AKTbladet. Børns adfærd og trivsel. Sommer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTbladet. Børns adfærd og trivsel. Sommer"

Transkript

1 AKTbladet Børns adfærd og trivsel Nummer Maj årgang Sommer

2 Redaktørens spalte Var det sommeren der kom? Den engelske forfatter George Orwell har ikke levet forgæves. Selv om årstallet for hans berømte roman 1984 er passeret kan man i dagligdagen erfare, at der er nogen som har lært af ham. Særligt hans nysprog har fanget magthaverne. Der står således i tillægget til bogen 1984 : Nysprog var Oceaniens officielle sprog og var konstrueret med Engsocs (den Engelske Socialismes) ideologiske krav for øje. I året 1984 var der endnu ingen, der i skrift eller tale udelukkende anvendte Nysprog. Man regnede med, at Nysprog endeligt ville have afløst Gammelsprog cirka år Det vandt imidlertid stadig terræn, og alle partimedlemmer bestræbte sig på i stadig højere grad at bruge Nysprog-gloser og vendinger i deres daglige tale. Formålet med Nysprog var ikke blot at skabe et udtryksmiddel for den verdensanskuelse og de politiske tanker der sømmede sig for alle tilhængere af Engsoc, men også at gøre enhver anden form for tænkning umulig. Måske skulle du finde bogen frem og læse det 10 siders tillæg om Nysprog. Og hvorfor så lige det? Jo, har du ikke lagt mærke til, at der er mange ord som forsvinder. Det hedder fx ikke længer Undervisningsministeriet, og man snakker ikke længere om at skære ned men om at prioritere. Hvad bliver der af det som ikke prioriteres? Bliver det bare væk eller nedskæres det? Selvfølgelig kan der ligge gode argumenter i at flytte fokus fra det negative til det positive, til det som prioriteres eller op-prioriteres. Men måske skulle vi lægge arbejdsindsatsen der hvor det gør ondt, på det som ikke prioriteres eller nedskæres. Jeg læste for nylig, at næsten 50 procent af alle anbringelser af børn skyldes misbrugsproblemer hos forældrene. Og hvad gør vi så lige ved det? Det er ikke blevet lettere at være barn i dagens Danmark. Så er det legalt at tælle baglæns til den kommende sommerferie. Jeg håber du vil nyde den og få stresset af. Husk badetøjet! Mange hilsener Kai Kai Pedersen AKTbladet Børns adfærd og trivsel 9. årgang, nummer maj 2013 ISSN (papir) ISSN (online) * Redaktionen: Kai Pedersen Ansvarshavende redaktør * Abonnement: * Hjemmeside: * Blog: Aktbladet.blogspot.dk * Kontor: AKTbladet Børns adfærd og trivsel Banevej Sorø * Telefon: (9-21) * Lay out: Redaktionen * Tryk: Alfa bogtryk, Sorø * Bank Danske Bank Reg.nr Konto nr * Udgiver: AKTbladet CVR * AKTbladet: Udkommer 10 gange om året. # august 2013 # september 2013 # oktober 2013 # november 2013 # december 2013 # januar 2014 # februar 2014 # marts 2014 Udsagn i AKTbladet dækker nødvendigvis ikke redaktionens synspunkter. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 2

3 Sociale lege nr. 31 Sociale lege 1-30 blev bragt i tidligere AKTblade. Har du forslag til sociale lege så send dem endelig til bladet, så kommer de i samlingen. Skriv til: Tekst: Kai Pedersen. Tegninger: Jørgen Løvgret (JOLO) Titel: Æg beskyttelsen Klassetrin: klasse Antal elever: Hele klassen inddelt i hold af 4 til 5 elever. Varighed: minutter Brugsstoffer: Pr hold: et rå æg, 8 stykker A4 papir, en rulle tape Kompetenceudvikling: Kreativitet, holdarbejde Beskrivelse: Arbejdsopgaven for hvert hold er at beskytte ægget fra at gå i stykker. Hertil må anvendes de udleverede materialer. Når holdet har lavet sin æg-beskyttelse, der skal sidde på ægget, består testen i at man skal lade ægget falde fra en højde på 3 meter. Vinder er den gruppe hvis æg overlever faldet. Desuden kan der gives point for kreativitet og originalitet, skønhed og stabilitet. Variation: Andre materialer kan vælges. Titel: Æblekender Klassetrin: 5.-9.klasse Antal elever: Hele klassen Varighed: 30 minutter Brugsstoffer: Æbler af samme sort i et antal svarende til elever i klassen. Det skal være æbler fra egen have. De ens æbler man kan købe duer ikke. Kompetenceudvikling: Fordybelse, iagttagelse Beskrivelse: Eleverne sidder i en ring. Læreren placerer æblerne i en kurv og beder hver elev tage et. Eleverne får nu besked på, at se meget nøje på deres æble og føle på dem så de kan kende det igen. Ingen elever må snakke. Efter ca 10 minutter samler læreren æblerne i kurven. Æblerne bliver igen runddelt. Eleverne får nu besked på at undersøge, om det er deres eget æble de har fået. Hvis ikke skal de give det til den som sidder til venstre. De elever som får deres eget æble går ud af ringen. Efter 30 minutter afbrydes legen. Hvem har fået sit eget æble? Hvad blev æblet genkendt på? Hvilke erfaringer har eleverne fået? Variation: Der kan også bruges andre genstande end æbler, som fx sten, grenstykker etc. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 3

4 1 Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykisk undervisningsmiljø, DCUM. Er du glad for at gå i skole? Sådan lyder ét af spørgsmålene i Termometeret, som Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, har udviklet og frit stiller til rådighed for grundskoler. Termometeret indeholder en række spørgeskemaer målrettet eleverne i indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen, SFO, specialklasser og efterskoler. Formålet er at tage temperaturen på elevernes trivsel og deres oplevelse af undervisningsmiljøet i skole og SFO. trivselsarbejdet? Det er her, Termometeret kommer ind i billedet. AKT og Termometeret Når AKT-personalet er i gang med trivselsfremmende indsatser, kan Termometeret være et godt status- og evalueringsværktøj at bruge, fx til trivselsmålinger ved starten af en indsats, undervejs og ved udfasningen eller afslutning på indsatsen. AKT-personalet kan med fordel benytte Termometeret i deres arbejde. Det giver mulighed for systematisk at indfange elevernes stemmer, og at få status og overblik over trivselsaktiviteter. En status, der kan medvirke til refleksion og dialog om, hvorvidt trivselsfremmende aktiviteter og processer går i den rigtige retning, eller om de voksne i skolen har blinde pletter om elevernes trivsel. Trivsel i skolen At trives i skolen er en vigtig del af læringsprocesser og af at være motiveret for at gå i skole og deltage i de forskellige aktiviteter og sociale relationer. Trivsel handler både om personlig og psykisk trivsel og om social og relationel trivsel. Der er selvfølgelig også en faglig trivsel samt en mere sundhedsorienteret trivsel, men i denne artikel er der tænkt på social og psykisk trivsel, om end det hele hænger sammen. Når AKT-personalet arbejder med elevernes trivsel i skolen, fx konflikthåndtering, ro-uro, antimobning osv., trækker AKT-personalet på en viden om og metoder til at forebygge, intervenere og/eller genoprette sociale relationer og problemstillinger i en gruppe eller klasse. Men hvordan måler og vejer skolen og AKTpersonalet elevernes trivsel og indsatsen af Når eleverne i Termometeret svarer på spørgsmål omkring klassen og fællesskab, bliver de fx spurgt Er du glad for din klasse?, Behandler I hinanden godt i klassen?, Har du nogen venner i klassen? og Sker det, at du bliver uvenner (uenig, skændes osv.) med nogen i skolen?. Ved at se på fordelingen af svar kan AKT -personalet få et overblik over, hvor eleverne selv oplever klassetrivslen samt hvor problemerne eventuelt er gemt: er det mangel på venner, er det en dårlig behandling af hinanden, er det specielt pigerne eller drengene, der oplever uvenskaber osv. På den måde kan resultatet bruges til dels at identificere problemstillinger samt at målrette det videre arbejde med trivselsaktiviteter. Samtidig er Termometeret også et værktøj, der i en proces kan bidrage til en fælles dialog med klassen om resultater af undersøgelsen samt elevernes forslag til problemløsninger. Ved at tage resultaterne op på fx spørgsmålet om Behandler I hinanden godt i klassen? kan eleverne være med til at uddybe, hvad de mener samt komme med forslag til, hvordan det kan blive bedre. Derved understøttes en pædagogisk og elevinddragende proces, der kan bidrage til at skabe mere klarhed om handlinger, ansvar, trivsel og fællesskab. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 4

5 2 Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykisk undervisningsmiljø, DCUM. Undersøgelsestyper i Termometeret Termometeret er et internetbaseret spørgeskemasystem, som hele personalegruppen på en skole har adgang til også AKT-personalet. Der kan vælges mellem fire for forskellige undersøgelsestyper i Termometeret. UMV Basis er et fast spørgeskema bestående af spørgsmål, der afdækker de fem temaer i Termometeret med et minimum antal spørgsmål. UMV + er en undersøgelsestype, der giver mulighed for at vælge blandt ekstra spørgsmål til hvert tema, dog er basis spørgsmålene obligatoriske. UMV Tema giver adgang til at vælge hele tematiske spørgeskemaer, fx trivsel eller sundhed. Denne undersøgelsestype kan være særlig relevant for AKT-personalet at anvende som led i en trivselsproces for en klasse eller årgang. Men AKT-personalet kan også med fordel anvende de andre undersøgelsestyper og resultaterne heraf gerne i dialog med personaleteamet omkring en klasse eller årgang. UMV SFO/Klub er faste spørgeskemaer målrettet elever i SFO samt specialklasseelever i SFO og Klub (Klub er til de ældste specialklasseelever). Undersøgelsestyper er forklaret nærmere i Termometeret under fanen Hjælp, hvor alle spørge- Foto: Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 5

6 3 Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykisk undervisningsmiljø, DCUM. skemaer også kan hentes som pdf-filer til overblik og hjælp. Elevernes stemmer gennem Termometeret Spørgeskemaer er struktureret efter temaer, der indfanger elevernes perspektiver på undervisningsmiljøet. Temaerne er trivsel, fagligt læringsmiljø, sundhed, fysiske og æstetiske rammer samt indeklima. Spørgeskemaerne afdækker disse temaer med spørgsmål og svarkategorier, der tager hensyn til elevernes aktuelle klassetrin. Spørgeskemaerne er udviklet i samarbejde med en række eksperter, der har givet sparring på temaer, spørgsmål og svarkategorier, ligesom både elever og lærere har bidraget med input, sparring og test. Formålet har været at sikre et spørgeskemasystem, der taler direkte til elevernes skoleverden og samtidig lever op til viden og krav om trivsel og undervisningsmiljø generelt i skolen. På den måde kan Termometeret indfange elevernes stemmer og oplevelser af trivsel og undervisningsmiljøet i skolen som et her-og-nu billede. Og det er nemt for personalet at oprette undersøgelser, der enten medtager en klasse, et hold, en afdeling eller alle elever på skolen. På en smidig måde kan skolen høre mange elevers stemmer, og eleverne har på den anden side mulighed for at afgive anonyme svar på spørgsmål, der har betydning for deres undervisningsmiljø og trivsel. Foto: Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. Elevernes besvarelse af spørgeskemaer Eleverne besvarer spørgeskemaet over nettet på enten computer, tablet eller smartphone. Det er muligt for den enkelte elev at vælge lyd på spørgsmål og svarmuligheder, så det er en god idé med et headset. Når den aktuelle undersøgelse er igangsat kan eleverne logge på og få adgang til spørgeskemaet med deres UNI-Login fra Det kan tage mellem 5 og 20 minutter at besvare skemaet, afhængigt af undersøgelsestype, alder og koncentration. DCUM anbefaler at forberede eleverne til den undersøgelse og dermed det spørgeskema, som de skal besvare, fx: Hvorfor: hvad er formålet med undersøgelsen? Introduktion til temaer uden at gå i de- AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 6

7 4 Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykisk undervisningsmiljø, DCUM. taljen Teknik: hvordan de logger på og besvarer samt hvornår de er færdige At de tager sig god tid: det er vigtigt, at de svarer ærligt og for sig selv At besvarelserne er anonyme, og hvad det betyder At eleverne tager hensyn til, at de hver især skal have ro til at gøre deres besvarelse færdig At der bliver fulgt op på resultatet, eventuelt hvornår og hvordan. Rapporter og opfølgning Rapporterne som genereres i systemet kan bruges som præsentation for og dialog med eleverne, afhængigt af deres alder mv. Forståelsen af en klasses rapporter kvalificeres i dialog med personale, elever og forældre, ligesom fremadrettede handlingsplaner på baggrund af en undersøgelse i Termometeret også bedst skabes i dialog med de relevante parter. AKT-personalet kan sammen med teampersonalet gennemgå resultaterne og efterfølgende vurdere resultater og problemstillinger med eleverne i en klasse/gruppe for at finde mulige løsninger. Afhængigt af resultater skal personalet tage højde for etiske problemstillinger og pædagogiske begrundelser for, hvordan eleverne indgår i en dialogproces om det fx er fordelagtigt at dele eleverne op i grupper eller tage enkeltsamtaler. Det sidste bør overvejes, hvis der er tale om mobning, et højt konfliktniveau, angst og ensomhed. AKT, trivselsmålinger og UMV AKT-personalet kan ud over at spille en stor rolle i trivselsarbejdet på en skole også have en vigtig rolle i det bredere undervisningsmiljøarbejde, fx i forbindelse med udarbejdelsen af den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV. For at skabe sammenhæng i indsatser, evaluering/dokumentation, handlingsplaner og organisering anbefaler DCUM et gennemsigtigt samarbejde mellem ledelse, afdelinger og de forskellige ressourcepersoner på en skole. Det er vigtigt at have overblik over fx de forskellige krav og undersøgelser på tværs af skolen, samt hvem der skal involveres hvornår og hvordan. Er det fx klasselærerne, hele teamet, elevrådet, sundhedspersonalet, AKT-personalet, pædagogerne, arbejdsmiljøorganisationen, undervisningsmiljørepræsentanterne og kun udvalgte eller alle klasser, der skal involveres i en trivselsundersøgelse, en UMV eller en sundhedsundersøgelse? Termometeret kan bruges til det hele prøv det og find ud af, hvordan I bedst kan bruge værktøjet på jeres skole og i jeres AKT-arbejde. Nysgerrig? Prøv Termometeret på - det er gratis og lige til at gå til. Endelig kan resultater også bruges som dialog med forældre enten på enkelte forældremøder eller på klasseforældremøder. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 7

8 Ny dokumentar og debat taber børnene igen i debatten om ADHD? (1) Af Anders Dinsen DOXBIOevent og 16 biblioteker inviterer til film og debat den 27/5 kl på biblioteker over hele landet. Debatten, der bliver livetransmitteret handler om børn i en diagnosetid : For og imod medicinering, hvad er alternativerne? Det at hæfte en diagnose på menneskers sind er dilemmafyldt, for diagnosen beskriver ikke bare mennesket ud fra nogle objektive kriterier, den påvirker også dette menneskes selvbillede og identitet. Det er i modsætning til hårfarve: Dit hår ændrer sig ikke om du bliver diagnosticeret som rødhåret. Det er vigtigt at psykiatriske diagnoser i hvert enkelt tilfælde bliver oplevet som en nøgle, der ultimativt lukker op for bedre livskvalitet, og ikke bliver et stigmatiserende stempel. Filmen, der vises som optakt til diskussionen er Erlend E. Mo's Jeg hader ADHD, børn i en diagnosetid med den alternative titel Emil, A- klassen, hvor vi følger en specialklasse på Lindevang Skole på Frederiksberg. Der går 6 elever i klassen og børnene kæmper, ifølge beskrivelsen af filmen, med problemer som ADHD, epilepsi, aggression og sociale problemer. Ingen har set filmen endnu, men lige nu er jeg skeptisk, for selvom det er klart at man kan have forskellige holdninger til medicinsk behandling af ADHD og at vi som samfund selvfølgelig bør tage diskussionen for og imod diagnoser som sådan, så tænker jeg, at hvis filmens mål er at sætte fokus på nogle konkrete børns konkrete problemer i hverdagen og hvordan de bliver mødt, og alene gøre det for at stimulere en samfundsdebat om medicinering og diagnosticering, så er det altså for uambitiøst. Jeg har mødt mange mennesker med ADHD og flere har fortalt mig om, hvordan det er at have ADHD. Nogle af dem hader det, og det er tit både ADHD'en og det at den bliver et stempel i panden på dem, der er problemet. Når vi diagnosticerer et menneske med ADHD kategoriserer vi dette menneske. Det er den samme form for kategorisering som finder sted når man i en jobsamtale bliver personlighedstestet og beskrevet som den ene eller anden type. Vi kategoriserer jævnligt hinanden, f.eks. udfra hårfarve: Jeg er mørkhåret, lidt leverpostejsfarvet, men stænk af gråt, f.eks. Men det afgørende er at mens en beskrivelse af mit hår ikke kan ændre hverken farven eller sammensætning, så er det anderledes med personlighedstyper og især diagnoser som ADHD: Fordi diagnosen beskriver personligheden, så rører den noget mere intimt, nemlig en selv. Diagnosen bliver en del af personligheden, ja den forandrer endda personligheden. Derfor skal vi være forsigtige når vi taler om ADHD - vi skal vi tale ordentligt om det. En af deltagerne i den efterfølgende debat er psykiater Søren Hertz som er kendt for at have et bredere syn på diagnoser end man almindeligvis har i psykiatrien. Han er nemlig kendt for at se mere på sociale faktorer end de fleste psykiatere når han møder børn og især unge i problemer. Søren Hertz er kendt som en meget dygtig ungdomspsykiater, så det bliver interessant at høre ham. De to andre deltagere i debatten kender jeg ikke. Filmens titel og overskriften for debatten er catchy. Men den er også simplificerende: Den stiller skarpt på diagnosen, ikke mennesket. Det vil sikkert trække folk til! Det er vigtigt at debattere, hvad det gør ved mennesker at få en diagnose, for diagnoser stigmatiserer. Men jeg vil hellere diskutere, hvad vi gør for at styrke det diagnosticerede menneskes selvbillede (og ultimativt dets selvværd), frem for at diskutere medicinen. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 8

9 Ny dokumentar og debat taber børnene igen i debatten om ADHD? (2) Af Anders Dinsen Problemet er jo ikke medicinen i sig selv eller diagnosen i sig selv. Problemet er, hvad vi andre gør diagnosen til og, hvordan vi andre ser på medicinen. Diskussionen efter filmen er på forhånd sat op til at fokusere på alternativer til medicinsk behandling. Det skal de være velkomne til, men det er altså ikke et spændende emne. Det spændende emne er, hvordan vi (dig og mig) møder mennesker, der af den ene eller anden grund, og aldrig fordi de selv er skyld i det (!), har fået en psykiatrisk diagnose og tager piller for det. Er du klar til at anerkende dem som medmennesker, der skal mødes på lige fod som alle andre, eller ser du diagnosen først? Gør du noget ekstra så de føler sig værdsat og elsket, eller er du mere optaget af at bekymre dig over at de har fået en etiket hæftet på sig og alt det dårlige du har hørt om medicin? Tænker du på dit medmenneske i problemer, eller vil du hellere filosofere over et abstrakt samfundsproblem? For mange gør desværre det sidste, oplever jeg. Folk er meget interesserede i arrangementer som dette, der rejser dilemmaer om samfundsudviklingen. Måske fordi det handler om deres egne skattekroner hvad ved jeg? Jeg håber filmen er god og at debatten vil løfte sig ud over den navlepillende danskers selvoptagethed, men jeg frygter at det kan blive endnu en dum diskussion om at ADHD måske ikke findes og at nogen bare skal tage sig sammen. I den diskussion er der altid én taber: Mennesket i problemer, hvis ADHD diagnose gerne skulle være en del af en nøgle til et bedre liv. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 9

10 Børneportalen 1 Børneportalen.dk - en ny hjemmeside, der hjælper børn med at finde vej til rådgivning og rettigheder. Den 13. maj offentliggjorde Børnerådet sin nye nye hjemmeside til børn og unge. Børneportalen.dk giver børn og unge en let og hurtig genvej til råd, hjælp og viden om rettigheder. Først og fremmest skal børn og unge kunne finde frem til netop den rådgivning, de har brug for og føler sig trygge ved at henvende sig til. Det vil sikre, at børnene får fat i den rådgivning, der passer bedst til netop deres problem. Dermed undgår de at skulle kontakte flere forskellige rådgivninger, før de når frem til den hjælp, der er bedst for netop dem. Samtidig skal hjemmesiden fortælle børn og unge om deres rettigheder på de mange forskellige områder, man kan få hjælp og rådgivning inden for. FN s Børnekomité har i tidligere år kritiseret Danmark for at være for dårlig til at fortælle børn og unge om deres rettigheder. Det skal Børneportalen være med til at rette op på, og man kan fx få klar besked om hele Børnekonventionen på hjemmesiden. Hurtig vej til den rigtige hjælp Børneportalen giver direkte kontakt til rådgivningstilbud inden for 11 forskellige områder: Afhængighed om alkohol, hash, stoffer og spil Anbragt når du ikke kan bo derhjemme Skilsmisse når far og mor ikke kan bo sammen Seksualitet om din krop, dit køn og sex Overgreb om seksuelt misbrug og vold Mobning når drillerierne bliver for meget Skole og Uddannelse om dine rettigheder som elev AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 10

11 Børneportalen 2 Psykisk Sårbar når livet føles svært Etnisk når du har en anden etnisk baggrund en dansk Sygdom og Sorg når sygdom og død kommer tæt på Handicap når du brug for rådgivning om dine muligheder som handicappet Ikke kun for børn og unge Hjemmesiden henvender sig til de årige, men undersøgelser, Børnerådet har lavet i forbindelse med etablering af siden, har vist, at det er vigtigt, at de voksne omkring børn og unge også kender til de mange gode hjælpetilbud, der findes. Derfor vil Børneportalen både henvende sig til børn og unge bl.a. via facebook.com/ børneportalen og til lærere, pædagoger, psykologer, sundhedspersonale og mange andre faggrupper, der er tæt på børn og unge i hverdagen. Også blandt sports- og fritidsforeninger er der ofte behov for viden om, hvordan man kan hjælpe børn og unge, der har personlige eller familiemæssige vanskeligheder. Børnerådet har udviklet Børneportalen i samarbejde med børn og unge fra: Vesterbro Ungdomsgård Kaptajn Johnsens Skole Islev Skole Kirkebjerg Skole Holbergskolen Behandlingshjemmet Donekrogen Behandlingshjemmet Godhavn Finansiering og drift Børneportalen er finansieret af satspuljemidler under projektet Én indgang for alle. Den er udviklet og bliver drevet af Børnerådet. Yderligere information Kommunikationschef Flemming Schultz, tlf Et netværk af rådgivningstilbud for børn og unge Børnerådet har samlet de mange rådgivningstilbud i et netværk, hvor man skal diskutere, hvordan man kan blive endnu bedre til at støtte op om de mange børn og unge, der hver dag rækker ud efter hjælp og rådgivning. Netværket tæller indtil videre 20 organisationer, der går sammen for at udveksle erfaringer og viden om børn og unges brug af rådgivningstilbud. Udviklet med børn og unge Børneportalen.dk AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 11

12 Kurser, konferencer, seminarer m.m. 1 Konference: Psykologisk Ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde. UC Lillebælt konferencen Psykologisk Ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde på baggrund af bogen af samme navn. Hovedtaler er Jan Tønnesvang, psykologiprofessor på Aarhus Universitet. Eftermiddagen består af 8 workshops med deltagere fra et netværk omkring Jan Tønnesvang, der viser, hvordan de har brugt hans teorier i praksis.. Tid: , reserver allerede nu dagen. Sted: UC Lillebælt, Asylgade, Odense Pris: Nærmere følger senere her i bladet. Information: Nærmere følger senere her i bladet. Tilmelding: Nærmere følger senere her i bladet. Arrangør: UC Lillebælt Konference: AKT konference - Odense Tilmelding: Nærmere følger her i bladet. Arrangør: UC Lillebælt. Konference: Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Det er simpelthen min største frygt! Bekymringen stod malet i ansigtet på moderen, og det var tydeligt, at katastrofetankerne drønede rundt i hovedet på hende. For tænk nu, hvis hendes datter blev udsat for et seksuelt overgreb. Og tænk nu, hvis overgrebet blev begået af en, som datteren havde tillid til. En pædagog. Eller en pædagogmedhjælper. Et seksuelt overgreb mod et barn er en afskyelig forbrydelse, som kan sætte sig dybe spor. Derfor er det også naturligt, at vi både som forældre og samfund vil gøre alt for at beskytte vores børn. Men hvordan gør vi det bedst muligt? Og hvordan undgår, at vi frygten bliver så stærk, at vi bliver mistænkelige over for al kropslig kontakt mellem voksne og børn? Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive taget under grundig behandling på denne konference. UC Lillebælt afholder som vanligt deres årlige AKT konference med to rigtigt spændende danske navne! Susan Hart, psykolog og fremragende teoretiker, der har skrevet en hel række bøger i de senere år er på om formiddagen og eftermiddagen besættes af Søren Hertz, spændende psykiater, der arbejder med bevægelsen fra Recovery til Discovery. Tid: , reserver allerede nu dagen. Sted: Odense Pris: Nærmere følger her i bladet. Information: Nærmere følger her i bladet Program: 9.00: Ankomst og registrering 9.20: Velkomst 9.30: Hvordan redder du et barn? v/lisbeth Zornig Andersen. Lisbeth Zornig Andersen fortæller med udgangspunkt i sit eget liv om, hvordan en pædagog bedst muligt kan støtte børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Desuden sætter hun fokus på de usynlige skader, som det misbrugte barn lever med, og om hvad man som fagperson kan gøre, når mistanken om misbrug opstår : Pause 10.45: Hvordan ser en pædofil ud? v/kuno Sø- AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 12

13 Kurser, konferencer, seminarer m.m. 2 rensen. Hvad er det, der får voksne til at opsøge børn for at få tilfredsstillet egne seksuelle behov? Opsøger pædofile kun små børn, eller er de til alle slags børn? Kan pædofile helbredes eller hjælpes? Er det kun mænd, der begår overgreb? Undersøgelser viser, at flertallet af personer dømt for seksuelle overgreb på børn kunne ønske sig et almindeligt sexliv med en voksen. Så hvem er det, vi skal kigge efter, når vi vil beskytte børn mod overgreb? Gennem aflivning af myter og fordomme og ved dokumentation og fakta vil Kuno Sørensen tegne et billede af de personer, vi i daglig tale kalder pædofile, og pege på muligheder for at forebygge seksuelle overgreb : Frokost 12.45: Børns seksualitet v/ Katrine Zeuthen. Katrine Zeuthen fortæller om børns seksualitet med udgangspunkt i den psykoanalytiske tradition. Hun beskriver, hvordan udviklingen af børns seksualitet altid finder sted i deres nære relationer, og hvordan seksuelle traumer forhindrer børn i at udvikle sig i deres relationer på deres egne præmisser. Gennem eksempler fra sit kliniske arbejde med børn udsat for seksuelle overgreb samt eksempler fra litteratur, film og kunst lægges der op til en diskussion om, hvordan vi som voksne kan tage ansvaret for, at udviklingen af barnets seksualitet finder sted på barnets præmisser : Pause 14.00: Når man ikke længere tør tage et barn på skødet v/ Else-Marie Buch Leander. Nye forskningsresultater har vist, at frygt for pædofili og pædofilianklager spiller en væsentlig rolle i danske daginstitutioner. Else-Marie Buch Leander medlem af forskningsgruppen bag undersøgelsen vil fortælle om, hvordan frygten øver indflydelse på institutionernes hverdag, og hvilke konsekvenser det har for børn, personale og den pædagogiske praksis. Hun sætter også fokus på det kulturskifte, det er, når det ikke længere er naturligt at trøste et barn ved at tage det på skødet. Et kulturskifte, man også finder spor af i resten af samfundet, og som florerer i stærk grad i f.eks. Storbritannien og USA : Pause 15.20: Mellem omsorg og omklamring forebyggelsens svære kunst v/ Christian Graugaard. Sexologiprofessor Christian Graugaard afslutter dagen med at tale om den svære balance mellem omsorg og misforstået omklamring i vores samvær med børn. Han vil diskutere vigtigheden af forebyggelse og sundhedsfremme i alle aldre og argumentere for, at det vigtigste værn mod grænseoverskridelser og overgreb er trygge, glade og nysgerrige børn med selvtillid og kropslig integritet. I stedet for forbud, overvågning og restriktioner bør vi efter hans mening satse på at skabe krops- og seksualitetsvenlige rammer om børnenes opvækst. Men det kræver pædagogisk refleksion. Og det kræver en nedbrydning af tabuer, som begynder hos os selv : Farvel og tak for i dag. Oplægsholdere Lisbeth Zornig Andersen, er cand. polit. og stifter af huset Zornig, tænketanken Social innovations forum og den almennyttige fonden Zornig. hun er tidl. formand for Børnerådet, it-strategisk rådgiver og adm. dir. for Specialisterne, initiativtager til Børnenes itfond, bestyrelsesmedlem på it-universitet og det Sociale netværk, ambassadør for Specialist People foundation, ambassadør for Lolland, protektor for Børns rettigheder, tidligere børnehjemsbarn og mor til fem. Kuno Sørensen, er autoriseret psykolog med specialistuddannelse i psykoterapi. Siden 2001 har Kuno Sørensen arbejdet i red Barnet, hvor han primært har beskæftiget sig med rådgivning om seksuelle overgreb på børn og unge. Katrine Zeuthen, er ansat som lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns universitet. i sit arbejde har hun særligt fokus på sammenhængen mellem udviklingen af AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 13

14 Kurser, konferencer, seminarer m.m. 3 børns seksualitet, seksuelle overgreb og traumer. Else-Marie Buch Leanders er ansat på Aarhus Universitet og medlem af forskningsgruppen Paradox, der forsker i frygt for pædofili. Hun har været projektleder på gruppens empiriske undersøgelser og er endvidere i gang med et ph.d.-projekt, der undersøger danske forældres frygt for pædofili og forældrenes rolle i pædofilifrygten på daginstitutionerne. Christian Graugaard, er professor i sexologi ved Aalborg Universitet. I sin forskning har han især beskæftiget sig med kroppens, kønnets og seksualitetens kultur- og videnskabshistorie. Han var i perioden formand for Sex & Samfund og er aktiv som litteraturanmelder, columnist og kulturskribent på dagbladet Politiken. han er forfatter til en række bøger bl.a. corpus - rejser i menneskekroppen, Tid: (Roskilde) og (Århus) kl Sted: Scandic Roskilde, Søndre ringvej 33, 4000 Roskilde. Scandic Aarhus City, Østergade 8-10, 8000 Aarhus C. Pris: Kr ,- + moms. Prisen inkluderer forplejning. Information: Lars Hansen, tlf Tilmelding: Arrangør: Generator Kursus: Susan Hart. DEN FØLSOMME HJERNE og relationernes betydning. Indhold Hjerneforskningen viser, at barnets tidlige livserfaringer har en stor betydning for nervesystemets organisering på det følelsesmæssige område. Når børn udsættes for svigt eller brud i deres tilknytningsproces, får det således stor betydning for deres hjernemæssige udvikling og dermed deres følelsesliv og personlighedsdannelse. Ved at bygge bro mellem teorier om hjernens udvikling og udviklingspsykologiske teoridannelser kan vi forstå børns udvikling og eventuelle fejludvikling på en langt mere nuanceret måde, og derved også sikre mere målrettede behandlings- og interventionstiltag. Kursusdagen handler om neuroaffektiv udviklingspsykologi og dens betydning for børns tilknytningsprocesser. Du møder landets førende og mest efterspurgte specialist indenfor neuroaffektiv udviklingspsykologi, Susan Hart, som sætter fokus på, hvordan vi bedst muligt kan forstå og støtte børn, der tidligt har været udsat for svigt eller brud i deres tilknytningsproces. Kursusdagen fokuserer på De hjernestrukturer, som er afgørende for udvikling af mellemmenneskelige relationer, personlighedsudvikling og følelser. Du hører bl.a. om, hvordan det menneskelige central-nervesystem er i stand til at udvikle evne til empati, mentalisering og refleksion, og hvilken betydning denne viden kan have i arbejdet med børn og unge med særlige behov. Du får indsigt i, hvordan barnets psykiske struktur opbygges i et tæt samspil mellem nervesystemets medfødte forudsætninger og barnets nære omsorgsmiljø. Forudsætningen for en sund udvikling af nervesystemet er, at barnet gennem opvæksten indgår i et samspil med kærlige omsorgspersoner. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 14

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Relationspsykologi i praksis

Relationspsykologi i praksis Jørgen Rønsholdt Annette Groot Finn Godrim Else Marie Bech Relationspsykologi i praksis Jørgen Rønsholdt, Annette Groot, Finn Godrim og Else Marie Bech Relationspsykologi i praksis 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

MARTS 2014 NYHEDSBREV

MARTS 2014 NYHEDSBREV MARTS 2014 NYHEDSBREV Siden sidst: Her havde jeg håbet at kunne skrive en hel masse om vores arbejdsweekend. Desværre blev den aflyst på grund af sygdom blandt andet. Vi håber at vi snarest kan få arrangeret

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Mentaliseringsbegrebet og den mentaliseringsbaserede pædagogik

Mentaliseringsbegrebet og den mentaliseringsbaserede pædagogik INVITATION TIL KONFERENCE LØRDAG D. 12 SEPTEMBER 20 KL. 8.00-14. Aalborg Kongres- og Kultur Center Europa Plads 4. 9000 Aalborg Arrangører: VODSKOV SKOLE. EGEBAKKEN. ØSTER UTTRUP SKOLE GODTHÅBSKOLEN. HOSPITALSUNDERVISNINGEN

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

STOP DIGITALE OVERGREB NU!

STOP DIGITALE OVERGREB NU! STOP DIGITALE OVERGREB NU! KONFERENCE SCANDIC AARHUS CITY 04.05.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK Foto:Mette Frandsen PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI STOP DIGITALE OVERGREB NU! Red Barnet har en unik viden om bekæmpelse

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling www.perron3.

Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling www.perron3. Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling Tom Richie Tirsdag den 31. marts 2009 Kl. 09.00 Morgenkaffe. Kl. 09.30 Kl. 10.00

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Kuno Sørensen (psykolog og seniorrådgiver i den nationale sektion for børns beskyttelse) & Sita Michael Bormann (seniorrådgiver i det internationale

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konference Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konferencen sætter fokus på, hvad der aktuelt sker i en dansk

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere.

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere. KURSUSFORLØB for lærere og pædagoger GUA - en kompleks autismespektrumforstyrrelse onsdag d. 20. og torsdag d. 21. november 2013 GUA-ramte anskues ofte ud fra en autisme-tilgang. De gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06. INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Til skolens medarbejdere

Til skolens medarbejdere Til skolens medarbejdere Politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg har besluttet, at skolerne i Odense Kommune hvert år skal gennemføre internetbaserede spørgeskemaundersøgelser blandt elever i

Læs mere

Konflikthåndteringværdier

Konflikthåndteringværdier Danmarks Specialpædagogiske Forening Program for Vingstedkurset 2009 Konflikthåndteringværdier i hverdagen. Vingsted, den 4. 6. november 2009 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk Onsdag

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere