Særforanstaltninger. Tidsskrift Nr. 2 I Forår I 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særforanstaltninger. Tidsskrift Nr. 2 I Forår I 2008"

Transkript

1 Tidsskrift Nr. 2 I Forår I 2008 Særforanstaltninger Man etablerer aldrig en særforanstaltning af pædagogiske årsager. Man etablerer den som en nødvendighed for ikke at skabe førtidspensionister blandt medarbejderne, eller så den pågældende person ikke skader sig selv fysisk. Læs mere side 4 Vidensteamets tidsskrift om psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd

2 VidensTema I Indhold VidensTema Tidsskrift fra Vidensteamet vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd. Indholdsfortegnelse Nr. 2 forår 2008 Redaktion Formidlingskonsulent Hanne Marie Kristensen (ansv.) Mail: Tlf Specialkonsulent Niels Christian Grud Mail: Stud.scient.pol Gitte Søgaard Vidensteamets adresse: Engtoften 5, 8260 Viby J. VidensTema kan downloades på Hvis din arbejdsplads ønsker VidensTema tilsendt, så send en mail med jeres adresse til Tidsskriftet er gratis. Særforanstaltninger... 3 Særforanstaltning: En etisk acceptabel løsning anno I dag er han der, hvor jeg håbede, han ville være... 6 At finde Nikolajs røde tråd... 8 Man skal vælge sin personlighed med omhu, inden man får en hjerneskade! Konflikten skal ud af medarbejderens mave Boganmeldelser Kort nyt VidensTeamet er Kurser Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. VidensTema udkommer to gange årligt. Oplag Tryk: Grafisk Service, Region Midtjylland Næste nummer udkommer efterår 2008 Indsendte artikler Vidensteamet modtager gerne artikler, max 5500 anslag inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og redigere indsendte bidrag og deler ikke nødvendigvis de synspunkter, der kommer til udtryk. På kan du tilmelde dig vores kurser og elektroniske nyhedsmails. Forsidebillede: Jakob Kjeldberg, Fastelavn 2 VidensTema nr. 2

3 Særforanstaltninger I VidensTema Særforanstaltninger Af Niels Christian Grud og Hanne Marie Kristensen, Vidensteamets sekretariat Det kræver en helt særlig menneskestøbning at arbejde i en særforanstaltning. Sådan siger Forstander ved Ribelund, Peter Hauschildt, da han bliver interviewet til en af artiklerne i dette nummer af VidensTema. Når man senere i bladet læser om det arbejde, der foregår i forbindelse med de to cases fra henholdsvis Herning og Tønder, er man heller ikke i tvivl om, at der her ydes en stor indsats på mange forskellige niveauer. At arbejdet stiller mange krav til personalet både på det faglige og på det personlige plan. I tilknytning til den lille artikelserie om særforanstaltninger kan du i dette nummer af VidensTema også læse et sammendrag af en artikel af neuropædagog, Bente Juul. Her fortæller hun, med udgangspunkt i historien om den senhjerneskadede og meget udadreagerende Marek, hvordan viden om en persons grundlæggende personlighed kan have stor betydning for en vellykket indsats. Endelig fortæller ergoterapeut og psykoterapeut, Lotte B. Sandberg, i et interview, hvordan arbejdet med meget udadreagerende patienter/beboere stiller store krav til både personale og ledelse. Det forudsætter en arbejdspladskultur, der opfatter vold og konflikter som et fælles arbejdsmiljøproblem. At artiklerne i dette nummer beskæftiger sig med særforanstaltninger eller temaer, der kan siges at grænse op hertil, skyldes, at Vidensteamet igennem en periode har sat fokus på emnet særforanstaltninger. Det har været et forløb med workshops og interviews med det formål at indsamle de erfaringer, der ligger i Vidensteamet, og det har foreløbigt resulteret i arbejdspapiret: God praksis i forløb med særforanstaltninger Vidensteamets erfaringer med særfoanstaltninger for psykisk handicappede og senhjerneskadede. Papiret er tilgængeligt på fra 1. juni. God læselyst!vi At artiklerne i dette nummer beskæftiger sig med særforanstaltninger eller temaer, der kan siges at grænse op hertil, skyldes, at Vidensteamet igennem en periode har sat fokus på emnet særforanstaltninger. 3 VidensTema nr. 2

4 VidensTema I Særforanstaltning: En etisk acceptabel løsning anno 2008 Af Louise Scheibel, journalist Særforanstaltning: En etisk acceptabel løsning anno 2008 Når personalet har prøvet alt, og hverdagen er blevet vanvittig for både den udadreagerende beboer, medbeboere og personale, er en særforanstaltning ofte løsningen. Her fortæller to medlemmer af Vidensteamet og medforfattere til et kommende arbejdspapir God praksis i forløb med særforanstaltninger om deres betragtninger. Udsnit af Jakob Kjeldberg s Tiden Baggrund 30-årig mand. Ekstremt udadreagerende. To medarbejdere må følge ham hele tiden. For otte år siden bliver han etableret i en særforanstaltning. Her benytter personalet en anerkendende tilgang. Efter seks år kan han flytte sammen med seks andre i et integreret botilbud i egen lejlighed. I dag fungerer den nu 40-årige mand rigtig godt. Der er ikke længere behov for en normering på 1:1. Sådan lyder én af mange historier om, hvordan udviklingen med en borger i en særforanstaltning kan være. Men alle særforanstaltninger forløber langt fra på samme måde. Har man fundet melodien i forhold til én beboer i en særforanstaltning, kan denne fremgangsmåde ikke blot overføres til et nyt projekt. Jeg sammenligner hver særforanstaltning med at lede efter og finde en nål i en høstak. For hvordan vi får skabt det bedste liv for en beboer i en særforanstaltning kan være meget forskelligt. På et tidspunkt finder man den bedste indfaldsvinkel og arbejder derudfra. Projekterne bærer præg af blod, sved og tårer og og de er alle et langt sejt træk forklarer chefkonsulent i handicapafdelingen i Region Hovedstaden, Jette Pedersen. Altid en nødløsning Jette Pedersen mener, at en særforanstaltning altid skal betragtes som en nødløsning. En løsning, når den selvskadende adfærd eller volden mod andre beboere og personale bliver for meget. En særforanstaltning er ikke noget at stræbe efter, men et nødvendigt onde. Man etablerer aldrig en særforanstaltning af pædagogiske årsager. Man etablerer den som en nødvendighed for ikke at producere førtidspensionister blandt medarbejderne, eller så den pågældende person ikke skader sig selv fysisk, siger hun. Forstander Peter Hauschildt på Ribelund i Ribe, som er et bo- og aktivitetstilbud til fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere, tilføjer, at en særforanstaltning kommer på tale, når pædagogikken bliver begrænsende og uværdig i forhold til de andre beboere og ikke kun rammer den udadreagerende beboer. Der er ikke nogen tvivl om, at jo bedre fysiske rammer og personalenormeringer, jo flere specialiserede opgaver kan et tilbud rumme. For eksempel kan nedskæringer på personalefronten i sidste ende medføre flere særforanstaltninger, fordi et tilbud netop ikke har tid og rum til at løfte særlige opgaver i det daglige, mener Peter Hauschildt, der kalder en særforanstaltning den etiske, acceptable løsning af en opgave anno VidensTema nr. 2

5 Særlig menneskestøbning Netop medarbejderne er helt afgørende for, at en særforanstaltning kan gå godt og ende med, at borgeren får en værdig og mere tålelig tilværelse. Det kræver en helt særlig menneskestøbning at arbejde i en særforanstaltning. Man skal være virkelig, psykisk robust, have høj faglighed, rigtig gode samarbejdsevner og ikke mindst kende sine egne grænser og kunne sætte dem, fortæller Peter Hauschildt. Han fremhæver, at det er vigtigt at have nogle medarbejdere, som kan sige fra, og at det er helt afgørende, at samspillet mellem ledelsen og personalegruppen er godt. Der skal være stor opmærksomhed fra ledelsens side i en særforanstaltning. Man skal skabe rammer for supervision og efteruddannelse, og så skal ledelsen forstå og acceptere, når en medarbejder siger fra, siger han. Jette Pedersen mener også, at ledelsen skal være anerkendende over for medarbejderne og give plads til, at det er okay at fejle. For i en særforanstaltning skal pædagoger handle her og nu. Der er sjældent tid til at tænke længe over mulige løsninger. Man bliver udstillet på denne slags projekter, og det skal man kunne klare. Personalet skal virkelig være gode til at arbejde professionelt og kunne holde tingene ud fra sig selv, når deres grænser bliver overskredet gang på gang, fortæller Jette Pedersen. Aldrig osteklokke Faren ved en særforanstaltning kan være, at projektet og dets medarbejdere lukker om sig selv. Der kan ubevidst ske et normskred på grund af de vilkår, som personalet arbejder i, og det er ikke af ond vilje. Det sker, når man hver dag er sammen med et menneske, der har en mærkværdig og i nogle tilfælde grænseoverskridende adfærd. I disse tilfælde er der stor risiko for en forråelse. Derfor er det vigtigt, at der hele tiden er nogle eksterne personer, som stiller spørgsmål til omgangsformen. Også selvom det kan være hårdt og svært, når nogle kommer ind ude fra og tager de kritiske briller på. Men det er essentielt i en særforanstaltning, hvis den skal lykkes. Det må aldrig blive en osteklokke, siger Jette Pedersen. Klassisk fejl I en særforanstaltning kan der opstå en situation, hvor man bekræfter hinanden i, at en bestemt medarbejder er rigtig god til at håndtere beboeren i særforanstaltningen. Men det er farligt, forklarer Peter Hauschildt: Typisk vil det være sådan, at hvis en medarbejder er rigtig, rigtig god, så er han eller hun for meget sammen med personen i særforanstaltningen. Man må for det meste ikke være mere end to, tre eller fire timer ad gangen sammen med den pågældende. Det er vigtigt, at en pædagog ikke spiller sej, for det går man ned på, siger han. Flere faktorer op i en højere enhed Både Jette Pedersen og Peter Hauschildt lægger stor vægt på, at der er mange punkter, som det er væsentligt at være opmærksom på. Lige fra fysiske rammer til, hvordan man får tilrettelagt personalenormeringer på den bedste måde. Særforanstaltninger kræver erfaring. Man kan ikke blot læse arbejdspapiret og gå i gang, for så går det galt, understreger de. Det vigtigste succeskriterium for en særforanstaltning er, at personalet mærker, at der er fuld opbakning fra ledelsen og forvaltningen. Her må der ikke være mudder, og man må ikke miste fokus på det nødvendige i at sikre den opbakning, mener Jette Pedersen. Særforanstaltning Ifølge Velfærdsministeriet 2007 defineres en særforanstaltning som en foranstaltning, der har en personalenormering på minimum 1:1 Det er uvist, hvor mange særforanstaltninger, der findes i Danmark. Der findes endnu ingen opgørelser baseret på denne definition. Læs Vidensteamets arbejdspapir om God praksis i forløb med særforanstaltninger fra 1. juni på 5 VidensTema nr. 2

6 VidensTema I I dag er han der, hvor jeg håbede, han ville være Af Louise Scheibel, journalist I dag er han der, hvor jeg håbede, han ville være En særforanstaltning for en ung mand i Herning har efter syv år med benhårdt pædagogisk knofedt gjort foranstaltningen overflødig. Den nu 18årige Jens føler sig ikke længere som et monster, men som en flink person. Pædagogisk konsulent ved afdelingen for specialtilbud til børn og unge i Herning Kommune, Inge Dankjær Sørensen og pædagog Inga Jensen. Moren vidste, at der var noget helt galt med Jens, allerede da han var fire år gammel. Men først som niårig, efter mistanker om DAMP, Aspergers Syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelser, fik han stillet diagnosen Huntingtons Chorea. På dette tidspunkt, tilbage i 1999, var Jens adfærd så voldsom, at det opholdssted, hvor han boede, ikke magtede at have ham længere. Hans adfærd var ekstremt udadreagerende, og han slog både frøer og katte ihjel. Der måtte tænkes i helt andre baner. Da særforanstaltningen begyndte i 1999, havde Jens det meget dårligt. Han var fuldstændig ude af kontrol, havde psykotiske træk og kørte i selvsving. Han var vant til at styre verden med sin adfærd, men kunne ikke selv rumme den styring. Dengang var vi konstant to ansatte hos ham i alle vågne timer, ligesom vi havde en vågen nattevagt, husker pædagog Inga Jensen, der har arbejdet med Jens i cirka otte år. Inga Jensen fortæller, at Jens havde en særlig fingerspidsfornemmelse for at få personalet til at reagere på hans handlinger. Han vidste, at når han for eksempel puttede personalets jakker under vandhanen og bagefter rullede dem rundt i sandkassen eller smed rundt med møbler, så greb personalet ind. Learning by doing Særforanstaltningen blev sat i værk i et anneks isoleret fra resten af botilbuddet Agerbo ved Herning. I begyndelsen brugte personalet tid på at skille tingene fra hinanden. Hvad var Huntingtons Chorea, hvad var psykiatrisk adfærd og psykose, og hvad var noget helt tredje? Udfordringen bestod også i, at nok havde Jens fået en diagnose, men der fandtes ingen prognose for ham. Pædagogisk konsulent ved afdelingen for specialtilbud til børn og unge i Herning Kommune, Inge Dankjær Sørensen fortæller: Da særforanstaltningen gik i gang, havde jeg møder med personalet hver 14. dag og hentede viden i Vidensteamet. Det handlede om at bevare overblikket, og personalet fik supervision, hvor vi også brugte tid på debriefing. For de havde brug for at læsse af. Ved hjælp af learning by doing metoden fik vi ligeså stille skruet nogle målrettede, detaljerede, pædagogiske handleplaner sammen for Jens. Hun fortsætter: Jeg kunne Jens cpr-nummer uden ad, så mange magtanvendelser var der på ham. Magtanvendelserne handlede primært om, at han ikke skulle gøre skade på sig selv, når han havde fået en idé og kørte op i en spids. 6 VidensTema nr. 2

7 Fra monster til flink dreng Ligeså stille begyndte handleplanerne at bære frugt, og antallet af magtanvendelser faldt drastisk. Særforanstaltningen var et langt sejt træk, hvor blandt andet brugen af en anerkendende tilgang tilskrives en del af æren for, at Jens i dag har det langt bedre, end han havde det tilbage i 1999, mener Inga Jensen. Jens så sig selv som et lille monster, og derfor har vi brugt meget energi på at fastholde et tankesæt, hvor det ikke er Jens, der er problemet, men i stedet hans sygdom. Fokus er på, hvilke ressourcer han har, i stedet for at konfrontere ham med hans mangler. Han har flyttet sig, og i dag ser han sig selv som en flink person, forklarer Inga Jensen. Stor faglighed Men det var ikke altid lige let at løse opgaven omkring Jens. For når personalet indimellem troede, at de havde fundet koden til Jens adfærd, måtte de ugen efter konstatere, at det langt fra var tilfældet, når noget nyt ved hans adfærd poppede op. Spørger man Herning Kommunes pædagogiske konsulent, hvad der primært skyldes, at Jens har det godt i dag, er hun ikke et øjeblik i tvivl: Der har været stillet nogle helt særlige krav om psykisk robusthed, kreativ tækning og en bred, faglig værktøjskasse til personalet, som virkelig har løftet denne opgave. Hele tiden har de formået at have fokus både på udfordringen i opgaven og holde tæt kontakt til Jens mor og det øvrige netværk omkring ham, uddyber Inge Dankjær Sørensen. Nye hjælpemidler hele tiden I særforanstaltningen gjorde man meget ud af hele tiden at være på forkant, når Jens fik det svært. Metoderne bruger pædagogerne også i dag. Når Jens bliver fastlåst af nogle tanker og noget, han vil fortælle, hjælper det ham at tegne, ligesom han også er udstyret med et kamera, så det er lettere for ham at fortælle om det, han har oplevet. Medarbejderne omkring Jens går aldrig i koma. De finder nye måder at gøre tingene på, for det kan godt være, at der er noget, som er svært for ham, men det er aldrig en katastrofe. For eksempel bruger personalet en del billedkommunikation, når Jens taleevner svigter. De har også introduceret en rollator for ham, så han kan gå mere sikkert, idet hans balanceevne er blevet meget dårlig, forklarer Inge Dankjær Sørensen. Fællesskab og skolegang I 2006 flyttede Jens med tilbuddet Agerbo i nyt byggeri i Herning. Samtidig begyndte han at dele fællesstue og køkken med en yngre dreng. Særforanstaltningen blev ophævet. I dag er der ikke længere to ansatte på Jens, men en medarbejder til både Jens og den yngre dreng. Jens nyder, at drengen er der og deler sit slik med ham, ligesom de altid spiser deres måltider sammen. To gange om ugen går han i specialskole uden at være på særlige vilkår, og ugens øvrige dage tilbringer han på dagtilbuddet på sit tidligere bosted. I dag er Jens vellidt af hele personalet på Agerbo, og tilbuddets øvrige medarbejdere vil gerne ind til Jens i modsætning til tidligere, hvor de fleste var bange for ham og helst var ham foruden. Som pædagog Inga Jensen ser det: I dag er Jens der, hvor jeg håbede, han ville være. Huntingtons Chorea Huntingtons Chorea er en arvelig, uhelbredelig sygdom Sygdommen angriber centralnervesystemet Cirka 400 danskere har sygdommen I de fleste tilfælde bryder sygdommen først ud hos voksne Hos cirka 5 pct. bryder sygdommen ud før 20- års alderen Læs mere på Landsforeningen mod Huntingtons Choreas hjemmeside Huntingtons Chorea hos børn Ses hos begge køn og er som regel arvet fra faderen Fremtrædende adfærdsvanskeligheder og manglende evne til at følge med i skolen Kan have udtalt talebesvær og vrangforestillinger Kan udvise destruktiv adfærd Stivhed i muskulaturen og manglende koordination af bevægelserne 7 VidensTema nr. 2

8 VidensTema I At finde Nikolajs røde tråd Af Louise Scheibel, journalist At finde Nikolajs røde tråd Tre år har 23-årige Nikolaj været i en særforanstaltning på Lærkely ved Tønder. Han har langsomt fået det bedre i takt med, at pædagogerne er blevet dygtigere til at forstå ham. Men Nikolajs problemstillinger er langt fra løst. Fra venstre: Afdelingsleder Liss Oksen, pædagog Frank Knudsgaard og pædagog Brian Wittenkamp. I dag er en god dag for Nikolaj, så han dækker selv bord med hjælp fra pædagogen Frank. Han guider og fastholder Nikolaj i at få sat havregryn, mælk, tallerken, spiseske og glas på bordet. Hele tiden skal Frank være et skridt foran og aflæse Nikolajs signaler, lyde, åndedræt, bevægelser og blik. Efter en portion havregryn siger Frank: Nikolaj, du må stille din tallerken og glas over til vasken. De går begge hen til dagstavlen med billeder på. Nikolaj, hvad skal du nu? Han kigger på tavlens billeder. Pause. CASE Det har taget lang tid for pædagogerne på botilbuddet Lærkely for psykisk og fysisk udviklingshæmmede syd for Tønder at nå dertil med Nikolaj. Til et sted, hvor hver dag og hver aktivitet er sat i system og skemalagt med dagstavler med billeder i en bestemt rækkefølge. Til et sted, hvor Nikolaj, der har en hjerneskade, er udviklingshæmmet og lider af adfærdsforstyrrelser, har det godt på sine vilkår. På vilkår, som både personalet og de andre beboere kan overleve i. Som raket gennem lokalet Sådan har det langt fra altid været. Da Nikolaj havde boet på Lærkely i cirka to år, blev personalet nødt til at erkende, at der måtte ske en ændring. Nikolaj var voldelig over for både de andre beboere og personalet. Han smed rundt med møblerne, kravlede langs panelerne eller kom flyvende igennem rummet som skudt ud ad en raket. Situationen var uholdbar for alle parter, husker afdelingsleder Liss Oksen. I 2005 blev der derfor etableret en særforanstaltning, hvor normeringen i begyndelsen var 1:1 i alle hans vågne timer plus en ekstra rådighedsvagt. Derudover var det af sikkerhedsmæssige årsager muligt at tilkalde en ekstra kollega. Nikolaj flyttede for sig selv i en pavillon ved siden af Lærkely og blev fuldstændig isoleret fra de andre beboere med en mindre personalegruppe omkring sig. Tovholdere ved roret Målet var dengang at hjælpe Nikolaj væk fra det kaos, han konstant var i. Han kunne ikke overskue sin egen situation. Han græd, slog, var forvirret og havde grineflip. Jo mere struktur han oplevede, og jo færre input han modtog på én gang desto bedre, opdagede medarbejderne. Vi holdt og holder stadig mange møder i personalegruppen, hvor vi diskuterer og finpudser vores metoder, blandt andet ved hjælp af filmoptagelser, fortæller pædagog Frank Knudsgaard, der er tovholder for Nikolaj i boligen. Frank Knudsgaard er sammen med pædagog Brian Wittenkamp tovholdere for Nikolaj. Det er de to, der har det sidste ord om, hvordan opgaven skal gribes an. De har ansvaret for procesbeskrivelser, pædagogiske handleplaner og for, at dagbogsbeskeder omkring Nikolaj fungerer. 8 VidensTema nr. 2

9 Vi har som personale brugt lang tid på at lære ikke at projicere os selv over på Nikolaj. Hvad der for os kan være et kedeligt liv med genkendelighed, struktur og monotone handlinger er for ham det, der giver tryghed og livskvalitet, siger Brian Wittenkamp. Han er værkstedstovholder og har efteruddannet sig inden for neuropædagogik for at få en bedre forståelse af Nikolaj, ligesom Frank Knudsgaard er i gang med et uddannelsesforløb i Marte Meo-metoden. Mange om opgaven Netop det monotone i dagsrytmerne og de mange faste rammer kan være trættende for medarbejderne, ligesom det kan være hårdt og opslidende hele tiden at være på forkant med, hvordan Nikolaj har det. Nikolaj kan slå dig, og 10 minutter senere skal du gå smilende hen til ham. Det er hårdt og kræver overskud, men også en stor forståelse for, hvorfor han reagerer, som han gør. Vi bliver bedre og bedre til at forstå ham, mener Frank Knudsgaard. På Lærkely er man meget opmærksom på, at det personale, der har med Nikolaj at gøre, ikke bliver kørt ned. Derfor er det ikke få skuldre, der bærer projektet: Jo tungere en opgave er, jo flere skal man være om at løfte den. Det har været devisen med projektet med Nikolaj, siger Liss Oksen. Struktur og hurtig reaktionsevne Strukturen med tavlerne i Nikolajs bolig og på værkstedet er med til hele tiden at fastholde ham i, hvad det er, han skal. Det er en kunst at skabe forudsigelighed og tryghed for Nikolaj i en hverdag, hvor personale kommer og går. Derfor har vi fokus på de ydre rammer. Det er vigtigere for ham at bage om tirsdagen, end om det er Brian, der hjælper ham, forklarer Liss Oksen. Hele tiden skal personalet både sørge for, at rammerne er trygge, og skemaerne bliver fulgt samtidig med, at de konstant skal være på tæerne: Nikolaj svinger meget i humør og kan for eksempel begynde at græde, hvis han hører en sørgelig sang i radioen. Når det sker, forsøger vi med det samme, og helst inden han får det skidt, at aflede hans opmærksomhed med en bog eller et puslespil, forklarer Frank Knudsgaard. Stadig stor udfordring For halvandet år siden flyttede Nikolaj fra den isolerede pavillon til et nybyggeri i forlængelse af Lærkely. I dag er der stadig tale om en særforanstaltning med 1:1 bemanding og mulighed for at tilkalde en ekstra kollega, men der er ikke længere brug for en ekstra rådighedsvagt. Antallet af magtanvendelser faldt fra 127 i 2005 til 14 i 2006, ligesom antallet af indberetninger af arbejdsskader faldt fra 28 i 2005 til 9 i Men på trods af at Brian Wittenkamp og Frank Knudsgaard i dag beskriver Nikolaj som en glad dreng, er han stadig en stor udfordring for personalet. Opgaven er ikke løst. Det vidner antallet af magtanvendelser og arbejdsskader i 2007 om. De er steget til henholdsvis 27 og 23. Vi manglede i lang tid at finde den røde tråd med Nikolaj men den mener jeg, at vi nu har fundet, så han i dag har fået et værdigt liv uden store udfald og meget voldsom adfærd. Men stigningen i antallet af magtanvendelser og arbejdsskader viser, at opgaven med Nikolaj stadig er en stor pædagogisk udfordring, og at det går meget op og ned, vurderer Liss Oksen. Udsnit af Jakob Kjeldberg s Det hilsende folk 9 VidensTema nr. 2

10 VidensTema I Man skal vælge personlighed med omhu, inden man får en hjerneskade! Sammendrag redigeret af Hanne Marie Kristensen, Vidensteamets sekretariat Man skal vælge sin personlighed med omhu, inden man får en hjerneskade! Neuropædagog Bente Juul beskriver i en artikel til Vidensteamets hjemmeside, hvordan viden om den grundlæggende personlighed sammen med viden om hjerneskaden og dens følgevirkninger er vigtige forudsætninger for en vellykket indsats. Her følger et sammendrag af artiklen, der kan læses i sin fulde længde på Det er meget vigtigt at se på personens liv før skaden. På opvæksten, kulturen, den sociale baggrund, interesser, uddannelse, erhvervserfaring, samt hvad personen i øvrigt har med sig i bagagen. (Foto af Costi) Bente Juul tager i sin artikel udgangspunkt i historien om Marek, der er kommet til Danmark fra det tidligere Jugoslavien. Hun beskriver, hvordan det gode forløb med den senhjerneskadede Marek blandt andet har været betinget af, at personalet omkring ham har sat sig ind i hans personlige baggrund og løbende udviklet de neuropædagogiske strategier på baggrund af denne viden. Personlighedens betydning At få en hjerneskade er forbundet med mange tab, og samtidig er der på baggrund af de neurologiske undersøgelser og neuropsykologiske test en relativ klar holdning til, hvilke typer af hjerneskader, der kan afhjælpes i de eksisterende rehabiliteringstilbud. Personer med eksekutive vanskeligheder (dvs. skade i frontallapperne) og manglende erkendelse er ofte blandt de, der har mest vanskeligt ved at blive visiteret til rehabilitering. Det vurderes som regel, at der ikke er et tilstrækkeligt potentiale og motivation, og at personen derfor ikke har gavn af en egentlig rehabiliteringsindsats. Alligevel oplever man af og til, at enkelte af disse personer opnår endog store fremskridt. Det er her, at personligheden og samspillet med andre, ifølge Bente Juul, spiller en afgørende rolle. I tilfældet med Marek fortæller Bente Juul, at han grundlæggende har et velfungerende intellekt, og at han oprindeligt har haft en personlighed, hvor et positivt livssyn, mål og fremadrettethed har været kendetegnende for hans livsførelse. Hun argumenterer for, at der i sådanne tilfælde ofte viser sig at være gode muligheder for udvikling. Der er således en sammenhæng mellem personligheden før skaden, udbyttet af rehabiliteringen og kvaliteten af det liv, der skal leves på trods af skaden. Marek Historien om Marek er historien om en roma (sigøjner), der på grund af sit etniske tilhørsforhold har været udsat for tortur i sit hjemland, herunder slag under fodsålerne (falanga). Han lider derfor af post traumatisk stress syndrom, og det er smertefuldt for ham at gå. Opholdet i Danmark er præget af et stort alkoholforbrug og vold mod ægtefællen, og det er angiveligt et selvmordsforsøg, da han i en soloulykke kører frontalt ind i en mur. Som følge heraf får han svære hovedskader og bliver bevidstløs indlagt på et traumecenter, hvor CT- skanningen blandt andet viser læsioner i frontallapperne. Da Marek vågner op, er han voldsomt udadreagerende og nægter at indtage sin 10 VidensTema nr. 2

11 medicin. Det vurderes, at det ikke er muligt at rehabilitere ham, men efter et ophold på et psykiatrisk hospital, hvor han bliver dobbelt mandsopdækket 24 timer i døgnet af plejere fra et vikarbureau, overflyttes han alligevel til et botilbud. Her er han i starten meget vred og frustreret. Han tåler ikke møbler i sin stue og sover på en madras på gulvet. Når personalet forsøger at indrette hans stue, kastes møblerne ud af vinduet, eller de smadres til pindebrænde. Samtidig har han en meget urenlig adfærd han smører afføring ud på gulv og vægge og urinerer overalt. Relationsskabelse som arbejdsredskab Vi siger nogle gange for sjov, at man skal vælge sin personlighed med omhu, inden man får en hjerneskade. Denne sætning høres ofte og er, ifølge Bente Juul, meget kendetegnende for kompleksiteten i arbejdet med personer, der har erhvervet en hjerneskade. Mennesket har en iboende forudsætning for at indgå i socialt samspil med andre, og disse relationer har en afgørende indflydelse på ethvert menneskes livsforløb. Bente Juul argumenterer derfor for, at det udover neurologien og neuropsykologien også er væsentligt at inddrage personlighedspsykologien i tilgangen til personer med erhvervet hjerneskade. Hvor neurologien og neuropsykologien ofte tager udgangspunkt i diagnoser, undersøgelser og diverse tests, består personlighedspsykologiens empiriske grundlag primært af f.eks. samtaler, interviews og fortællinger. I selve udredningen er det væsentligt at se på, hvad der er sket, og hvor i hjernen der er læsioner. Hvad er følgevirkningerne, og hvad betyder de i praksis? Men det er også meget vigtigt at se på personens liv før skaden. På opvæksten, kulturen, den sociale baggrund, interesser, uddannelse og erhvervserfaring, samt hvad personen i øvrigt har med sig i bagagen. Det er alt sammen faktorer, der har stor betydning for personalets forsøg på at opbygge gode relationer til personen. Mareks kulturelle baggrund spiller ind I tilfælde som Mareks er det vigtigt, at personalet bliver klædt ordentligt på til at arbejde med ham. Personalet på Mareks bosted modtager løbende konsulentbistand fra Hjerneskaderådgivningen, som hjælper med at give dem en god introduktion til hans særlige historie og problemstillinger samt hvad det kommer til at betyde i praksis. Et af de steder, hvor man vælger at tage fat, er Mareks kulturelle baggrund. Man ved om ham, at han tilhører en etnisk gruppe, romaerne, som igennem generationer har været et forhadt og forfulgt folkefærd. Man ved også, at Marek selv har været udsat for tortur. Men for at forstå ham og hans families reaktioner og handlemønstre er det nødvendigt med mere viden. Derfor kontakter man deltagerne fra et EU-projekt om sigøjnere for at lære mere om romaerne og få svar på vigtige spørgsmål som: Hvem er romaerne? Hvordan er deres sociale organisering, levevilkår og livsstil? Disse informationer om romakulturen sammen med yderligere oplysninger om Mareks liv hjælper personalet til at opnå et dybere indblik i hans livssituation og en bedre forståelse for Marek og hans familie. Eksempelvis har det længe undret og også irriteret personalet, at hans mor altid medbringer mad ved sine besøg. Marek får jo fuld kost på bostedet. Moderen er pensionist og har ikke råd til meget, og hun ønsker betaling for maden, ligesom hun ønsker et fast månedligt beløb til underhold. Her viser det sig, at kulturen spiller ind, idet ældste søn sikrer sin moders forsørgelse Mennesket har en iboende forudsætning for at indgå i socialt samspil med andre, og disse relationer har en afgørende indflydelse på ethvert menneskes livsforløb. Bente Juul Bente Juul er neuropædagog i Hjerneskaderådgivningen på Fyn. Hun har arbejdet med gruppen af senhjerneskadede siden 1998, og hendes primære arbejdsopgaver er i forhold til personer med problemskabende adfærd. Hun underviser i emner som: Hjerneskade og følgevirkninger samt udarbejdelse af neuropædagogiske strategier og implementering heraf, Hjerneskade og seksualitet samt Hjerneskade og livskvalitet. Bente Juul er medlem af Videnscenter for Hjerneskades ekspertgruppe, Hjerneskadeforeningens bestyrelse, Vidensteamet samt konsulent i Vidensteamets Rejsehold. 11 VidensTema nr. 2

12 VidensTema I Man skal vælge personlighed med omhu, inden man får en hjerneskade! Marek er nu i stand til at besøge sin familie på kortere og afgrænsede besøg, ligesom han ind imellem formår at deltage i arrangementer på bostedet. uanset økonomisk formåen. Det er en æressag både for ham og hans familie og dermed en væsentlig faktor i rehabiliteringen/ socialiseringen. En væsentlig forudsætning for at opnå positive resultater med Marek har været at møde ham der, hvor han er, og at udvise en respektfuld og anerkendende tilgang, uanset hvilke situationer personalet kommer ud for. For ham har det tilsyneladende givet ro og tryghed, at han kan konstatere, at han bliver mødt og får sine umiddelbare behov opfyldt. En vigtig del af tilgangen har desuden været at skabe rammer omkring ham, der er præget af struktur og forudsigelighed i hverdagen. De neuropædagogiske strategier er således blevet udarbejdet på baggrund af viden om Mareks liv før skaden, diagnose og øvrige aktuelle oplysninger, og de tager udgangspunkt i hans ressourcer, vanskeligheder og behov. Det har været en flerfaglig og specialiseret tilgang, der har været med til at sikre den rette indsats og dermed været en vigtig faktor i forsøget på at tilføre Mareks tilværelse mere livskvalitet og afhjælpe den problemskabende adfærd. Strategierne har virket I dag, ca. 4 år efter at Marek flyttede ind på bostedet, er der sket en markant ændring af hans adfærd. I takt med at gode relationer er blevet etableret, og tryghed og tillid er blevet en del af hverdagen, er Marek gradvist blevet mere opsøgende, spørgende og positiv i sin kontakt med personalet. Han er begyndt at benytte toilettet, og han er i færd med at acceptere, at boligen langsomt bliver indrettet med møbler. Denne ændring skyldes ikke en egentlig rehabilitering eller ændring i de kognitive funktioner, men skyldes udelukkende skabelsen af gode relationer samt en forudsigelig og tryg hverdag, hvor alle medarbejdere tager udgangspunkt i fælles neuropædagogiske principper og detaljerede strategier. Man kan sige, at tilgangen nu er blevet så forfinet og specialiseret, at den problemskabende adfærd er kommet mere under kontrol. Dette betyder samtidig, at Marek tilsyneladende har opnået en bedre livskvalitet. Han er nu i stand til at besøge sin familie på kortere og afgrænsede besøg, ligesom han ind imellem formår at deltage i arrangementer på bostedet. men arbejdet er langtfra slut! Den problemskabende adfærd er minimeret, men der stadig behov for at evaluere og justere de anvendte strategier. Stimuli skal fortsat være minimale, og det er vigtigt at respektere, at sociale relationer har afgørende betydning for Mareks adfærd. Det er på ingen måde uvæsentligt, hvem der har kontakten til ham. Det er fortsat vigtigt, at personalet hele tiden er bevidst om, at strukturen på stedet og de indarbejdede strategier vedligeholdes, idet minimale ændringer eller afvigelser fra den forudsigelige og trygge hverdag vil have afgørende betydning for Mareks funktionsniveau. Sker der ændringer i den daglige praksis, kan dette indebære angst, udadreagerende adfærd og andre uhensigtsmæssige reaktioner. Personalet er meget opmærksom på betydningen af Mareks grundlæggende personlighed og vælger bevidst at fremhæve de positive egenskaber. De er nu kommet så langt i deres neuropædagogiske overvejelser og relationstænkning, at de kan se bort fra myterne om personens adfærd herunder alle de skræmme-historier, der er blevet fortalt om ham i årernes løb. I historien om Marek kan Bente Juul således berette, at der er sket en markant positiv forandring. Marek, der tidligere er blevet beskrevet som et vildt dyr, kan nu agere hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge dog i et afgrænset og saneret miljø samt i et begrænset tidsforløb. 12 VidensTema nr. 2

13 Konflikten skal ud af medarbejderens mave I VidensTema Konflikten skal ud af medarbejderens mave Af Hanne Marie Kristensen, Vidensteamets sekretariat Når vold og konflikter er en del af hverdagen, er det nødvendigt med en særlig kultur på arbejdspladsen, hvor konflikterne opfattes som et fælles arbejdsmiljøproblem og ikke som et individuelt problem, der rumsterer i den enkelte medarbejders mave. Ergoterapeut og psykoterapeut Lotte Sandberg har i mange år arbejdet med både fysisk og psykisk konflikthåndtering og har bl.a. som konsulent i Århus Amt og Region Midtjylland lavet kurser for personale, der er berørt af vold og konflikter på arbejdspladsen. Jeg har besøgt hende i Løgten ved Århus for at lære mere om, hvorfor en god arbejdspladskultur er afgørende i forbindelse med håndteringen og ikke mindst forebyggelsen af vold og konflikter. Japansk selvforsvar Lotte Sandbergs arbejde med konflikthåndtering begyndte, da hun i 1999 startede som træningsterapeut på Hammel Neurocenter blandt patienter, der befandt sig i det, man kalder PTA-fasen (posttraumatisk amnesi). Det er en kraftig, men forbigående bevidsthedsforstyrrelse, der kan opstå efter en hjerneskade, og som kan resultere i bevidstløshed, desorientering og hukommelsestab. Nogle patienter reagerer i denne fase ved at være fysisk og verbalt udadreagerende. Lotte Sandberg fortæller: at fordi man på det tidspunkt begyndte at genoptræne senhjerneskadede meget tidligere allerede lige efter komastadiet fik man dem også i den fase, hvor de kan være voldsomt udadreagerende. Man kunne vælge at bedøve dem i længere tid, indtil de kommer ud af denne fase, men tanken bag indsatsen var, at hvis man skal ind og arbejde med dem tidligt, skal man undgå den bedøvelse. Det var en balancegang, og det betød, at vi i personalegruppen kom ud for en masse fysiske konflikter, som vi ikke var rustet til at takle. Vi var derfor ti personer på neurocentret, som blev uddannet til selvbeskyttelsesinstruktører med udgangspunkt i jiu jitsu, der er en japansk selvforsvarsform. Vi kom til at udgøre et team, der hjalp de personalegrupper, som arbejdede med de meget udadreagerende patienter. Vi hjalp dem blandt andet med, hvordan man placerer sig i forhold til patienten, hvordan man kommer fri, hvis de tager fat i en, og hvordan man mest hensigtsmæssigt laver en fastholdelse i forbindelse med medicinering. Grundlaget for vores tilgang var en minimal kraftindsats og ingen smerte på hverken os eller patienten. Udbrændthed i personalegruppen Hvad er det, personalet bliver udsat for i arbejdet med meget udadreagerende personer? Det er meget forskelligt. Det kan være alt lige fra slag og spark og andre former for fysisk vold, men det er også vold, hvis man mange gange i løbet af en dag bliver udsat Lotte Sandbergs arbejde med konflikthåndtering begyndte, da hun i 1999 startede som træningsterapeut på Hammel Neurocenter blandt patienter, der befandt sig i det, man kalder PTA-fasen (posttraumatisk amnesi). Lotte Bærent Sandberg Lotte Sandberg er uddannet ergoterapeut, psykoterapeut og selvbeskyttelsesinstruktør. Hun er selvstændig terapeut og konsulent og udbyder kurser i fysisk og psykisk konflikthåndtering samt supervision til personalegrupper og rådgivning i forhold til voldsforebyggende tiltag på arbejdspladsen. Lotte Sandberg er konsulent i Vidensteamets Rejsehold. 13 VidensTema nr. 2

14 VidensTema I Konflikten skal ud af medarbejderens mave Udsnit af Jakob Kjeldberg Uden titel for et voldsomt grimt sprogbrug. Psykisk vold eller terror kan påvirke en lige så meget som den fysiske vold. Eksempelvis opstår udbrændthed, når man hele tiden får overskredet sine egne grænser. Både de fysiske grænser, men også grænserne for, hvilket sprog man vil acceptere at blive tiltalt i. Måske er man, uden egentlig at ville det, nået dertil, hvor man accepterer at blive kaldt for en dum kælling hver dag. Hvad gør det ved en personalegruppe, når vold og konflikter er en del af deres hverdag på arbejdspladsen? Der er selvfølgelig mange ting, der kan gå galt, men et af de mest almindelige eksempler er, at der opstår en form for tarzankultur blandt medarbejderne. Der kan være nogle få i gruppen, som gør sig meget hårde, og som klarer det, og så kæmper resten af medarbejderne med at skulle leve op til dem. Det kan skabe en meget hård stemning og være problematisk for hele gruppen også for den person, der er udråbt til at være tarzan, for det er ikke nødvendigvis let at slippe ud af sådan en rolle igen. At personalet deler sig i to eller flere grupper er i det hele taget et meget kendt gruppefænomen. Det kan være en beboer, der på en eller anden måde skaber splitting, som hvis Sonja eksempelvis synes, at der er nogle blandt personalet, der er vildt søde, og som gerne må komme ind til hende, mens hun yder modstand mod de andre. Splitting er et ubevidst primitivt forsvar, og hvis man ikke er opmærksom på, hvad der foregår, og at det ikke er noget, man som personalegruppe skal hoppe med på, så kan det skabe splid. Men det er svært, for splitting dukker hele tiden op i en ny forklædning. Det er en daglig udfordring, og det kan være meget svært at se det komme. Derfor er det også så vigtigt med en høj grad af bevidsthed og supervision i arbejdet for at kunne skille tingene ad. Kontakt og nærvær Hvad kan den enkelte medarbejder selv gøre i arbejdet med konflikthåndtering? Når man arbejder med mennesker, så handler det om kontakt. I første omgang kontakten med sig selv som person. Vi er jo fysisk til stede hver dag på arbejde, men der er en stor forskel på at være fysisk til stede og på at være nærværende i det, man laver. Der er både et fysisk nærvær, som ikke nødvendigvis er der, fordi man er fysisk til stede, og så er der et mentalt nærvær. Begge dele skal mobiliseres, hvis man skal kunne forebygge vold og konflikter. Der kan være mange årsager til, at den opgave, en medarbejder skal løse, udløser en konflikt. Men hvis jeg for eksempel er meget bange, når jeg går ind til en patient eller en beboer, så har jeg overfladisk vejrtrækning og er anspændt i kroppen. Så er jeg overhovedet ikke parat til at kunne takle en eventuel konfliktsituation. Hvis jeg mentalt er et andet sted hvis jeg eksempelvis har haft en konflikt med en anden patient eller beboer, så skal jeg have flyttet mit mentale nærvær over til den situation, jeg er på vej ind til nu. Når jeg er i kontakt med mig selv, vil jeg være bevidst om, hvorvidt mit fysiske og mentale nærvær mangler, og så kan jeg tage de rigtige forholdsregler. Er man ikke klar til at takle en potentiel konfliktsituation, så skal man altså kende sig selv godt nok til at opdage det? Ja, og så skal der være en kultur på arbejdspladsen, der gør det muligt for medarbejderen at vælge ikke at gå ind til patienten eller beboeren, men i stedet bruge lidt tid på at blive klar til situationen eller måske lade en kollega overtage opgaven. Det dur ikke, at jeg kommer tilbage på kontoret og får at vide, at jeg bare skal tage mig sammen og gå derind. Kulturen på arbejdspladsen skal indebære en forståelse og en accept af, at sådan er det at arbejde med mennesker. 14 VidensTema nr. 2

15 Alle skal tale det samme sprog Hvad med kontakten til kollegerne? Det starter med kontakten med sig selv, men for at få de bedste betingelser for denne kontakt, er der nødt til at være en hel personalegruppe og ikke mindst en ledelse, der også tænker på denne måde, og som bakker op. En af forudsætningerne for, at vi kan ændre kulturen på arbejdspladsen, er, at medarbejderne begynder at kigge på hinanden, har kontakt med hinanden og lærer hinanden så godt at kende, at de kan aflæse hinandens signaler. Generelt kræver dette arbejdsområde et miljø, hvor man er meget opmærksom på hinanden, hvis man skal kunne være ordentligt støttende. helt have forebygget, at situationen opstod? Det er nødvendigt med en voldspolitik, hvor man har overvejet fremgangsmåder både før, under og efter konflikten, og derudover er arbejdets organisering i forhold til eksempelvis vagtplaner samt arbejdspladskulturen også meget vigtige elementer i de rammer, der omgiver mødet mellem medarbejdere og beboere. Der er en masse faktorer, der har indflydelse på, om en konfliktsituation opstår, men det handler grundlæggende om at få konflikten flyttet ud af den enkelte medarbejders mave og i stedet gjort den til et fælles arbejdsmiljøproblem. Er der en, der er ramt af en konflikt, så har alle et problem, der skal løses i fællesskab. Det gælder for den gruppe, medarbejderen arbejder i, men også for organisationen og ledelsen. En anden forudsætning er, at ledelsen skaber nogle gode rammer, hvor der f.eks. er økonomi til supervision, tid til refleksion og overlap ved vagtskifte, så personalet kan briefe hinanden. Det er heller ikke nok, at lederen kun sender 2 eller 3 medarbejdere på kursus i konflikthåndtering alle på arbejdspladsen skal tale det samme sprog, for at det kan lade sig gøre at skabe en god arbejdspladskultur. Hvordan skaber man den kultur eller de rammer? Jeg arbejder ud fra en rammemodel, hvor det afgørende er at få flyttet fokus væk fra selve mødet mellem den enkelte medarbejder og brugeren væk fra selve konflikten. I stedet skal fokus være på de rammer, som konflikten eller situationen er opstået i. Hvad var det i første omgang for nogle opgaver, medarbejderen var sat til at løse? Hvilke redskaber og færdigheder havde vedkommende til at løse dem med? Derefter er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan det fysiske miljø spiller ind. Hvordan var vedkommende eksempelvis placeret i rummet? Var det overhovedet muligt for medarbejderen at flygte, og kunne en anden indretning måske Søg viden om vold på arbejdspladsen Hvis du ønsker mere viden om vold og voldsforebyggelse, kan du bl.a. finde informationer på følgende hjemmesider: dk/vold 15 VidensTema nr. 2

16 VidensTema I Boganmeldelser Af Gitte Søgaard, Videnteamets sekretariat Angst er fortsat en opslagsbog om angstsygdomme, årsager, behandling og forebyggelse. Personlighedsforstyrrelser giver et indblik i de mange områder, hvor vores personlighed har betydning for psykiske sygdomme, herunder personlighedsforstyrrelser, samt hvilke behandlingsmuligheder, der rådes over i dag. Boganmeldelser Angst Denne lille bog om angst blev første gang udgivet af Psykiatrifonden i Angst har siden da opnået status som klassiker. En klassiker, der nu 10 år senere er blevet gennemrevideret og opdateret med den nyeste viden inden for området. Angst er fortsat en opslagsbog om angstsygdomme, årsager, behandling og forebyggelse. Bogens klare budskaber er, at angst kan behandles, at viden er altafgørende, da den er med til både at forebygge og behandle sygdommen, og at man med den rette behandling kan leve et godt liv. Formålet med bogen er i forlængelse heraf blandt andet at bidrage til at bryde den uvidenhed og det tabu, som angst er omgærdet af. Det er, ifølge bogens forfattere, rigtig vigtigt at få spredt viden og information om angst ud i samfundet. Det er nemlig en sygdom, som mere end danskere lider af, og som cirka dobbelt så mange vil komme til at opleve på et eller andet tidspunkt i livet. En sygdom, hvor det er vigtigt at få taget hånd om symptomerne hurtigst muligt. Bogen beskriver kort, klart og meget brugervenligt, hvad angst er, og hvordan den behandles. Den beskriver, hvad man selv kan gøre, hvis man har angst eller er tæt på et menneske med angst, og den henvender sig dermed især til mennesker med angst og deres pårørende. Angst er særdeles overskuelig og let læst, og er skrevet af overlæge i psykiatri og PsykiatriFondens formand, Jes Gerlach, og professor i klinisk psykologi, Esben Hougaard. Angst af Jes Gerlach og Esben Hougaard. Psykiatrifondens forlag 2007,120 sider. Pris 130 kr. Personlighedsforstyrrelser I medierne portrætteres personlighedsforstyrrede ofte som sædelighedsforbrydere og psykopater, men de typer udgør kun en lille del af gruppen. Mange mennesker med personlighedsforstyrrelser lever nemlig et stille liv med svære problemer. Alt i alt har omkring % af befolkningen en personlighedsforstyrrelse, som ofte medfører problemer med uddannelse, sygemeldinger og tidlig førtidspension. De bliver ofte for sent eller slet ikke helbredt for psykiske sygdomme som angst, depression og spiseforstyrrelser. Personlighedsforstyrrede har desuden som gruppe en høj selvmordsrisiko, og de mest udsatte risikerer hjemløshed og lange institutionsophold; både som unge og voksne. De sociale og personlige omkostninger er dermed store både for de personlighedsforstyrrede og deres omgivelser. Derfor er det særdeles vigtigt at være opmærksom på, at folk med personlighedsforstyrrelser får den hjælp, de har brug for. Bogen giver et indblik i de mange områder, hvor vores personlighed har betydning for psykiske sygdomme, herunder personlighedsforstyrrelser, samt hvilke behandlingsmuligheder, der rådes over i dag. Både personlighedsforstyrrelserne, deres årsager, symptomer og behandlingsmuligheder er beskrevet heri. Dertil stilles der i bogen spørgsmål, der kræver yderligere forskning, ligesom den kommer ind på moralske og etiske dilemmaer. Resultatet er en omfangsrig og tyk bog, men hertil er det værd at bemærke, at den har en ordliste, og at kapitlerne er inddelt i tre hovedemner; personlighedens udvikling og biologi, personligheden bag psykisk sygdom og behandling af personlighedsforstyrrelser. Dette betyder, at bogen virker særdeles anvendelig. Personlighedsforstyrrelser er skrevet af en række af landets 16 VidensTema nr. 2

17 førende eksperter i personlighedsforstyrrelser, og den er redigeret af forskningslektor og overlæge, Erik Simonsen. Personlighedsforstyrrelser af Erik Simonsen (red.) Psykiatrifondens Forlag, sider. Pris 295 kr. + forsendelse. Hjernen vil bedrages At hjernen vil bedrages er denne bogs omdrejningspunkt. Det synes at være noget af en påstand, men efter at have læst bogen giver det god mening. Et af hovedargumenterne er nemlig, at vi alle ville være handlingslammede, hvis vi forsøgte at analysere den enorme mængde af sanseindtryk, hjernen ubevidst modtager i vågne stunder. Bogen er interessant og tilgængelig for de fleste, da det er alment vedkommende og spændende emner, der bliver beskrevet, og fordi bogen er målrettet interesserede og ikke tænkt som en fagbog. Der er dog forskel på, hvor let tilgængelige de forskellige kapitler er. Nogle kapitler kræver en vis forhåndsviden, da sproget her er mere teoretisk. Desuden har nogle kapitler flere eksempler og illustrationer end andre. Hjernen vil bedrages af Jens Bøgeskov og Karsten Ellemann (red.). Hjerneforum, 2006, 88 sider. Pris 90 kr. + porto. Bogen kan bestilles på Otte forfattere har på den baggrund givet hver deres interessante bidrag til emnet, og de beskriver med forskellige vinkler, hvad der sker i vores hjerne, når vi synes, den spiller os et puds eller at den slet og ret bedrager os. Emnerne i bogen spænder derfor vidt. Blandt andet kommer bogen ind på, hvad der foregår, når folk hallucinationer og har vrangforestillinger, bedragerisk syn og hørelse, falske erindringer, når hjernen lammer sig selv, og når der opstår visuelle illusioner og perception. Endvidere er der et yderst interessant kapitel om religion og videnskab. Det er et kapitel, der adskiller sig fra de andre, men som alligevel virker relevant og vedkommende. Alt i alt synes Hjernen vil bedrages at give et fint indblik i, hvad hjerneforskerne i dag ved om hjernens bedrag. Hjernen vil bedrages. Det synes at være noget af en påstand, men efter at have læst bogen giver det god mening. Et af hovedargumenterne er nemlig, at vi alle ville være handlingslammede, hvis vi forsøgte at analysere den enorme mængde af sanseindtryk, hjernen ubevidst modtager i vågne stunder. 17 VidensTema nr. 2

18 VidensTema I Kort nyt Af Hanne Marie Kristensen, Vidensteamets sekretariat Kort nyt Ny medarbejder i Vidensteamets sekretariat Den 1. februar har Vidensteamets sekretariat ansat Hanne Marie Kristensen som formidlingskonsulent og herunder også ny redaktør af VidensTema. Du kan kontakte Hanne på tlf. nr eller via mail: Hanne afløser Kirsten Brøndum, der har fået nye spændende udfordringer i Velfærdsministeriet. Nyt efteruddannelsesforløb om udviklingshæmmede med demens Center for Oligofrenipsykiatri, der har udviklingshæmning som specialeområde, har sammen med Holstebro kommunes psykiatri- og handicapforvaltning udviklet et uddannelsesforløb henvendt til pleje- og omsorgspersonale, der arbejder med udviklingshæmmede med demens. I centrets pressemeddelelse om uddannelsen står der, at den generelt stigende levealder i befolkningen skaber nye store udfordringer for de, der arbejder med ældre udviklingshæmmede. Udviklingshæmmede mennesker opnår også en gennemsnitlig højere levealder, og især de, der har Downs syndrom, rammes oftere af demenssygdomme end den øvrige befolkning. Specielt er Alzheimers hyppigt forekommende blandt ældre udviklingshæmmede. Uddannelsen tilbydes 5 steder i landet (Holstebro, Århus, Odense, Ringsted og Rønne), og den omfatter 4 kursusdage med i alt 30 lektionstimer. Uddannelsen udbydes via Servicestyrelsen. For yderligere informationer kontakt projektkoordinator, overlæge Kurt Sørensen på tlf.: eller Servicestyrelsen. Database med sociale begreber Den 1. februar lancerede Servicestyrelsen en offentlig tilgængelig database med begreber fra det sociale område. Den findes på hjemmesiden I begrebsdatabasen findes termer og definitioner på centrale begreber inden for det sociale område. Begrebsdatabasen er et led i Strategi for digitalisering af det sociale område , og hensigten med den er at skabe en fælles begrebsforståelse og anvendelse for at sikre, at den daglige kommunikation mellem fagfolk og den socialfaglige dokumentation generelt har de bedst mulige vilkår. Begrebsdatabasen vil løbende blive opdateret og udvidet. Spørgsmål om begrebsbasen kan rettes til: 18 VidensTema nr. 2

19 Vidensteamet er... I VidensTema Vidensteamet er Formand: Janne Spiegelhauer Voksensocialchef Voksensocialområdet Region Midtjylland Anette Løwert Psykiatrisk overlæge & sexolog Vejle sygehus Region Syddanmark Bente Juul Neuropædagogisk konsulent HjerneSkadeRådgivningen De 10 fynske kommuner Dorte Lausten Vicekontorchef Handicapteamet Frederiksberg Kommune Dorthe Hansen Bay Konsulent Voksen Handicapafdelingen Åbenrå Kommune Else Pedersen Konsulent Afdelingen for social- og specialundervisning Region Syddanmark Eva Hollænder Udviklingskonsulent BOMI, Hjerneskadecenter Roskilde Kommune Flemming Nielsen Forstander Bostedet Nordlys Københavns Kommune Henrik Robert Nielsen Psykologisk konsulent Voksensocialområdet Region Midtjylland Inge Dankjær Sørensen Pædagogisk konsulent Specialtilbud Herning Kommune Inger Riberholt Hansen Leder af Hjerneskaderådgivningen Specialcenter Lundebo Sorø Kommune Jette Pedersen Chefkonsulent Handicap Region Hovedstaden Karen Madsen Fagkonsulent Tønder Kommune Klavs Persson Forstander Sødisbakke Region Nordjylland Marianne Lincke Christiansen Leder af sociale tilbud Social og Handicap Gentofte Kommune Mikkel Lambach Konsulent Social og Psykiatri Danske Regioner Mona Holm Faglig leder VISO Peter Hauschildt Forstander Ribelund Esbjerg Kommune Pia Siert Forstander Behandlingshjemmet Strandberg Lyngby-Taarbæk Kommune Randi Beiskjær Konsulent Socialafdelingen Region Sjælland Rigmor Lond Konsulent Kontoret for social og sundhedspolitik KL Ruth Kastrup Fagkonsulent Handicap- og Psykiatriafdelingen Odense Kommune Vibeke Madsen Konsulent Handicapsekretariatet Aalborg kommune NN Århus Kommune 19 VidensTema nr. 2

20 Vidensteamets kurser 1-dags kurser Psykiatri og udviklingshæmning I 4. september 2008 i Roskilde 23. september 2008 i Århus Psykiater Finn Gerholt Psykiatri og udviklingshæmning II 21. oktober 2008 i Roskilde 28. oktober 2008 i Århus Psykiater Finn Gerholt At være drevet til vanvid 18. september 2008 i Århus 20. oktober 2008 i Roskilde Psykolog Peter Rodney Low arousal 7. oktober 2008 i Roskilde 9. oktober 2008 i Århus Aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen Sorg 27. oktober 2008 i Århus 4. november 2008 i Roskilde Psykolog Tove Svendsen Neuropædagogiske redskaber 10. november 2008 i Roskilde Neuropædagog og aut. psykolog Susanne Ebbesen Livskvalitet for senhjerneskadede med problemskabende adfærd 14. november 2008 i Århus Neuropædagog Bente Juul 2-dages kurser At overvinde forstyrrende tanker og følelser - For mellemledere 25. & 26. september 2008 i Roskilde Psykolog John Zeuten At overvinde forstyrrende tanker og følelser - For medarbejdere 29. & 30. oktober 2008 i Århus Psykolog John Zeuten Udviklende dialoger 22. & 23. oktober 2008 i Roskilde Psykolog Tove Svendsen Workshop Afdelingslederen som kulturskaber 9. & 10. oktober samt 4. december 2008 i Århus Psykolog Unnur Mjöll Dónaldsdóttir Prisen for 1-dags kurser er 1450 kr. inklusiv dagforplejning Prisen for 2-dags kurser er 2750 kr. inklusiv dagforplejning Prisen for 3-dags workshop er 4150 kr. inklusiv dagforplejning Læs kursusbeskrivelserne og tilmeld dig på:

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Ødelæggelse af computer

Ødelæggelse af computer Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Vil du gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 8 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk

Vil du gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 8 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk Vil du gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 8 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk område noget for dig! Vi udbyder et forløb i Ringsted Den 21/9

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

RESULTAT- SKABENDE SUPERVISION. Til specialpædagogiske tilbud, der ønsker en synlig effekt af det pædagogiske arbejde

RESULTAT- SKABENDE SUPERVISION. Til specialpædagogiske tilbud, der ønsker en synlig effekt af det pædagogiske arbejde RESULTAT- SKABENDE SUPERVISION Til specialpædagogiske tilbud, der ønsker en synlig effekt af det pædagogiske arbejde Supervision LÆRINGSCENTER BREJNING 01 LæringsCenter Brejning har udviklet en supervision,

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer

Læs mere

DemensCentrums organisering

DemensCentrums organisering DemensCentrums organisering Demenschef Specialister Særlig indsats Personale, IT, økonomi, teknik Specialboliger, Graham Bells Vej Indretningsarkitekt Demens Caféen Service, Serviceleder Plejeboligafsnit

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007

RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007 Område: Det sociale område Udarbejdet af: Mette Zierau Kudsk/Lena Nørregaard Afdeling: Afdelingen for social- og specialundervisning E-mail: Mette.Zierau.Kudsk@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/2701

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Temadag DSR d

Temadag DSR d VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND Temadag DSR d. 29.09.2016 AGENDA HVORDAN ARBEJDER VI MED VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND? Kortlægning Regionens fælles grundlag Low arousal som tilgang i situationerne

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Nænsom Nødværge Mindre magtanvendelse og større tryghed med Durewall-metoden

Nænsom Nødværge Mindre magtanvendelse og større tryghed med Durewall-metoden KURSER, UDDANNELSER, WORKSHOPS OG TEMADAGE: Nænsom Nødværge Mindre magtanvendelse og større tryghed med Durewall-metoden En human og moderne arbejdsmetodik Nænsom Nødværge med Durewall-metoden er en human,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 014 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen. - Dagcentret Kærhøj - Værkstedet Elemegade - Vejen støttecenter - Nørregadehus 73 - Nørregadehus 75 Nr. Målsætning

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2012 Syrenparken. Pomonahuset, Vejle

Uanmeldt tilsyn 2012 Syrenparken. Pomonahuset, Vejle Område: Det sociale område Konsulent og Rådgivning Journal nr.: Dato: 5. juni 2012 Udarbejdet af: Gitte Jakobsen E-mail: gitte.jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 2920 1434 Uanmeldt tilsyn 2012 Syrenparken.

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere