Bemærkningerne er efterfølgende vurderet inden for rammerne af kommissoriet og den økonomiske ramme for evalueringen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bemærkningerne er efterfølgende vurderet inden for rammerne af kommissoriet og den økonomiske ramme for evalueringen."

Transkript

1 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende Bemærkninger perioden til 1. KORAs april - undersøgelsesdesign 1. oktober 2014 for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april 1. Bilag 1 - Side -1 af 3 oktober Den 31. marts 2014 blev afholdt høringsmøde om forslag til undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april 1. oktober På mødet deltog repræsentanter fra DSR Kreds Hovedstaden, PLO Hovedstaden, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger, kommunerne og tre faglige eksperter: Professor Peter Vedsted (Aarhus Universitet), professor Allan Krasnik (Københavns Universitet) og forskningslektor Thorkil Thorsen (Københavns Universitet). Region Hovedstaden var repræsenteret ved koncerndirektionen, hospitalerne og Den Præhospitale Virksomhed samt Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse og Enhed for Hospitalsplanlægning. Nærværende notat opsummerer fremførte bemærkninger til undersøgelsesdesignet og efterfølgende fremsendte skriftlige kommentarer fra DSR Kreds Hovedstaden og Lægeforeningen, der vedlægges som bilag. Bemærkningerne er efterfølgende vurderet inden for rammerne af kommissoriet og den økonomiske ramme for evalueringen. Emne Bemærkninger i forbindelse med høring Vurdering Generelle bemærkninger Der ønskes etableret en følgegruppe til evalueringen. Der etableres en følgegruppe. Undersøgelsesdesignet er udmærket med de fire analysetilgange: teknologianalyse, organisationsanalyse og patientanalyse. Det findes positivt med det fremadrettede sigte for evalueringen. Den økonomiske ramme på kr. sætter en begrænsning i forhold til, hvad der vil være ønskeligt at undersøge. Evalueringen vil give et øjebliksbillede, og der skal i vurderingerne tages højde for, at der siden opstarten af det enstrengede og visiterede akutsystem løbende er taget og tages initiativer for at optimere systemet. Det er Hvis undersøgelsen lå over denne beløbsgrænse, vil det være nødvendigt med et udbud, som vil forsinke resultatet af evalueringen. En række af de temaer, som yderligere ønskes belyst, kan ske ved forskningsprojekter. KORA vil i evalueringen tage nødvendige forbehold i forhold til, hvad som er blevet undersøgt.

2 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende Bemærkninger perioden til 1. KORAs april - undersøgelsesdesign 1. oktober 2014 for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april 1. Bilag 1 - Side -2 af 3 oktober 2014 således en udfordring, at der laves interviews i en forandrende organisation. Derfor bør der i evalueringens syntese tages højde herfor. Det er i evalueringen vigtigt at beskrive både, hvad der undersøges, og hvad der ikke er undersøgt, således at nødvendige forbehold tages. Med designet undersøges det ikke, om etableringen af 1813 kan tænkes at have medvirket til at ændre borgernes adfærd allerede inden de ringer. Det blev foreslået at lave en sammenligning med anden Dette ligger uden for kommissoriet. type lægevagt, fx lægevagten i Region Midtjylland. KORA finder en sådan sammenligning oplagt, men det vil kræve, at der findes finansiering til at gennemføre en sådan undersøgelse Det er interessant at se på, om 1813 har ændret på KORA ser på dette i forbindelse med analyse af borgernes akutte henvendelsesmønster i dagtid. data for almen praksis. Interviews De afledte effekter i forhold til videreuddannelse, udrednings- og ventetidsgaranti og psykiatrien bør også undersøges Tidligere undersøgelser, rapporter mv., herunder internationalt, giver allerede en stor pool af viden på området. Det bør også være i fokus at undersøge på hvilket kompetenceniveau opgaverne i det enstrengede og visiterede akutsystem skal løses på. Resultaterne af interviewene afhænger meget af, hvordan og hvem der udpeges til at deltage. Små interviewgrupper giver begrænset viden og der er bekymring for repræsentativiteten ved disse. Det er vigtigt at operationalisere, hvad interviewene skal fokusere på. Der er risiko for bias, hvis ledelserne på akutmodtagelserne/-klinikkerne udpeger interviewpersoner. Tilsvarende er der risiko for bias i forhold til interviews af praktiserende læger. Dette ligger uden for kommissoriet og vil kræve yderligere finansiering. KORA inddrager nødvendig baggrundsviden. Dette ligger uden for kommissoriet og vil kræve yderligere finansiering. Udpegning af interviewpersoner (medarbejdere) fra akutmodtagelser/-klinikker sker via regionens RMU. Udpegning af praktiserende læger til interview sker ud fra kriterier, der skal sikre så bred repræsentation som mulig. De tre kommuner; Hørsholm, Helsingør og København, som deltager i undersøgelsen, er udpeget af KKR Hovedstaden. 2

3 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende Bemærkninger perioden til 1. KORAs april - undersøgelsesdesign 1. oktober 2014 for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april 1. Bilag 1 - Side -3 af 3 oktober 2014 I interviews med kommunerne vil det også være relevant KORA inkluderer dette, hvis dette er muligt i at inddrage visitationsdelen. forhold til sammensætningen i Observationsstudier Ledelserne for akutmodtagelserne/-klinikkerne bør også interviewes, inkl. Børnesporene Vedrørende observationsstudierne på 1813 bør disse lægges i et tidsrum med pres på akuttelefonen, dvs. hverdage efter kl. 16 eller i weekenden. fokusgruppeinterviewet. I prioriteringen af ressourcer foretrækker KORA at lave interviews med medarbejdere frem for ledelserne. KORA vil bestræbe at fordele observationerne på 1813, så forskellige dele af døgnet er dækket, men kan ikke inden for den økonomiske ramme både dække hverdag og weekend. Det vil også være relevant at have observationsstudier af Dette vil kræve yderligere finansiering. arbejdet i akut-modtagelser/-klinikker. Børn Vedrørende evaluering af visitation og behandling af børn er det vigtigt at afgrænse, om dette alene vedrører børnesporene eller om behandlingen af børn på Jf. kommissoriet så er fokus i forhold til den behandling af børn, som foretages i børnesporene. akutklinikkerne (skader) også er omfattet. Andre grupper Der er også andre sårbare grupper end børn, der kunne være relevante at særligt at undersøge fx ældre og KORA vil på baggrund af datatræk vurdere, hvilke opgørelser det vil være muligt at lave. forskellige socialgrupper. Endvidere er geografi et relevant parameter og der ønskes datatræk på forskellige kommuner. Epikriser Epikriser er ikke et selvstændigt punkt i evalueringen Det vil være muligt for de praktiserende læger at udtale sig herom i forbindelse med interviews. Patienttilfredshedsund ersøgelse Selvhenvendere bør også indgå i patienttilfredshedsundersøgelsen med henblik på at undersøge, hvorfor borgerne ringer / ikke ringer til 1813 først. Det skal sikres, at børnesporet er tilstrækkelig vægtet i patienttilfredshedsundersøgelsen. Det vil blive medtaget. Dette vil blive sikret. 3

4 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 2 - Side -1 af 2 Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge Hillerød J.nr København den 3. april 2014 Vedr.: Evaluering af Region Hovedstadens enstrengede visiterede akutsystem EVA Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger og PLO-Hovedstaden deltog i høringsmødet den 31. marts 2014 om evaluering af EVA, herunder 1813, ved analyseinstituttet KORA. På baggrund af drøftelsen på mødet har vi følgende forslag til forbedring af evalueringen. Undersøgelsesdesignet er udmærket med de fire analysetilgange (teknologianalyse, økonomianalyse, organisationsanalyse og patientanalyse), jf. side 6. Generelt bør analysen have større fokus på de afledte konsekvenser. Hvad betyder EVA for arbejdstilrettelæggelsen på afdelingerne og for udrednings- og ventetidsgarantien? Hvad betyder EVA for de akutte modtagelser, specielt med fokus på afledte effekter i nattetimerne? Hvad er konsekvenserne for børneafdelingerne? Der bør være særligt fokus på evaluering af børnesporet, hvilket ikke fremgår eksplicit af designet for evalueringen. Hvilke konsekvenser har EVA for psykiatrien? Betyder EVA, at flere patienter visiteres til almen praksis i dagtiden, hvor de tidligere henvendte sig på akutmodtagelsen? Endelig kunne det være ønskeligt, om undersøgelsen også har med i sit fokus, hvilket kompetenceniveau opgaverne løses på. Er det speciallæger i almen medicin? Andre speciallæger, uddannelseslæger eller læger i klinisk basisuddannelse? Eller er det sygeplejersker? Brug af meget snævre fokusgruppeinterviews, hvor deltagerne er udpeget af ledelsen, vil have en kraftig bias og ikke være særlig robust. Disse interviews bør derfor suppleres med en spørgeskemaanalyse, hvor mere kvantitative data kan komme til at indgå. Ved beslutning om størrelsen af og udvælgelsen af personer til fokusgrupperne, skal det sikres, at der bliver repræsentativitet i forhold til arbejdssted (behandlerspor, vurderingsspor, afdeling mv.), personalegrupper og kompetencer, herunder at såvel speciallæger som 1

5 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 2 - Side -2 af 2 læger under videreuddannelse bliver inddraget. Vi kunne ønske at sammensætningen sker i en dialog med organisationerne. Vi har også konstateret, at der i evalueringen ikke ses på effekterne på den lægelige videreuddannelse. Evalueringen indeholder en observationsdel i 1813, en sådan observationsdel kan med fordel også tages med på en akutmodtagelse. En komparativ evaluering med en anderledes tilrettelagt lægevagt er oplagt. Hvilken organisering, der giver mest "value for money", er et helt oplagt spørgsmål at se på i den forbindelse. Vi foreslår, at deltagerne i høringsmødet udgør projektets følgegruppe, der kan indkaldes et par gange undervejs i projektperioden mhp. orientering, og som kan få lov til at kigge med på udkast til rapporter. Det er normal praksis i projekter af denne karakter, at der nedsættes følgegrupper. Formålet med høringsmødet med inddragelse af organisationer og eksperter må efter vores opfattelse være, at regionen i betydeligt omfang vil lytte til og inddrage vores anbefalinger i analysen. Man kunne imidlertid godt få det indtryk under mødet den 31. marts, at evalueringens omfang og indhold på forhånd lå fast inden for en økonomisk ramme, og at man derfor ikke har til hensigt at ændre på det. Det er vores vurdering, at man på den måde alene for at undgå en annonceringspligt for opgaven - vælger at lave en delvis evaluering efter devisen Hvad kan vi få for en halv million kroner?, og ikke sikre at komme omkring områder, hvor der er begrundet forventning om, at der er væsentlige konsekvenser af omlægningen. Med venlig hilsen Claus Perrild Camilla Rathcke Kasper Axel Nielse PLO-Hovedstaden Yngre Læger Foreningen af Speciallæger PLO-Hovedstaden - Stockholmsgade København Ø. 2

6 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 3 - Side -1 af 3 Region Hovedstaden Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Den 1. april 2014 Ref.: AT Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden vedr. undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden. Tak for høringsmødet med præsentationen af undersøgelsesdesign vedr. KORA s undersøgelser og regionens design vedr. patienttilfredshedsundersøgelse. På mødet blev nævnt flere væsentlige input, og vi har forstået at de to design vil blive justeret på denne baggrund. Fra Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden synes vi, at det er positivt med det fremadrettede sigte for evalueringen. Vi tager til efterretning, at der er såvel økonomiske som tidsmæssige rammer for evalueringen som betyder, at mange forhold som kunne være interessante at få belyst i forhold til EVA ikke vil blive medtænkt i denne sammenhæng, som f.eks. betydningen af systemet for særlige patientgrupper som børn, kronikere, socialt udsatte mv. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, 4 DK-1360 København K Åbningstid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl samt onsdag kl Tel Fax På den baggrund er det helt afgørende, at det bliver meget klart og tydeligt i evalueringen hvilke områder der belyses og hvilke afgrænsninger der er valgt, og at dette bliver tydeligt i konklusionerne. I forhold til KORA s design har vi især opmærksomhedspunkter i forhold til organisationsanalysen. Vi er enige med flere af de øvrige input om at der er meget få deltagere og at det derfor kan blive en sårbar dataindsamling. Det bekymrer os især fordi flere af de spørgsmål som blev rejst på mødet blev henvist til besvarelse via denne analyse. Side 1 af 3

7 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 3 - Side -2 af 3 Vi vil derfor foreslå at der bliver flere deltagere fra akutmodtagelser og akutklinikker, at der også gennemføres fokusgruppeinterview med relevante repræsentanter fra ledelsesniveau i forhold til akutmodtagelsernes, -klinikkernes del af EVA systemet. at observationen på 1813 bliver gennemført således at både aften og weekend bliver dækket. at udpegningen til deltagelsen i fokusgruppeinterview er en åben proces, hvor det sikres at forskellige synspunkter/erfaringer kan blive repræsenteret. at spørgsmålene med fokusgruppeinterviewene bliver mere præciseret for at sikre den nødvendige dataindsamling og håndteringen af den kompleksitet, som let kan opstå i disse samtaler. at der bliver et fokusgruppeinterview med flere af de praktiserende læger, som det også blev nævnt på mødet. at det er vigtigt at der sikres tilstrækkelig repræsentativitet i forhold til fokusgruppe med kommunerne, at der også medtænkes deltagere fra relevante ledelsesniveauer i dataindsamlingen. I forhold til KORA s dataanalyser er vi især opmærksomme på følgende forhold: at vi tager til efterretning at rammerne for evalueringen ikke giver mulighed for socioøkonomiske data, men at der på mødet blev nævnt mulighed for udover alder og køn også at medtage geografi. at sammenligningerne med tidligere år tager højde for om der har været særlige forhold i denne periode, som f.eks. eftervirkningerne af den voldsomme belastning som influenzaen gav i 2013, som skal medtænkes i vurderingen. at der i forhold til ventetider også medtænkes de bagvedliggende forhold som kapacitet og efterspørgsel og forandringer i disse som har betydning for ventetid. Side 2 af 3

8 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 3 - Side -3 af 3 I forhold til regionens patienttilfredshedsundersøgelse er vi især opmærksomme på følgende: at muligheden for at få belyst særlige udfordringer omkring børnesporet medtænkes at det kan være vanskeligt for patienten at vurdere om information er videregivet og anvendt (spørgsmål om kontinuitet) og at det i højere grad vil vise noget kommunikationen mellem patient og sygeplejerske/læge. at det kunne være hensigtsmæssigt at få afklaret hvilke årsager selvhenvendere havde for ikke at kontakte 1813, hvis der tilsvarende også bliver spurgt til årsag til at kontakte 1813 hos de øvrige. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden vil gerne indgå i en følgegruppe i forhold til evalueringen. Vi forventer at evalueringen vil have en del offentlig bevågenhed, og vi vurderer, at åbenhed omkring status, materialer mv. i en følgegruppe vil have en positiv effekt. Vi står gerne til rådighed med yderligere uddybninger Med venlig hilsen Vibeke Westh Kredsformand Anne Tovborg Kredschef Side 3 af 3

9 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 4 - Side -1 af 14 Projektbeskrivelse Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden konsekvenser og justeringsbehov Projektnummer April 2014 Region Hovedstaden Att: Anne Skriver

10 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 4 - Side -2 af 14 TILBUD / PROJEKT udarbejdet af: KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Købmagergade København K Telefon: Kontaktperson: Jakob Kjellberg Telefon:

11 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 4 - Side -3 af 14 Præsentation KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, laver analyser og forskning om og til kommuner og regioner. KORAs mål er at bidrage med viden, som kan fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring af den offentlige sektor. KORA gennemfører analyse og forskning inden for de centrale regionale og kommunale sektorområder: sundhed, børn og unge, social og ældre, arbejdsmarked og uddannelse samt økonomi og administration. KORA beskæftiger sig med en lang række temaer, der går på tværs af disse sektorer. Det gælder fx offentlig produktivitet, velfærdsteknologi, brugerinddragelse og offentligt-privat samarbejde. KORA har omkring 100 medarbejdere, som har stærke forsknings- og analysefaglige kompetencer og indgående sektorkendskab. Vi besidder solide kompetencer både inden for kvalitative og kvantitative analysemetoder, og medarbejderskaren tæller bl.a. økonomer, politologer, s o- ciologer, antropologer og folkesundhedsvidenskabelige kandidater. Når vi løser en ny opgave, sammensætter vi et tværfagligt team af medarbejdere, så vi sikrer den bedst mulige løsning af opgaven. Vi udpeger en projektleder, som sikrer en god projektstyring, og som står for al dialog med rekvirenten både undervejs og efter, at projektet er afsluttet. KORA blev oprettet den 1. juli 2012 efter en fusion mellem tre tidligere institutter (AKF, DSI og KREVI). KORA er et uafhængigt institut, som hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet.

12 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 4 - Side -4 af Til Region Hovedstaden Vi ønsker at takke for, at KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (herefter KORA) har fået mulighed for at byde på opgaven. I dette tilbud har vi bestræbt os på at designe en evaluering, der giver mulighed for optimering og viden om konsekvenserne af det enstrengede og visiterede akutsystem. Det valgte design skal give: Dybdegående viden om hvordan samarbejdet mellem 1813, 112, akutmodtagelser/akutklinikker, egen læge og hjemmepleje/hjemmesygepleje fungerer efter implementering af det enstrengede og visiterede akutsystem. Viden om konsekvenserne af systemet for relevante proces- og effektmål, herunder: henvisningsmønstre, forbrug af sundhedsydelser, omfang og karakter af utilsigtede hændelser samt brugertilfredshed. KORA stiller med dette tilbud sin samlede viden om akutområdet til rådighed for opgavens løsning. Til løsning af opgaven har vi valgt en sammensætning af medarbejdere, hvis kompetencer og erfaring matcher den forestående opgave: - Jakob Kjellberg projektchef og professor i anvendt økonomisk evaluering - Sarah Wadmann projektleder og kandidat i folkesundhedsvidenskab - Eskild Klausen Fredslund cand.oecon. med speciale i sundhedsøkonomi. Vi går gerne i dialog om det endelige design. Den samlede pris for opgaven er beregnet til DKK ekskl. moms. Vi ser frem til at høre fra jer. Med venlig hilsen Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef

13 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 4 - Side -5 af 14 Indhold 1 Opgaveforståelse Opgaveløsning og analysedesign Hovedopgaver og anvendte metoder i opgaveløsningen Hovedopgave 1: Teknologi Hovedopgave 2: Økonomi Hovedopgave 3: Organisation Hovedopgave 4: Patient Hovedopgave 5: Syntese Opgaveløsningens leverancer Opgaveløsningens tidsplan Organisation og projektstyring Projektorganisation Ændring og problemhåndtering Kvalitetssikring Forudsætninger Bemanding Budget...13

14 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 4 - Side -6 af 14 1 Opgaveforståelse Region Hovedstaden overtog den 1. januar 2014 lægevagtsfunktionen fra PLO-Hovedstaden, og der blev samtidig indført visiteret adgang til akutmodtagelser og akutklinikker via akuttelefonen Siden opstarten har der været længere ventetider på akuttelefonen end forventet. Der er vedtaget en handleplan, der skal sikre, at servicemålet for besvarelse af opkald til akuttelefonen er nået senest primo april Samtidig er truffet beslutning om igangsættelse af en ekstern undersøgelse og evaluering af det samlede enstrengede og visiterede akutsystem. KORAs løsning af opgaven tager udgangspunkt i kommissoriet for evalueringen, som blev besluttet af regionsrådet den 4. februar 2014: Evalueringen skal belyse, hvor der fremadrettet vil være behov for justeringer og optimeringer og tilpasninger i organiseringen af det enstrengede og visiterede akutsystem, herunder de konsekvenser indførelse af det enstrengede og visiterede akutsystem har haft for samarbejdet omkring de akutte patienter - både mellem Akuttelefonen 1813 og hospitalerne samt med de øvrige dele af sundhedsvæsenet og kommunerne. Evalueringen skal bl.a. undersøge: Kvalitet: Effektivitet: Den patientoplevede kvalitet: Borgernes tilfredshed med råd, behandling og samlede forløb. Erfaringer og snitflader i forhold til den kommunale sektor, herunder hjemmepleje og beboere på plejecentre. Den kliniske kvalitet: Henvisningsmønstre i visitationen, grad og omfang af utilsigtede hændelser, samt behandling på akutmodtagelserne og akutklinikkerne, herunder det særlige børnespor (fx baseret på journalaudits i almen praksis og på hospitaler). Den organisatoriske kvalitet: Kommunikation og overlevering af informationer mellem akuttelefon, akutmodtagelser, patientens egen læge, og kommunens plejeindsatser. Den foreløbige effekt af det enstrengede og visiterede akutsystem på akuttelefon 1813, akutmodtagelser, akutklinikker og almen praksis. Ventetider til såvel 1813, samt akutmodtagelse og akutklinikker Betydningen for borgernes adfærd Systemets robusthed Systemets tilgængelighed Muligheder for driftsoptimering De samlede økonomiske konsekvenser for de akutte patientforløb. 5

15 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 4 - Side -7 af 14 Evalueringsperioden er fastlagt til Der skal afgives delrapport med henblik på læring og justering ved et budgetseminar i august 2014, og den endelige evalueringsrapport skal foreligge den 1. januar Opgaveløsning og analysedesign Evalueringen tager afsæt i MTV konceptet med separate analyser af teknologi, økonomi, organisation samt brugertilfredshed, efterfulgt af en samlet konklusion (syntese). Teknologianalysen belyser effekten af det enstrengede og visiterede akutsystem på henvisningsmønstre samt forbrug af sundhedsydelser. Økonomianalysen opgør udgifterne til drift af det enstrengede og visiterede akutsystem og udregner de samlede sundhedsøkonomiske konsekvenser af ordningen. Organisationsanalysen beskriver, hvordan det enstrengede og visiterede akutsystem fungerer i praksis og udreder behovet for driftsoptimering. Patientanalysen undersøger borgere og patienters tilfredshed med det enstrengede og visiterede akutsystem i evalueringsperioden. Syntesen samler resultaterne fra de fire delanalyser i en fælles konklusion. I dette tilbud er KORA ansvarlig for teknologi-, økonomi- og organisationsanalysen samt for den samlede konklusion (syntese). Region Hovedstaden er ansvarlig for patienttilfredshedsanalysen og bidrager med en gennemgang af utilsigtede hændelser samt journalgennemgang i forbindelse med teknologianalysen. Region Hovedstaden levere data til teknologi og økonomianalyserne. 3 Hovedopgaver og anvendte metoder i opgaveløsningen 3.1 Hovedopgave 1: Teknologi Den kliniske kvalitet vil blive belyst med udgangspunkt i registeranalyser af henvisningsmønstre samt brug af efterfølgende behandling på akutmodtagelser, akutklinikker og i almen praksis. Analyserne vil blive gennemført for hhv. voksne og børn, og i det omfang det er muligt, vil det særlige børnespor blive vurderet. Analyserne vil dække periode 1. april oktober 2014, som vil blive sammenlignet med data fra perioden 1. april oktober Alle data til registeranalyserne leveres af Region Hovedstaden senest d efter de specifikationer, der forud er aftalt med KORA. Alle analyserne er helt afhængige af de data som Region Hovedstaden kan levere til KORA. Analyserne belyser den foreløbige effekt på patientstrømmene ved introduktion af det enstregede og visiterede akutsystem, herunder om borgerne har ændret adfærd i forhold til brugen af det samlede akutsystem. For at belyse systemets robusthed og tilgængelighed, vil der endvidere blive gennemført en analyse af ventetiden til hhv. 1813, akutmodtagelserne og akutklinikkerne. Den mediane ventetid vil blive brugt som indikator for tilgængelighed, mens 90% percentilen vil blive brugt som indikator 6

16 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 4 - Side -8 af 14 for systemets robusthed. Analysen vil i det omfang der kan leveres data, blive sammenholdt med data fra samme periode året før. Registeranalyserne suppleres med en gennemgang af grad og omfang af utilsigtede hændelser. Denne gennemføres i regi af Region Hovedstaden, hvorfor den ikke er en del af dette tilbud. 3.2 Hovedopgave 2: Økonomi Med udgangspunkt i registeranalyserne fra teknologikapitlet, vil der blive koblet økonomiske forbrugsdata på analysen af henvisningsmønstre. Dvs. sygesikringstakter, DAGS og DRG ta k- ster, hvorved forbruget af de afledte ydelser kan vurderes. Den økonomiske analyse vil endvidere sammenholde regionens omkostninger til at drive det tidligere system med udgangspunkt i lægevagten og det nuværende med udgangspunkt i 1813 og akutmodtagelser/-klinikker. Analysen baseres på data leveret af Region Hovedstaden. Med udgangspunkt i de delanalyser om økonomien, vil det være muligt at danne et estimat for de samlede omkostninger relateret til de to systemer. 3.3 Hovedopgave 3: Organisation Organisationsanalysen beskriver og analyserer samarbejdet mellem 1813 (telefonvisitation og kørende læger),112, akutmodtagelser/akutklinikker samt almen praksis og den kommunale plejesektor (hjemmepleje og plejecentre) efter implementering af det enstrengede og visiterede akutsystem (perioden: ). Organisationsanalysen baseres på: - Observation af arbejdet på 1813 og 112 (telefonvisitation) - Interview med ledere og medarbejdere på 1813 og 112 (telefonvisitation samt kørende læger) - Interview med læger og sygeplejersker på akutmodtagelser og akutklinikker - Interview med sygeplejersker og sosu personale fra den kommunale plejesektor (hjemmepleje og plejecentre) - Interview med praktiserende læger fra regionen. Observation og interview tilrettelægges af Region Hovedstaden i perioden maj-juni 2014, så KORA kan afgive delrapport (mundtlig afrapportering) primo august. Observation af arbejdet på 1813 og 112 (telefonvisitation) Udgangspunktet for organisationsanalysen er observation af arbejdet på 1813 med særligt henblik på, hvad der sker, når akuttelefonen ringer: hvem besvarer opkaldet, hvordan bliver det besvaret, hvornår bliver det viderestillet til hvem og hvordan. Observationsstudiet planlægges af Region hovedstaden, så KORA s medarbejder først får en overordnet introduktion til arbejdet på 1813 med særligt henblik på a) sygeplejerskernes a r- bejde, b) samarbejdet mellem sygeplejersker og læger og c) samarbejdet til Herefter gennemføres ½-1 dags observation af det faktiske arbejde/samarbejde på

17 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 4 - Side -9 af 14 Observationsstudiet tilrettelægges i dialog med Region Hovedstaden, så der er tale om et tidsrum med forholdsvis høj arbejdsbelastning i hverdagen. Forskelle i arbejdsbelastning, der fø l- ger af døgnets rytme samt om der er tale om weekend eller hverdag belyses ved interview. Interview med ledere og medarbejdere på 1813 og 112 Interview med ledere og medarbejdere på 1813 og 112 afholdes for at kvalificere og bekræfte de observationer, der er foretaget af hvad der sker, når akuttelefonen ringer, samt for at indhente ledere og medarbejderes opfattelser af det enstrengede og visiterede akutsystem. Interviewene tilrettelægges af Region Hovedstaden, således at KORA s medarbejdere i løbet af 1-2 arbejdsdage kan afholde i alt 4 fokusgruppeinterview af 2 timers varighed med følgende grupper: - Gruppe 1: 4-6 sygeplejersker Gruppe 2: 4-6 sygeplejersker og tekniske disponenter fra Gruppe 3: 2-4 læger fra 1813 og 112 (rådgivende og kørende læger). - Gruppe 4: den samlede ledelse af 1813 og 112. Interviewene tager afsæt i en generisk interviewguide, der også anvendes som afsæt for inte r- view med læger og sygeplejersker på akutmodtagelser og klinikker, sygeplejersker og sosu personale fra den kommunale plejesektor samt repræsentanter for de alment praktiserende læger (jf. nedenfor). Den generiske interviewguide fokuserer på a) En kortlægning og beskrivelse af hvordan det enstrengede og visiterede akutsystem fungerer i praksis (hvem gør hvad, hvornår og hvorfor) b) En diskussion af forskellene fra 2013 til 2014 (projektperioden versus samme periode året før) c) Muligheder for driftsoptimering Interviewene optages på bånd, samtidig med at der tages udførligt referat. Båndoptagelsen anvendes evt. til at kvalificere referatet. Interview med læger og sygeplejersker fra akutmodtagelser og klinikker Interview med læger og sygeplejersker fra akutmodtagelser og klinikker afholdes for at indhente beskrivelser af arbejdsgange, opfattelser af systemet samt mulighederne for forbedring. Interviewene tilrettelægges af Region Hovedstaden, således at KORA s medarbejdere kan afholde i alt 2 fokusgruppeinterview af 2 timers varighed. Grupperne sammensættes ideelt set på tværs af hospitaler, således at der afholdes ét inte r- view med læger og sygeplejersker fra akutmodtagelserne og ét interview med læger og sygeplejersker fra klinikkerne. Gruppesammensætningen vil være som følger: - Gruppe 1: 6-8 læger og sygeplejersker fra 3-4 akutmodtagelser (1 læge og 1 sygeplejerske pr. deltagende hospital, i den samlede gruppe mindst én læge og én sygeplejerske med kendskab til børnesporet). - Gruppe 2: 6-8 læger og sygeplejersker fra 3-4 akutklinikker (1 læge og 1 sygeplejerske pr. deltagende hospital) Hvis ikke det kan lade sig gøre at samle læger og sygeplejersker på tværs af hospitaler arrangeres som alternativ: ét interview med læger og sygeplejersker fra én akutmodtagelse (6-8 8

18 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 4 - Side -10 af 14 deltagere) og ét interview med læger og sygeplejersker fra én akutklinik (6-8 deltagere). Denne model er dog ikke at foretrække, da den har lavere repræsentativitet. Uagtet hvilken model der anvendes, gennemføres interviewet med afsæt i samme semistrukt u- rerede interviewguide, der er anvendt til interview med personalet på 1813 og 112. Det optages på bånd, og der tages referat. Interview med sygeplejersker og sosu-personale fra kommunerne Interview med sygeplejersker og sosu-personale i kommunerne afholdes for at indhente deres opfattelser af systemet samt muligheder for forbedring. Det bedste design opnås, hvis Region Hovedstaden kan træffe aftale med tre kommuner om at stille med hver 3 medarbejdere til ét fælles interview af 3 timers varighed. Interviewet kan afholdes på regionsgården eller i én af kommunerne. De medarbejdere, som kommunerne bedes om at stille med, omfatter: - En hjemmesygeplejerske - En sosu hjælper eller sosu assistent fra hjemmeplejen - En sosu hjælper, sosu assistent eller sygeplejerske fra plejebolig Hvis ikke det er muligt, kan der som alternativt arrangeres interview i to deltagerkommuner (1 interview pr. kommune) med samme parter (6-8 deltagere pr. interview). Fordelen ved model 1 er, at der deltager et større antal kommuner (3 frem for 2), samt at medarbejderne fra de forskellige kommuner får mulighed for at udveksle erfaringer og synspunkter undervejs i interviewet. Model 2 kan være mere realistisk at gennemføre. Uagtet hvilken model der vælges, gennemføres interviewene med udgangspunkt i den generiske interviewguide, der er anvendt til interview på 1813, 112, akutmodtagelser og klinikker. De optages på bånd, og der skrives referat. KORA inkluderer endvidere visitationsdelen i fokusgruppeinterviewet, hvis dette er muligt i forhold til medarbejder sammensætningen i fokusgruppeinterviewet. Interview med de alment praktiserende læger Interview med de alment praktiserende læger afholdes for at indhente deres opfattelser af systemet samt muligheder for forbedring. Interviewet tilrettelægges af Region Hovedstaden som ét fokusgruppeinterview af 2 timers varighed med 6-8 deltagere. Alternativt kan der afholdes et solointerview med PLO s repræsentant i praksisudvalget. Interviewet gør brug af samme interviewguide som de øvrige interview. Det optages på bånd, og der skrives referat. Tværgående analyse og rapport På baggrund af observation og interview foretages en tværgående analyse af hvordan det enstrengede og visiterede akutsystem fungerer i praksis, samt hvor der efter medarbejdernes perspektiv er mulighed for at optimere driften. Den foreløbige analyse præsenteres mundtligt på budgetseminaret d. 5. august og færdiggøres herefter sideløbende med teknologi, økonomi og patientanalysen. 9

19 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 4 - Side -11 af Hovedopgave 4: Patient Denne delanalyse varetages af Enhed for Brugerundersøgelser. KORA bidrager med sparring på projektbeskrivelse, spørgeskema og afrapportering. 3.5 Hovedopgave 5: Syntese På baggrund af hovedopgave 1-4 udarbejdes en kort syntese eller konklusion vedrørende muligheder og konsekvenser af det enstrengede og visiterede akutsystem. I det omfang der er behov og/eller mulighed for driftsoptimering, gøres særskilt opmærksom på det. 4 Opgaveløsningens leverancer Leverance Indhold Anslået omfang Mundtlig fremlæggelse af foreløbige resultater på budgetseminar d. 5. august Mundtlig fremlæggelse af resultater fra organisationsanalysen med særligt henblik på a) Daglig praksis b) Samarbejde og snitflader c) Behov for justering minutters fremlæggelse med mulighed for spørgsmål Evalueringsrapport Samlet evaluering af det enstrengede og visiterede akutsystem i Region Hovedstaden med klare konklusioner og anbefalinger vedr sider plus bilag a) Muligheder og konsekvenser b) Behov for justering Mundtlig fremlæggelse af de endelige resultater Mundtlig fremlæggelse af den samlede analyse med særligt henblik på a) Muligheder og konsekvenser b) Behov for justering minutters fremlæggelse med mulighed for spørgsmål 5 Opgaveløsningens tidsplan Opgaven gennemføres i perioden april 2014 januar 2015 jf. nedenstående tidsplan April 2014 Projektstart 10

20 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 4 - Side -12 af 14 April-maj 2014 Maj-juni 2014 August 2014 Oktober-november 2014 November-december 2014 Januar 2014 Forberedelse af de kvalitative og kvantitative analyser Observation og interview med 1813, 112, akutmodtagelser og klinikker, den kommunale plejesektor samt almen praksis Mundtlig fremlæggelse af de foreløbige resultater og justeringsbehov, inkl. patienttilfredshedsanalyse. Registeranalyse Samlet analyse og rapport, herunder mulighed for regional kommentering. Mundtlig fremlæggelse og offentliggørelse 6 Organisation og projektstyring 6.1 Projektorganisation Projektet gennemføres af KORA i samarbejde med Region Hovedstaden. KORA s projektgruppe består af: - projektchef, professor Jakob Kjellberg, der er hovedansvarlig for teknologi- og økonomianalysen samt for den samlede konklusion (syntese). - projektleder, cand.scient.san.publ. Sarah Wadmann, der er hovedansvarlig for organisationsanalysen og samarbejdet til Enhed for Brugerundersøgelser - projektleder, canc.oecon. Eskild Klausen Fredslund, der er medansvarlig for teknologiog økonomianalysen. Region Hovedstadens kontaktperson er: Anne Skriver. 6.2 Ændring og problemhåndtering Hvis der undervejs i projektet sker ændringer i projektets forudsætninger, eller hvis der af andre grunde er behov for at ændre på projektets indhold (formål, overordnet metode, tid s- plan, ressourceforbrug, økonomi eller kvalitet), vil projektlederen tage dette op med kunden/samarbejdspartneren og fremlægge årsager og konkrete forslag til ændringer. 6.3 Kvalitetssikring KORAs faste procedure for kvalitetssikring sikrer, at alle publikationer og leverancer lever op til høj faglig og metodisk kvalitet. Kvalitetssikringen af rapporter består af eksterne reviews kombineret med godkendelse af den ansvarlige analyse- og forskningschef. 11

21 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 4 - Side -13 af 14 Alle analyser og rapporter fra KORA skal ifølge KORAs vedtægter offentliggøres for at fremme, at resultaterne af KORAs arbejde formidles til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden i øvrigt. KORA indgår altid i dialog med kunden med henblik på at aftale et pa s- sende tidspunkt for offentliggørelse. 6.4 Forudsætninger Projektet forudsætter, at Region Hovedstaden tilrettelægger dataindsamlingen og leverer alle relevante registerdata i henhold til denne projektbeskrivelse senest den 15/ Projektet forudsætter også, at enhed for Brugerundersøgelser leverer patientanalysen til KO- RA, så vi har den i hænde senest d og kan inddrage den i de øvrige analyser. 7 Bemanding Oversigt over projektmedarbejdere Projektchef Jakob Kjellberg Projektleder Sarah Wadmann Projektleder Eskild Klausen Fredslund Projektchef Jakob Kjellberg er sundhedsøkonom og professor i anvendt økonomisk evaluering.. Jakob har små 20 års erfaring med evaluering og analyse i sundhedsvæsenet fra det tidligere DSI, hvor hun bl.a. har haft arbejdet med evalueringen af forsøget med akutlægehelikopter på Sjælland, samt for flere forskellige analyser af det præhospitale samarbejde ved opkald til 112. Projektleder Sarah Wadmann er kandidat i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet og arbejder pt. på at færdiggøre en ph.d. vedrørende regulering af videnskabelig forskningsproduktion. Sarah har i løbet af sin uddannelse specialiseret sig i organisatoriske analyser med særligt henblik på, hvordan praksis skabes i samspil mellem forskellige former for regulering. Hun har i perioden inden hun startede sin ph.d. arbejdet som forskningsassistent i det daværende Dansk Sundhedsinstitut, hvor hun bl.a. har kortlagt behovet for udvikling indenfor psykiatrien. I evalueringen af det enstrengede og visiterede akutsystem er Sarah ansvarlig for de organisatoriske analyser. Projektleder Eskild Klausen Fredslund er kandidat i matematik-økonomi fra Aarhus Universitet og har siden 2010 arbejdet med sundhedsøkonomiske evalueringer, først i DSI og efter sammenlægningen i KORA. Eskild har både erfaring med store registerbaserede studier af aktivitet og økonomi i Danmark som i PaSS projektet, hvor omkostninger ved behandling i speciallægepraksis og på sygehus blev kortlagt og sammenlignet, samt identifikation og måling af omkostninger ved interventioner som i f.eks. evalueringen af telemedicinsk behandling af hjerteinsufficiens. 12

22 Punkt nr. 1 - Undersøgelsesdesign for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014 Bilag 4 - Side -14 af 14 8 Budget Projektet gennemføres indenfor en samlet budgetramme på kr jf. nedenstående budget. Jakob Sarah Eskild Stud Teknologi- og økonomianalyse Organisations- og patientanalyse Samlet analyse og rapport Total Alle beløb er eksklusive moms. 13

23 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -1 af 2 Center for Kommunikation Kongens Vænge Hillerød NOTAT Til: FU Telefon Direkte Mail Web Evaluering af 1813-kampagnen og udvikling af 1813.dk I forbindelse med etableringen af et enstrenget og visiteret akutsystem vedtog regionsrådet en kampagne for at oplyse borgerne om ændringer i akuthjælpen. Nedenfor gennemgås kampagnens resultater og en plan for udvikling af 1813.dk CVR/SE-nr: Dato: 1. april 2014 Kampagneperiode og anvendte kanaler Kampagnen kørte fra 25. november og indtil 15. februar - de sidste to uger på lavt blus. Der blev anvendt en lang række kommunikationskanaler for at komme bredt ud til hovedstadsregionens borgere: Tv (Lorry og TV2/Bornholm), husstandsomdelt pjece, biografer, aviser, onlineannoncering, radio, outdoor-plakater, film i S-tog, apoteker og Info-TV samt plakater, roll-ups og info-kort til hospitalerne. Desuden er der sendt plakater, foldere og merchandise til skoler, børnehaver, plejehjem, idrætscentre m.fl. Kampagnens mål Målet for RING 1813-kampagnen var, at 65 % af borgerne kender nummeret, og at 40 % ved, at de skal ringe 1813 dels for at få hjælp uden for egen læges åbningstid og dels for at komme på en akutmodtagelse/akutklinik. Derudover var det et kommunikationsmål, at kampagnen ikke måtte skabe forvirring om, hvornår borgerne skal ringe henholdsvis 1813 og 112. Stort kendskab til 1813 og anvendelse af nummeret Mediebureauet OMD har målt borgernes kendskab til 1813/akuthjælpen i kampagneperioden. Målingen viser et stort kendskab til 1813 og det ny akutsystem. Før kampagnen havde 59 % af borgerne hørt om akuttelefonen, og 17 % kunne huske 1813-nummeret. Nu har næsten alle borgere hørt om 1813, og da kampagnen toppede, viste målingen, at 8 á 10 borgere kunne 1813-nummeret udenad. Langt de fleste borgere ved også, hvornår, de skal ringe 1813 og 112: 79 % vil ringe 1813 for at få lægehjælp uden for egen læges åbningstid 69 % vil ringe 1813 for at komme på en akutmodtagelse/akutklinik 74 % vil ringe 1813 ved pludselig, ikke-livstruende skade 88 % vil ringe 112 ved pludselig, livstruende skade, mens 4 % vil ringe dk 1813.dk er en såkaldt redirect-adresse, som leder brugeren ind på regionens hjemmeside i samme sektion som regionens øvrige akuttilbud. Indholdet på siden blev ændret, da 1813 ved årsskiftet 2013/2014 gik fra at være en rendyrket rådgiv-

24 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 1 - Side -2 af 2 ningstelefon til også at have en visitationsfunktion. Fra nytår til 28. marts har der været besøg på 1813.dk, som dermed er den mest besøgte side på regionens hjemmeside i perioden. Det stiller krav til indholdet på siden, men først og fremmest skal siden fremstå meget enkel, brugervenlig og overskuelig. Siden er løbende blevet udviklet i perioden. De væsentligste ændringer er: Link til Patienthåndbogen.dk s sider om akut sygdom (regionen er medarbejder af sitet). Formålet er at få relevante borgere til at vælge egenomsorg frem for telefonisk rådgivning Link til Apoteket.dk s side om døgnåbne apoteker i regionen Information om muligheden for at sms e sin skade til 1813 (nyt tiltag) Information om klagemulighed Støvsugning af landets øvrige lægevagtsider for at sikre, at der ikke er overset indhold relevant indhold. Der er planlagt yderligere optimering af 1813.dk: Indholdet på 1813.dk omstruktureres, så indgangssiden bliver en liste over indholdet. Dette for at skabe mere overskuelighed, som er afgørende for denne side. Flg. pointer prioriteres: o Du kan få en tid på en akutmodtagelse via 1813 o Du skal ringe, hvis du er kommet til skade eller er blevet pludseligt syg uden for din egen læges åbningstid o Du skal ringe 112 ved livstruende akut sygdom eller skade o 1813 kan udstede recepter relateret til akutbehandling o Det er gratis at ringe Der etableres en nyhedsliste, så der kan publiceres nyheder om 1813 og akutmodtagelserne/-klinikkerne. Når 1813.dk er omstruktureret, bliver siden brugertestet af en ekstern leverandør. Telefonvelkomsten hos 1813 skal henvise til 1813.dk i et forsøg på at få relevante 1813-brugere til i stedet at vælge egenomsorg. Justering af uhensigtsmæssig brug af 1813 Der kan blive behov for at søge at justere borgernes adfærd i brugen af Akuttelefonen senere på året. F.eks. bør servicen ikke bruges til receptfornyelse. Der påtænkes en indsats målrettet børnefamilier, ældre og andre delmålgrupper, der især benytter regionens akuttilbud. Side 2

25 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 2 - Side -1 af 11 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail Journal nr.: Ref.: nbre/rsa Dato: 24. april 2014 Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts 2014 I det følgende gives en status for aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts Notatet er et bilag til punkt 3 på dagsordenen til Forretningsudvalgets møde den 6. maj Indledningsvist præsenteres aktivitet og ventetid for Akuttelefonen 1813, hjemmebesøg og akut ambulante besøg på akutmodtagelser og akutklinikker. Herefter sammenholdes den faktiske aktivitet med den forudsatte aktivitet i enstrenget og visiteret akutsystem. Endelig gives en status kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed, herunder antal utilsigtede hændelser i Akuttelefonen 1813 funktionen. Akuttelefonen 1813 Opgørelsen viser, at der i marts 2014 er håndteret opkald til Akuttelefonen 1813, hvilket er en stigning på opkald i forhold til februar Samtidige er den mediane ventetid faldet i 1. kvartal 2014 og 98 pct. percentilen er faldet fra ca. 39 minutter til ca. 17 minutter. Dette fald i ventetiden til 1813 er sket imens antallet af opkald til 1813 er steget. Opkald og ventetid Andel nået Andel nået Andel nået Percentil Percentil Dato Antal Median inden for 3 inden for 5 inden for (90%) (98%) min. min. 10 min. Januar :06:50 00:23:50 00:38:50 33% 42% 64% Februar :03:46 00:14:52 00:30:33 46% 57% 80% Marts :02:27 00:10:36 00:17:20 55% 68% 88% Ventetid til samtale med læge Nedenstående tabel viser antal opkald og ventetid til samtale med læge i 1. kvartal Opgørelsen af antal opkald til læge er inklusive opkald fra praktiserende læger, kommuner, og apoteker (bagom opkald). Dette svarer til ca. 20 pct. af opkaldene.

26 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 2 - Side -2 af 11 Ventetid til samtale med læge Dato Antal Median Percentil (90%) Percentil (98%) Januar :07:29 00:29:11 00:55:47 Februar :06:55 00:23:18 00:36:58 Marts :06:29 00:24:22 00:37:50 Det skal præciseres, at der ikke er ventetid ved behov for akut lægelig vurdering. Henvisning og anbefalinger Nedenstående figur viser fordeling af henvisninger og anbefalinger i hovedkategorier. Generelt ses at henvisningsmønstrene er relativt stabile. Ca. 45 pct. af opkaldende til 1813 afsluttes med, at borgerne bliver henvist til egenomsorg, egen læge eller afsluttet med samtale med læge. Andelen af patienter henvist til akutmodtagelser og akutklinikker til enten behandler- eller vurderingssporet er på ca. 40 pct.. Behandlersporet er for patienter med mindre skader og akut almen medicinsk behandling, mens patienter henvises til vurderingssporet, hvis personalet på Akuttelefonen1813 skønner, at der er behov for en hurtig vurdering af behandlingsbehov uden om køfunktionen. Side 2

27 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 2 - Side -3 af 11 Hjemmebesøg og indlæggelser Nedenfor ses en opgørelse af ventetid til hjemmebesøg. Ventetid til hjemmebesøg, opdelt på måned Måned Antal kørsler Median 75% Percentil 90% Percentil Januar :17:47 02:34:24 04:18:17 Februar :41:22 03:16:02 05:12:06 Marts :49:37 03:26:37 05:03:26 Det fremgår af oversigten, at median ventetiden til hjemmebesøg er uændret i de sidste to måneder. Den mediane ventetid på et hjemmebesøg sammenholdt med den mediane ventetid fra henvisning fra 1813 til behandling for patienter i behandlersporet er næsten ens. Således er medianen i marts 95 minutter for ventetid fra henvisning til behandling, mens den er på ca. 109 minutter for hjemmebesøg. Antal indlæggelser efter hjemmebesøg fordelt på måneder fremgår af nedenstående tabel. Der ses et lille fald i antallet af indlæggelser efter hjemmebesøg. Indlæggelser efter hjemmebesøg 2014 Kolonne1 Hjemmebesøg Heraf indlagt Andel Januar pct. Februar pct. Marts pct. Den tidligere PLO-drevne lægevagt i Region Hovedstaden har i både 2012 og 2013 (hele året) haft ca. 21 pct. indlæggelser efter hjemmebesøg. Tidsmål for ventetid fra triage til behandling Tidsmål Rød 0 Minutter Orange 15 Minutter Gul 60 minutter Grøn 180 minutter Blå 240 minutter Ovenstående tidsmål er udviklet i regi af Danske Regioner. Ventetid til behandling på akutmodtagelser og akutklinikker I det følgende præsenteres ventetid til behandling på akutmodtagelser og akutklinikker. Servicemål Regionen har fastsat et servicemål for stabile patienter med mindre alvorlig sygdom og skader (såkaldte blå patienter). Servicemålet er, at halvdelen af alle patienter, der er triageret blå skal have igangsat behandling inden for en time og 95 pct. af patienterne inden for 4 timer. Ved etablering af enstrenget og visiteret akutsystem er der etableret et såkaldt behandlerspor, som er beregnet til patienter med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom i vagttid (hovedparten af de tidligere lægevagtspatienter). Patienter henvist til behndlersporet er i lighed med de blå patienter blandt andet karakteriseret ved at de kan tåle at vente. Side 3

28 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 2 - Side -4 af 11 Alle behandles inden for servicemålet Anvendes servicemålet for de tidligere blå patienter på patienter henvist til behandlersporet ses, at servicemålet er opfyldet i første kvartal af jf. nedenstående tabel opdelt på måneder. Overholdelse af servicemål for behandlersporet på akutmodtagelser og akutklinikker (andele) Ventet under 1 time Ventet under 4 time Kolonne1 jan-14 feb-14 mar-14 jan-14 feb-14 mar-14 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Helsingør Hospital Bornholms Hospital Medianventetid ved ankomst og fra henvisning fra Akuttelefonen 1813 Nedenfor ses den mediane ventetid for patienter i behandlersporet. Samtidig er der lavet en opgørelse over den tid der går fra patienten aftaler et ankomsttidspunkt med akuttelefonen 1813 til patienten er i behandling, og dermed inkl. ventetid hjemme og transport. Definition af ventetid Ventetiden defineres som perioden fra ankomst til behandling er igangsat. Ankomst Ankomst er det tidspunkt, hvor patienten registreres i akutmodtagelsen, uanset om det er selvtransporterende eller ambulanceindbragte. For telefonvisiterede patienter er det stadig ankomsttidspunktet i akutmodtagelsen, der registreres, selvom patienterne ved telefonvisitation får angivet et tidspunkt at møde i akutfunktionen. Behandlingsstart Behandlingsstart defineres som start på såvel udredning og undersøgelse som egentlig behandling så længe den handling, der bestemmer den videre sundhedsfaglige udredning, undersøgelse eller behandling, som fører til plan for udredning, iværksættes. Ovenstående definitioner er vedtaget i regi af Danske Regioner. Side 4

29 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 2 - Side -5 af 11 Ventetid i behandlersporet efter ankomst og efter henvisning fra Akuttelefonen 1813 Ventetid (median i minutter) Tid (median i minutter) efter ankomst på hospital til behandling fra henvisning fra 1813 til behandling Hospital jan-14 feb-14 mar-14 jan-14 feb-14 mar-14 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Helsingør Hospitla Bornholms Hospital Region H total Den mediane ventetid for patienter i vurderingssporet opgjort efter ankomst såvel som fra henvisning fra Akuttelefonen 1813 fremgår af nedenstående tabel. Ventetid i vurderingssporet efter ankomst og efter henvisning fra Akuttelefonen 1813 Ventetid (median i minutter) Tid (median i minutter) efter ankomst på hospital til behandling fra henvisning fra 1813 til behandling Hospital jan-14 feb-14 mar-14 jan-14 feb-14 mar-14 Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Helsingør Hospitla Bornholms Hospital Region H total Ventetid opgjort på triagefarver Nedenstående tabeller viser den mediane ventetid opgjort på triagefarver i 1. kvartal Da der er tale om vurderingssporet triageres alle patienter. Patienter der triageres blå, bliver behandlet i behandlersporet. Af nedenstående tabeller ses det, at patienterne bliver behandlet indenfor de sundhedsfaglige tidsmål. Dog er der enkelte steder, hvor patienter triageret rødt venter. Dette skyldes givetvis fejlregistreringer, da arbejdsgangene med registrering af triagekategorier er ændret ved etablering af enstrenget visiteret akutsystem. Side 5

30 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 2 - Side -6 af 11 Den mediane ventetid fordelt på triagekategorier januar 2014 Ventetid Rød Orange Gul Grøn Blå Mangler triage Hvidovre Glostrup Amager Herlev Gentofte Bispebjerg Frederiksberg Hillerød Frederikssund Helsingør Bornholm Region H total Den mediane ventetid fordelt på triagekategorier februar 2014 Ventetid Rød Orange Gul Grøn Blå Mangler Triage Hvidovre Glostrup Amager Herlev Gentofte Bispebjerg Frederiksberg Hillerød Frederikssund Helsingør Bornholm Region H total Side 6

31 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 2 - Side -7 af 11 Den mediane ventetid fordelt på triagekategorier marts 2014 Ventetid Rød Orange Gul Grøn Blå Mangler Triage Hvidovre Glostrup Amager Herlev Gentofte Bispebjerg Frederiksberg Hillerød Frederikssund Helsingør Bornholm Region H total Selvhenvendere Hvis patienter henvender sig på akutmodtagelser og akutklinikker uden at ringe først, eller møder op på en anden akutmodtagelse eller akutklinik end de er henvist til af 1813, vil de fortsat blive modtaget, få foretaget en sundhedsfaglig vurdering af hastegraden af deres behandlingsbehov og få tilbudt behandling i henhold hertil. Patienten vil blive oplyst om fordelene ved fremadrettet at ringe først. Dels at de ud fra en sundhedsfaglig vurdering vil blive tilbudt den rette behandling på det rette sted, dels at deres ventetid vil kunne starte ved visitation fra 1813 og dermed inden ankomst til akutmodtagelse eller akutklinik. Nedenstående tabel viser antal selvhenvendere på akutmodtagelser og akutklinikker i januar og februar måneder Antal selvhenvender Henvist fra Kolonne Selvhenvender Total Andel af selvhenvender Januar ,2 pct. Februar ,4 pct. Marts ,7 pct. Tallene er kvalificeret i forhold til opgørelsen for januar og februar måneder. Akutte indlæggelser efter besøg i akutmodtagelser og akutklinikker Nedenstående figurer viser antal besøg på akutmodtagelser og akutklinikker, og andelen heraf, der indlægges. Side 7

32 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 2 - Side -8 af 11 Akutte indlæggelser behandlerspor Akutte indlæggelser- vurderingsspor Ovenstående figurer er kvalificeret i forhold til opgørelsen for januar og februar måneder. Side 8

33 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 2 - Side -9 af 11 Andelen af akutte indlæggelser fra akutmodtagelser og akutklinikker var i marts måned 2014 på regionsniveau 16 pct. Tidligere undersøgelser af har vist, at omkring 18 pct. af skadestuebesøgene i Region Hovedstaden fører til indlæggelse. Der er således ikke sket en øgning i antallet af akutte indlæggelser fra akutmodtagelser og akutklinikker efter etablering af enstrenget og visiteret akutsystem. Administrationen vil nærmere belyse variationerne i andelen af besøg der fører til indlæggelser hospitalerne imellem. Akutte indlæggelser på børneafdelingerne Udviklingen i akutte indlæggelser på børneafdelingerne i januar, februar og marts måneder i årene 2012 til 2024 fremgår af nedenstående figur. Akutte indlæggelser på børneafdelingerne Der er, som det fremgår af ovenstående figur, sket en lille vækst i antallet af akutte indlæggelser på børneafdelingerne. Om end hovedparten af de ekstra indlæggelser er kortvarige, er der dog tale om en øget aktivitet om natten. Langt det største antal indlæggelser finder sted mellem kl og Tilstedeværelsen af dedikeret personale til vurdering af børn er derfor udvidet fra kl frem til kl på hverdage og fra kl i weekenden, Udviklingen i antallet af akutte indlæggelser følges fortsat, og der arbejdes målrettet på at tilbyde flere kørsler om natten med det antal læger, der er til rådighed. Forudsat og faktisk aktiviteten i enstrenget og visiteret akutsystem Forudsætningerne for beregningen af den fremadrettede aktivitet på Akuttelefonen 1813 og de enkelte akutmodtagelser og akutklinikker er nærmere beskrevet i rapporten Enstrenget og visiteret akutsystem - Retningslinjer og principper, August I det følgende give status for de tre første måneder med enstrenget og visiteret akutsystem. Side 9

34 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 2 - Side -10 af 11 Opkald til Akuttelefonen 1813 Nedenstående tabel viser den forudsatte og den faktiske aktivitet på Akuttelefonen 1813 for 1. kvartal Estimeret sæsonvariation og faktisk antal opkald til Akuttelefonen 1813 Estimeret Faktisk Januar Februar Marts Som det fremgår af ovenstående tabel, er antallet af opkald til Akuttelefonen 1813 i det første kvartal fordelt på måneder med enstrenget og visiteret akutsystem mindre end forudsat. Antal hjemmebesøg Nedenstående tabel viser det estimerede og det faktiske antal hjemmebesøg Estimeret sæsonvariation og faktisk antal hjemmebesøg 2014 Estimeret Faktisk Januar I alt heraf børn under 12 år Februar I alt heraf børn under 12 år Marts I alt heraf børn under 12 år Ovenstående tabel er kvalificeret i forhold til opgørelsen for januar og februar måneder. Estimeringen af hjemmebesøg tager udgangspunkt i det antal hjemmebesøg, som den tidligere PLO-drevne lægevagt havde i januar, februar og marts måneder Aktiviteten er forudsat uændret ved etablering af enstrenget og visiteret akutsystem. Der har som det fremgår af ovenstående tabel været markant færre antal hjemmebesøg end forudsat, og der arbejdes nu målrettet på at tilbyde flere kørsler om natten med det antal læger, der er til rådighed. Estimeret og faktisk aktivitet i akutmodtagelser og akutklinikker Nedenstående tabel viser den estimerede og det faktiske antal akut ambulante besøg i regionens akutmodtagelser og akutklinikker. Estimeret og faktisk antal akut ambulante besøg 2014 Estimeret Faktisk Januar I alt heraf børn under 12 år Februar I alt heraf børn under 12 år Marts I alt heraf børn under 12 år Side 10

35 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 2 - Side -11 af 11 Opgørelser viser, at akutmodtagelser og akutklinikkerne i såvel januar som februar måned 2014 har håndteret færre akut ambulante besøg end forudsat. Dette gælder både totalt og særskilt for børn under 12 år. Der kan være forskel mellem hospitalerne. Kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed I Den Præhospitale Virksomhed er der ved etablering af enstrenget og visiteret akutsystem sat yderligere fokus på kvalitetsarbejdet. Der foregår kvalitetsopfølgning på baggrund af klagesager og på baggrund af utilsigtede hændelser og temaer og tendenser i klagesager og i utilsigtede hændelser drøftes fælles i Den Præhospitale Virksomheds kvalitetsudvalg. På baggrund af temaer og tendenser arbejdes der yderligere med proaktiv risikovurdering. Antal rapporterede utilsigtede hændelser i januar, februar og marts 2014 Antallet af rapporterede utilsigtede hændelser afspejler oftest ikke den reelle forekomst af utilsigtede hændelser, men i hvilken grad, der er etableret en rapporteringskultur, dvs en moden patientsikkerhedskultur. Antallet af utilsigtede hændelser øges altid ved fokus på et område og kan således stige samtidigt med at der iværksættes en række effektive kvalitetsforbedringstiltag, der reducerer antallet af skader. Dette er fx set i forbindelse med regionens indsats mod tryksår, hvor antallet af utilsigtede hændelser vedrørende tryksår er steget betydeligt, samtidigt med at det via prævalensundersøgelser kan dokumenteres, at antallet af nye tryksår er faldet. Antallet af utilsigtede hændelser kan dermed ikke anvendes som mål for kvaliteten af indsatserne. Tabel: Antal hændelser fordelt efter hændelsesdato Hændelser/uge 1813 Fordelt efter Hændelsesdato* Januar Februar Marts I alt 535 *Antal hændelser fordelt på hændelsesdato er et dynamisk tal, idet DPSD er en levende database, da der fx i dag kan rapporteres om en hændelse, der skete i uge 1. Status for patientsikkerhedsanalyser i 1813 De rapporterede hændelser gennemgås og vurderes dagligt, og sagsbehandling og patientsikkerhedsanalyser af indkomne utilsigtede hændelser igangsættes løbende. I vurderingen indgår blandt andet alvorlighedsgrad samt læringspotentialet i hændelsen. Patientsikkerhedsanalyserne indgår i det løbende arbejde i Den Præhospitale Virksomhed for at forbedre patientsikkerheden. På baggrund af analyserne besluttes relevante forbedringstiltag mhp. at minimere risikoen for lignende hændelser fremover. Side 11

36 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 3 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail Journal nr.: Ref.: nbre Dato: 5. maj 2014 Orientering af forretningsudvalget om ventetid på Akuttelefonen april I mødesagen til forretningsudvalgets møde den 6. maj står der, at der vil blive givet en mundtlig orientering om ventetiden på Akuttelefonen 1813 i april måned. Nedenstående tabel viser oversigten over ventetiden til 1813 månedsvis til og med april Andel Andel Andel Dato Antal Median Percentil Percentil Maksimal nået inden for 3 den for 5 den for nået in- nået in- (90%) (98%) ventetid min. min. 10 min. Januar :06:50 00:23:50 00:38:50 01:17:08 33% 42% 64% Februar :03:46 00:14:52 00:30:33 00:48:49 46% 57% 80% Marts :02:27 00:10:36 00:17:20 00:28:07 55% 68% 88% April :03:42 00:16:29 00:32:09 00:57:30 45% 58% 80% Tallene viser, at antallet af opkald til 1813 har været stabilt i marts og april måneder. Derimod er ventetiden øget i april i forhold til marts måned. Det er ingen tvivl om, at den primære forklaring på de længere ventetider i april er påsken, hvor rigtig mange ringe til akuttelefonen, jf. nedenstående overbliks billede over andelen nået inden for 10 minutter. Hvis opkaldende i påskeugen (uge 16 mandag den 14. april til søndag den 20. april) fratages, vil den mediane ventetid være 2 minutter og 35 sekunder og andelen af opkald nået indenfor 10 minutter vil være 91 pct. i april måned.

37 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 3 - Side -2 af 2 Der var i påske punktvise svartider på mellem 30 og 45 minutter. Samtidig er det dog værd at bemærke, at Akuttelefonen i påskeugen håndterede flere opkald end gennemsnittet for de foregående otte uger. Den præhospitale virksomhed har erkendt, at ventetiden i helligdagene ikke var acceptable og der er sat en årsagsanalyse i gang af dagene. Det er foreløbigt konkluderet, at de lange ventetider i påskedagene skyldtes en pukkel af opkald, der blev skubbet frem hen over dagen. Denne pukkel er opstået, da der er kommet flere opkald kl 5 end ventet ud fra tidligere erfaringer fra weekenden. Bemandingen på 1813 er baseret på erfaringer fra tidligere weekender, hvilket har betydningen for ventetiden når der kommer flere opkald i et bestemt tidsrum end ventet. Den præhospitale virksomhed har derfor, for at undgå lignende situationer iværksat revision af fremmødeplaner, med flere vagtsat i morgentimerne. Ventetiden til samtale med læge har været for nedadgående i april selv om der har været videre stillet flere opkald til lægerne end tidligere jf. nedenstående tabel. Dato Antal Median Percentil (90%) Percentil (98%) Maksimal ventetid Januar :07:29 00:29:11 00:55:47 01:47:01 Februar :06:55 00:23:18 00:36:58 01:29:32 Marts :06:29 00:24:22 00:37:50 01:05:49 April :04:04 00:21:38 00:34:32 01:06:04 Side 2

38 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -1 af : Bedste svartider hidtil i april men meget travl påske April bød på nogle af de hidtil bedste gennemsnitlige svartider på Akuttelefonen Men påsken var præget af for lange ventetider. Påskeugen var meget travl for Region Hovedstadens Akutberedskab. Mere end gange ringede borgerne til Den høje aktivitet medførte, at halvdelen af de borgere, der ringede til 1813, ventede op til 10 minutter, inden deres opkald blev besvaret. Heldigvis bød april dog også på nogle af 1813 s bedste gennemsnitlige svartider nemlig i ugerne før og efter påskeugen, hvor: Halvdelen af alle borgere fik hjælp inden for 2 minutter og 35 sekunder. Og 90 pct. fik hjælp inden for 9 minutter og 44 sekunder. Påskedagene var meget travle dage, men generelt er jeg glad for de svartider, vi kunne præstere i april. Vi er endnu ikke inden for servicemålene, men vi kan konstatere, at flere og flere borgere oplever en god og hurtig service, og vi får derfor også mange positive tilbagemeldinger fra tilfredse borgere, siger direktøren for Akutberedskabet i Region Hovedstaden, Freddy Lippert. Nemmere at tale med en læge Han anerkender samtidigt, at påskeugen kan have betydet udfordringer for de borgere, der havde brug for at komme i kontakt med lægerne og sygeplejerskerne på Faktisk var der et generelt ekstrapres gennem hele ugen og ikke bare i helligdagene og weekend. Men selvfølgelig var det især i påskeweekenden, at der var lange svartider, og det beklager vi, siger Freddy Lippert. Den seneste opgørelse fra Region Hovedstaden viser dog også, at aprils ventetider på at tale med en af 1813 s læger var årets hidtil laveste. 50 pct. af alle opkald til 1813-lægen blev således besvaret inden for 4 minutter og 4 sekunder. Ring egen læge i dagstid Påskeugen var den uge i alle af 1813 s første måneder, hvor flest mennesker greb telefonen og ringede efter akuthjælp. Flere end mennesker ringede til 1813, hvilket er omtrent flere borgere end på en sædvanlig uge. Freddy Lippert forklarer, at der typisk altid vil være ekstra travlt i weekender og helligdage. Og i dagene op til påskehelligdagene er der flere praktiserende læger, der holder lukket. Så det er en uge, der helt naturligt skaber et ekstra pres hos os. Naturligvis hjælper vi gerne borgerne, sammen med de praktiserende læger. Men borgerne bør dog, når det er muligt, kontakte deres egen læge i dagstid, siger han.

39 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -2 af 8 FAKTA Med udgangen af april har Akuttelefonen 1813 taget imod ca opkald, og næsten opkald til lægen. Opkald til omfatter, foruden kald fra borgerne, også kald fra fx plejehjem, apoteker, hospitaler og praktiserende læger. For hele april havde akuttelefonen ca opkald, og omtrent af dem gik til 1813 lægen. I påskeugen ringede borgerne til 1813 mere end gange. Af disse blev kald stillet videre til 1813 s læger. Yderligere oplysninger Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf

40 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -3 af 8 Ventetider i april samt påskeugen Region Hovedstadens Akutberedskab har til og med den 27. april håndteret godt opkald til 1813 og godt opkald til 1813-læge. Opkald til 1813 lægen omfatter foruden opkald fra borgere også opkald fra fx plejehjem, apoteker, praktiserende læger mm. April er præget af en travl påske med lange svartider. Den mediane svartid for hele måneden var 3 minutter og 42 sekunder. Ser man bort fra påskeugen havde april måned dog overordnet bedre tider med en median svartid på 2 minutter og 35 sekunder og 90 % af alle opkald besvaret inden 9 minutter og 44 sekunder. Dato Antal Median Percentil (90%) Percentil (98%) Maksimal ventetid Andel nået inden for 3 min. Andel nået inden for 5 min. Andel nået inden for 10 min. Andel nået inden for 20 min Absolut antal ventende over 20 minutter Januar :06:50 00:23:50 00:38:50 01:17:08 33% 42% 64% 86% Februar :03:46 00:14:52 00:30:33 00:48:49 46% 57% 80% 93% 4958 Marts :02:27 00:10:36 00:17:20 00:28:07 55% 68% 88% 99% 530 April :03:42 00:16:29 00:32:09 00:57:30 45% 58% 80% 93% 5895 Opkald til 1813 fordelt på uger Dato Antal Median Percentil (90%) Percentil (98%) Maksimal ventetid Andel nået inden for 3 min. Andel nået inden for 5 min. Andel nået inden for 10 min. Andel nået inden for 20 min :15:26 00:39:25 00:47:47 01:17:08 15% 38% 56% :06:40 00:18:59 00:34:51 00:41:31 32% 66% 91% :06:41 00:23:36 00:30:27 00:37:23 32% 65% 85% :03:57 00:16:51 00:22:02 00:38:27 46% 74% 96% :10:06 00:29:55 00:35:28 00:48:49 23% 50% 73% :04:11 00:11:26 00:15:20 00:43:44 43% 85% 100% :04:00 00:14:29 00:20:44 01:00:20 45% 77% 98% :02:04 00:09:12 00:12:42 00:21:29 56% 93% 100% :02:40 00:08:55 00:12:50 00:21:32 53% 69% 93% 100% :02:51 00:10:48 00:14:22 00:20:02 51% 65% 88% 100% :02:06 00:09:59 00:16:13 00:24:19 57% 70% 90% 100% :03:05 00:12:37 00:19:26 00:27:20 49% 60% 81% 99% :01:50 00:08:48 00:18:49 00:28:07 62% 79% 92% 99% :01:49 00:08:45 00:20:08 00:57:30 60% 72% 93% 98%

41 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -4 af :03:26 00:09:34 00:12:47 00:19:25 46% 64% 92% 100% :09:31 00:29:18 00:39:16 00:45:16 22% 32% 51% 76% :02:14 00:11:03 00:20:07 00:25:01 57% 69% 87% 98% Ventetid til samtale 1813 Dato Antal Median Percentil (90%) Maksimal ventetid Andel nået inden for 3 min. Andel nået inden for 5 min. Andel nået inden for 10 min. Andel nået inden for 20 min Absolut antal ventende over 20 minutter 1. april :00:48 00:07:27 00:14:24 71% 80% 98% 100% 0 2. april :00:26 00:05:23 00:16:00 76% 87% 98% 100% 0 3. april :01:16 00:05:17 00:09:48 75% 89% 100% 100% 0 4. april :01:38 00:07:26 00:13:27 61% 77% 98% 100% 0 5. april - W :06:02 00:17:10 00:57:30 35% 43% 80% 93% april - W :03:15 00:09:23 00:49:28 47% 61% 92% 98% april :02:13 00:07:36 00:18:39 61% 86% 99% 100% 0 8. april :01:46 00:05:27 00:12:25 58% 86% 99% 100% 0 9. april :02:10 00:08:12 00:15:20 58% 76% 94% 100% april :02:50 00:08:47 00:13:55 52% 67% 95% 100% april :03:05 00:10:21 00:15:57 50% 63% 89% 100% april - W :06:23 00:10:32 00:15:00 18% 34% 87% 100% april - W :03:20 00:10:20 00:19:25 47% 65% 88% 100% april :02:56 00:08:21 00:14:29 51% 75% 93% 100% april :04:23 00:08:09 00:14:02 36% 58% 97% 100% april :07:46 00:13:12 00:19:22 26% 37% 64% 100% april :12:28 00:26:19 00:33:58 12% 18% 42% 76% april :12:55 00:31:20 00:37:12 23% 30% 43% 72% april - W :21:36 00:39:54 00:45:16 9% 11% 14% 46% april- W :11:42 00:27:27 00:39:11 16% 24% 44% 65% april :05:14 00:18:57 00:24:47 42% 49% 65% 92% april :03:12 00:08:02 00:14:29 49% 63% 97% 100% april :01:32 00:07:49 00:11:02 64% 78% 99% 100% 0

42 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -5 af april :01:48 00:13:59 00:22:28 60% 66% 81% 99% april :01:24 00:05:02 00:10:51 71% 90% 100% 100% april- W :02:18 00:07:22 00:15:21 61% 82% 95% 100% april- W :01:42 00:12:59 00:25:01 60% 65% 87% 97% april :04:06 00:09:03 00:16:46 38% 60% 92% 100% april :01:02 00:06:04 00:16:39 76% 87% 97% 100% april :02:36 00:06:10 00:17:27 57% 81% 95% 100% 0 Der har i januar februar og marts løbende kunnet konstateres en konstant forbedring af svartiderne for 1813.

43 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -6 af 8 Svartider 1813 Læge Lægesvartiden har i april været meget fin med en median svartid på 4 minutter og 4 sekunder. 45 % af opkaldene blev besvaret inden 3 minutter. Dato Antal Median Percentil (90%) Percentil (98%) Maksimal ventetid Andel nået inden for 3 min. Andel nået inden for 5 min. Andel nået inden for 10 min. Andel nået inden for 20 min Januar :07:29 00:29:11 00:55:47 01:47:01 31% 40% 59% 81% Februar :06:55 00:23:18 00:36:58 01:29:32 36% 44% 59% 85% Marts :06:29 00:24:22 00:37:50 01:05:49 37% 45% 60% 84% April :04:04 00:21:38 00:34:32 01:06:04 45% 54% 69% 88% Opkald til 1813 læge, fordelt på uger Week Antal Median Percentil (90%) Percentil (98%) Maksimal ventetid Andel nået inden for 3 min. Andel nået inden for 5 min. Andel nået inden for 10 min. Andel nået inden for 20 min :21:33 00:51:59 01:14:45 01:47:01 13% 31% 48% :08:55 00:34:19 01:08:45 01:42:30 28% 53% 74% :06:36 00:24:13 00:38:10 01:18:40 34% 61% 84% :05:50 00:19:32 00:29:26 00:59:28 37% 66% 90% :06:24 00:22:31 00:37:19 00:56:26 32% 64% 87% :08:19 00:25:18 00:42:47 01:29:32 32% 56% 83% :08:03 00:25:15 00:38:22 01:05:00 34% 55% 82% :05:17 00:19:29 00:29:43 00:51:57 40% 65% 91% :07:09 00:27:10 00:38:55 01:05:49 35% 43% 58% 83% :08:09 00:24:02 00:33:59 00:58:30 33% 41% 56% 84% :06:39 00:24:30 00:36:03 00:48:48 38% 45% 60% 82% :06:11 00:19:55 00:27:57 00:43:41 37% 46% 63% 90% :04:23 00:24:27 00:45:14 01:04:18 43% 53% 69% 86% :04:16 00:19:16 00:27:52 01:06:04 44% 53% 71% 91% :03:00 00:17:01 00:29:56 01:04:05 50% 61% 76% 93% :08:28 00:28:28 00:44:16 01:02:15 36% 41% 55% 78% :04:12 00:19:52 00:31:39 01:04:22 43% 54% 71% 90%

44 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -7 af 8 Dato Antal Median Percentil (90%) Maksimal ventetid Andel nået inden for 3 min. Andel nået inden for 5 min. Andel nået inden for 10 min. Andel nået inden for 20 min Absolut antal ventende over 20 minutter 1. april :05:56 00:19:12 00:30:30 34% 44% 67% 92% april :01:42 00:15:17 00:28:19 59% 66% 78% 93% april :01:04 00:05:35 00:15:47 77% 88% 99% 100% 0 4. april :08:23 00:16:21 00:30:12 27% 34% 60% 95% april - W :09:20 00:26:05 00:57:41 33% 40% 52% 76% april - W :05:14 00:16:59 01:06:04 38% 49% 74% 96% april :00:58 00:13:00 00:39:11 73% 79% 86% 97% april :00:38 00:11:25 00:33:03 72% 81% 89% 97% april :02:14 00:13:39 00:28:57 56% 68% 80% 97% april :02:02 00:10:04 00:42:19 61% 77% 90% 98% april :07:10 00:28:56 00:41:25 38% 45% 56% 82% april - W :06:36 00:21:17 01:04:05 33% 41% 64% 88% april - W :03:58 00:14:21 00:57:49 43% 57% 80% 96% april :03:07 00:09:49 00:16:53 48% 69% 91% 100% april :01:01 00:13:05 00:17:44 62% 68% 81% 100% april :08:53 00:24:33 00:38:20 29% 36% 54% 86% april :11:01 00:29:27 00:51:49 26% 29% 47% 74% april :08:48 00:40:24 00:56:59 41% 45% 52% 67% april - W :10:10 00:30:36 01:02:15 32% 37% 50% 67% april - W :12:14 00:26:09 00:41:26 27% 31% 40% 76% april :10:52 00:27:19 00:48:08 29% 34% 48% 75% april :02:09 00:11:41 00:22:20 57% 72% 87% 100% april :01:29 00:08:25 00:17:38 70% 81% 94% 100% april :03:57 00:12:17 00:33:33 45% 57% 82% 99% april :01:25 00:12:58 00:33:34 66% 76% 86% 93% april- W :04:55 00:19:35 00:45:26 38% 50% 74% 91% april- W :07:45 00:18:53 01:04:22 33% 40% 61% 91% 99

45 Punkt nr. 3 - Monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem Bilag 4 - Side -8 af april :01:36 00:12:16 00:19:45 62% 74% 88% 100% april :00:19 00:03:59 00:34:22 87% 93% 97% 98% april :00:22 00:04:36 00:20:30 84% 92% 98% 100% 0

46 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -1 af 16

47 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -2 af 16

48 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -3 af 16

49 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -4 af 16

50 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -5 af 16

51 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -6 af 16

52 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -7 af 16

53 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -8 af 16

54 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -9 af 16

55 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -10 af 16

56 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -11 af 16

57 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -12 af 16

58 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -13 af 16

59 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -14 af 16

60 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -15 af 16

61 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 1 - Side -16 af 16

62 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 2 - Side -1 af 2

63 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 2 - Side -2 af 2

64 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 3 - Side -1 af 9

65 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 3 - Side -2 af 9

66 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 3 - Side -3 af 9

67 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 3 - Side -4 af 9

68 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 3 - Side -5 af 9

69 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 3 - Side -6 af 9

70 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 3 - Side -7 af 9

71 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 3 - Side -8 af 9

72 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 3 - Side -9 af 9

73 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 4 - Side -1 af 1 Bilag 2 Visitation og tilsyn Visitation Antallet af pladser på Herberget fastlægges i forbindelse med den årlige budgetlægning. Ændring i antallet af pladser kan ske efter forudgående godkendelse fra Herbergets styregruppe og Region Hovedstaden. Herbergets leder har visitationskompetencen til Herberget i henhold til servicelovens 110. Tilsyn Indtil 1. januar 2014 har Region Hovedstaden i henhold til servicelovens 5, stk. 7, ansvaret for, at der føres driftsorienteret tilsyn med Herberget. Pr. 1. januar 2014 overtager Socialtilsynet i Region Hovedstaden i henhold til lov om socialtilsyn 4, stk. 1, nr. 2, ansvaret for, at der føres driftsorienteret tilsyn med døgntilbud efter servicelovens Tilsynsmyndigheden har ret til fuld indsigt i de for tilsynet relevante forhold, og Herberget er forpligtet til at levere alle de for tilsynet nødvendige oplysninger. Herberget er forpligtet til at følge anvisninger og/eller påbud fra tilsynet. Region Hovedstaden og de myndigheder, der fører tilsyn med Herberget, skal have adgang til når som helst at bese Herberget og tale med brugere, beboere og personale.

74 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 5 - Side -1 af 1 Bilag 2 Visitation og tilsyn Visitation Antallet af pladser på Jonstrupvang fastlægges i forbindelse med den årlige budgetlægning. Ændring i antallet af pladser kan ske efter forudgående godkendelse fra Jonstrupvangs bestyrelse og Region Hovedstaden. Optagelse i botilbuddet og/eller dagcentret sker efter reglerne i serviceloven. Region Hovedstaden træffer beslutning om anvisning af beboere og brugere til Jonstrupvangs pladser. Kompetencen til at anvise kan delegeres til Jonstrupvangs leder. Tilsyn Indtil 1. januar 2014 har Region Hovedstaden i henhold til servicelovens 5, stk. 7, det fulde ansvar for, at der føres driftsorienteret tilsyn med Jonstrupvang. Pr. 1. januar 2014 overtager Socialtilsynet i Region Hovedstaden i henhold til lov om socialtilsyn 4, stk. 1, nr. 2, ansvaret for, at der føres driftsorienteret tilsyn med døgntilbud efter servicelovens Region Hovedstaden har i henhold til servicelovens 5, stk. 7, fortsat ansvaret for, at der føres tilsyn med dagtilbud efter servicelovens Regionens kompetence kan dog delegeres til Socialtilsynet. Tilsynsmyndigheden har ret til fuld indsigt i de for tilsynet relevante forhold, og Jonstrupvang er forpligtet til at levere alle de for tilsynet nødvendige oplysninger. Jonstrupvang er forpligtet til at følge anvisninger og/eller påbud fra tilsynet. Region Hovedstaden og de myndigheder, der fører tilsyn med Jonstrupvang, skal have adgang til når som helst at bese Jonstrupvang og tale med brugere, beboere og personale. Endelig påser Region Hovedstaden, at Jonstrupvang overholder lovgivningen, driftsoverenskomsten og vedtægten.

75 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 6 - Side -1 af 1 Bilag 2 Visitation og tilsyn Visitation Antallet af pladser på Svendebjerggård fastlægges i forbindelse med den årlige budgetlægning. Ændring i antallet af pladser kan ske efter forudgående godkendelse fra Svendebjerggårds bestyrelse og Region Hovedstaden. Svendebjerggårds leder har visitationskompetencen til Svendebjerggård i henhold til servicelovens 109 og 110. Tilsyn Indtil 1. januar 2014 har Region Hovedstaden i henhold til servicelovens 5, stk. 7, ansvaret for, at der føres driftsorienteret tilsyn med Svendebjerggård. Pr. 1. januar 2014 overtager Socialtilsynet i Region Hovedstaden i henhold til lov om socialtilsyn 4, stk. 1, nr. 2, ansvaret for, at der føres driftsorienteret tilsyn med døgntilbud efter servicelovens Tilsynsmyndigheden har ret til fuld indsigt i de for tilsynet relevante forhold, og Svendebjerggård er forpligtet til at levere alle de for tilsynet nødvendige oplysninger. Svendebjerggård er forpligtet til at følge anvisninger og/eller påbud fra tilsynet. Region Hovedstaden og de myndigheder, der fører tilsyn med Svendebjerggård, skal have adgang til når som helst at bese Svendebjerggård og tale med brugere, beboere og personale. Endelig påser Region Hovedstaden, at Svendebjerggård overholder lovgivningen, driftsoverenskomsten og vedtægten.

76 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 7 - Side -1 af 2 Bilag 3 Økonomistyring Budget Herbergets budget udarbejdes i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Herbergets ledelse efter de af regionsrådet fastsatte retningslinjer. Budgettet skal godkendes af Region Hovedstaden. Herberget forpligter sig til nøje at overholde det godkendte budget ved løbende kontrol efter de økonomistyringsprincipper, der er fastsat af regionsrådet. Indgåelse af aftaler, der påvirker forbruget og som medfører væsentlige udgifter indenfor det godkendte driftsbudget, såsom ekstraordinær vedligeholdelse, indkøb af inventar eller andre ikke sædvanlige udgifter, kræver Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Herberget skal om fornødent indhente tillægsbevillinger til dækning af uforudsete udgifter, før disse afholdes, såfremt udgifterne ikke kan afholdes inden for det godkendte budget. Investeringsforbrug, der kræver aktivering, skal forud for disponering meddeles Region Hovedstaden, der sikrer, at disponeringen kan indeholdes i den godkendte investeringsramme. Bogholderi og regnskabsførelse Herbergets bogholderi og regnskabsførelse skal overholde det for Region Hovedstaden gældende kasse- og regnskabsregulativ samt følge øvrige anvisninger fra Herbergets revisor. Den daglige økonomiske administration foretages af Herberget efter nærmere aftale med Region Hovedstaden. Region Hovedstaden kan dog efter forhandling med Herbergets styregruppe træffe beslutning om, at den økonomiske administration skal varetages af regionen. Herbergets regnskab indgår i Region Hovedstadens samlede regnskab. Revision af Herbergets regnskab aftales med Region Hovedstaden. Region Hovedstaden kan efter forhandling med Herbergets styregruppe træffe beslutning om, at regionens revisor skal overtage revisionen af Herbergets regnskab. Takster Taksterne for Herbergets tilbud fastsættes efter gældende retningslinjer fastlagt i lovgivningen samt i henhold til rammeaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne beliggende i regionen. Region Hovedstaden disponerer ved Herbergets eventuelle nedlæggelse eller ved ophør af driftsoverenskomsten mellem regionen og Herberget over anvendelsen af årsregnskabets eventuelle overskud eller underskud, som er opstået fra driften. Ekstraordinære udgifter og bygningsforbedringer afholdt af Region Hovedstaden De udgifter, som Region Hovedstaden måtte afholde til ekstraordinær anskaffelse af inventar og driftsmidler, til ekstraordinære renoveringer og til væsentlige bygningsforbedringer, betragtes som lån og skal sikres ved gældsbrev, løsørepant eller tillæg til driftsoverenskomsten. Sådanne lån afregnes ved ophør af driftsoverenskomsten. I det omfang der er tale om lejede lokaler skal bygningsforbedringer primært foretages af udlejer med efterfølgende regulering i lejekontrakten.

77 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 7 - Side -2 af 2 Inventar og materiel, der er finansieret ved driften, må ikke fjernes fra Herberget uden Region Hovedstadens skriftlige godkendelse medmindre årsagen skyldes slid og ælde. Vedligeholdelse Lejede lokaler vedligeholdes i henhold til lejekontrakten herfor. Midler hertil er en del af det takstfinansierede budget. Planlagt vedligeholdelse varetages af regionen i henhold til det generelle vedligeholdelsesprogram for Region Hovedstaden. Optagelse af lån, pantsætning og lign. Herberget kan ikke optage eller overtage lån uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Herberget kan ej heller oprette mellemregninger med andre tilbud eller virksomheder, gennemføre ændringer i lånevilkår, forpligte sig ved leasing, kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændringer af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser og lignende uden Region Hovedstadens forudgående skriftlige godkendelse. Herberget kan desuden ikke afhænde, pantsætte eller udleje fast ejendom og øvrige aktiver uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Herberget kan ej heller benytte ejendommene til andet formål end anført i driftsoverenskomsten uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Indgåelse af lejemål, forbedringer, istandsættelse og om- og tilbygninger kan tillige alene iværksættes efter Region Hovedstadens forudgående godkendelse. IT- og økonomisystemer Natherberget anvender de samme it- og økonomisystemer samt samme bankforbindelse som Region Hovedstaden. Der foregår således ikke udbetaling af a conto beløb fra regionen til Herberget. Forsikringer Herberget er omfattet af Region Hovedstadens forsikringsordninger og betaler herfor. Herberget har mulighed for herudover at tegne egne forsikringer.

78 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 8 - Side -1 af 2 Bilag 3 Økonomistyring Budget Jonstrupvangs budget udarbejdes i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Jonstrupvangs ledelse efter de af regionsrådet fastsatte retningslinjer. Budgettet skal godkendes af Region Hovedstaden. Jonstrupvang forpligter sig til nøje at overholde det godkendte budget ved løbende kontrol efter de økonomistyringsprincipper, der er fastsat af regionsrådet. Indgåelse af aftaler, der påvirker forbruget og som medfører væsentlige udgifter indenfor det godkendte driftsbudget, såsom ekstraordinær vedligeholdelse, indkøb af inventar eller andre ikke sædvanlige udgifter, kræver Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Jonstrupvang skal om fornødent indhente tillægsbevillinger til dækning af uforudsete udgifter, før disse afholdes, såfremt udgifterne ikke kan afholdes inden for det godkendte budget. Investeringsforbrug, der kræver aktivering, skal forud for disponering meddeles Region Hovedstaden, der sikrer, at disponeringen kan indeholdes i den godkendte investeringsramme. Bogholderi og regnskabsførelse Jonstrupvangs bogholderi og regnskabsførelse skal overholde det for Region Hovedstaden gældende kasse- og regnskabsregulativ samt følge øvrige anvisninger fra Jonstrupvangs revisor. Den daglige økonomiske administration foretages af Jonstrupvang efter nærmere aftale med Region Hovedstaden. Region Hovedstaden kan dog efter forhandling med Jonstrupvangs bestyrelse træffe beslutning om, at den økonomiske administration skal varetages af regionen. Jonstrupvangs regnskab indgår i Region Hovedstadens samlede regnskab. Derudover skal der udarbejdes et særskilt regnskab, som revideres af en statsautoriseret revisor godkendt af Jonstrupvangs bestyrelse og Region Hovedstaden. Bestyrelsen skal indsende Jonstrupvangs reviderede regnskab inden for en tidsfrist fastsat af regionen. Region Hovedstaden kan efter forhandling med Jonstrupvangs bestyrelse træffe beslutning om, at regionens revisor skal overtage revisionen af tilbuddets regnskab. Takster Taksterne for Jonstrupvangs tilbud fastsættes efter gældende retningslinjer fastlagt i lovgivningen samt i henhold til rammeaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne beliggende i regionen. Region Hovedstaden disponerer ved Jonstrupvangs eventuelle nedlæggelse eller ved ophør af driftsoverenskomsten mellem regionen og Jonstrupvang over anvendelsen af årsregnskabets eventuelle overskud eller underskud, som er opstået fra driften. Ekstraordinære udgifter og bygningsforbedringer afholdt af Region Hovedstaden De udgifter, som Region Hovedstaden måtte afholde til ekstraordinær anskaffelse af inventar og driftsmidler, til ekstraordinære renoveringer og til væsentlige bygningsforbedringer, betragtes som lån og skal sikres ved gældsbrev, løsørepant eller tillæg til driftsoverenskomsten. Sådanne lån afregnes ved ophør af driftsoverenskomsten.

79 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 8 - Side -2 af 2 I det omfang der er tale om lejede lokaler skal bygningsforbedringer primært foretages af udlejer med efterfølgende regulering i lejekontrakten. Inventar og materiel, der er finansieret ved driften, må ikke fjernes fra Jonstrupvang uden Region Hovedstadens skriftlige godkendelse medmindre årsagen skyldes slid og ælde. Vedligeholdelse Lejede lokaler vedligeholdes i henhold til lejekontrakten herfor. Midler hertil er en del af det takstfinansierede budget. Planlagt vedligeholdelse varetages af regionen i henhold til det generelle vedligeholdelsesprogram for Region Hovedstaden. Optagelse af lån, pantsætning og lign. Jonstrupvang kan ikke optage eller overtage lån uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Jonstrupvang kan ej heller oprette mellemregninger med andre tilbud eller virksomheder, gennemføre ændringer i lånevilkår, forpligte sig ved leasing, kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændringer af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser og lignende uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Jonstrupvang kan desuden ikke afhænde, pantsætte eller udleje fast ejendom og øvrige aktiver uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Jonstrupvang kan ej heller benytte ejendommene til andet formål end anført i driftsoverenskomsten uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Indgåelse af lejemål, forbedringer, istandsættelse og om- og tilbygninger kan tillige alene iværksættes efter Region Hovedstadens forudgående godkendelse. IT- og økonomisystemer Jonstrupvang anvender de samme it- og økonomisystemer samt samme bankforbindelse som Region Hovedstaden. Der foregår således ikke udbetaling af a conto beløb fra regionen til Jonstrupvang. Forsikringer Jonstrupvang er omfattet af Region Hovedstadens forsikringsordninger og betaler herfor. Jonstrupvang har mulighed for herudover at tegne egne forsikringer. Jonstrupvang er på nuværende tidspunkt også forsikret igennem Tryg. Der er planer om at ændre dette, således at Jonstrupvang fuldt ud benytter Region Hovedstadens forsikringstilbud.

80 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 9 - Side -1 af 2 Bilag 3 Økonomistyring Budget Svendebjerggårds budget udarbejdes i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Svendebjerggårds ledelse efter de af regionsrådet fastsatte retningslinjer. Budgettet skal godkendes af Region Hovedstaden. Svendebjerggård forpligter sig til nøje at overholde det godkendte budget ved løbende kontrol efter de økonomistyringsprincipper, der er fastsat af regionsrådet. Indgåelse af aftaler, der påvirker forbruget og som medfører væsentlige udgifter indenfor det godkendte driftsbudget, såsom ekstraordinær vedligeholdelse, indkøb af inventar eller andre ikke sædvanlige udgifter, kræver Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Svendebjerggård skal om fornødent indhente tillægsbevillinger til dækning af uforudsete udgifter, før disse afholdes, såfremt udgifterne ikke kan afholdes inden for det godkendte budget. Investeringsforbrug, der kræver aktivering, skal forud for disponering meddeles Region Hovedstaden, der sikrer, at disponeringen kan indeholdes i den godkendte investeringsramme. Bogholderi og regnskabsførelse Svendebjerggårds bogholderi og regnskabsførelse skal overholde det for Region Hovedstaden gældende kasse- og regnskabsregulativ samt følge øvrige anvisninger fra Svendebjerggårds revisor. Den daglige økonomiske administration foretages af Svendebjerggård efter nærmere aftale med Region Hovedstaden. Region Hovedstaden kan dog efter forhandling med Svendebjerggårds bestyrelse træffe beslutning om, at den økonomiske administration skal varetages af regionen. Svendebjerggårds regnskab indgår i Region Hovedstadens samlede regnskab. Svendebjerggård udarbejder et særskilt regnskab, som revideres af en statsautoriseret revisor godkendt af Svendebjerggårds bestyrelse og Region Hovedstaden. Bestyrelsen skal indsende Svendebjerggårds reviderede regnskab inden for en tidsfrist fastsat af regionen. Region Hovedstaden kan efter forhandling med Svendebjerggårds bestyrelse træffe beslutning om, at regionens revisor skal overtage revisionen af tilbuddets regnskab. Takster Taksterne for Svendebjerggårds tilbud fastsættes efter gældende retningslinjer fastlagt i lovgivningen samt i henhold til rammeaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne beliggende i regionen. Region Hovedstaden disponerer ved Svendebjerggårds eventuelle nedlæggelse eller ved ophør af driftsoverenskomsten mellem regionen og Svendebjerggård over anvendelsen af årsregnskabets eventuelle overskud eller underskud, som er opstået fra driften. Ekstraordinære udgifter og bygningsforbedringer afholdt af Region Hovedstaden De udgifter, som Region Hovedstaden måtte afholde til ekstraordinær anskaffelse af inventar og driftsmidler, til ekstraordinære renoveringer og til væsentlige bygningsforbedringer, betragtes som

81 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 9 - Side -2 af 2 lån og skal sikres ved gældsbrev, løsørepant eller tillæg til driftsoverenskomsten. Sådanne lån afregnes ved ophør af driftsoverenskomsten. I det omfang der er tale om lejede lokaler skal bygningsforbedringer primært foretages af udlejer med efterfølgende regulering i lejekontrakten. Inventar og materiel, der er finansieret ved driften, må ikke fjernes fra Svendebjerggård uden Region Hovedstadens skriftlige godkendelse medmindre årsagen skyldes slid og ælde. Vedligeholdelse Lejede lokaler vedligeholdes i henhold til lejekontrakten herfor. Midler hertil er en del af det takstfinansierede budget. Planlagt vedligeholdelse varetages af regionen i henhold til det generelle vedligeholdelsesprogram for Region Hovedstaden. Optagelse af lån, pantsætning og lign. Svendebjerggård kan ikke optage eller overtage lån uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Svendebjerggård kan ej heller oprette mellemregninger med andre tilbud eller virksomheder, gennemføre ændringer i lånevilkår, forpligte sig ved leasing, kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændringer af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser og lignende uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Svendebjerggård kan desuden ikke afhænde, pantsætte eller udleje fast ejendom og øvrige aktiver uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Svendebjerggård kan ej heller benytte ejendommene til andet formål end anført i driftsoverenskomsten uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Indgåelse af lejemål, forbedringer, istandsættelse og om- og tilbygninger kan tillige alene iværksættes efter Region Hovedstadens forudgående godkendelse. IT- og økonomisystemer Svendebjerggård anvender de samme it- og økonomisystemer samt samme bankforbindelse som Region Hovedstaden. Der foregår således ikke udbetaling af a conto beløb fra regionen til Svendebjerggård. Forsikringer Svendebjerggård er omfattet af Region Hovedstadens forsikringsordninger og betaler herfor. Svendebjerggård har mulighed for herudover at tegne egne forsikringer.

82 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 10 - Side -1 af 4 Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Røde Kors Herberg for Kvinder v/ Hovedstadens Røde Kors Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Røde Kors Herberg for kvinder (herefter Herberget), Kettegårds Allé 14 A, st. th Hvidovre. Herberget drives som herberg for kvinder i henhold til 110 i lov om social service (herefter serviceloven), jf. gældende lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli Driftsoverenskomsten er indgået mellem Herbergets styregruppe og Region Hovedstaden. 1 - Ejerforhold Herberget er en selvejende institution, som drives af Hovedstadens Røde Kors. Herberget har til huse i et lejemål på adressen Kettegård Alle 14 A, st. th., st. tv., 1. th. og 1. tv Hvidovre. Lejekontrakten er vedlagt som bilag 1. 2 Målgruppe Herberget er et midlertidigt botilbud i henhold til servicelovens 110. Målgruppen er kvinder uden børn med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp, der ikke kan ydes efter andre regler inden for den sociale lovgivning eller anden lovgivning. Målgruppen omfatter ikke personer med betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne. 3 Formål Herbergets formål er at yde husly, beskyttelse, omsorg og rådgivning til voksne kvinder i akut krise samt at støtte dem i at få overblik over deres nuværende situation og støtte dem i at tage ansvar for

83 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 10 - Side -2 af 4 eget liv og egne handlinger. Under opholdet på Herberget modtager beboerne ydelser inden for rammerne af servicelovens Driften af tilbuddet Stk. 1 Herbergets ledelse Herbergets ledelse består af en styregruppe, der har det overordnede ansvar for tilbuddet, og en leder af tilbuddet, der varetager den daglige ledelse og drift. Stk. 2 Ansvar for driften Herbergets styregruppe har ansvaret for, at Herbergets administrative, økonomiske og faglige anliggender varetages under hensyntagen til Herbergets formål og gældende lovgivning. Styregruppen har endvidere over for regionen ansvaret for, at Herberget drives i henhold til nærværende driftsoverenskomst, og at bestemmelserne i driftsoverenskomsten efterleves. Herbergets leder varetager under ansvar over for Herbergets styregruppe den daglige administrative, faglige og økonomiske ledelse og drift af tilbuddet i henhold til Herbergets formål og givne retningslinjer. Herbergets ledelse har ret og pligt til at deltage i relevante kollegiale og faglige samarbejdsfora i Region Hovedstaden. 5 - Forpligtelser Stk. 1 Krav og pligter Herberget er omfattet af samme krav og pligter, som Region Hovedstaden stiller til de øvrige sociale tilbud, som regionen selv driver eller har driftsoverenskomst med. Stk. 2 Rammeaftalen Herberget er til enhver tid underlagt de økonomiske og driftsmæssige vilkår og rammer, som fastlægges i den årlige rammeaftale vedrørende social- og specialundervisningsområdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne beliggende i regionen. Region Hovedstaden og Herberget er forpligtet til at tilpasse samt at udvikle indholdet af tilbuddet efter kommunernes efterspørgsel i henhold til regelsættet om rammeaftalen. Stk. 3 Visitation og tilsyn Der er som bilag 2 vedlagt retningslinjer for visitation og tilsyn. Stk. 1 Ansættelse og afskedigelse 6 Personaleforhold

84 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 10 - Side -3 af 4 Herbergets styregruppe ansætter og afskediger Herbergets leder under forbehold af Region Hovedstadens godkendelse. Ved opslag af lederstillingen skal der tages forbehold herom. Styregruppen skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer for ansættelser og afskedigelser fastsat af Region Hovedstaden. Herbergets leder har ansvaret for ansættelse og afskedigelse af øvrigt personale efter de retningslinjer, der er fastsat af Region Hovedstaden. Herbergets leder har endvidere ansvaret for godkendelse og inddragelse heraf af frivillige hjælpere på Herberget. Stk. 2 Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår for Herbergets personale fastsættes i henhold til gældende overenskomst/aftale mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og Danske Regioner samt efter lokalt indgåede forhandlingsaftaler. Stk. 3 Beregning og udbetaling af løn Beregning og udbetaling af løn sker ved Region Hovedstadens foranstaltning med mindre anden ordning aftales mellem parterne. Såfremt det aftales, at Herberget selv løser opgaven med lønudbetaling, må det ikke medføre merudgifter som pålignes taksterne. 7 Økonomi Stk. 1 Budget Herbergets budget udarbejdes i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Herbergets ledelse efter de af regionsrådet fastsatte retningslinjer. Stk. 2 Bogholderi og regnskabsførelse Herbergets bogholderi og regnskabsførelse skal overholde det for Region Hovedstaden gældende kasse- og regnskabsregulativ. Der er som bilag 3 vedlagt retningslinjer for økonomistyring. 8 Vedtægt Der er for Herberget oprettet vedtægt for botilbuddet. Vedtægten er revideret samtidigt med indgåelsen af nærværende driftsoverenskomst og godkendt af Region Hovedstaden. Fremtidige ændringer i vedtægten kan kun ske med Region Hovedstadens godkendelse, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. 9 Nedlæggelse af tilbuddet Stk. 1. Beslutning om nedlæggelse af Herberget kræver godkendelse fra Region Hovedstaden, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne.

85 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 10 - Side -4 af 4 Stk. 2. I tilfælde af Herbergets nedlæggelse i driftsoverenskomstperioden skal eventuel nettoformue efter godkendelse fra Region Hovedstaden anvendes til et tilsvarende formål indenfor det sociale eller det sundhedsmæssige område. 10 Driftsoverenskomsten Stk. 1 Opsigelse Driftsoverenskomstens parter kan opsige overenskomsten med 9 måneders varsel til én 1. januar. Stk. 2 Revision af driftsoverenskomsten Driftsoverenskomstens parter kan kræve forhandling med henblik på revision af driftsoverenskomsten én gang årligt i forbindelse med, at kommunerne skal afgive deres redegørelse, således at der i den næstfølgende rammeaftale kan tages højde for eventuelle ændringer. Stk. 3 Tidligere overenskomster Nærværende driftsoverenskomst afløser den tidligere overenskomst samt tillæg med Københavns Amt. Stk. 4 Ikrafttrædelse Nærværende driftsoverenskomst med tilhørende bilag træder i kraft den 1. januar 2014 med forbehold for Herbergets styregruppes og regionsrådets godkendelse. Bilag til driftsoverenskomsten: Bilag 1 Lejekontrakt Bilag 2 Visitation og tilsyn Bilag 3 Økonomistyring Underskrifter: For Herbergets styregruppe: Dato: Underskrift: For Region Hovedstaden: Dato: Underskrift:

86 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 11 - Side -1 af 5 Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Jonstrupvang-Bebyggelsen Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Jonstrupvang- Bebyggelsen (herefter Jonstrupvang), Chr. Hauchs Allé 11, 3500 Værløse. Jonstrupvang drives som botilbud og dagtilbud i henhold til 108 og 104 i lov om social service (herefter serviceloven), jf. gældende lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli Driftsoverenskomsten er indgået mellem Jonstrupvangs bestyrelse og Region Hovedstaden. 1 - Ejerforhold Jonstrupvang er en selvejende institution med tilknytning til Spastikerforeningen. Jonstrupvang har til huse i et lejemål i den Spastikerforeningen tilhørende ejendom matr.nr. 2 g, Jonstrup Vang. Lejekontrakten er vedlagt som bilag 1. 2 Målgruppe Jonstrupvang er et specialiseret botilbud og dagtilbud i henhold til servicelovens 104 og 108 for yngre mennesker over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne. Personer med hoveddiagnosen cerebral parese optages fortrinsvist. Derudover optages personer med nedsat fysisk funktionsevne, der kan sidestilles hermed. 3 Formål Jonstrupvangs formål er i samarbejde med beboerne med udgangspunkt i den enkeltes funktionsniveau at bidrage til, at beboerne gives de optimale muligheder med henblik på at opnå den bedst mulige fysiske, psykiske og sociale udvikling. Dette sker gennem samarbejdede tilbud fra

87 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 11 - Side -2 af 5 specialister på de forskellige behandlingsmæssige fagområder, og ved at skabe et trygt og aktivt miljø. Det er endvidere Jonstrupvangs formål gennem tværfagligt samarbejde at understøtte beboernes individuelle, emotionelle og kommunikative funktionsudvikling samt at udvikle en handicapidentitet, der sigter mod øget selvstændighed og større grad af selvhjulpenhed. Gennem et udviklet beboerdemokrati, en tæt dialog med lokalområdet og en bevidst bestræbelse på at gøre Jonstrupvang til en aktiv, udadvendt og levende del af lokalmiljøet, er det en del af Jonstrupvangs formål, at sikre størst mulig dialog og samspil med lokalområdet og verdenen uden for Jonstrupvang. Selv om Jonstrupvang både er et botilbud og dagtilbud, er det en målsætning, at så mange beboere som overhovedet muligt, får mulighed for dagligt miljøskift og beskæftigelse uden for Jonstrupvang. 4 Driften af tilbuddet Stk. 1 Jonstrupvangs ledelse Jonstrupvangs ledelse består af en bestyrelse, der har det overordnede ansvar for tilbuddet, og en leder af tilbuddet, der varetager den daglige ledelse og drift. Stk. 2 Ansvar for driften Jonstrupvangs bestyrelse har ansvaret for, at Jonstrupvangs administrative, økonomiske og faglige anliggender varetages under hensyntagen til Jonstrupvangs formål og gældende lovgivning. Bestyrelsen har endvidere over for regionen ansvaret for, at Jonstrupvang drives i henhold til nærværende driftsoverenskomst, og at bestemmelserne i driftsoverenskomsten efterleves. Jonstrupvangs leder varetager under ansvar over for Jonstrupvangs bestyrelse den daglige administrative, faglige og økonomiske ledelse og drift af tilbuddet i henhold til Jonstrupvangs formål og givne retningslinjer. Jonstrupvangs ledelse har ret og pligt til at deltage i relevante kollegiale og faglige samarbejdsfora i Region Hovedstaden. 5 Forpligtelser Stk. 1 Krav og pligter Jonstrupvang er omfattet af samme krav og pligter, som Region Hovedstaden stiller til de øvrige sociale tilbud, som regionen selv driver eller har driftsoverenskomst med. Stk. 2 Rammeaftalen

88 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 11 - Side -3 af 5 Jonstrupvang er til enhver tid underlagt de økonomiske og driftsmæssige vilkår og rammer, som fastlægges i den årlige rammeaftale vedrørende social- og specialundervisningsområdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne beliggende i regionen. Region Hovedstaden og Jonstrupvang er forpligtet til at tilpasse samt at udvikle indholdet af tilbuddet efter kommunernes efterspørgsel i henhold til regelsættet om rammeaftalen. Stk. 3 Visitation og tilsyn Der er som bilag 2 vedlagt retningslinjer for visitation og tilsyn. 6 Personaleforhold Stk. 1 Ansættelse og afskedigelse Jonstrupvangs bestyrelse ansætter og afskediger Jonstrupvangs leder under forbehold af Region Hovedstadens godkendelse. Ved opslag af lederstillingen skal der tages forbehold herom. Bestyrelsen skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer for ansættelser og afskedigelser fastsat af Region Hovedstaden. Jonstrupvangs leder har ansvaret for ansættelse og afskedigelse af øvrigt personale efter de retningslinjer, der er fastsat af Region Hovedstaden. Stk. 2 Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår for Jonstrupvangs personale fastsættes i henhold til gældende overenskomst/aftale mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og Danske Regioner samt efter lokalt indgåede forhandlingsaftaler. Stk. 3 Beregning og udbetaling af løn Beregning og udbetaling af løn sker ved Region Hovedstadens foranstaltning med mindre anden ordning aftales mellem parterne. Såfremt det aftales, at Jonstrupvang selv løser opgaven med lønudbetaling, må det ikke medføre merudgifter som pålignes taksterne. 7 Økonomi Stk. 1 Budget Jonstrupvangs budget udarbejdes i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Jonstrupvangs ledelse efter de af regionsrådet fastsatte retningslinjer. Stk. 2 Bogholderi og regnskabsførelse Jonstrupvangs bogholderi og regnskabsførelse skal overholde det for Region Hovedstaden gældende kasse- og regnskabsregulativ samt følge øvrige anvisninger fra Jonstrupvangs revisor. Der er som bilag 3 vedlagt retningslinjer for økonomistyring.

89 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 11 - Side -4 af 5 8 Vedtægt Der er for Jonstrupvang oprettet vedtægt for botilbuddet og dagtilbuddet. Vedtægten er revideret samtidigt med indgåelsen af nærværende driftsoverenskomst og godkendt af Region Hovedstaden. Fremtidige ændringer i vedtægten kan kun ske med Region Hovedstadens godkendelse, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. 9 Nedlæggelse af tilbuddet Stk. 1. Beslutning om nedlæggelse af Jonstrupvang kræver godkendelse fra Region Hovedstaden, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. Stk. 2. I tilfælde af Jonstrupvangs nedlæggelse i driftsoverenskomstperioden skal eventuel nettoformue efter godkendelse fra Region Hovedstaden anvendes til et tilsvarende formål indenfor det sociale eller det sundhedsmæssige område. 10 Driftsoverenskomsten Stk. 1 Opsigelse Driftsoverenskomstens parter kan opsige overenskomsten med 9 måneders varsel til én 1. januar. Stk. 2 Revision af driftsoverenskomsten Driftsoverenskomstens parter kan kræve forhandling med henblik på revision af driftsoverenskomsten én gang årligt i forbindelse med, at kommunerne skal afgive deres redegørelse, således at der i den næstfølgende rammeaftale kan tages højde for eventuelle ændringer. Stk. 3 Tidligere overenskomster Nærværende driftsoverenskomst afløser den tidligere overenskomst samt tillæg med Københavns Amt. Stk. 4 Ikrafttrædelse Nærværende driftsoverenskomst med tilhørende bilag træder i kraft den 1. januar 2014 med forbehold for Jonstrupvangs bestyrelses og regionsrådets godkendelse.

90 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 11 - Side -5 af 5 Bilag til driftsoverenskomsten: Bilag 1 Lejekontrakt Bilag 2 Visitation og tilsyn Bilag 3 Økonomistyring Underskrifter: For Jonstrupvangs bestyrelse: Dato: Underskrift: For Region Hovedstaden: Dato: Underskrift:

91 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 12 - Side -1 af 5 Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård (herefter Svendebjerggård). Svendebjerggård driver krisecenter og forsorgshjem i henhold til 109 og 110 i lov om social service (herefter serviceloven), jf. gældende lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli Driftsoverenskomsten er indgået mellem Svendebjerggårds bestyrelse og Region Hovedstaden. 1 - Ejerforhold Svendebjerggård er en selvejende institution med tilknytning til Frelsens Hær. Svendebjerggård har til huse i et lejemål i den Frelsens Hær tilhørende ejendom på adressen Cathrine Boothsvej 20, 2650 Hvidovre. Lejekontrakten er vedlagt som bilag 1. Svendebjerggård har to målgrupper. 2 Målgruppe Målgruppen til botilbuddet i henhold til servicelovens 109 er kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn. Målgruppen til det midlertidige botilbud i henhold til servicelovens 110 er såvel kvinder som mænd med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig. og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp, der ikke kan

92 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 12 - Side -2 af 5 ydes efter andre regler inden for den sociale lovgivning eller anden lovgivning. Både kvinder og mænd kan være ledsaget af børn. Svendebjerggårds målgrupper inkluderer ikke personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, personer med misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer eller personer med sindslidelser. 3 Formål Svendebjerggårds kerneopgave er at yde midlertidigt husly, sikkerhed, omsorg og rådgivning til voksne og deres medfølgende, der er hjemløse grundet en akut social situation, med henblik på senere udflytning i egen bolig. Svendebjerggård arbejder ud fra en anerkendende og helhedsorienteret tilgang til det enkelte menneske med støtte til at erkende, anvende og udvikle egne ressourcer. Svendebjerggård har til formål at fungere som krisecenter i henhold til servicelovens 109, og tilbyde ophold for kvinder, der har været udsat for vold, og deres børn, og at støtte den enkelte beboer i at identificere, udnytte og udvikle egne ressourcer til at tage hånd om eget liv og fremtid. Svendebjerggård har ligeledes til formål at være forsorgshjem i henhold til servicelovens 110, og arbejde for øget social inklusion ved at tilbyde ophold til hjemløse kvinder, mænd og disses børn, som grundet særlige sociale problemer ikke har eller kan ophold sig i egen bolig. 4 Driften af tilbuddet Stk. 1 Svendebjerggårds ledelse Svendebjerggårds ledelse består af en bestyrelse, der har det overordnede ansvar for tilbuddet, og en leder af tilbuddet, der varetager den daglige ledelse og drift. Stk. 2 Ansvar for driften Svendebjerggårds bestyrelse har ansvaret for, at Svendebjerggårds administrative, økonomiske og faglige anliggender varetages under hensyntagen til Svendebjerggårds formål og gældende lovgivning. Bestyrelsen har endvidere over for regionen ansvaret for, at Svendebjerggård drives i henhold til nærværende driftsoverenskomst, og at bestemmelserne i driftsoverenskomsten efterleves. Svendebjerggårds leder varetager under ansvar over for Svendebjerggårds bestyrelse den daglige administrative, faglige og økonomiske ledelse og drift af tilbuddet i henhold til Svendebjerggårds formål og givne retningslinjer. Svendebjerggårds ledelse har ret og pligt til at deltage i relevante kollegiale og faglige samarbejdsfora i Region Hovedstaden.

93 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 12 - Side -3 af 5 5 Forpligtelser Stk. 1 Krav og pligter Svendebjerggård er omfattet af samme krav og pligter, som Region Hovedstaden stiller til de øvrige sociale tilbud, som regionen selv driver eller har driftsoverenskomst med. Stk. 2 Rammeaftalen Svendebjerggård er til enhver tid underlagt de økonomiske og driftsmæssige vilkår og rammer, som fastlægges i den årlige rammeaftale vedrørende social- og specialundervisningsområdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne beliggende i regionen. Region Hovedstaden og Svendebjerggård er forpligtet til at tilpasse samt at udvikle indholdet af tilbuddet efter kommunernes efterspørgsel i henhold til regelsættet om rammeaftalen. Stk. 3 Visitation og tilsyn Der er som bilag 2 vedlagt retningslinjer for visitation og tilsyn. 6 Personaleforhold Stk. 1 Ansættelse og afskedigelse Svendebjerggårds bestyrelse ansætter og afskediger Svendebjerggårds leder under forbehold af Region Hovedstadens godkendelse. Ved opslag af lederstillingen skal der tages forbehold herom. Bestyrelsen skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer for ansættelser og afskedigelser fastsat af Region Hovedstaden. Svendebjerggårds leder har ansvaret for ansættelse og afskedigelse af øvrigt personale efter de retningslinjer, der er fastsat af Region Hovedstaden. Stk. 2 Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår for Svendebjerggårds personale fastsættes i henhold til gældende overenskomst/aftale mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og Danske Regioner samt efter lokalt indgåede forhandlingsaftaler. Stk. 3 Beregning og udbetaling af løn Beregning og udbetaling af løn sker ved Region Hovedstadens foranstaltning med mindre anden ordning aftales mellem parterne. Såfremt det aftales, at Svendebjerggård selv løser opgaven med lønudbetaling, må det ikke medføre merudgifter som pålignes taksterne. Stk. 1 Budget 7 Økonomi

94 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 12 - Side -4 af 5 Svendebjerggårds budget udarbejdes i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Svendebjerggårds ledelse efter de af regionsrådet fastsatte retningslinjer. Stk. 2 Bogholderi og regnskabsførelse Svendebjerggårds bogholderi og regnskabsførelse skal overholde det for Region Hovedstaden gældende kasse- og regnskabsregulativ samt følge øvrige anvisninger fra Svendebjerggårds revisor. Der er som bilag 3 vedlagt retningslinjer for økonomistyring. 8 Vedtægt Der er for Svendebjerggård oprettet vedtægt for krisecentret og forsorgshjemmet. Vedtægten er revideret samtidigt med indgåelsen af nærværende driftsoverenskomst og godkendt af Region Hovedstaden. Fremtidige ændringer i Svendebjerggårds vedtægt kan kun ske med Region Hovedstadens godkendelse, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. 9 Nedlæggelse af tilbuddet Stk. 1. Beslutning om nedlæggelse af Svendebjerggård kræver godkendelse fra Region Hovedstaden, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. Stk. 2. I tilfælde af Svendebjerggårds nedlæggelse i driftsoverenskomstperioden skal eventuel nettoformue efter godkendelse fra Region Hovedstaden anvendes til et tilsvarende formål indenfor det sociale eller det sundhedsmæssige område. 10 Driftsoverenskomsten Stk. 1 Opsigelse Driftsoverenskomstens parter kan opsige overenskomsten med 9 måneders varsel til én 1. januar. Stk. 2 Revision af driftsoverenskomsten Driftsoverenskomstens parter kan kræve forhandling med henblik på revision af driftsoverenskomsten én gang årligt i forbindelse med, at kommunerne skal afgive deres redegørelse, således at der i den næstfølgende rammeaftale kan tages højde for eventuelle ændringer. Stk. 3 Tidligere overenskomster Nærværende driftsoverenskomst afløser den tidligere overenskomst samt tillæg med Københavns Amt.

95 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 12 - Side -5 af 5 Stk. 4 Ikrafttrædelse Nærværende driftsoverenskomst med tilhørende bilag træder i kraft den 1. januar 2014 med forbehold for Svendebjerggårds bestyrelses og regionsrådets godkendelse. Bilag til driftsoverenskomsten: Bilag 1 Lejekontrakt mellem Svendebjerggård og Frelsens Hær Bilag 2 Visitation og tilsyn Bilag 3 Økonomistyring Underskrifter: For Svendebjerggårds bestyrelse: Dato: Underskrift: For Region Hovedstaden: Dato: Underskrift:

96 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 13 - Side -1 af 7 Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven drives som botilbud, dagtilbud og aflastning i henhold til 108 og 104 og 107 i lov om social service (herefter serviceloven), jf. gældende lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli Driftsoverenskomsten er indgået mellem Solgavens bestyrelse og Region Hovedstaden. 1 - Ejerforhold Solgaven er en selvejende institution med tilknytning til Dansk Blindesamfund. Solgaven har til huse i tilbuddets ejendom matr.nr. 12 o, Stavnsholt, Stavnsholt by, Farum. 2 Målgruppe Solgaven er et specialiseret botilbud, dagcenter og aflastning i henhold til servicelovens 108, 104 og 107 for blinde og svagsynede ældre mennesker med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. 3 Formål Solgavens formål er at tilbyde boliger til og yde omsorg for ældre blinde og svagsynede beboere og daggæster med betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne samt at opretholde og forbedre de personlige færdigheder og livsvilkår. Dette sker gennem specielt tilrettede fysiske, mentale og manuelle aktiviteter for målgruppen.

97 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 13 - Side -2 af 7 4 Driften af tilbuddet Stk. 1 Solgavens ledelse Solgavens ledelse består af en bestyrelse, der har det overordnede ansvar for tilbuddet, og en leder af tilbuddet, der varetager den daglige ledelse og drift. Stk. 2 Ansvar for driften Solgavens bestyrelse har ansvaret for, at Solgavens administrative, økonomiske og faglige anliggender varetages under hensyntagen til Solgavens formål og gældende lovgivning. Bestyrelsen har endvidere over for regionen ansvaret for, at Solgaven drives i henhold til nærværende driftsoverenskomst, og at bestemmelserne i driftsoverenskomsten efterleves. Solgavens leder varetager under ansvar over for Solgavens bestyrelse den daglige administrative, faglige og økonomiske ledelse og drift af tilbuddet i henhold til Solgavens formål og givne retningslinjer. Solgavens ledelse har ret og pligt til at deltage i relevante kollegiale og faglige samarbejdsfora i Region Hovedstaden. 5 - Forpligtelser Stk. 1 Krav og pligter Solgaven er omfattet af de krav og pligter, som følger af lovgivningen og de beslutninger, som regionsrådet måtte træffe. Stk. 2 Rammeaftalen Solgaven er til enhver tid underlagt de økonomiske og driftsmæssige vilkår og rammer, som fastlægges i den årlige rammeaftale vedrørende social- og specialundervisningsområdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne beliggende i regionen. Region Hovedstaden og Solgaven er forpligtet til at tilpasse samt at udvikle indholdet af tilbuddet efter kommunernes efterspørgsel i henhold til regelsættet om rammeaftalen. Stk. 3 Visitation og tilsyn Der er som bilag 1 vedlagt retningslinjer for visitation og tilsyn. 6 Personaleforhold Stk. 1 Ansættelse og afskedigelse Solgavens bestyrelse ansætter og afskediger Solgavens leder under forbehold af Region Hovedstadens godkendelse.

98 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 13 - Side -3 af 7 Solgavens leder har ansvaret for ansættelse og afskedigelse af øvrigt personale efter de retningslinjer, der er fastsat af Region Hovedstaden. Stk. 2 Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår for Solgavens personale fastsættes i henhold til gældende overenskomst/aftale mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og Danske Regioner samt efter lokalt indgåede forhandlingsaftaler. Stk. 3 Beregning og udbetaling af løn Beregning og udbetaling af løn sker ved Region Hovedstadens foranstaltning med mindre anden ordning aftales mellem parterne. Såfremt det aftales, at Solgaven selv løser opgaven med lønudbetaling, må det ikke medføre merudgifter som pålignes taksterne. 7 Økonomi Stk. 1 Budget Solgavens budget udarbejdes i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Solgavens ledelse efter de af regionsrådet fastsatte retningslinjer. Stk. 2 Bogholderi og regnskabsførelse Solgavens bogholderi og regnskabsførelse skal overholde det for Region Hovedstaden gældende kasse- og regnskabsregulativ samt følge øvrige anvisninger fra Solgavens revisor. Stk. 3 Der er som bilag 2 vedlagt retningslinjer for økonomistyring. 8 Vedtægt Der er for Solgaven oprettet vedtægt for botilbuddet, dagcentret og aflastningen. Vedtægten er revideret samtidigt med indgåelsen af nærværende driftsoverenskomst og godkendt af Region Hovedstaden. Fremtidige ændringer i vedtægten kan kun ske med Region Hovedstadens godkendelse, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. 9 Nedlæggelse af tilbuddet Stk. 1. Beslutning om nedlæggelse af Solgaven kræver godkendelse fra Region Hovedstaden, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. Stk. 2. I tilfælde af Solgavens nedlæggelse i driftsoverenskomstperioden skal eventuel nettoformue efter godkendelse fra Region Hovedstaden anvendes til et tilsvarende formål jf. Solgavens vedtægt.

99 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 13 - Side -4 af 7 10 Driftsoverenskomsten Stk. 1 Opsigelse Driftsoverenskomstens parter kan opsige overenskomsten med 9 måneders varsel til én 1. januar. Stk. 2 Revision af driftsoverenskomsten Driftsoverenskomstens parter kan kræve forhandling med henblik på revision af driftsoverenskomsten én gang årligt i forbindelse med, at kommunerne skal afgive deres redegørelse, således at der i den næstfølgende rammeaftale kan tages højde for eventuelle ændringer. Stk. 3 Tidligere overenskomster Nærværende driftsoverenskomst afløser den tidligere overenskomst samt allonge med Frederiksborg Amt. Stk. 4 Ikrafttrædelse Nærværende driftsoverenskomst med tilhørende bilag træder i kraft den 1. januar 2014 med forbehold for Solgavens bestyrelses og regionsrådets godkendelse. Bilag til driftsoverenskomsten: Bilag 1 Visitation og tilsyn Bilag 2 Økonomistyring Underskrifter: For Solgavens bestyrelse: Dato: Underskrift: For Region Hovedstaden: Dato: Underskrift:

100 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 13 - Side -5 af 7 Bilag 1 Visitation og tilsyn Visitation Antallet af pladser på Solgaven fastlægges i forbindelse med den årlige budgetlægning. Ændring i antallet af pladser kan ske efter forudgående godkendelse fra Solgavens bestyrelse og Region Hovedstaden. Optagelse i botilbuddet, dagcentret og/eller aflastningen sker efter reglerne i serviceloven. Region Hovedstadens kompetence til at træffe beslutning om anvisning af beboere og brugere til Solgavens pladser er delegeret til Solgavens leder. Tilsyn Indtil 1. januar 2014 har Region Hovedstaden i henhold til servicelovens 5, stk. 7, det fulde ansvar for, at der føres driftsorienteret tilsyn med Solgaven. Pr. 1. januar 2014 overtager Socialtilsynet i Region Hovedstaden i henhold til lov om socialtilsyn 4, stk. 1, nr. 2, ansvaret for, at der føres driftsorienteret tilsyn med døgntilbud efter servicelovens Region Hovedstaden har i henhold til servicelovens 5, stk. 7, fortsat ansvaret for, at der føres tilsyn med dagtilbud efter servicelovens Regionens kompetence kan dog delegeres til Socialtilsynet. Tilsynsmyndigheden har ret til fuld indsigt i de for tilsynet relevante forhold, og Solgaven er forpligtet til at levere alle de for tilsynet nødvendige oplysninger. Solgaven er forpligtet til at følge anvisninger og/eller påbud fra tilsynet. Region Hovedstaden og de myndigheder, der fører tilsyn med Solgaven, skal have adgang til når som helst at bese Solgaven og tale med brugere, beboere og personalet. Endelig påser Region Hovedstaden, at Solgaven overholder lovgivningen, driftsoverenskomsten og vedtægten.

101 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 13 - Side -6 af 7 Bilag 2 Økonomistyring Budget Solgavens budget udarbejdes i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Solgavens ledelse efter de af regionsrådet fastsatte retningslinjer. Budgettet skal godkendes af Region Hovedstaden. Solgaven forpligter sig til nøje at overholde det godkendte budget ved løbende kontrol efter de økonomistyringsprincipper, der er fastsat af regionsrådet. Indgåelse af aftaler, der påvirker forbruget og som medfører væsentlige udgifter indenfor det godkendte driftsbudget, såsom ekstraordinær vedligeholdelse, indkøb af inventar eller andre ikke sædvanlige udgifter, kræver Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Solgaven skal om fornødent indhente tillægsbevillinger til dækning af uforudsete udgifter, før disse afholdes, såfremt udgifterne ikke kan afholdes inden for det godkendte budget. Investeringsforbrug, der kræver aktivering, skal forud for disponering meddeles Region Hovedstaden, der sikrer, at disponeringen kan indeholdes i den godkendte investeringsramme. Bogholderi og regnskabsførelse Solgavens bogholderi og regnskabsførelse skal overholde det for Region Hovedstaden gældende kasse- og regnskabsregulativ samt følge øvrige anvisninger fra Solgavens revisor. Den daglige økonomiske administration foretages af Solgaven efter nærmere aftale med Region Hovedstaden. Region Hovedstaden kan dog efter forhandling med Solgavens bestyrelse træffe beslutning om, at den økonomiske administration skal varetages af regionen. Solgavens regnskab indgår i Region Hovedstadens samlede regnskab. Derudover skal der udarbejdes et særskilt regnskab, som revideres af en statsautoriseret revisor godkendt af Solgavens bestyrelse og Region Hovedstaden. Bestyrelsen skal indsende Solgavens reviderede regnskab inden for en tidsfrist fastsat af regionen. Region Hovedstaden kan efter forhandling med Solgavens bestyrelse træffe beslutning om, at regionens revisor skal overtage revisionen af tilbuddets regnskab. Takster Taksterne for Solgavens tilbud fastsættes efter gældende retningslinjer fastlagt i lovgivningen samt i henhold til rammeaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne beliggende i regionen. Region Hovedstaden disponerer ved Solgavens eventuelle nedlæggelse eller ved ophør af driftsoverenskomsten mellem regionen og Solgaven over anvendelsen af årsregnskabets eventuelle overskud eller underskud, som er opstået fra driften. Ekstraordinære udgifter og bygningsforbedringer afholdt af Region Hovedstaden De udgifter, som Region Hovedstaden måtte afholde til ekstraordinær anskaffelse af inventar og driftsmidler, til ekstraordinære renoveringer og til væsentlige bygningsforbedringer, betragtes som

102 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 13 - Side -7 af 7 lån og skal sikres ved gældsbrev, løsørepant eller tillæg til driftsoverenskomsten. Sådanne lån afregnes ved ophør af driftsoverenskomsten. I det omfang der er tale om lejede lokaler skal bygningsforbedringer primært foretages af udlejer med efterfølgende regulering i lejekontrakten. Inventar og materiel, der er finansieret ved driften, må ikke fjernes fra Solgaven uden Region Hovedstadens skriftlige godkendelse medmindre årsagen skyldes slid og ælde. Vedligeholdelse Solgaven forestår selv indvendig og udvendig daglig vedligeholdelse af bygninger og arealer, som er til rådighed. Visse vedligeholdelsesopgaver kan aftales nærmere med regionen. Midler hertil er en del af det takstfinansierede budget. Lejede lokaler vedligeholdes i henhold til lejekontrakten herfor. Planlagt vedligeholdelse varetages af regionen i henhold til det generelle vedligeholdelsesprogram for Region Hovedstaden. Optagelse af lån, pantsætning og lign. Solgaven kan ikke optage eller overtage lån uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Solgaven kan ej heller oprette mellemregninger med andre tilbud eller virksomheder, gennemføre ændringer i lånevilkår, forpligte sig ved leasing, kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændringer af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser og lignende uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Solgaven kan desuden ikke afhænde, pantsætte eller udleje fast ejendom og øvrige aktiver uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Solgaven kan ej heller benytte ejendommene til andet formål end anført i driftsoverenskomsten uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Indgåelse af lejemål, forbedringer, istandsættelse og om- og tilbygninger kan tillige alene iværksættes efter Region Hovedstadens forudgående godkendelse. IT- og økonomisystemer Solgaven anvender de samme it- og økonomisystemer samt samme bankforbindelse som Region Hovedstaden. Der foregår således ikke udbetaling af a conto beløb fra regionen til Solgaven. Forsikringer Solgaven er omfattet af Region Hovedstadens forsikringsordninger og betaler herfor. Solgaven har mulighed for herudover at tegne egne forsikringer.

103 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 14 - Side -1 af 8 Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Blindecenter Bredegaard Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Blindecenter Bredegaard (herefter Bredegaard), Lindelyvej 5, 3480 Fredensborg. Bredegaard drives som botilbud, midlertidigt botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse i henhold til og i lov om social service (herefter serviceloven), jf. gældende lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli Driftsoverenskomsten er indgået mellem Bredegaards bestyrelse og Region Hovedstaden. 1 - Ejerforhold Bredegaard er en selvejende institution, som har til huse i tilbuddets ejendom matr.nr. 2 c, Endrup By, Asminderød. 2 Målgruppe Bredegaard er et specialiseret botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse i henhold til servicelovens 103, 104, 107 og 108 for voksne mennesker med betydeligt synshandicap samt fysiske og/eller psykiske handicap. 3 Formål Bredegaards formål er at forbedre den enkelte borgers sociale og personlige funktioner og udviklingsmuligheder, således at den enkeltes livsudfoldelse sker efter borgerens interesser og ønsker. Dette sker gennem en helhedsorienteret indsats med tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje.

104 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 14 - Side -2 af 8 Bredegaards formål er desuden at tilbyde dagtilbud til eksterne voksne personer, der på grund af synshandicap ikke er i stand til at opnå eller fastholde beskæftigelse i det almindelige erhvervsliv. 4 Driften af tilbuddet Stk. 1 Bredegaards ledelse Bredegaards ledelse består af en bestyrelse, der har det overordnede ansvar for tilbuddet, og en leder af tilbuddet, der under ansvar overfor bestyrelsen varetager den daglige ledelse og drift. Stk. 2 Ansvar for driften Bredegaards bestyrelse har ansvaret for, at Bredegaards administrative, økonomiske og faglige anliggender varetages under hensyntagen til Bredegaards formål og gældende lovgivning. Bestyrelsen har endvidere over for regionen ansvaret for, at Bredegaard drives i henhold til nærværende driftsoverenskomst, og at bestemmelserne i driftsoverenskomsten efterleves. Bredegaards leder varetager under ansvar over for Bredegaards bestyrelse den daglige administrative, faglige og økonomiske ledelse og drift af tilbuddet i henhold til Bredegaards formål og givne retningslinjer. Bredegaards ledelse har ret og pligt til at deltage i relevante kollegiale og faglige samarbejdsfora i Region Hovedstaden. 5 - Forpligtelser Stk. 1 Krav og pligter Bredegaard er omfattet af samme krav og pligter, som Region Hovedstaden stiller til de øvrige sociale tilbud, som regionen selv driver eller har driftsoverenskomst med. Stk. 2 Rammeaftalen Bredegaard er til enhver tid underlagt de økonomiske og driftsmæssige vilkår og rammer, som fastlægges i den årlige rammeaftale vedrørende social- og specialundervisningsområdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne beliggende i regionen. Region Hovedstaden og Bredegaard er forpligtet til at tilpasse samt at udvikle indholdet af tilbuddet efter kommunernes efterspørgsel i henhold til regelsættet om rammeaftalen. Stk. 3 Visitation og tilsyn Der er som bilag 1 vedlagt retningslinjer for visitation og tilsyn. Stk. 1 Ansættelse og afskedigelse 6 Personaleforhold

105 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 14 - Side -3 af 8 Bredegaards bestyrelse ansætter og afskediger Bredegaards leder under forbehold af Region Hovedstadens godkendelse. Ved opslag af lederstillingen skal der tages forbehold herom. Bestyrelsen skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer for ansættelser og afskedigelser fastsat af Region Hovedstaden. Bredegaards leder har ansvaret for ansættelse og afskedigelse af øvrigt personale efter de retningslinjer, der er fastsat af Region Hovedstaden. Stk. 2 Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår for Bredegaards personale fastsættes i henhold til gældende overenskomst/aftale mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og Danske Regioner samt efter lokalt indgåede forhandlingsaftaler. Stk. 3 Beregning og udbetaling af løn Beregning og udbetaling af løn sker ved Region Hovedstadens foranstaltning med mindre anden ordning aftales mellem parterne. Såfremt det aftales, at Bredegaard selv løser opgaven med lønudbetaling, må det ikke medføre merudgifter som pålignes taksterne. 7 Økonomi Stk. 1 Budget Bredegaards budget udarbejdes i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Bredegaards ledelse efter de af regionsrådet fastsatte retningslinjer. Stk. 2 Bogholderi og regnskabsførelse Bredegaards bogholderi og regnskabsførelse skal overholde det for Region Hovedstaden gældende kasse- og regnskabsregulativ samt følge øvrige anvisninger fra Bredegaards revisor. Der er som bilag 2 vedlagt retningslinjer for økonomistyring. 8 Vedtægt Der er for Bredegaard oprettet vedtægt for botilbuddet, dagtilbuddet og den beskyttede beskæftigelse. Vedtægten er revideret samtidigt med indgåelsen af nærværende driftsoverenskomst og godkendt af Region Hovedstaden. Fremtidige ændringer i vedtægten kan kun ske med Region Hovedstadens godkendelse, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. 9 Nedlæggelse af tilbuddet Stk. 1. Beslutning om nedlæggelse af Bredegaard kræver godkendelse fra Region Hovedstaden, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne.

106 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 14 - Side -4 af 8 Stk. 2. I tilfælde af Bredegaards nedlæggelse i driftsoverenskomstperioden skal eventuel nettoformue efter godkendelse fra Region Hovedstaden anvendes til en institution eller lignende, hvis formål er til gavn for blinde og svagtseende. 10 Driftsoverenskomsten Stk. 1 Opsigelse Driftsoverenskomstens parter kan opsige overenskomsten med 9 måneders varsel til én 1. januar. Stk. 2 Revision af driftsoverenskomsten Driftsoverenskomstens parter kan kræve forhandling med henblik på revision af driftsoverenskomsten én gang årligt i forbindelse med, at kommunerne skal afgive deres redegørelse, således at der i den næstfølgende rammeaftale kan tages højde for eventuelle ændringer. Stk. 3 Tidligere overenskomster Nærværende driftsoverenskomst afløser den tidligere overenskomst samt allonge med Frederiksborg Amt. Stk. 4 Ikrafttrædelse Nærværende driftsoverenskomst med tilhørende bilag træder i kraft den 1. januar 2014 med forbehold for Bredegaards bestyrelses og regionsrådets godkendelse. Bilag til driftsoverenskomsten: Bilag 1 Visitation og tilsyn Bilag 2 Økonomistyring Underskrifter: For Bredegaards bestyrelse: Dato: Underskrift: For Region Hovedstaden: Dato: Underskrift:

107 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 14 - Side -5 af 8 Bilag 1 Visitation og tilsyn Visitation Antallet af pladser på Bredegaard fastlægges i forbindelse med den årlige budgetlægning. Ændring i antallet af pladser kan ske efter forudgående godkendelse fra Bredegaards bestyrelse og Region Hovedstaden. Optagelse i botilbuddet, dagtilbuddet og/eller beskyttet beskæftigelse sker efter reglerne i serviceloven. Region Hovedstaden træffer beslutning om anvisning af beboere og brugere til Bredegaards pladser. Kompetencen til at anvise kan delegeres til Bredegaards leder. Tilsyn Indtil 1. januar 2014 har Region Hovedstaden i henhold til servicelovens 5, stk. 7, det fulde ansvar for, at der føres driftsorienteret tilsyn med Bredegaard. Pr. 1. januar 2014 overtager Socialtilsynet i Region Hovedstaden i henhold til lov om socialtilsyn 4, stk. 1, nr. 2, ansvaret for, at der føres driftsorienteret tilsyn med døgntilbud efter servicelovens Region Hovedstaden har i henhold til servicelovens 5, stk. 7, fortsat ansvaret for, at der føres tilsyn med dagtilbud efter servicelovens Regionens kompetence kan dog delegeres til Socialtilsynet. Tilsynsmyndigheden har ret til fuld indsigt i de for tilsynet relevante forhold, og Bredegaard er forpligtet til at levere alle de for tilsynet nødvendige oplysninger. Bredegaard er forpligtet til at følge anvisninger og/eller påbud fra tilsynet. Region Hovedstaden og de myndigheder, der fører tilsyn med Bredegaard, skal have adgang til når som helst at bese Bredegaard og tale med brugere, beboere og personale. Endelig påser Region Hovedstaden, at Bredegaard overholder lovgivningen, driftsoverenskomsten og vedtægten.

108 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 14 - Side -6 af 8 Bilag 2 Økonomistyring Budget Bredegaards budget udarbejdes i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Bredegaards ledelse efter de af regionsrådet fastsatte retningslinjer. Budgettet skal godkendes af Region Hovedstaden. Bredegaard forpligter sig til nøje at overholde det godkendte budget ved løbende kontrol efter de økonomistyringsprincipper, der er fastsat af regionsrådet. Indgåelse af aftaler, der påvirker forbruget og som medfører væsentlige udgifter indenfor det godkendte driftsbudget, såsom ekstraordinær vedligeholdelse, indkøb af inventar eller andre ikke sædvanlige udgifter, kræver Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Bredegaard skal om fornødent indhente tillægsbevillinger til dækning af uforudsete udgifter, før disse afholdes, såfremt udgifterne ikke kan afholdes inden for det godkendte budget. Investeringsforbrug, der kræver aktivering, skal forud for disponering meddeles Region Hovedstaden, der sikrer, at disponeringen kan indeholdes i den godkendte investeringsramme. Bogholderi og regnskabsførelse Bredegaards bogholderi og regnskabsførelse skal overholde det for Region Hovedstaden gældende kasse- og regnskabsregulativ samt følge øvrige anvisninger fra Bredegaards revisor. Den daglige økonomiske administration foretages af Bredegaard efter nærmere aftale mellem Bredegaards bestyrelse og Region Hovedstaden. Region Hovedstaden kan dog efter forhandling med Bredegaards bestyrelse træffe beslutning om, at den økonomiske administration skal varetages af regionen. Bredegaards regnskab indgår i Region Hovedstadens samlede regnskab. Derudover skal der udarbejdes et særskilt regnskab, som revideres af en statsautoriseret revisor godkendt af Bredegaards bestyrelse og Region Hovedstaden. Bestyrelsen skal indsende Bredegaards reviderede regnskab inden for en tidsfrist fastsat af regionen. Region Hovedstaden kan efter forhandling med Bredegaards bestyrelse træffe beslutning om, at regionens revisor skal overtage revisionen af tilbuddets regnskab. Takster Taksterne for Bredegaards tilbud fastsættes efter gældende retningslinjer fastlagt i lovgivningen samt i henhold til rammeaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne beliggende i regionen. Region Hovedstaden disponerer ved Bredegaards eventuelle nedlæggelse eller ved ophør af driftsoverenskomsten mellem regionen og Bredegaard over anvendelsen af årsregnskabets eventuelle overskud eller underskud, som er opstået fra driften. Ekstraordinære udgifter og bygningsforbedringer afholdt af Region Hovedstaden

109 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 14 - Side -7 af 8 De udgifter, som Region Hovedstaden måtte afholde til ekstraordinær anskaffelse af inventar og driftsmidler, til ekstraordinære renoveringer og til væsentlige bygningsforbedringer, betragtes som lån og skal sikres ved gældsbrev, løsørepant eller tillæg til driftsoverenskomsten. Sådanne lån afregnes ved ophør af driftsoverenskomsten. I det omfang der er tale om lejede lokaler skal bygningsforbedringer primært foretages af udlejer med efterfølgende regulering i lejekontrakten. Inventar og materiel, der er finansieret ved driften, må ikke fjernes fra Bredegaard uden Region Hovedstadens skriftlige godkendelse medmindre årsagen skyldes slid og ælde. Vedligeholdelse Bredegaard forestår selv indvendig og udvendig daglig vedligeholdelse af bygninger og arealer, som er stillet til rådighed. Visse vedligeholdelsesopgaver kan aftales nærmere med regionen. Midler hertil er en del af det takstfinansierede budget. Lejede lokaler vedligeholdes i henhold til lejekontrakten herfor. Planlagt vedligeholdelse varetages af regionen i henhold til det generelle vedligeholdelsesprogram for Region Hovedstaden. Optagelse af lån, pantsætning og lign. Bredegaard kan ikke optage eller overtage lån uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Bredegaard kan ej heller oprette mellemregninger med andre tilbud eller virksomheder, gennemføre ændringer i lånevilkår, forpligte sig ved leasing, kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændringer af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser og lignende uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Bredegaard kan desuden ikke afhænde, pantsætte eller udleje fast ejendom og øvrige aktiver uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Bredegaard kan ej heller benytte ejendommene til andet formål end anført i driftsoverenskomsten uden Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Indgåelse af lejemål, forbedringer, istandsættelse og om- og tilbygninger kan tillige alene iværksættes efter Region Hovedstadens forudgående godkendelse. Nedlæggelse af Bredegaard I tilfælde af Bredegaards nedlæggelse skal Bredegaards nettoformue opgøres. Nettoformuen opgøres som forskellen mellem aktiver og passiver og reguleres med eventuelt takstmæssigt overskud eller underskud i forhold til de opkrævede takster. IT- og økonomisystemer Bredegaard anvender de samme it- og økonomisystemer samt samme bankforbindelse som Region Hovedstaden. Der foregår således ikke udbetaling af a conto beløb fra regionen til Bredegaard. Forsikringer

110 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 14 - Side -8 af 8 Bredegaard er omfattet af Region Hovedstadens forsikringsordninger og betaler herfor. Bredegaard har mulighed for herudover at tegne egne forsikringer.

111 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 15 - Side -1 af 4 Vedtægt for Røde Kors Herberg for Kvinder 1 Herberget Stk. 1. Den selvejende institution Røde Kors Herberg for kvinder (herefter Herberget) er tilknyttet Røde Kors og har til huse i et lejemål på adressen Kettegård Allé 14 A, st. th. og tv Hvidovre i Hvidovre Kommune. Stk. 2. Herberget er et midlertidigt botilbud for kvinder i henhold til servicelovens 110, jf. gældende lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli Stk. 3. Herberget bliver drevet af frivillige hjælpere med en lønnet daglig ledelse. 2 Herbergets formål Stk.1. Herbergets formål er at yde voksne kvinder i akut krise støtte til at tage ansvar for eget liv. Herberget tilbyder at støtte kvinderne i at skade kontakt til kvindernes opholdskommune for mere permanent ophold. Stk.2. Herberget drives i overensstemmelse med Røde Kors værdigrundlag. 3 Herbergets ledelse Stk. 1. Herbergets ledelse består af en styregruppe, der varetager den overordnede ledelse, og en leder, der under ansvar overfor styregruppen varetager den daglige ledelse og drift i henhold til formål og givne retningslinjer.

112 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 15 - Side -2 af 4 Stk. 2. Styregruppen består af 5 medlemmer. Formanden og 1 medlemmer udpeges af Hovedstadens Røde Kors. 1 medlemmer udpeges af og blandt de frivillige. 1 medlem udpeges af de ansatte og 1 medlem udpeges af Region Hovedstadens regionsråd. Stk. 3. Styregruppen udpeges for perioder af 4 år, svarende til valgperioden for kommunale og regionale råd. Medlemmerne bliver siddende i bestyrelsen, til der er udpeget nye medlemmer. Medlemmet, der udpeget af og blandt det frivillige personale, udtræder af styregruppen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende stopper som frivillig på Herberget. Stk. 4. Lederen af Herberget kan deltage i styregruppens møder med tale- og forslagsret, men uden stemmeret. Stk. 5. Styregruppen fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 6. Styregruppen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede, hvoraf mindst et medlem er udpeget af Hovedstadens Røde Kors og et medlem er udpeget af regionsrådet. Stk. 7. Styregruppens beslutninger træffes med mindre andet er besluttet ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der føres beslutningsprotokol, som underskrives af styregruppen. Stk. 8. Styregruppen afholder møde så ofte, som formanden finder det nødvendigt og mindst 3 gange om året. Styregruppen skal endvidere afholde møde, såfremt 3 af styregruppens medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til formanden. Formanden har pligt til at indkalde styregruppen til møde senest 14 dage efter modtagelsen af en skriftlig begæring. 4 Styregruppens ansvar Stk. 1. Styregruppen påser, at Herbergets administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til Herbergets formål og de regler, der til enhver tid er gældende for Herberget i henhold til servicelovens 110, samt at driften af Herberget varetages i overensstemmelse med den til enhver tid gældende driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Styregruppen er desuden ansvarlig for Herbergets budget og regnskab. Stk. 2. Indgåelse og ophævelse af driftsoverenskomst, samt indgåelse af alle øvrige aftaler, der går ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver styregruppens godkendelse. Stk. 3. Styregruppen ansætter og afskediger Herbergets leder inden for de retningslinjer for ansættelser og afskedigelser, der er fastsat af Region Hovedstaden, og inden for de rammer, der er

113 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 15 - Side -3 af 4 fastsat i det af Region Hovedstaden godkendte budget, samt efter godkendelse af Region Hovedstaden. Stk. 4. Dispositioner vedrørende Herbergets kapital, herunder fast ejendom kræver godkendelse fra samtlige af styregruppens medlemmer. Stk. 5. Herberget tegnes i øvrige forhold af formanden og et medlem. 5 Herbergets økonomi Stk. 1. Herbergets budget udarbejdes i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Herbergets ledelse i henhold til den til enhver tid gældende driftsoverenskomst. Stk. 2. Herbergets regnskab følger kalenderåret og skal overholde det for Region Hovedstaden gældende kasse- og regnskabsregulativ, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. Stk. 3. Herbergets regnskab føres i Region Hovedstadens økonomisystem. Formanden og Region Hovedstaden fastlægger retningslinjerne for regnskabsføring og regnskabsudarbejdelse. Revision af Herbergets regnskab foretages efter aftale med Region Hovedstaden og efter retningslinjerne for revision af kommuners og regioners regnskabsaflæggelse. 6 Hæftelse Stk. 1. Herberget hæfter med hele sin formue for alle dens påhvilede gældsforpligtelser efter dansk rets almindelige regler. Stk. 2. Styregruppens medlemmer hæfter ikke personligt for Herbergets forpligtelser. 7 Ændring af vedtægt Ændring af vedtægten kræver godkendelse fra et flertal i styregruppen samt godkendelse af Region Hovedstaden, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. 8 Herbergets nedlæggelse

114 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 15 - Side -4 af 4 Stk. 1. Beslutning om nedlæggelse af Herberget kræver godkendelse fra et flertal af styregruppens medlemmer samt godkendelse fra Region Hovedstaden, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. Stk. 2. I tilfælde af Herbergets nedlæggelse i driftsoverenskomstperioden skal eventuel nettoformue efter regulering af takstmæssigt overskud eller underskud i forhold til opkrævede takster med tilslutning fra samtlige medlemmer og Hovedstadens Røde Kors og med godkendelse fra Region Hovedstaden anvendes til et tilsvarende formål indenfor det sociale eller det sundhedsmæssige område. Vedtægten træder i kraft den 1. januar Styregruppen:

115 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 16 - Side -1 af 6 Vedtægt for Jonstrupvang-Bebyggelsen 1 Tilbuddet Stk. 1. Den selvejende institution Jonstrupvang-Bebyggelsen (herefter Jonstrupvang) er tilknyttet Spastikerforeningen og har til huse i et lejemål i den Spastikerforeningen tilhørende ejendom matr. nr. 2 g, Jonstrup Vang i Furesø Kommune. Jonstrupvangs adresse er Chr. Hauchs Allé 11, 3500 Værløse. Stk. 2. Jonstrupvang er et specialiseret botilbud og dagtilbud i henhold til servicelovens 108 og 104, jf. gældende lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. august 2012, for yngre mennesker over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne. 2 Tilbuddets formål Jonstrupvangs formål er i samarbejde med beboerne med udgangspunkt i den enkeltes funktionsniveau at bidrage til, at beboerne gives de optimale muligheder med henblik på at opnå den bedst mulige fysiske, psykiske og sociale udvikling. Dette sker gennem samarbejdede tilbud fra specialister på de forskellige behandlingsmæssige fagområder, og ved at skabe et trygt og aktivt miljø. Det er endvidere Jonstrupvangs formål gennem tværfagligt samarbejde at understøtte beboernes individuelle, emotionelle og kommunikative funktionsudvikling samt at udvikle en handicapidentitet, der sigter mod øget selvstændighed og større grad af selvhjulpenhed.

116 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 16 - Side -2 af 6 Gennem et udviklet beboerdemokrati, en tæt dialog med lokalområdet og en bevidst bestræbelse på at gøre Jonstrupvang til en aktiv, udadvendt og levende del af lokalmiljøet, er det en del af Jonstrupvangs formål, at sikre størst mulig dialog og samspil med lokalområdet og verdenen uden for Jonstrupvang. Selv om Jonstrupvang både er et botilbud og dagtilbud, er det en målsætning, at så mange beboere som overhovedet muligt, får mulighed for dagligt miljøskift og beskæftigelse uden for Jonstrupvang. 3 Tilbuddets ledelse Stk. 1. Jonstrupvangs ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, og en leder, der under ansvar overfor bestyrelsen varetager den daglige ledelse og drift i henhold til formål og givne retningslinjer. Bestyrelsen medvirker aktivt i fastlæggelsen af principper for driften. Stk. 2. Bestyrelsen består af 9 medlemmer. 5 medlemmer udpeges af Spastikerforeningen. 2 medlemmer vælges af og blandt beboerne på Jonstrupvang. 1 medlem udpeges af Region Hovedstadens regionsråd. 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelsen i Furesø Kommune. Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for perioder af 4 år, svarende til valgperioden for kommunale og regionale råd. Medlemmerne bliver siddende i bestyrelsen, til der er udpeget nye medlemmer. Stk. 4. Beboerrepræsentanter og eventuelt suppleanter vælges af brugerrådet. En beboerrepræsentant udtræder af bestyrelsen ved fraflytning fra Jonstrupvang. Eventuelt valgt suppleant indtræder herefter i bestyrelsen. Ellers foretages nyvalg på et beboermøde. Beboerrepræsentanten kan medtage bisidder efter eget eller beboerrådets valg til bestyrelsesmøderne.

117 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 16 - Side -3 af 6 Stk. 5. Lederen af Jonstrupvang og 1 medarbejderrepræsentant valgt blandt og af fastansatte medarbejdere kan deltage i bestyrelsesmøderne med tale- og forslagsret, men uden stemmeret. Valg af medarbejderrepræsentanten gælder for 4 år med mulighed for genvalg og sker ved afstemning blandt alle fastansatte medarbejdere. Medarbejderrepræsentanten ophører dog med at deltage i bestyrelsesmøderne med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret eller modtaget sin opsigelse. Eventuelt valgt suppleant indtræder herefter i bestyrelsen. Ellers foretages nyvalg blandt og af fastansatte medarbejdere. Stk. 6. Direktøren for Spastikerforeningen kan deltage i bestyrelsesmøderne med tale- og forslagsret, men uden stemmeret. Stk. 7. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand, og bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 6 medlemmer er til stede, hvoraf mindst et medlem er udpeget af Spastikerforeningen og et medlem er udpeget af regionsrådet. Stk. 9. Bestyrelsens beslutninger træffes med mindre andet er besluttet ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der udarbejdes referat fra møderne. Stk. 10. Bestyrelsesmøde afholdes så ofte, som formanden finder det nødvendigt og mindst 4 gange om året. Bestyrelsesmøde skal endvidere afholdes, såfremt 3 af bestyrelsens medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til formanden. Formanden har pligt til at indkalde bestyrelsen til møde senest 14 dage efter modtagelsen af en skriftlig begæring. 4 Bestyrelsens ansvar

118 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 16 - Side -4 af 6 Stk. 1. Bestyrelsen påser, at Jonstrupvangs administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til Jonstrupvangs formål og de regler, der til enhver tid er gældende for Jonstrupvang som botilbud og dagtilbud i henhold til servicelovens 104 og 108, samt at driften af Jonstrupvang varetages i overensstemmelse med den til enhver tid gældende driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Bestyrelsen er desuden ansvarlig for Jonstrupvangs budget og regnskab. Stk. 2. Indgåelse og ophævelse af driftsoverenskomst, samt indgåelse af alle øvrige aftaler, der går ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens godkendelse. Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger Jonstrupvangs leder inden for de retningslinjer for ansættelser og afskedigelser, der er fastsat af Region Hovedstaden, og inden for de rammer, der er fastsat i det af Region Hovedstaden godkendte budget, samt efter godkendelse af Region Hovedstaden. Stk. 4. Dispositioner vedrørende Jonstrupvangs kapital, herunder fast ejendom kræver godkendelse fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Stk. 5. Jonstrupvang tegnes i øvrige forhold af formanden og et bestyrelsesmedlem. 5 Tilbuddets økonomi Stk. 1. Jonstrupvangs budget udarbejdes i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Jonstrupvangs ledelse i henhold til den til enhver tid gældende driftsoverenskomst. Stk. 2. Jonstrupvangs regnskab følger kalenderåret og skal overholde det for Region Hovedstaden gældende kasse- og regnskabsregulativ, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne.

119 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 16 - Side -5 af 6 Stk. 3. Revision af Jonstrupvangs regnskab foretages af en statsautoriseret revisor antaget af Jonstrupvangs bestyrelse. 6 Hæftelse Stk. 1. Jonstrupvang hæfter med hele sin formue for alle dens påhvilede gældsforpligtelser efter dansk rets almindelige regler. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for Jonstrupvangs forpligtelser. 7 Ændring af vedtægt Ændring af vedtægten kræver godkendelse fra et flertal i bestyrelsen samt godkendelse af Region Hovedstaden, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. 8 Tilbuddets nedlæggelse Stk. 1. Beslutning om nedlæggelse af Jonstrupvang kræver godkendelse fra samtlige af bestyrelsens medlemmer samt godkendelse fra Spastikerforeningen og Region Hovedstaden, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. Stk. 2. I tilfælde af Jonstrupvangs nedlæggelse i driftsoverenskomstperioden skal eventuel nettoformue efter regulering af takstmæssigt overskud eller underskud i forhold til opkrævede takster med tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og Spastikerforeningen og med godkendelse fra Region Hovedstaden anvendes til et tilsvarende formål indenfor det sociale eller det sundhedsmæssige område. Vedtægten træder i kraft den 1. januar 2014.

120 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 16 - Side -6 af 6 Bestyrelsen:

121 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 17 - Side -1 af 5 Vedtægt for Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård 1 Tilbuddet Stk. 1. Den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård (herefter Svendebjerggård) er tilknyttet Frelsens Hær og har til huse i et lejemål i den Frelsens Hær tilhørende ejendom på adressen Cathrine Boothsvej 20, 2650 Hvidovre i Hvidovre Kommune. Stk. 2. Svendebjerggård er et krisecenter og midlertidigt botilbud i henhold til servicelovens 109 og 110, jf. gældende lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli Tilbuddets formål Svendebjerggårds kerneopgave er at tilbyde midlertidigt husly, sikkerhed, omsorg og rådgivning til voksne og deres medfølgende børn, der er hjemløse grundet en akut social situation, med henblik på senere udflytning til egen bolig. Svendebjerggård har til formål at fungere som krisecenter ifølge servicelovens 109, og tilbyde ophold til kvinder og deres børn, der har været udsat for vold, og støtte den enkelte beboer i at identificere, udnytte og udvikle egne ressourcer til at tage hånd om eget liv og fremtid. Svendebjerggård har ligeledes til formål at være forsorgshjem ifølge servicelovens 110, og at arbejde for øget social inklusion ved at tilbyde ophold til hjemløse kvinder, mænd og disses børn, som grundet særlige sociale problemer ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Svendebjerggård arbejder ud fra et kristent livssyn og lægger vægt på forpligtende værdier, som alt samarbejde skal leve op til, herunder åbenhed, tillid, faglighed, ansvar, respekt og udvikling. Svendebjerggård arbejder ud fra følgende principper: Anvendelsen af en anerkendende og helhedsorienteret tilgang til det enkelte menneske med støtte til at erkende, anvende og udvikle egne ressourcer.

122 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 17 - Side -2 af 5 Anerkendelse af, at børn er individer, og sikring af specifikke tiltag for at tilgodese børnenes behov for struktur, omsorg og vejledning under opholdet. Sikring af, at Svendebjerggårds miljø og atmosfære er præget af kristen næstekærlighed, der indebærer respekt for alle mennesker inklusiv mennesker med et andet livssyn og fra andre kulturer. Bekæmpelse af mænds vold mod kvinder ved støtte til den enkelte kvinde, sikring af høj faglig kompetence i kriserådgivningen samt samarbejde med alle relevante aktører. Bekæmpelse af vold i nære relationer mod kvinder, mænd og/eller disses børn. Svendebjerggård arbejder således også med mænd udsat for vold, og som derfor er uden bolig. 3 Tilbuddets ledelse Stk. 1. Svendebjerggårds ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, og en leder, der under ansvar overfor bestyrelsen varetager den daglige ledelse og drift i henhold til formål og givne retningslinjer. Stk. 2. Bestyrelsen består af 6 medlemmer. Bestyrelsens formand og 3 medlemmer udpeges af Frelsens Hærs landsledelse. 1 medlem udpeges af Region Hovedstadens regionsråd. 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune. Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for perioder af 4 år, svarende til valgperioden for kommunale og regionale råd. Medlemmerne bliver siddende i bestyrelsen, til der er udpeget nye medlemmer. Stk. 4. Lederen af Svendebjerggård, souschefen og 1 medarbejderrepræsentant kan deltage i bestyrelsesmøderne med tale- og forslagsret, men uden stemmeret. Medarbejderne har således ret men ikke pligt til at udpege en repræsentant. Udpegelsen af medarbejderrepræsentanten gælder for to år med mulighed for genvalg. Medarbejderrepræsentanten ophører dog med at deltage i bestyrelsesmøderne med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret eller modtaget sin opsigelse.

123 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 17 - Side -3 af 5 Stk. 5. Bestyrelsen vælger selv sin næstformand, og bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede, hvoraf det ene er formanden. Stk. 7. Bestyrelsens beslutninger træffes med mindre andet er besluttet ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der føres beslutningsprotokol, som underskrives af bestyrelsen. Stk. 8. Bestyrelsesmøde afholdes så ofte, som formanden finder det nødvendigt og mindst 4 gange om året. Bestyrelsesmøde skal endvidere afholdes, såfremt 3 af bestyrelsens medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til formanden. Formanden har pligt til at indkalde bestyrelsen til møde senest 14 dage efter modtagelsen af en skriftlig begæring. 4 Bestyrelsens ansvar Stk. 1. Bestyrelsen påser, at Svendebjerggårds administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til Svendebjerggårds formål og de regler, der til enhver tid er gældende for Svendebjerggård som krisecenter og midlertidigt botilbud i henhold til servicelovens 109 og 110, samt at driften af Svendebjerggård varetages i overensstemmelse med den til enhver tid gældende driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Bestyrelsen er desuden ansvarlig for Svendebjerggårds budget og regnskab. Stk. 2. Indgåelse og ophævelse af driftsoverenskomst, samt indgåelse af alle øvrige aftaler, der går ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens godkendelse. Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger Svendebjerggårds leder inden for de retningslinjer for ansættelser og afskedigelser, der er fastsat af Region Hovedstaden, og inden for de rammer, der er fastsat i det af Region Hovedstaden godkendte budget samt efter godkendelse af Region Hovedstaden.

124 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 17 - Side -4 af 5 Stk. 4. Svendebjerggård tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem. 5 Tilbuddets økonomi Stk. 1. Svendebjerggårds budget udarbejdes i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Svendebjerggårds ledelse i henhold til den til enhver tid gældende driftsoverenskomst. Stk. 2. Svendebjerggårds regnskab følger kalenderåret og skal overholde det for Region Hovedstaden gældende kasse- og regnskabsregulativ, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. Stk. 3. Revision af Svendebjerggårds regnskab foretages af en statsautoriseret revisor antaget af Svendebjerggårds bestyrelse. 6 Hæftelse Stk. 1. Svendebjerggård hæfter med hele sin formue for alle dens påhvilede gældsforpligtelser efter dansk rets almindelige regler. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for Svendebjerggårds forpligtelser. 7 Ændring af vedtægt Ændring af vedtægten kræver godkendelse fra et flertal i bestyrelsen samt godkendelse af Region Hovedstaden, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. 8 Tilbuddets nedlæggelse Stk. 1. Beslutning om nedlæggelse af den selvejende institution Svendebjerggård kræver godkendelse fra samtlige af bestyrelsens medlemmer samt godkendelse fra Region Hovedstaden, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne.

125 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 17 - Side -5 af 5 Stk. 2. I tilfælde af Svendebjerggårds nedlæggelse i driftsoverenskomstperioden skal eventuel nettoformue efter regulering af takstmæssigt overskud eller underskud i forhold til opkrævede takster med tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og Frelsens Hær og med godkendelse fra Region Hovedstaden anvendes til et tilsvarende formål indenfor det sociale eller det sundhedsmæssige område. Vedtægten træder i kraft den 1. januar Bestyrelsen: Anne Jakshøj, Formand Lars Lydholm, Næstformand Henning Riis Michael Marvell Benthe Viola Holm Trine Chilie Thode

126 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 18 - Side -1 af 3 Vedtægt for Solgaven 1 Tilbuddet Stk. 1. Den selvejende institution Solgaven er tilknyttet Dansk Blindesamfund og har til huse i tilbuddets ejendom matr. nr. 12 o, Stavnsholt by i Furesø Kommune. Solgavens adresse er Skovbakken 126, 3520 Farum. Stk. 2. Solgaven er et specialiseret botilbud, dagcenter og aflastning i henhold til serviceloven, jf. gældende lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, for blinde og svagsynede ældre mennesker med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. 2 Tilbuddets formål Solgavens formål er at tilbyde boliger til og yde omsorg for ældre blinde og svagsynede beboere og daggæster med betydelig og varigt nedsat funktionsevne samt at opretholde og forbedre de personlige færdigheder og livsvilkår. Det sker gennem specielt tilrettede fysiske, mentale og manuelle aktiviteter for målgruppen. 3 Tilbuddets ledelse Stk. 1. Solgaven ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. 2 medlemmer udpeges af Dansk Blindesamfund - 1 medlem repræsenterende Dansk Blindesamfunds landsorganisation og 1 medlem repræsenterende Dansk Blindesamfund i Solgavens beliggenhedskreds. 1 medlem repræsenterende Solgavens beboere (formanden for beboerrådet). 2 medlemmer udpeges af den partner Solgaven har indgået driftsoverenskomst med.. Stk. 2. Bestyrelsen udpeges for perioder af 4 år, svarende til valgperioden for kommunale og regionale råd. Medlemmerne bliver siddende i bestyrelsen, til der er udpeget nye medlemmer.

127 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 18 - Side -2 af 3 Stk. 3. Lederen af Solgaven og 1 medarbejderrepræsentant kan deltage i bestyrelsesmøderne med tale- og forslagsret, men uden stemmeret. Medarbejderne har således ret, men ikke pligt til at udpege en repræsentant. Udpegelsen af medarbejderrepræsentanten gælder for to år med mulighed for genvalg. Medarbejderrepræsentanten ophører dog med at deltage i bestyrelsesmøderne med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret eller modtaget sin opsigelse. Stk. 4. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand, og bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede, hvoraf mindst et medlem er udpeget af Dansk Blindesamfund og mindst et medlem er udpeget af driftspartner. Stk. 6. Bestyrelsens beslutninger træffes med mindre andet er besluttet ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der skrives referat som godkendes på næstfølgende bestyrelsesmøde. Stk. 7. Bestyrelsesmøde afholdes så ofte, som formanden finder det nødvendigt og mindst 4 gange om året. Bestyrelsesmøde skal endvidere afholdes, såfremt 3 af bestyrelsens medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til formanden. Formanden har pligt til at indkalde bestyrelsen til møde senest 14 dage efter modtagelsen af en skriftlig begæring. 4 Bestyrelsens ansvar Stk. 1. Bestyrelsen har ansvaret for, at Solgavens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til Solgavens formål og de aftaler der er truffet med de offentlige myndigheder. Stk. 2. Indgåelse og ophævelse af driftsoverenskomst, samt indgåelse af alle øvrige aftaler, der går ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens godkendelse. Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger Solgavens leder inden for de rammer, der er i Solgavens budget. Stk. 4. Dispositioner vedrørende Solgavens kapital, herunder fast ejendom kræver godkendelse fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Stk. 5. Solgaven tegnes i øvrige forhold af formanden og et bestyrelsesmedlem.

128 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 18 - Side -3 af 3 5 Tilbuddets økonomi Stk. 1. Solgavens regnskab følger kalenderåret. Stk. 2. Revision af Solgavens regnskab foretages af en statsautoriseret revisor antaget af Solgavens bestyrelse. 6 Hæftelse Stk. 1. Solgaven hæfter med hele sin formue for alle dens påhvilede gældsforpligtelser efter dansk rets almindelige regler. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for Solgavens forpligtelser. 7 Ændring af vedtægt Ændring af vedtægten kræver godkendelse fra et flertal i bestyrelsen samt godkendelse af driftspartneren, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. 8 Tilbuddets nedlæggelse Stk. 1. Beslutning om nedlæggelse af Solgaven kræver godkendelse fra samtlige af bestyrelsens medlemmer samt godkendelse fra driftspartneren, så længe der er indgået driftsoverenskomst mellem parterne. Stk. 2. I tilfælde af Solgavens nedlæggelse i driftsoverenskomstperioden skal eventuel nettoformue efter regulering af takstmæssigt overskud eller underskud i forhold til opkrævede takster med tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og Dansk Blindesamfund og med godkendelse fra driftspartneren anvendes til et tilsvarende formål indenfor området blinde og svagsynede, Vedtægten træder i kraft den 1. januar Bestyrelsen:

129 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 19 - Side -1 af 3 Vedtægt for Den selvejende institution Blindecentret Bredegaard 1 Stk. 1. Tilbuddets navn er Blindecentret Bredegaard (i det følgende Bredegaard). Bredegaard har til huse i tilbuddets ejendom matr. nr. 2 c, Endrup By, Asminderød. Bredegaards adresse er Lindelyvej 5, 3480 Fredensborg. 2 Stk. 1. Bredegaard er et specialiseret tilbud med bolig, beskyttet beskæftigelse samt aktivitets og samværstilbud for voksne personer med betydeligt synshandicap samt fysiske og/eller psykiske handicap. Endvidere er Bredegaard et beskæftigelsestilbud til eksterne borgere med synshandicap. Bredegaard drives efter servicelovens bestemmelser. 3 Stk. 1. Bredegaards formål er at forbedre den enkelte borgers sociale og personlige funktioner og udviklingsmuligheder, således at den enkeltes livsudfoldelse sker efter borgerens interesser og ønsker. Dette sker gennem en helhedsorienteret indsats med tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. Stk. 2. Bredegårds formål er desuden at tilbyde dagtilbud til eksterne voksne personer, der på grund af synshandicap ikke er i stand til at opnå og/eller fastholde beskæftigelse i det almindelige erhvervsliv. Stk. 1. Bredegaard ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer. 1 medlemmer udpeges af Dansk Blindesamfund, 1 medlem udpeges af Danske Døvblindfødtes Forening og Foreningen Danske 4

130 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 19 - Side -2 af 3 Døvblinde i fællesskab, 1 medlem udpeges af Danske Handikaporganisationer, 2 medlemmer udpeges af Region Hovedstadens regionsråd og 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelsen i Bredegaards hjemkommune (Fredensborg kommune). Stk. 2. Den daglige leder af Bredegaard, 1 medarbejderrepræsentant og 1 brugerrepræsentant, der vælges af og blandt Bredegaards beboere og eksterne brugere i fællesskab, deltager i bestyrelsesmøderne med tale og forslagsret, men uden stemmeret. Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for perioder på 4 år, svarende til valgperioden for kommunale og regionale råd. Medlemmerne bliver siddende i bestyrelsen, til der er udpeget nye medlemmer. Stk. 4. Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 4 medlemmer er til stede, heraf formanden eller næstformanden. Stk. 6. Bestyrelsens beslutninger træffes med mindre andet fremgår af denne vedtægt ved almindeligt flertal. I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget. Der føres beslutningsprotokol, som underskrives af bestyrelsen. Stk. 7. Bestyrelsesmøder afholdes så ofte som formanden finder det nødvendigt dog mindst 4 gange om året. Bestyrelsesmøde skal endvidere afholdes, såfremt 3 bestyrelsesmedlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til formanden. Formanden har pligt til at indkalde bestyrelsen til møde senest 14 dage efter modtagelsen af den skriftlige begæring. 5 Stk. 1. Bestyrelsen er den selvejende institutions øverste myndighed og varetager Bredegaards interesse i enhver henseende. Bestyrelsen er tillige ansvarlig for over for driftspartner, at tilbuddets drift og virksomhed er i overensstemmelse med de regler og øvrige vilkår, som er fastsat i den til enhver tid gældende driftsoverenskomst, herunder budgetlægning, regnskabsaflæggelse og at den daglige ledelse sker i overensstemmelse med de herfor gældende regler. Den daglige leder varetager under ansvar over for bestyrelsen den administrative ledelse og drift af tilbuddet og skal sikre, at bestyrelsen altid har et korrekt og tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, og at bestyrelsen altid er velorienteret om alle relevante forhold for bestyrelsesarbejdet. Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger tilbuddets daglige leder. Stk. 3. Indgåelse og ophævelse af driftsoverenskomster, samt indgåelse af alle øvrige aftaler, der er ud over tilbuddets daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens godkendelse.

131 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 19 - Side -3 af 3 Stk. 4. Dispositioner vedrørende Bredegaards kapital, herunder fast ejendom kræver godkendelse fra mindst 4 ud af 6 bestyrelsesmedlemmer. Stk. 5. Bredegaard tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening. Stk. 1. Bredegaards regnskab følger kalenderåret. Stk. 2. Revision af Bredegaards regnskab foretages af en statsautoriseret revisor antaget af bestyrelsen. 6 Stk. 1. Bredegaard hæfter med hele sin formue for alle dens påhvilede gældsforpligtelser efter dansk rets almindelige regler. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for Bredegaards forpligtelser. 7 Ændring af vedtægten kræver godkendelse fra et flertal i bestyrelsen. 8 Stk. 1. Beslutningen om nedlæggelse af Bredegaard kræver godkendelse fra mindst 4 ud af 6 bestyrelsesmedlemmer. 9 Stk. 2. I tilfælde af nedlæggelse udloddes Bredegaards kapital efter bestyrelsens beslutning til en på tidspunktet værende institution eller lignende, hvis formål er til gavn for blinde og svagtseende. I tilfælde af beslutning om opløsning/fusion af den selvejende institution påhviler det bestyrelsen at fungere, indtil det økonomiske opgør af den selvejende institutions aktiver og passiver er gennemført efter dansk lovs almindelige bestemmelser. Vedtægten træder i kraft den 1. januar Bestyrelsen:

132 Punkt nr. 6 - Driftsoverenskomst og vedtægter med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed Bilag 20 - Side -1 af 1 Oversigt over bestyrelser i Den Sociale Virksomheds tilbud Tilbud Selvejende Bestyrelse Bestyrelsesmedlemmer Blindecenter Bredegaard ja ja Børneungecenter for Rehabilitering nej nej Geelsgårdskolen nej ja (skolebestyrelse) Hulegården nej nej 6 medlemmer 2 udpeget af regionen, 1 udpeget af Fredensborg Kommune, 1 udpeget af Dansk Blindesamfund, 1 udpeget af DDF og FDD og 1 udpeget af DH medlemmer 1 udpeget af regionen, 2 valgt de ansatte, 2 valgt blandt eleverne og 5 7 forældrerepræsentanter Jonstrupvang ja ja Kamager nej nej Klintegården nej nej Kommunikationscentret nej ja Lyngdal nej nej Nordsjællands nej nej Nødebogård nej nej Røde Kors Herberg ja ja Rønnegård nej nej Solgaven ja ja Solvang nej nej Svendebjerggård ja ja Sølager nej nej 3Kløveren nej nej 9 medlemmer 1 udpeget af regionen, 1 udpeget af Furesø Kommune, 5 udpeget af Spastikkerforeningen og 2 udpeget af beboerne 4 medlemmer 1 udpeget af regionen, 1 udpeget af KKR og 2 udpeget af DH 5 medlemmer 1 udpeget af regionen, 2 udpeget af Røde Kors, 1 valgt blandt de ansatte og 1 valg blandt de frivillige 5 medlemmer 2 udpeget af regionen, 2 udpeget af Dansk Blindesamfund og 1 valgt blandt og af beboerne 6 medlemmer 1 udpeget af regionen, 1 udpeget af Hvidovre Kommune og 4 udpeget af Frelsens Hær

133 Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -1 af 103 Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Opsummering af konklusioner og fokusområder Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

134 INDLEDNING Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 Opsummering af konklusioner og fokusområder Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -2 af 103 Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og specialundervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med overdragelsen af en stor del af det specialiserede socialområde til kommunerne, og dermed også siden arbejdet med den første Udviklingsstrategi i 2011, er der sket et paradigmeskifte på området, der omfatter grundlæggende nye tilgange til at håndtere udvikling i målgrupper og efterspørgsel på tilbud. Der er kommet et øget fokus på omstillingsparathed, fleksibilitet og individuelle løsninger. Kommunernes indsatser er henover de seneste år i langt højere grad blevet kendetegnet ved indsatser i nærmiljøet, inklusion i normalområdet, forebyggelse, rehabilitering og recovery-tilgange Udviklingen medfører, at der ikke, i lige så høj grad som tidligere, er direkte sammenhæng mellem målgruppeudvikling og behov for nye tilbud og opnormering af antal pladser. Indbygget i de nye strategier er således større vægt på, at borgerne kan komme sig, og at borgerne i større udstrækning, hvis de får den rette støtte, bliver i stand til at klare sig med mindre indgribende hjælp. Det betyder, at udviklinger i målgruppernes størrelse i højere grad kan løses fleksibelt i tilbud i egen kommune. Udviklingsstrategien for 2015 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og er gældende for perioden 1. januar 2015 til 31. december Nedenfor opsummeres udvalgte centrale konklusioner og fokusområder fra Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning i Rammeaftale for Styringsaftalen for 2015 vil først foreligge i slutningen af Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 samt tilhørende bilag (bilag 1-7) kan findes som særskilte dokumenter på den fælleskommunale hjemmeside TILBUD OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale er: De højt specialiserede og de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen o Højt specialiserede tilbud til borgere, som kræver et stort befolkningsgrundlag for, at tilbuddet kan drives rentabelt og med høj faglighed. o Tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, hvor tilbuddets eksistens er nødvendig for selvforsyning i regionen, og hvor målgruppens behov ikke kan varetages af andre tilbud i regionen. Alle regionsdrevne tilbud i hovedstadsregionen. 3 Der er i hovedstadsregionen særlig opmærksomhed på de mest specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien. Disse tilbud bliver fulgt løbende af en særligt nedsat task force. Derudover er der opstillet fælleskommunale procedurer i Styringsaftale 2014, som kan hjælpe med, at de mest specialiserede kompetencer bevares og udvikles i regionen. BEVÆGELSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDE Et formål med Udviklingsstrategien er at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være regulering af antal pladser blandt de tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, eller andre indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi. 1 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet. 2 Afgrænsningen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien blev besluttet mellem hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden i forbindelse med Rammeaftalen for Jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet. 2

135 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 Opsummering af konklusioner og fokusområder Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -3 af 103 Der kan konstateres nogle bevægelser og tendenser inden for målgrupperne og tilbudstyperne på det specialiserede socialområde, som har direkte relevans for den tværkommunale koordination i KKR-regi 4. De væsentligste konklusioner er følgende: På nuværende tidspunkt vurderes der ikke at være et behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Generelt forventer kommunerne i hovedstadsregionen i de kommende år en uændret udvikling i målgruppernes størrelse på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er fortsat præget af strategier om inklusion og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i nærmiljøet. Kommunerne har stort fokus på styring, effektiv drift og metodeudvikling i den faglige indsats. Stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger og afvigelser fra den generelle udviklingstendens er dog med til at understrege, at der i 2015 fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af specialiserede social- og undervisningstilbud. Væsentlige udviklingstendenser i målgrupperne: En væsentlig andel af kommunerne i hovedstadsregionen forventer en stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne voksne med stofmisbrug, voksne med alkoholmisbrug, voksne med sindslidelse, voksne med dobbeltdiagnose og hjemløse voksne. Kommunerne i hovedstadsregionen forventer generelt en stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser (såsom ADHD og autisme). En væsentlig andel af kommunerne forventer en stigning i antallet af børn og unge med sindslidelse, børn og unge med psykosociale problemer samt børn og unge med misbrug. En række kommuner forventer, at der sker en stigningen i antallet af voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens. For enkelte målgrupper vurderer en nævneværdig, men mindre andel af kommunerne, at der vil ske et fald i antal borgere, bl.a. for børn og unge med udviklingshæmning. Med baggrund i ovenstående konklusioner er der for 2015 udvalgt en række fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi: Stigende tilgang af hjemløse, herunder særligt unge hjemløse Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generelt alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet og dennes betydning for de højt specialiserede tilbud Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder SÆRLIGE TEMAER I HOVEDSTADSREGIONEN Et formål med Udviklingsstrategien er også, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det pågældende år. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien til behandling i For Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 er de særlige temaer følgende: Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose (temaet er valgt af KKR Hovedstaden) Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse (Temaet er udmeldt af Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold) 4 Der i forbindelse med Udviklingsstrategi 2015 gennemført en dybdegående analyse af kommunernes forventninger til den fremtidige udvikling inden for målgrupperne og til efterspørgslen efter tilbud. Analysen viser også udviklingen i belægning og fremtidig kapacitet. Analysen fremgår af bilag 1 til Udviklingsstrategi 2015, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside 3

136 Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -4 af 103 Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Version 1.0 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

137 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -5 af 103 INDHOLDSFORTEGNELSE Læsevejledning... 4 Indledning... 5 Tilbud omfattet af Udviklingsstrategi De mest specialiserede tilbud... 7 Del 1: Bevægelser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet... 8 Tendenser vedrørende målgrupperne... 9 Tendenser vedrørende udbud af og efterspørgsel efter tilbud Tendenser vedrørende organisering og tilrettelæggelse af indsatserne Fokusområder for den tværkommunale koordination i Stigende antal hjemløse, herunder særligt unge hjemløse Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generelt alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet og dennes betydning for de højt specialiserede tilbud Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder Del 2: Tværkommunale udviklingsprojekter i hovedstadsregionen Særlige temaer i Særligt tema om anbragte børn og unges undervisning/uddannelse Særligt tema om tilbud til borgere med dobbeltdiagnose Særlige temaer i Særligt tema om ungeområdet Særligt tema om godkendelse og tilsyn Andre særlige udviklingsprojekter i Særligt tema om social- og behandlingspsykiatrien Særligt tema om ny specialisering Særligt tema om familieplejelignede anbringelsestyper Udviklingsprojekter vedrørende hjerneskadeområdet Udviklingsprojekt vedrørende fælles fokus på styring og udvikling af det specialiserede socialområde 20 Del 3: Øvrig tværkommunal koordination lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud Sikrede afdelinger Fem principper som grundlag for den tværgående koordination Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner Forudsat belægningsprocent Fælles udviklingstema i 2015 om sammenhæng mellem målgrupper, indsatser og pris Kommunikationscentre

138 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -6 af 103 Botilbud med over 100 pladser Social tilsyn Bilagsliste

139 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -7 af 103 LÆSEVEJLEDNING Udviklingsstrategi 2015 er udarbejdet med afsæt i indberetninger fra kommunerne i hovedstadsregionen om behov og udviklingstendenser inden for både målgrupper og tilbudstyper samt indberetninger fra kommunale driftsherrer og Region Hovedstaden om belægning og kapacitet. På baggrund af en analyse af disse indberetninger er det muligt at udlede nogle retninger samt udviklingstendenser og perspektiver for det specialiserede socialområde og specialundervisning for børn, unge og voksne i 2015 og årene frem. Udviklingsstrategi 2015 indleder med at opstille rammerne for Udviklingsstrategien, herunder for de tilbud, der er omfattet af strategien. Dernæst er Udviklingsstrategien inddelt i tre overordnede dele: I del 1 gennemgås udviklingsperspektiverne for det specialiserede socialområde og specialundervisning i hovestadsregionen. Udviklingsperspektiverne er udledt på baggrund af kommunernes og Region Hovedstadens indberetninger om behov og udviklingstendenser samt belægning og kapacitet. Afsnittet opridser de helt overordnede hovedtendenser over forventningerne til udviklingen inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og er således en opsummering af den dybdegående analyse, der ligger til grund for Udviklingsstrategi Dette efterfølges af en beskrivelse af, hvilke elementer inden for bevægelserne og tendenserne, der vurderes at have direkte relevans for den tværkommunale koordination i KKR-regi, herunder hvilke fokusområder der er for den tværkommunale koordination i Under del 2 af Udviklingsstrategien beskrives konkrete samarbejdsprojekter i regi af Rammeaftalen, herunder de særlige temaer for 2015, de særlige temaer igangsat i 2014 og øvrige igangværende udviklingsprojekter i Endelig omfatter del 3 af Udviklingsstrategien beskrivelser af øvrige tendenser og bevægelser med relevans for den tværkommunale koordination, herunder de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger, kommunikationscentrene i regionen, botilbud med over 100 pladser samt det nye socialtilsyn. Bagerst i Udviklingsstrategien findes en liste over de tilhørende bilag. 4

140 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -8 af 103 INDLEDNING Kommunerne overtog med bekendtgørelsen om rammeaftaler på det specialiserede socialområde fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med bekendtgørelsen om rammeaftaler på området for specialundervisning fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet. Denne bekendtgørelse omfatter ligeledes udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Region hovedstaden bidrager til Udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, som regionen er driftsherre for. Med overdragelsen af en stor del af det specialiserede socialområde til kommunerne, og dermed også siden arbejdet med den første Udviklingsstrategi i 2011, er der sket et paradigmeskifte på området, der omfatter grundlæggende nye tilgange til at håndtere udvikling i målgrupper og efterspørgsel på tilbud. Der er kommet et øget fokus på omstillingsparathed, fleksibilitet og individuelle løsninger. Kommunernes indsatser er henover de seneste år i langt højere grad blevet kendetegnet ved indsatser i nærmiljøet, inklusion i normalområdet, forebyggelse, rehabilitering og recovery-tilgange. Det gør sig gældende på såvel børne- og ungeområdet samt voksenområdet og er en væsentlig pointe ved læsning af Udviklingsstrategien særligt i forbindelse med vurdering af behov for pladser. Udviklingen medfører, at der ikke, i lige så høj grad som tidligere, er direkte sammenhæng mellem målgruppeudvikling og behov for nye tilbud samt opnormering af antal pladser. Indbygget i de nye strategier er således større vægt på at borgerne kan komme sig, og at borgerne i større udstrækning, hvis de får den rette støtte, bliver i stand til at klare sig med mindre indgribende hjælp. Det betyder, at udviklinger i målgruppernes størrelse i højere grad kan løses fleksibelt i tilbud i egen kommune. Udviklingsstrategi 2015 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet med Udviklingsstrategien er: At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser. At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. Udviklingsstrategien skal, ifølge bekendtgørelserne, indeholde følgende: Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud og pladser. Den faglige udvikling og muligheder for fleksibel anvendelse af undervisningstilbuddene. Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger/botilbud samt særlige forpligtigelser vedrørende tilbud til Grønland og Færøerne. Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (jf. bilag 2). Nærværende dokument omfatter alene Udviklingsstrategi i Rammeaftale for 2015, mens styringsaftalen for 2015 først foreligger ultimo Nærmere beskrivelser af processen for Rammeaftalen kan findes i bilag 1. 1 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet. 5

141 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -9 af 103 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2015 er godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og af Region Hovedstaden. Udviklingsstrategi 2015 er gældende for perioden 1. januar 2015 til 31. december TILBUD OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Udviklingsstrategi 2015 er baseret på den afgrænsning af tilbud, som hovedstadsregionens kommuner besluttede sammen med Region Hovedstaden i forbindelse med Rammeaftalen for Afgrænsningen betyder, at strategien som det primære fokuserer på tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag, for at tilbud kan drives rentabelt og med høj faglighed. Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede tilbud samt tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af flere kommuner. Strategien rummer også højt specialiserede enheder, som organisatorisk drives sammen med mindre specialiserede tilbud. Desuden er alle regionsdrevne tilbud inkluderet i Udviklingsstrategien, jf. bekendtgørelsen. Det er således som udgangspunkt koordinationsbehovet, der er afgørende for, om et tilbud er omfattet af Udviklingsstrategien. Nærmere beskrivelser af kriterier for afgrænsningen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien kan findes i bilag 1. Udviklingsstrategi 2015 omfatter 139 døgn- og dagtilbud på voksenområdet efter paragrafferne i Serviceloven og Sundhedsloven. Tilbuddene er målrettet otte overordnede målgrupper inden for voksenområdet (voksne med autisme, sindslidelse, nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, alkohol- og stofmisbrug samt voldsramte kvinder og hjemløse). Tilbuddene omfatter i 2015 sammenlagt døgn- og dagpladser samt ambulante forløb til misbrugere. Desuden omfatter Udviklingsstrategien på voksenområdet tre kommunikationscentre, to specialtandplejer og Falck Hjælpemiddelcenter. På børne- og ungeområdet omfatter Udviklingsstrategien 15 døgn- og dagtilbud efter paragrafferne i Serviceloven. Tilbuddene er målrettet målgrupperne børn og unge med sindslidelse, autisme samt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Sammenlagt omfatter de 16 tilbud 262 døgn- og dagpladser i Desuden omfatter børne- og ungeområdet to ambulante tilbud for børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne samt to kommunikationscentre. De konkrete tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2015 kan ses i bilag 3, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside Koordineringen af specialundervisningstilbud målrettet børn og unge er i hovedstadsregionen forankret i en særligt funktion, Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS). Tidligere har enkelte specialundervisningstilbud samtidig været omfattet af Udviklingsstrategien, fordi de har været dele af helhedstilbud, der også indeholder tilbud efter paragraffer i Serviceloven. Fra 2014 er foretaget en klar adskillelse af, hvor specialundervisningstilbuddene i hovedstadsregionen er forankret. Bekendtgørelsen om rammeaftaler på specialundervisningsområdet 2 definerer de specialundervisningstilbud, der er indeholdt i rammeaftalesamarbejdet. De specialundervisningstilbud, der ligger herudover, er forankret i regi af KFS og den dertilhørende styregruppe, og er således ikke omfattet af Udviklingsstrategi KFS s årlige redegørelser kan findes på Desuden kan der findes et overblik over specialundervisningstilbud i hovedstadsregionens kommuner på 2 Ifølge bekendtgørelsen omfatter Rammeaftalen på specialundervisningsområdet de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud inklusiv rådgivning og vejledning drevet af Region Hovedstaden og Københavns Kommune samt de regionalt drevne kommunikationscentre. 6

142 DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -10 af 103 Siden Udviklingsstrategi 2014 har kommunerne og Region Hovedstaden defineret en delmængde af de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, som værende de mest specialiserede tilbud inden for det specialiserede socialområde. Formålet hermed er, at give tilbuddene en særlig tværkommunal opmærksomhed, og hermed sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et tilbud skal kunne opfylde mindste fem ud af samtlige seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. De seks kriterier er følgende: 1.a (Børne- og ungeområdet): Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året per indbyggere i alderen 0-17 år. 1.b (Voksenområdet): Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året per indbyggere i alderen år. 2. Målgrupperne skal have en høj kompleksitetsgrad, defineret som minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. 3. Det vurderes nødvendigt at have et tilbud for pågældende målgrupper i hovedstadsregionen for at sikre selvforsyningen i regionen. 4. Målgruppernes høje kompleksitet og behov for helt særlig støtte og behandling betyder, at målgruppens behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. For at kunne opretholde og udvikle tilbuddet samt sikre rentabel drift skal tilbuddet have hele hovedstadsregionen som optageområde. 6. Tilbuddene skal kunne dække målgruppernes særlige behov for specialiseret støtte og behandling gennem særlige fysiske rammer, særligt specialiserede kompetencer og/eller anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Samlet set er ni selvstændige tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling udvalgt som de mest specialiserede tilbud i Det drejer sig om tre tilbud på børne- og ungeområdet og seks tilbud på voksenområdet. De konkrete tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2015, som på nuværende tidspunkt, defineres som de mest specialiserede tilbud, kan ses i bilag 5. Bilaget kan findes på den fælleskommunale hjemmeside I Styringsaftale 2015 er defineret en række procedurer og tiltag omkring løbende revurderinger af de mest specialiserede tilbud, der blandt andet imødekommer en række opmærksomhedspunkter og hensyn, herunder: At et tilbuds opfyldelse af kriterierne i ét år ikke er lig med en varig opfyldelse. At de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes. At nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af Udviklingsstrategien løbende og systematisk skal vurderes i forhold til kriterierne. Procedurerne giver mulighed for at igangsætte særlige fælleskommunale tiltag, såfremt et af de mest specialiserede tilbud bliver truet af lukning. Ingen af de ni mest specialiserede tilbud vurderes på nuværende tidspunkt at være i fare for at lukke i 2015 eller det efterfølgende år. Aktuelt vurderes der således ikke at være behov for at igangsætte særlige fælleskommunale procedurer over for disse tilbud i Tilbuddenes status bliver fulgt løbende af en særligt nedsat task force. 7

143 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -11 af 103 DEL 1: BEVÆGELSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET Et formål med Udviklingsstrategien er at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for en særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være i form af regulering af tilbud og pladser blandt de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien eller andre særlige indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi. Region Hovedstaden vil indgå i koordinationen, såfremt reguleringen af pladser eller indsatser omfatter regionalt drevne tilbud. På baggrund af analysen af bevægelserne på området vurderes der ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Behovet for koordination af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien bestemmes af tre faktorer. Første afgørende faktor er udviklingen inden for målgrupperne, herunder denne udviklings betydning for, hvilke tilbud og ydelser, der er behov for, at de enkelte kommuner stiller til rådighed for deres borgere. Stigninger eller fald i antallet inden for målgrupperne kan således have stor indflydelse på behovet for antallet af tilbud og pladser i tværkommunalt regi. Behovet for koordination styres dog ikke alene af udviklingen inden for målgrupperne, men også af en anden faktor, som er kommunernes organisering og tilrettelæggelse af indsatserne. Nogle målgrupper kan kommunerne mest hensigtsmæssigt håndtere inden for eget regi, mens andre målgrupper kræver indsatser, hvor den enkelte kommune ud fra faglige og/eller økonomiske hensyn ikke finder det hensigtsmæssigt at løfte opgaven selv. Kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet vil i 2015, som i de forrige år, fortsat være præget af de bevægelser og omlægninger, der er et udløb af intentionerne med Kommunalreformen, Barnets Reform, kommunernes overtagelse af ansvaret for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, samt den stramme økonomi på området. Som beskrevet i indledningen går bevægelserne samtidig i retning af et paradigmeskifte på området, hvor der fokus på inklusion, rehabilitering, recovery samt resultat- og effektbaseret styring. Disse tilgange er med til at modsvare og imødese efterspørgslen efter nye tilbud. En tredje faktor, der har indflydelse på behovet for koordination af de højt specialiserede tilbud, er den finansieringsform der anvendes over for tilbuddene. Finansieringen af tilbud på det specialiserede social- og undervisningsområde er i hovedstadsregionen langt overvejende baseret på et omkostningsbaseret takstsystem. I hovedstadsregionen opleves takstfinansieringen grundlæggende som et godt fundament for at sikre fortsat dynamik og omstilling på området samt en incitamentsstruktur, der sikrer omkostningseffektiv drift. Takstfinansiering er derfor et princip, som fortsat i størst muligt omfang, ønskes fastholdt i hovedstadsregionen. I udgangspunktet er takstsystemet selvregulerende, da det er et markedslignende finansieringssystem. Det kan dog i nogle tilfælde være nødvendigt at regulere antallet pladser fx for tilbud med meget små målgrupper eller tilbud med en meget høj specialiseringsgrad. I hovedstadsregionen er der et stort fokus på, at en række funktioner og tilbud forudsætter en meget specialiseret viden. Det er samtidig tilbud, som er målrettet små målgrupper, hvorfor der ikke er befolkningsgrundlag til at pågældende tilbud kan være til stede i alle kommuner. Udgangspunktet for Udviklingsstrategien er derfor, hvilke tilbud der skal stilles til rådighed for borgerne på tværs af kommuner. Som grundlag for Udviklingsstrategi 2015 er der foretaget en dybdegående analyse af kommunernes forventninger til den fremtidige udvikling inden for målgrupperne og til efterspørgslen efter tilbud inden og uden for kommunernes eget regi. Desuden kortlægger analysen udviklingen i belægning og fremtidig 8

144 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -12 af 103 kapacitet på de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategi Formålet med analysen er at beskrive udviklingen inde for målgrupperne, og hvordan denne udvikling via kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne, har indflydelse på efterspørgslen efter de højt specialiserede, tilbud. Sammenholdt med udviklingen inden for belægning og kapacitet i tilbuddene, er det således muligt at afdække behovet for koordination af de højt specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi På baggrund af analysen kan der konstateres en række bevægelser og tendenser vedrørende målgrupperne og tilbudstyperne på det specialiserede socialområde samt omkring kommunernes organisering og tilrettelæggelse af indsatserne på området. Bevægelser og tendenser, som direkte eller indirekte har betydning for overvejelser i hovedstadsregionen som led i den tværkommunale koordination på området. Disse bevægelser og tendenser beskrives nedenfor. TENDENSER VEDRØRENDE MÅLGRUPPERNE Særligt markante udviklingstendenser for målgrupperne, som er beskrevet i nedenstående, er opsamlet i afsnittet Fokusområder for den tværkommunale koordination i Generelt forventer kommunerne i hovedstadsregionen i de kommende år en uændret udvikling inden for målgrupperne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Som de foregående år er der dog betydelige afvigelser fra den generelle tendens inden for flere specifikke målgrupper. Det gør sig særligt gældende i forhold til en forventning om stigning i antallet af borgere i målgrupperne, som det er beskrevet nedenfor. Kun i få tilfælde er der en forventning om et fald i målgrupperne i en nævneværdig andel af kommunerne. Kommunernes forventninger til udviklingstendenserne i 2015 modsvarer i langt overvejende grad de forventninger, som blev givet til kende for udviklingen i En betydelig andel kommuner forventer en stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose (52 % af kommunerne) samt voksne med anden sindslidelse (38 % af kommunerne). Kommunerne havde generelt samme forventning i forbindelse med udmeldinger for Andelen af kommuner med en forventning om stigning i målgrupperne voksne med sindslidelser med dobbeltdiagnose og voksne med anden sindslidelse var dog en smule højere i 2014 end i En betydelig andel af kommunerne vurderer endvidere, at der vil ske en antalsmæssig stigning af borgere i målgrupperne voksne med kognitive vanskeligheder som følge af skade i hjernen (41 % af kommunerne) og voksne med nedsat fysisk funktionsevne, som følge af skade i hjernen (31 % af kommunerne). Lignende tendenser er at finde i forhold til voksne med autisme (62 % af kommunerne forventer en stigning i antal borgere) og voksne med ADHD, hvor 55 % af kommunerne forventer en stigning i antal borgere i målgruppen. Den stigende tendens i kommunernes vurdering i forhold til voksne med ADHD for 2015 er dog aftaget noget sammenlignet med kommunernes vurdering af udviklingen for En række kommuner vurderer tillige, at antallet af personer i målgruppen voksne med stofmisbrug og målgruppen voksne med alkoholmisbrug vil stige i 2015 (henholdsvis 45 % og 34 % af kommunerne). Denne tendens modsvares af en forventning om stigning i antallet af borgere i målgrupperne hjemløse voksne og voksne med psykosociale problemer. I begge tilfælde forventer 48 % af kommunerne et stigende antal borgere i målgrupperne i Der er en nævneværdig større andel kommuner, som forventer en stigning i antallet af hjemløse voksne i 2015 sammenlignet med vurderingerne for På hjælpemiddelområdet forventer 28 % af kommunerne en stigning i antal voksne borgere i målgruppen, mens 24 % af kommunerne forventer, at voksne (18-25-årige) i målgruppen for specialundervisning (STU) vil stige i antal i Analysen af udvikling og efterspørgsel samt belægning og kapacitet fremgår af bilag 1, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside 9

145 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -13 af % af kommunerne forventer, at der sker en stigningen i antallet af voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens. Den eneste målgruppe på voksenområdet, hvor en væsentlig andel af kommunerne forventer et fald i antallet af borgere, er i målgruppen voksne med udviklingshæmning (24 % af kommunerne forventer et fald). Det er en svag forstærkning af en tendens, som også var at finde i kommunernes indberetninger for Tendensen er at genfinde på børne- og ungeområdet, hvor 21 % af kommunerne forventer et fald i gruppen af børn og unge med udviklingshæmning. Herudover er det eneste andet område, hvor en betydelig andel af kommunerne (31 %) forventer et fald blandt børn og unge gældende for specialundervisning (STU). Det skal her bemærkes, at kommunernes tilbagemelding samtidig viser en forventning om stigning i målgruppen til STU blandt de årige i flere kommuner, hvilket skyldes at kommunerne indmelder særskilt for henholdsvis deres børne- og ungeområdet og voksenområdet til Udviklingsstrategien. Derimod er der en forventning om stigning i følgende målgrupper (andel kommuner, der forventer en stigning er angivet i parentes); børn og unge med sindslidelse (38 %), børn og unge med autisme (62 %), børn og unge med ADHD (41 %), børn og unge med psykosociale problemer (31 %), børn og unge med misbrug (28 %) og børn og unge med øvrige svære sociale problemstillinger (28 %). TENDENSER VEDRØRENDE UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL EFTER TILBUD Den ovenfor beskrevne forventning om forøgelse af antallet af borgere inden for en række målgrupper kan ikke genfindes i udviklingen inden for kapacitet og belægning på relevante tilbudstyper omfattet af Udviklingsstrategi Antallet af tilbud og pladser omfattet af Udviklingsstrategien på voksenområdet ligger nogenlunde stabilt fra 2011 til På børne- og ungeområdet er antallet af døgn- og dagpladser i tilbuddene i samme periode dog faldet med 16 %, svarende til 51 pladser. Det skal dog bemærkes at størsteparten af nedgangen i antallet af pladser på børne- og ungeområdet skete i perioden , hvorefter antallet af pladser på børne- og ungeområdet er nogenlunde stabilt fra 2013 og frem. Driftsherrerne forventer i forlængelse heraf ingen yderligere justeringer i kapaciteten på tilbuddene omfattet af Udviklingsstrategien i perioden gældende for såvel voksen- som børne- og ungeområdet. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at driftsherrerne udelukkende kommenterer på udviklingen i kapacitet på nuværende tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. Der oprettes i flere kommuner nye tilbud og flere støtteforløb under 85 mv. uden at disse indgår i indberetningen jf. beskrivelsen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. Den samlede belægning for døgn- og dagpladser på voksenområdet omfattet af Udviklingsstrategien var i 2013 på 100 procent, mens den samlede belægning for døgn- og dagpladser på børne- og ungeområdet var på 97 procent. Den samlede belægning for både voksenområdet samt børne- og ungeområdet dækker dog over variationer inden for de enkelte tilbud og målgrupper. Det er især i lighed med 2012 målgruppen børn og unge med sindslidelse, der udviser lave belægningsprocenter. Indberetningerne af kapacitet og belægning indikerer, at der er fokus på problemstillingen, som er begrænset i omfang, da der kun er ét døgntilbud rettet mod børn og unge med sindslidelse under Rammeaftalen. Kommunernes forventning til efterspørgslen de kommende år efter tilbudstyper omfattet af Udviklingsstrategien er generelt, at der vil være et uændret behov på både voksen og børne- og ungeområdet. I enkelte tilfælde er der dog afvigelser fra den generelle tendens. En væsentlig andel af kommunerne forventer en stigende efterspørgsel efter botilbud til midlertidigt ophold ( 107) på voksenpsykiatriområdet, såvel samlet set som uden for kommunens eget regi. Vurderingerne passer overens med flere kommuners forventning til stigning i antallet af voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose samt voksne med anden sindslidelse. Flere store kommuner forventer samtidig et fald i 10

146 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -14 af 103 efterspørgslen på 107 tilbud uden for eget regi, hvilket forklares med det fortsatte fokus på hjemtagning af opgaver og overgang fra botilbud til støtte i egen bolig. For botilbud til midlertidigt ophold samt botilbud til aflastningsophold ( 107) på voksenhandicapområdet forventer en del af kommunerne en stigende efterspørgsel samlet set. Der er ikke nogen klar tendens i kommunernes vurdering af udvikling i målgrupperne på voksenhandicapområdet, som forklarer denne udvikling med undtagelse af at en del af kommunerne forventer et stigende antal borgere i målgruppen voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens. Særligt gældende for de store kommuner er der tendens til, at den forventede efterspørgsel efter tilbud på voksenhandicapområdet forventes at falde uden for kommunens regi, samtidig med at der vurderes et uændret eller stigende behov samlet set. Denne tendens underbygger hjemtagningsdagsordenen blandt de store kommuner, som fortsat også er fremherskende på voksenhandicapområdet. Der ses endvidere en stigende efterspørgsel på misbrugstilbud på voksenområdet. Det gælder såvel i forhold til ambulante tilbud, dagtilbud som døgntilbud ( 101). Efterspørgslen vurderes i et nævneværdig antal kommuner at være stigende samlet set. Der er i denne forbindelse sammenhæng med, at en række kommuner vurderer, at antallet af personer i målgruppen voksne med stofmisbrug og målgruppen voksne med alkoholmisbrug vil stige i En klar tendens er, at flere kommuner forventer en stigende efterspørgsel på forsorgshjem ( 110) såvel samlet set som uden for kommunens eget regi. Dette hænger naturligt sammen med kontanthjælpsreformen og en forventning om, at lavere ydelser vil medføre, at flere ikke kan betale deres husleje. Flere kommuner har i den forbindelse en forventning om, at antallet af hjemløse voksne vil stige. Forklaringen på tendensen skal findes i, at der i flere kommuner er mangel på billige boliger til målgruppen. Det er denne boligpolitiske problemstilling, som kommer til udslag i en forventning om stigende efterspørgsel på forsorgshjem uanset det forhold, at det ikke er denne løsning gruppen har behov for eller ønsker. På voksenområdet er der endvidere i flere kommuner en forventning om en stigende efterspørgsel på særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU) samlet set. Forventningen om et stigende behov for tilbudstypen er modsvaret af en forventning blandt flere kommuner, om en stigning i målgruppen for tilbuddet blandt de årige. For de under 18-årige har flere kommuner til gengæld en forventning om et fald i STU. Forskellen skyldes, at kommunerne indmelder til Udviklingsstrategien for henholdsvis børneog ungeområdet og voksenområdet særskilt, og kan samtidig indikere, at inklusionsdagsordenen er slået mere igennem på børne- og ungeområdet i forhold til voksenområdet i kommunerne. En yderligere udvikling på børne- og ungeområdet er, at behovet for specialbørnehaver ( 32) samlet set forventes at stige i flere kommuner i Det er modsat forventningen til 2014, hvor flere kommuner forventede et fald som følge af inklusionsdagsordenen. Om end der kan spores en ændring i kommunernes forventning, er tendensen ikke entydig, da der stadig er kommuner, som forventer et fald i efterspørgslen for Desuden forventer en nævneværdig andel af kommunerne i regionen en stigning i behovet for aflastningstilbud ( 66 nr. 6) målrettet børn og unge både samlet set og uden for kommunens eget regi. TENDENSER VEDRØRENDE ORGANISERING OG TILRETTELÆGGELSE AF INDSATSERNE Den gennemgående tendens i Udviklingsstrategi 2015 er, at kommunernes strategier vedrørende inklusion, netværk og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til mindre indgribende tilbud som fx støtte i egen bolig ( 85) stadig er fremherskende. Tendensen ses tydeligt ved, at der på de områder, hvor der forventes et større antal borgere i målgrupperne og forventes større efterspørgsel efter tilbud samlet set, ikke nødvendigvis er en større efterspørgsel efter tilbud uden for kommunens eget regi. Kommunerne øger fortsat deres selvforsyning, og der lægges i stigende omfang vægt på de nære løsninger evt. med inddragelse af frivillige. 11

147 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -15 af 103 Der er en tendens til, at borgere i målgruppen for højtspecialiserede tilbud er karakteriseret ved højere grad af komplekse problemstillinger, hvilket til dels også er en følge af, at flere bedre fungerende borgere bliver tilbudt mere inkluderende indsatser i nærmiljøet. Flere kommuner nævner udover stigningen i målgruppen voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose også specifikke problemstillinger i forhold til fx nydanske familier, hvor det er tabubelagt at have handicappede børn. På børne- og ungeområdet er der også en tendens til sammenfald mellem svære sociale problemstillinger såsom misbrug, psykisk lidelse, manglende selvindsigt og manglende motivation for forandring. Den stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger er med til at understrege, at der i 2015 fortsat vil være behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af specialiserede social- og undervisningstilbud. Et tydeligt tema for organiseringen og tilrettelæggelsen af indsatsen i mange kommuner er også fortsat omkostningseffektiv drift, styring og effektfokus. En arbejdsgruppe nedsat af K29 har i 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skulle bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Analyserne viser bl.a. jf. afsnit om udviklingsprojekter at der er behov for, at sammensætte en takstudviklingsmodel, som giver driftsherrerne mulighed for at udvikle tilbuddene, herunder foretage omlægninger og renoveringer. Desuden er der fortsat behov for faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere på myndigheds- og udførerdelen samt fokus på anvendelse af velfærdsteknologi og dokumentation af effekterne for indsatserne. Som følge af kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, er der også i kommunerne øget fokus på samarbejdet mellem jobcenter og det specialiserede socialområde. Der er en klar forventning til en stigning i gruppen af unge hjemløse, da flere unge, som en følge af de lavere ydelser indeholdt i reformen, forventes ude af stand til at betale deres husleje, hvilket vil øge efterspørgslen på forsorgshjem ( 110). Dette er en udfordring, da det er hensigten, at unge i udgangspunktet ikke skal opholde sig på forsorgshjem, særligt da unge erfaringsmæssigt udvikler nye sociale problemstillinger i herbergsmiljøet. Problemstillingen i denne sammenhæng er derfor ikke, at der kan blive mangel på pladser på forsorgshjem men derimod, at der er mangel på billige boliger. Men også inklusionen af flere borgere med lav arbejdsevne på arbejdsmarkedet som følge af førtidspensionsreformen har sat fokus på samarbejdet internt i kommunerne. En væsentlig andel af kommunerne vurderer, at der i de kommende år vil være et fald i antal borgere i målgruppen voksne med udviklingshæmning og børn og unge med udviklingshæmning. På samme tid gør hjemtagningsdagsordenen sig gældende på dette område særligt på voksenområdet i forhold til oprettelse af dag- og døgntilbud. Der er således en potentiel mulighed for udvikling af overkapacitet på området, hvis ikke der sker tilstrækkelig koordination mellem kommunerne i hovedstadsregionen. På børne- og ungeområdet er det særligt den løbende inklusionsdagsorden, som kommer til udslag i en forventning blandt flere kommuner om mindre behov for specialiserede tilbud. Alderdom og generelt aldersvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet, særligt i forhold til udviklingshæmmede voksne, er en problematik, som kommunerne fortsat møder. Flere kommuner oplever, at voksne med udviklingshæmning og demens får et større behov for i perioder at blive skærmet, samt har et øget plejebehov. Som beskrevet i Udviklingsstrategien for 2014 er det en tendens, som ofte belaster kommunens budget i form af tillægsydelser til den i forvejen aftalte takst. Årsagen hertil er blandt andet, at de boformer, hvor pågældende borgere bor, dels ikke er fysisk indrettet hertil og dels, at de rette personalekompetencer og ressourcer ikke forefindes. Dette stiller krav til, at kommunerne nytænker tilbudsviften for fortsat at kunne tilbyde tilbud, der dels er fysisk indrettet til disse målgruppers større plejebehov og som besidder de rette kompetencer og ressourcer, og dels er økonomisk rentable. 12

148 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -16 af 103 FOKUSOMRÅDER FOR DEN TVÆRKOMMUNALE KOORDINATION I 2015 Der vurderes ikke aktuelt at være behov for at indgå aftaler mellem kommunerne i hovedstadsregionen og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Gennemgangen af udviklingen i målgrupper og efterspørgsel på tilbud giver dog sammenholdt med kommunernes generelle vurderinger grundlag for at identificere nogle udviklingstendenser, der med fordel kan være i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination og det generelle samarbejde i Nærværende afsnit fungerer følgelig også som en opsamling på de identificerede udviklingstendenser fra de foregående afsnit, som giver anledning til særlig interesse. En væsentlig indledende pointe er, at forventning om et stigende antal borgere i flere målgrupper ikke nødvendigvis betyder et behov for at iværksætte tværkommunale aftaler. I mange tilfælde har kommunerne strategier til at afbøde den forventede udvikling, herunder hjemtagning, recovery, rehabilitering og inklusion. Der kan også være en forventning om, at ny teknologi, eksempelvis på hjerneskadeområdet, kan sikre en mere effektiv drift. Det er i høj grad disse strategier og effekterne heraf, der gør, at fortsat forventning om udvikling i målgrupperne ikke giver udslag i behov for højt specialiserede tilbud. De fem identificerede fokusområder er beskrevet nedenfor. STIGENDE ANTAL HJEMLØSE, HERUNDER SÆRLIGT UNGE HJEMLØSE Et væsentligt fokusområde er, at det forventede stigende antal hjemløse, særligt i forhold til den yngre del af målgruppen, kan få konsekvenser for en række tilbud udover forsorgshjem. Et stabilt levegrundlag, hvor basis i form af boligen er på plads for den enkelte har bl.a. været et hovedtema i den netop afsluttede nationale Hjemløsestrategi. Tilgangen har været indsatser med udgangspunkt i Housing First tankegangen og den evidensbaserede betydning af boligen i forhold til mindskning af økonomiske udfordringer, psykiske problemstillinger og misbrug mm. Med de nedsatte ydelser til unge som et resultat af kontanthjælpsreformen kan det forventes, at der vil komme flere unge hjemløse, idet flere unge ikke vil kunne betale deres husleje. Deraf kan det også antages, at der vil komme et yderligere pres på tilbud på det specialiserede voksenområde, hvis evt. latente udfordringer hos den enkelte bryder ud, som resultat af tab af boligen. Det er derfor væsentligt, at der kommer fokus på den landspolitiske problemstilling i forhold til mangel på billige boliger snarere end behov for flere pladser på forsorgshjem. NYE KRAV TIL TILBUDDENE GRUNDET LÆNGERE LEVETID OG GENERELT ALDERSSVÆKKELSE BLANDT MÅLGRUPPERNE PÅ VOKSENOMRÅDET Som tidligere nævnt er alderdom og generel alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet en problematik, som findes i flere kommuner. Undersøgelser viser, at mennesker med udviklingshæmning lever længere end tidligere, således at mennesker med let og moderat udviklingshæmning lever lige så længe eller næsten lige så længe som befolkningen generelt. Dette stiller udfordringer til fagligheden blandt personalet og vurderingen af det rette tilbud til målgruppen, når mennesker med udviklingshæmning bliver plejekrævende. Også på misbrugsområdet findes der en problematik i forhold til at inkludere mennesker med fx dobbeltdiagnoser som er stærkt plejekrævende på plejehjem og deraf følgende behov for oprettelse af Alternative plejehjemspladser. Denne problematik er såvel interessant i forhold til koordinationen og tilrettelæggelsen af tilbud mellem det specialiserede socialområde og ældreområder i kommunerne som i forhold til behovet for specialiserede tilbud på tværs af kommuner. TILBUD TIL BORGERE MED DOBBELTDIAGNOSE Flere kommuner forventer endvidere en stigning i målgruppen borgere med dobbeltdiagnose og en større efterspørgsel på tilbud for målgruppen. Området omfatter dels samarbejdet mellem psykiatrien og de 13

149 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -17 af 103 kommunale indsatser, hvor regeringens psykiatriudvalg lægger op til et øget og mere struktureret samarbejde. Tilbudsviften er kendetegnet ved en række store tværkommunale misbrugsbehandlingstilbud, samtidig med, at flere kommuner selv eller i fællesskab udvikler behandlingstilbud i eget regi. Det er ofte hensigten, at tilbuddene skal fungere tættere på nærmiljøet og i samarbejde mellem de forskellige kommunale indsatser. Regeringens psykiatriudvalg har endvidere udpeget området, som et særligt fokus for den nye nationale koordinationsstruktur. INKLUSIONSDAGSORDENEN PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET OG DENNES BETYDNING FOR DE HØJT SPECIALISEREDE TILBUD Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet er som tidligere beskrevet ligeledes fremherskende. Betoning af familiebaserede indsatser afføder et behov for fokus på, at de tværkommunale højt og mest specialiserede tilbud fortsat er til stede til den gruppe af børn og unge, som har behovet. Dette sker blandt andet gennem det særlige fokus på de mest specialiserede tilbud, som blev indført i Udviklingsstrategi Som det fremgår af analysen, forventer en række kommuner desuden en stigende efterspørgsel efter aflastningstilbud til børn og unge, hvilket kan være et udtryk for, at den øgede inklusion i højere grad giver behov for midlertidige aflastningstilbud frem for længevarende opholdssteder. Udviklingen på området for aflastningstilbud til børn og unge vil have et særligt fokus i den permanente task force vedrørende de mest specialiserede tilbud under KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Social og Udddannelse. ØKONOMISTYRING, EFFEKTIV DRIFT OG UDVIKLING AF METODER Endelig er der generelt på tværs af områder fokus på hjemtagning af borgere til mindre indgribende foranstaltninger i egen kommune og/eller at kommuner som følge af fokus på rehabilitering, recovery, inklusion mv. søger netværksbaserede løsninger i nærsamfundet. Botilbud bliver ofte konverteret til støtte i egen bolig eller botilbudslignende forstaltninger ( 85) på voksenområdet. Tendensen skal ses i sammenhæng med det fortsatte fokus på økonomistyring, effektiv drift og følgelig udvikling af metoder, som kan understøtte hjemtagningsstrategier. DEL 2: TVÆRKOMMUNALE UDVIKLINGSPROJEKTER I HOVEDSTADSREGIONEN Et formål med Udviklingsstrategien er, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det år, som Rammeaftalen er gældende i. Udvælgelsen af de særlige temaer tager udgangspunkt i analysen af udviklingstendenser og behov, og de heraf udledte fokusområder, som er opstillet i Udviklingsstrategien. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien. Nedenfor gennemgås de særlige temaer for 2015 og 2014, som er afledt af fokusområderne for de pågældende år, samt andre særlige udviklingsprojekter igangsat i hovedstadsregionen i SÆRLIGE TEMAER I 2015 For Rammeaftale 2015 har KKR Hovedstaden valgt ét særligt tema, som er Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose, mens Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har udmeldt det særlige tema anbragte børn og unges undervisning/uddannelse. Temaerne vil blive behandlet i 2015 og er nærmere beskrevet nedenfor. SÆRLIGT TEMA OM ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING/UDDANNELSE Temaet anbragte børn og unges undervisning/uddannelse er udmeldt af Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Ministeren har i et brev til kommunerne den 16. december 2013 uddybet, at en god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for de udsatte børn og unges trivsel i det daglige. Det er 14

150 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -18 af 103 ligeledes nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Der er igennem de seneste år med Folkeskolereformen og kommuneøkonomiaftalerne for 2013 og 2014 iværksat en række initiativer for at styrke uddannelsesniveauet for børn og unge. Dertil kommer lovændringer og satspuljeprojekter, der skal understøtte og styrke kvaliteten i samarbejdet mellem de interne skoler på anbringelsessteder og de lokale folkeskoler og skolemyndigheder. Da anbringelse af børn og unge ofte sker på tværs af kommunegrænser, er der tale om et område, hvor det er vigtigt med fokus på tværgående koordinering mellem den anbringende kommune, som står for den sociale indsats, og kommunen eller regionen, hvor barnet/den unge er anbragt og går i skole. Ministeren anmoder på den baggrund om, at anbragte børn og unges undervisning/uddannelse drøftes mellem kommuner og regioner som led i udarbejdelse af udviklingsstrategierne for 2015, samt at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejde på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem. Der opfordres til, at drøftelserne tager afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer. Den konkrete tilgang i KKR Hovedstadens behandling af temaet vil blive besluttet i 4. kvartal SÆRLIGT TEMA OM TILBUD TIL BORGERE MED DOBBELTDIAGNOSE Udviklingsstrategi 2015 viser, at flere kommuner forventer en stigning i målgruppen af borgere med dobbeltdiagnose og en større efterspørgsel på misbrugstilbud. Det gælder såvel i forhold til ambulante tilbud, dagtilbud som døgntilbud ( 101). Formålet med temaet er at sætte fokus på hvordan misbrugsbehandlingstilbud og øvrige socialpsykiatriske tilbud håndterer udviklingen i målgruppen af borgere med dobbeltdiagnose. I forlængelse heraf er det også relevant at se på evt. problemstillinger i samarbejdet mellem socialpsykiatri og den regionale psykiatri i lyset af udviklingen. Temaet ligger herved i forlængelse af, at regeringens psykiatriudvalg lægger op til øget og mere struktureret samarbejde mellem sektorerne som særligt fokusområde, samt at udvalget har udpeget de mest specialiserede tilbud som et særligt fokus for den nye nationale koordinationsstruktur. Tilbuddene på området er bl.a. kendetegnet ved en række store tværkommunale misbrugsbehandlingstilbud, men også at flere men at flere kommuner selv eller i fællesskab udvikler behandlingstilbud i eget regi. Særlige fokusområder i forbindelse med behandlingen af det særlige tema om tilbud til borgere med dobbeltdiagnose kan fx være afdækning af tilrettelæggelsen af indsatser og tilbud på området i tværkommunalt og lokalt regi, specifikke hensyn til sikring af koordineret indsats for målgruppen og opgaveglidning mellem socialpsykiatri/misbrugsbehandling og behandlingspsykiatri. Den konkrete tilgang i KKR Hovedstadens behandling af temaet vil blive besluttet i 4. kvartal 2014, og behandlingen af temaet vil blive påbegyndt umiddelbart i forlængelse heraf med forventet afrapportering ultimo SÆRLIGE TEMAER I 2014 For Rammeaftale 2014 har KKR Hovedstaden valgt ét særligt tema, som er Ungeområdet, mens Social- og Integrationsministeren har udmeldt det særlige tema Godkendelse og tilsyn. Teamet om ungeområdet vil blive behandlet i 2014, mens Social- og Integrationsministerens tema om godkendelse og tilsyn blev behandlet allerede i 2013, hvor det nye Socialtilsyn blev etableret. De to temaer er nærmere beskrevet nedenfor. 15

151 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -19 af 103 SÆRLIGT TEMA OM UNGEOMRÅDET Ungeområde er det særlige udviklingstema, som KKR Hovedstaden har valgt for Rammeaftale Temaet er udvalgt med udgangspunkt i KKR Hovedstadens særlige fokus for 2014 på den stigende tilgang inden for målgrupperne børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser, stofmisbrug samt sindslidelse. Formålet med dette tema er at sætte fokus på kommunernes indsatser overfor unge i alderen (30) år med vanskeligheder. Denne gruppe af unge er meget forskellig og har forskelligartede udfordringer, hvilket kræver forskellig opmærksomhed såvel i det forebyggende arbejde som i forbindelse med udredninger og de indsatsforløb, der iværksættes overfor disse unge. Der opleves gennem de senere år en stigning i tilgangen af unge, der har vanskeligheder. I forlængelse af behandlingen af det særlige tema om social- og behandlingspsykiatrien i 2013 besluttede Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse at igangsættelse en kortlægning af behovet og muligheden for, at kommunerne i fællesskab og i samarbejde med Region Hovedstaden opretter tilbud til unge med svære spiseforstyrrelser (se afsnit nedenfor om særligt tema om social- og behandlingspsykiatrien). Denne kortlægning vil således være fokus for behandlingen af det særlige tema om ungeområdet i Den konkrete tilgang i KKR Hovedstadens behandling af temaet vil blive besluttet i 2. kvartal 2014, og behandlingen af temaet vil således blive påbegyndt umiddelbart i forlængelse heraf med forventet afrapportering ultimo SÆRLIGT TEMA OM GODKENDELSE OG TILSYN Temaet godkendelse og tilsyn blev udmeldt af Social- og Integrationsministeren som et særligt tema, der skulle sættes fokus på i Rammeaftale Ifølge ministerens udmelding skulle behandlingen af temaet omfatte en drøftelse mellem kommuner og regioner om tilrettelæggelsen af det fremtidige samarbejde om tilsynsopgaven. Der skulle tages hensyn til både kommuner, regioner og private som driftsherre, til kommunerne som købere af pladser i tilbuddene og til, at socialtilsynet kan udfylde den rolle, som det får efter loven. Desuden ønskedes det drøftet, hvilke temaer der eventuelt fra starten var behov for at sætte fokus på, og at der i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen for 2014 blev taget en drøftelse af de takster, som socialtilsynet skal fastsætte for tilsynsopgaverne. Da etableringen af socialtilsynet skulle være tilendebragt inden den 1. januar 2014, kunne temaet ikke indgå i den vanlige proces for Udviklingsstrategi I stedet igangsattes i KKR Hovedstaden et afgrænset forløb for det udmeldte ministertema, hvor specifikke ønsker til samarbejdet mellem Frederiksberg Kommune som tilsynskommune og de øvrige kommuner i hovedstadsregionen samt region Hovedstaden blev fremsat, og hovedstadsregionens specifikke målsætninger og værdier for tilsynsområdet i regionen blev kortlagt. Forløbet var organiseret som en møderække, som Frederiksberg Kommune afholdt med kommunerne i hovedstadsregionen samt Region Hovedstaden om det kommende Socialtilsyn. Møderækken påbegyndtes den 22. februar 2013 og fortsatte hen over 2. og 3. kvartal Under denne møderække blev en række temaer taget op, blandt andet med udgangspunkt i de forventninger, som kommunerne over for KKR Hovedstaden havde fremhævet som væsentlige i forbindelse med valget af tilsynskommunen. Derudover fungerede møderækken være udgangspunkt for information og videndeling på området. På KKR Hovedstadens møde den 9. oktober 2013 fremlagde Frederiksberg Kommune en opsummering af temaerne på den gennemførte møderække, ligesom de fremlagde en kommunikationsstrategi for socialtilsynet samt det endelige grundlag for takstberegningen for Kommunikationsstrategi og takster for 2014 kan findes på Socialtilsynets hjemmeside 16

152 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -20 af 103 ANDRE SÆRLIGE UDVIKLINGSPROJEKTER I I Rammeaftale 2013 udvalgte KKR Hovedstaden to særlige temaer samtidig med, at ministeren udvalgte et særligt tema. Udvælgelsen af de særlige temaer tog blandt andet udgangspunkt i de fokuspunkter, som indgik i Udviklingsstrategi Fokuspunkterne skulle fungere som opmærksomhedspunkter for de enkelte kommuners tilrettelæggelse af indsatserne på det specialiserede socialområde, såvel som for det fælleskommunale arbejde. Udviklingsstrategi 2013, herunder fokuspunkterne for 2013, kan findes på den fælleskommunale hjemmeside For Rammeaftale 2013 udvalgte KKR Hovedstaden to særlige temaer, som er Sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrien og Ny specialisering, mens Social- og Integrationsministeren udmeldte det særlige tema Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser. Temaerne blev behandlet i 2013, og kan få indflydelse på det tværkommunale samarbejde i 2014, enten i form af konkrete tiltag eller yderligere afdækninger, som igangsættes på baggrund af afrapporteringerne af temaerne. Desuden er der for perioden der i igangsat en række yderligere udviklingsprojekter i regi af Rammeaftalen for hovedstadsregionen henholdsvis vedrørende hjerneskadeområdet og vedrørende et fælles fokus på styring og udvikling af det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen. De tre temaer samt de øvrige udviklingsprojekter beskrives nærmere nedenfor. SÆRLIGT TEMA OM SOCIAL- OG BEHANDLINGSPSYKIATRIEN KKR Hovedstaden igangsatte i 2013 en kortlægning af området sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrien, der er et af to særlige temaer, som KKR Hovedstaden valgte for Rammeaftale Temaet blev behandlet som en kortlægning af de kommunale indsatser for unge med psykisk sygdom i aldersgruppen 15-25(30) år, herunder med fokus på overgangen mellem børne- og voksenområdet og sammenhængen mellem social- og behandlingspsykiatrien. Den overordnede målsætning var at afdække muligheder og ufordringer for, at unge i hovedstadsregionen med psykiske lidelser i højere grad kan få en tidlig, koordineret og sammenhængende indsats med udgangspunkt i en recovery-tilgang. Behandlingen af temaet blev gennemført som en kortlægning bestående af en kvantitativ i form af en survey udsendt til alle hovedstadsregionen kommuner og en kvalitativ afdækning i form af en tværkommunal arbejdsgruppe, der blandt andet skulle opstille forslag til, hvordan unge i hovedstadsregionen med psykiske lidelser i højere grad kan få en tidlig, koordineret og sammenhængende indsats med udgangspunkt i en recovery-tilgang. Desuden blev der i den kvalitative afdækning afholdt en række dialogmøder med repræsentanter fra Region Hovedstaden Behandlingen af temaet blev afrapporteret til KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Social og Uddannelse den 20. november Afrapporteringen kan findes på den fælleskommunale hjemmeside I rapporten foreslog den tværkommunale arbejdsgruppe blandt andet, at kommunerne gennem efteruddannelse skal skabe større viden hos frontmedarbejdere om tidlig opsporing og indsats for psykisk sårbare unge i folkeskoler, på ungdoms- og erhvervsuddannelser og i jobcentre. Formålet er, at personalet kan bidrage til forebygge udvikling af psykisk sygdom og andre problemstillinger såsom frafald og misbrug og får kompetence til at vejlede unge om, hvilke muligheder der findes for støtte og behandling, såfremt det bliver aktuelt. I rapporten er oplistet eksempler på konkrete tiltag. Et andet central forslag fra arbejdsgruppen er, at kommuner og regionen aktivt arbejder for at skabe en forståelse og viden om hinandens tilgange til og arbejde med rehabiliteringsindsatser i et recoveryperspektiv. Det foreslås, at kommuner og region afholder fælles temadage og/eller undervisning såvel som bilaterale møder mellem kommunerne og de psykiatriske centre med fokus på hinandens tilgange til 17

153 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -21 af 103 recovery og rehabilitering. Formålet hermed er at skabe større faglig forståelse på tværs af sektorerne og dermed også grundlag for, at borgerne sikres en helhedsorienteret tværsektoriel indsats med udgangspunkt i et recovery-perspektiv. Kortlægningen viste desuden, at kendskab og ejerskab til samarbejdsaftalerne er meget begrænset i kommunerne og i regionen, og at de af den årsag ikke efterleves. Derfor præsenterer rapporten en række tiltag, som skal sikre systematisk udbredelse af kendskab og ejerskab til samarbejdsaftalerne, udvikling af samarbejdsprocedurer og værktøjer som supplerer samarbejdsaftalerne samt udvikling af redskaber til tværsektoriel kommunikation. Kortlægningen har haft særligt opmærksomhed på tre fokusmålgrupper; Unge med spiseforstyrrelser, unge med psykisk sygdom og samtidigt misbrug og unge med ikke psykotiske lidelser. I rapporten findes arbejdsgruppens forslag til, hvordan kommuner og region kan arbejde videre med at sikre sammenhængende indsatser for disse målgrupper, hvoraf de to førstnævnte kræver særlig tværkommunal og tværsektoriel opmærksomhed. På baggrund af rapporten har Embedsmandudvalget for Social og Uddannelse anbefalet, at den tværkommunale arbejdsgruppes forslag vedrørende samarbejdsaftalerne og etablering af lokale samarbejdsfora indgår i det arbejdet med udarbejdelse af nye samarbejdsaftaler i regi af Sundhedsaftalen for Desuden besluttede Embedsmandsudvalget, der skulle igangsættes et arbejde med afdækning af behovet og mulighederne for at kommunerne i hovedstadsregionen i fællesskab og I samarbejde med Region Hovedstaden etablerer tilbud til unge med svære spiseforstyrrelser. Denne afdækning vil være fokus for behandlingen af det særlige tema i Udviklingsstrategi 2014 om ungeområdet (se afsnit ovenfor om særligt tema om ungeområdet). SÆRLIGT TEMA OM NY SPECIALISERING I 2013 igangsatte KKR Hovedstaden et udviklingsprojekt vedrørende Ny Specialisering, der er det andet af to særlige temaer, som KKR Hovedstaden valgte for Rammeaftale Ny Specialisering blev behandlet som to temamøder, der blev afholdt i løbet af Den overordnede målsætning med temamøderne var at give kommunerne i hovedstadsregionen aktuel viden og konkrete redskaber med dokumenteret effekt indenfor forebyggelse og inklusion, inddragelse af frivillige og civilsamfund, recovery og rehabilitering samt effektmåling og evidens. Temaerne tog udgangspunkt i fokuspunkterne i Udviklingsstrategi 2013 vedrørende videreudvikling og styrkelse af inklusionsperspektivet og recovery-perspektivet samt fokus på effekter og systematisk dokumentation. Da temamøderne havde til hensigt at sprede gode erfaringer og viden var der inviteret oplægsholdere og deltagere til debatpanelet, der havde enten praktisk erfaring på området eller havde foretaget undersøgelser og analyser på inden for feltet. Mere konkret deltog repræsentanter fra Herning, Horsens og Århus kommuner, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, KORA, NVIE, Deloitte, Frivillighedsrådet, Socialstyrelsen og Social- og integrationsministeriet. Temamøderne blev afholdt under følgende overskrifter: 1. temamøde (28. maj 2013): Udvikling af forebyggelses- og inklusionsperspektivet samt inddragelse af frivillige og civilsamfund 2. temamøde (4. september 2013): Recovery og rehabilitering effektfokus og evidensbegrebet. Temamøderne var som udgangspunkt målrettet ledere og medarbejdere fra relevante fagområder i hovedstadsregionens kommuner. Hensigten er, at kommunerne kan bringe værktøjer og viden ind i deres egen organisation med henblik på at styrke og udvikle indsatserne på det specialiserede socialområde. 18

154 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -22 af 103 På baggrund af temamøderne blev der udarbejdet et samlet inspirationskatalog til Ny Specialisering, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside SÆRLIGT TEMA OM FAMILIEPLEJELIGNEDE ANBRINGELSESTYPER KKR Hovedstaden udarbejdede i 2013 en kortlægning af udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser, der var udmeldt som særligt tema for rammeaftalerne 2013 af Social- og Integrationsministeren. I KKR Hovedstaden er behandlingen af ministerens tema gennemført som en kortlægning bestående af dels en kvantitativ del i form af en spørgeskemaundersøgelse blandt hovedstadsregionens kommuner og dels en kvalitativ del bestående af en tværkommunal arbejdsgruppe og interviews med udvalgte plejefamilier. Det overordnede formal med kortlægningen var at afdække udfordringer og muligheder for, at kommunerne i hovedstadsregionen kan styrke og udvikle brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser. På baggrund af kortlægningen udvalgte den nedsatte arbejdsgruppe tre fokusområder, hvortil de kommer med en række forslag og anbefalinger. Arbejdsgruppen anbefaler som det første, at der udarbejdes en fælles model for honorering af plejefamilier i hovedstadsregionen, og at det skal undersøges, hvorvidt modellen kan udbredes til de øvrige landsdele. Baggrunden for forslaget er, at kortlægtningen identificerede en tendens til, at plejefamilierne søger mod de kommuner, der opleves som havende de mest fordelagtige ansættelses- og honoreringsforhold. Samtidig er vurderingen, at den nuværende honoreringsmodel medfører økonomiske incitamenter, som kan have negativ indflydelse på plejefamiliernes vurdering af plejebørnenes udvikling og behov for indsatser. I rapporten er der på baggrund af erfaringer fra Aarhus og Københavns kommuner anført konkrete forslag til, hvordan en sådan honoreringsmodel med fordel kan se ud. Kortlægningen viser derudover, at der er potentiale for at styrke den lovpligtige efteruddannelse for plejefamilier. Den enkelte kommune kan have vanskeligt ved at tilbyde et tilstrækkeligt bredt antal kurser, der kan imødekomme plejefamiliernes varierende behov og erfaringsniveauer. Dette gælder særligt for netværks- og slægtsplejefamilier. Derfor anbefales det af arbejdsgruppen, at kommunerne i hovedstadsregionen i højere grad samarbejder i grupper af 4-6 kommuner omkring at udvikle og tilbyde kurser samtidig med, at der tages hensyn til behovet for nærhed til plejefamilierne. Endelig foreslår arbejdsgruppen, at kommunerne enkeltvis eller i grupper af 4-6 kommuner går i dialog med kommunale og regionale døgntilbud til børn og unge om at tilrettelægge tilbuddenes indsatser til at omfatte kortvarige, intensive udredningsforløb og specialiserede forløb. Arbejdsgruppen vurderer, at et stærkere samarbejde med døgntilbud til børn og unge omkring plejefamilierne og en omlægning af brugen af tilbuddene vil medføre en styrkelse af anvendelsen af plejefamilier som anbringelsesform. På baggrund af kortlægningen besluttede KKR Hovedstaden at igangsætte et arbejde omkring definitioner af plejeopgaver og behov i forhold til vederlag, som kan udmunde i en fælles honoreringsmodel. I første omgang skulle det undersøges, hvorvidt an fælles honoreringsmodel kunne gøres landsdækkende. Arbejdet med definitioner og udarbejdelse af en fælles honoreringsmodel vil forløbe i 2014 og KKR Hovedstadens kortlægning af brugen af forskellige former for familieplejeanbringelser kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www-rammeaftale-h.dk. UDVIKLINGSPROJEKTER VEDRØRENDE HJERNESKADEOMRÅDET I 2012 gennemførte KKR Hovedstaden en kortlægning af barrierer og muligheder for at sikre koordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade. Kortlægningen blev gennemført med inddragelse af repræsentanter fra kommunerne, Region Hovedstaden og eksterne tilbud på området. På baggrund af kortlægningen vedtog KKR Hovedstaden en række anbefalinger til hjerneskadeområdet i hovedstadsregionen, herunder en anbefaling om at igangsætte to parallelle udviklingsforløb i faglige arbejdsgrupper vedrørende henholdsvis definitioner og fælles standarder på området samt klarhed omkring snitflader mellem eksterne tilbud. 19

155 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -23 af 103 Formålet med de to forløb er at udarbejde en fælles definition af specialiseringsgrader og klarhed omkring snitflader og kerneydelser hos eksterne tilbud, som vil kunne bidrag til, at faglighed, indhold og specialiseringsgrad bliver afgørende for, hvilke tilbud eller ydelser en borger henvises til. Samtidig vurderes det at skabe bedre grundlag for, at tilbuddene i højere grad kan imødekomme kommunernes efterspørgsel. Desuden er et væsentligt formål at skabe grundlag for et bedre overblik i de enkelte kommuner og muliggøre sammenligninger på tværs af kommunerne. Derudover vurderes det at kunne bidrage til en fælles forståelsesramme på området, som samtidig kan understøtte kommunerne i at opspore og udrede borgere med erhvervet hjerneskade. Endelig vurderes disse tiltag at være en forudsætning for kvalitetssikring, benchmarking og forskning på senhjerneskadeområdet i hovedstadsregionen. I den forbindelse er det selvfølgelig relevant at tage højde for eventuelle tiltag m.v. på landsplan. Til at varetage processen vedrørende definitioner og fælles standarder er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommunerne og Region Hovedstaden. Arbejdsgruppen har fokus på at udvikle en fælles kvalitetsdatabase på tværs af sektorer og forvaltninger, der skal gøre det muligt at følge rehabiliteringsforløbene fra indlæggelse på hospital til gennemførsel af de kommunale indsatser. Databasen vil bidrage til fælles definitioner og standarder, ligesom den vil gøre det muligt at foretage den benchmark af rehabiliteringsindsatsen på tværs af kommuner og hospitaler. Arbejdet med databasen forventes at forløbe i perioden 2014 til I juni 2013 blev der i regi af Den Administrative Styregruppe vedrørende sundhedsaftalerne nedsat to arbejdsgrupper en for børne- og ungeområdet og en for voksenområdet til implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade i hovedstadsregionen. Arbejdsgrupperne forventes at afrapportere i foråret Endelig har KKR Hovedstaden ønsket, at der inden for et par år følges op på kommunernes implementering af anbefalingerne på hjerneskadeområdet, samt på de anbefalinger, der er opstillet i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram. UDVIKLINGSPROJEKT VEDRØRENDE FÆLLES FOKUS PÅ STYRING OG UDVIKLING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skulle bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Kortlægningen blev gennemført af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra K29 og Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse og resulterede i en række forslag til tiltag inden for følgende områder: Samarbejdsformer i regi af Rammeaftalen på politisk og administrativt niveau Fokus på styring af udgifter og udvikling af tilbud og indsatser Flerårig strategi for takstudvikling Måling af takstudvikling og beregning af takster Arbejdsgruppen afrapportering i form af anbefalinger samt analyser og kortlægninger kan efter godkendelse i K29 (marts 2014), findes på den fælleskommunale hjemmeside 20

156 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -24 af 103 DEL 3: ØVRIG TVÆRKOMMUNAL KOORDINATION Nedenfor beskrives øvrige tendenser, bevægelser og tiltag med relevans for den tværkommunale koordination, herunder vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger, kommunikationscentrene i regionen samt botilbud med over 100 pladser. LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien på det specialiserede social- og undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre indbyrdes koordination mellem regionerne i forhold til de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Der er i 2015 syv landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelsen er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag 7. LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Samlet set har belægningen på de lands- og landsdelsdækkende tilbud været på 98% i Belægningen på de enkelte tilbud svinger dog fra 14,3% til 368% på ydelsesniveau. Overordnet set forventer driftsherrerne ikke de store forandringer i tilbuddenes kapacitet frem mod Synscenter Refnæs, Skolen på Kastelvej samt Center for Døve har dog nedjusteret antallet af pladser frem mod 2017, mens Center for Døvblindhed og Høretab og Geelsgårdsskolen har øget antallet af pladser frem mod De øvrige tilbud forventer på nuværende tidspunkt uændret kapacitet frem til De lands- og landsdelsdækkende tilbud bliver overvejende belagt med borgere fra kommunerne i beliggenhedsregionen eller de omkringliggende regioner. Gennemgående oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2015 vil være uændret. SIKREDE AFDELINGER Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hver af de fem KKR. Koordinationsforum er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Koordinationsforum har i 2013 haft særligt fokus på de sikrede institutioner, og har på den baggrund udarbejdet følgende forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner for børn og unge. Forslaget bygger på dialog med Danske Regioner og med de regionale driftsherrer. FEM PRINCIPPER SOM GRUNDLAG FOR DEN TVÆRGÅENDE KOORDINATION Koordinationsforum har udarbejdet fem principper, som er udgangspunktet for den tværgående koordination af de sikrede institutioner. De fem principper er: Når et barn eller en ung visiteres til en sikret institution, bør nærhed til bopælskommune vægtes højt (nærhedsprincippet). Nærhedsprincippet skal være kendt af de involverede samarbejdspartere. Der kan dog være hensyn, som gør, at der afviges fra nærhedsprincippet f.eks. i banderelaterede sager eller ved særlige behov hos barnet/den unge mm. 21

157 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -25 af 103 Der bør som udgangspunkt være en sikret institution i hver region for at kunne leve op til nærhedsprincippet. Men geografi kan ikke stå alene. Der skal være samarbejde og dialog på tværs af regionerne bl.a. med henblik på at sikre, at kapaciteten er tilpasset lokale og landsdækkende behov. Det gode samarbejde mellem kommuner og de sikrede institutioner om den enkelte unge skal bevares og udvikles. Idet de unge i gennemsnit kun opholder sig 55 dage på en sikret institution, er det væsentligt at have fokus på den gode overgang. Der skal være fokus på kvalitet og effekt af indsatserne. Der arbejdes for et større overblik over de sikrede institutioners målgrupper, ydelser og resultater samt større gennemsigtighed i sammenhæng mellem pris og indhold. Der skal være en tæt dialog mellem region og kommuner om kapacitetsændringer på de sikrede institutioner. Koordinationsforum involveres i beslutning om kapacitetsændringer for at sikre et overblik på landsplan. KAPACITET OG BELÆGNING PÅ DE SIKREDE INSTITUTIONER Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner for 2013 fremgår af opgørelsen Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel. Kapaciteten på de sikrede institutioner vurderes som værende på rette niveau for 2015, efter at regionerne i 2012 har lukket en række pladser. Det noteres, at belægningen på de sikrede institutioner i 2013 har udvist følgende tendens. Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2013 samlet set på 83,7 pct., spændende fra 59,8 til 98,8 pct. på de enkelte tilbud. Til sammenligning var belægningsprocenten i 2012 samlet set på 69 pct. Antallet af pladser er i perioden 2012 til 2013 nedjusteret med i alt 14 pladser, fra 141 pladser i 2012 til 126 pladser i FORUDSAT BELÆGNINGSPROCENT I forbindelse med kapacitetstilpasningen i 2012 valgte regionerne at sænke den forudsatte belægningsprocent fra 95 pct. til 85 pct. Med styringsaftalen for 2015 hæves den forudsatte belægningsprocent til 90 pct. Det vurderes efterfølgende, hvorvidt der er grundlag for at hæve den forudsatte belægningsprocent for de sikrede institutioner til 95 pct., så den følger belægningsprocenten for de øvrige sociale tilbud. FÆLLES UDVIKLINGSTEMA I 2015 OM SAMMENHÆNG MELLEM MÅLGRUPPER, INDSATSER OG PRIS De sikrede institutioner løfter som udgangspunkt de samme opgaver, men der kan være forskelle i målgrupper og ydelser på de enkelte tilbud. Der er et kommunalt ønske om at få større gennemsigtighed i målgrupper, ydelser, effekt af indsatsen og sammenhæng mellem pris og indhold i de enkelte tilbud. I 2015 vil kommunerne og de regionale driftsherrer/københavns Kommune arbejde med et fælles udviklingstema, som tager afsæt i følgende udviklingspunkter: Dokumentation af målgrupper, ydelser, effekt og sammenhæng mellem pris og indhold på de enkelte tilbud. Tilstræbe ens enhedspriser for ens ydelser. Afdække mulighederne for mere fleksibilitet i kapaciteten, således at antallet af pladser løbende kan tilpasses mindre udsving i behovet. KOMMUNIKATIONSCENTRE 22

158 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -26 af 103 Efter drøftelser på tværs af de tre kommunikationscentre i hovedstadsregionen, kommunerne i regionen og Region Hovedstaden i regi af arbejdet med Rammeaftalen samt i forbindelse med udviklingsprojektet på senhjerneskadeområdet, besluttedes det i 2012 at igangsætte en proces med henblik på revision af den eksisterende Visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre. Processen forløber i og vil foregå med inddragelse af de tre kommunikationscentre i hovedstadsregionen, repræsentanter fra kommunerne i regionen og Region Hovedstaden. BOTILBUD MED OVER 100 PLADSER I hovedstadsregionen er der ingen botilbud over 100 pladser, der er omfattet af Udviklingsstrategi Der er fem tilbud i hovedstadsregionen, der opfylder kriterierne, og Københavns Kommune er driftsherre for alle fem. Samtlige af disse botilbud er dog karakteriseret som lokale tilbud, som det primært er driftsherren selv, der benytter, hvorfor de fem tilbud ikke er omfattet af Udviklingsstrategien i Udviklingsstrategi SOCIAL TILSYN Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariaterne for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår, rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det betyder, at rapporten vedrørende 2014 drøftes i forbindelse med styringsaftalen for 2016, og at eventuelle udviklingstemaer først kan indgå i udviklingsstrategien for Socialtilsynet fastsætter takster og den objektive finansiering af socialtilsynenes opgaver. Finansieringen drøftes hvert år i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen som led i rammeaftalerne på det sociale område. Fastsættelse af tilsyns- og godkendelsestaksterne samt den objektive finansiering er dog ikke en del af styringsaftalen som led i rammeaftalen. Det betyder, at takster og den objektive finansiering af socialtilsynene ikke drøftes i forbindelse med styringsaftalen for Kommuner, Region og Socialtilsyn Hovedstaden vil i 2015 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. 23

159 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -27 af 103 BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Udviklingsstrategi 2015: Bilag 1: Dybdegående analyse af behov og udviklingstendenser for 2015 Bilag 2: Oversigt over alle tilbud beliggende i hovedstadsregionen Bilag 3: Oversigt over tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2015 inklusiv kapacitetstal Bilag 4: Oversigt over kapacitet og belægning på tilbudstyper fordelt efter målgruppe og geografisk placering Bilag 5: De mest specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi 2015 Bilag 6: Årsberetning Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden Bilag 7: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel. Alle bilagene kan findes i særskilte dokumenter på 24

160 Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -28 af 103 Bilag 3 - Udviklingsstrategi 2015 Oversigt over tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2015 inklusiv kapacitetstal for Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

161 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag Tilbudstyper 1 - Side -29 på af voksenområdet 103 fordelt efter målgruppe og tilbudstype Tabel 1: Oversigt over tilbud målrettet voksne med sindslidelse Antal Antal pladser Driftsherre tilbud Paragraf Tilbud (kommune/region) Skibbyhøj Frederikssund i alt JAC Vestegnen - sindslidelse Brøndby Klintegården Region Hovedstaden Orion-Kulturhuset Region Hovedstaden Skovvænget Region Hovedstaden i alt og 104 Lunden Region Hovedstaden og 104 i alt Behandlingshjemmet Nødebogård 18 år Region Hovedstaden Behandlingshjemmet Nødebogård Østervang Region Hovedstaden Kløverengen Ishøj/Vallensbæk Lindevang Helsingør Måløvgård Ballerup Orion-Hostel Region Hovedstaden Skibbyhøj Frederikssund Klintegården Akutplads Region Hovedstaden i alt Bolero Hørsholm Johannes Hages Hus Fredensborg Juvelhuset Herlev Klintegården Region Hovedstaden Kløverengen Ishøj/Vallensbæk Lindevang Helsingør Parkvænget Glostrup Pilekrogen Gentofte Slotsvænget Lyngby-Taarbæk i alt og 108 Botilbuddet Lunden Region Hovedstaden Fabianhus Gribskov Orion - Flex Region Hovedstaden Skovvænget Region Hovedstaden Orion - Planetstien Region Hovedstaden og 108 i alt Nybrogård Gladsaxe i alt Sindslidende total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

162 Tabel 2: Oversigt over tilbud målrettet voksne med autisme Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -30 af 103 Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Espevangen Rødovre Gefion Rudersdal Rudersdal Dagtilbud 2 Rudersdal Stokholtbuen Ballerup Vega - dagtilbud Gribskov i alt Kellersvej 6 Gladsaxe Sofieskolen Gladsaxe i alt Bakkehuset Glostrup Chr. D. X Alle Lyngby-Taarbæk Gefion Rudersdal Skovdiget Gladsaxe Stokholtbuen Ballerup i alt Kellersvej 6 Gladsaxe Vega - boliger Gribskov i alt Autisme total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 3: Oversigt over tilbud målrettet voksne med nedsat fysisk funktionsevne Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Basen i Rødbo Ballerup Basen Taxhuset Høje-Taastrup Jonstrupvang Region Hovedstaden Linden Fredensborg Solgaven Dagcenter Region Hovedstaden i alt Selmersvej Hillerød i alt Bredegård Region Hovedstaden Jonstrupvang Region Hovedstaden Lindegården Fredensborg Solgaven Region Hovedstaden Taxhuset Høje-Taastrup Tilbuddet Rødbo Ballerup i alt Kirkeleddet 8 Gribskov Skipperstræde Gribskov i alt Nedsat fysisk funktionsevne total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 4: Oversigt over tilbud målrettet voksne med nedsat psykisk funktionsevne 3

163 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -31 af 103 Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Bredegård Værksted Region Hovedstaden Rønnegården Region Hovedstaden i alt Aktivitetscentret Kellersvej Gladsaxe Bank-Mikkelsens Vej Gentofte Birkegården Gentofte Blindenetværket Gentofte Bredegård Døv/Blindeafd. Region Hovedstaden Bøgelunden Bøgen Rudersdal 23,5 23,5 23,5 Center for Job og Oplevelse Helsingør Gnisten Frederikssund Hørkær (Job- og Aktivitetscenter) Herlev JAC Vestegnen - psykisk udviklingshæmning Brøndby Job- og Aktivitetscenter Nord Gentofte Kellersvej 6 Gladsaxe Kobbelhusene - særligt tilrettelagt dagtilbud Gribskov Kobbelhusenes dagtilbud på Kirkeleddet Gribskov Krumtappen Ballerup Lyngdal Lyngen Region Hovedstaden Midgården Halsnæs Pensionistklubben Ebberød Rudersdal Regnbuen Hillerød Rudersdal Dagtilbud 1 Rudersdal Trekløveret Halsnæs UUC Maglemosen Ballerup i alt ,5 985,5 985,5 107 Bakkebo Egedal Boligerne på Herlufsdalsvej Hillerød Boligerne på Skovstien 8-12 Hillerød Hulegården Region Hovedstaden i alt afl Torvevej Ballerup 10,5 10,5 10,5 107 afl i alt 1 10,5 10,5 10,5 108 Anna Anchers Vej Helsingør Bakkebo Egedal Bank-Mikkelsens Vej Gentofte Blindenetværket Gentofte Blomsterhusene Gentofte Boligerne Brøndbyøstervej Brøndby Boligerne Gl. Lyngevej Allerød Boligerne på Skovstien 2-6 Hillerød Bredegård Døv/Blindeafd. Region Hovedstaden Ebberød Rudersdal Frøgård Alle Høje-Taastrup Tabel 4: Oversigt over tilbud målrettet voksne med nedsat psykisk funktionsevne fortsat 4

164 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -32 af 103 Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Følstruphusene Hillerød Herstedøster Sidevej Albertslund Hulegården Region Hovedstaden Højsletten Herlev Kamager Region Hovedstaden Kellersvej 10 Gladsaxe Kellersvej 8-9 Gladsaxe Kobbelhusene - Gydevej Gribskov Kronborghus Helsingør Lyngdal Region Hovedstaden Midgården Halsnæs Pensionatet Lionslund Brøndby Rosenfeldthusene Frederikssund Rønnegården Region Hovedstaden Skelhøj, Lillestræde Egedal Skovgården Herlev Søvænge Egedal Trekløveret Halsnæs Vestfløjen (Slotsherrens Vænge 6) Rødovre i alt Cathrinegården Gladsaxe Ahornparken Gribskov Kobbelhusene Kirkeleddet 6 Gribskov i alt Nedsat psykisk funktionsevne total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 5: Oversigt over tilbud målrettet voksne med stofmisbrug Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) KABS Glostrup Nordsjællands Misbrugscenter Region Hovedstaden i alt KABS Glostrup i alt Stofmisbrug total Note: De ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

165 Tabel 6: Oversigt over tilbud målrettet voksne med alkoholmisbrug Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -33 af 103 Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Blå Kors ambulant Høje-Taastrup Blå Kors dag Høje-Taastrup Blå Kors døgn Høje-Taastrup Nordsjællands Misbrugscenter (ambulant) Region Hovedstaden i alt Nordsjællands Misbrugscenter (ambulant) Region Hovedstaden i alt Alkoholmisbrug total Heraf ambulant Note: De ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 7: Oversigt over tilbud målrettet voldsramte kvinder og hjemløse Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Frederiksværk Krisecenter Halsnæs Krisecentre Hellerup Krisecenter Gentofte Hillerød Kvindekrisecenter Hillerød Krisecentret Røntofte Helsingør Kvindehuset Lyngby-Taarbæk i alt Blå Kors pensionat Høje-Taastrup Forsorgshjem Lænkepensionatet Glostrup Nordsjællands Misbrugscenter Boafsnit Region Hovedstaden Nordsjællands Misbrugscenter Pensionat Region Hovedstaden Overførstegården Gentofte Røde Kors Natherberg Region Hovedstaden Solvang Region Hovedstaden Solvang udslusning Region Hovedstaden Tornehøjgård Gladsaxe i alt og 110 Krisecentret Svendebjerggård Region Hovedstaden og 110 i alt Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 8: Oversigt over kommunikationscentre til voksne Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Kommunikationscentret Hillerød Hillerød Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden Center for Specialundervisning for Voksne København Kommunikationscentre i alt Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

166 Tabel 9: Oversigt over øvrige tilbud til voksne Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -34 af 103 Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Specialtandplejen i Rudersdal Rudersdal Specialtandplejen i Gentofte Gentofte Falck Hjælpemiddelcenter Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tilbudstyper på børne- og ungeområdet fordelt efter målgruppe og tilbudstype Tabel 10: Oversigt over tilbud målrettet Børn og unge fordelt på målgrupper Antal Antal pladser Driftsherre tilbud Målgruppe Paragraf Tilbud (kommune/region) Sindslidelse 66 nr. 6 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden nr. 6 afl Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden nr. 6 / 107 Nødebogård Mikkelbo Region Hovedstaden Sindslidelse i alt Autisme 32 Sofieskolen Gladsaxe Sofieskolen Gladsaxe nr. 6 Sofieskolen Gladsaxe nr. 6 afl Granbohus Fredensborg nr. 6 afl Ishøjgård Ishøj/Vallensbæk Autisme total Nedsat psykisk funktionsevne 32 Troldemosen Gentofte nr. 6 Camillehusene Gentofte nr. 6 afl 3-Kløveren Region Hovedstaden nr. 6 afl Granbohus Fredensborg nr. 6 afl Lundø Gentofte nr. 6 / Kløveren Region Hovedstaden nr. 6 / 107 Broen Gentofte Nedsat psykisk funktionsevne i alt Nedsat fysisk funktionsevne SEL/SUL Børnecenter for Rehabilitering Region Hovedstaden SEL/SUL Børneterapien Gentofte kommune Nedsat fysisk funktionsevne i alt Ingen specifik målgruppe 36 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden Kommunikationscentre Kommunikationscentret Hillerød Hillerød Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden Kommunikationscentre i alt Børn og unge total Note: 66 nr. 6 aflastning Granbohus målrettet målgruppen nedsat psykisk funktionsevne omfatter også tilbud til unge voksne. Tilbuddet omfatter både psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for Børnecenter for rehabilitering, Børneterapien samt kommunikationscentrene til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

167 Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -35 af 103 Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2015 Oversigt over belægning og kapacitet på tilbudstyper fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

168 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag Geografisk 1 - Side -36 placering af 103 af tilbuddene Indberetninger om kapacitet og belægning vedrørende tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2015 er i forbindelse med analysen grupperet ud fra tilbuddenes geografiske placering i hovedstadsregionen. Den geografiske gruppering er opgjort forskelligt for henholdsvis tilbud på børne- og ungeområdet og voksenområdet. Årsagen er hensynstagen til den tværkommunale organisering af samarbejdsrelationer, der som udgangspunkt varierer alt efter om der er tale om børne- og unge- eller voksenområdet. På børne- og ungeområdet tager grupperingen således udgangspunkt i dels de seks netværk, der er etableret som frivilligt forpligtende netværkssamarbejde i regi af den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS), og dels i forhold til kommunernes geografiske nærhed til hinanden. På voksenområdet er grupperingen dels opgjort med udgangspunkt i de fire planlægningsområder i regionen, som hver har et områdehospital, der tager sig af akutte behandlinger m.v., og dels i forhold til kommunernes geografiske nærhed til hinanden. De geografiske grupperinger afspejler således ikke nødvendigvis driftsherre. Grupperingerne er vist i oversigten nedenfor. Tabel 1: Oversigt over geografiske grupperinger på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet Område Grupperinger Kommuner Børne- og ungeområdet 1. Nord (netværk 1 + 2) 2. Midt (netværk eksklusiv Frederiksberg) 3. Syd (netværk 6 eksklusiv Tårnby og Dragør) Hørsholm, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Helsingør Kommuner Allerød, Herlev, Egedal, Furesø, Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe Kommuner Albertslund, Ishøj, Glostrup, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Brøndby, Rødovre, Hvidovre Kommuner 4. Hovedstadsområdet, Amager og øer Dragør, Bornholms, Tårnby, Frederiksberg, Københavns Kommuner Voksenområdet (netværk inklusiv Frederiksberg, Tårnby og Dragør) 1. Nord Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Hørsholm Kommuner 2. Midt Ballerup, Egedal, Furesø, Herlev, og Gladsaxe, Rødovre, Gentofte, Lyngby- Tårbæk, Rudersdal Kommuner 3. Syd Hvidovre, Tårnby, Dragør, Brøndby, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk Kommuner 4. Hovedstadsområdet og Bornholm København, Frederiksberg, Bornholm Kommuner Nedenfor er belægning og kapacitet på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet opgjort efter målgruppe, tilbudstype og tilbuddenes geografiske beliggenhed. 2

169 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag Tilbudstyper 1 - Side -37 på af voksenområdet 103 fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Tabel 2: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med sindslidelse Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 37,4 39,3 41 Belægningsprocent for perioden 85% 96% 100% Pladsforbrug egen kommune Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 33,7 35,5 22 Pladsforbrug øvrige regioner 3,6 3,7 0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 2,9 3,3 2,9 Belægningsprocent for perioden 59% 65% 96% Pladsforbrug egen kommune 0 0 1,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 2,9 3,3 1,0 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 18,1 12,5 13,8 Belægningsprocent for perioden 90% 63% 69% Pladsforbrug egen kommune Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 17,4 12,5 11,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,7 0,0 2,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 29,4 25,1 5,5 Belægningsprocent for perioden 98% 96% 91% Pladsforbrug egen kommune 2,2 6,8 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 27,2 18,3 5,5 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) og Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 0 Belægningsprocent for perioden 0% Pladsforbrug egen kommune 0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0 Pladsforbrug øvrige regioner 0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0 3

170 Paragraf Geografisk placering Tekst Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -38 af 103 Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 9,1 59,5 84,6 Belægningsprocent for perioden 130% 103% Pladsforbrug egen kommune 0 24,9 33,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 9,1 33,0 48,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 1,5 1,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 11,6 11,9 12,1 Belægningsprocent for perioden 96% 99% 101% Pladsforbrug egen kommune 6,2 5,5 5,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 5,4 6,4 6,2 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 28,7 29,6 30,0 Belægningsprocent for perioden 96% 99% 100% Pladsforbrug egen kommune 2,7 5,4 5,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 25,0 23,2 22,9 Pladsforbrug øvrige regioner 1,0 1,0 2,1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 140,6 98,4 97,8 Belægningsprocent for perioden 94% 98% 98% Pladsforbrug egen kommune 43,5 23,8 24,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 89,4 69,0 69,1 Pladsforbrug øvrige regioner 7,8 5,6 4,1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 64,0 60,8 63,3 Belægningsprocent for perioden 97% 95% 99% Pladsforbrug egen kommune 6,3 7,4 10,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 57,7 53,3 52,7 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 173,2 163,3 134,8 Belægningsprocent for perioden 97% 97% 98% Pladsforbrug egen kommune 21,3 18,5 21,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 148,0 139,4 108,2 Pladsforbrug øvrige regioner 3,8 5,3 5,5 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) og Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 21,4 39,1 37,6 Belægningsprocent for perioden 97% 85% 72% Pladsforbrug egen kommune 4,1 2,5 2,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 17,3 36,6 33,4 Pladsforbrug øvrige regioner 0 0 1,6 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 32,0 33,8 Belægningsprocent for perioden 94% 99% Pladsforbrug egen kommune 0 0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 31,6 32,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,3 1,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 23,7 Belægningsprocent for perioden 99% Pladsforbrug egen kommune 8 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 14,7 Pladsforbrug øvrige regioner 1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

171 Paragraf Geografisk placering Tekst Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag Tabel 13: - Oversigt Side over -39 belægning af 103 og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med autisme Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 17,6 18,0 14,7 Belægningsprocent for perioden 126% 129% 98% Pladsforbrug egen kommune 3,6 4 2,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 13,0 13,0 11,3 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 92,6 97,2 99,6 Belægningsprocent for perioden 100% 102% 96% Pladsforbrug egen kommune 8,4 11,8 15,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 83,8 84,9 84,1 Pladsforbrug øvrige regioner 0,5 0,5 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 12,3 14,9 9,8 Belægningsprocent for perioden 77% 93% 61% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 12,3 14,9 9,8 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 3,6 3,7 5,2 Belægningsprocent for perioden 119% 73% 105% Pladsforbrug egen kommune 1,6 1,2 1,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 2,0 2,4 4,2 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 126,5 122,4 113,4 Belægningsprocent for perioden 99% 105% 98% Pladsforbrug egen kommune 14,9 15,6 16,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 110,6 105,8 95,8 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 18,5 17,9 18,0 Belægningsprocent for perioden 103% 100% 100% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 18,5 17,9 17,6 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,4 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 9, Belægningsprocent for perioden 97% 100% 100% Pladsforbrug egen kommune 1,7 2 1 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 19,6 22,0 Belægningsprocent for perioden 93% Pladsforbrug egen kommune 6,0 7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 13,6 15,0 Pladsforbrug øvrige regioner 0 0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0 0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

172 Paragraf Geografisk placering Tekst Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag Tabel 14: - Oversigt Side over -40 belægning af 103 og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med nedsat psykisk funktionsevne Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 59,3 46,7 44,3 Belægningsprocent for perioden 96% 88% 89% Pladsforbrug egen kommune 0 0 3,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 50,3 39,5 34,5 Pladsforbrug øvrige regioner 9,0 7,2 6,6 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 142,7 148,5 149,8 Belægningsprocent for perioden 110% 112% 114% Pladsforbrug egen kommune 47,3 52,4 57,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 91,9 92,4 87,8 Pladsforbrug øvrige regioner 3,5 3,7 5,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal , Pladsforbrug i alt 647,1 676,0 684,7 Belægningsprocent for perioden 93% 100% Pladsforbrug egen kommune 78,2 84,3 93,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 553,6 570,3 568,7 Pladsforbrug øvrige regioner 14,5 20,5 22,3 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,8 0,8 0,8 3. Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 119,7 138,9 160,0 Belægningsprocent for perioden 70% 96% 101% Pladsforbrug egen kommune 16,7 26,0 24,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 101,0 112,9 135,1 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 37,6 34,5 33,2 Belægningsprocent for perioden 104% 96% 92% Pladsforbrug egen kommune 10,8 12,0 13,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 26,8 22,5 20,2 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 2,5 2,4 3,0 Belægningsprocent for perioden 83% 81% 100% Pladsforbrug egen kommune 2,5 2,0 2,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,0 0,4 1,0 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 2,0 1,4 1,7 Belægningsprocent for perioden 203% 143% 167% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 2,0 1,4 1,5 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,2 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) afl 2. Midt Pladstal ,5 10,5 10,5 10,5 Pladsforbrug i alt 8,6 8,2 10,9 Belægningsprocent for perioden 78% 75% 99% Pladsforbrug egen kommune 1,2 1,2 0,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 7,4 7,0 10,0 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.)

173 Paragraf Geografisk placering Tekst Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -41 af 103 Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 250,2 251,8 253,3 Belægningsprocent for perioden 100% 100% 98% Pladsforbrug egen kommune 65,6 69,0 77,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 177,6 177,7 166,2 Pladsforbrug øvrige regioner 6,0 4,2 9,4 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1 1, Midt Pladstal , Pladsforbrug i alt 433,0 455,9 357,7 Belægningsprocent for perioden 91% 97% 98% Pladsforbrug egen kommune 57,3 68,0 58,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 362,3 373,7 290,2 Pladsforbrug øvrige regioner 13,4 14,2 9,3 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 175,8 172,0 174,5 Belægningsprocent for perioden 100% 98% 99% Pladsforbrug egen kommune 28,5 25,0 50,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 143,3 142,7 119,3 Pladsforbrug øvrige regioner 3,0 3,3 3,7 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1 0, Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 36,3 38,8 36,6 Belægningsprocent for perioden 98% 105% 99% Pladsforbrug egen kommune 6,3 9 7,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 30 29,8 29 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 22,9 26,9 23,0 Belægningsprocent for perioden 100% 117% 100% Pladsforbrug egen kommune 5,9 9,9 6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 17 17,0 17,0 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

174 Paragraf Geografisk placering Tekst Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag Tabel 15: - Oversigt Side over -42 belægning af 103 og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med nedsat fysisk funktionsevne Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 19,2 18,5 18,5 Belægningsprocent for perioden 107% 103% 103% Pladsforbrug egen kommune 3,0 3,0 6,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 15,7 15,0 11,5 Pladsforbrug øvrige regioner 0,5 0,5 0,5 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 54,8 56,9 56,5 Belægningsprocent for perioden 100% 103% 103% Pladsforbrug egen kommune 1,5 1,5 2,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 48,3 51,1 49,4 Pladsforbrug øvrige regioner 3,6 2,9 2,7 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1,4 1,4 1,5 3. Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 9,3 13,2 13,4 Belægningsprocent for perioden 78% 110% 112% Pladsforbrug egen kommune 1,7 3,0 3,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 6,0 6,2 5,7 Pladsforbrug øvrige regioner 1,6 4 4 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 9,3 8,7 8,0 Belægningsprocent for perioden 85% 96% 100% Pladsforbrug egen kommune 3,0 2,1 2,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 4,3 4,6 3,0 Pladsforbrug øvrige regioner 2,0 2,0 3,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 58,0 56,4 69,2 Belægningsprocent for perioden 100% 101% Pladsforbrug egen kommune 3,0 3,0 11,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 46,0 44,4 49,2 Pladsforbrug øvrige regioner 9,0 9,0 9,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0 0, Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 149,2 147,3 149,9 Belægningsprocent for perioden 98% 97% 99% Pladsforbrug egen kommune 6,0 6,5 21,8 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 126,2 127,6 111,2 Pladsforbrug øvrige regioner 16,1 12,2 15,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1 1, Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 50,0 49,7 49,4 Belægningsprocent for perioden 100% 99% 99% Pladsforbrug egen kommune 13,3 14,3 13,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 31,0 29,4 30,8 Pladsforbrug øvrige regioner 5,7 5,9 5,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 14,0 14,0 13,2 Belægningsprocent for perioden 100% 100% 95% Pladsforbrug egen kommune 5,0 5 5,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 8 8,0 7,7 Pladsforbrug øvrige regioner 1 1 0,6 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

175 Paragraf Geografisk placering Tekst Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag Tabel 16: - Oversigt Side over -43 belægning af 103 og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med stofmisbrug Antal tilbud Nord Pladstal (ambulante forløb) Pladsforbrug i alt Belægningsprocent for perioden 93% 73% 82% Pladsforbrug egen kommune Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal (ambulante forløb) Pladsforbrug i alt 792,3 733,6 707,5 Belægningsprocent for perioden 104% 103% 99% Pladsforbrug egen kommune 45,3 44,4 44,1 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 742,2 686,1 659,7 Pladsforbrug øvrige regioner 4,7 3,1 3,8 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal (ambulante forløb) Pladsforbrug i alt 792,3 732,9 694,2 Belægningsprocent for perioden 104% 103% 97% Pladsforbrug egen kommune 45,3 44,2 45,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 742,2 685,9 645,0 Pladsforbrug øvrige regioner 4,7 2,8 3,6 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 7: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med alkoholmisbrug Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt Belægningsprocent for perioden 62% 65% 62% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 294,0 248,0 163,0 Pladsforbrug øvrige regioner 8,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 3. Syd Pladstal (ambulante forløb) Pladsforbrug i alt 141,6 134,3 145,6 Belægningsprocent for perioden 105% 99% 94% Pladsforbrug egen kommune 48,3 50,7 53,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 82,1 75,6 81,9 Pladsforbrug øvrige regioner 11,2 8,0 10,1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Pladstal (dagpladser) Pladsforbrug i alt 2,6 2,9 1,4 Belægningsprocent for perioden 0,3 0,3 Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,3 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 2,1 2,3 1,3 Pladsforbrug øvrige regioner 0,5 0,2 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Pladstal (døgnpladser) Pladsforbrug i alt 4,4 7,5 5,1 Belægningsprocent for perioden 0,7 1,2 Pladsforbrug egen kommune 0,5 0,4 0,1 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 3,4 5,4 4,7 Pladsforbrug øvrige regioner 0,5 1,6 0,3 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt Belægningsprocent for perioden 100% 107% 79% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 253,0 180,0 126,0 Pladsforbrug øvrige regioner 8,0 12,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

176 Paragraf Geografisk placering Tekst Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag Tabel 18: - Oversigt Side over -44 belægning af 103 og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voldsramte kvinder og hjemløse Antal tilbud Nord Pladstal Krisecentre Pladsforbrug i alt 16,7 11,5 34,4 Belægningsprocent for perioden 88% 61% 181% Pladsforbrug egen kommune 0,9 1,7 2,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 11,3 6,3 7,1 Pladsforbrug øvrige regioner 4,5 3,5 3,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 22,8 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 20,6 20,3 20,4 Belægningsprocent for perioden 98% 97% Pladsforbrug egen kommune 2,3 0,6 1,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 16,8 17,6 12,0 Pladsforbrug øvrige regioner 1,4 2,1 7,2 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Forsorgshjem Pladsforbrug i alt 62,4 72,7 73,6 Belægningsprocent for perioden 106% 123% 110% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 7,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 50,7 59,6 52,5 Pladsforbrug øvrige regioner 11,7 13,1 13,8 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 42,9 46,1 41,7 Belægningsprocent for perioden 100% 107% 97% Pladsforbrug egen kommune 6,12 5,01 5,41 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 29,83 35,90 32,57 Pladsforbrug øvrige regioner 6,95 5,19 3,67 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,00 0,00 0,00 3. Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 36,7 53,8 50,4 Belægningsprocent for perioden 68% 98% 92% Pladsforbrug egen kommune 0,4 6,0 4,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 31,4 38,8 39,2 Pladsforbrug øvrige regioner 4,9 9,1 6,8 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) og 3. Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 26,3 25,4 26,4 Belægningsprocent for perioden 105% 102% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 3,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 22,3 21,1 17,5 Pladsforbrug øvrige regioner 4,0 4,3 5,2 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

177 Geografisk placering Tekst Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag Tabel 19: - Oversigt Side over -45 belægning af 103 og fremtidig kapacitet for kommunikationscentre målrettet voksne Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Hovedstad Pladstal og Bornholm Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 10: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for kommunikationscentre målrettet voksne Tilbud Geografisk placering Tekst Antal tilbud Specialtandpleje 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Hjælpemidler 1. Nord Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

178 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag Tilbudstyper 1 - Side -46 på af børne- 103 og ungeområdet fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Tabel 11: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med sindslidelse Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud nr Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 39,9 29,2 26,1 Belægningsprocent for perioden 91% 75% 59% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 1,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 32,5 22,8 21,7 Pladsforbrug øvrige regioner 7,3 6,4 3,4 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) nr Nord Pladstal Afl. Pladsforbrug i alt 0,0 0,1 0,4 Belægningsprocent for perioden 0% 11% 36% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,0 0,1 0,3 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0, nr. 6 og Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 32,0 29,9 5,5 Belægningsprocent for perioden 0,9 1,1 1,1 Pladsforbrug egen kommune 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,2 Pladsforbrug øvrige regioner 0,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 12: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med autisme Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 7,3 7,0 5,2 Belægningsprocent for perioden 91% 88% 84% Pladsforbrug egen kommune 0,2 1,0 1,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 7,1 6,0 4,2 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal 25 Pladsforbrug i alt 18,4 Belægningsprocent for perioden 74% Pladsforbrug egen kommune 2,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 16,4 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0, Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 24,2 21,5 23,8 Belægningsprocent for perioden 97% 86% 75% Pladsforbrug egen kommune 3,5 3,3 4,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 20,3 18,2 18,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,4 0,0 1,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) nr Midt Pladstal , Pladsforbrug i alt 13,4 19,2 18,5 Belægningsprocent for perioden 58% 87% 116% Pladsforbrug egen kommune 1,3 1,5 2,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 12,0 17,7 16,5 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 12

179 Paragraf Geografisk placering Tekst Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -47 af 103 Antal tilbud nr Nord Pladstal afl Pladsforbrug i alt 6,3 7,4 7,5 Belægningsprocent for perioden 89% 106% 123% Pladsforbrug egen kommune 0,81 0,94 0,86 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 5,45 6,49 6,59 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 66 nr Syd Pladstal afl Pladsforbrug i alt 3,8 3,4 3,6 Belægningsprocent for perioden 96% 86% 76% Pladsforbrug egen kommune 2,2 1,7 1,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 1,6 1,7 1,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,2 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 13: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne Antal Paragraf Geografisk placering Tekst tilbud Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 34,8 36,3 38,3 Belægningsprocent for perioden 116% 121% 120% Pladsforbrug egen kommune 6,4 5,6 3,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 28,4 30,6 34,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 66 nr Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 22,2 22,8 22,3 Belægningsprocent for perioden 106% 109% Pladsforbrug egen kommune 5,5 3,0 2,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 16,7 19,8 20,0 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 66 nr. 6 og 1. Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 32,0 29,9 29,4 Belægningsprocent for perioden 91% 107% 105% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 32,0 29,9 29,4 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 16,5 16,1 16,6 Belægningsprocent for perioden 97% 101% 103% Pladsforbrug egen kommune 0,7 3,0 3,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 14,8 12,1 11,3 Pladsforbrug øvrige regioner 1,0 1,0 2,3 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 66 nr. 6 afl 1. Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 37,0 37,0 35,6 Belægningsprocent for perioden 90% 92% 89% Pladsforbrug egen kommune 4,26 3,92 3,35 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 32,75 32,94 32,22 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,1 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 20,5 19,7 19,9 Belægningsprocent for perioden 85% 90% 91% Pladsforbrug egen kommune 2,2 2,4 3,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 18,3 17,1 15,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,3 0,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

180 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -48 af 103 Tabel 14: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud SEL/SUL 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 15: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge uden specifik målgruppe Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 3,8 8,0 8,8 Belægningsprocent for perioden 95% 133% 171% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 3,4 7,0 7,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,4 1,0 1,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 16: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for kommunikationscentre målrettet børn og unge Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

181 Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -49 af 103 Bilag 5 - Udviklingsstrategi 2015 De mest specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi 2015 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

182 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -50 af 103 Indledning Udviklingsstrategi 2015 omfatter ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet, som er defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. De seks kriterier samt de ni udvalgte tilbud gennemgås nedenfor. For de mest specialiserede tilbud er formuleret en række fælleskommunale procedurer og tiltag, som skal bidrage til at sikre at disse tilbud får en særlig tværkommunal opmærksomhed, herunder om nødvendigt at sikre de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. De fælleskommunale procedurer og tiltag indgår i Styringsaftale og gennemgås ligeledes nedenfor. Opstillingen af kriterier og udvælgelsen af tilbud tager udgangspunkt i en omfattende kortlægning af de mest specialiserede tilbud foretaget i 2012 og Afrapporteringen fra kortlægningen kan findes på Tilbuddene i Udviklingsstrategi 2015 er i forvejen defineret som højt specialiserede tilbud, og er derfor tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. De mest specialiserede tilbud skal således betragtes som en delmængde af tilbuddene omfattet af udviklingsstrategien. De lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger betragtes ikke som mest specialiserede tilbud, da disse tilbud er særskilt defineret i bekendtgørelser og i forvejen har særlige vilkår og finansieringsformer. Kriterier for definition af de mest specialiserede tilbud Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et givent tilbud leve op til følgende regel for opfyldelse af de seks kriterier for at blive defineret som mest specialiseret: Regel: Tilbuddet skal kunne opfylde mindste fem ud af samtlige seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. Det skal understreges, at selvom et givent tilbud ikke lever op til kriterierne, vil det i langt de fleste tilfælde fortsat være omfattet af udviklingsstrategien, og dermed den særlige fælleskommunale opmærksomhed dette medfører. Der vil altså ikke være tale om, at tilbuddet mister den status som højt specialiseret tilbud, som tilbuddet allerede har i dag. Nedenfor gennemgås de seks kriterier enkeltvist i skematisk form. Kriterium 1 er beskrevet selvstændigt for henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet, da udgangspunkterne for de to områder er forskellig. 1 Procedurer og tiltag for de mest specialiserede tilbud vil indgå i Styringsaftale Da Styringsaftalen først vil foreligge godkendt den 15. oktober 2013, er procedurer og tiltag undtagelsesvist også beskrevet i Udviklingsstrategi I fremtidige rammeaftaler vil procedurer og tiltag alene fremgå af styringsaftalen. 2

183 Kriterium 1 (Børn og unge) Kriterium 1 (Voksen) Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -51 af 103 Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året pr indbyggere i alderen 0-17 år. Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året pr indbyggere i alderen år. Beskrivelse Eksempel Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud, som er målrettet de helt små målgrupper fra de øvrige tilbud i Udviklingsstrategien. Definitionen af en lille volumen giver en indikation af omfanget, der kan anvendes som retningsgivende ved konkrete vurderinger af tilbud. Målgrupper, som har en så lille volumen, at den enkelte kommune kun sjældent oplever at have borgere inden for målgruppen, og ofte kan der gå flere år imellem tilfældene i kommunen. Kriterium 2 Målgrupperne skal have en høj kompleksitetsgrad, defineret som minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud i Udviklingsstrategien, som er målrettet de målgrupper med den højeste kompleksitet. Panelerne har sat grænsen ved minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Længevarende karakter kan også dække over en kronisk tilstand, hvor der ikke nødvendigvis er udsigt til forbedring af borgerens funktionsevne, eller hvor forbedringen kræver en varig vedligeholdelse. Hvornår en kompleksitet kan betegnes som værende svær vil primært afhænge af graden af funktionsnedsættelsen. På børne- og ungeområdet kan en svær kompleksitet af længerevarende karakter også være knyttet til de familiemæssige ressourcer. Eksempler - Børn og unge med samtidige svære kompleksiteter såsom svære fysiske funktionsnedsættelser kombineret med svære psykiske lidelser, stærk udadreagerende adfærd og svage familieressourcer. - Voksne med samtidige svære kompleksiteter så som svær udviklingshæmning kombineret med stærke personlighedsforstyrrelser samt en særlig udadreagerende og selvskadende adfærd. - Ovenstående eksempler er ikke udtømmende for, hvad der kan defineres som værende svære kompleksiteter. Vurderingen af, hvad der kan betragtes som værende en svær kompleksitet, bør baseres på konkrete vurderinger af et givent tilbuds målgruppe, hvilket fx kan foretages af en nedsat task force (jf. afsnit 6). Kriterium 3 Beskrivelse Det vurderes nødvendigt at have et tilbud for pågældende målgrupper i hovedstadsregionen for at sikre selvforsyningen i regionen. Formålet med dette kriterium er at definere de tilbud, som varetager en bestemt funktion over for en bestemt målgruppe, som vurderes nødvendig at have til stede i hovedstadsregionen. Nødvendigheden kan være betinget af, at funktionen vurderes som uundværlig af hensyn til bevarelse af kompetencer og viden i regionen m.v. Den pågældende målgruppe, som tilbuddet er målrettet, behøver ikke at have en bestemt størrelse eller en høj kompleksitet for at falde ind under dette kriterium. Kriterium 4 Beskrivelse Målgruppernes høje kompleksitet og behov for helt særlig støtte og behandling betyder, at målgruppens behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Formålet med dette kriterium er at afgrænse de målgrupper, hvis behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen, og dermed også andre tilbud i udviklingsstrategien. 3

184 Kriterium 5 Beskrivelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -52 af 103 For at kunne opretholde og udvikle tilbuddet samt sikre rentabel drift skal tilbuddet have hele hovedstadsregionen som optageområde. Formålet med dette kriterium er at afgrænse de tilbud, som er afhængige af et optageområde på størrelse med hovedstadsregionen for at kunne drives rentabelt og fagligt. Kriterium 6 Beskrivelse Eksempler Tilbuddene skal kunne dække målgruppernes særlige behov for specialiseret støtte og behandling gennem særlige fysiske rammer, særligt specialiserede kompetencer og/eller anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Formålet med dette kriterium er, at definere de tilbud, som imødekommer målgruppernes helt særlige behov gennem tilbuddets fysiske rammer, specialiserede kompetencer samt anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Fysiske rammer: Skærmede enheder, særligt aldersrettede miljøer, særligt rummelige omgivelser med plads til fysiske aktiviteter/udfoldelser, åbne vidder m.v. Specialiserede kompetencer: Ekspertviden hos enkelte medarbejdere og specialiserede tværfaglige kompetencer i sammensætningen af personalegruppen, der gør at målgruppen kan støttes og udvikles, anvendelse af anerkendte metoder, særlig viden om retsanbragte voksne, særlig tilgang til familie og pårørende m.v. Samtidig er et fokus på udviklingsperspektivet hos borgerne væsentligt. Avanceret velfærdsteknologi: Anvendelse af spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. Ovenstående eksempler er ikke udtømmende, for hvad der kan defineres som værende nødvendigt for at imødekomme målgruppernes helt særlige behov. Definitionen afhænger af konkrete vurderinger af et givent tilbuds indsatser. De mest specialiserede tilbud på børne- og ungeområdet På baggrund af de opstillede kriterier er for 2015 udvalgt tre selvstændige tilbud målrettet målgrupper på børne- og ungeområdet med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som det vurderes lever op til kriterierne på indeværende tidspunkt. Tilbuddene gennemgås nedenfor enkeltvis i skematisk form. Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. To af de udvalgte tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven og Folkeskoleloven(fx 32, 66 nr. 6 og 20 stk. 2), og som i sig selv er vurderet helt unikke. Tilbuddene er følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge): Børnecenter for Rehabilitering Nødebogård Sofieskolen. Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på børne- og ungeområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter. 4

185 Opfyldelse Tilbud: Børnecenter for Rehabilitering Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -53 af 103 Paragraf: Ambulant behandlingstilbud tilbud (SEL 11 stk. 4, SUL 20 stk. 3 og 140) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Nej - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med erhvervet hjerneskade. Der er ikke nødvendigvis tale om en høj kompleksitet i målgruppen i forhold til definitionen i kriteriet. Tilbuddet lever derfor på nuværende tidspunkt ikke op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har så særlige behov, at behovene ikke aktuelt kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har helt særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppens særlige behov. - Tilbuddet tilbyder højt specialiserede, intensive forløb, omfattende sproglig og fysisk træning, kognitiv rehabilitering i fase 3 genoptræning m.v. - Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af specialiserede personalekompetencer. - Tilbuddet yder desuden sparring (konsulentbistand) til kommuner. - Centret har uklare snitflader til Center for Hjerneskade, hvilket bør afklares. - Kommunerne har generelt begrænset kendskab til centerets ydelser og resultater. - Centret har de seneste år måtte nedlægge pladser på grund af faldende efterspørgsel. 5

186 Opfyldelse Tilbud: Nødebogård Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -54 af 103 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 36, 66 nr. 6 inkl. aflastning, FSL 20 stk. 2) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med sværest grad af sindslidelse Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er typisk unge med sværest grad af sindslidelse. Der er tale om de svageste inden for målgruppen med lavest funktionsniveau, som omfatter unge med multiple kompleksiteter. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for unge med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Særlig høj specialiseret viden og videnmiljø (tværfagligt). - Særlig tæt samarbejde med psykiatrien og sammensætningen af faglige kompetencer er afgørende for tilbuddets særlige funktion. - Tilbuddet har, som følge af ændret efterspørgsel, justeret følgende i løbet af 2012: Afdeling for små børn er lukket, der er foretaget en opjustering af dagbehandling, og etableret en mindre voksenafdeling. 6

187 Opfyldelse Tilbud: Sofieskolen Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -55 af 103 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 32, 36, 66 nr. 6, FSL 20 stk. 2) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med laveste funktionsniveau inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning Gladsaxe Kommune Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med de laveste funktionsniveauer inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning, og dermed svære og multiple kompleksiteter. Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Helhedstilbuddet til denne målgruppe, som det ses på Sofieskolen, findes ikke på nuværende tidspunkt i andre tilbud i hovedstadsregionen. Målgruppens helt særlige behov kan på nuværende tidspunkt ikke imødekommes i andre eksisterende tilbud. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet modtager i dag børn og unge fra hele Sjælland, og har brug for et optageområde af hovedstadsregionens størrelse. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Særligt aldersrettede miljøer for målgruppen. Det er helhedstilbuddet og sammenhængen mellem de forskellige tilbud, som gør Sofieskolen unik. - Særlig socialpædagogisk tilgang og specialiseret viden om den afgrænsede målgruppe. - Faldende efterspørgsel efter skolens tilbud om specialbørnehave og døgntilbud, hvilket udfordrer skolens mulighed for rentabel drift. - Tilbuddet påtænker nedjustering af døgnpladser fra 27 til 20 pladser. - Skolens dagtilbud har tæt på fuld belægning. 7

188 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag De 1 mest - Side specialiserede -56 af 103 tilbud på voksenområdet På baggrund af de opstillede kriterier er der på voksenområdet udvalgt seks selvstændige tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som på indeværende tidspunkt lever op til kriterierne. Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Flere af de seks tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven (fx SEL 104, 107 og 108). Fire af tilbuddene er vurderet helt unikke, mens de resterende to tilbud er er målrettet samme målgruppe. Således er der tale om seks tilbud, som er målrettet fem helt særlige målgrupper. Tilbuddene er følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge): Blindenetværket Bredegård Døv/blindeafdeling Jonstrupvang Rønnegård Stokholtbuen og Lyngdal. Årsagen til, at der i det ene tilfælde er udvalgt to tilbud inden for samme målgruppe er, at disse tilbud begge på nuværende tidspunkt vurderes at leve op til kriterierne inden for den pågældende målgruppe, og samtidig er der stor efterspørgsel efter disse to tilbud. I den forbindelse skal det understreges, at der ikke nødvendigvis vil være behov for mere end ét tilbud målrettet de respektive målgrupper, såfremt efterspørgslen falder. Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på voksenområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter. 8

189 Opfyldelse Tilbud: Blindenetværket Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -57 af 103 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Driftsherre: Voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende Gentofte Kommune Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende. Der er tale om en gruppe af de allersvageste borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder udviklingshæmning, fysiske handicaps, autismespektrumforstyrrelser, manglende sprog m.v. Tilbuddet lever op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddet har opbygget et særligt miljø for målgruppen, hvor borgerne er inddelt i afdelinger efter aldersgrupper. - Tilbuddet er beliggende i et lukket område afskærmet fra trafik m.v. - Tilbuddet besidder specialiseret ekspertise inden for kommunikation med målgruppe, neuropædagogik (sansestimulation). - Tilbuddet anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler. - Der forventes på sigt faldende efterspørgsel på grund af fald i diagnose som følge af fosterdiagnostik. - Der forventes en nedjustering i antal botilbudspladser fra 40 til 24. 9

190 Opfyldelse Tilbud: Bredegård Døv/blindeafdeling Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -58 af 103 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Driftsherre: Voksne døvblindfødte Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Målgruppen for tilbuddets døv/blindeafdeling er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne døvblindfødte. Der er tale om en af de svageste grupper af borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder syns- og hørenedsættelse, udviklingshæmning m.v. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddets døv/blindeafdeling besidder særlig specialiseret viden om kommunikation med målgruppen, herunder taktilt tegnsprog, haptisk kommunikation m.v. - Tilbuddet døv/blindeafdeling imødekommer målgruppens behov for 1:1 støtte i alle former for aktiviteter. - Tilbuddet døv/blindeafdeling har et unikt miljø for målgruppen. - Tilbuddet døv/blindeafdeling anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler. - Det er alene tilbuddets døv/blindeafdeling, der betragtes som unikt. - Tilbuddets øvrige tilbud er til dels målrettet samme målgruppe som Blindenetværket. Dog vurderer panelet, at de fysiske rammer på nuværende tidspunkt ikke er tidssvarende på Bredegård. 10

191 Opfyldelse Tilbud: Jonstrupvang Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -59 af 103 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Voksne spastikere med svære kognitive vanskeligheder og fysiske funktionsnedsættelser Driftsherre: Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne spastikere. Der er tale om en gruppe af de svageste borgere, med svære kognitive vanskeligheder og store fysiske funktionsnedsættelser, der ikke kan rummes i egen bolig. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Hyppigheden af tilfælde inden for målgruppen er så sjældne, at hovedparten af kommunerne i hovedstadsregionen ikke kan imødekomme målgruppens behov alene eller i klynger. - Dog findes enkelstående eksempler på, at nogle kommuner godt kan varetage målgruppen inden for eget regi. Således kan det være muligt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at varetage målgruppens behov. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet sælger både pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland, og har således behov for et optageområde svarende til regionens størrelse for at kunne drives rentabelt. - Dog kan det i visse tilfælde være rentabelt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at drive et tilbud for målgruppen, jf. kriterium Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har og udvikler særlige fysiske rammer tilpasset målgruppen samt et særligt miljø for målgruppen, hvor unge-miljøet særligt fremhæves. - Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af personalet, som giver mulighed for en individualiseret tilgang til målgruppen. - Tilbuddet besidder en særlig viden om kommunikation med målgruppen og stor fokus på at udvikle målgruppens egenmestring og ressourcer. - Tilbuddet anvender og deltager i udvikling af særlige teknologiske hjælpemidler, såsom spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. - Tilbuddet har på nuværende tidspunkt venteliste. - Enkelte kommuner har etableret egne tilbud til målgruppen i eksisterende tilbud. Dette til trods opleves der et stort og vedvarende behov for at have tilbuddet til rådighed i regionen, idet det langt fra er alle kommuner i hovedstadsregionen, der på nuværende tidspunkt eller i fremtiden vil kunne imødekomme målgruppens behov. 11

192 Opfyldelse Tilbud: Rønnegård Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -60 af 103 Paragraf: SEL 103, 108 Målgruppe: Driftsherre: Voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt personer med tilsyns- og anbringelsesdomme. Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt ikke-personfarlig kriminalitet. - Hertil har flere inden for tilbuddets målgruppe tilsyns- og/eller anbringelsesdomme. - Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet dækker hele hovedstadsregionen. Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet er beliggende i landlige omgivelser, der kan tilgodese målgruppens behov for plads og rum. - Tilbuddet besidder særlig viden om målgruppen, herunder neuropædagogik, viden om særlige juridiske forpligtelser og tilgangen til målgruppen. - Tilbuddets skærmede enheder vurderes afgørende. - Tilbuddet har tre særforanstaltninger i tilknytning til de øvrige pladser, som vurderes unikke (og overvejer at udbygge). - Tilbuddet kan etablere særlige projekter jf. SEL Efterspørgslen er på nuværende tidspunkt generelt større end udbuddet af pladser. Der kan derfor være behov for udvidelse af tilbuddet eller lignende, således at ventelisten kan reduceres. 12

193 Opfyldelse Tilbud: Stokholtbuen og Lyngdal Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -61 af 103 Paragraf: Målgruppe: SEL 104, 108 (skærmede enheder/domæner) Voksne med svære udviklingsforstyrrelser/svær autisme og problemskabende adfærd. Driftsherrer: Stokholtbuen: Ballerup Kommune; Lyngdal: Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddenes målgruppe for de skærmede enheder/domæner er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddenes målgruppe er voksne med svære udviklingsforstyrrelser/ svær autisme og problemskabende adfærd, der typisk har behov for 1:1 normering. Tilbuddenes skærmede enheder/domæner lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud i form af skærmede enheder/domæner til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. Dette kriterium vægter særligt højt i panelets vurdering af disse tilbud. - Tilbuddenes målgruppe har, grundet graden af kompleksitet, meget store vanskeligheder ved at indgå i sammenhæng med andre mennesker. Behovene hos tilbuddenes målgruppe vurderes derfor ikke at kunne imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Nej - Der findes på nuværende tidspunkt to ligestillede tilbud med skærmede enheder/domæner, der er målrettet denne målgruppe, hvorfor dette kriterium ikke er opfyldt. På nuværende tidspunkt er der således grundlag for at drive mere end ét tilbud i regionen. Hvis efterspørgslen falder, kan der dog være behov for at genvurdere behovet for to tilbud i regionen. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddenes skærmede enheder/domæner vurderes unikke, og er i mange tilfælde alternativ til enkeltmandsprojekter. - Tilbuddet besidder særlig faglig kompetence og særlig viden om målrettede metoder. - Det er alene tilbuddenes skærmede enheder/domæner, der vurderes som unikke, og som således karakteriseres som mest specialiseret. - Der er flere tilbud målrettet autister i hovedstadsregionen, men de øvrige tilbud lever aktuelt ikke aktuelt op til kriterium 1 og 2. - Der er på nuværende tidspunkt ventelister på pladser med skærmede enheder/domæner. Det bør derfor overvejes, om der er behov for at opjustere antallet af skærmede pladser/domæner. 13

194 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag Tværkommunal 1 - Side -62 af 103 samarbejdsmodel og procedure De mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen er underlagt en særlig tværkommunal opmærksomhed, som er formuleret i en tværkommunale samarbejdsmodel defineret som nødbremse-modellen. Modellen beskrives nedenfor. Nødbremse-modellen Følgende aspekter er udgangspunkt for den særlige tværkommunal samarbejdsmodel omkring understøttelse af de mest specialiserede tilbud: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk skal være gældende for alle de mest specialiserede tilbud. Modellen er dynamisk og skal løbende tilpasses udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring. Derudover er det ved omlægning og lukning af de mest specialiserede tilbud relevant at indgå tværkommunale aftaler om, hvordan det vurderes om eventuelle faglige kompetencer og specialiseret viden går tabt, samt hvordan denne eventuelle særlige kompetence eller viden kan bevares eksempelvis ved overførelse til andet tilbud. Det centrale i nødbremse-modellen er, at der først, efter en vurdering med afsæt i en grundig afdækning af tilbuddets økonomi m.v., kan bevilliges særlige vilkår til et tilbud, der opfylde kriterierne for mest specialiserede tilbud. Det er således først, når tilbuddet oplever problemer, at der kan indgås særlige aftaler om tværkommunalt samarbejde eller særlige vilkår for pågældende med henblik på at sikre den forsatte eksistens af et tilbud. Dette vurderes desuden at medvirke til, at driftsherrer for de mest specialiserede tilbud fortsat har incitament til at sikre en rentabel drift af tilbuddet modsat at et tilbud, som er defineret som mest specialiseret, per automatik har særlige fordele. 14

195 Tværkommunal samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Grundvilkår Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -63 af 103 Tilbud, der kan karakteriseres som mest specialiseret, får ikke automatisk tildelt særlige vilkår. Først når et tilbud er i vanskeligheder og efter en grundig afdækning af problemstillingerne hos tilbuddet, kan der blive tale om at tildele tilbuddet særlige vilkår. Målgruppe Udslagsgivende faktor Handling Vurdering Særlige tiltag Forudsætninger De tilbud i hovedstadsregionen, der kan leve op til kriterierne for mest specialiserede tilbud. Tilbud, der er omfattet af målgruppen, og som har en særlig bekymring omkring tilbuddets eksistensgrundlag. Samarbejdsaftalen giver driftherre mulighed for at indstille sit tilbud til behandling i Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Indstillingen skal omfatte en detaljeret beskrivelse af den særlige problemstilling, som driftsherre vurderer, at tilbuddet er i, herunder beskrivelser af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen m.v. På baggrund af driftherres indstilling foretages en vurdering af tilbuddet i forhold til efterspørgsel, alternativer inden- og uden for regionen, tilbuddets karakter m.v. Det forudsættes, at driftherre forinden selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør, herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer, der kan nedbringe omkostninger fx samdrift med andre tilbud, fællesledelse m.m. Embedsmandsudvalget videresender indstilling til den faste task force, og angiver særlige fokusområder og opmærksomhedspunkter, som skal indgå i task forcens grundige afdækning af tilbudets økonomi m.v. Task forcen igangsætter et afdækningsforløb, og har som led heri mulighed for at indhente yderligere dokumentation og data om den konkrete sag. På baggrund af den grundige afdækning vurderer task forcen, hvorvidt der er tale om et tilbud, der fremadrettet skal være til rådighed i hovedstadsregionen for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere, og i givet fald, om der er behov for særlig opmærksomhed. Task forcen indstiller vurderingen til Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Vurderes der at være behov for særlig opmærksomhed, kan task forcen (Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse) trække på en liste med mulige tiltag, der kan iværksætte i forhold til det konkrete tilbud. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse beslutter, om de vil tilslutte sig task forcens indstilling, herunder forslag til tiltag, eller om udvalget oplever behov for ydereligere afdækning i regi af task forcen. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse indstiller beslutning til KKR Hovedstaden, der træffer den endelig beslutning om handling i forhold til det konkrete tilbud. Særlige tiltag vurderes invividuelt i forhold til den konkrete sag og driftsherre. Inspiration til særlige tiltag kan findes i en værktøjskasse med mulige tiltag, som dog ikke er en udtømmende liste. Der kan derfor komme andre tiltag i spil. Se nedenfor. Der skal afsættes ressourcer, der skal indgå i den særlige task force. De kompetencepersoner, der skal indgå i en task force, udpeges, således at de hurtigst muligt kan træde til, når behovet for afdækning af et tilbud opstår. Der er en klar tidsfrist for afdækningen, som er så kort som mulig (4 måneder). 15

196 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Punkt nr. 7 - Rammeaftale for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -64 af 103 Nedenfor er arbejdsgange og procedure i beslutningsforløbet illustreret via et flowchart: Flowchart over samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Mulige tiltag Nedenfor er til inspiration oplistet mulige tiltag, der kan iværksættes i forbindelse med en vurdering af, at særlige tiltag er relevante og nødvendige for at bevare et tilbud, der er omfattet af kriterierne for mest specialiserede tilbud. Det skal dog fremhæves, at listen nedenfor alene er eksempler, og derfor ikke er udtømmende. Der kan derfor også komme andre tiltag i spil. Tilbuddet lukker, men der indgås samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om at sikre specialviden og kompetencer i andre tilbud eller tiltag Herunder omplacering af konkrete medarbejdere i andre tilbud eller tiltag i hovedstadsregionen. Samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om udvikling af indholdet i tilbuddet Herunder videndeling om særlige pædagogiske forhold, udskillelse af konsulentydelser, og ændre organisering af driften. Forlængede opsigelsesvarsler Vil kunne give en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Aktuelle brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler. Lavere budgetteret belægningsprocent Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet. Anden finansieringsmodel - takstfinansiering kombineret med objektiv finansiering 16

Eskild Klausen Fredslund. Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden. Teknisk og økonomisk analyse

Eskild Klausen Fredslund. Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden. Teknisk og økonomisk analyse Eskild Klausen Fredslund Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden Teknisk og økonomisk analyse Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden Teknisk og økonomisk analyse kan hentes

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER

VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) MAJ 2012 Side 2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...3 2. Ventetider i akutmodtagelser og akutklinikker...6 2.1.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Kendelse i Opmandssag. Praktiserende Lægers Organisation. mod. Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Kendelse i Opmandssag. Praktiserende Lægers Organisation. mod. Regionernes Lønnings- og Takstnævn Kendelse i Opmandssag (FV 2013.0113) Praktiserende Lægers Organisation (advokat Helene Amsinck) mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn (advokat Morten Ulrich) afsagt den 4. februar 2014 - 2 1. Indledning

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Punkt nr. 3 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 1 - Side -1 af 1

Punkt nr. 3 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 1 - Side -1 af 1 Punkt nr. 3 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 1 - Side -1 af 1 Punkt nr. 3 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 2 - Side -1 af 3 Byrådssekretariat

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 9. Indhold. Akutkampagne

Nyhedsbrev nr. 9. Indhold. Akutkampagne Tirsdag den 10. december 2013 Side 1 af 7 Indhold Akutkampagne... 1 Nye uniformer... 3 To afsnit har fået bugt med tryksår... 5 Mindre aktivitet i 2013... 6 Nyt eksponeringskammer... 7 Akutkampagne Region

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Enstrenget og visiteret akutsystem

Enstrenget og visiteret akutsystem Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden August 2013 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Enstrenget og visiteret akutsystem Retningslinjer og principper August 2013 Enstrenget og visiteret

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp Bilag - Patienters oplevelser af akuthjælp 2014 Region Hovedstaden Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp - En del af en samlet evaluering af Region Hovedstadens akuthjælp

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts 2010. Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser)

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts 2010. Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser) REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 23. marts 2010 Sag nr. 4 Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler Bilag 2 (Notat med webadresser) Fra: Vera Qvistgaard Sendt: 18. marts 2010 12:46 Til: Charlotte

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012

Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012 Region Hovedstaden Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012 Udarbejdet af Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Og hvad kan man ellers få ud af det?

Og hvad kan man ellers få ud af det? Brugerinddragelse i storskala Hvordan får man 500 læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre sundhedsfaglige til at vurdere 3 kliniske It-systemer? Og hvad kan man ellers få ud af det? Kaspar Cort

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10. BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.00 * Der afholdes formøde

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Patienters oplevelser af Region Hovedstadens akuthjælp

Patienters oplevelser af Region Hovedstadens akuthjælp Patienters oplevelser af akuthjælp 2014 Region Hovedstaden Patienters oplevelser af Region Hovedstadens akuthjælp - En del af en samlet evaluering af Region Hovedstadens akuthjælp Udarbejdet af Enhed for

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet

Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet Styrkelse af det akutte område og beredskab mod overbelægning (5 mio. kr.) I budgettet for 2013 indgår 25 mio. kr.

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden

Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden Sarah Wadmann, Jakob Kjellberg og Pia Kürstein Kjellberg Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden Organisationsanalyse Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden Organisationsanalyse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Akutflow opstartsmøde

Akutflow opstartsmøde Akutflow opstartsmøde Agenda Kort præsentation af projektet og status Brainstorm på nøgleudfordringer Sammensætning af projektgruppe jk og udformning af projektplan Eventuelt Afslutning med udenlandske

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere