- Hvordan fremmer institutioner integration i voksenlivet? Den komplekse anbringelse. ole steen kristensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Hvordan fremmer institutioner integration i voksenlivet? Den komplekse anbringelse. ole steen kristensen"

Transkript

1 - Hvordan fremmer institutioner integration i voksenlivet? Den komplekse anbringelse ole steen kristensen

2

3 OLE STEEN KRISTENSEN DEN KOMPLEKSE ANBRINGELSE Hvordan fremmer institutioner integration i voksenlivet?

4 Ole Steen Kristensen Den komplekse anbringelse Hvordan fremmer institutioner integration i voksenlivet? 1. udgave 2013 Samfundslitteratur, 2013 OMSLAG Ida Balslev-Olesen SATS OG TRYK Narayana Press, Gylling (narayana.dk) Trykt bog ISBN: Ebog ISBN: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 INDHOLD Indledning 7 KAPITEL 1 17 Integrationspsykologi 17 Hvad skete der med begrebet om det sociale i psykologien? 19 Det udvidede pædagogiske perspektiv 24 Eksperimentalisme og naturalisme 29 Integrationens ansigter 36 Konklusion 48 KAPITEL 2 51 Den foranderlige kontekst 51 De klassiske systemmodeller og deres brister 52 Åben systemteori 55 Systemisk teori 56 Kompleksitetsteori 58 Komplekse adaptive modeller 59 Økologisk systemteori 63 Person-orienteret psykologi 71 Konklusion 74 KAPITEL 3 77 Vejen til et uafhængigt liv for anbragte børn 77 Indledning 77 Barnets vej gennem institutionslivet 78 Overgangen fra anbringelse til voksenlivet 87 Hvad kendetegner et kvalitetsprogram i overgangen? 92 Konklusion 106

6 KAPITEL Kontekstens magt 109 En grundlæggende modsætning 110 Praksisteorier 117 Globale idéer 124 Kontekstens mangfoldighed 128 Konklusion 135 KAPITEL Kan man designe en god institution? 139 Om at høre til 140 Hvordan designer man forandring? 143 Institutioners kvalitet 147 Støjen og duellanterne 151 Litteratur 153 APPENDIKS 175 Meta-syntese og modeludvikling 175 Indeks 183

7 INDLEDNING Det overordnede emne for denne bog er eksklusion og inklusion, marginalisering og integration. Bogen handler om en relativt stor gruppe af børn og unge, for hvem barndommen har budt på store vanskeligheder. De fleste samfund opretter institutioner til at tage vare på gruppen af børn og unge, der har vanskeligheder, og min interesse i denne bog handler især om den gruppe af børn og unge, der har en stor risiko for at blive anbragt på en døgninstitution og/eller i familiepleje. Hovedspørgsmålet er: hvad er et godt udviklingsmiljø for anbragte børn og unge? Og det gode udviklingsmiljø defineres ikke som trivsel her og nu, men defineres som de langsigtede virkninger af indsatsen. I tal taler vi om ca børn og unge, der hvert år er anbragt uden for eget hjem (Ankestyrelsen, 2012), og antallet af nytilkomne anbringelser (afgørelser) ligger på i Ca af de anbragte børn og unge bor på døgninstitution, socialpædagogiske opholdssteder eller miniinstitutioner. Selv om disse tal peger på en meget stor gruppe af børn og unge med vanskeligheder, er tallene dog kun en del af billedet. Knap børn og deres familier modtager såkaldte forebyggende foranstaltninger, bl.a. tildeling af en kontaktperson eller rådgiver, et aflastningsophold. Ydermere er der omkring skoleelever, der modtager specialundervisning i folkeskolen, i friskoler, på specialskoler eller på efterskoler (ifølge Statistikbanken.dk). Omfanget af problemer understreges af, at rundt regnet 25 % af alle skolebørn har et eller flere symptomer jævnligt (Rasmussen & Due, 2011). Der er store overlap mellem disse grupper, og tallene kan ikke på en meningsfuld måde lægges sammen, men under alle omstændigheder er det så store tal, at det er vanskeligt at forestille sig, at man kan løse alle disse problemer med en behandlingstilgang. Der må findes alternativer. Bogen er en efterfølger til Mellem Omsorg og Metode, som udkom i Optakten til dette projekt var en forskningsoversigt, som jeg udarbejdede i Under arbejdet med denne forskningsoversigt slog det mig, hvor lidt forskning der fandtes om børn anbragt uden for eget hjem; især institutions-

8 8 Indledning anbringelse var dårligt belyst. Det har siden ændret sig voldsomt; antallet af publikationer er nærmest steget eksponentielt, og problemet er således nu, at det er vanskeligt at overskue de utallige undersøgelser, hvoraf nogle ofte er foretaget langt væk fra Danmark. I denne bog vil jeg samle dele af denne forskning for på den måde at skabe et overblik. Motivationen for at skrive denne bog kan bedst illustreres med et citat fra Joh n le Carrés roman En perfekt spion, hvori han om hovedpersonens hemmelige skriveri skriver: Somme tider er vi nødt til at gøre noget for at finde frem til grunden til det. Somme tider er vore handlinger spørgsmål, ikke svar. Forskningsfeltet er ikke kommet så langt, at der kan gives entydige svar, men vi står heller ikke på bar bund. Bogen rejser nogle spørgsmål, og jeg er forbeholden overfor den måde, hvorpå anbringelser, her især institutionsanbringelser, diskuteres, fagligt såvel som i offentligheden. En analyse af døgninstitutioner støder ind i mange forhindringer. Det første problem er at afgrænse problemet, end ikke en klar og sikker definition af børnene og de unge kan gives. Anbragte børn og unge er en samlebetegnelse, der dækker over utallige problemstillinger. Så længe der ikke findes tydelige definitioner, må man ty til eksempler, og jeg har beskrevet tre typiske eksempler på anbragte børn og unge umiddelbart efter denne indledning. Ifølge sagsbehandlere er hyppige anbringelsesårsager vanrøgt, forældres misbrug eller forældres sindslidelser, men barnets adfærdsproblemer, psykiske problemer og skoleproblemer fylder også en del (Egelund et al., 2008). Ofte er flere af faktorerne på spil samtidig, og konstellationen af årsager kan være en giftig cocktail. Ifølge Ankestyrelsen (2011) er den hyppigste udslagsgivende faktor utilstrækkelig omsorg, som gør sig gældende i over halvdelen af sagerne, mens voldsom disharmoni mellem forældrene var udslagsgivende i ca. 1/3 af sagerne. Hos barnet er de typiske problemer udadreagerende adfærd (36 %), skoleproblemer (31 %) samt problemer med venskaber (29 %), mens indadreagerende adfærd og selvskadende adfærd dækker hhv. 22 og 18 % af sagerne. Forældrenes sociale profil er velbeskrevet. Generelt er forældrene dårligere stillet end andre børnefamilier. Mere end halvdelen af forældrene er enlige forsørgere, har kun en folkeskoleuddannelse eller derunder, eller har selv været anbragt, bliver forsørget af offentlige ydelser, og der findes

9 Indledning 9 herudover en overhyppighed af misbrugsproblemer, kriminalitet og helbredsmæssige problemer (Egelund et al., 2008; Lausten et al., 2013). Alle signaler peger på en sårbar børnegruppe. Der kan være forskellige perspektiver på børns adfærd, afhængigt af om vurderingen kommer fra en forælder, anbringelsesstedet eller fra barnet selv, men det generelle indtryk er, at man hos anbragte børn hyppigere ser emotionelle problemer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet og problemer i forhold til kammerater og væsentlig lavere grad af hensynsfuldhed og hjælpsomhed; såkaldt prosocial adfærd (Egelund et al., 2008; Lausten et al., 2013). Ud fra den foreliggende individorienterede litteratur synes der at være størst sandsynlighed for anbringelse uden for eget hjem blandt skolebørn, der udviser eksternaliserende adfærd, dvs. fysisk og sproglig aggression, ekstrem mangel på deltagelse i skolens arbejde samt ekstrem sproglig grovhed, mens sandsynligheden for at blive anbragt falder, hvis det handler om tyverier, misbrug, selvmordsforsøg, sær adfærd, hærværk m.m. (Quinn et al., 1995). Det kan tolkes således, at en bestemt form for adfærd ikke lader sig integrere i skolen og andre institutioner for børn og unge. Skolernes nye inklusionsdagsorden ændrer sandsynlighederne for anbringelse; i skrivende stund er det dog vanskeligt at vurdere det nye anbringelsesmønster. Det andet problem er, at mange aktører med mange forskellige interesser er indblandet i anbringelser på døgninstitutioner, og især i det sidste årti er døgninstitutioner placeret midt i hvirvelstrømmen af socialpolitiske, ideologiske og faglige betragtninger. Anbringelsesformerne varierer voldsomt med alt fra store institutioner med 60 børn over midtby-lejligheder med 5 6 børn til placering i familiepleje. De eksisterende sociale tiltag indeholder en så bred vifte af indsatser, at det gør det vanskeligt at samle en præcis beskrivelse af, hvilken indsats der passer til hvilken målgruppe. Det, der karakteriserer feltet, er, at der ikke er noget en-til-en forhold mellem målgruppe og indsats. I lyset af et af tidens buzzwords spørges der jævnligt: Virker døgninstitutionsanbringelse og virker det bedre end familiepleje? Selvfølgelig skal der tages stilling til, om og hvordan institutioner virker, men spørgsmålet og det deraf følgende svar kan let komme til at skurre i ørerne. Sagen er, at der er forskel på de børn og unge, der placeres på institution hhv. i familiepleje, og det gør de generelle konklusioner om de rette indsatser vanskelige. Desværre er det ikke muligt med den eksisterende viden at give en entydig

10 10 Indledning beskrivelse af, hvad der adskiller børn og unge på institution hhv. i familiepleje (Barth, 2002). Spørgsmålet, om institutionsanbringelse virker, kommer derfor let til at svare til at spørge en læge, om kirurgi virker! De fleste læger vil nok bede om et mere konkret spørgsmål, og det er en søgen efter dette konkrete spørgsmål på institutionsfeltet, der er anledningen til bogen. Udover dette fokus på effekter er der en tendens til at fokusere på barnets vanskeligheder og behov og barnets familie. Denne tendens har for en stund fjernet interessen for andre sociale forhold, der også påvirker barnets problemer. Vi skal tilbage til tegnebrættet og designe en ny form for intervention (Hearn, 2011). Denne bog er et bidrag til det projekt. Lad mig introducere bogens temaer i det følgende. Forholdet mellem barnet og de aktører, der omgiver det (institutioner, grupper) er paradoksalt. På den ene side har barnet, der bliver udsat for eksklusion, en fordel af at udvise adfærd, der forøger muligheden for at blive inkluderet igen, men på den anden side sker der ofte det modsatte. At være sat uden for fællesskabet indebærer en tendens til, at man ikke længere udviser adfærd, som fællesskabet værdsætter, og marginaliserede børn er mindre tilbøjelige til at udvise den imødekommenhed, som ellers giver pote i grupper. Den mest rationelle strategi set fra et behovssynspunkt vil være at søge ind i gruppen igen ved at være hjælpsom og samarbejdsvillig, men sådan forholder det sig tilsyneladende ikke. Der er dog en væsentlig tilføjelse (Williams & Govan, 2005): Eksklusionen har kun sådanne kraftige virkninger, hvis individet ikke længere har kontrol over sine muligheder for at vende tilbage til gruppen. Gruppen, derimod, profiterer af eksklusionen, idet gruppens kohærens stiger. Kohærens er en særlig egenskab hos gruppen, som forebygger gruppens disintegration (Dion, 2000). Begrebet kohærens betegnede i starten ydre kræfter, som påvirkede gruppen, men er siden snarere blevet til et multidimensionelt begreb, hvor gruppeintegration og individets tiltrækning til gruppen er overbegreber, og gruppens præstation, fravær, trivsel og terapeutisk forandring i gruppeterapi er underbegreber. Gruppens kohærens indebærer adhærens til gruppens normer med henblik på at undgå eksklusion. Der er således to modsatrettede interesser til stede, når en gruppe ekskluderer et af sine medlemmer.

11 Indledning 11 Børn og unge lever det meste af livet i grupper i mange afskygninger: familier, bofællesskaber, skoleklasser, kammeratskabsgrupper, lokalsamfund og for de lidt ældre unge i en militær enhed, en religiøs sekt, græsrodsbevægelser eller foreninger, lige fra studenterforeninger til grundejerforeninger. Børn og unge deltager også i aggregerede grupper, hvor man ikke nødvendigvis kender de andre, som man har noget til fælles med: en faglig interesseorganisation, patientgrupper, et politisk parti, en kommune. Nogle grupper er faste bestanddele i menneskers liv, mens andre eksempelvis demonstrationer eller selvhjælpsgrupper har ad hoc karakter. Grupper er ikke en entydig størrelse, men markerer alligevel grænser, som ofte krydses. En gruppe har en retning og er en del af en større økologi. Bredes dette ud, er det karakteristisk, at menneskers forhold til grupper (institutioner) er grundlæggende ambivalent. På den ene side kan grupper underminere individets bestræbelser på at forme sit eget liv. Undermineringen har mange fremtrædelsesformer: eksklusion, chikane, ydmygelser, mobning, misundelse, kontrol og andre ubehageligheder (Duffy et al., 2006; Gabriel, 1998; Fineman & Sturdy, 1999). På den anden side kan grupper give næring til individets integration og mentale sundhed. Grupper kan skabe en kontekst, hvor individet har mulighed for at forandre opfattelsen af sig selv og optimere sine udfoldelsesmuligheder (Hogg, 2005; Hogg et al., 2005; McLaughlin-Volpe et al., 2005; Yzerbyt et al., 2004). Gruppen er samtidig stedet, hvor individet kan balancere mellem behovet for at være forskellig fra andre og følelsen af at være en del af et fællesskab (Brewer, 1999; Pickett & Brewer, 2005; Hornset & Jetten, 2004). Af dette skulle det gerne fremgå, at integration af børn og unge i grupper eller institutioner er det almene tema, og udsatte børn og unge det konkrete emne. Temaet integration eller inklusion berøres, men ekspliciteres ikke i særlig høj grad i psykologi. Enkelte påpeger, at social integration bør indtage samme stilling i forskning om udsatte børn som fx risikobegreber eller modstandskraft (Dencik et al., 2008, kapitel 5), mens andre giver en samlet oversigt over den eksisterende viden om social inklusion (Abrams et al., 2005). I denne bog diskuteres inklusion og integration yderligere i kapitel 1 og undervejs i bogen, samtidig genoplives et andet tema, som har ligget underdrejet i mange år i det psykologiske landskab: institutionspsykologien. Leder man efter lærebøger på feltet, skal man tilbage til Wulff Feldmans

12 12 Indledning bog om hospitalspsykologi fra 1977 for at finde litteratur om området. Feldmans bog er præget af datidens tendens til at dele menneskers adfærd op i atomer i den hensigt at forstå de enkelte elementer i en institution. Dengang var jeg fascineret af en anden bog, som også tilhører det institutionelle landskab, om end den kun fokuserede på psykiatriske hospitaler. Det drejer sig om Haugsgjerds bog om Psykiatrien i nyt perspektiv (1971). Bogen blev udgivet, mens debatten handlede om anti-psykiatrien; opgøret med den medicinske hospitalspsykiatri. Selvom Haugsgjerd ikke selv var anti-psykiater, åbnede denne bog alligevel øjnene for, at psykiatrisk behandling ikke kun var et spørgsmål om medicinsk behandling, men også om at finde og designe institutioner, hvor patienterne kunne profitere af denne behandling. I de første to kapitler af denne bog skitseres det faglige ståsted, undertiden med inddragelse af indsigter fra andre videnskabelige discipliner, dog hele tiden med psykologien for øje. Social integration er ingenlunde et nyt fænomen, men alligevel kan det undre, at psykologiens lærebøger sjældent omtaler integration som en fagterm på linje med andre begreber om børns udvikling og vanskeligheder, fx resiliens (modstandsdygtighed). I kapitel 1 introducerer jeg integrationsbegrebet; ikke som et alternativ, men som et supplement til eksisterende viden om børns vej gennem institutionslivet. Jeg har valgt at lave nogle punktnedslag i psykologiens historie for at påpege, at der intet er til hinder for, at psykologien drager nytte af integrationsbegrebet, men at nytteværdien af begrebet endnu savner en konkret begrundelse. Opblomstringen af systemteori, herunder systemisk teori (jf. kapitel 2), førte til en fokusering på konstruktionen af de forestillinger, som professionelle ofte danner i institutioner, men i kraft af den omfattende Maturanainspiration blev dette hurtigt til en optagethed af, hvordan professionelles forestillinger blev konstrueret og kunne rekonstrueres. I kapitel 2 introducerer jeg andre systemteorier, der i stigende grad markerer sig som en ny forståelsesramme for udsatte børn og unge. Vægten ligger på systemers virkninger i forskellige settings, og de generelle beskrivelser af udsatte børn og unge erstattes af lokale beskrivelser i settings. Konsekvensen af disse teorier er, at settingen afgør, om barnet får mulighed for at udfolde sine potentialer. I kapitel 2 dykker jeg ned i systemteorier, som jeg bruger til at skitsere idéen om, at konteksten er foranderlig. Mens kapitel 1 handler om tendensen til at reducere psykologi til noget, der foregår bag øjenlåget

13 Indledning 13 på mennesker, handler kapitel 2 om en af gordiske knuder i psykologien: samspillet mellem person og omverden. I kapitel 3 går jeg tættere på integrationsprocessen for anbragte børn og lægger især vægt på de konstellationer, som barnet indgår i. Risikofaktorer i børns liv eller børns resiliens dominerer med god grund i litteraturen. Der findes en meget omfattende forskningslitteratur og forsøgsaktivitet om unges overgang til voksenlivet, og i dette kapitel forsøger jeg at konkretisere integrationsbegrebet og demonstrere dets potentiale. I kapitel 4 breder jeg igen perspektivet ud og rejser spørgsmålet om, hvad det er, der giver konteksten dens magt. Udgangspunktet for dette kapitel er modsætningen mellem ønsket om at finde den mest effektive indsats og socialpolitiske idéer om et godt børneliv. Dette omtaler jeg som modsætningen mellem evidens og strategier, og pointen er, at praksis på landets døgninstitutioner skabes af en unik sammensætning af de mange faktorer, der præger døgninstitutioners hverdag. I kapitel 5 samler jeg trådene og skitserer, hvordan man kan designe en institution på baggrund af den viden, som hele bogen har fremlagt. Undervejs i skriveriet har jeg haft besvær med amerikaniseringen af det psykologiske sprogbrug. Visse begreber er vanskelige at oversætte til dansk uden at miste en vis information. Psykologisk tænkning er afhængig af sprogbrug og importerede begreber, og tydelige eksempler findes i ordene community, setting, coping eller resiliens, som alle er importeret fra USA. Selvom jeg ikke huer denne amerikanisering af vores sprogbrug, har jeg nogle steder fx i forbindelse med ordene resiliens, coping, community og setting valgt at beholde de oprindelige amerikanske termer, idet oversættelser ikke kan undgå konnotationer, som de oprindelige udtryk ikke har. Bogens temaer er diskuteret med mange mennesker undervejs, dels mine studerende i pædagogisk psykologi og dels studerende på Master i Social Integration. Kun få har læst manus, helt eller delvist. Derfor nøjes jeg med tak til ph.d.-studerende Anne Marie Villumsen, ph.d.-studerende Rikke Strømgaard, ph.d.-studerende Bolette Christiansen, stud.scient.pol. Sara Dolmer, HA-studerende Nina Dolmer og til Annie D. Kristensen, som har været sproglig konsulent på bogen.

14 14 Indledning Prototypiske vignetter De tre vignetter er sammenskrivninger af sager. Vignetterne er tidligere anvendt i fokusgruppeinterviews på 12 døgninstitutioner, hvor det samstemmende lød, at disse vignetter passede godt på flere af deres børn. Søren 14 år Søren bor med sine forældre i et område i udkanten af en større provinsby, hvor mange andre familier har sociale problemer. Moderen bliver alenemor med Søren og et nyfødt barn og bosætter sig i et socialt boligbyggeri i nærheden. Faderen terroriserer moderen, der af samme grund bor på et krisecenter i perioder. Faderen er voldelig og sidder i perioder i fængsel for røveri. I 8 9-årsalderen bliver Søren involveret i kriminalitet. Af samme grund bliver der knyttet en familierådgiver til familien, og PPR udarbejder den første psykologiske undersøgelse af Søren. Af denne undersøgelse fremgår det, at Søren er normalbegavet, men også at han er under konstant stress. Søren bliver let hidsig og mister let kontrollen over sig selv. Når han bliver konfronteret med sine handlinger, ender det altid med anklagen: Hvorfor er det altid mig, der skal have skylden? Det giver ham vanskeligheder, især i ustrukturerede situationer. I 10-årsalderen anbringes han på et opholdssted, hvor han bor i ca. 3 år og går i den lokale skole. Opholdsstedet omtaler ham som sød og glad men også noget jeg-svag og bange dreng. Indimellem ser man grov og hensynsløs adfærd overfor andre børn, og man fornemmer en dreng, der aldrig har lært almindelige sociale normer. Under opholdet virker han ensom og fortvivlet. Den lokale skole udtaler, at han spiller Karl Smart i timerne og er forstyrrende, provokerende og mobber de andre børn. De andre børn er derfor bange for ham. Han har svært ved at samle sig om skolearbejdet og kan kun arbejde koncentreret i ca. ½ time. En ny psykologisk undersøgelse viser, at Søren er normalbegavet med en umoden personlighedsstruktur og lav frustrationstærskel. Han har svært ved at knytte tætte følelsesmæssige bånd til andre mennesker og svært ved at leve sig ind i andres behov. Der er stor forskel på Sørens og opholdsstedets oplevelser. I 13-årsalderen skifter Søren til et behandlingshjem, da opholdsstedet ikke længere kan klare ham. På behandlingshjemmet beskrives han som en dreng, der er god til sport og velfungerende, når han er under voksen styring. Han kan fortsat være hensynsløs i sin adfærd og kan bidrage til at skabe konflikter med andre børn. Han mangler forståelse for, hvordan man omgås andre, og små konflikter kan slå ham helt ud og gøre ham forvirret. Han har svært ved at stole på voksne. I 14-årsalderen bliver han anholdt for røveri, men sagen henlægges pga. hans alder.

15 Indledning 15 Kim 7 år Kims forældre er skilt; moderen lider i perioder af svær depression; faderen er der ingen kontakt til. Allerede tidligt i Kims liv bliver de sociale myndigheder gjort opmærksom på vanskeligheder: Kim trives ikke i børnehaven, har vanskeligheder med at sidde stille og distraherer de andre børn. I 4-årsalderen indskrives Kim og hans mor i et særligt familiebehandlingstilbud. Det fortælles herfra, at Kim virker bange og letpåvirkelig overfor konflikter. Kim virker understimuleret og er usikker på almindelige ting i hverdagen. Kim virker glad for sin mor og virker tæt knyttet til hende, men hun har svært ved at læse og forstå Kims behov. Moderen modtager individuel terapi. I Kims tidlige år er der flere anonyme indberetninger til socialforvaltningen om Kim. De handler alle om, at moderen ikke er i stand til at tage vare på sit barn. Omkring 5 6-årsalderen anbringes Kim på en døgninstitution. Han er glad for kontakten til de voksne og søger fysisk kontakt, når muligheden er der. Uden at tænke sig om styres han af sine behov og forsøger på umoden vis at gennemtrumfe sin vilje ( Jeg vil ). Han kan virke irriterende i sin kontaktform til andre børn trods det, at han søger deres kontakt. Han kender ikke altid de sociale spilleregler. Funktionsniveauet er ikke alderssvarende på alle områder (grovmotorisk OK, finmotorisk ikke alderssvarende). Der er ingen sygdomstegn, men han lider af enuresis om natten. Kontakten til moderen er svingende og totalt afhængig af hendes mentale tilstand. En psykologisk undersøgelse viser, at Kim er en normalbegavet dreng med store kognitive og følelsesmæssige vanskeligheder. Presses han, viser han tendenser til tankeforstyrrelser, hvilket viser sig i hverdagen ved, at han sjældent tænker sig om. I 7-årsalderen beskrives han af skolen som meget impulsiv overfor andre børn, og han tænker ikke over konsekvenser af egne handlinger. Han kan være letafledelig.

16 16 Indledning Kirsten 14 år Kirsten bor sammen med moderen, stedfaderen og to søskende. Kirsten er ikke et ønskebarn, men snarere et resultat af et tilfældigt bekendtskab, muligvis voldtægt. Stedfaderen forlader senere moderen. I 5-årsalderen beskriver børnehaven hende som en glad og aktiv pige, der har svært ved at koncentrere sig om at lytte til fx et lydbånd, og som har svært ved at udtrykke følelser. Moderen giver i samme periode udtryk for, at hun ikke er i stand til at opfylde Kirstens store kontaktbehov. Får Kirsten ikke sine behov opfyldt, bliver hun vred. Der er ingen forudsigelighed i hjemmet, og dagens samvær forandres fra dag til dag. Det giver anledning til en del konflikter. I 7 8-årsalderen fortæller skolen om en pige, der viser stor modstand mod skolen og dens regler, og en pige, der ofte kommer i konflikter med sin grænsesøgende adfærd. Hun er sød og imødekommende, men reagerer aggressivt, når hun føler sig truet. Hun bruger da ukvemsord og har svært ved at komme ud af sin negativitet igen, når situationen ændres eller voksne forsøger at hjælpe. En psykologundersøgelse viser, at Kirsten har store koncentrationsvanskeligheder, og at hun godt er klar over sine faglige og sociale vanskeligheder. Hun er normalbegavet, men har visse vanskeligheder med social forståelse. Under undersøgelsen virker Kirsten afslappet og en situation, hvor der ikke er andre voksne til stede, virker beroligende på hende. Moderen og stedfaderen kan ikke længere klare hendes grænsesøgende og aggressive adfærd derhjemme, og hun anbringes uden for eget hjem. Et par år senere i 10-årsalderen beskrives hun som en udadreagerende pige, der leger ekstreme lege og er seksuelt fokuseret. En ny psykologundersøgelse fortæller om ambivalens i kontaktmønstre, opmærksomhedsproblemer og vanskeligheder i forhold til andre børn. Undersøgelsen afdækker også en skrøbelig personlighedsstruktur. I 14-årsalderen begynder Kirsten at sniffe gasser og drikker neglelakfjerner og alkohol i en skønsom blanding. Hun er seksuelt udfordrende og indimellem selvskadende og snitter sig selv på arme og ben, uden at det er direkte selvmordsforsøg.

17 KAPITEL 1 INTEGRATIONSPSYKOLOGI To sporskifter i psykologien er baggrunden for at skrive disse linjer. Det første sporskifte er først for alvor kommet på den forskningsmæssige dagsorden i det seneste årti. Socialpsykologien har i årevis talt om grupper og gruppers indflydelse på menneskers adfærd, men ofte i et eksklusionsperspektiv, og integrationsperspektivet blev primært et sociologisk forskningsemne. Inden for de sidste ti år er der som nævnt sket et sporskifte, idet social inklusion (som det kaldes noget upræcist; jf. senere) blev sat på dagsordenen. Den sociale integration (inklusion) er ligeledes et dominerende tema i praksis, men pointen med den nye dagsorden er, at integration kan styrkes, og at integration må studeres i sin kompleksitet som en side af en gruppes måde at fungere på. Det andet sporskifte fandt sted for mange år siden, og allerede i 1980 erne kom de første betragtninger om, at pædagogiske psykologer nødvendigvis må beherske et utal af metoder foruden testning. Den pædagogiske psykolog må, som Barton (1989) skriver, kende det fulde omfang af interaktionen mellem person, omstændigheder og settings. Begrebet setting betegner mindre sociale systemer og inkluderer såvel personer som ting (se mere herom i kapitel 2). I pædagogiske forskningstraditioner satte skiftet fra testning til konsultation skub i udviklingen, og behovet for et alternativ til princippet om en-til-en behandling i et lukket rum blev tydeligere (Orford, 1992). Denne bevægelse blev ikke mindre af, at andre fag tog fat på at undersøge, hvordan professionelle behandlere intervenerer overfor de vanskeligheder, som mange børn, unge og voksne har i hverdagen. Ordene sporskifte eller paradigmeskifte bruges ofte som indvarsling af nye tider og nye måder at forstå mennesker på. Undertiden bruges ordet paradigmeskifte ukritisk om forholdsvis få ændringer i arbejdsgange, forskningsmetoder eller forskningsprioriteringer. Et paradigme er mere fundamentalt ifølge Thomas Kuh n (1995) en sammenhængende teoridannelse og et overordnet verdensbillede, som deles af et videnskabeligt fællesskab

18 18 Integrationspsykologi mens et sporskifte er mindre markant og indebærer, at prioriteringen af forskningsemner inden for et paradigme skifter. Psykologiens historie beskrives indimellem i en fremadskridende bevægelse (Jansz & Drunen, 2004). Denne fremadskridende historiebeskrivelse skjuler to fakta. For det første det faktum, at mange psykologiske tankefigurer eksisterer side om side, og at nogle tankefigurer i perioder ligger underdrejet under andres dominans. For det andet skjules det faktum, at psykologiens metoder består, selv om Zeitgeisten skifter. Pionerer i den anvendte psykologi er ofte inspirerede af Zeitgeisten, og deres egne personlige livshistorier skaber i samspil med Zeitgeisten et forfatterskab (Kvale, 2003; Jansz & Drunen, 2004). Der findes en tæt forbindelse mellem udviklingen af psykologien som videnskab og de samfundsmæssige behov (Jansz & Drunen, 2004). Jo mere komplekst samfundet bliver, desto større behov findes der for en regulering af menneskers behov, følelser og adfærd. Denne tanke var Foucault allerede inde på i sin analyse af, hvordan videnskaberne demografi og økonomi holdt deres indtog i samfundsdagsordenen i middelalderen, idet der opstod et behov for at regulere fertilitet og husholdninger (Foucault, 1991). I forfatterskabet var Foucaults ærinde en analyse af menneskevidenskabernes diskurser og deres praksis over tid (Fairclough, 1992; Fogh Jensen, 2005), hvor den primære interesse er de såkaldte diskursive formationer, som skal forstås som det på et givet historisk tidspunkt eksisterende forhold mellem begreber, genstande og udtalelser om disse genstande. Som Foucault viser i Overvågning og straf (1977), bevæger sanktionsformerne sig over tid og skaber nye diskursive formationer, som ikke er fastlåste, men dog heller ikke umiddelbart foranderlige. Pointen er, at de eksisterer i en vekselvirkning mellem den til tiden hørende professionelle handling og diskursen. I dette kapitel fortælles historien om, hvordan fagets historie i perioder udelukker visse forståelsesrammer, mens andre forståelsesrammer profiterer heraf. Kapitlet handler ikke om paradigmeskifte men om væsentlige forskydninger i forskningsemner; forskydninger, der bedst forstås i bakspejlet. At sporskifte ikke kun forekommer i pædagogisk psykologi og socialpsykologi, illustreres af et metodologisk sporskifte, som fandt sted midt i 1960 erne. Dette er emnet for det tredje tema i kapitlet, som peger på, at de tre sporskifter ikke peger i samme retning. Trådene samles afslutningsvis i en integrationspsykologisk tilgang, hvor jeg også illustrerer kapitlets tema med to cases.

19 Kapitel 1 19 HVAD SKETE DER MED BEGREBET OM DET SOCIALE I PSYKOLOGIEN? Det socialpsykologiske sporskifte handler i høj grad om værdien af at beskæftige sig med et begreb om det sociale, og historien om dette starter i slutningen af 1800-tallet, hvor psykologi bliver grundlagt som en akademisk disciplin. Traditionelt tillægges denne institutionelle fødsel Wilhelm Wundt, der oprettede sit eksperimentelle laboratorium i Leipzig i Grundlæggelsen af psykologien i Leipzig beroede i høj grad på en progressiv uddannelsespolitik i det tyske samfund i slutningen af 1800-tallet. Wundt studerede efter eget udsagn personers umiddelbare oplevelser i modsætning til naturvidenskabens middelbare oplevelser af den fysiske omverden. Wundt introducerede introspektionen (den eksperimentelle selv-observation) i psykologien, hvor hans trænede forsøgspersoner skulle kommentere på deres oplevelser under stringente eksperimentelle betingelser. Introspektion har i perioder domineret psykologiske teorier og til andre tider ligget underdrejet (Kvale, 2003). Wilhelm Wundt anerkendte, at det mentale produkt også er afhængigt af folkepsykologien, dvs. sprog, myter og vaner. I den progressive æra i USA (oftest betegnelsen for perioden mellem 1890 og 1920; Kazin et al., 2009) begyndte kampen om, hvordan den menneskelige sjæl skulle undersøges. Oprindelsen til psykologisk viden er naturligvis ældre end det og kan spores tilbage til oldtidens Grækenland (Greenwood, 2009), men Wundts laboratorium fik indflydelse på udviklingen i Europa og ikke mindst USA. Siden den institutionelle fødsel har psykologien været kendetegnet ved en række brudflader, som både markerer psykologiens muligheder og psykologiske faremomenter. Det nye fag, psykologi, fik en lettere skæbne i USA end i Europa, ifølge Greenwood (2009) primært på grund af slagsmålet mellem psykologi og filosofi i Europa. I den progressive æra personificeres kampen om psykologien af Floyd Allport ( ), der reducerede alle gruppefænomener til individuel adfærd, og sociologiens fædre Emile Durkheim ( ) og Max Weber ( ), som argumenterede for, at det sociale konstituerer mennesker, samt de senere pionerer Solomon Asch ( ) og Muzafer Sherif ( ), som begge fastholdt gruppers sociale dynamik. Hos William James (1890: 294) i USA tales der eksplicit om det sociale selv, som er forankret i holdninger, overbevisninger, følelser og vaner, der stammer

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere