OPLØSTE FORHOLD. ri^ HMANN & STAGES FORLAG '4503 KJØBENHAVN. F. OLDENBURG. TrTKT H'S I\IELSEN & I. "/DICi=

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPLØSTE FORHOLD. ri^ HMANN & STAGES FORLAG '4503 KJØBENHAVN. F. OLDENBURG. TrTKT H'S I\IELSEN & I. "/DICi=. 1886."

Transkript

1 ri^ OPLØSTE FORHOLD. ET BILLEDE AF VOR POLITISKE TILSTAND. AF F. OLDENBURG. -y-i' KJØBENHAVN. HMANN & STAGES FORLAG TrTKT H'S I\IELSEN & I. "/DICi= V '4503

2 1 i

3 f^j^ OPLØSTE FORHOLD. ET BILLEDE AF VOR POLITISKE TILSTAND. AF F. OLDENBURG. M- KJOBENHAVN. LEHMANN & STAGES FORLAG. TRTKT hos NiSLSKN & I, YDICQE

4

5 Indhold. Side. Forord 1. I. Reformpolitik og Visnepolitik. 3. II. Partiførerne i Højre og i Venstre 30. III.»De store og de smaa Bønder' 64. IV. Ministeriets Program 89. V. Ministeriets Regimente 141. VI. Opløsning i Forsvarssagen 192. VII. -Skaf os Fred i Landet Rettelse. S L. 3 f. o. mimere, læs: numerere.

6 Digitized by the Internet Archive in 2009 with funding from Ontario Council of University Libraries

7 FORORD. -Liigesom mit sidste Skrift,»Statscoup«, nærmest var fremkaldt ved Recensionerne over mit tidligere,»forlig eller Revolution«, saaledes er det foreliggende tildels foranlediget ved de Betragtninger over det førstnævnte, som ere komne til Orde dels i Pressen dels i private Skrivelser til mig. Medens jeg ikke behøver paa Ny at fremhæve de Punkter, hvori man samstemmer med mig, har jeg omhyggelig samlet alle de hidvendinger, hvormed jeg er bleven bekjendt, og forsaavidt de ere ens i hidhold, har jeg for at undgaae Gjentagelser, i det Følgende behandlet dem under Et. Men desuden er denne Afhandling fremkaldt ved de store politiske Begivenheder, som Provisoriet af af 1ste April 1885 har medført. Dette gjælder fornemmehg de fire sidste Afsnit, til hvilke de tre første væsenligst ere at betragte som en Indledning, uden hvilken man ikke vilde forstaae hele mit Syn paa den nuværende Situation. Medens dette maaske i Adskilligt stemmer med Flertallet af mine Læseres, vil 1

8 (let sikkert langtfra vinde Sympathi hos de Enkelte, der hos begge Partier gaae i Spidsen for den Bevægelse, som nu hjemsøger Landet. De Indvendinger, som jeg forudser fra denne Side. agter jeg snarest at besvare i mindre Flyveskrifter, eventuelt i Bladartikler. I Sagens Interesse er det derfor min indstændige Anmodning til de Herrer Recensenter, at de godhedsfuldt ville tilstille mig (Ad. Kjøbenhavn V.) et Exemplar af de Blade, hvori de maatte gjøre dette Skrift til Gjenstand for deres Betragtninger. Jeg skal da tillade mig at sende dem mine respective Gjensvar. hvad enten disse offenlig ville fremkomme paa den ene eller paa den anden Maade. Og ligesom hidtil vil jeg fremdeles være meget taknemmelig for de Bemærkninger, som Mænd af begge Partier, Bekjendte og Ubekjendte, pleje l>rivat at tilstille mig. De ere i Reglen mere forstandige end. hvad der oifenlig siges mig, og de skulle alle tages ad notam i min fremtidige Forfattervirksomhed.

9 I. Reformpolitik og Visnepolitik. Ucdtrykt i Tal er V i s ii e p o 1 i t i k e n s Resultat føl- -gende. Fra 1850 til forelagdes der Folkethinget i Alt 1436 Lovforslag, hvoraf mange vare Gjengangere. deraf nøde 285, eller 1 9 pct., ikke Fremme. Fra til , altsaa efter Dannelsen af»det forenede Venstre«, har Antallet af nye og gamle Lovforslag i Thinget været 862, hvoraf 411, eller 4 9 pct., begravedes i Udvalg eller ihjelsloges ved»dagsordener«; og tage vi de 3 Aar fra til komme vi op til ikke mindre end 7 2 pct. visnede Lovforslag. Man skulde nu troe at jo mindre Udbyttet af Forhandlingerne har været, desto kortere Tid have vore Repræsentanter tæret paa Landets Penge. Men netop det Omvendte er Tilfældet. Før 1872 vare Rigsdagssessionerne gjennemsnitlig aarlig 138 Dage, efter 1872 derimod 198 Dage. Før 1872 vedtoges gjennemsnitlig aarlig 3 8 Love, efter 1872 kun 2 5; da nu Rigsdagen i Diæter koster daglig 1000 Kr., har altsaa en vedtagen Lov før 1872 kostet alene i Diæter gjennemsnitlig Kr., efter 1872 gjennemsnithg Kr. Det endelige Resultat er saaledes, at medens

10 Antallet af visnede Lovforslag er steget i Forholdet 19:49, eller til over det Dobbelte ere Omkostningerne ikke formindskede til det Halve, men tvertimod ogsaa stegne til over det Dobbelte. Til at nyde Diæter og kjøbenhavnske Behageligheder have altsaa vore Folkethingsmænd misbrugt Vælgernes Midler, Landets Penge, hvis Anvendelse de netop skulde kontrollere. Det er dernæst in confesso gjennem deres Føreres, D'Herr. Bergs og Hørups offenlige Udtalelser, at de hellere ville se Landets Udvikling standset end fremmet under Ministeriet Estrup. Spørgsmaalet bliver da: hvorledes har Venstreførernes Visnepolitik aarevis kunnet trives, uden at møde en alvorlig Protest fra Venstrevælgernes Side? Svaret er hverken, at vort Venstrefolk er en i den Grad tankeløs Hob, at det ikke har kunnet se, hvilken Ulykke Visnepolitiken har direkt og indirekt bragt over Landet, eller at det mere end Højrefolket savner Følelse for hele Folkets Fremtid. Men Visnepolitikens Mulighed grunder sig bl. A. i en Kjæde af Misgreb fra selve Ministeriet Estrups Side. Vi ville i det Følgende lære dem alle at kjende, men allerede i dette Afsnit af mit Skrift skal jeg udførlig l)aavise et Forhold, som mere end noget andet tjener til Spørgsmaalets Besvarelse. Lad os da betragte Venstreførernes Visnepolitik overfor dens naturlige Modsætning, Regeringens Reformpolitik. Jeg holder mig her til Perioden før den Iste April 188.5, idet jeg senere skal belyse Regeringens Reformpolitik i det sidste Aar. Naar jeg da her betragter den lange Række af Regeringens Reformforslag med Undtagelse af Forsvarslovene, til hvilke

11 5 jeg i det Følgende specielt skal komme tilbage saa ere de alle efter min Overbevisning affattede i god Tro og med Folkets Tarv for Øje. Jeg betvivler ikke, at de alle i og for sig ere fuldt motiverede, og flere af dem ere, saavidt jeg kan bedømme dem, endog tænksomt udarbejdede. Under ordinære konstitutionelle Forhold, havde Flertallet af dem maaske havt de lyseste Udsigter. Men under en Partikamp som vor vare de alle paa Forhaand dødsdømte, fordi intet af dem var skikket til at samle et Vælgerflertal om sig ved at vække saa stærke og omfattende Interesser i Folket, som der behøvedes til at slaae Visnepolitiken ned. Og netop Dette burde jo have været Reformpolitikens Opgave. Vi have for det Første de Lovforslag, som tilsigte Folkets aan delig e Udvikling, nemlig om»undervisningen i de lærde Skoler«, om»tilvejebringelsen af Ligevægt mellem Universitetets Indtægter og Udgifter«, om»opførelsen af Bygninger til den polytekniske Læreanstalt, det mineralogiske Museum og det plantefysiologiske Laboratorium«, om»tilvejebringelsen af Tegninger og Overslag til to nye Museumsbygninger«. Selv om alle disse Forslag vare aldeles uangribelige fra sagkyndig Side, interesserede de kun et rent forsvindende Mindretal af Vælgerfolket. Hos dettes store Flertal staaer den sorte Skole ikke i synderlig Kurs; det forstaaer ikke engang, hvad der menes med Ophævelsen af Tvedelingen i en sproglig-historisk og en mathematisk-naturvidenskabehg Afdeling. Vore Smaafolk paa Landet og i Kjøbstæderne ere lige glade, om»universitetet spiser sin Formue op«, saalænge de blot selv have Nok at spise. De interessere sig ikke

12 6 en Døjt for et plantefysiologisk Laboratorium, thi de vide ej engang, hvad dette vil sige: havde Ministeriet derimod foreslaaet Oprettelsen af Fælleskjøkkener med Kaal og Ærter, saa havde Adskillige maaske været med. De bekymre sig ikke om Mislighederne ved Prindsens Palais, thi de have aldrig vidst, hvor dette ligger, end sige hvad dets Indhold er værd. Og de have ikke en Smule Medhdenhed med de unge Mennesker, som nogle Timer om Dagen overfylde polyteknisk Læreanstalts snevre Lokaler, thi deres egne Stuer eie Dag og Nat overfyldte med Rollinger af alle mulige Udgaver. En anden Gruppe Forslag ere de, som tilstræbe en Forbedring af Embedsstandens Kaar. I den rigtige Erkjendelse af dette Forholds Betydning for en samvittighedsfuld og hæderlig Administration har Regeringen fremlagt talrige Lønningsforslag til Fordel for de forskjellige Ministeriers Embeds- og Bestillingsmænd. Men det gaaer her ligesom ved den aandelige Udvikling ; med deres bedste ViUie er Vælgernes Flertal ude af Stand til at vurdere Regeringsforslagene. At Lønningsforhøj eiserne ere nødvendige, indse alle vi, hvis Kaar ere bedre end eller ligestillede med de vedkommende Funktionærers. Men Menigmand begriber ikke, at Andre, hvis Kaar allerede nu ere langt bedre end hans egne, behøve større Indtægter, hvis de skulle bevare deres Hæderlighed. Dersom han forstod det, hvor hæderlig var da han selv? Alle saadanne Forslag godkjendes ikke af Vælgerne i Kraft af deres Forstaaelse, men den gunstigst mulige Følelse, de vække hos dem; er den absolute Ligegyldighed, hvormed de overlade deres Repræsentanter at vedtage eller

13 at forkaste dem efter eget Tykke. Og da nu Regeringen kjendte Venstreførernes Stemning, er det mig aldeles uforklarligt, hvorfor den fremkom med Forslag, hvis Skjæbne paa Forhaand var afgjort. Derefter have vi en Række Lovforslag til Fromme for Retsplejen. Heraf er der et, som vedrører hele Landet, nemlig om»en Forøgelse af Assessorernes Antal i Landsover- samt Hof- og Stadsretten i Kjøbenhavn«. Men jeg formoder, at det gaaer alle Ikke- Jurister som mig, enten de ere»dannede«eller ikke, at vi ikke kunne bedømme dette Forslags Nødvendighed. Vi vide nok, at Gjældskommissionens Sager i den sidste Snes Aar ere stegne til det dobbelte Antal. Men vi vide ikke, om de nuværende Dommere tilbørlig anvendes i deres Tjeneste, saasom Flere af dem frivillig paatage sig offenlige deres Embede uvedkommende Hverv. Derved svinder Antallet af de Vælgere, som virkelig kunne bedømme og virkelig interessere sig for Reformen, ind til en Minoritet, det slet ikke er værd at omtale. Andre Forslag ere af en rent lokal Retydning, nemlig om»jurisdiktionsforandringer i Kjøbenhavns Amt«og om»oprettelsen af et selvstændigt Embede som Rorgmester og Auktionsdirektør i Horsens«. P'or ethvert af dem er der maaske et Flertal i den respektive Refolkning, men Flertallet i Kjøbenhavns Amt interessere sig ikke for det Samme, som Flertallet i Horsens, og heller ikke omvendt. Og begge Flertal tilsammen ere kun et ubetydeligt Mindretal af hele Landets Vælgerbefolkning. Ved»Forslag til Lov om en forandret Inddeling af Folkethingsvalgkredsene«har Regeringen gjentagne Gange søgt at afhjælpe Misforholdet mellem Repræsen-

14 tationen for Kjøbenhavn, Kjøbenhavns Amt og Aarhus og den for det øvrige Land. Om end Vælgertallet i disse Kredse langtfra udgjør et Flertal af Landets Vælgere, har Regeringen i denne Sag dog ikke henvendt sig til saa smaa Minoriteter som i alle de tidligere nævnte Lovforslag. Men hvorledes den har tænkt sig at kunne vinde Venstres Tilslutning til den foreslaaede Forandring af Valgkredsene, er ikke desto mindre ligesaa ubegribeligt som alle de øvrige Forventninger, den har knyttet til sin Reformpolitik. De 8 nye Valgkredse falde jo alle indenfor det Omraade, hvor Højre har sine fleste Vælgere udenfor Rondestanden, og hvor Højre absolut maatte vinde ved den foreslaaede Inddeling mindst de 5 om ikke de 6. Regeringen kan have fuldkommen Ret i sin ringe Mening om vore Venstreføreres Evner, men den er uberettiget til at betragte dem som Idioter, der aldeles Intet kunne udregne. Og Regeringen fortjener vor Paaskjønnelse for den Troskab, hvormed den vil fyldestgjøre Grundlovens 32 om Valgkredsenes Antal, men ikke for den Kløgt, hvormed den tænker sig denne og andre Restemmelser opfyldte under en Partikamp som den nuværende. Vende vi os nu til de Lovforslag, som direkt tilsigte Landets materielle Udvikling, kunne vi jo begynde med dem, som ville fremme vort Samfærdselsvæsen. Heraf er der et, der vistnok angaaer hele Landet, men som dog hos ingen af vore Valgkredse egner sig til at samle et Flertal af Vælgere om sig. Det er jo klart, at der til Vurderingen af et Forslag om»statsbanernes Restyrelse«fordres en administrativ Indsigt, hvorpaa kun yderst Faa tør prætendere. Der

15 9 kan være Noget i det, hvis Rigtighed Enhver kan erkjende, men der er Meget, som kun Fagmænd kunne bedømme. Derimod ere der andre Forslag, hvorom der i adskiluge Valgkredse kan danne sig en begrundet Mening hos de respektive Vælgeres Flertal. Men de ere alle af en udelukkende lokal Natur, og de interessere derfor kun lokalt. De fleste af Regeringens Forslag vedkomme kun Sjælland, og hvor nyttige de end kunne være, er det umuugt at vække nogen i materiel Fordel begrundet Stemning hos Flertallet af Vælgerne paa de andre Øer og i Jylland for en Udvidelse af»flere af de sjællandske Jernbanestationer«, som i Korsør, Sorø og Slagelse, for en Station paa Nørrebro, for en Rane mellem det østlige Kjøbenhavn og Hellerup, mellem Slagelse og Nestved o. s. v. Saadanne lokale Interesser overvinde ikke en hel Oppositions Visnepolitik. tilmed da den høje Regering netop fiaa dette Onn-aade. Samfærdselen, selv har gjort sig skyldig i en Smule Visnepolitik. I Sessionen var nemlig Venstre stemt for Anlægget af Horsens Tørring- og af Vejle Givebanen. men Regeringen gjorde det afhængigt af, at de af den selv foreslaaede Raner. Odense Kjerteminde Dalby og Hillerød Frederiksværk, optoges i Lovforslaget. Men den var jo ganske uberettiget til at standse Udvikhngen i Jylland, fordi den ikke fik sin Villie paa Sjælland og Fyn. Hvad dernæst angaaer den af Regeringen tilsigtede Reform i Forbrugsbeskatningen, er det min Overbevisning, at Finansminister Estrup har fuldkommen Ret i sin»kompensationspolitik«: at det samlede Reløb af vore Skatter foreløbig ikke bør væsenlig ned-

16 10 sættes. Vor store Kassebeholdning er jo nærmest fremkommen ved, at Folkethinget aarevis har nægtet Regeringen Midler til Reformer i mangfoldige Retninger. Den Tid maa altsaa komme, da disse ville kræve deres Ret. Og her behøve vi ikke at fæste os ved de forestaaende betydelige Udgifter paa det civile Omraade, t. Ex. til en Reform af Retsplejen. Thi alene den miutære Reform, hvad enten vi tage den frivillig, eller den paatvinges os udenfra, med Kjøbenhavns Refæstning og en dertil svarende fuldstændig Omordning af vort levende Forsvar, vil ikke alene sluge de 57 Mill. Kr., som d. 1ste April 1885 fandtes i Kassebeholdning, saa at der ikke bliver en Styver tilovers til de civile Reformer, med mindre ogsaa vort Reservefond, imod sund Fornuft, skal angribes, altsaa vil den kræve enten nye Skatter eller Statslaan med Renter, altsaa forøgede Udgifter fra Folkets Side. Derved blive vore Nationaløkonomers Projekter om en Nedsættelse af de nuværende Statsindtægter, opvejet ved»et større Forbrug«, tilmed under de sidste Aars trykkede Konjunkturer, i den Grad kuriøse, at de Herrer nok ikke vide, hvad de tale om. Hvilket i Øvrigt ikke er usædvanligt hos dem. I den rigtige Erkjendelse, at en Reform af Forbrugsskatten bør bestaae ikke i en Nedsættelse, men i en anden Fordeling af Skattebyrden, overensstemmende med de forskjellige Refolkningslags resp. Skatteevne, foreslog Regeringen, i sit»forslag til Lov om Told- og Skibsafgifter«, en Forhøjelse af Tolden paa Luxusvarer med ca. IV2 Mill. Kr., og en Nedsættelse for Nødvendighedsartikler, adskiuige Raastoffer o. A. med 3^/4 Mill. Kr. Men det derved opstaaede Deficit

17 11 af ca. 2 Mill. Kr. vilde Regeringen dække ved sine Forslag til Lov»om Beskatning af Brændevinsbrænding«og»om en Ølskat«, hvorved henholdsvis vilde vindes 1,300,000 Kr., og Kr. Derved ihjelslog Regeringen sin egen Toldreform. Det kan jo være godt nok at ville indskrænke Nydelsen af Spiritus og bayersk 01. Men disse Varer betragter den store Vælgerbefolkning ikke længere som Luxus men som Nødvendigheder, der ligesom Tobak hører med til det daglige Brød. Vore Gaardmænd maae give deres Tjenestekarle mindst 2 Snapse om Dagen, og for de Vælgere i Arbejderstanden, som slide 10 Timer daglig, er et Par halve Bayere slet ingen Overdaadighed. Regeringen kunde ikke finde paa en Kompensation, som var mere upopulær end disse to Lovforslag. De kunde maaske gaae igjennem under en velvillig stemt Repræsentation, men under en Konflikt som den nuværende at ville opildne Vælgerne mod Førernes Visnepohtik ved at forhøje Beskatningen af deres daglige Forbrug, dette er mildest talt en uforstandig Tanke. Til Fremme for Handelens Udvikling forelagde Regeringen»Forslag til Lov om Beskyttelse af Varemærker«og»Forslag til Lov om Anlæg af et Frilager ved Kjøbenhavns Toldbodplads«. Hvor nyttigt det Første end kunde være til Betryggelse mod Uredelighed særlig i den mellemrigske Omsætning, og det Sidste fornemmelig for den Del af den kjøbenhavnske Handelsstand, som driver Mellemhandel paa Sverig, forstaaer man dog let, at intet af dem egnede sig til at vække Landbefolkningens varme Interesse; dertil vare de begge for tjernt liggende, og derfor visnede de ogsaa begge. Derimod var der et andet Forslag, der

18 12 direkt vedkom hele Vælgertolket, men som desuagtet visnede. Hvor kuriøst det end kan lyde, var»forslag til Beslutning om Handels- og Søfartstraktater med Spanien«i Virkeligheden det eneste af Regeringens mange Lovforslag, som formelt opfyldte Betingelsen for, at Folkets Stemning kunde vende sig imod Visneriet: det eneste nemlig, som sigtede paa hele Vælgerflertallets rent materieue Interesser, umiddelbart og øjeblikkelig. Som bekjendt forlangte Spanien, at vi skulde ophæve Salttolden. Dertil var Regeringen villig, og Reformen var unægtelig kommen Alle og Enhver tilgode, thi hvilkel Menneske paa Jorden bruger ikke Salt? Hvorfor visnede den da? Fordi den ikke kom os nok tilgode. En Ophævelse af den nævnte Told havde nemlig kan medført en Nedsættelse af de indirekte Skatter med ca. 400,000 Kr. Da nu omtrent Halvdelen af Saltet fra Spanien anvendes i den store Industri, vilde Gevinsten i det direkte personlige Forbrug kun have udgjort Noget som ti Øre pro persona pro anno. Forslaget var med andre Ord i Realiteten for lidt sympathisk, fordi Resultatet var for meget homøopathisk. For et Land med Danmarks Beliggenhed gjælder det at benytte enhver Indtægt, som Havet direkt eller indirekt kan afgive. Dette har Regeringen havt for Øje med sit»forslag til Lov om Fiskeriet i Danmark«, som dels tilsigter en Indskrænkning i Benyttelsen af de stærkt fiskende Redskaber, dels vil forhindre, at det ene Fiskeribrug unødvendigt hindrer det andet. Folkethingets Behandling af denne Sag er i høj Grad lærerig. Mere end ved nogen anden Visnebedrift se vi her hele den Ligegyldighed, hvormed det offrer Fol-

19 13 kets Interesser. Det er her tilstrækkeligt at minde om, at Folketliingsudvalget i ikke blot mødte med det latterlige Tal af ikke mindre end 100 Ændringsforslag, men endog først fremlagde dem d. 7. Maj 1881, altsaa saa sent, at Behandlingen blev umulig. I gjentog Thinget den samme Manøvre. I Stedet for snarest at bringe de mange Bestemmelser, som Udvalget havde opstillet i den forrige Session, til videre Behandling, begyndte Udvalget strax at stille nye Ændringsforslag. Derved trak det Sagen saaledes ud, at det først lige ved Samlingens Slutning afgav sin Betænkning, nemlig d Maj 1882 med 88 Ændringsforslag, altsaa ogsaa denne Gang for sent. I fremlagde Ministeriet paa Ny Forslaget med enkelte Ændringer i Henhold til de tidligere Udvalgsbestemmelser. Men nu henviste Thinget Lovforslaget til et Udvalg, som ikke engang holdt Møder eller gjorde nogetsomhelst Skridt til Sagens Fremme. Og i gik det akkurat ligesaa. Et Folkething som vort bør aldrig indlade sig paa Udvalgsforhandlinger, men langt hellere indskrænke sig til at slaae Forslagene ihjel ved Boisenske»Dagsordener«. Derved beviser det vistnok ikke mindre end ved»udvalgsforhandlinger«sin»mangel paa Villie«til at fremme vort Tarv, men det undgaaer i alt Fald at røbe sin»mangel paa Evne«til at forhandle. Derfor ligge»dagsordenerne«netop særlig for Hr. Boisen, thi han sparer sig derved for alle de klodsede Krumspring, hvormed han i Udvalgene søger at smutte bort fra sin Skyldighed. Men paa den anden Side er Fiskeriloven et Exempel, der mere end noget andet bekræfter Bigtigheden af min Opfattelse det fuldkomment Unyttige i Begeringens Beformpolitik. af

20 14 Thi her have vi et Forslag, som paa det stærkeste berører en af ØjebUkkets rent materielle Interesser, et Forslag, hvis Behandling af Venstreførerne har vakt en saa bestemt Uvillie hos den Del af Befolkningen, hvem det allernærmest angaaer. at Fiskeribefolkningen, som i Kaar og aandeligt Standpunkt nærmest tilhører Venstre, er ligesaa regeringsvenlig som nogen anden Del af Højre. Men desuagtet strander dette Forslag, fordi Fiskerne kim udgjøre et saa ringe Mindretal af Landets Vælgerbefolkning, at deres Interesser ikke kunne udøve et tilstrækkeligt moralsk Tryk paa Valget af Venstres Førere. De Lovforslag, hvori Regeringen har vist sin Interesse for Arbejderbefolkningen, maatte under en Visnepolitik nødvendig være dødsdømte den Dag de fremlagdes. Det ene var»forslag til Lov om Pligtkjørsler paa Landet«, til Bedste for Alle. som uden at eje Heste eller Vogn behøve Læge- eller Jordemoderhjælp. Naturligvis var et saadant Forslag i og for sig fuldt berettiget, men det havde den under en Konflikt som den nuværende utilgivelige Fejl, at det var i høj Grad upopulært hos Gaardmandsstanden. Denne behøver i travle Tider. Vaaren og Høsten, hele sin Arbejdskraft, og den betakker sig forbindtligst for alle den selv uvedkommende Kjørsler efter Doktor og Jordemoder, mod en»bestemt«betaling pr. Mil. Forslaget var derfor som skabt i at standses ved en Boisensk»Dagsorden«. Det andet Lovforslag, om»lærlingeforhold«, vilde modvirke, at LærUngens Arbejdskraft opslides under Medhjælpersystemet, at hans aandelige Udvikling forsømmes, at han taber Evnen til at løfte sig op til en selvstændig Stilling og Regeringens

21 15 Forvenlning om Vælgernes Interesse for denne Sag strandede bl. A. paa, at vore Lærlinge ikke selv ere Vælgere. Det næste Regeringsforslag til Arbejderbefolkningens IJedste er»forslag til Lov om en Anstalt for billige Alderdomsforsørgelser«. I sin Almindelighed er denne Tanke forstandig. Men naar Regeringen derved har villet vinde en Stemning for sin Reformpolitik, saa er Forslaget en gjennemgaaende Misforstaaelse. Det gaaer, som bekjendt, ud paa en foreløbig Statshjælp af 2 Mill. Kr. til frivillig Selvhjælp. Men skal Opgaven være. og nogen anden forstandig gives ikke, at skabe en fremtidig bedre stillet Arbejderstand end den nuværende, bør netop Statshjælpen ikke være foreløbig, og Selvhjælpen ikke være frivillig. Men den Første bør være varig, den Sidste tvungen. Det bør ikke overlades en kommende Regering og Rigsdag, om den vil eller ikke vil have et nyt Statstilskud, naar det nuværende er brugt op, thi hvad forslaae 2 Mill. Kr., een Gang for alle til hele Landets Arbejderbefolkning? Og det bør ikke overlades Arbejderne, om de godvillig ville assurere sig, thi da gjøre de det ikke. At Statshjælpen ikke er tilstrækkelig erkj ender Regeringen selv, thi i Motiverne til Lovforslaget paaregner Finansministeren en»yderligere Hjælp«særlig fra»kommunerne«. Han»vil haabe, at en Lovtvang for Kommunerne ikke skulde være nødvendig«. Men selv om den ikke er det for Øjeblikket, hvilket dog turde være højst tvivlsomt under de nuværende mislige økonomiske Forhold, hvad Sikkerhed haves da for Fremtiden? Og dersom en Lovtvang bliver nødvendig for Kommunerne, maa den ogsaa

22 16 blive det for Staten; thi efter Finansministerens egen Tanke motiveres Kommunernes Tilskud kun gjennem Statens. Men en saadan Uvished om. hvorvidt Stat og Kommune ville eller ikke ville fortsætte den Vej, som den nuværende Regering har tænkt sig, skal ikke vække nogen varm Interesse for Sagen. Behøves der noget Bevis for. at Arbejderne ikke frivillig ville forsikkre sig efter Regeringens Forslag, er det nok at kaste et Blik paa Assurancepræmien. For i det 55de Aar at opnaae en aarlig Indtægt af 300 Kr., skal Arbejderen indskyde f. Ex. fra 30 til 55 Aars Alderen kvartaliter ca. 14 Kr., eller fra 30 Aars Alderen i 10 Aar kvartaliter ca. 24 Kr., altsaa aarlig henholdsvis 56 og 96 Kr. Det Første vilde med hele Landets nuværende gjennemsnitlige Arbejdsløn, Fruentimmerlønnen endog fraregnet, svare til over 10 pct. af hans Indkomst, det Andet til omtrent det Dobbelte. Hvormange Arbejdere, troer i Virkeligheden den høje Regering, ville, ja kunne indlade sig paa den Opfattelse, at de i Grunden tjene en Tiendedel mere end de behøve for at existere? Hvormange Ikke-Arbejdere, med langt større Indtægter, kunne præstere et forholdsvis lige saa stort Indskud? Men helt parodisk fortæller Tarifen os, at en Arbejder kan kjøbe sig de 300 Kr. aarlig (efter det 55de Aar) ved i 30 Aars Alderen»en Gang for alle«at indskyde 777 Kr., og skulde han betænke sig paa dette Udlæg, kan han forresten ogsaa vente til sit 45de Aar, men da koste de 300 Kr. et Indskud af 1731 Kr. Jeg formoder, at Regeringen ikke har villet gjøre Løjer med Sagen, men da burde den ogsaa have oplyst, hvorledes den har tænkt sig, at Arbejderne under

23 17 Nutidens Arbojdstbrhold kunne overkomme noget af disse Slags Indskud. Men ethvert forstandigt Menneske vil dømme, at Regeringens Forslag ikke bliver til Gavn for, hvad det tilsigter, nemlig Arbejdernes Tarv, men kun til Bedste for de smaa Kapitalister, som vistnok ikke bør savne Regeringens Omtanke, men med hvis Profit det slet ikke hasler. At et Forslag, som ikke kunde interessere den Del af Befolkningen, som først og fremmest burde ophjælpes, maatte være et fortrinligt Visneobjekt for en vrangvillig Repræsentation, jo flere Paragrafer og Beregninger det indeholdt, burde Regeringen have forudset. I blev det forkastet, i henvist til Finansudvalget, som aldrig rørte det, i standset ved en»dagsorden«, paa hele Routen kastende en glubsk Mængde Diæter af sig og fulgt til Jorden med en enorm Masse Vrøvl om»folkethingets Mangel paa Tilhd til den nuværende Regering«. At det Samme var blevet Tilfældet selv med det fortræffeligste Forslag, derfor borger os vore Venstreførere. Men Spørgsmaalet er, om et brugbart Forslag til Fremme for Arbejderstandens Kaar overhovedet nogensinde vil møde en gunstig Modtagelse hos det danske Folk. At gjøre Selvhjælpen obligatorisk frembyder maaske ingen Vanskelighed. Denne vil først vise sig, naar Statens og fremfor Alt naar Kommunernes Tilskud skal gjøres til Gjenstand for en Lovtvang, fordi den nu foreslaaede Selvhjælp i det Mindste maa divideres med 2 eller 3, hvis den ikke skal blive trykkende for Arbejderne, saa at Stats- og Kommunehjælpen maa multipliceres mindst med 2 eller 3. Men dette vil ikke vække Vælgerflertallets Sympathi, hverken i det ene

24 18 eller i det andet Parti, fordi den egenlige Arbejderstand, under en Valglov som vor, er en ikke socialt eller økonomisk men politisk fuldstændig ligegyldig Størrelse, der er saa langt fra at være bestemmende for et politisk Flertal, at det kun under gunstige agitatoriske Forhold raader højst over et Par Valgkredse, under ordinære maaske ej engang over 1. Saalænge det kun gjælder for vore to Partier at lefle med Arbejderstanden, at bevidne den sin»agtelse«o. s. V., gaaer Alt overmaade let. Men saasnart man skal rykke ud med Mønten, med et føleligt Afsavn for sig selv, vil ArbejdervenUgheden hurtig fordunste. Og dette vil ligesaa godt ske under et hvilketsomhelst andet som under Ministeriet Estrup. Arbejderspørgsmaalet. Problemet om en blot nogenlunde taalelig økonomisk Fremtid for Arbejderstanden, vil aldrig løses uden ved et Magtsprog. Hertil skal jeg ved en anden Lejlighed maaske komme nærmere tilbage. P'orinden vi forlade dette Afsnit af Regeringens Reformpolitik, gives der endnu et Par Forslag, som ere liøjst karakteristiske for Ministeriets Forhaabninger under en Visnepolitik. Det ene af dem gjælder Hundested, det andet Hundemores. Hvad det første betræffer, havde Folkethinget paa Finansloven bevilget Anlæget af en Baadehavn ved Hundested, og i den Anledning blev der anskaffet Materialer til et Beløb af ca Kr. Men da denne Sum senere viste sig utilstrækkelig paa Grund af forandrede Arbejdspriser m. m., nægtede Thinget et yderligere Beløb. Som Følge heraf henligger nu det Anskaffede uden Nytte, og, hvad værre er, Hundested blev narret for sin Havn. Men dette har ikke vakt den mindste In-

25 19 dignation hos Vælgernes Flertal imod deres Repræsentanter, fordi Vælgerne i de 99 af 100 Valgkredse kun vide saa Meget om Hundested, at det ikke ligger i deres egen. Angaaende den anden Reform havde Landsthinget i 1883 ^84 vedtaget et Forslag om Forhøjelsen af Hundeskatten i Kjøbenhavn. Men skjøndt dette Forslag var, som Højrepressen betegnede det, et»ægte demokratisk«, baade fordi det vilde forhøje en Luxusskat, og fordi det vilde værge Folkets Velanstændighedssands mod alt det Anstødelige, som et udstrakt Hundehold paa offenlige Pladser giver Anledning til, faldt det desuagtet igjennem i Folkethinget, uden at Venstre derved tabte Tilliden til sine Førere. Dels interesserer vor Landbefolkning sig ikke for specielle kjøbenhavnske Skatteforhold: dels falder dens Opfattelse af Dekorum ikke sammen med Hovedstadsbefolkningens, thi hvad der forekommer vore forfinede Begreber som Umoralitet hos vore Hunde paa Kjøbenhavns Gader, er»demokratisk«set den uskyldigste Sag af Verden i Landsbyens Gyder. Ved nogle Lovforslag har Regeringen søgt at værne om Borgernes Liv og Sundhed. De ere vist alle meget rigtige, men intet af dem formaaer at vække saa stærk en Samstemning i Befolkningen, som der behøves til at overvinde Førernes Visnepolitik. Et Par af dem ere af en saa rent lokal Natur, at de ikke interessere Vælgernes Gros, Landbefolkningen. Dertil regner jeg Forslagene om»lønninger for Lægerne paa Færøerne«og til en»bygningslov for Staden Kjøbenhavn«. Andre ere vel ikke af en saa lokal, men af en saa speciel Betydning, at det er Vælgerflertallet ligegyldigt, om de vedtages eller ikke. Et»Forslag til

26 20 Lov om Undersøgelse af Ulykkestilfælde paa Søen«interesserer ikke vore Vælgere paa det Tørre. Og de have Andet at varetage end at udregne, om Regeringen ved sit»forslag til Lov om Tilsyn med danske Handelsskibes Sødygtighed og Udrustning«har truffet det rette Forhold mellem Hensynet til vore Søfolks Liv og Hensynet til vor Skibsfarts Tarv. Derimod er der et Lovforslag, der hverken er af lokal eller af speciel, men al en omfattende og almen Betydning: ^>om Foranstaltninger imod Udbredelsen af smitsomme Sygdomme«. Det vilde alhjælpe Manglerne ved de forældede Epidemilove af 1782 og 1810, men det gik sporløst hen over Vælgerbefolkningen, fordi det ikke var aktuelt nok, d. e., fordi Faren for en Smitsot dengang ikke stod umiddelbart for Døren, og før vaagner Frygten hos et Vælgerfolk ikke. Derfor fik Venstreførerne Lov til, uden Prygl eller anden Ubehagehghed fra Vælgernes Side. at begrave Forslaget i -»Finansudvalget.«Der er et Par andre Onder, som ere aktuelle nok, men endnu ikke saa omfattende, at Befolkningen alvorlig frygter dem. Overhovedet bør en Regering jo altid kunne se en Fare, som truer Folket, tidligere end dette selv kan se den, ellers var enhver Regering uduehg. Men saa kan det heller ikke forundre, at en Reform indledes med en Periode, hvori en Visnepolitik er selvskreven under Førere som vore. En saadan Periode gjør sig gjældende ved mange af Regeringens Lovforslag og in casu ved»forslag til Lov om Tilsyn med Salg af Levnetsmidler«og ved * Forslag til Lov om Handel med og Opbevaring af Gifte og andre for Sundheden farlige Stoffer«. Selv om de Ulykkestilfælde, Regeringen her har villet modarbejde, endnu kun ramme

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Grundtvig om folkekirken

Grundtvig om folkekirken Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

=co Oldenburg, F, Statscoup DL 202 042 1885 ROBA

=co Oldenburg, F, Statscoup DL 202 042 1885 ROBA DL 202 042 1885 Cl ROBA =co Oldenburg, F, Statscoup Digitized by the Internet Archive in 2010 With funding from University of Toronto http://www.archive.org/details/statscouptilforsooolde statscoup!?^

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Forretningsorden VEJEN BYRÅD

Forretningsorden VEJEN BYRÅD Forretningsorden VEJEN BYRÅD Indhold Vejen Byråds møder.................................................. 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse........................ 3 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere