FORSKNINGSBERETNING 2012/2013

Transkript

1 FORSKNINGSBERETNING 2012/2013 ENHED FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING

2 FORORD 02/12 03/12 FORSKNING MED PATIENTKOMMUNIKATION OG PATIENTOPLEVELSER I FOKUS OM ENHED FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING Vi oplever i disse år en øget interesse for forskning og udvikling, der relaterer sig til patienternes oplevede udbytte af behandlingsforløb i sundhedsvæsenet. Det samme gælder metoder, som i højere grad kan inddrage patienterne i deres behandling og i de beslutninger, der skal træffes i den forbindelse. I et sådan felt af engagerede interessenter og samarbejdspartnere er det en fornøjelse at kunne bidrage med konkrete kommunikationsprojekter, der har til hensigt at forbedre oplevelse og udbytte for den enkelte patient og dennes pårørende og 2013 har været årene, hvor kommunikationsprogrammet Klar tale med patienterne er blevet udfoldet på de fleste afdelinger på Sygehus Lillebælt, og i beretningen, som du nu sidder med, vil du bl.a. kunne læse mere om programmet og udrulningen. To ph.d.-studerende og en forskningsassistent følger tæt op på implementeringsprocessen og på effekten og betydningen af at indføre programmet i en så stor organisation. I løbet af de to seneste år har to ph.d.-studerende med tilknytning til Enhed for Sundhedstjenesteforskning opnået ph.d-graden. Det er Hanne Irene Jensen fra Anæstesiologisk Afdeling for hendes projekt om afslutning af behandling på intensivt afsnit og Eva Knutz fra Designskolen for hendes projekt om spilbaseret design med fokus på pædiatriske patienters emotionelle værdier. I samme periode er to nye ph.d-studerende startet op. I Enhed for Sundhedstjenesteforskning har vi løbende haft fokus på at etablere og styrke netværk af fagfolk, der bidrager til dette forskningsfelt. Blandt andet med vores etablering af Netværket for Kommunikation i Sundhedsvæsenet er det lykkedes at samle engagerede nøglepersoner fra hele Danmark, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af udvikling, uddannelse og forskning i kommunikation i sundhedsvæsenet. Dette åbne netværk mødes bl.a. til to årlige dagsmøder på Sygehus Lillebælt med udvalgte temaer og erfaringsudveksling i centrum. Enheden har derudover planlagt den første nordiske konference om kommunikation i sundhedsvæsenet, der gennemføres i sommeren De seneste to år har også budt på organisatoriske forandringer. I begyndelsen af 2013 flyttede vi fra vores lokaler på Kolding Sygehus til lokaliteterne på Bjerget på Vejle Sygehus. Flytningen betød, at professor Poul-Erik Kofoed og de ph.d. studerende, der var tilknyttet Børneafdelingen i Kolding, forblev i Kolding, hvor der nu er etableret en forskergruppe under Poul-Erik Kofoeds ledelse. På samme tid er vi blevet klædt endnu bedre på til at varetage projekter med kvalitative forskningsmetoder, idet lektor Regner Birkelund er blevet tilknyttet vores enhed. Regner skal primært forske i emner knyttet til programplanen for patienternes kræftsygehus. Beretningen, som du nu har i hånden, er tænkt som et overskueligt overblik over vores virke. Får du lyst til at vide mere, er du meget velkommen til at besøge både os og vores hjemmeside Vi er glade for at kunne bringe vores viden og engagement i spil så mange steder som muligt. Der skal lyde en stor tak for et frugtbart samarbejde i de to forgangne år til vores mange gode samarbejdspartnere og kolleger på Sygehus Lillebælt, Syddansk Universitet, på landets sygehuse og uddannelsesinstitutioner og blandt offentlige og private aktører i øvrigt. Jette Ammentorp Forskningsleder, Enhed for Sundhedstjenesteforskning Enhed for Sundhedstjenesteforskning er en tværgående forskningsenhed tilknyttet Center Sygehus Lillebælt, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, og geografisk er vi placeret på Vejle Sygehus. Vores forskningsområde er sundhedstjenesteforskning med fokus på kommunikation og patientoplevelser, og vi lægger vægt på, at forskningen er tværfaglig, klinisk relevant og ikke mindst, at den tager udgangspunkt i patientens udbytte og oplevelser. Vi betragter forskning og udvikling som en forudsætning for et højt niveau i patientbehandlingen og plejen, og vi stræber efter, at vores aktiviteter skal være medvirkende til hurtig implementering af nye sundhedsfaglige fremskridt. Aktiviteterne bygger på Region Syddanmarks værdigrundlag, nemlig: Ordentlighed i det vi gør og siger, Vækst i fagligheden, Rum til fornyelse og begejstring. DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, DIREKTIONEN PÅ SYGEHUS LILLEBÆLT SYDDANSK UNIVERSITET INSTINSTITUT FOR REGIONAL SUNDHEDSFORSKNING CENTER SYGEHUS LILLEBÆLT ENHED FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING

3 04/12 05/12 FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKTER Klar tale med patienterne BAGGRUND Kommunikationen mellem den sundhedsprofessionelle og patienten har markant indflydelse på patienters oplevelse af behandling, indlæggelsesforløb, helbred og velbefindende. Ved hensigtsmæssig patientkommunikation har undersøgelser bl.a. vist fald i antallet af patientklager, reduktion af oplevelse af stress og smerter, en højere grad af compliance og positive helbredseffekter. Træningsforløb i kommunikation er samtidig en velkendt metode til forbedring af sundhedsprofessionelles kommunikationsfærdigheder. Både internationale og nationale studier har vist, at det ad den vej er muligt at ændre kommunikativ adfærd hos klinikere i en mere patientcentreret retning. I 2012/2013 har vi drevet en bred vifte af For at forbedre patientkommunikationen har forsknings- og udviklingsprojekter, der tager Sygehus Lillebælt på den baggrund og med egne udgangspunkt i bedre patientudbytte. I dette gode erfaringer i bagagen gjort kommunikationskurser og -træning til et strategisk prioriteret afsnit giver vi et kortfattet overblik over projekterne, hvoraf en del af dem stadig er i gang. indsatsområde og indført det på alle afdelinger med patientkontakt på sygehuset. På vores hjemmeside kan du finde uddybende informa- som tovholder og evaluator på projektet. Enhed for Sundhedstjenesteforskning har rollen tioner om projekterne, og du er altid velkommen til at kontakte de enkelte personer, der er opført FORLØBET som kontaktpersoner nedenfor. En liste med Sygehus Lillebælts kommunikationsprogram, kontaktoplysninger finder du sidst i beretningen. kaldt Klar tale med patienterne, tager udgangspunkt i kurser udviklet af Lægeforeningen, og implementeringen er tilrettelagt i et samarbejde mellem sygehuset og foreningen. Formålet med kurset er, at deltagerne opnår større forståelse for den personlige kommunikations betydning for patient-/pårørende-oplevelsen, og at medarbejderne udvikler deres personlige kommunikation med patienter og pårørende i en endnu mere patientcentreret retning. Helt konkret skal sygehuspersonalet igennem tre dages undervisning med mellemliggende træning og videooptagelse af patientsamtaler. Derudover har afdelingerne ansvar for, at færdighederne vedligeholdes og udvikles gennem aktiviteter tilpasset lokale forhold. Selve undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori, rollespil og feedback på videooptagelser, og kurset tilpasses i den forstand, at afdelingerne kan til- og fravælge forskellige undervisningsmoduler. Kurserne er bl.a. inspireret af Peter Maguires praktiske og videnskabelige erfaringer med træning i kommunikationsfærdigheder og Jonathan Silvermans Calgary Cambridge Guides. Udover at omkring 2500 medarbejdere skal igennem kurserne, uddannes et internt underviserkorps på omkring 90 medarbejdere. Undervisere har ansvaret for undervisning, rollespil og sparring på kurserne, og de er tiltænkt en rolle som ambassadører på de enkelte afdelinger. EVALUERING OG FORSKNING Der findes ikke studier, der undersøger implementeringen af lignende kommunikationstiltag i stor skala i sundhedsvæsenet. De fleste interventioner er mindre undersøgelser, og større studier med veldefinerede interventionsstrategier og effektmål, evalueret over både kortere og længere tid, savnes. For at trække læring ud af det omfattende tiltag og bane vejen for hensigtsmæssig implementering af lignende projekter søger vi således at opnå et mere præcist kendskab til både effekterne og de barrierer og facilitatorer, der har indflydelse på implementeringen af programmet. Tidligere, afgrænsede studier er gennemført i afdelinger, der er kendetegnet ved et motiveret personale og en kultur, der er kompatibel med kerneværdierne i kommunikationskurserne. Man kan imidlertid forestille sig, at både effekt og forhold, der kan fremme og bremse processen, vil variere en del set henover en større organisation. Som led i evalueringen gennemføres to ph.d.-projekter med fokus på programmet. Det ene har primært fokus på effekter, og det andet har fokus på facilitatorer og barrierer. Begge undersøgelser trækker på kvantitative og kvalitative metoder på en sådan måde, at oplevelserne fra en stor kreds af ledere, medarbejdere og patienter indgår i konklusionerne. STATUS Ved indgangen til 2014 var kommunikationskurserne i gang på 13 ud af 18 afdelinger på Sygehus Lillebælt, og i Enhed for Sundhedstjenesteforskning har vi løbende fulgt op på processen og foretaget tilpasninger på baggrund af afdelingernes tilbagemeldinger. Samtidig er der uddannet 70 undervisere, og kurserne for nyansatte er igangsat. Forskningsleder Jette Ammentorp, Ph.d.-studerende Lars Toke Graugaard og Ph.d.-studerende Troels Præst Andersen. E-læring i patientkommunikation Som led i kommunikationsprogrammet Klar tale med patienterne har styregruppen for programmet i 2013 besluttet at teste anvendeligheden af e-læring som et muligt fleksibelt og tidsbesparende supplement eller alternativ til face to face-undervisning i brush-up-delen. Enhed for Sundhedstjenesteforskning har på den baggrund tilrettelagt en undersøgelse af anvendeligheden af e-læring til kommunikationstræning. Med udgangspunkt i et konkret e-læringsmodul, som er udviklet i samarbejde mellem HR Personaleudvikling i Region Syddanmark, Børneafdelingen på Kolding Sygehus og Enhed for Sundhedstjenesteforskning, vil studiet undersøge tilfredsheden med og betydningen af at kombinere den almindelige kommunikationsundervisning med e-læring, ligesom det undersøges, i hvor høj grad medarbejderes self efficacy styrkes gennem e-læring. Forskningsassistent Karin Yde Waidtløv. Coaching af unge med diabetes I 2013 har vi tilrettelagt et større studie af effekterne af coaching i behandlingsforløb. I forskningsenheden har vi tidligere gennemført et pilotprojekt med udgangspunkt i en gruppe unge med diabetes, hvor 6 ud af 9 gennem et coachingforløb fik reguleret blodsukkeret signifikant, samtidig med at de kunne berette om mere overskud, mere selvværd og brugbare redskaber til at ændre rutiner. I den nye undersøgelse, der startes op i 2014, vil unge med dårligt reguleret diabetes blive tilbudt coachingsessioner over en periode på halvandet år. Formålet er at undersøge, om vi i et større randomiseret studie kan genfinde de positive resultater, vi fandt i pilot studiet, så de coachede unge opnår forbedrede blodsukkerværdier og bedre livskvalitet sammenlignet med en kontrolgruppe. I alt 120 unge mennesker mellem 15 og 24 år fra diabetesambulatorierne i Kolding (Børneambulatoriet), Fredericia og Esbjerg inkluderes i undersøgelsen. Forskningsleder Jette Ammentorp Patientdemokrati og fælles beslutningstagen i patientforløb Designskolen i Kolding og Enhed for Sundhedstjenesteforskning samarbejder om et forskningsprojekt, der sætter fokus på begreberne fælles beslutningstagning og patient-demokrati i patientforløb. Studiet, der er en del af ph.d. Eva Knutz post.doc-projekt, følger to spor, hvor det ene udforsker demokratiopfattelser og forholdet mellem design og demokrati, mens det andet undersøger fælles beslutningstagning og patient-demokrati gennem designmetoder. Her indhentes patientoplevelser og viden om patientinddragelse gennem disruptive designeksperimenter, design probes og forskellige former for prototyping fra den designmæssige forskningstradition. Eva Knutz undersøgelse skal være med til at kortlægge, hvor der i dag er et underskud af demokrati og hvordan man kan gøre patientforløb mere demokratiske. Post.doc. Eva Knutz

4 06/12 07/12 Hvilken effekt har en fader-venlig neonatalafdeling? Ph.d.-projektets formål er at undersøge effekten af en fadervenlig neonatalafdeling på børn, forældre og personale. Gennem et forstudie er det undersøgt, hvad der er betydningsbærende for fædre, når deres nyfødte barn er indlagt, og der er iværksat en række initiativer, der tilsammen benævnes den fadervenlige neonatalafdeling. Projektet undersøges ved en før- og eftermåling gennem spørgeskemaundersøgelse, fokusgruppeinterviews, journalaudit og data fra kvalitetsdatabasen Neobasen. Den fadervenlige neonatalafdeling forventes at mindske stressniveauet hos forældre, øge fædres oplevelse af vejledning og støtte, give fædre en tidligere relation til deres barn, forbedre børnenes helbredstilstand hurtigere og at øge personalets oplevelse af kunne støtte og vejlede fædre. Projektet forventes afsluttet foråret Ph.d.-studerende Betty Nørgaard Hvad har betydning for forældres beslutning om vaccination? Calmette-projektet er en del af et nationalt studie, der har som formål at undersøge, om calmettevaccination ved fødslen har en positiv effekt på børns generelle immunforsvar, så de får færre infektioner og udvikler færre sygdomme som børneeksem, astmatisk bronkitis og fødevareallergi. Hvis Calmette-vaccinen skal tilbydes i fremtiden, er det derfor vigtigt at kende til forældrenes overvejelser, bekymringer og informationsbehov i forbindelse med beslutning om vaccine. Projektet, der på Sygehus Lillebælt gennemføres som ph.d.-projekt af Gitte Thybo Pihl, ser ligeledes på, om forældrenes oplevelse af bivirkninger har betydning for accepten af senere vaccinationer. Tilslutningen til det almindelige børnevaccinationsprogram i Danmark er lavere end i de europæiske lande, som vi sammenligner os med, og international forskning viser, at størstedelen af de forældre, der bevidst undlader at vaccinere deres barn, er bekymrede for alvorlige og evt. ukendte bivirkninger. Ph.d.-studerende Gitte Thybo Pihl Lydoptagelse af konsultationen et studie af patientudbytte Kan ambulante patienters forståelse og udbytte af kommunikationen med sundhedspersonalet optimeres ved, at patienterne får lydoptagelser af deres konsultation? Det er et af de spørgsmål, som besvares gennem et studie på Sygehus Lillebælt patienter har i løbet af projektet fået en digital lydoptagelse af deres konsultation og har dermed fået mulighed for at genhøre samtalen via deres egen telefon. Tilbagemeldinger fra patienterne tegner et foreløbigt billede af, at særligt de patienter, der er i nystartede ambulatorieforløb, har glæde af at genhøre deres konsultation. Ligeledes har mange pårørende vist interesse for at afspille konsultationen. Projektet omfatter endvidere fokusgruppeinterviews med de deltagende læger og sygeplejersker. Projektet ventes færdigt i begyndelsen af Ph.d.-studerende Maiken Wolderslund Udfordringer ved afslutning af behandling på intensiv I 2012 afsluttede Hanne Irene Jensen sit ph.d.-projekt om faglige, etiske og samarbejdsmæssige udfordringer ved afslutning af behandling på intensivt afsnit. Ph.d.-projektet har bl.a. afdækket nuværende praksis og opfattelser af samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende. Det er sket gennem journalgennemgang, interviews med anæstesilæger, intensivsygeplejersker og stamafdelingslæger og en spørgeskemaundersøgelse blandt disse professionelle i Region Syddanmark. For at afprøve metoder til forbedring af det tværfaglige samarbejde arbejdede projektet med tværfaglige audits og med udvikling, implementering og evaluering af en retningslinje for afslutning af behandling på intensivt afsnit. Post.doc. Hanne Irene Jensen Spilbaseret design med fokus på pædiatriske patienters emotionelle værdier I et krydsfelt mellem designforskning og sundhedsforskning har designer Eva Knutz gennemført et ph.d.-projekt, der omhandler spildesign og pædiatriske patienters emotionelle værdier. Eva udviklede i samarbejde med Enhed for Sundhedstjenesteforskning og Børneafdelingen på Kolding Sygehus et eksperimenterende computerspil, der hedder Child Patient Game, som har til formål at indhente nogle af de emotionelle oplevelser, børn gennemlever under indlæggelsen. I computerspillet Child Patient Game gennemlever en animationsfigur et hospitalsforløb, og gennem game play kan de indlagte børn tillægge animationsfiguren (hovedfiguren i spillet) forskellige følelser (vred, ked af det, bange osv.). En database i spillet registrerer, hvad børnene vælger. Spillet blev i undersøgelsesperioden afprøvet på en gruppe indlagte og ikke-indlagte børn i alderen 4 til 6 år, og resultaterne viste kort fortalt at a) indlagte og ikke-indlagte børn spillede computerspillet meget forskelligt og b) at der var en stor overensstemmelse mellem de følelser, børn udviser under indlæggelsen (her når der skal tages en blodprøve) og de følelser, børn tillægger en animationsfigur (som også skal gennemgå en blodprøve). Ph.d.-afhandlingen redegør for forholdet mellem såkaldte fictional emotions ( følelser overfor fiktive verdener) og real emotions ( følelser overfor den virkelige verden). Post.doc. Eva Knutz Risikostratificeret screening for osteoporose I 2010 blev der i Region Syddanmark igangsat et større screeningsprogram med det formål at undersøge effekten af forebyggelse af knoglebrud gennem to-trins screening med efterfølgende opfølgning ved egen læge. Ph.d.-studerende Mette Juel Rothmann afleverede i slutningen af 2013 sin ph.d.-afhandling, der har fokus på kvinders oplevelser af og perspektiver på denne screening. Udover dette fokus behandler ph.d.-projektet også kvinders selvvurderede risiko for knoglebrud (og faktorer med betydning herfor) og individuel beslutningstagen, mening og årsag til at fravælge screening. Studiet tydeliggør, at oplevelse og forståelse af risiko ikke alene dannes på baggrund af risikofaktorer, men også på baggrund af oplevelser gennem kvindernes dagligliv, personlige historie og livsvilkår. Dette er vigtigt for bl.a. pleje og behandling af osteoporose i et folkesundhedsperspektiv både i forhold til patientuddannelse og den øvrige information og risikokommunikation, der skal medfølge screeningsprogrammet. Ph.d.-studerende Mette Juel Rothmann Patientcentreret kræftbehandling Den 1. september 2013 begyndte Regner Birkelund som lektor i patientcentreret kræftbehandling på Sygehus Lillebælt. Han er tilknyttet programmet Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus og har sin base i Enhed for Sundhedstjenesteforskning. Regner forsker, vejleder og underviser inden for det kvalitative, sundhedsfaglige forskningsfelt, og udover at beskæftige sig med den patientnære forskning indenfor kræftområdet vejleder han i kvalitative projekter inden for andre områder. Regner Birkelund kommer fra en stilling som lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, og du kan læse mere om nogle af hans kommende aktiviteter i afsnittet nedenfor. Lektor Regner Birkelund

5 08/12 09/12 PROJEKTER I STØBESKEEN NETVÆRK OG KONFERENCER I forbindelse med programplanen for patienters kræftsygehus planlægger Enhed for Sundhedstjenesteforskning en række forskningsaktiviteter, der understøtter planen. Sammenhængende og gennemskuelige patientforløb er et studie med fokus på kræftpatienter med komorbiditet, som er en særligt sårbar patientgruppe. Formålet er at udvikle en model for forløbskoordinatorer, der tager udgangspunkt i en velafprøvet amerikansk model kaldet «The Care Transition Coaching». Studiet skal samtidig undersøge, hvordan kræftpatienter med en tilknyttet forløbskoordinator oplever behandlingsforløbet sammenlignet med patienter uden en sådan koordinator. Lektor Regner Birkelund og forskningsleder Jette Ammentorp Afdækning af onkologiske patienters health literacy i klinisk praksis er et ph.d.-projekt under planlægning, hvor det overordnede formål er at undersøge, hvordan afdækning af den enkelte patients health literacy kan bruges i klinisk praksis til at sikre optimal kommunikation til patienter med lav health literacy. Ph.d. in spe Marlene Holmberg og forskningsleder Jette Ammentorp Kræftpatienters oplevelse af at deltage i De 5 Rytmer er et projekt, der planlægges i samarbejde med Kræftrådgivningen i Kræftpatienterne Hus. De 5 Rytmer er en bevægelses- og danseform, som har været brugt forbindelse med bl.a. rehabilitering for kræftpatienter. I dette kvalitative pilotstudie ser vi på, hvordan kræftpatienter oplever at deltage i et sådant tilbud. Forskningsleder Jette Ammentorp og lektor Regner Birkelund Kræftsymposier vil efter etableringen af programmet Patienternes Kræftsygehus blive en fremtidig fast tilbagevendende begivenhed på Vejle Sygehus. Symposierne skal sætte fokus på aktuel forskning og udvikling, der relaterer sig til patienter med kræft. Symposierne skal bidrage til: - At sætte patienternes behov i centrum - At præsentere national og international forskning af høj kvalitet - At præsentere viden og aktiviteter indenfor de forskningsfelter, der beskæftiger sig med kræftbehandling - At præsentere forskning og udviklingsaktiviteter af generel interesse for interessenter indenfor kræftbehandling Lektor Regner Birkelund (tovholder i planlægningen af symposierne) I Enhed for Sundhedstjenesteforskning har vi fokus på at inspirere andre til at skabe bedre patientoplevelser, og samtidig sætter vi en ære i at lade os inspirere fra praktikere og forskere, der interesserer sig for feltet. Det betyder både en aktiv deltagelse i og etablering af faglige netværk og konferencer. NETVÆRKET FOR KOMMUNIKATION I SUNDHEDSVÆSENET Med vores etablering af Netværket for Kommunikation i Sundhedsvæsenet er det lykkedes at samle engagerede nøglepersoner fra hele Danmark, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af udvikling, uddannelse og forskning i kommunikation i sundhedsvæsenet. Dette åbne netværk mødes bl.a. til to årlige dagsmøder på Sygehus Lillebælt med udvalgte temaer og erfaringsudveksling i centrum. FORSKNINGSNETVÆRKET PÅ SYGEHUS LILLEBÆLT Enhed for Sundhedstjenesteforskning faciliterer Forskningsnetværket på Sygehus Lillebælt, der er et åbent forum for alle udviklings- og forskningsaktive på sygehuset. Formålet er at give faglige input til igangværende og planlagte projekter, stimulere til udveksling af faglig viden og sparring og øge kendskabet til kollegaer, der arbejder inden for samme felt. Der afholdes to møder årligt, og der veksles mellem oplæg om konkrete projekter og oplæg i relation til metoder, projektstyring og andet i forhold til forskningsprocessen. I den forløbne periode har følgende emner været på dagsordenen: udarbejdelse og validering af spørgeskemaer, udarbejdelse af videnskabelige artikler, registreringer og indhentning af relevante godkendelser i forbindelse med opstart af videnskabelige projekter KUNSTEN AT KOMMUNIKERE Enhed for Sundhedstjenesteforskning har i 2013 tilrettelagt den første nordiske konference om kommunikation i sundhedsvæsenet, der gennemføres i sommeren 12. juni Kunsten at Kommunikere, som er konferencens navn, forsøger at finde svar på grundlæggende spørgsmål som: Hvad er en god kommunikation i sundhedsvæsenet, og hvem bestemmer, hvad der er god kommunikation? Hvordan opleves god og dårlig kommunikation, og hvilken betydning har det? Hvad skal der til for at skabe en god og udbytterig kommunikation mellem professionelle og patienter/pårørende? Emnerne udforskes på konferencen med input fra inspirerende aktører i sundhedsvæsenet og indenfor sundhedskommunikation og ikke mindst i et rum, hvor der er plads til refleksion og dialog mellem deltagerne. Kunsten at Kommunikere skal give kommunikationsfaglig indsigt gennem en ekstraordinær konferenceoplevelse og inspiration fra engagerede personer med markante holdninger til temaet. Konferencen retter sig mod personer, der beskæftiger sig med forskning og udvikling indenfor kommunikationen mellem professionelle og patienter/pårørende og andre interesserede fagfolk fra sundhedsvæsenet og højere læreanstalter. Læs mere på

6 10/12 11/12 ANSATTE OG TILKNYTTEDE PUBLIKATIONER Forskningsleder, lektor Jette Ammentorp Ph.d., cand.scient.san., sygeplejerske Direkte telefon Lektor Regner Birkelund Dr.phil., ph.d., cand.cur. Direkte telefon Professor Poul-Erik Kofoed Overlæge, Med. Doc, M.D., DTM, B.A. (social antropologi) Direkte telefon Bibliotekar Ebbe Bjørn Carlsen Direkte telefon Forskningsassistent Karin Yde Waidtløw Cand.scient.san. Direkte telefon Kontormedhjælper Laila Friis Wolff Direkte telefon Post.doc. Hanne Irene Jensen Ph.d., cand.scient.san., sygeplejerske Direkte telefon Post.doc. Eva Knutz Ph.d., Master of Fine Arts Mobil: Ph.d.-studerende Ph.d.-studerende Betty Nørgaard Cand.scient.san., sygeplejerske Bærbar telefon: Ph.d.-studerende Gitte Thybo Pihl Sygeplejerske, cand.soc. Ph.d.-studerende Lars Toke Graugaard Cand.mag. i Kommunikation & Medier Direkte telefon lars.toke.graugaard@rsyd.dk Ph.d.-studerende Maiken Wolderslund Cand.scient.san., sygeplejerske Direkte telefon Mobil: maiken.wolderslund@rsyd.dk Ph.d.-studerende Mette Juel Rothmann Cand.scient.san., sygeplejerske Telefon: mette.rothmann@rsyd.dk Ph.d.-studerende Troels Præst Andersen Cand.mag. i Kommunikation & Medier Direkte telefon troels.praest.andersen@rsyd.dk Kandidatstuderende Birgitte Lerbæk Thomsen Stud.scient.san. Marlene Holmberg Stud.scient.san. Vejledning og undervisning I det omfang, der har været vejledningskapacitet, har Enhed for Sundhedstjenesteforskning i 2012/2013 ydet støtte og vejledning til personale ansat på Sygehus Lillebælt, der planlagde eller som var i gang med et forskningsprojekt. Mange ansatte har desuden benyttet sig af bibliotekar Ebbe Carlsens tilbud om undervisning i litteratur- og databasesøgning, har fået hjælp til at komme i gang med Endnote m.m. Vi har løbende vejledning af kandidat, master- og ph.d-studerende. 1. Nørgaard B, Kofoed P-E, Kyvik K, Ammentorp J. Communication skills training for health care professionals improves the adult orthopaedic patient s experience of quality of care. Scandinavian Journal of Caring Sciences. 2012; 32: Nørgaard B, Ammentorp J, Kofoed P-E, Kyvik K. Training improves inter-collegial communication. Clinical Teacher 2012;9: Nørgaard B, Ammentorp J, Kyvik K, Kofoed P-E. Communication skills training increases health care professionals self-efficacy. Journal of Continuing Education in the Health Professions. 2012;32(2): Riiskjær E, Ammentorp J, Kofoed P-E. The value of open-ended questions in surveys on patient experience number of comments and perceived usefulness from a hospital perspective. Int J Quality Health Care ;24(5): Jensen HI, Ammentorp J, Johannessen H, Ørding H. Challenges in end-of-life decisions in the intensive care unit: an ethical perspective. Journal of Bioethical Inquiry.2012:10: : 6. Jensen HI, Ammentorp J, Erlandsen M, Ørding H. End-of-life practices in Danish ICUs: development and validation of a questionnaire. BMC Anaesthesiology. 2012;12(1):16 7. Ammentorp J, Jensen H.I, Uhrenfeldt L. Healthcare professionals experiences of being coached. Journal of Continuing Education in the Health. 2013;33: Nørgaard B, Ammentorp J, Kyvik K, Kofoed P-E Long term follow-up on health care professionals self-efficacy after communication skills training. Journal of Nursing Education and Practice. 2013;3(10): Ammentorp J, Thomsen J.L, Jarbøl D.E, Holst R, Øvrehus A.L, Kofoed P-E. The comparison of the medical students perceived selfefficacy and the evaluation of the observers and patients. BMC Medical Education ;13(1): Jensen HI, Ammentorp J, Ørding H. Improving interdisciplinary collaboration regarding end-of-life decision: A pilot study. Journal of Medical Science. 2013;1(1): Ammentorp J., Thomsen J., Kofoed P-E. Adolescents with poorly controlled Type 1 diabetes can benefit from coaching. A pilot study. Journal of Clinical Psychology in Medical Settings. 2013;20(3): Nørgaard B, Kofoed P-E, Ammentorp J. Orthopaedic out-patients assessment of information, continuity and care. An intervention study. Journal of Nursing Education and Practice, 2013;4: Ammentorp J, Uhrenfeldt L, Angel F, Ehrensvärd M, Carlsen E.B, Kofoed P-E. Can life coaching improve health outcomes? A systematic review of intervention studies. BMC Health Services Research 2013;13: com/ /13/ Jensen HI, Ammentorp J, Ørding H. Guidelines for withholding and withdrawing therapy in the ICU: impact on decision-making process and interdisciplinary collaboration. Heart Lung Vessel. 2013;5: Ammentorp J, Graugaard LT, Engelbrecht ML, Andersen TP, Waidtløw K, Kofoed P-E. Mandatory communication training of all employees with patient contact. Patient Educ Couns. Indsendt.

7 ENHED FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING