Motorvej Herning - Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse Miljøvurdering

Transkript

1 Motorvej Herning - Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Miljøvurdering Rapport nr

2 Motorvej Herning - Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Miljøvurdering Rapport nr

3 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon: Telefax: Rapport: Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Miljøvurdering Rapport nr. 257 Undersøgelsen har været forankret i en styregruppe med følgende sammensætning: Vejdirektoratet Silkeborg Kommune Gjern Kommune Ikast Kommune Ry Kommune Århus Amt Ringkjøbing Amt Herning Kommune Skov- og Naturstyrelsen Anlægschef Michael Schrøder (formand) Planlægningschef Ole Kirk Souschef Jens Lützen Projekteringschef Anders Plovgaard Projektleder Jochim Kempe Civilingeniør Birger Munch (projektleder) Vej- og parkchef Steen Stensgaard Kommuneingeniør Knud Pedersen Teknisk direktør Jørgen Elsborg Teknisk chef Knud Martin Kjeldsen Direktør Poul Heise Vejchef Leif Larsen Afdelingschef K. E. Pedersen Teknisk direktør Jørgen Marstrand Arkitekt Jens Galsøe (observatør) Følgende konsulentfirmaer har deltaget i undersøgelsen: COWI A/S, Møller & Grønborg, Cadpeople, Rambøll og Thorsen Geoteknik Endvidere har biolog Lasse Werling, Århus Amt, medvirket i undersøgelsen. Redaktion: Anne Eiby, COWI A/S Fotos: COWI A/S og Niels Åge Skovbo Grundkort: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G Copyright: Vejdirektoratet Oplag: 1500 Tryk: Quickly Tryk A/S ISSN: (netudgave: ) ISBN: (netudgave: ) Dato: August 2002 Denne og andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Vejdirektoratets boghandel: tlf.: fax: boghandel@vd.dk

4

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund Resumé Hovedforslag og alternativer Principper og metoder Trafikale forhold Planforhold Befolkning Landskab og jordbund Flora, fauna og økologi Kulturhistorie Friluftsliv Overfladevand Grundvand Luft og klima Støj Lys Råstoffer og affald Forurenet jord Afledte socio-økonomiske konsekvenser Afværgeforanstaltninger Eventuelle mangler Hovedforslaget Alternativer Principper og metoder Trafikale forhold Planforhold Internationale planer Nationale planer Naturbeskyttelsesloven Fredskov Regionplaner Kommuneplaner

6 8 Befolkning Metode Eksisterende forhold Virkninger af et vejanlæg Landskab og jordbund Metode Eksisterende forhold Virkninger af vejanlæg Afværgeforanstaltninger Flora, fauna og økologi Metode Eksisterende forhold og virkninger af et vejanlæg Sammenligning mellem alternativer Afværgeforanstaltninger Materielle goder Kulturarv Metode Historiske og eksisterende forhold Virkninger af et vejanlæg Afværgeforanstaltninger Friluftsliv Metode Eksisterende forhold Virkninger af et vejanlæg Afværgeforanstaltninger Overfladevand Metode Eksisterende forhold Virkninger af et vejanlæg Afværgeforanstaltninger Grundvand Metode Eksisterende forhold Virkning af vejanlæggene Afværgeforanstaltninger

7 16 Luft og klima Metode Virkninger af et vejanlæg Støj Metode Afværgeforanstaltninger Virkninger af et vejanlæg Lys Metode Virkninger af et vejanlæg Råstoffer og affald Forbrug af råstoffer Bortskaffelse af affald Afværgeforanstaltninger Forurenet jord Metode Eksisterende forhold Virkninger af et vejanlæg Afværgeforanstaltninger Afledte socio-økonomiske konsekvenser Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Driftsfasen Eventuelle mangler Referencer Kortgrundlag

8 )LJXU +RYHGIRUVODJU GHRJDOWHUQDWLYHUIUDGHQQH990XQGHUV JHOVHEOnRJ IUDHQWLGOLJHUHOLQLHYDOJVXQGHUV JHOVHVWLSOHGHEOn 6

9 1 Indledning og baggrund Denne miljøvurdering indgår i Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af anlæg af en motorvej på strækningen mellem Bording og Låsby. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet, og undersøgelsen omfatter udover det miljømæssige også tekniske, trafikale, landbrugsmæssige, æstetiske og økonomiske vurderinger. De øvrige rapporter i undersøgelsen er +RYHGUDSSRUW, 3URMHNWSODQHU VWHWLVNYXUGHULQJRJYLVXDOLVHULQJ samt $UHDODQYHQGHOVHV DQDO\VH. Der er vurderet to ligeværdige hovedforslag for anlæg af en motorvej på den ca. 35 km lange strækning: En motorvej gennem Silkeborg (Ringvejslinien) En motorvej nord om Silkeborg (Resendallinien). Udover hovedforslagene er der undersøgt følgende alternativer (Figur 1.1): Udbygning af den eksisterende Ringvej i Silkeborg til 4 spor Nebellinien som højbro, lavbro eller tunnel under Gudenådalen Linålinien Variant af Ringvejslinien ved Lysbro Ringvejslinien i terræn langs Silkeborg Langsø. I en tidligere linievalgsundersøgelse blev yderligere tre linieføringer (Gødvadlinien, Højmarkslinien og en linie syd om Silkeborg undersøgt (Figur 1.1) og sammenlignet med hensyn til påvirkning af landskab, natur, kulturhistorie samt trafikale forhold (COWI 1998 og Vejdirektoratet 1998a). Den nye vej skal indgå i en udbygning af rute 15 mellem Herning og Århus til motorvej. De øvrige strækninger (Herning-Bording og Låsby-Århus) er under anlæg. VVM-undersøgelsen er gennemført i perioden februar maj

10 )LJXU *XGHQnGDOHQHUHWDIGHY VHQWOLJVWHQDWXURPUnGHUGHUNDQEOLYHEHU UWDI HWYHMDQO J5HVHQGDOOLQLHQNU\GVHUGHQIUHGHGHVPHOWHYDQGVGDORJYLOYLUNH GRPLQHUHQGHRJY VHQWOLJWIRUVW\UUHQGHSnODQGVNDEVRSOHYHOVHQRJGHQUH NUHDWLYHEUXJDIRPUnGHW 8

11 2 Resumé 2.1 Hovedforslag og alternativer I denne miljøvurdering er følgende løsninger undersøgt: Ringvejslinien som 4-sporet motorvej (hovedforslag) Resendallinien som 4-sporet motorvej (hovedforslag) 4-sporet Ringvej gennem Silkeborg (alternativ) Nebellinien som 4-sporet motorvej (lavbro, højbro eller tunnel ved Gudenådalen) (alternativ) Linålinien som 4-sporet motorvej (alternativ) Variant af Ringvejslinien ved Lysbro (alternativ) Ringvejslinien i terræn ved Silkeborg Langsø (alternativ). Alternativerne er alle fravalgte, idet de miljømæssigt, trafikalt, teknisk, visuelt eller økonomisk er vurderet som væsentligt mindre hensigtsmæssige end hovedforslagene. Alternativerne er nævnt, hvor valget af dem kan betyde, at en væsentlig konflikt undgås. 0-alternativet udgør sammenligningsgrundlaget i miljøvurderingen. 0-alternativet er den situation, hvor der ikke anlægges en ny, højklasset vej. Trafikken er fremskrevet til år Principper og metoder Før anlægsarbejderne for en ny rute 15 ved Silkeborg kan sættes i gang, skal der vedtages en anlægslov. Som grundlag for Folketingets behandling af et forslag til anlægslov er der lavet en VVM-undersøgelse, som bl.a. er dokumenteret i denne miljøvurdering. VVM-undersøgelsens indhold og omfang følger den danske planlov (Miljø- og Energiministeriet 1999a). Formålet med VVM-undersøgelsen er: At undersøge og dokumentere miljøpåvirkningerne, inden beslutning om anlæg af vejen tages At afværge væsentlige negative miljøpåvirkninger At inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. Der har været et centralt element i VVM-processen for Rute 15, at der ved en vekselvirkning mellem de miljømæssige og de øvrige tekniske undersø- 9

12 gelser er udviklet et så miljøoptimeret projektforslag, som muligt. Alligevel indebærer begge løsninger væsentlige miljøpåvirkninger - men også væsentlige miljøforbedringer - i forhold til 0-alternativet. 2.3 Trafikale forhold I 2010 forventes trafikken gennem Silkeborg at bestå af biler i døgnet med lidt mindre trafik på strækningerne Bording - Silkeborg vest og Silkeborg øst - Låsby (ca biler i døgnet). Den øgede trafik kan medføre kødannelser i spidsbelastningstimer, idet den 2-sporede vej gennem Silkeborg vil have overskredet sin maksimale kapacitet. Uheldsstatistikken for vejen gennem Silkeborg viser, at der allerede i dag er problemer i kryds, og det må forventes, at disse bliver forværret i fremtiden, hvis der ikke etableres niveaufrie kryds. Etablering af niveaufrie kryds alene er meget vanskelig, idet de krydsende veje skal hæves på lange strækninger på begge sider af Ringvejen med konsekvenser for til- og frakørselsforhold samt det visuelle miljø og støjudbredelse. Med en motorvej i Ringvejslinien bliver trafikken øget til maks biler i døgnet på den mest befærdede strækning gennem Silkeborg. Ringvejslinien aflaster en del bystrækninger, hvor den mest markante reduktion i trafikken vil ske på Nordre Højmarksvej. Hvis Resendallinien vælges, bliver trafikken på Ringvejen reduceret med mellem og biler i døgnet, mens biler vælger at køre nord om Silkeborg ad den nye motorvej. Resendallinien aflaster også en del bystrækninger, men der vil stadig køre biler på Ringvejen pr. døgn. 2.4 Planforhold ()KDELWDWRPUnGHU Hovedforslagene for en ny motorvej krydser to EF-habitatområder i Gudenådalen. Udpegningsgrundlaget for områderne vurderes ikke at kunne blive berørt af en ny motorvej, men udviklingsmulighederne for naturværdierne i områderne kan dog blive begrænsede. Skov- og Naturstyrelsen har udtalt, at områdernes integritet bedst opretholdes ved en højbroløsning. Ringvejslinien er et indgreb i habitatområdet Silkeborgskovene, idet vejen ligger på dæmning gennem området. Skoven er i dag nåleskov på strækningen, men hensigten er, at der på længere sigt skal etableres et sammenhængende løvskovsbælte gennem habitatområdet. I dag gennemskæres skoven dog allerede af den nuværende Rute 15, og den nye motorvej ligger kun m syd for den gamle vej og kun netop inde i habitatområdet. Barrierevirkningen af den nye vej bliver desuden mindsket af en 400 m lang 10

13 landskabsbro syd for habitatområdet og en faunabro til hjortevildt nord for habitatområdet. Resendallinien krydser habitatområdet Gudenå og Gjern Bakker på en ca. 25 m høj bro. Under anlægsarbejderne vil levesteder for de udpegede dyr blive forstyrret, og støj og spredning af luftforurenende stoffer kan forstyrre potentielle levesteder i driftsfasen. Området er i dag er helt uforstyrret af tekniske anlæg, og placering af en motorvej på højbro vil derfor være et markant indgreb. Der findes ikke noget alternativ, der ikke berører habitatområder, selv 0-alternativet forløber i dag gennem habitatområdet Silkeborgskovene tæt på den foreslåede Ringvejslinie. I habitatdirektivet er endvidere anført en række arter, der kræver streng beskyttelse, og som lever i de naturområder, der kan påvirkes af vejen. Et fattigkær i Hørbylunde er levested for spidssnudet frø, og hovedforslagene er derfor justeret, så fattigkæret lige netop friholdes for vejanlægget. Af hensyn til en miljømæssigt optimal krydsning af Funder Ådal har det ikke været muligt at rykke linieføringen længere væk. Levesteder for de øvrige arter i habitatdirektivet er ikke vurderet akut truede, forudsat at der tages hensyn under anlægsarbejderne og etableres faunapassager og erstatningsbiotoper for de levesteder, der ødelægges som følge af vejanlægget. )UHGQLQJHU Hovedforslagene passerer det fredede område Hørbylunde Bakker i en afstand af ca. 500 m. Det er vurderet, at motorvejen vil medføre en øget støjudbredelse til området i forhold til 0-alternativet, og der vil derfor blive opsat støjskærme på broen. Visuelt vil anlægget blive mere dominerende end i dag. Adgangen til området bliver opretholdt, og det vil være muligt at skabe bedre parkeringsmuligheder for besøgende til det fredede område langs den gamle vej, når den er blevet aflastet. Resendallinien gennemskærer Gødvad- og Smingefredningerne i Gudenådalen. Det fredede område er en af de mest imponerende smeltevandsdale i Danmark og er fredet af landskabelige, kulturhistoriske og rekreative hensyn. En motorvej vil være i konflikt med de frednings- og landskabsinteresser, der varetages med de nuværende fredninger. Hvis det på trods af dette besluttes at føre motorvejen gennem fredningerne, skal der rejses en ny fredningssag. Det er vurderet - bl.a. af Natur og Miljø afdelingen i Århus Amt, som er sekretariat for Fredningsnævnet i amtet - at en højbro i hele dalens bredde bedst vil kunne tilgodese en ny fredning. 11

14 En tunnel under Gudenådalen vil på længere sigt give mulighed for, at landskabet kan opleves uforstyrret. Tunnelløsningen er imidlertid miljømæssigt kompliceret i anlægsfasen, og det er også en meget dyr løsning. Ringvejslinien og en 4-sporet Ringvej berører ikke det fredede område. 1DWLRQDOHSODQHU Det midtjyske søhøjland syd for Silkeborg samt Gudenåsystemet er udpegede som nationale geologiske interesseområder. Udpegningen er vejledende og er indarbejdet i amternes regionplaner. Begge hovedforslag krydser søhøjlandet, mens Gudenåsystemet kun krydses af Resendallinien. Søhøjlandet og Gudenådalen er ligeledes udpeget som et større nationalt naturområde. Udpegningen er vejledende og er indarbejdet i amternes regionplanlægning. Begge hovedforslag forløber gennem området. Ringvejslinien og Resendallinien gennemskærer område med særligt beskyttet naturskov (privatejet) i Hørbylunde. Ringvejslinien gennemskærer område med særligt beskyttet naturskov (statsejet) i Nordskoven. Funder Kirkevej er national cykelrute, der skæres af begge hovedforslag. Ruten vil blive opretholdt i begge forslag. 5HJLRQDOHSODQHU Hovedforslagene berører områder, der i regionplanerne for Ringkjøbing Amt og Århus Amt er udpeget som: Byzoner (kun Ringvejslinien og 4-sporet Ringvej) Planlagte byzoner (kun Ringvejslinien og 4-sporet Ringvej) Mulige byvækstområder(kun Resendallinien og Linålinien) Naturområder Mulige naturområder Lavbundsarealer Mulige vådområder (kun Resendal-, Nebel- og Linålinien) Spredningskorridorer Værdifulde landskaber Eksisterende skovområder Skovrejsningsområder Målsatte vandløb Kulturmiljøer Kirkeindsigtsområder (kun Linålinien) Sommerhusområder (kun Nebellinien) Regionale cykelruter Områder med almindelige og særlige drikkevandsinteresser Råstofgraveområder Eksisterende gasledninger Eksisterende elledninger (kun Resendallinien). 12

15 Generelt berører Resendallinien flest udpegede områder, idet den forløber mest i det åbne land, der i forvejen er relativt uforstyrret af tekniske anlæg. 1DWXUEHVN\WWHGHRPUnGHU Begge hovedforslag berører beskyttede naturtyper ( 3), beskyttede jorddiger ( 4) og fredede fortidsminder ( 12). Resendallinien berører næsten dobbelt så mange beskyttede naturtyper som Ringvejslinien, og flere af dem indeholder store naturværdier. Det vurderes som en væsentlig negativ konsekvens, at sjældne naturtyper, som fx et kildevæld på skrænten af Gudenådalen, bliver ødelagt som følge af Resendallinien. Det har været forsøgt at justere linieføringen omkring kildevældet, men det betyder, at vejanlægget enten kommer i konflikt med Nebel Bæk-dalen eller byudviklingsområdet nordøst for Silkeborg. 2.5 Befolkning Generelt vil aflastningen af den eksisterende rute 15 lette udkørselsforholdene for beboerne i ejendommene langs vejen. Den aflastede vej bliver mere sikker for de bløde trafikanter, og luft- og støjforureningen bliver mindsket for boliger langs den gamle vej. For bilister bliver fremkommeligheden forbedret. Gennem Silkeborg bliver Ringvejslinien gravet ned, hvilket mindsker den visuelle barriere og støjudbredelsen. Langs Silkeborg Langsø vil der blive etableret 2-3 stipassager på tværs af motorvejen samt en ny cykel- og gangsti langs søen. Det vil være nødvendigt at ekspropriere en række ejendomme langs den nedgravede motorvej i Ringvejslinien. En motorvej gennem byen vil øge fornemmelsen af en fysisk barriere, fordi der ikke er direkte adgang til vejen. Der er dog heller ikke i dag direkte udkørsler til Ringvejen. Begge hovedforslag - og især Resendallinien - påvirker ejendomme og friluftsinteresser i det åbne land, der tidligere ikke har været berørt af nærliggende veje med støj og luftforurening. Ingen af alternativerne undgår helt de nævnte konflikter. 2.6 Landskab og jordbund De to hovedforslags landskabelige konsekvenser er overordnet set væsentligt forskellige. Ringvejslinien forløber over store stræk gennem by eller på langs af den trafikkorridor, der udgøres af den nuværende rute 15. Øst for Silkeborg ligger 13

16 linieføringen tæt på vandskellet og krydser eller berører derfor stort set ikke våd natur. Resendallinien forløber næsten udelukkende gennem et landskab, der er stort set upåvirket af større tekniske anlæg, og fragmenterer dermed de væsentlige natursammenhænge, der findes i dette landskab. De planlagte faunapassager kompenserer kun i mindre grad for disse forhold. Ringvejslinien medfører derudover følgende væsentlige landskabelige konflikter: Funder Ådal bliver krydset på en højbro, der i videst muligt omfang friholder den markante tunneldals skråninger og dalprofil. Vejen vil udgøre en ny barriere vest og øst for ådalen, hvor vejen ligger i afgravning i kuperet landskab med sidedale. Der er intet alternativ til en krydsning af Funder Ådal, men tidligere har flere andre krydsningsmuligheder været undersøgt. De havde alle store miljømæssige konsekvenser for ådalen, og derfor er en løsning så tæt på den nuværende vej valgt. Hvinningdal bliver krydset uden for dalens meget dramatiske terrænforskelle og langt fra de mange kildevæld. Møllebæk, der løber i bunden af Hvinningdal, bliver krydset tæt ved den nuværende rute 15. Nogle bygninger, der er klassificerede som bevaringsværdige, må eventuelt fjernes som følge af vejanlægget. Et alternativ, der ligger længere fra de bevaringsværdige bygninger, har været undersøgt. Alternativet vil dog være så voldsomt et indgreb i terrænet omkring Hvinningdal, at den er fravalgt af landskabelige og tekniske årsager. Silkeborg Langsø bliver påvirket af motorvejen, der ligger i en 3-4 m dyb afgravning tæt på søbredden. Støjudbredelsen bliver derved mindsket i forhold til 0-alternativet, og udsigten over søen bliver forbedret. Der vil blive lavet en ny, kunstig søbred i stedet for den, der bliver nedlagt som følge af vejen. Stibroer vil sørge for den landskabelige forbindelse til søbredden, der efterhånden vil blive dækket af naturlig vegetation. Vandløbene vil skulle føres under vejen i dybtliggende rør, der tillader en vis fiskepassage. Et alternativ med motorvej i terræn vil betyde, at vejen bliver mere synlig fra byen, samt at trafikstøjen vil virke mere generende. Endvidere vil eventuelle stibroer blive meget dominerende, og den rekreative værdi af søbredden vil være begrænset. Til gengæld vil vandløbene kunne føres under vejen i deres nuværende rørlagte leje. Gudenådalen bliver krydset på en ny bro ved den nuværende krydsning. Gennem Nordskoven ligger motorvejen tæt på den eksisterende rute 15 på en dæmning, der vil være skjult af træer. Barrierevirkningen er mindsket med flere stipassager, en 400 m lang landskabsbro og en faunabro. Faunabroen virker samtidig som et landskabeligt låg på det skår, der ellers ville fremstå i dalsiden. 14

17 Resendallinien giver følgende væsentlige landskabelige konflikter: Funder Ådal bliver påvirket i samme omfang som for Ringvejslinien. Hvinningdal bliver krydset uden for de store terrænforskelle. Et par mindre slugter bliver gennemskåret. Motorvejen vil udgøre en ny barriere mellem Hvinningdal og Funder Stormose. Gubsø er en mose i en markant lavning, der udgør et lille landskabselement. Motorvejen ligger på siden af lavningen og griber dermed voldsomt ind i lavningens landskabelige værdier. En justering af linieføringen vil medføre konflikter med kolonihaver og en stor gasledning. Dødislandskab nord for Silkeborg gør det vanskeligt at indpasse en vej i det kuperede landskab. Det kan ikke undgås, at nogle af naturområderne i de afløbsløse lavninger bliver berørt, og vejen kommer til at ligge skiftevis i afgravning og på dæmning. Motorvejen vil udgøre en ny barriere mellem det bynære landskab og det åbne land. Byen vil efterhånden sprede sig ud til motorvejen. Gudenådalen bliver krydset på en 25 m høj og ca m lang dalbro. En motorvej vil fragmentere et stort, sammenhængende landskab og forstyrre oplevelsen af den brede, åbne dal væsentligt. Trafikken på motorvejen bliver en ny kilde til støj, lys og forurening i det uforstyrrede landskab. Ved brofæstet bliver vejen gravet ind i de smeltevandsterrasser, som fredningen netop beskytter, og afgravningerne vil udgøre en landskabelig og visuel barriere. Linådalen krydses af motorvejen tæt på den eksisterende rute 15, hvor dalen i forvejen er forstyrret af tekniske anlæg. Krydsningen foregår på bro, der ikke udgør en barriere, men et stort tilslutningsanlæg bliver både en væsentlig barriere og et dominerende element i lavbundsområdet, der er et potentielt naturområde i tilknytning til den nærliggende Bjarup Mose. Motorvejen forløber mod øst i lille sidedal, hvor den eksisterende rute 15 skal krydses i en meget spids vinkel. Motorvejen kan vanskeligt indpasses mere hensigtsmæssigt. 2.7 Flora, fauna og økologi For de overordnede landskabsøkologiske konsekvenser, se landskab og jordbund. Ringvejsliniens væsentligste naturmæssige konflikter knytter sig derudover til: Fattigkær ved Søgård passeres af motorvejen på dæmning, og en lille eng syd for fattigkæret bliver berørt. Der vokser flere sjældne planter i 15

18 kæret, fx krebseklo og vandportulak. En faunaunderføring samt en vejdæmning med en tilpasset skråning gør det muligt at opretholde kæret og sikre fortsat spredning af dyr og planter. I anlægsperioden skal kæret friholdes, og der må ikke ledes overfladevand til området. En justering af linieføringen får konsekvenser for krydsningen af Funder Ådal og Abildskov Dal. Elkær i Hørbylunde passeres af motorvejen på dæmning. Kæret er levested for fredede og strengt beskyttelseskrævende padder. Kæret er søgt bevaret ved en justering af linieføringen, og vejdæmningens skråningsanlæg vil blive tilpasset kæret (fx med sten/ståltråd), så dette ikke påvirkes. Spredningen af arterne sikres ved en paddetunnel og paddehegning langs vejen. Egekrat i Hørbylunde vokser typisk i sidedale ned mod Funder Ådal. To af sidedalene med egekrat (særligt beskyttet naturskov) bliver gennemskåret af motorvejen, og vejen vil virke som en barriere for dyr og planter tilknyttet denne naturtype. Barrierevirkningen mindskes ved at etablere en fælles underføring langs sti i bunden af slugt, ved at gøre broen så lang som muligt samt ved at gøre skråningerne så smalle som muligt. Mose og eng i Funder Ådal krydses tæt på den nuværende rute 15, og barrierevirkningen i selve ådalen vurderes at blive mindsket, ved at motorvejen anlægges på en højbro. Kørsel og andre anlægsaktiviteter skal undgås i de værdifulde vældmoser, som er levested for bl.a. krondyr, snoge, frøer, isfugl, odder og orkideer. Spredningsveje for dyr og planter i Hvinningdal knytter sig primært til skrænternes naturtyper, dalbunden og vandløbene. Linieføringen forløber primært ovenfor dalen, men ødelægger dog et lille overdrev, der er meget tilgroet og derfor ikke så værdifuldt. Der bliver etableret en faunapassage ved Drejegårdsvej samt langs Møllebæk for at sikre dyrenes spredning til og fra Hvinningdal. Søbredden ved Silkeborg Langsø med mose og hede bliver delvist ødelagt ved anlæg af en nedgravet motorvej. Der bliver anlagt en ny søbred med den afrømmede overflademuld. Dette vil reducere søens areal med << 1 %, og det vil tage noget tid, før vegetationen og dyrelivet har retableret sig her. Passagen for de vandløbslevende dyr vil blive søgt opretholdt via u-formede rør under vejen. Nordskoven i Gudenådalen bliver gennemskåret af en motorvej i Ringvejslinien. Det nye tracé forløber tæt på den nuværende rute 15. Da vejen anlægges delvis på dæmning, udgør den en forstærket barriere for spredning af dyr og planter. Barrierevirkningen mindskes væsentligt med en 500 m lang bro over Gudenåen, en 400 m lang bro for foden af 16

19 den sydlige skrænt samt en faunabro oven for skrænten. Herudover anlægges et antal faunarør gennem dæmningen i dalbunden. Resendalliniens væsentligste naturmæssige konflikter knytter sig til: Fattigkær ved Søgård (som for Ringvejslinien) Elkær i Hørbylunde (som for Ringvejslinien) Egekrat i Hørbylunde (som for Ringvejslinien) Mose og eng i Funder Ådal (som for Ringvejslinien) Hvinningdal bliver ikke direkte påvirket, da motorvejen anlægges ovenfor dalen. Derimod vil motorvejen betyde en ret kraftig fragmentering af de sammenhængende hede- og plantageområder på kanten af Hvinningdal. Hvinningdals funktion som spredningskorridor nedsættes, da vejen vil virke som en massiv barriere mellem naturområderne i Hvinningdal og det omgivende åbne land, fx mellem Gammelvorn Plantager og Funder Stormose. For at mindske barrierevirkningen bliver der bygget en fælles vej- og faunaunderføring ved Gammelvorn Plantager til råvildt. Fladmosen krydses af motorvejen på en dæmning, der vil blive visuelt og støjmæssigt dominerende. Naturmæssigt vil motorvejen ikke betyde de store konsekvenser for tilstanden i dag, men området er udpeget som potentielt naturgenopretningsområde, og vejen kan derfor være begrænsende for dette. Der vil blive bygget en m lang landskabsbro over mosens laveste dele for at friholde de potentielle vådområder og sikre dyrevildtets passage af vejen. Overdrevet ved Gubsø bliver gennemskåret af motorvejen og vil formodentligt blive ødelagt, idet græsning næppe kan opretholdes på de tilbageværende arealer. Motorvejen kommer tæt på moseområdet. Det er dog ikke sikkert, at den vilde fauna bliver væsentligt påvirket, men motorvejsdæmningen vil virke som en barriere mod nord og nordøst, da det ikke har været muligt at indarbejde en passage umiddelbart nord for Gubsø. Nærmeste passagemulighed for råvildt og harer er langs Skægkær Bæk. Gubsø kommer ikke til at modtage vejvand. Sejling Hede med et lille løvtræskrat bliver berørt - det er ikke i sig selv et væsentligt miljøproblem, men det betyder et indgreb i det særegne landskab syd for med et markant dødishul. En græsset eng ved Hulbo Mose gennemskæres, og områdets rekreative og landskabelige værdi forringes væsentligt. For at naturtypen og dyrevildtets spredning bliver friholdt af vejen, bygges en 50 m lang landskabsbro over engen. 17

20 Et dødishul ved Bjørnholt bliver direkte krydset af motorvejen på en høj dæmning med rør igennem til potedyr og padder. Slugten med Sejling Bæk bliver krydset af motorvejen. Et overdrev på skrænterne bliver delvist ødelagt, og slugten bliver visuelt forstyrret. Der bliver passagemulighed for vildtet i dalbunden under en landskabsbro. De små paddelokaliteter nord for Nørreskov Bakke bliver isoleret, og muligvis vil et par vandhuller blive ødelagt som følge af vejanlægget, enten fordi vejen forløber direkte gennem dem, eller fordi de afvandes. En lille slugt ned mod Nebel Bæk-dalen med nyrejst skov bliver krydset af motorvejen. Beplantningen er med til at skjule vejanlægget, og der vil blive bygget en underføring til hjortevildtet. I Gudenådalen betyder en højbro, at ådalens bund ikke vil blive påvirket nævneværdigt, bortset fra i anlægsfasen til midlertidige arbejdsveje og nedgravning af bropillernes fundamenter. Da niveauforskellene er meget store fra bund til top, er det dog nødvendigt at afgrave i dalens sider, og det betyder, at de højest liggende smeltevandsterrasser bliver berørt. Et lille og botanisk meget værdifuldt kildevæld ved Vældbækgård bliver halveret, og en lille slugt med løvtræer på øst-skråningen bliver gennemskåret. Kildevældet bliver friholdt af Nebellinien, der til gengæld gennemskærer en værdifuld eng og mose og ligger i et område, der i forvejen er mere uforstyrret af tekniske anlæg. Linålinien vil helt ødelægge kildevældet. En enkelt skræntskov på kanten af Linådalen vil blive gennemskåret. Et lille overdrev i en slugt ned mod ådalen bliver også bevaret, og her etableres en faunaunderføring til at sikre spredning af dyr og planter. Bjarup Mose bliver ikke direkte berørt. Tilslutningsanlægget til den nuværende rute 15 kommer dog til at udgøre en væsentlig barriere, ligesom det bliver meget dominerende i den markante tunneldal. I forvejen virker den nuværende rute 15 forstyrrende i tunneldalen. 2.8 Kulturhistorie De væsentligste kulturhistoriske elementer, der kan blive berørt af Ringvejslinien, er: Beskyttelseszoner omkring to gravhøje syd for Pårup Mose bliver gennemskåret. Kulturmiljø med hærvejsspor og gravhøje gennemskæres. 18

21 Kulturhistorisk bevaringsværdig ejendom i Hvinningdal kommer tættere end 50 m på motorvejen. Variant, der friholder ejendommen (mere), har store landskabelige og biologiske konsekvenser. Beskyttelseszone omkring gravhøj i Silkeborg bliver krænket. Trækstien (Pramdragerstien) bliver krydset. De væsentligste kulturhistoriske elementer der berøres af Resendallinien, er: Beskyttelseszoner omkring to gravhøje syd for Pårup Mose bliver gennemskåret. Kulturmiljø med hærvejsspor og gravhøje gennemskæres. Kulturmiljø syd for Voel krydses. Linålinien friholder kulturmiljøet, men har store landskabelige, biologiske og kulturhistoriske konsekvenser i Linådalen. Trækstien bliver krydset. 2.9 Friluftsliv Den nye vej vil medføre øget støjpåvirkning af det åbne land og naturområder i forhold til den nuværende situation pga. den forventede øgning i trafikken og de højere hastigheder. Ved støjbelastning forringes områdets rekreative værdi, idet naturens lyde overdøves, og følelsen af ro og afstresning forstyrres i væsentlig grad. Anlæg af en ny vej vil medføre, at et antal mindre adgangsveje lukkes eller omlægges. Dette kan besværliggøre den frie adgang for det almene, uorganiserede friluftsliv til det åbne land. De rekreative interesser påvirkes mest af Ringvejslinien ved følgende lokaliteter: Skovstier i Hørbylunde - en opretholdes, de øvrige afbrydes Skydebane på kanten af Abildskov Dal bliver nedlagt som følge af motorvejen Hærvejssporene krydses, men kan opretholdes Nedlagt jernbane i Hvinningdal krydses, men den rekreative sti opretholdes Friluftsbad og bypark i Silkeborg tangeres, formodentlig uden væsentlige konsekvenser 19

22 Søholt Idrætsanlæg må afgive arealer til motorvejen, hvilket betyder, at nogle tennisbaner og eventuelt en fodboldbane må flyttes Højskole og naturlejrplads ved Gudenåen får vejen tættere på end 50 m, hvilket vil udgøre en øget støjmæssig og visuel gene Trækstien krydses, men opretholdes Nordskoven krydses, stier opretholdes eller afbrydes Skydebane ved Hårup kommer tæt på vejen Flensted Krat gennemskæres. De rekreative interesser påvirkes mest af Resendallinien ved følgende lokaliteter: Skovstier i Hørbylunde - èn opretholdes, de øvrige afbrydes Skydebane på kanten af Abildskov Dal bliver nedlagt som følge af motorvejen Hærvejssporene krydses, men kan opretholdes Nedlagt jernbane nord for Hvinningdal krydses, men den rekreative sti opretholdes Trækstien krydses, men opretholdes Cykelrute langs Gudenådalen krydses, men opretholdes Kanosejlads på Gudenåen forstyrres, men kan opretholdes Nedlagt jernbane i Smingegårds Plantage krydses, men opretholdes. Flensted Krat gennemskæres Overfladevand Vejvand vil blive ledt til de vandløb, som vejen krydser, via forsinkelsesbassiner med lukkemekanisme og olieudskiller. Koncentrationerne af visse miljøfremmede stoffer kan overskride kvalitetskravene i de små recipienter, når vejvandet afledes i tørkeperioder. Det vurderes dog, at vejvandet hurtigt fortyndes nedstrøms, så det kun er over en kort strækning og i en kort periode, der forekommer overskridelser. 20

23 Vandløbene, der løber til Silkeborg Langsø, vil blive krydset af en nedgravet Ringvejslinie. Det betyder, at vandet skal ledes under vejen i u-formede rør, hvor fiskepassagen kan opretholdes, men det bliver ikke så nemt for fiskene at gå op i vandløbene Grundvand Der forventes ikke nogen permanent grundvandssænkning i forbindelse med etablering af vejanlægget. Anlæg af Ringvejslinien vil dog betyde en midlertidig grundvandssænkning gennem Silkeborg ved lokale ledningsomlægninger. Ved grundvandssænkninger skal der træffes foranstaltninger for at undgå flytning af eventuelt forurenet grundvand fra de kortlagte og potentielt forurenede grunde. Der forventes mindsket risiko i forhold til i dag for belastning af grundvandsmagasinet både under normale driftsforhold og ved uheld. Den kontinuerlige belastning med salt, tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer vil med det nye vejanlæg blive formindsket, idet vejen anlægges med et lukket afvandingssystem uden nedsivning. Kun i tilfælde af et uheld, hvor der spildes miljøfremmede stoffer uden for vejbanen, vil der være en risiko for forurening af grundvand Luft og klima En motorvej i Ringvejslinien giver en lille forbedring i den samlede luftkvalitet i Silkeborg by. Lokalt i nærheden af Ringvejen bliver luftkvaliteten dog en lille smule forværret, især nær enderne af den overdækkede del af vejanlægget. Koncentrationen af NO 2 er beregnet til at ligge over den danske grænseværdi indenfor et område på ca. 50 m fra tunnelåbningen. De nærmeste boliger ligger dog 50 m eller mere fra tunnelåbningen. En motorvej i Ringvejslinien medfører en stigning i CO 2 -emission og energiforbrug i forhold til basissituationen i 2010 (0-alternativet), hovedsagligt på grund af generelt højere trafikhastighed. Disse stigninger er dog forholdsvis små. En motorvej i Resendallinien giver en lille forbedring i den samlede luftkvalitet i Silkeborg by, og en lille stigning i CO 2 emission og energiforbrug i forhold til 0-alternativet, hovedsagligt på grund af generelt højere trafikhastighed. Emissionerne på Ringvejen i Silkeborg by bliver mere end halveret. Luftforurening fra motorvejen i Resendallinien vurderes ikke at være et problem i det åbne land Støj Langs en motorvej i Ringvejslinien bliver der opsat støjskærme på broerne over ådalene samt ved bebyggelse. Gennem Silkeborg vil den nedgravede 21

24 motorvej være væsentligt mindre støjende, end Ringvejen er i dag, og ved overdækningen vil støjen være helt væk på en ca. 400 m lang strækning. Langs en motorvej i Resendallinien bliver der ligeledes opsat støjskærme på broerne over ådalene - herunder gennem det fredede område i Gudenådalen - samt ved bebyggelse. Anlæg af den nye vej vil medføre at ca. 30 enkeltliggende beboelsesejendomme i landzone bliver belastet med et støjniveau over 55 db(a) for Ringvejslinien og ca. 40 ejendomme for Resendallinien. Gennemførelse af Ringvejslinien vil medføre en reduktion af støjbelastningstallet på %, mens det samlede antal støjbelastede boliger bliver mindsket med 400. Resendallinien vil medføre en reduktion af støjbelastningstallet på 10 %, og antallet af støjbelastede boliger reduceres med Lys Det forudsættes, at der ikke opsættes lys langs den nye vej i det åbne land. Bilernes lys vil dog øge lyspåvirkningen i et ellers mørkt og uforstyrret område Råstoffer og affald Forbruget af råstoffer er ret stort på regionalt plan, men er på nationalt plan lille og skønnes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Det skal indbygges i projektet, at potentielt genanvendelige materialer skal udnyttes og ikke deponeres på affaldsdeponi, samt at bygge- og anlægsaffaldet i projektet genanvendes i overensstemmelse med kommunalt regulativ. Anlæg af Ringvejslinien vil medføre et betydeligt jordoverskud på ca. 1,7 mio. m 3, mens anlæg af Resendallinien vil medføre et jordoverskud på ca. 0,9 mio. m Forurenet jord Ringvejslinien berører 25 kortlagte eller potentielt forurenede grunde, og Resendallinien berører 5 kortlagte grunde eller potentielt forurenede grunde jf. jordforureningsloven. Der kan desuden findes flere lokaliteter med forurenet jord, når detailprojekteringen går i gang. Udbygningen af Ringvejen til 4 spor berører vejrabatjord, der kan være forurenet med tungmetaller m.m. Jorden vil blive håndteret derefter. 22

25 2.17 Afledte socio-økonomiske konsekvenser Der er ikke fundet nogle væsentlige socio-økonomiske konsekvenser som følge af miljøpåvirkningerne Afværgeforanstaltninger For anlægsarbejdet vil der blive udarbejdet en miljøledelsesplan, som bl.a. vil omfatte trafikomlægninger, skiltning, håndtering af forurenet jord og overskudsjord generelt, støj-, støv- og luftforurening, samt håndtering af overfladevand og oppumpet grundvand. Følgende afværgeforanstaltninger for virkninger i driftsfasen er indarbejdet i projektet: Sti- og faunapassager. Erstatningsnatur (skove, vandhuller, overdrev, søbred m.m.) For at få bundfældet forurenende stoffer ledes vejvand til beplantede forsinkelsesbassiner med olieudskiller og lukkemekanisme, så forurenede stoffer ved evt. spild kan opsamles Eventuelle mangler Der er enkelte mangler i videngrundlaget bl.a. vedrørende vejvand, forekomst af beskyttelseskrævende dyr samt forekomst af naturtyper. Manglerne vurderes ikke at kunne betyde ændringer i miljøvurderingens konklusioner. 23

26 24

27 3 Hovedforslaget Der er undersøgt to hovedforslag for en ny motorvej ved Silkeborg: Ringvejslinien gennem Silkeborg. Resendallinien nord om Silkeborg. Linieføringen for hovedforslagene ses på kort bagest i rapporten. For en mere detaljeret beskrivelse af hovedforslagene henvises til +RYHGUDSSRUW. )LJXU 5LQJYHMVOLQLHQOLJJHUKYRUGHQQXY UHQGH5LQJYHMIRUO EHU EORWPXQGHUWHUU Q'HQQXY UHQGHYHMYLOEOLYHQHGODJW 25

28 26

29 4 Alternativer Der er undersøgt seks alternativer: Ringvejslinien med motorvej i terræn langs Silkeborg Langsø. Variant af Ringvejslinien ved Lysbro/Hvinningdal. Nebellinien som alternativ krydsning af Gudenådalen med højbro over Gudenådalen. Nebellinien med lavbro over Gudenåen. Nebellinien med tunnel under Gudenådalen. Linålinien som alternativ krydsning af Gudenådalen og Linådalen. Udbygning af Ringvejen gennem Silkeborg (bygennemført) og nyanlæg vest og øst for byen (Ringvejslinien). Linieføringer kan ses af kort bagest i rapporten. Miljøkonsekvenserne af en motorvej i terræn langs Silkeborg Langsø vil være, at vejen kommer til at udgøre en visuel, støjmæssig og landskabelig barriere mellem byen og søen. Varianten af Ringvejslinien ved Lysbro vil ligge i større afstand til en bevaringsværdig ejendom i Hvinningdal. Til gengæld vil den have voldsomme negative konsekvenser for det dramatiske landskab, og løsningen vil være teknisk meget vanskelig. Nebellinien krydser Gudenådalen nordligere end Resendallinien et sted, hvor landskabet i forvejen er meget uforstyrret. Der ligger desuden et sommerhusområde og et værdifuldt eng- og moseområde i linieføringen. En højbro her vil være længere, og vil forstyrre Gudenådalen mere end Resendallinien. En lavbro-løsning vil udgøre en markant landskabsøkologisk og visuel barriere i ådalen og er derfor fravalgt. En tunnel under Gudenådalen er primært fravalgt af økonomiske årsager. Desuden vil den have store miljømæssige konsekvenser i anlægsperioden. 27

30 Til gengæld vil landskabet kunne retableres, og det fredede område vil kunne opleves intakt efter retableringen. Linålinien er undersøgt som alternativ krydsning af Gudenådalen og Linådalen. Gudenådalen krydses umiddelbart syd for Resendallinien. Et lille, men meget værdifuldt kildevæld bliver ødelagt som følge af linieføringen, herudover svarer miljøkonsekvenserne til dem for Resendallinien. Øst for Gudenådalen forløber Linålinien på skråningen i Linådalen, hvilket landskabeligt og biologisk er uhensigtsmæssigt. Ved Linå by krydser Linålinien på et meget markant stykke af ådalen, hvor store landskabelige og kulturhistoriske værdier vil blive forringede. Til gengæld friholdes Bjarup Mose, der dog i forvejen er forstyrret af den nuværende rute 15. Udbygning af Ringvejen til 4 spor vil stort set give de samme miljøeffekter som Ringvejslinien, dog vil vejen være væsentligt mere synlig end en nedgravet løsning, og det vil være nødvendigt at etablere støjafskærmning langs hele strækningen gennem byen. For en mere detaljeret beskrivelse af alternativerne henvises til +RYHGUDSSRUW. 28

31 5 Principper og metoder 0LOM YXUGHULQJHQVORYJUXQGODJ Før anlægsarbejderne for en ny rute 15 mellem Bording og Låsby kan sættes i gang, skal der vedtages en anlægslov. Som grundlag for Folketingets behandling og vedtagelse af et forslag til anlægslov er der lavet en VVMundersøgelse, som bl.a. er dokumenteret i denne miljøvurdering. VVMundersøgelsen følger EU-direktiv (Rådet for den Europæiske Union 1997) og omfatter i henhold til den danske planlov (Miljø- og Energiministeriet 1999a): En beskrivelse af projektet og de væsentligste alternativer, samt argumenter for udpegning af hovedforslaget (er sammenfattet i denne miljøvurdering. For yderligere information henvises til +RYHGUDSSRUW) En beskrivelse af de nuværende miljøforhold i projektområdet (er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering) En vurdering af projektets kort- og langsigtede, direkte, indirekte og kumulative virkninger på miljøforhold (er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering) En beskrivelse af, hvad der er gjort eller kan gøres for at undgå, mindske eller kompensere for uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger - de såkaldte afværgeforanstaltninger (er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering) En beskrivelse af den anvendte metode for miljøvurderingen (er beskrevet detaljeret i denne miljøvurdering under de enkelte emner) Eventuelle mangler ved miljøvurderingen (er beskrevet i kap. 23). For at sikre inddragelse af offentligheden indgår to offentlige høringer som en obligatorisk del af VVM-undersøgelsen: Indkaldelse af ideer og forslag når projektet går i gang (foroffentlighedsfasen) Fremlæggelse af VVM-undersøgelsen i minimum 8 uger samt indkaldelse af indsigelser og bemærkninger (2. offentlighedsfase). 29

32 0LOM YXUGHULQJHQVSULQFLSRJIRUO E Metode og omfang af miljøvurderingen er detaljeret beskrevet under de enkelte emner. Her er miljøvurderingens overordnede princip og forløb beskrevet. Det har været et centralt element i processen, at der ved en vekselvirkning mellem de miljømæssige og øvrige tekniske undersøgelser er udviklet et miljøoptimeret projektforslag. )DVH I 2001 blev de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske forhold opdateret ved feltundersøgelser og indsamling af eksisterende materiale inden for en interessekorridor for en ny rute 15. Natur, landskab og fortidsminder er tidligere undersøgt og afrapporteret i 1993 (COWIconsult 1993), og 1998 (COWI 1998). De undersøgte linieføringer er vist på Figur 1.1. Undersøgelserne har dannet basis for beskrivelser af de nuværende miljøforhold. )LJXU 8QGHUIHOWXQGHUV JHOVHUQHLQGVDPOHVRSO\VQLQJHURPQDWXU RPUnGHUVSODQWHRJG\UHOLYODQGVNDEV NRORJLRJRPUnGHWV DQYHQGHOVHLGDJ Feltundersøgelserne blev udført af specialister i botanik, zoologi, landskabsøkologi, kultur- og naturgeografi. De lokaliteter, der blev undersøgt, er beskrevet i kap. 9 og 10 og vist på kort 1a og 1b. 8GSHJQLQJDIKRYHGIRUVODJRJDOWHUQDWLYHU På baggrund af de miljømæssige, trafikale og vejtekniske undersøgelser er linieføringerne for et hovedforslag gennem Silkeborg og nord om byen blevet udpeget. 30

33 0LOM RSWLPHULQJ I det videre arbejde med Ringvejslinien og Resendallinien er linieføringer og længdeprofiler blevet yderligere justeret. YDQWLILFHULQJDIPLOM HIIHNWHU Efterfølgende er der foretaget trafik- og effektberegninger af Ringvejslinien og Resendallinien for at kunne kvantificere miljøkonsekvenser som støj og luftforurening. Der er endvidere beregnet råstofforbrug og affaldsproduktion for hovedforslagene. For hovedforslagene er desuden beregnet mængden af vand, der skal ledes bort fra vejen. 6HOYHPLOM YXUGHULQJHQ Miljøundersøgelserne og beregningerne danner grundlag for vurderingen af, om vejanlægget vil medføre betydende negative konsekvenser for miljøet. For de negative effekter, der ikke kan undgås ved at modificere projektet, er der indarbejdet afværgeforanstaltninger. Konsekvenserne for miljøet er vurderet for de miljøoptimerede projektforslag inklusive afværgeforanstaltninger. De miljøforhold, som er undersøgt og vurderet i miljøvurderingen, omfatter: Planforhold Befolkning Landskab og jordbund Flora, fauna og økologi Kulturarv Friluftsliv Overfladevand Grundvand Luft og klima Støj Lys Råstoffer og affald Forurenet jord Afledte socio-økonomiske forhold. De nævnte miljøforhold er vurderet i forhold til en situation, hvor der ikke anlægges en ny vej, og med en fremskrivning af trafikken til år I VVM-sammenhæng kaldes dette sammenligningsgrundlag for 0-alternativet. De trafikale forhold er ikke behandlet i miljøvurderingen, men danner grundlag for effektberegningerne. Der henvises til +RYHGUDSSRUW for en mere udførlig beskrivelse af de trafikale forhold før og efter anlæg af en ny vej. 31

34 32 2IIHQWOLJKHGHQVLQGGUDJHOVH Som afslutning på linievalgsundersøgelsen blev der i 1999 holdt borgermøder, hvor mere end borgere deltog. Høringsmaterialet har dannet baggrund for det videre arbejde med linieføringer og alternativer.

35 6 Trafikale forhold For trafikale konsekvenser som følge af en ny motorvej henvises der til +RYHGUDSSRUWHQ. )LJXU 7UDILNNHQDGGHQQXY UHQGHUXWHJLYHUIOHUHVWHGHUSUREOH PHUI[HUGHQQHVWU NQLQJIRUVWHMOIRUODVWELOHULJODWI UHRJ GHUKDUY UHWIOHUHXKHOG 33

36 34

37 7 Planforhold I dette kapitel er der redegjort for planforhold, der kan blive berørt af hovedforslagene og alternativerne. Der er indhentet oplysninger fra Århus Amt (2001b), Ringkjøbing Amt (2001b), Silkeborg Kommune (2001d), Ikast Kommune (1996), Gjern Kommune (2001), Ry Kommune (2001), Silkeborg og Palsgård Statsskovdistrikt, Skov- og Naturstyrelsen samt Det Kulturhistoriske Centralregister. De oplysninger, der er gennemgået, vedrører områder, der er omfattet af: Internationale planer, fx områder, arter og naturtyper, der er beskyttede af EF-habitatdirektivet Regionplaner, fx udpegninger, der har til formål at beskytte naturområder, recipienter, grundvandsinteresser samt rammer for kommunalplanlægningen, fx byudvikling Kommuneplaner, fx lokalplanlagte områder til fritidsformål Naturbeskyttelsesloven, fx fredninger, beskyttede naturtyper, fredede fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger Anden national lovgivning, fx reglerne vedrørende fredskovspligt i henhold til skovloven. 7.1 Internationale planer EF-habitatområder I Danmark er der udpeget i alt 250 EF-habitatområder. Ringvejslinien krydser EF-habitatområde nr. 181 "Silkeborgskovene" og tangerer nr. 45 "Gudenå og Gjern Bakker". Resendallinien krydser EF-habitatområde nr. 45, se kort 4b. For EF-habitatområder gælder, at der er forbud mod regional og kommunal planlægning af nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser, rastepladser og lign. (Miljø- og Energiministeriet 1998b). Da rute 15 er en statsvej, er denne ikke omfattet af planforbuddet. Skov- og Naturstyrelsen er høringspartner i sagen og skal bl.a. give 20- godkendelsen i henhold til naturbeskyttelsesloven. Inden etablering og drift af et nyt vejanlæg gennem disse internationalt beskyttede områder skal der foretages følgende (Rådet for den Europæiske Union 1992): 35

38 Konsekvensvurdering af udpegningsgrundlaget i form af arter og naturtyper vurdering af konsekvenser for områdets integritet. Hvis det vurderes, at anlægget skader EF-habitatområdets integritet og påvirker udpegningsgrundlaget negativt, er der krav om at undersøge alternative løsninger Er der ingen alternative løsninger, og er anlægget bydende nødvendigt at hensyn til væsentlige samfundsinteresser, skal der indarbejdes afværgeforanstaltninger. *XGHQnRJ*MHUQ%DNNHU I Gudenådalen er der udpeget et 815 ha stort EF-habitatområde nr. 45 Gudenå og Gjern Bakker. Området omfatter selve Gudenåen med bredarealer samt Gjern Bakker - et skovområde på sandet bund. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet fremgår af tabel Tabel 7.1: 7DEHO 2YHUVLJWRYHUXGSHJQLQJVJUXQGODJIRU()KDELWDWRPUnGH QU 8GSHJQLQJVJUXQG ODJ (XURS LVNHW UUH KHGHU1DWXUW\SH *DPOHHJHVNRYH PHG4XHUFXVUR EXUSnVDQGVOHWWHU PHGVXUMRUGEXQG 1DWXUW\SH *U QN OOHJXOG VPHG 6WRUYDQGVDOD PDQGHU %HVNULYHOVH 7 UUHKHGHUSnVDQGHWSRGVROMRUGLIXJWLJWDWODQWLVNRJ VXEDWODQWLVNNOLPDSnVOHWWHURJLODYHEMHUJHL9HVW&HQ WUDORJ1RUGHXURSD1DWXUW\SHQHUXQGHUV JWLIHOWHQDI cukxv$pwliruelqghovhphgghqodqgvg NNHQGHRYHU YnJQLQJIUDDIQDWXUW\SHUQHLQGHQIRUKDELWDWRPUn GHUQH 6NRYHDI6WLON(J+ QJHELUNRJ'XQELUNRIWHLEODQGHW $OPLQGHOLJ5 QRJ% YUHDVSSnPHJHWQ ULQJVIDWWLJRIWH VDQGHWHOOHUPRU QHRJVXUMRUGEXQGL VWHUV RJ1RUG V RPUnGHWGHUNDQYRNVH7 UVW% OJHW%XQNHRJDQGUH JU VVHURJXUWHUIUDVXUEXQGVRPPHWLGHU%OnWRSRJRIWH EUHJQHU1DWXUW\SHQHUXQGHUV JWLIHOWHQDIcUKXV$PWL IRUELQGHOVHPHGGHQODQGVG NNHQGHRYHUYnJQLQJIUD DIQDWXUW\SHUQHLQGHQIRUKDELWDWRPUnGHUQH $UWHQHUSnKDELWDWGLUHNWLYHWVELODJ,,RJ,9*U QN OOH JXOGVPHG\QJOHULUHQHLOWULJHYDQGO E,'DQPDUNHUGHQ NXQNHQGWIUDGHILUHVWRUHM\VNHnV\VWHPHU9DUGHc *XGHQnHQ6NMHUQcRJ DUXSc $UWHQHUSnKDELWDWGLUHNWLYHWVELODJ,,RJ,9$UWHQHUYLGW XGEUHGWRJWHPPHOLJDOPLQGHOLJLGHW VWOLJH'DQPDUN 'HQNU YHUUHQHYDQGKXOOHURJLQGILQGHUVLJKXUWLJWLQ\ HWDEOHUHGHYDQGKXOOHUGHUI[HWDEOHUHVVRPHUVWDWQLQJIRU IMHUQHOVHDIHNVLVWHUHQGHYDQGKXOOHU %HU UHVQDWXUW\SHQDUWHQGLUHNWH",I OJHcUKXV$PWEHU UHVGHQQH QDWXUW\SHLNNHGLUHNWHDI5XWH OLQLHI ULQJHUQHLGHWGHQSULP UW EHILQGHUVLJL*MHUQ%DNNHUGHU OLJJHUIOHUHNPIUD5HVHQGDOOLQLHQ 'HWYXUGHUHVDIDPWHWDWGHQQH QDWXUW\SHLNNHEHU UHVDI5XWH OLQLHI ULQJHUQHLQGHQIRUKDELWDW RPUnGHWVJU QVH 'HQHUUHJLVWUHUHWLGHQQRUGOLJH GHODIKDELWDWRPUnGHWPHQPn IRUPRGHVDWEHY JHVLJODQJV *XGHQnHQ 8GIUDIHOWXQGHUV JHOVHUHUGHW YXUGHUHWDWGHULNNHEHU UHV YDQGKXOOHUPHGIRUHNRPVWDIVWRU YDQGVDODPDQGHU 36

39 8GSHJQLQJVJUXQG ODJ 'DPIODJHUPXV 2GGHU %HVNULYHOVH $UWHQHUSnKDELWDWGLUHNWLYHWVELODJ,,RJ,9+RYHGXGEUH GHOVHVRPUnGHL'DQPDUNHUEHJU QVHWWLO0LGWRJ VWM\O ODQG'DPIODJHUPXVHQPnIRUPRGHVDWIRUHNRPPHLQGHQ IRUKHOHKDELWDWRPUnGHWLVRPPHUSHULRGHQ'DPIODJHUPX VHQIO\YHUKHQRYHUnEHQWYDQGVRPYDQGO ERJV HUL IRUELQGHOVHPHGGHQVI GHV JQLQJRJGHQI OJHURIWH U UVXPSHOOHUVNRYDUHDOHU'HWWHILQGHVQHWRSODQJV*X GHQnHQL*XGHQnGDOHQ'DPIODJHUPXVIO\YHULHQK MGHRS WLOPLDII GHV JQLQJVWLGHQPHQVGHQEHY JHU VLJRSWLOPRYHUYDQGO EV HULUHVWHQDIWLGHQ%DDJ H $UWHQHUSnKDELWDWGLUHNWLYHWVELODJ,,RJ,9'HUHUXGDU EHMGHWHQIRUYDOWQLQJVSODQIRURGGHU6NRYRJ1DWXUVW\UHO VHQGHUJHQQHPPDQJHnUKDUY UHWHWDIGHPHVW WUXHGHSDWWHG\UL'DQPDUN)RUYDOWQLQJVSODQHQRPIDWWHU IRUVNHOOLJHLQLWLDWLYHUIRUDWIRUEHGUHOLYVEHWLQJHOVHUQHIRU RGGHUHQKHUXQGHULV UGHQVOHYHVWHGHUnHUV HUHQJH RJPRVHU,O EHWDIGHVLGVWHnUHUGHQGDQVNHRGGHU EHVWDQGIDOGHWGUDVWLVNLWDNWPHGQHGJDQJHQDIYnGRPUn GHU %HU UHVQDWXUW\SHQDUWHQGLUHNWH" 6WU NQLQJHQDI*XGHQnHQYHG 5HVHQEURYXUGHUHVDI6NRYRJ 1DWXUVW\UHOVHQVRPHWDIGHFHQ WUDOHRPUnGHUIRUGDPIODJHUPXVHQ L*XGHQnGDOHQ'HWWHEDVHUHVEOD SnXQGHUV JHOVHUXGI UWDI=RROR JLVN0XVHXPVRPKDURYHUYnJHW DUWHQSnIRUVNHOOLJHORNDOLWHWHUL *XGHQnGDOHQ%DDJ H 'HVHQHVWHXQGHUV JHOVHUDIRG GHUHQVIRUHNRPVWL'DQPDUNIRUH WDJHWDIEOD'08YLVHUDWDUWHQ HUEOHYHWOLGWPHUHDOPLQGHOLJLGH DOOHUVHQHVWHnUPHQDWGHQGDQ VNHEHVWDQGVWDGLJHUVnUEDU'HW VHUXGWLODWGHUVNHUHQVSUHGQLQJ PRGV\GRJ VWIUDRGGHUHQVNHU QHRPUnGHLGHQYHVWOLJHGHODI /LPIMRUGHQ2GGHUHQPnIRUPRGHV DWNXQQHIRUHNRPPHSnKHOH VWU NQLQJHQDI*XGHQnHQLQGHQ IRUKDELWDWRPUnGHW RQVHNYHQVYXUGHULQJDI5HVHQGDOOLQLHQ Resendallinien krydser habitatområde nr. 45 i den centrale del på en ca. 400 m bred strækning lidt syd for Porskær. De nævnte naturtyper i udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 45 (tør hede og egeskov på sandet, sur bund) vil ikke blive påvirket, idet disse typer ikke ligger inden for anlægsområdet for Resendallinien. Odder, damflagermus og grøn kølleguldsmed vil kunne blive påvirket i anlægsfasen i forbindelse med større jordarbejder langs Gudenåen og på bredarealerne, da de alle har hele habitatområdet og særligt selve Gudenåen med bredarealer som levested. Stor vandsalamander berøres ikke direkte, da ingen af dens ynglevandhuller ligger inden for anlægsområdet. Det vurderes, at en væsentlig negativ påvirkning af arterne i anlægsfasen kan undgås, ved at der udarbejdes en miljøledelsesplan for miljørigtig håndtering af gravearbejder og broudstøbning i ådalen for at undgå spild, samt at der laves en plan for retablering af de naturområder, der ødelægges af anlægsarbejderne. 37