterne er af eleverne blevet opfordret til at blive lærere på deres skole. Nogle af musiklærerne beretter om, at eleverne har været meget opmærksomme på, hvornår det var sidste gang med Musik og bevægelse og at de har spurgt, hvorfor det ikke bare kunne fortsætte. Kultur Ud over successen af det fagprofessionelle samarbejde kan der konkluderes tre ting vedr. projektets kultur: Fællesforberedelse er meningsfuldt og formålstjenligt. Alle deltagere var enige om, at den fælles forberedelse var meningsfuld og formålstjenlig. Undervisernes egne færdigheder bliver dybere, når de prøver på egen krop ude på gulvet, og underviserne har et fælles udgangspunkt, hvilket letter forberedelsen rigtigt meget. Til forberedelsen var der også dialog om metode, didaktik, og hvilke konkrete læringsmål der kunne opstilles for de enkelte sange og øvelser. Dette vil sige, at otte ugers undervisning (op til 24 x 45 min) var forberedt efter ca. 3 x 60 min + ca. 5 min efter hver lektion. Kortvarig hyppig undervisning er mere effektivt end længerevarende undervisning med lange pauser i mellem. Underviserne hos de elever, som fik én ekstra lektion om ugen, oplevede især i projektets første del, at eleverne skulle bruge mange kræfter på at komme i tanke om, hvad det var, de havde lavet i den foregående lektion. Den læring, der var sket, var delvist glemt, og dette gjorde progressionen langsommere og mere slidsom. Den største faglige udvikling er sket på den skole, som havde undervisning hver dag fra Det var også den eneste skole, som konkluderede, at elevernes koncentration og fokus holdt sig ud over selve Sang og bevægelsesundervisningen. Store hold er ingen ulempe. Det var en generel vurdering, at den økonomiske udfordring ved at have en konsulent tilknyttet undervisningen kan opvejes, ved at undervisningen pga. sin struktur kan rumme flere klasser. Eneste forudsætning er, at der skal være egnede lokaler til rådighed. Et egnet lokale er i denne sammenhæng et rum af tilpas størrelse ( vi skal lige kunne være der ) uden stole/borde eller med mulighed for hurtigt at rydde dem til side. o Opnåede I de resultater, som I forventede? Eller skete der noget andet? Det var en overraskelse, at det tog længere tid end forventet på to af skolerne (begge havde 1 lektion pr. uge) at få opbygget en tydelig struktur i undervisningen. Eleverne var tydeligvis vant til 10

11 en relationsbåren og individuel pædagogik/omgangsform, og det krævede nogen øvelse at indgå i den meget fagligt fokuserede undervisning. En eftertanke hos flere af de voksne er, at det ville have været nyttigt med en tydeligere forventningsafstemning/rolleafklaring med eleverne såvel som over for de voksne, som deltog i lektionerne ud over musiklærerene og juniorkonsulenterne. En anden situation, vi ikke havde taget højde for, var, at to af musiklærerene blev syge, og at juniorkonsulenterne dermed stod alene eller sammen med en pædagog med undervisningen. I nogle tilfælde gik situationerne først op for juniorkonsulenten ved undervisningens begyndelse. Der er en selvstændig opgave i forhold til at sikre, at samarbejdet og kommunikationen på skolen også inkluderer de eksterne aktører. o Hvilke data bygger I jeres iagttagelser og vurderinger på? (fx observationer, testresultater, samtaler, logbøger og lign.) Løbende sparring og evaluering underviserene imellem og med projektlederen (mundtlig) Evalueringer efter hver lektion (skema) Interview med de medvirkende voksne (mundtlig ud fra EVAs protokol) Beretninger fra børnene i 2. klasserne (skriftlige) Videooptagelser (ca. 4 timer) 2.b Angiv mulige forklaringer på, at I har eller ikke har opnået de mål, I forventede o Blev aktiviteterne gennemført som planlagt? Og hvad havde en positiv/negativ indflydelse på gennemførelsen af aktiviteterne (fx forældreopbakning, ledelsesfokus, læreropbakning, it-udstyr, fysiske rammer og lign.?) Aktiviteterne blev gennemført som planlagt. Generelt har der ikke været meget opmærksomhed fra skolernes ledelse eller fra de øvrige kollegaer hvilket musiklærerene godt kunne have ønsket. På de tre af skolerne er forældrene blevet informeret om, at Sang og bevægelses-undervisningen var frivillig (pga. den længere skoledag), ingen fritog deres børn, og der har været begrænset, men kun positiv respons fra forældrene på aktiviteterne. Den største opmærksomhed i forhold til en evt. gentagelse af projektet har været på egnede lokaler. Det synes næsten at være værre, at et lokale er for stort (det runger og koster elevernes opmærksomhed, de får lyst til at løbe rundt), end at det er småt. Det er dog nødvendigt med tilstrækkelig plads til, at elevene kan stå i en eller tre cirkler. Undervisningen har været tilrettelagt, så det ikke var nødvendigt med klaver men dette stiller større krav til undervisernes musikalske sikkerhed, end hvis de har klaver til rådighed. 11

12 3. Fra projekt til reform 3.a Beskriv hvordan jeres projekter på længere sigt vil bidrage til, at alle elever bliver så dygtige, som de kan Eleverne er der hvor det er gået bedst nået meget langt i musikundervisningen på forholdsvis kort tid, og der er blevet etableret strukturer og rammer, som også fremadrettet vil kunne gøre undervisningen mere koncentreret og fagligt fokuseret. Lærerene giver udtryk for, at deres faglighed er blevet styrket, og at de har fået meget ud af sparring og dialog, samt at opleve hinanden indstudere sange/øvelser. Eleverne har fået en klar forståelse af, at det er dem selv, der styrer stemmen, både hvad angår styrke og klang, og de giver udtryk for tilfredshed, når det lyder godt hvilket vil sige, at de lytter aktivt til hinanden og tilpasser deres egen udfoldelse til fællesskabet. Når alle synger så flot de kan, altså så smukt, så lyder Anemonesangen altså bare helt vildt godt Jacob 2. klasse De synes at være på vej med en forståelse af, at det nytter at øve sig og en tillid til at deltage aktivt også i undervisning, som er udfordrende i forhold til deres faglige niveau eller selvtillid f.eks. i forhold til at stå frem på en seriøs og kvalificeret måde. Eleverne har udviklet sig meget i forhold til motorik og koordination, de kan gennemføre komplicerede repetitive mønstre med hænder og fødder samtidig med, at de synger tekster og melodier, som de husker udenad. Morten og Karina (junior konsulenter red.) har lært os at synge mere med og trin og bevægelser. Jeg synes det er meget interessant at lære og meget musikalsk Lasse 2. klasse 12

13 Der er evidens ud over dette projekt for, at denne krydsmodale træning styrker dannelsen af myalin mellem de to hjernedele og gør eleverne læringsparate også i forhold til andre fag og sammenhænge. Elevernes beretninger taler deres tydelige sprog vedr. motivation og lystfølelse, og lærerene peger på, at undervisningen mindsker stress og uro på holdene og forbedrer de sociale relationer. (se vedhæftet) Der er dog kun én skole, hvor dette har kunnet mærkes ud over selve Sang og bevægelsesundervisningen, og det er sammenfaldende med den skole, hvor undervisningen konsekvent lå midt på skoledagen, og hvor læreren i forvejen havde mest fokus på klasseledelse og struktur. 3.b Gode råd til andre skoler o Beskriv og begrund, hvad I vil holde fast i, hvis I skal gentage jeres projekter. Tænk både på planlægning (medejerskab, tid, organisering, ansvar, tovholder) og gennemførelse (indholdet i de konkrete aktiviteter, involverede aktører osv.) Fælles praktisk forberedelse gerne på tværs af flere skoler eller teams forberedelsen kan gælde 2-3 måneder pr. gang og må meget gerne involvere såvel indstudering som didaktik og metode, samt konkrete læringsmål. En grad af samarbejde (måske med deltagelse i undervisningen 1-2 gange om ugen) med fagligt tunge andenaktører, som kan bidrage til såvel at planlægge forløbene som at gennemføre dem, og som kan give sparring og skabe refleksion i forhold til den ofte enepraktiserende musiklærer, alternativt kan et team af musiklærere undervise store hold af elever sammen og opnå nogle af de samme effekter. Tydelig struktur, klare faglige mikro-mål, mange gentagelser med konstante forbedringer for øje, er centrale for at fastholde elevernes interesse og sikre maksimalt læringsudbytte Elevernes egen evaluering sikrer deres refleksion, og at de får oplevelsen af, at når vi øver, bliver vi bedre. Evaluering og planlægning af næste lektion umiddelbart efter undervisningen, mens opmærksomhedspunkter og ny læring også er i de voksnes bevidsthed. o Beskriv, hvad I ville gøre anderledes, hvis I skulle gentage jeres projekter. Dele undervisningen op tidsmæssigt, så alle elever havde Sang og bevægelse mere end en gang om ugen (3-5 gange er optimalt gerne som bånd midt på dagen). Klarere forventningsafstemning mellem de voksne, som er med i forløbet og øvrige voksne (pædagoger og støttepædagoger) omkring struktur og metodik samt rollefordeling. Skabe endnu bedre muligheder for at vise forældre og elever, hvad Sang og bevægelse er gennem koncerter eller gerne prøv det selv aktiviteter 13

14 o Hvordan kan man bedst følge med i den type projekt, som I har gennemført? Er det fx gennem observationer, testresultater, logbøger, samtaler eller andet? Den løbende sparring med og mellem underviserne, elevernes selvevalueringer og elevernes små beretninger/tegninger giver gode indikationer på deltagelse, engagement og læringsprogressionen. Vi har forsøgt at få andre voksne på skolerne til at udtale sig om en eventuel effekt af undervisningen ud over lektionerne, eller hvordan eleverne har talt om undervisningen, når de har været på egen hånd. Det har ikke været muligt at få sikker viden om dette (bl.a. fordi undervisningen af praktiske årsager har været placeret i forlængelse af det eksisterende skema.) Undtagelser er Vorgod-Barde Skole, hvor lektionerne lå midt på dagen, og eleverne blev opfattet som rolige og koncentrerede efter Sang og bevægelse, og på Vildbjerg Skole hvor SFOen kan berette om glade børn, som synger videre ). Hvilke konkrete gode råd kan I give videre til andre skoler, der lader sig inspirere af jeres projekter? Kontakt Den Jyske Sangskole og/eller de deltagende skoler for en dialog om en model, som passer til den konkrete skoles formål og resurser. Den Jyske Sangskole Nørregade 7D 7400 Herning tlf. (+45) Konsulent og projektleder Heidi Kudahl direkte tlf Link til video på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=f9dvbl0bffy&feature=youtu.be 14

15 4. Datakilder 4.a Beskriv hvilke data denne evaluering baserer sig på o Hvilke skoler og medarbejdergrupper har du/i gennemført interviews med? Der er gennemført interviews med skolernes egne musiklærere og enkelte pædagoger samt med de konsulenter, som har deltaget i undervisningen og den løbende udvikling af projektet fra Den Jyske Sangskole. o Hvilke data (testresultater, observationer, interviews, logbøger, referater osv.) har den enkelte skole indsamlet undervejs i projektperioden? Evalueringsskemaer udfyldt efter hver lektion (herunder elevernes egenevalueringer) Video optagelser ca. 4 timer Interveiw med de deltagende voksne 2. klasseelevernes egne beretninger og tegninger 15

16 Dato Klasse Programpunkt Læringsfokus Vurdering Opnået/På vej/omformuleres Ankomst Goddagsang Kendt sang (Titel: ) Ukendt (Titel: ) Evaluering kendt Evaluering ukendt Farvelsang Elevernes evaluering af egen indsats Hvor gode var vi til at arbejde og lære i dag? (antal) Lærernes vurdering af klassens samlede indsats i dag (sæt kryds) Faglige mål: Kunne holde en puls, klappe/sige en rytme (udvikling: præcision, skift, mindre grupper) Kunne bruge den høje og dybe del af stemmen (udvikling: smidighed, intonation, klang) Kende/overholde piano, mezzo forte, forte (udvikling: skift, crescendo/dim., fortolkning ud fra tekst og stil) Personlige og sociale mål: Udvikling i de enkelte elevers egne færdigheder og bevidstheden om dem kendetegn: gå på mod, gensidig hjælp (uden voksen involvering), parathed og ansvarstagen. Afledte effekter: Øget fokus og koncentration også ud over sang- og bevægelsesundervisningen. 16

17 Hvor er der evidens for fysiske og mentale virkeninger af sang og bevægelsesundervisningen? De fysiske virkninger Den rolige og synkrone vejrtrækning som opstår når vi synger en sang sammen påvirker hjerterytmen som faktisk bliver mere synkron mellem de syngende. Der opstår et afspændt, fokuseret og koncentreret fælles nærvær (Björn Vickhoff: 2013, Götebrogs universitet ). Samtidig har følelsen af at bidrage til dette fællesskab en selvstændig sundhedsfremmende virkning som bl.a. svenskfinske undersøgelser har påvist. (se f.eks. Senter for musikk og helse på Norges Musikkhøgskole i Oslo som publicerer meget online) Vi ved også en del om hvordan sang positivt påvirker de belønningssystemer i kroppen som bl.a. styrer lystfølelse og motivation, stress og uro, immunitet og social tilknytning. Sang virker på samme tid beroligende og opkvikkende pga. den stigning i oxytocinniveauet (populært kram eller kærlighedshormonet) som sangaktiviteten udløser og som samtidig understøtter den konkrete oplevelse af at bidrage og være nødvendig i det syngende fællesskab (f.eks. Lars Ole Bonde: Musik og menneske, Samfundslitteratur 2009) Bevægelsen Når den strukturerede bevægelsesdel bliver tilføjet styrkes elementerne yderligere samtidig med at bevægelsen udløser endorfiner som er populært kaldes kroppens eget morfin og styrker oplevelsen af lyst, succes og energi. Hjernen Kombinationen af de strukturerede bevægelser, som skal udføres i puls og som aktiverer den analytiske og strukturerede del af hjernen og tekst og melodi som skal synges udenad og aktiverer hjernens abstrakte og billedskabende funktioner, kræver samarbejde mellem hjernehalvdelene og fremmer hjernens plasticitet med dannelse af nyt myalin. Øget myalin øger hjernens læringsparrarthed også ud over de konkrete sange og øvelser. (se f.eks. Ann E. Knudsen - Det sociale og læringsmæssige Strukturen i Sang og bevægelse, lægger op til at alle elever deltager uanset forudsætninger og udviklingsnivau. Aktiviteterne foregår i genkendelige og tydelige strukturer f.eks. hestesko, kreds(e) eller i hyppigt skiftende par. Disse strukturer tager den sociale usikkerhed og forhandlingsbehovet ud af situationen, og flere af projektdeltagerne peger i deres evalueringer på at det er en god måde at skabe interaktion med andre på (herunder helt konkret at røre ved andre elever). De fleste af projektdeltagerne oplever de første gange at eleverne synes at øvelserne er svære men også at de med træning og indsats bliver dygtigere eleverne oplever altså konkret at de kan lære og udvikle sig. Gå-på-mod og humør Eleverne oplever på en gang, at de har brugt sig selv og samtidig har fået ny energi. Det legende element i bevægelsen og de æstetiske oplevelser i sangen, tilbyder et på en gang meningsfuldt og frit rum, som kan virke styrkende for gå-påmodet i forhold til vaner og selvopfattelse. 17

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN i skoledagen Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klasse få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen. Skoleåret 2013-2014. GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen. Skoleåret 2013-2014. GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen Skoleåret 2013-2014 GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer DEL AF KULTURAFTALEN 2011-2014

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Skolens nye tiltag omkring er linjer og valgfag er evalueret ud fra et spørgeskema til eleverne. Evalueringen tager punkt i skolens værdigrundlag Glamsbjerg Fri-

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Søttrup Gymnastikforening

Søttrup Gymnastikforening Gymnastik i Hornum PROGRAM 2015/2016 i Søttrup Gymnastikforening SÆSONSTART UGE 36 (31/8 el.1/9) Velkommen til en ny og spændende sæson i Søttrup Gymnastikforening Vi håber, at rigtig mange har lyst til,

Læs mere