Beskæftigelsesplan 2014

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 September 2013

2 Indhold 1. Indledning... 2 Overordnet strategi... 3 De centrale elementer i Jobcenter Frederiksbergs beskæftigelsesstrategi Beskæftigelsesministerens mål for Unge... 7 De helt unge Unge kontanthjælpsmodtagere Jobklare og uddannelsesparate Aktivitetsparate Unge førtidspensionister Unge dagpengemodtagere Akademikerindsatsen Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, A-kasser, LBR m.fl Langtidsledige Langtidsledige dagpengemodtagere Ledige i de ældre aldersgrupper Ledige på kanten af arbejdsmarkedet Kontanthjælpsområdet Sygedagpengeområdet Ledighedsydelsesområdet Handicapområdet Gruppen af førtidspensionister Rehabiliteringsteam og ressourceforløb Den beskæftigelsesrettede integrationsindsats Indsatsen for kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven Indsatsen for selvforsørgende omfattet af Integrationsloven Sygedagpengemodtagere Sygedagpengeteamets vision Vi gør en forskel før, under og efter En tidlig og tværgående indsats Virksomhedsindsatsen Om jobrotation Jobcenter Frederiksbergs mål for virksomhedsindsatsen Tillæg 1: Samlet oversigt over målene Tillæg 2: Budget Tillæg 3: Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer

3 1. Indledning Beskæftigelsesplan 2014 er udarbejdet i en tid præget af nye reformer på beskæftigelsesindsatsområdet. Denne hastige udvikling med nye reformspor stiller krav om løbende ændringer af udmeldte planer. Dette forudses også at være tilfældet i nærværende plan. Det betyder, at Beskæftigelsesplan 2014 må forudses løbende at blive tilpasset på begrebsapparatet, organisering, tilbud helt frem til ikrafttræden. Disse tilpasninger forventes ikke at berøre substansen i Beskæftigelsesplan I forlængelse af nedsættelsen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år, er der i 2013 iværksat en række initiativer for at få de udfaldstruede i arbejde, bl.a. en særlig uddannelsesordning. Det er lykkedes for manges vedkommende at komme i beskæftigelse, men desværre ikke for alle. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at afgøre de langvarige virkninger af den forkortede dagpengeperiode og de særlige initiativer til at afbøde virkningerne. I første omgang har konsekvenserne af den forkortede dagpengeperiode været, at antallet af dagpengemodtagere i første halvdel af 2013 er faldet til et lavere niveau. Særligt antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er faldet markant, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget. Den samlede langtidsledighed er faldet med 8% i perioden, men det dækker over, at den usynlige ledighed, forstået som personer, der har mistet dagpengeretten, men ikke er berettiget til kontanthjælp, er steget. Overordnet kan udviklingen på arbejdsmarkedet i Østdanmark beskrives som stagnationspræget. Der er dog tale om forskellige udviklingstendenser for forskellige grupper. Ledigheden og langtidsledigheden udgør fortsat en betydelig udfordring for beskæftigelsesindsatsen og udviklingen i beskæftigelsen har samlet set endnu ikke vist tegn på et afgørende knæk. De nyuddannede har det særdeles svært i den nuværende situation på arbejdsmarkedet. Selv om de har gennemført en uddannelse, har de den højeste langtidsledighed blandt alle grupper på arbejdsmarkedet lige nu. Det er udtryk for, at nyuddannede både faglærte og personer med korte, mellemlange og længerevarende uddannelse har svært ved at konkurrere om de ledige stillinger med de mere erfarne lønmodtagere. Regeringen har vedtaget omfattende reformer på arbejdsmarkedsområdet det seneste år. Regeringens overordnede målsætning med reformerne er at øge arbejdskraftudbuddet. Først implementeredes førtidspensions- og fleksjobreformen i januar 2013 og fra 2014 vil kontant- 2

4 hjælpsreformen blive implementeret. Derudover ventes der snarligt en sygedagpengereform, ligesom nedsættelsen af Carsten Koch-udvalget varsler ændringer af hele beskæftigelsesindsatsen. Overordnet strategi Jobcentrets overordnede beskæftigelsesstrategi er retningsgivende for jobcentrets langsigtede arbejde på beskæftigelsesområdet. På alle væsentlige områder er Jobcenter Frederiksbergs beskæftigelsesstrategi reflekteret i indholdet af den foreliggende beskæftigelsesplan, hvorfor det er hensigtsmæssigt at præsentere strategien her i korte træk. De centrale elementer i Jobcenter Frederiksbergs beskæftigelsesstrategi Tidlig indsats med fokus på at vende i døren og hjælp til selvhjælp. Jobcentret vil undgå, at borgere, der kan tage vare om egen situation, kommer ind i beskæftigelsessystemet Intensiv indsats med fremrykket aktivering. Jobcentret vil arbejde med fremrykket aktivering og igangsætte korte, men hyppige forløb for at fastholde fokus på arbejdsmarkedet. Redskabsvalg. Jobcentret vil i videst muligt omfang arbejde med en praksisnær beskæftigelsesindsats, og der vil i forløbene blive taget udgangspunkt i en virksomhedsrettet indsats. For de ledige, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, vil der være fokus på ordinære uddannelsesforløb. Matchede tilbud. De største effekter opnås ved matchede tilbud. Jobcentrets tilbudsvifte skal altid indeholde forløb, der imødekommer målgruppernes behov og kompetencer. Lavere matchgruppe længere forløb. Jobcentret vil igangsætte længerevarende forløb for de målgrupper, der ikke umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det primære mål vil altid være selvforsørgelse, men effekterne skal også vurderes i et større perspektiv, hvor eksempelvis sociale færdigheder og helbredsforhold indgår. I denne forbindelse søges der samarbejde med flere kommunale sektorer. Udmøntningen af beskæftigelsesstrategien tager udgangspunkt i bedste praksis og en evidensbaseret tilgang. Det betyder, at indsatserne over for målgrupperne tilrettelægges ud fra, hvad der har vist sig at give de bedste effekter og resultater. Målet er, at så mange som muligt bliver i stand til at forsørge sig selv. Jobcentret vil med baggrund i eksisterende viden systematisk udvikle og afprøve nye metoder i indsatsen. For at kunne vurdere resultater og effekter af 3

5 de forskellige tilbud og indsatser er det væsentligt, at der etableres mulighed for konkrete målinger på væsentlige parametre. Styringen og den efterfølgende evaluering skal danne baggrund for en løbende optimering af tilbudsviften i forhold til effekt, indhold og pris. I styrings- og evalueringskonceptet indgår kravspecifikation på alle væsentlige tilbud med udgangspunkt i forandringsteori og resultatbaseret styring; måling af flow i tilbuddet herunder fremmøde og udslusning til selvforsørgelse; enhedsomkostningsberegning; brugerevaluering; oplevet kvalitet i samarbejdet mellem jobcenter og leverandør. Der vil løbende måles og evalueres på, om der sker en progression hen imod selvforsørgelse for jobcentrets målgrupper. Beskæftigelsesstrategien afspejles i de årlige beskæftigelsesplaner, hvor jobcentrets mål fastlægges i et samspil mellem forvaltningen, beskæftigelsesregionen og politikerne i kommunen. Den evidensbaserede tilgang understreges også af vigtigheden af en sammenhængende styringskæde, der omfatter budget, produktion, kapacitet og kvaliteten i sagernes førelse. I 2014 vil jobcentret arbejde videre i effektsporet og tilpasse det til nye love og regler samt sikre, at det løbende bliver en indarbejdet praksis i jobcentrets tilgang til beskæftigelsesindsatsen. 4

6 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesministeren har valgt at fastholde de overordnede beskæftigelsespolitiske mål fra 2013 i Ministeren mener, at de fire mål er godt dækkende for de områder af beskæftigelsespolitikken, hvor der i særlig grad er behov for en styrket indsats i de kommende år. Samtidig er det ministerens forventning, at en videreførelse af målene vil understøtte kontinuitet og fokus i jobcentrenes indsats og dermed en bedre indsats for borgerne og virksomhederne. Ministeren har udmeldt, at der hverken menneskeligt eller økonomisk er råd til, at tusindvis af danskere står uden for arbejdsmarkedet. Derfor skal beskæftigelsesindsatsen sætte fokus på, at flest mulige får en plads på arbejdsmarkedet og sættes i stand til at forsørge sig selv. Der er brug for et dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige job besættes hurtigt, og personer ramt af arbejdsløshed hurtigt skal kunne generhverve beskæftigelse. Mange finder selv et nyt job, men andre har brug for hjælp. Det skal ske gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der hjælper de ledige med at finde et nyt job, og som hjælper dem, der har for få kvalifikationer med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud. Det skal sikres, at ledige, der er klar til job, uddannelse eller tilbud, kommer i gang med det samme. I den sammenhæng er det centralt, at jobcentrene kender virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Med udmeldingerne af de beskæftigelsespolitiske mål for 2014 har beskæftigelsesministeren valgt at sætte fokus på nogle af de væsentligste arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, nemlig: Unge uden uddannelse på offentlig forsørgelse Det stigende antal personer på førtidspension Langtidsledigheden Ministeren har desuden i forhold til indsatsen for virksomhederne som noget nyt valgt at opstille et kvantitativt mål for 2014, der fokuserer på, at jobcentrene skal have en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentrene skal være en reel hjælp til virksomhederne men også en aktiv og offensiv medspiller i arbejdet med at hjælpe virksomhederne til at være konkurrencedygtige og sikre et velfungerende arbejdsmarked. Jobcentrene skal derfor være i løbende og tæt dialog med virksomhederne. 5

7 Jobcentrene kan kun understøtte virksomhederne og styrke de ledige gennem den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen, hvis de kender virksomhedernes behov for arbejdskraft og efterspørgslen på arbejdsmarkedet ikke mindst lokalt, og hvis de kender de lediges ønsker og forudsætninger. 1. Indsatsområde: Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Indsatsområde: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Mål: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. 3. Indsatsområde: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. Indsatsområde: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Mål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Samlet skal de fire mål bidrage til at øge arbejdsstyrkens størrelse og kvalifikationer og sætte ind overfor antallet af ledige, som står overfor en mulig førtidspension og er i risiko for at blive sat helt udenfor arbejdsmarkedet. 6

8 3. Unge To væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i 2014 er på den ene side at sikre, at unge uden uddannelse kommer i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, så de væsentligt forøger deres chancer på arbejdsmarkedet, og på den anden side at understøtte, at unge nyuddannede kommer hurtigt i arbejde, så de opnår erfaring og tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke mister deres nyerhvervede faglige kompetencer. Siden 2008 er antallet af unge, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, steget væsentligt. I 2012 var der således i Frederiksberg Kommune 55% flere unge mellem 16 og 29 år, der modtog en ydelse, i forhold til i 2008, jf. tabel 1. Baggrunden for denne stigning er en voldsom vækst i ledigheden og herunder i ungeledigheden. Antallet af unge ledige dagpengemodtagere er således mere end fordoblet siden 2008, og antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er også steget væsentligt i samme periode. Derimod ses generelt en modsatrettet udvikling blandt de øvrige ydelsesmodtagere. Tabel 1. Antal unge på offentlig forsørgelse i årene Frederiksberg Antal personer, år Antal fuldtidspersoner, år Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk Denne udvikling forventes at toppe medio 2013, hvorefter konjunkturerne ifølge prognoserne forventes at vende. Med udgangen af 2013 ventes således et mindre fald i den generelle ledighed, som også vil smitte af på de unge. Ifølge Beskæftigelsesregionens prognose fra april 2013 forventes beskæftigelsen på Frederiksberg at stige med 1,0% fra ultimo 2012 til ultimo Indtil konjunkturerne vender, og der kommer bedre beskæftigelsesmuligheder, er det imidlertid en væsentlig udfordring at styrke og bevare de unges tilknytning til arbejdsmarkedet. Lykkes det ikke at fastholde arbejdsmarkedstilknytningen, er der stor fare for, at unge kommer til at hænge fast i det offentlige forsørgelsessystem. I den forbindelse skal det bemærkes, at 7

9 kun knap 6 pct. af de årige i Frederiksberg Kommune er på offentlig forsørgelse mod et regionalt gennemsnit på godt 11 % jf. figur 1. Figur 1. Andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse, december ,0 14,0 14,2 12,0 11,6 11,8 11,4 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 5,9 2,7 2,1 1,0 7,0 3,3 1,7 1,9 7,3 3,6 2,5 1,2 7,9 8,2 5,4 4,2 2,6 1,1 1,6 1,3 8,9 7,1 6,7 6,3 2,6 2,5 2,6 2,7 2,4 2,6 2,5 2,2 Dagpenge Kontanthjælp Øvrige ydelser Samlet 0,0 Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Beskæftigelsesrådet, BRHS, april 2013, s. 8. Figuren sammenligner status i de 8 kommuner, som udgør jobcenternetværk 1, med status i Østdanmark. Inddelingen af Østdanmark i 6 geografisk afgrænsede jobcenternetværk er besluttet af Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. I Frederiksberg Kommune er unges tilknytning til arbejdsmarkedet karakteriseret ved to generelle problemer. Dels er der en del unge, herunder en del med anden etnisk baggrund end dansk, som ikke er kommet i gang med eller har færdiggjort en ungdomsuddannelse. Dels er der en del nyuddannede med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, som aktuelt har svært ved at få arbejde inden for deres fagområde. En opgørelse fra december 2012 viste, at 22% af de nyuddannede i Frederiksberg Kommune var ledige 1. Af tabel 2 fremgår det, at både andelen af uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede under 25 år udgør en relativ lille gruppe af de ledige på Frederiksberg i forhold til vores netværkskommuner. Derimod er gruppen af unge med en uddannelse relativt stor. 1 Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Beskæftigelsesrådet, BRHS, april 2013, s. 5. 8

10 Tabel 2. Sammensætningen af unge på dagpenge og kontanthjælp Sammensætningen af unge på dagpenge og kontanthjælp Uddannede unge år Unge på kontanthjælp eller dagpenge Uddannelsesegnede unge under 25 år Ikkeuddannelsesegnede unge under 25 år Unge forsørgere år Ufaglærte over 25 år Gentofte % 17% 25% 9% 23% Lyngby- Taarbæk % 16% 16% 10% 25% Tårnby % 27% 18% 11% 18% Dragør 80 21% 31% 24% 8% 16% Gladsaxe % 20% 23% 12% 19% Frederiksberg % 14% 16% 9% 19% Herlev % 22% 23% 15% 15% København % 15% 17% 10% 22% Østdanmark % 18% 21% 14% 18% Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Beskæftigelsesrådet, BRHS, april 2013, s. 8. Antal unge, der har været på kontanthjælp eller dagpenge i minimum 1 uge fra medio maj til medio juni For de uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede er anvendt matchkategori som proxy for egnethed. Uddannelsesegnede er i matchgruppe 1 mens ikke-egnede er i matchgruppe 2 og 3. Generelt er ungeområdet i Frederiksberg Kommune karakteriseret ved en meget veluddannet gruppe ledige, primært A-dagpengemodtagere, der kan have svært ved at etablere sig på arbejdsmarkedet efter studiet/uddannelsen, og en gruppe unge, primært kontanthjælpsmodtagere, der kun har folkeskolen som baggrund, og som ikke altid er motiverede til uddannelse. Særligt de unge, der påbegynder en uddannelse fra offentlig forsørgelse har en stor frafaldsprocent. På regionalt plan er andelen af unge ufaglærte kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år på 34% og for Frederiksberg er den tilsvarende andel på 30% 2. Frygten for at de unge mister værdi som arbejdskraft og også rent personligt langsomt mister troen og evnerne til at kæmpe sig ind på arbejdsmarkedet, er en alvorlig udfordring. Derfor er der også et særligt fokus på unge, der indenfor det seneste halve år ikke på noget tidspunkt har været i beskæftigelse, i gang med en SU-godkendt uddannelse eller været selvforsørget. Denne gruppe udgøres af ca. 500 personer, jf. tabel 3. 2 Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Beskæftigelsesrådet, BRHS, april 2013, s

11 Tabel årige. Længerevarende forløb, over et halvt år. Januar Forsørgelse Antal Kontanthjælp, match 1 38 Kontanthjælp, match Kontanthjælp, match 3 39 A-dagpenge 78 Revalidering, forrevalidering 13 Sygedagpenge 13 Førtidspension 80 I alt 430 Egen forsørgede (forældreforsørgede) Ca. 100 I alt Ca. 530 Kilde: Jobindsats Som det fremgår, når man sammenholder tabellerne 1 og 3, er det hovedsagligt kontanthjælpsmodtagerne, der hænger fast i længerevarende ledighed. Jobcenter Frederiksbergs mål for ungeindsatsen i 2014 er Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2014 være på 24 procent, svarende til en stigning på 1½ procentpoint fra december 2012 til december følgende: Frederiksberg Kommunes ungestrategi er: En fælles metodisk tilgang, der sikrer en innovativ vejlednings- og beskæftigelsesindsats med høj effekt og kortest mulig varighed. Det er afgørende, at beskæftigelsesindsatsen i de kommende år har fokus på at udløse uddannelsespotentialerne hos flest mulige unge under 30 år. En vellykket ungeindsats, der motiverer unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, vil medvirke til at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet og virksomhedernes efterspørgsel på uddannet arbejdskraft. Unge med en uddannelse klarer sig på lang sigt generelt bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at få unge, der ikke har en uddannelse, til at tage en uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. I forlængelse af målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse, er det væsentligt at fokusere på de udfaldsmuligheder, der findes mellem afsluttet grundskoleforløb og tilmelding og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. 10

12 I aftalen om den nye kontanthjælpsreform indgår det, at kontanthjælpen for unge under 30 år og uden uddannelse afskaffes og i stedet indføres en ny ydelse, uddannelseshjælp, på niveau med SU. De unge, der ikke er uddannelsesparate, får ret til et aktivitetstillæg. Kontanthjælpsreformen understøtter, at den aktive indsats har entydigt fokus på at hjælpe den enkelte i uddannelse og efterfølgende støtte den unge i overgangen til uddannelse. Frederiksberg Kommune har en høj andel af unge mellem 16 og 30 år i befolkningen. Mange af disse unge har eller er i gang med - en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Imidlertid er det de mange, der er tilflyttet kommunen i forbindelse med et studie på en videregående uddannelse, der trækker andelen op. For unge uden uddannelse er hovedsigtet at gøre dem uddannelsesparate såvel fagligt som socialt og få udarbejdet en realistisk uddannelsesplan. Derfor er det vigtigt, at den samlede ungeindsats fokuserer målrettet på samarbejde med uddannelsessektoren samt i metodikken inddrager uddannelsesperspektivet som altoverskyggende mål. Et hovedsigte i jobcentrets strategi er, at den unge skal inddrages i de beslutninger, der vedrører vedkommende og qua den unges egne ressourcer have mulighed for selv at tage ansvar for en konstruktiv løsning af egen situation. Den enkelte unge skal opleve, at der er tempo, stringens og konsistens i såvel den generelle service, som i de tilbud, den unge modtager. De fagpersoner, der arbejder med ungeindsatsen, skal have kendskab til hinandens kerneydelser, så der hersker klarhed over, hvem der er i stand til at yde den unge den bedste vejledning. Den unge skal opleve én indgang til systemet og ikke tabes mellem to systemer. For at understøtte denne indsats er der i kommunen i 2013 etableret en ny platform for den strategiske ungeindsats på Finsensvej 86, hvor ressourcer og kompetencer fra jobcentret, F86 og Ungdommens Uddannelsesvejledning er samlet i én enhed, Ungecentret. Gennem denne enhed er der etableret - eller i færd med at etableres - samarbejdsflader og aftaler med øvrige forvaltninger og enheder, hvor det er nødvendigt; eksempelvis Ungekoordinationsudvalget, Skoleafdelingen under Børne- og Ungeforvaltningen, Socialafdelingen, Sundhedsafdelingen, Kultur- og fritidsafdelingen mm. Der arbejdes med én samlet plan for de unge, der både kommer i berøring med Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcentret, således at et fælles sigte i foranstaltningerne sikres. Der iværksættes tiltag for at undgå, at de unge melder fra på tilbud for derefter til stadighed at vende tilbage. Der arbejdes med kontinuitet frem mod en uddannelse. 11

13 De helt unge Indsatsen for de helt unge er forankret i Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg (UU) og indeholder følgende: Uddannelsesvejledning herunder uddannelsesplan Straks kontakt til unge, der dropper ud af en ungdomsuddannelse med henblik på relevant og fortløbende tilbud, indtil den unge går i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse eller fylder 25 år Målgruppevurdering med henblik på produktions-, efter- og ungdomshøjskole samt dispensation på AVU Etablering af praktikforløb i virksomheder Etablering af brobygningsforløb på uddannelsesinstitutioner, mentorfunktion hos UUvejledere Visitation til EGU Medvisitator til STU Samarbejde med andre ungeaktører. For unge årige af anden etnisk herkomst end dansk er der etableret et projekt med en særlig håndholdt indsats som en del af Frederiksberg Kommunes integrationshandlingsplan. Projektet skal søge at motivere unge udfaldstruede årige tilbage i uddannelsesforløb via virksomhedspraktik, fritidsjob, mentorforløb mv. og skal medvirke til at danne grundlag for den fremtidige indsats for denne gruppe. Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet (SSA) har fra 2012 i samarbejde med Børneog Ungeområdet (BUO) etableret et Ungekoordinationsudvalg. Det betyder, at der nu regelmæssigt afholdes møder mellem familieafdelingen, socialpsykiatrien og jobcentret, hvor der koordineres i særligt komplekse sager med henblik på at fastlægge en retningsgivende plan, som sætter rammen for den indsats, de involverede parter arbejder efter overfor den givne unge. Målgruppen er primært unge borgere i alderen år, men hvis der er behov for et tværfagligt, helhedsorienteret og forebyggende perspektiv for, at overgangen fra ung til voksen bliver vellykket, planlægges en koordineret indsats. Det gælder f.eks. svært handicappede unge med betydelige hjælpeforanstaltninger og økonomisk kompensation eller unge, som er bevilget efterværn efter det 18. år. Unge kontanthjælpsmodtagere For de unge, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet, afhænger indsatsen om personerne har en uddannelse, og om de er umiddelbart jobklare, uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Kontanthjælpsmodtagere op til 30 år hører til i Ungecentret, således at der ikke længere skal ske en fysisk visitering fra jobcentret til Ungecentret. Tilsvarende foretages den 12

14 ydelsesmæssige afklaring i Ungecentret af medarbejdere i Ydelsesafdelingen, der er tilknyttet Ungecentret. 1. Jobklare og uddannelsesparate Alle unge jobklare kontanthjælpsmodtagere visiteres straks ved henvendelse i jobcentret til Ungecentret på F86. I Ungecentret gives der job- og uddannelsesrettede forløb på op til 26 ugers varighed. Indholdet afhænger af den konkrete målgruppe og omfatter: Uddannelsespålæg og udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med UU, CV-samtaler, uddannelsesvejledning på F86, udarbejdelse af jobansøgninger og CV, individuelt kontaktforløb, læse- /skrivetest i samarbejde med VUF, virksomhedspraktik eller værkstedsforløb, mentorordning. Unge med en uddannelse får tilrettelagt et forløb, der tager sigte på, at de hurtigst muligt kommer i job. De unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, har for de flestes vedkommende planer om at vende tilbage til uddannelsessystemet. De unge er i en afklaringsperiode i forhold til den videre færd hen imod en uddannelse, og den primære indsats er derfor fastholdelse, da der ofte er tale om en blanding af forskellige barrierer og udfordringer i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse i det ordinære system. Den unge får en samtale med en UUvejleder, hvor der lægges en uddannelsesplan. Unge uden uddannelse, som mangler forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse, og som så vidt muligt skal have tilbud med et uddannelsesperspektiv, vil som udgangspunkt også få en samtale med en UU-vejleder. 2. Aktivitetsparate Aktivitetsparate unge kontanthjælpsmodtagere er en gruppe, der indeholder unge ledige med andre problemer end ledighed, herunder psykiske, misbrugs- og andre sociale problemstillinger, som har brug for en særlig intensiv indsats. Desuden er der i gruppen mange, der er fagligt svage. Med udgangspunkt i den enkelte unges situation og behov iværksættes en helhedsorienteret og jobrettet indsats, der kombinerer beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen med andre sociale, sundhedsmæssige - indsatser. De unge i gruppen har ofte misbrugsproblemer, som håndteres sideløbende med den øvrige indsats ved inddragelse af bl.a. Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC). Ved psykiske lidelser inddrages distriktspsykiatrien. Desuden anvendes virksomhedspraktik og virksomhedscentre. Der udpeges en koordinerende sagsbe- 13

15 handler for den enkelte aktivitetsparate, som følger den unge gennem hele forløbet, frem til vedkommende er jobparat (eller fyldt 30 år). Der er en gruppe unge, hvor der er væsentlig risiko både for, at de ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, og for at de bliver permanent skubbet ud af arbejdsmarkedet. For disse unge skal der særlige håndholdte initiativer til for at sikre, at de kommer i gang samt ikke mindst, at de fortsætter. Den opmærksomhed, de unge har brug for, kan være rådgivning, vejledning og/eller støtte-/kontaktperson foruden evt. psykologisk behandling. Jobcentret vil for disse unge arbejde med forskellige indsatser som: særligt tilrettelagt uddannelse, beskyttet beskæftigelse, mentorordning mm. Den tungeste del af disse unge de med massive psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser visiteres til STU (særlig tilrettelagt uddannelse). Medio 2013 er igangsat et toårigt projekt Way to go, i et samarbejde mellem Ungecentret og TEC og støttet med midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor unge, der introduceres og afklares til TEC, støttes af mentorer. For de unge, der påbegynder TEC, vil der fortsat være støtte af mentorer gennem uddannelsesforløbet, selvom forsørgelsesgrundlaget skifter til SU. LBR støtter et mentorkoordinatorprojekt, som er et særligt tilbud om støtte, hjælp og vejledning til virksomheder mhp. at styrke effekten af brugen af mentorer ved integration og fastholdelse af ledige Frederiksbergborgere i de lokale virksomheder. Bl.a. indgår uddannelse af mentorer og etablering af netværk mellem mentorer i projektet. Fra juni 2013 har Jobcenter Frederiksberg også etableret en særlig mentorordning for unge, hvor drivkraften er frivillige, voksne ressourcestærke borgere. Der er oprettet en etårig projektstilling for at sikre fundamentet for en bæredygtig mentorordning. Projektet er inspireret af et succesrigt projekt fra Vejle, hvor en række frivillige og ressourcestærke ældre hjælper unge, der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse uden særlig opmærksomhed. Det kan være boglige vanskeligheder eller sociale og personlige forhindringer, der står i vejen. Hjælpen kan blandt andet handle om at søge fritidsjob, finde praktikplads, lave lektier eller komme op om morgenen. En særlig gruppe unge er de familieforsørgede udlændinge, som kommer til Danmark, fordi de er blevet gift med en dansker. Det er typisk unge med mange ressourcer fra deres hjemlande. For at forhindre disse unge i at blive langtidsledige har F86 etableret en jobklub for familieforsørgede udlændinge med det formål at give målgruppen indsigt i det danske arbejdsmarked samt konkrete og let anvendelige redskaber til hurtigere at få et job. Målet er, at målgruppen hurtigst muligt opnår ordinær og varig tilknytning til det danske arbejdsmarked. 14

16 Unge førtidspensionister Der er kun ganske få borgere under 30 år, der tilkendes førtidspension i Frederiksberg Kommune og med førtidspensionsreformen og etableringen af de såkaldte rehabiliteringsteam og ressourceforløb i 2013, forventes der fremover at blive endnu færre, der tilkendes førtidspension. Se mere om rehabiliteringsteam og ressourceforløb i kapitel 6 om ledige på kanten af arbejdsmarkedet. De yngre borgere i 20 erne, der tilkendes førtidspension har typisk afbrudte skole-/ uddannelsesforløb bag sig, yderst minimal eller ingen erhvervserfaring og tidlig massiv kontakt til det psykiatriske behandlingssystem. Ca. 90% af de personer i aldersgruppen år, der tilkendes førtidspension er personer med psykiske lidelser; ofte med multiple diagnoser. Lidelserne kan f.eks. være paranoid psykose, Aspergers syndrom, skizotypisk sindslidelse, posttraumatisk stress syndrom, erhvervet hjerneskade efter ulykke, hashudløst psykose kombineret med lettere mental retardering, generel mental retardering etc. Hovedparten af disse personer er ikke tæt på hverken uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Jobcentret vil have særlig opmærksomhed på de yngre førtidspensionister op til 40 år og løbende understøtte den enkeltes mulighed for genindtræden på arbejdsmarkedet eller evt. tilbagevenden til uddannelsessystemet i en eller anden grad. Indsatsen skal dog tilrettelægges under hensyntagen til den enkeltes dokumenterede arbejdsevne. Tabel 4. Førtidspension. Antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden Antal forløb primo perioden Antal forløb påbegyndt i perioden 2012 Antal forløb afsluttet i perioden Antal forløb ultimo perioden Frederiksberg år Kilde: Jobindsats år år år år I alt For alle aldersgrupper under ét var der primo perioden borgere på førtidspension og ultimo perioden De årige førtidspensionister udgør således ca. 11% (i alt 306) af alle. 15

17 Unge dagpengemodtagere De unge dagpengemodtagere er karakteriseret ved, at langt størsteparten over 80 % - har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. For kontanthjælpsmodtagere er det omvendt. Her har over halvdelen ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Unge dagpengemodtagere med en lang videregående uddannelse er hidtil blevet visiteret til forløb hos andre aktører i henhold til de landsdækkende ramme- og delaftaler. Fra 2012 er det ikke længere lovpligtigt at visitere denne målgruppe til andre aktører, og jobcentret har derfor iværksat en række initiativer for at kunne tilbyde en mere differentieret indsats til de ledige akademikere, herunder etableret et Akademikercenter, jf. afsnittet om akademikerindsatsen. Alle unge dagpengemodtagere vil få en intensiv indsats i den første ledighedsperiode, der tilrettelægges individuelt med stor mobilisering af den lediges eget initiativ og plan. For alle nyuddannede under 30 år vil der være fokus på opnåelse af joberfaring og opbygning af netværk, samt på jobmuligheder og bredere jobsøgning. Indsatsen består af informationsog temamøder, jobklubaktiviteter, brug af virksomhedsrettede tilbud (praktik, løntilskud og jobrotation) og 6 ugers selvvalgt uddannelse. Hvis dagpengemodtagerne ikke af eget initiativ har fundet en relevant aktivitet, vil de senest efter 3 måneders ledighed blive henvist til et jobsøgningsforløb eller en lignende relevant tilbud, rettet mod job og sekundært et virksomhedsrettet tilbud. Unge dagpengemodtagere uden en ungdomsuddannelse får et uddannelsespålæg. Har de en studentereksamen, vil de blive pålagt indenfor en kort frist selv at komme med forslag til en eller flere relevante kompetencegivende uddannelser og få det indarbejdet i deres jobplan. Blandt unge dagpengemodtagere er det især de unge årige, der har oplevet en kraftig stigning i ledigheden inden de seneste år, hvorimod antallet af ledige under 25 år faktisk er faldet. De årige udgjorde 80 pct. af ungeledigheden blandt dagpengemodtagere i 2012, og heraf udgør de ufaglærte ca. 1/5. Derfor vil jobcentret i 2014 have særligt fokus på denne aldersgruppe. Det gælder både for de unge, der har en faglært eller videregående uddannelse, eller ufaglærte. For den første gruppe vil jobcentret iværksætte aktiviteter, der styrker de unges arbejdsmarkedstilknytning, f.eks. via rotationsprojekter eller via virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, jf. også akademikerindsatsen. For den sidste gruppe vil jobcentret arbejde på at få iværksat kombinerede forløb, som kan indeholde både uddannelse og virksomhedsrettet aktivering. 16

18 4. Akademikerindsatsen Frederiksberg Kommune er kendetegnet ved, at mange af de ledige har en lang videregående uddannelse en akademisk uddannelse både i antal og i procent. Status marts 2013 er, at 39 % blandt de forsikrede ledige er medlemmer af en af de 4 A-kasser, der organiserer akademikere. Antallet af ledige akademikere har været stigende igennem de seneste år, og samtidig er især unge nyuddannede akademikere hårdt ramt af ledighed. De unge under 30 år udgør marts % af de ledige i de 4 akademiske A-kasser. For de øvrige A-kasser under ét udgør de unge under 30 år kun 20 %. Jobcenter Frederiksberg har siden afskaffelsen af den obligatoriske brug af andre aktører arbejdet på at finde frem til og tilrettelægge den bedste indsats ift. denne målgruppe dels i form af, hvad jobcentret selv vil varetage og dels i form af, hvad andre aktører skal varetage fremadrettet. Målet med indsatsen er at forkorte den periode, hvor akademikerne går ledige mellem job eller mellem uddannelse og job. Og som en bieffekt er målet også at nedbringe antallet af ledige akademikere, der henvises til anden aktør. For at opnå målene har jobcentret etableret en ny enhed - AkademikerCenteret - hvor jobcentrets egen indsats foregår, og hvor der sættes ind så tidligt i ledighedsforløbet som muligt. AkademikerCenteret er fysisk placeret sammen med den virksomhedsrettede indsats og indsatsen ift. jobrotation på Finsensvej 39. I centret er der knyttet jobkonsulenter, som har erfaring med vejledning og undervisning, virksomhedskonsulenter samt administrativt personale. Det er jobcentrets vurdering, at der her kan skabes en anderledes og mere virkningsfuld indsats, end det, der hidtil er foregået hos anden aktør. Det betyder bl.a., at akademikerindsatsen fremover skal være mere differentieret, afhængig af ledighedsperiode, uddannelsesbaggrund og erfaring mv., ligesom den skal bygge på en høj grad af medinddragelse og involvering af borgerne. Nye metoder og redskaber skal udvikles og afprøves i indsatsen, og her spiller et tæt og udbytterigt samarbejde med relevante samarbejdspartnere som virksomheder, der kan og vil aftage akademisk arbejdskraft, uddannelsesinstitutionerne på Frederiksberg, de akademiske A-kasser samt andre relevante aktører i beskæftigelsesindsatsen, en vigtig rolle. Samtidig skal Akademikercentret kunne leve op til akademikernes forventning og krav ift. at kunne yde en professionel hjælp og vejledning om job og jobmuligheder. Nye elektroniske hjælpemidler tages derfor i anvendelse f.eks. ift. konkrete jobsøgningsaktiviteter, information om aktiviteter i Akademikercentret, kommunikation mellem jobcenter og ledige borgere, herunder evaluering mv. De sociale medier inddrages ligeledes i aktiviteterne. 17

19 Jobcentret varetager selv akademikerindsatsen over for ledige akademikere i aldersgruppen op til 30 år. Jobcentrets egen indsats vil således omfatte nydimitterede akademikere og akademikere med beskeden erhvervserfaring. Indsatsen vil være målrettet de lediges første år på dagpenge. I forhold til de øvrige akademikere de ældre og mere erfarne vil jobcentret varetage indsatsen de første 6 måneder af ledighedsperioden. Herefter vil de blive visiteret til anden aktør. Jobcenter Frederiksbergs mål for akademikerindsatsen i 2014 er følgende: Antallet af ledige akademikere med mellem 3 og 12 måneders ledighed skal være mindre end året før. Antallet af ledige akademikere henvist til anden aktør skal nedbringes, således at der med udgangen af 2014 maksimalt henvises 10% af målgruppen til anden aktør. Det er et ambitiøst mål at nedbringe akademikerledigheden, da ledigheden som tidligere nævnt har været stigende for gruppen gennem flere år. Udgangspunktet for akademikerindsatsen er et tidligt, mere differentieret og individuelt tilrettelagt forløb, der har fokus på mobilisering af den lediges egne ressourcer og på den lediges eget initiativ og plan for at opnå et job. Det kan være via workshops, jobklub, netværksmøder og virksomhedscafe. I det omfang dette ikke viser sig tilstrækkeligt i forhold til at komme i job, iværksætter AkademikerCenteret nogle mere generelle og målrettede initiativer, som f.eks. jobsøgningskurser, virksomhedspraktik, løntilskudsansættelse og andre lignende aktiviteter. Her kan 6 ugers selvvalgt uddannelse komme ind som et element ift. korte målrettede opkvalificeringsforløb. Akademikerforløbet tilrettelægges som en tragt-model, hvor alle i første del af forløbet får samme tilbud og frit kan vælge ud fra en beskæftigelsesrettet tilgang, så det er borgerens egen vurdering af kompetencer, ønsker og behov som er udgangspunktet. Herefter indsnævres borgerens individuelle muligheder for tilrettelæggelse af forløbet, idet beskæftigelseskonsulenterne, efter en konkret individuel vurdering af den enkeltes kompetencer og ressourcer, vil anvise understøttende konkrete tilbud som virksomhedsrettet aktivering, jobsøgningskursus, projektdeltagelse mv. I takt med, at tiden går, vil det i stadig højere grad være jobcentrets beskæftigelseskonsulenter, der tilrettelægger og fastlægger indholdet i forløbet, hvis ikke borgeren selv formår at gøre dette. Endemålet er, at borgeren bliver selvforsørgende i form af fast ordinær ansættelse, projektansættelse eller evt. start af egen virksomhed. 18

20 Hvis det i løbet af en periode på 6-12 måneder ikke er lykkedes for borgeren at finde beskæftigelse, udlægges vedkommende til anden aktør, som kan møde borgeren med friske øjne og give en second opinion på borgerens ressourcer. Brugen af anden aktør er således med til at give en yderligere diversitet til jobcentrets mange andre tilbud. Brug af Andre Aktører Jobcentret har gennemført et fælles lokalt udbud med andre jobcentre i Storkøbenhavn ultimo 2012/primo 2013, hvor der i aftalerne med anden aktør opereres med 3 forskellige delaftaler og forløb hos aktøren, afhængig af hvor lang en ledighedsperiode, de pågældende ledige akademiker har haft. Der er indgået aftaler med i alt 4 aktører (Alecto, AS3, Ballisager og Markman), som hver især tilbyder 3 forskellige forløb. De ledige akademikere, som jobcentret ikke har kunnet få i job - de unge efter 1 år og de over 30-årige efter ½ år -, bliver henvist til en indsats hos en af de 4 andre aktører, der er indgået aftaler med. Forløbene hos anden aktør er op til ½ års varighed. Er det ikke lykkedes at komme i job, visiteres den pågældende ledige akademiker tilbage til jobcentret. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, A-kasser, LBR m.fl. Jobcentret vil gerne udvikle samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og A-kasserne omkring dimitteringen fra uddannelserne til gensidig inspiration for alle parter. Det vurderes aktuelt, at mindst en tredjedel af hver årgang, uanset uddannelse, er ledige og uden job, når de dimitterer, så der er et åbenlyst behov for et mere beskæftigelsesrettet fokus ved overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet. Ved afslutning af studiet kan AkademikerCenteret være med til at sætte fokus på kandidaternes behov for viden om, hvordan man sætter sine generelle kompetencer i spil i forhold til forskellige jobfunktioner, og hvordan man får sit første job indenfor et specialområde. Jobcentret kan f.eks. deltage i virksomhedsdage på uddannelsesstederne KU, CBS, DTU m.fl., hvor de studerende kan blive orienteret om de muligheder, de har som dimittender og dagpengemodtagere. Ledigheden blandt nyuddannede akademikere stiger fortsat og afspejler, at det er svært i den aktuelle krise på arbejdsmarkedet at skaffe et job. Det er ikke, fordi der ikke er omsætning og jobåbninger på det storkøbenhavnske arbejdsmarked, men konkurrencen fra de mere erfarne akademikere er stor. Derfor vil AkademikerCenteret naturligt have fokus på at styrke indsatsen for de nyuddannede bl.a. ved at intensivere indsatsen ift. små og mellemstore virksomheder. 19

21 Et af de redskaber, der kan anvendes, er videnspilotordningen, og der er fra regeringens side afsat ekstra midler i for at få flere nyuddannede dimittender ud på arbejdsmarkedet via denne ordning. Videnspilotordningen giver såvel virksomhederne som de ledige store fordele, når virksomhederne begynder at få øjnene op for kandidaternes kompetencer. Jobcentret vil promovere denne ordning i virksomhedskontakten og vil samtidig iværksætte projekter, der tager sigte på at få flere akademikere ud i små og mellemstore virksomheder, f.eks. via konkrete projektansættelser. Jobcentret har nedsat et fast samarbejdsorgan et kvalitets- og udviklingsråd med repræsentanter for uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer/a-kasser og andre relevante aktører. Rådet kan være med til at pege på områder, hvor der er behov for iværksættelse af særlige projekter og/eller skabe grundlag for fælles projekter på tværs af organisationer og myndigheder. Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) på Frederiksberg indgår som en fast samarbejdspartner og rådet har fokus på ledige med en lang videregående uddannelse herunder især indsatsen for nyuddannede. Derfor har LBR støttet en særlig indsats på akademikerområdet ved at finansiere aktiviteterne. Det drejer sig dels om oprettelsen af den nye hjemmeside for Akademiker- Centeret og dels om at give akademikere en mere branchespecifik vejledning og dermed understøtte en større effekt i forhold til LVU ernes placering på det ordinære arbejdsmarked. 20

22 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 Antal 5. Langtidsledige En væsentlig udfordring bliver i en tid med lav økonomisk vækst og stor usikkerhed omkring udviklingen på arbejdsmarkedet, nationalt og internationalt, at bekæmpe og afhjælpe langtidsledigheden og dens følgevirkninger for de berørte borgere, så de kan komme i beskæftigelse, når muligheden opstår, eller konjunkturerne vender. Konsekvenserne af dagpengeperiodens forkortelse fra 2013 har allerede i de første måneder af året givet sig udtryk i en markant ændring i udviklingen af antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere og A-dagpengemodtagere, jf. figur 2. Denne udvikling må forventes at fortsætte resten af 2013 og i Den samlede langtidsledighed er tilsyneladende faldet med 8 % i perioden, men den primære årsag til det fald skyldes sandsynligvis, at en del ledige, der mister retten til dagpenge, ikke er berettigede til kontanthjælp (eller den særlige uddannelsesydelse). Figur 2. Antal langtidsledige Antal langtidsledige. Frederiksberg Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp (jobklar) Kilde: Jobindsats 21

23 Folketinget har vedtaget en særlig uddannelsesordning, som ledige, der opbruger deres dagpengeret i 2013 har ret til at bruge, såfremt den samlede periode ikke bliver over 4 år. I den periode man er omfattet af ordningen, skal man stå til rådighed for arbejde og aktivt søge at udnytte sine uddannelsesrettigheder efter uddannelsesordningen med henblik på at komme i job. Fra 2014 introduceres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der omfatter ledige, som opbruger retten til dagpenge i perioden fra første halvår af 2014 til andet halvår af Den vil desuden omfatte ledige, som opbruger retten til den særlige uddannelsesordning i første halvår af Den ny midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 % af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 % for forsørgere. Den samlede periode med dagpenge, den særlige uddannelsesordning og den nye arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 4 år. Senest efter en måned på den midlertidige ydelse har man ret og pligt til at deltage i virksomhedsrettede tilbud. Som en del af aftalen på beskæftigelsesområdet er det fremover først muligt at påbegynde 6 ugers selvvalgt uddannelse efter 4 måneder, hvor det før var muligt at påbegynde 6 ugers selvvalgt uddannelse fra første ledighedsdag. Jobcenter Frederiksbergs mål for indsatsen mod langtidsledighed i 2014 er følgende: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80% af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 1054 personer i december 2014, svarende til et fald på 5 procent fra december 2012 til december Jo længere en person har været ledig, des sværere bliver det alt andet lige at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En ledig, som har været ledig i næsten et år, har sværere ved at vedligeholde kontakten til arbejdsmarkedet og at holde kadencen og selvværdet oppe i forhold til jobsøgning. Det er afgørende for den lediges fremtidige kontakt med arbejdsmarkedet, at ledighedsperioden ikke bliver langvarig. Derfor er et vigtigt fokusområde at skabe initiativer, som bryder den lange ledighed, f.eks. via uddannelse, efteruddannelse, jobtræning, jobklubber mv. for at sikre, at så mange ledige som muligt kommer i aktiviteter, som hjælper dem tilbage på arbejdsmarkedet, inden de når at blive langtidsledige. 3 Opgørelsen af målet vil ske på baggrund af den eksisterende måling (antal langtidsledige personer) i jobindsats.dk. Målingen opgør antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge eller kontanthjælp i match 1: Jobklar, der har været ledige/aktiverede i min. 80% af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. 22

24 Langtidsledige dagpengemodtagere I 2012 indgik regeringen en aftale om at iværksætte en særlig jobformidlingsindsats for de udfaldstruede ledige. I henhold til pakken fik de ledige, der havde under et halvt år tilbage af dagpengeperioden, ret til et intensivt jobformidlingsforløb, og i forløbet havde de ret til en personlig jobformidler. Den personlige jobformidler vejleder den ledige om jobmuligheder og jobsøgning mv. og opsøger sammen med den ledige relevante virksomheder samt finder konkrete job, med eller uden tilskud, herunder vikariater, løntilskudsjob evt. kombineret med uddannelse, jobrotationsjob, voksenlærlingeforløb mv. Denne intensive jobformidlingsindsats vil jobcentret forsætte med i forhold til langtidsledige dagpengemodtagere, der inden for 6 måneder er i risiko for at miste retten til dagpenge. Jobcentret har i 2012 som led i akutpakken indgået nogle aftaler med andre aktører om levering af særlige jobformidlingsforløb, som består af såvel samtaler som personlige jobformidlere. Disse aftaler er forlænget i 2013 og vil også kunne blive anvendt i 2014 i det omfang det vurderes, at aktørerne har leveret et tilfredsstillende resultat. Endvidere tilrettelægger jobcentret selv en virksomhedsindsats, som særligt er målrettet mod at finde ordinære job, som denne gruppe kan søge og/eller formidles til, samt at fremskaffe vikarjob som led i en jobrotation med allerede ansatte. Målet er, at flest mulige langtidsledige dagpengemodtagere kommer i job, og færrest mulige mister dagpengeretten. Jobcentret vil dog samtidig forberede sagsbehandlingen i forhold til de ledige, der på trods af ovenstående foranstaltninger, må påregnes at falde ud af dagpengesystemet og overgå til enten arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller selvforsørgelse. Forberedelserne går på at skabe mulighed for hurtig afklaring af fremtidigt forsørgelsesgrundlag og iværksættelse af alternative indsatser indenfor de muligheder, som lovgivningen giver. Ledige i de ældre aldersgrupper I bestræbelserne på at bekæmpe langtidsledigheden vil Jobcenter Frederiksberg yde en særlig indsats for de ældre ledige, både de, som er nyledige, og de, som står over for at miste dagpengeretten. Jobcentret vil således tilrettelægge en tidlig indsats, hvor der sættes fokus på ældres mulighed for at opnå et ordinært arbejde, ligesom jobcentret vil iværksætte en særlig indsats overfor de ældre ledige, der inden for et halvt år mister dagpengeretten. Som følge af introduktionen af den nye midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil seniorjobordningen blive ændret, så retten til et seniorjob først kan opnås, efter retten til arbejdsmarkedsydelsen er opbrugt. 23

25 Som ledig over 55 år med mange års erhvervserfaring evt. indenfor et område i tilbagegang, kan det være meget svært at få et job inden for et nyt område. Hvis man betragter arbejdsmarkedet og dets parathed til at afhjælpe langtidsledigheden, er der i perioder med nedgang en tendens til at satse på det sikre. Dvs. når der skal ansættes nye medarbejdere, så vælger virksomhederne ofte at ansætte yngre, erfarne folk, frem for ledige, der søger bredt og dermed uden for deres eget felt. Det betyder, at udfordringen for jobcentret bliver at holde gejsten oppe hos de ledige trods mange afslag, samt at åbne virksomhedernes øjne for andre typer af medarbejdere. Virksomhedspraktik og løntilskudsansættelse, evt. kombineret med opkvalificerende kurser, kan netop være et godt redskab i denne sammenhæng. Jobcenter Frederiksberg vil ligeledes bruge seniorjobordningen aktivt som et redskab til bekæmpelse af langtidsledighed og have fokus på, at seniorjobordningen kan anvendes til at udvikle kompetencer hos de ældre ledige. Anvendelsen af seniorjobordningen kan dog nemt blive en væsentlig udfordring for Jobcenter Frederiksberg. Medio 2013 er der godt 30 personer i seniorjob, og selv om presset på seniorjobordningen aftager noget med forlængelse af uddannelsesordningen og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, har begrænsningerne i dagpengeretten generelt øget presset på kommunen for at etablere flere seniorjob, så det forventes, at der i sidste halvår af 2013 og primo 2014 vil etableres betydeligt flere seniorjob. Det er derfor vigtigt, at ansøgere til - og borgere i - seniorjob ikke bliver fredet, men at der løbende bliver formidlet job til de (potentielle) ansatte i seniorjob i bestræbelserne på at skaffe dem ordinær beskæftigelse. 24