DiakonBladet. Oktober 44. årg nr. 5. DiakonBladet2007. Tema: Diakoni i familien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DiakonBladet. Oktober 44. årg nr. 5. DiakonBladet2007. Tema: Diakoni i familien"

Transkript

1 DiakonBladet DiakonBladet2007 Oktober 44. årg nr Tema: Diakoni i familien

2 Mindeord Én af vore gamle trofaste diakoner, Kristian Skov Sørensen er ikke mere iblandt os. Skov, som han kaldtes af familie og venner, døde 7.juni, og kunne være fyldt 90 år 17.juli i år. Skov blev født og voksede op i Øster Hassing i Nordjylland. Hans forældre var husmænd, og han kom selv ud at tjene på de større gårde allerede som 15 årig. Det blev imidlertid diakonien, som kom til at tegne Skovs livsbane, og diakonien forblev hans dybeste identitet og hans faste omdrejningspunkt i livet helt indtil hans død. En varme, en glæde og en stolthed blandet med en ydmyghed for sagen og en aldrig svigtende interesse for diakoniens udfordring var klangbunden i enhver samtale med Skov. Mange af os har hørt ham fortælle med glimt i øjet, humor og 'familiær indforståethed' om ankomsten til Diakonhøjskolen som ganske ung: Jeg var jo bare en bondedreng, der kom cyklende den lange vej til Århus, og stod der ved hoveddøren og rystede! Hvad mon der venter mig? - Da jeg ringede på ved hoveddøren, kom der én ud og sagde, at jeg kunne henvende mig ved bagdøren. Sådan startede jeg som diakonelev! Det blev lærerige og gode år for den unge Skov, og som diakonelev på Stefanshjemmet mødte han Marie, som han blev gift med i Efter endt uddannelse blev Skov og Marie ansat som lederpar på KFUM s soldaterhjem i Tønder, hvor de var indtil De flyttede nu til Videbæk for at blive bestyrere af De Gamles Hjem, og her var de i 33 år. Sammen med deres 3 børn blev årene i Videbæk for Marie og Skov et liv med stort engagement i socialt og kirkeligt arbejde. Familiens fællesskab med beboerne på De Gamles Hjem var og blev ét stort og nært familieskab, og Marie og Skov var meget dygtige til at koble arbejdsopgaver og udfordringer med fantasi og grundighed til menneskelighed og værdighed for næsten. Skovs lune humor og Maries stilfærdige men skarpsindige opmærksomhed var gode gaver i livets mange fællesskaber med venner og familie. Diakonhøjskolen havde altid en særlig plads i hjertet for Skov, og vi husker, hvordan han engageret og med stor ærlighed deltog i debatter og var med til at præge beslutninger på Årsmøders Generalforsamlinger. Hilsner til og fra Diakonhøjskolen var af meget stor betydning for ham. Skov var med til at starte FDFkredsen op i Videbæk, og han var altid aktiv i kirkens arbejde. Mange år var han kirkesanger ved Videbæk Kirke, og efter sin pensionering i 1982 var han besøgsven ved Dansk Røde Kors. Han var hjælpsom og kreativ med håndværksmæssige ting, og gav gerne 'en hånd med' hjemme hos børn og svigerbørn. Marie og Skov var elskede bedsteforældre for de 6 børnebørn, og de fik endog glæden ved 2 oldebørn. Marie døde i 2006, og Skov flyttede herefter ind på Centerparken, det sted som havde været hans og Maries livsværk. Trods savnet af Marie fik han hér en god afslutning på et langt og virksomt liv. Han havde fortsat hyggelige snakke med andre og fik en kærlig omsorg, indtil han døde denne sommerdag i En ring blev sluttet, et livsværk endt, men kærlige, varme og værdifulde minder lever videre. Æret være Skov Sørensens minde. Anne-Mette Grønborg Sørensen Kolonien Filadelfias Diakonforbund og Diakonhøjskolens Diakonforbund > Diakonbladets redaktionsgruppe Redaktionens adresse: Diakon/ soc.pæd. Hanne Raabjerg Rudolph Wulffs Gade 14, 2. tv., 8000 Århus C Tlf Ansvarshavende redaktør: Diakon/soc.pæd. Preben Sondrup Andersen Jyllands Allé 100, 8270 Højbjerg Tlf Mobil: Diakon/institutleder Conny Pedersen Hjelm Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19, Kolonien Filadelfia, 4293 Dianalund Tlf Diakon Bjarne Jørgensen Herredsvejen 4 Holmstol, 8883 Gjern Tlf Diakon/soc.pæd. John Skovhus Nielsen Ugletoften 7, Højby, 5260 Odense S Tlf Diakon Rita Lund Mathiasen Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre Tlf > Kolonien Filadelfias Diakonforbund Forbundet: Diakonsekretær Diakon Bjarne Jørgensen Herredsvejen 4 Holmstol, 8883 Gjern Tlf Formand: Diakon Frede Follmann Miehesgade 43, 9510 Arden Tlf. p: / a: Kasserer: Diakon Joan Justesen Sæbyvej 10, 7870 Roslev Tlf > Diakonhøjskolens Diakonforbund Diakonsekretær: Lisbeth Andreassen Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg Tlf Formand: Diakon/soc.pæd. Johannes Lund Frederiksen Sønderskovvej 11, Nordenskov, 6800 Varde Tlf Kasserer: Diakon/soc.pæd. Knud Friis Vinderslevholmvej 50, 8620 Kjellerup Tlf > Adresseændring Indtastes på eller sendes til Diakon/kordegn Bent Christoffersen Mandolinvej 7, 8900 Randers Tlf > Deadline Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. i den foregående måned, gerne via eller på diskette. Annoncer: Senest 7 dage før deadline på bladet til Werks Offset A/S, Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 6,75 pr. mm. Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. Termin: I 2007 udkommer Diakonbladet i februar, april, juni, august, oktober og december. Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indlæg. Fotos returneres efter brug med tak fra Diakonbladets redaktionsgruppe. Produktion: Werks Offset A/S, Højbjerg Tlf Næste blad udkommer i december. Deadline: 1. november Forsiden: Børnefødselsdagen et familiehøjdepunkt Livets Gud har dine hænder, DS 370

3 DiakonBladet 3 Alle ting fælles Diakoni i familien, sagde redaktøren. OK!?, sagde jeg med let hævet spørgende tryk på K`et, som man nu gør, når man er spørgende forbavset. Hvad kunne han nu mene med det? Jeg mener, diakoni er da noget, jeg beskæftiger mig med, når jeg går på arbejde eller hvordan er det nu, det er? Indrømmet: Spørgsmålet om, hvad diakoni er, hvem der er diakon osv. er et standende diskussions- og endog stridsemne blandt os diakoner. En føljeton uden ende to be continued next week, som det hedder i dårlige tv-serier. Men lad det være sagt med det samme. Emnet står i min stald af kæpheste så er du advaret. Det ikke ønskede kan overstreges men ikke slettes! Allerførst kommer jeg til at tænke på urmenigheden, hvor de var fælles om alt (Ap.G. 4.32) ligesom i en familie. Den kristne kirke har tre funktioner, som ikke kan adskilles, uden at kirken som Jesu Kristi Kirke taber sin nytestamentlige livsforbindelse, skriver nordmanden, Øyvind Foss i sin bog Kirkens Diakoni (Aarhus Universitetsforlag 1992). Biskop Steen Skovsgaard var inde på noget lignende i sit foredrag ved diakonuddannelsens 100-års jubilæum på Filadelfia. Biskoppen tegnede den klassiske trekant bestående af siderne: vidnesbyrd, gudstjeneste og diakoni (martyria, liturgi og diakoni). Steen Skovsgaard hældede nærmest til at indskrive denne trekant i en cirkel ved navn: mission. Uden at forklejne Steen Skovsgaards udlægning, som også efter min opfattelse er velbegrundet, kunne jeg have lyst til simpelthen at indtegne de tre kristne ytringer i diakoniens cirkel. I vort tilsyneladende verdsliggjorte samfund er diakonien den kristne ytring, som først falder mig ind. Gamle fromme mennesker udtrykker nogen gange ønsket om, at det må kendes på os. De hentyder naturligvis til den ideelle forestilling om, at kristne mennesker optræder på en sådan måde, at omverden umiddelbart forstår, hvorfor de optræder, som de gør underforstået som evangeliets fromme og gode vidner. I dag er vi bange for at blive opfattet som farisæere og udtrykker os derfor sjældent så klart og entydigt. Det kan der i den konkrete situation være mange gode, praktiske, høflige, pædagogiske ja, endog apologetiske grunde til. Men den forestilling, at diakonien tjener til at fremhæve dens udøver, er efter min opfattelse at vende tingene på hovedet. Troen kommer af det, der høres, siger vi med Paulus (Rom 10.17). Man kan vel ikke forestille sig troen hørt, hvis den ikke på den ene eller den anden måde kommer til udtryk. Den tro, som høres udelukkende med det formål at blive brugt til privat, intern brug, forekommer Åndsforladt og er vel ikke i egentlig forstand hørt. Tjenesten diakonien er troens frugter. Det drejer sig ikke om meritskabende virksomhed, men den simple kendsgerning, at kærligheden tvinger og Ånden flyver, hvorhen den vil. Ja man har sågar oplevet Ånden bruge mennesker, som ikke var bekendende Den barmhjertige samaritan f.eks. I et samfund som vort er diakonien muligvis endog den tavse diakoni ikke den eneste, men måske den hyppigste måde, hvorpå Ånden meddeler sig med evangeliet om kærlighedens fællesskab. De var fælles om alt, hed det om urmenigheden. De var som en storfamilie, nemlig omkring 120 fortæller, Lukas. (Ap.G.1.15). Også i dag findes der mennesker, som ønsker at lade familie- tjeneste- og menighedsliv gå op i en højere enhed. Tjeneste i familien familien i tjeneste. Bjarne Jørgensen Kirkemodel vidnesbyrd Kirkens uadskillelige funktioner er indskrevet i den cirkel, som udgør menighedens fællesskab. gudstjeneste Biskop Steen Skovsgaard gav de tre ytringer fællesnavnet mission. diakoni Hvis det er rigtigt, at diakonien ofte kan være tavs, kunne kirkens cirkel også simpelthen benævnes tjeneste eller tjenesten. ( Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. Luk )

4 4 DiakonBladet Det almindelige hus Af diakon og freelancejournalist Bent Ulrikkeholm Familiehuset Ellemose er oprettet 1. januar 2000 som et privat tilbud af to ægtepar. Diakonerne Kaj Bertelsen og Bent Jørgensen, samt deres hustruer Gitte Bertelsen og Ruth Jørgensen. Årene har budt på mange udfordringer og meget arbejde, men de vil altid lægge vægt på at være et hus præget af ligeværdig dialog, faglighed og almindelighed. På en villavej i Hadsten ligger institutionen, men det opdager man ikke uden at kigge godt efter. Her kan 3 4 familier afhængig af deres størrelse bo i en som regel længere periode. De lever i den ramme døgntilbuddet giver dem og de er tæt på personalet, som støtter og observerer familiernes relationer og funktion. Det kan være familier med sociale problemer, stofmisbrugsproblemer eller dårligt begavede voksne, som skal støttes i at blive kompetente forældre. Forældrene har selv haft det svært, og har ikke mange ressourcer, men Kaj Bertelsen siger alligevel: Vi finder ofte overraskende ressourcer gemt i disse fædre og mødre. Helhedstænkning Kaj Bertelsen og Bent Jørgensen fortæller, at de lægger stor vægt på en sammenhængende behandling. Børn og voksne sammen, døgnophold og støttende efterbehandling udføres af de samme behandlere. Familierne er både fædre og mødre med deres børn og far, mor og børn. Mange af de usikre forældre har oplevet vold, incest og mobning i deres egen barndom. Opholdene betales af hjemkommunen og der skal faglige godkendelser til fra regionerne tidligere amterne. De to diakoner som er uddannede fra Diakonhøjskolen i henholdsvis 1982 Den højeste grad af faglighed er medmenneskelighed. Bent Jørgensen tv. og Kaj Bertelsen th. og 83 har arbejdet i det traditionelle institutionsområde på forsorgs- og alkoholbehandlingsområdet, med psykisk udviklingshæmmede og familiepleje. I mange år arbejdede de sammen på Blå Kors Behandlingshjemmet Egåhus, og både her og i tiden efter at Kaj Bertelsen havde forladt stedet, modnedes tanken om at starte noget nyt sammen. Hvorfor starte sit eget? Der var ikke plads til idealismen, brændte du for en sag, blev det bremset og stoppet af systemet, strukturer og rammeplaner, siger Kaj Bertelsen. Bent Jørgensen tilføjer, at muligheden for på sine egne præmisser at skabe et sammenhængende fagligt tilbud, også var en væsentlig faktor. Vi kunne jo i vores tidligere ansættelser se, at en behandling ofte kørte skævt, når nye systemer skulle ind i billedet. Her har vi selv ansvaret for at indsatsen hænger sammen fagligt og bliver gjort færdig, fortæller Bent Jørgensen. Det store spring Kaj Bertelsen og Bent Jørgensen fortæller, at det store spring fra lønmodtagere til egen familie-behandlingsinstitution i 2000, virkelig var stort. Der var ikke noget økonomisk sikkerhedsnet og ingen garanti for at kommunerne ville bruge dem. De to ægtepar satte egne huse og personlig hæftelse for store beløb på højkant. Banken gik med på idéen og det lykkedes at komme i gang. I starten uden personale, så de fire indehavere arbejdede næsten i døgndrift. Inklusive de to diakoner er

5 DiakonBladet 5 der nu 10 ansatte på Familiehuset Ellemose. En overgang ejede Ellemose endnu et hus til udslusning. Der har også været forespørgsler om at starte lignende tilbud i andre kommuner. Men Kaj Bertelsen og Bent Jørgensen har takket nej, de vil fokusere på at optimere behandlingstilbuddet i Hadsten. Vores arbejdsdage dengang var mega-lange. Grundtakst og godkendelser I 2002 indførtes grundtakstmodellen og samtidig hermed krævedes nye godkendelser fra amtet. Det var en meget svær tid for Ellemose. Godkendelserne krævede at alt blev endevendt, og at der skete indgreb i ejerforhold og økonomi. Amterne var meget tilbageholdende med at bevilge deres medfinansiering og det gjorde det svært for kommunerne at bruge Familiehuset Ellemose. Bent Jørgensen og Kaj Bertelsen var bekymrede for fremtidsudsigterne og indignerede over at se, hvor mange familier med et behandlingsbehov, som af disse grunde ikke fik hjælp. De fik bla. foretræde for Folketingets Socialudvalg, hvor de gjorde opmærksom på problemerne. Efterhånden kom der igen flere henvendelser og alle godkendelser kom på plads. Bent Jørgensen og Kaj Bertelsen mener, at kommunalreformen ser ud til at have medført, at sagsbehandling og visitation i højere grad sker hos en sagsbehandler, der ikke kun ser på det økonomiske, men har en faglig vurdering af familiens behov med i sit beslutningsgrundlag. Fremtiden? Der har været så mange udsving undervejs, personalereduktioner og genansættelser, at de to diakoner ikke er meget for at spå om fremtiden. Men de er afklarede i forhold til, at de tror på deres eget koncept, at kommunerne sætter pris på deres faglighed og vurderinger og at familierne har et godt udbytte af opholdet. Én ide har de to dog tit talt om. De vil gerne nedfælde deres praksiser-faringer i et undervisningsmateriale eller en bog om familiebehandling. Familiehuset Ellemoses kerneværdier» Almindelighed» Dialog» Faglighed» Frihed» Tolerance» Åbenhed Stiftskonvent i Viborg d. 10. november Diakonien i dag og i morgen status og udviklingstendenser i diakonien mellem kirken og det offentlige Foredrag ved Lars Bundgaard, generalsekretær i Jysk Børneforsorg, næstformand i Dansk Diakoniråd Diakoni-faglighed v. Åge Salling, tidl. Diakonhøjskolen. Søren Christensen, stiftspræst for diakoni i Viborg Stift holder oplæg om diakoni i ens hverdag. Samtale og inddragelse af erfaringer. Kl i Landemodesalen, Bispegården, Domkirkestræde 1, Viborg. Møder i Århus Diakonkreds Onsdag den 14. november 2007 kl hos Mette og Preben Sondrup Andersen Jyllands Allè 100, 8270 Højbjerg Tlf Mobil min. ved Preben Sondrup Andersen Mandag den 3. december 2007 kl hos Maren Lisbeth og John Christensen Egevænget 160, 8310 Tranbjerg J Tlf Julen synges ind! Alle er velkomne tilmelding senest dagen før mødet. Dansk Diakoniråd afholder Danske Diakonidage november 2007 i Nyborg. Vel mødt Søren Christensen, stiftspræst for diakoni Religionsforskeren Mogens Mogensen om konverteringer i Danmark. Bjarne Lenau Henriksen, Kirkens Korshær om at turde. Endvidere: Mette Frederiksen, Socialdemokraterne, Hans Andersen, Venstre og Torben Larsen Omsorgsorganisationernes Samråd. Program og tilmelding: (bemærk frist 10. okt. men prøv alligevel)

6 6 DiakonBladet Diakoner er uundværlige Denne pompøse overskrift stammer sikkert fra en festtale. Når Ernst Skipper på Sdr. Lundgaard er så diakon-venlig at trække citatet frem, er det formentlig ikke kun, fordi han er gift med en diakon. Her undser vi os ikke for med vanlig falsk beskedenhed at bringe citatet. Og når det nu alligevel er kolporteret, iler vi med at omskrive det til, at diakoni er uundværligt. Det ved de noget om på Undervisnings- og Aktivitetscentret Sdr. Lundgaard i Lund ved Herning. Diakoner er uundværlige, siger Ernst Skipper med et citat af en tidligere diakonhøjskoleforstander. De skal være stolte og glade, klø på, når det gælder og bruge sig selv, fortsætter Ernst citatet. Og det virker som om, han ved, hvad han taler om. Men han er også gift med en særdeles aktiv og kompetent en af slagsen, diakon og pædagog Gudrun Skipper. Diakonbladet har inviteret sig selv til formiddagskaffe hos leder- og ægteparret Gudrun og Ernst Skipper på Sdr. Lundgaard i Lund ved Herning. Med kort varsel er Gudrun imidlertid nødt til at ledsage en af stedets elever til behandling. Og straks har aktivitetsni- veauet præsenteret sig selv. Vi når dog at få en god halv times tid sammen med den moderlige del af lederparret som vi ikke må kalde plejemor. Som gæst på Sdr. Lundgaard får man oplevelsen af en mini kostskole for elever, som vil have svært ved at klare sig i en almindelig ungdomsgruppe. Lederparret kalder det et alternativt, erhvervsrettet uddannelsessted med kollegium for årige m/k med særlige behov. Stedet har plads til elever, som i et kostskoleregi gennemgår treårige undervisningsforløb, der skal føre frem til erhvervsplacering. Når bortses fra, at parcelhuskvartererne i Herningforstaden, Gjellerup kravler nærmere, er omgivelserne landlige. Bygningerne som tydeligvis er knopskudt mange gange er oprindeligt opført som landbrugsejendom. Hovedbygningen er fra 1882, hvilket i vore dage kun røbes af den håndstrøgne og hårdt brændte mursten. Stedet minder om familiebrugene, som vi kendte dem for en generation eller to siden. Velvidende, at man på Sdr. Lundgaard taler om elever, falder det mig naturligt at spørge, hvordan det er at have 12 plejebørn. Gudrun og Ernst havde jo allerede fortalt, at de før Sdr. Lundgaards tid udover deres egne fire børn havde børn i familiepleje. Gudrun ser bestemt på mig og siger med eftertryk: Selv om vi ikke er en institution, er der forskel på egne og andres børn. Skipperparret er professionelle. De har lært at skelne mellem egne og andres liv. Jeg ved, hvornår, jeg skal holde fri, siger Gudrun vel vidende, at der kun er få skridt over til privaten men de får da selvfølgelig et klem ind imellem, fortsætter hun! Forskellen er, forklarer Gudrun videre, at den professionelle administrerer er nødt til at administrere sine følelser. Det gør jeg ikke som privat i hvert fald ikke så omhyggeligt. Men livet leves meget tæt på et sted som Sdr. Lundgaard, bekræfter de begge to. Eleverne er ofte følelsesmæssigt forsømte. De vil gerne hænge lidt på, og det imødekommer vi alt det, vi kan, pointerer lederparret. Vi lægger vægt på, at det gælder det hele menneske. Det hele menneske dukker i det hele taget op gentagne gange under vores samtale. Historien Gudrun og Ernst er begge af bønder, som det hedder her. Gudrun er udannet som diakon og pædagog på

7 DiakonBladet 7 Diakonhøjskolen, mens Ernst er cand. agro. med en pædagogisk efteruddannelse. Han har gennem 15 år undervist på Hammerum landbrugsskole. De giftede sig i 1977 og købte Sdr. Lundgaard fem år senere. Gården blev drevet som fritidslandbrug, mens de begge passede deres jobs. Gudrun som dagplejemor i Herning kommune. Hun skulle tage sig af børn med specielle behov. I nogle år fungerede parret som bagvagt for den kommunale socialforvaltning. De rykkede ud, når forvaltningen havde akutte børnesager. Og forsømte børn rykkede ind i Skipperhjemmet, indtil mere permanente ordninger kunne etableres. Senere fik parret selv plejebørn. De havde ganske vist selv fire børn, men der var plads og hjerte til et par stykker mere. Det hele udviklede sig til et særligt engagement for og med unge med særlige behov. I 1993 etablerede ægteparret sig med det, som fik betegnelsen: Undervisnings- og aktivitetscentret Sdr. Lundgaard. Gudrun er helt i pagt med Serviceloven, da hun venligt, men bestemt retter undertegnedes brug af termen institution, hvilket Ernst bakker op. Kun når vi taler organisatoriske teknikaliteter kan parret lokkes til at bruge ord som: botilbud, opholdssted, selvejende institution m.v. På mit spørgsmål om, hvad de så kalder stedet, svares med stor selvfølgelighed: Det er et Hjem og en skole! Samtidig vil de godt være ved, at de store hjerter med den altfavnende holdning til opgaven gav nogle indkøringsvanskeligheder. De fik brug for at afgrænse deres målgruppe. Eleverne På Sdr. Lundgaard har man plads til 12 elever, med mulighed for et par overbelægninger. Det er ikke umiddelbart helt enkelt at få indkredset målgruppen. Lederparret vægrer sig ved at bruge alt for stigmatiserende termer. Mine forsøg med udtryk som psykisk udviklingshæmmet eller sent udviklet bliver ikke totalt afvist, men det er tydeligt, at lederparret ikke ynder at båse deres elever for snævert. Enkelte er lidt præget af Damp-syndromet. Men de kan være ganske udmærket begavet, pointerer Ernst, nogle af dem har dog svært ved at bruge den form for begavelse, som de nu er udstyret med på en hensigtsmæssig måde. Det er primært undervisningens mål at hjælpe eleverne til at komme i job og klare sig i en selvstændig bolig. Det lykkes for omkring 60 % at få et flexjob (særlig aftale med en arbejdsgiver med kommunalt løntilskud), 5 % får jobs på normale vilkår, og resten får skånejobs med førtidspension. Der er mange måder at have et godt liv på, siger Ernst, også for den, som har brug for bostøtte. Eleverne er i alderen år. De fleste kommer fra velfungerende hjem, men enkelte forældre distancerer sig dog fra vanskelighederne. Under vort besøg min (dia)kone var med mødte vi en gruppe, som var travlt beskæftiget i et computerrum med en halv snes skærme. Andre var i færd med sammen med nogle personaler at rydde op i køkkenet. Der herskede en let, munter og jovial stemning, og jeg var ind imellem i tvivl om, hvem af de tilstedeværende, der var på lønningslisten. Elverne bor på enkeltværelser. På mit traditionelle spørgsmål om ungdom, kæresteri og den slags svarer Ernst lidt overbærende, at folks privatliv blander han sig ikke i, men lader dog forstå, at tingene går pænt og ordentligt for sig så vidt jeg ved, tilføjer Ernst med et lille smil og tilføjer, at husreglerne skal respekteres, ligesom der ind imellem snakkes om, hvor vigtigt det er for et par at respektere hinandens grænser. Det kan være lidt svært i begyndelsen af et ophold, siger Ernst, og nævner den positive måde, hvorpå eleverne gensidigt sliber hinanden af, idet han dog ikke helt forbigår den betydning, som stedets pædagogiske miljø har. På Ernsts` karakteristiske beskedne facon kommer dette sidste næsten til at fremstå som sekundært til elevgruppens naturlige socialiseringsproces, hvilket det næppe kan være. Undervisningen På Sdr. Lundgaard lægger man vægt på at give hverdagen struktur. Dagen, ugen og året er skemalagt. Om formiddagen står der almindelige skolefag på skemaet, mens eftermiddagene er mere erhvervsrettede. Stedet har et veludstyret værksted, hvor eleverne under en fagmands vejledning har mulighed for at udføre gennemgribende motorrenovation m.m. Det 33 hektar store landbrug fremtræder som et familiebrug med et par stykker kvæg, får, fjerkræ og planteavl, ligesom der er en stor køkkenhave. Man forsøger at håndhæve visse økologiske principper, men er dog ikke i praksis i stand til at gennemføre dette konsekvent. Der er cykel- og træværksted med drejebænk, hobbyværksted med mulighed for ler- og glasarbejde, ligesom der males i mange stilarter. Værkstedsfagene er tilvalgsfag. Disse aktiviteter finder sted i en stor kombi-hal, som man primært ved egen hjælp har bygget for nogle år siden. Hallen rummer også en sportshal, som lejlighedsvis bruges som festsal. I tilknytning til sportshallen planlægges en udvidelse med fitness- musik- og kreativitetsrum. En mindre del heraf fitness-udstyret dækkes af fondsmidler.

8 8 DiakonBladet På en nærliggende rideskole dyrkes ridning, hvilket man har god erfaring med også i behandlingsmæssig øjemed. Med mellemliggende ferier, praktikperioder og rejser i ind- og udland er året inddelt i overkommelige undervisningsmoduler af 2-3 måneders varighed. På vej ud af værkstedet kommer så igen en af Ernsts` hovedet på sømmet-udsagn, da jeg spørger til økonomien omkring værkstedaktiviteterne: Det er ikke produktet, men processen, det kommer an på, bekendtgør han, mens vi fortsætter rundvisningen, som allerede har sprunget den forudbestemte tidsplan. Vi skal over i sportshallen. Budskabet på væggen Selv om sportshallen ikke har internationale mål, imponerer den to badmintonbaner store hal, når man tænker på den som selvbyggerprojekt til bare 12 elever. På væggen har Ernst malet stedets logo i overstørrelse. Symbolikken er klokkeklar. Det samme gælder tre king size billeder på den indvendige endegavl. Her har Ernst i egen hånd gengivet to bibelske scenerier: Jesus stiller stormen på søen, og Den Fortabte Søn. Det drejer sig jo egentlig ikke om sønnen, siger Ernst. Det drejer sig om faderen, Vor Fader og Hans kærlighed til os. Et tredje lige så stort billede viser sognekirken, Gjellerup kirke. Så er tilhørsforholdet og sammenhængen pointeret. Grundholdningen kommer til udtryk i daglige andagter og et tilbud om bibelstudie som valgfag, hvilket skal være rimeligt populært. I tilknytning hertil arbejdes med teater, musik og bevægelse. Derudover er det kristne miljø ikke synligt ved rigoristiske regler og forbud, eller andre ydre former. Lederparret vender med megen opfindsomhed negative udsagn positivt dette gælder også Diakonbladets spørgsmål. Lige så stille åbnes døre til mere positive vinklinger. Der er fokus på muligheder ikke på begrænsninger! Personalet Medarbejdergruppen består af 11 mennesker (9 fuldtidsstillinger), som Ernst beskriver som dygtige og kompetente. Gruppen favner vidt: Lærere, diakoner og diakonelever, pædagoger, en ergoterapeut, et par landbrugskyndige og en bogholder. Endvidere hentes yderligere fagkundskab som timelærere f.eks. en mekaniker. Hver 14. dag holdes personalemøder to store og to små hver måned. En lokal praktiserende psykolog tager sig af personalesupervisionen, der foregår en gang månedligt på gruppebasis. Kommunen På Sdr. Lundgaard er man ligefrem begejstret for kommunen, som underforstået er Herning. Lederparret Skipper hører til nogle af de få, som priser kommunesammenlægningerne. I den forbindelse skiftede de nemlig ressort fra Ringkøbing Amt til Herning kommune, hvilket de er ganske godt tilfredse med, forstår man. Der er dog også kontakt til en række andre kommuner, idet stedet modtager elever fra hele landet. Man betinger sig, at en ny elevs hjemkommune har udarbejdet den lovpligtige handleplan, før eleven modtages. Erfaringen er, siger Ernst, at de kommuner man samarbejder med, har styr på denne vigtige indledende procedure. Stedets personale inddrages på en måde, som Ernst er tilfreds med, ganske særligt priser han samarbejdet med Herning kommune, men nævner dog, at det ikke er usædvanligt, at man for hver enkelt elev skal samarbejde med op til tre forskellige sagsbehandlere en for hvert delområde af den pågældendes handleplan. Så det kan ske, at sager forsinkes, og man kommer lidt i tvivl om sagsbehandlerens kompetence, siger Ernst. Lovgivningen Sdr. Lundgaard har status som en selvejende institution. Fra begyndelsen i 1993 har ægteparret haft god støtte af Landsforeningen Ligeværd, som de fortsat er medlem af. Stedet har en aktiv og kompetent bestyrelse, som lederparret er glade for. Til varetagelse af elevernes og de pårørendes interesser har en forældrerepræsentant sæde i bestyrelsen. Institutionen er godkendt til drift i henhold til Servicelovens 94a, som taler om botilbud. Der er ikke nogen driftsoverenskomst. Det betyder, at der skal budgetteres meget omhyggeligt, samt at alle pladser helst skal være belagt. Lederparret udtrykker hvis man må bruge en kliche med en vis, jysk underdrivelse, at dette ikke udgør noget problem. En kommune skal betale kr. om måneden for en elevs undervisning, aktiviteter og rejser. Desuden skal eleven selv udrede kr. til kost og logi. Dette klares almindeligvis ved hjælp af den kontanthjælp, som eleverne modtager under opholdet på Sdr. Lundgaard. Udslusning Elevernes ophold på Sdr. Lundgaard strækker sig normalt over tre år. Der er en årlig udskiftning på 4 5. Stedets omsorg for den enkelte har udviklet behov for udslusningsarrangementer. Således har man haft et bofællesskab på 4 elever og en pædagog etableret i den nærliggende Herningforstad, Birk. Dette arrangement er pt. i bero, men man har fortsat efterværnsopgaver i forhold til fire tidligere elever, som nu bor selvstændigt i Herning. Et andet udslusningsarrangement, Heragården i Lind, har forstår man ved hjælp af satspuljemid-

9 DiakonBladet 9 ler og støttet fra Sdr. Lundgaard udviklet sig til et selvstændigt botilbud med egen ledelse. Her huses 14 tidligere Sdr. Lundgaard-elever, som alle er i beskæftigelse udenfor huset. Beretningen om disse tiltag fremsættes på samme måde, som når det gælder selve Sdr. Lundgaard: Tonen er indtrængende, engageret, men fremstillingen bevidst holdt lidt i underkanten til den beskedne side. En velbegrundet stolthed over præstationerne kan dog ikke helt skjules. Vennekreds En vennekreds på 170 medlemmer støtter Sdr. Lundgaard og modtager stedets vennebrev tre gange årligt. Diakon er den, som tjener og tjenesten kan ikke undværes Næh diakoner kan ikke undværes gentager Ernst, hvilket jeg må give ham ret i, jeg er også gift med en! Ernst understreger, at den nødvendige tjeneste naturligvis ikke kun udføres af diakoner. Mange uden en egentlig diakonuddannelse har vist sig at være diakoner til gavns, påpeger Ernst og understreger samtidig, at der er brug for mange flere uddannede diakoner. Men det vigtigste er, fortsætter vor vært, at man er der, hvor man gør gavn, og tilføjer han det gør man kun så længe, man synes det er sjovt. Når det ikke er sjovt mere, så skal man lave noget andet, siger Ernst. Det er tydeligt, at Gudrun og Ernst Skipper har nok at lave, mens de har det sjovt. Mens vi kører ned ad indkørslen forbi skiltet med selvbetjeningsæg udbryder vi i munden på hinanden, diakonen og jeg: Hvordan i al verden kan man opretholde så mange forskellige tilbud til så lille en gruppe elever? Indsatsen er imponerende. I 1998 fik Gudrun og Ernst Skipper da også tildelt Herning kommunes social- og sundhedspris med den daværende borgmester, Helge Sanders begrundelse: I har vist forståelse for at fastholde børn og unge i en positiv udvikling. Lidt længere nede ad Lundvej genkender vi hedegårdens byggestil i afdøde fabrikant Aage Damgaards toptrimmede landsted. Men han var åbenbart ikke den eneste på disse kanter, som med egne hænder til gavn for mange har kunnet stampe superprofessionelle resultater op af sandjorden. Bjarne Jørgensen Strejftanke Mine Tider er i Herrens Hænder af Chr. Nielsen Gørding Naar Helbred og naar Sundhed fra mit Liv forsvinder, Naar Sygdom og naar Trængsel paa min Vej oprinder, Når Modet svigter og naar Kræfterne er smaa, Saa vil jeg helt og fuldt og fast dog stole paa, At også da er jeg i Herrens Hænder. Naar fra min kære Gerning jeg er sat, Naar alt er sort og trist som i en bælgmørk Nat, Naar Søvn og Hvile fra mit Leje viger, Naar ingen Stjerne mere paa min Himmel stiger, Da - ja - selv da er jeg i Herrens Hænder. Naar Dødens Engel banker paa min Dør og skiller mig fra en af dem, jeg højligt elskte før, naar Smertens Taare væde vil min Kind, Naar Sorg og Savn vil knuge Sjæl og Sind, Da - ja - selv da er jeg i Herrens Hænder. I Herrens Hænder - oh, hvor der er godt. Der er jeg mere tryg end i en Konges Slot. Der værner Han mig som sin øjesten, Og renser mig til jeg er ganske ren. Oh - jeg vil altid være i min Frelsers Hænder. Saa ved jeg, at en dejlig Morgengry vil Solen atter skinne klart for mig paa ny, Da jubler jeg af Hjertets dybe Fryd og med en ren og salig, liflig himmelsk Lys, At alle mine Tider var i Herrens Hænder. Mindeord Sygehjælper Henrik Tønner Jørgensen, Dianalund, er efter længere tids sygdom afgået ved døden 78 år gammel. Efter et kort studieophold på Diakonhøjskolen i Århus blev han uddannet som sygehjælper ved Diakonissestiftelsen i København. Umiddelbart herefter blev han ansat ved Epilepsiafdelingen på Kolonien Filadelfia, Dianalund, hvor han gjorde tjeneste, indtil han gik på efterløn i Henrik Tønner Jørgensen var et intellektuelt menneske, som var kendt i brede kredse for sin formidable viden, især inden for litteratur; historie og filosofi. Også på Epilepsiafdelingen har man haft stor glæde og nytte af hans viden, og han vil blive savnet af rigtig mange mennesker. Henrik Tønner Jørgensen blev født den 25. oktober 1928 og boede Mågevænget 28 i Dianalund. Han efterlader sig hustru og fire børn. Æret være hans minde. Vi er blevet bedt om at bringe omstående digt og mindeord anonymt. Afsenderen er redaktionen bekendt. red.

10 10 DiakonBladet Jeg har været privilegeret, siger Jytte Madsen, for jeg har haft en udfordrende og spændende arbejdsplads lige siden jeg efter endt årskursus i 1997 startede i hjemmestøtteordningen Bruunsgade 26 b Århus. Jytte fortæller her om sit job som hjemmevejleder i Århus kommune. Hjemmevejleder i Århus kommune Hvem er vi Pædagogisk hjemmestøtte Bruunsgade 26 b Århus C et speciale tilbud under Center for tilbud til voksne med handicap. Alle hjemmevejledere er uddannet pædagoger eller socialrådgiver. Hjemmevejlederne har en specialviden vedrørende målgruppen. Hvem kan få støtte Pædagogisk Hjemmestøtte henvender sig til personer, der bor i eget hjem i Århus kommune. Pædagogisk hjemmestøtte yder individuel støtte til gruppen af: Personer med varig nedsat funktionsevne, psykiatrisk lidelse, personlighedsforstyrrelse, ADHD, Asberger og / eller misbrug. Hvad kan vi tilbyde Individuel støtte i eget hjem støtte til at blive i egen bolig Hjælp til at bryde isolation Hjælp til at finde beskæftigelse/ fritidsinteresser Støtte til økonomi Støtte til at kontakte andre offentlige instanser eksempelvis: sagsbehandler, læge, psykiatrisk system m.v. Støtte til praktiske opgaver. Støtte til etablering/vedligehold at et socialt netværk gennem f.eks. fællesaktiviteter. Samarbejdet med brugeren bygger på relationen mellem brugeren og hjemmevejlederen, med en høj grad af respekt. Støtten tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer. Hvordan får man støtten Visitationen sker via sagsbehandler. Den enkelte bruger bliver tilknyttet 2 hjemmevejledere, en primær og en sekundær og har mulighed for, at få besøg 2 gange ugentlig eller efter behov. Udover hjemmestøtte har der også været tilbud om fællesaktiviteter: såsom udflugter til skov og strand, udenlandsture, Camp med overnatning i telt, og guidning til væresteder, bl.a. Cafe Parasollen. Med brugeren i centrum har det så været min opgave stille og roligt at få opbygget en god relation. Jeg må sande mig Søren Kirkegårds ord at man, når det i sandhed skal lykkes at føre et menneske et bestemt sted hen, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Altså mødes i ydmyghed og respekt. Opgaverne er alsidige og meget forskellige, hvilket siger sig selv med alle de komplekse diagnoser. Udfordringen er at huske at give individuel støtte med overskrifter som: Hjælp til selvhjælp Indflydelse på eget liv Afhængighedsminimering Netværk/social kontakt Pædagogisk arbejde For at jeg professionelt kan tackle, og i længden har kunnet holde til dette specielle arbejde, med alle dets personlige og faglige dilemmaer, har det været vigtigt med kontinuerlige kurser støtte- og læringsforanstaltninger. Regelmæssig supervision kollegialt og fagligt. Sidst men ikke mindst, har vigtigt sparring med gode kollegaer og samarbejdspartnere og en dygtig ledelse gjort at jeg har været glad for denne arbejdsplads. Eksempel fra det virkelige liv. Sofie er 23 år. med varigt nedsat funktionsevne, ADHD symptomer og grundlæggende omsorgssvigtet. Hun er født og opvokset på Sjælland, har en søn på 6 år som er i familiepleje på Sjælland, som hun besøger der 1 x om måneden. Begge forældre og papfædre var/er alkoholiseret, moderen er død. Alle Sofies kontakter er periferiske, de sidste 2 juleaftner har hun tilbagt helt alene i sin lejlighed, hun har svært ved at knytte nære kontakter. Det er tydeligt at hun har svært ved at tro på voksne, og ikke så sært, idet alle de voksne der skulle have været der for hende som barn og ung - slet ikke var der. Og dog fremstår hun med et stort og varmt smil, køn pige, går i specialskole med henblik på på sigt at få nogle timers dagbeskæftigelse. Hun sætter en stor ære i at hendes lejlighed er ren og ryddelig. Ofte er vi de eneste der kommer på besøg hos hende. Efter mit andet hjemmebesøg udtrykker hun på en sms, at hun er glad for at have fået sådan en som mig fra kommunen. Alt det der er svært at få sagt benytter hun sms til at få udtrykt, for hende

11 DiakonBladet 11 Nyt fra Diakonhøjskolen Udbudsret til ordinære sosu-uddannelser endelig i hus Diakonhøjskolen har endelig modtaget en positiv tilbagemelding fra Undervisningsministeriet på ansøgningen om tilladelse til at udbyde ordinære social- og sundhedsuddannelser på Diakonhøjskolen. Forude venter nu forhandlinger med Århus kommune om antallet af studiepladser samt afklaring af, hvornår Diakonhøjskolen kan begynde at optage studerende på de nye uddannelser. er det simpelthen for svært at få sagt tak eller tale om følelser. Forståeligt nok kommer hun nemt i kontakt med andre sårbare og til tider afstumpede mennesker, over chatten. Når jeg så med mine bedste intentioner ifølge S. K. vil føre hende et andet sted hen bliver hun aggressiv og stopper med at fortælle mig om hendes kontakter fra chatten. Som hun en dag sagde: Jytte du har da ikke set ham, og du kan da ikke bedømme en du ikke har set. (... en af dem sad i fængsel for voldtægt ) Sofie er blot en af de brugere jeg kommer hos, en anden har alkoholproblemer, en har autistiske træk, Asberger og m.m. Hjemmebesøgene er individuelle, enten det nu er omsorg, støtte, antabusuddeling, eller strukturering og guidning, er opgaverne først tilfredsstillende når hjælpen virker som hjælp til selvhjælp. Og til sidst et hjertesuk. Desværre har det med kommunesammenlægningen gjort, at Sofie endnu engang skal opleve at skifte den voksne ud, som hun var begyndt at tro på, fordi de nye tider har gjort at specialtilbuddet i Bruunsgade skal lukke som kommunedækkende, hvilket har den konsekvens at alle pr. 1 okt. 07 bliver omplaceret, hvilket igen, for Sofie og andre brugere kan opleves som endnu et voksensvigt, om det så er sværest for Sofie eller mig står tilbage i det uvisse. Jens Maibom Pedersen ordineret og indsat som hjælpepræst i Frederikskirken Diakonhøjskolens nye forstander, Jens Maibom Pedersen, blev d. 17. august ordineret til præst. Det skete ved en festlig og højtidelig ordinationsgudstjeneste i Århus Domkirke. Søndag d. 2. september blev han indsat som hjælpepræst i Frederikskirken, ligeledes ved en festlig gudstjeneste. Studerende på turné med kreativt projekt Det kreative projekt på Den pædagogiske diakonuddannelses 3. semester er hvert semester en populær begivenhed, som alle på skolen ser frem til. Det har tidligere forvandlet skolen til et vikingemarked, et Harry Potter univers, en tidsmaskine tilbage til 40 erne, et eventyrligt univers med feer, alfer og mosekoner og i forårssemestret var det røverborgen, hvor Ronja Røverdatter bor. Denne gang lavede de studerende en teaterforestilling under overskriften Bagsiden af byen. Med lys, lyd, kostumer og kulisser gav de studerende publikum en oplevelse af livet på bagsiden af byen og de mennesker, der lever her. Der var premiere på Diakonhøjskolen d. 24. september og herefter var klassen på en lille turné rundt på høj- og efterskoler i Danmark. I næste diakonblad vil vi bringe billeder fra forestillingen, da den løb af stabelen efter redaktionens slutning. Forhøjet SU til fordel for Diakonhøjskolen Endnu en god nyhed fra Undervisningsministeriet: Diakonhøjskolens studerende kan nu få en forhøjet SU i kraft af den undervisningsafgift de studerende betaler til skolen. Pengene kommer desværre ikke de studerendes privatøkonomi til gode, men vil være med til at løfte skolens økonomi. Det skyldes, at betingelsen for at modtage den forhøjede SU er, at der skal være en tilsvarende stigning i skolepengene. Det ventes, at skolepenge og SU forhøjes fra årsskiftet. Diakonhøjskolen på Hinnerup Høstmarked Vores PR-engagerede skolesekretær, Anita Petersen, tog søndag d. 2. september til høstmarked i Hinnerup med skolens stand, som ses her på billederne. Det blev til en spændende og sjov dag, hvor de ca. 650 gæster ikke kunne undgå at lægge mærke til Diakonhøjskolen, og det gav mange gode snakke om diakoni og diakonuddannelse. Er der andre, som har lyst til at tage af sted med skolens stand til lignende eller helt anderledes arrangementer, så sig endelig til. Ring eller skriv til Diakonhøjskolen og så finder vi ud af noget vi vil gøre alt for at hjælpe med. Lisbeth Meléndez

12 12 DiakonBladet Nyt fra Instituttet Merete Sommer Den allesteds nærværende Merete eksperten i hvem, hvad, hvor og hvordan, når det gælder såvel Instituttet som Filadelfia går på efterløn. Der er afskedsreception på Instituttet onsdag d. 26. sep. kl Merete fortjener, at vi møder talstærkt op. Ingen, som kender Merete, vil blive forbavset over, at hun straks dukker op igen, nemlig som frivillig. Både Instituttet og Diakonforbundet glæder sig til fortsat på det mest ublufærdige og skamløse at drage nytte deraf. Ny underviser ansat på Instituttet Instituttet har netop ansat tyskfødte Ele Bonde i job med løntilskud. Ele er cand. phil. i musik med speciale i læreprocesser og har arbejdet med liturgisk drama og musicals over bibelske fortællinger. På Zentrum für Spiritualität und Begleitung, som drives af den katolske Pallottinerorden i Tyskland, har Ele gennemgået en efteruddannelse i bibliodrama og herunder arbejdet med troens læreprocesser. Samme sted modtager Ele også åndelig vejledning og supervision. Ele er derudover uddannet i familieopstilling på Bert Hellinger Institut i Freiburg. Ele arrangerer kursusdage for menigheder og medarbejdergrupper i såvel små som større grupper. Man kan aftale nærmere med Instituttet. Se også: Praktisk arbejdsdag Der er så mange frivillige, der hjælper til på Instituttet, at der næsten altid er lige ved at være nok. Vi inviterer på ny til praktisk arbejdsdag lørdag d. 19. jan kl Vi sørger for materialer, mad og drikke. Du skal bare komme. Diakoni og ledelse Sammen med Filadelfias direktør, Flemming Christensen har Instituttet drøftet lederuddannelse med en række diakonale organisationer, som har brug for et særligt diakoni-fagligt tilbud til institutions- væresteds- o.a. ledere. Formanden for lederforum, diakon Erik Lehm og Institutleder Conny Hjelm vil i fællesskab udarbejde oplæg til et Diakoni og ledelse uddannelsesmodul, som tænkes at kunne indgå i den lederuddannelse, som CVU (Center for Videregående Uddannelser) tilbyder på bachelorniveau. Institutionslederne skal ikke have eneret på diakonien, mener organisationernes ledere og efterspørger derfor også et diakoni-uddannelsestilbud, som retter sig mod basispersonalet. Sorg og krise, skilsmisseramte børn og strukturreformen På grund af strukturreformen er det først i august, at vi har kunnet danne os et overblik over vores indtægter og udgifter indtil nu. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at vi kommer ud med et underskud på kr. Det skyldes for det første, at projektet Gruppe for skilsmisseramte børn har vist sig sværere at løbe i gang, end vi troede. Vi havde fået bevilget penge til et 3-årigt projekt, men da det trods ihærdige anstrengelser ikke er lykkedes at starte en ny gruppe op, må vi tilbagebetale kr., som var bevilget til indeværende år. Lærere, sundhedsplejersker og sagsbehandlere m.fl. synes stadig, at tiltaget er nødvendigt og godt, men det har været meget svært at komme i kontakt med forældrene, hvilket jo kan være forståeligt nok. For det andet har forandringerne i kommunerne også haft betydning for vores satsningsområde Samtaler med børn i sorg og krise. Før strukturreformen havde Lene oparbejdet kontakter til relevante personer i kommunerne, som ikke længere sidder de samme steder. Derfor går det langsommere med at få henvist børn hertil, end vi kunne have ønsket os. Når børnene først er henvist, er der dog meget stor tilfredshed med Lenes arbejde. En kommune har desuden ønsket at købe Lene som faglig konsulent til støtte for deres Familiehus. Det er et nummer Skat forlanger, at vi skal skrive vore venner i mandtal. Gavefradragsreglen er nu blevet betinget af, at gavemodtageren kender giverens personnummer. Vi ber derfor alle, som giver gaver til Instituttet om at oplyse deres personnumre. Ring til Birthe på tlf , eller mail til os: Overfor Tips- og Lotto skal vi også dokumentere, hvor mange givere vi har. Vi modtager ca om året. Selv om vi hader at indrømme det, har numrene altså stor betydning for os. Af praktiske grunde vil vi derfor oprette en

13 DiakonBladet 13...vennekreds Instituttet har allerede en stor vennekreds. Den vil vi gerne udbygge. Det sker bl.a. ved at tilbyde Venneinformation fire gange årligt, samt give mulighed for at deltage i en inspirationsdag en gang om året. Du kan også bare fortsætte med at modtage Venneinformation, som du plejer, men du hjælper os naturligvis mest ved at melde dig ind. Det koster 100 kr. om året. Tilmelding til: Instituttet Kolonivej 19, 4293 Dianalund. Tlf.: eller mail: Du modtager opkrævning sammen med næste vennebrev i december. ch/bj Pensioniststævnet på Diakonhøjskolen må have været en succes at dømme efter omtalen deraf. Ikke mindre end to deltagere har sendt beretninger om dagens begivenheder. (Se side 14) Både Bodil Henriksen og Thorkil Lindved har ønsket at dele deres begejstring med os alle. Vi er glade for at modtage indlæg til bladet det måtte gerne ske meget oftere. Derfor bringer vi de to indlæg i deres fulde udstrækning. Begge indlæg munder ud i en tak til arrangørerne, men derudover har forfatterne hver deres karakteristiske? vinkel. For at give anledning til nogle overvejelser og for sjovs skyld har vi ikke signeret indlæggene. De skriver begge om det samme, men fokuserer forskelligt. Skriver kvinder anderledes end mænd? Hvem er den yngste af de to? Hvad tillægger de hver især betydning? Gæt hvem der har skrevet hvad, før du finder løsningen andet steds i dette nummer.

14 14 DiakonBladet Pensioniststævne En stor flok senior diakoner var mødt op til pensioniststævne i dagene august 2007 på Diakonhøjskolen i Århus til nogle uforglemmelige dage. Det er altid godt at komme hjem på skolen. Samme øjeblik man træder indenfor, mærkes en varme og en trivsel og en velkommen. Den første eftermiddag skulle vi mødes med den nye forstander, Jens Maibom, og vi var alle forventningsfulde og spændte på at se giraffen. Jeg tror Jens Maibom tog os alle med storm, og vi fik stor tiltro til hans evner og personlighed, selvom han mødte op i korte bukser og sandaler, både til foredrag og festaften. Den første aften fortalte Anne-Mette Grønborg Sørensen om diakonale refleksioner tanker i tiden og tanker til tiden. Hvor var det skønt at høre og berigende, som hun kunne give udtryk for sine tanker og ville dele dem ud til os andre. Hun gav virkelig noget af sig selv. Næste dag skulle vi på den traditionelle udflugt, som vi alle så hen til. I år skulle den gå til Djursland. Først besøgte vi diakon Johannes Nielsen, der skulle være guide for os. Her spiste vi vores medbragte formiddagskaffe og kørte til nonnerne på Sostrup slot og kloster. Et helt anderledes sted og fortælling, end vi er vant til at se og høre. Mange af os syntes vist, at disse smukke unge kvinder er gået glip af mangt og meget her i livet. Har de valgt forkert i livet, har vi valgt rigtigt? Herrens veje er uransagelige og hvad er det rigtige valg? Ved Bønnerup strand kom Ejvind Kejlstrup med frokost hjemme fra Diakonhøjskolen, så det var en god gammeldags udflugt med madkurv. Vi var enige om, at det havde været en god dag og Johannes var en dygtig guide, der havde sat sig grundigt ind i den egn vi kørte rundt i. Om aftenen var der festaften og sikken en fest. Tidligere forstander Henrik Stubkjær i blåt jakkesæt og rødt slips fortalte medrivende om sit nye job som gedehyrde. Dejligt at kunne fornemme hans store engagement i arbejdet, hans optimisme og tro på fremtiden. Musikalsk indslag ved undervisningsleder Niels Hviid Poulsen. Hver aften efter andagt hygger vi os med lidt vin og snacks. Ikke det ringeste input på dagen. I år kunne vi sidde ude på terrassen til midnat. Torsdag formiddag stod Solveig Kühne for. Og ved hendes smilende, klare og tydelig fremtoning og røst sluttede stævnet vellykket af. Flere refleksioner og ideer kom frem omkring, hvordan kommer vi videre i forbund og i konvent. Axel Johannesen forsøgte med indspark og færøsk ivrighed, at få os op af stolene. Alt i alt havde udvalget lavet et godt program, rammerne var til stede, vejret var med os og deltagerne var delagtige og engagerende. Der var refleksioner, tanker, tradition og fornyelse til stede. Deltagerne siger tak for dagene, håber vi må komme igen næste år og ønsker Guds velsignelse over udvalget, lærere og elever, skolen og forstander. Et privilegium... at have deltaget i Diakon Pensioniststævne på Diakonhøjskolen i dagene august. Igennem 12 år har der været arrangeret pensioniststævne på Diakonhøjskolen. Mange har været med flere gange af flere grunde både det at møde andre diakoner, få glæde af et godt program og ikke mindst den glæde det altid er at komme på skolen. Den følelse af at være hjemme tror jeg, de fleste oplever. Også i år var programmet fyldt af spændende oplevelser. Anne Mette Grønborg reflekterede over emnet tanker i tiden og tanker til tiden. En påmindelse til os alle om, at livets glæder findes i det nære at se det store i det små. Også en heldagstur blev det til. Først besøgte vi Johannes Nielsens landsted med omliggende park, hvor den medbragte kaffe blev drukket. Videre på turen fulgte Johannes med og fortalte om egnens historie virkelig spændende. Et vigtigt møde var besøget på Sostrup kloster. Her bor 14 cistercienser nonner. Forud havde vi set en film om nonnernes liv, og ved besøget fortalte en af nonnerne om deres liv i klosteret. De følger Benedikts motto bed og arbejd og i hverdagen er det Benedikts regler, der ligger til grund for alle deres handlinger. Tavshed, lydighed og bøn/forbøn er en væsentlig del af deres liv. Det var bemærkelsesværdigt at gennemsnitsalderen var temmelig lav. Ved besøget var vi med som tilskuere ved middagstidebønnen, som udelukkende foregår ved sang. Om aftenen holdt Henrik Stubkjær et foredrag: Fra forstander til gedehyrde. Her fortalte han bl.a. om gedeeventyret sidste år. Fortalte om de problemer og opgaver Folkekirkens Nødhjælp møder. Hvor vigtigt det er med samarbejde på tværs af organisationer. Hvor vigtigt det er at følge op på igangværende projekter og ikke slippe for tidligt. Hvor vigtigt det er at hjælp i forbindelse med katastrofer kommer hurtigt. At hjælp på sigt skal være hjælp til selvhjælp. Hvor vigtigt det er at se på de opgaver, der lykkes for at kunne klare at se så megen nød og elendighed. I det hele taget fik vi et levende billede af den virkelighed, Henrik Stubkjær står i. Også en snak om forbundets rolle og forventninger til samme blev det til. Alt i alt nogle rigtig gode dage. En stor tak til programudvalget. Næste år bliver stævnet afholdt i dagene august. Alle over 60 år er velkomne. Jeg vil derfor foreslå navneforandring til Seniortræf for diakoner i stedet for Pensioniststævne.

15 DiakonBladet 15 Navnestof Diakonhøjskolens Diakonforbund Kolonien Filadelfias Diakonforbund Fødselsdag 85 år Lars Gunnar Jensen Sømosevej Dianalund 80 år Svend Aage Rask Tingstedet Hesselager 70 år Søren P Mogensen Klintevej Faaborg 70 år Børge Fuglsang-Poulsen Alpedalsvej 7 A 6000 Kolding 65 år Marianne Mørch Egehaven Lystrup 65 år Gustav S. Madsen Smedebakken 109. st.th Silkeborg 65 år Albert Poulsen Akacieparken Ikast 65 år Lisbeth Madsen Smedebakken 109. st. th Silkeborg 65 år Ib Gert Kristensen Kalmanparken Aalborg SV 60 år Birthe Fjorback-Jensen Halkærvej 68, Halkær Nibe, Nibe 60 år Anny Christensen Vestermøllevej 21, Fjaltring, 7620 Lemvig 60 år Eva Sørensen Østervang Bording 60 år Ruth Solveig Jensen Koldbæksvej 30, st 9500 Hobro 60 år Ruth Lorenzen Træhedevej Vojens 60 år Jørgen Hestbech Rørkærvej Hedensted 50 år Anni Mary Nielsen Haldsøvej Risskov 50 år Ellinor Hjorth Vilhelm Becks Vej Viby J 50 år Dorte Friis Hellevadvej Løgumkloster 50 år Anette W. Pedersen Præstegårdsvej Skjern 50 år Hanne Asmussen Farvervænget Hobro 50 år Kjeld Marthinsen Gækkelundsvej Slagelse Adresseændringer Anette Kjærgaard Jørgensen, Majvej Århus V Christina Thomsen lejl. 60 Grøfthøjparken 165, 8260 Viby J Dortea Nielsen Egevænget 15, Askov 6600 Vejen Gunnar Garne Ejnar Nielsnsvej 3 B 8883 Gjern Hanne Bergholt Raabjerg Fastrupvej Solbjerg Helle Haugaard Pilgaard Aakjærvej 95, Aakjær 8300 Odder Inga Mikkelsen Teglparken Egernsund Jan Brølling Thorø Museumsgade Herning Joan Justesen Visdal 6, Glyngøre 7870 Roslev Kathrine Groth Sønderhedevej 7, Blå Kors Fredshavn 6623 Vorbasse Lene Hedegaard Mathiasen Vinderslevholmvej Kjellerup Line Damsgaard Granhøjen Skanderborg Lisbeth Frost Skals Janus La Cours Gade 4, st.tv 8000 Århus C Maria Eyermann Valdemarsgade 87, 4. tv København V Solveig Toft Kristensen Sødrupvej 1, Oldrup 8350 Hundslund Bodil Henriksen har skrevet Et privilegium og Thorkil Lindved har skrevet Pensioniststævne.

16 Afsender: Kolonien Filadelfias Diakonforbund og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Mandolinvej 7, 8900 Randers Hvad er det med kirken på Filadelfia, spørges der. Skal den nedlægges eller hvad? Der hersker nogen uklarhed og frustration. Kolonien Filadelfias kirke har sin faste plads dybt i højre hjernehalvdel på de fleste Filadelfia-diakoner. Vi forsøger at skabe en lille smule klarhed ved at spørge formanden for Det Kirkelige Råd på Kolonien Filadelfia, diakonthøger Nielsen. Thøger Nielsen stiller et par spørsgsmål, og svarer som han selv skriver muligvis!» Har Kolonien Filadelfias kirke en fremtid?» Kommer der en anden præst efter Anton?» Vil der fremover blive holdt gudstjenester? Dette er spørgsmål, der ofte bliver stillet. Det er svært at spå især om fremtiden. Og svaret er et klart muligvis. Men en gennemgang af den foreløbige sagsgang kan måske lede frem til svar? I forsommeren 2006 er et arbejde i gang for at omstrukturere Kolonien Filadelfia, så man kan håndtere presset fra amt og kommuner og få en sikker position i den fremtidige region. Som led i dette arbejde ønsker Kolonien Filadelfia, at Folkekirken overtager kirke og kirkegård så Kolonien fortsat kan have en præst ansat, selv om præstens arbejdsopgaver vil blive omlagt. Der rettes henvendelse til Roskilde stift for at få overdraget kirke, kirkegård og organiststillingen til Folkekirken. Dette giver ikke noget resultat. Tersløse menighedsråd tilbydes derefter at overtage kirken og kirkegården. Rådet tilbyder at overtage kirkegården. Gennem 20 år er Filadelfiapræstens løn betalt af en anonym giver. De sidste mange år er der kommet kroner i november måned. I november 2006 kom der kroner til kirkens drift. Dermed er det ikke kun et spørgsmål om kirke eller ej, og hvad præsten skal lave. Det er blevet et spørgsmål, om, hvorvidt Kolonien Filadelfia overhovedet skal have en præst. Anton Guldager opsiger sin stilling pr I januar 2007 mødes repræsentanter fra Filadelfias ledelse, Provstiet, det lokale menighedsråd og Filadelfias kirkelige råd. Det aftales, at et realistisk mål er en 75 % kvotestilling. Plan A går ud på at kirkeministeriet bevilger stillingen. Det lykkes ikke. Plan B er et sammenskudsgilde, hvor stift, provsti og Filadelfia deles om omkostningerne i forbindelse med oprettelsen af en 75 % kvotestilling. I september 2007 er der møde med stiftet. Samme dag opsiger Psykiatrien i Dianalund den kontrakt med Filadelfia, ifølge hvilken Psykiatrien betaler ca kroner for præstelig betjening. Mødet diskuterer præstearbejdet. Der er arbejde nok til en 100 % stilling. Lykkes det ikke at skaffe alle pengene, anbefales en 75 % stilling, men ønsket er, at de sidste 25 % bruges til en ansættelse på Institut for Diakoni og Sjælesorg, så der sammenlagt kan opslås en fuldtidsstilling. Stiftet og Provstiet vil gerne betale deres andele. Filadelfias ledelse kan ikke dags dato love noget. Man ønsker fra Filadelfias ledelse, at genbrugsbutikkens overskud og de kirkelige fondsmidler går til Instituttet. Hvis f.eks. den anonyme giver fortsat vil give et beløb, eller Psykiatrien alligevel fortsat vil betale, så er det sandsynligt, at Filadelfias bestyrelse vil betale en del af en præstestilling. Hvis ikke Filadelfia betaler noget, bortfalder stiftets tilbud. Thøger Nielsen Formand for Det Kirkelige Råd på Kolonien Filadelfia.

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Generalforsamling den 28. april 2012

Generalforsamling den 28. april 2012 Diakonforbundet Filadelfia Referat fra Generalforsamling den 28. april 2012 Indledning ved Merete Henriksen. Vi mindes de døde: Frode Hansen, Langeskov S. Jørga, Dianalund Poul Honore, Sorø Punkt a: Valg

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 Bestyrelsen Formand: Jytte Holt Nielsen, Bornholmsvej 8, 7400 Herning Tlf 20714010 j-k-hansen@mail.dk Kasserer: John F. Nielsen, jagtvej 10, 7400 Herning Tlf. 97118541 60738720

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland,

Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland, Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland, hvor det er blevet sværere at være en familie med et barn med autisme eller at være voksen med autisme.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 5. Årgang nr. 30 januar / februar 2015 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 4. Årgang nr. 27 juli / august. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Landsstævne for voksne

Landsstævne for voksne KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det 24. Landsstævne for voksne på Hotel Nyborg Strand den 21.- 23. januar 2011 TEMA: Tid til stilhed tid til Gud... VELKOMMEN KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 10. september 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud, der

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Godt Nyt. Marts 2004. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. Marts 2004. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt Marts 2004 månedsblad fra Roskilde Frikirke månedsblad fra Roskilde Frikirke Hilsen fra Australien YWAM Perth er allerede et kæmpe vendepunkt i mit liv! Jeg har lavet den absolut bedste investering,

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47

KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47 KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47 Beklager Det er næsten blevet et mantra i den moderne verden, at man siger undskyld og trækker ting tilbage, man har sagt. Det er ofte

Læs mere

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen det skete i uge 22 Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen i Skals. Denne aftale er nu udbygget,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Levring. Hanne Madsen Lillemøllevej 3 Levring 8620 Kjellerup Tlf. 29 80 25 27

Levring. Hanne Madsen Lillemøllevej 3 Levring 8620 Kjellerup Tlf. 29 80 25 27 Levring Vi har en kultur i Levring med sang og historiefortælling og har i fællesskab udviklet et koncept, som vi alle trives godt med - børn som voksne. Derudover har vi tradition for at invitere bedsteforældre

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Nyhedsbrev Årgang 6 ~ Nr. 2. Marts 2007 Åbnings-/træffetider og tlf. nr. Formand Jette Sloth kan træffes personligt: Mandag kl. 9.00 13.00 samt efter nærmere aftale

Læs mere

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse NYHEDSBREV for resten af august 2015 En ny begyndelse Sommeren går nu på hæld og en ny sæson i kirkens arbejde går i gang. Også i efteråret vil vi arbejde på at blive et udadrettet fællesskab med Jesus

Læs mere

Socialpsykiatrien. Socialpsykiatrien

Socialpsykiatrien. Socialpsykiatrien Socialpsykiatrien Socialpsykiatrien Indhold Hvilke opgaver har visitatorerne?... 4 Hvem kan henvende sig?... 4 Hvilke tilbud har vi?... 4 Bostøtte... 5 Boliger... 5 Beskæftigelse...6 Øvrige tilbud...8

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

VIBORG STIFTS MEDIEDAG

VIBORG STIFTS MEDIEDAG VIBORG STIFTS MEDIEDAG KIRKEN I TV... KIRKEN I TALE... KIRKEN I TEKST... KIRKEN PÅ TRYK... KIRKEN PÅ VIDEO... KIRKEN I BILLEDET... KIRKEN PÅ NETTET... KiRKEN PÅ TWITTER... KIRKEN PÅ PLAKATEN... KIRKEN

Læs mere

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010 Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010 Sted: Landemodesalen, Bispegården i Viborg. Deltagere: Niels-Peter Lund Jacobsen (NPJ), Karsten Vinther (KV), Margrethe Møller (MM), Merete Lindhardt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Julekursus - 22.12-28.12. Julehygge. Omsorg Nærvær Samvær

Julekursus - 22.12-28.12. Julehygge. Omsorg Nærvær Samvær 2013 Julekursus - 22.12-28.12 Julehygge Omsorg Nærvær Samvær Side 2 Julehygge på Livsstilshøjskolen For nogle mennesker er det slet ikke en selvfølge, at juledagene er ensbetydende med smilende hygge,

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Formøde: Konsulenterne Skjold Fink og Frans van der Woude, der stod for personaleseminaret, besøgte alle 3 BSS biblioteker henholdsvis fredag

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

Sommerkursus 2014. 29. juni 5. juli 2014

Sommerkursus 2014. 29. juni 5. juli 2014 Sommerkursus 2014 29. juni 5. juli 2014 Musik og Teaterhøjskolen vil summe af livsglæde, musik, udendørsaktiviteter, foredrag og hyggeligt samvær for dig, som har lyst til at være en del af et fællesskab

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere