Lovtidende A Udgivet den 7. juni Bekendtgørelse om undervisningsplan for kursus i alkohol og trafik (A/Tkursus) 1. juni Nr. 520.

Transkript

1 Lovtidende A 2012 Udgivet den 7. juni juni Nr Bekendtgørelse om undervisningsplan for kursus i alkohol og trafik (A/Tkursus) I medfør af 60, stk. 4, og efter bemyndigelse i henhold til 134 b, stk. 1, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2011, fastsættes: 1. Undervisning af kursister med henblik på gennemførelse af kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplanen for kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus), der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse. 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 101 af 22. februar 2002 om undervisning for kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus). Rigspolitiet, den 1. juni 2012 JENS HENRIK HØJBJERG / Thorkild Fogde Justitsmin., Rigspolitiet, j.nr AA006486

2 1. juni Nr INDLEDNING 0.1 Undervisningsplanens indhold 0.2 Præstationskrav 0.3 Undervisningens indhold 0.3.1Undervisningsform 0.3.2Metodebaggrund 0.3.3Metodeanvisning 0.3.4Undervisningskræfter 0.3.5Holdstørrelse 0.3.6Fremmedsprogede 0.3.7Døve INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LEKTION 1.1 Kursus i alkohol og trafik 1.1.1Kursusformål 1.1.2Kursusbeskrivelse 1.1.3Møderegler etc Kursuskontrakt 1.2 Generelt om spirituskørsel 1.2.1Hvem kører i spirituspåvirket tilstand 1.2.2Myter og virkelighed 1.2.3Konsekvenserne af kørsel i spirituspåvirket tilstand 1.2.4Lovregler om kørsel i spirituspåvirket tilstand 2. Lektion 2.1 Alkohols indvirkning på individet 2.1.1Helbred 2.1.2Familie/netværk 2.1.3Arbejde/økonomi 2.2 Alkoholforbrug 2.2.1Genstande, promiller, forbrændingstid 2.3 Dårlige vaner og misbrug 2.3.1Udvikling af og tegn på et skadeligt forbrug af alkohol 2.3.2Risikogrupper 2.4 Sikre alkoholvaner 2.4.1Strategier i forhold til alkoholforbrug 2.5 Alkohol og trafik 2.5.1Hvorfor må man ikke køre, når man har drukket 3. Lektion 3.1 Årsager til alkoholforbrug/skadeligt forbrug 3.1.1Hvorfor drikker man? 3.2 Højrisikosituationer i forhold til alkohol og trafik 3.2.1Højrisikosituationer for kørsel i alkoholpåvirket tilstand Bilag 1

3 1. juni Nr Målsætning og trafikantens 3 gyldne regler 3.3.1Trafikantens 3 gyldne regler 3.4 Strategier i forhold til følelser, stress og alkohol 3.4.1Måder at håndtere stress/følelser på 3.5 Når strategierne ikke rækker 3.5.1Behandlingsmuligheder 4. lektion 4.1 Betingelserne for at generhverve førerretten 4.1.1Generhvervelse af førerretten 4.1.2Indstilling til kontrollerende køreprøve 4.2 Den kontrollerende køreprøve 4.2.1Krav ved den kontrollerende køreprøve 4.2.2Teoriprøven 4.2.3Den praktiske prøve 4.3 Lovbestemmelser om kørekort 4.3.1Kørekortets gyldighed 4.3.2Inddragelse og generhvervelse af kørekort 4.4 Køreundervisning 4.5 Opsummering 4.6 Evaluering og afslutning 4.6.1Evaluering 4.6.2Kursusmappe 4.6.3Bevis for gennemførelse af A/T-kursus

4 1. juni Nr INDLEDNING Det overordnede mål for køreuddannelsen i forbindelse med generhvervelse af førerretten er: Bilag 2 1) At give kursisterne indsigt i og forståelse for de fysiske, psykiske og sociale forhold omkring alkohol og trafik. 2) At give kursisterne et større og udbygget kendskab til grænserne for indtagelse af alkohol i forbindelse med kørsel. 3) At give kursisterne bevidsthed om risikoforhold i færdslen, så de kan føre køretøjet under fornødent hensyn til andre. Det er regeringens og folketingets opfattelse, at alkohol og bilkørsel ikke hører sammen. Ved ændringen af færdselsloven i 1997 er der taget en række initiativer for en skærpet indsats mod spirituskørsel. Der skal blandt andet indgå obligatorisk undervisning i alkohol og trafik i forbindelse med generhvervelse af førerretten efter en frakendelse som følge af spirituskørsel. Denne undervisning kursus i alkohol og trafik (A/T- kurset) skal ses i en større sammenhæng med andre tiltag, såsom nedsættelse af promillegrænsen fra 0,8 til 0,5, skærpelse af straffen for spirituskørsel i brugsstjålet bil m.v. Alkoholforbrug og trafik er en uhensigtsmæssig sammenblanding. Det er almindeligt kendt, at sammenblandingen kan være strafbar, hvis man overskrider de objektive promillegrænser, eller hvis man ikke kan føre køretøjet på betryggende måde. Erkendelsen af at spirituskørsel finder sted mod bedre vidende, gør det vigtigt og mere hensigtsmæssigt at lægge en anden strategi med henblik på hindring af recidiv (tilbagefald til spirituskørsel) end indprentning af det uhensigtsmæssige og strafbare aspekt. Den her valgte strategi sigter på at ramme alkoholforbruget hos kursusdeltageren. Risikoen for at køre spirituskørsel tænkes mindsket ved at deltagerens samlede forbrug påvirkes i nedadgående retning. Derudover søges det, gennem undervisning i alkohol og trafik, at lære deltageren andre strategier i forhold til den uheldige sammenblanding af at indtage alkohol og færdes i trafikken. 0.1 Undervisningsplanens indhold Denne undervisningsplan indeholder en nærmere specificering af undervisningens indhold og mål opdelt i hovedafsnit og underafsnit. Hvert hovedafsnit indledes med en kort beskrivelse af undervisningens formål. Derefter følger en opdeling i underafsnit med angivelse af hovedmål og detaljerede delmål. ene udgør de egentlige retningslinjer for undervisningen, idet de nøjere klarlægger, hvad kursisten skal vide efter endt undervisning. 0.2 Præstationskrav Til præcisering af præstationskravene er anvendt følgende udtryk i delmålsbeskrivelserne: Kursisten skal 1) præsenteres for, vil sige, at kursisten på powerpoint, overhead eller på lignende måde skal gøres bekendt med emner eller forhold, der vedrører kursets indhold. 2) have kendskab til, vil sige, at kursisten skal være så vidt orienteret om emnet eller forholdet, at det ikke er ukendt. 3) have forståelse for, vil sige, at kursisten skal kunne forstå betydningen af et emne eller forhold.

5 1. juni Nr Undervisningens indhold Undervisningen skal rette sig mod alle kursister. Da kursisterne har forskellige forudsætninger, vil det være nødvendigt at indrette undervisningsformen og indholdet i overensstemmelse hermed Undervisningsform Det er op til underviseren at vælge undervisningsmetode, men det er af væsentlig betydning, at alle kursister inddrages i undervisningsforløbet i videst muligt omfang. Kurset bygger på undervisning, information og orientering af kursisterne om de relevante emner, herunder tilegnelse af viden. Kurset må således ikke have karakter af at være behandling Metodebaggrund A/T- kurset er bygget op omkring principperne i psykoedukation, der har følgende faste elementer: 1) Specifik vidensformidling, hvor der gives information om og undervisning i et givent emne, der har vist sig at volde problemer for et menneske personligt eller for omgivelserne. 2) Reduktion af symptomforstærkende adfærd, dvs. mulighed for at se på og vurdere egne strategier i forhold til et problemfelt. 3) Indlæring af nye problemløsningsstrategier, dvs. mulighed for at opdage og diskutere andre muligheder for handling, end den/de personen plejer at bruge. 4) Brug af støttegrupper, dvs. mulighed for at opleve andre menneskers handlemuligheder og at reflektere på egne handlinger/holdninger. Psykoedukation har været anvendt på områder, hvor mennesker har haft brug for at bryde vaner og reaktionsmønstre, der har været uhensigtsmæssige for dem selv og deres omgivelser. Det har vist sig, at hvis disse personer tilføres viden om det område/problemfelt, de befinder sig i, vil de ofte ændre strategier og handlinger i forhold til problemet. Af områder hvorpå psykoedukation har vist sig effektivt kan nævnes: Pårørende til sindslidende og pårørende til alkoholmisbrugere. Derudover har livsstilssamtaler om alkoholforbrug, der også kan siges at basere sig på psykoedukation, vist sig at være stærkt symptomreducerende, dvs. forbrugsreducerende. Det er med baggrund i disse principper, at A/T- kurset bygges op om formidling af teoretisk viden om: 5) Alkohol generelt og om hvordan alkohol påvirker mennesket fysisk, psykisk og socialt. 6) Alkoholforbrug både historisk, kulturelt og om de fysiske, psykiske og sociale årsager til forbrug af alkohol. 7) Skadeligt forbrug af alkohol og hvad der leder/kan lede til, at et forbrug udvikler sig til et misbrug. 8) Forholdsregler omkring alkoholproblemer, både fysisk, psykisk, socialt og trafikalt. Herudover kan anvendes et forbrugsregistreringsskema eller skemaet»test dig selv og dit alkoholforbrug«, der har til hensigt, at den enkelte deltager bliver yderligere bevidst om eget forbrug. Det må dog understreges, at forbrugsregistrering skal ske på helt frivillig basis, og at den enkelte deltager kan undlade at deltage i dette. Samtidig skal det her påpeges, at skemaet udmærket kan indgå som diskussionsemne, men kun hvis kursisten selv ønsker det. Underviseren må gøre sig helt klart, at der er tale om undervisning. Undervisningen må derfor på ingen måde og på intet tidspunkt have karakter af at være behandling. Hvis deltagerne undervejs i kurset erkender at have et alkoholproblem, kan der henvises til de eksisterende behandlingstilbud.

6 1. juni Nr Metodeanvisning Det er vigtigt, at underviseren gør sig klart, at der kan være et meget forskelligt motivationsniveau hos deltagerne. Det skyldes dels, at kurset er obligatorisk, men vil også være en afspejling af deltagernes meget forskellige forudsætninger. Der ønskes så stor indholdsmæssig lighed på kurserne som overhovedet muligt. Der er derfor udarbejdet et standardmateriale til hver lektion, som skal bruges. Det er naturligvis op til underviseren at formidle indholdet af lektionerne i egen personlige undervisningsstil. Der skal dog i hver lektion indgå følgende: 1) I starten af hver lektion forevises en oversigt over den pågældende lektions indhold. 2) Ved hver lektions afslutning opsummeres indholdet af lektionen i hovedtræk. Herudover skal følgende tilstræbes: 3) Undervisningen skal foregå i en åben og behagelig atmosfære. 4) Undervisningen skal i så høj grad som muligt være deltageraktiverende, fx ved at lægge op til at deltagernes egne erfaringer inddrages i undervisningen. I det følgende er undervisningens indhold beskrevet, men underviseren må være opmærksom på, at flere af delmålene for de enkelte lektioner er formuleret i hovedtræk og forudsættes uddybet og sammenholdt/ underbygget med det tilhørende undervisningsmateriale Undervisningskræfter Undervisningen varetages af undervisere med faglig indsigt i helbredsmæssige, sociale og familiemæssige konsekvenser af et stort alkoholforbrug. Underviserne skal således have en faglig indsigt i denne undervisningsplans delmål. Dvs. undervisere skal gennem deres grunduddannelse eller deres praktiske arbejde have en viden og en erfaring, som sætter dem i stand til at perspektivere stoffet i lektionerne. Dette indebærer endvidere, at der til varetagelsen af afsnit i 1. lektion kan anvendes og til nogle af delmålene i 4. lektion skal anvendes en aktiv godkendt kørelærer og/eller en af politiets aktive prøvesagkyndige. Det skal sikres, at alle undervisere gennemfører undervisningen på samme høje niveau Holdstørrelse For at opnå det fulde udbytte af undervisningsformen psykoedukation, jf. afsnit 0.3.2, skal kurserne afvikles i hold med op til 12 kursister, dog undtagelsesvis 16 kursister Fremmedsprogede Hvis kursisten ikke i fornødent omfang kan tale og forstå dansk, skal der anvendes tolk. Tolken skal være 18 år eller derover. Eventuelle udgifter til tolk afholdes af kursisten Døve Hvis kursisten er døv, skal kurset gennemføres ved anvendelse af en tegnsprogstolk. Tolken betales af»den Nationale Tolke Myndighed«.

7 1. juni Nr LEKTION Bilag 3 Formålet med indholdet af 1. lektion er at give kursisten kendskab til baggrunden for undervisningen, A/T-kursets indhold og reglerne for deltagelse i kurset. Undervisningen har endvidere til formål at gøre kursisten bekendt med generelle forhold om spirituskørsel, herunder også konsekvenserne heraf. Undervisningen har endelig til formål at gøre kursisten bekendt med lovbestemmelserne om kørsel i alkoholpåvirket tilstand. 1.1 Kursus i alkohol og trafik Kursisten skal oplyses om betingelserne for på tilfredsstillende vis at kunne gennemføre et kursusforløb Kursusformål Kursisten skal have kendskab til, at formålet med kurset i alkohol og trafik er at påvirke kursisten i en sådan retning, at denne fremover undlader at føre motordrevet køretøj i spirituspåvirket tilstand Kursusbeskrivelse Kursisten skal have kendskab til følgende: 1) Kurset udbydes af regionerne i samarbejde med Rigspolitichefen, der har ansvaret for udarbejdelsen af denne undervisningsplan. 2) Undervisningen varetages af særlige faglærere, kørelærere og/eller politiets prøvesagkyndige. 3) Kurset består af 4 lektioner, hver af 2½ times varighed, fordelt over mindst 4 uger, i alt 10 timer. Dette betyder, at der skal være mindst 1 uge mellem hver af lektionerne. 4) Kurset kan frit gennemføres på ét af kursusstederne i Danmark Møderegler etc. Kursisten skal have forståelse for følgende forhold og regler: 1) Undervisningen foregår i hold, som deltagerne skal følge i hele kursusforløbet. 2) Der er mødepligt til alle 4 lektioner i kursusforløbet. 3) Der skal startes forfra på et nyt kursus, hvis kursisten ikke møder op til alle lektionerne i kursusforløbet. 4) Kursisten skal møde før lektionens start og skal deltage aktivt i undervisningen. 5) Kursisten må ikke møde i spirituspåvirket tilstand eller under påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler. 6) Kursisten må ikke videregive oplysninger om andre kursisters private forhold. 7) Kursuslederen har ret til at bortvise kursister, der ikke overholder mødereglerne. 8) I ganske særlige tilfælde, fx ved kursistens sygdom, vil der være mulighed for at fuldføre et påbegyndt kursusforløb på et senere afholdt kursus, såfremt der foreligger lægelig dokumentation herfor Kursuskontrakt Kursisten skal have forståelse for følgende forhold og regler:

8 1. juni Nr ) For at kunne deltage skal kursisten underskrive en forpligtende kontrakt, hvor kursisten erklærer at ville fuldføre kurset og følge reglerne for deltagelse i kurset. 1.2 Generelt om spirituskørsel Kursisten skal have den fornødne viden om generelle forhold vedrørende kørsel i spirituspåvirket tilstand Hvem kører i spirituspåvirket tilstand Kursisten skal præsenteres for følgende statistik: 1) Spiritusdomme fordelt på alder og køn. 2) Færdselsuheld Myter og virkelighed Kursisten skal præsenteres for myter og virkelighed vedrørende spirituskørsel: 1) Myten er, at det kun er bestemte grupper, der kører spirituskørsel. Virkeligheden er, at spiritusbilister kommer fra alle samfundslag og erhverv. 2) Myten er, at spiritusbilister oftest opdages efter julefrokoster, og at det at køre spirituspåvirket er en engangs-forteelse. Virkeligheden er, at nogle spiritusbilister generelt mangler viden om alkohol. Der kører dagligt mange bilister under påvirkning af alkohol. 3) Der er mange opfattelser af, hvordan spiritusbilister hovedsageligt opdages i trafikken, bl.a. at politiet altid er mistænksomt over for håndværkere på fredage efter fyraften, eller at politiet skal opfylde nogle kvoter. Virkeligheden er, at spiritusbilister opdages både ved razziaer i forbindelse med kampagner og ved almindelig færdselskontrol, hvis de kører med for høj hastighed og/eller kører usikkert, eller hvis de bliver indblandet i et færdselsuheld. 4) Nogle trafikanter tror, at de kan snyde politiets alkometer, fx med stærke pastiller, tyggegummi, hvidløg eller mundspray, men de fleste politifolk har mange års erfaring i at afsløre spiritusbilister, uanset hvilke tricks spiritusbilisterne bruger Konsekvenserne af kørsel i spirituspåvirket tilstand Kursisten skal præsenteres for følgende: 1) Der er mange økonomiske, sociale, følelsesmæssige og juridiske konsekvenser, som følger spirituskørsel. 2) Samfundet bruger hvert år mange penge i forbindelse med spirituskørsel. 3) I forbindelse med spirituskørsel bliver mange mennesker involveret, herunder politiet, læger, retskemikere og dommere. 4) Ved nogle færdselsuheld som følge af spirituskørsel bliver der yderligere inddraget redningsfolk, sygeplejersker, modparter, vidner, tililende, forsikringsselskaber etc. 5) Pårørende til en spiritusbilist bliver påvirket psykisk (uddybes nærmere i lektion 2, afsnit 1). 6) Forsikringsselskaberne dækker ikke skade forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Eksempelvis betragtes det som groft uagtsomt at køre i spirituspåvirket tilstand. Herudover har visse forsikringsselskaber særlige undtagelsesbestemmelser i forsikringsbetingelserne, således at skader, der forvoldes mens køretøjet føres af en person, der er påvirket af spiritus, ikke dækkes. 7) Disse forhold vil kunne medføre, at en spirituspåvirket person, der forvolder skader på andre mennesker, selv skal betale erstatning til disse.

9 1. juni Nr Lovregler om kørsel i spirituspåvirket tilstand Kursisten skal have forståelse for følgende lovregler: 1) Hvis alkoholkoncentrationen i blodet er over 0,50 promille eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft, straffes man for spirituskørsel. 2) Uanset alkoholpromillens størrelse bliver man straffet, hvis man ikke kan køre på betryggende måde. 3) Er promillen over 0,50 og højst 2,00 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 1,00 mg pr. liter luft), straffes man første gang med en stor bøde, og ved højere promiller idømmes man fængselsstraf. 4) Er promillen over 0,50 og højst 1,20 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 0,60 mg pr. liter luft), frakendes man første gang førerretten betinget, og ved højere promiller frakendes man normalt førerretten ubetinget. Førstegangserhververe af kørekort (dvs. indehavere af kørekort til enten kategori A eller kategori B, der endnu ikke har haft det første kørekort i 3 år), vil få et kørselsforbud. 5) Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde. Det samme gælder for kørsel under skærpede omstændigheder. 6) Det er forbudt at overlade køretøjet til en person, der har drukket så meget alkohol, at den pågældende ikke kan køre på betryggende måde. 7) Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøve af en fører af et motordrevet køretøj. 8) Ved promiller over 2,0 fastsættes i førstegangstilfælde af spirituskørsel en straf af fængsel i 20 dage. Fængselsstraffen gøres som udgangspunkt betinget med vilkår om samfundstjeneste eller behandling for et alkoholproblem, og der fastsættes samtidig en tillægsbøde. 9) Kørsel i frakendelsesperioden straffes med bøde, og i gentagelsestilfælde med fængsel. 10) Kørsel i fx frakendelsestiden eller kørsel ved en promille på over 1.20 er omfattet af en obligatorisk konfiskationsordning, såfremt føreren inden for 3 år gør sig skyldig i sådanne forhold. Der kan også ske konfiskation under tilsvarende betingelser af et køretøj, der ejes af den person, som har foretaget overtrædelsen, selv om køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen. 11) Ved en ubetinget fængselsstraf på op til 3 måneder kan Kriminalforsorgen godkende, at afsoningen sker i hjemmet med en elektronisk fodlænke.

10 1. juni Nr Lektion Bilag 4 Formålet med indholdet af 2. lektion er at give kursisten kendskab til alkohols skadelige indvirken på personen og dennes omgivelser. Der orienteres endvidere om vaner og misbrug, herunder strategier i forhold til forbrug. Undervisningen har endelig til formål at orientere om alkohol og trafik. 2.1 Alkohols indvirkning på individet Kursisten skal have viden om alkohols indvirkning på personen selv, personens omgivelser og på evnen til på betryggende måde at færdes i trafikken. Kursisten skal have viden om de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af alkoholforbrug, herunder et skadeligt forbrug Helbred Kursisten skal have kendskab til alkohols indvirkning på fysisk og psykisk helbred: 1) Alkohol påvirker kroppens celler og kan ved overforbrug føre til organ- og vævsskader. 2) Et stort alkoholforbrug gennem længere tid vil ofte påvirke kostvanerne og vil i værste fald kunne føre til vitaminmangel. 3) Indtagelse af alkohol kan forværre ubehagelige følelsesmæssige tilstande såsom stress og angst og er derfor ikke en god løsning på den slags problemer. 4) Alkoholindtagelse ændrer sindsstemninger og forstærker som hovedregel den grundstemning, der er tilstede i forvejen, men kan også ændre personligheden på længere sigt. 5) Evnen til at bedømme egen tilstand forringes i væsentlig grad under indflydelse af alkohol, og det er ét af hovedproblemerne i forbindelse med alkohol og trafik Familie/netværk Kursisten skal have kendskab til, hvordan alkohol påvirker forholdet til andre mennesker: 1) Alkohol har indflydelse på forholdet mennesker imellem. Dette kan være positivt, eksempelvis kan en velkomstdrink lette stemningen. Det kan også være negativt, fordi det kan sløve opmærksomheden overfor andres behov, fx ens børn. 2) Et stort alkoholforbrug kan være medvirkende og direkte årsag til dårlig trivsel hos pårørende især ægtefælle og børn. 3) Et stort alkoholforbrug påvirker familielivet generelt og kan derfor påvirke de enkelte familiemedlemmers velbefindende. 4) Pårørende og venner til en person, der drikker for meget alkohol, kan lide under det og som følge heraf have mange forskellige og alvorlige reaktioner herpå Arbejde/økonomi Kursisten skal have kendskab til de privatøkonomiske sider og konsekvenser af alkoholforbrug: 1) Et stort alkoholforbrug kan belaste familiens økonomi og derfor påvirke velfærden for de enkelte familiemedlemmer.

11 1. juni Nr ) Et stort alkoholforbrug er en trussel for det generelle arbejdsmiljø og for sikkerheden på arbejdspladsen. 3) Et stort alkoholforbrug vil ved et stort forbrug have indflydelse på arbejdssituationen. Dette gælder forholdet til kolleger, større sygefravær, risiko for advarsler og afskedigelser. 2.2 Alkoholforbrug Kursisten skal have viden om beregning af alkoholpromiller og forbrænding af alkohol Genstande, promiller, forbrændingstid Kursisten skal have kendskab til følgende forhold: 1) En genstand defineres som 12 gr. ren alkohol. 2) Glasstørrelser kan generelt siges ikke at referere direkte til en genstands størrelse. 3) Promillestørrelser kan måles både i udåndingsluft og i blod. 4) Promillen kan beregnes matematisk, men disse beregninger er altid meget usikre. 5) Kvinder og ældre har mindre muskelmasse end yngre mænd. Herudover mangler kvinder et enzym i maven til forbrænding af alkohol. Dette betyder, at de opnår en større promille end mænd med samme mængde alkohol. 6) Sanser og organer påvirkes ved indtagelse af alkohol. I hvor høj grad, dette sker, afhænger af promillestørrelsen, men er også individuelt bestemt. Det kan gennemsnitligt siges, at synet påvirkes allerede ved 0,2 promille, hæmninger fjernes ved 0,3-0,5 promille, koordinationsevnen reduceres og reaktionstiden øges ved 0,8 promille, træthed øges ved 1,0 promille og tale/hørecentre påvirkes ved 2,0 promille. 7) Alkoholforbrænding sker overvejende i leveren, og hastigheden er afhængig af leverens størrelse og derfor også af kropsvægten. 8) Forbrændingshastigheden i leveren er konstant. Det er derfor kun tiden, der er afgørende for, hvor hurtigt alkohol forsvinder ud af kroppen. Forbrændingshastigheden vil herudover blive påvirket af eventuel indtagelse af andre rusmidler eller medicin. 9) Der findes mange myter om, hvorledes man kan øge forbrænding af alkohol, fx ved kaffedrikning, fylde maven, sove eller brusebade. Det er kun myter, fordi stofskiftet og dermed forbrænding af alkohol, er individuel og ikke kan påvirkes udefra. 2.3 Dårlige vaner og misbrug Kursisten skal have viden om forskellen på alkoholforbrug og et skadeligt forbrug Udvikling af og tegn på et skadeligt forbrug af alkohol Kursisten skal have kendskab til de faktorer, der kan føre til et skadeligt forbrug af alkohol: 1) Alkohol er et let tilgængeligt rusmiddel, og det kan være medvirkende årsag til, at det er nemt at udvikle et skadeligt forbrug. 2) Der findes forskellige fysiske, psykiske og sociale måder at definere et skadeligt forbrug af alkohol på.

12 1. juni Nr ) Et skadeligt forbrug af alkohol udvikler sig som oftest glidende fra almindeligt forbrug over et storforbrug til misbrug og som regel over et længere tidsrum. Det kan derfor være svært for personen selv at opdage det i tide Risikogrupper Kursisten skal have kendskab til de forskellige faktorer, der kan være medvirkende årsag til, at man er i risiko for at udvikle et alkoholproblem: 1) Hvis alkohol bruges til at løse problemer med, er der risiko for at udvikle et misbrug. 2) Alkohol kan, hvis det bruges til lindring af fysiske smerter eller andre ubehagelige tilstande, bringe personen i risiko for at udvikle et alkoholproblem/skadeligt forbrug af alkohol. 3) Alkohol kan, hvis det bruges til lindring af ubehagelige følelser, bringe personen i risiko for udvikling af et alkoholproblem/skadeligt forbrug af alkohol. 4) De sociale begivenheder, der kan ramme ethvert menneskes liv, kan være medvirkende årsag til udvikling af et alkoholproblem/skadeligt forbrug af alkohol. Kursisten kan få udleveret et forbrugsregistreringsskema eller skemaet»test af dig selv og dit alkoholforbrug«. 2.4 Sikre alkoholvaner Kursisten skal kende til strategier i forhold til alkoholforbrug og skadeligt forbrug af alkohol, dvs. hvordan man kontrollerer sit alkoholforbrug Strategier i forhold til alkoholforbrug Kursisten skal have kendskab til strategier, der hindrer, at et alkoholforbrug udvikler sig til et skadeligt forbrug af alkohol: 1) Man kan kontrollere sit alkoholforbrug, fx ved forbrugsregistrering, planlægning af alkoholforbrug, kontrolleret drikning. 2) Hver gang man drikker alkohol, kan man gøre sig klart hvilke grunde, der er til at drikke alkohol i den givne situation. Således kan man hindre et vaneforbrug og begrænse alkoholforbruget til specielle omstændigheder. 3) Man kan undlade at drikke hver dag, holde alkoholfri perioder, undlade at drikke alene og undlade at drikke, når man har problemer. 2.5 Alkohol og trafik Kursisten skal vide, at alkohol påvirker sanserne, således at færdsel i trafikken bliver til fare for personen selv og omgivelserne Hvorfor må man ikke køre, når man har drukket Kursisten skal præsenteres for følgende begrundelser for ikke at køre, når man har drukket: 1) Alkohol påvirker evnen til at køre sikkert, da bl.a. koncentrations- og bedømmelsesevnen nedsættes. Dette vanskeliggør beslutningstagningen, evnen til at overskue komplekse færdselssituationer samt

13 1. juni Nr evnen til korrekt at vurdere hastighed og afstand. Alkohol bevirker også, at reaktioner og reflekser bliver langsommere. 2) Der er en sammenhæng mellem promillestørrelse og alkohols indvirkning på kroppen. Fx nedsættes evnen til på én gang at opfatte situationer og samtidig udføre præcise bevægelser allerede ved en promille på 0,5. Herudover indsnævres synsvinklen. 3) Der er en sammenhæng mellem promille og uheldsrisiko. Uheldsrisikoen fordobles ved en promille på 0,5, ved 0,8 er den tredoblet, ved 1,5 er den næsten tidoblet og ved 2,0 ca. tyvedoblet.

14 1. juni Nr Lektion Bilag 5 Formålet med indholdet af 3. lektion er at give kursisten kendskab til forhold/situationer, hvor der er særlig risiko for at køre i alkoholpåvirket tilstand og gøre kursisten bekendt med årsager til et skadeligt forbrug af alkohol, samt de gratis behandlingsmuligheder der findes. Endvidere skal kursisten have kendskab til stressforebyggende strategier samt strategier til hindring af kørsel i alkoholpåvirket tilstand. 3.1 Årsager til alkoholforbrug/skadeligt forbrug Kursisten skal informeres om historiske, kulturelle, fysiske, psykiske og sociale årsager til alkoholforbrug/skadeligt forbrug af alkohol, om håndtering af stress og behandling af et skadeligt forbrug af alkohol Hvorfor drikker man? Kursisten skal have kendskab til de forskellige og mangeartede årsager til, at mennesker indtager alkohol dvs. både de positive og negative sider af alkoholforbrug: 1) Den historiske og kulturelle baggrund for alkoholforbrug og de symbolske og rituelle baggrunde for alkoholforbrug har stor indflydelse på frekvensen af, årsagen til og situationerne, hvori der indtages alkohol. 2) Alkohol har en stor udbredelse i det sociale felt, dvs. at der bliver drukket alkohol ved mange lejligheder i vores kultur. 3) Alkohol kan virke dæmpende på ubehag og forstærker behag. Dette udgør to vigtige årsager til, at alkohol bliver indtaget af mennesker. 4) Alle der har et større alkoholforbrug er i risiko for at udvikle afhængighed. Dette skyldes samspillet mellem alkohols egenskaber og den store udbredelse. 3.2 Højrisikosituationer i forhold til alkohol og trafik Kursisten skal kende til de trafikale problemer i forbindelse med indtagelse af alkohol. Kursisten skal endvidere have viden om de situationer, der giver større risiko for kørsel i forbindelse med indtagelse af alkohol og inspireres til at anvende trafikantens tre gyldne regler Højrisikosituationer for kørsel i alkoholpåvirket tilstand Kursisten skal have kendskab til et muligt ude- og indefra kommende pres til at køre i spirituspåvirket tilstand: 1) Kulturelle holdninger til og myter om spirituskørsel kan påvirke mennesker til at køre i spirituspåvirket tilstand. Eksempelvis siger nogle,»at erfarne bilister kan køre, når de har drukket alkohol«,»voksne kan bedre styre rusen«,»spirituskørsel er ens egen sag og ens eget ansvar«, og»man blander sig ikke i andres alkoholforbrug«.

15 1. juni Nr ) Det stærke sociale pres, der kan herske i en omgangskreds, kan få nogle til at gøre ting, de under andre omstændigheder ville finde forkerte. Dette kan forstærkes af manglende selvværd. 3) Evnen til at bedømme egen tilstand forringes væsentligt under indflydelse af alkohol. Det kan derfor være svært at overholde evt. aftaler om ikke at køre i spirituspåvirket tilstand. 4) Det kan anbefales at lægge konkrete planer om sit alkoholforbrug i risikosituationer og anvende trafikantens 3 gyldne regler. 5) Alkoholforbrug gennem en længere periode vil på grund af alkohols vanedannende egenskaber medføre udvikling af tolerance overfor alkohol, dvs. at man skal drikke mere og mere for at opnå samme virkning. 3.3 Målsætning og trafikantens 3 gyldne regler Kursisten skal kende til de strategier og forholdsregler, man kan træffe for at imødegå dilemmaet om spirituskørsel, kendskab til trafikantens 3 gyldne regler og herved opfordres til ikke på ny at køre i spirituspåvirket tilstand Trafikantens 3 gyldne regler Kursisten skal have forståelse for de 3 gyldne regler. Det er nødvendigt at vælge en af reglerne på forhånd og træffe de fornødne forholdsregler, således at man fuldt ud kan efterleve betydningen af den valgte regel. Indholdet af reglerne: Regel nr. 1»Jeg drikker men kører ikke«. Regel nr. 2»Jeg kører men drikker ikke«. Regel nr. 3»Hvis jeg alligevel drikker og kører - holder jeg mig under promillegrænsen«. I forbindelse med anvendelsen af de 3 gyldne regler skal kursisten have forståelse for følgende forhold: 1) Aftale i forvejen, hvem der kører hjem. 2) Planlægge hvor meget der må drikkes. 3) Tælle genstande. 4) Drikke vand for hvert andet glas. 5) Overnatte efter festen. 6) Lade bilen stå hjemme. 7) Tage taxa eller offentlig transport hjem. 8) Aflevere bilnøglen. 9) Være opmærksom på»dagen derpå«.

16 1. juni Nr Strategier i forhold til følelser, stress og alkohol Kursisten skal informeres om strategier, der kan modvirke faktorer som stress og følelser, der kan medføre et skadeligt forbrug af alkohol Måder at håndtere stress/følelser på Kursisten skal præsenteres for følgende forhold: 1) Sammenhængen mellem»årsag Reaktion Handling«. Uanset hvad der sker én i livet (årsager), er reaktioner og handlinger individuelle og kan ændres. Fx kan stress opleves som noget positivt, idet man kan lære mere effektive arbejdsmetoder. Man kan lære at sige fra i stedet for at drikke. 2) Forskelle på»hensigtsmæssige«og»uhensigtsmæssige«måder at håndtere følelsesmæssige reaktioner på. Fx er det hensigtsmæssigt at snakke med en anden om sine problemer, i modsætning til at man fortrænger problemerne ved at drikke. 3) At man kan undgå at reagere uhensigtsmæssigt ved at ændre den måde man reagerer på fx ved at få indsigt i sine følelser. Hvis man kender årsager til sine følelsesmæssige reaktioner/stress, kan man forsøge at fjerne, ændre eller undgå årsagen. 3.5 Når strategierne ikke rækker Kursisten skal informeres om de gratis muligheder, der findes for råd, vejledning, støtte og behandling, når man har et alkoholproblem Behandlingsmuligheder Kursisten skal oplyses om følgende behandlingsmuligheder: 1) Der findes forskellige behandlingsmuligheder, som overvejende indeholder tilbud om individuel rådgivning, vejledning og behandling, til personer med et skadeligt forbrug af alkohol. 2) De mest almindelige behandlingsmetoder i det offentlige behandlingssystem er medicinsk behandling enten med eller uden støttende samtaler, psykologsamtaler og gruppebehandling. Der kan i særlige tilfælde henvises til behandlingsophold på forskellige behandlingshjem.

17 1. juni Nr lektion Bilag 6 Formålet med lektionen er at give kursisten kendskab til betingelserne for at lade sig indstille til kontrollerende køreprøve og få udstedt kørekort samt at gøre kursisten bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om kørekort. Kursisten skal endvidere gøres bekendt med de krav, der stilles ved køreprøven, herunder muligheden for at modtage fornyet køreundervisning hos en kørelærer inden køreprøvens aflæggelse. 4.1 Betingelserne for at generhverve Førerretten Kursisten skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende generhvervelse af førerretten, ansøgning om kørekort med de fornødne attester mv Generhvervelse af førerretten Kursisten skal have kendskab til følgende lovbestemmelser og forhold: 1) Inden aflæggelse af den kontrollerende køreprøve efter en frakendelse af førerretten på grund af spirituskørsel, skal man have gennemført et kursus i alkohol og trafik. 2) Inden aflæggelse af den kontrollerende køreprøve efter et kørselsforbud på grund af spirituskørsel, skal man have gennemført et kursus i alkohol og trafik. 3) Inden aflæggelse af den kontrollerende køreprøve efter et kørselsforbud på grund af kørselsfejl, skal man have gennemført fornyet særlig køreundervisning. 4) Såfremt man har fået kørselsforbud på grund af spirituskørsel og kørselsfejl, skal man inden aflæggelse af den kontrollerende køreprøve både have gennemført kursus i alkohol og trafik samt have gennemført særlig køreundervisning Indstilling til kontrollerende køreprøve Kursisten skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: 1) Kørekort udstedes af politiet efter bestået køreprøve. 2) Den kontrollerende køreprøve aflægges for politiets prøvesagkyndige. 3) Indstilling til køreprøve sker ved at udfylde og underskrive en særlig ansøgningsblanket og indlevere denne til kommunens borgerservice. 4) Ansøgningsblanketten skal være vedlagt følgende: a) Sundhedskort eller lignende dokumentation for personnummer. b) Vellignende fotografi, (portræt uden hovedbeklædning) i størrelse 35 x 45 mm. c) Et af kursusudbyderen udstedt kursusbevis som dokumentation for, at man har gennemført et kursus i alkohol og trafik. 5) Er ansøgeren ikke dansk eller nordisk statsborger, skal ansøgningen tillige vedlægges opholdstilladelse eller opholdsbevis. 6) Politiet kan desuden kræve lægeattest, hvis det skønnes nødvendigt. 4.2 Den kontrollerende køreprøve Kursisten skal orienteres om de gældende retningslinjer for køreprøvens indhold og gennemførelse.

18 1. juni Nr Krav ved den kontrollerende køreprøve Kursisten skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: 1) Kontrollerende køreprøve gennemføres som hovedregel efter bestemmelserne for kategori B (almindelig bil). 2) Ved køreprøven skal den prøvesagkyndige bedømme, om aspiranten har de kundskaber, den adfærd og de færdigheder, der er fastsat ved beskrivelsen af delmålene i undervisningsplanen for den pågældende kørekortkategori. 3) Køreprøven opdeles i en teoriprøve og en praktisk prøve. Teoriprøven skal være bestået, før man går op til den praktiske prøve Teoriprøven Kursisten skal have kendskab til følgende retningslinjer for teoriprøven: 1) Prøven har normalt en varighed på ca. en halv time. 2) Prøven er skriftlig og gennemføres ved forevisning af en tilfældigt udvalgt serie blandt Rigspolitiets godkendte teoriprøveserier med billeder og indtalte spørgsmål og tilhørende afkrydsningsskema til besvarelse. 3) Aspiranter, der på grund af særlige forhold - der skal være dokumenteret - ikke kan aflægge sædvanlig skriftlig prøve, kan henvises til en speciel prøve, hvor den sagkyndige fx oplæser spørgsmålene eller standser prøven mellem hvert spørgsmål. Teoriprøveserierne og afkrydsningsskemaerne anvendes ligeledes under specialprøven. 4) Prøvelokalet lukkes ved aftalt mødetid. Aspiranter, der møder for sent og efter, at prøven er begyndt, kan ikke få adgang til prøvelokalet og skal have berammet ny prøve mod betaling. 5) Før prøven bliver aspiranterne vejledt om prøvens gennemførelse og vilkår, herunder hvordan afkrydsningsskemaet skal udfyldes, og det indskærpes, at brug af hjælpemidler ikke er tilladt. 6) Under prøven har kun prøvesagkyndige og aspiranter adgang til prøvelokalet. 7) Prøven bedømmes efter Rigspolitiets rettevejledning. 8) Resultatet af prøven skal meddeles straks efter prøvens bedømmelse. Aspiranten skal have oplyst hvilke emner i undervisningsplanen, der er fejlagtigt besvaret. 9) Ved teoriprøven skal aspiranten medbringe: a) Ansøgning i behørig udfyldt stand. b) Særlig legitimation: i. Eventuelt tidligere udstedt kørekort (EF-model (kreditkort-typen), eller ii. Gyldigt pas, eller iii. Original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation samt iv. billedlegitimation. Hvis personnummer eller fødselsdato og fødested ikke tydeligt fremgår af passet eller kørekortet, skal der tillige forevises et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf personnummer eller navn og fødested tydeligt fremgår. v. Hvis der er skiftet navn, og dette navn ikke fremgår af ovenfor nævnte dokumenter, skal navneændringen dokumenteres ved forevisning af vielsesattest, navnebevis eller dokumentation for anmeldelse til vielsesmyndigheden eller folkeregistret. vi. Er ansøgeren ikke i besiddelse af den fornødne dokumentation, kan teoriprøve dog afholdes, hvis ansøgeren overfor den prøvesagkyndige på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet. Det kan fx være tilfældet, hvis den pågældende fremviser anden form for billedlegitimation end kørekort eller pas, eller hvis den prøvesagkyndige finder, at ansøgeren ligner personen på billedet på ansøgningen med tilstrækkelig sikkerhed.

19 1. juni Nr vii. Det er ikke muligt at udstikke faste retningslinjer for, hvilken billedlegitimation der kan accepteres. Det afgørende er, at ansøgeren på betryggende vis kan godtgøre sin identitet ved hjælp af billedlegitimation. Det vil til enhver tid være en afvejning af billedlegitimationens udseende sammenholdt med udstederens troværdighed Den praktiske prøve Kursisten skal have kendskab til følgende retningslinjer for den praktiske prøve: 1) Den kørselstid, der afsættes til bedømmelse af aspirantens adfærd i trafikken, må ikke være under 25 minutter ved den praktiske prøve til kategori B. 2) Udover kørselstiden skal afsættes tid til kontrol af aspirantens identitet, oplysning om prøvens forløb, kontrol af køretøjets udstyr, evaluering af prøveforløbet mv. Prøvetiden kan om nødvendigt forlænges og kan afbrydes, hvis aspirantens kørefærdighed er meget ringe. 3) Prøven i kørsel gennemføres med den prøvesagkyndige ved siden af aspiranten i en godkendt skolevogn, som aspiranten selv skal stille til rådighed. Kørelæreren eller dennes repræsentant kan, medmindre aspiranten eller den prøvesagkyndige har væsentlige indvendinger imod det, overvære prøven fra bilens bagsæde. 4) Under prøven anses aspiranten som bilens fører med deraf følgende ansvar og forpligtelser. 5) Færdighed i kontrol af bilens lovpligtige udstyr indgår som led i den praktiske prøve. Under kontrollen skal aspiranten uden brug af værktøj undersøge og tage stilling til om de dele, der undersøges, opfylder lovkravene, herunder kunne forklare hvordan kontrollen udføres. 6) Aspiranten skal køre efter den prøvesagkyndiges anvisninger om rute og manøvrer. Anvisningerne gives tydeligt og i så god tid, at aspiranten kan opfatte og forstå dem og nå at forberede og udføre det anviste. Den prøvesagkyndige leder prøven på en sådan måde, at aspiranten ikke tvinges ud i unormale færdselssituationer eller tilskyndes til at handle mod færdselsreglerne og hensynet til sikkerheden i øvrigt. 7) De manøvrer, som fremgår af afsnit 2»Manøvrer på lukket øvelsesplads«og afsnit 8»Manøvrer på køreteknisk anlæg«i Rigspolitiets undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B, skal ikke ved den praktiske prøve udføres separat men indgår i forbindelse med den normale betjening af køretøjet under kørslen. Dog skal baglænskørsel, herunder baglænskørsel omkring hjørner indgå stikprøvevis men kan kun kræves udført med nogen præcision. Eksempelvis må kørsel i 8-tal samt forlæns- og baglæns slalom ikke kræves udført. 8) Den sagkyndige skal gribe ind ved brug af bilens betjeningsudstyr, hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden eller for at undgå påkørsel. 9) Enkelte mindre alvorlige fejl kan ikke i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke-bestået, idet aspirantens kørsel skal vurderes som helhed. 10) Resultatet af prøven skal meddeles straks efter prøvens afslutning. Aspiranter, der ikke har bestået, skal have oplyst, hvilke færdighedskrav i undervisningsplanen, der ikke er tilfredsstillende opfyldt. Hertil skal anvendes et af Rigspolitiet udarbejdet bedømmelsesskema. 11) Prøven bedømmes i øvrigt efter Rigspolitiets Retningslinjer for køreprøver. 12) Ved den praktiske prøve skal aspiranten medbringe: a) Ansøgningen om kørekort i udfyldt og underskrevet stand. b) Eventuelt tidligere udstedt kørekort. c) Særlig legitimation: i. Eventuelt tidligere udstedt kørekort (EF-model (kreditkort-typen) eller ii. iii. Gyldigt pas, eller Original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation.

20 1. juni Nr iv. Hvis personnummer eller fødselsdato og fødested ikke tydeligt fremgår af passet eller kørekortet, skal der tillige forevises et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf personnummer eller navn og fødested tydeligt fremgår. v. Hvis der er skiftet navn, og dette navn ikke fremgår af ovenfor nævnte dokumenter, skal navneændringen dokumenteres ved forevisning af vielsesattest, navnebevis eller dokumentation for anmeldelse til vielsesmyndigheden eller folkeregistret. vi. Er ansøgeren ikke i besiddelse af den fornødne dokumentation, kan den praktiske prøve dog afholdes, hvis ansøgeren overfor den prøvesagkyndige på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet. Det kan fx være tilfældet, hvis den pågældende fremviser anden form for billedlegitimation end kørekort eller pas, eller hvis den prøvesagkyndige finder, at ansøgeren ligner personen på billedet på ansøgningen med tilstrækkelig sikkerhed. vii. Det er ikke muligt at udstikke faste retningslinjer for, hvilken billedlegitimation der kan accepteres. Det afgørende er, at ansøgeren på betryggende vis kan godtgøre sin identitet ved hjælp af billedlegitimation. Det vil til enhver tid være en afvejning af billedlegitimationens udseende sammenholdt med udstederens troværdighed. 4.3 Lovbestemmelser om kørekort Kursisten skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende kørekort Kørekortets gyldighed Kursisten skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: 1) Kørekort til kategori AM, A, B og B/E udstedt efter den 19. januar er normalt gyldige i 15 år indtil det fyldte 70 år, men kan i særlige tilfælde udstedes med kortere gyldighed og på bestemte betingelser. Tilsvarende er kørekort til kategorierne C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E normalt gyldige i 5 år. 2) Når gyldighedstiden er udløbet, kan kørekortet fornys for kortere perioder ad gangen ved henvendelse til kommunens borgerservice. 3) Under kørslen skal man have kørekortet hos sig og på forlangende vise det til politiet. 4) Hvis kørekortet beskadiges eller bortkommer, skal man henvende sig til kommunens borgerservice for at få udstedt et nyt. 5) Kørekort må ikke udstedes til ansøgere, der ikke er ædruelige eller til ansøgere, der er afhængige af euforiserende stoffer eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer Inddragelse og generhvervelse af kørekort Kursisten skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: 1) Hvis politiet har grund til at antage, at en bilist ikke længere opfylder betingelserne for at have kørekort, kan politiet inddrage det eller indkalde den pågældende til en kontrollerende køreprøve. 2) Er førerretten frakendt ubetinget, kan førerretten normalt kun generhverves efter bestået kontrollerende køreprøve. 3) Er den samlede kontrollerende køreprøve ikke bestået efter aflæggelse af højst to teoriprøver og højst to praktiske prøver, skal eventuelle yderligere prøver aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet. Dvs. at der skal aflægges kontrollerende køreprøve i alle de kategorier, som ønskes generhvervet. Hvis førerretten er inddraget af politiet, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået, anses den ikke beståede prøve for første prøve.