Hvordan skriver de om mig? Om skriftlig dokumentation i anbringelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan skriver de om mig? Om skriftlig dokumentation i anbringelser"

Transkript

1 Hvordan skriver de om mig? Om skriftlig dokumentation i anbringelser Signe Barild, Susanne Bülow og Arne Fribo NUBU april 2013

2

3 Hvordan skriver de om mig? - Om skriftlig dokumentation i anbringelser Skrevet til Nationalt Videncenter om udsatte børn og unge (NUBU.dk), april 2012 Af Signe Barild, Susanne Bülow og Arne Fribo Susanne Bülow er stedfortræder i Josephine Schneiders Hus

4 Indhold Forord 5 De mange perspektiver 7 Personernes perspektiver 7 Organisationernes perspektiver 8 Samfunds perspektivet 8 Lovgrundlaget 9 Socialforvaltningen 9 Døgnforanstaltningen 10 Dilemmaer 12 Anbringelsessager i Socialforvaltningen 15 Underretninger 15 Journalen og notatpligten 17 Børnefaglig undersøgelse og handleplan 18 Helhedssyn 19 Skemaer og skabeloner 20 Anbringelser bevilges på baggrund af beskrivelser af store problemer 20 Handleplaner 21 Barnet og forældrenes holdning 21 Frivillighed og tvang 22 Undersøgelse uden forældrenes samtykke 23

5 Anbringelsen i en døgnforanstaltning 24 Døgnforanstaltningens første kontakt med familien 26 Behandlingsplanen - den løbende kvalificering af det pædagogiske arbejde 27 Dagbogen 29 Det overvågede liv Betydningen for barnets tillid og fortrolighed 31 Opfølgning og revidering af handleplanen 33 Situations- og egenskabsforklaringer 34 Skabelon - ikke skema 34 Indberetningerne læses op for børnene 36 Familieplejekonsulenter 36 HVORDAN INDDRAGES FORÆLDRENE? 37 Videre i livet - Udskrivning, efterværn 38 Tillid gør det nemmere mistillid gør det meget sværere 40 Børn og familier som aktører 42 Litteratur 43

6

7 Forord Når børn og unge kommer i så udsatte positioner, at de anbringes i en døgnforanstaltning for en periode af deres liv, skriver socialrådgivere og pædagoger en stor mængde tekst om dem og deres liv. Teksten er i første omgang henvendt til socialforvaltningen og døgnforanstaltningen, men børnene, de unge og deres forældre er læsere af teksten, og teksten får på flere måder betydning for deres liv. Denne artikel handler om skrivningen af disse tekster og henvender sig til pædagog- og socialrådgiverstuderende i grunduddannelsen og pædagoger og socialrådgivere i efteruddannelse på PD niveau samt andre interesserede, som arbejder i feltet. Artiklen kan forhåbentlig også have interesse for både forældre til anbragte børn og administratorer og beslutningstagere i børnesager. Artiklen introducerer og beskriver grundlæggende faglige problemstillinger og konteksten omkring den skriftlige kommunikation mellem socialforvaltning og døgnforanstaltning. Den er et af resultaterne af et tværfagligt og tværinstitutionelt projekt finansieret af Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge (NUBU) med titlen: Den konstruktive og meningsfulde skriftlige kommunikation mellem socialforvaltning og døgnforanstaltning. Projektet bygger videre på problemstillinger fra to projekter, som har udviklet professionsfaglig viden i forhold til henholdsvis socialrådgiver- og pædagogprofessionens perspektiver. De to projekter er: Myndighed og Leverandør - Samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge. Udarbejdet af medarbejdere fra Professionshøjskolen University College Lillebælt, og Professionshøjskolen Metropol (Nørrelykke m.fl. 2011) Socialpædagogisk evaluering og dokumentation med udgangspunkt i praksis fra Josephine Schneiders Hus. Udarbejdet af medarbejdere fra UCC som projektkonsulenter i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) (Fribo og Olesen 2007). Fokus i det tværfaglige projekt har handlet om mødet mellem de to perspektiver på den skriftlige kommunikation. I mødet mellem disse to perspektiver opstod der mulighed for, at se den skriftlige kommunikation på en ny måde, med blik for hvordan interessemodsætningerne og dilemmaerne kan beskrives og håndteres. Som led i projektet er der lavet aktioner i forhold til undervisningsforløb i grund- og videreuddannelsen af pædagoger og socialrådgivere og der udgives en artikel med et professionsanalytisk indhold. (Zeeberg, Brønsted, og Olesen, 2013). Projektet har været tværinstitutionelt, idet projektgruppen har bestået af medarbejdere fra Professionshøjskolen Metropol og UCC og 5

8 tværfagligt ved at inddrage socialrådgivere og pædagoger, som arbejder i socialforvaltninger og døgnforanstaltninger, samt undervisere fra de to grunduddannelser. Denne artikel er skrevet af tre fagpersoner: Signe er uddannet socialrådgiver og har været myndighedssagsbehandler i syv år. Hun blev efterfølgende ansat som familieplejekonsulent og har nu til opgave at godkende plejefamilier og føre tilsyn med børn og unge anbragt i døgnplejefamilier, samt i aflastningsfamilier. Susanne er uddannet pædagog og har arbejdet på en døgninstitution i 22 år. Som led i dette arbejde har hun arbejdet med efterværn og haft kontakt med mange af de børn, som er vokset op på børnehjemmet, efter de er blevet voksne. Arne er oprindeligt uddannet pædagog og har arbejdet mange år på behandlingshjem for børn i følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Senere har han arbejdet som socialpædagogisk konsulent på Børnerådgivningen i Frederiksborg Amt og videreuddannet sig til Master i Voksenuddannelse. I de sidste mange år har han arbejdet som lektor i UCC på grunduddannelsen af pædagoger og i efteruddannelsen af pædagoger og socialrådgivere. Dette er en artikel som bygger på en kombination af disse fagpersoners erfaringer fra deres praksis og viden produceret i ovennævnte projekt. 6

9 De mange perspektiver I arbejdet med NUBU-projektet om Den konstruktive og meningsfulde skriftlige kommunikation mellem socialforvaltning og døgnforanstaltning viste det sig, at der var tale om et felt med en meget høj grad af kompleksitet og med en lang række perspektiver, interessemodsætninger og problemstillinger, som alle var relevante, men også meget vanskelige at overskue og håndtere. I denne artikel forsøger vi at håndtere denne kompleksitet ved at stille og svare på tre spørgsmål: Hvordan foregår det skriftlige arbejde i en børnesag? Hvad er det lovgivningsmæssige grundlag? Hvordan kan det gøres, så det får en positiv eller i det mindste neutral betydning for barnets liv? Formålet med skriftligheden er, at hjælpe børn, unge og forældre, som er i vanskeligheder til en bedre barndom. Dermed handler det dels om social kontrol over for forældrene, og dels om at yde hjælp til børnene og at støtte forældrene i at give kærlighed, omsorg og opdragelse til deres barn i den grad, de magter det og kan lære det. I denne beskrivelse af formålet ligger baggrunden for nogle væsentlige dilemmaer i børnesager, som handler om forholdet mellem magt og afmagt og dermed om forholdet mellem kontrol og tillid. Artiklens forfattere har den grundlæggende opfattelse, at de involverede professionelle må være i besiddelse af kompetencer, som gør dem i stand til at være opmærksomme på, at der er mange perspektiver i spil samtidigt, når de skriver i forbindelse med børnesagerne. I det gode samarbejde må de professionelle være i stand til at håndterer de dilemmaer, som disse forskellige perspektiver producerer (Pedersen 2011). PERSONERNES PERSPEKTIVER De involverede personer oplever det der sker på forskellige måder, og de har dermed alle deres særlige perspektiv på sagen. Et væsentligt aspekt ved sagsbehandleren og pædagogens professionelle perspektivhandler om, at se anbringelsen i et livsperspektiv og om at give barnet og den unge muligheder for at udvikle selvforståelse, identitet og kompetencer således, at det kan blive et aktivt og selvstændigt menneske, som kan skabe kvalitet i sit og andres liv. Det er et perspektiv som indbefatter fortid, nutid og fremtid. 7

10 Barnet eller den unge har sit eget perspektiv, som både kan handle om de nære ting i hverdagen her og nu og håbet om en bedre fremtid. Et tredje perspektiv er forældrenes til det anbragte barn. I langt de fleste anbringelsesforløb spiller samarbejdet med forældrene en afgørende rolle for barnets muligheder for at profitere af anbringelsen. ORGANISATIONERNES PERSPEKTIVER Ovennævnte perspektiver er personlige. En anden form for perspektiver handler om kommunikationen i og mellem to organisationer, i dette tilfælde socialforvaltningen og døgnforanstaltningen. Socialrådgivere og pædagoger er personer, der skriver som led i denne kommunikation, og dermed har de på samme tid et ansvar for konsekvensen af deres skriftlige arbejde og er underlagt de betingelser, som gælder for kommunikationen i og mellem disse organisationer. For artiklens forfattere er det afgørende at påpege, at formålet med denne skriftlighed i og mellem organisationerne bør være et middel til at kvalificere det sociale arbejde omkring et barn, som er i en udsat position, og at den skriftlige kommunikation aldrig kan være et mål i sig selv. SAMFUNDS PERSPEKTIVET Anbringelser af børn og unge uden for deres hjem er et samfundsområde og fagligt felt, der er under løbende offentlig debat i medierne. En debat, som er et led i demokratiet og ofte føres på baggrund af enkeltsager, der vækker stærke følelser. I denne debat kommer mange værdier og normer i konflikt. Fx forældres rettigheder, børns rettigheder, forældres omsorgssvigt, forvaltninger og døgnforanstaltningers omsorgssvigt osv. Det drejer sig om spørgsmål om afmagt, magt, social ulighed og social kontrol i samfundet, som i dette faglige felt bliver meget nærværende og vanskelige at håndtere. Forskellige interesser, perspektiver og værdier kommer på så voldsom kollisionskurs, at de fremtræder som uforenelige. På trods af den følelsesladede debat er der alligevel politisk konsensus om, at samfundet må hjælpe børn og unge, som er i store sociale vanskeligheder, og udøve social kontrol både over for forældre, som ikke er i stand til at yde tilstrækkelig omsorg eller mangler evne til at være forældre, og over for unge, som fx udviser kriminel adfærd. 8

11 Anbringelser er meget indgribende i forhold til et barns og en families liv, og det er en meget kostbar foranstaltning. Det betyder, at anbringelser er en stor udfordring for det kommunale, politiske og administrative system.(zeeberg, Brønsted, og Olesen, 2013) På anbringelsesområdet bliver en række samfundsmæssige brudflader aktualiseret og tydelige (Pedersen 2008), fx mellem arbejde/hjem, intim/offentlig, hjælp/tvang ogprofessionel/privat. Det skaber baggrund for en række interessemodsætninger, som politikerne skal forhandle om, når lovene skal laves, og som bliver til dilemmaer, som de professionelle må håndtere i forbindelse med deres skriftlige arbejde om børn og unge, der har brug for at bo uden for deres eget hjem i en periode af deres liv. LOVGRUNDLAGET Servicelovens kapitel 11 danner grundlaget for at yde en særlig støtte til børn og unge. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende (Servicelovens 46). De foranstaltninger, en kommune kan iværksætte, står beskrevet i 52 i Serviceloven. En frivillig anbringelse iværksættes iht. 52.stk.3 pkt. 7 og en anbringelse uden samtykke iht. 58. Med Barnets Reform, der trådte i kraft 1. januar 2011, indskærpes det i en ny formålsparagraf, at det altid er barnets tarv, der skal være i centrum for kommuners indsats overfor udsatte børn og unge. Baggrunden for reformen var alvorlig kritik af kommunernes arbejde i børnesager, og hensigten med reformen var at fremme de udsatte børns tryghed i opvæksten, sikre deres rettigheder samt en tidlig og kvalificeret indsats. Med indførelsen af Barnets Reform stilles der eksempelvis krav om, at kommunens sagsbehandler to gange om året taler med det anbragte barn i forbindelse med revurdering af handleplanen jf. 70 stk. 2. Man har ligeledes valgt at nedsætte alderen for, hvornår børn kan klage over afgørelser i deres egen sag fra 15 til 12 år, jf. 167 og 168. Man lægger med Barnets Reform ligeledes vægt på det anbragte barns ret til at se sine forældre og sit netværk,jf. 71. Det overordnede formål er som førhen, at ruste barnet til at kunne klare et liv som voksen med uddannelse, arbejde og familieliv. SOCIALFORVALTNINGEN I Serviceloven hedder det, at kommunalbestyrelsen er den handlende myndighed i forhold til børn der har særlige behov. I praksis varetages dette af en afdeling i forvaltningen, som 9

12 kan have forskellige navne fra den ene kommune til den anden, fx Børne- og familieafdelingen, Familieafsnittet, Familieafdelingen, Børne- og familierådgivningen eller Socialforvaltningen. I denne artikel har vi valgt at benytte den sidste betegnelse. Der er i de seneste år sket en yderligere bureaukratisering af arbejdet i socialforvaltningerne med en strammere økonomistyring. Dette betyder, at deri langt de fleste kommuner er et visitationsudvalg eller en faglig leder, der har kompetencen til at bevilge en anbringelse på baggrund af indstilling fra en myndighedssagsbehandler. Kravet om skriftlighed er løbende blevet skærpet, hvilket betyder, at der forud for en anbringelse forligger et omfattende skriftligt materiale, hvoraf meget er forfattet af en myndighedssagsbehandler. De sager, der ender med en anbringelse, er oftest velkendt af den faglige leder og myndighedssagsbehandlerens kollegaer, da sagerne gennem hele processen drøftes på teammøder og til supervision. Det er den faglige leders ansvar at holde styr på økonomien og lave jævnlig opfølgning med hver enkelt myndighedssagsbehandler, hvor de gennemgår nuværende og fremtidige udgifter. Den faglige leder refererer til sin leder, der igen refererer til et udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter budgettets størrelse og dermed den økonomiske ramme, man har at arbejde med i socialforvaltningen. Men anbringelser er dyre og nogle få anbringelser kan slå bunden ud af budgettet. DØGNFORANSTALTNINGEN Antallet af børn, som er anbragt uden for eget hjem har i en lang årrække været forholdsvis stabilt i Danmark, omkring 1 procent af børnene opgjort pr 1. januar et givent år. Knap 2 procent af alle børn under 18 år har været anbragt på et eller andet tidspunkt under deres opvækst (Jørgensen, 2002, s. 103) Efter Strukturreformen ( ), hvor Amterne, som drev døgninstitutioner blev nedlagt, er der sket mange forandringer i feltet omkring døgnanbringelser. Ved udgangen af 2011var der ifølge tal fra Ankestyrelsens praksisundersøgelser børn og unge anbragt uden for eget hjem, ved udgangen af 2005 var tallet I 2011 effektuerede kommunerne anbringelser af børn og unge. Det svarer til et fald på 11% i forhold til år 2010 og et fald på 27% i forhold til år Af Ankestyrelsens praksisundersøgelse fremgår det endvidere, at der er en stigning i afgørelser om anbringelser af små børn i alderen 0-3 år. Det er dog fortsat gruppen af unge i alderen år der fylder mest i anbringelsesstatistikkerne med 44%. 10

13 Det fremgår endvidere, at antallet af tvangsanbringelser er steget i perioden 2007 til 2011 fra til børn og unge, hvilket er en stigning på 34%. Af det samlede antal anbragte børn og unge i 2011 er 15% anbragt udenfor hjemmet uden samtykke. Det fremgår af 52 i Serviceloven, at børn og unge kan anbringes meget forskellige steder. Det kan eksempelvis være i plejefamilier, opholdssteder, døgninstitutioner som kan være mere eller mindre specialiserede, lokale institutioner og behandlingshjem, sikrede afdelinger, akutinstitutioner, efterskoler, kostskoler. Som led i Barnets Reformindskærpes det, at man i højere grad skal bruge plejefamilier og slægtsplejefamilier. Der er store forskelle på, hvordan det pædagogiske arbejde foregår i de forskellige døgnforanstaltninger, og om der er traditioner for en intern skriftlighed, samt hvordan den skriftlige kommunikation mellem socialforvaltning og de forskellige typer af døgnforanstaltninger foregår. I de seneste år er der kommet øget fokus på skriftlighed og dokumentation. Det betyder, at anbringelsesstederne er blevet optaget af at producere skriftligt materiale, som led i kvalificeringen af det pædagogiske arbejde og som dokumentation for det arbejde, de udfører i forbindelse med de anbragte børn, for dermed at forsikre kommunerne om, at de får den ydelse, de har købt. 11

14 Dilemmaer Vi har allerede brugt begrebet dilemma flere gange i artiklen, men hvad er et dilemma? Carsten Pedersen definerer det således: Man står i et dilemma, når to legitime og lige betydningsfulde værdier såvel kompletterer som udelukker hinanden i den konkrete situation samtidig med, at valget af enten den ene eller den anden værdi vil føre til vanskeligheder og personlige bekymringer. (Pedersen, 2008, s. 23). Dilemmaer beskriver noget, som personer gør sig etiske overvejelser om i forhold til deres handlinger, når de er involveret i konkrete situationer og processer, hvor de oplever et ansvar eller et medansvar. Dette foregår i det, man kan kalde en refleksiv bevidsthed. En bevidsthed hvor vi reflekterer over os selv, og så at sige ser på os selv udefra (Bastian, 2011, s 224). Når vi taler om dilemmaer, er det udtryk for, at vi står i komplekse situationer, som kræver, at vi træffer beslutninger og handler. Dilemmaer udgør en latent mulighed for belastning for socialarbejdere, idet der ikke findes én løsning eller ét facit i forhold til dilemmaer. De skal håndteres i forhold til den konkrete situation og proces. Da dilemmaer opleves af personer, er der fare for, at de bliver individualiseret til noget, personen må klare selv. Skriveprocesserne udgør processer, som på samme tid indeholder dilemmaer og gør det muligt at blive opmærksom på dem. Dette betyder at fagpersoner kan komme i to yderpositioner, hvor de enten forsvarer sig ved at holde op med at registrere dilemmaerne og udvikle en slags kynisme, eller hvor de negligerer deres personlige ansvar, eller bliver overvældet af dilemmaerne og handlingslammet i situationen. Nogle udvikler stress. Dilemmaer bygger på værdier. Værdier er sjældent absolutte og eller universelle, de er situationelle. Men selv om alle situationer og processer er forskellige, er der situationer og processer der ligner hinanden så meget, at man kan overføre erfaringer fra en situation eller proces til andre, hvis man vel og mærke husker, at de principielt er forskellige, og er opmærksom på nuancerne. Socialrådgivere og pædagoger har brug for at kunne beskrive dilemmaer, så håndteringen kan kvalificeres og blive et kollektivt anliggende for de involverede parter. Man kan sige, at der er brug for at udvikle noget, vi kan kalde kollektiv bevidsthed i forhold til håndteringen af dilemmaer(bastian, 2011, s. 249). I forbindelse med udviklingen af forståelsen for arbejdet i velfærdsprofessionerne er der blevet en stadig større opmærksomhed på, at de professionelle håndterer dilemmaer i 12

15 deres arbejde. Følgende model er udviklet af Daniel D. Ofmann (2002), og Carsten Pedersen har benyttet den i sit arbejde med at forstå og beskrive betingelserne for professionsfaglig viden og praksis (2011). Modellen kan anvendes til at visualisere og forstå dilemmaer fx: Værdi Bekymring At stole på forældres informationer For meget af det gode At børn ikke bliver beskyttes mod forældres omsorgssvigt Det negativt modsatte Det positive modsatte At forældre bliver umyndiggjort og sat uden for indflydelse For meget af det gode At kontrollere forældres omsorg Bekymring Skyggeværdi Det er værdifuldt, at myndighedssagsbehandleren stoler på det, som forældre fortæller. Men hendes tillid bliver for meget af det gode, hvis hun ikke opdager, at forældrene skjuler informationer om omsorgssvigt af barnet. Barnet udsættes dermed for omsorgssvigt, uden at forvaltningen får viden herom. Værdien at stole på forældres information må afbalanceres af den værdi, at det er værdifuldt at kontrollereforældres opdragelse og omsorg, dog ikke i et omfang, hvor forældre bliver umyndiggjort og sat uden for indflydelse. De to værdier kan fremstå som hinandens modsætninger, og mennesker kan have tendens til at fremhæve den ene og blive blind i forhold til den anden. Carsten Pedersen fremhæver i sin definition af et dilemma, at de to værdier er komplementære, det vil sige at de på samme tid udelukker og supplerer hinanden, begge er nødvendige og sande. I børnesager, hvor der er tale om forældres omsorgssvigt, er det på en gang nødvendigt at stole på forældrene og kontrollere dem. Men alle børnesager forløber forskelligt, og en 13

16 børnesag består af mange forskellige situationer. Dermed bliver den gode eller den mindst ringe måde at håndtere dilemmaet på også forskellig fra proces til proces og fra situation til situation. 14

17 Anbringelsessager i Socialforvaltningen I det følgende beskrives, hvordan anbringelsessager kan forløbe i en kommunes socialforvaltning med fokus på fremstillingen af det skriftlige materiale, der produceres i forbindelse med en anbringelse. Det drejer sig om såvel intern som ekstern skriftlig dokumentation og kommunikation. Hvordan beskrives børnene, deres familier, og de problematikker, der leder til vurderingen af, at en anbringelse er den bedste løsning for barnet eller den unge? Der produceres en hel del skriftligt materiale i løbet af en anbringelse, da mange anbringelser varer barndommen ud. Når de unge fylder 18, kan de bede om aktindsigt i deres sag. De vil hermed få adgang til mange års skriverier udført af forskellige fagpersoner med mere eller mindre kendskab til barnet og dets reelle levevilkår. Derfor af det af stor betydning, hvordan sagsbehandlere og andre myndighedspersoner formulerer sig, og med hvilke ord de vælger at beskrive barnet. Det kræver ydmyghed, da der ikke er én sandhed om sagen. Samtidig er det vigtigt, at få sandhederne frem i lyset og undgå, at det, som barnet har været udsat for, skjules. Myndighedssagsbehandlere bør ikke være konfliktsky og udelade vigtige oplysninger for at undgå forældrenes vrede. Barnet skal først og fremmest føle sig set og hørt. Det er en vanskelig og meningsfuld udfordring ved jobbet som myndighedssagsbehandler at finde en måde at få disse mange perspektiver formuleret på således, at de forskellige perspektiver kommer til syne og kan danne grundlag for beslutningerne i socialforvaltningen. Der er ikke to anbringelsesforløb, der er ens, og mængden af skriftligt materiale, der beskriver barnet og dets levevilkår, varierer fra sag til sag. Der er sager, hvor barnet har været kendt i kommunens socialforvaltning fra fødslen, fordi socialforvaltningen er bekendt med de vordende forældre og er bekymret for, om de har de nødvendige forældrekompetencer. I de tilfælde vil der ofte foreligge et mere eller mindre omfattende skriftligt materiale, fx dokumenter om forældrenes egne anbringelser, psykologiske vurderinger mv., der beskriver forældrenes ressourcer og problemer i forhold til at tage vare på et barn. Man kan i de tilfælde sige, at barnets liv på skrift er startet før det endnu er født. UNDERRETNINGER Mange anbringelsessager starter med en underretning. Tre ud af fire underretninger kommer ifl. Ankestyrelsen fra fagpersoner med udvidet underretningspligt. Det kan være 15

18 fra fagfolk som jordemor, sundhedsplejerske, pædagog eller lærer, der via deres ansættelse har udvidet underretningspligt. Derudover kan det være almindelige borgere eller familiemedlemmer, der henvender sig, idet de er bekymrede for det pågældende barn/børn. Ringer man til forvaltningen som borger, bliver man bedt om at lave en skriftlig underretning, og sende den til forvaltningen. Dette kan blive det første blad i det skriftlige materiale om barnet. Det kan også være forældre selv, der henvender sig i forbindelse med, at deres børn er i vanskeligheder. Det kan være umiddelbart ressourcestærke familier, der har svære konflikter med deres teenagebørn, og vil have børnene anbragt, og det kan være familier med handicappede børn, der ikke længere magter at have børnene hjemme. De ressourcesvage familier har oftere en mistillid til socialforvaltningen, og tør ikke bede om hjælp af frygt for, at deres børn skal blive anbragt. Der er stor forskel på underretningerne, hvad enten de modtages fra fagfolk med udvidet underretnings pligt iht. 153 i Serviceloven eller fra borgere med almindelig underretningspligt iht. 154 i serviceloven. Det er myndighedssagsbehandlerens opgave at vurdere underretningens saglighed, for underretninger er subjektive. Underretningen er ofte et resultat af, at den der underretter er oprigtig bekymret for barnets udvikling, men bekymringen vil i mange tilfælde være blandet med andre følelser i forhold til barnet og dets forældre. Det kan fx være fra et familiemedlem, som har en konflikt med forældrene, og ikke synes om forældrenes opdragelse af barnet, eller det kan være en nabo, der er i strid med familien, og som for at ramme familien vælger at underrette kommunen om, at børnene mistrives. De fleste underretninger kommer fra fagfolk, der har kendskab til barnet og barnets familieforhold, eksempelvis daginstitutioner og skoler. I underretningerne beskrives barnet, og der gives udtryk for underretterens bekymring for barnet, eller for hvordan forhold hos forældrene og i netværket kan påvirke barnet negativt. Ofte er det alvorlige forhold der beskrives, og underretteren har gået og samlet oplysninger over tid, for så endelig at få skrevet underretningen. Kommer den fra en daginstitution eller skole, har de involverede pædagoger og lærerne oftest forsøgt at løse problematikken i deres eget regi i samarbejde med forældrene. De fremsender kun en underretning, hvis det ikke har kunnet lade sig gøre at opnå dialog med familien. Fagfolks vurderinger kan være præget af afmagtsfølelse eller fordomme overfor andre kulturer, sociale forskelle og etniske grupper. Det, der skrives i sådanne tilfælde, kan i værste fald være langt fra de faktiske forhold, og derfor må sagsbehandlere forholde sig åbent og samtidig kritisk til hvad der står i en underretning. 16

19 Underretninger er ofte tekster, som fremhæver problemer, medens barnet og familiens ressourcer træder i baggrunden, da underretninger skalgøre opmærksom på en bekymring. Beskrivelsen af forholdet mellem de problemer, et barn står i, og de ressourcer, som er til stede hos barnet og i dets familie og netværk, udgør en stor udfordring, når professionelle skal skrive underretninger. For myndighedssagsbehandleren bliver underretningerne et væsentligt grundlag for håndteringen af dilemmaet omkring magt og tillid. I den personlige kontakt og notaterne om denne må hun formidle bekymringen og samtidigt forsøge at opbygge et tillidsfuldt forhold til forældrene. Det kan være meget vanskeligt, da forældrene ofte har mistillid til socialforvaltningen og er angste for at miste deres børn. Myndighedssagsbehandlere udøver social kontrol på vegne af samfundet, og skal samtidig forsøge at hjælpe familier og børn i nød. Dette betyder, at magt og tillid bliver væsentlige faglige begreber for den socialrådgiver, der skriver om barnet og barnets levevilkår. Som borger får man en kvittering på, at kommunen har modtaget underretningen. For personer der via deres embede er underlagt den udvidede underretningspligt gælder det, at kommunen efter anmodning kan videregive oplysning om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger jf. 153, stk.3 i Serviceloven. Med Barnets Reform lempede man reglerne for udveksling af oplysninger om rent private forhold i det forebyggende arbejde. Det betyder, at skoler, fritidshjem, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud og myndigheder må udveksle oplysninger om et barn og dets familie, hvis det er nødvendigt som led i det forebyggende arbejde, jf. 49a i Serviceloven. JOURNALEN OG NOTATPLIGTEN Når sagsbehandleren modtager en underretning, skal hun indkalde forældrene til samtale og vurdere, om sagen er af en sådan karakter, at der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse iht. 50 i Serviceloven. I forhold til dette har myndigheden, jf. Lov om offentlighed i forvaltningen 6,notatpligt.Notatpligten foreligger i forbindelse med beslutninger og afgørelser, der udløser ydelser, afslag, pålæg m.m. efter lovens forskrifter. Notatpligten skal sikre, at præmisserne for socialforvaltningens beslutninger og afgørelser synliggøres, at beslutninger kan begrundes og at borgerne kan bibringes et grundlag for at anke. Myndigheden skal bestræbe sig på at efterkomme notatpligten således, at notatpligten udføres så neutralt og sagligt som muligt (Caspersen og Lausten, 2009). Notatpligten knytter således an til borgerens retssikkerhed, men det giver ikke garanti for, at dokumenterne udformes således, at borgeren kan genkende sig selv. 17

20 Myndighedssagsbehandleren skriver disse notater i en journal, som i princippet er et internt dokument i socialforvaltningen, men den berørte borger kan bede om aktindsigt. Ifølge Caspersen og Laustsen 2009, er journalen dokumentation af faktiske omstændigheder og af det retlige grundlag, men journalen har mange funktioner: Et afgørelsesgrundlag Et retssikkerhedsdokument Et styrings- og kontrolorgan Offentlig hukommelse Et aktivt redskab i den løbende inddragelse af barn, ung og familie Udviklings- og planlægningsmateriale Forskningsmateriale Jornalen skal understøtte et systematisk sagsarbejde hvor: a) Formål b) Undersøgelse og problemforståelse/ problemdefinition c) Beskrivelse, analyse, vurdering og planlægning d) Handling og behandling samt e) Opfølgning, kontrol og evaluering udgør en sammenhængende helhed. BØRNEFAGLIG UNDERSØGELSE OG HANDLEPLAN Forud for en beslutning om anbringelse af et barn eller en ung skal der som minimum foreligge en børnefaglig undersøgelse, jf. 50 i Serviceloven, samt en handleplan, jf. 140 i Serviceloven, der så vidt muligt skal være udarbejdet i samarbejde med forældrene og med unge over 15 år. Ofte suppleres den børnefaglige undersøgelse af beskrivelser fra hospital, børnepsykiater eller skolepsykolog, samt udtalelse fra lærer/pædagog eller andre fagfolk, der kender barnet. Myndighedssagsbehandleren kan i forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelsen iværksætte, at barnet undersøges af læge, psykolog eller psykiater, og der er også mulighed for at rekvirere en undersøgelse af forældrenes evne til at opdrage og yde omsorg for barnet. Den relevante viden om barnet og dets levevilkår samles i den børnefaglige undersøgelse, og handleplanen udformes på baggrund af de særlige behov, barnet måtte have. Undersøgelsen og handleplanen skal beskrive essensen af barnets og familiens ressourcer og problemer og samtidig indeholde en vurdering af, hvorfor en anbringelse skønnes nødvendig. 18

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Del 2. Ydelseskatalog

Del 2. Ydelseskatalog Del 2 Ydelseskatalog Indholdsfortegnelse YDELSESKATALOG...3 2.1 TILVEJEBRINGELSE AF MULIGE ANBRINGELSESSTEDER...4 2.2 VISITATION...6 2.3 MATCHNING...8 2.4 IVÆRKSÆTTELSE...10 2.5 TILSYN...12 2.6 HJEMGIVELSE/OPHØR

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte Randers Kommune - 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 BYRÅDETS BØRNE-, UNGE- OG FAMILIESYN...3 POLITISK HANDLEGRUNDLAG...3

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Håndbog for aflastnings- og plejefamilier 2 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Langeland Kommune eller som ønsker at blive det. Hensigten med håndbogen

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Holmstrupgård 30. april 2014 Barnet og dets forældre Barnet er underlagt forældremyndighed, men har en vis grundlæggende selvbestemmelse og

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012.

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012. Notat Emne Til Kopi til Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private tilbud August 2012. 1. Indledning Aarhus Kommune har siden 1. januar 2007 haft opgaven med godkendelse af og tilsyn med private

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger God sagsbehandlingspraksis Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 for. Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus.

Tilsynsrapport 2013 for. Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus. Dato November 2013 Dok.nr. 167853-13 Sagsnr. 13-3437 Ref. Kirstin Gaasedal Tilsynsrapport 2013 for Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus. Faktuelle forhold: Det blå Hus Tørvevej 13 6852 Billum

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere