magasin Tema: Køn og vold Det voldelige køn? Nye blikke på et gammelt problem Voldtægt version 2.0 Køn, vold og skolemassakrer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magasin 3.2011 Tema: Køn og vold Det voldelige køn? Nye blikke på et gammelt problem Voldtægt version 2.0 Køn, vold og skolemassakrer"

Transkript

1 magasin Voldtægt version 2.0 Køn, vold og skolemassakrer När kvinnor slår Den usynlige vold i nære LGBT-relationer N o r d i s k i n s t i t u t t f o r k u nn s k a p o m k j ø nn Tema: Køn og vold Det voldelige køn? Nye blikke på et gammelt problem

2 Intro Ulrikke Moustgaard redaktør af NIKK magasin Farvel og tak Gør det private politisk! Sådan lod parolen i 1970 erne, da kvindebevægelsen forsøgte at sætte blandt andet vold mod kvinder på samfundsdagsorde nen, og de første kvindekrise centre i Norden skød op. Den gang var der ikke altid den store lydhørhed over for temaet i det politiske etablissement. I dag er kønsbaseret vold og vold i nære rela tioner rykket højt op på den ligestillingspolitiske dagsorden i alle de nordiske lande. Og forskningen på feltet er fulgt med også i nordisk sammen hæng. Det sås allerede i 1999, da Nordisk minister råd iværksatte et fem-årigt forskningsprogram om køn og vold. Siden dengang er der løbet meget vand i søen. Nu zoomer NIKK magasin ind på temaet køn og vold anno 2011 et tema i bevægelse, der på ingen måde er blevet mindre relevant end dengang, kvindebe vægelsen ville gøre det private politisk. Men som heller ikke er blevet mindre kontroversielt. Tiderne skifter. Gamle problematikker granskes i dag af nye blikke: Mænd i rollen som voldsudsatte og kvinder i rollen som voldsudøvere er et eksempel. NIKK magasin ISSN utgiver NIKK Nordisk institutt for kunnskap om kjønn PB 1156 Blindern, NO-0317, Oslo, Telefon Telefaks: nikk@nikk.uio.no 2 NIKK magasin 3.11 Det er et rolleskift i synet på køn og vold, der ikke er ukompliceret og skaber stor uenighed blandt forskere og eksperter. Nye problematikker er kommet til og kalder på nye svar. Som når vrede unge mænd begår massa krer og poster deres ideologiske testamenter på internettet. Sådanne tragedier er overgået Finland og senest Norge. Andre problematikker er både gamle og nye: Langt de f leste voldtægtsanmeldelser når aldrig frem til en domstol. Sådan har det været i årevis i Norden. Hvorfor? Har lovgivningen mon et forældet syn på voldtægt? I hvert fald har alle lande i Norden travlt med at modernisere deres voldtægtslovgiv ning. Men vil det skabe nye problemer for dem, der står anklaget for voldtægt? Alt det, og meget mere, kan du læse om her i NIKK magasin. Tiderne skifter også for NIKK. Efter 16 år som brobygger mellem forskning og politik på ligestil lingsområdet i Norden bliver NIKK nu nedlagt i sin nuværende form. Det gælder også NIKK magasin. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at sende magasinets mange læsere og bidragsydere gennem årene en stor tak. Rigtig god læselyst med det sidste nummer af magasinet. ansvarlig redaktør Mona Larsen-Asp mona.larsen-asp@nikk.uio.no redaktør Ulrikke Moustgaard ulrikke.moustgaard@nikk.uio.no DESIGN Aina Griffin Layout Susanne Brochmann Aina Griffin 14 Overgreb. Mænd udsættes også for voldtægt, men deres erfaringer kommer sjældent frem i lyset. 18 Du dør næste gang. Tre skolemassakrer begået af unge mænd forstyrrer billedet af finsk ligestilling. trykk Zoom Grafisk AS opplag eks. forsidefoto Colourbox 22 Voldsramt - men usynlig. Norden mangler viden om vold i nære LGBT-relationer.

3 Innehåll 3.11 NIKK magasin 8 Det står enhver frit for at udnytte nogen, hvis man gør det uden at true eller slå også selvom gerningsmanden har både hørt og forstået, at der ikke var samtykke til sex. madeleine leijonhufvud, professor i strafferet 8 Voldtægt version 2.0 Overalt i Norden moderniserer politikerne i disse år voldtægtslovgivningen. Nye tiders seksuel selvbestemmelse og kønsfrihed er på vej ind. Men ikke alle forandringer er lige populære. 14 Misbrukt og mann Voldtekt og seksuelle overgrep begås av menn mot kvinner, lyder den herskende forestillingen i samfunnet vårt. Hvilken betydning har dette for menn som er utsatt for seksuelle overgrep? 17 Kronikk: Vi behöver mer fokus på män som begår våld Hemmet ska vara en trygg plats inte en brottsplats, skriver Sveriges jämställdhetsminister Nyamko Sabuni. 18 Kjønn, vold og skolemassakrer Skolemassakrene i Finland i 2007 og 2008 sjokkerte det finske samfunnet. Selv om det var menn som sto bak, var det ingen diskusjon om det kjønnsrelaterte ved massakrene. 22 Den usynlige vold Vold i LGBT-forhold er et overset problem i samfundet. Det betyder, at de voldsudsatte ikke får den hjælp, de har brug for. 24 Vi har haft en lång period där vi endast har sett att kvinnor är offer och män är överordnade. Det har varit en viktig kamp. Men nu har vi kommit till en situation där vi kan se att det är våldet i sig som är problemet och inte vilket kön utövaren har. 24 När kvinnor slår Flera forskningsstudier visar att det är lika vanligt att kvinnor utövar våld i nära relationer som att män gör det. Det har lett till en intensiv debatt om hur våldet ska förstås. En del forskare menar att det är dags att förändra synen på kvinnan som offer för mäns våld. 28 Medling lösning eller problem? Medling har blivit allt vanligare även i våldssaker. Men när det gäller våld i nära relationer har metoden mött kontrovers. Myndigheters, forskares och kvinnoorganisationers åsikter går isär. 31 Ledare: NIKK är död länge leve NIKK! nina jon, dr. polit i kriminologi och seniorrådgivare NIKK magasin

4 Aktuellt Jeg glæder mig til at overvære det første kirkebryllup med homoseksuelle par. Jeg har lovet at stå på trappen og kaste ris. Manu Sareen, ny kirke- og ligestillingsminister i Danmark norge Fokus på højreradikales kønsideologi Nordens hidtil største terrorangreb får forskere til at zoome ind på kønssynet i højreradikale bevægelser. DANMARK Første kvindelige statsminister 96 år efter at danske kvinder fik stemmeret til Folketinget, har danskerne nu fået sin første kvindelige statsminister ved folketingsvalget 15. september Helle Thorning-Schmidt, leder af Socialdemokratiet, står i spidsen for en ny regering, der også tæller Danmarks første mandlige ligestillingsminister, Manu Sareen. Foto: Lars Svankjær GRØNLAND Fokus på seksuelt misbrug Voksne med senfølger af seksuelt misbrug skal kunne modtage hjælp i et nationalt behandlingscenter, siger den grønlandske regering. Den har de seneste to år iværksat flere initiativer på området: Et børnehus for seksuelt misbrugte børn, et landsdækkende rejsehold og psykologhjælp på kysten til længerevarende behandling af misbrugte børn. Undersøgelser viser, at hver tredje grønlandske kvinde har været udsat for seksuelle krænkelser. ISLAND 20 års kønsforskning RIKK Center for kvinde- og kønsforskning på Islands Universitet fejrer 20 års jubilæum i Centret fejrede begivenheden med en stor konference i november om køn og klima - et af RIKKs store satsningsområder. Da Anders Behring Breivik 22. juli 2011 dræbte 77 mennesker i Oslo og Utøya var formålet at styre samfundet i en anden retning, fremgår det af hans manifest. Han mener, at feminisme og statslig ligestillingspolitik har ødelagt samfundet på mændenes bekostning og drømmer sig tilbage til et samfund uden muslimer og med klare kønsrollemønstre. En vision, han deler med flere højreradikale organisationer og debattører på internettet. Det har fået forskere til at interessere sig for det højreradikale miljøs syn på køn og ligestilling. Det finnes en ung generasjon menn som føler seg forbigått og har agg til alt som har med kvinnefrigjøring og feminisme å gjøre, siger professor Ellen Mortensen fra Senter for kvinne- og kjønnsforskning til Dagsavisen. Hun stod bag en debat om kjønn i terrorens navn på Universitetet i Bergen i oktober, hvor en ung antifeministisk blogger, Eivind Berge, der deler Briviks syn på feminisme, også deltog. Breivik er bevisst på at likestillingen er løgn. Når alt skal være likt, ender du opp med å undertrykke menn, fordi kvinner har erotisk kapital, sagde han til Bergens Tidende. Også Oslo Universitet har sat fokus på emnet i en forelæsningsrække. Her fortalte historiker Anders Granås Kjøstvedt om, hvordan nutidens Oprør. English Defence League demonstration. Foto: Wikimedia Commons. højreradikale bevægelser grundlæggende har det samme syn på køn og kvinder, som man finder hos fortidens fascistiske partier i Europa. De var stærkt optagede af fødselsrater, og af at en kvindes plads var i hjemmet. Nutidens højreradikale mener, at for mange kvinder i arbejdslivet er lig med samfundets moralske forfald. I 1930 erne sammenlignede fascisterne deres fødselsrater med andre landes. I dag er det fødselsraterne blandt muslimer i samfundet, der er truslen, siger Anders Granås Kjøstvedt til KILDEN. ULRIKKE MOUSTGAARD 4 NIKK magasin 3.11

5 Aktuelt FINLAND Kvinder mobbes i militæret sverige Hver femte finske kvinde, der er ansat i forsvaret, er blevet mobbet i løbet af sin karriere. Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse i det finske forsvar lavet af forskere på Tammerfors universitet i Finland. Tilsvarende siger otte procent af mændene i forsvaret, at de er blevet mobbet. Foto: Colourbox Äktenskapet tar plats i akademin Allt f ler svenskar väljer att gifta sig och nu verkar äktenskaps boomen ha spridit sig till uni versiteten. Det äkta paret står i fokus för f lera aktuella forsk ningsprojekt. Att det har kommit mycket forskning om äktenskapet un der 2000-talet tror religionsso ciologen Karin Jarnkvist hänger samman med att antalet vigslar, men även antalet skilsmässor, ökar i Sverige. - Det är någonting i våra rel ationer som håller på att för ändras. I en tid som kan upp levas som ganska f lyktig finns ett ökat behov av att bekräfta normer och jag tror att många ser giftermål som en trygghet i en annars ganska stormig till varo, säger hon. I den nya avhandlingen När jag gifter mig ska jag göra det på riktigt följer hon åtta hetero sexuella par från det att de tog beslutet att gifta sig till efter bröllopsdagen Foto: Nicole Aptekar/Creative Commons Studien visar att samtidigt som äktenskapet förenar paret juridiskt så bygger föreställning arna om brud och brudgum på ett särskiljande mellan könen. - Bröllopet antas betyda mer för kvinnan än för mannen. Som kvinna förväntas man vilja gifta sig och man antas tycka att det är viktigt att allt blir perfekt, säger hon. Bilden av kvinnan som bröl lopets mittpunkt förmedlas, enligt Karin Jarnkvist, både genom populärkulturen och genom bröllopsindustrin, där mannen ofta tilltalas i tredje person. Bröllopsdagen ses som kvinnans dag, men det är också hon som förväntas styra upp den, säger Karin Jarnkvist och beskriver hur bröllopsarrange manget, genom den sneda ar betsfördelningen, framstår som en parallell värld bortom parens vardagliga strävan efter jäm ställdhet. Charlie Olofsson Nationella Sekretariatet för Genusforskning FÆRØERNE Flere kvinder i politik 30 procent af medlemmerne i det færøske Lagting er nu kvinder efter valget 29. oktober Ved forrige valg var andelen af kvinder 21 procent. Fremgangen skyldes ifølge ngo en Demokratia en målrettet indsats for at få flere kvinder til at gå aktivt ind i det politiske arbejde. Størstedelen af de nye kvindelige medlemmer af Lagtinget er nyvalgte. danmark Med kønnet i Zoo Fra 1870erne til 1910erne hentede Danmark mænd, kvinder og børn fra Indien, Kina, Afrika og andre steder, man opfat tede som vilde, eksotiske og uciviliserede, og udstillede dem blandt andet i Zoologisk Have og i Tivoli i København. To forskere, Rikke Andreassen, lektor og ph.d. ved Malmö Högskola, og Anne Folke Henningsen, lektor og ph.d. ved Københavns Universitet, har fundet et hidtil ukendt arkiv og analyserer i en ny bog Menneskeudstilling, hvordan de udstillede mennesker blev seksualiseret, feminiseret og maskuliniseret i en tid med streng, dansk seksualmoral. For eksempel lagde arrangørerne vægt på, at kvinder, der blev hentet til Danmark, skulle være erotiske danserinder eller sangerinder. Mens kirgisiske mænd vakte stor opsigt på grund af deres maskuline og aggressive heste-show, og der blev indgået f lere romantiske relationer mellem de eksotiske mænd og danske kvinder. Læs mere: Foto: Zoologisk Haves Arkiv NIKK magasin

6 Aktuelt sagt: Selv om vi skal ha tydelige råd om at amming er bra, må det også være tydelig at i et land der hygienen er god og vannet er rent, kan rådene veies opp mot andre viktige hensyn. Som likestilling, fars mulighet til å komme tidlig hjem og mors mulighet til å komme raskt tilbake i jobb. Audun Lysbakken, barne- og ligestillingminister i Norge. SVERIGE Den moderna homofobin Det är inte längre politiskt korrekt att vara fördomsfull mot icke-straighta personer. Men innebär detta att det idag inte finns någon homofobi? Att alla fördomar om homo- och transpersoner nu har försvunnit? Knappast.Och rör det sig alltid om gamla fördomar? Kanske växer det fram nya? Ny antologi Den moderna homofobin handlar om de homofobiska mekanismerna i vårt i stort sett jämlika samhälle. Den är redigerad av Eva Borgström, genusforskare vid Göteborgs universitet. norden Norge satser stærkt på ligestilling og mangfoldighed som nordisk formandskabsland 2012 EUROPA Feministiske tekster samles i database For første gang er nøgletekster fra feminismens såkaldte anden bølge i Europa blevet samlet og gjort tilgængelige i en online database med materiale fra 27 EU-lande samt Tyrkiet og Kroatien. Fra Sverige kan man finde Eva Mobergs En kvinnas villkorliga frigivning og Gun-Britt Sundströms Maken. Mens man fra Finland finder tekster fra Märta Tikkanens Århundradets kärlekssaga. Hver tekst i databasen har både et engelsk resume og kan læses i sin originale version Projektet er finansieret af EU. Læs mere: Norge overtager snart stafetten efter Finland som formand for det nordiske regeringssamarbejde i Nordisk ministerråd i Det norske formandskabsprogram slår fast, at et ligestillet samfund, hvor kvinder deltager på lige fod med mænd, er en afgørende faktor for en bæredygtig velfærdsstat, og satsningen på at fremme ligestilling og forhindre diskrimination står centralt i programmet. Helt i tråd med den norske politik for ligetilling og inkludering, satses på den bredeste og mest muligt inkluderende forståelse af ligestilling: Ligestilling handler om alle menneskelige ressourcer må tages i brug uafhængigt af køn, funktionsevne, etnicitet eller seksuel orientering. Drenge og mænd har fordele af et ligestillet samfund. Programmet understreger også, at ligestillingsfeltet omfatter hele befolkningen, hvorfor det nordiske samarbejde i højere grad bør afspejle, at hvert enkelt individ har en bestemt alder, etnicitet og en bestemt seksuel orientering. Nogle har en funktionsnedsættelse, hvilket alt sammen stiller kvinder og mænd over for forskellige udfordringer. Norge ønsker således at skubbe til en politisk debat om behovet for en nordisk mangfoldighedspolitik, som både omfatter ligestilling og ligebehandling: Et forstærket nordisk ligestillingspolitisk samarbejde som favner hele mangfoldighedsspektret har ifølge programmet gode potentialer for at skabe dialog og påvirke den europæiske udvikling på området. Endelig betoner det norske program, at arbejdet med ligestilling og ikke-diskriminering skal integreres indadtil i alle sektorer i det nordiske samarbejde. Integreringen af et kønsog ligestillingsperspektiv samt området mænds og drenges aktive deltagelse er således to områder, som prioriteres. Det samme gælder området ligestilling i akademia. Læs programmet Velfærdsstaten i et nordisk perspektiv på: Peter Ussing rådgiver på NIKK Foto: Norden.org 6 NIKK magasin 3.11

7 8 Voldtægt version Misbrukt - og mann 17 Kronikk: Vi behöver mer fokus på män som begår våld 18 Kjønn, vold og skolemassakrer 22 Den usynlige vold 24 När kvinnor slår 28 Medling lösning eller problem? Tema: Køn og vold Seksuelle overgreb, vold i nære relationer og drab. Vold er et stort samfundsproblem i hele Norden - og det er også en udfordring set fra et ligestillingsperspektiv. For køn, (af)magt og vold går ofte hånd i hånd. Men hvad ved vi egentlig om køn og vold anno 2011? Har vi den rigtige viden og de rette redskaber til at bekæmpe vold i et samfund, hvor tiderne skifter?

8 Overalt i Norden moderniserer politikerne i disse år voldtægtslovgivningen. Nye tiders seksuel selvbestemmelse og kønsfrihed er på vej ind. Men ikke alle forandringer er lige populære. Af Ulrikke Moustgaard Voldtægt version 2.0 Forestil dig, at du er i byen med nogle gode venner. I drikker jer fulde, og du bliver halvt bevidstløs af den megen alkohol. Derfor prajer dine venner en taxa, og da I når frem til dit hjem, får de dig indenfor og lagt i seng, mens taxaen venter. Dine venner har ikke nogen nøgle til at låse døren med udefra, så de lader den være ulåst, og de går tilbage til taxaen. Da de efterfølgende selv er blevet kørt hjem, vender taxachaufføren tilbage til din bopæl, går selv inden for i dit hjem og begår et seksuelt overgreb på dig. Sådan var situationen for en islandsk kvinde, hvis gerningsmand, taxachaufføren, blev straffet med 18 måneders fængsel i Ikke for voldtægt, der kunne udløse en maksimumstraf på 16 år. Men for seksuel udnyttelse af sit offers svækkede tilstand en mildere paragraf, som kunne give op til seks års fængsel. Var overgrebet sket i dag, ville taxachaufføren givetvis være blevet både dømt for voldtægt og have fået en hårdere dom. Island reviderede nemlig sin seksualforbrydelseslovgivning i Blandt ændringerne er et udvidet voldtægtsbegreb, der gør op med tidligere tiders juridiske krav om, at en voldtægt skal indebære vold eller trusler om vold. I dag dækker voldtægt også over overgreb, hvor en gerningsmand bruger andre midler til at opnå sex: For eksempel hvis han eller hun udnytter en sovende, bevidstløs eller beruset person eller en persons mentale handicap. Ændringen kom som en reaktion på to årtiers kritik i offentligheden af alt for milde domme i sager om seksualforbrydelser, fortæller Ragnheiður Bragadóttir, professor på det juridiske fakultet på Háskóli Islands. Hun stod bag det lovforberedende arbejde med den nye voldtægtslovgivning. Man var kort sagt utilfreds med retstilstanden her i Island. Det var den utilfredshed, man forsøgte at imødekomme med den nye lovgivning, siger Ragnheiður Bragadóttir. Lovændringen har haft effekt, viser en undersøgelse, Bragadóttir siden har lavet af strafniveauet i voldtægtssager, efter loven blev lavet om. Strafudmålingen for voldtægt, når der bruges andre midler end vold, er nu på samme niveau som strafudmålingen for voldtægt, hvor der anvendes mild vold eller trusler om vold, siger hun. De hårdeste domme er fortsat voldtægt, hvor der bruges grov vold. En nordisk trend Island står langt fra alene med ønsket om at revidere straffelovens syn på voldtægt. Gennem de seneste 10 år har alle de nordiske lande moderniseret eller er i gang med at modernisere deres voldtægtslovgivninger. Norge var først på banen, da landet i 2000 lavede sin voldtægtslovgivning markant om. Især et nyt begreb, uagtsom voldtægt, vakte opsigt. Sverige reformerede sin lov i 2005 og lægger nu op til at forandre den yderligere, fordi de seks år gamle ændringer ifølge et ekspertudvalg i Justitsministeriet ikke har haft den ønskede effekt i (rets)praksis: At sætte borgernes kønsfrihed og seksuelle selvbestemmelse i højsædet. Foto: Colourbox 8 NIKK magasin 3.11

9 Finland har i sommeren 2011 udvidet sit voldtægtsbegreb, så det regnes som voldtægt at udnytte en persons forsvarsløse tilstand. Flere ændringer vil muligvis følge, når det finske retspolitiske institut færdiggør en udredning af strafpraksis i voldtægtssager. Og i Danmark barsler man med forslag til en reform af dansk voldtægtslovgivning, der ventes klar i sommeren Norden står altså midt i en rivende moderniseringsproces, når det gælder voldtægt i lovens forstand. Det handler om at få opgraderet straffeloven, så den afspejler et nutidigt menneske- og samfundssyn, som der står i det danske Justitsministeriums kommissorium til Straffelovrådet. Og det er der stærkt brug for, mener kritikere. International kritik Det store problem på området er, at langt de fleste voldtægter aldrig når frem til en domstol. Enten fordi ofret ikke anmelder dem til politiet. Eller fordi politiet og anklagemyndigheden henlægger sagerne, når de anmeldes. NIKK magasin

10 Vi er begyndt at opfatte voldtægt som en forbrydelse, der ikke kun handler om vold mod kroppen men i høj grad også mod den frie vilje og selvbestemmelsesretten. terttu utriainen, juraprofessor I tal er det cirka procent af alle nordiske politianmeldelser for voldtægt, der bliver henlagt (se fakta, red.). Dertil kommer de såkaldte mørketal. Altså voldtægter, der slet ikke bliver anmeldt. De tilfælde er i sagens natur svære at opgøre, men forskning, som blandt andet baserer sig på data fra forskellige voldtægtscentre i Norden, viser, at mørketallet er enormt. Fra 75 procent i Danmark til svimlende 90 procent i Finland ifølge forskellige studier. De tal har vakt international opsigt. For tre år siden udgav menneskerettighedsorganisationen Amnesty International en næsten 200 sider lang rapport om voldtægt i Norden, der rettede en sønderlemmende kritik mod retstilstanden i de nordiske lande, der ellers opfattes som pionerer på ligestillingsområdet. Det er chokerende, at stort set alle regeringer i det 21. århundrede med så megen ligestillingslovgivning undlader at beskytte kvinder og sikre, at deres gerningsmænd bliver stillet til regnskab for deres forbrydelser, sagde Widney Brown, Senior Director i Amnesty Internationals afdeling for international lov og politik. Rapporten gik ikke ubemærket hen hverken i medierne eller hos de nordiske justitsministre, der senere havde den på dagsordenen til et fælles nordisk møde. I Danmark førte Amnestys kritik til, at den daværende justitsminister Brian Mikkelsen satte Straffelovrådet i gang med at finkæmme den danske lovgivning. Men hvorfor når så mange voldtægtssager ikke frem til domstolene? Netop det spørgsmål er i årevis blevet vendt, drejet, udforsket og heftigt debatteret både i forskningen og i offentligheden. Svaret er ikke enkelt. Forskning peger eksempelvis på, at politiet spiller en væsentlig rolle. Politi og voldtægter Den norske overlæge Helle Nesvold har i sin doktorgrad i medicin set på sagsforløbet i 354 voldtægtssager helt fra start, hvor den forurettede henvender sig til et voldtægtscenter, til sagens udfald i retten. Hun konkluderer, at politiet langt fra altid indhenter det tekniske/medicinske bevismateriale som biologiske spor eller dokumentation for fysiske skader, der styrker bevisbyrden i en sag og derfor i mange tilfælde kan være afgørende for, om den holder i retten. Hvornår politiet indhenter bevismateriale afhænger af faktorer som årstiden, ofrets alder og ofrets rusmiddelbrug. Et offer under 20 år gav stor sandsynlighed for, at politiet ville bestille dokumentation og analyser. Et offer med et rusmiddelproblem betød det modsatte. Og når en voldtægt blev anmeldt i de sidste fire måneder i et kalenderår, hvor budgettet var stramt, var der mindre sandsynlighed for, at politiet indhentede dokumentation og analyser, da politiet selv skal betale for det. Politifolks egne holdninger til voldtægt kan også spille ind på, hvornår en anmeldelse opfattes som en rigtig voldtægt. Reformer af voldtægtslovgivningen i Norden 2000 Norge reformerer sin lov Formål: At styrke børns og kvinders værn mod seksuelle overgreb. - Grov uagtsom voldtægt gøres strafbart. - Flere overgreb skal bedømmes som voldtægt og man nedtoner voldskravet. Truende adfærd, der bruges som middel til at skaffe sig seksuel omgang, skal dømmes efter voldtægtsparagraffen (før var det kun trusler, der fremkaldte frygt for liv og sundhed). Seksuel omgang med nogen, der er bevidstløs eller ikke kan modsætte sig handlingen af andre grunde, straffes som voldtægt og som særlig grov voldtægt med højere straf. - Voldtægt begået af flere i fællesskab eller på en særlig smertefuld og krænkende måde er en skærpende omstændighed Sverige reformerer sin lov Formål: At forstærke og tydeliggøre ethvert menneske ret til personlig og seksuel integritet og seksuel selvbestemmelse. - Begrebet sexuellt umgänge erstattes med sexuell hand ling, da det gamle begreb leder tankerne hen på frivillighed og gensidighed. - Lovens voldtægtsbestemmelse udvides i kraft af, at tvangskravet sættes lavere. Man kan blive dømt for voldtægt, hvis man fremtvinger en seksuel handling gennem mishandling, ved at bruge vold som betegnes som personvold eller gennem trusler. Graden af trusler kræver ikke længere, at truslerne er mod liv og sundhed. - Voldtægtsdefinitionen udvides, så den også omfatter situationer, hvor man udnytter en persons hjælpeløse fysiske eller psykiske tilstand for eksempel en syg, beruset eller handicappet person. - Voldtægt begået af flere end en person er en skærpende omstændighed. 10 NIKK magasin 3.11

11 Mediestorm. Svensk voldtægtslovgivning blev genstand for stor debat både i Sverige og internationalt, da australske Julian Assange, stifter af Wikileaks, blev politianmeldt af to svenske kvinder. Foto: Acidpolly/Creative Commons Det viste et dansk et speciale fra Her interviewede Ann Maskell og Tenna Roepstorff Poulsen fra henholdsvis Sociologi ved Københavns Universitet og Psykologi ved Roskilde Universitetscenter en række politifolk og gennemgik de sidste 20 års offentliggjorte voldtægtsdomme i Danmark. Konklusionen var, at der i systemet hersker en opfattelse af, at en rigtig voldtægt er en overfaldsvoldtægt. Det vil sige en voldtægt, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden. Og det er problem, mente forskerne, fordi langt størstedelen af voldtægter, der begås, ikke er overfaldsvoldtægter men derimod kontaktvoldtægter, hvor man eksempel har mødt hinanden på en bar. Forskerne mødte også holdninger, der placerer et medansvar for overgrebet hos offeret. For eksempel blev det i en sag fremhævet, at kvinden havde købt en øl til manden tidligere på aftenen. Det, der afgør om betjentene mener, at der er tale om en voldtægt, er i høj grad, hvad kvinden har gjort forinden. I sager med 2007 Island reformerer sin lov Formål: At øge kvinders og børns retsbeskyttelse. - Voldtægtsbegrebet udvides, så overgreb, der tidligere blev straffet som seksuel udnyttelse, nu defineres som voldtægt. Det gælder, når man udnytter en anden persons sindssygdom eller mentale retardering for at skaffe sig samleje eller anden kønslig omgængelse, eller når personen er i sådan tilstand, at han er ude af stand til at modsætte sig handlingen eller forstå dens betydning. - Det er en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden udøver grov vold, ofret er under 18 år, eller når voldtægten blev begået på en særdeles smertefuld eller sårende måde Sverige foreslår nye reformer Et ekspertudvalg under Justitsministeriet foreslår at: - Voldtægtsbestemmelsen skal udvides, så flere tilfælde af seksuel udnyttelse bliver bedømt som voldtægt. - Indførsel af en helt ny og samtykkebaseret forbrydelse: Sexuellt övergrepp 2011 Finland justerer sin lov Voldtægtslovgivningen ændres, så det at udnytte en persons forsvarsløse tilstand til samleje nu defineres som voldtægt. Tidligere talte det kun som voldtægt, hvis gerningsmanden selv havde bragt ofret i en sådan tilstand gennem eksempelvis medicin eller stoffer Danmark forventes at fremlægge forslag til en lovreform Justitsministeriet har bedt Straffelovrådet om at se lovgivningen igennem. Rådet skal blandt andet overveje, om Danmark skal indføre uagtsom voldtægt som i Norge, og om det skal straffes som voldtægt, når man udnytter en persons svækkede tilstand (eksempelvis ved indtagelse af alkohol og narkotika) til at skaffe sig samleje. NIKK magasin

12 Det, der afgør om betjentene mener, at der er tale om en voldtægt, er i høj grad, hvad kvinden har gjort forinden. ann maskell, sociolog kontaktvoldtægter fokuseres der i langt overvejende grad på kvinden og ikke på manden, mens der i sager med overfaldsvoldtægter hovedsageligt fokuseres på manden, siger sociolog Ann Maskell til den danske avis Information. Staten og samtykket Et af de nordiske lande, hvori bølgerne om voldtægt og voldtægtslovgivning går højt, er Sverige. Den svenske voldtægtslovgivning kom på hele verdens læber i 2010, da Wikileaksstifteren Julian Assange blev politianmeldt af to svenske kvinder. Han nægtede sig skyldig og kaldte Sverige for feministernes Saudi- Arabien. Også i Sverige blev sagen diskuteret. Den gav næring til en voldtægtsdebat, der i flere år har optaget svenskerne. Spørgsmålet, der især er til debat, handler om begrebet samtykke. Da den svenske lovgivning blev lavet om i 2005 var formålet at tydeliggøre, at en voldtægt er et overgreb på menneskets seksuelle integritet. Men det formål bliver ikke opfyldt godt nok i praksis, mener kritikere. Det viser eksempelvis en dom fra 2005, der vakte opsigt i Sverige. En 15-årig pige var stukket af fra et behandlingshjem og havde gået træt og sulten rundt, da hun blev samlet op af tre mænd på centralstationen i Stockholm. De tog hende med hjem og havde sex med hende, hvorefter hun anmeldte dem for voldtægt. Mændene blev frikendt, fordi dommerne ikke fandt det bevist, at de havde slået eller truet pigen. Det står enhver frit for at udnytte nogen, hvis man gør det uden at true eller slå også selvom gerningsmanden har både hørt og forstået, at der ikke var samtykke til sex, siger Madeleine Leijonhufvud, professor i strafferet ved Stockholms Universitet. Hun ønsker derfor en ændring af loven, så strafbarheden i en voldtægt bliver frakoblet kravet om vold eller trusler men istedet fokuserer på, at det er krænkelsen af samtykket, der er hovedforbrydelsen. Andre er skeptiske. Petter Asp, professor i strafferet på Stockholms Universitet, er enig i, at samtykket står helt centralt, når man Få voldtægtsanmeldelser fører til en retssag Sverige 13% 13 procent af alle anmeldte voldtægter fører til en dom. (Kilde: Brottsförebyggande rådet (BRÅ), 2007.) Norge 80% Cirka 80 procent af alle anmeldte voldtægter henlægges af politiet. (Kilde: Voldtektsutvalget under Justis- og politidepartementet, 2008). Danmark 70% 7 ud af 10 anmeldelser af voldtægt fører ikke til en retssag. (Kilde: Det Kriminalpræventive Råd, 2011) Finland 15% 15 procent af alle voldtægtsanmeldelser fører til voldtægtstiltale. (Kilde: Rättspolitiska forskningsinstitutet, 2008). skal vurdere, hvad der bør anses for at være et overgreb. Men han mener, at et samtykkebaseret voldtægtsbegreb kan give store fortolkningsproblemer. For hvor går grænsen i et samtykke? Hvis jeg holder en pistol mod dit hoved og siger: Hav sex med mig, vil de fleste være enige om, at der ikke var et samtykke fra dig. Men hvad hvis du siger ja til sex, efter at jeg har sagt: Hvis du gør det, bliver jeg hos dig? Skal samtykket være den eneste rekvisit i lovgivningen, kræver det, at man får formuleret præcist, hvad man mener med det, og at man tydeligt giver udtryk for det i lovgivningen, siger Petter Asp. Andre frygter, at en samtykkebaseret voldtægtslov vil bringe den tiltaltes retssikkerhed i fare, fordi det bliver op til den anklagede at bevise, at der fandtes et samtykke. Også konsekvenserne for den forurettede bekymrer: Den skuffelse og frustration hos offeret, som en nedlagt forundersøgelse eller et tiltalefrafald ville føre til, skal man heller ikke se bort fra, lyder det fra Sveriges advokatsamfund. Det argument køber Madeleine Leijonhufvud ikke. Hun sammenligner det med dengang, voldtægt i ægteskabet blev kriminaliseret. Skulle den lov vedtages i dag, ville man næppe forkaste den med argumentet om, at den er for besværlig at fortolke, eller at det vil være for frustrerende for ofret, hvis sagen henlægges. Det handler jo om at markere, at man værner om den seksuelle integritet, siger Leijonhufvud. Voldtægtslov afspejler værdier De, der følger området, er ikke overraskede over debatten. Voldtægt er en klassiker inden for kriminologien; en forbrydelse, der har hersket stærke meninger og vidt forskellig lovgivning om lige siden antikken og Det Gamle Testamentes tid, siger Terttu Utriainen, professor i strafferet ved Lapplands Universitet, Finland, som forsker i historisk voldtægtslovgivning. - Voldtægt er et mønstereksempel på, hvordan samfundsstrukturen og samfunds 12 NIKK magasin 3.11

13 værdierne former både lovgivningen og attituderne gennem historien. Vi har reageret vidt forskelligt på voldtægt. Fra dødsstraf til ingen straf, siger Terttu Utriainen. Hun er heller ikke overrasket over, at alle de nordiske lande i disse år er i gang med at skrue på deres voldtægtslovgivninger. Familiestrukturen i et samfund har historisk set haft stor indflydelse på voldtægtslovgivningen. Engang opfattede man voldtægt af en kvinde som en forbrydelse mod mandens ejendomsret. Ligesom voldtægt i ægteskabet ikke altid har været strafbart og stadig ikke er det nogle steder i verden. Så når det juridiske blik i dag zoomer ind på kønsfrihed og selvbestemmelse, hænger det tæt sammen med de store samfundsomvæltninger, der kom i kølvandet på 1960 erne og 70 erne, hvor både familiestrukturer og kønsligestillingen slog en historisk kolbøtte. Det er efterdønningerne af den kolbøtte, der løber igennem nordisk strafferet nu. - I Norden har vi haft en historisk periode på mere end et århundrede, hvor voldtægt er blevet opfattet og defineret som en voldsforbrydelse mod kroppen. Derfor har nordisk strafferet og retspraksis på området koncentreret sig om det fysiske. Det ændrer sig nu, fordi samfundet ændrer sig. Vi er begyndt at opfatte voldtægt som en forbrydelse, der ikke kun handler om vold mod kroppen men i høj grad også mod den frie vilje og selvbestemmelsesretten. Det er den tendens, der kendetegner reformerne af voldtægtslovningerne her i det 21. århundrede, siger Terttu Utriainen. Protest. I Oslo fik en aktionsgruppe i 1984 nok af voldtægt og overgreb mod kvinder. I 2011 lyder det samme slogan igen i Oslos gader i kølvandet på en lang række overfaldsvoldtægter i byen. Foto: Brynjulv Aartun/Aftenposten Hvis jeg holder en pistol mod dit hoved og siger: Hav sex med mig, vil de fleste være enige om, at der ikke var et samtykke fra dig. Men hvad hvis du siger ja til sex, efter at jeg har sagt: Hvis du gør det, bliver jeg hos dig? petter asp, juraprofessor NIKK magasin

14 Misbrukt og mann Voldtekt og seksuelle overgrep begås av menn mot kvinner, lyder den herskende forestillingen i samfunnet vårt. Hvilken betydning har dette for menn som er utsatt for seksuelle overgrep? Av Rannveig Svendby Illustration: Anne Aaagaard Seksuelle overgrep knyttes gjerne automatisk opp mot mannlige overgripere og kvinnelige utsatte. Mitt masterprosjekt er en studie av beretninger som faller utenfor dette mønsteret. Under feltarbeidet på Senter for seksuelt misbrukte menn, intervjuet jeg 13 menn som definerte seg som overgrepsutsatte. Begge kjønn var representert blant deres overgripere. To sentrale mål i prosjektet var å få et innblikk i hva slags overgrepserfaringer menn lever med, og hvordan menn opplever å bære på erfaringer som avviker fra tradisjonelle forståelser av kjønn, sex og overgrep i vårt samfunn. Fysisk vold Når norske medier omtaler voldtektssaker er utgangspunktet gjerne innforstått; en eller flere menn har forgrepet seg på en eller flere kvinner. En følge av denne konse kvente fremstillingen er at andre erfaringer usynliggjøres. Geir, som har opplevd å bli holdt nede fysisk og penetrert analt av en mannlig overgriper, uttrykte det slik: - Overfallsvoldtekter er det liksom bare kvinner som forholder seg til og føler frykten for og tenker på og sånn. Som om en mann Psykologen ba meg om å legge overgrepene i en skuff, låse den skuffen og kaste nøkkelen. Det var den hjelpa som var å få der. julian. ble utsatt for seksuelle overgrep av ulike menn fra fem års alder og til langt ut i puberteten. er så jævla mye mer trygg hvis noen kaster seg over ham med kniv. En mann har ikke mulighet til å forsvare seg, han heller. Likevel tematiseres menns overgrepserfaringer sjeldent i offentligheten. Illustrerende nok gjenkjente Geir sin opplevelse som en kvinnelig erfaring og syntes derfor at overgrepet gjorde ham mindre mann. Han fant dette så traumatisk at han i årevis kompenserte ved å bygge opp maskulinitet. Dette skjedde gjennom destruktiv sex og andre strategier som han i etterkant beskrev som en slags selvskading. Symbolsk vold Det er et sentralt funn i studien at de fleste informantene var utsatt for seksuelle overgrep som fant sted uten bruk av fysisk vold og fysisk tvang. De oppfattet seg likevel ikke som frivillig deltagende i de seksuelle relasjonene. Pierre Bourdieus konsept symbolsk vold var hensiktsmessig for å forstå den typen maktspill som informantene hadde erfart. Det fant sted en dominans som de utsatte aksepterte fordi den fremsto som naturlig ; de konstruerte virkelighetsforståelsen sin på samme grunnlag som sine overgripere. Det fremkom stadig i beretningene til de tidlig utsatte informantene at de som barn og ungdommer opplevde den seksuelle relasjonen til en voksen som naturlig. Mennesker de stolte på som en far eller en kul voksen utnyttet sine posisjoner som tillitspersoner og lærte guttene gradvis opp i seksuelle aktiviteter. Kjetil trodde at det var riktig å ha et seksuelt forhold til faren sin, og Julian visste ikke om noe annet enn at 14 NIKK magasin 3.11

15

16 Overfallsvoldtekter er det liksom bare kvinner som forholder seg til og føler frykten for og tenker på og sånn. Som om en mann er så jævla mye mer trygg hvis noen kaster seg over ham med kniv. geir. ble to ganger utsatt for et seksuelt overgrep av mannlig nettbekjentskap. barn og voksne hadde seksuelle relasjoner det var en del av hverdagen. Are sa det slik: - Jeg hadde ikke noe bevisst forhold til det som skjedde, hadde ikke noe bevisst forhold til rett og galt. Det er i ettertid jeg har fått forståelsen av hva som var galt. Før eller siden gikk det opp for guttene at de bar på atypiske erfaringer som ikke var naturlige for folk flest, men som tvert imot samsvarte med seksuelle overgrep, slik dette forstås i vårt samfunn. I møte med denne kunnskapen oppsto det et brudd med den symbolske volden som informantene hadde blitt påført av sine overgripere, og de tolket historikken sin i et nytt lys. Flere understreket at det ikke var de seksuelle hendelsene i seg selv, men opplevelsen av å ha blitt lurt og manipulert med vitende og vilje av overgriperne, som var opphav til traumene de slet med etter refortolkningen. Strukturell vold Beretningene til informanter med kvinnelige overgripere tydeliggjorde i særlig grad at det finnes former for strukturell vold som rammer utsatte menn, for eksempel gjennom språk og medier. Begreper som voldtektsmann, overfallsmann og gjerningsmann er godt innarbeidet i det norske språket. De brukes på generelt grunnlag og avdekker slik kulturelle forestillinger om at det er menn som voldtar og begår kriminelle handlinger. Samtidig blir kvinner dermed implisitt fritatt for assosiasjoner til disse aktivitetene. Det utelatte, det vil her si kvinner i roller som voldtagende, overfallende og gjerningsutøvende, usynliggjøres og usannsynliggjøres. En informant ble utsatt for seksuelle overgrep av moren sin i barndommen. Det utenkelige ved kvinners overgrepspotensial kan ha vært medvirkende til at ingen grep inn. Moren ble i tillegg avvist som en troverdig overgriper da han i voksen alder selv fortalte omverdenen hva han hadde gjennomgått. Medier som film og litteratur bidrar til å forsterke en tradisjonell fremstilling av kjønn og sex, der menn er seksuelt påførende INGEN AV DE 13 OVERGREPSUTSATTE HAR ANMELDT SINE OVERGRIPERE, OG DE FLESTE HAR VÆRT RESTRIKTIVE MED Å DELE SINE OVERGREPS ERFARINGER MED ANDRE. SLIK FORDELTE OVERGREPENE SIG I TALL: KJØNN PÅ OVERGRIPERNE: 3 KJENNSKAP TIL OVERGRIPERNE: Utsatt av menn Utsatt av kvinner Utsatt av både menn og kvinner Utsatt av kjente Utsatt av ukjente Utsattt av både kjente og ukjente mens kvinner er seksuelt mottagende. Eskild erfarte volden i disse føringene da han som voksen ble utsatt for overgrep av sin kvinnelige kollega Iris. Iris truet med å anklage Eskild for å ha utnyttet henne seksuelt dersom han ikke deltok i seksuelle aktiviteter med henne. Eskild var sikker på at ingen ville tro på hans versjon av saken, og underkastet seg seksuelt i en lang periode, selv om han opplevde det som så traumatisk at han av og til kastet opp under overgrepene. Kona støttet ham da hun senere fikk innblikk i det som hadde foregått, men begge møtte sterk motstand da de betrodde seg til andre. Eskilds pinefulle opplevelse av situasjonen ble ignorert; siden han var en gift mann og Iris en kvinne ble han ikke betraktet som en overgrepsutsatt, men en som hadde vært utro. ANTALL OVERGRIPERE: Utsatt av én overgriper Utsatt av to eller flere overgripere HYPPIGHET PÅ OVERGREPENE: 6 Utsatt én gang Utsatt to ganger Utsatt gjentatte ganger Kilde: Fra de stummes leir: Menns beretninger om seksuelle overgrep fra kvinner og menn (2011) Synliggjøring Synliggjøring av diversitet på overgrepsfeltet vil kunne åpne for mer hensiktsmessige bearbeidelsesmuligheter for utsatte menn enn det som foreligger i dag, og det vil være større muligheter for å fange opp kvinners seksuelle overgrep. Samlet belyste beretningene at det er behov for en mer informert, nyansert og inkluderende overgrepsdiskurs. Mange informanter erfarte at det var kjønn - og ikke handling som var utslagsgivende for om de ble anerkjent som overgrepsutsatte eller ikke. Dette er ikke akseptabelt i et likestilt samfunn. Rannveig Svendby er sosialantropolog. Rapporten Fra de stummes leir: Menns beretninger om seksuelle overgrep fra kvinner og menn (2011) er hennes masteroppgave ved Sosialantropologisk institutt, Universitetet i Oslo. 16 NIKK magasin 3.11

17 kronikk Nyamko Sabuni jämställdhetsminister Nyamko Sabuni (Folkpartiet) är jämställdhetsminister og biträdande utbildningsminister i Sverige. Vi behöver mer fokus på män som begår våld Foto: Pawel Flato Brutala överfall i en park det är så många föreställer sig den typiska våldtäkten. Men kvinnor utsätts oftare för våld i hemmet än i parker eller på stan. Den vanligaste förövaren är inte en främling i natten utan en person som offret känner, t.ex. make eller ex-partner. Våld som sker i hemmet, i en relation, ansågs länge vara en privat angelägenhet. I många länder är det fortfarande så, dock inte längre i vår del av världen. Men det är inte främst vi politiker som ska ta åt oss äran. Det civila samhällets insatser framförallt kvinnojourer är de som gått i bräschen för kampen mot våld mot kvinnor. Det är dem som lyft frågan på den politiska agendan och gjort den till en prioriterad fråga. När jag utnämndes till jämställdhetsminister i Sverige 2006 sa jag att våld mot kvinnor är den mest akuta jämställdhetsfrågan. Den är akut därför att våldet fortfarande är utbrett i Sverige. Rätten att inte utsättas för våld är inte bara en jämställdhetsfråga, utan i högsta grad också en fråga om demokrati och de grundläggande mänskliga rättigheterna. När en kvinna utsätts för så allvarliga kränkningar som våld i hemmet så begränsar det även hennes möjligheter att delta fullt ut i arbetslivet. Hon berövas utrymmet att vara politiskt aktiv och att arbeta för förändring såväl på det individuella som samhälleliga planet. Sveriges regering har genomfört en historiskt stor satsning för att stoppa mäns våld mot kvinnor. Över en miljard kronor har satsats på att förbättra skyddet och stödet för offren och på att säkerställa att förövarna åker fast. Vad har förbättrats rent konkret? poliser, flera hundra socialtjänstemän och inte minst domarkåren har blivit utbildad. Kvinnojourer har fått ökat stöd. Socialtjänstlagen har skärpts. Utemiljöer utformas för att bli tryggare. Hot och larmpaket har tagits fram. Vi har blivit bättre på spårsäkring vid våldtäkter. Straff för grova våldsbrott har höjts. Allt detta är viktigt och måste omsättas i konkret handling på de myndigheter och verksamheter som möter problematiken. Samtidigt finns det fortfarande tabun som måste krossas. Det räcker inte längre att bara plåstra om kvinnor som drabbas. Ska våldet mot kvinnor upphöra måste de män som utövar våld sluta slå. Vi behöver rikta mer fokus på de män som begår dessa brott. Såväl kriminalvården som frivården bedriver viktig progamverksamhet för våldsutövande män. Den ska fortsätta att utvecklas. Vi vill även stödja utvecklingen av socialtjänstens arbete inom det här området. Stöd till våldsutövande män för att de ska upphöra med sitt beteende måste vara lättillgängligt. Det räcker inte längre att bara plåstra om kvinnor som drabbas. Ska våldet mot kvinnor upphöra måste de män som utövar våld sluta slå. Våldsutövande män, särskilt män som utövar sexuellt våld, kan vara i behov av stöd för att ta ansvar för och förändra sitt beteende. Den man som vill ha hjälp att avhålla sig från att skada kvinnor måste ha tillgång till hjälp. För att förebygga mäns sexuella våld mot kvinnor är en telefonlinje dit män kan vända sig en viktig del i arbetet. Många kvinnor lever under ständiga hot mot sitt liv och sin frihet. Vi kan inte acceptera att kvinnors liv begränsas av män som hotar, misshandlar och i extrema fall till och med mördar. Hemmet ska vara en trygg plats inte en brottsplats. NIKK magasin

18 Kjønn, vold og skolemassakrer Skolemassakrene i 2007 og 2008 sjokkerte det finske samfunnet. Media, eksperter og politikere lette etter bakenforliggende årsaker til voldshandlingene. Selv om det var menn som sto bak, var det ingen diskusjon om det kjønnsrelaterte ved massakrene, til tross for at Finland generelt regnes som et likestilt land. Den offentlige diskusjonen etter massakrene rekonstruerte snarere oppfatninger om hva rasjonelle og irrasjonelle menns voldsutøvelse består i. Av Johanna Kantola, Ov Cristian Norocel og Jemima Repo På under ett år ble Finland rystet av to skolemassakrer. Den generelle diskusjonen rundt dette tok ikke for seg det kjønnsrelaterte ved volden, noe som er overraskende i et land som rangeres forholdsvis høyt i verdensomspennende likestillingsundersøkelser. Skolemassakrer er ikke et helt nytt fenomen i Finland en lignende hendelse fant sted nesten 20 år tidligere, i Rauma i 1989, da en 14 år gammel gutt begynte å skyte i timen på ungdomsskolen og drepte to gutter. De to hendelsene i senere tid ble betraktet som en ny form for skolemassakrer, ettersom volden var så omfattende og det fantes likheter mellom disse massakrene og tidligere skolemassakrer i Nord-Amerika og Europa. For eksempel gikk 18 år gamle Pekka- Eric Auvinen til skolen der han var elev, Jokela videregående skole, og drepte åtte mennesker 7. november Etter deretter å ha skutt seg selv, døde han av skadene på sykehuset senere samme ettermiddag. Under ett år senere, 23. september 2008, drepte den 22 år gamle restaurantfagstudenten Matti Juhani Saari ti mennesker på skolen der han var elev, Seinäjoki høyskole i Kauhajoki. I likhet med Auvinen skjøt han seg selv i hodet og døde på sykehuset noen timer senere. Media og politiet mente denne massakren lignet på massakren i Jokela. Begge gjerningspersonene var menn, og i massakren i Kauhajoki var åtte av ti ofre kvinner. Representanter for politiet avviste antydninger om at Saari var spesielt ute etter kvinner og forklarte det i stedet ved å vise til den store andelen kvinnelige elever ved yrkesskolen. Når bildet forstyrres Finland beskrives ofte som en nordisk velferdsstat. For kjønnsforskere og kjønnspolitiske aktivister fungerte velferdsstaten som en garantist for et høyt likestillingsnivå. I motsetning til hva som er vanlig i angloamerikanske land, har staten en så sentral og positiv plass i menneskenes liv at begrepet ofte flyter sammen med begrepet samfunnet. Kvinnebevegelser og feministbevegelser vendte seg også til staten og ble til og med innlemmet i statens organisasjoner som det forskere har kalt femokrater. Samtidig har 22 prosent av alle samboende eller gifte kvinner i Finland på et eller annet tidspunkt vært utsatt for fysisk eller seksualisert vold eller trusler fra sin nåværende partner (sammenlignet med 14 prosent i Danmark og 11 prosent i Sverige). Dette står i kontrast til den herskende forståelsen av en kvinnevennlig velferdsstat der man hadde oppnådd likestilling. Også andre former for vold er vanlige antallet unge jenter som opplever seksuell trakassering og vold har økt, og finske skolebarn mobber og utsettes for mobbing oftere enn andre nordiske barn. Tilbudet til ofre for vold i hjemmet er dårlig, det eksisterende nettverket av krisesentre er spredt og magert og oppfyller ikke Europarådets anbefalinger på dette området, 18 NIKK magasin 3.11

19 Tema: Køn og vold Sorg. Elever fra Seinäjoki høyskole i Kauhajoki i Finland mindes deres dræbte kammerater, som i september 2008 blev skudt af Matti Saari, der også var elev på skolen. Foto: Olivier Morin/Scanpix og den offentlige debatten har en tendens til å legge vekt på vold som begås av kvinner snarere enn av menn. Kjønnsbestemt voldsutøvelse er et vanske lig tema å diskutere, ettersom de høye tallene i Finland skaper forstyrrelser i bildet om en kvinnevennlig velferdsstat. De to skolemas sakrene er eksempler på slike tendenser. Al lerede i utgangspunktet var de tydelig preget av kjønn: Begge gjerningspersonene var menn, og i den andre massakren var f lertal let av ofrene kvinner. Like fullt var kjønn et tema som ble hysjet ned i den offentlige debatten, noe som gjen speilte vanskelighetene med å ta opp gjen værende forskjeller mellom kjønnene i samfunnet. I vår studie av de to største finsk- og svensk språklige avisene i finsk presse, henholdsvis Tre skolemassakrer i Finland 1989 En 14-årig skoleelev skyder og dræber to klassekammerater i en time på sin skole i Rauma. Motivet er tilsyneladende mobning årige Pekka-Eric Auvinen dukker en morgen op på sin skole i Jokela med en halv-automatisk maskinpistol. Han skyder og dræber otte personer, herunder den kvindelige skoleleder, og forsøger uden held at sætte ild til skolen. Bagefter går han ind på herretoilettet og skyder sig selv i hovedet. Han dør samme aften på hospitalet. Inden massakren har han lagt en video på YouTube, hvori han annoncerer den kommende forbrydelse. Han efterlader sig også et manifest. Deri forklarer han, at menneskeracen er degenereret, så 94 procent idag er svage og uintelligente med slavementalitet, hvorimod han selv er stærk og fri årige kokke-elev Matti Juhani Saari skyder og dræber 10 personer på sin skole og sårer flere. Bagefter skyder han sig selv i hovedet og dør senere samme dag på hospitalet. Han efterlader sig flere noter på gerningsstedet, hvor han erklærer sit had til menneskeheden. Før massakren har han lagt fire film på YouTube, hvor han poserer og skyder med sit våben. På den ene film vender han sig mod kameraet og siger: Du dør næste gang. NIKK magasin

20 Vred ung mand. 22-årige Matti Juhani Saari blev den tredje skoleelev i Finland, der skød sine kammerater. Før massakren filmede han sig selv med sit våben og lagde videoen på nettet. Foto: Afp/Scanpix Kjønnsbestemt voldsutøvelse er et vanskelig tema å diskutere, ettersom de høye tallene i Finland skaper forstyrrelser i bildet om en kvinnevennlig velferdsstat. Skolemassakrene er eksempler på slike tendenser. Helsingin Sanomat og Hufvudstadsbladet, fant vi at i den offentlige debatten etter massakrene ble staten omtalt på tre ulike måter: som velferdsstaten, som maktstaten og som den nyliberale staten. Alle tre frembrakte ulike forestillinger om rasjonell og irrasjonell vold, og skapte dermed ulike former for legitimering av mannsutført/maskulin vold. Forståelser av staten Velferdsstattilnærmingen hevder at Finland er en kvinnevennlig nordisk velferdsstat og dermed annerledes enn en rekke andre vestlige demokratier. Her finnes en sterk forestilling om statsansvar med fokus på landets omsorgspolitikk (omfattende offentlige barnehageordninger samt fødselspermisjoner og foreldrepermisjoner for begge kjønn), arbeids markedspolitikk (heltidsstillinger for kvinner, innsats for å utjevne lønnsforskjeller) eller kjønnspolitikk (gender mainstreaming, kvinne politiske organisasjoner). I denne tilnærmingen forutsettes det at likestilling mellom kjønnene er et faktum, kjønnsnøytralitet verdsettes høyt og konflikter mellom kvinner og menn tones ned. Maktstat -oppfatningen er nært knyttet til tanken om staten som en legitim voldsutøver i samfunnet (politi og forsvarsstyrker). I denne konteksten kan Finland karakteriseres som et militarisert samfunn. Det finske forsvaret har da også en viktig posisjon i det nasjonale selvbildet og omtales ofte i positive ordelag i media. Militærtjeneste er obligatorisk for menn over 18 år og avtjenes av flertallet av landets unge menn (80 prosent). Førstegangstjenesten har vært åpen for kvinner på frivillig basis siden 1995, men de utgjør en liten prosentandel (bare 1 2 prosent av de vernepliktige som trenes opp hvert år). Gjennom forsvarets institusjonaliserte fremgangsmåter blir vold en legitim del av menns ferdigheter, og verneplikten er en viktig innledning på livet som mann. En slik oppfatning skiller mellom rasjonell og positiv vold satt opp imot irrasjonell og negativ vold. Positiv vold forbindes med den kontrollerte og siviliserte volden som utføres under statens beskyttelse. I den andre enden av skalaen forklares negativ vold med at maskulinitet tillegges mindre verdi enn tidligere. Disse to tradisjonelle tankesettene knyttet til staten er nylig blitt supplert med en nytt, tanken om den nyliberale staten. Tendenser som globalisering og styringsredskaper som New Public Management 20 NIKK magasin 3.11

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 Sag 149/2010 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holbæk den 7. december

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget 2015-16 L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. februar 2016 Kontor:

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Hvad er digital vold? Digital vold er steget inden for de seneste år med spredningen af nye teknologier og sociale medier.

Hvad er digital vold? Digital vold er steget inden for de seneste år med spredningen af nye teknologier og sociale medier. Hvad er digital vold? Digital vold er steget inden for de seneste år med spredningen af nye teknologier og sociale medier. Digital vold mod kvinder i Norden Digital vold inkluderer chikane, stalking, afpresning,

Læs mere

Processpil i jura og sociale medier. SAGEN OM ANNE ANN Domstolsprøve nr. 2

Processpil i jura og sociale medier. SAGEN OM ANNE ANN Domstolsprøve nr. 2 SAGEN OM ANNE ANN Domstolsprøve nr. 2 1 Domstolsprøve 2 RETSMØDET To grupper får mulighed for at prøve sagen i retten som anklager og forsvarer, med vidneførsel og procedure. Sag nr. 2: Anklagemyndigheden

Læs mere

#stopvoldmodbørn 11/2/2017

#stopvoldmodbørn 11/2/2017 Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Indledning. Vi skal altid være på ofrenes side.

Indledning. Vi skal altid være på ofrenes side. RETFÆRDIGHED FOR OFRE Indledning Vi har pligt til at tage ordentlig hånd om de borgere, der har været offer for en forbrydelse. Vi skal sikre, at de får genoprettelse, genoprejsning, og de oplever at få

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING

VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning

Læs mere

Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge. Psykolog Kuno Sørensen

Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge. Psykolog Kuno Sørensen Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge Psykolog Kuno Sørensen Historisk tilbageblik 1993: WWW WideWorldWeb 2003: Skype lanceres 2010: Ipad lanceres

Læs mere

K e n d e l s e: Forhold 1

K e n d e l s e: Forhold 1 K e n d e l s e: Forhold 1 7 nævninger og 3 dommere tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at det også efter bevisførelsen for landsretten er bevist, at tiltalte T1 er skyldig i overtrædelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor)

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Filosofi med børn Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013 v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis 2. Hvad er filosofi med børn?

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Det, som aviserne ikke skriver om

Det, som aviserne ikke skriver om Det, som aviserne ikke skriver om Mathias Trankjær er 22 år og industritekniker. Han er vokset op i Skagen og bor nu i Ålborg. En sommernat i 2013 fejrede Mathias sit nyerhvervede kørekort ved at køre

Læs mere

Seksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer

Seksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer Seksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer Psykolog Kuno Sørensen Udfordring nummer 1 De fleste seksuelle overgreb mod børn begås af personer det nære miljø omkring barnet Med udviklingen af internettet

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16.

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16. 1 FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK E K S A M E N Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk Talet på sider inkl. framside: 6 Dato: 10. desember 2014 Lengde:

Læs mere

Frits som 6-åring med to søstre

Frits som 6-åring med to søstre Frits Larsen Hans far hette Peter Kristian Larsen og hans mor Hanne Katrine, f.lyster. Det kom syv barn til sammen. Frits var den eldste sønnen. Peter Larsen ble frelst som ung. Frits syntes det var en

Læs mere

Universitetet i Nordland,

Universitetet i Nordland, Universitetet i Nordland, 20.11.2017 https://www.facebook.com/riisekspeditionen /?fref=ts Vend dig mot den som sidder ved siden av dig og fortæl hinanden hvad dere tenker om denne filmsnut Sammenhengen

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Udkast til tale. Til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål AE og AF fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del)

Udkast til tale. Til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål AE og AF fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del) Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 589 Offentligt Dato: 5. marts 2009 Dok.: JJA40224 Sagnr.: 2009-792-0822 Udkast til tale Til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål AE og AF fra Folketingets

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Afsagt den 28. August 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, John Mosegaard og Peter Mortensen (kst.) med domsmænd).

Afsagt den 28. August 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, John Mosegaard og Peter Mortensen (kst.) med domsmænd). D O M Afsagt den 28. August 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, John Mosegaard og Peter Mortensen (kst.) med domsmænd). 10. afd. nr. S-592-17: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr.

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober (Seksualforbrydelser)

LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober (Seksualforbrydelser) LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-731-0024 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1028 af 22/08/2013

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende? Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne

Læs mere

Danske børn sviner hinanden til i Fortnite: 'Hæng dig selv'

Danske børn sviner hinanden til i Fortnite: 'Hæng dig selv' SAMFUND Danske børn sviner hinanden til i Fortnite: 'Hæng dig selv' 31. jan. 2019, 05:57 af Sebastian Goos De helt unge kan i værste fald bruge spillene til at mobbe hinanden. Red Barnet vil nu lave en

Læs mere

Til Justitsministeriet jm@jm.dk og mll@jm.dk Frederiksberg den 15. august 2017 Vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0 FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Biz 2 Vi kommer fra Aarup Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Aarupskolen Type lag: Skolelag

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET

UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET DET SKER IKKE FOR MIG når man snakker om voldelige forhold, så er det meget den der med, jamen hvorfor gjorde

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Årskonferansen 2019 Teologiske samtaler

Årskonferansen 2019 Teologiske samtaler Årskonferansen 2019 Teologiske samtaler HOVEDFORMÅL # Det er ulike måter å forstå og lese Bibelen på # Vi har alle et bibelsyn Book of Discipline Om den hellige Skrifts tilstrækkelighed for frelse: Den

Læs mere

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. er tiltalt for overtrædelse af

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. er tiltalt for overtrædelse af RETTEN I HERNING D O M afsagt den 24. januar 2019 Rettens nr. 99-2331/2018 Politiets nr. 0900-76211-00040-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1971 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Karen Hækkerup / Freja Sine Thorsboe 2 Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes oplyse, om

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Senior Power, en pensionist er vores gnist Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 2 jenter og 6 gutter. Vi representerer

Læs mere

DAGSORDEN FOR MØDET I DAG

DAGSORDEN FOR MØDET I DAG Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 425 Offentligt JUSTITSOMRÅDET DAGSORDEN FOR MØDET I DAG Justitsområdet i Grønland Kriminalitet Naalakkersuisut s visioner Lovgivningsefterslæb Efterårssamlingen 16

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Straffeloven, kapitel 24

Straffeloven, kapitel 24 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der; 1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller 2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. 260, eller med en person,

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto

10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 26. september 2019

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 26. september 2019 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 26. september 2019 Sag 45/2019 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Karoline Normann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere