Sundhed og Handicap. Området Sundhed og Handicap udgør 15,8 pct. af de samlede kommunale nettodriftsudgifter opdelt på følgende områder:

Transkript

1 Sundhed og Handicap Området Sundhed og Handicap udgør 15,8 pct. af de samlede kommunale nettodriftsudgifter opdelt på følgende områder: (netto) Budget 2009 Andel i pct. Transport, infrastruktur, kollektiv trafik (SBH-kørsel) ,2 Medfinansiering af sundhedsvæsenet ,9 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ,9 Vederlagsfri Fysioterapi ,1 Den Kommunale Tandpleje ,7 Sundhedsfremme og forebyggelse ,6 Kommunal Sundhedstjeneste ,2 Andre Sundhedsudgifter ,4 Døgninstitutioner for Børn ,1 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede ,4 Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,7 Hjælpemidler ,2 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler til pasning af nærtstående 479 0,1 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 369 0,1 Botilbud for personer med særlige sociale problemer ,3 Alkoholbehandling ,8 Behandling af stofmisbrugere ,1 Botilbud til længerevarende ophold ,5 Botilbud til midlertidigt ophold ,9 Kontaktperson og ledsageordning ,5 Beskyttet beskæftigelse ,1 Aktivitets- og samværstilbud ,1 Sociale formål Merudgiftsydelse for voksne ,7 Støtte til frivilligt socialt arbejde ,5 I alt ,0 Der er herudover afsat 3,155 mio. kr. på konto 6 Fællesudgifter og administration inkl kr. til Handicaprådet. Der skal nødvendigvis være meget fokus på sundhedsområdet i den daglige drift alene fordi, området repræsenterer en stor (og stigende) udgiftspost i de offentlige budgetter, men også fordi, at hver gang en regning skal betales til behandling, har en borger haft et svigtende helbred med deraf følgende lidelser for denne. Med strukturreformen sættes fokus på det forebyggende og sundhedsfremmende aspekt, hvor Sundhedsloven med 119 sætter krav til kommunen om at skabe rammer for sund levevis for borgerne. Dette med god grund, idet vi står over for en aldrende befolkningsgruppe, hvor livsstilsbetingede sygdomme som eksempelvis diabetes, KOL, hjerte-kar-sygdomme og forebyggelige kræftformer samtidig er i fremmarch. Med andre ord bliver befolkningen generelt ældre med samtidig risiko for at lide af sygdomme, som man gennem forebyggelse i høj grad kan undgå. I Faaborg-Midtfyn Kommune har sekretariatet for Sundhed og Handicap til opgave gennem sit beredskab og gennem sit samarbejde med eksempelvis praktiserende læger at forsøge at reducere udgifterne til sundhedsvæsenet.

2 På kort sigt vil der være en gevinst alene, hvis man kan undgå uhensigtsmæssige indlæggelser blandt andet gennem en bevidst kronikerstrategi samt ved at undgå utilsigtede hændelser dette i tæt samarbejde med Region Syddanmark med udgangspunkt i sundhedsaftalerne. På langt sigt handler det om en konsekvent indsats i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme dette integreret i alle aftaleområder og med et bevidst samarbejde med frivillige sociale foreninger, eksempelvis gennem partnerskaber med patientforeninger. Nøgletal 2009-priser Faaborg- Midtfyn Budget 2009 Region Hele Syd Landet Smlgruppen Faaborg- Midtfyn Kommunale/regionale botilbud kr. pr. 18+ årig Alkoholbehandling for alkoholskadede, kr. pr. 18+ årig Behandling af stofmisbrugere kr. pr. 18+ årig Kontaktperson- og ledsagerordninger, kr. pr. 18+ årig Beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud, kr. pr. 18+ årig Kommunal tandpleje kr. pr årig Kommunal sundhedstjeneste kr. pr årig Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, kr. pr. indb Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning, kr. pr. indb Sundhedsfremme og forebyggelse kr. pr. indb Andre sundhedsudgifter kr. pr. indb.** Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne, kr. pr. 67+ årig Hjemmesygepleje kr. pr. 67+ årig Forebyggende indsats for ældre og handicappede, kr. pr. 67+ årig*** Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring, kr. pr. 67+ årig*** *Bemærk at sammenligningsgruppen ikke er den samme for alle udgiftsområder. **Hovedparten af udgifterne til forebyggende indsats for ældre og handicappede er budgetteret under Sundhed og Handicap. De resterende udgifter hører under Pleje og Omsorg. ***Hovedparten af udgifterne til hjælpemidler m.v. er budgetteret under Sundhed og Handicap. De resterende udgifter hører under Borgerservice.

3 Fagchefens bemærkninger til nøgletallene Andre sundhedsudgifter Projektmidler til Det mobile sundhedscenter er konteret her. Ligeledes er der budgetteret med, at den vederlagsfrie fysioterapi i overgår til kommunerne. Det må formodes, at det langt fra er alle kommunerne der har budgetteret hermed, idet lovændringen blev forsinket grundet de sidste folketingsvalg. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet samt Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Aktivitetsbestemt medfinansiering skal til en vis grad ses i en sammenhæng med den kommunale genoptræning. Faaborg-Midtfyn Kommune har en klar strategi om at træne borgerne selv frem for på sygehuset. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning samt Sundhedsfremme og forebyggelse Den vedligeholdende træning ses i sammenhæng med den forebyggende indsats for ældre og handicappede. Faaborg-Midtfyn Kommune konterer dagcentrenes virke som vedligeholdende træning, medens nogle kommuner konterer deres aktivitet som forebyggende indsats. Hjemmesygepleje Det skal bemærkes, at der for Faaborg-Midtfyn Kommunes vedkommende var lagt 1,8 mio. kr. ind i driftsbudgettet for til investering af nye biler. Driftsmidler som i realiteten var anlægsmidler og som senere blev flyttet til anlæg. Endvidere er hjemmesygeplejen organiseret vidt forskelligt fra kommune til kommune. Nogle kommuner formodes at dække hjemmesygeplejen på plejecentrene gennem personale, som ikke er konteret under hjemmesygeplejen.

4 Transport, infrastruktur, kollektiv trafik Nettodriftsudgifterne for Transport, infrastruktur og kollektiv trafik udgør i alt 4,385 mio. kr. Driftsudgifter ,4 Driftsindtægter ,0 Refusion ,0 I alt ,4 Kørsel med svært bevægelseshæmmede (SBH-kørsel) Efter en høring fra Fyn-Bus, har Faaborg Midtfyn Kommune valgt at fastholde hidtidigt serviceniveau på området, hvilket er fastholdt i 2009-budgettet, dog er forventningen til udgifterne i og 2009 nedjusteret med kr. i forhold til de forventede udgifter i 08 samt overslagsårene. Efterfølgende er der lagt 1,142 mio. kr. ind i budgettet, som følge af, at Fyn-Bus har varslet forhøjelse af takster som følge af stigende omkostninger i forbindelse med kørsel og dieselafgifter Medfinansiering af sundhedsvæsenet Nettodriftsudgifterne for den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet udgør i alt 94,509 mio. kr. Driftsudgifter ,0 Driftsindtægter ,0 Refusion ,0 I alt ,0 I er de 2 sekretariater Forebyggelse og Sundhed og Handicap og Psykiatri lagt sammen til ét sekretariat Sundhed og Handicap, hvorfor den fulde medfinansiering af sundhedsvæsenet for såvel den somatiske del som den psykiatriske del nu er samlet under ét. Budgettet er justeret ned med ca. 2,6 mio. kr. Det er sket på grundlag af Kommunernes Landsforenings revurdering af kommunernes skønnede andel af udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Der er især opmærksomhed på en eventuel opgaveglidning fra den specialiserede genoptræning til den almene, hvor det kan blive nødvendigt at flytte ressourcer fra 481 (den specialiserede genoptræning) til det kommunale beredskab (den almene genoptræning) i takt med denne udvikling. En længe ventet lovændring som flytter den såkaldte vederlagsfrie fysioterapi fra regionen til kommunen er trådt i kraft den 1. august. Kommunen er kompenseret for denne opgave som skal integreres med de øvrige opgaver på træningsområdet.

5 Det er endnu uvist om strejken i vil få konsekvenser med en aktivitetsøgning i Området omfatter: Sygehusbehandling Sygesikringsydelser Genoptræning under sygehusbehandling Specialiseret genoptræning Kommunerne fik ved kommunalreformen, jf. Sundhedslovens kapitler 73 og 74, et øget ansvar på sundhedsområdet, hvor kommunen skal medfinansiere regionens udgifter til behandling af kommunens borgere i sundhedsvæsenet og samtidig selv overtage en række nye opgaver. Medfinansieringen af regionens sundhedsudgifter består dels i et grundbidrag udregnet efter en takst pr. indbygger/ betalingsfolketal (kr i 2009-priser, henhørende under Økonomiudvalget) og et aktivitetsafhængigt bidrag differentieret efter forskellige sundhedsydelser udregnet i forhold til DRG beregning således: Sygehusbehandling (stationær og ambulant) Sygesikringsydelser Genoptræning under sygehusbehandling Specialiseret genoptræning Betaling for færdigbehandlede patienter (budgetlagt under funktion Andre Sundhedsudgifter) Der har i været ansøgt om en tillægsbevilling på 2,55 mio. kr. begrundet i meget sene efterreguleringer fra Disse mange efterreguleringer og tekniske vanskeligheder i 2007 har gjort det svært at spå om, hvordan budgettet hænger sammen med den faktiske finansiering af sundhedsvæsenet. Det kommunale beredskab For at optimere samarbejdet med de praktiserende læger og styrke det kommunale beredskab og dermed undgå sygehusbehandling, er der ansat en praksiskonsulent i 3 timer om ugen. Der er samtidig sat midler af til lægers involvering i arbejdsgrupper og samarbejdet til et nedsat kontaktudvalg (se bemærkningerne under Andre Sundhedsudgifter). Faaborg-Midtfyn Kommune har i øvrigt i forlængelse af sundhedspolitikken vedtaget en kronikerstrategi for igen at styrke det kommunale beredskab i forsøget på at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser for borgere. I disse overvejelser indgår blandt andet brugen af aflastningspladserne på plejehjemmene, patientskoler, individuel vejledning og støtte til særligt sårbare patienter. Udviklingstendenser I forlængelse af de indgåede sundhedsaftaler mellem kommunerne og regionen pågår der stadig et arbejde med at få udarbejdet aftaler for, hvordan man konkret undgår uhensigtsmæssige indlæggelser, hvordan man tilrettelægger optimale patientforløb med fokus på kroniske patienter og hvordan kommunerne og regionen kan samarbejde omkring patientskoler og den patientrettede forebyggelse i øvrigt. På længere sigt vil man se en opgaveglidning fra regionen til kommunerne, hvor sygehusvæsenet i stigende grad vil blive brugt til den meget komplekse behandling, hvor flere og flere opgaver vil overgå til kommunerne som generelle opgaver (eksempelvis træning og rehabilitering) i takt med en stigende kompetence i kommunerne. Medfinansiering af regionens sundhedsydelser er et område, som kræver meget opmærksomhed, idet aktiviteterne og dermed også udgifterne kan være vanskelige at styre. Udgifterne vil samtidig være afhængige af

6 kommunens eget sundhedsberedskab samt indbyggernes sundhedstilstand. Udgangspunktet er et godt samarbejde mellem Region Syddanmark, praktiserende læger og Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor den alment praktiserende læge fortsat er gate-keeper i det fremtidige sundhedssystem og kommer til at spille en fremtrædende rolle. Det er således de praktiserende læger der henviser også til kommunens forebyggelsestilbud. I kommunikationen spiller databasen VisInfoSyd en central rolle, idet den rummer al den nødvendige kontaktinformation Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Nettodriftsudgifterne for kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning udgør i alt 22,426 mio. kr. Driftsudgifter ,9 Driftsindtægter ,0 Refusion ,0 I alt ,9 I tallene er indeholdt lederløn. Denne hører administrativt til fagsekretariatet Sundhed og Handicap. Der er indlagt en besparelse på kr. som vil forringe muligheden for indkøb af træningshjælpemidler. Da Fyn-Bus har varslet forhøjelse af takster som følge af stigende omkostninger i forbindelse med kørsel, er budgettet forhøjet med kr. Almen ambulant genoptræning efter sygehusophold jf. Sundhedsloven Genoptræning uden forudgående sygehusophold jf. Serviceloven Vedligeholdelsestræning jf. Serviceloven Genoptræning Afdelingen har i 2007 modtaget 1002 genoptræningsplaner fra sygehusene til almen genoptræning i kommunen. Herudover har afdelingen modtaget 480 sager vedr. genoptræning eller konsulentopgaver i.h.t. Servicelovens 86. Antallet af genoptræningsplaner har i første halvdel af været 500 sager. Dette tal ville have været højere, såfremt den 2 mdr. lange konflikt på sygehusområdet ikke havde betydet langt færre operationer. Antallet af specialiserede genoptræningsplaner (den genoptræning der foregår på sygehuset, men finansieres 100 % af kommunen til godt 600 kr. pr. ydelse) er faldet fra 457 i 2007 til 192 pr og denne tendens forventes at fortsætte. Faldet skyldes, at genoptræningen sendes ud til kommunerne som almen genoptræning i stedet for, i takt med at sygehusene omdefinerer deres opgaver. Det er Sundhedsstyrelsens mål at andelen af specialiseret genoptræning skal nedjusteres til ca. 20 %. Andelen for Faaborg-Midtfyns Kommune ligger pt. på 28 %. På regionalt plan har udgangspunktet været 45 %. Afdelingen har udvidet sin normering med 3 fuldtidsterapeuter jf. den øgede bevilling til området for budget. Med nuværende normering og brug af de praktiserende fysioterapiklinikker i spidsbelastninger kan vi i de fleste tilfælde overholde kvalitetsstandardens tidsfrist for opstart af genoptræning på 14 dage. Der kan

7 især forekomme ventetid på ikke akut genoptræning af og konsulenthjælp vedr. ældre borgere, hvor genoptræningen skal foregå i eget hjem. Lokaler Der er stort pres på træningslokalerne i Ringe (Tingager) og Faaborg (Tømmergården og Prices Have), der benyttes til såvel genoptræning som vedligeholdende træning. Der er endnu plads i ydertimerne, mens alt er optaget mellem 9.30 og 15.30, hvor den ældre borger typisk ønsker at træne. Sygehus Fyn er blevet kontaktet vedr. leje af træningslokaler på Faaborg Sygehus samt på Ringe Rygcenter ved fraflytningen i Der er endnu ikke kommet svar vedr. Faaborg Sygehus, mens der er kommet afslag vedr. Ringe Rygcenter, idet OUH selv ønsker at benytte lokalerne indtil det nye sygehus i Odense er færdigt om år. Vedligeholdelsestræning Der er foretaget ændringer på det vedligeholdende område i form af nedjustering af tilbudet på Espe aktivitetscenter til 1 åbningsdag om ugen, samt en udvidelse af heldagstilbudene på Humlehaven. Der er stigende fokus på fysisk vedligeholdende træning og de 25 gymnastikhold er næsten alle fyldt op. Nogle få steder er der venteliste. Afdelingen vil følge udviklingen tæt med henblik på behovet for udvidelse af tilbuddene. Kørsel Kørselsaftalen med Fyn-Bus fungerer stort set tilfredsstillende. Budgettet til kørsel til såvel kommunal træning som sygehusgenoptræning forventes at kunne rumme den forventede stigning i antallet af kørsler i Udviklingstendenser Der forventes flere genoptræningsopgaver i 2009 begrundet i følgende: Flere rehabiliteringsopgaver lægges ud til kommunerne. Hjerterehabiliteringen starter pr KOL-rehabiliteringen forventes først i gang fra jan Kronikerstrategien lægger op til øget indsats vedr. patientrettet forebyggelse, og vil betyde flere opgaver til træningsområdet, bl.a. ved deltagelse i patientuddannelse. Håndkirurgiske patienter trænes pt. hovedsageligt på sygehuset som specialiseret genoptræning. I sundhedsaftalerne er der indskrevet at kommunen skal overtage en del af disse opgaver som almen genoptræning. Antallet af henvisninger til genoptræning og vedligeholdende tilbud fra borgere, der ikke har været indlagt (Servicelovens 86 stk. 1 og 2) forventes at stige i 2009, når samarbejdspartnerne internt og eksternt har fundet fodfæste i den nye organisation. Der forventes øget pres på træningslokalerne, især i Ringe og Faaborg, med behov for leje af træningslokaler i de to områder, ex.. Sygehus Fyn i Faaborg. Anlæg På anlægssiden er der i 2009 søgt om kr. til køb af 2 ekstra biler til de nyansatte terapeuter, samt udskiftning af en gammel bil. Der blev sidste år afsat kr. i budget 2009 til en personalepavillion som kontor til de 7 terapeuter på Floravej 11 i Ringe, således de kunne få kontor tæt ved træningslokalerne på Tingager. Dette anlægsønske ønskes opretholdt, men ses gerne erstattet af, at de 3 mindre aflastningsstuer på Tingager - placeret lige over for træningssalen - kan ændres til kontorer til de 7 terapeuter.

8 Vederlagsfri Fysioterapi Sundhed og Handicap Nettodriftsudgifterne for kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning udgør i alt mio. kr. Korr. budget Budget Driftsudgifter Driftsindtægter Refusion I alt efter Sundhedslovens 238 og 240 Vederlagsfri fysioterapi Myndighedsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi overgår til kommunerne den 1. august, men KL og Regionerne har indgået aftale om, at regionerne administrerer ordningen i en overgangsfase frem til 1. januar 2010 mod betaling på 1,85 pr. gruppe 1 sikrede indbyggere. Målgruppen for vederlagsfri fysioterapi udvides samtidig til også at omfatte borgere med funktionsnedsættelse grundet progressive lidelser Den kommunale Tandpleje Nettodriftsudgifterne for Tandplejen udgør i alt 17,926 mio. kr. Driftsudgifter ,7 Driftsindtægter ,6 Refusion ,0 I alt ,3 I tallene er indeholdt lederløn. Denne hører administrativt til fagsekretariatet Sundhed og Handicap. Herudover er der afsat netto kr. til den specialiserede tandpleje, som i er overført til fagsekretariatet Sundhed og Handicap. Der er indlagt 2 % besparelse vedr. effektivisering af den specialiserede tandpleje (overført til sekretariatet) og efterfølgende i tandplejen kr.

9 Undersøgelsesprogram og cariesbehandling af børns tænder Profylakseprogrammer for at forbedre børns tandstatus Ortodonti tandregulering af børns tænder Specialtandpleje til borgere med særligt behov Omsorgstandpleje til ældre og handicappede Den kommunale tandpleje yder efter Sundhedslovens Lov om Kommunal Tandpleje, profylakse, tandregulering, undersøgelser og behandling af børn samt omsorgstandpleje og specialtandpleje til ældre og handicappede, som ikke kan benytte privat praksis. Tandplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune ydes med udgangspunkt i 5 klinikker med 2 tilhørende filialer. I 2009 forventes børn at være omfattet af den kommunale tandpleje, og der er 240 tilmeldt omsorgstandplejen. Til varetagelsen af opgaverne er klinikkerne bemandet med tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, kontorassistenter og rengøringspersonale. Den kommunale tandklinik er en vigtig del af kommunes forebyggelses- og sundhedstilbud forankret i sekretariatet for Sundhed og Handicap. Den kommunale tandklinik har udarbejdet kvalitetsstandarder for undersøgelsesprogrammer og behandling, tandregulering og profylakseprogram. Småbørnstandpleje I forhold til småbørnstandpleje tilbydes babymøder på tandklinikken i grupper for børn én gang, når barnet er mellem 4 måneder og 6 måneder. Undersøgelsesprogram Undersøgelser tilbydes herefter, når barnet er 1½ år og herefter med 14 måneders intervaller tandlægen er ansvarlig for disse undersøgelser, der foretages med involvering af tandplejer eller klinikassistent. På indikation laves der kontroller mellem 14-måneders-undersøgelserne. Transport I forhold til transport tilbydes fælles transport fra 0. klasse til 6. klasse ved klasseundersøgelser, hvor der er mere end 2,5 km til klinikken. Transporten foretages i øvrigt af forældrene med følgende begrundelser: For at opnå en god dialog med forældrene. Forældrene vil ofte gerne med. Dit barn dit ansvar. Profylakse Der tilbydes individuel profylakse på klinikkerne efter behov. Desuden foretages en generel profylakse på udvalgte klassetrin. Undervisningen omfatter blandt andet god mundhygiejne og basal gennemgang af forskellige tandsygdomme herunder caries og parodontose. Undervisningens formål er at skabe grundlæggende forståelse for sammenhæng af årsager og udviklingen af de mest almindelige tand- og mundlidelser. Ortodontien (tandregulering) Tandklinikken følger Sundhedsstyrelsens kriterier for ortodontisk visitation, således at behandlingsprocenten tilstræbes at blive mellem 25,0 og 30,0 pct. Tandreguleringen sker i 5. og 6. klasse efter visitation. Arbejdet foregår aktuelt på de enkelte klinikker.

10 Omsorgstandplejen I 2009 forventes ca. 240 personer tilmeldt omsorgstandplejen. Udgangspunktet er sundhedsministeriets bekendtgørelse om personkreds, og behandlingens mål er at holde denne personkreds smertefri. Behandlingen er derfor primært palliativ og henholdende. Målgruppen besøges ca. 1-2 gange årligt. Den specialiserede tandpleje Ydes af Odense Kommune (entreprenør-modellen) mod betaling udgangspunkt er en personkreds på i alt 23 personer. Udviklingstendenser For på sigt at have en effektiv kommunal tandpleje og med mulighed for at rekruttere personale må antallet af behandlingssteder nedbringes. Der er derfor i foråret udarbejdet en rapport, der belyser forskellige muligheder for den fremtidige klinikstruktur i Faaborg Midtfyn Kommune. Sundhedsudvalget har foreløbigt indstillet en nybygning af klinik i Ringe og lukning af nedslidte klinikker i Gislev, Ryslinge og på Carl Nielsen skolen. Anlæg Den kommunale tandklinik har i forhold til budgetterne og 2009 søgt om en anlægsbevilling på henholdsvis kr. i samt 1,000 mio. kr. i 2009 til implementering af digital røntgen dette for at få det fulde udbytte af elektroniske journal håndtering (TK2). Det vil være hensigtsmæssigt at udskyde afholdelsen af kr. af de midler, der er bevilget i 2009, til en ny klinik eventuelt står klar i Ringe. (Det drejer sig om ikke-flytbart røntgenapparat til ekstraorale billeder, som er en forudsætning for tandregulering) Sundhedsfremme og forebyggelse Nettodriftsudgifterne til Sundhedsfremme og forebyggelse udgør i alt 2,354 mio. kr. Driftsudgifter ,6 Driftsindtægter ,0 Refusion ,0 I alt ,6 Skabe rammer for sund levevis for borgerne jf. Sundhedslovens 119. Som et led i strukturreformen er ansvaret for at skabe rammer for sund levevis ved varetagelsen af opgaverne over for borgerne overgået til kommunerne. Kommunen skal således etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Regionsrådet skal samtidig tilbyde patienterne forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren samt rådgivning i forhold til kommunernes indsats.

11 Med andre ord har Faaborg-Midtfyn Kommune ansvaret for den borgerrettede forebyggende og sundhedsfremmende indsats, mens den patientrettede forebyggende og sundhedsfremmende indsats er et samarbejde med Region Syddanmark jf. gældende sundhedsaftale. Patienten sikres således en helhedsorienteret indsats blandt andet gennem indgåelse af en sundhedsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Region Syddanmark. Faaborg-Midtfyn Kommune har af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet fået bevilget kr. 1,8 mio. kr. til at fortætte sundhedscenterprojekt i endnu 2 år frem til medio 2010 med fokus på den patientrettede forebyggelse og støtte til den særligt sårbare patient (forløbskoordination). Med dette projekt vil det mobile sundhedscenter øge sit fokus på den patientrettede del frem for tidligere den borgerrettede del. Det mobile sundhedscenter er sat i ordinær drift den 1. juni og har aktuelt ansat personale til: Kostvejledning Motionsvejledning Sundhedsfremme på private virksomheder Frivillighedskoordination Støtte til særligt sårbare patienter. Det mobile sundhedscenter er i en decentral løsning rammen for den forebyggende indsats i Faaborg- Midtfyn Kommune. Udgangspunktet for de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser er den sundhedspolitik, som er vedtaget i I sundhedspolitikken fremgår det blandt andet, at Faaborg-Midtfyn Kommune satser på forebyggelse i forhold til KRAM faktorerne, et særligt fokus på børn og unge og et tæt samarbejde med frivillige/patientforeninger. I var Faaborg-Midtfyn Kommune udpeget som KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) kommune, hvilket indebar, at der blev udarbejdet en konkret sundhedsprofil for borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune i dette projekt har Faaborg-Midtfyn Kommune givet tilsagn til at have fokus på KRAM faktorerne i de næste 2 år. I et forsøg på at hente en effektiviseringsgevinst integreres den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i alle eksisterende kommunale tilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune. Således at det sundhedsfremmende element fremgår i alle aftaler, der indgås med de kommunale institutioner. Særligt vil samarbejdet med frivillige sociale foreninger, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune giver tilskud efter Servicelovens 18, indeholde elementer om et sundhedsfremmende element. Udviklingstendenser I drøftelserne omkring udviklingsstrategien har sundhed været et væsentligt område defineret bredt fra velvære til forebyggelse af sygdomme med satsningsprojekter, hvor der eksempelvis fra årligt er afsat kr. til at fremme sundheden blandt skolebørn (den børnevenlige kommune) med afsæt i en sundhedsgruppe nedsat på tværs af skolerne, ligesom der er afsat midler til at den kommunale sundhedstjeneste kan akkrediteres som spædbarnsvenligt kommune. Sundhed og forebyggelse vil også i de kommende år være meget i fokus dels grundet det nye kommunale ansvar på området, fordi det fylder meget i borgernes bevidsthed og derfor giver et vækstpotentiale men især fordi livsstilssygdommene i vores samfund ligger som en tikkende bombe i forhold til borgernes sundhedstilstand og den kommunale økonomi.

12 Kommunal sundhedstjeneste Nettodriftsudgifterne for den kommunale sundhedstjeneste udgør i alt 8,361 mio. kr. Driftsudgifter ,9 Driftsindtægter ,0 Refusion ,0 I alt ,9 I tallene er indeholdt lederløn. Denne hører administrativt til fagsekretariatet Sundhed og Handicap. Der er foretaget mindre justeringer vedr. diverse forsikringer, telefoni og IT. Der er indlagt en 2 % besparelse på den kommunale sundhedstjeneste, som vil betyde, at målgruppen af børn, der kan få fysioterapi, indskrænkes. Endvidere er tjenestemandspensioner justeret ned. i den kommunale sundhedstjeneste Sundhedsplejen med sundhedsplejersker og skolesygeplejersker Børne-Ungelæge-ordningen Børneterapien Lovgivning Sundhedslovens kapitel 36, 44 og Servicelovens 5 vedrørende gratis familieorienteret rådgivning Servicelovens 32 og 38 vedrørende særlig støtte til børn og unge For sundhedsplejen og børne-ungelæge-ordningen gælder, jf. gældende udarbejdede kvalitetsstandard: Småbørns-området Graviditetsbesøg efter behov 5 besøg til førstegangsfødende, 4 til flergangsfødende Der tilbydes besøg efter behov til familier/børn med særlige behov Der tilbydes mødregrupper til alle Specialgrupper efter behov Der screenes for efterfødselsreaktion, når barnet er 2 mdr. Åbent-Hus -arrangementer i 3 lokalområder en gang månedligt Sorggruppe Ka du knuse kilo klasse

13 Daginstitutionerne Tilbydes et kvartårligt møde a to timer til rådgivning af børn med særlige behov Lokalsamfundet: Tilbud efter behov og gældende ressourcer Skole-området Børnehaveklasse: Funktionsundersøgelse og sundhedsorienterende samtale med forældre og børn ved skolesygeplejersken/sundhedsplejersken 1.klasse: Fælles indskolingsundersøgelse med lægen og skolesygeplejersken/sundhedsplejersken 3. klasse: Funktionsundersøgelse og sundhedsorienterende samtale med skolesygeplejersken/sundhedsplejersken 5. klasse: Funktionsundersøgelse og sundhedsorienterende samtale med skolesygeplejersken/sundhedsplejersken 9. klasse: Udskolingsundersøgelse hos læge Samtaler efter behov 2 sundhedspædagogiske tiltag på alle skoler pr. år i samarbejde med lærer. Børne-ungelægen/kommunallæge Der er ansat én kommunallæge normeret til 37 timer om ugen. Lovforslag om, at sundhedsplejersker kan overtage opgaver fra kommunallægeordningen i kommunerne er vedtaget. Projekter Klar til barn (½ af økonomien kommer fra Socialministeriet) Der er givet midler i 2007 og og det har været en ubetinget succes, hvorfor der til budget 2009 er søgt midler til fortsættelse af projektet. For børneterapien gælder, jf. gældende udarbejdede kvalitetsstandard: Undervisning af pædagoger og børnehaveklasselærere i screening af sansemotorik og konsulentbistand i forhold til det pædagogiske personale med henblik på tidlig indsats. Undersøgelse og screening af behovsbørn på småbørnsområdet 0-6 år Telefon og -konsultation i forhold til forældre og fagpersonale Børneterapeuter deltager ad hoc i de tværfaglige teams på småbørnsområdet Tilbud til forældre om inspirationsbesøg omkring sansemotorik Der er udarbejdet en kvalitetsstandard for området Ventetider for undersøgelse og screening: 1-3 mdr.: 0-3 årige 3-6 mdr.: 3-6 årige 6-9 mdr.: over 6 år På grund af 2 % besparelsen og øget antal henvisninger kan ventetiden forventes øget. Det er endnu ikke opgjort hvor meget længere ventetiderne vil blive.

14 Tværfagligt samarbejde med BUR Der er et meget tæt samarbejde med BUR på medarbejder- og på lederplan struktureret i forhold til institutionerne. Hvert team møder borgeren på institutionen med det formål at yde en tidlig forebyggende indsats. Nøgletal Sundhedsplejen anvender 50 pct. af tidsforbruget til småbørn, 27 pct. på skoleområdet, 6 pct. på daginstitutionsområdet samt 17 pct. på administration, uddannelse m.m. Lægen anvender 64 pct. af tidsforbruget på skoleområdet, 10 pct. på småbørnsområdet, 10 pct. på daginstitutionsområdet og 16 pct. på administration, uddannelse m.m. Der er ca. 163 henviste børn på børneterapiområdet Andre sundhedsudgifter Nettodriftsudgifterne til andre sundhedsudgifter udgør i alt 1,609 mio. kr. Driftsudgifter ,6 Driftsindtægter ,0 Refusion ,0 I alt ,6 i budgettet skyldes primært den vederlagsfrie fysioterapi, som er flyttet til kontoområdet efter Sundhedslovens 238 og 240 Hospiceophold Plejetakst for færdigbehandlede patienter og sygehusydelser Patientklagenævn Praksiskonsulent Blodprøvetagning og hygiejnesygepleje Projekt Det Mobile Sundhedscenter Praksiskonsulenten er ansat i 3 timer ugentligt til at optimere samarbejdet med de praktiserende læger. De praktiserende læger er fortsat gate-keepere i det fremtidige sundhedssystem, hvor de praktiserende læger spiller en fremtrædende rolle i tilrettelæggelse af effektive patientforløb. Faaborg-Midtfyn Kommune involverer de alment praktiserende lægerne gennem et nedsat kontaktudvalg og den ansatte praktiserende læge som praksiskonsulent (bindeled). Faaborg-Midtfyn Kommune skal til regionen betale en andel af udgiften til sygehusbehandling pr. sengedag for ophold på sygehus for sine færdigbehandlede patienter (1.701 kr. i -prisniveau). Udgifterne til betaling for færdigbehandlede patienter er afhængig af Faaborg-Midtfyn Kommunes mulighed for hurtig hjemtag-

15 ning af patienter efter færdigbehandling på sygehus. Der kan være store udsving i antallet af behandlingsdage fra år til år. Der er imidlertid både fra Pleje og Omsorg samt Sundhed og Handicap meget opmærksomhed på at nedbringe udgifterne blandt andet gennem en dialog med regionen og tilrettelæggelsen af hensigtsmæssige patientforløb. I 2009 er budgettet til betaling for færdigbehandlede patienter nedbragt med kr. til kr. Samtidig er budgettet øget tilsvarende til betaling af Hospiceophold svarende til det udgiftspres, der er på kontoen. Med strukturreformen har kommunerne fået ansvaret for finansieringen af Patientklagenævnet under Sundhedsstyrelsen. Faaborg-Midtfyn Kommune forventes at have omkring 3 klager årligt med ca kr. pr. sag. Kommunerne vil blive opkrævet kvartalsvis bagud efter faktiske antal sager. I forbindelse med sundhedsaftalerne har Faaborg-Midtfyn Kommune fra 2007 indgået en aftale med Region Syddanmark om køb af bistand til blodprøvetagning hos de borgere, der ikke er i stand til at komme til praktiserende læge uden støtte fra sygeplejepersonalet. De får således taget blodprøve i hjemmet som oftest plejehjemsbeboere. Budgettet til andre sundhedsudgifter på konto 490 er med udgangspunkt i ovenstående aftaler øget svarende til kr. til dækning af betaling for regionens varetagelse af blodprøvetagning til disse særligt immobile patienter, jf. den indgåede sundhedsaftale med Region Syddanmark. Sundheds- og Forebyggelsesministeriet havde i afsat 30 mio. kr. til forsættelse af sundhedscenterprojekterne. Faaborg-Midtfyn Kommune har modtaget 1,8 mio. kr. til et 2-årigt forsøgsprojekt, hvor Det mobile Sundhedscenter tilrettelægger en forbedret forebyggende patientrettet forebyggelsesindsats. Omkostningen er herved udgiftsneutral for Faaborg-Midtfyn Kommune. Projektet stopper august Udviklingstendenser I forhold til andre sundhedsudgifter konto 490 spiller den indgåede sundhedsaftale en stor rolle, idet sundhedsaftalen kan betyde merudgifter for kommunen som det kan ses i forhold til hygiejnesygeplejen. Andre sundhedsudgifter kan imidlertid også ses som en investering i effektive sundhedsløsninger, idet netop en aftale på hygiejnesygeplejen, blodprøvetagning eller praksiskonsulent betyder effektive patientforløb med færre udgifter gennem uhensigtsmæssige indlæggelser og transport af patienter Døgninstitutioner for børn Nettodriftsudgifterne for Døgninstitutioner for børn udgør i alt kr. som består af mellemkommunale afregninger og lederløn vedr. Lunden under Fagsekretariat Sundhed og Handicap, og aflastningsinstitutionen Lunden, driftsbudget. Vedtaget budget Fagsekretariat: Lunden: - 17,825 mio. kr. + 17,490 mio. kr. Der er indlagt en generel 2 % besparelse på Lundens driftsbudget, som medfører en mindreindtægt på betaling fra kommuner under fagsekretariat Sundhed og Handicap. Der er flyttet kr. vedr. overheadindtægter, betaling fra kommuner fra funktionen til fagsekretariatets administrationskonto, til dækning af de beregnede overheadudgifter, der indgår i takstberegningen for Lunden.

16 Driftsudgifter ,5 % Driftsindtægter ,0 % Refusion I alt ,3 % Basisbudget: Afvigelsen skyldes overførsel fra 07 til 08 på Lunden. Funktionen vedrører regionale, kommunale og selvejende døgninstitutioner for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter 40 stk. 3 nr. 8, 42 og 45 i lov om social service. Fagsekretariat Sundhed og Handicap. Betaling fra kommuner vedr. Lunden. Central udviklingspulje, samt lederløn vedr. Lunden. Lunden Driftsbudget. Fagsekretariat Sundhed og Handicap Funktionen Døgninstitutioner for børn og unge blev delt på 2 fagsekretariater i forbindelse med nedlæggelse af fagsekretariatet Handicap og Psykiatri pr. 1. maj.. Aflastningsinstitutionen Lunden blev fastholdt på Handicap, voksen området, som nu hører under fagsekretariat Sundhed og Handicap. På området administreres indtægter vedr. salg af pladser på Lunden til andre kommuner, ligesom udgifter til lederløn på samme institution er budgetlagt under fagsekretariatet. Betaling fra kommuner er beregnet ud fra antal solgte pladser i jan og april kvartaler. Interne indtægter og udgifter vedr. egne borgere på Lunden er nulstillet i basisbudget Endvidere er udviklingspuljen på kr. vedr. området budgetlagt på denne funktion. Refusion særligt dyre enkelt sager vedrører primært de områder på funktionen, som er flyttet til Fagsekretariat Børn og Unge, hvorfor indtægten er budgetlagt under dette fagsekretariat. Lunden Lunden er et pædagogisk tilbud i form af aflastningsophold til hjemmeboende børn, unge og voksne med varigt nedsat funktionsevne på hverdage, i weekender og ferier. Normering: 24 pladser Belægningsprocent lagt til grund for takstberegning: 94 % Driftsbudget vedr. Lunden svarer til aftalen vedr. fremskrevet med KL s fremskrivningsprocenter. Taksten for 2009 på Lunden er kr. pr døgn, beregnet som en a/c takst med udgangspunkt i belægningsprocent gældende for og KL s prisfremskrivning på området. Den endelige takst er efterfølgende beregnet ud fra vedtaget budget 2009.

17 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Kontoområdet omfatter to delområder, dels hjemmesygeplejen, dels tilskud til personlige hjælpere. Sidstnævnte konteres under Fagsekretariatet Handicap og Sundhed. Korr. budget Budget Hjemmesygeplejen: Driftsudgifter ,0 Driftsindtægter ,0 Refusion ,0 I alt ,0 Tilskud til ansættelse af personlige hjælpere: Driftsudgifter ,3 Driftsindtægter ,9 Refusion ,7 I alt ,9 Total for funktion: ,4 til Hjemmesygeplejen Nettodriftsudgifterne for den kommunale Hjemmesygepleje udgør i alt 37,107 mio. kr. I tallene er indeholdt lederløn. Denne hører administrativt til fagsekretariatet Sundhed og Handicap. Det regulerede basisbudget er øget med netto kr. til finansiering af øgede udgifter i sygeplejedepotet på indkøb af sonder og tilhørende remedier. En udgift som tidligere lå i regionen. En del af den oprindeligt indlagte 2 % besparelse er ført tilbage med henblik på, dels at bevare en fast sygeplejerskestilling på Lyø og dels bevare medicindepot på Avernakø og Lyø. Årligt svarer det til kr. Sygepleje jf. Sundhedsloven: Behandling og støtte til den alvorligt syge borger og dennes pårørende Patientrettet forebyggelse Samarbejde med regionens sygehusvæsen og praktiserende læger Uddannelse af sygeplejestuderende Støtte til plejegruppernes personale omkring komplicerede plejeforløb Kvalitetssikring og dokumentation Den kommunale hjemmesygepleje er organiseret som ét aftaleområde med ét ledelsesteam bestående af aftaleholderen og 2 sygeplejefaglige gruppeledere, som hver dækker 2 områder indeholdende 2 distrikter, der alle er døgndækkede. Der ydes sygepleje efter Sundhedslovens 138, hvori det er godtgjort, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje til personer med ophold i kommunen. Der ydes sygepleje, rehabilitering og palliation i forløb af forskellig varighed, bl.a. til borgere med kroniske lidelser, alvorligt syge og døende med videre.

18 Sygeplejen planlægger og leder sundhedsfremme og forebyggelse samt udfører lægeordinerede behandlingsopgaver. Sygeplejen sikrer sammenhængende forløb, planlægger og leder indlæggelses- og udskrivningsforløb og har en afgørende kompetence i forsøget på at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser. Sygeplejersken har desuden en rådgivende og vejledende funktion i forhold til patienter, pårørende og det kommunale ældre/plejeområdes øvrige personalegrupper, herunder elever og studerende. Sygeplejen er medvirkende til at forbedre kvaliteten og patientsikkerheden bl.a. via dokumentation. Udviklingstendenser Patientrettet forebyggelse og behandling skal, som angivet i Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedspolitik, i de kommende år have yderligere opmærksomhed. Med den vedtagne kronikerstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune, sættes yderligere fokus på rehabiliteringsopgaverne blandt andet med etablering af KOL-skole i et samarbejde mellem Hjemmesygeplejen og Træningsområdet og Diabetes skole, som udelukkende er forankret i Hjemmesygeplejen. Det er fortsat påkrævet, at der udarbejdes evidensbaserede retningslinjer for kronikerindsatsen, hvilket ovenstående kan være medvirkende til. til Fagsekretariat Sundhed og Handicap Nettodriftsudgifterne på konto for fagsekretariat Sundhed og Handicap udgør 17,683 mio. kr. og vedrører løn til personlige hjælpere og ledsagere. Driftsbudgettet er tilrettet i forhold til betaling fra kommuner, indtægt på kr. er nulstillet og refusion for særligt dyre enkeltsager er forhøjet med 2,142 mio. kr. i forhold til aktuel beregning. Dette beløb er dog efterfølgende reduceret med kr. som følge af ændrede refusionsgrænser, udmeldt fra KL september.. Servicelovens 96 Tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydeligt og nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Betaling fra kommuner vedr. 96 Refusion særligt dyre enkeltsager. Der er tale om meget udgiftstunge sager for personer med omfattende behov for personlig hjælp. Der er taget udgangspunkt i det aktuelle antal sager pr Området er omfattet af reglerne vedr. refusion, særligt dyre enkeltsager. Området er i budgettet regnet som styrbart, men der kan sættes spørgsmål ved graden af styrbarhed, idet enkelte sager kan ændre regnskabet i op- og nedgående retning uden at Faaborg-Midtfyn Kommune reelt har mulighed for at påvirke udgifterne.

19 Forebyggende indsats for ældre og handicappede. Nettodriftsudgifterne for forebyggende indsats for ældre og handicappede udgør i alt 2,554 mio. kr. Udgifterne er fordelt på hhv. Fagsekretariatet Handicap og Sundhed og Bofamiko. Fagsekretariatet 1,595 mio. kr. I basisbudgettet blev der indlagt en generel 2 % besparelse på kr. som vedrørte reduktion af tilskud til pensionistforeninger. Denne besparelse er tilbageført og fjernet fra det vedtagne budget. Der er flyttet 3,8 mio kr. fra funktion til funktion hjælpemidler. Beløbet vedr. lønudgifter til ergoterapeuter, som primært arbejder med hjælpemiddelområdet, hvorfor det skønnes mere relevant at lønudgifterne fremgår af sidstnævnte funktion. Bofamiko kr. Driftsudgifter ,2 Driftsindtægter ,0 Refusion ,0 I alt ,2 Funktionen indeholder udgifter og indtægter vedr. kommunens forebyggende indsats for handicappede. Servicelovens 79, 84, 85 og 102 Budgettet dækker udgifter til hjælp og omsorg eller støtte, samt generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Fagsekretariat Sundhed og Handicap Funktionen er opdelt med driftsbudget både på Fagsekretariat Sundhed og Handicap og Bofamiko. Opgaven i forhold til 84 og 85 i serviceloven udføres i samarbejde mellem de to instanser, jfr. Bum-modellen. Der er sket en intern tilpasning af driftsbudgetterne i forhold til opgaveløsning i og 2009 samt overslagsår, idet der er omplaceret kr. (08-kr.)fra Bofamiko til fagsekretariatet. Bofamiko Øvrigt driftsbudget fremskrevet med KL s fremskrivningsprocent. Udviklingstendenser I viser tendensen at der er et stigende behov for socialpædagogisk bistand hos borgere i eget hjem, hvilket samtidig øger udgiftspresset.

20 Hjælpemidler Nettodriftsudgifterne til Hjælpemidler udgør 27,281 mio. kr. fordelt på følgende aftaleholdere: Fagsekretariat Sundhed og Handicap: Hjælpemiddeldepotet: 15,926 mio. kr. 11,355 mio. kr. Generel 2 % besparelse på kr. er lagt ind i basisbudget, men fjernet i forbindelse med efterfølgende budgetforhandlinger. Tilbagebetaling af lån på kr. Driftsudgifter ,6 Driftsindtægter ,8 Refusion ,0 I alt ,1 Afvigelsen i basisbudgettet skyldes primært, at der er ydet et lån på kr. i (08-tal) fra direktionens udviklingspulje til finansiering af merudgifter ved ny lejeaftale vedrørende lokaler til hjælpemiddeldepot. Lånet skal tilbagebetales over 3 år. I oprindeligt budget 2009 er der indlagt en besparelse på (08- pris) i forhold til budget. I vedtaget budget 2009 er løn til sagsbehandlende ergoterapeuter overført til området fra funktion Endvidere er der indarbejdet en besparelse på kr. på CRS-aftalen (Region Syddanmarks Center for Rehabilitering og Specialrådgivning.) Udgifter og indtægter til personer vedr. Ikke kropsbårne hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til køb af bil, boligindretning og individuel befordring efter kapitel 21 i lov om social service. Servicelovens 112, 113, 114 og 116 Fagsekretariat Sundhed og Handicap Budgettet omfatter området boligindretning, støtte til køb af invalidebil, løn til ergoterapeuter 9,65 årsværk) og hjælp til optiske synshjælpemidler, samt lederløn til ledelse af hjælpemiddeldepotet. Ved budgetlægningen vedr. invalidebiler er der taget udgangspunkt i det aktuelle antal bilsager pr , samt forventet til- og afgang. På området budgetlægges endvidere udgiften til CRS-aftale og boligindretning, samt løn til leder af hjælpemiddeldepotet Funktionen er omfattet af reglerne vedr. refusion særligt dyre enkeltsager.