UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBAG

Transkript

1 B SK UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBAG Den 4. januar 2007 holdt Østre Landsret retsmøde for lukkede døre i medfør af retsplejelovens 339 a i retsbygninger, Bredgade 42, KØbenhavn. Som dommere fungerede landsdommerne Norman E. Cleaver, Lisbet blandel og Anne Louise Borxrzann, førstnævnte som rettens formand. Som protokolfirer fungerede sektionsiedcr Susanne Korsgaard. Der foretoges 21. afd. nr. B : T.W. Autodele ApS {Forlaget Mercy ApS) (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Skandinavisk Motor Co. A/S Skoda tadvokat Faren Dyekj~r) Ingen var mødt eller tilsagt. Der fremlagdes duplik vedrørende formaliteten samt brev af 15. december 2006 fra sagssderen. Efter votering afsagdes sålydende Kendelse: Indledningsvis bemærkes, at landsretten ikke har fundet anledning tii at imødekomme sagsøgtes anmodning om mundtlig forhandling.

2 - 2 - Sagen vedrører erstatning for mistet fortjeneste. SagsØgeren har den 7. september 2006 nedlagt påstand ors, at sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale erstatning ined 1.502,54 kz'. med tilæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. SagsØgte har i foreløbigt svarskrift af 12. oktober 2006 påstået sagen henvisi til SØ- og Handelsretfien. Til støtte for denzle påstand gøres det gældende: at sagen med retie bør betragtes som en handelssag, jf. retsple~eiover~s ~ 9, stk. 3, nr. 1, jf. ~ 6, sik, S, hvorved der navnlig lægges vægt på, at fagkundskab til haridelsforhold skønnes at være af betydning, og at det findes hensigtsmæssigt, at retier tiltrædes af sagkyndige medlemmer. For at bedømme sagen såvel med hensyn til den påståede Gulpøse adfærd som det dez af påståede udte tab -- vii det være nødvendigt at tage stilling til en række faktiske og kontrafaktiske forhold i relation til markedsafgrænsning (geografisk og produktm~ssigt), dominans, konstaterede ag hypotetiske indkøbsmønstre m.v. vg dense bedømmeise findes bedst at kunne foretages under medvirken af sagkyndige dommere. Det tilføjes, at denne type sager efter ikrafttr~den ai retsplejereformen uden videre vurdering vil skulle behandles af Sø~ og Handelsretten. Sagsegeren har i replik af 17. november 200b vedrørende henvisningspåstanden anført f~nlgende: Sagsøger er ikke enig i sagsøgtes påstand om at henvise sage~~ til S~- og Handelsretten. For det første has Østre Landsret tidligere behandlet fuidstændigfi lignende sager, jf #'x Østre Landsrets kenc~el~e af 2~. oktober 2QOS i (fremlagt som bilag 9). Landsretten har derfor helt åbenbart den nødvendige kompetence tzl at behandle denne sag. For det andet hax sagen ikke karakter af en handelssag. Sa~;sØgtes begrundelse for; at der skal tages stilling til markedsforhold mv. for at foreiage en konkurrenceretlig vurdering, er i strid med Landsrettens praksis, jf. kendelse fremlagt soen bilag 9. Herudover har sagsøgte ikke redegjort for, hvorfor Landsretten ikke skulle være kompetent #il at foretage denne vurdering, henset til at Landsretten adskillige gange har behandlet sager vedrørende a~~ertx ædelse af konkurrenceloven. I Jf. Østre Landsrets kendelse i sag B (17, afd.) metro~'pj ess Daf~nza3 k A/S mod Be~~lir~gske Gratisaviser~,4fS. I~ajesterets Anke- a~ Kæremålsudvalg besluttede den 20. januar 200b (sag 4b5/?005) ikke at tillade kæremålet i medf,~r af retsplejelovens 393, stk. 1, jf, 5 253, stk, 4.

3 - 3 Som der er redegjort for i sagsøgers stævning, er Konkurrencerådets afgørelse af 31. august 2005 (fremlagt som bilag 1 }endelig. Dette følger udtrykkeligt af konkurrencelovens 20 samt Østre Landsr'ets kendelse af 28. oktober 2005 (bilag 9). Sagsøgte har således ikke mulighed for under denne sag at få foretaget en ny prøvelse af, om konkurrenceloven e~ overtrådt, idet dette reelt ville svare tii en indbringelse af afgørelsen for domsfiolene efter ankefristens ud1øb og udenom Konkurrenceanken~vnet. Ved ikke at påklage afgørelsen til Konkurrenceankenævnet inden ankefristens udls~b har sagsøgte accepteret Konkurrencerådets afga~ else. Det er logisk, at en upåanket afgørelse fra Konkurrencerådet skal anses som endelig, og dermed er Østre Landsrets kendelse af 28. oktober 2005 (bilag 9) helt korrekt. Dette liar mange grunde for sig. For det første er der det praktiske forhold, at hvis en indklaget part ved Konkurrence- ~-ådet påklager Konkurrencerådets afgørelse til Konkurrenceankenævnet og videre til Landsretten og HØjesteret, vil modparten i sagen viere Konkurrencerådet. Dermed vil Konkurrencerådet under en sådan sag have mulighed for at fremlægge de faktuelle oplysninger, der ligger til grund for Konkurrencerådets afgørelse. Ved en erstatningssa~ mellem en skadelidt og den indklagede part er Konkurrencerådet selvsagt ikke partisagen. Hvis Landsretten under en sådan erstatningssag skulle foretage en prøvelse af Konkurrencerådets afg~relse, ville man pålægge skadelidte en umulig bevisbyrde, %rdi skadelidte ikke har adgan; #il det faktuelle grundla, som Konkur- ~ encerådet baserer sin afgs~relse på. Sagssyger ville dermed skulle forsvare en afgørelse uden at have adgang til alle faktuelle oplysninger. Dette kan selvsagt ikke være meningen, hvorfor konkurrencelovens system netop er, at hvis en indklaget part ikke er enig i Konkurrencerådets afgørelse, skal afgørelsen påklages til Konkurrenceankenævnet og videre til Landsret og Højesteret. Hvis dette ikke sker, må den indklagede anses at have accepteret afgørelsen, hvorfor den kan lægges uprøvet til grund i en efterf~lgende erstatningssag. For det andet så forudsætter en vurdering af, om konkurrenceloven er overtrådt, en markedsafgrænsning, en stillingtagen tii konkrete markedsforhold og kendskab til den indklagede parts virksomhed. Konkurrencerådet har r henhold til konkurrence- Iovens 17, stk. 1, adgang til at indhente alle disse oplysninger, som også omfatter fortrolige oplysninger om den indklagede patrt. SagsQger har naturligvis ikke samme mulighed for at is disse oplysninger, hvorfor sagsøger ikke på samme måde som Konkurrencerådet kan oplyse en sag og begrunde, om konkurrenceloven er blevet overtrådt. Denne manglende adgang tii beviser medfører, at når sagsøgie har valgt ikke at påklage Konkurrencerådets afgøreise rettidigt, så kan sagsøgte ikke ved en of terfølgende erstatningssag kræve, at sagsøger skal lifte bevisbyrden for, at Konkurrencerådets afgørelse er korrekt. For det tredje ville konkurrencelovens 20, stk. 1, være indholdsløs, hvis sagsøgte kunne få efterpriivet Konkurrencerådets afgørelse ved en efterfølgende erstatningssag. Det følger netop af denne lovbestemmelse, at Konkurrencerådets afgørelse ikke kan indbringes fot domstolene, før Konkurrenceankenævnets afgørelse foreligger. Da sagsøgte har valgt ikke at indbringe Konkurrencerådets afgørelse rettidigt til Konkurrenceankenævnei, har sags~ngte afskåret sig fi a at få efterp~-øve~ afgørelsen ved domstoiene.

4 - 4 - Endelig mådet aniøres, at den private håndhævelse af konkurrencereglerne iform af erstatningssager fi~a skadelidte er en væsentlig forudsætning for konkurrencereglernes effektive virkning. Dette ville de facto blive vanskeliggjort i en hel urimelig grad, såfremt sagsøgte kunne bestride rigtigheden af Konkurrencerådets afg~relse under en efterfølgende erstatningssag. Det følger heraf, at Østre Landsrets kendelse af 28. oktober 2005 (bilag 9) er både logisk og korrekt, og sagsøgtes indsigelser mod Konkurrencerådets afgørelse er derfor irrelevante. Der er tale orn en række forhold, som sagsøgte uden større vanskeligheder kunne have faet prøvet ved at påklage Konkurrencerådets afgø~ else ti 1 Konkurrenceankenævnet. Dette undlod sagsøgte imidlertid at gøre inden for den gaeldende frist herfor. Dermed er Konkurrencerådets afgørelse endelig og kan ikke prøves under denne retssag. Der er dermed ikke tale om en handelssag, hvor det er hensigts- Inæssigt at retten tiltrædes af sagkyndige medlemmer. Under denne sag skal der således kun tages stilling til, om den konstaterede lovovertrædelse medfører en erstatningspligt over for sagsøger. Dette er en traditionel erstatningssag, hvorfor en prøvelse for Landsretten er den mest oplagte. Sagsøger skal derfor protestere mod, at sagen henvises til SØ- og Handelsretten, jf. herved retsplejelovens 6, stk. 5 in fine ~s Ved landsrettens retsbog af 21. november 2006 blev parterne anmodes om senest den 15. december 2005 at fremkomme nied deres bemærkninger vedrørende henvisning af sagen, hvorefter landsretten vil træffe afgørelse om eventuel henvisning af sagen til fortsat behandling ved byret eller Sis- og Handelsretten. Sagsøgeren har ved skrivelse af 15. december 2006 tiltrådt, at betingelserne for henvisning af sagen til byretten er opfyldt, og anført, at det vil være heilsig#sn~æssigt, at eis sådan henvisning sker. Sagsøgeren kan stadig ikke tiltræde en henvisning af sagen til Sa- og Handelsretten. SagsØgte har i duplik vedrørende formaliteten af 1 S. december 2006 fastholdt, at sagen bør henvises til SØ- og Handelsretten. SagsØgte bestrider de af sagsøger anførte forudsætninger for ikke at henvise sagen og anfører ill støe herfor blandt andet følgende: Ad lov af 8. iuni 2006, ~ 105, stk. 8 (over~an~sordnin Henvisning til byretten forudsætter, at der er tale om sager, der efter 1. januar 2007 vil skulle anlægges ved byretten. Soire anført i svarskriftet vil deruse sag derimod

5 - 5 - henhøre under Sø- og Handelsretten, jf. 1 pl., som gældende pr. 1. januar 2007, 1 S, jf. ~ 225. Ad den bindende ka.i alcter af Konkurrencerådets afførelse enerelt Det er, som anført i svarskriftet, sags~gtes opfattelse, at Rådets afgørelse er baseret på en række delvis urigtige, delvis ufuldstændige analyser af markedet af den påklagede rabatforms indhold og af den potentielle effekt på markedet. Derfor bliver også den retlige subsumption fejlbehæftet, hvortil kommer at vurderingen af rabatformer som den påklagede er kontroversiel. En administrativ afgø1 else med sagsøgte som eneste part er, uanset om den træffes a~ Rådet eller Ankenævnet, materielt og processuelt væsensforskellig fra en civil retssag mellem andre parter. Der gælder andre procesformer og andre beviskrav. Det gælder både på det principielle plan ~jf. EMS artikel b) og i relation til den prak tiske virkelighed. Der er jo på ingen nåde tale om, at sagsøgeren afskæres fra at henvise til og påberåbe sig Rådeis afgørelse under en civil sag. En vurdering af det retlige og faktiske.., : ~run~llag betyder ikke uden videge, at sags~~er pålægges en "bevisbyrde for, at Rådets afgørelse er korrekt". Det vedrører derimod primært sagsøgerens anbringende om, at der skal ske en kategorisk afskæring a~ en imødegåelse af en administrativ afgørelse uden hensyn til en påvist urigtighed heraf. I modsætning til hvad sagsøgeren synes at lægge til grund, vil sagsøgeren ikke under denne sag være afskåret fra at drage nytte af Rådets vurdering, og sagsøgte har intet som heist imod, at afgørelsen fremlægges, og heller intet imod at det materiale, der er fremkommet ved den administrativ myndigheds indsats, fremlægges også selv om der ikke gælder almindelig offentlighed i denne type sager. SagsØgez s vaesentli~ste argument er retspolitisk, idet der henvises tii konkurrencereglernes "effektive virkning", der angiveligt styrkes, hvis en potentiel sagsøger med sikkerhed kan lægge til grund, at der ikke kan rejses tvivl om en administrativ afgørelse. Denne fra EF restens "effet utile"-doktrin lånte argumentation kan ikke uden videre --- og uden krænkelse af processuelle garantier ove~~føres til sager, der afgøres ai nationale myndigheder på grundlag af intern dansk ret. Doktrinen ville i øvrigt føre iii en helt urimelig belastning af retssystemet, idet alle afgørelser, også afgarelser som den foreliggende -uden nogen aktuel betydning skulle prøves igennem det fuldstændige administrative system og efterfølgende retssysiemet for a1. imødegå endnu i~:ke rejste og muligt helt uaktuelle potentielle erstatningskrav fra mere eller mindre indirekte berørte fysiske eller juridiske personer. Ad rækkevidden af Konkurrencerådets afgørelse specifikt. Selv om Konkurrencerådets afgørelse måtte antages at skulle lægges uprøvet til grund, vil det i denne sag være n~dvendigt at isolere og dermed revurdere de enkelte

6 - 6 - elementer heri, specielt for at vurdere om anvendelsen af rabatten under de foreliggende forhold er culp~st i forhold til den konkrete skadelidte. Hertil har Rådet ikke taget stilling. Det bemærkes herved, at sagsøger ikke er beskyttelsesobjekt irelation til Konkurrencelovgivningen. Formålet med loven er ikke at beskytte de enkelte markedsaktører, enen derimod konkurrencen, og Rådet har ikke behov for at vurdet e, om sagsøger reelt har været berørt. Navnlig i relation til en situation som den foreliggende, hvor Rådet har udvidet og ændret sin vurdering af rækkevidden af det konkurrenceretlig forbud, er sps~rgsmålet om tilegnelseskravet i konl<urrencelovsovertrædelser derhos uprøvet og principielt. Landsrettens begrundelse og resultat Det må lægbes til grund, at Konkurrencerådets afgørelse af 31. august 2005 er endelig, således at damstolene ikke i forbindelse med erstatningss~ngsmålet kan efterpr~rve denne afgørelse. Landsretten finder herefter ikke, at anvendelsen af konkurrenceloven har væsentlig betydning for sagen, jf. retsplejelovens ~ 225, stk. 2, nr. 4. Da sagen er anlagt efter deri 1. juli 2006, ikke er af principiel ka~ akter og må antages at kunne afgøres væsentligt tidligere ved byretten, henvises salen til fortsat b~1~.andling ved Retten i Glostrup, jf 105, stk. 8, i lov nr. 538 af $. juni Thi bestemmes: Sagen henvises til fortsat behandling ved Retten i Glostrup. Sagen sluttet her ved retten Retten hævet. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræ~fes. Østre Landsrets kontor, den ~ ~A~. ~~~~ v i~fc~~~~