Særforanstaltninger. Tidsskrift Nr. 2 I Forår I 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særforanstaltninger. Tidsskrift Nr. 2 I Forår I 2008"

Transkript

1 Tidsskrift Nr. 2 I Forår I 2008 Særforanstaltninger Man etablerer aldrig en særforanstaltning af pædagogiske årsager. Man etablerer den som en nødvendighed for ikke at skabe førtidspensionister blandt medarbejderne, eller så den pågældende person ikke skader sig selv fysisk. Læs mere side 4 Vidensteamets tidsskrift om psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd

2 VidensTema I Indhold VidensTema Tidsskrift fra Vidensteamet vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd. Indholdsfortegnelse Nr. 2 forår 2008 Redaktion Formidlingskonsulent Hanne Marie Kristensen (ansv.) Mail: Tlf Specialkonsulent Niels Christian Grud Mail: Stud.scient.pol Gitte Søgaard Vidensteamets adresse: Engtoften 5, 8260 Viby J. VidensTema kan downloades på Hvis din arbejdsplads ønsker VidensTema tilsendt, så send en mail med jeres adresse til Tidsskriftet er gratis. Særforanstaltninger... 3 Særforanstaltning: En etisk acceptabel løsning anno I dag er han der, hvor jeg håbede, han ville være... 6 At finde Nikolajs røde tråd... 8 Man skal vælge sin personlighed med omhu, inden man får en hjerneskade! Konflikten skal ud af medarbejderens mave Boganmeldelser Kort nyt VidensTeamet er Kurser Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. VidensTema udkommer to gange årligt. Oplag Tryk: Grafisk Service, Region Midtjylland Næste nummer udkommer efterår 2008 Indsendte artikler Vidensteamet modtager gerne artikler, max 5500 anslag inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og redigere indsendte bidrag og deler ikke nødvendigvis de synspunkter, der kommer til udtryk. På kan du tilmelde dig vores kurser og elektroniske nyhedsmails. Forsidebillede: Jakob Kjeldberg, Fastelavn 2 VidensTema nr. 2

3 Særforanstaltninger I VidensTema Særforanstaltninger Af Niels Christian Grud og Hanne Marie Kristensen, Vidensteamets sekretariat Det kræver en helt særlig menneskestøbning at arbejde i en særforanstaltning. Sådan siger Forstander ved Ribelund, Peter Hauschildt, da han bliver interviewet til en af artiklerne i dette nummer af VidensTema. Når man senere i bladet læser om det arbejde, der foregår i forbindelse med de to cases fra henholdsvis Herning og Tønder, er man heller ikke i tvivl om, at der her ydes en stor indsats på mange forskellige niveauer. At arbejdet stiller mange krav til personalet både på det faglige og på det personlige plan. I tilknytning til den lille artikelserie om særforanstaltninger kan du i dette nummer af VidensTema også læse et sammendrag af en artikel af neuropædagog, Bente Juul. Her fortæller hun, med udgangspunkt i historien om den senhjerneskadede og meget udadreagerende Marek, hvordan viden om en persons grundlæggende personlighed kan have stor betydning for en vellykket indsats. Endelig fortæller ergoterapeut og psykoterapeut, Lotte B. Sandberg, i et interview, hvordan arbejdet med meget udadreagerende patienter/beboere stiller store krav til både personale og ledelse. Det forudsætter en arbejdspladskultur, der opfatter vold og konflikter som et fælles arbejdsmiljøproblem. At artiklerne i dette nummer beskæftiger sig med særforanstaltninger eller temaer, der kan siges at grænse op hertil, skyldes, at Vidensteamet igennem en periode har sat fokus på emnet særforanstaltninger. Det har været et forløb med workshops og interviews med det formål at indsamle de erfaringer, der ligger i Vidensteamet, og det har foreløbigt resulteret i arbejdspapiret: God praksis i forløb med særforanstaltninger Vidensteamets erfaringer med særfoanstaltninger for psykisk handicappede og senhjerneskadede. Papiret er tilgængeligt på fra 1. juni. God læselyst!vi At artiklerne i dette nummer beskæftiger sig med særforanstaltninger eller temaer, der kan siges at grænse op hertil, skyldes, at Vidensteamet igennem en periode har sat fokus på emnet særforanstaltninger. 3 VidensTema nr. 2

4 VidensTema I Særforanstaltning: En etisk acceptabel løsning anno 2008 Af Louise Scheibel, journalist Særforanstaltning: En etisk acceptabel løsning anno 2008 Når personalet har prøvet alt, og hverdagen er blevet vanvittig for både den udadreagerende beboer, medbeboere og personale, er en særforanstaltning ofte løsningen. Her fortæller to medlemmer af Vidensteamet og medforfattere til et kommende arbejdspapir God praksis i forløb med særforanstaltninger om deres betragtninger. Udsnit af Jakob Kjeldberg s Tiden Baggrund 30-årig mand. Ekstremt udadreagerende. To medarbejdere må følge ham hele tiden. For otte år siden bliver han etableret i en særforanstaltning. Her benytter personalet en anerkendende tilgang. Efter seks år kan han flytte sammen med seks andre i et integreret botilbud i egen lejlighed. I dag fungerer den nu 40-årige mand rigtig godt. Der er ikke længere behov for en normering på 1:1. Sådan lyder én af mange historier om, hvordan udviklingen med en borger i en særforanstaltning kan være. Men alle særforanstaltninger forløber langt fra på samme måde. Har man fundet melodien i forhold til én beboer i en særforanstaltning, kan denne fremgangsmåde ikke blot overføres til et nyt projekt. Jeg sammenligner hver særforanstaltning med at lede efter og finde en nål i en høstak. For hvordan vi får skabt det bedste liv for en beboer i en særforanstaltning kan være meget forskelligt. På et tidspunkt finder man den bedste indfaldsvinkel og arbejder derudfra. Projekterne bærer præg af blod, sved og tårer og og de er alle et langt sejt træk forklarer chefkonsulent i handicapafdelingen i Region Hovedstaden, Jette Pedersen. Altid en nødløsning Jette Pedersen mener, at en særforanstaltning altid skal betragtes som en nødløsning. En løsning, når den selvskadende adfærd eller volden mod andre beboere og personale bliver for meget. En særforanstaltning er ikke noget at stræbe efter, men et nødvendigt onde. Man etablerer aldrig en særforanstaltning af pædagogiske årsager. Man etablerer den som en nødvendighed for ikke at producere førtidspensionister blandt medarbejderne, eller så den pågældende person ikke skader sig selv fysisk, siger hun. Forstander Peter Hauschildt på Ribelund i Ribe, som er et bo- og aktivitetstilbud til fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere, tilføjer, at en særforanstaltning kommer på tale, når pædagogikken bliver begrænsende og uværdig i forhold til de andre beboere og ikke kun rammer den udadreagerende beboer. Der er ikke nogen tvivl om, at jo bedre fysiske rammer og personalenormeringer, jo flere specialiserede opgaver kan et tilbud rumme. For eksempel kan nedskæringer på personalefronten i sidste ende medføre flere særforanstaltninger, fordi et tilbud netop ikke har tid og rum til at løfte særlige opgaver i det daglige, mener Peter Hauschildt, der kalder en særforanstaltning den etiske, acceptable løsning af en opgave anno VidensTema nr. 2

5 Særlig menneskestøbning Netop medarbejderne er helt afgørende for, at en særforanstaltning kan gå godt og ende med, at borgeren får en værdig og mere tålelig tilværelse. Det kræver en helt særlig menneskestøbning at arbejde i en særforanstaltning. Man skal være virkelig, psykisk robust, have høj faglighed, rigtig gode samarbejdsevner og ikke mindst kende sine egne grænser og kunne sætte dem, fortæller Peter Hauschildt. Han fremhæver, at det er vigtigt at have nogle medarbejdere, som kan sige fra, og at det er helt afgørende, at samspillet mellem ledelsen og personalegruppen er godt. Der skal være stor opmærksomhed fra ledelsens side i en særforanstaltning. Man skal skabe rammer for supervision og efteruddannelse, og så skal ledelsen forstå og acceptere, når en medarbejder siger fra, siger han. Jette Pedersen mener også, at ledelsen skal være anerkendende over for medarbejderne og give plads til, at det er okay at fejle. For i en særforanstaltning skal pædagoger handle her og nu. Der er sjældent tid til at tænke længe over mulige løsninger. Man bliver udstillet på denne slags projekter, og det skal man kunne klare. Personalet skal virkelig være gode til at arbejde professionelt og kunne holde tingene ud fra sig selv, når deres grænser bliver overskredet gang på gang, fortæller Jette Pedersen. Aldrig osteklokke Faren ved en særforanstaltning kan være, at projektet og dets medarbejdere lukker om sig selv. Der kan ubevidst ske et normskred på grund af de vilkår, som personalet arbejder i, og det er ikke af ond vilje. Det sker, når man hver dag er sammen med et menneske, der har en mærkværdig og i nogle tilfælde grænseoverskridende adfærd. I disse tilfælde er der stor risiko for en forråelse. Derfor er det vigtigt, at der hele tiden er nogle eksterne personer, som stiller spørgsmål til omgangsformen. Også selvom det kan være hårdt og svært, når nogle kommer ind ude fra og tager de kritiske briller på. Men det er essentielt i en særforanstaltning, hvis den skal lykkes. Det må aldrig blive en osteklokke, siger Jette Pedersen. Klassisk fejl I en særforanstaltning kan der opstå en situation, hvor man bekræfter hinanden i, at en bestemt medarbejder er rigtig god til at håndtere beboeren i særforanstaltningen. Men det er farligt, forklarer Peter Hauschildt: Typisk vil det være sådan, at hvis en medarbejder er rigtig, rigtig god, så er han eller hun for meget sammen med personen i særforanstaltningen. Man må for det meste ikke være mere end to, tre eller fire timer ad gangen sammen med den pågældende. Det er vigtigt, at en pædagog ikke spiller sej, for det går man ned på, siger han. Flere faktorer op i en højere enhed Både Jette Pedersen og Peter Hauschildt lægger stor vægt på, at der er mange punkter, som det er væsentligt at være opmærksom på. Lige fra fysiske rammer til, hvordan man får tilrettelagt personalenormeringer på den bedste måde. Særforanstaltninger kræver erfaring. Man kan ikke blot læse arbejdspapiret og gå i gang, for så går det galt, understreger de. Det vigtigste succeskriterium for en særforanstaltning er, at personalet mærker, at der er fuld opbakning fra ledelsen og forvaltningen. Her må der ikke være mudder, og man må ikke miste fokus på det nødvendige i at sikre den opbakning, mener Jette Pedersen. Særforanstaltning Ifølge Velfærdsministeriet 2007 defineres en særforanstaltning som en foranstaltning, der har en personalenormering på minimum 1:1 Det er uvist, hvor mange særforanstaltninger, der findes i Danmark. Der findes endnu ingen opgørelser baseret på denne definition. Læs Vidensteamets arbejdspapir om God praksis i forløb med særforanstaltninger fra 1. juni på 5 VidensTema nr. 2

6 VidensTema I I dag er han der, hvor jeg håbede, han ville være Af Louise Scheibel, journalist I dag er han der, hvor jeg håbede, han ville være En særforanstaltning for en ung mand i Herning har efter syv år med benhårdt pædagogisk knofedt gjort foranstaltningen overflødig. Den nu 18årige Jens føler sig ikke længere som et monster, men som en flink person. Pædagogisk konsulent ved afdelingen for specialtilbud til børn og unge i Herning Kommune, Inge Dankjær Sørensen og pædagog Inga Jensen. Moren vidste, at der var noget helt galt med Jens, allerede da han var fire år gammel. Men først som niårig, efter mistanker om DAMP, Aspergers Syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelser, fik han stillet diagnosen Huntingtons Chorea. På dette tidspunkt, tilbage i 1999, var Jens adfærd så voldsom, at det opholdssted, hvor han boede, ikke magtede at have ham længere. Hans adfærd var ekstremt udadreagerende, og han slog både frøer og katte ihjel. Der måtte tænkes i helt andre baner. Da særforanstaltningen begyndte i 1999, havde Jens det meget dårligt. Han var fuldstændig ude af kontrol, havde psykotiske træk og kørte i selvsving. Han var vant til at styre verden med sin adfærd, men kunne ikke selv rumme den styring. Dengang var vi konstant to ansatte hos ham i alle vågne timer, ligesom vi havde en vågen nattevagt, husker pædagog Inga Jensen, der har arbejdet med Jens i cirka otte år. Inga Jensen fortæller, at Jens havde en særlig fingerspidsfornemmelse for at få personalet til at reagere på hans handlinger. Han vidste, at når han for eksempel puttede personalets jakker under vandhanen og bagefter rullede dem rundt i sandkassen eller smed rundt med møbler, så greb personalet ind. Learning by doing Særforanstaltningen blev sat i værk i et anneks isoleret fra resten af botilbuddet Agerbo ved Herning. I begyndelsen brugte personalet tid på at skille tingene fra hinanden. Hvad var Huntingtons Chorea, hvad var psykiatrisk adfærd og psykose, og hvad var noget helt tredje? Udfordringen bestod også i, at nok havde Jens fået en diagnose, men der fandtes ingen prognose for ham. Pædagogisk konsulent ved afdelingen for specialtilbud til børn og unge i Herning Kommune, Inge Dankjær Sørensen fortæller: Da særforanstaltningen gik i gang, havde jeg møder med personalet hver 14. dag og hentede viden i Vidensteamet. Det handlede om at bevare overblikket, og personalet fik supervision, hvor vi også brugte tid på debriefing. For de havde brug for at læsse af. Ved hjælp af learning by doing metoden fik vi ligeså stille skruet nogle målrettede, detaljerede, pædagogiske handleplaner sammen for Jens. Hun fortsætter: Jeg kunne Jens cpr-nummer uden ad, så mange magtanvendelser var der på ham. Magtanvendelserne handlede primært om, at han ikke skulle gøre skade på sig selv, når han havde fået en idé og kørte op i en spids. 6 VidensTema nr. 2

7 Fra monster til flink dreng Ligeså stille begyndte handleplanerne at bære frugt, og antallet af magtanvendelser faldt drastisk. Særforanstaltningen var et langt sejt træk, hvor blandt andet brugen af en anerkendende tilgang tilskrives en del af æren for, at Jens i dag har det langt bedre, end han havde det tilbage i 1999, mener Inga Jensen. Jens så sig selv som et lille monster, og derfor har vi brugt meget energi på at fastholde et tankesæt, hvor det ikke er Jens, der er problemet, men i stedet hans sygdom. Fokus er på, hvilke ressourcer han har, i stedet for at konfrontere ham med hans mangler. Han har flyttet sig, og i dag ser han sig selv som en flink person, forklarer Inga Jensen. Stor faglighed Men det var ikke altid lige let at løse opgaven omkring Jens. For når personalet indimellem troede, at de havde fundet koden til Jens adfærd, måtte de ugen efter konstatere, at det langt fra var tilfældet, når noget nyt ved hans adfærd poppede op. Spørger man Herning Kommunes pædagogiske konsulent, hvad der primært skyldes, at Jens har det godt i dag, er hun ikke et øjeblik i tvivl: Der har været stillet nogle helt særlige krav om psykisk robusthed, kreativ tækning og en bred, faglig værktøjskasse til personalet, som virkelig har løftet denne opgave. Hele tiden har de formået at have fokus både på udfordringen i opgaven og holde tæt kontakt til Jens mor og det øvrige netværk omkring ham, uddyber Inge Dankjær Sørensen. Nye hjælpemidler hele tiden I særforanstaltningen gjorde man meget ud af hele tiden at være på forkant, når Jens fik det svært. Metoderne bruger pædagogerne også i dag. Når Jens bliver fastlåst af nogle tanker og noget, han vil fortælle, hjælper det ham at tegne, ligesom han også er udstyret med et kamera, så det er lettere for ham at fortælle om det, han har oplevet. Medarbejderne omkring Jens går aldrig i koma. De finder nye måder at gøre tingene på, for det kan godt være, at der er noget, som er svært for ham, men det er aldrig en katastrofe. For eksempel bruger personalet en del billedkommunikation, når Jens taleevner svigter. De har også introduceret en rollator for ham, så han kan gå mere sikkert, idet hans balanceevne er blevet meget dårlig, forklarer Inge Dankjær Sørensen. Fællesskab og skolegang I 2006 flyttede Jens med tilbuddet Agerbo i nyt byggeri i Herning. Samtidig begyndte han at dele fællesstue og køkken med en yngre dreng. Særforanstaltningen blev ophævet. I dag er der ikke længere to ansatte på Jens, men en medarbejder til både Jens og den yngre dreng. Jens nyder, at drengen er der og deler sit slik med ham, ligesom de altid spiser deres måltider sammen. To gange om ugen går han i specialskole uden at være på særlige vilkår, og ugens øvrige dage tilbringer han på dagtilbuddet på sit tidligere bosted. I dag er Jens vellidt af hele personalet på Agerbo, og tilbuddets øvrige medarbejdere vil gerne ind til Jens i modsætning til tidligere, hvor de fleste var bange for ham og helst var ham foruden. Som pædagog Inga Jensen ser det: I dag er Jens der, hvor jeg håbede, han ville være. Huntingtons Chorea Huntingtons Chorea er en arvelig, uhelbredelig sygdom Sygdommen angriber centralnervesystemet Cirka 400 danskere har sygdommen I de fleste tilfælde bryder sygdommen først ud hos voksne Hos cirka 5 pct. bryder sygdommen ud før 20- års alderen Læs mere på Landsforeningen mod Huntingtons Choreas hjemmeside Huntingtons Chorea hos børn Ses hos begge køn og er som regel arvet fra faderen Fremtrædende adfærdsvanskeligheder og manglende evne til at følge med i skolen Kan have udtalt talebesvær og vrangforestillinger Kan udvise destruktiv adfærd Stivhed i muskulaturen og manglende koordination af bevægelserne 7 VidensTema nr. 2

8 VidensTema I At finde Nikolajs røde tråd Af Louise Scheibel, journalist At finde Nikolajs røde tråd Tre år har 23-årige Nikolaj været i en særforanstaltning på Lærkely ved Tønder. Han har langsomt fået det bedre i takt med, at pædagogerne er blevet dygtigere til at forstå ham. Men Nikolajs problemstillinger er langt fra løst. Fra venstre: Afdelingsleder Liss Oksen, pædagog Frank Knudsgaard og pædagog Brian Wittenkamp. I dag er en god dag for Nikolaj, så han dækker selv bord med hjælp fra pædagogen Frank. Han guider og fastholder Nikolaj i at få sat havregryn, mælk, tallerken, spiseske og glas på bordet. Hele tiden skal Frank være et skridt foran og aflæse Nikolajs signaler, lyde, åndedræt, bevægelser og blik. Efter en portion havregryn siger Frank: Nikolaj, du må stille din tallerken og glas over til vasken. De går begge hen til dagstavlen med billeder på. Nikolaj, hvad skal du nu? Han kigger på tavlens billeder. Pause. CASE Det har taget lang tid for pædagogerne på botilbuddet Lærkely for psykisk og fysisk udviklingshæmmede syd for Tønder at nå dertil med Nikolaj. Til et sted, hvor hver dag og hver aktivitet er sat i system og skemalagt med dagstavler med billeder i en bestemt rækkefølge. Til et sted, hvor Nikolaj, der har en hjerneskade, er udviklingshæmmet og lider af adfærdsforstyrrelser, har det godt på sine vilkår. På vilkår, som både personalet og de andre beboere kan overleve i. Som raket gennem lokalet Sådan har det langt fra altid været. Da Nikolaj havde boet på Lærkely i cirka to år, blev personalet nødt til at erkende, at der måtte ske en ændring. Nikolaj var voldelig over for både de andre beboere og personalet. Han smed rundt med møblerne, kravlede langs panelerne eller kom flyvende igennem rummet som skudt ud ad en raket. Situationen var uholdbar for alle parter, husker afdelingsleder Liss Oksen. I 2005 blev der derfor etableret en særforanstaltning, hvor normeringen i begyndelsen var 1:1 i alle hans vågne timer plus en ekstra rådighedsvagt. Derudover var det af sikkerhedsmæssige årsager muligt at tilkalde en ekstra kollega. Nikolaj flyttede for sig selv i en pavillon ved siden af Lærkely og blev fuldstændig isoleret fra de andre beboere med en mindre personalegruppe omkring sig. Tovholdere ved roret Målet var dengang at hjælpe Nikolaj væk fra det kaos, han konstant var i. Han kunne ikke overskue sin egen situation. Han græd, slog, var forvirret og havde grineflip. Jo mere struktur han oplevede, og jo færre input han modtog på én gang desto bedre, opdagede medarbejderne. Vi holdt og holder stadig mange møder i personalegruppen, hvor vi diskuterer og finpudser vores metoder, blandt andet ved hjælp af filmoptagelser, fortæller pædagog Frank Knudsgaard, der er tovholder for Nikolaj i boligen. Frank Knudsgaard er sammen med pædagog Brian Wittenkamp tovholdere for Nikolaj. Det er de to, der har det sidste ord om, hvordan opgaven skal gribes an. De har ansvaret for procesbeskrivelser, pædagogiske handleplaner og for, at dagbogsbeskeder omkring Nikolaj fungerer. 8 VidensTema nr. 2

9 Vi har som personale brugt lang tid på at lære ikke at projicere os selv over på Nikolaj. Hvad der for os kan være et kedeligt liv med genkendelighed, struktur og monotone handlinger er for ham det, der giver tryghed og livskvalitet, siger Brian Wittenkamp. Han er værkstedstovholder og har efteruddannet sig inden for neuropædagogik for at få en bedre forståelse af Nikolaj, ligesom Frank Knudsgaard er i gang med et uddannelsesforløb i Marte Meo-metoden. Mange om opgaven Netop det monotone i dagsrytmerne og de mange faste rammer kan være trættende for medarbejderne, ligesom det kan være hårdt og opslidende hele tiden at være på forkant med, hvordan Nikolaj har det. Nikolaj kan slå dig, og 10 minutter senere skal du gå smilende hen til ham. Det er hårdt og kræver overskud, men også en stor forståelse for, hvorfor han reagerer, som han gør. Vi bliver bedre og bedre til at forstå ham, mener Frank Knudsgaard. På Lærkely er man meget opmærksom på, at det personale, der har med Nikolaj at gøre, ikke bliver kørt ned. Derfor er det ikke få skuldre, der bærer projektet: Jo tungere en opgave er, jo flere skal man være om at løfte den. Det har været devisen med projektet med Nikolaj, siger Liss Oksen. Struktur og hurtig reaktionsevne Strukturen med tavlerne i Nikolajs bolig og på værkstedet er med til hele tiden at fastholde ham i, hvad det er, han skal. Det er en kunst at skabe forudsigelighed og tryghed for Nikolaj i en hverdag, hvor personale kommer og går. Derfor har vi fokus på de ydre rammer. Det er vigtigere for ham at bage om tirsdagen, end om det er Brian, der hjælper ham, forklarer Liss Oksen. Hele tiden skal personalet både sørge for, at rammerne er trygge, og skemaerne bliver fulgt samtidig med, at de konstant skal være på tæerne: Nikolaj svinger meget i humør og kan for eksempel begynde at græde, hvis han hører en sørgelig sang i radioen. Når det sker, forsøger vi med det samme, og helst inden han får det skidt, at aflede hans opmærksomhed med en bog eller et puslespil, forklarer Frank Knudsgaard. Stadig stor udfordring For halvandet år siden flyttede Nikolaj fra den isolerede pavillon til et nybyggeri i forlængelse af Lærkely. I dag er der stadig tale om en særforanstaltning med 1:1 bemanding og mulighed for at tilkalde en ekstra kollega, men der er ikke længere brug for en ekstra rådighedsvagt. Antallet af magtanvendelser faldt fra 127 i 2005 til 14 i 2006, ligesom antallet af indberetninger af arbejdsskader faldt fra 28 i 2005 til 9 i Men på trods af at Brian Wittenkamp og Frank Knudsgaard i dag beskriver Nikolaj som en glad dreng, er han stadig en stor udfordring for personalet. Opgaven er ikke løst. Det vidner antallet af magtanvendelser og arbejdsskader i 2007 om. De er steget til henholdsvis 27 og 23. Vi manglede i lang tid at finde den røde tråd med Nikolaj men den mener jeg, at vi nu har fundet, så han i dag har fået et værdigt liv uden store udfald og meget voldsom adfærd. Men stigningen i antallet af magtanvendelser og arbejdsskader viser, at opgaven med Nikolaj stadig er en stor pædagogisk udfordring, og at det går meget op og ned, vurderer Liss Oksen. Udsnit af Jakob Kjeldberg s Det hilsende folk 9 VidensTema nr. 2

10 VidensTema I Man skal vælge personlighed med omhu, inden man får en hjerneskade! Sammendrag redigeret af Hanne Marie Kristensen, Vidensteamets sekretariat Man skal vælge sin personlighed med omhu, inden man får en hjerneskade! Neuropædagog Bente Juul beskriver i en artikel til Vidensteamets hjemmeside, hvordan viden om den grundlæggende personlighed sammen med viden om hjerneskaden og dens følgevirkninger er vigtige forudsætninger for en vellykket indsats. Her følger et sammendrag af artiklen, der kan læses i sin fulde længde på Det er meget vigtigt at se på personens liv før skaden. På opvæksten, kulturen, den sociale baggrund, interesser, uddannelse, erhvervserfaring, samt hvad personen i øvrigt har med sig i bagagen. (Foto af Costi) Bente Juul tager i sin artikel udgangspunkt i historien om Marek, der er kommet til Danmark fra det tidligere Jugoslavien. Hun beskriver, hvordan det gode forløb med den senhjerneskadede Marek blandt andet har været betinget af, at personalet omkring ham har sat sig ind i hans personlige baggrund og løbende udviklet de neuropædagogiske strategier på baggrund af denne viden. Personlighedens betydning At få en hjerneskade er forbundet med mange tab, og samtidig er der på baggrund af de neurologiske undersøgelser og neuropsykologiske test en relativ klar holdning til, hvilke typer af hjerneskader, der kan afhjælpes i de eksisterende rehabiliteringstilbud. Personer med eksekutive vanskeligheder (dvs. skade i frontallapperne) og manglende erkendelse er ofte blandt de, der har mest vanskeligt ved at blive visiteret til rehabilitering. Det vurderes som regel, at der ikke er et tilstrækkeligt potentiale og motivation, og at personen derfor ikke har gavn af en egentlig rehabiliteringsindsats. Alligevel oplever man af og til, at enkelte af disse personer opnår endog store fremskridt. Det er her, at personligheden og samspillet med andre, ifølge Bente Juul, spiller en afgørende rolle. I tilfældet med Marek fortæller Bente Juul, at han grundlæggende har et velfungerende intellekt, og at han oprindeligt har haft en personlighed, hvor et positivt livssyn, mål og fremadrettethed har været kendetegnende for hans livsførelse. Hun argumenterer for, at der i sådanne tilfælde ofte viser sig at være gode muligheder for udvikling. Der er således en sammenhæng mellem personligheden før skaden, udbyttet af rehabiliteringen og kvaliteten af det liv, der skal leves på trods af skaden. Marek Historien om Marek er historien om en roma (sigøjner), der på grund af sit etniske tilhørsforhold har været udsat for tortur i sit hjemland, herunder slag under fodsålerne (falanga). Han lider derfor af post traumatisk stress syndrom, og det er smertefuldt for ham at gå. Opholdet i Danmark er præget af et stort alkoholforbrug og vold mod ægtefællen, og det er angiveligt et selvmordsforsøg, da han i en soloulykke kører frontalt ind i en mur. Som følge heraf får han svære hovedskader og bliver bevidstløs indlagt på et traumecenter, hvor CT- skanningen blandt andet viser læsioner i frontallapperne. Da Marek vågner op, er han voldsomt udadreagerende og nægter at indtage sin 10 VidensTema nr. 2

11 medicin. Det vurderes, at det ikke er muligt at rehabilitere ham, men efter et ophold på et psykiatrisk hospital, hvor han bliver dobbelt mandsopdækket 24 timer i døgnet af plejere fra et vikarbureau, overflyttes han alligevel til et botilbud. Her er han i starten meget vred og frustreret. Han tåler ikke møbler i sin stue og sover på en madras på gulvet. Når personalet forsøger at indrette hans stue, kastes møblerne ud af vinduet, eller de smadres til pindebrænde. Samtidig har han en meget urenlig adfærd han smører afføring ud på gulv og vægge og urinerer overalt. Relationsskabelse som arbejdsredskab Vi siger nogle gange for sjov, at man skal vælge sin personlighed med omhu, inden man får en hjerneskade. Denne sætning høres ofte og er, ifølge Bente Juul, meget kendetegnende for kompleksiteten i arbejdet med personer, der har erhvervet en hjerneskade. Mennesket har en iboende forudsætning for at indgå i socialt samspil med andre, og disse relationer har en afgørende indflydelse på ethvert menneskes livsforløb. Bente Juul argumenterer derfor for, at det udover neurologien og neuropsykologien også er væsentligt at inddrage personlighedspsykologien i tilgangen til personer med erhvervet hjerneskade. Hvor neurologien og neuropsykologien ofte tager udgangspunkt i diagnoser, undersøgelser og diverse tests, består personlighedspsykologiens empiriske grundlag primært af f.eks. samtaler, interviews og fortællinger. I selve udredningen er det væsentligt at se på, hvad der er sket, og hvor i hjernen der er læsioner. Hvad er følgevirkningerne, og hvad betyder de i praksis? Men det er også meget vigtigt at se på personens liv før skaden. På opvæksten, kulturen, den sociale baggrund, interesser, uddannelse og erhvervserfaring, samt hvad personen i øvrigt har med sig i bagagen. Det er alt sammen faktorer, der har stor betydning for personalets forsøg på at opbygge gode relationer til personen. Mareks kulturelle baggrund spiller ind I tilfælde som Mareks er det vigtigt, at personalet bliver klædt ordentligt på til at arbejde med ham. Personalet på Mareks bosted modtager løbende konsulentbistand fra Hjerneskaderådgivningen, som hjælper med at give dem en god introduktion til hans særlige historie og problemstillinger samt hvad det kommer til at betyde i praksis. Et af de steder, hvor man vælger at tage fat, er Mareks kulturelle baggrund. Man ved om ham, at han tilhører en etnisk gruppe, romaerne, som igennem generationer har været et forhadt og forfulgt folkefærd. Man ved også, at Marek selv har været udsat for tortur. Men for at forstå ham og hans families reaktioner og handlemønstre er det nødvendigt med mere viden. Derfor kontakter man deltagerne fra et EU-projekt om sigøjnere for at lære mere om romaerne og få svar på vigtige spørgsmål som: Hvem er romaerne? Hvordan er deres sociale organisering, levevilkår og livsstil? Disse informationer om romakulturen sammen med yderligere oplysninger om Mareks liv hjælper personalet til at opnå et dybere indblik i hans livssituation og en bedre forståelse for Marek og hans familie. Eksempelvis har det længe undret og også irriteret personalet, at hans mor altid medbringer mad ved sine besøg. Marek får jo fuld kost på bostedet. Moderen er pensionist og har ikke råd til meget, og hun ønsker betaling for maden, ligesom hun ønsker et fast månedligt beløb til underhold. Her viser det sig, at kulturen spiller ind, idet ældste søn sikrer sin moders forsørgelse Mennesket har en iboende forudsætning for at indgå i socialt samspil med andre, og disse relationer har en afgørende indflydelse på ethvert menneskes livsforløb. Bente Juul Bente Juul er neuropædagog i Hjerneskaderådgivningen på Fyn. Hun har arbejdet med gruppen af senhjerneskadede siden 1998, og hendes primære arbejdsopgaver er i forhold til personer med problemskabende adfærd. Hun underviser i emner som: Hjerneskade og følgevirkninger samt udarbejdelse af neuropædagogiske strategier og implementering heraf, Hjerneskade og seksualitet samt Hjerneskade og livskvalitet. Bente Juul er medlem af Videnscenter for Hjerneskades ekspertgruppe, Hjerneskadeforeningens bestyrelse, Vidensteamet samt konsulent i Vidensteamets Rejsehold. 11 VidensTema nr. 2

12 VidensTema I Man skal vælge personlighed med omhu, inden man får en hjerneskade! Marek er nu i stand til at besøge sin familie på kortere og afgrænsede besøg, ligesom han ind imellem formår at deltage i arrangementer på bostedet. uanset økonomisk formåen. Det er en æressag både for ham og hans familie og dermed en væsentlig faktor i rehabiliteringen/ socialiseringen. En væsentlig forudsætning for at opnå positive resultater med Marek har været at møde ham der, hvor han er, og at udvise en respektfuld og anerkendende tilgang, uanset hvilke situationer personalet kommer ud for. For ham har det tilsyneladende givet ro og tryghed, at han kan konstatere, at han bliver mødt og får sine umiddelbare behov opfyldt. En vigtig del af tilgangen har desuden været at skabe rammer omkring ham, der er præget af struktur og forudsigelighed i hverdagen. De neuropædagogiske strategier er således blevet udarbejdet på baggrund af viden om Mareks liv før skaden, diagnose og øvrige aktuelle oplysninger, og de tager udgangspunkt i hans ressourcer, vanskeligheder og behov. Det har været en flerfaglig og specialiseret tilgang, der har været med til at sikre den rette indsats og dermed været en vigtig faktor i forsøget på at tilføre Mareks tilværelse mere livskvalitet og afhjælpe den problemskabende adfærd. Strategierne har virket I dag, ca. 4 år efter at Marek flyttede ind på bostedet, er der sket en markant ændring af hans adfærd. I takt med at gode relationer er blevet etableret, og tryghed og tillid er blevet en del af hverdagen, er Marek gradvist blevet mere opsøgende, spørgende og positiv i sin kontakt med personalet. Han er begyndt at benytte toilettet, og han er i færd med at acceptere, at boligen langsomt bliver indrettet med møbler. Denne ændring skyldes ikke en egentlig rehabilitering eller ændring i de kognitive funktioner, men skyldes udelukkende skabelsen af gode relationer samt en forudsigelig og tryg hverdag, hvor alle medarbejdere tager udgangspunkt i fælles neuropædagogiske principper og detaljerede strategier. Man kan sige, at tilgangen nu er blevet så forfinet og specialiseret, at den problemskabende adfærd er kommet mere under kontrol. Dette betyder samtidig, at Marek tilsyneladende har opnået en bedre livskvalitet. Han er nu i stand til at besøge sin familie på kortere og afgrænsede besøg, ligesom han ind imellem formår at deltage i arrangementer på bostedet. men arbejdet er langtfra slut! Den problemskabende adfærd er minimeret, men der stadig behov for at evaluere og justere de anvendte strategier. Stimuli skal fortsat være minimale, og det er vigtigt at respektere, at sociale relationer har afgørende betydning for Mareks adfærd. Det er på ingen måde uvæsentligt, hvem der har kontakten til ham. Det er fortsat vigtigt, at personalet hele tiden er bevidst om, at strukturen på stedet og de indarbejdede strategier vedligeholdes, idet minimale ændringer eller afvigelser fra den forudsigelige og trygge hverdag vil have afgørende betydning for Mareks funktionsniveau. Sker der ændringer i den daglige praksis, kan dette indebære angst, udadreagerende adfærd og andre uhensigtsmæssige reaktioner. Personalet er meget opmærksom på betydningen af Mareks grundlæggende personlighed og vælger bevidst at fremhæve de positive egenskaber. De er nu kommet så langt i deres neuropædagogiske overvejelser og relationstænkning, at de kan se bort fra myterne om personens adfærd herunder alle de skræmme-historier, der er blevet fortalt om ham i årernes løb. I historien om Marek kan Bente Juul således berette, at der er sket en markant positiv forandring. Marek, der tidligere er blevet beskrevet som et vildt dyr, kan nu agere hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge dog i et afgrænset og saneret miljø samt i et begrænset tidsforløb. 12 VidensTema nr. 2

13 Konflikten skal ud af medarbejderens mave I VidensTema Konflikten skal ud af medarbejderens mave Af Hanne Marie Kristensen, Vidensteamets sekretariat Når vold og konflikter er en del af hverdagen, er det nødvendigt med en særlig kultur på arbejdspladsen, hvor konflikterne opfattes som et fælles arbejdsmiljøproblem og ikke som et individuelt problem, der rumsterer i den enkelte medarbejders mave. Ergoterapeut og psykoterapeut Lotte Sandberg har i mange år arbejdet med både fysisk og psykisk konflikthåndtering og har bl.a. som konsulent i Århus Amt og Region Midtjylland lavet kurser for personale, der er berørt af vold og konflikter på arbejdspladsen. Jeg har besøgt hende i Løgten ved Århus for at lære mere om, hvorfor en god arbejdspladskultur er afgørende i forbindelse med håndteringen og ikke mindst forebyggelsen af vold og konflikter. Japansk selvforsvar Lotte Sandbergs arbejde med konflikthåndtering begyndte, da hun i 1999 startede som træningsterapeut på Hammel Neurocenter blandt patienter, der befandt sig i det, man kalder PTA-fasen (posttraumatisk amnesi). Det er en kraftig, men forbigående bevidsthedsforstyrrelse, der kan opstå efter en hjerneskade, og som kan resultere i bevidstløshed, desorientering og hukommelsestab. Nogle patienter reagerer i denne fase ved at være fysisk og verbalt udadreagerende. Lotte Sandberg fortæller: at fordi man på det tidspunkt begyndte at genoptræne senhjerneskadede meget tidligere allerede lige efter komastadiet fik man dem også i den fase, hvor de kan være voldsomt udadreagerende. Man kunne vælge at bedøve dem i længere tid, indtil de kommer ud af denne fase, men tanken bag indsatsen var, at hvis man skal ind og arbejde med dem tidligt, skal man undgå den bedøvelse. Det var en balancegang, og det betød, at vi i personalegruppen kom ud for en masse fysiske konflikter, som vi ikke var rustet til at takle. Vi var derfor ti personer på neurocentret, som blev uddannet til selvbeskyttelsesinstruktører med udgangspunkt i jiu jitsu, der er en japansk selvforsvarsform. Vi kom til at udgøre et team, der hjalp de personalegrupper, som arbejdede med de meget udadreagerende patienter. Vi hjalp dem blandt andet med, hvordan man placerer sig i forhold til patienten, hvordan man kommer fri, hvis de tager fat i en, og hvordan man mest hensigtsmæssigt laver en fastholdelse i forbindelse med medicinering. Grundlaget for vores tilgang var en minimal kraftindsats og ingen smerte på hverken os eller patienten. Udbrændthed i personalegruppen Hvad er det, personalet bliver udsat for i arbejdet med meget udadreagerende personer? Det er meget forskelligt. Det kan være alt lige fra slag og spark og andre former for fysisk vold, men det er også vold, hvis man mange gange i løbet af en dag bliver udsat Lotte Sandbergs arbejde med konflikthåndtering begyndte, da hun i 1999 startede som træningsterapeut på Hammel Neurocenter blandt patienter, der befandt sig i det, man kalder PTA-fasen (posttraumatisk amnesi). Lotte Bærent Sandberg Lotte Sandberg er uddannet ergoterapeut, psykoterapeut og selvbeskyttelsesinstruktør. Hun er selvstændig terapeut og konsulent og udbyder kurser i fysisk og psykisk konflikthåndtering samt supervision til personalegrupper og rådgivning i forhold til voldsforebyggende tiltag på arbejdspladsen. Lotte Sandberg er konsulent i Vidensteamets Rejsehold. 13 VidensTema nr. 2

14 VidensTema I Konflikten skal ud af medarbejderens mave Udsnit af Jakob Kjeldberg Uden titel for et voldsomt grimt sprogbrug. Psykisk vold eller terror kan påvirke en lige så meget som den fysiske vold. Eksempelvis opstår udbrændthed, når man hele tiden får overskredet sine egne grænser. Både de fysiske grænser, men også grænserne for, hvilket sprog man vil acceptere at blive tiltalt i. Måske er man, uden egentlig at ville det, nået dertil, hvor man accepterer at blive kaldt for en dum kælling hver dag. Hvad gør det ved en personalegruppe, når vold og konflikter er en del af deres hverdag på arbejdspladsen? Der er selvfølgelig mange ting, der kan gå galt, men et af de mest almindelige eksempler er, at der opstår en form for tarzankultur blandt medarbejderne. Der kan være nogle få i gruppen, som gør sig meget hårde, og som klarer det, og så kæmper resten af medarbejderne med at skulle leve op til dem. Det kan skabe en meget hård stemning og være problematisk for hele gruppen også for den person, der er udråbt til at være tarzan, for det er ikke nødvendigvis let at slippe ud af sådan en rolle igen. At personalet deler sig i to eller flere grupper er i det hele taget et meget kendt gruppefænomen. Det kan være en beboer, der på en eller anden måde skaber splitting, som hvis Sonja eksempelvis synes, at der er nogle blandt personalet, der er vildt søde, og som gerne må komme ind til hende, mens hun yder modstand mod de andre. Splitting er et ubevidst primitivt forsvar, og hvis man ikke er opmærksom på, hvad der foregår, og at det ikke er noget, man som personalegruppe skal hoppe med på, så kan det skabe splid. Men det er svært, for splitting dukker hele tiden op i en ny forklædning. Det er en daglig udfordring, og det kan være meget svært at se det komme. Derfor er det også så vigtigt med en høj grad af bevidsthed og supervision i arbejdet for at kunne skille tingene ad. Kontakt og nærvær Hvad kan den enkelte medarbejder selv gøre i arbejdet med konflikthåndtering? Når man arbejder med mennesker, så handler det om kontakt. I første omgang kontakten med sig selv som person. Vi er jo fysisk til stede hver dag på arbejde, men der er en stor forskel på at være fysisk til stede og på at være nærværende i det, man laver. Der er både et fysisk nærvær, som ikke nødvendigvis er der, fordi man er fysisk til stede, og så er der et mentalt nærvær. Begge dele skal mobiliseres, hvis man skal kunne forebygge vold og konflikter. Der kan være mange årsager til, at den opgave, en medarbejder skal løse, udløser en konflikt. Men hvis jeg for eksempel er meget bange, når jeg går ind til en patient eller en beboer, så har jeg overfladisk vejrtrækning og er anspændt i kroppen. Så er jeg overhovedet ikke parat til at kunne takle en eventuel konfliktsituation. Hvis jeg mentalt er et andet sted hvis jeg eksempelvis har haft en konflikt med en anden patient eller beboer, så skal jeg have flyttet mit mentale nærvær over til den situation, jeg er på vej ind til nu. Når jeg er i kontakt med mig selv, vil jeg være bevidst om, hvorvidt mit fysiske og mentale nærvær mangler, og så kan jeg tage de rigtige forholdsregler. Er man ikke klar til at takle en potentiel konfliktsituation, så skal man altså kende sig selv godt nok til at opdage det? Ja, og så skal der være en kultur på arbejdspladsen, der gør det muligt for medarbejderen at vælge ikke at gå ind til patienten eller beboeren, men i stedet bruge lidt tid på at blive klar til situationen eller måske lade en kollega overtage opgaven. Det dur ikke, at jeg kommer tilbage på kontoret og får at vide, at jeg bare skal tage mig sammen og gå derind. Kulturen på arbejdspladsen skal indebære en forståelse og en accept af, at sådan er det at arbejde med mennesker. 14 VidensTema nr. 2

15 Alle skal tale det samme sprog Hvad med kontakten til kollegerne? Det starter med kontakten med sig selv, men for at få de bedste betingelser for denne kontakt, er der nødt til at være en hel personalegruppe og ikke mindst en ledelse, der også tænker på denne måde, og som bakker op. En af forudsætningerne for, at vi kan ændre kulturen på arbejdspladsen, er, at medarbejderne begynder at kigge på hinanden, har kontakt med hinanden og lærer hinanden så godt at kende, at de kan aflæse hinandens signaler. Generelt kræver dette arbejdsområde et miljø, hvor man er meget opmærksom på hinanden, hvis man skal kunne være ordentligt støttende. helt have forebygget, at situationen opstod? Det er nødvendigt med en voldspolitik, hvor man har overvejet fremgangsmåder både før, under og efter konflikten, og derudover er arbejdets organisering i forhold til eksempelvis vagtplaner samt arbejdspladskulturen også meget vigtige elementer i de rammer, der omgiver mødet mellem medarbejdere og beboere. Der er en masse faktorer, der har indflydelse på, om en konfliktsituation opstår, men det handler grundlæggende om at få konflikten flyttet ud af den enkelte medarbejders mave og i stedet gjort den til et fælles arbejdsmiljøproblem. Er der en, der er ramt af en konflikt, så har alle et problem, der skal løses i fællesskab. Det gælder for den gruppe, medarbejderen arbejder i, men også for organisationen og ledelsen. En anden forudsætning er, at ledelsen skaber nogle gode rammer, hvor der f.eks. er økonomi til supervision, tid til refleksion og overlap ved vagtskifte, så personalet kan briefe hinanden. Det er heller ikke nok, at lederen kun sender 2 eller 3 medarbejdere på kursus i konflikthåndtering alle på arbejdspladsen skal tale det samme sprog, for at det kan lade sig gøre at skabe en god arbejdspladskultur. Hvordan skaber man den kultur eller de rammer? Jeg arbejder ud fra en rammemodel, hvor det afgørende er at få flyttet fokus væk fra selve mødet mellem den enkelte medarbejder og brugeren væk fra selve konflikten. I stedet skal fokus være på de rammer, som konflikten eller situationen er opstået i. Hvad var det i første omgang for nogle opgaver, medarbejderen var sat til at løse? Hvilke redskaber og færdigheder havde vedkommende til at løse dem med? Derefter er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan det fysiske miljø spiller ind. Hvordan var vedkommende eksempelvis placeret i rummet? Var det overhovedet muligt for medarbejderen at flygte, og kunne en anden indretning måske Søg viden om vold på arbejdspladsen Hvis du ønsker mere viden om vold og voldsforebyggelse, kan du bl.a. finde informationer på følgende hjemmesider: dk/vold 15 VidensTema nr. 2

16 VidensTema I Boganmeldelser Af Gitte Søgaard, Videnteamets sekretariat Angst er fortsat en opslagsbog om angstsygdomme, årsager, behandling og forebyggelse. Personlighedsforstyrrelser giver et indblik i de mange områder, hvor vores personlighed har betydning for psykiske sygdomme, herunder personlighedsforstyrrelser, samt hvilke behandlingsmuligheder, der rådes over i dag. Boganmeldelser Angst Denne lille bog om angst blev første gang udgivet af Psykiatrifonden i Angst har siden da opnået status som klassiker. En klassiker, der nu 10 år senere er blevet gennemrevideret og opdateret med den nyeste viden inden for området. Angst er fortsat en opslagsbog om angstsygdomme, årsager, behandling og forebyggelse. Bogens klare budskaber er, at angst kan behandles, at viden er altafgørende, da den er med til både at forebygge og behandle sygdommen, og at man med den rette behandling kan leve et godt liv. Formålet med bogen er i forlængelse heraf blandt andet at bidrage til at bryde den uvidenhed og det tabu, som angst er omgærdet af. Det er, ifølge bogens forfattere, rigtig vigtigt at få spredt viden og information om angst ud i samfundet. Det er nemlig en sygdom, som mere end danskere lider af, og som cirka dobbelt så mange vil komme til at opleve på et eller andet tidspunkt i livet. En sygdom, hvor det er vigtigt at få taget hånd om symptomerne hurtigst muligt. Bogen beskriver kort, klart og meget brugervenligt, hvad angst er, og hvordan den behandles. Den beskriver, hvad man selv kan gøre, hvis man har angst eller er tæt på et menneske med angst, og den henvender sig dermed især til mennesker med angst og deres pårørende. Angst er særdeles overskuelig og let læst, og er skrevet af overlæge i psykiatri og PsykiatriFondens formand, Jes Gerlach, og professor i klinisk psykologi, Esben Hougaard. Angst af Jes Gerlach og Esben Hougaard. Psykiatrifondens forlag 2007,120 sider. Pris 130 kr. Personlighedsforstyrrelser I medierne portrætteres personlighedsforstyrrede ofte som sædelighedsforbrydere og psykopater, men de typer udgør kun en lille del af gruppen. Mange mennesker med personlighedsforstyrrelser lever nemlig et stille liv med svære problemer. Alt i alt har omkring % af befolkningen en personlighedsforstyrrelse, som ofte medfører problemer med uddannelse, sygemeldinger og tidlig førtidspension. De bliver ofte for sent eller slet ikke helbredt for psykiske sygdomme som angst, depression og spiseforstyrrelser. Personlighedsforstyrrede har desuden som gruppe en høj selvmordsrisiko, og de mest udsatte risikerer hjemløshed og lange institutionsophold; både som unge og voksne. De sociale og personlige omkostninger er dermed store både for de personlighedsforstyrrede og deres omgivelser. Derfor er det særdeles vigtigt at være opmærksom på, at folk med personlighedsforstyrrelser får den hjælp, de har brug for. Bogen giver et indblik i de mange områder, hvor vores personlighed har betydning for psykiske sygdomme, herunder personlighedsforstyrrelser, samt hvilke behandlingsmuligheder, der rådes over i dag. Både personlighedsforstyrrelserne, deres årsager, symptomer og behandlingsmuligheder er beskrevet heri. Dertil stilles der i bogen spørgsmål, der kræver yderligere forskning, ligesom den kommer ind på moralske og etiske dilemmaer. Resultatet er en omfangsrig og tyk bog, men hertil er det værd at bemærke, at den har en ordliste, og at kapitlerne er inddelt i tre hovedemner; personlighedens udvikling og biologi, personligheden bag psykisk sygdom og behandling af personlighedsforstyrrelser. Dette betyder, at bogen virker særdeles anvendelig. Personlighedsforstyrrelser er skrevet af en række af landets 16 VidensTema nr. 2

17 førende eksperter i personlighedsforstyrrelser, og den er redigeret af forskningslektor og overlæge, Erik Simonsen. Personlighedsforstyrrelser af Erik Simonsen (red.) Psykiatrifondens Forlag, sider. Pris 295 kr. + forsendelse. Hjernen vil bedrages At hjernen vil bedrages er denne bogs omdrejningspunkt. Det synes at være noget af en påstand, men efter at have læst bogen giver det god mening. Et af hovedargumenterne er nemlig, at vi alle ville være handlingslammede, hvis vi forsøgte at analysere den enorme mængde af sanseindtryk, hjernen ubevidst modtager i vågne stunder. Bogen er interessant og tilgængelig for de fleste, da det er alment vedkommende og spændende emner, der bliver beskrevet, og fordi bogen er målrettet interesserede og ikke tænkt som en fagbog. Der er dog forskel på, hvor let tilgængelige de forskellige kapitler er. Nogle kapitler kræver en vis forhåndsviden, da sproget her er mere teoretisk. Desuden har nogle kapitler flere eksempler og illustrationer end andre. Hjernen vil bedrages af Jens Bøgeskov og Karsten Ellemann (red.). Hjerneforum, 2006, 88 sider. Pris 90 kr. + porto. Bogen kan bestilles på Otte forfattere har på den baggrund givet hver deres interessante bidrag til emnet, og de beskriver med forskellige vinkler, hvad der sker i vores hjerne, når vi synes, den spiller os et puds eller at den slet og ret bedrager os. Emnerne i bogen spænder derfor vidt. Blandt andet kommer bogen ind på, hvad der foregår, når folk hallucinationer og har vrangforestillinger, bedragerisk syn og hørelse, falske erindringer, når hjernen lammer sig selv, og når der opstår visuelle illusioner og perception. Endvidere er der et yderst interessant kapitel om religion og videnskab. Det er et kapitel, der adskiller sig fra de andre, men som alligevel virker relevant og vedkommende. Alt i alt synes Hjernen vil bedrages at give et fint indblik i, hvad hjerneforskerne i dag ved om hjernens bedrag. Hjernen vil bedrages. Det synes at være noget af en påstand, men efter at have læst bogen giver det god mening. Et af hovedargumenterne er nemlig, at vi alle ville være handlingslammede, hvis vi forsøgte at analysere den enorme mængde af sanseindtryk, hjernen ubevidst modtager i vågne stunder. 17 VidensTema nr. 2

18 VidensTema I Kort nyt Af Hanne Marie Kristensen, Vidensteamets sekretariat Kort nyt Ny medarbejder i Vidensteamets sekretariat Den 1. februar har Vidensteamets sekretariat ansat Hanne Marie Kristensen som formidlingskonsulent og herunder også ny redaktør af VidensTema. Du kan kontakte Hanne på tlf. nr eller via mail: Hanne afløser Kirsten Brøndum, der har fået nye spændende udfordringer i Velfærdsministeriet. Nyt efteruddannelsesforløb om udviklingshæmmede med demens Center for Oligofrenipsykiatri, der har udviklingshæmning som specialeområde, har sammen med Holstebro kommunes psykiatri- og handicapforvaltning udviklet et uddannelsesforløb henvendt til pleje- og omsorgspersonale, der arbejder med udviklingshæmmede med demens. I centrets pressemeddelelse om uddannelsen står der, at den generelt stigende levealder i befolkningen skaber nye store udfordringer for de, der arbejder med ældre udviklingshæmmede. Udviklingshæmmede mennesker opnår også en gennemsnitlig højere levealder, og især de, der har Downs syndrom, rammes oftere af demenssygdomme end den øvrige befolkning. Specielt er Alzheimers hyppigt forekommende blandt ældre udviklingshæmmede. Uddannelsen tilbydes 5 steder i landet (Holstebro, Århus, Odense, Ringsted og Rønne), og den omfatter 4 kursusdage med i alt 30 lektionstimer. Uddannelsen udbydes via Servicestyrelsen. For yderligere informationer kontakt projektkoordinator, overlæge Kurt Sørensen på tlf.: eller Servicestyrelsen. Database med sociale begreber Den 1. februar lancerede Servicestyrelsen en offentlig tilgængelig database med begreber fra det sociale område. Den findes på hjemmesiden I begrebsdatabasen findes termer og definitioner på centrale begreber inden for det sociale område. Begrebsdatabasen er et led i Strategi for digitalisering af det sociale område , og hensigten med den er at skabe en fælles begrebsforståelse og anvendelse for at sikre, at den daglige kommunikation mellem fagfolk og den socialfaglige dokumentation generelt har de bedst mulige vilkår. Begrebsdatabasen vil løbende blive opdateret og udvidet. Spørgsmål om begrebsbasen kan rettes til: 18 VidensTema nr. 2

19 Vidensteamet er... I VidensTema Vidensteamet er Formand: Janne Spiegelhauer Voksensocialchef Voksensocialområdet Region Midtjylland Anette Løwert Psykiatrisk overlæge & sexolog Vejle sygehus Region Syddanmark Bente Juul Neuropædagogisk konsulent HjerneSkadeRådgivningen De 10 fynske kommuner Dorte Lausten Vicekontorchef Handicapteamet Frederiksberg Kommune Dorthe Hansen Bay Konsulent Voksen Handicapafdelingen Åbenrå Kommune Else Pedersen Konsulent Afdelingen for social- og specialundervisning Region Syddanmark Eva Hollænder Udviklingskonsulent BOMI, Hjerneskadecenter Roskilde Kommune Flemming Nielsen Forstander Bostedet Nordlys Københavns Kommune Henrik Robert Nielsen Psykologisk konsulent Voksensocialområdet Region Midtjylland Inge Dankjær Sørensen Pædagogisk konsulent Specialtilbud Herning Kommune Inger Riberholt Hansen Leder af Hjerneskaderådgivningen Specialcenter Lundebo Sorø Kommune Jette Pedersen Chefkonsulent Handicap Region Hovedstaden Karen Madsen Fagkonsulent Tønder Kommune Klavs Persson Forstander Sødisbakke Region Nordjylland Marianne Lincke Christiansen Leder af sociale tilbud Social og Handicap Gentofte Kommune Mikkel Lambach Konsulent Social og Psykiatri Danske Regioner Mona Holm Faglig leder VISO Peter Hauschildt Forstander Ribelund Esbjerg Kommune Pia Siert Forstander Behandlingshjemmet Strandberg Lyngby-Taarbæk Kommune Randi Beiskjær Konsulent Socialafdelingen Region Sjælland Rigmor Lond Konsulent Kontoret for social og sundhedspolitik KL Ruth Kastrup Fagkonsulent Handicap- og Psykiatriafdelingen Odense Kommune Vibeke Madsen Konsulent Handicapsekretariatet Aalborg kommune NN Århus Kommune 19 VidensTema nr. 2

20 Vidensteamets kurser 1-dags kurser Psykiatri og udviklingshæmning I 4. september 2008 i Roskilde 23. september 2008 i Århus Psykiater Finn Gerholt Psykiatri og udviklingshæmning II 21. oktober 2008 i Roskilde 28. oktober 2008 i Århus Psykiater Finn Gerholt At være drevet til vanvid 18. september 2008 i Århus 20. oktober 2008 i Roskilde Psykolog Peter Rodney Low arousal 7. oktober 2008 i Roskilde 9. oktober 2008 i Århus Aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen Sorg 27. oktober 2008 i Århus 4. november 2008 i Roskilde Psykolog Tove Svendsen Neuropædagogiske redskaber 10. november 2008 i Roskilde Neuropædagog og aut. psykolog Susanne Ebbesen Livskvalitet for senhjerneskadede med problemskabende adfærd 14. november 2008 i Århus Neuropædagog Bente Juul 2-dages kurser At overvinde forstyrrende tanker og følelser - For mellemledere 25. & 26. september 2008 i Roskilde Psykolog John Zeuten At overvinde forstyrrende tanker og følelser - For medarbejdere 29. & 30. oktober 2008 i Århus Psykolog John Zeuten Udviklende dialoger 22. & 23. oktober 2008 i Roskilde Psykolog Tove Svendsen Workshop Afdelingslederen som kulturskaber 9. & 10. oktober samt 4. december 2008 i Århus Psykolog Unnur Mjöll Dónaldsdóttir Prisen for 1-dags kurser er 1450 kr. inklusiv dagforplejning Prisen for 2-dags kurser er 2750 kr. inklusiv dagforplejning Prisen for 3-dags workshop er 4150 kr. inklusiv dagforplejning Læs kursusbeskrivelserne og tilmeld dig på:

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kurser Forår 2010. Specialiserede kurser med fokus på problemskabende adfærd. Vidensteamets kurser I Forår 2010

Kurser Forår 2010. Specialiserede kurser med fokus på problemskabende adfærd. Vidensteamets kurser I Forår 2010 Vidensteamets kurser I Forår 2010 Kurser Forår 2010 Specialiserede kurser med fokus på problemskabende adfærd Vidensteamet er et landsdækkende netværk vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Dansk selskab for neurorehabilitering

Dansk selskab for neurorehabilitering Dansk selskab for neurorehabilitering DNSR d. 17. september 2015 BENTE JUUL SUSANNE BOMMELUND Case Bo er diagnos,ceret apopleksi og deraf frontale svækkelser. Bo har afasi og et meget sparsomt sprog. Det

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Lindens virksomhedsplan 2012

Lindens virksomhedsplan 2012 Lindens virksomhedsplan 2012 Linden er et aktivitets- og samværstilbud 104 Lidt om Linden. Linden er et aktivitets- og samværstilbud med 18 fuldtidspladser i henhold til serviceloven 104. Pr. 11.august

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Overvejer du at gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 6 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk

Overvejer du at gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 6 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk Overvejer du at gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 6 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk område noget for dig! Vi udbyder et forløb i Ringsted

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen Regionshospitalet Hammel Neurocenter Politik for forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen 2. reviderede udgave Februar 2009. Personaleperspektiv Indhold FORMÅL... 3 BAGGRUND... 4 DEFINITION...

Læs mere

Kursustilbud. til reduceret pris! Der udbydes fortsat kvalitetskurser, og samtidig reduceres prisen i foråret 2014.

Kursustilbud. til reduceret pris! Der udbydes fortsat kvalitetskurser, og samtidig reduceres prisen i foråret 2014. Januar 2014 Kursustilbud til reduceret pris! Der udbydes fortsat kvalitetskurser, og samtidig reduceres prisen i foråret 2014. Vi har skåret ned på faciliteter og forplejning. Kursusoversigt forår 2014

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Demente bag vold i ældreplejen

Demente bag vold i ældreplejen (Forsidehenvisning) Demente bag vold i ældreplejen Hver tredje ansatte i ældreplejen udsættes for vold. Og det er i vid udstrækning de demente borgere, der står bag. Af Ina Rosdal og Emil Stenz Omkring

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Politik. for. forebyggelse og anvendelse af tvang i rehabiliteringen

Politik. for. forebyggelse og anvendelse af tvang i rehabiliteringen Regionshospitalet Hammel Neurocenter Politik for forebyggelse og anvendelse af tvang i rehabiliteringen 2. reviderede udgave, Februar 2009 Patientperspektivet Indhold FORMÅL... 3 BAGGRUND... 4 TVANG...

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

UDDANNELSESKARRUSELLEN PROGRAM PROGRAM 2013-2014. Udadreagerende adfærd 2013-2014

UDDANNELSESKARRUSELLEN PROGRAM PROGRAM 2013-2014. Udadreagerende adfærd 2013-2014 Neuropædagogikken beskæftiger sig dels med hvordan viden om hjernen og mentale processer kan berige vores viden om læring, dels hvordan man konkret kan hjælpe den svage elev, børn og unge med indlæringsvanskeligheder

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Uddannelseskarrusellen. Program. Program. Bulimi den»usynlige«spiseforstyrrelse 2012-2013 2012-2013

Uddannelseskarrusellen. Program. Program. Bulimi den»usynlige«spiseforstyrrelse 2012-2013 2012-2013 psykisk sårbare unge, både viden og værktøjer til at løfte denne vigtige, men også udfordrende opgave. I oplægget vil Bjarke M. Jensen præsentere et udvalg af metoder og værktøjer, som kan inspirere lærer,

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer.

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer. Fra Dorthe Kern Mette Zeuthen Jes Aarre Dorte Simonsen Anne Kjeld Pedersen Medlemmer af Birkebakkens forældreforenings bestyrelse -og forældre til Emilie, Helene, Jens, Maia og Andreas Århus den 2. November

Læs mere