BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Transkript

1 BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Afdeling 300, Neurorehabiliteringen Grindsted Engparken 1, 7200 Grindsted Klinisk sygeplejelærer Klinisk vejleder Malene.Dreier@svs.regionsyddanmark.dk Tlf Ina.Frisdahl@svs.regionsyddanmark.dk Tlf Dato November Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Camilla.Smedsgaard.Klausen@svs.regionsyddanmark.dk Tlf Præsentation af sygeplejefaglige, organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1a) Undervisningsstedets betegnelse, organisation og struktur 1a) Rehabiliteringsafdelingen ledes af en tværfaglig driftsledelse, læge, afdelingssygeplejerske og afdelingsterapeut. Driftsledelsen har reference til medicinsk afdelingsledelse C, ledende overlæge, ledende oversygeplejerske samt ledende chefterapeut. 1b) Værdigrundlag og målsætning for sygeplejen 1c) Det kliniske områdes patient/brugerkategorier 1d) Organisering af sygeplejen 1b) SVS`s mål og værdier er tilgængelig på: 1c) Afdelingen modtager patienter med blodprop eller hjerneblødning samt patienter med hjernetumor eller polyradiculitis. 1d) Afdelingen har 20 sengepladser, der er fordelt over to team, der er bemandet af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter. Sygepleje og behandling er organiseret, således at der tilstræbes tildelt patientpleje. På modtagelsesdagen udpeges patientens sygeplejefaglige og terapeutfaglige kontaktperson. En sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent samt en fysioterapeut eller ergoterapeut, der har ansvaret for at koordinere sygepleje og behandling fra indlæggelse til udskrivelse. Til afdelingen er der tilknyttet stuegangslæger. Endvidere arrangeres lægesamtale, hvor patient og pårørende kan få afklaret sygdomsrelaterede spørgsmål. Lægevagt i aften og nat samt weekend varetages af medicinsk bagvagt. 1

2 Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejlederuddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1f) Uddannelseskoordinatorers og kliniske sygeplejelæreres faglige og pædagogiske uddannelse 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/ videreuddannelse 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse 1e) Afdelingen har to kliniske vejledere. En klinisk vejleder har flere års klinisk erfaring i sygepleje og ledelse samt gennemført vejlederuddannelse svarende til 1/6 diplomuddannelse. En klinisk vejleder har flere års klinisk erfaring i akutsygepleje samt forventer snarest muligt at gennemføre vejlederuddannelse svarende til 1/6 diplomuddannelse. 1f) Til afdelingen er der knyttet klinisk sygeplejelærer med diplomuddannelse i pædagogik, masteruddannelse i klinisk sygepleje og bred klinisk erfaring. Hun har det formelle ansvar for uddannelsen af studerende i afdelingen. 1g) Det sygeplejefaglige personale har en bred klinisk erfaring samt specielle kompetencer og ansvarsområder fx funktion som specialeansvarlig sygeplejerske, ernæringstovholder, hygiejneansvarlig, forflytningsinstruktør, inkontinenssygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant. 1h) Klinisk vejleder forestår og har ansvaret for, at vejledning retter sig mod modulets læringsudbytter. Vejledningen retter sig mod opøvelse af kliniske færdigheder samt kobling af teori og praksis i form af før, under og efter vejledning, herunder bed-side undervisning og refleksion. Klinisk vejleder og klinisk sygeplejelærer deltager, så vidt det er muligt, begge i den studerendes studie- og evalueringssamtaler. Klinisk vejleder varetager rollen som eksaminator ved klinisk prøve 4 modulsygeplejestuderende. Øvrige kliniske prøver varetages nuværende af klinisk sygeplejelærer. Ved klinisk vejleders fravær fx vagtarbejde, afspadsering tilknyttes den studerende en daglig vejleder, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, alt afhængig af modulets læringsudbytter. 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere 1i) Klinisk vejleder søges kvalificeret gennem vejlederuddannelse og deltagelse i erfaringsudvekslingsmøder med klinisk sygeplejelærer, de øvrige kliniske vejledere på de medicinske afdelinger i SVS. Endvidere tilbydes klinisk vejleder deltagelse i temadage i sygeplejeskolens regi samt deltagelse i Landskursus for kliniske vejledere. 2. Sygeplejefaglige forhold 2

3 Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb 2a) Et typisk patientforløb: En 71-årig mand ankommer med liggende transport til afdelingen. Patienten har nedsat kraft i højre side og afasi. Patienten og pårørende modtages af læge, sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut og logopæd. Opgaven i det tværfaglige team er at tilrettelægge en behandling samt rehabilitering, der tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation, ønsker og behov. Der tages stilling til medicinsk behandling, bestilling af blodprøver, kontrol af blodtryk, puls, temperatur samt evt. undersøgelser, som patienten skal have foretaget. Patientens vandladnings- og afføringsmønster kan være forstyrret i begyndelsen. Patienten fejlsynker, hvorfor der er anlagt nasalsonde og opstartet sondeernæring. Patienten vejes ugentlig. Ergoterapeuten tilrettelægger træning, der stimulerer mundens naturlige synkebevægelser. I takt med, at patienten begynder at spise, udfyldes kostvæskeregistrering, således at patientens protein- og energibehov dækkes ind. Patienten har svært ved at udtrykke sig, men kan godt forstå, hvad der bliver sagt, der tilrettelægges træning med logopæd. Patienten vender sig ikke i sengen og kan ikke holde balancen på sengekanten. Fysioterapeuten udfærdiger lejrings- og forflytningspapirer samt vurderer hvilke hjælpemidler, der skal anvendes. Patienten er træt, der udarbejdes døgnplan, hvor der tages højde for træning, hvil, spisetider mv. Der afholdes dagligt tværfagligt tavlemøde mhp at koordinere træning, således at alle faggrupper er bevidst om patientens mål samt anbefalinger til, hvordan der skal trænes. Patienten bliver pludselig dyspnøisk, temperatur er 38,5. Han hoster gulligt slim op. Røntgen af thorax viser pneumoni, der gives antibiotisk behandling intravenøst, og patientens almentilstand bedres. 2a) Et typisk patientforløb: 63-årig mand, der har fået konstateret hjernetumor indlægges til videre behandling samt rehabilitering. Patienten og pårørende modtages af læge, sygeplejerske, fysio- og ergoterapeut. Der udarbejdes rehabiliteringsplan, der indfrier patientens ønsker og behov. Der afholdes dagligt tværfagligt tavlemøde mhp. at koordinere træning, således at alle faggrupper er bevidst om patientens mål samt anbefalinger til, hvordan der skal trænes. Sygeplejersken vurderer patientens kostvæskeindtag og BMI samt kontrollerer vægten ugentlig. Patienten bliver pludselig tiltagende træt og forkvalmet. Patienten spiser ikke nok pga. tiltagende kvalme, der ordineres kvalmestillende tablet samt bestilles nye blodprøver. Der opstartes kostvæskeregistrering i 3 dage og ved behov tages kontakt til diætisten. Patienten er generet af hovedpine, hvorfor lægen regulerer den medicinske behandling, og sygeplejersken kontrollerer blodtryk, puls samt virkning af den smertestillende behandling. 3

4 Patienten er trist og har brug for at snakke sin situation igennem med læge, sygeplejerske. Patienten tilbydes snak med psykolog fra Kræftens Bekæmpelse, og såfremt patienten ønsker dette, kan pårørende deltage i samtalerne med psykologen. Fysio- og ergoterapeut planlægger i samarbejde med patienten et træningsforløb med hvil imellem de enkelte træningsseancer, da patienten i modsat fald udtrættes og mister motivationen under rehabiliteringsopholdet. 2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder 2b) Sygeplejefaglige opgaver Modtage nyindlagte patienter Forløbsansvarlig/sygeplejefaglig kontaktperson Samtaler, information til patient, pårørende Udføre rehabiliterende sygepleje Deltage i mål- og evalueringssamtaler samt i udarbejdelse af rehabiliteringsplaner Deltage i tværfaglige tavlemøder, hvor dagens opgaver koordineres Deltage i tværfaglige konferencer FIM Scoring (redskab til at vurdere patientens fysiske funktionsniveau) Planlægge, observere, udføre, reagere på sundhedsafvigelser Rapportere og dokumentere observationer samt udført sygepleje Planlægge og afholde udskrivelsessamtale Forberede og følge op på stuegang Arrangere planlagt eller akut overflytning af patient Informere, vejlede og undervise patient, pårørende i sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Udøve psykisk og støttende pleje til patienterne Varetage vejledning/undervisning af kollegaer, studerende og elever Introducere nyt personale Deltage i udviklingsopgaver i afdeling, herunder i udarbejdelse af retningslinjer og instrukser. Varetage hjertestopbehandling Andre sygeplejefaglige opgaver, der varetages af sygeplejersken: Udføre medicinadministration, herunder anlæggelse af venflon, intravenøs medicinering, blodtransfusion, ernæringsscreening (BMI beregning, kost- og væskeregistrering) anlæggelse af nasalsonde, sondeernæring, blæreskanning, SIK, anlæggelse af blærekateter, sårpleje mm. 2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere 2c) Personalet er sammensat af 10 sygeplejersker, 13 social- og sundhedsassistenter, 8 fysioterapeuter og 8 ergoterapeuter. Intern samarbejdspartner: læge, lægesekretær, logopæd, diætist, neuropsykolog, bioanalytiker, radiograf, serviceassistent og portør. Ekstern samarbejdspartner: Afdeling 652 SVS, primærsektor, praktiserende læge, Hammel Neurocenter og andre sygehuse. 4

5 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter 2d) Af sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter kan nævnes; Beskrivelse og implementering af fælles værdigrundlag for den tværfaglige samarbejdsrelation og en patientcentreret rehabilitering Dokumentation i tværfaglig elektronisk journal Patientforløbsbeskrivelser Akkreditering Den sygeplejefaglige rolle i rehabilitering 3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og -muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser 3 a., 3b) Tilrettelæggelse af klinisk undervisning på modul 1 og 2: Klinisk sygeplejelærer tilrettelægger og koordinerer de kliniske undervisningsperioder på modul 1, 2 i samarbejde med klinisk vejleder. Klinisk sygeplejelærer udsender velkomstbrev, arbejdstidsplan og planlægger forløbet ud fra studieplanen for henholdsvis modul 1 og 2 samt udleverer materiale med forslag til læresituationer svarende til modulets læringsudbytter. Der er tid og rum for observation, refleksion og deltagelse under vejledning af klinisk vejleder eller anden sygeplejerske. Endvidere afholdes introduktion til modulerne og refleksionstimer i afdelingen ved klinisk sygeplejelærer. Tilrettelæggelse af klinisk undervisning på modul 4. Den kliniske sygeplejelærer tilrettelægger og koordinerer den kliniske uddannelsesperiode i samarbejde med den kliniske vejleder og den studerende. Klinisk sygeplejelærer udsender velkomstbrev, plan over klinisk undervisningstid for de første 2 uger. Herefter tilrettelægger den studerende selv arbejdstiden i samarbejde med vejlederen. Det anbefales, at den studerende tilrettelægger flere samlede arbejdsdage, så kontinuiteten i pleje- og læringsforløbene opretholdes. Efter aftale med klinisk vejleder er der mulighed for at deltage i weekend-, aften-, og nattevagt. Når modulet påbegyndes er der tilrettelagt introduktionsprogram, samtaler og følgepersoner. Der er arrangeret intern undervisning i relevante emner i afdelingsregi, og planlagt undervisning på tværs af de medicinske afdelinger, ligesom der er planlagt refleksionstimer i deres kliniske undervisningsforløb. Den studerende tilbydes følgedage med klinisk vejleder og klinisk sygeplejelærer, hvor den ene følgedag afholdes som prøveeksamen /som forberedelse til klinisk prøve. Den kliniske vejleder tilrettelægger og afholder forventningssamtale, studie og evalueringssamtaler med udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan. Den kliniske sygeplejelærer deltager i forventningssamtale, studie- og evalueringssamtalerne. 5

6 Tilrettelæggelse af klinisk undervisning på modul 11 og 12. Den kliniske sygeplejelærer tilrettelægger og koordinerer den kliniske uddannelsesperiode i samarbejde med den kliniske vejleder og den studerende. Klinisk sygeplejelærer udsender velkomstbrev, plan over klinisk undervisningstid for de første 2 uger. Herefter tilrettelægger den studerende selv arbejdstiden i samarbejde med vejlederen. Det anbefales, at den studerende tilrettelægger flere samlede arbejdsdage i dagvagt, således at kontinuiteten i pleje- og læringsforløbene opretholdes. Samtidig med er der rig mulighed for deltagelse i læresituationer i relation til organisation og ledelse. Når modulet påbegyndes, er der tilrettelagt introduktionsprogram, samtaler og følgepersoner. Der er arrangeret undervisning på tværs af de medicinske afdelinger, i afdelingsregi og planlagt refleksionstimer med andre studerende på samme niveau. Den studerende tilbydes følgedage med klinisk vejleder og klinisk sygeplejelærer, hvor den ene følgedag afholdes som prøveeksamen /som forberedelse til klinisk prøve. Den kliniske vejleder tilrettelægger og afholder forventningssamtale, studie- og evalueringssamtaler med udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan. Den kliniske sygeplejelærer deltager i forventningssamtale, studie- og evalueringssamtalerne. 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge pr. studerende anbefales) 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering Eventuelle link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside. 3c) Vi har et udvalg af bøger i afdelingen, og bøgerne kan man frit læse i og kopiere fra. Den studerende har ligeledes rig mulighed for at gå fra til fordybelse og sparring med medstuderende. Afdelingen er velforsynet med computere, således at studerende frit kan anvende disse til dokumentation samt til at søge data og relevant litteratur. 3d) De kliniske vejledere er ansat på 37 timer ugentlig, fortrinsvis dagvagt. Arbejder hver 2. weekend. Det tilstræbes, at de kliniske vejledere hver 14. dag har en udviklingsdag. Udviklingsdagen har et pædagogisk sigte og anvendes til at have eksempelvis følgetimer, samtaler, refleksion, vejledning og tilbagemelding på skriftligt arbejde. 3e) Efter hvert forløb evaluerer de studerende afdelingen, herefter drøftes evalueringen. Det vurderes fra gang til gang, om der er tiltag, der skal iværksættes eller ophøre. To gange årligt afholdes møde med den sygeplejefaglige ledelse og de kliniske sygeplejelærere i de medicinske afdelinger. Dette sker på baggrund af blandt andet de studerendes evalueringer. På den måde sikres fortsat udvikling og ophør af uhensigtsmæssig praksis. Samtidig med udvikles der på klinisk sygeplejelærerniveau løbende retningslinjer og instrukser for de studerende i relation til aktuel klinisk praksis. 6