AKTbladet. Børns adfærd og trivsel. Sommer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTbladet. Børns adfærd og trivsel. Sommer"

Transkript

1 AKTbladet Børns adfærd og trivsel Nummer Maj årgang Sommer

2 Redaktørens spalte Var det sommeren der kom? Den engelske forfatter George Orwell har ikke levet forgæves. Selv om årstallet for hans berømte roman 1984 er passeret kan man i dagligdagen erfare, at der er nogen som har lært af ham. Særligt hans nysprog har fanget magthaverne. Der står således i tillægget til bogen 1984 : Nysprog var Oceaniens officielle sprog og var konstrueret med Engsocs (den Engelske Socialismes) ideologiske krav for øje. I året 1984 var der endnu ingen, der i skrift eller tale udelukkende anvendte Nysprog. Man regnede med, at Nysprog endeligt ville have afløst Gammelsprog cirka år Det vandt imidlertid stadig terræn, og alle partimedlemmer bestræbte sig på i stadig højere grad at bruge Nysprog-gloser og vendinger i deres daglige tale. Formålet med Nysprog var ikke blot at skabe et udtryksmiddel for den verdensanskuelse og de politiske tanker der sømmede sig for alle tilhængere af Engsoc, men også at gøre enhver anden form for tænkning umulig. Måske skulle du finde bogen frem og læse det 10 siders tillæg om Nysprog. Og hvorfor så lige det? Jo, har du ikke lagt mærke til, at der er mange ord som forsvinder. Det hedder fx ikke længer Undervisningsministeriet, og man snakker ikke længere om at skære ned men om at prioritere. Hvad bliver der af det som ikke prioriteres? Bliver det bare væk eller nedskæres det? Selvfølgelig kan der ligge gode argumenter i at flytte fokus fra det negative til det positive, til det som prioriteres eller op-prioriteres. Men måske skulle vi lægge arbejdsindsatsen der hvor det gør ondt, på det som ikke prioriteres eller nedskæres. Jeg læste for nylig, at næsten 50 procent af alle anbringelser af børn skyldes misbrugsproblemer hos forældrene. Og hvad gør vi så lige ved det? Det er ikke blevet lettere at være barn i dagens Danmark. Så er det legalt at tælle baglæns til den kommende sommerferie. Jeg håber du vil nyde den og få stresset af. Husk badetøjet! Mange hilsener Kai Kai Pedersen AKTbladet Børns adfærd og trivsel 9. årgang, nummer maj 2013 ISSN (papir) ISSN (online) * Redaktionen: Kai Pedersen Ansvarshavende redaktør * Abonnement: * Hjemmeside: * Blog: Aktbladet.blogspot.dk * Kontor: AKTbladet Børns adfærd og trivsel Banevej Sorø * Telefon: (9-21) * Lay out: Redaktionen * Tryk: Alfa bogtryk, Sorø * Bank Danske Bank Reg.nr Konto nr * Udgiver: AKTbladet CVR * AKTbladet: Udkommer 10 gange om året. # august 2013 # september 2013 # oktober 2013 # november 2013 # december 2013 # januar 2014 # februar 2014 # marts 2014 Udsagn i AKTbladet dækker nødvendigvis ikke redaktionens synspunkter. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 2

3 Sociale lege nr. 31 Sociale lege 1-30 blev bragt i tidligere AKTblade. Har du forslag til sociale lege så send dem endelig til bladet, så kommer de i samlingen. Skriv til: Tekst: Kai Pedersen. Tegninger: Jørgen Løvgret (JOLO) Titel: Æg beskyttelsen Klassetrin: klasse Antal elever: Hele klassen inddelt i hold af 4 til 5 elever. Varighed: minutter Brugsstoffer: Pr hold: et rå æg, 8 stykker A4 papir, en rulle tape Kompetenceudvikling: Kreativitet, holdarbejde Beskrivelse: Arbejdsopgaven for hvert hold er at beskytte ægget fra at gå i stykker. Hertil må anvendes de udleverede materialer. Når holdet har lavet sin æg-beskyttelse, der skal sidde på ægget, består testen i at man skal lade ægget falde fra en højde på 3 meter. Vinder er den gruppe hvis æg overlever faldet. Desuden kan der gives point for kreativitet og originalitet, skønhed og stabilitet. Variation: Andre materialer kan vælges. Titel: Æblekender Klassetrin: 5.-9.klasse Antal elever: Hele klassen Varighed: 30 minutter Brugsstoffer: Æbler af samme sort i et antal svarende til elever i klassen. Det skal være æbler fra egen have. De ens æbler man kan købe duer ikke. Kompetenceudvikling: Fordybelse, iagttagelse Beskrivelse: Eleverne sidder i en ring. Læreren placerer æblerne i en kurv og beder hver elev tage et. Eleverne får nu besked på, at se meget nøje på deres æble og føle på dem så de kan kende det igen. Ingen elever må snakke. Efter ca 10 minutter samler læreren æblerne i kurven. Æblerne bliver igen runddelt. Eleverne får nu besked på at undersøge, om det er deres eget æble de har fået. Hvis ikke skal de give det til den som sidder til venstre. De elever som får deres eget æble går ud af ringen. Efter 30 minutter afbrydes legen. Hvem har fået sit eget æble? Hvad blev æblet genkendt på? Hvilke erfaringer har eleverne fået? Variation: Der kan også bruges andre genstande end æbler, som fx sten, grenstykker etc. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 3

4 1 Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykisk undervisningsmiljø, DCUM. Er du glad for at gå i skole? Sådan lyder ét af spørgsmålene i Termometeret, som Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, har udviklet og frit stiller til rådighed for grundskoler. Termometeret indeholder en række spørgeskemaer målrettet eleverne i indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen, SFO, specialklasser og efterskoler. Formålet er at tage temperaturen på elevernes trivsel og deres oplevelse af undervisningsmiljøet i skole og SFO. trivselsarbejdet? Det er her, Termometeret kommer ind i billedet. AKT og Termometeret Når AKT-personalet er i gang med trivselsfremmende indsatser, kan Termometeret være et godt status- og evalueringsværktøj at bruge, fx til trivselsmålinger ved starten af en indsats, undervejs og ved udfasningen eller afslutning på indsatsen. AKT-personalet kan med fordel benytte Termometeret i deres arbejde. Det giver mulighed for systematisk at indfange elevernes stemmer, og at få status og overblik over trivselsaktiviteter. En status, der kan medvirke til refleksion og dialog om, hvorvidt trivselsfremmende aktiviteter og processer går i den rigtige retning, eller om de voksne i skolen har blinde pletter om elevernes trivsel. Trivsel i skolen At trives i skolen er en vigtig del af læringsprocesser og af at være motiveret for at gå i skole og deltage i de forskellige aktiviteter og sociale relationer. Trivsel handler både om personlig og psykisk trivsel og om social og relationel trivsel. Der er selvfølgelig også en faglig trivsel samt en mere sundhedsorienteret trivsel, men i denne artikel er der tænkt på social og psykisk trivsel, om end det hele hænger sammen. Når AKT-personalet arbejder med elevernes trivsel i skolen, fx konflikthåndtering, ro-uro, antimobning osv., trækker AKT-personalet på en viden om og metoder til at forebygge, intervenere og/eller genoprette sociale relationer og problemstillinger i en gruppe eller klasse. Men hvordan måler og vejer skolen og AKTpersonalet elevernes trivsel og indsatsen af Når eleverne i Termometeret svarer på spørgsmål omkring klassen og fællesskab, bliver de fx spurgt Er du glad for din klasse?, Behandler I hinanden godt i klassen?, Har du nogen venner i klassen? og Sker det, at du bliver uvenner (uenig, skændes osv.) med nogen i skolen?. Ved at se på fordelingen af svar kan AKT -personalet få et overblik over, hvor eleverne selv oplever klassetrivslen samt hvor problemerne eventuelt er gemt: er det mangel på venner, er det en dårlig behandling af hinanden, er det specielt pigerne eller drengene, der oplever uvenskaber osv. På den måde kan resultatet bruges til dels at identificere problemstillinger samt at målrette det videre arbejde med trivselsaktiviteter. Samtidig er Termometeret også et værktøj, der i en proces kan bidrage til en fælles dialog med klassen om resultater af undersøgelsen samt elevernes forslag til problemløsninger. Ved at tage resultaterne op på fx spørgsmålet om Behandler I hinanden godt i klassen? kan eleverne være med til at uddybe, hvad de mener samt komme med forslag til, hvordan det kan blive bedre. Derved understøttes en pædagogisk og elevinddragende proces, der kan bidrage til at skabe mere klarhed om handlinger, ansvar, trivsel og fællesskab. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 4

5 2 Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykisk undervisningsmiljø, DCUM. Undersøgelsestyper i Termometeret Termometeret er et internetbaseret spørgeskemasystem, som hele personalegruppen på en skole har adgang til også AKT-personalet. Der kan vælges mellem fire for forskellige undersøgelsestyper i Termometeret. UMV Basis er et fast spørgeskema bestående af spørgsmål, der afdækker de fem temaer i Termometeret med et minimum antal spørgsmål. UMV + er en undersøgelsestype, der giver mulighed for at vælge blandt ekstra spørgsmål til hvert tema, dog er basis spørgsmålene obligatoriske. UMV Tema giver adgang til at vælge hele tematiske spørgeskemaer, fx trivsel eller sundhed. Denne undersøgelsestype kan være særlig relevant for AKT-personalet at anvende som led i en trivselsproces for en klasse eller årgang. Men AKT-personalet kan også med fordel anvende de andre undersøgelsestyper og resultaterne heraf gerne i dialog med personaleteamet omkring en klasse eller årgang. UMV SFO/Klub er faste spørgeskemaer målrettet elever i SFO samt specialklasseelever i SFO og Klub (Klub er til de ældste specialklasseelever). Undersøgelsestyper er forklaret nærmere i Termometeret under fanen Hjælp, hvor alle spørge- Foto: Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 5

6 3 Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykisk undervisningsmiljø, DCUM. skemaer også kan hentes som pdf-filer til overblik og hjælp. Elevernes stemmer gennem Termometeret Spørgeskemaer er struktureret efter temaer, der indfanger elevernes perspektiver på undervisningsmiljøet. Temaerne er trivsel, fagligt læringsmiljø, sundhed, fysiske og æstetiske rammer samt indeklima. Spørgeskemaerne afdækker disse temaer med spørgsmål og svarkategorier, der tager hensyn til elevernes aktuelle klassetrin. Spørgeskemaerne er udviklet i samarbejde med en række eksperter, der har givet sparring på temaer, spørgsmål og svarkategorier, ligesom både elever og lærere har bidraget med input, sparring og test. Formålet har været at sikre et spørgeskemasystem, der taler direkte til elevernes skoleverden og samtidig lever op til viden og krav om trivsel og undervisningsmiljø generelt i skolen. På den måde kan Termometeret indfange elevernes stemmer og oplevelser af trivsel og undervisningsmiljøet i skolen som et her-og-nu billede. Og det er nemt for personalet at oprette undersøgelser, der enten medtager en klasse, et hold, en afdeling eller alle elever på skolen. På en smidig måde kan skolen høre mange elevers stemmer, og eleverne har på den anden side mulighed for at afgive anonyme svar på spørgsmål, der har betydning for deres undervisningsmiljø og trivsel. Foto: Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. Elevernes besvarelse af spørgeskemaer Eleverne besvarer spørgeskemaet over nettet på enten computer, tablet eller smartphone. Det er muligt for den enkelte elev at vælge lyd på spørgsmål og svarmuligheder, så det er en god idé med et headset. Når den aktuelle undersøgelse er igangsat kan eleverne logge på og få adgang til spørgeskemaet med deres UNI-Login fra Det kan tage mellem 5 og 20 minutter at besvare skemaet, afhængigt af undersøgelsestype, alder og koncentration. DCUM anbefaler at forberede eleverne til den undersøgelse og dermed det spørgeskema, som de skal besvare, fx: Hvorfor: hvad er formålet med undersøgelsen? Introduktion til temaer uden at gå i de- AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 6

7 4 Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykisk undervisningsmiljø, DCUM. taljen Teknik: hvordan de logger på og besvarer samt hvornår de er færdige At de tager sig god tid: det er vigtigt, at de svarer ærligt og for sig selv At besvarelserne er anonyme, og hvad det betyder At eleverne tager hensyn til, at de hver især skal have ro til at gøre deres besvarelse færdig At der bliver fulgt op på resultatet, eventuelt hvornår og hvordan. Rapporter og opfølgning Rapporterne som genereres i systemet kan bruges som præsentation for og dialog med eleverne, afhængigt af deres alder mv. Forståelsen af en klasses rapporter kvalificeres i dialog med personale, elever og forældre, ligesom fremadrettede handlingsplaner på baggrund af en undersøgelse i Termometeret også bedst skabes i dialog med de relevante parter. AKT-personalet kan sammen med teampersonalet gennemgå resultaterne og efterfølgende vurdere resultater og problemstillinger med eleverne i en klasse/gruppe for at finde mulige løsninger. Afhængigt af resultater skal personalet tage højde for etiske problemstillinger og pædagogiske begrundelser for, hvordan eleverne indgår i en dialogproces om det fx er fordelagtigt at dele eleverne op i grupper eller tage enkeltsamtaler. Det sidste bør overvejes, hvis der er tale om mobning, et højt konfliktniveau, angst og ensomhed. AKT, trivselsmålinger og UMV AKT-personalet kan ud over at spille en stor rolle i trivselsarbejdet på en skole også have en vigtig rolle i det bredere undervisningsmiljøarbejde, fx i forbindelse med udarbejdelsen af den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV. For at skabe sammenhæng i indsatser, evaluering/dokumentation, handlingsplaner og organisering anbefaler DCUM et gennemsigtigt samarbejde mellem ledelse, afdelinger og de forskellige ressourcepersoner på en skole. Det er vigtigt at have overblik over fx de forskellige krav og undersøgelser på tværs af skolen, samt hvem der skal involveres hvornår og hvordan. Er det fx klasselærerne, hele teamet, elevrådet, sundhedspersonalet, AKT-personalet, pædagogerne, arbejdsmiljøorganisationen, undervisningsmiljørepræsentanterne og kun udvalgte eller alle klasser, der skal involveres i en trivselsundersøgelse, en UMV eller en sundhedsundersøgelse? Termometeret kan bruges til det hele prøv det og find ud af, hvordan I bedst kan bruge værktøjet på jeres skole og i jeres AKT-arbejde. Nysgerrig? Prøv Termometeret på - det er gratis og lige til at gå til. Endelig kan resultater også bruges som dialog med forældre enten på enkelte forældremøder eller på klasseforældremøder. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 7

8 Ny dokumentar og debat taber børnene igen i debatten om ADHD? (1) Af Anders Dinsen DOXBIOevent og 16 biblioteker inviterer til film og debat den 27/5 kl på biblioteker over hele landet. Debatten, der bliver livetransmitteret handler om børn i en diagnosetid : For og imod medicinering, hvad er alternativerne? Det at hæfte en diagnose på menneskers sind er dilemmafyldt, for diagnosen beskriver ikke bare mennesket ud fra nogle objektive kriterier, den påvirker også dette menneskes selvbillede og identitet. Det er i modsætning til hårfarve: Dit hår ændrer sig ikke om du bliver diagnosticeret som rødhåret. Det er vigtigt at psykiatriske diagnoser i hvert enkelt tilfælde bliver oplevet som en nøgle, der ultimativt lukker op for bedre livskvalitet, og ikke bliver et stigmatiserende stempel. Filmen, der vises som optakt til diskussionen er Erlend E. Mo's Jeg hader ADHD, børn i en diagnosetid med den alternative titel Emil, A- klassen, hvor vi følger en specialklasse på Lindevang Skole på Frederiksberg. Der går 6 elever i klassen og børnene kæmper, ifølge beskrivelsen af filmen, med problemer som ADHD, epilepsi, aggression og sociale problemer. Ingen har set filmen endnu, men lige nu er jeg skeptisk, for selvom det er klart at man kan have forskellige holdninger til medicinsk behandling af ADHD og at vi som samfund selvfølgelig bør tage diskussionen for og imod diagnoser som sådan, så tænker jeg, at hvis filmens mål er at sætte fokus på nogle konkrete børns konkrete problemer i hverdagen og hvordan de bliver mødt, og alene gøre det for at stimulere en samfundsdebat om medicinering og diagnosticering, så er det altså for uambitiøst. Jeg har mødt mange mennesker med ADHD og flere har fortalt mig om, hvordan det er at have ADHD. Nogle af dem hader det, og det er tit både ADHD'en og det at den bliver et stempel i panden på dem, der er problemet. Når vi diagnosticerer et menneske med ADHD kategoriserer vi dette menneske. Det er den samme form for kategorisering som finder sted når man i en jobsamtale bliver personlighedstestet og beskrevet som den ene eller anden type. Vi kategoriserer jævnligt hinanden, f.eks. udfra hårfarve: Jeg er mørkhåret, lidt leverpostejsfarvet, men stænk af gråt, f.eks. Men det afgørende er at mens en beskrivelse af mit hår ikke kan ændre hverken farven eller sammensætning, så er det anderledes med personlighedstyper og især diagnoser som ADHD: Fordi diagnosen beskriver personligheden, så rører den noget mere intimt, nemlig en selv. Diagnosen bliver en del af personligheden, ja den forandrer endda personligheden. Derfor skal vi være forsigtige når vi taler om ADHD - vi skal vi tale ordentligt om det. En af deltagerne i den efterfølgende debat er psykiater Søren Hertz som er kendt for at have et bredere syn på diagnoser end man almindeligvis har i psykiatrien. Han er nemlig kendt for at se mere på sociale faktorer end de fleste psykiatere når han møder børn og især unge i problemer. Søren Hertz er kendt som en meget dygtig ungdomspsykiater, så det bliver interessant at høre ham. De to andre deltagere i debatten kender jeg ikke. Filmens titel og overskriften for debatten er catchy. Men den er også simplificerende: Den stiller skarpt på diagnosen, ikke mennesket. Det vil sikkert trække folk til! Det er vigtigt at debattere, hvad det gør ved mennesker at få en diagnose, for diagnoser stigmatiserer. Men jeg vil hellere diskutere, hvad vi gør for at styrke det diagnosticerede menneskes selvbillede (og ultimativt dets selvværd), frem for at diskutere medicinen. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 8

9 Ny dokumentar og debat taber børnene igen i debatten om ADHD? (2) Af Anders Dinsen Problemet er jo ikke medicinen i sig selv eller diagnosen i sig selv. Problemet er, hvad vi andre gør diagnosen til og, hvordan vi andre ser på medicinen. Diskussionen efter filmen er på forhånd sat op til at fokusere på alternativer til medicinsk behandling. Det skal de være velkomne til, men det er altså ikke et spændende emne. Det spændende emne er, hvordan vi (dig og mig) møder mennesker, der af den ene eller anden grund, og aldrig fordi de selv er skyld i det (!), har fået en psykiatrisk diagnose og tager piller for det. Er du klar til at anerkende dem som medmennesker, der skal mødes på lige fod som alle andre, eller ser du diagnosen først? Gør du noget ekstra så de føler sig værdsat og elsket, eller er du mere optaget af at bekymre dig over at de har fået en etiket hæftet på sig og alt det dårlige du har hørt om medicin? Tænker du på dit medmenneske i problemer, eller vil du hellere filosofere over et abstrakt samfundsproblem? For mange gør desværre det sidste, oplever jeg. Folk er meget interesserede i arrangementer som dette, der rejser dilemmaer om samfundsudviklingen. Måske fordi det handler om deres egne skattekroner hvad ved jeg? Jeg håber filmen er god og at debatten vil løfte sig ud over den navlepillende danskers selvoptagethed, men jeg frygter at det kan blive endnu en dum diskussion om at ADHD måske ikke findes og at nogen bare skal tage sig sammen. I den diskussion er der altid én taber: Mennesket i problemer, hvis ADHD diagnose gerne skulle være en del af en nøgle til et bedre liv. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 9

10 Børneportalen 1 Børneportalen.dk - en ny hjemmeside, der hjælper børn med at finde vej til rådgivning og rettigheder. Den 13. maj offentliggjorde Børnerådet sin nye nye hjemmeside til børn og unge. Børneportalen.dk giver børn og unge en let og hurtig genvej til råd, hjælp og viden om rettigheder. Først og fremmest skal børn og unge kunne finde frem til netop den rådgivning, de har brug for og føler sig trygge ved at henvende sig til. Det vil sikre, at børnene får fat i den rådgivning, der passer bedst til netop deres problem. Dermed undgår de at skulle kontakte flere forskellige rådgivninger, før de når frem til den hjælp, der er bedst for netop dem. Samtidig skal hjemmesiden fortælle børn og unge om deres rettigheder på de mange forskellige områder, man kan få hjælp og rådgivning inden for. FN s Børnekomité har i tidligere år kritiseret Danmark for at være for dårlig til at fortælle børn og unge om deres rettigheder. Det skal Børneportalen være med til at rette op på, og man kan fx få klar besked om hele Børnekonventionen på hjemmesiden. Hurtig vej til den rigtige hjælp Børneportalen giver direkte kontakt til rådgivningstilbud inden for 11 forskellige områder: Afhængighed om alkohol, hash, stoffer og spil Anbragt når du ikke kan bo derhjemme Skilsmisse når far og mor ikke kan bo sammen Seksualitet om din krop, dit køn og sex Overgreb om seksuelt misbrug og vold Mobning når drillerierne bliver for meget Skole og Uddannelse om dine rettigheder som elev AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 10

11 Børneportalen 2 Psykisk Sårbar når livet føles svært Etnisk når du har en anden etnisk baggrund en dansk Sygdom og Sorg når sygdom og død kommer tæt på Handicap når du brug for rådgivning om dine muligheder som handicappet Ikke kun for børn og unge Hjemmesiden henvender sig til de årige, men undersøgelser, Børnerådet har lavet i forbindelse med etablering af siden, har vist, at det er vigtigt, at de voksne omkring børn og unge også kender til de mange gode hjælpetilbud, der findes. Derfor vil Børneportalen både henvende sig til børn og unge bl.a. via facebook.com/ børneportalen og til lærere, pædagoger, psykologer, sundhedspersonale og mange andre faggrupper, der er tæt på børn og unge i hverdagen. Også blandt sports- og fritidsforeninger er der ofte behov for viden om, hvordan man kan hjælpe børn og unge, der har personlige eller familiemæssige vanskeligheder. Børnerådet har udviklet Børneportalen i samarbejde med børn og unge fra: Vesterbro Ungdomsgård Kaptajn Johnsens Skole Islev Skole Kirkebjerg Skole Holbergskolen Behandlingshjemmet Donekrogen Behandlingshjemmet Godhavn Finansiering og drift Børneportalen er finansieret af satspuljemidler under projektet Én indgang for alle. Den er udviklet og bliver drevet af Børnerådet. Yderligere information Kommunikationschef Flemming Schultz, tlf Et netværk af rådgivningstilbud for børn og unge Børnerådet har samlet de mange rådgivningstilbud i et netværk, hvor man skal diskutere, hvordan man kan blive endnu bedre til at støtte op om de mange børn og unge, der hver dag rækker ud efter hjælp og rådgivning. Netværket tæller indtil videre 20 organisationer, der går sammen for at udveksle erfaringer og viden om børn og unges brug af rådgivningstilbud. Udviklet med børn og unge Børneportalen.dk AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 11

12 Kurser, konferencer, seminarer m.m. 1 Konference: Psykologisk Ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde. UC Lillebælt konferencen Psykologisk Ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde på baggrund af bogen af samme navn. Hovedtaler er Jan Tønnesvang, psykologiprofessor på Aarhus Universitet. Eftermiddagen består af 8 workshops med deltagere fra et netværk omkring Jan Tønnesvang, der viser, hvordan de har brugt hans teorier i praksis.. Tid: , reserver allerede nu dagen. Sted: UC Lillebælt, Asylgade, Odense Pris: Nærmere følger senere her i bladet. Information: Nærmere følger senere her i bladet. Tilmelding: Nærmere følger senere her i bladet. Arrangør: UC Lillebælt Konference: AKT konference - Odense Tilmelding: Nærmere følger her i bladet. Arrangør: UC Lillebælt. Konference: Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Det er simpelthen min største frygt! Bekymringen stod malet i ansigtet på moderen, og det var tydeligt, at katastrofetankerne drønede rundt i hovedet på hende. For tænk nu, hvis hendes datter blev udsat for et seksuelt overgreb. Og tænk nu, hvis overgrebet blev begået af en, som datteren havde tillid til. En pædagog. Eller en pædagogmedhjælper. Et seksuelt overgreb mod et barn er en afskyelig forbrydelse, som kan sætte sig dybe spor. Derfor er det også naturligt, at vi både som forældre og samfund vil gøre alt for at beskytte vores børn. Men hvordan gør vi det bedst muligt? Og hvordan undgår, at vi frygten bliver så stærk, at vi bliver mistænkelige over for al kropslig kontakt mellem voksne og børn? Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive taget under grundig behandling på denne konference. UC Lillebælt afholder som vanligt deres årlige AKT konference med to rigtigt spændende danske navne! Susan Hart, psykolog og fremragende teoretiker, der har skrevet en hel række bøger i de senere år er på om formiddagen og eftermiddagen besættes af Søren Hertz, spændende psykiater, der arbejder med bevægelsen fra Recovery til Discovery. Tid: , reserver allerede nu dagen. Sted: Odense Pris: Nærmere følger her i bladet. Information: Nærmere følger her i bladet Program: 9.00: Ankomst og registrering 9.20: Velkomst 9.30: Hvordan redder du et barn? v/lisbeth Zornig Andersen. Lisbeth Zornig Andersen fortæller med udgangspunkt i sit eget liv om, hvordan en pædagog bedst muligt kan støtte børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Desuden sætter hun fokus på de usynlige skader, som det misbrugte barn lever med, og om hvad man som fagperson kan gøre, når mistanken om misbrug opstår : Pause 10.45: Hvordan ser en pædofil ud? v/kuno Sø- AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 12

13 Kurser, konferencer, seminarer m.m. 2 rensen. Hvad er det, der får voksne til at opsøge børn for at få tilfredsstillet egne seksuelle behov? Opsøger pædofile kun små børn, eller er de til alle slags børn? Kan pædofile helbredes eller hjælpes? Er det kun mænd, der begår overgreb? Undersøgelser viser, at flertallet af personer dømt for seksuelle overgreb på børn kunne ønske sig et almindeligt sexliv med en voksen. Så hvem er det, vi skal kigge efter, når vi vil beskytte børn mod overgreb? Gennem aflivning af myter og fordomme og ved dokumentation og fakta vil Kuno Sørensen tegne et billede af de personer, vi i daglig tale kalder pædofile, og pege på muligheder for at forebygge seksuelle overgreb : Frokost 12.45: Børns seksualitet v/ Katrine Zeuthen. Katrine Zeuthen fortæller om børns seksualitet med udgangspunkt i den psykoanalytiske tradition. Hun beskriver, hvordan udviklingen af børns seksualitet altid finder sted i deres nære relationer, og hvordan seksuelle traumer forhindrer børn i at udvikle sig i deres relationer på deres egne præmisser. Gennem eksempler fra sit kliniske arbejde med børn udsat for seksuelle overgreb samt eksempler fra litteratur, film og kunst lægges der op til en diskussion om, hvordan vi som voksne kan tage ansvaret for, at udviklingen af barnets seksualitet finder sted på barnets præmisser : Pause 14.00: Når man ikke længere tør tage et barn på skødet v/ Else-Marie Buch Leander. Nye forskningsresultater har vist, at frygt for pædofili og pædofilianklager spiller en væsentlig rolle i danske daginstitutioner. Else-Marie Buch Leander medlem af forskningsgruppen bag undersøgelsen vil fortælle om, hvordan frygten øver indflydelse på institutionernes hverdag, og hvilke konsekvenser det har for børn, personale og den pædagogiske praksis. Hun sætter også fokus på det kulturskifte, det er, når det ikke længere er naturligt at trøste et barn ved at tage det på skødet. Et kulturskifte, man også finder spor af i resten af samfundet, og som florerer i stærk grad i f.eks. Storbritannien og USA : Pause 15.20: Mellem omsorg og omklamring forebyggelsens svære kunst v/ Christian Graugaard. Sexologiprofessor Christian Graugaard afslutter dagen med at tale om den svære balance mellem omsorg og misforstået omklamring i vores samvær med børn. Han vil diskutere vigtigheden af forebyggelse og sundhedsfremme i alle aldre og argumentere for, at det vigtigste værn mod grænseoverskridelser og overgreb er trygge, glade og nysgerrige børn med selvtillid og kropslig integritet. I stedet for forbud, overvågning og restriktioner bør vi efter hans mening satse på at skabe krops- og seksualitetsvenlige rammer om børnenes opvækst. Men det kræver pædagogisk refleksion. Og det kræver en nedbrydning af tabuer, som begynder hos os selv : Farvel og tak for i dag. Oplægsholdere Lisbeth Zornig Andersen, er cand. polit. og stifter af huset Zornig, tænketanken Social innovations forum og den almennyttige fonden Zornig. hun er tidl. formand for Børnerådet, it-strategisk rådgiver og adm. dir. for Specialisterne, initiativtager til Børnenes itfond, bestyrelsesmedlem på it-universitet og det Sociale netværk, ambassadør for Specialist People foundation, ambassadør for Lolland, protektor for Børns rettigheder, tidligere børnehjemsbarn og mor til fem. Kuno Sørensen, er autoriseret psykolog med specialistuddannelse i psykoterapi. Siden 2001 har Kuno Sørensen arbejdet i red Barnet, hvor han primært har beskæftiget sig med rådgivning om seksuelle overgreb på børn og unge. Katrine Zeuthen, er ansat som lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns universitet. i sit arbejde har hun særligt fokus på sammenhængen mellem udviklingen af AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 13

14 Kurser, konferencer, seminarer m.m. 3 børns seksualitet, seksuelle overgreb og traumer. Else-Marie Buch Leanders er ansat på Aarhus Universitet og medlem af forskningsgruppen Paradox, der forsker i frygt for pædofili. Hun har været projektleder på gruppens empiriske undersøgelser og er endvidere i gang med et ph.d.-projekt, der undersøger danske forældres frygt for pædofili og forældrenes rolle i pædofilifrygten på daginstitutionerne. Christian Graugaard, er professor i sexologi ved Aalborg Universitet. I sin forskning har han især beskæftiget sig med kroppens, kønnets og seksualitetens kultur- og videnskabshistorie. Han var i perioden formand for Sex & Samfund og er aktiv som litteraturanmelder, columnist og kulturskribent på dagbladet Politiken. han er forfatter til en række bøger bl.a. corpus - rejser i menneskekroppen, Tid: (Roskilde) og (Århus) kl Sted: Scandic Roskilde, Søndre ringvej 33, 4000 Roskilde. Scandic Aarhus City, Østergade 8-10, 8000 Aarhus C. Pris: Kr ,- + moms. Prisen inkluderer forplejning. Information: Lars Hansen, tlf Tilmelding: Arrangør: Generator Kursus: Susan Hart. DEN FØLSOMME HJERNE og relationernes betydning. Indhold Hjerneforskningen viser, at barnets tidlige livserfaringer har en stor betydning for nervesystemets organisering på det følelsesmæssige område. Når børn udsættes for svigt eller brud i deres tilknytningsproces, får det således stor betydning for deres hjernemæssige udvikling og dermed deres følelsesliv og personlighedsdannelse. Ved at bygge bro mellem teorier om hjernens udvikling og udviklingspsykologiske teoridannelser kan vi forstå børns udvikling og eventuelle fejludvikling på en langt mere nuanceret måde, og derved også sikre mere målrettede behandlings- og interventionstiltag. Kursusdagen handler om neuroaffektiv udviklingspsykologi og dens betydning for børns tilknytningsprocesser. Du møder landets førende og mest efterspurgte specialist indenfor neuroaffektiv udviklingspsykologi, Susan Hart, som sætter fokus på, hvordan vi bedst muligt kan forstå og støtte børn, der tidligt har været udsat for svigt eller brud i deres tilknytningsproces. Kursusdagen fokuserer på De hjernestrukturer, som er afgørende for udvikling af mellemmenneskelige relationer, personlighedsudvikling og følelser. Du hører bl.a. om, hvordan det menneskelige central-nervesystem er i stand til at udvikle evne til empati, mentalisering og refleksion, og hvilken betydning denne viden kan have i arbejdet med børn og unge med særlige behov. Du får indsigt i, hvordan barnets psykiske struktur opbygges i et tæt samspil mellem nervesystemets medfødte forudsætninger og barnets nære omsorgsmiljø. Forudsætningen for en sund udvikling af nervesystemet er, at barnet gennem opvæksten indgår i et samspil med kærlige omsorgspersoner. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 14

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

MARTS 2014 NYHEDSBREV

MARTS 2014 NYHEDSBREV MARTS 2014 NYHEDSBREV Siden sidst: Her havde jeg håbet at kunne skrive en hel masse om vores arbejdsweekend. Desværre blev den aflyst på grund af sygdom blandt andet. Vi håber at vi snarest kan få arrangeret

Læs mere

Udvikling gennem relationer

Udvikling gennem relationer Finn Thorbjørn Hansen Julie Nørgaard Jonas Norgaard Mortensen Niels Christian Hvidt Per Schultz Jørgensen Udvikling gennem relationer 4. 5. maj 2017 National konference Udvikling gennem relationer Relationer

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Relationspsykologi i praksis

Relationspsykologi i praksis Jørgen Rønsholdt Annette Groot Finn Godrim Else Marie Bech Relationspsykologi i praksis Jørgen Rønsholdt, Annette Groot, Finn Godrim og Else Marie Bech Relationspsykologi i praksis 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger

Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Hvad du ønsker, skal du få... Velkommen til år 2020. I skal nu møde familien Jensen, der består af far Per, mor Ulla og deres to børn,

Læs mere

Dansk Trivselsforum 2017

Dansk Trivselsforum 2017 7. september 2017, Odeon, Odense Dansk Trivselsforum 2017 Fællesskaber og trivsel blandt skoleelever Fællesskaber og trivsel blandt skoleelever Program 09.00-09.30 Ankomst og morgenmad Grundskolen er et

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud

Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud Tal fra Dagtilbudstermometeret 2016 6 1 02 Indhold Dagtilbudstermometertal for 2016 03 Fakta om datamaterialet 04 Børnenes syn på børnemiljøet 05 Psykisk børnemiljø

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06. INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

At lede andre uden at være chef

At lede andre uden at være chef Confex-Kursus: Den 9. - 10. november 2009 i København Den 1. - 2. december 2009 i København Den 16. - 17. november i Århus To-dags kursus for dig der leder uden at have formelt ledelsesansvar Et af forårets

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris. v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere