Fra del til helhed i electronica

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra del til helhed i electronica"

Transkript

1 Fra del til helhed i electronica - et forslag til anvendeligt analyseværktøj til analysen af electronica Bachelorprojekt Udarbejdet af: Jan Sørensen Vejleder: Morten Michelsen Institut for Kunst og Kultur - Musikvidenskab v/ Københavns Universitet - December 2009

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Del: Lyttematerialets referentialitet og lyttematerialet som betydningsbærer og genstand for fortolkning. 2. Okkels tre materialebegreber: Lydobjekt, lydtegn og historisk dokument Lydobjekt Inspirationen fra Schaeffer Lydtegn Inspirationen fra Smalley Historisk dokument Inspirationen fra Adorno Sammenfatning Del: En lydstudieteknisk og en musikvidenskabelig tilgang til analysen af lyd på fonogramproduktioner 3 Kritisk versus analytisk lytning - Moylans lyttestrategier Graden af detaljer i analysen - hvad er hensigtsmæssigt? Michelsens tilgang til operationalisering af lydparameteren Klangfarve Instrumentation Register Dynamik Metaforer Tekstur Fordeling i frekvensspektret Dynamik Metaforer Rum på fonogramproduktioner Rumparameteren Lokale akustiske miljøer Globale akustiske miljøer Lydscenens (sound stage) dimensioner

3 4.3.5 Den vertikale akse - en kilde til diskussion Lydscenen som lydplan i et ikke-euklidisk sonisk rum Sammenfatning Konklusion Bilag 1. Strukturelt hierarki over analyseniveauer 2. Moylans globale akustiske miljø, lydscene og lydkilder 3. Mailkorrespondance med David Gibson 4. Lytteforsøg og resultater vedrørende den vertikale akse Beskrivelse af arbejdsproces English Abstract Bibliografi 2

4 1. Indledning I slutningen af 1990'erne opstod genrebetegnelsen electronica som en slags samlende paraplybetegnelse for et hav af forskellige musikalske hybrider og genrer inden for den progressive og intellektualiserede del af den elektroniske populærmusik. Genrebetegnelsen dækker over så forskellige genrer som techno, drum'n'bass, ambient, chill out, downtempo og minimal techno og indbefatter blandt andet markante kunstnere som Aphex Twin, Lamb, Mouse On Mars, Röyksopp, Matmos, Daft Punk, Air, Opiate og Björk. De nævnte kunstnere udgør dog kun et meget begrænset udpluk af electronica'ens kunstnere. Kendetegnende for genren er det også, at den i mange tilfælde kan anvendes både som "lyttemusik" og dansemusik. At så mange forskelligartede musikalske stilarter har kunnet udvikle sig i 1990'erne skyldes især den teknologiske udvikling indenfor computerteknologi i årene op til. Demokratiseringen af hjemmecomputere med avanceret redigeringssoftware, udviklingen af nye virtuelle instrumenter og sample-biblioteker, billigt studieudstyr fra østen, samt udbredelsen af internettet er alle nogle af de væsentligste faktorer til, at den elektroniske musik har kunnet udvikle sig (og stadig udvikler sig) så hurtigt og mangfoldigt, som det er tilfældet. Med sampleteknologien blev al lyd, der nogensinde var blevet optaget og gjort tilgængeligt, med ét et potentielt delelement i en ny komposition. 1 Hertil skal lægges, at nye mobile optageplatforme, i form af blandt andet bærbare computere, harddiskoptagere og små håndholdte stereooptagere, har gjort det nemt at lave eksempelvis reallydsoptagelser i felten. Brugen af utraditionelle lydkilder (eventuelt stærkt manipuleret gennem software eller hardware) udgør således en stor del af electronica-producerens "lydarsenal" og har medbragt et øget fokus på subtile klanglige elementer af musikkens bestanddele. Der kan således drages paralleller mellem electronica-kunstnernes tilgange til lyde og musik, og nogle af det 20. århundredes kanoniserede avantgarde-kunstnere indenfor den elektroniske lydkunst og elektroakustiske musik, som for eksempel Pierre Schaeffer, Karlheinz Stockhausen, Brian Eno og John Cage. Det er da heller ualmindeligt at se navne som disse nævnt, som inspirationskilder, i interviews med nutidens aktører inden for den elektroniske musik. 2 Brugen af utraditionelle og ofte stærkt manipulerede lydkilder sætter den traditionelle musikanalyses værktøjer delvist ud af spil, og musikvidenskaben mangler i min optik således redskaber til at beskrive de mangfoldige æstetiske og musikalske universer, som er opstået siden 1 På et website som sonomic.com, kan man for eksempel købe licenser til royality-free lydbidder fra gamle BBCudsendelser. 2 For en lidt mere detaljeret gennemgang af electronica se Marstal et.al 2001:270 ff. 3

5 1990'erne. I mine øjne kalder "en" genre som electronica således på nye måder at analysere musik på. I denne afhandling ønsker jeg at diskutere, hvordan man ud fra allerede eksisterende analysemodeller kan opstille en samlet model til analyse af den nutidige elektronisk musik: Electronica. Omdrejningspunktet for analysen vil være at se på, hvordan forskellige elementer spiller ind som betydningsbærende 3 materiale for den samlede musikalske betydningsdannelse 4, og hvordan disse åbner op for en videre fortolkning af musikken. Til formålet vil jeg primært gøre brug af en blanding af nyere musikvidenskabelig forskning samt litteratur af mere "teknisk" karakter, der normalt er henvendt til lydteknikere, tonemestre og producere. Sidstnævnte har jeg valgt at inddrage, da jeg finder det både naturligt, men også tvungen nødvendigt, at man i den musikvidenskabelige analyse af elektronisk musik inddrager andre fagområders kompetencer i beskrivelsen af lydfænomener. Afhandlingen falder i to overordnede dele: I første del har jeg til hensigt at finde en metode til at analysere lyttematerialets referentialitet og lyttematerialet som betydningsbærer og genstand for fortolkning. Til formålet vil jeg gøre brug af Ingeborg Okkels Ph.d.-afhandling "Teknologi og musikopfattelse" fra 2008 om den digitale musikteknologis rolle i den collagebaserede elektroniske musik, hvor hun opstiller materialebegreber lydobjekt, lydtegn og historisk dokument. Anden del omhandler analysen af lyd på fonogrammer ud fra henholdsvis en lydstudieteknisk og en musikvidenskabelig tilgang. Til førstnævnte vil jeg især gøre brug af af William Moylans lærebog, der primært er henvendt til lydteknikere, Understanding and Crafting the Mix: The art of recording fra Til sidstnævnte af Morten Michelsens kapitel om "Lydparameteren" i sin Ph.d.-afhandling "Sprog og lyd i analysen af rockmusik" fra Anden del vil også have en betydelig vægt på at få defineret en anvendelig terminologi til analysen af de rumlige aspekter af lyden på fonogrammer, da jeg finder, at det er på dette område, man finder de største uenigheder blandt forskellige lærebøger. I redegørelsen og diskussionen af rumparameteren vil jeg, ud over Michelsen og Moylan, også inddrage David Gibsons visuelle tilgang til produktionen af rum i miksprocessen, som han fremstiller den i bogen 3 Jeg skelner ikke mellem betydnings-"bærende" og betydnings-"dannende" elementer, da jeg ikke mener, at musikalske elementer kan være bærende uden også at være dannende og vice versa. 4 Man kunne også tale om et musikalsk "budskab". Termen budskab finder jeg dog mest anvendelig, når den knyttes til tekstligt indhold - for eksempel i en protestsang med politisk budskab. Termen "betydning" kan derimod også referere til formidlingen af en bestemt stemning, som melankoli, forelskelse e.lign. eller et mere abstrakt musikalsk billedsprog. 4

6 The Art of Mixing: A visual guide to recording, engineering, and production fra 2008, samt henvise til et interview med den danske akustiker Jan Voetmann (se vedlagte interview på cd). Yderligere vil jeg inddrage empirisk data indsamlet fra en undersøgelse vedrørende perceptionen "en vertikal akse" i mixet foretaget blandt brugerne på det internet-baserede forum for musikproducere kaldet Lydmaskinen 5 (Se bilag 2). Hensigten er at nå til en afklaring omkring de forskelligheder, der findes omkring forståelsen af rum, og forhåbentlig opstille en ny anvendelig terminologi og parameter på området for den musikvidenskabelige analyse. Afhandlingen rundes af med en samlet opstilling af relevante parametre for analysen af electronica. 1. Del: Lyttematerialets referentialitet og lyttematerialet som betydningsbærer og genstand for fortolkning. I første del har jeg til hensigt at finde en metode til at analysere lyttematerialets referentialitet og lyttematerialet som betydningsbærer og genstand for fortolkning. Dette indebærer en gennemgang og diskussion af anvendeligheden af Ingeborg Okkels tre materialebegreber lydobjekt, lydtegn og historisk dokument i analysen af electronica. 2. Okkels tre materialebegreber: Lydobjekt, lydtegn og historisk dokument I sin ph.d.-afhandling "Teknologi og musikopfattelse" fra 2008 har Ingeborg Okkels til hensigt at undersøge, hvad den digitale musikteknologi gør ved opfattelsen af musik, musikalsk materiale og kompositionspraksis. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den collagebaserede elektroniske musik. Med "collagebaseret" skal forstås musik, der er sat sammen af forskellige lydstumper, så de danner en collage. Afhandlingens første del består af en længere teoretisk udredning af forskellige materialeopfattelser fra 1960'erne til 1990'erne. Første del ender ud med de tre materialebegreber lydobjekt, lydtegn og historisk dokument, og er den del, jeg finder mest relevant i forhold til analysen af electronica. I det følgende vil jeg kort redegøre for og diskutere Okkels tre materialebegreber. 5 5

7 2.1 Lydobjekt Om begrebet lydobjekt skriver Okkels: "I begrebet 'lydobjekt' ligger et ønske om at sprænge den historiske musiktraditions materialeopfattelse. Med 'lydobjekt' peges der på en materialeopfattelse som ikke beskæftiger sig med relationer til den ydre verdens ekstra-musikalske handlinger og hændelser, men som i stedet søger en ideel objektivitet eller singularitet" (Okkels 2008:78-79) Inspirationen fra Schaeffer Inspirationen til begrebet henter Okkels primært hos den franske lydingeniør, komponist og skaber af musique concréte Pierre Schaeffer. 6 Schaeffer så med optageteknikken en mulighed for at nå frem til lydens "kerne". Ved at lytte gentagne gange til den samme optagelse kunne man mentalt frigøre lyden fra sin lydkilde og i stedet koncentrere sig om lyden i sig selv - det være sig dens klanglige udtryk og formers forandring over tid. 7 Denne særlige form for lytning kaldte Schaeffer for reduceret lytning (ibid:12-13;se også Schaeffer 1966/2004:79). Schaeffer forsøgte at systematisere den menneskelige lytning ved at opdele den i fire lyttemodi: Modus1: Ecouter (at høre noget), Modus 2: Ouïr (at høre), Modus 3: Entendre (at nærlytte), og Modus 4: Comprende (at forstå). Modus 1 (at høre noget) oversætter Okkels med "indeksal lytning" fordi lyden peger på en bestemt genstand eller hændelse. Her lytter man til en lyd for at identificere, hvad som forårsagede den (dens lydkilde). Indekset er kulturelt tillært. Har man for eksempel aldrig hørt eller set en trompet, vil man ikke være i stand til at identificere lydkilden, hvis man bare hørte lyden af en. Modus 2 (at høre) er den mest passive lyttetilstand, idet den bare kræver, at man kan høre. Den er samtidig en spontan lyttetilstand hvor eksempelvis et brag eller eksplosion fremkalder en fysisk reaktion (her: overraskelse/chok/angst). Da lydhændelsen er ikke-intenderet, vil den hellere ikke være farvet af tillært erfaring (som modus 1+4), men forbliver en ren subjektiv erfaring. Modus 2 oversætter Okkels med "rå-lytning". Modus 3 (at nærlytte) oversætter Okkels med "analytisk lytning", og beskriver som en aktiv lyttetilstand, hvor lytteren vælger at lytte efter en særlig kvalitet ved en lyd - for eksempel et klangligt træk eller dens envelope. Lyden fremstår som en kvalificeret lydhændelse i form af et 6 Okkels inddrager blandt andet også den schweiziske lingvist Ferdinand de Saussures tegnteori, samt den tyske filosof Edmund Husserls transcendental-fænomenologi, som begge var inspirationskilder for Schaeffer. 7 Schaeffer så en parallel mellem lydoptageteknikkens mulighed for at adskille lyd og lydkilde og Pythagoras undervisningsform "den akusmatiske situation". I denne lod Pythagoras et forhæng hænge mellem sig selv og sine elever, for at adskille ordene fra kilden. Målet var at få eleverne til at koncentrere sig om indholdet i talen frem for talerens fremtræden. 6

8 lydobjekt, skabt på baggrund af en ideel og kvalificeret lyttesituation. Den reducerede lytning er, set med Schaeffers øjne, et eksempel på en sådan situation, da lyden således renses for tillærte lyttevaner og indhold. Modus 4 (at forstå) oversætter Okkels med "semantisk/æstetisk lytning" og/eller "tegn", og beskriver den som "en kulturelt tillært lyttetilstand, hvor lyden afkodes inden for en bestemt kontekst. Man søger at forstå lyden som for eksempel et betydningsbærende ord eller som et stilistisk træk ved en bestemt komponist eller musikalsk strømning." (Okkels Op.cit:16-17, 27-28). Det er altså i bund og grund Schaeffers lydobjekt fra modus 3 Okkels har taget til sig, som den første del af sine tre materialebegreber. 2.2 Lydtegn Om materialebegrebet lydtegn forklarer Okkels: "I begrebet 'lydtegn' ligger ligeledes et ønske om at sprænge den historiske musiktraditions materialeopfattelse. Med 'lydtegn' peges der på en betydningsdannende relation mellem et musikalsk 'indre' som refererer til enten en performativ musikalsk 'ydre' handling som fx [sic!] 'at spille', eller blot en hændelse i den ydre verden." (Okkels Op.cit:78) Inspirationen fra Smalley Inspirationen til materialebegrebet lydtegn henter Okkels primært hos den elektroakustiske komponist og professor ved London City University's afdeling for Musik Denis Smalley. I sin tekst The Listening Imagination: Listening in the Electroacoustic Era fra 1996 forsøger Smalley at udvide Schaeffers lydobjekt med en referentiel side. Man kan ifølge Smalley ikke se sig fri af den optagede lyds referencer til den ydre verden: "The sounding materials within a composition cannot be solely or even primarily self-referential. [...] Approached from the multiple perspectives of life outside music, the materials and structure of a musical composition become the meeting-place of sounding and non-sounding experience. Electroacoustic music, through its extensive sounding repertory drawn from the entire sound-field, reveals the richness and depth of indicative relationships more clearly and comprehensively than is possible with other musics." (Smalley 1996:83; se også Okkels Op.cit:42). Smalleys teori om indikative felter og netværk 8 er således et forsøg på at undersøge den indikative relation. Det vil sige de mekanismer, der ligger til grund for lytteres konstruktion af musikalsk signifikans ud fra den elektroakustiske musik. Eller med andre ord det som Okkels betegner som 8 Smalleys ni indikative felter består af de tre arketyper gestus (gesture), ytring (utterance) og adfærd (behaviour) - samt de resterende energi (energy), bevægelse (motion), objekt/substans (object/substance), omgivelser (environment), visualitet (vision) og rum (space). Indholdet af disse er dog for omfattende at redegøre for i denne sammenhæng, og jeg må i stedet referere til Smalley (1996), samt Okkels redegørelse (Okkels Op.cit:47-53). 7

9 "betydningsdannelse", hvilket jeg tolker som betydning i form af et musikalsk budskab (Smalley ibid:105;okkels ibid:42). Ifølge Smalley opstår den musikalske betydning i spændingsfeltet mellem den musikalske oplevelse og lytterens egen livsoplevelse. Som Okkels forklarer, er den livsoplevelse Smalley hentyder til ikke en musikalsk tradition, men en hverdagsoplevelse af lyd som indeks. Spændingsfeltets dynamik forklarer Smalley med begrebet transkontekstualitet: "In transcontexts the composer intends that the listener should be aware of the dual meanings of the source. The first meaning derives from the original, natural or cultural context of the event; the second meaning derives from the new, musical context created by the composer" (Smalley ibid:99;okkels ibid:45) Transkontekstualiteten opstår altså i det øjeblik, produceren eller komponisten bruger en lydkilde, som både har referencer ud af til (for eksempel brugen af lyde fra naturen), men som samtidig også refererer til værket den optræder i (dens nye kontekst) (Smalley ibid:99). Indenfor electronica kan dette ofte finde sted, i kraft af brugen af samples, som kan have referencer ud ad til. Transkontekstualitet behandles yderligere i Smalleys Spectromorphologies: explaining sound-shapes fra 1997, i form af begrebsparret intrinsic/extrinsic, hvor Smalleys teori om de indikative felter og netværk smelter samme med Schaeffers typologi og morfologi (læren om isolering, klassificering og beskrivelse af 'lydobjekter') og bliver til et dobbelt materialebegreb som peger både på lydens indre (intrinsic) kvaliteter og på lydens ydre (extrinsic) kvaliteter. Som Okkels også påpeger, er den musikalske betydningsdannelse i relationen til den ydre verden dog nedtonet til fordel for betydningsdannelsen inde i værket (Okkels Op.cit:46): "Spectromorphology concentrates on intrinsic features. That is, it is an aid to describing sound events and their relationships as they exist within a piece of music. However, a piece of music is not a closed, autonomous artefact: it does not refer only to itself but relies on relating to a range of experiences outside the context of the work. Music is a cultural construct, and an extrinsic foundation in culture is necessary so that the intrinsic can have meaning. The intrinsic and extrinsic are interactive" (egen understregning. Smalley 1997:110;Okkels ibid:46). Vekselvirkningen mellem de to planer (intrinsic/extrinsic) i værket bliver beskrevet via begrebet source-bonding. 8

10 Figur 1: Schaeffers fire lyttemodi samt Smalleys intrinsic/extrinsic. Source-bonding forbindelsen er indikeret af pilen (se original-figuren hos Okkels ibid:47): Objektiv: (intersubjektiv) kollektiverfaring Subjektiv: Selv-erfaring Abstrakt: Forholder sig til tillært viden om lyd og musik Modus 4: Comprendre (at forstå) Modus 3: Entendre (at nærlytte) Intrinsic (Spectromorphology 1997) Konkret: Forholder sig til lydlige hændelser i hverdagen Modus 1: Écouter (at høre noget) Extrinsic (de indikative felter og netværk 1996) Modus 2: Ouïr (at høre) Hvor spektromorfologien altså er en beskrivelsespraksis, der ligesom den traditionelle nodetradition 9 beskæftiger sig med en beskrivelse af de musikalske "byggesten" inde i værket (intrinsic), er teorien om de indikative felter og netværk anvendelige som fortolkningsværktøj til at beskrive de indre forholds betydningsbærende mekanismer i relationen til den ydre verden (extrinsic) (ibid:54). 2.3 Historisk dokument Om materialebegrebet "historisk dokument" skriver Okkels: "I begrebet 'historisk dokument' ligger en aktiv stillingtagen til musiktraditionens forskellige historiske materialeopfattelser. Med 'historisk dokument' henvises der til den materialeopfattelse, at musiktraditionen er repræsenteret i det musikalske materiale som en slags historisk opslamning af musikalske tendenser [...]" (Okkels Op.Cit:78-79) Inspirationen fra Adorno Inspirationen til materialebegrebet "historisk dokument" henter Okkels fra den tyske musikfilosof Theodor W. Adornos ( ) musikfilosofi, som kan ses som en kontrast til Schaeffers materialeopfattelse. Adornos ny musikfilosofi går ud på at forholde sig så kritisk til musikalsk tradition som muligt, for i sidste ende, at kunne sige noget sandt om samfundet. Adornos modernistiske begreb ny-musik indebærer et dobbelt dialektisk forhold til traditionen, som det viser sig i dens materialeopfattelse. Med dette forstås, at komponisten på den ene side må leve op til et krav om kunstnerisk fornyelse - og altså dermed forholde sig kritisk overfor musiktraditionen. På den anden side kan komponisten ikke se sig fri af, at være præget af samtidens musiktradition, som 9 I et forsøg på at reducere Schaeffers omfattende typomorfologi har nordmanden Lasse Thoresen fremstillet en række grafiske symboler, der kan bruges til at transkribere elektroakustisk musik i et partitur. For en oversigt over denne tilgang se Thoresen

11 manifesteres gennem akkumulationen af tidligere tiders genrer, former, satsteknikker osv.. Musikkens materiale bliver således en dynamisk størrelse, som er præget af sin historiske og samtidige samfundsmæssige kontekst. Dette indebærer for Adorno, at musikken altid må fremstå abstrakt i forhold til den musikalske tradition. Ellers kan der ikke være tale om ægte fornyelse. Adorno og Schaeffer repræsenterer således to meget forskellige tilgange til hvordan man bør gøre op med den musikalske tradition. Hvor Adorno altså forholder sig kritisk til den musikalske tradition, forsøgte Schaeffer helt at kappe forbindelsen til den i forsøget på at kunne sige noget om materialets "kerne" gennem den reduktive lytning (ibid:33-41). 2.4 Sammenfatning Okkels tre materialebegreber lydobjekt, lydscene og historisk dokument kan vise skematisk, som nedenfor: Figur 2: Skema over Okkels materialebegreber. (Se Okkels version ibid:79): Lydobjekt A-referentielt A-historisk Lydtegn Referentielt A-historisk Historisk dokument Referentielt Historisk Okkels forklarer yderligere, at man i bevægelsen fra lydobjekt over lydtegn til historisk dokument, bevæger sig fra en fænomenologisk beskrivelsespraksis til en hermeneutisk fortolkningspraksis. Det betyder i denne konkrete sammen, at man bevæger sig fra at forsøge at beskrive perceptionen af en objektiv singularitet uafhængigt af tid til at fortolke et givent musikalsk værk som en del af sin samtid og altså som en del af en bestemt historisk kontekst. Okkels forsøger altså med sine materialebegreber at dække hele spektret fra betydningstømning (Schaeffer) over betydningsdannelse (Smalley) til en hermeneutisk fortolkningspraksis af musikken som en del af sin samtid og historie (Adorno). Jeg finder Okkels materialebegreber anvendelige til netop beskrivelsen af betydningsdannelse i electronica, omend svære at operationalisere med i praksis i en musikalsk analyse. Den ovenstående skematiske sammenfatning præsenterer hvad jeg opfatter som essensen af hendes materialebegreber, men vil man anvende disse i praksis kræves der et indgående kendskab til både Schaeffers, Smalleys og Adornos teorier. Det er værd at bemærke, at Okkels i anden del af sin ph.d.-afhandling, som er en analyse af tre værker (som delvist kan siges at falde ind under genren electronica) i høj grad også henvender sig til traditionel musikanalyse i form af blandt andet nodenotation, becifringer, 10

12 formanalyse, samt almindelig anvendt terminologi og metaforer (som shuffle, backbeat, drive, hook lines, "dommedagsagtig drone", "Wah-riff" osv.) (Okkels ). I min optik er Okkels materialebegreber i sig selv da også utilstrækkelige, hvis man vil analysere genren electronica som helhed. Ikke bare bliver man nødt til, ligesom Okkels, også at inddrage traditionelle musikanalytiske redskaber som ovennævnte. Man bliver også nødt til at kunne diskutere materialets klanglige og rumlige karakter (lyd/sound) på forskellige strukturelle niveauer. 2. Del: En lydstudieteknisk og en musikvidenskabelig tilgang til analysen af lyd på fonogramproduktioner For at imødekomme en analyse af klanglige aspekter i electronica vil jeg i det følgende inddrage en lydstudieteknisk og en musikvidenskabelig tilgang. Jeg vil lægge ud med en redegørelse af William Moylans lyttestrategier kritisk og analytisk lytning, som leder over i en kortere diskussion af hvilket perspektiv, der er hensigtsmæssigt at anlægge i forhold til analysen af fonogrammer. Dernæst følger en redegørelse og diskussion af Morten Michelsens operationalisering af "lydparameteren" i analysen af rockmusik, som er inspireret af Moylans tilgang, og som jeg finder også er anvendelig i forhold til beskrivelsen af de klanglige aspekter i electronica. Herefter følger en diskussion af Michelsens og Moylans parameter for analysen af rum på fonogrammer, som adskiller sig fra hinanden på en række væsentlige punkter, jeg finder problematiske. Jeg slutter af med at forsøge at opstille en ny parameter og terminologi for analysen af rum, som kan omfatte og rumme både Michelsens og Moylans udlæg. 3 Kritisk versus analytisk lytning - Moylans lyttestrategier Moylan opstiller begreberne kritisk lytning og analytisk lytning over for hinanden, som de to tilgange professionelle lydteknikere hyppigst anvender til analysen og evalueringen af lyd. De to tilgange udmønter sig i forskellige materialeopfattelser af lyd, som Moylan lader manifestere sig i begrebsparret lydobjekt (sound object) og lydevent (sound event). Lydobjektet knytter sig til den kritiske lytning og beskriver lydkvalitet ud fra en række parametre uafhængigt af musikalsk kontekst. I kritisk lytning foregår der altså en vurdering af lydobjektet i sig selv, uden hensynstagen til den musikalske kontekst, det indgår i. 11

13 Lydeventen knytter sig til den analytiske lytning og beskriver lyd som "byggesten" i den musikalske kontekst og hvordan disse udvikler sig over tid. En lydevent er med andre ord den måde en musikalsk idé eller abstrakt lyd tager sig ud over tid set i relation til dens kontekst. Fælles for den kritiske og analytiske lytning er, at de kontrasterer hinanden på alle analytiske niveauer. Det vil sige fra et overordnet perspektiv af den overordnede musikalske tekstur og form til et meget detaljeret niveau som eksempelvis evalueringen af overtoners spektrale enveloper. Man kan således foretage både en kritisk og analytisk evaluering på alle strukturelle niveauer. For at kunne foretage sig en struktureret og anvendelig analyse kræver det, at lytteren gør sig bevidst om hvilket fokus og hvilket perspektiv han/hun vil tage. Et analytisk fokus indebærer at tage udgangspunkt i bestemt aspekt af lyden, som man ønsker at gøre til genstand for sin lytning. Lytteren skal kunne dechifrere lydinformation og identificere bestemte parametre ved en bestemt detaljegrad. Det analytiske perspektiv bestemmer hvilken detaljegrad lytteren skal fokusere på. Perspektivet er perceptionen af et stykke musik eller af lydkvaliteten på et specifikt niveau i det strukturelle hierarki. Det hierarkiske niveau kan være forskellig fra komposition til komposition og forskellig internt i den enkelte komposition. Den almindelige lytter foretager også disse evalueringer, omend på et mere intuitivt niveau. Lytteren scanner så at sige et stykke musik på forskellige niveauer for at forstå betydningen og lydenes evne til at formidle denne betydning (Moylan 2007:89-93). 10 Moylans lyttestrategier er primært tiltænkt undervisning af lydteknikere og tonemestre. At kunne analysere eksempelvis detaljegraden af overtoners spektrale envelope kræver mange års træning samt et godt akustisk lyttemiljø og udstyr. Kendetegnende for Moylans lytteproces er også, at den fungerer internt i det musikalske værk og ikke som sådan åbner op for en fortolkning af musikken. Spørgsmålet er så, i hvor høj grad, den er anvendelig i analysen af electronica? 3.1 Graden af detaljer i analysen - hvad er hensigtsmæssigt? Man bliver nødt til at have for øje, hvem man skal kommunikere resultatet af sin analyse videre til. Da mit udgangspunkt er den musikvidenskabelige analyse finder jeg det nødvendigt, at reducere 10 For et eksempel på et sådan strukturelt hierarki se bilag 1. 12

14 detaljegraden en smule, selvom jeg anerkender, at alle parametre i Moylans tilgang kan have indflydelse på den musikalske betydning. Michelsen er inde på samme problemstilling i sit forsøg på at gøre lydparameteren operationel som analyseværktøj. Michelsen konkluderer, at hvad der prioriteres som vigtig for analysen er afhængig af den kulturelle kontekst analytikeren, lytteren og musikken befinder sig i, og i sidste ende må være subjektiv. Det som til gengæld kan gøre analysen relevant for andre er til gengæld refleksionen over de subjektive betragtninger (Michelsen 1997:105). Dette finder jeg, stemmer overens med mine egne overvejelser over hvilket perspektiv, man bør anlægge. Selvom jeg har den musikalske betydning i centrum for analysen, vil dette dog altid være subjektivt, hvorfor prioriteringen af de analytiske delelementer også må være det. Michelsen fortsætter med at forklare, at det i det analytiske arbejde både er nødvendigt at kunne beskrive et enkelt moment og forløbet i tid uden at fremstille de to som modsætninger. Selvom de analytiske delelementer er fastfrosset i momentet, er det der i virkeligheden analyseres et kortere eller længere forløb i tid (ibid). Her ses en klar pendant til Moylans kritiske og analytiske lytning og til lydobjektet og lydeventen Michelsens tilgang til operationalisering af lydparameteren Michelsen søger at gøre lydparameteren operationel som analyseværktøj i analysen af musik. Hans udgangspunkt til dette er en beskrivelse rockmusikkens sound (lyd). Da den elektroniske musik netop har de klanglige aspekter i stor fokus, og meget af musikken ikke har en vokal eller tekst, som kan bruges som genstand for fortolkning, finder jeg Michelsen arbejde relevant også i forhold til analysen af electronica. For at gøre lydparameteren operationel som analyseværktøj, der ikke kun er forbeholdt specialister, vælger Michelsen at underopdele den i delparametrene klangfarve, tekstur og lydscene, som er indbyrdes forudsætninger for hinanden (ibid). Delparametrene kan så igen består af flere underparametre. Dette kan ses som en reduktion af Moylans tekniske begreber 12. Anvendelsen af de tre delparametre medfører at musikken antager tredimensionale proportioner. I 11 Smalley diskuterer også denne problemstilling i forhold til spektromorfologien (Smalley 1997:108,114) 12 Moylan opererer med begreberne frekvens (tonehøjde), amplitude (lydstyrke), tid (varighed), klangfarve (en tones samlede bestand af frekvenser og amplituder i tid) og rum (de fysiske forhold, der giver en rumopfattelse). Hver af disse underdeles så igen i yderligere parametre (Moylan Op.cit:16-34,38; se også Michelsen Op.cit:107-8) 13

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Hvordan finder du de bedste højttalere?

Hvordan finder du de bedste højttalere? Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Sony giver dig flere måder at nyde High-Resolution Audio

Sony giver dig flere måder at nyde High-Resolution Audio Pressemeddelelse Sony, 7. januar 2014 Sony giver dig flere måder at nyde High-Resolution Audio Ny hjemmebiograf og trådløse lydprodukter bringer dig endnu tættere på den ægte lyd af live-musik. BDV-N9200W,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Kursus i brug af Pinnacle Studio 9

Kursus i brug af Pinnacle Studio 9 Bent Sehested Odense Video Klub Side 20 Ved at markere en sekvens og med markøren peger på den blå linje i lydsporet, ændres markøren til en højttaler med en pil. I berøringspunktet opstår der en lille

Læs mere

Lydens vilkår indtil 2010

Lydens vilkår indtil 2010 giv musik en chance DK regulering der beskytter kulturarv, og giver kvalitetslyd en chance. Andre lande er i gang. Teknikken er på plads. Toget kører nu. Lydens vilkår indtil 2010 Pga en forkert målemetode

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION Bliv uddannet i det bedste - af de bedste EARLY BIRD TILMELDING! Tilmeld dig SENEST d. 31. august og spar kr. 2.500 COACHING DYNAMICS UDDANNELSEN FRA DECISION

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Brugermanual. EnVivo Cassette Converter

Brugermanual. EnVivo Cassette Converter Brugermanual EnVivo Cassette Converter INDHOLD Introduktion... 3 Produktegenskaber... 3 Udpakning af Cassette Converter... 3 Isætning / udskiftning af batterier... 4 Installation af software... 4 Beskrivelse

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Kom godt i gang. Audacity 1.3.x Windows Foreløbig version. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole / Radioafdelingen

Kom godt i gang. Audacity 1.3.x Windows Foreløbig version. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole / Radioafdelingen Kom godt i gang Audacity 1.3.x Windows Foreløbig version Danmarks Medie- og Journalisthøjskole / Radioafdelingen Revision september 2009 side 2 Indhold Indstillinger side 4 Værktøjer side 7 Åbne nyt projekt

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjylland s kulturmidler

Ansøgningsskema til Region Midtjylland s kulturmidler *Projektets titel Danish Folk, Blues & Ragtime Guitar Festival 2009 *Ansøger: Organisation, kontaktperson, adresse, e-mailadresse og telefonnummer. woodlyd Kirkegade 3 8881 Thorsø email:info@s-e-s.dk Tlf:

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

VÆR ORDENTLIGT KLÆDT PÅ NÅR DU KØBER HIFI- ELLER SURROUND SYSTEM

VÆR ORDENTLIGT KLÆDT PÅ NÅR DU KØBER HIFI- ELLER SURROUND SYSTEM TUNE-DEM Tune-dem [ tju:n dem] subst. - en, uden pl. 1. forkortelse af det en gelske ud tryk tunedemonstration. Metode udviklet af den skotske virksomhed Linn til evaluering af hifi- og surround systemer.

Læs mere

De fleste kender den typiske RIAA forstærkers frekvensgang(rød). Her er også vist dens fasegang (grøn). (simuleret)

De fleste kender den typiske RIAA forstærkers frekvensgang(rød). Her er også vist dens fasegang (grøn). (simuleret) Fasedrejning og dens betydning for lyden Hvad er fasedrejning? Hvis vi lige starter med den hardcore teori, så er fasedrejning en forskydning af strøm i forhold til spænding. Det opstår i spoler og kondensatorer,

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Oplæg ved Tobias Løssing, AAA 6. november 2007

Oplæg ved Tobias Løssing, AAA 6. november 2007 Oplæg ved Tobias Løssing, AAA 6. november 2007 tobias.loessing@aarch.dk DISPOSITION fordi du nu må tegne, skal du ikke tro at det bliver lettere... mod noget spændende? Evaluering Image boards Skitsering

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere