Sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen"

Transkript

1 Sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen Et forsknings- og udviklingsprojekt om Marjatta Behandlings- og skolehjem Udarbejdet af Kasper A. Kristensen, CSUF, Roskilde Universitet Projektleder: Jesper Holm, CSUF, Roskilde Universitet

2 Indhold INDLEDNING... 3 Fokusområder: rytmisk sammenhæng og kunstneriske processer... 4 Et udgangspunkt for erfaringsudvikling... 4 Undersøgelsens design og metoder... 6 ANALYTISKE KATEGORIER... 8 Det specialiserede område som et bredt og mangfoldigt velfærdstilbud... 9 At analysere sundhedsforståelser i praksis Sundhedsfremme og det brede sundhedsbegreb AT SKABE RYTMISK SAMMENHÆNG I TILVÆRELSEN Strukturerede forløb At omstille sig til Marjattas hverdagskultur At dosere og balancere aktivitets- og konsumptionsmønstre Fællessamlinger Rytmer som dynamiske og fleksible impulser En genkendelig hverdagskultur Børn og unges forskellige rytmer Dagsrytmen som ramme for en individuel livsførelse AT ARBEJDE MED KUNSTNERISKE PROCESSER At lære at udtrykke sig Kunstneriske processer som middel til et anerkendende identitetsarbejde Æstetisk/etisk kvalitet som sundhedsfremmende? LITTERATURLISTE

3 Indledning Dette er en intern forskningsrapport udarbejdet i samarbejde med Marjatta Skole- og behandlingshjem og omhandler sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen. Rapporten har til hensigt at dokumentere og analysere to udvalgte fokusområder i Marjattas pædagogiske praksis, som Marjattas ledelses- og medarbejdergrupper gennem et workshopforløb har peget på, at de gerne vil have undersøgt i forbindelse med projektet. Rapporten undersøger, hvilke erfaringer og praksisser, som forbinder sig til disse fokusområder, og analyserer de erfaringer, som forskellige aktører har med dem ud fra en sundheds- og sundhedsfremmeopmærksomhed. Det betyder, at der er en særlig teoretisk og analytisk opmærksomhed på institutionens praksis, som er funderet i en sundhedsfremmeteori og et bredt sundhedsbegreb, der er udviklet fra WHO s Ottawa Charter (WHO, 1986), og desuden trækker på dansk og international forskning og teori (fx Juul-Jensen, 1994; Green & Tones, 2010 ). Rapporten er tænkt som et videnskabeligt indlæg i en fortløbende åben vidensskabelsesproces, som er blevet udviklet i en dialog og et partnerskab mellem en række andre autonome specialinstitutioner og Center for Sundhedsfremmeforskning på Roskilde Universitet og Region Sjælland. Med en åben vidensskabelsesproces understreges det, at alle partnere i processen tænkes at bidrage til at skabe viden på forskellige niveauer. Det kan både være i de skrevne forskningsrapporter, internt i institutionernes egne lære- og udviklingsprocesser eller i en formidlende folder fra projektet. Denne udvikling af viden på flere niveauer tænkes som værdifuld og som en del af projektets udbytte. Marjattas personale og ledelse har deltaget aktivt i at fortolke og validere af analyserne i denne forskningsrapport. Der har således været tale om en åben vidensskabelsesproces. I denne proces har alle parter været suveræne i forhold til selv at ytre sig om, udvikle, fortolke og bruge den viden, som fremkommer i projektet. Rapportens empirisk fremdragne analyser og inddragelse af teoretisk viden har bidraget til at facilitere og kvalificere læringsprocesser for de forskellige parter i forhold til at udvikle en viden og en bevidsthed omkring de sundhedsfremmende aspekter i de deltagende institutioners praksis, her med omdrejningspunkt i Marjattas praksis. Det har desuden ikke formålet med rapporten at evaluere, hvor godt det pædagogiske arbejde på Marjatta er. Det kan ikke helt undgås, at en sådan undersøgelses analyser indeholder nogle evaluerende aspekter, bl.a. fordi det handler om forhold og processer, som skal virke sundhedsfremmende. Men her skal det understreges, at rapportens empiriske grundlag ikke er tilstrækkelig repræsentativ for praksis ligesom det analytiske fokus er på at analysere og reflektere over nogle mere snævre erfaringer og sammenhænge i praksis. Så der har ikke været et grundlag for at evaluere Marjattas praksis, men et grundlag for at åbne for en udforskning og refleksion over sundhedsfremmende sammenhænge i denne praksis. 3

4 Rapporten har derfor heller ikke haft mulighed for eller som sigte at se på, om noget virker eller har en målelig effekt. Rapporten undersøger nogle sammenhænge og nogle forståelser i en praksis og ikke noget, der umiddelbart kan gøres til genstand for en måling på en større skala. Men det er dog en form for evidens for mulige sundhedsfremmende kvaliteter i praksis, det vil sige en systematisk organiseret og teoretisk informeret viden om nogle mulige sundhedsfremmede kvaliteter i den belyste praksis. Fokusområder: rytmisk sammenhæng og kunstneriske processer Marjatta udpegede to aspekter i deres praksis, som de ønskede at få forskningsmæssigt belyst. Det ene var: At arbejde med at skabe en rytmisk sammenhæng i tilværelsen for børn unge og voksne. Det andet var: At arbejde med kunstneriske processer. De to fokusområder var ikke afgrænset til nogle få bestemte personer, steder eller metoder i Marjattas praksis. Der var tale om en bred orientering imod rytmiske og kunstneriske processer og fænomener, som tages i brug i mange forskellige former for handlinger og indgår bredt fra planlægning og ledelse ned til undervisning og i det pædagogiske arbejde i bo-grupperne for eksempel. Det kan kort sagt ikke koges ned til en helt bestemt handleprocedure, et specifikt pædagogisk program eller til et enkelt isoleret praksisområde, som fx undervisningen. De har i stedet en mere bred og generel karakter, hvor både det rytmiske og det kunstneriske kan findes i mange forskellige sammenhænge. De vil derfor i denne rapport blive fremstillet som vigtige praksisprincipper. Når det her formuleres som vigtige principper i praksis, så kan det knyttes til, at orienteringen mod det rytmiske og det kunstneriske indgår i Marjattas værdi, mål- og handlegrundlag. Så med principper tænkes at omkring det rytmiske og det kunstneriske, findes en særlig viden og en opmærksomhed, som man har udviklet på Marjatta - inspireret fra en Steiner tænkning. Disse principper virker vejledende for medarbejdere og ledelses handlinger i praksis og er knyttet til nogle fælles værdier. Med et praksisprincip tænkes der et udtryk for en koordineret opmærksomhed og handleorientering imod et bestemt felt af fænomener og betydninger i praksis, som har en værdi for de aktører, der handler ud fra det. Rapporten undersøger således 1) et princip om at arbejde med en opmærksomhed på rytmer i børn og unges livsudfoldelse og 2) et princip om at arbejde med kunstneriske processer i pædagogiske læringsforløb og i dagliglivets samvær og udtryksformer, som de kommer til udtryk i Marjattas praksis. Et udgangspunkt for erfaringsudvikling Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse af, hvordan principper om rytme og kunstnerisk proces indgår i hverdagskulturen på Marjatta. En del af denne undersøgelse er funderet i forskningsobservationer, analyser af dokumenter og materialer og interviews set fra et udefrakommende forskerperspektiv. 4

5 Det skal sammenholdes med en undersøgelse af de oplevelser og erfaringer som børn, forældre og pædagogerne har med at tage del i rytmiske og kunstneriske processer på Marjatta. Formålet er på et forskningsmæssigt grundlag at tydeliggøre og belyse, hvordan man fremmer sundhed og trivsel, og hvordan man har erfaringer med det virker. Det er en anden måde at få evidens for en praksis, end når sundhed forsøges at måles, eller en såkaldt effekt forsøges udregnet på baggrund af målinger. Men hvad er det, man kan erfare? Hvad er validiteten af at undersøge erfaringer? Med erfaringer tænkes, hvordan mennesker der er involveret i en praksis har oplevet noget, har handlet på det og har lært noget som fremstår særligt betydningsfuldt. Som vi skal se senere i rapporten, så har aktørerne på Marjatta erfaringer med sundhed og trivsel. Medarbejdere og ledere er opmærksomme på at se efter og spørge ind til om børn og unge trives, hvordan de indgår i dagligdagen, om de oplever livskvalitet, om de kan håndtere deres daglige udfordringer, og hvad deres ønsker og mål er i dagligdagen. Dette har medarbejdere og ledere erfaringer med at mærke i forhold til specifikke børn og unge, men også i forskellige gruppesammenhænge, som fx klassen, bo-grupper, kammeratskabsgrupper osv. De har også erfaringer over tid med, hvordan trivsel og evner har udviklet sig for enkelte børn og unge og for grupper. Så man kan sige, at medarbejdere og ledelse har erfaret, at have gjort noget i praksis ud fra en ambition om at fremme trivsel og sundhed hos børn og unge, og at man over tid med børn og unge løbende har kunnet mærke, hvordan børnenes trivsel og udvikling har været. Også børn og unge på Marjatta har nogle erfaringer, og har en oplevelse af egen trivsel og udvikling, og en oplevelse af hvordan de har deltaget i Marjattas virkelighed og lært noget. Erfaringer er en værdifuld viden, fordi det er knyttet til menneskers konkrete deltagelse i den sociale praksis vi undersøger. Men når det er sagt, så er det ikke ensbetydende med at erfaringer er viden på et videnskabeligt niveau. Erfaringer er ofte blandede og uklare for aktører i en praksis. De efterlader typisk ubesvarede spørgsmål og refleksioner over, hvad der er det rigtige at gøre, hvad man kunne have gjort. Hvad det var der evt. virkede, hvad der ikke gjorde? Erfaringer er ikke nødvendigvis udtryk for den bedste viden eller handlemåde i en social praksis. Erfaringer og handlemåder bør efterses, analyseres og måske også diskuteres og kritiseres. Erfaringer kan også måtte revideres hvis de forudsætninger de er gjort under forandrer sig, altså hvis målgruppen man arbejder med ændrer sig, hvis lovgivning og krav til arbejdet ændrer sig eller hvis det bliver nye brugere og medarbejdere som har andre ønsker der kommer til. Derfor er der ofte behov for at kunne reflektere over sine erfaringer og arbejde med dem i forhold til nye udfordringer, hvilket det her projekt vidner om, at institutionerne er interesserede i. Desuden vil en erfaringsanalyse i en praksis typisk vise, at aktører som oplever denne praksis fra forskellige vinkler og positioner vil have forskellige erfaringer afhængigt af hvor de står i den og hvad de vil med den. Det giver også en ny vinkel på praksis at få forskere til at erfare denne praksis med nogle andre mere generelle teoretiske briller og systematiske metoder. Så ved at løfte flere aktørers erfaringer ind i en samlet analyse, kan man måske blive klogere på disse sammenhænge. Formålet med at belyse erfaringer og handlinger i praksis kan være, at institutionerne kan reflektere og blive klogere på deres erfaringer, så de selv kan styrke deres praksis. Det handler også om at 5

6 kunne kommunikere sine gode erfaringer bedre internt, til forældre og pårørende til politikere og beslutningstagere og til medier og offentlighed. Desuden kan gode erfaringer inspirere andre specialpædagogiske institutioner, eller andre pædagogiske praksisser. Undersøgelsens design og metoder Dette er en selvgenereret forskningsundersøgelse, hvor Marjatta som ophavsmænd til ideen sammen med 2 andre institutioner i region Sjælland, selv har taget initiativ til at skabe et projekt i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning på Roskilde Universitet. Der er derfor tale om et projekt, hvor 3 institutioner på det specialiserede sociale område, selv har ønsket at udvikle ny viden om deres praksis. Hovedsporet i projektet er et workshopforløb, hvor de tre institutioner i samarbejde med Henrik Sørensen fra Marjatta seminarium og Jesper Holm, Ditte-Marie From og Kasper A. Kristensen på CSUF har arbejdet med at finde frem til nogle dele af deres praksis, som de mener, har en sundhedsfremmende virkning, og som de gerne vil få forskningsmæssigt belyst. Det har de gjort med henblik på at kunne få bedre viden om deres praksis, og desuden at kunne kommunikere sine gode erfaringer til berørte, pårørende andre på fagområdet og offentligheden. Det er derfor et projekt som i udgangspunktet er en form for praksisforskning, der i høj grad involverer de berørte institutioner og deres ledelse og medarbejdere i en fælles vidensskabelsesproces. Workshop rækken har været det første trin i denne delundersøgelse af fokusområder på Marjatta. I workshoprækken har institutionerne fremlagt empirisk materiale i form af historier fra praksis og skriftlige begrundelser for valg af fokusområder. Alle institutioner har desuden gennemgået et fokusgruppeinterview i workshopforløbet. For Marjattas vedkommende deltog 7 centrale medarbejdere fra ledelse, skole og bo-grupper i fokusgruppeinterviewet, som har været brugt til at gå i dybden med de erfaringer, som knytter sig til de valgte fokusområder. Næste led i undersøgelsen var et etnografisk baseret casestudie på Marjatta. Dette empiriske casestudie har været udformet ved, at Kasper Kristensen fra CSUF, Roskilde Universitet har gjort observationer og foretaget interviews på Marjatta i dagene august. Her blev en børnegruppe og 4. klasse samt en ungegruppe og Ungdoms Uddannelsen observeret og fulgt i deres dagligdag. 1 dag for hver gruppe. Det blev suppleret med samtaler og en række interviews på stedet med børn og lærere, pædagoger og ledere i løbet af dagene. Der var tale om observationer af, hvordan rytme og kunstneriske aktiviteter indgår i de sociale samspil i dagligdagen, samt korte samtaler/korte interviews med børn og voksne om, hvordan de oplever at deltage i dem. I observationerne blev en børne- og en ungegruppe i deres dagligdag. Tanken var at det skulle give et lille men dog detaljeret indblik i dagligdagens rytme og sammenhæng set indefra, og desuden hvordan medarbejdere og børn agerer i dagligdagen. Det har også betydet, at der løbende er spurgt til, hvordan børn og unge, medarbejdere og ledere ser på dagligdagens hændelser og aktiviteter. 6

7 I forbindelse med interviews på stedet og fokusgruppeinterviews er der blevet spurgt videre ind til opfattelsen af rytmer hos de forskellige aktører. Det har givet et uddybet indblik i, hvordan man oplever den rytmiske sammenhæng i dagligdagen, og hvordan de forskellige parter agerer i forhold til den. Desuden har observationer og interviews fokuseret på at få indblik i de kunstneriske processer, som indgår i hverdagskulturen. Tanken med at sprede interviews ud over flere forskellige aktører i en social praksis, er det man kan kalde for en social sampling, dvs. at man udvælger ikke ud fra et tilfældighedsprincip som man fx gør i større kvantitative undersøgelser af befolkningsgrupper - men ud fra at få repræsenteret forskellige positioner og roller i en social praksisstruktur. Ræsonnementet er, at det ikke er tilfældigt hvad de mennesker man taler med har erfaret og ved. Det afhænger af hvordan deres rolle i den sociale praksis er. Altså at en lærer har særlige erfaringer og et barn har andre erfaringer i den praksis. Ved at udvælge aktører i forskellige centrale positioner i en sådan praksis får man et bedre og mere repræsentativt indblik i, hvordan forskellige aktører oplever at indgå i denne praksis. Det giver et samlet billede af den sociale sammenhæng og det samspil, som man undersøger i en praksis. Heri skal man dog huske, at praksis også er domineret af andre forhold som fx lovgivning, myndigheder og forhold til eksterne parter. Disse forhold er søgt inddraget gennem interviews og samtaler med ledelse, research af området og historiske analyser af det specialiserede område. Desuden indgår en række skriftlige materialer fra Marjatta fx værdi-, må-l og handlegrundlag og årstidsmappe i analysen. Samlet oversigt over formaliserede interviews Fokusgruppeinterview med 7 mennesker 2 Interviews med ledere af bo-grupper 1 interview med lærer 1 interview med viceforstander 1 interview med 2 unge på ungdomsuddannelsen Det er vigtigt at understrege, at der i rapporten ikke er fokus på enkelte børns individuelle forhold eller historie. Enkelte børn vil ikke blive analyseret eller indgå i undersøgelsen eller publikationer fra undersøgelsen. Citater fra børn såvel som andre aktører vil blive brugt til at vise, hvordan forskellige parter har erfaringer i dagligdagen, men alle navne og beskrivelser fra observationseksempler og interviews i undersøgelsen er fuldt anonymiseret. 7

8 Analytiske kategorier En af udfordringerne og de spændende muligheder i dette projekt er, at vi belyser erfaringer med sundhedsfremmende praksis på nogle institutioner, og i forhold til nogle faggrupper og målgrupper, som ikke i første omgang identificeres som en del af sundhedsområdet, og som ikke direkte opfattes som sundhedsorienterede af hverken institutioner, medarbejdere, eller omverdenen. Det er en udfordring, fordi det så kan være mindre tydeligt, om og hvad for nogle sundhedsfremmende indsatser og erfaringer som institutionerne har. Det kan virke langt mere tydeligt hvis man i forvejen bruger et sundhedsbegreb og har klare forståelser af, hvad det er, man gør, for at fremme sundheden. Det kan måske ligefrem give en forundring, hvorfor skal vi tænke i sundhedsfremme her? Hvad har sundhedsfremme med vores område at gøre? Spørgsmål som også er blevet stillet af institutionerne i workshop forløbet, som en del af de overvejelser over det projekt, som de har gået ind i og været med til at starte. Her har vi at gøre med det specialiserede sociale område, dvs. området for udsatte børn og unge, udsatte voksne og handicappede som hører til under kommunerne siden kommunalreformen i I Danmark er der tradition for at opfatte sundhedsområdet og sundhedsprofessioner som de services og professionelle velfærdstilbud, som er tilknyttet sundhedsvæsenet - det man tidligere kaldte for sygehusvæsenet. Det er områder som primært er forbundet med forskellige former for behandling af sygdomme og lidelser eller med pleje, støtte, rehabilitering og genoptræning i forbindelse med behandling. Det er tilbud som har en kerne i en lægefaglig tradition, og hvor den medicinske opmærksomhed på sygdomme lidelser og forstyrrelser, på deres årsager og deres behandlingsmuligheder står centralt. Til dette felt er der også kommet et stærkt stigende fokus på forebyggelse af sygdomme gennem sundhedsoplysende og forebyggende tiltag mod dårlig kost, rygning, alkohol, for dårlig motion: og i de senere år er der også kommet opmærksomhed på stress i arbejdslivet og psykiske lidelser. Som appendiks til det offentlige sundhedsområde, findes så også et blomstrende privat wellness- og sundhedsmarked, hvor former for alternativ behandling, medicin og sundhedsydelser og produkter sælges i stor stil. Det er det felt som traditionel forstås som et sundhedsfelt, hvor man i offentligt og også i privat regi tænker sig selv som sundhedsprofessionelle, og desuden også anvender et begreb om sundhed i praksis, i forhold til at kunne vurdere, bearbejde og forhåbentligt også forbedre menneskers sundhed. Så i forhold til dette projekt kunne man spørge hvorfor det giver mening at tale om erfaringer med sundhedsfremme på institutioner, som primært har en pædagogisk professionsbaggrund og primært arbejder socialpædagogisk - og på Marjatta helsepædagogisk. Man ville også med rimelighed kunne spørge, om det ikke flytte fokus væk fra det vigtige pædagogiske arbejde på disse institutioner? Selvom handicapområdet er en del af det specialiserede sociale område, så er der dog en tydelig behandlings- og sundhedsdimension i disse. Det er institutioner som arbejder med børn, unge og voksne, der ikke vurderes at kunne tage vare på sig selv eller indgå i et almindelig uddannelses- og 8

9 arbejdssammenhæng, fordi de har et handicap i form af en diagnosticeret gennemgribende udviklingslidelser med somatiske eller måske også psykosociale årsager bag ved. På den måde ligger der nogle opfattelser af dysfunktion og et diagnosesystem bag ved anbringelsen af børn, unge og voksne i et tilbud som Marjatta. Denne behandlingstænkning er stadig en del af området, fordi børn, unge og voksne får behandlinger og medicineringer. Så det korte svar er, at disse pædagogiske institutioner, samtidig er præget af et behandlingsvirke og desuden tilbyder former for terapeutiske behandlings og uddannelsestilbud til mennesker med særlige lidelser og vanskeligheder. På den måde kan man sige, at praksis har aktuelle og historiske koblinger ind i det traditionelle sundhedsområde og beskæftiger sig med sundhedsproblemstillinger. Så det kunne man vælge at opfatte som den væsentlige sundhedsafdækning i dette tilfælde. En traditionel måde at vurdere sundhedsfremme på en institution som Marjattas ville være at se på hvordan der er integreret en behandlingspraksis i det sociale arbejde. Et andet traditionelt fokus ville være at vurdere forhold som kvaliteten af kost, motion og søvn for børn og unge, fordi det opfattes som forebyggende og også tænkes at give kræfter og overskud i hverdagen. Men selvom man godt kunne lægge fokus på de indsatser som er orienteret mod disse aspekter af hverdagen, så vil det ikke i så høj grad være tilfældet i denne rapport. Både fordi Marjatta ikke selv har fremhævet disse aspekter som de mest centrale, og også fordi det beror på en meget snæver og kan man argumentere delvist fejlagtig opfattelse af, hvad sundhed og sundhedsfremme betyder. Det specialiserede område som et bredt og mangfoldigt velfærdstilbud Det ville være for snævert at tænke det specialiserede områdes sundhedsarbejde som knyttet til behandlings- og forebyggelsesdelen overfor målgruppens handicap og vanskeligheder. Selvom sundhed tænkes snævert i offentligheden i Danmark, så er den politiske og faglige virkelighed bag ved, at sundhed tænkes meget mere bredt. Både internationalt og i Danmark opererer man med et bredt sundhedsbegreb, hvilket vi skal vende tilbage til i afsnittet om sundhedsfremme. I stedet for at identificere sundhed snævert som knyttet til sygdom, behandling og godt helbred og fitness, så kan der være god grund til at udvide den tænkning til også at tænke sundhed som forbundet med et begreb om menneskelig velfærd. Med det tænkes der mere bredt i, hvordan individer og grupper har muligheder, evner og resurser til at skabe et godt og produktivt liv i det danske samfund. Det peger på at en hel vifte af velfærdstilbud kan forstås som bidragende til borgernes sundhed og trivsel. Hvis vi betragter det specialiserede område ud fra en sådan mere bred vinkel på menneskelig velfærd, så vil vi få øje på en række forskelligartede funktioner, som det specialiserede område varetager, og som er dannet gennem en lang historisk udvikling af området. Det kan bedre pege på den flerspektrede velfærdsopgave, som forsorgsområdet skal søge at løfte, og det kan give et indblik i de mere komplekse sundhedsproblemstillinger, som feltet rummer. I det følgende skal vi derfor kort gennemgå nogle væsentlige funktioner som er udviklet historisk indenfor forsorgen. Det vil være en meget overordnet kategorisering, som i denne rapport er 9

10 udviklet fra en analyse af historiske gennemgange af området (Ussing Bømler (2007 ) og Dybris (2005) ) FUNKTION At sørge for Adskillelse/ Sikring Helbredelse Normalisering Integration MIDDEL Omsorg Pleje Indespærring/ Forvaring Behandling Udvikling/ Ligestilling Udslusning/ Støtte i hjem/ Arbejde REGIME Kirke-> Stat-> Kommune Offentlig Myndighed Medicinsk praksis Pædagogisk praksis Tværfagligt samarbejde SUBJEKT Svag Afviger Syg Menneske Medborger Fig. 1 Historisk udviklede funktioner i særforsorgen/det specialiserede område. Ovenfor er i fig. 1opstillet et diagram over de forskellige hovedfunktioner, som det specialiserede område historisk har dannet. Øverst står funktionerne, dernæst står de midler som funktionerne varetages med. Under det opstilles det institutionelle magt/vidensregime, som varetager funktionen. Sidst opstilles det korresponderende subjektsyn, eller den opfattelse af menneskerne i det specialiserede område, som det afstedkommer. De forskellige såkaldte funktion-middel-regime-subjekt sammenhænge, er desuden stillet op i den rækkefølge, de historisk tænkes at være fremkommet. Det specialiserede område er et samfundsmæssigt institutionelt område, som skal varetage opgaver og funktioner i forhold til grupper og individer, som vurderes som afvigende eller særlige på en måde, der gør dem uegnede til at sørge for sig selv, og kan være til fare for sig og/eller andre. Dens institutioners hovedfunktion er at sørge for borgere, som ikke kan sørge for sig selv. Det er en foregribende omsorg og pleje for et menneske eller en gruppe mennesker, der ikke kan eller må sørge for sig selv. Den funktion varetog oprindeligt kirken. Efter reformationen overtog staten det 10

11 ansvar, mens det først ved kommunalreformen i 2007 blev til kommunernes ansvar. I forsorgen ligger der typisk en eller anden form for vurdering af et individ som svagt og ude af stand til at tage fuldt vare på sig selv, eller farligt for sig selv og andre. Således blev mennesker med udviklingsforstyrrelser fx kaldt for åndssvage til langt op i det 20. århundrede. Den næste funktion, som man kan pege på udvikles historisk, er det man kan kalde en adskillelse af mennesker, som blev opfattet som svage og afvigende, eller farlige fra normalsamfundet. Det er det som filosoffen Michel Foucault har talt om som den store indespærring (Jf. Bømler, 2007). Det var især under den statslige udformning af forsorgen, at større forvaringsanstalter blev oprettet for forskellige grupper, der blev anset for svage og afvigende. Her blev de ofte budt meget strikse og umenneskelige kår og tvangsarbejde. Adskillelsen handlede om at sikre samfundet fra afvigerne, men også at sikre dem mod at gøre skade på sig selv. Som et meget kontant eksempel på denne funktion kan man nævne dårekisten, hvor sindslidende eller åndssvage borgere, der vurderedes at være farlige kunne opbevares indespærret i en form for aflukke enten i familien eller på offentlige anstalter (Ibid.). Den næste funktion, som man kan udskille historisk, er helbredelse. I slutningen af 1700 tallet og op gennem det 19. århundrede bliver de mange store forvaringsanstalter i statsligt regi genstand for en lægefaglig interesse under en gryende psykiatri. Her begynder en række af afvigerne at opfattes som som sindssyge eller syge på forskellige områder, og det afstedkommer en interesse i at udvirke kurerende behandlingsformer. Desværre er mange af disse behandlingsformer stærkt inhumane, skadelige og krænkende eksperimenter. Men samtidigt tænkes mange af forvaringsanstalterne også om til kuranstalter. Endvidere begyndes der at differentieres og diagnosticeres blandt afvigerne, og det afstedkommer også at det man kalder åndssvage udskilles som en særskilt gruppe under åndssvageforsorgen. I midten af det 20. århundrede ændres forsorgsområdet gradvist med forskellige socialreformer til et andet professions- og lovgivningsdomæne i forbindelse med etableringen af særforsorgen. Her ændres fokus på de åndssvage til at se dem som mennesker med et udviklingshandicap, som har krav på samme rettigheder og muligheder som andre borgere, og dermed en normalisering af tilværelsen. Midlet er pædagogisk udvikling og omsorg og støtte til et liv med livskvalitet. I 1980 erne gryer en politisk målsætning om samfundsmæssig integration af alle borgere. Midlerne bliver sikring af private boformer selv hvis det er på institutioner udslusning og beskæftigelse. Indsatser varetages nu i højere grad af forskellige faggrupper ud fra et ideal om tværfagligt samarbejde med centrum i den enkelte borgers behov, og individet tænkes som medborger. Pointen med i meget brede strøg at redegøre for disse historiske funktionsudviklinger indenfor området er, at alle de ovennævnte funktioner, midler, regimer og menneskesyn stadig har reminiscenser på området, selvom de måske har antaget nye betydninger i praksis. Pointen er, at der på området og på en institution som Marjatta, stadig vil være de forskellige sammenhænge at finde i praksis. Således vil man kunne hævde, at også Marjatta har en opgave og et tildelt ansvar for at sørge for nogle mennesker, der vurderes at være for svage til at kunne klare sig selv. Man vil også kunne sige, at der selv om det måske har andre grunde og former i dag, er tale om at samfundet udskiller og sikrer en afvigende gruppe, som dårligt kan fungere og rummes i samfundets normale institutioner og arbejds- og familielivsmønstre. Der er også tale om, at disse børn og unge vurderes 11

12 at være syge fordi de har forskellige lidelser, som de skal udredes for og behandles for under et medicinsk tilsyn, og der foregår også pædagogisk udvikling og uddannelse af børn og unge på stedet. Sidst men ikke mindst må også Marjatta være opmærksom på at tænke ud fra de enkelte borgeres individuelle muligheder for integration og beskæftigelse i samfundslivet i samarbejder på tværs af faggrupper. Analysen peger på den kompleksitet og mangfoldighed af funktioner, midler, fagligheder og menneskeperspektiver som forsorgsinstitutioner som Marjatta må forsøge at løfte og rumme. Nogle af de funktioner kan også indebære modsigelser i praksis, som fx sikring og integration og tilhørende modsigelsesfyldte subjektsyn som fx afviger og borger. Men ud af denne analyse må også fremdrages, at forsorgsinstitutioner løfter en række velfærdsopgaver i forhold til borgeren og samfundet, som er bredere end en behandlingsindsats. Det gælder fx her at drage omsorg, at sikre borgeren, at uddanne og udvikle borgeren, samt styrke borgerens indflydelse, rettigheder og deltagelsesmuligheder i det almindelige samfundsliv. Disse forskellige opgaver i forhold til borgerens livsmuligheder og velfærd rummer en palet af forskellige sundhedsrelaterede aspekter, som er bredere end en snæver dagsorden om helbredelse og pleje. Derfor er der god grund til at brede sigtet for analysen ud, når vi undersøger Marjattas sundhedsfremmende erfaringer og praksisser. En anden grund til at det kan være vigtigt er, at Marjatta har nogle særlige fagligheder i spil knyttet til deres antroposofiske inspirationsgrundlag i form af helsepædagogik og antroposofisk medicin. Helsepædagogikken er en metode, der ligger i et område mellem pædagogik og medicin (Antroposofisk Selskab, 2011) og hvor pædagogisk arbejde kobles med lægefagligt. Den anden del er den antroposofiske medicin, som også spiller ind på de tilbud, der gives til børn, unge og voksne på Marjatta. Her er der tale om en særlig udvidet medicin med et holistisk sundhedssyn. Den antroposofiske medicin har stået centralt i Marjattas ledelse og historiske udvikling. Gennem en placering af antroposofiske læger i organisationen har man kunnet trække på egen hammel i forhold til medicinske spørgsmål vedrørende brugerne, og dermed tilbudt lægefaglige services indefra den antroposofiske medicin og helsepædagogik. Så også her finder vi grunde til at anlægge et bredere prisme i analysen af sundhedsfremme på Marjatta. Vi har at gøre med en bredspektret praksis, der ligger i et overgangsfelt mellem forskellige områder og professioner i sit sundhedsvirke. I Marjattas værdi-, mål- og handlegrundlag skrives det direkte, at Marjatta arbejder med behandlingstilbud som er målrettet den enkelte. Vi ser ikke behandling som noget isoleret, man går til. Hos os er hele hverdagen fra strukturen i dagens rytme over valget af fødevarer, vi spiser til måden vi omgås hinanden på, led i en bevidst pædagogisk målrettet behandlingsindsats (s. 4 i Værdier og mål for det pædagogiske arbejde på Marjatta ) Det vi derfor skal se i denne rapport er, at det centrale fokus i forhold til sundhed i denne case ikke er på henholdsvis enkeltstående behandlingsformer, -teknikker eller kost og bevægelse selvom sådanne former også indgår i den daglige praksis. Her er fokus på en mere holistisk og bred forståelse af sundhed som trivsel og udvikling af handlekompetence, livskvalitet og selvstændighed. 12

13 Det vil lede os ind på et område, som kræver nogle bredere forståelser af, hvad der ligger i henholdsvis sundhed og sundhedsfremmende arbejde, end der tænkes i den traditionelle sundhedstænkning. Vi skal belyse nogle erfaringer og praksisser, som har et sundhedsorientering og et sundhedsfremmende indhold, der ikke trækker på vante forståelser. Men for at kunne gå den vej kræver det nogle mere grundlæggende overvejelser over, hvad der ligger i begreber som sundhed og sundhedsfremme, og en udvidelse af disse begreber i forhold til den traditionelle forståelse af sundhed, samt en udvidelse af det felt som traditionelt opfattes som et sundhedsområde. I det følgende skal vi derfor fremstille en analytisk ramme for at tænke sundhed ud fra de sundhedsforståelser og erfaringer, der er givet i en social praksis. At analysere sundhedsforståelser i praksis Når vi skal analysere sundhedsfremmende processer på Marjatta, så er der en risiko for, at man lægger en udefrakommende form for viden og teori ned over en praksis på en måde, der risikerer at kolonisere og dominere i forhold til de erfaringer og forståelser og sprogliggørelser af emnet, som man har udviklet i den praksis, der undersøges. Det risikerer at gøre vold på de unikke erfaringer, der kan være i en praksis, hvorfor det med god grund kan virke krænkede for de berørte deltagere at være del i en sådan forskning. Det kan også betyde at erfaringerne ikke udvikles, men kommer til at stå stejlt overfor den eksterne teori. En sådan fare kan også være til stede i forhold til at undersøge praksis på Marjatta med sin særlige antroposofiske baggrund og lange selvstændige udviklingshistorie over 60 år. For ikke at falde i den grøft, vil jeg i det følgende kort skitsere en analytisk teoriramme, som søger at belyse sundhedsforståelser ud fra deres egen logik og ud fra en forståelse af, at der kan være en afgørende pointe i at individer og grupper, selv kan være med til at have indflydelse på at skabe de teorier om sundhed og sundhedsfremme, som de kan arbejde med i praksis. Det er en dialektisk historisk tænkning af sundhedsbegreber og sundhedsforståelser, som er udviklet videre fra den danske filosof Uffe Juul Jensens (1994) forlæg. Hans tanke er, at der ikke kan og ikke bør defineres et absolut sundhedsbegreb, eller sundhedsdefinition. Sundhedsbegreber og sundhedsforståelser er noget som udvikles i menneskers historiske og kulturelle praksisser, og er noget der desuden får mange forskellige lokale og kulturelle udtryk. I forskellige kulturer eller historiske perioder kan man lægge vægt på forskellige sider af sundhed. Men ud af den historiske og kulturelle erfaring med at tænke om sundhed kan vi forsøge at klarlægge nogle kernebetydninger af, hvad det er vi kalder for sundhed, som måske går på tværs af forskellige epoker og kulturer. Den kernebetydning Uffe Juul Jensen analyser sig frem til i sundhedsbegrebet er, at sundhed i sin bredeste forstand handler om kvaliteter ved menneskelivet (Ibid.). Går man videre med hans tænkning kan man sige, at når vi bruger begreber om sundhed eller forståelser af sundhed i praksis, så handler det om, at vi bruger en viden til at gøre noget for at 13

14 skabe kvalitet i menneskers liv og vurdere om der er tilstrækkelig kvalitet i disse liv. Denne viden er et redskab til at få øje på nogle vigtige kvaliteter og til at gøre noget ved det. Sundhedsforståelser kan derefter defineres som former for viden, der bruges til at vurdere og regulere kvalitet i livsprocesser. Det vil føre langt uden for denne rapports rammer at argumentere og redegøre for ovenstående tænkning indenfor en teoretisk og filosofisk videnskabelig diskussion. Det der er vigtigt at fremhæve er, at det er et bredt analytisk prisme til at analysere sundhedsforståelser i praksis, også der hvor et traditionelt sundhedsbegreb ikke er tydeligt i brug, eller der måske er flere funktioner som har en sundhedsbetydning i en praksis. Det er desuden et analytisk prisme, der kan analysere en sundhedsforståelse på dens egen præmisser uden at føre et meget forudbestemt videnssystem ned over. I denne undersøgelse vil grundopmærksomheden i analysen således være følsom overfor, hvor der optræder en viden og nogle praksisser, som vurderer kvaliteten af børnene og de unges livsprocesser, og desuden regulerer eller ændrer på kvaliteten af dem. Spørgsmålet bliver også, hvordan er der en viden og en forståelse af disse livsprocesser? Hvad er denne viden opmærksom på, hvad får man øje på? Og hvad gør man? Det er dog stadigvæk vigtigt at redegøre for nogle af grundtrækkene i den måde man tænker sundhedsfremme på indenfor sundhedsfremmeforskning, således at rapporten kan lede til en diskussion af analyserede sundhedsforståelser i praksis overfor etablerede sundhedsfremmeprogrammer og forståelser, når den er blevet undersøgt på sine gen præmisser. Det vil vi derfor se på i næste afsnit. Sundhedsfremme og det brede sundhedsbegreb Den nuværende sundhedsrevolution eller sundhedsbølge i de vestlige samfund har mange baggrunde i samfundsudviklinger, udvikling af tænke- og talemåder, teknologiske udviklinger, udvikling af nye livsstils- og sygdomsmønstre, som det ville føre for vidt at komme videre ind på her. Den mere teoretisk politiske baggrund for at tænke i sundhed har dog en særlig stærk baggrund i WHOs internationale sundhedspolitiske arbejde. Siden 1948 har WHO været fortaler for en nytænkning af sundhedsbegrebet, som et positivt begreb, der ikke kun hænger sammen med fraværet af sygdom men som et tilstedevær af noget andet, som ikke blot kan defineres, som det at være rask. "a state of complete physical, mental, and social well-being and not merely the absence of [(WHO, 1946) disease or infirmity." Her fremstilles sundhed som en tilstand, hvor der er en tilstedeværelse af social, psykisk og fysisk trivsel og ikke blot et fravær af sygdom. Det kan beskrives som et skift fra at tænke i et medicinsk sundhedsbegreb til at tænke sundhed som tilstedeværelsen af livskvalitet, som en trivsel og et 14

15 velvære på flere dimensioner, både den fysiske trivsel og velvære, men også den mindre belyste psykiske trivsel under medicinen og den endnu mindre belyste sociale trivsel. I et historisk perspektiv er det interessant, at netop begreber om trivsel og livskvalitet har stået som helt centrale begreber og målformuleringer i den socialpædagogiske udvikling af særforsorgs området siden 1980 erne (jf. Dybris, 2005). Det bliver i det lys tydeligt, at der i det pædagogiske arbejde på specialinstitutionerne i de sidste 40 år har været et sundhedsbegreb i spil, samt at arbejdet har haft en helt central målformulering om at udvikle og fremme sundhed, forstået som trivsel og livskvalitet. Her er trivsel et begreb for et fokus på, hvordan brugere på institutioner har det og fungerer i de miljøer, som de lever i, samt at sørge for at udvikle kvalitet i dem. I datamaterialet fra undersøgelsen viser trivselsbegrebet ud fra interviews med ledere og medarbejdere også at være et nøglebegreb for sundhed på Marjatta. Her fremstilles det som en nøgleopgave at tænke i børn og unges trivsel på flere forskellige niveauer. Så her er der en tydelig brug af og opmærksomhed på forståelser af sundhed, hvilket tydeligt kan forbindes til en historisk pædagogisk professionsudvikling på området. Men den oprindelige definition af sundhed som en utopisk tilstand af social, psykisk og fysisk trivsel har, selvom det har været den mest hyppigt brugte definition af sundhed, været kritiseret for, at den taler om en bestemt tilstand af velvære/trivsel, men ikke hvad denne tilstand frembringes af. For det første fremstiller den sundhed som en slags uopnåelig idealtilstand, og for det andet siger den meget lidt om, hvad der ligger under dette begreb om tilstand af velvære/trivsel og hvordan de forskellige dimensioner af velvære/trivsel hænger sammen. Men at kunne svare på, hvad der ligger bag ved trivsel er jo nødvendigt for en sundhedsfremme indsats. Hvis ikke man har en ide om, hvad der skaber en trivsel, så er det overordentligt svært at forsøge at fremme den. Så derfor er det ikke tilfældigt, at der i forbindelse med WHOs internationale sundhedskonference i Ottawa 1986 skete et skift til at se på de forhold, der ligger til grund for sundhed. Her tænkes sundhed som forbundet med de samfundsmæssige, naturmæssige og personlige resurser og kapaciteter i menneskers hverdagslivssammenhænge og miljøer, der er vigtige for at kunne skabe et godt liv med trivsel og livskvalitet. Desuden specificeres det nærmere hvad det er for kapaciteter og resurser, der tænkes at fremme sundhed. Det er på den ene side nogle sociale og miljømæssige resurser i form af adgangen til et sundt miljø, med tilgang af sunde natur resurser i form af mad, varme, husly, geografisk sikkerhed osv. Men det er også samfundsmæssige resurser og rettigheder, som sikkerhed og tryghed mod krig og vold, adgang til uddannelse, arbejde, politisk indflydelse osv. Samtidig fokuseres der også på personlige kapaciteter såsom at have et sundt og dueligt legeme og psyke, at kunne udvikle ønsker og mål for livet, at erhverve sig viden og handlekompetence til at realisere disse mål, samt at kunne bidrage positivt og produktivt til de samfundsmæssige fællesskaber, som man indgår i. (jf. WHO, 1986) Det er det man kalder det brede sundhedsbegreb, hvor sundhed ses som kapaciteten og resurserne til at kunne skabe et godt liv, og kapaciteter og resurser ses som et forhold mellem et individs 15

16 handlekraft og et samfundsmæssigt miljø særlige betingelser og muligheder. Dette brede sundhedsbegreb har vundet indpas både i Danmark og internationalt. Nogenlunde sideløbende med dette brede sundhedsbegreb indenfor international sundhedspolitik er der indenfor filosofien udviklet forskellige bud på sundhedsbegreber, som også har særligt fokus på sundhed som subjektiv handlekompetence. Det gælder fx den svenske filosof Lennart Nordenfelt, som har defineret et positivt sundhedsbegreb, som at sundhed er, når et menneske under normale forudsætninger er i stand til at realisere sine vitale mål. Også her ses sundhed som noget der har med en kapacitet til at kunne gøre det, der er vigtigt og nødvendigt for et menneske i dagligdagen og i livet. Her tilføjes der især også et psykologisk dimension, fordi sundhed afhænger af, hvilke mål og ønsker et menneske har. Dette kan man også kalde for et åbent sundhedsbegreb (jf. Wackerhausen, 1994), fordi man ikke normativt kan fastlægge, hvad det er for individuelle eller kulturelle mål og ønsker et menneske, eller en gruppe skal have. Det er det disse mennesker egen opgave at fastsætte, men sundhed er så deres handlekapacitet og resurser til at realisere disse ønsker. Indenfor denne filosofiske orientering mod sundhed som adækvat subjektiv handlekompetence, har den finske filosof Ingmar Pörn givet et bud på, hvordan sundhed så kan vurderes ud fra sådan en målestok. Det kan det ved, at man indenfor et givet miljø og i en afgrænset periode kan søge at vurdere om et individ eller en gruppe har et passende miljø, om de har en tilstrækkelig tilpasset handlekapacitet indenfor dette miljø, og om de har realistiske mål og ønsker. Det vil med Pörn in mente sige, at det kan handle om at udvikle et miljø som styrker disse individers indflydelse over eget liv og sundhed, at styrke individers handlekompetence i miljøet og deres indflydelse på miljøets indretning, samt at styrke den personlige udvikling af realistiske mål og ønsker. Det leder meget godt videre til at forklare, at der indenfor en sundhedsfremme tradition efter Ottawa charteret har været en bred enighed om, at sundhedsfremme skal forstås som empowerment. Det vil sige en styrkelse af individer og gruppers egen kontrol med sin sundhed og de personlige og samfundsmæssige forhold, der vedrører kontrollen over denne (Green & Tones, 2010). Så man kan ud fra en sådan tradition i at tænke sundhed og sundhedsfremme vælge at diskutere om en praksis som Marjatta arbejder med empowerment af sine brugere, i form af at skabe et passende miljø til børn og unge med udviklingshæmninger, om de styrker børn og unges udvikling af en tilstrækkelig handlekompetence og indflydelse over relevante resurser i dette miljø, og om de styrker dem i selv at udvikle mål og ønsker, som er realistiske i forhold til deres muligheder. 16

17 Hvert menneske har sin egen individuelle rytme og gennem kunstneriske aktiviteter kan der skabes udvikling også hvor der ellers måtte forekomme stagnation. Ved at leve i en rytmisk og tryg hverdag med tilbagevendende begivenheder frigøres der energi hos det hæmmede menneske til udvikling og interesse for omverden. Rytmen skaber trivsel for alle i et fællesskab. (fra begrundede valg af fokusområder, B. Schmitz, 2011) At skabe rytmisk sammenhæng i tilværelsen Det første praksisprincip, som Marjatta har valgt at pege på, er deres opmærksomhed og arbejde med at skabe en rytmisk sammenhæng i tilværelsen for sine brugere. Det er et centralt princip som fremgår i Marjattas værdi-, mål- og handlegrundlag og i deres tilrettelæggelse af deres tilbud til sine brugere, som de har valgt at sætte fokus på. At ville skabe en rytmisk sammenhæng i tilværelsen er udtryk for et mål om at kunne skabe kvalitet i nogle menneskers livsproces. Det er et princip, der ikke alene sigter på et bestemt domæne eller nogle få sundhedsfremmende værdier i brugerens tilværelse. Det er et meget bredt og ambitiøst mål om at udvikle kvalitet i form af trivsel og tryghed i væsentlige dele af brugerens tilværelse. I interview- og observationsmaterialet bruges begrebet rytmer til at omtale processer på flere niveauer. Der tales om til bio-rytmer knyttet til kroppens og organernes funktion som fx vejrtrækning, der tales om rytmer i brugernes stemninger og måder at være aktive som fx at være træt, frisk, indadvendt eller udadvendt, der tales om sociale rytmer knyttet til fællesskabets måde at tilrettelægge dagliglivet, og sidst henvises der også til naturens og omgivelsernes rytmer. Men der er ikke en skarp sondring, rytmer omtales som en helhed en sammenhæng mellem sådanne processer. Der er ikke blevet direkte refereret til en antroposofisk tankegang i Marjattas beskrivelser og udsagn om rytmer, men det er en tænkning som lægger sig op ad en antroposofisk opfattelse af livsprocesser som rytmiske og i bevægelse både hos mennesker og i naturen, ligesom det at arbejde med en rytmisk tilrettelæggelse af hverdagen og det pædagogiske arbejde er alment udbredt i antroposofisk baserede pædagogisk arbejde. Hele kroppen lever i rytmer, hver eneste organ har sin egen rytme, og der skal være en samstemmighed mellem de forskellige rytmer i et menneskes legeme, og det passer til at der også skabes rytmer i hverdagen som mennesker lever med, og hvis der er en god rytme i hverdagen, selvom man har urytme i kroppen på forskellige måder, så kan man påvirke rytmen i mennesket, så det kommer mere til en sund rytme inden i det selv, og det kan gøres på utallige måder.. (fra fokusgruppeinterview) Ved at arbejde med tilrettelæggelsen af en dagsrytme, tænker man at få styr på de bevægelser og de livskræfter, som virker i individet. Ved at afstemme og finde en balance i disse rytmer leder det til et bedre helbred og bedre trivsel og et overskud til læring og udvikling hos individet. Strukturerede forløb Denne måde at tænke i rytmer, møder man tydeligt i Marjattas praksis, som nøje overvejede og strukturerede dags- uge og årsforløb, der er kendetegnet ved en stor grad af hverdagslige gentagelser, daglige ritualer, sædvaner og gentagne begivenheder. Det præger aktørernes kollektive virkelighed, deres udtryksformer, deres sprog og tænkning på en måde som gør, at man kan kalde det for en hverdagskultur. Med det tænkes der også, at denne hverdagskultur er udviklet og 17

18 overleveret gennem en historisk udvikling af erfaring og handlemåder. Denne kultur har samtidigt forbindelser til og rødder i en international antroposofisk bevægelse og en antroposofisk videnstradition. I interviews fortæller de pædagogiske medarbejdere i bo-grupperne om, at det er en vigtig del af deres arbejde at søge at opretholde en bestemt dagsrytme. Ja, vi følger jo en fast rytme, hvor vi jo har en struktur i det vi foretager os, som ligesom er et skelet, hvor vi gør nogle i en bestemt rækkefølge. Vi står for eksempel stort set, næsten altid op på samme tid, de unge mennesker bliver vækket, og så har de nogle ting, som man jo typisk foretager sig om morgenen, og så mødes vi inde i dagligstuen når klokken er tyve minutter i otte. Det er ikke tyve minutter i sharp, det er sådan et eller andet sted i det lag, og der er altid nogle der kommer lidt senere end andre, men vi når alle sammen der end på et eller andet tidspunkt inden ti minutter i otte og så sidder vi lige der og så får de typisk deres homøopatiske medicin, til de som ligesom får det. Det vi gør der, det er at vi lige samles og lige sidder lige så stille og roligt og finder os selv. For sådan en morgen kan være hektisk, der nogle på, man skal bede om rigtigt mange gange om at stå op og andre skal man lige huske 17 gange på, at de altså også lige skal have sæben ud af håret eller hvad det nu kan være. Men der går tingene hurtigt, så formålet med at vi mødes der og lige sidder der, er at vi lige finder en indre ro alle sammen inden vi går ind til måltidet, så vi kan skabe en god stemning inden vi går ind til vores morgenbord. Vi gør os umage med at vi tænder et stearinlys om morgenen der, for det er også med til at skabe en ro og god stemning, og den stemning vil vi gerne tage med ind til morgenbordet. Selvfølgelige er der snak og glæde og larm, som enhver storfamilie, det skal der også være, men der er også nogle faste ritualer, der er med til at en fast rygrad om det hele ikke. Så siger vi morgenvers og spiser morgen mad, og så begynder tingene at gå lidt hurtigt, så de kan nå at blive færdige til deres bus og vi kan komme ned til vores morgensamling klokken kvart i 9, og så drager de så videre til de forskellige arbejdsopgaver de har i løbet af dagens løb. Og de som er tilbage på Marjatta, det vil sige de som går i skole eller er på ungdomsuddannelse, de mødes så igen her klokken kvart i tolv, og der gentager vi ritualet fra om morgenen, vi vasker vores hænder og vi går ind og sætter os og falder lige lidt til ro. (interview med medarbejder) Her opsummerer medarbejderen den første del af hverdagen på en tirsdag. Den er som resten af dagen præget af en fast - men dog også rummelig og bøjelig struktur, der har et forløb og en rytme, som man finder hensigtsmæssig for, at de unge kan komme op og i gang med dagen på en god måde. Også for undervisningsdelen er der et struktureret forløb, som lærerne kan fortælle om, og for eftermiddag og aften er der et forløb. Men i eftermiddags- og aftendelen er der lagt op til større grad af frirum og fritid både til børn men især til de unge. Det ville også have været et lidt anderledes forløb, hvis der havde været tale om en helligdag eller en weekend, hvor der ikke var undervisning eller arbejde på skemaet. At omstille sig til Marjattas hverdagskultur At træde ind i en sådan hverdagskultur som observatør på Marjatta, er som at være en fremmed, der træder ind i en anden kultur, som er anderledes end det dagligliv man ellers lever. Uden at have den samme viden og de samme forudsætninger til at forstå, hvad der foregår, eller hvordan det foregår, som de der hører til der har. Man skal løbende have anvisninger af voksne og børn om, hvor man skal gå hen, og hvad man skal gøre. 18

19 Når man følger med og deltager i børnene og de unges dagsforløb mærker man også, at det at følge et bestemt mønster og rytme i aktiviteter og konsumption, også gør noget ved en. Det giver nogle bestemte muligheder og krav og udfordringer, og det påvirker stemninger og befindende. Hvordan man har det, hvornår man føler sig sulten eller træt osv. Det føles udfordrende, fordi man ikke er vant til at være i denne her slags miljø og følge en sådan rytme i aktiviteter og konsumption af mad og drikke osv. Man mærker hvordan rytmen i dagsforløbet påvirker en på bestemte måder. Det samme gælder for børnene og de unge. Organiseringen af dagsforløbet kan også virke ind på dem på bestemte måder, som også kan give nogle udfordringer. Min første observationsdag er mandag. Et par af børnene er lidt trætte og har svært ved at finde energi til at deltage i klassens aktiviteter. Læreren taler til børnene med udtryk som det er mandag, det er vist rigtigt mandag i dag i forbindelse med, at hun prøver at engagere dem i klassens aktiviteter. Hun fortæller at børnene er trætte og lige skal ind i rytmen igen. Børnene har været hjemme på weekend. En del af undervisningen er reserveret til at læse børnenes kontaktbøger højt i rundkreds og spørge ind til og tale med dem om, hvad de har lavet af sjove eller interessante ting i weekenden, og hvordan de havde det med det. Det viser sig også senere på dagen, hvor pædagoger i børnenes bo-gruppen på lignende måde siger, at nogle af børnene er præget af at det er mandag. De lader i interviews forstå at mandag almindeligvis er en dag, hvor man skal forsøge at arbejde rytmen op igen, samt at få en sammenhæng til det, der er foregået derhjemme i weekenden. De forskellige observationer og medarbejdernes uddybninger af dem, viser at man er opmærksom på at facilitere børnenes vanskeligheder med at omstille sig på en rummelig og bøjelig måde (bearbejdet fra observationsnoter) Især kan overgangen fra weekend eller ferie væk fra Marjatta tilbage til denne særlige hverdagskultur mærkes, som noget der kræver en tilvænning og nogle omstillinger. Det er ikke bare en rytme man træder ind i, det er aktiv dagssammenhæng, som har udfordringer og aktiviteter, og som kræver noget af og gør noget ved deltagerne. I datamaterialet angiver Marjatta selv en række uddybede eksempler på, hvordan man kan opleve de vanskelige overgange er i forhold til når børn overgår til at bo på institutionen som døgnelev. Her kræver det en stor tilvænning, selvfølgeligt i høj grad fordi eleven flytter væk fra sit hjem og sine forældre, men også i forhold til at få eleven til at trives og fungere i den mere omfattende rytmiske hverdagssammenhæng, de nu bliver del af. Meget ofte er erfaringen i de eksempler, at de børn der flytter til Marjatta har en baggrund i vanskeligheder med at fungere i andre sammenhænge og i familie og pasnings- eller skoletilbud før de kommer til Marjatta. Der er eksempler på børn, der trives dårligt. Ofte kan livet i familien have udviklet sig ud af kontrol og balance og har måske været præget af konflikter, vanskeligheder og dermed dårlig trivsel for både barn, forældre og andre involverede i en periode. I enlkelte tilfælde sker anbringelsen på Marjatta også i samarbejde med sociale myndigheder, fordi der kan være mere omfattende sociale problemer i familien. 19

20 Udformningen af dagsforløbet kan ses som et svar på nogle af de problemer, som et almindeligt børne og ungdomsliv kan have for et barn med en udviklingsforstyrrelse. Man kan se det nogen gange meget tydeligt med de små ny der kommer her, for man kan se at nå nu, nu er de rytmer blevet lagt ind i barnet og nu viser det utrolig glæde, og den der sikkerhed ved, at nu hænger verden sammen på en ny måde her, og jeg kan frigive nogle kræfter til at lære noget. At det viser sig simpelthen i det ydre af barnet, man kan læse det på barnet når det er kommet dertil ikke. (Fokusgruppeinterview) Her er medarbejdernes erfaring i mange tilfælde at tilvænningen til livet på Marjatta kan betyde, at der kommer styr på de problemer for barnet. Man har en erfaring med, at den rytmiske organisering af livet på institutionen skaber bedre styr på og ro over børnenes situation, som giver en trivsel og et overskud. At dosere og balancere aktivitets- og konsumptionsmønstre Det rytmiske princip handler om, at man opfatter og erfarer det som sundhedsfremmende, at strukturere børnenes og de unges dags- uge og årsforløb på nogle måder der tager højde for bestemte balancer og sammenhænge i deres behov og i forhold til at dosere de udfordringer, som de kan kapere. Det rytmiske princip implicerer en kontinuert professionel opmærksomhed på at skabe nogle rammer og forhold i hverdagslivet, som virker sundhedsfremmende. Det kommer til udtryk ved at der tilstræbes forskellige sammenhænge og balancer i hverdagslivskulturen. Man kan sige, at der er tale om en særligt designet hverdagslivskultur, som er doseret og balanceret på bestemte måder, således at den samlede balance og dosering af aktiviteter, konsumption og oplevelser vurderes at være passende overfor børn og unges særlige handicap. Hverdagslivskulturens rammer og rytmer skal påvirke elevernes biologiske rytmer, og de psykiske og sociale processer på en måde, der fremmer barnets kræfter og evner og foregriber særlige vanskeligheder og barrierer brugeren kan opleve pga. sit handicap. Nogle af de balancer og doseringer, som medarbejderne har fremhævet som vigtige i tilrettelæggelsen af rytmerne er forholdet mellem: ud- og indånding, aktivitet og ro, søvn og bevidsthed. Det ser man i praksis ved, at der er stor fokus på at børnene får sovet ordentligt og tilstrækkeligt. Her arbejder man med at skabe en rolig aftenstemning, som bedre lægger op til børnenes og de unges søvn. Men det er også tydeligt i dagens vekslen mellem aktiviteter og pauser. En anden balance, som fremhæves af medarbejderne handler om at være i punkt og kreds, hvilket vil sige at være henholdsvis koncentreret om sig selv, eller optaget af et samspil med andre. Der ser man løbende i dagligdagen, at dagen og undervisningen veksler mellem fx aktive, sjove og energiske fællesaktiviteter blandet med opgaver, der kræver koncentration og fordybelse. De her balancer og doseringer kan man se indlagt i dagsforløbet, lige fra balanceringen af undervisningen til de mere overordnede forløb af aktivitet og ro og fordybelse, som går hen over dagsløbet. Fx starter man dagen roligt med en blid vækning og morgensamling og morgenmad, 20

Sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen

Sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen Sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen Et forsknings- og udviklingsprojekt om Marjatta Behandlings- og skolehjem Udarbejdet af Kasper A. Kristensen, CSUF, Roskilde Universitet Projektleder: Jesper

Læs mere

Sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen

Sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen Sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen Et forsknings- og udviklingsprojekt om Børnespecialskolen ved Specialcenter Sigrid Undset Udarbejdet af Ditte-Marie From og Kasper A. Kristensen, CSUF, Roskilde

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner Kristensen, Kasper Andreas Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

SUNDHEDSFREMMENDE PÆDAGOGIK I HVERDAGSKULTUREN

SUNDHEDSFREMMENDE PÆDAGOGIK I HVERDAGSKULTUREN SUNDHEDSFREMMENDE PÆDAGOGIK I HVERDAGSKULTUREN ET FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKT OM SUNDHEDSFREMMENDE ERFARINGER OG PRAKSIS I SPECIALISEREDE INSTITUTIONER FOR MENNESKER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSER DITTE-MARIE

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

SUNDHEDSFREMMENDE PÆDAGOGIK I HVERDAGSKULTUREN

SUNDHEDSFREMMENDE PÆDAGOGIK I HVERDAGSKULTUREN SUNDHEDSFREMMENDE PÆDAGOGIK I HVERDAGSKULTUREN ET FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKT OM SUNDHEDSFREMMENDE ERFARINGER OG PRAKSIS I SPECIALISEREDE INSTITUTIONER FOR MENNESKER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSER DITTE-MARIE

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kvalitetsmodel for socialtilsyn Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen move nnature Et koncept om inddragelse, relationer, natur, refleksion og bevægelse Læs mere i Når læring bevæger Nina Schriver 2007 Temadag Sundhed i naturen

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper Eksempel A. Voksne, Tema 1., Uddannelse & Beskæftigelse Eksempel B. Voksne, Tema 2., Kompetencer Eksempel C. Børn & Unge, Tema 1.,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kvalitetsmodel for socialtilsyn Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet. Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Læreplan - uddrag. Målsætning

Læreplan - uddrag. Målsætning Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter

Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium 21.08.2019, Ringsted Kongrescenter Jesper Pedersen ledende overlæge, phd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Dorthe Juul Lorenz vicedirektør Psykiatrien, Region

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

1. Social farming. 1 Vygotsky formulerede begrebet «nærmeste udviklingszone», der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere

1. Social farming. 1 Vygotsky formulerede begrebet «nærmeste udviklingszone», der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere 1. Social farming 1.1 Definition på social farming Social farming er en konstellation, der bygger på flere aspekter, som alle bygger på beskæftigelse specielt inden for landbrugs eller fødevaresektoren.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de

Læs mere

Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis

Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis 1 Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis KIBS KONFERENCE, SKOVSKOLEN I NØDEBO DEN 10.11.2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, PH.D., DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Pædagogisk værdiafklaring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere