09:00-09:50 Enhed og splittelse i europæisk ånds-og identitetshistorie v. Adam Holm i samtale med Frederik Stjernfelt og Uffe Østergaard
|
|
- Anton Møller
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 THE END OF EUROPE?
2 Decembermødet 2020 I en tid, hvor konsekvenserne af Corona, styrkede højrepopulistiske bevægelser og hele det europæiske samarbejde fylder i nyhederne, så forekommer det usikkert, hvad fremtiden vil bringe for de europæiske værdier, der for nogle årtier siden så ud til at hvile stærkt på en lang europæisk historie, nogle fælles træk ved europæisk kultur og på fælles demokratiske styreformer. I dag er verden en anden og meget af dét, som vi for år siden tog for givet, ser ud til at være under pres. Vil Europas enhed blive styrket eller vil intern splittelse føre til, at Europas dominerende position i verden blot bliver en parentes i verdenshistorien?
3 Program 09:00-09:50 Enhed og splittelse i europæisk ånds-og identitetshistorie v. Adam Holm i samtale med Frederik Stjernfelt og Uffe Østergaard 10:10-11:00 Europæiske perspektiver I Kampen om Centraleuropa (v. Vibe Termansen) Tyskland i Europa efter Murens fald (v. Peter Nedergaard) Religion i Europa: Udfordring eller samlingspunkt? (v. Lene Kühle) 11:10-12:00 Europæiske perspektiver II Europavisioner - før og nu (v. Thorsten Borring) Europa, populisme og det yderste højre (v. Manni Crone) Kontinuitet og brud i kristendommen fra oldkirken til i dag (v. Martin Schwarz Lausten) 12:00-13:45 Frokost og fagkonsulenter 13:45-14:35 Is there a European Culture confronting Islam? v. Olivier Roy 14:55-16:20 Hvad er status på det europæiske projekt? v. ordstyrer Clement Kjersgaard og med deltagelse af Uffe Ellemann- Jensen, Mogens Lykketoft, Per Stig Møller og Villy Søvndal 16:40 18:00 Årets overraskelse 18:00 19:00 Middag 19:00 20:00 Fremtidens Europa stormagt, amerikansk vasal eller kampplads for kinesisk-amerikansk rivalisering? v. Peter Viggo Jakobsen
4 Praktisk info Tidspunkt: Mandag d. 7/ Sted: Hasseris Gymnasium, Hasserisvej 300, 9000 Aalborg Tilmeldingsfrist: d. 23. august 2020 Deltagergebyr: 2.250,- Én samlet tilmelding fra hver skole med angivelse af EAN-nummer samt navne, mailadresser og fag på de deltagende sendes til - afbud muligt frem til d. 23. august. Vi tager forbehold for programændringer mm. COVID 19: Hvis en evt. anden bølge af Corona-virussen medfører restriktioner i forhold til afvikling af arrangementer, så vil vi omkring starten af november tage stilling til om situationen umuliggør en afvikling af kurset under rimelige vilkår. Dette således, at det er muligt at aflyse kurset inden, at deltagerbetalingen opkræves.
5 Programmet i detaljer 08:00-08:45 Ankomst og morgenmadsbuffet 08:45-09:00 Velkomst 09:00-09:50 Enhed og splittelse i europæisk ånds-og identitetshistorie (v. Adam Holm i samtale med Frederik Stjernfelt og Uffe Østergaard) Historien er fyldt med fællesskaber, der samler os ved at afgrænse os fra de andre. De lokale fællesskaber, den nationale identitet og (måske) også et europæisk fællesskab? Alle fællesskaber, der hviler på forestillinger om, hvad der gør os til noget andet end de andre. Her er tanker om religion, nationale identiteter, politiske styreformer og menneskets væsen central. Ville dét Europa vi kender være det samme uden den kristne kirkes betydelige rolle i middelalderen og uden middelalderens udvikling af statsstrukturer? Og ville et Europa uden antikkens tanker om demokrati, renæssancens nysgerrighed og oplysningstiden politiske strømninger ligne det, som vi kender i dag? Med afsæt i deres omfattende forskning, så har hhv. Uffe Østergaard og Frederik Stjernfelt i samarbejde med Adam Holm et unikt afsæt for at afdække brud og kontinuitet i europæisk historie fra antikken og frem til nutiden med særlig vægt på politik og religion. Herigennem vil de sætte de udfordringer, som Europa står overfor i dag, i perspektiv. 09:50-10:10 Kaffepause
6 10:10-11:00 Europæiske Perspektiver I Kampen om Centraleuropa (v. Vibe Termansen) Det 20. århundrede var begivenhedsrigt for hele Europa, men ikke mindst for Centraleuropa. Stater kollapsede, stater opstod, grænser blev flyttet, krige blev udkæmpet, særligt i disse Bloodlands, og styreformer udskiftet. Og i 2004 blev lande som Polen og Ungarn medlem af EU. Det markerede en ny begyndelse, hvor Centraleuropa fuldt ud skulle integreres i det europæiske samarbejde. Det 20. århundrede, og selv udvidelsen af EU i 2004, forekommer nu som længe siden. I dag ser de liberale ledere i Vest med bekymring mod udviklingen i Ungarn og Polen; hvordan vil lande, der forbryder sig mod kerneværdier såsom demokrati og retsstat svække det europæiske samarbejde? Omvendt ser den politiske ledelse i Budapest og Warszawa det som deres opgave at beskytte de sande europæiske værdier mod det moralske forfald, som de mener at kunne se i det dekadente og sekulære Vesteuropa. I sit oplæg vil historiker, forfatter og journalist Vibe Termansen belyse de bagvedliggende årsager til den udvikling Centraleuropa gennemgår i dag og udlægge situationen i Polen og Ungarn ved årets udgang. En situation, der i skrivende stund kun kan gisnes om. Tyskland i Europa efter Murens fald (v. Peter Nedergaard) Murens fald og den tyske genforening medførte både et stærkere og et svagere Tyskland. I første omgang blev Tyskland både økonomisk og politisk svækket af en genforeningsproces, som viste sig langt sværere og dyrere end forudset. I anden omgang blev Tyskland især efter Hartz-reformerne EU s økonomiske lokomotiv. Politisk er Tyskland dog vedblevet med at være mere politisk ustabilt end før genforeningen. Alt dette i kombination med den særlige tyske historiske kontekst og en grundlæggende anderledes økonomisk tænkemåde i form af ordoliberalismen gør, at Tyskland ofte har været en problematisk leder i EU. Tysklands rolle under eurozonekrisen og flygtningekrisen er eksempler herpå. Samtidig er der muligvis tegn på, at Tyskland på det seneste er ved at opbløde landets strikse ordoliberale tilgang, når det drejer sig om økonomisk politik. Det sås i forbindelse
7 med tacklingen af den økonomiske krise som følge af covid-19 pandemien. Det ændrer dog ikke ved, at man må kende såvel tysk historie som ordoliberalismen, hvis man vil forstå, hvorfor EU s stærkeste land agerer, som det gør. Religion i Europa: Udfordring eller samlingspunkt? (v. Lene Kühle) De enkelte lande i Europa står med en masse fælles udfordringer der på forskellig vis knytter sig til religion. Her kan bl.a. fremhæves en generel religiøs, kulturel, etnisk mangfoldighed og islam som den største minoritetsreligion i mange lande. Dertil kommer majoritetsreligionens dominerende position som på den ene side i stigende grad bliver problematiseret, og på den anden side, i stigende grad, bliver et samlingspunkt for forståelse af `hvem vi er og hvor vi kommer fra. Majoritetsreligionen bliver derfor i høj grad kulturaliseret -en sekulær Christianism (med Roger Brubakers begreb), hvis centrale budskab sættes som ligestilling, tolerance overfor LGBT og religiøse minoriteter, herunder især jøder. Over hele Europa ses ligeledes en fremvoksende lovgivning om religion, som på den ene side giver religiøse minoriteter rettigheder, men som på den anden side regulerer og begrænser beklædning (burkaforbud), mad (religiøs slagtning) og familierelationer (omskæring, social kontrol). Lene Kühle vil med afsæt i sit arbejde med religion og ret give et bud på om religion i Europa i dag skal betragtes som udfordring eller samlingspunkt.
8 11:10-12:00 Europæiske perspektiver II Europavisioner - før og nu (v. Thorsten Borring) Under Anden Verdenskrig, og ikke mindst i krigens sidste år, blev der udviklet mange bud på, hvordan Europa måtte organiseres efter krigen. Tankerne blev ofte udviklet i de nationale modstandsbevægelser. En gennemgående tolkning, ikke mindst i de central- og sydeuropæiske lande, lød på, at det var nationalismen, der var årsagen til krigen, at aggressiv europæisk nationalisme nu to gange inden for mindre end et halvt århundrede havde kastet verden ud i omfattende krig. Det var på denne baggrund, at der blev udviklet en række føderale visioner om et mere forenet Europa, fra Polen til Portugal som det af og til hed. I sit oplæg vil professor Thorsten Borring Olesen tage udgangspunkt i krigs- og de tidlige efterkrigstidsvisioner om et forenet Europa og diskutere, hvad der skete med dem, da de mødte virkeligheden i efterkrigstiden, i hvilket omfang, de har inspireret EF/EU s udvikling, og om de er relevante at inddrage i dagens debat om Europas og EU s fremtid. Europa, populisme og det yderste højre (v. Manni Crone) Fremvæksten af en populistisk højrefløj i Europa er en af de mest overraskende udviklinger de seneste år. Efter fascisme og nazisme fremstod det yderste højre i 1945 dybt miskrediteret. Men i takt med at disse erfaringer fortoner sig eller falder i glemsel, har bevægelser og partier på det yderste højre igen fået vind i sejlene. I lande som Italien, Ungarn, Polen, Estland og Østrig har de ligefrem siddet i regering. Men hvad betyder denne udvikling for de europæiske demokratier? Og hvad er konsekvensen for det europæiske projekt om at binde nationalisme og folkevilje ind i internationalt samarbejde og gråt bureaukrati? I dette oplæg diskuterer seniorforsker Manni Crone det ny højres ideer om populistisk demokrati, europæisk geopolitik, etnicitet og religion. For hvordan adskiller et populistisk demokrati sig egentlig fra et liberalt demokrati? Hvilke visioner har det yderste højre for et regenereret Europa? Og kan det ny højre forstås som et radikalt opgør med den europæiske oplysningstænkning?
9 Kontinuitet og brud i kristendommen fra oldkirken til i dag (v. Martin Schwarz Lausten) Fra den kristne kirkes begyndelse har det været et ideal, at de kristne skulle udgøre ét stort fællesskab. Op gennem historien har der været en kontinuitet, da de kristne helt generelt har været enige om kernen, at Jesus af Nazareth var inkarnationen af Gud og formidler af et budskab fra ham. Men fra de første år har kirken måttet tage stilling til problemer, som betød brud på enheden. Interne uoverensstemmelser om fortolkningen af budskabet splittede kirken i en romersk-katolsk og en ortodoks kirke (1054), og reformationsbevægelser i 1500-tallet skabte de protestantiske kirker. Disse brud eksisterer stadig. Desuden har alle de kristne hovedkirker gennem århundreder måttet gøre op med afvigere, som stempledes som kættere. Kirkens forhold til det omgivende samfund, staten, har været diskuteret lige fra urkirkens tid. I 300-tallet allieredes de, og kristendommen blev efterhånden fundamentet for de europæiske stater, men forholdet har været spændingsfyldt helt til nutiden. Den kristne kirke har både været et enhedens bånd i de kristne stater, men også medført splittelser, da religion og nationalfølelser ofte krydser hinanden.
10 12:00-13:35 Frokost og Fagkonsulenter 13:45-14:35 Is there a European Culture confronting Islam? (v. Olivier Roy) Vi er tilbøjelige til at tale om en europæisk identitet, om en europæisk kultur og om europæiske værdier, som om det var den samme ting. Men det, vi møder Islam med, er ikke forestillingen om én europæisk enhed, men tværtimod en kompleks og til tider (selv)modstridende mangfoldighed. Olivier Roy er professor ved European University Institute i Firenze og har tidligere været forskningsleder ved French National Center for Scientific Research. Han er en internationalt anerkendt kapacitet i forhold til spørgsmål vedr. Islam og sekularisering og forfatter til bl.a. Globalised Islam (2004) og Is Europe Christian? (2019). Med dette som afsæt hjælper han os her med at forstå forholdet mellem Islam og europæisk kultur. 14:35-14:55 Kaffepause
11 14:55-16:20 Hvad er status på det europæiske projekt? (v. ordstyrer Clement Kjersgaard og med deltagelse af Uffe Ellemann-Jensen, Mogens Lykketoft, Per Stig Møller og Villy Søvndal) Under ledelse af Clement Kjersgaard ser Uffe Ellemann-Jensen, Mogens Lykketoft, Per Stig Møller og Villy Søvndal tilbage på, hvordan EU s rolle har ændret sig og giver deres vurdering af fremtiden for det europæiske projekt, herunder hvad Brexit, flygtningekriser, den højrenationale bølge og økonomiske udfordringer (senest som følge af Corona-pandemien) og meget mere betyder for fremtidens Europa. 16:20-16:40 Kaffepause 16:40-18:00 Årets overraskelse Tidligere år har programrevisioner givet os mulighed for at præsentere bl.a. Francis Fukuyama (2018) og Kishore Mahbubani (2019). Det er håbet, at vi også i årets program kan præsentere et navn, der giver programmet en ekstra dimension. Her er således friholdt plads til årets overraskelse. 18:00-19:00 Middag
12 19:00-20:00 Fremtidens Europa stormagt, amerikansk vasal eller kampplads for kinesisk-amerikansk rivalisering? (v. Peter Viggo Jakobsen) Europa står overfor en skillevej. I den verdensorden præget af stormagtskonkurrence vi er på vej ind i skal EU stå mere sammen, hvis det skal være i stand til at give modspil til USA, Kina og Rusland. Sker det ikke, vil EU enten blive en amerikansk vasal pga den store militære afhængighed af USA + impotens i forhold til at håndtere konflikter med militære midler i sit eget nærområde, eller en kampplads hvor Kina og USA prøver at få mest politisk og økonomisk indflydelse. I sidste tilfælde bliver EU endnu mere splittet end i dag. Dette foredrag skitserer med udgangspunkt i International Politik teori og historiske paralleller de tre scenarier og forudsætningerne for at de bliver realiseret.
13
14
Sandheden om Mellemøsten?
Sandheden om Mellemøsten? Kursus arrangeret af Foreningen af lærere i samfundsfag, Historielærerforeningen & Religionslærerforeningen Tirsdag d. 11. december 2018 Hasseris Gymnasium Hasserisvej 300 9000
Læs mereDansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring
Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Kursus arrangeret af Foreningen Af Lærere i Samfundsfag & Historielærerforeningen, Nordjylland i samarbejde med RÆSON Onsdag d. 16. december 2015 Hasseris
Læs mereUSA og transatlantiske b~nd
USA og transatlantiske b~nd - I en verden i stadig forandring Kursus arrangeret af Foreningen Af Lærere i Samfundsfag & Historielærerforeningen, Nordjylland i samarbejde med RÆSON Tirsdag d. 13. december
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3
Side 1 af 16 Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Juni 117 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse hhx Fag og niveau Samtidshist B Lærer Allan Brager (alb) Hold 3b16 Forløbsoversigt
Læs mereHistorie. Formål og perspektiv. Emneområder
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereMartin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse
Folkeuniversitetet Slagelse Martin Luther Et kursus om Martin Luther 24. 26. marts 2017 Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Liselund Møde-og Kursussted, Slotsalléen
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereKS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie
KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Skive-Viborg HF & VUC Hfe Historie B - nethold Lærer(e)
Læs mereDecembermødet Med håbet om et godt møde til december!
Decembermødet 2019 Det er fantastisk med den store opbakning, som december mødet på Hasseris Gymnasium oplever. Uffe, Mogens, Per og Villy har nu sagt ja til deres femte tur til det nordjyske. Og Gyldendal,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2011 Herningsholm
Læs mereKOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen
Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2010 Herning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina Bisgaard
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereÅrsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen
Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2b hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Bornholms Erhvervsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie Lena
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF & VUC Hfe Historie B - nethold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 3m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina Bisgaard
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2013 juni 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars hhx Samtidshistorie B Allan Brager (alb) 2d16 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2011 maj 2012 Institution ZBC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Marb 2c Oversigt
Læs mereHistoriensverden.dk Rundvisning
Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk er udviklet og forfattet af historikere med undervisnings- og formidlingserfaring bl.a. indenfor grundskole, gymnasie og universitet. 3. RUNDTUR I HISTORIENSVERDEN.DK
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereFOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.
FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf
Læs mereFred opnås ikke ved krig men ved forhandling.
Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og
Læs mereKina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer E-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 3b hi
Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt (11):
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereIdeologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme
Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2019 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars hhx Samtidshistorie B Allan Brager (alb) 3d17 Forløbsoversigt (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.
Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål
Læs mere30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen
30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen
Læs mereSynopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning
Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 19 Institution Kruses Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A-niveau Mikkel
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2i hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2i hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1i Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt (8):
Læs mereInternational Business College Fredericia - Middelfart
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni International Business College Fredericia - Middelfart
Læs mere"I Danmark er jeg født"
"I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference
Læs mereReligion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Holstebro
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereDet aktuelle program for Dansk-Tysk Selskab 2017 (Printversion af )
Det aktuelle program for Dansk-Tysk Selskab 2017 (Printversion af 7.2.17) Følg med på websiden, som løbende bliver opdateret www.dansk-tysk-selskab.dk Marts Foredrag Peter Tudvad Luther og Øvrigheden I
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution EUC Nordvest, Handelsgymnasiet, Nykøbing M Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs mereHistoriensverden.dk Rundvisning
Historiensverden.dk er udviklet og forfattet af historikere med undervisnings- og formidlingserfaring bl.a. indenfor grundskole, gymnasie og universitet. 3. RUNDTUR I HISTORIENSVERDEN.DK 1. VELKOMMEN I
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX
Læs mereFOREDRAG - VORES EUROPA
FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne
Læs mereKompetenceplan for historie på Steiner HF
Kompetenceplan for historie på Steiner HF Indledning Rudolf Steiner skolen er tolvårig med en otteårig grundskole og en fireårig overskole/overbygning. Denne kompetenceplan relaterer sig til overskolen/overbygningen
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2/2016 Institution EUC Nordvest/Thisted handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Business
Læs mereAntisemitisme stammer ikke fra Tyskland:
ANTISEMITISME Antisemitisme betyder: Fordomme, modvilje og had mod jøder som gruppe. Nazisternes forsøg på at udrydde alle jøder i Europa under 2. Verdenskrig (Holocaust) er det mest ekstreme udtryk i
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, STX.
Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereDET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES
DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet
Læs merePublic service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud
Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste
Læs mereTema: Kulturmøde halvmånen og korset
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereUdgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.
Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent
Læs mereEUROPA-UNION Demokrati Fred
1 EUROPA-UNION Demokrati Fred Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 EUROPA-UNION Demokrati - Fred Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Demokrati EU er blevet beskyldt for at mangle demokrati.
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereKrisen, de unge og arbejdsmarkedet
Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 17. november 2009 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsarbejdsløshed er igen i stærk stigning
Læs mereSide 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HHX Ringkøbing, Uddannelsescenter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael
Læs mereKristendomskundskab 9. klasse 19/20
Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,
Læs mereLæreplanen for faget finder du her:
Kære selvstuderende i: Historie B Her er eksaminationsgrundlaget for vintereksamen 2016. Der vil blive indkaldt til to møder inden eksamen, hvor jeg introducerer temaerne og hvordan man går eksamen. Sørg
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2020 Erhvervsgymnasiet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: December/januar
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereKrigens væsen og uvæsen 8.11.15 14.11.15 ASKOV HØJSKOLE
Krigens væsen og uvæsen 8.11.15 14.11.15 ASKOV HØJSKOLE Søndag 8. november 15.00 Ankomst og indkvartering. Kaffe i Spisesalen 18.15 Aftensmad i Spisesalen 19.00 Velkomst ved højskoleforstander Jørgen Kløve
Læs mere