Studieguide for Modul 4 semester E15

Transkript

1 Studieguide for Modul 4 semester E15 Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje det fagvidenskabelige spor Rehabilitering og Palliation (med forbehold for ændringer) Udarbejdet: Opdateret:

2 Indhold De studerendes forudsætninger...3 Placering i spor...3 Modulbeskrivelse...3 Læringsudbytte for modulet...3 Mål- / kompetencebeskrivelse for faget...3 Undervisnings- og læringsaktiviteter...4 Omfang...5 Modulet indhold og opbygning...5 Lektionsplan for modul Tidspunkt (uge 1 /mandag den 7/9, 2015):...7 Tidspunkt (uge 2 /mandag den 14/9, 2015): Tidspunkt (uge 3 /mandag den 21/9, 2015): Tidspunkt (uge 4 /mandag den 28/9, 2015): Tidspunkt (uge 5 /mandag den 5/10, 2015): Tidspunkt (uge 6 /mandag den 19/10, 2015): Tidspunkt (uge 6/ onsdag den 21/10, 2015) Læringsprojekt Eksamen modul Evaluering af modulet Modulansvarlige Studiesekretær Studieleder Undervisere Bilag: Udarbejdet: Opdateret:

3 De studerendes forudsætninger For at kunne deltage i modulerne skal den studerende opfylde optagelseskravene for Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje. Placering i spor Rehabilitering og Palliation er placeret i det fagvidenskabelige spor, med start 7. september 2015, og af 7 ugers varighed. Modulbeskrivelse Modulet er rettet mod patienter og familiers behov for rehabilitering og palliation, og deraf afledt sygeplejefaglighed, kompetencer og roller relateret til klinisk praksis i både primær og sekundær sundhedstjeneste. Læringsudbytte for modulet Se studieordningen modul specifikke mål Fagets indhold: Faget retter sig mod sårbare grupper af patienter, klienter og borgere i alle aldre og forskellige sygdomsmæssige problemstillinger som f. eks kronisk syge, fysisk og psykisk handicappede eller kritisk syge og døende. Der arbejdes med teorier og metoder med fokus på sammenhængende plejeforløb, rehabilitering og mestring i forbindelse med forskellige sygdomme og tilstande hvor værdier, livskvalitet og håndtering af daglig livsførelse er central. Endvidere har modulet fokus på palliation i relation til kritisk syge og døende. Der arbejdes med teorier og metoder i relation til begrebsafklaring, organisering, indsatser, overgange fra hospital, hjem, ældrebolig, plejecentre og hospice samt udvikling af nye tilgange til at styrke kvaliteten af den sundhedsvidenskabelige indsats på området. Etiske og juridiske problemstillinger inddrages i relation til feltet, samt kulturelle, politiske, samfundsmæssige og institutionelle rammer og vilkår. Der tages i modulet udgangspunkt i konkrete sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til almene og komplekse plejesituationer. Mål- / kompetencebeskrivelse for faget Den studerende opnår: Viden: Viden om teorier og metoder, rehabiliterende og palliative indsatser der knytter sig til den kliniske sygepleje i specifikke og komplekse problemstillinger i forhold til pleje og behandling af kronisk syge, fysisk og psykisk handicappede eller kritisk syge og døende i forskellige aldre og med fokus på rehabilitering og palliation Udarbejdet: Opdateret:

4 Viden om kommunikationsformer, tværfaglighed, magtforhold, balance mellem omsorg og egenomsorg samt relevante teknologiske løsninger i konkrete plejeforløb Viden og forståelse for betydningen af inddragelse af patienter, klienter, familie og sociale netværk i pleje og behandling og i relation til konkrete problemstillinger Viden om etiske, juridiske, kulturelle, institutionelle, samfundsmæssige aspekter og teknologiske løsningsmodeller i konkrete situationer med fokus på rehabilitering og palliation Færdigheder: Mestre informationssøgning i forhold til at undersøge, kritisk vurdere, diskutere valg af metoder og plejetiltag herunder sundhedsteknologiske og telemedicinske tiltag i relation til rehabilitering og palliation på et videnskabeligt grundlag Kritisk kunne vurdere og vælge metoder i forhold til inddragelse af patienter, klienter, familie og sociale netværk i pleje og behandling, rehabilitering og palliation. Vurdere og reflektere over de etiske, juridiske, kulturelle, samfundsmæssige og institutionelle rammer og vilkår Viden om overgange fra hospital, hjem, ældrebolig og plejecenter samt udvikling af nye tilgange til at styrke kvaliteten af den sundhedsvidenskabelige indsats på området. Kompetence: Mestre relevante teorier og metoder baseret på national og international forskning til afdækning af rehabiliterende og palliative tiltag med inddragelse af patienter, klienter, familie og sociale netværk På videnskabeligt grundlag kunne undersøge, kritisk vurdere og vælge metoder i forhold til sygepleje og herunder inddragelse af sundhedsteknologiske og telemedicinske initiativer Inddrage og kritisk vurdere etiske, juridiske, kulturelle, institutionelle, samfundsmæssige aspekter og teknologiske løsningsmodeller i konkrete situationer med fokus på rehabilitering og palliation Undervisnings- og læringsaktiviteter På modulet benyttes forskellige undervisnings- og læringsaktiviteter i forhold til at understøtte den studerende i at opnå modulets overordnede læringsmål. Via forelæsninger og dialogbaseret undervisning formidles og relateres centrale dele af modulets temaer, som de studerende efterfølgende arbejder videre med og fordyber sig i yderligere ved selvstudie, diskussion i studiegrupper og på holdet. Udarbejdet: Opdateret:

5 Undervisningen vil være en involverende undervisning med action-learning processer, hvor forelæsningernes indhold perspektiveres og operationaliseres, så de studerende forstår dens relevans i forhold deres erfaringer og faglige tilhørsforhold. Der vil blive anvendt formidlingsøvelser, hvor de studerende arbejder med deres færdigheder i argumentation og diskussion af teorier, begreber og vidensformer, med udgangspunkt i modulets temaer og de studerendes eget arbejde. E-læring indgår som en integreret del af modulet blandt andet ved brug af Wiki s/blogs og Podcasts. Derudover arbejdes med gruppe- og individuelle opgaver. Feedback vil løbende blive givet på individuelt, gruppe- og holdniveau i forbindelse med undervisningen, opgaver og prøver. Feedbacken har til formål at styrke de studerendes individuelle læringsproces, samt opnå de overordnede læringsmål for modulet. Undervisnings- og læringsaktiviteterne er tilrettelagt, så der er en naturlig progression i indhold og kompleksitet fra modulstart til modulafslutning og modulprøve. Omfang ECTS Point 5 Konfrontationstimer 34,5 timer Litteratur/forberedelse 97 timer I alt 137,5 timer Modulet indhold og opbygning Modulet er opbygget så rehabilitering og palliation ikke tænkes som to forskellige fagområder, men som helhedsorienterede indsatser til patienter og pårørende med forskellige målsætninger, og som til tider kan varetages af de samme sundhedsprofessionelle. Modulets indhold kan ikke betragtes som udtømmende ift. fagområdet, men da modulets omfang er 5 ETCS kan indholdet betragtes som udvalgte væsentlige emner som kan indgå i fagområdet. Udarbejdet: Opdateret:

6 Lektionsplan for modul 4 Udarbejdet: Opdateret:

7 Tidspunkt (uge 1 /mandag den 7/9, 2015): Lokale: Torben K With, Klinikbygningen Emne 1: Introduktion til modul Mål: At de studerende får kendskab til Modulets opbygning og læringsmål Introduceres til læringsprojekt (se nærmere beskrivelse efter lektionsplan) Gensidige forventninger Klokken Undervisere: Karin B. Dieperink, sygeplejerske, Post doc., modulansvarlig Thora Grothe Thomsen, sygeplejerske, Post doc., modulansvarlig Emne 2 Rehabilitering. Begreber, paradigmer og praksisformer. Metode: Undervisningen vil foregå som forelæsning med aktiv deltagelse af de studerende gennem dialog og diskussion samt bidrag med erfaringer fra egen praksis. Mål: Målet med undervisningen er, at de studerende erhverver sig viden om Rehabilitering som begreb og praksisform med eksempler fra forskellige målgrupper af borgere/patienter Sygeplejens rolle og funktion i rehabilitering i samspil med andre faggrupper Rehabiliteringens betydning for borgerens/patientens deltagelse i livet og samfundet samt effekter på samfundsniveau og kan relatere teorier om rehabilitering til eget praksisfelt som en prioriteret indsatsform. Klokken: Underviser Bjarne Rose Hjortbak, Ph.d., Cand. Scient. Soc., Sygeplejerske Udarbejdet: Opdateret:

8 Litteratur Anbefalet Marselisborgcentret (2004): Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Marselisborgcentret og Rehabiliteringsforum Danmark, Supplerende Angel, Sanne & Lena Aadal (2014): Rehabiliterende sygepleje. Fra begreb til klinisk praksis. Munksgaard, København 2014 Hjortbak, Bjarne Rose m.fl., red. (2011): Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark, Århus, november Hjortbak, Bjarne Rose (2013): Det professionelle faglige skøn - en undersøgelse af professionelles faglige skøn ved vurdering af behov for kommunalt forankret rehabilitering hos borgere med kræft. Resume af Ph.d.-afhandling. Udgivet af forfatteren og MarselisborgCentret, Århus Jensen, Liselotte m.fl., red., (2007). Rehabilitering. Teori og praksis. 1. udg., 1. opl., FADL s Forlag, København 2007 Nielsen, Claus red. (2008): Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. GADS Forlag, København 2008 Ugeskrift for læger: Rehabilitering stiller nye krav - også til lægerne. Temanummer, Ugeskrift. for læger, 10/2014, 12. maj 2014: Wade D.T. Describing rehabilitation interventions. Clinical Rehabilitation 2005; 19: 811. Meyer m.fl. (2011): Towards a Conceptual Description of Rehabilitation as a Health Strategy. Special report. Journal of Rehabilitation Medicine, 2011; 43: Hjemmesider. MarselisborgCentret - Nationalt center for forskning og udvikling på rehabiliteringsområdet: Rehabiliteringsforum Danmark - en paraplyorganisation for organisationer og privatpersoner med interesse for rehabiliteringsområdet i Danmark: Udarbejdet: Opdateret:

9 Emne 3: Diskussion af rehabiliterende praksis i eget klinisk felt i studiegrupper Mål: Begyndende identifikation og drøftelse af tema for modul opgave med afsæt i dagens tema Metode: Drøftelse i grupper Klokken: Underviser: Karin B. Dieperink. Sygeplejerske, Post doc., modulansvarlig Thora Grothe Thomsen, sygeplejerske, Post doc., modulansvarlig Udarbejdet: Opdateret:

10 Tidspunkt (uge 2 /mandag den 14/9, 2015): Lokale: 19.04, Winsløwparken. 19. st Emne: Præsentation af det palliative paradigme Mål: At opnå kendskab til anvendte definitioner og begreber og gennem undervisning og diskussion opnå forståelse for baggrunden for nuværende praksis i palliation At forholde sig kritisk til de præsenterede definitioner, begreber og paradigme At forholde sig kritisk til egen klinisk praksis i palliation Metode: Forelæsninger, plenumdiskussioner og arbejde i studiegrupper i relation til egen praksis. Klokken: Undervisere: Karen Marie Dalgaard, Sygeplejerske, cand.scient. soc., ph.d., Litteratur Anbefalet: Dalgaard, K.M, Thorsell, G. & Delmar, C. (2010). Identifying transitions in terminal illness trajecetories: a critical factor in hospital-based palliative care. International Journal of Palliative Care, 16(2): Dalgaard, K.M. (2012). Sundhedskommunikation og samarbejde: et spørgsmål om indstilling og værdier. I: B. Nørgaard & M. Bach Andreasen (red.). Sundhedskommunikation: kommunikation på sundhedsområdet. Aalborg: University College Nordjylland, Forskning og Udvikling, Sundhedsstyrelsen. (2011). Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen, s.11-17, %20indsats%20 World Health Organization. (2002). WHO Definition of Palliative Care. Udarbejdet: Opdateret:

11 Supplerende: Birkelund, R. (2010) Ved livets afslutning - om palliativ pleje, omsorg og behandling. Aarhus: Aarhus Universitet Forlag. Dalgaard, K. M., Bergenholtz, H., Nielsen, M.E. & Timm, H. (2014). Early integration of palliative care in hospitals: a systematic review on methods, barriers, and outcome. Palliative and Supportive Care, First view. Doi /S Copyright Cambridge University Press Dalgaard, K.M. (2014). Rundt om en tidlig palliativ indsats. Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medicin, 31(3): Dalgaard, K. M. (2013). Hospitalsmodelprojekt: udvikling af den palliative indsats på danske hospitaler via lokale udviklingsprojekter: evalueringsrapport. København: PAVI. Dalgaard, K. M. (2007). At leve med uhelbredelig sygdom: at begrænse dødens invasion og fremme. Livsudfoldelsen i tid og rum: ph.d. afhandling. Aalborg: Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Sygehus. Dalgaard, K.M. & Jacobsen, M.H.(2011). Humanistisk Palliation: teori, metode, etik og praksis. København: Hans Reitzels Forlag. European Association for Palliative Care. (2010). White Paper on standards and norms for hospice and palliative care in Europe: part 2. European Journal of Palliative Care, 17(1). 5 European Association for Palliative Care. (2009). White Paper on standards and norms for hospice and palliative care in Europe: part 1. European Journal of Palliative Care, 16(6). 5 Jacobsen, M.H. & Haakonsen, M. (2008). Memento Mori: døden i Danmark i tværfagligt lys. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Jarlbæk, L., Tellervo. J. & Timm, H. (2014). Målgrupper og tidspunkter for en palliativ indsats: hvor er vi nu? Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medicin, 31(3): Jarlbæk, L. (2015). Dødssted og dødsårsager i Danmark København: PAVI; Videncenter for Rehabilitering og Palliation. %20i%20Danmark% pdf Jarlbæk, L., Christensen, L., Bruera, E., & Gilså Hansen, D. (2013). The epidemiology of long-and short-term cancer survivors in a population based Udarbejdet: Opdateret:

12 cohort of cancer patients. MASCC Supportive Care in Cancer, 21(1) Suppl., S176. Raunkiær, M. (2007). At være døende hjemme: hverdagsliv og idealer: [ph.d. afhandling]. Lund: Lunds Universitet, Socialhögskolan. Lund dissertations in social work, nr. 26 Hjemmesider: Videncenter for Rehabilitering og palliation (nyheder, om palliation, uddannelse, kvalitet & retningslinjer, forskning & udvikling, palliativguide udgivelser, lindrende arkitektur, sorgstøtte, borger) Dansk Multidisciplinær Cancer Group Palliation (DMCG-PAL) (evidensbaserede kliniske retningslinjer og anbefalinger for kompetenceudvikling) Emne 2: Diskussion af palliativ praksis i eget klinisk felt i studiegrupper Mål: Begyndende identifikation og drøftelse af tema for modul opgave med afsæt i dagens tema. Metode: Drøftelse i grupper Klokken: Underviser: Karen Marie Dalgaard, Sygeplejerske, cand.scient. soc., ph.d., Karin B. Dieperink. Sygeplejerske, Post doc., modulansvarlig Udarbejdet: Opdateret:

13 Tidspunkt (uge 3 /mandag den 21/9, 2015): Lokale: 19.04, wp. 19. st Emne: Funktionsevne, funktionsevnenedsættelse, behovsvurdering og målsætning. Mål: At den studerende har viden om begreberne funktionsevne, behovsvurdering og målsætning og at den studerende kritisk kan reflektere over begreberne i de kontekster hvor rehabilitering og palliation udfoldes i praksis. Metode Oplæg fra underviser Gruppearbejde Klokken: Underviser: Lisbet R. Minet Fysioterapeut, Ph.d. Thora Thomsen Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig. Litteratur Anbefalet: Stiker H-J. A History of Disability. Michigan Publishing eller Oliver M. Understanding Disability From Theory to Practice. Hamshire: Palgrave Dahl TH. International classification of functioning, disability and health: an introduction and discussion of its potential impact on rehabilitation services and research. J Rehabil Med 2002; 34: Hjortbak BR. Vurdering af patienter og borgeres behov for sundhedsydelser. I: Danielsen, M (red.). Sundhedsvæsnet på tværs opgaver, organisation og regulering. Munksgaard Kap. 11. Wade D. Goal setting in rehabilitation: an overview of what, why and how. Editorial. Clin Rehab 2009; 23: Supplerende: Understanding disability. ICF. International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbreds-tilstand. København: Sundhedsstyrelsen og Munksgaard, Udarbejdet: Opdateret:

14 Kostanjsek N. Use of The International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) as a conceptual framework and common language for disability statistics and health information systems. BMC Public Health. 2011; 11(Suppl 4): S3. Kearney PM, Pryor J (April 2004). "The International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) and nursing". J Adv Nurs 46 (2): doi: /j x. PMID Hanssen H, Humerfelt K, Kjellevold A, Norheim A, Sommerseth R. Faglig skjønn og brukermedvirkning. Fagforlaget, Oslo Levack WMM, Taylor K, Siegert R, Dean S. Is goal planning in rehabilitation effective? A systematic review. Clin Rehab 2006; 20: Scobbie L, Dixon D, Wyke S. Goal setting and action planning in the rehabilitation setting: development of a theoretically informed practice framework. Clin Rehab 2011; 25: Scobbie L, Wyke S, Dixon D. Identifying and applying psychological theory to setting and achieving rehabilitation goals. Clin Rehab 2009; 23: Angel S, Kirkevold M, Pedersen BD. Rehabilitation as a fight: A narrative case study of the first year after a spinal cord injury. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-Being 2009, 4 (1): Grønnegård Jepsen B, Edqvist IK, Isling Pai M, Mahler M, Garbøl U, Wivel L, Hundrup Y. Klinisk retningslinje om systematisk anvendt målsætning i rehabilitering til borgere +65 år, med behov for hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen. Center for kliniske retningslinjer. Jarlbæk, L., Tellervo, J., & Timm, H. (2014). Målgrupper og tidspunkter for palliativ indsats: hvor er vi nu? Omsorg: Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin, 31(3), Dalgaard, K.M, Bergenholtz, H., Espenhain Nielsen, M., & Timm, H. (2014). Early integration of palliative care in hospitals A systematic review on methods, barriers, and outcome Palliative and Supportive Care, First view. Doi /S Copyright Cambridge University Press. Spielmann, M.E.M., Neergaard, M.A., Rix, B.A., Johnsen, A.T., Korngut, S., Timm, H., & Grønvold, M. (2013). En barometerundersøgelse af kræftpatienters oplevelser og behov i den sene palliative fase. Omsorg: Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin, 30(3), Timm, H. (2011). Kortlægning af den palliative indsats i Danmark. I K.M. Dalgaard & M. Hviid Jacobsen (red.), Humanistisk palliation: teori, metode, etik og praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Udarbejdet: Opdateret:

15 Tidspunkt (uge 4 /mandag den 28/9, 2015): Lokale: 19.04, wp. 19. st Emne 1: Eksamensform modul 4 Mål At den studerende får kendskab til den anvendte eksamensform At den studerende får mulighed for at reflektere over og stille spørgsmål til den anvendte eksamensform Metode: Underviseroplæg Drøftelse i plenum Klokken: Underviser: Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, post doc, modulansvarlig Thora Thomsen Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig. Emne 2: Eksistentiel og åndelig omsorg i rehabilitering og palliation Mål: At opnå kendskab til relevant teoretisk såvel som praktisk viden om eksistentiel og åndelig omsorg inden for sundhedssystemet samt kompetencer til at kommunikere med patienter om eksistentielle og åndelige problematikker At forholde sig kritisk til fordele og ulemper ved omsorgsydelsen i forhold til arbejdsprioriteringer, professionalisme, privathed, kulturelle varianser samt skjult mission/proselytisme At forholde sig kritisk til egen klinisk praksis i forhold til håndtering og varetagelse af patienters eksistentielle og åndelige behov. Hvilke barrierer eksisterer der hos den professionelle og hos patienten? Metode: Underviseroplæg samt drøftelse i såvel plenum som grupper Klokken Udarbejdet: Opdateret:

16 Undervisere: Niels Christian Hvidt, Lektor, Theol. Dr. Elisabeth Assing Hvidt, Post doc, mag. art. Ph.d. Litteratur Anbefalet: Hvidt, N. C. (2007). Tro og Helbred. Teologiske perspektiver på religiøs coping. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 7, Jacobsen, B. (1998): Eksistensens Psykologi. København: Hans Reitzels Forlag, pp: Arthur Frank: At the will of the body. Reflections on illness. Houghton Mifflin Company, Boston 1991, pp. 1-15; pp Udarbejdet: Opdateret:

17 Tidspunkt (uge 5 /mandag den 5/10, 2015): Lokale: 19.04, wp. 19. st Emne 1: Betydningen af kontekst i rehabilitering og palliation Mål: At opnå kendskab til kontekstens betydning for rehabilitering og palliation At blive i stand til at forholde sig kritisk til egen klinisk praksis At udarbejde reflekterende spørgsmål til studiebesøg Metode: Drøftelse af film som er set forud for undervisning Refleksionsøvelser i grupper som bl.a. munder ud i spørgsmål til anvendelse ved efterfølgende studiebesøg Klokken: Undervisere: Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig Thora Thomsen Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig. Litteratur Anbefalet: Hansen HP. Tjørnhøj-Thomsen T. Johansen C. (2011) Rehabilitation interventions for cancer survivors: The influence of context. Acta Oncologica; 50: Film om rehabilitering på internat Film om seksuel rehabilitering. Ligger i BB Rehabilitering med patientkufferten I eget hjem \filmklip om rehabilitering\rehabilitering med Patientkufferten i eget hjem.mp4 Dieperink KB, Mark K, Mikkelsen TB. Marital rehabilitation after prostate cancer a matter of intimacy. International Journal of urology nursing, In Press. Supplerende: Strachan et al 2014_Context matters in Heart failure selfcare. Journal of Cardiac Failure Vol. 20 No Udarbejdet: Opdateret:

18 Emne 2: Studiebesøg Hospice Fyn Sanderumvej 130, 5250 Odense SV Mål: At opnå kendskab til en given kontekst for palliativ indsats At blive i stand til reflektere over styrker og udfordringer ved hospice Metode: Studiebesøg med mulighed for drøftelse med hospiceleder Klokken: Underviser: Sygeplejerske, Souschef Anne Mette Krebs Udarbejdet: Opdateret:

19 Tidspunkt (uge 6 /mandag den 19/10, 2015): Lokale: Marie Krogh, Klinikbygningen OUH Emne: Palliation og rehabilitering som koordinerede og/eller integrerede tilgange hvorfor, hvornår og hvordan? Mål: At den studerende kritisk kan reflektere over forhold mellem palliation og rehabilitering begrebsligt og i praksis. At den studerende kritisk kan reflektere over rehabilitering og palliation som institutionel ramme om syge og svækkede menneskers identitetsarbejde/narrative arbejde, herunder: o de organisatoriske rammer o de tværfaglige rammer Metode: Undervisningen består af en vekslen mellem underviserstyrede oplæg og deltagerstyret arbejde. Klokken: Underviser: Jette Thuesen, Ergoterapeut, ph.d. Litteratur Anbefalet: Thuesen, J (2015): Rehabilitering og palliation som koordinerede tilgange. I: Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen. som%20koordinerede%20indsatser%20- %20Tidsskrift%20for%20Sundhedsvæsenet.pdf Thuesen, J (2013): Konsultationer som erfaringsrum. I: Gammel og svækket i nye omgivelser. Narrativt arbejde i brugerorienterede rehabiliteringsforløb. Ph.d.-afhandling. s Udarbejdet: Opdateret:

20 Wade, D.T. (2005): Describing rehabilitation interventions. In: Clinical Rehabilitation, 2005; 19:811 Supplerende: Thuesen, J og Timm, H (2014): Palliation og rehabilitering: begrebslige og praktiske forskelle og ligheder. I. Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin. Nr. 3, 2014 Thuesen, J og Neidel, A (2012): Aktører i rehabiliteringsprocessen. I: Schrøder, I og Petersen, K (red): Sociologi og rehabilitering. Munksgaard Danmark. Borg, T (2010): Hverdagslivet, sammenhæng og brud som udgangspunkt for rehabiliteringsforløb. I: Timm H (red): Sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet. Videncenter for Sammenhængende Forløb i social- og sundhedssektoren. Professionshøjskolen Metropol. Timm, H (2010): Patientens fortælling som sammenhængskraft. I: Timm H (red): Sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet. Videncenter for Sammenhængende Forløb i social- og sundhedssektoren. Professionshøjskolen Metropol. Udarbejdet: Opdateret:

21 Tidspunkt (uge 6/ onsdag den 21/10, 2015) Lokale: 19.06, wp. 19. st Emne: Arbejde med læringsprojekt i studiegrupper Fremlægge i plenum Mål: At de studerende får mulighed for at dele læring fra modulet At de studerende bliver i stand til at forholde sig kritisk til egen læring samt egen funktion i klinisk praksis Metode: Kreativ fremlæggelse af læringsprojekt samt gruppebaseret peer-feedback Klokken: Undervisere: Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig Thora Thomsen Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig. Tema: Sygeplejerskens roller i den rehabiliterende og palliative indsats: Et kritisk perspektiv Beskrivelse af undervisning: Litteraturen viser, at både en rehabiliterende og en palliative indsats er funderet på en høj grad af tværfaglighed. Samtidig drøftes i faglige sammenhæng, hvad der kendetegner den specifikke sygeplejefaglige indsats, som betragtes som forudsætningen for at indgå i tværfaglige sammenhænge. Med afsæt i de oplæg, som har båret den undervisningsmæssige del af det samlede rehabiliterings- og palliations modulet, ønsker vi med denne dag at give de studerende mulighed for at få indsigt i samt drøfte såvel generelle som kontekstafhængige kendetegn og udfordringer forbundet med sygepleje i den rehabiliterende og palliative fase af et sygdomsforløb. Undervisningen vil være delt i tre "perioder": Første periode vil være et kort oplæg om det "særlige" ved sygeplejepraksis set ud fra Marjory Gordons model om sygeplejerskens to perspektiver samt Marit Kirkevolds tekst om sygeplejerskens roller. Anden periode vil være en interaktiv plenumdrøftelse, hvor de studerende får mulighed for at byde ind med konkrete forslag til generelle kendetegn ved samt udfordringer forbundet med at udøve sygepleje i henholdsvis den rehabiliterende og palliative sygedomsfase. Udarbejdet: Opdateret:

22 Tredje periode vil være en gruppebaseret drøftelse af konkret sygepleje indsat relateret til de synopsisudkast, den enkelte studerende arbejder med som oplæg til eksamen. Her vil være mulighed for sparring med de to undervisere. Læringsmål: At den studerende opnår erkendelse af sygeplejerskens selvstændige rolle i rehabilitering og palliation, får mulighed for at reflektere over organisatoriske og personlige udfordringer forbundet med at udøve sygepleje i en rehabiliterende og palliative fase samt træner kritisk refleksion af egen praksis. Pædagogiske/didaktiske overvejelser: I forbindelse med den udviklede læringsopgave har de studerende haft mulighed for løbende drøftelser omkring sygeplejerskens rolle i henholdsvis rehabilitering og palliation. Undervisningen skal ses som en mulighed for at skabe et samlende og kvalificeret overblik af de mere fragmenterede gruppedrøftelser. Temaet er aktualiseret i og med de studerende selv har efterspurgt en sådan samlende drøftelse - bl.a. fordi de skal bruge sådanne drøftelser i deres opgave. Pga. organisatoriske udfordringer er denne undervisning gang desværre placeret dagen før en overvældende (de studerendes udsagn) mundtlig eksamen i sundhedsjura, hvorfor de studerende har anmodet om, at der ikke forventes direkte forberedelse til dagen, men at dagen afvikles som en fælles læringsdag. Anmodningen er imødekommet med den begrundelse, at det teoretiske bidrag til at drøfte sygeplejerskens rolle i den rehabiliterende og palliative indsats allerede er indlejret i den litteratur, de studerende har læst til de forrige undervisningsgange. Læringen ligger således i gennem en såvel plenum- som gruppebaserede drøftelse at uddrage, kategorisere og forholde sig kritisk til såvel generelle som specifikke kendetegn ved sygeplejerskens rolle(r). Program for dagen: Oplæg ved Karin - inspiration fra Marjory Gordon, Marit Kirkevold (situationer) og evt. kapitler fra bogen Rehabiliterende sygepleje Summeøvelse ud fra formålet: At identificere sygeplejerskens selvstændige opgaver i rehabilitering og palliation. Drøftelsen tager afsæt i den wiki, de studerende løbende har arbejdet med. Indledningen er, at de studerende to og to peger på selvstændige opgaver relateret til hvert undervisningstema, nedfælder eksempler på post-its som efterfølgende anbringes på "skabelon" på tavle.. Efterfølgende kategoriseres og drøftes de studerendes eksempler med henblik på at træne kritisk refleksion af egen praksis Pause Opsamling i plenum - herunder drøftelse af udfordringer Frokost Udarbejdet: Opdateret:

23 Drøftelse i læringsgrupper ud fra samme formål - men med henblik på at afdække specifikke roller, kompetencer og udfordringer forbundet med hver studerendes egen synopsis. Der vil være mulighed for sparring fra de to undervisere Pause EVALUERING: A. Mundtligt: Hvori ligger den største læring for dig på dette modul? B. Mundtligt: Hvilke tre ting kunne med fordel ændres? C. Skriv på post-its, hvilke styrker og udfordringer du oplever, der har været forbundet med den læringsopgave (wikies) som har en del af modulet Udarbejdet: Opdateret:

24 Læringsprojekt Læringsprojekt løbende igennem modul 4 Rehabilitering og Palliation Læringsmål: At kvalificere en klinisk problemstilling og se den i forskellige perspektiver ift. relevante emner Ved modulets start vil I være inddelt i nogle arbejdsgrupper af max 5, hvis formål er at skabe grundlag for løbende refleksioner og feedback på valgte problemstillinger over WIKI. 1. Vælg i løbet af de 2 første undervisningsgange en klinisk problemstilling indenfor rehabilitering eller palliation som du ønsker at arbejde med undervejs i modul 4. Den valgte kliniske problemstilling anbefales til den senere opgaveskrivning, men det er ikke et krav. 2. Skriv en synopsis (baggrund, emnebegrundelse og problemformulering) på max en A4 side om den valgte kliniske problemstilling og opret en WIKI i din gruppe på Blackboard senest den 17/9 hvor de udarbejdede synopsis indsættes i skabelon som præsenteres på modulets første dag. 3. Beskriv ved hjælp af WIKI skabelon efter hver undervisningsgang dine refleksioner over hvad du har lært ud fra dagens emne ift. din kliniske problemstilling. 4. Giv peer feed back i WIKIerne på 1-2 medstuderendes refleksioner i din gruppe senest den 20/ Fælles læring! Den sidste undervisnings dag (21/10) arbejder I i grupperne: Drøft følgende punkter: Hvad har gjort mest indtryk på jer under dette forløb. Hvad mener I er sygeplejerskens mest vigtige roller i rehabilitering og palliation. Det væsentligste fra jeres drøftelse skal fremlægges i plenum (10 min). Kravet er at det sker på kreativ vis, dvs. et digt, en skulptur, en tegning, et skuespil, etc Udarbejdet: Opdateret:

25 Eksamen modul 4 Modulets prøveform: Modulet udprøves ved en individuel skriftlig hjemmeopgave på max 10 sider. Kriterier: Gennem selvstændig udvælgelse og bearbejdning af en selvvalgt konkret klinisk problemstilling relateret til rehabilitering og/eller palliation skal den studerende demonstrere: Beskrivelse af metode herunder en relevant litteratursøgning samt begrundelse for yderligere litteratur Analyse og diskussion af problemformuleringen med inddragelse af relevant litteratur Konklusion og perspektivering Den skriftlige opgave skal følge de gældende tekniske retningslinjer Eksamenstidspunkt: Finder sted umiddelbart efter modulets afslutning (uge 45) Den skriftlige opgave skal indeholde: Baggrund for problemstilling: Beskrivelse af relevant klinisk problemstilling - herunder problemformulering/ undersøgelsesspørgsmål Metodebeskrivelse: Beskrivelse af metode - herunder redegørelse for litteratursøgningsproces, videnskabsteoretiske ramme samt brug af teori Analyse og diskussion: Relevant og kritisk bearbejdning og analyse af data samt kritisk redegørelse af, hvordan andre tilgange og videnskabelige resultater kan relateres til fundene. Konklusion og perspektivering: Samle resultater fra opgaven samt perspektivere til klinisk praksis samt yderligere tilgange til problemstilling Rammer for eksamen: Obligatorisk hjemmeopgave Eksamens sprog: dansk Censur: Ekstern censur Bedømmelse: 7 trins skala Udarbejdet: Opdateret:

26 Forudsætning for deltagelse: Bestået modul 1, 2, 3 Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt Varighed: 2 uger (44 og 45) Vejledning: Hver studerende får mulighed for 2 x 1 lektions individuel vejledning. Vejledere tildeles i midten af modulet. Den studerende bedes selv kontakte vejleder mhp. at aftale tid for vejledning. Bemærkninger: Max anslag (incl. mellemrum) svarende til max 10 sider. Afleveres: Den 2. november 2015 på Blackboard Eksamenstidspunkt for reeksamen: Reeksamen finder sted inden for samme termin som den ordinære prøve eller umiddelbart i forlængelse heraf, dog senest i februar, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Reeksamen kan ske i den ene eller begge prøver, hvis de ikke er bestået. Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12: At den studerende: tydeligt identificerer og stringent argumenterer for en relevant sygeplejefaglig problemstilling foretager en velargumenteret afgrænsning af en klinisk problemstilling, som leder frem mod fokuseret problemformulering overbevisende analyserer, diskuterer og kritisk vurderer den afgrænsede problemstilling bl.a. med inddragelse af litteratur fra litteratursøgning strukturerer opgaven på en systematisk, sammenhængende, transparent og velargumenteret måde Evaluering af modulet De studerende vil løbende få mulighed for at drøfte opbygning af modulet med de to modulansvarlige. Derudover vil de studerende efter modulet få mulighed for at besvare den elektroniske evaluering vis e-learn (Blackboard) Modulansvarlige Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig Thora Thomsen Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig Studiesekretær Sekretær Maria Dyrup Hansen, SEJ-kandidat@health.sdu.dk Studieleder Sygeplejerske, Ph.d, Dorthe Nielsen Udarbejdet: Opdateret:

27 Undervisere (Navn, titel, ansættelsessted / , emne for undervisning) Navn Titel Ansættelsessted Karin B. Dieperink Thora Grothe Thomsen Bjarne Hjortbak Klinisk Sygeplejeforsker, Post doc, Modulansvarlig Sygeplejerske, Post doc. Modul ansvarlig Forsker og Konsulent PhD; Cand. Scient. Soc.; Sygeplejerske (RN) Onkologisk Afdeling R, Odense Universitet Hospital Roskilde og Køge Sygehuse, Institut for Regiond Sundehdsforskning, SDU Selvstændig konsulent Emne for undervisning A. Introduktion til modul og eksamen B. Funktionsevne, funktionsevnenedsættelse, behovsvurdering og målsætning. C. Betydningen af kontekst i rehabilitering og palliation D. Læringsopgave A. Introduktion til modul og eksamen B. Funktionsevne, funktionsevnenedsættels e, behovsvurdering og målsætning. D. Læringsopgave Rehabilitering. Begreber, paradigmer og praksisformer. Karen Marie Dalgaard Sygeplejerske, cand.scient. soc., ph.d., PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Præsentation af det palliative paradigme dalgaard@sdu.dk Lisbeth Rosenbæk Minet Fysioterapeut, Post doc. Rehabiliteringsafdelingen, Odense Universitets Hospital lisbeth.minet@rsyd.dk Funktionsevne, funktionsevnenedsættels e, behovsvurdering og målsætning. Jette Thuesen Ergoterapeut, Ph.d. PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. thuesen@sdu.dk Palliation og rehabilitering som koordinerede og/eller integrerede tilgange hvorfor, hvornår og hvordan? Niels Christian Hvidt Lektor, Theol. Dr. Forskningsenheden for Almen Praksis, Professor für Spiritual Care Munchen Eksistentiel og åndelig omsorg i rehabilitering og palliation nchvidt@health.sdu.dk Udarbejdet: Opdateret:

28 Elisabeth Hvidt Post Doc, mag. art. Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU. Eksistentiel og åndelig omsorg i rehabilitering og palliation ehvidt@health.sdu.dk Anne Mette Krebs Sygeplejerske, Souschef Hospice Fyn Studiebesøg på hospice Bilag: Model for modulet se vedhæftede model Udarbejdet: Opdateret: