CASE: LOUISE. Louise blev født til tiden efter en normal graviditet. Hun blev ammet, men

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CASE: LOUISE. Louise blev født til tiden efter en normal graviditet. Hun blev ammet, men"

Transkript

1 TEMA U D V I K L I N G S - F O R ST Y R R E L S E R H O S B Ø R N update J A N U A R for terapeuter1 ISSN: Cases 1-2 Udviklingsforstyrrelser 3-4 set ud fra en ernæringsterapeutisk synsvinkel 5-13 Kostplaner Terapeutiske overvejelser 13 Supermad & opskrifter Litteratur 16 Up2Date og Institut for Optimal Næring (ION) v/ Eva Lydeking-Olsen er enedes om at udgive dette hefte et par gange årligt til alternative terapeuter, der arbejder med ernæringsterapi. Formål: at informere terapeuter i Danmark og Norge om kliniske tilstande og fysiologiske processer / ubalancer at uddanne terapeuter til større opmærksomhed og viden om grundlæggende forhold for betydning af ovennævnte. Indhold: Hvert nyhedsbrev har et tema, som belyses fra forskellige sider. Indledning med en "eye-opener case", der stimulere trangen til at vide mere Gennemgang af fysiologi og biokemi relateret til temaet og casen Gennemgang af udvalgte nutrienters funktion Terapeutisk tilgang, behandlingsplan med kost + gennemgang af relevante produkter En dialogboks, hvor terapeuter kan skrive ind for at drøfte et emne. Aftalen understreger, at update ikke skal være et reklameblad, men at Up2Dates produkter kan omtales sammen med andre relevante produkter. CASE: LOUISE Louise blev født til tiden efter en normal graviditet. Hun blev ammet, men trivedes dårligt og skreg meget uden at forældrene, sundhedsplejersken eller lægen kunne finde en forklaring. Hun havde dårlig mave, flere infektioner og ved introduktion af fast føde komælk og melprodukter, blev hun så dårlig at hun udredtes for glutenintolerans (cøliaki). Gliadinantistofferne var let forhøjede men tarmbiopsien normal og man tog derfor ikke nogen konsekvenser af de forhøjede antistoffer og afprøvede om diæt kunne forbedre situationen. Fra 2 års alderen var det klart at der var noget alvorligt i vejen og diagnosen infantil autisme blev stillet i tre-årsalderen. Børnepsykiaterne vurderede Louise til at være i den tunge ende af autist-spektret, da hun var så autistisk at intelligensen ikke rigtig kunne bedømmes. Der iværksattes special- pædagogisk træning som bidrager til at bedre den sociale og sproglige funktion, men helbredelse er der ikke tale om. Desuden blev Louise udredt for dyberegående fysiologiske problemer der kan indvirke på nervesystemets udvikling og funktion: Urinprøver til analyse for organiske syrer og metabolitter fra uhensigtsmæssig tarmflora (40 forskellige stoffer) Morfinpeptider fra kosten hvor indtagelse af mælk og glutenholdige korn medfører dannelse af regulære morfinstoffer med potent biologisk aktivitet, incl fx social isolation, ændret smerteopfattelse. Dannelsen kan skyldes forkert tarmflora, en medfødt enzymdefekt eller måske tungmetalbelastning. Metalallergi-test (blodprøve til MELISA). Louise havde problemer i alle 3 områder og behandlingsplanen var følgende: 1. Diæt, så indtagelse af alle mælkeprodukter og glutenholdige korn undgås fuldstændigt. Stofferne kan være op til et år om at komme ud af kroppen, da de kan sidde meget fast bundet i forskellige væv og et enkelt diætbrud kan ofte mærkes i mange uger da børnene er lang tid om at udskille stofferne. 2. Tilskud af venlige tarmbakterier for at hæmme/standse overvækst af både svamp og uønskede bakterier, Probiotic Udrensning af metalallergi med D-Tox Dekelaction i 6 måneder, derefter ny blodprøve for at sikre at reaktionen på kviksølv, nikkel og cadmium var forsvundet. 4. Almindelig kostvejledning for at sikre optimale indtagelser af øvrige næringsstoffer til vækst og normal neuropsykiatrisk funktion. Kosttilskud i NDS kvalitet: Baseline, C-vitamin, EFA. Louise tålte behandlingen godt og forældrene passede programmet minutiøst i 3 år. Louise blev gradvis bedre. Diagnosen infantil autisme blev frafaldet nogle år senere og ændret til lettere udviklingsforstyrrelse. Louise kommer i normal børnehave, senere skole og uden at personalet har kendskab til den før så alvorlige diagnose. Sprog og kontaktevne er upåfaldende. Louise er en solstrålehistorie vi ved det godt dog ikke den eneste og der må være flere der har potentialet til at blive, om ikke helbredt, så dog meget bedre fungerende ved at angribe udviklingsforstyrrelser helhedsorienteret og tværfagligt..

2 CASE: LARS Lars blev født efter en normal graviditet ved et akut kejsersnit, men uden at der opstod iltmangel. Han blev ammet nogle måneder og kom så på modermælkserstatning. Han udviklede sig normalt til han var to år og var alderssvarende motorisk og kontakt og sprogmæssigt. Der var nogle øvre luftvejsinfektioner og medfølgende antibiotikabehandlinger, men ikke påfaldende mange. Forældrene kan ikke udpege en udløsende faktor men pludselig forsvandt Lars kontaktmæssigt i løbet af et par uger, sproget forsvandt helt og han trak sig helt ind i sig selv, holdt op med at lege med andre børn. Han blev undersøgt i det offentlige sundhedsvæsen og arbejdsdiagnosen var først forsinket udvikling af ukendt årsag (men det passer ikke, fordi han faktisk var alderssvarende først og så regredierede). Diagnosen atypisk autisme blev først stillet efter + 2 års forløb. På det tidspunkt meget træt, høj smertetærskel, helt uden sprog, periodisk vred og opfarende. Der er høje niveauer af morfinpeptider og mælke-glutenfri diæt forbedrer øjenkontakt og sprog betydeligt, så der efter et år er en langsom, men stabil fremgang sammen med specialpædagogisk træning. Vredes-anfaldene bedres med tilskud af mulitvitamin/mineraltilskud og essentielle fedtsyrer (omega 3 i form af fiskeolie og fede fisk). Han er ikke kræsen med mad og det er let at opretholde en sund kostplan. CASE: KASPER Kasper er født med søvnproblemer efter en i øvrigt normal graviditet og fødsel. Kort amning på nogle få uger. Sover ikke mere end 3-4 timer i træk i 4 års alderen, men som baby var det helt galt med ultrakorte søvnperioder på min, døgnet rundt. Efter introduktion af fast føde observerer forældrene at Kasper bliver mærkelig af søde sager. Som helhed er udviklingen dog normal frem til 15 mdr. Her kommer en slem bronkitisperiode med flere omgange antibiotika og der gives samtidig 3 vaccinationer med korte mellemrum (børne + rejsevaccinationer). Efter den første bliver balancen dårlig og gangfunktionen, som var helt normal mht. trapper og klatring, svækkes skal nu holdes i hånden for at klare trin, trapper og andre forhindringer. Efter 3. vaccine forsvinder øjenkontakt, sprog og der tilkommer ritualiseret adfærd. Kasper er meget rødkindet, noget opkogt, med et højt og uroligt aktivitetsniveau, da vi ser ham første gang. Forældrene er ikke klar til en større omvæltning af kosten, så vi starter med tilskud af venlige bakterier, svampedræbende medicin, magnesium/b6 og essentielle fedtsyrer da der er meget høje niveauer af svampe-stofskifteprodukter i urinprøven. Det giver mere ro, bedre søvn og bedre motorik gradvis over et par måneder. Næste trin vil være kostændring ift. morfinpeptider som er helt nødvendig før man kan arbejde med vaccinationsbelastningen homøopatisk. Desuden tungmetaludredning, da der var kviksølvkonserveringsmiddel i flere af vaccinerne, familien bor i tæt og tung trafik og begge forældre ryger, også i Kaspers nærvær. Der er mangelfuldt respons på homøopatisk behandling, så længe kroppen er lammet reaktionmæssigt af de høje morfinpeptidniveauer. 2

3 Udviklingsforstyrrelser hvad er det? Udviklingsforstyrrelser hos børn forekommer når børn ikke udvikler sig som forventet eller normalt. Det normale har heldigvis vide grænser men alligevel er der børn hvor der mere eller mindre tydeligt, mere eller mindre specifikt er noget i vejen udviklingsmæssigt. Der er to hovedgrupper: 1. Gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Der refereres til at alt i barnets udvikling er omfattet/påvirket af forstyrrelsen i barnets evne/mulighed for kontakt med og socialt samvær med andre mennesker. Der er forskellige sværhedsgrader og forskelligt aldersniveau for diagnosen men det drejer sig om samme grundlæggende forstyrrelse der udgør et livslangt handicap (for de fleste). Infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom er diagnostiske undergrupper på dette område. Der ses forskellige grader af forstyrrelse i udviklingen af evnen til socialt samvær og kommunikation kombineret med stereotype, tvangsprægede ritualer. Der er en mangelfuld udvikling af forestillingsevne og fantasi. Begavelsen, især sprogligt, har stor betydning for forløbet, sværhedsgraden og i hvilken grad man kan opnå bedringer. 2. Specifikke udviklingsforstyrrelser. Dette er udviklingsforstyrrelser/problemer på afgrænsede områder hvor barnet ellers fungerer almindeligt. De behandles ikke yderligere, men børn med disse forstyrrelser kan meget vel have gavn af de samme terapeutiske tilgange som gennemgås her specielt indenfor ADHD/ADD-området. Tabel 1 (næste side) er en oversigt over disse udviklingsforstyrrelser som ikke omfatter kromosomfejl (ex. Downs Syndrom, mongolisme), hjerneskader som spastisk lammelse eller sen udvikling uden organisk årsag. I praksis anskues autisme ofte som enten medfødt eller regressiv, uanset om den børnepsykiatriske diagnose er infantil autisme eller atypisk autisme medfødt autisme hvor barnet aldrig har udviklet sig normalt. Er sjælden og antallet formentlig konstant. Det er et permanent handicap som skal håndteres som sådan og der er næppe effektive terapeutiske tilgange til rådighed i dag. Børnene kan dog stadig have gavn af de tilgange som gennemgås her. Historisk udvikling Kanner beskrev i 1943 børn med infantil autisme, og Asperger beskrev denne gruppe børn i 1944, men man har naturligvis kendt disse børn længere. I Danmark blev disse børn oftest placeret blandt mentalt handicappede i den tidligere åndssvageforsorgs regi men personalet beskrev dem som anderledes. Barneplejersken Sofie Madsen, fik i 1926 plejetilladelse til 6 børn, der efter beskrivelsen var autister, og startede Himmelev Behandlingshjem, der i 1933 blev anerkendt som privat børnehjem og siden 1947 har fået statsstøtte som selvejende institution. Herhjemme blev disse børn kaldt Sofie Madsen børn i tiden før de egentlige diagnoser blev anvendt. I børnepsykiatriens tidlige år blev autisme-lidelser beskrevet som forårsaget af et defekt mor-barn forhold og ansvaret for barnets forstyrrelse således lagt på moderen, som blev beskrevet som kold og uindfølende. I dag ved man at det er helt forkert det drejer sig om forstyrrelser med biologisk/fysiologisk baggrund med forandringer i adskillige hjernefunktioner. Årsager Ingen klar arvegang er påvist, da der nok er mindst 3-4 gener involveret. Ingen sammenhæng med skizofreni eller andre svære sindslidelser i familierne, men ofte forekommer sproglige og opfattelsesmæssige vanskeligheder. Tvillingestudier viser at der er tale om en betydelig biologisk arv. Hvis en enægget tvilling er autist er der 85% sandsynlighed for at den anden også er det, mens det hos tveæggede tvillinger og almindelige søskende er 3%. Hjernemæssige belastninger i den tidlige barndom hvor hjerne udvikler sig meget, kan øge risikoen for autisme. Infektioner og infektionslignende tilstande med tilsvarende inflammation i nervesystemet kan meget vel spille ind. regressiv autisme hvor barnet har haft en normal udvikling i de første måneder af sit liv for derefter at gå i stå eller miste tidligere erhvervede funktioner mht. sprog og følelsesmæssig- social kontaktevne, samtidig med at der udvikles stereotyp adfærd, ekkosnak, stærk indadvendthed eller uro/hyperaktivitet. Regressiv autisme er tilsyneladende i hastig vækst, måske delvis pga mere opmærksomhed og bedre diagnosticering tal fra USA viser at antallet af autister er steget fra 1-2/1000 3

4 børn til 4-7/1000 over nogle få årtier. Ændringer i genmaterialet/arvelige forhold forekommer ikke så hurtigt og tilfældige mutationer ikke så hyppigt så der må være tale om et samspil af identificerbare faktorer der kan arbejdes med, som bidrager til den øgede forekomst af regressiv autisme. Forældrene beskriver oftest at der forekommer en gradvis tilbagetrækning ila 1-2 år før diagnosen stilles endeligt og at symptomerne som regel starter og skrider hastigt fremad efter episoder der involverer immunsystemet, fx introduktion af fast føde samtidig med antibiotikabehandling og / eller vaccinationer. Børnene kommer oftest på institution i puberteten og de offentlige udgifter til livslangt institutionsophold, behandling og træning er ca 15 mio. kroner pr barn. Tabel 1. Udviklingsforstyrrelser hos børn (Knudsen 2004) Gennemgribende Infantil autisme Afvigende sprog og kommunikation: Fra sprogløs over papegøjesprog til eftersnakken eller et stereotypt sprog med omvendt brug af personlige stedord (siger du om sig selv) Afvigende socialt samspil ift. andre mennesker (fjerne, passive, sære): Varierer fra mangelfuld til svært forstyrret. Tvangspræget kontaktform Ringe situationsfornemmelse Ingen/mangelfuld fantasi/forestillingsevne Stereotyp adfærd med faste ritualer og tvangshandlinger: Basken, rokken, dimsen, hoppen, dunken, bideri mm. Ofte frustration hvis man afbryder adfærden. Alle tre områder er forstyrret før 3 års alderen. Specifikke Tale-sprogforstyrrelser udtaleproblemer (dysartri) stammen (balbutio) Forsinket sprogopfattelse og tale impressiv dysfasi (forstår ikke helt det, andre siger) ekspressiv dysfasi (forstår, men kan ikke få ordene ud) Hos 70 % let til moderat retardering (IQ 35-69), 3-4 gange fl ere drenge end piger 30 % normalt begavede, med stereotypt sprog, 5-7 gange fl ere drenge end piger ca. 25 % får epilepsi, ofte ved puberteten Atypisk autisme Opstår efter tre-årsalderen eller Ikke alle tre områder er forstyrret (sprog, socialt, adfærd) Lige mange drenge og piger. Oftest ledsaget af svær mental retardering (IQ < 35) Mindst 25 % har epilepsi Ordblindhed (dysleksi) Ikke-sproglige indlæringsvanskeligheder Stave og regneforstyrrelser (dyskalkuli) Aspergers syndrom Diagnosen stilles oftest i 5-10 års alderen Der må ikke have været forsinket sprogudvikling, der er normalt ordforråd, ofte en stiv, overkorrekt, voksen sætningsopbygning. Tonelejet kan være skingert eller lavt og mangle nuancer. Problemer med at afl æse andre følelsesmæssigt, fx mimik og kropssprog. Særlige interesser, oftest indsnævrede og uafhængigt af om andre deler dem: køreplaner, vejrmeldinger, specielle dyr Kluntet motorik, enspændere, nørder Forstyrrelse i opmærksomhed, koncentration og motorik (hyperkinetisk syndrom) også forkortet ADHD/ADD = attention defi cit (hyperactivity) disorder Normal begavelse, ingen sproglig retardering Retts Syndrom (sjældent forekommende) Disintegrativ forstyrrelse hvor tidligere færdigheder forsvinder, stereotype håndbevægelser, hvinen, hyperventilation Autistiske træk kombineret med tilbagegang af psykiske og fysiske færdigheder, neurologiske forstyrrelser. Kun piger. Normal udvikling til 2 års alder. Specifikke motoriske udviklingsforstyrrelser (SMU), tidligere kaldet fumler-tumler eller DAMP 4

5 Hvad kendetegner børn med autistiske udviklingsforstyrrelser set fra en ernæringsterapeutisk synsvinkel? Vi har i nogle år arbejdet med en række pilotprojekter med autistbørn i klinikken, vedrørende regressiv autisme hvor der er gode behandlingsmuligheder for nogle af børnene hvis der anvendes en integreret model for udredning og terapi sammen med specialpædagogisk træning. Formålet var at undersøge nogle af de fysiologiske skævheder der er foreslået involveret i udviklingen af regressiv autisme, for at få mere klarhed over hvordan et udrednings- og behandlingsforslag bedst kan sammensættes her i Skandinavien. Figur 1 viser en model for at anskue autisme som et samspil af forstyrrelser i hjernen/nervesystemet, immunsystemet og tarmen/ fordøjelsesfunktionerne. Der er problemer med at omsætte og forarbejde informationer i alle tre niveauer som repræsenterer genkendelse og informationsforarbejdning på mikro-niveau (immunsystemet) og makro-niveau (nervesystemet). Tarmens og fordøjelsens funktion bidrager i høj grad med information om miljøet i barnet, danner masser af de stoffer der skal bruges af både nervesystem og immunsystem, hhv. danner skadelige stoffer der forstyrrer processerne hvis tingene ikke fungerer hensigtsmæssigt. Tabel 2 er en uddybende oversigt over nogle af de hoved- og delområder der kan være involveret i autisme. Tabel Immunsystemet 2. Tarmens økosystem 3. Nervesystemet Immundysfunktion Antibiotika Specifi kke medfødt / funktionel næringsstoffer Signalforvirring Infektioner Afgiftningsfunktion, Svamp, dysbioser miljøtoxiner, Antibiotika tungmetaller Fordøjelsesdysfunktion, Vaccinationer mangelfuld sekretion Praktisk af enzymer kostsammensætning: Tungmetaller: tilstrækkelig/ ophobning og allergi Fødemiddelfølsomhed: utilstrækkelig Morfinpeptider Andre Figur 1. ARV & SÅRBARHED TARM & LEVER Toxiner Tungmetaller Neuropeptider Neurotransmittere Dysbiose Slimhinde inflammation Øget gennemtrængelighed Svækket lever afgiftningsevne Inflammatoriske cytokiner HJERNE Forstyrret udvikling Sansemæssig overbelastning Oxidativt stress Auto-antistoffer Perceptions forstyrrelser IMMUNSYSTEM Auto-immunitet Immun forstyrrelser Inflammation 5

6 Figur 2. viser de områder vi valgte at undersøge. Figur 2. Autisme en svær gennemgribende udviklingsforstyrrelse. TUNGMETALLER & AFGIFTNING MORFINPEPTIDER & DIÆT TARMFLORA- SKÆVHED & PROBIOTIKA ENERGI METABOLISME SPECIELLE BEHOV? 5-12/1000 BØRN NEUROTRANSMITTER- SKÆVHED AUTOIMMUN- REAKTION I HJERNEN? DIÆT Der vil være mangelfuldt respons på ALLE andre, ellers velbegrundede og relevante tiltag, indtil barnet er på en fornuftig og afpasset diæt som overholdes til punkt og prikke. Det er vanskeligt at forvente fuld effekt af fx homøopatisk behandling, da morfinpeptider inducerer en terapi-resistens som er ganske hårdnakket. 2. Tungmetal-udredning og relevant udrensning. Denne del kan godt foregå samtidig med morfinpeptid-afgiftningen, men eventuelt forskudt et par måneder for ikke at overbelaste barn og familie. Det er omtrent nytteløst at tage fat på diverse immunsystems-problematikker før tungmetallerne er klaret. 3. Den almindelige kostsammensætning. Dette er et helt nødvendigt redskab til at kunne forsyne barnet med alle, almindelige næringsstoffer på et fornuftigt basis-niveau. 4. Tarmflora- og enzymmæssige forstyrrelser, dysbioser og svamp. Man kan godt starte med at behandle dette område som det første, men det bliver skruen uden ende, da barnet ikke kommer i fysiologisk ligevægt/optimal funktion før de to første områder er håndteret. Er der stærke og belastende tarm/fordøjelsessymptomer kan man være nødt til at symptombehandle fordøjelsen hele den fase hvor man afgifter morfinpeptider og tungmetaller men det bliver et besværligt, krævende og omkostningstungt program. Vi undersøgte følgende områder, hvor autistbørn blev sammenlignet med deres raske søskende i forhold til helbreds-, antibiotika- og ammehistorie vhja. spørgeskemaer tungmetal-belastning (ophobning og allergi), målt vhja. håranalyse og blodprøver (MELISA) energiomsætning målt vhja. organiske syrer i urinen, tarmfloraforstyrrelser målt vhja. urin-udskillelse af stofskifteprodukter fra uønskede bakterier og svampe morfinpeptid analyser i urin kostvaner, energiindtagelse, vitaminer og mineraler vhja. standardiserede dagbøger Vi havde en rask, ubeslægtet kontrolgruppe for nogle af målene det vil fremgå af de respektive tabeller i resultatopgørelsen. Det er vores erfaring efter at have undersøgt og behandlet ca 40 børn med udviklingsforstyrrelser i autist-spektret, at man kan bruge rigtig mange ressourcer på meget detaljerede biokemiske undersøgelser og målrettede terapier, men at der er fire hovedområder der skiller sig ud og som man først må have styr på inden man giver sig i kast med alt det andet, man også kan føle sig fristet af: 1. Morfinpeptid undersøgelse og tilhørende diæt: Morfinpeptider lammer hele fysiologien, så hvis de er til stede svarer det til at køre bil med bremsen trukket. Helbredshistorien Forældrene udfyldte spørgeskemaer og blev efterfølgende interviewet mhp. uddybende kommentarer og områder som ikke var dækket i skemaet. I tabel 3 ses at de tre grupper børn er sammenlignelige hvad angår alder, andel af drenge, højde og vægt samt graviditetslængde, fødselsvægt- og længde. Autistbørnene adskiller sig ved at kun halvdelen er født ved normal, vaginal fødsel og at kun halvdelen er ammet 100 % lige efter fødslen. Det gennemsnitlige antal måneder for fuld amning er også kortere end for de andre grupper og kortere end anbefalet af myndighederne. Der er givet flere antibiotikabehandlinger til autistbørnene dobbelt så mange som til deres søskende og 6 gange så mange som til de ubeslægtede børn. Disse forskelle i det mikrobiologiske miljø: manglende kontakt med moderens vaginalflora, mindre amning, mere antibiotika kan medvirke til grundlæggende mangler i immunsystemets kodning og uddannelse efter fødslen ift. at kende forskel på egne og fremmede stoffer, til svækket immunitet både i tarmen og generelt, med medfølgende sårbarhed for infektioner der kan påvirke både tarm og nervesystem. Adskillige af forældrene fortalte i interviewet at deres barn var væltet immunologisk ifbm.vaccinationer, og udviklede autisme i efterforløbet, men de gentog ikke disse oplysninger i spørgeskemaerne, så det var svært at få et klart indtryk af dette område. 6

7 Tabel 3. Baseline karakteristika for autist børn, søskende og raske, ubeslægtede kontrolbørn* Autister Søskende Raske ubesl. (n=17) (n=14) (n=20) p værdi** Alder, år 6.5 (2.8) 7.3 (4.6) 6.7(3.9) 0.95 Drenge, antal (%) 10 (59) 9(64) 9 (45) 0.49 Vægt, kg 21.8 (7.79) (15.2) 27.6 (13.6) 0.39 Højde, cm (15.9) (26.2) (23.4) 0.39 Graviditetslængde, uger 38.9 (2.0) 39.8 (2.1) 39.2 (1.3) 0.07 Normal graviditet, antal (%) 17 (100) 13 (92,9) 16 (80,0) 0.12 Fødselsvægt, kg Fødselslængde, cm Normal vaginal fødsel, antal (%) 9 (52.9) 13 (92.9) 19 (95.0) Ammet fuldt ud, antal (%) 8 (47.1) 10 (71.4) 17 (100.0) Fuld amning, antal mdr.* Delvis amning, antal mdr.* Antibiotikabehandling, antal* * middelværdi +/- SD **NPAR Kruskal Wallis Test for continuos data, chisq test for proportions Morfinpeptider og gluten-mælkefri diæt Der er et tæt samspil mellem de stoffer der frigives i fordøjelsen: Hormoner, enzymer og nedbrydningsprodukter fra mad og mikroorganismer og hjernen. Hjernen styrer en del af fordøjelsesprocesserne, men det går ligeså meget den anden vej: Stoffer fra fordøjelsen påvirker hjernens og det øvrige nervesystems funktion. Den væsentligste ubalance hos autister (og mange andre med neuropsykologisk/psykiatriske problemstillinger) er dannelse af morfinpeptider fra kosten. Mælke- og glutenholdige fødevarer, indeholder lange proteinkæder som kan nedbrydes på to forskellige måder 1. Ved hjælp af de almindelige protease/peptidase-enzymer, som klipper de lange aminosyre-kæder i små bidder uden speciel biologisk funktion. Disse små stumper à aminosyrer optages og bringes til leveren hvor de indgår i dannelsen af kroppens utallige proteiner: Hormoner, andre signalstoffer, tusindvis af enzymer og myriader af transportproteiner. 2. Ved irritationstilstande i tarmen, dannes en anden enzymgruppe: Elastaser. Elastaser er enzymer der frigives fra cellernes skraldemænd, lysosymerne og bruges til at rydde op i celle-unyttigt materiale, men øget elastase-aktivitet har den ubehagelige bivirkning at der dannes morfinpeptider. Morfinpeptider er små aminosyre-sekvenser på 5-7 aminosyrer der har biologisk aktivitet ift. at binde sig til morfinreceptorer, i mange forskellige væv. Disse morfinpeptider er altså et resultat af fejlagtig nedbrydning af proteiner fra mælk og gluten i fordøjelsen. Det er små peptider som passerer fra tarmen til cirkulationen og hjernen. (Wakefield AJ et al og Brudnak MA 2001). Casomorfin fra mælkeproteinet casein: Gluteo/gliadomorfin fra glutenholdige korn (hvede, rug, byg, havre). Morfinpeptider har en lang række biologiske funktioner som opsummeres i tabel 4 (næste side). De forstyrrer især funktionen i tarm-hjerne-aksen, men også immunsystemet og smerteopfattelsen ændres. Børn tager varig skade af at leve i en morfinrus hele den tidlige barndom nogle måske helt fra fostertiden, hvis moderen også har problemet. Gevinsten ved at starte diætbehandling er størst når man starter tidligt, for børnene kan kun profitere maximalt af de pædagogiske og sociale tilbud når de er morfinfri. Undersøgelse for morfinpeptider Morfinpeptider findes i hjernen, blodet og urinen samt bundet til mange forskellige celler rundt i kroppens væv. Der er god overensstemmelse mellem niveauerne de tre steder. Testen skal laves før barnet kommer på diæt og gerne efter 3-4 dage med rigelig indtagelse af mælkeprodukter (mælk, yoghurt, ost) og glutenholdige brød, kiks, kager, fx hvedebrød. Der opsamles en urinprøve enten natten over (hvis barnet er oppe og tisse om natten) eller en morgenurin, taget før morgenmaden. Indtagelse af antipsykotisk medicin øger peptidaserne, så her får man falsk lave værdier i urinprøven, men ellers er den meget sikker. Konsekvenser af en positiv test Har man gennem en urinpeptidanalyse fået slået fast, at barnet danner morfinpeptider, er det afgørende at sammensætte en kost, der udelader de fødevarer, der medvirker til dannelsen af morfinpeptider. Der kan være mangelfuld fordøjelse 7

8 Tabel 4. Effekter af morfinpeptider. Fordøjelsen Nervesystemet Immunsystemet Adfærd og indlæring Forsinket mavetømning (manglende appetit, evt. kvalme/ madlede) Langsom peristaltik (langsom tarmpassage, forstoppelse) Smerter, spændinger, kramper, kolik Nedsat enzymproduktion = nedsat fordøjelseseffektivitet Øget risiko for overfølsomhedsreaktioner Forstyrret udvikling af nerveceller i fostret og de tidlige barneår Formindsket styrke og mangelfuld fi ltrering af sensoriske impulser (bedøvende og forstærkende virkning) Problemer i neurotransmissionen, øget dopaminaktivitet (psykose) Problemer med at skifte fra en sans til en anden (fx fra syn til følesans) Kompleks virkning Overaktivitet: Allergier Nedsat antistofproduktion efter infektioner og vaccinationer Nedsat stress-tolerance, øget risiko for stereotypier Nedsat motivation Dårlig retention af indlærte færdigheder. Afhængighed, stærk trang til de madvarer som udgør problemet Abstinenser og uro, evt. aggression ved ændringer i kosten Nedsat smertesans/følelse af protein i det hele taget, men oftest er det mælkeproteinet casein i mælk og mælkeprodukter og/eller gluten fra kornprodukterne hvede, havre, byg og rug. Det er en stor forandring i en families kostvaner at sammensætte en gluten- og mælkefri diæt og det er mest fornuftigt hvis hele familien går med på den nye kostplan. Det er utåleligt, hvis køkkenet stadig er fuldt af de madvarer som det autistiske barn ikke må få og man skal tænke på at det er af yderste vigtighed at overholde diæten 100 % den kan være forskellen på et mere eller mindre handicappet liv og en langt større grad af normalitet, funktionsforbedring, indlæringsog sprogevne. Det viser sig i praksis at ikke alle familier er parate til eller magter den store omlægning, det er at holde en gluten/mælkefri diæt i mange år så det er fornuftigt at give noget tid til at tage en helhjertet beslutning om enten ja eller nej til diæt, i stedet for at kaste sig hovedkulds ud i et diætprojekt som måske går i vasken 3 måneder senere. Lang udskillelse Morfinpeptider udskilles meget langsomt det kan tage fra nogle måneder til over et år før barnet er helt fri for påvirkningen når diæten er påbegyndt. Diætbrud har derfor alvorlige konsekvenser da de kan give tilbagefald af måneders varighed, afhængig af mængden der er indtaget. Der er ikke plads til velmenende, men uvidende tanter, bedsteforældre, pædagoger, lærere eller psykiatere, der mener, at en enkelt is eller en lille kage aldrig har skadet nogen. De toksisk-farmakologiske virkninger af mælkeprodukter og gluten ødelægger barnets liv og funktion. Mange af symptomerne forsvinder eller bedres i takt med at diæten gennemføres, for at vende tilbage ved diætbrud så i princippet er diæten livslang eller i hvert fald mangeårig. Barnets kontaktevne, sprogindlæring og følelsesmæssigtsociale udvikling bedres. Det er almindeligt at % af børnene får det bedre, efterhånden som morfinpeptiderne udskilles. (Knivberg A.M., Reichelt, K.L, Nornodland M 2001, Shattock P 1999). Samtidig med at diæten gennemføres rettes op på de ernæringsmæssige ubalacer, tarmfloraforstyrrelser mm, så man optimerer hele miljøet i barnet. Kostsammensætning: Gluten- og mælkefri kost En gluten- og caseinfri diæt betyder elimination af mange almindelige fødevarer, og det er vigtigt at bevare en balanceret kost som stadig indeholder alle essentielle næringsstoffer (Knivberg 2001). Det er velkendt at autister ofte spiser sært (Cornish 2002, Ahearn 2001, Bowers 2002), men man har tilskrevet det autismen. Cornish fandt ingen forskelle mellem autister på gluten/ caseinfri kost og autister på blandet kost men et lavt indtag af adskillige næringsstoffer af betydning for vækst og neuropsykologisk funktion: zink, calcium, jern, vitamin A, vitamin B12 og riboflavin i den blandede gruppe og zink hhv. calcium i diæt gruppen. Vores egen undersøgelse af kosten hos autistbørn der ikke havde fået kostvejledning, sammenlignet med deres søskende og en rask kontrolgruppe, viste at kosten var mangelfuld hos både autister og søskende autisternes kost, kan derfor ikke alene forklares ud fra autismen. Resultatet, baseret på forældrenes dagbogsoplysninger på standardiserede skemaer er vist i tabel 5. 8

9 Tabel 5. Næringsstofindtagelse hos autister, søskende og raske ubeslægtede børn* Autister Søskende Kontrol (n=17) (n=14) (n=20) p værdi** Makronutrienter Energi, MJ Protein, E% Fedt, E% Kulhydrat, E% Protein, g Fedt, g Kulhydrat, g Vitaminer A-vitamin,RE Betacaroten, mcg E-vitamin, TE K1vitamin, mcg Thiamin, mg Ribofl avin, mg Niacin,mg Pyridoxin, mg Folacin,mcg C- vitamin,mg Mineraler Total calcium, mg Magnesium, mg Jern, mg Kobber,mg Zink,mg Mangan, mg Krom,mcg Selen, mcg Kostfibre, g Fedtsyrer Sum SFA, g Sum MUFA, g Sum PUFA,g C18:2n6, g C18:3n3, g C22:5n3, g C22:6n3, g Aminosyrer Lysin, mg Methionin, mg , Phenylalanin,mg Tyrosin, mg Tryptophan, mg , Autisterne har lavere energiindtag 5.6 MJ, sammenlignet med 6.9 MJ (søskende) og 7.2 MJ(kontroller), men forskellen var ikke signifikant. Energiprocentfordelingen og de absolutte indtag af fedt og kulhydrat var ikke forskellige i grupperne, hvilket efterlader autistbørnene med et 30.3 % lavere indtag af protein ift. kontrolbørnene og 22.9 % lavere ift. søskende, p=0,03. Dermed havde autistbørnene lavere indtagelse af alle næringsstoffer der kommer fra proteinrige fødemidler fx % lavere indtagelse af 16 ud af18 analyserede aminosyrer. Essentielle fedtsyrer er afgørende for en normal udvikling af hjerne og nervesystem og indtagelsen var ligeledes signifikant lavere hos både autistbørn og søskende. Mest markant var et 42,2 % og 71,6 % lavere indtag af de langkædede marine fedtsyrer C22:3n3 and C22:6n3 hos autisterne og et korresponderende 70 % og 86,5 % lavere indtag hos søskende, sammenlignet med kontrolbørnene (p= 0,04 og 0,05). Det samme gælder for adskillige vitaminer, mineraler og mikronutrienter hvoraf adskillige virker som co-faktorer i omsætningen af neurotransmittere eller som antagonister til tungmetaller. Autistbørn er således sårbare børn i ernæringsmæssig risiko og især det lave indtag af proteiner/aminosyrer og essentielle fedtsyrer er bekymrende, da det direkte påvirker dannelsen og omsætningen af neurotransmittere nødvendige for udviklingen sociale og kognitive evner. Man må sikre en tilstrækkelig kost (opfyldelse af kostcirklerne) med særligt fokus på god kvalitet proteiner fra æg, fisk, kød, bælgfrugter og essentielle fedtsyrer fra fede fisk, hørfrøolie og frø/nødder. Væk med mælkeprodukter og gluten I teorien kan børnene godt tåle det ene af mælkeproteinerne, valleprotein, men det er sjældent at finde tilstrækkeligt rene valleprodukter, så det sikreste er en helt mælkefri kost og en kost der for glutens vedkommende er baseret på naturligt glutenfri produkter, snarere end oprenset hvedestivelse. Enkelte reagerer på boghvede For at undgå gluten vil det være nødvendigt at undgå langt de fleste færdigkøbte brød, kiks, wraps, naan-brød, pitabrød, pizzaer, morgenmadsprodukter, pasta, bagels, tærter, kager, pølser, leverpostej og færdiglavede retter. Tjek ingredienslisten på madvarerne omhyggeligt også for hvedestivelse etc. Alternativer lavet på glutenfri korn kan efterhånden købes i en del supermarkeder og ellers i helsekostbutikker. For at undgå casein må bl.a. undgås komælk, smør, ost, yoghurt, flødeis, flødechokolade. Ligeledes undgås gede og fåremælksprodukter. * median(spændvidde udeladt af pladshensyn), ** Kruskal Wallis test. SFA = saturated fatty acids, MUFA= monounsaturated fatty acids, PUFA = Polyunsaturated fatty acids. 9

10 Tabel 6. UNDGÅS: ERSTATTES MED: LÆS varedeklarationer med lup Kasein Ko-, fåre- og gedemælk Syrnede mælkeprodukter, f.eks. A-38, yoghurt, cultura Smør, cremefraiche, Piskefl øde og andre fl øder Alle typer ost Sojamælk, hvis soja tåles Sojayoghurt, sojafl øde Nødde- og mandelmælk Sesammælk, kokosmælk Havremælk, rismælk Quinoamælk Nutana plantemargarine UNDGÅ Sødmælk/sødmælkspulver, skummetmælk/ skummetmælkspulver, fl øde/piskefl øde, kærnemælk, mælkepulver, yoghurt, letmælk, minimælk, A38, cultura, ymer, ylette, kefi r, fromage frais, cremefraiche, mælkesukker, laktose, kaseinat, kasein, valle, vallepulver, valleprotein, mælkebestanddele, smør og ost. Gluten Hvede, spelt, durum, enkorn, Emmer, urhvede Couscous, bulgur Grahamsmel Rug Byg Havre Semulje Madlavningsfl øde Mange morgenmadsprodukter er baseret på hvede Almindelig pasta Fuldkornspasta Speltpasta Hirse, hirsefl ager, hirsemel Ris, risfl ager, rismel, risnudler Boghvede, boghvedefl ager, Boghvedemel Majs, majsmel, cornfl akes Quinoa, amaranth Glutenfrit mel, müsli, pasta og knækbrød Kikærtemel, kastaniemel Sojamel Mandel- og nøddemel Kartoffelmel Pasta af f.eks. majs, ris og hirse eller tofu-pasta Hvedemel, hvedekerner, hvedeklid, hvedekim, fuldkornshvedemel, rugmel, grahamsmel, sigtemel, havregryn, havremix, byggryn, mannagryn, semulje, malt, bulgur, spaghetti, pasta, rasp og gluten. Pas på Hvedemel i ristede løg, tomatketchup og remoulade Ofte gluten i farsvarer, patéer, pølser, pålægsvarer, stuvninger, sovs, bouillon, krydderiblandinger, fyldt chokolade, lakrids, vingummi, karameller og frosne kartoffelprodukter. 10

11 Mælkeog glutenfri kostplan u Glutenfri fuldkornsprodukter: Kan koges som ris, koges til grød eller bages til brød. Ris, rismel og rismælk Boghvede, hirse, quinoa, majsog kartoffelmel/potetmel. Mælke- og glutenfri brød og knækbrød Virker afbalancerende på tarmsystemet og blodsukkerbalancen Protein: Kogt og bagt fisk: Tun, laks, makrel, hornfisk, fladfisk, sild, torsk og sardiner. Kylling, kalkun, æg, rejer, lam og vildt. En god kvalitet okse- eller svinekød helst økologisk. Sojamælk, sojabønner og tofu. Ærter, gule ærter, kikærter. Bønner og linser. Fedt: Jomfru olivenolie eller koldpresset rapsolie. Hørfrø/linfrø, sesamfrø, solsikke- og græskarkerner, mandler og nødder. 1-2 spsk. frisk kværnet hørfrø/linfrø. Oliven og avokado Virker opbyggende Grøntsager: Let kogte, rå, revet, bagte eller sprødstegte. Grønne grøntsager: Spinat, bitre salater, porrer/purre, ærter og squash Alle kåltyper: Hvid-, grøn-, rød-, blom-, rosen- og savojkål og broccoli. Rodgrøntsager: Gulerødder, kartofler/poteter, persillerod, pastinak, peberrod, rødbeder, løg, jordskok og selleri. Asparges, fennikel, pebre, ærter og majs og alle de skønne krydderurter. Frugt og bær: Æbler, pærer, banan, appelsin, grapefrugt, kiwi, ananas, mango, blåbær/bjørnebær, tyttebær, hindbær/ bringebær, kirsebær og solbær m.fl. Virker basedannende og udrensende Anbefalede madvarer Problematiske madvarer Fedt: Jomfru Olivenolie Hørfrø/linfrø frisk kværnet Fisk, gerne de fede fisk Sild, laks, sardiner, makrel og ørred Mandler, kerner og frø Oliven og avocado Margariner og billige raffinerede fedtstoffer og olier De fede pålægs- og kødudskæringer De fede mælkeprodukter Dressinger, mayonnaise, chips og chokolade Hasselnødder Protein: Kylling og kalkun Lam og vildt Æg, sojamælk og sojaost (Tofu) Okse- og svinekød, æg og indmad Mælk og mælkeprodukter Okse- og svinekød af virkelig god kvalitet og i meget små mængder Bønner, linser og kikærter. For nogen vil en vegetarisk kost give den bedste effekt t Oligoantigen diæt Kulhydrat: Groft fiberholdigt glutenfrit brød og korn af ris, majs, hirse, boghvede og quinoa. Alle former for frisk frugt og grøntsager De glutenholdige kornprodukter (hvede, rug, havre og byg) De hvide raffinerede korn- og brødprodukter. Sukker. NB! Nogle reagerer også på kartofler/poteter, tomater, auberginer, peber og chili eller på citrusfrugterne og så skal de også udelukkes. Diæten udelukker alle de glutenholdige kornsorter, alle mælkeprodukter, æg, sukker, kunstige sødemidler, alkohol, al koffein, meget fedtholdige fødemidler og meget salte fødemidler.

12 Tungmetaller Autisme var stort set ukendt indtil man begyndte at bruge kviksølv holdige konserveringsmidler i vacciner og andre medicinske produkter fra 1930 erne og fremad. Væksten i autisme-relaterede problemer følges i USA tæt med den øgede brug af vacciner hvor børn < 1 år får mere end 100 gange sikkerhedsgrænsen for kviksølvindtagelse fra spisning af fisk, sprøjtet direkte ind i kroppen. Andre metaller kan ligesåvel virke som neurotoxiner: Bly, cadmium, aluminium og hvad ekspositionen ellers har budt på hos familien. Området er gennemgået grundigt i Update 2, december 2005, men repeteres kort, med specielt fokus på autisme: Metal-ophobning Kan måles vhja. håranalyse, forudsat at metallerne faktisk udskilles og at specielt kviksølv holdes svævende i opløsningen, under analysen på laboratoriet. Ikke alle laboratorier klarer opgaven. Metal-allergi (Type IV) Metal-allergi-testning blev udviklet i Sverige af Vera Stejskal og hendes forsker-gruppe. Det er påvist at metalallergi findes i tæt sammenhæng med autoimmune helbredsproblemer og visse aspekter ved autisme kan i høj grad minde om lavgradige hjernepåvirkninger i samme retning. Vi undersøgte derfor børnene med både håranalyse og blodprøve for metalallergi. Resultatet viste at de raske kontrolbørn har lavere reaktivitetsindex end både autister og søskende for thimerosal (kviksølv fra vacciner), aluminium og bly. Autister og søskende har omtrent ens værdier en indikation på at der er miljøbelastninger i familien hvor det autistiske barn er mere sårbart, set i lyset af helbreds-historien. Der findes ikke normalværdier for MELISA for børn, men bruger man cut-off værdierne fra voksne på hhv. 2 SI (mulig helbreds indflydelse af metalallergi) og 3 SI (helbredsindflydelse af metalallergi) er hhv. 60 % og 40 % af autistbørnene over reference niveau, sammenlignet med 20 % og 10 % af de raske børn. Søskendebørnene ligger omtrent som autisterne og metalallergi kan derfor ikke forklare forskellen mellem de to grupper. Håranalysen viste signifikant højere niveauer af aluminium, kviksølv og total tungmetaller hos autisterne, sammenlignet med kontrolbørnene, med søskende midt imellem hvilket tyder på en højere tungmetalbelastning blandt autisterne. På grund af de små grupper bør man undersøge området yderligere og adressere miljøproblemer og familiens eksposition nærmere, i udforskningen af neuro-psykiatriske helbredsproblemer hos børn. Udrensning af metaller hos autistbørn Vi anvendte D-tox i en dosering på 2-4 kapsler dagligt afhængig af barnets størrelse, sådan at børn under ca 4 år fik 2-3 kapsler børn fra 4-8 år fik 4 kapsler børn > 8 år fik 4-6 kapsler De fleste af børnene havde fået kosttilskud og gennemgået forskellige terapeutiske programmer før, så forældrene vidste nogenlunde hvordan barnet reagerede på nye tilskud. Omkring halvdelen af børnene startede direkte på den anbefalede dosis og halvdelen trappede langsomt op over 3-4 uger. Der forekom udrensningsreaktioner i form af midlertidig forværring af et par ugers varighed hos et søskendepar som havde meget lav svovlstatus. Der blev samtidig givet en god multivitamin-mineralblanding (i begyndelsen Breakthrough, senere Baseline). Det lykkedes at normalisere såvel blodprøveværdierne for metalallergi som de forhøjede metaller i håranalyserne, men det tog lang tid op til 2-3 år, så man må betragte autister som dårlige afgiftere og det ville være interessant at undersøge specifikt for dette i et andet projekt. Det lykkedes ikke at få klare svar på hvilke symptomer der eventuelt korrelerede med tungmetaludrensningen, da udfyldelsen af de tilhørende spørgeskemaer blev tiltagende sparsom, så langt henne i forløbet, men de forældre der rapporterede tilbage meldte om generelle helbredsforbedringer, større effekt af træning og special-pædagogiske foranstaltninger, bedre appetit og energi. Dysbioser og forstyrret fordøjelseseffektivitet Autistbørn har hyppigt diarre, forstoppelse, mavesmerter, oppustethed og reflux. Desuden er der rapporteret om udtalt fordøjelsesmæssig dysfunktion, enzymmangler, dysbiose, øget gennemtrængelighed af tarmslimhinden og slimhindeinflammation. Der er hyppigt overvækst af både svampe, clostridier og forrådnelsesbakterier med mangel på venlige bakterier, især bifido-stammerne. Der kan produceres toxiner fra den ubalancerede tarmflora som direkte hæmmer den cellulære energiomsætning. Tarmslimhinde inflammation: Omtrent alle børn med sent indsættende autisme, hvor der samtidig med de adfærdsmæssige ændringer også tilkommer fordøjelsessymptomer har hævede lymfeknuder omkring tarmen (lymphoid nodulær hyperplasi ses hos 54/ 58 = 93%) eller egentlige sår/blæredannelser i tyndtarmen. Mange, 88%, har også en uspecifik inflammation i tyktarmen, af en type som falder udenfor diagnosekriterierne for Mb. Chron eller Colitis Ulcerosa. 12

13 Utæt tarm: knap halvdelen af 21 undersøgte autistbørn (43%) havde øget tarmgennemtrængelighed, målt med lactulose/mannitol-test, sammenlignet med ingen af 40 kontrolbørn. I en anden undersøgelse var det 76% af autistbørnene der havde dette problem. Derfor kan både fødebestanddele og irritanter/ toxiner fra en forstyrret tarmflora optages i større grad end normalt og påvirke både leveren, immunsystemet og specifikt hjernen. Defekt afgiftning ses ofte i autisme, målt som lavere svovludskillelse således at både tarmen og leveren afgifter mindre effektivt og der fremprovokeres slimhindeskader. Tabel 6. Graden af dysbiose hos autister og søskende Autister, n=17 Søskende, n=12 Sulphate excretion, mg/g creatinin 298,9 459,7 1-2 = none/low grade dysbiosis = medium/ high grade dysbiosis 16 8 * overall p = 0,53 ** overall p= 0,05 Behandling, i form af et omfattende, integreret og helhedsorienteret program bestående af diæt, kosttilskud, afgiftning, genopretning af forstyrret fordøjelsesfunktion og immunterapi, kombineret med mere konventionelle terapier og træningsprincipper hjælper en meget stor del af børnene til bedre udvikling og funktion. Det er hårdt arbejde at have et autistbarn i familien og hårdt arbejde at gennemføre omfattende diætændringer og specifikke behandlingsplaner i mange år. Det er karakteristisk at den mest aktive gruppe forældre har mindst forskellige terapeutiske aktiviteter i gang for barnet, samtidig, så det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at skelne hvad der gør hvad i et terapi- og udviklingsforløb. Det er derfor i højeste grad anbefalelsesværdigt at bygge indsatsen op trin for trin, så alle kan følge med og det måske bliver muligt at evaluere effekten af de forskellige tiltag. Det er en svær balancegang for man skal også hurtigt i gang, så barnets hjerne aflastes hurtigst muligt men i længden er en systematisk, helhjertet og velovervejet tilgang bedre end at skyde med spredehagl og kun holde fast i de enkelte elementer få måneder. Det ses at næsten alle autister har svær dysbiose, målt på antallet af forhøjede markører, målt i urin. Der var ikke nogen specifikke, systematiske ubalancer, men overordnet en meget ubalanceret flora. Et specialdesignet probiotika er derfor en af hjørnestenene i behandling af autisme. Terapeutiske overvejelser det muliges kunst? Det er generelt accepteret at autisme er et multifaktorielt problem, der også har genetisk baggrund. Børn med udviklingsforstyrrelser i autistspektret har et bredt udvalg af metaboliske og immunologiske forstyrrelser i form af immunaktivering og -dysfunktion, madoverfølsomheder, morfinpeptiddannelse, tungmetalproblemer (ophobning eller allergi) og/ eller andre problemer. Autisme udtrykker sig meget individuelt og behandlingen kræver en individualiseret tilgang for at virke optimalt, noget som næsten kun kan tilbydes ud fra en integreret medicinskterapeutisk-pædagogisk vinkel. Opsummering over særligt gavnlige kosttilskud 1. Særligt let optagelig multivitamin-mineral er helt nødvendig. Børnene har ofte levet på en mangelfuld kost og tilstedeværelsen af tungmetaller, dysbioser og morfinpeptider hos ca 80 %, hhv. tapper ressourcer og hæmmer optagelsen af næringsstoffer: Breakthrough Immunoplex eller NDS Baseline. På grund af endnu uafklarede og oftest komplicerede ubalancer i neurotransmitterforholdene anbefales det at undgå meget stærke B Complex det første halve års tid, indtil de grundlæggende indsatser fungerer derefter kan B complex afprøves. 2. C vitamin. Ikke højt doseret til daglig på grund af den sarte fordøjelse, men høje doser kan anvendes morfinudrensende ved diætbrud. Eksempelvis NDS C vitamin 200 mg x 2 som vedligeholdelsestilskud. 3. Probiotic 780 venlige bakterier der hæmmer svamp og clostridieovervækst, samt styrker slimhinden og immunforsvaret i tarmen: ½ -1 tsk. dagligt i håndvarmt vand. 4. D-Tox Dekelaction til afgiftning af metaller oftest årelang behandling med ca 4 kapsler dagligt 5. Specifikke tilskud som B6, magnesium, morfinpeptidnedbrydende enzymer/probiotika, enkeltmineraler og særlig immunstøtte efter individuel vurdering. 13

14 SUPERMAD Der findes meget mad som smager godt og som samtidig er børnevenlig. Her er et lille udvalg af fødevarer der er specielt gode kilder til én eller flere vigtige næringsstoffer, og derfor kunne være gode indslag i børnenes kost. Bønner (brune, hvide): Calcium, jern, zink, selen, kalium, magnesium, fosfor, K1-vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, B6-vitamin, folacin, kostfibre, protein. Cashewnødder: Jern, zink, kalium, magnesium, fosfor, thiamin, riboflavin, niacin, B6-vitamin, folacin, gode fedtstoffer. Græskarkerner: Jern, zink, kalium, magnesium, fosfor, A- vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, gode fedtstoffer. Havregryn (hvis det tåles, eller til blandet kost): Calcium, jern, zink, selen, kalium, magnesium, fosfor, E-vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, B6-vitamin, folacin, kostfibre, protein, gode fedtstoffer. Hirse: Jern, zink, selen, magnesium, fosfor, jod, thiamin, riboflavin, folacin (hel hirse), kostfibre, protein. Hyben, Hybenpulver / nyper: Calcium, kalium, magnesium, A-vitamin, folacin, C-vitamin, kostfibre. Hørfrø / linfrø: Calcium, jern, selen, fosfor, niacin, gode fedtstoffer (inkl. n-3 fedtsyrer, som ellers kun findes i fede fisk som laks el. makrel). Kikærter: Calcium, jern, kalium, magnesium, fosfor, A-vitamin, K1-vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, folacin, kostfibre, protein. Laks: Zink, selen, kalium, fosfor, jod, D-vitamin, E-vitamin, protein, sunde fedtstoffer. Linser: Jern, zink, selen, kalium, magnesium, fosfor, thiamin, riboflavin, niacin, B6-vitamin, folacin (mest i linsespirer), kostfibre, protein. Mandler: Calcium, jern, zink, selen, kalium, magnesium, fosfor, E-vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, folacin, kostfibre, protein og sunde fedtstoffer. Sesamfrø, hele (skal kværnes): Calcium, jern, zink, kalium, magnesium, fosfor, E- vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, B6, kostfibre, gode fedtstoffer. Quinoa: Calcium, fosfor, jern, B-vitamin, E-vitamin, vigtige aminosyrer. [Quinoa: en sydamerikansk frøplante. Quinoagrød har en næringsværdi som mælk. Frøene skylles i kogende vand, derefter med koldt vand. Kan koges og bruges som ris, eller efter iblødsætning kan frøene blendes til en melet masse og er nu bageklar (Knorberg 1991).] Solsikkekerner: Calcium, jern, zink, selen, kalium, magnesium, fosfor, E-vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, gode fedtstoffer. Sojabønner, Sojamel: Calcium, jern, zink, selen, kalium, magnesium, fosfor, E-vitamin, K1-vitamin, thiamin, riboflavin, niacin, B6-vitamin, folacin, kostfibre, protein, vigtige fedtstoffer. Tofu: Calcium, jern, magnesium, B6-vitamin, protein. Runstedt Suzanne, GUIDE TIL FORÆLDRE OPFØLGNING AF EN KOSTUNDERSØGELSE BLANDT AUTISTISKE BØRN OG DERES SØSKENDE. Opskrifter Morgenyoghurt syrnet med NDS Probiotic liter sojamælk lunes til den er en smule varm (ca. 37 C) og afkøles, til den er håndlun. 1 tsk. NDS Probiotic 780 pulver opløses i 15 ml. lunkent vand og skal stå mindst 15 minutter, inden det hældes i den lune mælk, og der omrøres af og til i løbet af syrningsprocessen. Blandingen skal stå lunt og tildækket i ca. 1 døgn, til det har fået en passende konsistens. Det er en god ide at røre rundt i blandingen et par gange under syrningsprocessen. Når yoghurten er færdig, skal den opbevares i køleskab. Serveres fx med 1 spsk. friskkværnet frø (fx hørfrø/ linfrø, solsikkekerner, græskarkerner, mandler m.m.) og frisk frugt i skiver eller 1 spsk. tørret frugt og 1 spsk. kanel.

15 Smoothies Denne smoothie er meget sund, giver bl.a. letoptagelige proteiner, frugt og de livsvigtige omega-3 fedtsyrer fra hørfrø. Mælkedelen 2-3 dl. Sojamælk, Rismælk, Quinoamælk eller Mandelmælk hældes op i en blender. Frugtdelen 1-1 ½ dl. frugt tilsættes i blenderen, fx blåbær, frosne hindbær, skovbær, ½ banan, et modent æble, pære. Proteindelen 2 spsk. Sojaprotein 92% eller 2 spsk. andet vegetabilsk protein hældes i blenderen. Fedtdelen 2 spsk. hørfrø kværnes i kaffekværn (det er vigtigt at det kværnes til hvert måltid, da hørfrø harskner på ½ time). Alle ingredienserne blendes, og hældes straks derefter op i en dyb tallerken. Blenderen rengøres med det samme, idet hørfrø klistrer. Frøblanding der indeholder mange fibre, mineraler og omega 3, 6, 7 & 9 1 del solsikkekerner 1 del sesamfrø 1 del græskarkerner 2 dele hørfrø/linfrø Blandes og opbevares i en mørk og tætsluttende beholder. 1-2 spsk. af blandingen kværnes i en elektrisk kaffekværn, lige inden det skal indtages fx ovenpå havregryn eller yoghurt. Grovbrød (1 stk.) naturligt fri for gluten 150 g hørfrø 8-10 svesker 5 dl. vand 50 g gær 150 g hirseflager 100 g groft majsmel 100 g boghvedegryn eller groft majsmel 50 g solsikkekerner 50 g boghvedemel eller fint majsmel 50 g fi nt majsmel 2 tsk. sukker 2 tsk. salt Blend hørfrøene. Blend svesker og vand. Hæld begge dele i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt de øvrige ingredienser, og rør det hele sammen. Tilsæt evt. mere vand, dejen skal have en konsistens som blød sandkagedej. Kom dejen i en form beklædt med bagepapir, og lad den hæve i mindst 30 min. Bag brødet i en 230 C varm ovn i 10 minutter. Skru ned til 170 C, og bag videre i minutter. Tag evt. brødet ud af formen 10 minutter før, det er færdigt, og bag det videre på risten. Pak evt. brødet ind i et rent, opvredet viskestykke, når det kommer ud af ovnen, og lad det køle af i viskestykket. Kilde: Pandekager 2 dl. majsstivelse 2 dl. majsmel (eller 1 dl majsmel og 1 dl. rismel, quinoamel, Jyttemel, hirsemel eller quinoabørnegrød) 1 tsk. råsukker ½ tsk. havsalt ½ tsk. kardemomme 3 æg 2 dl. sojamælk eller vand 3 dl. vand 100 g smeltet Nutana plantemargarine Alle ingredienser blandes og dejen hviler ca. 30 min. Bag pandekagerne på en forvarmet pande eller en pletpande. Sveskebrød (1 stk.) svesker 4 dl. vand 1 tsk. natron 1 tsk. salt 80 g hørfrø 12 g quinoa 120 g kikærtemel 60 g sojamel 120 g kartoffelmel Sveskerne stilles i blød i vand 3-4 timer eller natten over. Sveskerne tages op og blendes. De 4 dl. vand koges og hældes over sveskerne. Når sveskemassen er afkølet blandes natron, salt, hørfrø og quinoa i. De tre slags mel blandes og tilsættes. Bages ved 200 C i ca. 30 min. Der kan evt. tilsættes krydderier, fx anis, fennikel, koriander for at give brødet mere smag. Natron kan erstattes af gær hvis dette tåles. Brug 10 g og lad dejen hæve natten over i køleskabet. Muffins (12 stk.) 2 æg 2 spsk. rørsukker ½ tsk. salt 1 spsk. olivenolie 1,5 dl. Vand 65 g kikærtemel 60 g kartofelmel 25 g kokosmel 1 tsk. bagepulver Tilsætning af: 8 tørrede hakkede abrikoser 2 tsk. kakao 20 g rosiner Æg og sukker piskes sammen. Salt, olie og vand tilsættes. Mel og bagepulver blandes og tilsættes. Dejen fyldes i forme og sættes i kold ovn. Bages ved 200 C i ca. 20 min.

16 Litteratur Ahearn WH, Castine T, Nault K, Green G. An assessment of food acceptance in children with autism or pervasive developmental disorder-not otherwise specified. J Autism Dev Disord Oct;31(5): Arnold GL, Hyman SL, Mooney RA, Kirby RS. Plasma amino acids profiles in children with autism: potential risk of nutritional deficiencies. J Autism Dev Disord Aug;33(4): Asperger, H: Die Autistischen Psychopathen im Kindesalter. Oversættelse. Videncenter for Autisme, Virum Berard S, Enayati A, Roger H, Binstock T, Redwood L, Mcginnis W. Autism: a unique type of mercury poisining Bowers L. An audit of referrals of children with autistic spectrum disorder to the dietetic service. J Hum Nutr Diet Apr;15(2): Cornish E. Gluten and casein free diets in autism: a study of the effects on food choice and nutrition. J Hum Nutr Diet Aug;15(4): Elsvor, K: En helt anden verden. En beretning af en ung mand med Aspergers syndrom. Videncenter for Autisme, Etting AM. Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, april 2003, side Gillberg C, Coleman M: The biology of the autistic syndromes. Cambridge University Press, Grandin, T: Jeg er autist. Borgen, Jørgensen, O.S: Mellem autisme og normalitet. Aspergers syndrom. Hans Reitzels Forlag, Kanner, L: Autistic disturbances of affective contact. Oversættelse. Videncenter for Autisme, Knivsberg AM, Reichelt KL, Hoien T, Nodland M. A randomised, controlled study of dietary intervention in autistic syndromes. Nutr Neurosci Sep;5(4): Larsen FW, Mouridsen SE: The outcome in children with childhood autism and Asperger syndrome originally diagnosed as psychotic. A 30-year follow-up study of subjects hospitalised as children. Eur Child Adolesc Psychiatry 1997; 6: Remarks to the US House of Representatives Committee on Government Reform Hearing, Mercury in Medicine: Are We taking Unnecessary Risks? reform/hearings/healtcare/ /bernard.htm Rimland B. The autism epidemic, vaccinations and mercury. J. Nutr. Env Med 2000; 10: Runstedt Suzanne, GUIDE TIL FORÆLDRE OPFØLGNING AF EN KOSTUNDERSØGELSE BLANDT AUTISTISKE BØRN OG DERES SØSKENDE, Stud. Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. INSTITUT FOR OPTIMAL NÆRING, KØBENHAVN, FORÅRET Saugstad LF. From superior adaptation and function to brain dysfunction--the neglect of epigenetic factors. Nutr Health. 2004;18(1):3-27. Stejskal VDM, Danersund A, Lindvall A, Hudecek R, Nordman V, Yaqob A, Mayer W, Bieger W & Lindh U. Metal-specific lymphocytes: biomarkers of sensitivity in man. Neuroendocrinology Letters 1999; 20: Sterzl I, Procházkova J, Hrdá P, Bártová J, Matucha P & Stejskal VDM. Mercury and nickel allergy: risk factors in fatigue and autoimmunity. Neuroendocrinology Letters 1999; 20: Tibbling Lita, Karl-Åke Thuomas, Lenkel Rodrica and Stejskal Vera. Immunological and brain MRI changes in patients with suspected metal intoxication. International Journal of Occupational Medicine and Toxicology 1995; 4 (2): Videncenter for Autisme. Tlf.: Volkmar FR, Cohen DJ: Disintegrative disorder or Late Onset autism. J Child Psychol Psychiatry 1989; 30; Wing, L: Det autistiske spectrum. En vejledning for forældre og fagfolk. Hans Reitzels Forlag, 1997 WHO-ICD10: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Munksgaard, SPØRG B R E V - K A S S E N Brevkasse I vores arbejdsfelt er der altid brug for at kunne vende sine tanker og spørgsmål med andre, der har de samme interesser. Vi tilbyder derfor en brevkasse, hvor spørgsmål kan drøftes i en dialog mellem ION og læserne. Send dine spørgsmål til: eller med snail mail til ION s Forskningsafdeling. Så kommer svaret i det næste nummer. Up 2 Date Haywards Heath West Sussex UK update udgives i samarbejde mellem Up2Date (UK) og Institut for Optimal Næring (Eva Lydeking-Olsen). Alle former for gengivelse af indholdet er tilladt med tydelig angivelse af kilden. Dette nummer er skrevet af: Eva Lydeking-Olsen. Grafisk produktion: Gitte Sowart. Tryk: PK Reklame 16

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Glutenfri. Mit Budskab. Gratis. Mini guide, hvad gor jeg? LYT til din krop - Den taler til dig

Glutenfri. Mit Budskab. Gratis. Mini guide, hvad gor jeg? LYT til din krop - Den taler til dig Glutenfri Mini guide, hvad gor jeg? En miniguide til at komme godt igang, med glutenfri kost l Gratis Mit Budskab LYT til din krop - Den taler til dig Vigtigst af ALT - Du er din egen kostekspert! 1 Indhold

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Fase 2 - Uge 5-8. Spise proteiner til de 3 hovedmåltider Spise fedt til hvert måltid + 1 spsk. olie dagligt Spise stivelse maks.

Fase 2 - Uge 5-8. Spise proteiner til de 3 hovedmåltider Spise fedt til hvert måltid + 1 spsk. olie dagligt Spise stivelse maks. Fase 2 - Uge 5-8 Nu er vi nået til fase 2. Indtil nu har du fået ryddet godt op i dine måltidsmønstre, spisevaner og sukkertrangen skulle gerne være aftaget meget. Nu er det tid til at sætte sund kost

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften

Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften Fedtstofferne: Stege i kokos olie og rigtig smør. Olivenolie gerne stege

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 På de næste sider finder opskrifterne til mellemmåltiderne i kostplansforslaget. Husk at mælk i kaffen kan være det, der gør det svært at komme ned i vægt! altså hvis du

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI GRØD OG MYSLI Rugbrødsdrys 300 g tørt rugbrød 100 g muscovado sukker Skal af en usprøjtet citron 100 g fint hakkede mandler Riv rugbrødet på et rivejern og kom i et ovnfast fad. Bland rugbrødskrummer med

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Candida. Har du svamp?

Candida. Har du svamp? Candida Har du svamp? Mange har hørt om Candida-infektion eller overvækst af gærsvampe. De færreste er dog klar over, at de kan være medvirkende årsag til gener som fordøjelsesproblemer, træthed, stress,

Læs mere

Syv sunde slags morgenmad af Lærke Lund www.laerkelund.dk Side 1

Syv sunde slags morgenmad af Lærke Lund www.laerkelund.dk Side 1 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Opskrifter... 4 Quinoagrød... 5 Vegansk Yoghurt... 7 Øllebrød... 10 Morgenfrugtskål... 12 Havregrød med hjemmelavet bær-yoghurt...14 Chiagrød... 17 Pæregrød med quinoaflager...19

Læs mere

start Forord mineraler Institution og undgå magtkampen overvægtigt undervægtigt ved medicinsk behandling En god Ulvetimen på dagen

start Forord mineraler Institution og undgå magtkampen overvægtigt undervægtigt ved medicinsk behandling En god Ulvetimen på dagen ADHD og kost Forord 04 Pres ikke dit barn til at spise og undgå magtkampen 09 En god start på dagen 10 mineraler Vitaminer, & fedtsyrer 13 Ulvetimen 17 Institution og skole har et medansvar 18 Nedsat appetit

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

GUIDE TIL FORÆLDRE OPFØLGNING AF EN KOSTUNDERSØGELSE BLANDT AUTISTISKE BØRN OG DERES SØSKENDE

GUIDE TIL FORÆLDRE OPFØLGNING AF EN KOSTUNDERSØGELSE BLANDT AUTISTISKE BØRN OG DERES SØSKENDE GUIDE TIL FORÆLDRE OPFØLGNING AF EN KOSTUNDERSØGELSE BLANDT AUTISTISKE BØRN OG DERES SØSKENDE Udarbejdet af Suzanne Runstedt, Stud. Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed I N S T I T U T F O R O P T

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastrisk bypass Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastrisk bypass rummer mave sækken kun ca. 20 ml, og du kan ikke længere spise store måltider. For at holde

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Sådan tilbereder du en shake 1. trin Tilsæt -pulver. 2. trin Tilsæt din personlige

Læs mere

Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010

Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010 Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010 Morgenmads-idéer Grød 1 dl havregryn 2 spsk. solsikkekerner 1 lille drys salt 1 lille æble i tern eller revet Ovenstående koges op og koger stille et par

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Hvis du er gravid eller ammer

Hvis du er gravid eller ammer Hvis du er gravid eller ammer Der er ikke tvivl om at en vegansk ernæring fuldt ud kan dække dine behov, også selv om du er gravid eller ammer. Der er dog visse vitaminer og mineraler man skal være ekstra

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde Sund aftensmad og desserter -På den lækre måde Sundhedsaktiv Skole 1 Forord Det kan være svært at få sundhed integreret i en travl hverdag. I dette hæfte findes idéer og inspiration til sunde aftenmåltider,

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul 10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul Marcipan 4 portioner 1 tsk. mandelessens evt. frugtfarve 100 g kartoffel, kogt 1 tsk. sødemiddel (SØD) Alle ingredienserne moses sammen, tørres

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt.

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt. ÆBLESKIVER Ca. 40 stk. 6 æggeblommer 2 spsk. sukker 2 ½ dl soja cuisine (mælkefri madlavningsfløde) 2 ½ dl soja- eller risdrik 30 g gær 400 g hvedemel 125 g margarine (mælkefri) Skal af 1 økologisk citron

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

NEMT & SUNDT. Opskrifterne anvender som udgangspunkt Bodylab Whey 80, men Bodylab Whey 95 kan uden problemer anvendes i stedet for.

NEMT & SUNDT. Opskrifterne anvender som udgangspunkt Bodylab Whey 80, men Bodylab Whey 95 kan uden problemer anvendes i stedet for. Proteinrige opskrifter Pulver og simple ingredienser er alt, hvad du skal bruge for at tilberede et nemt, sundt og protein- og næringsrigt måltid. Opskrifterne er så simple at alle kan være med. Fakta

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Den søde tands venner

Den søde tands venner Den søde tands venner Ferskenkonfekt* ¾ dl mandler skoldes, smuttes og hakkes groft. 1 dl tørrede ferskner klippes i stykker, der blendes groft i en køkkenmaskine. 1 dl havregryn ristes på en tør stegepande

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastric sleeve. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastric sleeve. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastric sleeve Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastric sleeve rummer mavesækken kun mellem 50 og 200 ml, og du kan ikke længere spise store mål tider.

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastric banding Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastric banding er den øverste del af mavesækken meget lille, og du kan ikke længere spise store måltider.

Læs mere