magasin Tema: Køn og vold Det voldelige køn? Nye blikke på et gammelt problem Voldtægt version 2.0 Køn, vold og skolemassakrer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magasin 3.2011 Tema: Køn og vold Det voldelige køn? Nye blikke på et gammelt problem Voldtægt version 2.0 Køn, vold og skolemassakrer"

Transkript

1 magasin Voldtægt version 2.0 Køn, vold og skolemassakrer När kvinnor slår Den usynlige vold i nære LGBT-relationer N o r d i s k i n s t i t u t t f o r k u nn s k a p o m k j ø nn Tema: Køn og vold Det voldelige køn? Nye blikke på et gammelt problem

2 Intro Ulrikke Moustgaard redaktør af NIKK magasin Farvel og tak Gør det private politisk! Sådan lod parolen i 1970 erne, da kvindebevægelsen forsøgte at sætte blandt andet vold mod kvinder på samfundsdagsorde nen, og de første kvindekrise centre i Norden skød op. Den gang var der ikke altid den store lydhørhed over for temaet i det politiske etablissement. I dag er kønsbaseret vold og vold i nære rela tioner rykket højt op på den ligestillingspolitiske dagsorden i alle de nordiske lande. Og forskningen på feltet er fulgt med også i nordisk sammen hæng. Det sås allerede i 1999, da Nordisk minister råd iværksatte et fem-årigt forskningsprogram om køn og vold. Siden dengang er der løbet meget vand i søen. Nu zoomer NIKK magasin ind på temaet køn og vold anno 2011 et tema i bevægelse, der på ingen måde er blevet mindre relevant end dengang, kvindebe vægelsen ville gøre det private politisk. Men som heller ikke er blevet mindre kontroversielt. Tiderne skifter. Gamle problematikker granskes i dag af nye blikke: Mænd i rollen som voldsudsatte og kvinder i rollen som voldsudøvere er et eksempel. NIKK magasin ISSN utgiver NIKK Nordisk institutt for kunnskap om kjønn PB 1156 Blindern, NO-0317, Oslo, Telefon Telefaks: NIKK magasin 3.11 Det er et rolleskift i synet på køn og vold, der ikke er ukompliceret og skaber stor uenighed blandt forskere og eksperter. Nye problematikker er kommet til og kalder på nye svar. Som når vrede unge mænd begår massa krer og poster deres ideologiske testamenter på internettet. Sådanne tragedier er overgået Finland og senest Norge. Andre problematikker er både gamle og nye: Langt de f leste voldtægtsanmeldelser når aldrig frem til en domstol. Sådan har det været i årevis i Norden. Hvorfor? Har lovgivningen mon et forældet syn på voldtægt? I hvert fald har alle lande i Norden travlt med at modernisere deres voldtægtslovgiv ning. Men vil det skabe nye problemer for dem, der står anklaget for voldtægt? Alt det, og meget mere, kan du læse om her i NIKK magasin. Tiderne skifter også for NIKK. Efter 16 år som brobygger mellem forskning og politik på ligestil lingsområdet i Norden bliver NIKK nu nedlagt i sin nuværende form. Det gælder også NIKK magasin. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at sende magasinets mange læsere og bidragsydere gennem årene en stor tak. Rigtig god læselyst med det sidste nummer af magasinet. ansvarlig redaktør Mona Larsen-Asp redaktør Ulrikke Moustgaard DESIGN Aina Griffin Layout Susanne Brochmann Aina Griffin 14 Overgreb. Mænd udsættes også for voldtægt, men deres erfaringer kommer sjældent frem i lyset. 18 Du dør næste gang. Tre skolemassakrer begået af unge mænd forstyrrer billedet af finsk ligestilling. trykk Zoom Grafisk AS opplag eks. forsidefoto Colourbox 22 Voldsramt - men usynlig. Norden mangler viden om vold i nære LGBT-relationer.

3 Innehåll 3.11 NIKK magasin 8 Det står enhver frit for at udnytte nogen, hvis man gør det uden at true eller slå også selvom gerningsmanden har både hørt og forstået, at der ikke var samtykke til sex. madeleine leijonhufvud, professor i strafferet 8 Voldtægt version 2.0 Overalt i Norden moderniserer politikerne i disse år voldtægtslovgivningen. Nye tiders seksuel selvbestemmelse og kønsfrihed er på vej ind. Men ikke alle forandringer er lige populære. 14 Misbrukt og mann Voldtekt og seksuelle overgrep begås av menn mot kvinner, lyder den herskende forestillingen i samfunnet vårt. Hvilken betydning har dette for menn som er utsatt for seksuelle overgrep? 17 Kronikk: Vi behöver mer fokus på män som begår våld Hemmet ska vara en trygg plats inte en brottsplats, skriver Sveriges jämställdhetsminister Nyamko Sabuni. 18 Kjønn, vold og skolemassakrer Skolemassakrene i Finland i 2007 og 2008 sjokkerte det finske samfunnet. Selv om det var menn som sto bak, var det ingen diskusjon om det kjønnsrelaterte ved massakrene. 22 Den usynlige vold Vold i LGBT-forhold er et overset problem i samfundet. Det betyder, at de voldsudsatte ikke får den hjælp, de har brug for. 24 Vi har haft en lång period där vi endast har sett att kvinnor är offer och män är överordnade. Det har varit en viktig kamp. Men nu har vi kommit till en situation där vi kan se att det är våldet i sig som är problemet och inte vilket kön utövaren har. 24 När kvinnor slår Flera forskningsstudier visar att det är lika vanligt att kvinnor utövar våld i nära relationer som att män gör det. Det har lett till en intensiv debatt om hur våldet ska förstås. En del forskare menar att det är dags att förändra synen på kvinnan som offer för mäns våld. 28 Medling lösning eller problem? Medling har blivit allt vanligare även i våldssaker. Men när det gäller våld i nära relationer har metoden mött kontrovers. Myndigheters, forskares och kvinnoorganisationers åsikter går isär. 31 Ledare: NIKK är död länge leve NIKK! nina jon, dr. polit i kriminologi och seniorrådgivare NIKK magasin

4 Aktuellt Jeg glæder mig til at overvære det første kirkebryllup med homoseksuelle par. Jeg har lovet at stå på trappen og kaste ris. Manu Sareen, ny kirke- og ligestillingsminister i Danmark norge Fokus på højreradikales kønsideologi Nordens hidtil største terrorangreb får forskere til at zoome ind på kønssynet i højreradikale bevægelser. DANMARK Første kvindelige statsminister 96 år efter at danske kvinder fik stemmeret til Folketinget, har danskerne nu fået sin første kvindelige statsminister ved folketingsvalget 15. september Helle Thorning-Schmidt, leder af Socialdemokratiet, står i spidsen for en ny regering, der også tæller Danmarks første mandlige ligestillingsminister, Manu Sareen. Foto: Lars Svankjær GRØNLAND Fokus på seksuelt misbrug Voksne med senfølger af seksuelt misbrug skal kunne modtage hjælp i et nationalt behandlingscenter, siger den grønlandske regering. Den har de seneste to år iværksat flere initiativer på området: Et børnehus for seksuelt misbrugte børn, et landsdækkende rejsehold og psykologhjælp på kysten til længerevarende behandling af misbrugte børn. Undersøgelser viser, at hver tredje grønlandske kvinde har været udsat for seksuelle krænkelser. ISLAND 20 års kønsforskning RIKK Center for kvinde- og kønsforskning på Islands Universitet fejrer 20 års jubilæum i Centret fejrede begivenheden med en stor konference i november om køn og klima - et af RIKKs store satsningsområder. Da Anders Behring Breivik 22. juli 2011 dræbte 77 mennesker i Oslo og Utøya var formålet at styre samfundet i en anden retning, fremgår det af hans manifest. Han mener, at feminisme og statslig ligestillingspolitik har ødelagt samfundet på mændenes bekostning og drømmer sig tilbage til et samfund uden muslimer og med klare kønsrollemønstre. En vision, han deler med flere højreradikale organisationer og debattører på internettet. Det har fået forskere til at interessere sig for det højreradikale miljøs syn på køn og ligestilling. Det finnes en ung generasjon menn som føler seg forbigått og har agg til alt som har med kvinnefrigjøring og feminisme å gjøre, siger professor Ellen Mortensen fra Senter for kvinne- og kjønnsforskning til Dagsavisen. Hun stod bag en debat om kjønn i terrorens navn på Universitetet i Bergen i oktober, hvor en ung antifeministisk blogger, Eivind Berge, der deler Briviks syn på feminisme, også deltog. Breivik er bevisst på at likestillingen er løgn. Når alt skal være likt, ender du opp med å undertrykke menn, fordi kvinner har erotisk kapital, sagde han til Bergens Tidende. Også Oslo Universitet har sat fokus på emnet i en forelæsningsrække. Her fortalte historiker Anders Granås Kjøstvedt om, hvordan nutidens Oprør. English Defence League demonstration. Foto: Wikimedia Commons. højreradikale bevægelser grundlæggende har det samme syn på køn og kvinder, som man finder hos fortidens fascistiske partier i Europa. De var stærkt optagede af fødselsrater, og af at en kvindes plads var i hjemmet. Nutidens højreradikale mener, at for mange kvinder i arbejdslivet er lig med samfundets moralske forfald. I 1930 erne sammenlignede fascisterne deres fødselsrater med andre landes. I dag er det fødselsraterne blandt muslimer i samfundet, der er truslen, siger Anders Granås Kjøstvedt til KILDEN. ULRIKKE MOUSTGAARD 4 NIKK magasin 3.11

5 Aktuelt FINLAND Kvinder mobbes i militæret sverige Hver femte finske kvinde, der er ansat i forsvaret, er blevet mobbet i løbet af sin karriere. Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse i det finske forsvar lavet af forskere på Tammerfors universitet i Finland. Tilsvarende siger otte procent af mændene i forsvaret, at de er blevet mobbet. Foto: Colourbox Äktenskapet tar plats i akademin Allt f ler svenskar väljer att gifta sig och nu verkar äktenskaps boomen ha spridit sig till uni versiteten. Det äkta paret står i fokus för f lera aktuella forsk ningsprojekt. Att det har kommit mycket forskning om äktenskapet un der 2000-talet tror religionsso ciologen Karin Jarnkvist hänger samman med att antalet vigslar, men även antalet skilsmässor, ökar i Sverige. - Det är någonting i våra rel ationer som håller på att för ändras. I en tid som kan upp levas som ganska f lyktig finns ett ökat behov av att bekräfta normer och jag tror att många ser giftermål som en trygghet i en annars ganska stormig till varo, säger hon. I den nya avhandlingen När jag gifter mig ska jag göra det på riktigt följer hon åtta hetero sexuella par från det att de tog beslutet att gifta sig till efter bröllopsdagen Foto: Nicole Aptekar/Creative Commons Studien visar att samtidigt som äktenskapet förenar paret juridiskt så bygger föreställning arna om brud och brudgum på ett särskiljande mellan könen. - Bröllopet antas betyda mer för kvinnan än för mannen. Som kvinna förväntas man vilja gifta sig och man antas tycka att det är viktigt att allt blir perfekt, säger hon. Bilden av kvinnan som bröl lopets mittpunkt förmedlas, enligt Karin Jarnkvist, både genom populärkulturen och genom bröllopsindustrin, där mannen ofta tilltalas i tredje person. Bröllopsdagen ses som kvinnans dag, men det är också hon som förväntas styra upp den, säger Karin Jarnkvist och beskriver hur bröllopsarrange manget, genom den sneda ar betsfördelningen, framstår som en parallell värld bortom parens vardagliga strävan efter jäm ställdhet. Charlie Olofsson Nationella Sekretariatet för Genusforskning FÆRØERNE Flere kvinder i politik 30 procent af medlemmerne i det færøske Lagting er nu kvinder efter valget 29. oktober Ved forrige valg var andelen af kvinder 21 procent. Fremgangen skyldes ifølge ngo en Demokratia en målrettet indsats for at få flere kvinder til at gå aktivt ind i det politiske arbejde. Størstedelen af de nye kvindelige medlemmer af Lagtinget er nyvalgte. danmark Med kønnet i Zoo Fra 1870erne til 1910erne hentede Danmark mænd, kvinder og børn fra Indien, Kina, Afrika og andre steder, man opfat tede som vilde, eksotiske og uciviliserede, og udstillede dem blandt andet i Zoologisk Have og i Tivoli i København. To forskere, Rikke Andreassen, lektor og ph.d. ved Malmö Högskola, og Anne Folke Henningsen, lektor og ph.d. ved Københavns Universitet, har fundet et hidtil ukendt arkiv og analyserer i en ny bog Menneskeudstilling, hvordan de udstillede mennesker blev seksualiseret, feminiseret og maskuliniseret i en tid med streng, dansk seksualmoral. For eksempel lagde arrangørerne vægt på, at kvinder, der blev hentet til Danmark, skulle være erotiske danserinder eller sangerinder. Mens kirgisiske mænd vakte stor opsigt på grund af deres maskuline og aggressive heste-show, og der blev indgået f lere romantiske relationer mellem de eksotiske mænd og danske kvinder. Læs mere: Foto: Zoologisk Haves Arkiv NIKK magasin

6 Aktuelt sagt: Selv om vi skal ha tydelige råd om at amming er bra, må det også være tydelig at i et land der hygienen er god og vannet er rent, kan rådene veies opp mot andre viktige hensyn. Som likestilling, fars mulighet til å komme tidlig hjem og mors mulighet til å komme raskt tilbake i jobb. Audun Lysbakken, barne- og ligestillingminister i Norge. SVERIGE Den moderna homofobin Det är inte längre politiskt korrekt att vara fördomsfull mot icke-straighta personer. Men innebär detta att det idag inte finns någon homofobi? Att alla fördomar om homo- och transpersoner nu har försvunnit? Knappast.Och rör det sig alltid om gamla fördomar? Kanske växer det fram nya? Ny antologi Den moderna homofobin handlar om de homofobiska mekanismerna i vårt i stort sett jämlika samhälle. Den är redigerad av Eva Borgström, genusforskare vid Göteborgs universitet. norden Norge satser stærkt på ligestilling og mangfoldighed som nordisk formandskabsland 2012 EUROPA Feministiske tekster samles i database For første gang er nøgletekster fra feminismens såkaldte anden bølge i Europa blevet samlet og gjort tilgængelige i en online database med materiale fra 27 EU-lande samt Tyrkiet og Kroatien. Fra Sverige kan man finde Eva Mobergs En kvinnas villkorliga frigivning og Gun-Britt Sundströms Maken. Mens man fra Finland finder tekster fra Märta Tikkanens Århundradets kärlekssaga. Hver tekst i databasen har både et engelsk resume og kan læses i sin originale version Projektet er finansieret af EU. Læs mere: Norge overtager snart stafetten efter Finland som formand for det nordiske regeringssamarbejde i Nordisk ministerråd i Det norske formandskabsprogram slår fast, at et ligestillet samfund, hvor kvinder deltager på lige fod med mænd, er en afgørende faktor for en bæredygtig velfærdsstat, og satsningen på at fremme ligestilling og forhindre diskrimination står centralt i programmet. Helt i tråd med den norske politik for ligetilling og inkludering, satses på den bredeste og mest muligt inkluderende forståelse af ligestilling: Ligestilling handler om alle menneskelige ressourcer må tages i brug uafhængigt af køn, funktionsevne, etnicitet eller seksuel orientering. Drenge og mænd har fordele af et ligestillet samfund. Programmet understreger også, at ligestillingsfeltet omfatter hele befolkningen, hvorfor det nordiske samarbejde i højere grad bør afspejle, at hvert enkelt individ har en bestemt alder, etnicitet og en bestemt seksuel orientering. Nogle har en funktionsnedsættelse, hvilket alt sammen stiller kvinder og mænd over for forskellige udfordringer. Norge ønsker således at skubbe til en politisk debat om behovet for en nordisk mangfoldighedspolitik, som både omfatter ligestilling og ligebehandling: Et forstærket nordisk ligestillingspolitisk samarbejde som favner hele mangfoldighedsspektret har ifølge programmet gode potentialer for at skabe dialog og påvirke den europæiske udvikling på området. Endelig betoner det norske program, at arbejdet med ligestilling og ikke-diskriminering skal integreres indadtil i alle sektorer i det nordiske samarbejde. Integreringen af et kønsog ligestillingsperspektiv samt området mænds og drenges aktive deltagelse er således to områder, som prioriteres. Det samme gælder området ligestilling i akademia. Læs programmet Velfærdsstaten i et nordisk perspektiv på: Peter Ussing rådgiver på NIKK Foto: Norden.org 6 NIKK magasin 3.11

7 8 Voldtægt version Misbrukt - og mann 17 Kronikk: Vi behöver mer fokus på män som begår våld 18 Kjønn, vold og skolemassakrer 22 Den usynlige vold 24 När kvinnor slår 28 Medling lösning eller problem? Tema: Køn og vold Seksuelle overgreb, vold i nære relationer og drab. Vold er et stort samfundsproblem i hele Norden - og det er også en udfordring set fra et ligestillingsperspektiv. For køn, (af)magt og vold går ofte hånd i hånd. Men hvad ved vi egentlig om køn og vold anno 2011? Har vi den rigtige viden og de rette redskaber til at bekæmpe vold i et samfund, hvor tiderne skifter?

8 Overalt i Norden moderniserer politikerne i disse år voldtægtslovgivningen. Nye tiders seksuel selvbestemmelse og kønsfrihed er på vej ind. Men ikke alle forandringer er lige populære. Af Ulrikke Moustgaard Voldtægt version 2.0 Forestil dig, at du er i byen med nogle gode venner. I drikker jer fulde, og du bliver halvt bevidstløs af den megen alkohol. Derfor prajer dine venner en taxa, og da I når frem til dit hjem, får de dig indenfor og lagt i seng, mens taxaen venter. Dine venner har ikke nogen nøgle til at låse døren med udefra, så de lader den være ulåst, og de går tilbage til taxaen. Da de efterfølgende selv er blevet kørt hjem, vender taxachaufføren tilbage til din bopæl, går selv inden for i dit hjem og begår et seksuelt overgreb på dig. Sådan var situationen for en islandsk kvinde, hvis gerningsmand, taxachaufføren, blev straffet med 18 måneders fængsel i Ikke for voldtægt, der kunne udløse en maksimumstraf på 16 år. Men for seksuel udnyttelse af sit offers svækkede tilstand en mildere paragraf, som kunne give op til seks års fængsel. Var overgrebet sket i dag, ville taxachaufføren givetvis være blevet både dømt for voldtægt og have fået en hårdere dom. Island reviderede nemlig sin seksualforbrydelseslovgivning i Blandt ændringerne er et udvidet voldtægtsbegreb, der gør op med tidligere tiders juridiske krav om, at en voldtægt skal indebære vold eller trusler om vold. I dag dækker voldtægt også over overgreb, hvor en gerningsmand bruger andre midler til at opnå sex: For eksempel hvis han eller hun udnytter en sovende, bevidstløs eller beruset person eller en persons mentale handicap. Ændringen kom som en reaktion på to årtiers kritik i offentligheden af alt for milde domme i sager om seksualforbrydelser, fortæller Ragnheiður Bragadóttir, professor på det juridiske fakultet på Háskóli Islands. Hun stod bag det lovforberedende arbejde med den nye voldtægtslovgivning. Man var kort sagt utilfreds med retstilstanden her i Island. Det var den utilfredshed, man forsøgte at imødekomme med den nye lovgivning, siger Ragnheiður Bragadóttir. Lovændringen har haft effekt, viser en undersøgelse, Bragadóttir siden har lavet af strafniveauet i voldtægtssager, efter loven blev lavet om. Strafudmålingen for voldtægt, når der bruges andre midler end vold, er nu på samme niveau som strafudmålingen for voldtægt, hvor der anvendes mild vold eller trusler om vold, siger hun. De hårdeste domme er fortsat voldtægt, hvor der bruges grov vold. En nordisk trend Island står langt fra alene med ønsket om at revidere straffelovens syn på voldtægt. Gennem de seneste 10 år har alle de nordiske lande moderniseret eller er i gang med at modernisere deres voldtægtslovgivninger. Norge var først på banen, da landet i 2000 lavede sin voldtægtslovgivning markant om. Især et nyt begreb, uagtsom voldtægt, vakte opsigt. Sverige reformerede sin lov i 2005 og lægger nu op til at forandre den yderligere, fordi de seks år gamle ændringer ifølge et ekspertudvalg i Justitsministeriet ikke har haft den ønskede effekt i (rets)praksis: At sætte borgernes kønsfrihed og seksuelle selvbestemmelse i højsædet. Foto: Colourbox 8 NIKK magasin 3.11

9 Finland har i sommeren 2011 udvidet sit voldtægtsbegreb, så det regnes som voldtægt at udnytte en persons forsvarsløse tilstand. Flere ændringer vil muligvis følge, når det finske retspolitiske institut færdiggør en udredning af strafpraksis i voldtægtssager. Og i Danmark barsler man med forslag til en reform af dansk voldtægtslovgivning, der ventes klar i sommeren Norden står altså midt i en rivende moderniseringsproces, når det gælder voldtægt i lovens forstand. Det handler om at få opgraderet straffeloven, så den afspejler et nutidigt menneske- og samfundssyn, som der står i det danske Justitsministeriums kommissorium til Straffelovrådet. Og det er der stærkt brug for, mener kritikere. International kritik Det store problem på området er, at langt de fleste voldtægter aldrig når frem til en domstol. Enten fordi ofret ikke anmelder dem til politiet. Eller fordi politiet og anklagemyndigheden henlægger sagerne, når de anmeldes. NIKK magasin

10 Vi er begyndt at opfatte voldtægt som en forbrydelse, der ikke kun handler om vold mod kroppen men i høj grad også mod den frie vilje og selvbestemmelsesretten. terttu utriainen, juraprofessor I tal er det cirka procent af alle nordiske politianmeldelser for voldtægt, der bliver henlagt (se fakta, red.). Dertil kommer de såkaldte mørketal. Altså voldtægter, der slet ikke bliver anmeldt. De tilfælde er i sagens natur svære at opgøre, men forskning, som blandt andet baserer sig på data fra forskellige voldtægtscentre i Norden, viser, at mørketallet er enormt. Fra 75 procent i Danmark til svimlende 90 procent i Finland ifølge forskellige studier. De tal har vakt international opsigt. For tre år siden udgav menneskerettighedsorganisationen Amnesty International en næsten 200 sider lang rapport om voldtægt i Norden, der rettede en sønderlemmende kritik mod retstilstanden i de nordiske lande, der ellers opfattes som pionerer på ligestillingsområdet. Det er chokerende, at stort set alle regeringer i det 21. århundrede med så megen ligestillingslovgivning undlader at beskytte kvinder og sikre, at deres gerningsmænd bliver stillet til regnskab for deres forbrydelser, sagde Widney Brown, Senior Director i Amnesty Internationals afdeling for international lov og politik. Rapporten gik ikke ubemærket hen hverken i medierne eller hos de nordiske justitsministre, der senere havde den på dagsordenen til et fælles nordisk møde. I Danmark førte Amnestys kritik til, at den daværende justitsminister Brian Mikkelsen satte Straffelovrådet i gang med at finkæmme den danske lovgivning. Men hvorfor når så mange voldtægtssager ikke frem til domstolene? Netop det spørgsmål er i årevis blevet vendt, drejet, udforsket og heftigt debatteret både i forskningen og i offentligheden. Svaret er ikke enkelt. Forskning peger eksempelvis på, at politiet spiller en væsentlig rolle. Politi og voldtægter Den norske overlæge Helle Nesvold har i sin doktorgrad i medicin set på sagsforløbet i 354 voldtægtssager helt fra start, hvor den forurettede henvender sig til et voldtægtscenter, til sagens udfald i retten. Hun konkluderer, at politiet langt fra altid indhenter det tekniske/medicinske bevismateriale som biologiske spor eller dokumentation for fysiske skader, der styrker bevisbyrden i en sag og derfor i mange tilfælde kan være afgørende for, om den holder i retten. Hvornår politiet indhenter bevismateriale afhænger af faktorer som årstiden, ofrets alder og ofrets rusmiddelbrug. Et offer under 20 år gav stor sandsynlighed for, at politiet ville bestille dokumentation og analyser. Et offer med et rusmiddelproblem betød det modsatte. Og når en voldtægt blev anmeldt i de sidste fire måneder i et kalenderår, hvor budgettet var stramt, var der mindre sandsynlighed for, at politiet indhentede dokumentation og analyser, da politiet selv skal betale for det. Politifolks egne holdninger til voldtægt kan også spille ind på, hvornår en anmeldelse opfattes som en rigtig voldtægt. Reformer af voldtægtslovgivningen i Norden 2000 Norge reformerer sin lov Formål: At styrke børns og kvinders værn mod seksuelle overgreb. - Grov uagtsom voldtægt gøres strafbart. - Flere overgreb skal bedømmes som voldtægt og man nedtoner voldskravet. Truende adfærd, der bruges som middel til at skaffe sig seksuel omgang, skal dømmes efter voldtægtsparagraffen (før var det kun trusler, der fremkaldte frygt for liv og sundhed). Seksuel omgang med nogen, der er bevidstløs eller ikke kan modsætte sig handlingen af andre grunde, straffes som voldtægt og som særlig grov voldtægt med højere straf. - Voldtægt begået af flere i fællesskab eller på en særlig smertefuld og krænkende måde er en skærpende omstændighed Sverige reformerer sin lov Formål: At forstærke og tydeliggøre ethvert menneske ret til personlig og seksuel integritet og seksuel selvbestemmelse. - Begrebet sexuellt umgänge erstattes med sexuell hand ling, da det gamle begreb leder tankerne hen på frivillighed og gensidighed. - Lovens voldtægtsbestemmelse udvides i kraft af, at tvangskravet sættes lavere. Man kan blive dømt for voldtægt, hvis man fremtvinger en seksuel handling gennem mishandling, ved at bruge vold som betegnes som personvold eller gennem trusler. Graden af trusler kræver ikke længere, at truslerne er mod liv og sundhed. - Voldtægtsdefinitionen udvides, så den også omfatter situationer, hvor man udnytter en persons hjælpeløse fysiske eller psykiske tilstand for eksempel en syg, beruset eller handicappet person. - Voldtægt begået af flere end en person er en skærpende omstændighed. 10 NIKK magasin 3.11

11 Mediestorm. Svensk voldtægtslovgivning blev genstand for stor debat både i Sverige og internationalt, da australske Julian Assange, stifter af Wikileaks, blev politianmeldt af to svenske kvinder. Foto: Acidpolly/Creative Commons Det viste et dansk et speciale fra Her interviewede Ann Maskell og Tenna Roepstorff Poulsen fra henholdsvis Sociologi ved Københavns Universitet og Psykologi ved Roskilde Universitetscenter en række politifolk og gennemgik de sidste 20 års offentliggjorte voldtægtsdomme i Danmark. Konklusionen var, at der i systemet hersker en opfattelse af, at en rigtig voldtægt er en overfaldsvoldtægt. Det vil sige en voldtægt, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden. Og det er problem, mente forskerne, fordi langt størstedelen af voldtægter, der begås, ikke er overfaldsvoldtægter men derimod kontaktvoldtægter, hvor man eksempel har mødt hinanden på en bar. Forskerne mødte også holdninger, der placerer et medansvar for overgrebet hos offeret. For eksempel blev det i en sag fremhævet, at kvinden havde købt en øl til manden tidligere på aftenen. Det, der afgør om betjentene mener, at der er tale om en voldtægt, er i høj grad, hvad kvinden har gjort forinden. I sager med 2007 Island reformerer sin lov Formål: At øge kvinders og børns retsbeskyttelse. - Voldtægtsbegrebet udvides, så overgreb, der tidligere blev straffet som seksuel udnyttelse, nu defineres som voldtægt. Det gælder, når man udnytter en anden persons sindssygdom eller mentale retardering for at skaffe sig samleje eller anden kønslig omgængelse, eller når personen er i sådan tilstand, at han er ude af stand til at modsætte sig handlingen eller forstå dens betydning. - Det er en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden udøver grov vold, ofret er under 18 år, eller når voldtægten blev begået på en særdeles smertefuld eller sårende måde Sverige foreslår nye reformer Et ekspertudvalg under Justitsministeriet foreslår at: - Voldtægtsbestemmelsen skal udvides, så flere tilfælde af seksuel udnyttelse bliver bedømt som voldtægt. - Indførsel af en helt ny og samtykkebaseret forbrydelse: Sexuellt övergrepp 2011 Finland justerer sin lov Voldtægtslovgivningen ændres, så det at udnytte en persons forsvarsløse tilstand til samleje nu defineres som voldtægt. Tidligere talte det kun som voldtægt, hvis gerningsmanden selv havde bragt ofret i en sådan tilstand gennem eksempelvis medicin eller stoffer Danmark forventes at fremlægge forslag til en lovreform Justitsministeriet har bedt Straffelovrådet om at se lovgivningen igennem. Rådet skal blandt andet overveje, om Danmark skal indføre uagtsom voldtægt som i Norge, og om det skal straffes som voldtægt, når man udnytter en persons svækkede tilstand (eksempelvis ved indtagelse af alkohol og narkotika) til at skaffe sig samleje. NIKK magasin

12 Det, der afgør om betjentene mener, at der er tale om en voldtægt, er i høj grad, hvad kvinden har gjort forinden. ann maskell, sociolog kontaktvoldtægter fokuseres der i langt overvejende grad på kvinden og ikke på manden, mens der i sager med overfaldsvoldtægter hovedsageligt fokuseres på manden, siger sociolog Ann Maskell til den danske avis Information. Staten og samtykket Et af de nordiske lande, hvori bølgerne om voldtægt og voldtægtslovgivning går højt, er Sverige. Den svenske voldtægtslovgivning kom på hele verdens læber i 2010, da Wikileaksstifteren Julian Assange blev politianmeldt af to svenske kvinder. Han nægtede sig skyldig og kaldte Sverige for feministernes Saudi- Arabien. Også i Sverige blev sagen diskuteret. Den gav næring til en voldtægtsdebat, der i flere år har optaget svenskerne. Spørgsmålet, der især er til debat, handler om begrebet samtykke. Da den svenske lovgivning blev lavet om i 2005 var formålet at tydeliggøre, at en voldtægt er et overgreb på menneskets seksuelle integritet. Men det formål bliver ikke opfyldt godt nok i praksis, mener kritikere. Det viser eksempelvis en dom fra 2005, der vakte opsigt i Sverige. En 15-årig pige var stukket af fra et behandlingshjem og havde gået træt og sulten rundt, da hun blev samlet op af tre mænd på centralstationen i Stockholm. De tog hende med hjem og havde sex med hende, hvorefter hun anmeldte dem for voldtægt. Mændene blev frikendt, fordi dommerne ikke fandt det bevist, at de havde slået eller truet pigen. Det står enhver frit for at udnytte nogen, hvis man gør det uden at true eller slå også selvom gerningsmanden har både hørt og forstået, at der ikke var samtykke til sex, siger Madeleine Leijonhufvud, professor i strafferet ved Stockholms Universitet. Hun ønsker derfor en ændring af loven, så strafbarheden i en voldtægt bliver frakoblet kravet om vold eller trusler men istedet fokuserer på, at det er krænkelsen af samtykket, der er hovedforbrydelsen. Andre er skeptiske. Petter Asp, professor i strafferet på Stockholms Universitet, er enig i, at samtykket står helt centralt, når man Få voldtægtsanmeldelser fører til en retssag Sverige 13% 13 procent af alle anmeldte voldtægter fører til en dom. (Kilde: Brottsförebyggande rådet (BRÅ), 2007.) Norge 80% Cirka 80 procent af alle anmeldte voldtægter henlægges af politiet. (Kilde: Voldtektsutvalget under Justis- og politidepartementet, 2008). Danmark 70% 7 ud af 10 anmeldelser af voldtægt fører ikke til en retssag. (Kilde: Det Kriminalpræventive Råd, 2011) Finland 15% 15 procent af alle voldtægtsanmeldelser fører til voldtægtstiltale. (Kilde: Rättspolitiska forskningsinstitutet, 2008). skal vurdere, hvad der bør anses for at være et overgreb. Men han mener, at et samtykkebaseret voldtægtsbegreb kan give store fortolkningsproblemer. For hvor går grænsen i et samtykke? Hvis jeg holder en pistol mod dit hoved og siger: Hav sex med mig, vil de fleste være enige om, at der ikke var et samtykke fra dig. Men hvad hvis du siger ja til sex, efter at jeg har sagt: Hvis du gør det, bliver jeg hos dig? Skal samtykket være den eneste rekvisit i lovgivningen, kræver det, at man får formuleret præcist, hvad man mener med det, og at man tydeligt giver udtryk for det i lovgivningen, siger Petter Asp. Andre frygter, at en samtykkebaseret voldtægtslov vil bringe den tiltaltes retssikkerhed i fare, fordi det bliver op til den anklagede at bevise, at der fandtes et samtykke. Også konsekvenserne for den forurettede bekymrer: Den skuffelse og frustration hos offeret, som en nedlagt forundersøgelse eller et tiltalefrafald ville føre til, skal man heller ikke se bort fra, lyder det fra Sveriges advokatsamfund. Det argument køber Madeleine Leijonhufvud ikke. Hun sammenligner det med dengang, voldtægt i ægteskabet blev kriminaliseret. Skulle den lov vedtages i dag, ville man næppe forkaste den med argumentet om, at den er for besværlig at fortolke, eller at det vil være for frustrerende for ofret, hvis sagen henlægges. Det handler jo om at markere, at man værner om den seksuelle integritet, siger Leijonhufvud. Voldtægtslov afspejler værdier De, der følger området, er ikke overraskede over debatten. Voldtægt er en klassiker inden for kriminologien; en forbrydelse, der har hersket stærke meninger og vidt forskellig lovgivning om lige siden antikken og Det Gamle Testamentes tid, siger Terttu Utriainen, professor i strafferet ved Lapplands Universitet, Finland, som forsker i historisk voldtægtslovgivning. - Voldtægt er et mønstereksempel på, hvordan samfundsstrukturen og samfunds 12 NIKK magasin 3.11

13 værdierne former både lovgivningen og attituderne gennem historien. Vi har reageret vidt forskelligt på voldtægt. Fra dødsstraf til ingen straf, siger Terttu Utriainen. Hun er heller ikke overrasket over, at alle de nordiske lande i disse år er i gang med at skrue på deres voldtægtslovgivninger. Familiestrukturen i et samfund har historisk set haft stor indflydelse på voldtægtslovgivningen. Engang opfattede man voldtægt af en kvinde som en forbrydelse mod mandens ejendomsret. Ligesom voldtægt i ægteskabet ikke altid har været strafbart og stadig ikke er det nogle steder i verden. Så når det juridiske blik i dag zoomer ind på kønsfrihed og selvbestemmelse, hænger det tæt sammen med de store samfundsomvæltninger, der kom i kølvandet på 1960 erne og 70 erne, hvor både familiestrukturer og kønsligestillingen slog en historisk kolbøtte. Det er efterdønningerne af den kolbøtte, der løber igennem nordisk strafferet nu. - I Norden har vi haft en historisk periode på mere end et århundrede, hvor voldtægt er blevet opfattet og defineret som en voldsforbrydelse mod kroppen. Derfor har nordisk strafferet og retspraksis på området koncentreret sig om det fysiske. Det ændrer sig nu, fordi samfundet ændrer sig. Vi er begyndt at opfatte voldtægt som en forbrydelse, der ikke kun handler om vold mod kroppen men i høj grad også mod den frie vilje og selvbestemmelsesretten. Det er den tendens, der kendetegner reformerne af voldtægtslovningerne her i det 21. århundrede, siger Terttu Utriainen. Protest. I Oslo fik en aktionsgruppe i 1984 nok af voldtægt og overgreb mod kvinder. I 2011 lyder det samme slogan igen i Oslos gader i kølvandet på en lang række overfaldsvoldtægter i byen. Foto: Brynjulv Aartun/Aftenposten Hvis jeg holder en pistol mod dit hoved og siger: Hav sex med mig, vil de fleste være enige om, at der ikke var et samtykke fra dig. Men hvad hvis du siger ja til sex, efter at jeg har sagt: Hvis du gør det, bliver jeg hos dig? petter asp, juraprofessor NIKK magasin

14 Misbrukt og mann Voldtekt og seksuelle overgrep begås av menn mot kvinner, lyder den herskende forestillingen i samfunnet vårt. Hvilken betydning har dette for menn som er utsatt for seksuelle overgrep? Av Rannveig Svendby Illustration: Anne Aaagaard Seksuelle overgrep knyttes gjerne automatisk opp mot mannlige overgripere og kvinnelige utsatte. Mitt masterprosjekt er en studie av beretninger som faller utenfor dette mønsteret. Under feltarbeidet på Senter for seksuelt misbrukte menn, intervjuet jeg 13 menn som definerte seg som overgrepsutsatte. Begge kjønn var representert blant deres overgripere. To sentrale mål i prosjektet var å få et innblikk i hva slags overgrepserfaringer menn lever med, og hvordan menn opplever å bære på erfaringer som avviker fra tradisjonelle forståelser av kjønn, sex og overgrep i vårt samfunn. Fysisk vold Når norske medier omtaler voldtektssaker er utgangspunktet gjerne innforstått; en eller flere menn har forgrepet seg på en eller flere kvinner. En følge av denne konse kvente fremstillingen er at andre erfaringer usynliggjøres. Geir, som har opplevd å bli holdt nede fysisk og penetrert analt av en mannlig overgriper, uttrykte det slik: - Overfallsvoldtekter er det liksom bare kvinner som forholder seg til og føler frykten for og tenker på og sånn. Som om en mann Psykologen ba meg om å legge overgrepene i en skuff, låse den skuffen og kaste nøkkelen. Det var den hjelpa som var å få der. julian. ble utsatt for seksuelle overgrep av ulike menn fra fem års alder og til langt ut i puberteten. er så jævla mye mer trygg hvis noen kaster seg over ham med kniv. En mann har ikke mulighet til å forsvare seg, han heller. Likevel tematiseres menns overgrepserfaringer sjeldent i offentligheten. Illustrerende nok gjenkjente Geir sin opplevelse som en kvinnelig erfaring og syntes derfor at overgrepet gjorde ham mindre mann. Han fant dette så traumatisk at han i årevis kompenserte ved å bygge opp maskulinitet. Dette skjedde gjennom destruktiv sex og andre strategier som han i etterkant beskrev som en slags selvskading. Symbolsk vold Det er et sentralt funn i studien at de fleste informantene var utsatt for seksuelle overgrep som fant sted uten bruk av fysisk vold og fysisk tvang. De oppfattet seg likevel ikke som frivillig deltagende i de seksuelle relasjonene. Pierre Bourdieus konsept symbolsk vold var hensiktsmessig for å forstå den typen maktspill som informantene hadde erfart. Det fant sted en dominans som de utsatte aksepterte fordi den fremsto som naturlig ; de konstruerte virkelighetsforståelsen sin på samme grunnlag som sine overgripere. Det fremkom stadig i beretningene til de tidlig utsatte informantene at de som barn og ungdommer opplevde den seksuelle relasjonen til en voksen som naturlig. Mennesker de stolte på som en far eller en kul voksen utnyttet sine posisjoner som tillitspersoner og lærte guttene gradvis opp i seksuelle aktiviteter. Kjetil trodde at det var riktig å ha et seksuelt forhold til faren sin, og Julian visste ikke om noe annet enn at 14 NIKK magasin 3.11

15

16 Overfallsvoldtekter er det liksom bare kvinner som forholder seg til og føler frykten for og tenker på og sånn. Som om en mann er så jævla mye mer trygg hvis noen kaster seg over ham med kniv. geir. ble to ganger utsatt for et seksuelt overgrep av mannlig nettbekjentskap. barn og voksne hadde seksuelle relasjoner det var en del av hverdagen. Are sa det slik: - Jeg hadde ikke noe bevisst forhold til det som skjedde, hadde ikke noe bevisst forhold til rett og galt. Det er i ettertid jeg har fått forståelsen av hva som var galt. Før eller siden gikk det opp for guttene at de bar på atypiske erfaringer som ikke var naturlige for folk flest, men som tvert imot samsvarte med seksuelle overgrep, slik dette forstås i vårt samfunn. I møte med denne kunnskapen oppsto det et brudd med den symbolske volden som informantene hadde blitt påført av sine overgripere, og de tolket historikken sin i et nytt lys. Flere understreket at det ikke var de seksuelle hendelsene i seg selv, men opplevelsen av å ha blitt lurt og manipulert med vitende og vilje av overgriperne, som var opphav til traumene de slet med etter refortolkningen. Strukturell vold Beretningene til informanter med kvinnelige overgripere tydeliggjorde i særlig grad at det finnes former for strukturell vold som rammer utsatte menn, for eksempel gjennom språk og medier. Begreper som voldtektsmann, overfallsmann og gjerningsmann er godt innarbeidet i det norske språket. De brukes på generelt grunnlag og avdekker slik kulturelle forestillinger om at det er menn som voldtar og begår kriminelle handlinger. Samtidig blir kvinner dermed implisitt fritatt for assosiasjoner til disse aktivitetene. Det utelatte, det vil her si kvinner i roller som voldtagende, overfallende og gjerningsutøvende, usynliggjøres og usannsynliggjøres. En informant ble utsatt for seksuelle overgrep av moren sin i barndommen. Det utenkelige ved kvinners overgrepspotensial kan ha vært medvirkende til at ingen grep inn. Moren ble i tillegg avvist som en troverdig overgriper da han i voksen alder selv fortalte omverdenen hva han hadde gjennomgått. Medier som film og litteratur bidrar til å forsterke en tradisjonell fremstilling av kjønn og sex, der menn er seksuelt påførende INGEN AV DE 13 OVERGREPSUTSATTE HAR ANMELDT SINE OVERGRIPERE, OG DE FLESTE HAR VÆRT RESTRIKTIVE MED Å DELE SINE OVERGREPS ERFARINGER MED ANDRE. SLIK FORDELTE OVERGREPENE SIG I TALL: KJØNN PÅ OVERGRIPERNE: 3 KJENNSKAP TIL OVERGRIPERNE: Utsatt av menn Utsatt av kvinner Utsatt av både menn og kvinner Utsatt av kjente Utsatt av ukjente Utsattt av både kjente og ukjente mens kvinner er seksuelt mottagende. Eskild erfarte volden i disse føringene da han som voksen ble utsatt for overgrep av sin kvinnelige kollega Iris. Iris truet med å anklage Eskild for å ha utnyttet henne seksuelt dersom han ikke deltok i seksuelle aktiviteter med henne. Eskild var sikker på at ingen ville tro på hans versjon av saken, og underkastet seg seksuelt i en lang periode, selv om han opplevde det som så traumatisk at han av og til kastet opp under overgrepene. Kona støttet ham da hun senere fikk innblikk i det som hadde foregått, men begge møtte sterk motstand da de betrodde seg til andre. Eskilds pinefulle opplevelse av situasjonen ble ignorert; siden han var en gift mann og Iris en kvinne ble han ikke betraktet som en overgrepsutsatt, men en som hadde vært utro. ANTALL OVERGRIPERE: Utsatt av én overgriper Utsatt av to eller flere overgripere HYPPIGHET PÅ OVERGREPENE: 6 Utsatt én gang Utsatt to ganger Utsatt gjentatte ganger Kilde: Fra de stummes leir: Menns beretninger om seksuelle overgrep fra kvinner og menn (2011) Synliggjøring Synliggjøring av diversitet på overgrepsfeltet vil kunne åpne for mer hensiktsmessige bearbeidelsesmuligheter for utsatte menn enn det som foreligger i dag, og det vil være større muligheter for å fange opp kvinners seksuelle overgrep. Samlet belyste beretningene at det er behov for en mer informert, nyansert og inkluderende overgrepsdiskurs. Mange informanter erfarte at det var kjønn - og ikke handling som var utslagsgivende for om de ble anerkjent som overgrepsutsatte eller ikke. Dette er ikke akseptabelt i et likestilt samfunn. Rannveig Svendby er sosialantropolog. Rapporten Fra de stummes leir: Menns beretninger om seksuelle overgrep fra kvinner og menn (2011) er hennes masteroppgave ved Sosialantropologisk institutt, Universitetet i Oslo. 16 NIKK magasin 3.11

17 kronikk Nyamko Sabuni jämställdhetsminister Nyamko Sabuni (Folkpartiet) är jämställdhetsminister og biträdande utbildningsminister i Sverige. Vi behöver mer fokus på män som begår våld Foto: Pawel Flato Brutala överfall i en park det är så många föreställer sig den typiska våldtäkten. Men kvinnor utsätts oftare för våld i hemmet än i parker eller på stan. Den vanligaste förövaren är inte en främling i natten utan en person som offret känner, t.ex. make eller ex-partner. Våld som sker i hemmet, i en relation, ansågs länge vara en privat angelägenhet. I många länder är det fortfarande så, dock inte längre i vår del av världen. Men det är inte främst vi politiker som ska ta åt oss äran. Det civila samhällets insatser framförallt kvinnojourer är de som gått i bräschen för kampen mot våld mot kvinnor. Det är dem som lyft frågan på den politiska agendan och gjort den till en prioriterad fråga. När jag utnämndes till jämställdhetsminister i Sverige 2006 sa jag att våld mot kvinnor är den mest akuta jämställdhetsfrågan. Den är akut därför att våldet fortfarande är utbrett i Sverige. Rätten att inte utsättas för våld är inte bara en jämställdhetsfråga, utan i högsta grad också en fråga om demokrati och de grundläggande mänskliga rättigheterna. När en kvinna utsätts för så allvarliga kränkningar som våld i hemmet så begränsar det även hennes möjligheter att delta fullt ut i arbetslivet. Hon berövas utrymmet att vara politiskt aktiv och att arbeta för förändring såväl på det individuella som samhälleliga planet. Sveriges regering har genomfört en historiskt stor satsning för att stoppa mäns våld mot kvinnor. Över en miljard kronor har satsats på att förbättra skyddet och stödet för offren och på att säkerställa att förövarna åker fast. Vad har förbättrats rent konkret? poliser, flera hundra socialtjänstemän och inte minst domarkåren har blivit utbildad. Kvinnojourer har fått ökat stöd. Socialtjänstlagen har skärpts. Utemiljöer utformas för att bli tryggare. Hot och larmpaket har tagits fram. Vi har blivit bättre på spårsäkring vid våldtäkter. Straff för grova våldsbrott har höjts. Allt detta är viktigt och måste omsättas i konkret handling på de myndigheter och verksamheter som möter problematiken. Samtidigt finns det fortfarande tabun som måste krossas. Det räcker inte längre att bara plåstra om kvinnor som drabbas. Ska våldet mot kvinnor upphöra måste de män som utövar våld sluta slå. Vi behöver rikta mer fokus på de män som begår dessa brott. Såväl kriminalvården som frivården bedriver viktig progamverksamhet för våldsutövande män. Den ska fortsätta att utvecklas. Vi vill även stödja utvecklingen av socialtjänstens arbete inom det här området. Stöd till våldsutövande män för att de ska upphöra med sitt beteende måste vara lättillgängligt. Det räcker inte längre att bara plåstra om kvinnor som drabbas. Ska våldet mot kvinnor upphöra måste de män som utövar våld sluta slå. Våldsutövande män, särskilt män som utövar sexuellt våld, kan vara i behov av stöd för att ta ansvar för och förändra sitt beteende. Den man som vill ha hjälp att avhålla sig från att skada kvinnor måste ha tillgång till hjälp. För att förebygga mäns sexuella våld mot kvinnor är en telefonlinje dit män kan vända sig en viktig del i arbetet. Många kvinnor lever under ständiga hot mot sitt liv och sin frihet. Vi kan inte acceptera att kvinnors liv begränsas av män som hotar, misshandlar och i extrema fall till och med mördar. Hemmet ska vara en trygg plats inte en brottsplats. NIKK magasin

18 Kjønn, vold og skolemassakrer Skolemassakrene i 2007 og 2008 sjokkerte det finske samfunnet. Media, eksperter og politikere lette etter bakenforliggende årsaker til voldshandlingene. Selv om det var menn som sto bak, var det ingen diskusjon om det kjønnsrelaterte ved massakrene, til tross for at Finland generelt regnes som et likestilt land. Den offentlige diskusjonen etter massakrene rekonstruerte snarere oppfatninger om hva rasjonelle og irrasjonelle menns voldsutøvelse består i. Av Johanna Kantola, Ov Cristian Norocel og Jemima Repo På under ett år ble Finland rystet av to skolemassakrer. Den generelle diskusjonen rundt dette tok ikke for seg det kjønnsrelaterte ved volden, noe som er overraskende i et land som rangeres forholdsvis høyt i verdensomspennende likestillingsundersøkelser. Skolemassakrer er ikke et helt nytt fenomen i Finland en lignende hendelse fant sted nesten 20 år tidligere, i Rauma i 1989, da en 14 år gammel gutt begynte å skyte i timen på ungdomsskolen og drepte to gutter. De to hendelsene i senere tid ble betraktet som en ny form for skolemassakrer, ettersom volden var så omfattende og det fantes likheter mellom disse massakrene og tidligere skolemassakrer i Nord-Amerika og Europa. For eksempel gikk 18 år gamle Pekka- Eric Auvinen til skolen der han var elev, Jokela videregående skole, og drepte åtte mennesker 7. november Etter deretter å ha skutt seg selv, døde han av skadene på sykehuset senere samme ettermiddag. Under ett år senere, 23. september 2008, drepte den 22 år gamle restaurantfagstudenten Matti Juhani Saari ti mennesker på skolen der han var elev, Seinäjoki høyskole i Kauhajoki. I likhet med Auvinen skjøt han seg selv i hodet og døde på sykehuset noen timer senere. Media og politiet mente denne massakren lignet på massakren i Jokela. Begge gjerningspersonene var menn, og i massakren i Kauhajoki var åtte av ti ofre kvinner. Representanter for politiet avviste antydninger om at Saari var spesielt ute etter kvinner og forklarte det i stedet ved å vise til den store andelen kvinnelige elever ved yrkesskolen. Når bildet forstyrres Finland beskrives ofte som en nordisk velferdsstat. For kjønnsforskere og kjønnspolitiske aktivister fungerte velferdsstaten som en garantist for et høyt likestillingsnivå. I motsetning til hva som er vanlig i angloamerikanske land, har staten en så sentral og positiv plass i menneskenes liv at begrepet ofte flyter sammen med begrepet samfunnet. Kvinnebevegelser og feministbevegelser vendte seg også til staten og ble til og med innlemmet i statens organisasjoner som det forskere har kalt femokrater. Samtidig har 22 prosent av alle samboende eller gifte kvinner i Finland på et eller annet tidspunkt vært utsatt for fysisk eller seksualisert vold eller trusler fra sin nåværende partner (sammenlignet med 14 prosent i Danmark og 11 prosent i Sverige). Dette står i kontrast til den herskende forståelsen av en kvinnevennlig velferdsstat der man hadde oppnådd likestilling. Også andre former for vold er vanlige antallet unge jenter som opplever seksuell trakassering og vold har økt, og finske skolebarn mobber og utsettes for mobbing oftere enn andre nordiske barn. Tilbudet til ofre for vold i hjemmet er dårlig, det eksisterende nettverket av krisesentre er spredt og magert og oppfyller ikke Europarådets anbefalinger på dette området, 18 NIKK magasin 3.11

19 Tema: Køn og vold Sorg. Elever fra Seinäjoki høyskole i Kauhajoki i Finland mindes deres dræbte kammerater, som i september 2008 blev skudt af Matti Saari, der også var elev på skolen. Foto: Olivier Morin/Scanpix og den offentlige debatten har en tendens til å legge vekt på vold som begås av kvinner snarere enn av menn. Kjønnsbestemt voldsutøvelse er et vanske lig tema å diskutere, ettersom de høye tallene i Finland skaper forstyrrelser i bildet om en kvinnevennlig velferdsstat. De to skolemas sakrene er eksempler på slike tendenser. Al lerede i utgangspunktet var de tydelig preget av kjønn: Begge gjerningspersonene var menn, og i den andre massakren var f lertal let av ofrene kvinner. Like fullt var kjønn et tema som ble hysjet ned i den offentlige debatten, noe som gjen speilte vanskelighetene med å ta opp gjen værende forskjeller mellom kjønnene i samfunnet. I vår studie av de to største finsk- og svensk språklige avisene i finsk presse, henholdsvis Tre skolemassakrer i Finland 1989 En 14-årig skoleelev skyder og dræber to klassekammerater i en time på sin skole i Rauma. Motivet er tilsyneladende mobning årige Pekka-Eric Auvinen dukker en morgen op på sin skole i Jokela med en halv-automatisk maskinpistol. Han skyder og dræber otte personer, herunder den kvindelige skoleleder, og forsøger uden held at sætte ild til skolen. Bagefter går han ind på herretoilettet og skyder sig selv i hovedet. Han dør samme aften på hospitalet. Inden massakren har han lagt en video på YouTube, hvori han annoncerer den kommende forbrydelse. Han efterlader sig også et manifest. Deri forklarer han, at menneskeracen er degenereret, så 94 procent idag er svage og uintelligente med slavementalitet, hvorimod han selv er stærk og fri årige kokke-elev Matti Juhani Saari skyder og dræber 10 personer på sin skole og sårer flere. Bagefter skyder han sig selv i hovedet og dør senere samme dag på hospitalet. Han efterlader sig flere noter på gerningsstedet, hvor han erklærer sit had til menneskeheden. Før massakren har han lagt fire film på YouTube, hvor han poserer og skyder med sit våben. På den ene film vender han sig mod kameraet og siger: Du dør næste gang. NIKK magasin

20 Vred ung mand. 22-årige Matti Juhani Saari blev den tredje skoleelev i Finland, der skød sine kammerater. Før massakren filmede han sig selv med sit våben og lagde videoen på nettet. Foto: Afp/Scanpix Kjønnsbestemt voldsutøvelse er et vanskelig tema å diskutere, ettersom de høye tallene i Finland skaper forstyrrelser i bildet om en kvinnevennlig velferdsstat. Skolemassakrene er eksempler på slike tendenser. Helsingin Sanomat og Hufvudstadsbladet, fant vi at i den offentlige debatten etter massakrene ble staten omtalt på tre ulike måter: som velferdsstaten, som maktstaten og som den nyliberale staten. Alle tre frembrakte ulike forestillinger om rasjonell og irrasjonell vold, og skapte dermed ulike former for legitimering av mannsutført/maskulin vold. Forståelser av staten Velferdsstattilnærmingen hevder at Finland er en kvinnevennlig nordisk velferdsstat og dermed annerledes enn en rekke andre vestlige demokratier. Her finnes en sterk forestilling om statsansvar med fokus på landets omsorgspolitikk (omfattende offentlige barnehageordninger samt fødselspermisjoner og foreldrepermisjoner for begge kjønn), arbeids markedspolitikk (heltidsstillinger for kvinner, innsats for å utjevne lønnsforskjeller) eller kjønnspolitikk (gender mainstreaming, kvinne politiske organisasjoner). I denne tilnærmingen forutsettes det at likestilling mellom kjønnene er et faktum, kjønnsnøytralitet verdsettes høyt og konflikter mellom kvinner og menn tones ned. Maktstat -oppfatningen er nært knyttet til tanken om staten som en legitim voldsutøver i samfunnet (politi og forsvarsstyrker). I denne konteksten kan Finland karakteriseres som et militarisert samfunn. Det finske forsvaret har da også en viktig posisjon i det nasjonale selvbildet og omtales ofte i positive ordelag i media. Militærtjeneste er obligatorisk for menn over 18 år og avtjenes av flertallet av landets unge menn (80 prosent). Førstegangstjenesten har vært åpen for kvinner på frivillig basis siden 1995, men de utgjør en liten prosentandel (bare 1 2 prosent av de vernepliktige som trenes opp hvert år). Gjennom forsvarets institusjonaliserte fremgangsmåter blir vold en legitim del av menns ferdigheter, og verneplikten er en viktig innledning på livet som mann. En slik oppfatning skiller mellom rasjonell og positiv vold satt opp imot irrasjonell og negativ vold. Positiv vold forbindes med den kontrollerte og siviliserte volden som utføres under statens beskyttelse. I den andre enden av skalaen forklares negativ vold med at maskulinitet tillegges mindre verdi enn tidligere. Disse to tradisjonelle tankesettene knyttet til staten er nylig blitt supplert med en nytt, tanken om den nyliberale staten. Tendenser som globalisering og styringsredskaper som New Public Management 20 NIKK magasin 3.11

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Straffelovrådets udtalelse om strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn

Straffelovrådets udtalelse om strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn Straffelovrådets udtalelse om strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn INDHOLD 1. Indledning... 1 1.1. Kommissorium...1 1.2. Straffelovrådets sammensætning... 2 2. Seksuelt misbrug af børn...3

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

gode råd når skaden er sket

gode råd når skaden er sket En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd når skaden er sket 2 Seksuelle overgreb. Gode råd

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Helst skal man have en god barndom

Helst skal man have en god barndom Helst skal man have en god barndom 2. Nordiske Konference Om Sårbare Børn København, Hotel Park inn, den 28. og 29.maj 2015 1. nordiske konference om sårbare børn og unge blev afholdt i Oslo i maj 2009.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470 v/dg Torbjørn Akersveen Distrikt 2280 KJENNSKAP TIL ROTARY Kjenner du til eller har du noen gang hørt om organisasjonen Rotary? - %-andel som kjenner til Rotary - Base: 500 Den lave kjennskapen i yngste

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Fælles er, at den adskiller sig fra den almindelige chikane og mobning ved, at man ikke har fred i det private rum man har ingen helle.

Fælles er, at den adskiller sig fra den almindelige chikane og mobning ved, at man ikke har fred i det private rum man har ingen helle. Unge og elektronisk chikane Generel info Begreber som grooming, stalking, elektronisk chikane/mobning og happy slapping er ikke nye fænomener, men de kan stadig være vanskellige at forholde sig til. Generel

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 PSYKOLOG NYT En voldtægt er belastende i sig selv men det kan det efterfølgende forløb også være. Hvordan kvinden, der anmelder overgrebet,

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Hanne har givet mig feedback på en professionel og oprigtig måde, som har gjort at jeg har udviklet mig og fået mere selvtillid som Coach.

Hanne har givet mig feedback på en professionel og oprigtig måde, som har gjort at jeg har udviklet mig og fået mere selvtillid som Coach. Udtalelser supervision Joann Sønder Virksomhedskonsulent www.human-interaction.dk Min oplevelse af at få supervision på et assistent NLP Practitioner forløb: Som obligatorisk forløb for at blive HR coach

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb.

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Seksualpolitik for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Der findes ikke acceptable seksuelle overgreb. Der findes ikke gode grunde til ikke at gribe

Læs mere

RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER!

RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! Den 3. marts 2013. RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! TRANSPOLITIK Kendskabet til transkønnede er mangelfuldt og bygger ofte på forældede, fordomsfulde og fejlagtige opfattelser og holdninger. Det betyder,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere