Sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen"

Transkript

1 Sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen Et forsknings- og udviklingsprojekt om Marjatta Behandlings- og skolehjem Udarbejdet af Kasper A. Kristensen, CSUF, Roskilde Universitet Projektleder: Jesper Holm, CSUF, Roskilde Universitet

2 Indhold INDLEDNING... 3 Fokusområder: rytmisk sammenhæng og kunstneriske processer... 4 Et udgangspunkt for erfaringsudvikling... 4 Undersøgelsens design og metoder... 6 ANALYTISKE KATEGORIER... 8 Det specialiserede område som et bredt og mangfoldigt velfærdstilbud... 9 At analysere sundhedsforståelser i praksis Sundhedsfremme og det brede sundhedsbegreb AT SKABE RYTMISK SAMMENHÆNG I TILVÆRELSEN Strukturerede forløb At omstille sig til Marjattas hverdagskultur At dosere og balancere aktivitets- og konsumptionsmønstre Fællessamlinger Rytmer som dynamiske og fleksible impulser En genkendelig hverdagskultur Børn og unges forskellige rytmer Dagsrytmen som ramme for en individuel livsførelse AT ARBEJDE MED KUNSTNERISKE PROCESSER At lære at udtrykke sig Kunstneriske processer som middel til et anerkendende identitetsarbejde Æstetisk/etisk kvalitet som sundhedsfremmende? LITTERATURLISTE

3 Indledning Dette er en intern forskningsrapport udarbejdet i samarbejde med Marjatta Skole- og behandlingshjem og omhandler sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen. Rapporten har til hensigt at dokumentere og analysere to udvalgte fokusområder i Marjattas pædagogiske praksis, som Marjattas ledelses- og medarbejdergrupper gennem et workshopforløb har peget på, at de gerne vil have undersøgt i forbindelse med projektet. Rapporten undersøger, hvilke erfaringer og praksisser, som forbinder sig til disse fokusområder, og analyserer de erfaringer, som forskellige aktører har med dem ud fra en sundheds- og sundhedsfremmeopmærksomhed. Det betyder, at der er en særlig teoretisk og analytisk opmærksomhed på institutionens praksis, som er funderet i en sundhedsfremmeteori og et bredt sundhedsbegreb, der er udviklet fra WHO s Ottawa Charter (WHO, 1986), og desuden trækker på dansk og international forskning og teori (fx Juul-Jensen, 1994; Green & Tones, 2010 ). Rapporten er tænkt som et videnskabeligt indlæg i en fortløbende åben vidensskabelsesproces, som er blevet udviklet i en dialog og et partnerskab mellem en række andre autonome specialinstitutioner og Center for Sundhedsfremmeforskning på Roskilde Universitet og Region Sjælland. Med en åben vidensskabelsesproces understreges det, at alle partnere i processen tænkes at bidrage til at skabe viden på forskellige niveauer. Det kan både være i de skrevne forskningsrapporter, internt i institutionernes egne lære- og udviklingsprocesser eller i en formidlende folder fra projektet. Denne udvikling af viden på flere niveauer tænkes som værdifuld og som en del af projektets udbytte. Marjattas personale og ledelse har deltaget aktivt i at fortolke og validere af analyserne i denne forskningsrapport. Der har således været tale om en åben vidensskabelsesproces. I denne proces har alle parter været suveræne i forhold til selv at ytre sig om, udvikle, fortolke og bruge den viden, som fremkommer i projektet. Rapportens empirisk fremdragne analyser og inddragelse af teoretisk viden har bidraget til at facilitere og kvalificere læringsprocesser for de forskellige parter i forhold til at udvikle en viden og en bevidsthed omkring de sundhedsfremmende aspekter i de deltagende institutioners praksis, her med omdrejningspunkt i Marjattas praksis. Det har desuden ikke formålet med rapporten at evaluere, hvor godt det pædagogiske arbejde på Marjatta er. Det kan ikke helt undgås, at en sådan undersøgelses analyser indeholder nogle evaluerende aspekter, bl.a. fordi det handler om forhold og processer, som skal virke sundhedsfremmende. Men her skal det understreges, at rapportens empiriske grundlag ikke er tilstrækkelig repræsentativ for praksis ligesom det analytiske fokus er på at analysere og reflektere over nogle mere snævre erfaringer og sammenhænge i praksis. Så der har ikke været et grundlag for at evaluere Marjattas praksis, men et grundlag for at åbne for en udforskning og refleksion over sundhedsfremmende sammenhænge i denne praksis. 3

4 Rapporten har derfor heller ikke haft mulighed for eller som sigte at se på, om noget virker eller har en målelig effekt. Rapporten undersøger nogle sammenhænge og nogle forståelser i en praksis og ikke noget, der umiddelbart kan gøres til genstand for en måling på en større skala. Men det er dog en form for evidens for mulige sundhedsfremmende kvaliteter i praksis, det vil sige en systematisk organiseret og teoretisk informeret viden om nogle mulige sundhedsfremmede kvaliteter i den belyste praksis. Fokusområder: rytmisk sammenhæng og kunstneriske processer Marjatta udpegede to aspekter i deres praksis, som de ønskede at få forskningsmæssigt belyst. Det ene var: At arbejde med at skabe en rytmisk sammenhæng i tilværelsen for børn unge og voksne. Det andet var: At arbejde med kunstneriske processer. De to fokusområder var ikke afgrænset til nogle få bestemte personer, steder eller metoder i Marjattas praksis. Der var tale om en bred orientering imod rytmiske og kunstneriske processer og fænomener, som tages i brug i mange forskellige former for handlinger og indgår bredt fra planlægning og ledelse ned til undervisning og i det pædagogiske arbejde i bo-grupperne for eksempel. Det kan kort sagt ikke koges ned til en helt bestemt handleprocedure, et specifikt pædagogisk program eller til et enkelt isoleret praksisområde, som fx undervisningen. De har i stedet en mere bred og generel karakter, hvor både det rytmiske og det kunstneriske kan findes i mange forskellige sammenhænge. De vil derfor i denne rapport blive fremstillet som vigtige praksisprincipper. Når det her formuleres som vigtige principper i praksis, så kan det knyttes til, at orienteringen mod det rytmiske og det kunstneriske indgår i Marjattas værdi, mål- og handlegrundlag. Så med principper tænkes at omkring det rytmiske og det kunstneriske, findes en særlig viden og en opmærksomhed, som man har udviklet på Marjatta - inspireret fra en Steiner tænkning. Disse principper virker vejledende for medarbejdere og ledelses handlinger i praksis og er knyttet til nogle fælles værdier. Med et praksisprincip tænkes der et udtryk for en koordineret opmærksomhed og handleorientering imod et bestemt felt af fænomener og betydninger i praksis, som har en værdi for de aktører, der handler ud fra det. Rapporten undersøger således 1) et princip om at arbejde med en opmærksomhed på rytmer i børn og unges livsudfoldelse og 2) et princip om at arbejde med kunstneriske processer i pædagogiske læringsforløb og i dagliglivets samvær og udtryksformer, som de kommer til udtryk i Marjattas praksis. Et udgangspunkt for erfaringsudvikling Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse af, hvordan principper om rytme og kunstnerisk proces indgår i hverdagskulturen på Marjatta. En del af denne undersøgelse er funderet i forskningsobservationer, analyser af dokumenter og materialer og interviews set fra et udefrakommende forskerperspektiv. 4

5 Det skal sammenholdes med en undersøgelse af de oplevelser og erfaringer som børn, forældre og pædagogerne har med at tage del i rytmiske og kunstneriske processer på Marjatta. Formålet er på et forskningsmæssigt grundlag at tydeliggøre og belyse, hvordan man fremmer sundhed og trivsel, og hvordan man har erfaringer med det virker. Det er en anden måde at få evidens for en praksis, end når sundhed forsøges at måles, eller en såkaldt effekt forsøges udregnet på baggrund af målinger. Men hvad er det, man kan erfare? Hvad er validiteten af at undersøge erfaringer? Med erfaringer tænkes, hvordan mennesker der er involveret i en praksis har oplevet noget, har handlet på det og har lært noget som fremstår særligt betydningsfuldt. Som vi skal se senere i rapporten, så har aktørerne på Marjatta erfaringer med sundhed og trivsel. Medarbejdere og ledere er opmærksomme på at se efter og spørge ind til om børn og unge trives, hvordan de indgår i dagligdagen, om de oplever livskvalitet, om de kan håndtere deres daglige udfordringer, og hvad deres ønsker og mål er i dagligdagen. Dette har medarbejdere og ledere erfaringer med at mærke i forhold til specifikke børn og unge, men også i forskellige gruppesammenhænge, som fx klassen, bo-grupper, kammeratskabsgrupper osv. De har også erfaringer over tid med, hvordan trivsel og evner har udviklet sig for enkelte børn og unge og for grupper. Så man kan sige, at medarbejdere og ledelse har erfaret, at have gjort noget i praksis ud fra en ambition om at fremme trivsel og sundhed hos børn og unge, og at man over tid med børn og unge løbende har kunnet mærke, hvordan børnenes trivsel og udvikling har været. Også børn og unge på Marjatta har nogle erfaringer, og har en oplevelse af egen trivsel og udvikling, og en oplevelse af hvordan de har deltaget i Marjattas virkelighed og lært noget. Erfaringer er en værdifuld viden, fordi det er knyttet til menneskers konkrete deltagelse i den sociale praksis vi undersøger. Men når det er sagt, så er det ikke ensbetydende med at erfaringer er viden på et videnskabeligt niveau. Erfaringer er ofte blandede og uklare for aktører i en praksis. De efterlader typisk ubesvarede spørgsmål og refleksioner over, hvad der er det rigtige at gøre, hvad man kunne have gjort. Hvad det var der evt. virkede, hvad der ikke gjorde? Erfaringer er ikke nødvendigvis udtryk for den bedste viden eller handlemåde i en social praksis. Erfaringer og handlemåder bør efterses, analyseres og måske også diskuteres og kritiseres. Erfaringer kan også måtte revideres hvis de forudsætninger de er gjort under forandrer sig, altså hvis målgruppen man arbejder med ændrer sig, hvis lovgivning og krav til arbejdet ændrer sig eller hvis det bliver nye brugere og medarbejdere som har andre ønsker der kommer til. Derfor er der ofte behov for at kunne reflektere over sine erfaringer og arbejde med dem i forhold til nye udfordringer, hvilket det her projekt vidner om, at institutionerne er interesserede i. Desuden vil en erfaringsanalyse i en praksis typisk vise, at aktører som oplever denne praksis fra forskellige vinkler og positioner vil have forskellige erfaringer afhængigt af hvor de står i den og hvad de vil med den. Det giver også en ny vinkel på praksis at få forskere til at erfare denne praksis med nogle andre mere generelle teoretiske briller og systematiske metoder. Så ved at løfte flere aktørers erfaringer ind i en samlet analyse, kan man måske blive klogere på disse sammenhænge. Formålet med at belyse erfaringer og handlinger i praksis kan være, at institutionerne kan reflektere og blive klogere på deres erfaringer, så de selv kan styrke deres praksis. Det handler også om at 5

6 kunne kommunikere sine gode erfaringer bedre internt, til forældre og pårørende til politikere og beslutningstagere og til medier og offentlighed. Desuden kan gode erfaringer inspirere andre specialpædagogiske institutioner, eller andre pædagogiske praksisser. Undersøgelsens design og metoder Dette er en selvgenereret forskningsundersøgelse, hvor Marjatta som ophavsmænd til ideen sammen med 2 andre institutioner i region Sjælland, selv har taget initiativ til at skabe et projekt i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning på Roskilde Universitet. Der er derfor tale om et projekt, hvor 3 institutioner på det specialiserede sociale område, selv har ønsket at udvikle ny viden om deres praksis. Hovedsporet i projektet er et workshopforløb, hvor de tre institutioner i samarbejde med Henrik Sørensen fra Marjatta seminarium og Jesper Holm, Ditte-Marie From og Kasper A. Kristensen på CSUF har arbejdet med at finde frem til nogle dele af deres praksis, som de mener, har en sundhedsfremmende virkning, og som de gerne vil få forskningsmæssigt belyst. Det har de gjort med henblik på at kunne få bedre viden om deres praksis, og desuden at kunne kommunikere sine gode erfaringer til berørte, pårørende andre på fagområdet og offentligheden. Det er derfor et projekt som i udgangspunktet er en form for praksisforskning, der i høj grad involverer de berørte institutioner og deres ledelse og medarbejdere i en fælles vidensskabelsesproces. Workshop rækken har været det første trin i denne delundersøgelse af fokusområder på Marjatta. I workshoprækken har institutionerne fremlagt empirisk materiale i form af historier fra praksis og skriftlige begrundelser for valg af fokusområder. Alle institutioner har desuden gennemgået et fokusgruppeinterview i workshopforløbet. For Marjattas vedkommende deltog 7 centrale medarbejdere fra ledelse, skole og bo-grupper i fokusgruppeinterviewet, som har været brugt til at gå i dybden med de erfaringer, som knytter sig til de valgte fokusområder. Næste led i undersøgelsen var et etnografisk baseret casestudie på Marjatta. Dette empiriske casestudie har været udformet ved, at Kasper Kristensen fra CSUF, Roskilde Universitet har gjort observationer og foretaget interviews på Marjatta i dagene august. Her blev en børnegruppe og 4. klasse samt en ungegruppe og Ungdoms Uddannelsen observeret og fulgt i deres dagligdag. 1 dag for hver gruppe. Det blev suppleret med samtaler og en række interviews på stedet med børn og lærere, pædagoger og ledere i løbet af dagene. Der var tale om observationer af, hvordan rytme og kunstneriske aktiviteter indgår i de sociale samspil i dagligdagen, samt korte samtaler/korte interviews med børn og voksne om, hvordan de oplever at deltage i dem. I observationerne blev en børne- og en ungegruppe i deres dagligdag. Tanken var at det skulle give et lille men dog detaljeret indblik i dagligdagens rytme og sammenhæng set indefra, og desuden hvordan medarbejdere og børn agerer i dagligdagen. Det har også betydet, at der løbende er spurgt til, hvordan børn og unge, medarbejdere og ledere ser på dagligdagens hændelser og aktiviteter. 6

7 I forbindelse med interviews på stedet og fokusgruppeinterviews er der blevet spurgt videre ind til opfattelsen af rytmer hos de forskellige aktører. Det har givet et uddybet indblik i, hvordan man oplever den rytmiske sammenhæng i dagligdagen, og hvordan de forskellige parter agerer i forhold til den. Desuden har observationer og interviews fokuseret på at få indblik i de kunstneriske processer, som indgår i hverdagskulturen. Tanken med at sprede interviews ud over flere forskellige aktører i en social praksis, er det man kan kalde for en social sampling, dvs. at man udvælger ikke ud fra et tilfældighedsprincip som man fx gør i større kvantitative undersøgelser af befolkningsgrupper - men ud fra at få repræsenteret forskellige positioner og roller i en social praksisstruktur. Ræsonnementet er, at det ikke er tilfældigt hvad de mennesker man taler med har erfaret og ved. Det afhænger af hvordan deres rolle i den sociale praksis er. Altså at en lærer har særlige erfaringer og et barn har andre erfaringer i den praksis. Ved at udvælge aktører i forskellige centrale positioner i en sådan praksis får man et bedre og mere repræsentativt indblik i, hvordan forskellige aktører oplever at indgå i denne praksis. Det giver et samlet billede af den sociale sammenhæng og det samspil, som man undersøger i en praksis. Heri skal man dog huske, at praksis også er domineret af andre forhold som fx lovgivning, myndigheder og forhold til eksterne parter. Disse forhold er søgt inddraget gennem interviews og samtaler med ledelse, research af området og historiske analyser af det specialiserede område. Desuden indgår en række skriftlige materialer fra Marjatta fx værdi-, må-l og handlegrundlag og årstidsmappe i analysen. Samlet oversigt over formaliserede interviews Fokusgruppeinterview med 7 mennesker 2 Interviews med ledere af bo-grupper 1 interview med lærer 1 interview med viceforstander 1 interview med 2 unge på ungdomsuddannelsen Det er vigtigt at understrege, at der i rapporten ikke er fokus på enkelte børns individuelle forhold eller historie. Enkelte børn vil ikke blive analyseret eller indgå i undersøgelsen eller publikationer fra undersøgelsen. Citater fra børn såvel som andre aktører vil blive brugt til at vise, hvordan forskellige parter har erfaringer i dagligdagen, men alle navne og beskrivelser fra observationseksempler og interviews i undersøgelsen er fuldt anonymiseret. 7

8 Analytiske kategorier En af udfordringerne og de spændende muligheder i dette projekt er, at vi belyser erfaringer med sundhedsfremmende praksis på nogle institutioner, og i forhold til nogle faggrupper og målgrupper, som ikke i første omgang identificeres som en del af sundhedsområdet, og som ikke direkte opfattes som sundhedsorienterede af hverken institutioner, medarbejdere, eller omverdenen. Det er en udfordring, fordi det så kan være mindre tydeligt, om og hvad for nogle sundhedsfremmende indsatser og erfaringer som institutionerne har. Det kan virke langt mere tydeligt hvis man i forvejen bruger et sundhedsbegreb og har klare forståelser af, hvad det er, man gør, for at fremme sundheden. Det kan måske ligefrem give en forundring, hvorfor skal vi tænke i sundhedsfremme her? Hvad har sundhedsfremme med vores område at gøre? Spørgsmål som også er blevet stillet af institutionerne i workshop forløbet, som en del af de overvejelser over det projekt, som de har gået ind i og været med til at starte. Her har vi at gøre med det specialiserede sociale område, dvs. området for udsatte børn og unge, udsatte voksne og handicappede som hører til under kommunerne siden kommunalreformen i I Danmark er der tradition for at opfatte sundhedsområdet og sundhedsprofessioner som de services og professionelle velfærdstilbud, som er tilknyttet sundhedsvæsenet - det man tidligere kaldte for sygehusvæsenet. Det er områder som primært er forbundet med forskellige former for behandling af sygdomme og lidelser eller med pleje, støtte, rehabilitering og genoptræning i forbindelse med behandling. Det er tilbud som har en kerne i en lægefaglig tradition, og hvor den medicinske opmærksomhed på sygdomme lidelser og forstyrrelser, på deres årsager og deres behandlingsmuligheder står centralt. Til dette felt er der også kommet et stærkt stigende fokus på forebyggelse af sygdomme gennem sundhedsoplysende og forebyggende tiltag mod dårlig kost, rygning, alkohol, for dårlig motion: og i de senere år er der også kommet opmærksomhed på stress i arbejdslivet og psykiske lidelser. Som appendiks til det offentlige sundhedsområde, findes så også et blomstrende privat wellness- og sundhedsmarked, hvor former for alternativ behandling, medicin og sundhedsydelser og produkter sælges i stor stil. Det er det felt som traditionel forstås som et sundhedsfelt, hvor man i offentligt og også i privat regi tænker sig selv som sundhedsprofessionelle, og desuden også anvender et begreb om sundhed i praksis, i forhold til at kunne vurdere, bearbejde og forhåbentligt også forbedre menneskers sundhed. Så i forhold til dette projekt kunne man spørge hvorfor det giver mening at tale om erfaringer med sundhedsfremme på institutioner, som primært har en pædagogisk professionsbaggrund og primært arbejder socialpædagogisk - og på Marjatta helsepædagogisk. Man ville også med rimelighed kunne spørge, om det ikke flytte fokus væk fra det vigtige pædagogiske arbejde på disse institutioner? Selvom handicapområdet er en del af det specialiserede sociale område, så er der dog en tydelig behandlings- og sundhedsdimension i disse. Det er institutioner som arbejder med børn, unge og voksne, der ikke vurderes at kunne tage vare på sig selv eller indgå i et almindelig uddannelses- og 8

9 arbejdssammenhæng, fordi de har et handicap i form af en diagnosticeret gennemgribende udviklingslidelser med somatiske eller måske også psykosociale årsager bag ved. På den måde ligger der nogle opfattelser af dysfunktion og et diagnosesystem bag ved anbringelsen af børn, unge og voksne i et tilbud som Marjatta. Denne behandlingstænkning er stadig en del af området, fordi børn, unge og voksne får behandlinger og medicineringer. Så det korte svar er, at disse pædagogiske institutioner, samtidig er præget af et behandlingsvirke og desuden tilbyder former for terapeutiske behandlings og uddannelsestilbud til mennesker med særlige lidelser og vanskeligheder. På den måde kan man sige, at praksis har aktuelle og historiske koblinger ind i det traditionelle sundhedsområde og beskæftiger sig med sundhedsproblemstillinger. Så det kunne man vælge at opfatte som den væsentlige sundhedsafdækning i dette tilfælde. En traditionel måde at vurdere sundhedsfremme på en institution som Marjattas ville være at se på hvordan der er integreret en behandlingspraksis i det sociale arbejde. Et andet traditionelt fokus ville være at vurdere forhold som kvaliteten af kost, motion og søvn for børn og unge, fordi det opfattes som forebyggende og også tænkes at give kræfter og overskud i hverdagen. Men selvom man godt kunne lægge fokus på de indsatser som er orienteret mod disse aspekter af hverdagen, så vil det ikke i så høj grad være tilfældet i denne rapport. Både fordi Marjatta ikke selv har fremhævet disse aspekter som de mest centrale, og også fordi det beror på en meget snæver og kan man argumentere delvist fejlagtig opfattelse af, hvad sundhed og sundhedsfremme betyder. Det specialiserede område som et bredt og mangfoldigt velfærdstilbud Det ville være for snævert at tænke det specialiserede områdes sundhedsarbejde som knyttet til behandlings- og forebyggelsesdelen overfor målgruppens handicap og vanskeligheder. Selvom sundhed tænkes snævert i offentligheden i Danmark, så er den politiske og faglige virkelighed bag ved, at sundhed tænkes meget mere bredt. Både internationalt og i Danmark opererer man med et bredt sundhedsbegreb, hvilket vi skal vende tilbage til i afsnittet om sundhedsfremme. I stedet for at identificere sundhed snævert som knyttet til sygdom, behandling og godt helbred og fitness, så kan der være god grund til at udvide den tænkning til også at tænke sundhed som forbundet med et begreb om menneskelig velfærd. Med det tænkes der mere bredt i, hvordan individer og grupper har muligheder, evner og resurser til at skabe et godt og produktivt liv i det danske samfund. Det peger på at en hel vifte af velfærdstilbud kan forstås som bidragende til borgernes sundhed og trivsel. Hvis vi betragter det specialiserede område ud fra en sådan mere bred vinkel på menneskelig velfærd, så vil vi få øje på en række forskelligartede funktioner, som det specialiserede område varetager, og som er dannet gennem en lang historisk udvikling af området. Det kan bedre pege på den flerspektrede velfærdsopgave, som forsorgsområdet skal søge at løfte, og det kan give et indblik i de mere komplekse sundhedsproblemstillinger, som feltet rummer. I det følgende skal vi derfor kort gennemgå nogle væsentlige funktioner som er udviklet historisk indenfor forsorgen. Det vil være en meget overordnet kategorisering, som i denne rapport er 9

10 udviklet fra en analyse af historiske gennemgange af området (Ussing Bømler (2007 ) og Dybris (2005) ) FUNKTION At sørge for Adskillelse/ Sikring Helbredelse Normalisering Integration MIDDEL Omsorg Pleje Indespærring/ Forvaring Behandling Udvikling/ Ligestilling Udslusning/ Støtte i hjem/ Arbejde REGIME Kirke-> Stat-> Kommune Offentlig Myndighed Medicinsk praksis Pædagogisk praksis Tværfagligt samarbejde SUBJEKT Svag Afviger Syg Menneske Medborger Fig. 1 Historisk udviklede funktioner i særforsorgen/det specialiserede område. Ovenfor er i fig. 1opstillet et diagram over de forskellige hovedfunktioner, som det specialiserede område historisk har dannet. Øverst står funktionerne, dernæst står de midler som funktionerne varetages med. Under det opstilles det institutionelle magt/vidensregime, som varetager funktionen. Sidst opstilles det korresponderende subjektsyn, eller den opfattelse af menneskerne i det specialiserede område, som det afstedkommer. De forskellige såkaldte funktion-middel-regime-subjekt sammenhænge, er desuden stillet op i den rækkefølge, de historisk tænkes at være fremkommet. Det specialiserede område er et samfundsmæssigt institutionelt område, som skal varetage opgaver og funktioner i forhold til grupper og individer, som vurderes som afvigende eller særlige på en måde, der gør dem uegnede til at sørge for sig selv, og kan være til fare for sig og/eller andre. Dens institutioners hovedfunktion er at sørge for borgere, som ikke kan sørge for sig selv. Det er en foregribende omsorg og pleje for et menneske eller en gruppe mennesker, der ikke kan eller må sørge for sig selv. Den funktion varetog oprindeligt kirken. Efter reformationen overtog staten det 10

11 ansvar, mens det først ved kommunalreformen i 2007 blev til kommunernes ansvar. I forsorgen ligger der typisk en eller anden form for vurdering af et individ som svagt og ude af stand til at tage fuldt vare på sig selv, eller farligt for sig selv og andre. Således blev mennesker med udviklingsforstyrrelser fx kaldt for åndssvage til langt op i det 20. århundrede. Den næste funktion, som man kan pege på udvikles historisk, er det man kan kalde en adskillelse af mennesker, som blev opfattet som svage og afvigende, eller farlige fra normalsamfundet. Det er det som filosoffen Michel Foucault har talt om som den store indespærring (Jf. Bømler, 2007). Det var især under den statslige udformning af forsorgen, at større forvaringsanstalter blev oprettet for forskellige grupper, der blev anset for svage og afvigende. Her blev de ofte budt meget strikse og umenneskelige kår og tvangsarbejde. Adskillelsen handlede om at sikre samfundet fra afvigerne, men også at sikre dem mod at gøre skade på sig selv. Som et meget kontant eksempel på denne funktion kan man nævne dårekisten, hvor sindslidende eller åndssvage borgere, der vurderedes at være farlige kunne opbevares indespærret i en form for aflukke enten i familien eller på offentlige anstalter (Ibid.). Den næste funktion, som man kan udskille historisk, er helbredelse. I slutningen af 1700 tallet og op gennem det 19. århundrede bliver de mange store forvaringsanstalter i statsligt regi genstand for en lægefaglig interesse under en gryende psykiatri. Her begynder en række af afvigerne at opfattes som som sindssyge eller syge på forskellige områder, og det afstedkommer en interesse i at udvirke kurerende behandlingsformer. Desværre er mange af disse behandlingsformer stærkt inhumane, skadelige og krænkende eksperimenter. Men samtidigt tænkes mange af forvaringsanstalterne også om til kuranstalter. Endvidere begyndes der at differentieres og diagnosticeres blandt afvigerne, og det afstedkommer også at det man kalder åndssvage udskilles som en særskilt gruppe under åndssvageforsorgen. I midten af det 20. århundrede ændres forsorgsområdet gradvist med forskellige socialreformer til et andet professions- og lovgivningsdomæne i forbindelse med etableringen af særforsorgen. Her ændres fokus på de åndssvage til at se dem som mennesker med et udviklingshandicap, som har krav på samme rettigheder og muligheder som andre borgere, og dermed en normalisering af tilværelsen. Midlet er pædagogisk udvikling og omsorg og støtte til et liv med livskvalitet. I 1980 erne gryer en politisk målsætning om samfundsmæssig integration af alle borgere. Midlerne bliver sikring af private boformer selv hvis det er på institutioner udslusning og beskæftigelse. Indsatser varetages nu i højere grad af forskellige faggrupper ud fra et ideal om tværfagligt samarbejde med centrum i den enkelte borgers behov, og individet tænkes som medborger. Pointen med i meget brede strøg at redegøre for disse historiske funktionsudviklinger indenfor området er, at alle de ovennævnte funktioner, midler, regimer og menneskesyn stadig har reminiscenser på området, selvom de måske har antaget nye betydninger i praksis. Pointen er, at der på området og på en institution som Marjatta, stadig vil være de forskellige sammenhænge at finde i praksis. Således vil man kunne hævde, at også Marjatta har en opgave og et tildelt ansvar for at sørge for nogle mennesker, der vurderes at være for svage til at kunne klare sig selv. Man vil også kunne sige, at der selv om det måske har andre grunde og former i dag, er tale om at samfundet udskiller og sikrer en afvigende gruppe, som dårligt kan fungere og rummes i samfundets normale institutioner og arbejds- og familielivsmønstre. Der er også tale om, at disse børn og unge vurderes 11

12 at være syge fordi de har forskellige lidelser, som de skal udredes for og behandles for under et medicinsk tilsyn, og der foregår også pædagogisk udvikling og uddannelse af børn og unge på stedet. Sidst men ikke mindst må også Marjatta være opmærksom på at tænke ud fra de enkelte borgeres individuelle muligheder for integration og beskæftigelse i samfundslivet i samarbejder på tværs af faggrupper. Analysen peger på den kompleksitet og mangfoldighed af funktioner, midler, fagligheder og menneskeperspektiver som forsorgsinstitutioner som Marjatta må forsøge at løfte og rumme. Nogle af de funktioner kan også indebære modsigelser i praksis, som fx sikring og integration og tilhørende modsigelsesfyldte subjektsyn som fx afviger og borger. Men ud af denne analyse må også fremdrages, at forsorgsinstitutioner løfter en række velfærdsopgaver i forhold til borgeren og samfundet, som er bredere end en behandlingsindsats. Det gælder fx her at drage omsorg, at sikre borgeren, at uddanne og udvikle borgeren, samt styrke borgerens indflydelse, rettigheder og deltagelsesmuligheder i det almindelige samfundsliv. Disse forskellige opgaver i forhold til borgerens livsmuligheder og velfærd rummer en palet af forskellige sundhedsrelaterede aspekter, som er bredere end en snæver dagsorden om helbredelse og pleje. Derfor er der god grund til at brede sigtet for analysen ud, når vi undersøger Marjattas sundhedsfremmende erfaringer og praksisser. En anden grund til at det kan være vigtigt er, at Marjatta har nogle særlige fagligheder i spil knyttet til deres antroposofiske inspirationsgrundlag i form af helsepædagogik og antroposofisk medicin. Helsepædagogikken er en metode, der ligger i et område mellem pædagogik og medicin (Antroposofisk Selskab, 2011) og hvor pædagogisk arbejde kobles med lægefagligt. Den anden del er den antroposofiske medicin, som også spiller ind på de tilbud, der gives til børn, unge og voksne på Marjatta. Her er der tale om en særlig udvidet medicin med et holistisk sundhedssyn. Den antroposofiske medicin har stået centralt i Marjattas ledelse og historiske udvikling. Gennem en placering af antroposofiske læger i organisationen har man kunnet trække på egen hammel i forhold til medicinske spørgsmål vedrørende brugerne, og dermed tilbudt lægefaglige services indefra den antroposofiske medicin og helsepædagogik. Så også her finder vi grunde til at anlægge et bredere prisme i analysen af sundhedsfremme på Marjatta. Vi har at gøre med en bredspektret praksis, der ligger i et overgangsfelt mellem forskellige områder og professioner i sit sundhedsvirke. I Marjattas værdi-, mål- og handlegrundlag skrives det direkte, at Marjatta arbejder med behandlingstilbud som er målrettet den enkelte. Vi ser ikke behandling som noget isoleret, man går til. Hos os er hele hverdagen fra strukturen i dagens rytme over valget af fødevarer, vi spiser til måden vi omgås hinanden på, led i en bevidst pædagogisk målrettet behandlingsindsats (s. 4 i Værdier og mål for det pædagogiske arbejde på Marjatta ) Det vi derfor skal se i denne rapport er, at det centrale fokus i forhold til sundhed i denne case ikke er på henholdsvis enkeltstående behandlingsformer, -teknikker eller kost og bevægelse selvom sådanne former også indgår i den daglige praksis. Her er fokus på en mere holistisk og bred forståelse af sundhed som trivsel og udvikling af handlekompetence, livskvalitet og selvstændighed. 12

13 Det vil lede os ind på et område, som kræver nogle bredere forståelser af, hvad der ligger i henholdsvis sundhed og sundhedsfremmende arbejde, end der tænkes i den traditionelle sundhedstænkning. Vi skal belyse nogle erfaringer og praksisser, som har et sundhedsorientering og et sundhedsfremmende indhold, der ikke trækker på vante forståelser. Men for at kunne gå den vej kræver det nogle mere grundlæggende overvejelser over, hvad der ligger i begreber som sundhed og sundhedsfremme, og en udvidelse af disse begreber i forhold til den traditionelle forståelse af sundhed, samt en udvidelse af det felt som traditionelt opfattes som et sundhedsområde. I det følgende skal vi derfor fremstille en analytisk ramme for at tænke sundhed ud fra de sundhedsforståelser og erfaringer, der er givet i en social praksis. At analysere sundhedsforståelser i praksis Når vi skal analysere sundhedsfremmende processer på Marjatta, så er der en risiko for, at man lægger en udefrakommende form for viden og teori ned over en praksis på en måde, der risikerer at kolonisere og dominere i forhold til de erfaringer og forståelser og sprogliggørelser af emnet, som man har udviklet i den praksis, der undersøges. Det risikerer at gøre vold på de unikke erfaringer, der kan være i en praksis, hvorfor det med god grund kan virke krænkede for de berørte deltagere at være del i en sådan forskning. Det kan også betyde at erfaringerne ikke udvikles, men kommer til at stå stejlt overfor den eksterne teori. En sådan fare kan også være til stede i forhold til at undersøge praksis på Marjatta med sin særlige antroposofiske baggrund og lange selvstændige udviklingshistorie over 60 år. For ikke at falde i den grøft, vil jeg i det følgende kort skitsere en analytisk teoriramme, som søger at belyse sundhedsforståelser ud fra deres egen logik og ud fra en forståelse af, at der kan være en afgørende pointe i at individer og grupper, selv kan være med til at have indflydelse på at skabe de teorier om sundhed og sundhedsfremme, som de kan arbejde med i praksis. Det er en dialektisk historisk tænkning af sundhedsbegreber og sundhedsforståelser, som er udviklet videre fra den danske filosof Uffe Juul Jensens (1994) forlæg. Hans tanke er, at der ikke kan og ikke bør defineres et absolut sundhedsbegreb, eller sundhedsdefinition. Sundhedsbegreber og sundhedsforståelser er noget som udvikles i menneskers historiske og kulturelle praksisser, og er noget der desuden får mange forskellige lokale og kulturelle udtryk. I forskellige kulturer eller historiske perioder kan man lægge vægt på forskellige sider af sundhed. Men ud af den historiske og kulturelle erfaring med at tænke om sundhed kan vi forsøge at klarlægge nogle kernebetydninger af, hvad det er vi kalder for sundhed, som måske går på tværs af forskellige epoker og kulturer. Den kernebetydning Uffe Juul Jensen analyser sig frem til i sundhedsbegrebet er, at sundhed i sin bredeste forstand handler om kvaliteter ved menneskelivet (Ibid.). Går man videre med hans tænkning kan man sige, at når vi bruger begreber om sundhed eller forståelser af sundhed i praksis, så handler det om, at vi bruger en viden til at gøre noget for at 13

14 skabe kvalitet i menneskers liv og vurdere om der er tilstrækkelig kvalitet i disse liv. Denne viden er et redskab til at få øje på nogle vigtige kvaliteter og til at gøre noget ved det. Sundhedsforståelser kan derefter defineres som former for viden, der bruges til at vurdere og regulere kvalitet i livsprocesser. Det vil føre langt uden for denne rapports rammer at argumentere og redegøre for ovenstående tænkning indenfor en teoretisk og filosofisk videnskabelig diskussion. Det der er vigtigt at fremhæve er, at det er et bredt analytisk prisme til at analysere sundhedsforståelser i praksis, også der hvor et traditionelt sundhedsbegreb ikke er tydeligt i brug, eller der måske er flere funktioner som har en sundhedsbetydning i en praksis. Det er desuden et analytisk prisme, der kan analysere en sundhedsforståelse på dens egen præmisser uden at føre et meget forudbestemt videnssystem ned over. I denne undersøgelse vil grundopmærksomheden i analysen således være følsom overfor, hvor der optræder en viden og nogle praksisser, som vurderer kvaliteten af børnene og de unges livsprocesser, og desuden regulerer eller ændrer på kvaliteten af dem. Spørgsmålet bliver også, hvordan er der en viden og en forståelse af disse livsprocesser? Hvad er denne viden opmærksom på, hvad får man øje på? Og hvad gør man? Det er dog stadigvæk vigtigt at redegøre for nogle af grundtrækkene i den måde man tænker sundhedsfremme på indenfor sundhedsfremmeforskning, således at rapporten kan lede til en diskussion af analyserede sundhedsforståelser i praksis overfor etablerede sundhedsfremmeprogrammer og forståelser, når den er blevet undersøgt på sine gen præmisser. Det vil vi derfor se på i næste afsnit. Sundhedsfremme og det brede sundhedsbegreb Den nuværende sundhedsrevolution eller sundhedsbølge i de vestlige samfund har mange baggrunde i samfundsudviklinger, udvikling af tænke- og talemåder, teknologiske udviklinger, udvikling af nye livsstils- og sygdomsmønstre, som det ville føre for vidt at komme videre ind på her. Den mere teoretisk politiske baggrund for at tænke i sundhed har dog en særlig stærk baggrund i WHOs internationale sundhedspolitiske arbejde. Siden 1948 har WHO været fortaler for en nytænkning af sundhedsbegrebet, som et positivt begreb, der ikke kun hænger sammen med fraværet af sygdom men som et tilstedevær af noget andet, som ikke blot kan defineres, som det at være rask. "a state of complete physical, mental, and social well-being and not merely the absence of [(WHO, 1946) disease or infirmity." Her fremstilles sundhed som en tilstand, hvor der er en tilstedeværelse af social, psykisk og fysisk trivsel og ikke blot et fravær af sygdom. Det kan beskrives som et skift fra at tænke i et medicinsk sundhedsbegreb til at tænke sundhed som tilstedeværelsen af livskvalitet, som en trivsel og et 14

15 velvære på flere dimensioner, både den fysiske trivsel og velvære, men også den mindre belyste psykiske trivsel under medicinen og den endnu mindre belyste sociale trivsel. I et historisk perspektiv er det interessant, at netop begreber om trivsel og livskvalitet har stået som helt centrale begreber og målformuleringer i den socialpædagogiske udvikling af særforsorgs området siden 1980 erne (jf. Dybris, 2005). Det bliver i det lys tydeligt, at der i det pædagogiske arbejde på specialinstitutionerne i de sidste 40 år har været et sundhedsbegreb i spil, samt at arbejdet har haft en helt central målformulering om at udvikle og fremme sundhed, forstået som trivsel og livskvalitet. Her er trivsel et begreb for et fokus på, hvordan brugere på institutioner har det og fungerer i de miljøer, som de lever i, samt at sørge for at udvikle kvalitet i dem. I datamaterialet fra undersøgelsen viser trivselsbegrebet ud fra interviews med ledere og medarbejdere også at være et nøglebegreb for sundhed på Marjatta. Her fremstilles det som en nøgleopgave at tænke i børn og unges trivsel på flere forskellige niveauer. Så her er der en tydelig brug af og opmærksomhed på forståelser af sundhed, hvilket tydeligt kan forbindes til en historisk pædagogisk professionsudvikling på området. Men den oprindelige definition af sundhed som en utopisk tilstand af social, psykisk og fysisk trivsel har, selvom det har været den mest hyppigt brugte definition af sundhed, været kritiseret for, at den taler om en bestemt tilstand af velvære/trivsel, men ikke hvad denne tilstand frembringes af. For det første fremstiller den sundhed som en slags uopnåelig idealtilstand, og for det andet siger den meget lidt om, hvad der ligger under dette begreb om tilstand af velvære/trivsel og hvordan de forskellige dimensioner af velvære/trivsel hænger sammen. Men at kunne svare på, hvad der ligger bag ved trivsel er jo nødvendigt for en sundhedsfremme indsats. Hvis ikke man har en ide om, hvad der skaber en trivsel, så er det overordentligt svært at forsøge at fremme den. Så derfor er det ikke tilfældigt, at der i forbindelse med WHOs internationale sundhedskonference i Ottawa 1986 skete et skift til at se på de forhold, der ligger til grund for sundhed. Her tænkes sundhed som forbundet med de samfundsmæssige, naturmæssige og personlige resurser og kapaciteter i menneskers hverdagslivssammenhænge og miljøer, der er vigtige for at kunne skabe et godt liv med trivsel og livskvalitet. Desuden specificeres det nærmere hvad det er for kapaciteter og resurser, der tænkes at fremme sundhed. Det er på den ene side nogle sociale og miljømæssige resurser i form af adgangen til et sundt miljø, med tilgang af sunde natur resurser i form af mad, varme, husly, geografisk sikkerhed osv. Men det er også samfundsmæssige resurser og rettigheder, som sikkerhed og tryghed mod krig og vold, adgang til uddannelse, arbejde, politisk indflydelse osv. Samtidig fokuseres der også på personlige kapaciteter såsom at have et sundt og dueligt legeme og psyke, at kunne udvikle ønsker og mål for livet, at erhverve sig viden og handlekompetence til at realisere disse mål, samt at kunne bidrage positivt og produktivt til de samfundsmæssige fællesskaber, som man indgår i. (jf. WHO, 1986) Det er det man kalder det brede sundhedsbegreb, hvor sundhed ses som kapaciteten og resurserne til at kunne skabe et godt liv, og kapaciteter og resurser ses som et forhold mellem et individs 15

16 handlekraft og et samfundsmæssigt miljø særlige betingelser og muligheder. Dette brede sundhedsbegreb har vundet indpas både i Danmark og internationalt. Nogenlunde sideløbende med dette brede sundhedsbegreb indenfor international sundhedspolitik er der indenfor filosofien udviklet forskellige bud på sundhedsbegreber, som også har særligt fokus på sundhed som subjektiv handlekompetence. Det gælder fx den svenske filosof Lennart Nordenfelt, som har defineret et positivt sundhedsbegreb, som at sundhed er, når et menneske under normale forudsætninger er i stand til at realisere sine vitale mål. Også her ses sundhed som noget der har med en kapacitet til at kunne gøre det, der er vigtigt og nødvendigt for et menneske i dagligdagen og i livet. Her tilføjes der især også et psykologisk dimension, fordi sundhed afhænger af, hvilke mål og ønsker et menneske har. Dette kan man også kalde for et åbent sundhedsbegreb (jf. Wackerhausen, 1994), fordi man ikke normativt kan fastlægge, hvad det er for individuelle eller kulturelle mål og ønsker et menneske, eller en gruppe skal have. Det er det disse mennesker egen opgave at fastsætte, men sundhed er så deres handlekapacitet og resurser til at realisere disse ønsker. Indenfor denne filosofiske orientering mod sundhed som adækvat subjektiv handlekompetence, har den finske filosof Ingmar Pörn givet et bud på, hvordan sundhed så kan vurderes ud fra sådan en målestok. Det kan det ved, at man indenfor et givet miljø og i en afgrænset periode kan søge at vurdere om et individ eller en gruppe har et passende miljø, om de har en tilstrækkelig tilpasset handlekapacitet indenfor dette miljø, og om de har realistiske mål og ønsker. Det vil med Pörn in mente sige, at det kan handle om at udvikle et miljø som styrker disse individers indflydelse over eget liv og sundhed, at styrke individers handlekompetence i miljøet og deres indflydelse på miljøets indretning, samt at styrke den personlige udvikling af realistiske mål og ønsker. Det leder meget godt videre til at forklare, at der indenfor en sundhedsfremme tradition efter Ottawa charteret har været en bred enighed om, at sundhedsfremme skal forstås som empowerment. Det vil sige en styrkelse af individer og gruppers egen kontrol med sin sundhed og de personlige og samfundsmæssige forhold, der vedrører kontrollen over denne (Green & Tones, 2010). Så man kan ud fra en sådan tradition i at tænke sundhed og sundhedsfremme vælge at diskutere om en praksis som Marjatta arbejder med empowerment af sine brugere, i form af at skabe et passende miljø til børn og unge med udviklingshæmninger, om de styrker børn og unges udvikling af en tilstrækkelig handlekompetence og indflydelse over relevante resurser i dette miljø, og om de styrker dem i selv at udvikle mål og ønsker, som er realistiske i forhold til deres muligheder. 16

17 Hvert menneske har sin egen individuelle rytme og gennem kunstneriske aktiviteter kan der skabes udvikling også hvor der ellers måtte forekomme stagnation. Ved at leve i en rytmisk og tryg hverdag med tilbagevendende begivenheder frigøres der energi hos det hæmmede menneske til udvikling og interesse for omverden. Rytmen skaber trivsel for alle i et fællesskab. (fra begrundede valg af fokusområder, B. Schmitz, 2011) At skabe rytmisk sammenhæng i tilværelsen Det første praksisprincip, som Marjatta har valgt at pege på, er deres opmærksomhed og arbejde med at skabe en rytmisk sammenhæng i tilværelsen for sine brugere. Det er et centralt princip som fremgår i Marjattas værdi-, mål- og handlegrundlag og i deres tilrettelæggelse af deres tilbud til sine brugere, som de har valgt at sætte fokus på. At ville skabe en rytmisk sammenhæng i tilværelsen er udtryk for et mål om at kunne skabe kvalitet i nogle menneskers livsproces. Det er et princip, der ikke alene sigter på et bestemt domæne eller nogle få sundhedsfremmende værdier i brugerens tilværelse. Det er et meget bredt og ambitiøst mål om at udvikle kvalitet i form af trivsel og tryghed i væsentlige dele af brugerens tilværelse. I interview- og observationsmaterialet bruges begrebet rytmer til at omtale processer på flere niveauer. Der tales om til bio-rytmer knyttet til kroppens og organernes funktion som fx vejrtrækning, der tales om rytmer i brugernes stemninger og måder at være aktive som fx at være træt, frisk, indadvendt eller udadvendt, der tales om sociale rytmer knyttet til fællesskabets måde at tilrettelægge dagliglivet, og sidst henvises der også til naturens og omgivelsernes rytmer. Men der er ikke en skarp sondring, rytmer omtales som en helhed en sammenhæng mellem sådanne processer. Der er ikke blevet direkte refereret til en antroposofisk tankegang i Marjattas beskrivelser og udsagn om rytmer, men det er en tænkning som lægger sig op ad en antroposofisk opfattelse af livsprocesser som rytmiske og i bevægelse både hos mennesker og i naturen, ligesom det at arbejde med en rytmisk tilrettelæggelse af hverdagen og det pædagogiske arbejde er alment udbredt i antroposofisk baserede pædagogisk arbejde. Hele kroppen lever i rytmer, hver eneste organ har sin egen rytme, og der skal være en samstemmighed mellem de forskellige rytmer i et menneskes legeme, og det passer til at der også skabes rytmer i hverdagen som mennesker lever med, og hvis der er en god rytme i hverdagen, selvom man har urytme i kroppen på forskellige måder, så kan man påvirke rytmen i mennesket, så det kommer mere til en sund rytme inden i det selv, og det kan gøres på utallige måder.. (fra fokusgruppeinterview) Ved at arbejde med tilrettelæggelsen af en dagsrytme, tænker man at få styr på de bevægelser og de livskræfter, som virker i individet. Ved at afstemme og finde en balance i disse rytmer leder det til et bedre helbred og bedre trivsel og et overskud til læring og udvikling hos individet. Strukturerede forløb Denne måde at tænke i rytmer, møder man tydeligt i Marjattas praksis, som nøje overvejede og strukturerede dags- uge og årsforløb, der er kendetegnet ved en stor grad af hverdagslige gentagelser, daglige ritualer, sædvaner og gentagne begivenheder. Det præger aktørernes kollektive virkelighed, deres udtryksformer, deres sprog og tænkning på en måde som gør, at man kan kalde det for en hverdagskultur. Med det tænkes der også, at denne hverdagskultur er udviklet og 17

18 overleveret gennem en historisk udvikling af erfaring og handlemåder. Denne kultur har samtidigt forbindelser til og rødder i en international antroposofisk bevægelse og en antroposofisk videnstradition. I interviews fortæller de pædagogiske medarbejdere i bo-grupperne om, at det er en vigtig del af deres arbejde at søge at opretholde en bestemt dagsrytme. Ja, vi følger jo en fast rytme, hvor vi jo har en struktur i det vi foretager os, som ligesom er et skelet, hvor vi gør nogle i en bestemt rækkefølge. Vi står for eksempel stort set, næsten altid op på samme tid, de unge mennesker bliver vækket, og så har de nogle ting, som man jo typisk foretager sig om morgenen, og så mødes vi inde i dagligstuen når klokken er tyve minutter i otte. Det er ikke tyve minutter i sharp, det er sådan et eller andet sted i det lag, og der er altid nogle der kommer lidt senere end andre, men vi når alle sammen der end på et eller andet tidspunkt inden ti minutter i otte og så sidder vi lige der og så får de typisk deres homøopatiske medicin, til de som ligesom får det. Det vi gør der, det er at vi lige samles og lige sidder lige så stille og roligt og finder os selv. For sådan en morgen kan være hektisk, der nogle på, man skal bede om rigtigt mange gange om at stå op og andre skal man lige huske 17 gange på, at de altså også lige skal have sæben ud af håret eller hvad det nu kan være. Men der går tingene hurtigt, så formålet med at vi mødes der og lige sidder der, er at vi lige finder en indre ro alle sammen inden vi går ind til måltidet, så vi kan skabe en god stemning inden vi går ind til vores morgenbord. Vi gør os umage med at vi tænder et stearinlys om morgenen der, for det er også med til at skabe en ro og god stemning, og den stemning vil vi gerne tage med ind til morgenbordet. Selvfølgelige er der snak og glæde og larm, som enhver storfamilie, det skal der også være, men der er også nogle faste ritualer, der er med til at en fast rygrad om det hele ikke. Så siger vi morgenvers og spiser morgen mad, og så begynder tingene at gå lidt hurtigt, så de kan nå at blive færdige til deres bus og vi kan komme ned til vores morgensamling klokken kvart i 9, og så drager de så videre til de forskellige arbejdsopgaver de har i løbet af dagens løb. Og de som er tilbage på Marjatta, det vil sige de som går i skole eller er på ungdomsuddannelse, de mødes så igen her klokken kvart i tolv, og der gentager vi ritualet fra om morgenen, vi vasker vores hænder og vi går ind og sætter os og falder lige lidt til ro. (interview med medarbejder) Her opsummerer medarbejderen den første del af hverdagen på en tirsdag. Den er som resten af dagen præget af en fast - men dog også rummelig og bøjelig struktur, der har et forløb og en rytme, som man finder hensigtsmæssig for, at de unge kan komme op og i gang med dagen på en god måde. Også for undervisningsdelen er der et struktureret forløb, som lærerne kan fortælle om, og for eftermiddag og aften er der et forløb. Men i eftermiddags- og aftendelen er der lagt op til større grad af frirum og fritid både til børn men især til de unge. Det ville også have været et lidt anderledes forløb, hvis der havde været tale om en helligdag eller en weekend, hvor der ikke var undervisning eller arbejde på skemaet. At omstille sig til Marjattas hverdagskultur At træde ind i en sådan hverdagskultur som observatør på Marjatta, er som at være en fremmed, der træder ind i en anden kultur, som er anderledes end det dagligliv man ellers lever. Uden at have den samme viden og de samme forudsætninger til at forstå, hvad der foregår, eller hvordan det foregår, som de der hører til der har. Man skal løbende have anvisninger af voksne og børn om, hvor man skal gå hen, og hvad man skal gøre. 18

19 Når man følger med og deltager i børnene og de unges dagsforløb mærker man også, at det at følge et bestemt mønster og rytme i aktiviteter og konsumption, også gør noget ved en. Det giver nogle bestemte muligheder og krav og udfordringer, og det påvirker stemninger og befindende. Hvordan man har det, hvornår man føler sig sulten eller træt osv. Det føles udfordrende, fordi man ikke er vant til at være i denne her slags miljø og følge en sådan rytme i aktiviteter og konsumption af mad og drikke osv. Man mærker hvordan rytmen i dagsforløbet påvirker en på bestemte måder. Det samme gælder for børnene og de unge. Organiseringen af dagsforløbet kan også virke ind på dem på bestemte måder, som også kan give nogle udfordringer. Min første observationsdag er mandag. Et par af børnene er lidt trætte og har svært ved at finde energi til at deltage i klassens aktiviteter. Læreren taler til børnene med udtryk som det er mandag, det er vist rigtigt mandag i dag i forbindelse med, at hun prøver at engagere dem i klassens aktiviteter. Hun fortæller at børnene er trætte og lige skal ind i rytmen igen. Børnene har været hjemme på weekend. En del af undervisningen er reserveret til at læse børnenes kontaktbøger højt i rundkreds og spørge ind til og tale med dem om, hvad de har lavet af sjove eller interessante ting i weekenden, og hvordan de havde det med det. Det viser sig også senere på dagen, hvor pædagoger i børnenes bo-gruppen på lignende måde siger, at nogle af børnene er præget af at det er mandag. De lader i interviews forstå at mandag almindeligvis er en dag, hvor man skal forsøge at arbejde rytmen op igen, samt at få en sammenhæng til det, der er foregået derhjemme i weekenden. De forskellige observationer og medarbejdernes uddybninger af dem, viser at man er opmærksom på at facilitere børnenes vanskeligheder med at omstille sig på en rummelig og bøjelig måde (bearbejdet fra observationsnoter) Især kan overgangen fra weekend eller ferie væk fra Marjatta tilbage til denne særlige hverdagskultur mærkes, som noget der kræver en tilvænning og nogle omstillinger. Det er ikke bare en rytme man træder ind i, det er aktiv dagssammenhæng, som har udfordringer og aktiviteter, og som kræver noget af og gør noget ved deltagerne. I datamaterialet angiver Marjatta selv en række uddybede eksempler på, hvordan man kan opleve de vanskelige overgange er i forhold til når børn overgår til at bo på institutionen som døgnelev. Her kræver det en stor tilvænning, selvfølgeligt i høj grad fordi eleven flytter væk fra sit hjem og sine forældre, men også i forhold til at få eleven til at trives og fungere i den mere omfattende rytmiske hverdagssammenhæng, de nu bliver del af. Meget ofte er erfaringen i de eksempler, at de børn der flytter til Marjatta har en baggrund i vanskeligheder med at fungere i andre sammenhænge og i familie og pasnings- eller skoletilbud før de kommer til Marjatta. Der er eksempler på børn, der trives dårligt. Ofte kan livet i familien have udviklet sig ud af kontrol og balance og har måske været præget af konflikter, vanskeligheder og dermed dårlig trivsel for både barn, forældre og andre involverede i en periode. I enlkelte tilfælde sker anbringelsen på Marjatta også i samarbejde med sociale myndigheder, fordi der kan være mere omfattende sociale problemer i familien. 19

20 Udformningen af dagsforløbet kan ses som et svar på nogle af de problemer, som et almindeligt børne og ungdomsliv kan have for et barn med en udviklingsforstyrrelse. Man kan se det nogen gange meget tydeligt med de små ny der kommer her, for man kan se at nå nu, nu er de rytmer blevet lagt ind i barnet og nu viser det utrolig glæde, og den der sikkerhed ved, at nu hænger verden sammen på en ny måde her, og jeg kan frigive nogle kræfter til at lære noget. At det viser sig simpelthen i det ydre af barnet, man kan læse det på barnet når det er kommet dertil ikke. (Fokusgruppeinterview) Her er medarbejdernes erfaring i mange tilfælde at tilvænningen til livet på Marjatta kan betyde, at der kommer styr på de problemer for barnet. Man har en erfaring med, at den rytmiske organisering af livet på institutionen skaber bedre styr på og ro over børnenes situation, som giver en trivsel og et overskud. At dosere og balancere aktivitets- og konsumptionsmønstre Det rytmiske princip handler om, at man opfatter og erfarer det som sundhedsfremmende, at strukturere børnenes og de unges dags- uge og årsforløb på nogle måder der tager højde for bestemte balancer og sammenhænge i deres behov og i forhold til at dosere de udfordringer, som de kan kapere. Det rytmiske princip implicerer en kontinuert professionel opmærksomhed på at skabe nogle rammer og forhold i hverdagslivet, som virker sundhedsfremmende. Det kommer til udtryk ved at der tilstræbes forskellige sammenhænge og balancer i hverdagslivskulturen. Man kan sige, at der er tale om en særligt designet hverdagslivskultur, som er doseret og balanceret på bestemte måder, således at den samlede balance og dosering af aktiviteter, konsumption og oplevelser vurderes at være passende overfor børn og unges særlige handicap. Hverdagslivskulturens rammer og rytmer skal påvirke elevernes biologiske rytmer, og de psykiske og sociale processer på en måde, der fremmer barnets kræfter og evner og foregriber særlige vanskeligheder og barrierer brugeren kan opleve pga. sit handicap. Nogle af de balancer og doseringer, som medarbejderne har fremhævet som vigtige i tilrettelæggelsen af rytmerne er forholdet mellem: ud- og indånding, aktivitet og ro, søvn og bevidsthed. Det ser man i praksis ved, at der er stor fokus på at børnene får sovet ordentligt og tilstrækkeligt. Her arbejder man med at skabe en rolig aftenstemning, som bedre lægger op til børnenes og de unges søvn. Men det er også tydeligt i dagens vekslen mellem aktiviteter og pauser. En anden balance, som fremhæves af medarbejderne handler om at være i punkt og kreds, hvilket vil sige at være henholdsvis koncentreret om sig selv, eller optaget af et samspil med andre. Der ser man løbende i dagligdagen, at dagen og undervisningen veksler mellem fx aktive, sjove og energiske fællesaktiviteter blandet med opgaver, der kræver koncentration og fordybelse. De her balancer og doseringer kan man se indlagt i dagsforløbet, lige fra balanceringen af undervisningen til de mere overordnede forløb af aktivitet og ro og fordybelse, som går hen over dagsløbet. Fx starter man dagen roligt med en blid vækning og morgensamling og morgenmad, 20

SUNDHEDSFREMMENDE PÆDAGOGIK I HVERDAGSKULTUREN

SUNDHEDSFREMMENDE PÆDAGOGIK I HVERDAGSKULTUREN SUNDHEDSFREMMENDE PÆDAGOGIK I HVERDAGSKULTUREN ET FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKT OM SUNDHEDSFREMMENDE ERFARINGER OG PRAKSIS I SPECIALISEREDE INSTITUTIONER FOR MENNESKER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSER DITTE-MARIE

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen move nnature Et koncept om inddragelse, relationer, natur, refleksion og bevægelse Læs mere i Når læring bevæger Nina Schriver 2007 Temadag Sundhed i naturen

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere