- Hvordan fremmer institutioner integration i voksenlivet? Den komplekse anbringelse. ole steen kristensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Hvordan fremmer institutioner integration i voksenlivet? Den komplekse anbringelse. ole steen kristensen"

Transkript

1 - Hvordan fremmer institutioner integration i voksenlivet? Den komplekse anbringelse ole steen kristensen

2

3 OLE STEEN KRISTENSEN DEN KOMPLEKSE ANBRINGELSE Hvordan fremmer institutioner integration i voksenlivet?

4 Ole Steen Kristensen Den komplekse anbringelse Hvordan fremmer institutioner integration i voksenlivet? 1. udgave 2013 Samfundslitteratur, 2013 OMSLAG Ida Balslev-Olesen SATS OG TRYK Narayana Press, Gylling (narayana.dk) Trykt bog ISBN: Ebog ISBN: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 INDHOLD Indledning 7 KAPITEL 1 17 Integrationspsykologi 17 Hvad skete der med begrebet om det sociale i psykologien? 19 Det udvidede pædagogiske perspektiv 24 Eksperimentalisme og naturalisme 29 Integrationens ansigter 36 Konklusion 48 KAPITEL 2 51 Den foranderlige kontekst 51 De klassiske systemmodeller og deres brister 52 Åben systemteori 55 Systemisk teori 56 Kompleksitetsteori 58 Komplekse adaptive modeller 59 Økologisk systemteori 63 Person-orienteret psykologi 71 Konklusion 74 KAPITEL 3 77 Vejen til et uafhængigt liv for anbragte børn 77 Indledning 77 Barnets vej gennem institutionslivet 78 Overgangen fra anbringelse til voksenlivet 87 Hvad kendetegner et kvalitetsprogram i overgangen? 92 Konklusion 106

6 KAPITEL Kontekstens magt 109 En grundlæggende modsætning 110 Praksisteorier 117 Globale idéer 124 Kontekstens mangfoldighed 128 Konklusion 135 KAPITEL Kan man designe en god institution? 139 Om at høre til 140 Hvordan designer man forandring? 143 Institutioners kvalitet 147 Støjen og duellanterne 151 Litteratur 153 APPENDIKS 175 Meta-syntese og modeludvikling 175 Indeks 183

7 INDLEDNING Det overordnede emne for denne bog er eksklusion og inklusion, marginalisering og integration. Bogen handler om en relativt stor gruppe af børn og unge, for hvem barndommen har budt på store vanskeligheder. De fleste samfund opretter institutioner til at tage vare på gruppen af børn og unge, der har vanskeligheder, og min interesse i denne bog handler især om den gruppe af børn og unge, der har en stor risiko for at blive anbragt på en døgninstitution og/eller i familiepleje. Hovedspørgsmålet er: hvad er et godt udviklingsmiljø for anbragte børn og unge? Og det gode udviklingsmiljø defineres ikke som trivsel her og nu, men defineres som de langsigtede virkninger af indsatsen. I tal taler vi om ca børn og unge, der hvert år er anbragt uden for eget hjem (Ankestyrelsen, 2012), og antallet af nytilkomne anbringelser (afgørelser) ligger på i Ca af de anbragte børn og unge bor på døgninstitution, socialpædagogiske opholdssteder eller miniinstitutioner. Selv om disse tal peger på en meget stor gruppe af børn og unge med vanskeligheder, er tallene dog kun en del af billedet. Knap børn og deres familier modtager såkaldte forebyggende foranstaltninger, bl.a. tildeling af en kontaktperson eller rådgiver, et aflastningsophold. Ydermere er der omkring skoleelever, der modtager specialundervisning i folkeskolen, i friskoler, på specialskoler eller på efterskoler (ifølge Statistikbanken.dk). Omfanget af problemer understreges af, at rundt regnet 25 % af alle skolebørn har et eller flere symptomer jævnligt (Rasmussen & Due, 2011). Der er store overlap mellem disse grupper, og tallene kan ikke på en meningsfuld måde lægges sammen, men under alle omstændigheder er det så store tal, at det er vanskeligt at forestille sig, at man kan løse alle disse problemer med en behandlingstilgang. Der må findes alternativer. Bogen er en efterfølger til Mellem Omsorg og Metode, som udkom i Optakten til dette projekt var en forskningsoversigt, som jeg udarbejdede i Under arbejdet med denne forskningsoversigt slog det mig, hvor lidt forskning der fandtes om børn anbragt uden for eget hjem; især institutions-

8 8 Indledning anbringelse var dårligt belyst. Det har siden ændret sig voldsomt; antallet af publikationer er nærmest steget eksponentielt, og problemet er således nu, at det er vanskeligt at overskue de utallige undersøgelser, hvoraf nogle ofte er foretaget langt væk fra Danmark. I denne bog vil jeg samle dele af denne forskning for på den måde at skabe et overblik. Motivationen for at skrive denne bog kan bedst illustreres med et citat fra Joh n le Carrés roman En perfekt spion, hvori han om hovedpersonens hemmelige skriveri skriver: Somme tider er vi nødt til at gøre noget for at finde frem til grunden til det. Somme tider er vore handlinger spørgsmål, ikke svar. Forskningsfeltet er ikke kommet så langt, at der kan gives entydige svar, men vi står heller ikke på bar bund. Bogen rejser nogle spørgsmål, og jeg er forbeholden overfor den måde, hvorpå anbringelser, her især institutionsanbringelser, diskuteres, fagligt såvel som i offentligheden. En analyse af døgninstitutioner støder ind i mange forhindringer. Det første problem er at afgrænse problemet, end ikke en klar og sikker definition af børnene og de unge kan gives. Anbragte børn og unge er en samlebetegnelse, der dækker over utallige problemstillinger. Så længe der ikke findes tydelige definitioner, må man ty til eksempler, og jeg har beskrevet tre typiske eksempler på anbragte børn og unge umiddelbart efter denne indledning. Ifølge sagsbehandlere er hyppige anbringelsesårsager vanrøgt, forældres misbrug eller forældres sindslidelser, men barnets adfærdsproblemer, psykiske problemer og skoleproblemer fylder også en del (Egelund et al., 2008). Ofte er flere af faktorerne på spil samtidig, og konstellationen af årsager kan være en giftig cocktail. Ifølge Ankestyrelsen (2011) er den hyppigste udslagsgivende faktor utilstrækkelig omsorg, som gør sig gældende i over halvdelen af sagerne, mens voldsom disharmoni mellem forældrene var udslagsgivende i ca. 1/3 af sagerne. Hos barnet er de typiske problemer udadreagerende adfærd (36 %), skoleproblemer (31 %) samt problemer med venskaber (29 %), mens indadreagerende adfærd og selvskadende adfærd dækker hhv. 22 og 18 % af sagerne. Forældrenes sociale profil er velbeskrevet. Generelt er forældrene dårligere stillet end andre børnefamilier. Mere end halvdelen af forældrene er enlige forsørgere, har kun en folkeskoleuddannelse eller derunder, eller har selv været anbragt, bliver forsørget af offentlige ydelser, og der findes

9 Indledning 9 herudover en overhyppighed af misbrugsproblemer, kriminalitet og helbredsmæssige problemer (Egelund et al., 2008; Lausten et al., 2013). Alle signaler peger på en sårbar børnegruppe. Der kan være forskellige perspektiver på børns adfærd, afhængigt af om vurderingen kommer fra en forælder, anbringelsesstedet eller fra barnet selv, men det generelle indtryk er, at man hos anbragte børn hyppigere ser emotionelle problemer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet og problemer i forhold til kammerater og væsentlig lavere grad af hensynsfuldhed og hjælpsomhed; såkaldt prosocial adfærd (Egelund et al., 2008; Lausten et al., 2013). Ud fra den foreliggende individorienterede litteratur synes der at være størst sandsynlighed for anbringelse uden for eget hjem blandt skolebørn, der udviser eksternaliserende adfærd, dvs. fysisk og sproglig aggression, ekstrem mangel på deltagelse i skolens arbejde samt ekstrem sproglig grovhed, mens sandsynligheden for at blive anbragt falder, hvis det handler om tyverier, misbrug, selvmordsforsøg, sær adfærd, hærværk m.m. (Quinn et al., 1995). Det kan tolkes således, at en bestemt form for adfærd ikke lader sig integrere i skolen og andre institutioner for børn og unge. Skolernes nye inklusionsdagsorden ændrer sandsynlighederne for anbringelse; i skrivende stund er det dog vanskeligt at vurdere det nye anbringelsesmønster. Det andet problem er, at mange aktører med mange forskellige interesser er indblandet i anbringelser på døgninstitutioner, og især i det sidste årti er døgninstitutioner placeret midt i hvirvelstrømmen af socialpolitiske, ideologiske og faglige betragtninger. Anbringelsesformerne varierer voldsomt med alt fra store institutioner med 60 børn over midtby-lejligheder med 5 6 børn til placering i familiepleje. De eksisterende sociale tiltag indeholder en så bred vifte af indsatser, at det gør det vanskeligt at samle en præcis beskrivelse af, hvilken indsats der passer til hvilken målgruppe. Det, der karakteriserer feltet, er, at der ikke er noget en-til-en forhold mellem målgruppe og indsats. I lyset af et af tidens buzzwords spørges der jævnligt: Virker døgninstitutionsanbringelse og virker det bedre end familiepleje? Selvfølgelig skal der tages stilling til, om og hvordan institutioner virker, men spørgsmålet og det deraf følgende svar kan let komme til at skurre i ørerne. Sagen er, at der er forskel på de børn og unge, der placeres på institution hhv. i familiepleje, og det gør de generelle konklusioner om de rette indsatser vanskelige. Desværre er det ikke muligt med den eksisterende viden at give en entydig

10 10 Indledning beskrivelse af, hvad der adskiller børn og unge på institution hhv. i familiepleje (Barth, 2002). Spørgsmålet, om institutionsanbringelse virker, kommer derfor let til at svare til at spørge en læge, om kirurgi virker! De fleste læger vil nok bede om et mere konkret spørgsmål, og det er en søgen efter dette konkrete spørgsmål på institutionsfeltet, der er anledningen til bogen. Udover dette fokus på effekter er der en tendens til at fokusere på barnets vanskeligheder og behov og barnets familie. Denne tendens har for en stund fjernet interessen for andre sociale forhold, der også påvirker barnets problemer. Vi skal tilbage til tegnebrættet og designe en ny form for intervention (Hearn, 2011). Denne bog er et bidrag til det projekt. Lad mig introducere bogens temaer i det følgende. Forholdet mellem barnet og de aktører, der omgiver det (institutioner, grupper) er paradoksalt. På den ene side har barnet, der bliver udsat for eksklusion, en fordel af at udvise adfærd, der forøger muligheden for at blive inkluderet igen, men på den anden side sker der ofte det modsatte. At være sat uden for fællesskabet indebærer en tendens til, at man ikke længere udviser adfærd, som fællesskabet værdsætter, og marginaliserede børn er mindre tilbøjelige til at udvise den imødekommenhed, som ellers giver pote i grupper. Den mest rationelle strategi set fra et behovssynspunkt vil være at søge ind i gruppen igen ved at være hjælpsom og samarbejdsvillig, men sådan forholder det sig tilsyneladende ikke. Der er dog en væsentlig tilføjelse (Williams & Govan, 2005): Eksklusionen har kun sådanne kraftige virkninger, hvis individet ikke længere har kontrol over sine muligheder for at vende tilbage til gruppen. Gruppen, derimod, profiterer af eksklusionen, idet gruppens kohærens stiger. Kohærens er en særlig egenskab hos gruppen, som forebygger gruppens disintegration (Dion, 2000). Begrebet kohærens betegnede i starten ydre kræfter, som påvirkede gruppen, men er siden snarere blevet til et multidimensionelt begreb, hvor gruppeintegration og individets tiltrækning til gruppen er overbegreber, og gruppens præstation, fravær, trivsel og terapeutisk forandring i gruppeterapi er underbegreber. Gruppens kohærens indebærer adhærens til gruppens normer med henblik på at undgå eksklusion. Der er således to modsatrettede interesser til stede, når en gruppe ekskluderer et af sine medlemmer.

11 Indledning 11 Børn og unge lever det meste af livet i grupper i mange afskygninger: familier, bofællesskaber, skoleklasser, kammeratskabsgrupper, lokalsamfund og for de lidt ældre unge i en militær enhed, en religiøs sekt, græsrodsbevægelser eller foreninger, lige fra studenterforeninger til grundejerforeninger. Børn og unge deltager også i aggregerede grupper, hvor man ikke nødvendigvis kender de andre, som man har noget til fælles med: en faglig interesseorganisation, patientgrupper, et politisk parti, en kommune. Nogle grupper er faste bestanddele i menneskers liv, mens andre eksempelvis demonstrationer eller selvhjælpsgrupper har ad hoc karakter. Grupper er ikke en entydig størrelse, men markerer alligevel grænser, som ofte krydses. En gruppe har en retning og er en del af en større økologi. Bredes dette ud, er det karakteristisk, at menneskers forhold til grupper (institutioner) er grundlæggende ambivalent. På den ene side kan grupper underminere individets bestræbelser på at forme sit eget liv. Undermineringen har mange fremtrædelsesformer: eksklusion, chikane, ydmygelser, mobning, misundelse, kontrol og andre ubehageligheder (Duffy et al., 2006; Gabriel, 1998; Fineman & Sturdy, 1999). På den anden side kan grupper give næring til individets integration og mentale sundhed. Grupper kan skabe en kontekst, hvor individet har mulighed for at forandre opfattelsen af sig selv og optimere sine udfoldelsesmuligheder (Hogg, 2005; Hogg et al., 2005; McLaughlin-Volpe et al., 2005; Yzerbyt et al., 2004). Gruppen er samtidig stedet, hvor individet kan balancere mellem behovet for at være forskellig fra andre og følelsen af at være en del af et fællesskab (Brewer, 1999; Pickett & Brewer, 2005; Hornset & Jetten, 2004). Af dette skulle det gerne fremgå, at integration af børn og unge i grupper eller institutioner er det almene tema, og udsatte børn og unge det konkrete emne. Temaet integration eller inklusion berøres, men ekspliciteres ikke i særlig høj grad i psykologi. Enkelte påpeger, at social integration bør indtage samme stilling i forskning om udsatte børn som fx risikobegreber eller modstandskraft (Dencik et al., 2008, kapitel 5), mens andre giver en samlet oversigt over den eksisterende viden om social inklusion (Abrams et al., 2005). I denne bog diskuteres inklusion og integration yderligere i kapitel 1 og undervejs i bogen, samtidig genoplives et andet tema, som har ligget underdrejet i mange år i det psykologiske landskab: institutionspsykologien. Leder man efter lærebøger på feltet, skal man tilbage til Wulff Feldmans

12 12 Indledning bog om hospitalspsykologi fra 1977 for at finde litteratur om området. Feldmans bog er præget af datidens tendens til at dele menneskers adfærd op i atomer i den hensigt at forstå de enkelte elementer i en institution. Dengang var jeg fascineret af en anden bog, som også tilhører det institutionelle landskab, om end den kun fokuserede på psykiatriske hospitaler. Det drejer sig om Haugsgjerds bog om Psykiatrien i nyt perspektiv (1971). Bogen blev udgivet, mens debatten handlede om anti-psykiatrien; opgøret med den medicinske hospitalspsykiatri. Selvom Haugsgjerd ikke selv var anti-psykiater, åbnede denne bog alligevel øjnene for, at psykiatrisk behandling ikke kun var et spørgsmål om medicinsk behandling, men også om at finde og designe institutioner, hvor patienterne kunne profitere af denne behandling. I de første to kapitler af denne bog skitseres det faglige ståsted, undertiden med inddragelse af indsigter fra andre videnskabelige discipliner, dog hele tiden med psykologien for øje. Social integration er ingenlunde et nyt fænomen, men alligevel kan det undre, at psykologiens lærebøger sjældent omtaler integration som en fagterm på linje med andre begreber om børns udvikling og vanskeligheder, fx resiliens (modstandsdygtighed). I kapitel 1 introducerer jeg integrationsbegrebet; ikke som et alternativ, men som et supplement til eksisterende viden om børns vej gennem institutionslivet. Jeg har valgt at lave nogle punktnedslag i psykologiens historie for at påpege, at der intet er til hinder for, at psykologien drager nytte af integrationsbegrebet, men at nytteværdien af begrebet endnu savner en konkret begrundelse. Opblomstringen af systemteori, herunder systemisk teori (jf. kapitel 2), førte til en fokusering på konstruktionen af de forestillinger, som professionelle ofte danner i institutioner, men i kraft af den omfattende Maturanainspiration blev dette hurtigt til en optagethed af, hvordan professionelles forestillinger blev konstrueret og kunne rekonstrueres. I kapitel 2 introducerer jeg andre systemteorier, der i stigende grad markerer sig som en ny forståelsesramme for udsatte børn og unge. Vægten ligger på systemers virkninger i forskellige settings, og de generelle beskrivelser af udsatte børn og unge erstattes af lokale beskrivelser i settings. Konsekvensen af disse teorier er, at settingen afgør, om barnet får mulighed for at udfolde sine potentialer. I kapitel 2 dykker jeg ned i systemteorier, som jeg bruger til at skitsere idéen om, at konteksten er foranderlig. Mens kapitel 1 handler om tendensen til at reducere psykologi til noget, der foregår bag øjenlåget

13 Indledning 13 på mennesker, handler kapitel 2 om en af gordiske knuder i psykologien: samspillet mellem person og omverden. I kapitel 3 går jeg tættere på integrationsprocessen for anbragte børn og lægger især vægt på de konstellationer, som barnet indgår i. Risikofaktorer i børns liv eller børns resiliens dominerer med god grund i litteraturen. Der findes en meget omfattende forskningslitteratur og forsøgsaktivitet om unges overgang til voksenlivet, og i dette kapitel forsøger jeg at konkretisere integrationsbegrebet og demonstrere dets potentiale. I kapitel 4 breder jeg igen perspektivet ud og rejser spørgsmålet om, hvad det er, der giver konteksten dens magt. Udgangspunktet for dette kapitel er modsætningen mellem ønsket om at finde den mest effektive indsats og socialpolitiske idéer om et godt børneliv. Dette omtaler jeg som modsætningen mellem evidens og strategier, og pointen er, at praksis på landets døgninstitutioner skabes af en unik sammensætning af de mange faktorer, der præger døgninstitutioners hverdag. I kapitel 5 samler jeg trådene og skitserer, hvordan man kan designe en institution på baggrund af den viden, som hele bogen har fremlagt. Undervejs i skriveriet har jeg haft besvær med amerikaniseringen af det psykologiske sprogbrug. Visse begreber er vanskelige at oversætte til dansk uden at miste en vis information. Psykologisk tænkning er afhængig af sprogbrug og importerede begreber, og tydelige eksempler findes i ordene community, setting, coping eller resiliens, som alle er importeret fra USA. Selvom jeg ikke huer denne amerikanisering af vores sprogbrug, har jeg nogle steder fx i forbindelse med ordene resiliens, coping, community og setting valgt at beholde de oprindelige amerikanske termer, idet oversættelser ikke kan undgå konnotationer, som de oprindelige udtryk ikke har. Bogens temaer er diskuteret med mange mennesker undervejs, dels mine studerende i pædagogisk psykologi og dels studerende på Master i Social Integration. Kun få har læst manus, helt eller delvist. Derfor nøjes jeg med tak til ph.d.-studerende Anne Marie Villumsen, ph.d.-studerende Rikke Strømgaard, ph.d.-studerende Bolette Christiansen, stud.scient.pol. Sara Dolmer, HA-studerende Nina Dolmer og til Annie D. Kristensen, som har været sproglig konsulent på bogen.

14 14 Indledning Prototypiske vignetter De tre vignetter er sammenskrivninger af sager. Vignetterne er tidligere anvendt i fokusgruppeinterviews på 12 døgninstitutioner, hvor det samstemmende lød, at disse vignetter passede godt på flere af deres børn. Søren 14 år Søren bor med sine forældre i et område i udkanten af en større provinsby, hvor mange andre familier har sociale problemer. Moderen bliver alenemor med Søren og et nyfødt barn og bosætter sig i et socialt boligbyggeri i nærheden. Faderen terroriserer moderen, der af samme grund bor på et krisecenter i perioder. Faderen er voldelig og sidder i perioder i fængsel for røveri. I 8 9-årsalderen bliver Søren involveret i kriminalitet. Af samme grund bliver der knyttet en familierådgiver til familien, og PPR udarbejder den første psykologiske undersøgelse af Søren. Af denne undersøgelse fremgår det, at Søren er normalbegavet, men også at han er under konstant stress. Søren bliver let hidsig og mister let kontrollen over sig selv. Når han bliver konfronteret med sine handlinger, ender det altid med anklagen: Hvorfor er det altid mig, der skal have skylden? Det giver ham vanskeligheder, især i ustrukturerede situationer. I 10-årsalderen anbringes han på et opholdssted, hvor han bor i ca. 3 år og går i den lokale skole. Opholdsstedet omtaler ham som sød og glad men også noget jeg-svag og bange dreng. Indimellem ser man grov og hensynsløs adfærd overfor andre børn, og man fornemmer en dreng, der aldrig har lært almindelige sociale normer. Under opholdet virker han ensom og fortvivlet. Den lokale skole udtaler, at han spiller Karl Smart i timerne og er forstyrrende, provokerende og mobber de andre børn. De andre børn er derfor bange for ham. Han har svært ved at samle sig om skolearbejdet og kan kun arbejde koncentreret i ca. ½ time. En ny psykologisk undersøgelse viser, at Søren er normalbegavet med en umoden personlighedsstruktur og lav frustrationstærskel. Han har svært ved at knytte tætte følelsesmæssige bånd til andre mennesker og svært ved at leve sig ind i andres behov. Der er stor forskel på Sørens og opholdsstedets oplevelser. I 13-årsalderen skifter Søren til et behandlingshjem, da opholdsstedet ikke længere kan klare ham. På behandlingshjemmet beskrives han som en dreng, der er god til sport og velfungerende, når han er under voksen styring. Han kan fortsat være hensynsløs i sin adfærd og kan bidrage til at skabe konflikter med andre børn. Han mangler forståelse for, hvordan man omgås andre, og små konflikter kan slå ham helt ud og gøre ham forvirret. Han har svært ved at stole på voksne. I 14-årsalderen bliver han anholdt for røveri, men sagen henlægges pga. hans alder.

15 Indledning 15 Kim 7 år Kims forældre er skilt; moderen lider i perioder af svær depression; faderen er der ingen kontakt til. Allerede tidligt i Kims liv bliver de sociale myndigheder gjort opmærksom på vanskeligheder: Kim trives ikke i børnehaven, har vanskeligheder med at sidde stille og distraherer de andre børn. I 4-årsalderen indskrives Kim og hans mor i et særligt familiebehandlingstilbud. Det fortælles herfra, at Kim virker bange og letpåvirkelig overfor konflikter. Kim virker understimuleret og er usikker på almindelige ting i hverdagen. Kim virker glad for sin mor og virker tæt knyttet til hende, men hun har svært ved at læse og forstå Kims behov. Moderen modtager individuel terapi. I Kims tidlige år er der flere anonyme indberetninger til socialforvaltningen om Kim. De handler alle om, at moderen ikke er i stand til at tage vare på sit barn. Omkring 5 6-årsalderen anbringes Kim på en døgninstitution. Han er glad for kontakten til de voksne og søger fysisk kontakt, når muligheden er der. Uden at tænke sig om styres han af sine behov og forsøger på umoden vis at gennemtrumfe sin vilje ( Jeg vil ). Han kan virke irriterende i sin kontaktform til andre børn trods det, at han søger deres kontakt. Han kender ikke altid de sociale spilleregler. Funktionsniveauet er ikke alderssvarende på alle områder (grovmotorisk OK, finmotorisk ikke alderssvarende). Der er ingen sygdomstegn, men han lider af enuresis om natten. Kontakten til moderen er svingende og totalt afhængig af hendes mentale tilstand. En psykologisk undersøgelse viser, at Kim er en normalbegavet dreng med store kognitive og følelsesmæssige vanskeligheder. Presses han, viser han tendenser til tankeforstyrrelser, hvilket viser sig i hverdagen ved, at han sjældent tænker sig om. I 7-årsalderen beskrives han af skolen som meget impulsiv overfor andre børn, og han tænker ikke over konsekvenser af egne handlinger. Han kan være letafledelig.

16 16 Indledning Kirsten 14 år Kirsten bor sammen med moderen, stedfaderen og to søskende. Kirsten er ikke et ønskebarn, men snarere et resultat af et tilfældigt bekendtskab, muligvis voldtægt. Stedfaderen forlader senere moderen. I 5-årsalderen beskriver børnehaven hende som en glad og aktiv pige, der har svært ved at koncentrere sig om at lytte til fx et lydbånd, og som har svært ved at udtrykke følelser. Moderen giver i samme periode udtryk for, at hun ikke er i stand til at opfylde Kirstens store kontaktbehov. Får Kirsten ikke sine behov opfyldt, bliver hun vred. Der er ingen forudsigelighed i hjemmet, og dagens samvær forandres fra dag til dag. Det giver anledning til en del konflikter. I 7 8-årsalderen fortæller skolen om en pige, der viser stor modstand mod skolen og dens regler, og en pige, der ofte kommer i konflikter med sin grænsesøgende adfærd. Hun er sød og imødekommende, men reagerer aggressivt, når hun føler sig truet. Hun bruger da ukvemsord og har svært ved at komme ud af sin negativitet igen, når situationen ændres eller voksne forsøger at hjælpe. En psykologundersøgelse viser, at Kirsten har store koncentrationsvanskeligheder, og at hun godt er klar over sine faglige og sociale vanskeligheder. Hun er normalbegavet, men har visse vanskeligheder med social forståelse. Under undersøgelsen virker Kirsten afslappet og en situation, hvor der ikke er andre voksne til stede, virker beroligende på hende. Moderen og stedfaderen kan ikke længere klare hendes grænsesøgende og aggressive adfærd derhjemme, og hun anbringes uden for eget hjem. Et par år senere i 10-årsalderen beskrives hun som en udadreagerende pige, der leger ekstreme lege og er seksuelt fokuseret. En ny psykologundersøgelse fortæller om ambivalens i kontaktmønstre, opmærksomhedsproblemer og vanskeligheder i forhold til andre børn. Undersøgelsen afdækker også en skrøbelig personlighedsstruktur. I 14-årsalderen begynder Kirsten at sniffe gasser og drikker neglelakfjerner og alkohol i en skønsom blanding. Hun er seksuelt udfordrende og indimellem selvskadende og snitter sig selv på arme og ben, uden at det er direkte selvmordsforsøg.

17 KAPITEL 1 INTEGRATIONSPSYKOLOGI To sporskifter i psykologien er baggrunden for at skrive disse linjer. Det første sporskifte er først for alvor kommet på den forskningsmæssige dagsorden i det seneste årti. Socialpsykologien har i årevis talt om grupper og gruppers indflydelse på menneskers adfærd, men ofte i et eksklusionsperspektiv, og integrationsperspektivet blev primært et sociologisk forskningsemne. Inden for de sidste ti år er der som nævnt sket et sporskifte, idet social inklusion (som det kaldes noget upræcist; jf. senere) blev sat på dagsordenen. Den sociale integration (inklusion) er ligeledes et dominerende tema i praksis, men pointen med den nye dagsorden er, at integration kan styrkes, og at integration må studeres i sin kompleksitet som en side af en gruppes måde at fungere på. Det andet sporskifte fandt sted for mange år siden, og allerede i 1980 erne kom de første betragtninger om, at pædagogiske psykologer nødvendigvis må beherske et utal af metoder foruden testning. Den pædagogiske psykolog må, som Barton (1989) skriver, kende det fulde omfang af interaktionen mellem person, omstændigheder og settings. Begrebet setting betegner mindre sociale systemer og inkluderer såvel personer som ting (se mere herom i kapitel 2). I pædagogiske forskningstraditioner satte skiftet fra testning til konsultation skub i udviklingen, og behovet for et alternativ til princippet om en-til-en behandling i et lukket rum blev tydeligere (Orford, 1992). Denne bevægelse blev ikke mindre af, at andre fag tog fat på at undersøge, hvordan professionelle behandlere intervenerer overfor de vanskeligheder, som mange børn, unge og voksne har i hverdagen. Ordene sporskifte eller paradigmeskifte bruges ofte som indvarsling af nye tider og nye måder at forstå mennesker på. Undertiden bruges ordet paradigmeskifte ukritisk om forholdsvis få ændringer i arbejdsgange, forskningsmetoder eller forskningsprioriteringer. Et paradigme er mere fundamentalt ifølge Thomas Kuh n (1995) en sammenhængende teoridannelse og et overordnet verdensbillede, som deles af et videnskabeligt fællesskab

18 18 Integrationspsykologi mens et sporskifte er mindre markant og indebærer, at prioriteringen af forskningsemner inden for et paradigme skifter. Psykologiens historie beskrives indimellem i en fremadskridende bevægelse (Jansz & Drunen, 2004). Denne fremadskridende historiebeskrivelse skjuler to fakta. For det første det faktum, at mange psykologiske tankefigurer eksisterer side om side, og at nogle tankefigurer i perioder ligger underdrejet under andres dominans. For det andet skjules det faktum, at psykologiens metoder består, selv om Zeitgeisten skifter. Pionerer i den anvendte psykologi er ofte inspirerede af Zeitgeisten, og deres egne personlige livshistorier skaber i samspil med Zeitgeisten et forfatterskab (Kvale, 2003; Jansz & Drunen, 2004). Der findes en tæt forbindelse mellem udviklingen af psykologien som videnskab og de samfundsmæssige behov (Jansz & Drunen, 2004). Jo mere komplekst samfundet bliver, desto større behov findes der for en regulering af menneskers behov, følelser og adfærd. Denne tanke var Foucault allerede inde på i sin analyse af, hvordan videnskaberne demografi og økonomi holdt deres indtog i samfundsdagsordenen i middelalderen, idet der opstod et behov for at regulere fertilitet og husholdninger (Foucault, 1991). I forfatterskabet var Foucaults ærinde en analyse af menneskevidenskabernes diskurser og deres praksis over tid (Fairclough, 1992; Fogh Jensen, 2005), hvor den primære interesse er de såkaldte diskursive formationer, som skal forstås som det på et givet historisk tidspunkt eksisterende forhold mellem begreber, genstande og udtalelser om disse genstande. Som Foucault viser i Overvågning og straf (1977), bevæger sanktionsformerne sig over tid og skaber nye diskursive formationer, som ikke er fastlåste, men dog heller ikke umiddelbart foranderlige. Pointen er, at de eksisterer i en vekselvirkning mellem den til tiden hørende professionelle handling og diskursen. I dette kapitel fortælles historien om, hvordan fagets historie i perioder udelukker visse forståelsesrammer, mens andre forståelsesrammer profiterer heraf. Kapitlet handler ikke om paradigmeskifte men om væsentlige forskydninger i forskningsemner; forskydninger, der bedst forstås i bakspejlet. At sporskifte ikke kun forekommer i pædagogisk psykologi og socialpsykologi, illustreres af et metodologisk sporskifte, som fandt sted midt i 1960 erne. Dette er emnet for det tredje tema i kapitlet, som peger på, at de tre sporskifter ikke peger i samme retning. Trådene samles afslutningsvis i en integrationspsykologisk tilgang, hvor jeg også illustrerer kapitlets tema med to cases.

19 Kapitel 1 19 HVAD SKETE DER MED BEGREBET OM DET SOCIALE I PSYKOLOGIEN? Det socialpsykologiske sporskifte handler i høj grad om værdien af at beskæftige sig med et begreb om det sociale, og historien om dette starter i slutningen af 1800-tallet, hvor psykologi bliver grundlagt som en akademisk disciplin. Traditionelt tillægges denne institutionelle fødsel Wilhelm Wundt, der oprettede sit eksperimentelle laboratorium i Leipzig i Grundlæggelsen af psykologien i Leipzig beroede i høj grad på en progressiv uddannelsespolitik i det tyske samfund i slutningen af 1800-tallet. Wundt studerede efter eget udsagn personers umiddelbare oplevelser i modsætning til naturvidenskabens middelbare oplevelser af den fysiske omverden. Wundt introducerede introspektionen (den eksperimentelle selv-observation) i psykologien, hvor hans trænede forsøgspersoner skulle kommentere på deres oplevelser under stringente eksperimentelle betingelser. Introspektion har i perioder domineret psykologiske teorier og til andre tider ligget underdrejet (Kvale, 2003). Wilhelm Wundt anerkendte, at det mentale produkt også er afhængigt af folkepsykologien, dvs. sprog, myter og vaner. I den progressive æra i USA (oftest betegnelsen for perioden mellem 1890 og 1920; Kazin et al., 2009) begyndte kampen om, hvordan den menneskelige sjæl skulle undersøges. Oprindelsen til psykologisk viden er naturligvis ældre end det og kan spores tilbage til oldtidens Grækenland (Greenwood, 2009), men Wundts laboratorium fik indflydelse på udviklingen i Europa og ikke mindst USA. Siden den institutionelle fødsel har psykologien været kendetegnet ved en række brudflader, som både markerer psykologiens muligheder og psykologiske faremomenter. Det nye fag, psykologi, fik en lettere skæbne i USA end i Europa, ifølge Greenwood (2009) primært på grund af slagsmålet mellem psykologi og filosofi i Europa. I den progressive æra personificeres kampen om psykologien af Floyd Allport ( ), der reducerede alle gruppefænomener til individuel adfærd, og sociologiens fædre Emile Durkheim ( ) og Max Weber ( ), som argumenterede for, at det sociale konstituerer mennesker, samt de senere pionerer Solomon Asch ( ) og Muzafer Sherif ( ), som begge fastholdt gruppers sociale dynamik. Hos William James (1890: 294) i USA tales der eksplicit om det sociale selv, som er forankret i holdninger, overbevisninger, følelser og vaner, der stammer

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd DISPOSITION FOR DE NÆSTE PAR TIMER Ganske lidt om mig (og SFI) Lidt om anbringelsesstatistik Trivselsundersøgelsen

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Kl : Workshop session 1; Tema 4

Kl : Workshop session 1; Tema 4 Kl. 13.30: Workshop session 1; Tema 4 Hovedtema: Erfaringer og udfordringer med tværprofessionelt samarbejde som emne i undervisningen Subtema: Inkluderende forældresamarbejde v/doris O Larsen, Anette

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier

Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE Positioner, teorier og strategier 1 Poul Bitsch Olsen, Lars Fuglsang og Jacob Dahl Rendtorff (red.) Virksomhedsledelse

Læs mere

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik September 2016 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik... 4

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven.

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Ordliste 85-ydelser: Bostøtte eller støttetimer. 104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Abstrahere: At se bort fra. ACT: Forkortelse for Assertive Community Treatment. En helhedsorienteret

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP. Vedr: Cpr: Søn / Datter af:

Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP. Vedr: Cpr: Søn / Datter af: Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP Vedr: Cpr: Søn / Datter af: Til: Kommune Socialrådgiver Adresse Mail Familieplejekonsulent Adresse Mail Mor Adresse Mail Far Adresse Mail

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere