OPLØSTE FORHOLD. ri^ HMANN & STAGES FORLAG '4503 KJØBENHAVN. F. OLDENBURG. TrTKT H'S I\IELSEN & I. "/DICi=

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPLØSTE FORHOLD. ri^ HMANN & STAGES FORLAG '4503 KJØBENHAVN. F. OLDENBURG. TrTKT H'S I\IELSEN & I. "/DICi=. 1886."

Transkript

1 ri^ OPLØSTE FORHOLD. ET BILLEDE AF VOR POLITISKE TILSTAND. AF F. OLDENBURG. -y-i' KJØBENHAVN. HMANN & STAGES FORLAG TrTKT H'S I\IELSEN & I. "/DICi= V '4503

2 1 i

3 f^j^ OPLØSTE FORHOLD. ET BILLEDE AF VOR POLITISKE TILSTAND. AF F. OLDENBURG. M- KJOBENHAVN. LEHMANN & STAGES FORLAG. TRTKT hos NiSLSKN & I, YDICQE

4

5 Indhold. Side. Forord 1. I. Reformpolitik og Visnepolitik. 3. II. Partiførerne i Højre og i Venstre 30. III.»De store og de smaa Bønder' 64. IV. Ministeriets Program 89. V. Ministeriets Regimente 141. VI. Opløsning i Forsvarssagen 192. VII. -Skaf os Fred i Landet Rettelse. S L. 3 f. o. mimere, læs: numerere.

6 Digitized by the Internet Archive in 2009 with funding from Ontario Council of University Libraries

7 FORORD. -Liigesom mit sidste Skrift,»Statscoup«, nærmest var fremkaldt ved Recensionerne over mit tidligere,»forlig eller Revolution«, saaledes er det foreliggende tildels foranlediget ved de Betragtninger over det førstnævnte, som ere komne til Orde dels i Pressen dels i private Skrivelser til mig. Medens jeg ikke behøver paa Ny at fremhæve de Punkter, hvori man samstemmer med mig, har jeg omhyggelig samlet alle de hidvendinger, hvormed jeg er bleven bekjendt, og forsaavidt de ere ens i hidhold, har jeg for at undgaae Gjentagelser, i det Følgende behandlet dem under Et. Men desuden er denne Afhandling fremkaldt ved de store politiske Begivenheder, som Provisoriet af af 1ste April 1885 har medført. Dette gjælder fornemmehg de fire sidste Afsnit, til hvilke de tre første væsenligst ere at betragte som en Indledning, uden hvilken man ikke vilde forstaae hele mit Syn paa den nuværende Situation. Medens dette maaske i Adskilligt stemmer med Flertallet af mine Læseres, vil 1

8 (let sikkert langtfra vinde Sympathi hos de Enkelte, der hos begge Partier gaae i Spidsen for den Bevægelse, som nu hjemsøger Landet. De Indvendinger, som jeg forudser fra denne Side. agter jeg snarest at besvare i mindre Flyveskrifter, eventuelt i Bladartikler. I Sagens Interesse er det derfor min indstændige Anmodning til de Herrer Recensenter, at de godhedsfuldt ville tilstille mig (Ad. Kjøbenhavn V.) et Exemplar af de Blade, hvori de maatte gjøre dette Skrift til Gjenstand for deres Betragtninger. Jeg skal da tillade mig at sende dem mine respective Gjensvar. hvad enten disse offenlig ville fremkomme paa den ene eller paa den anden Maade. Og ligesom hidtil vil jeg fremdeles være meget taknemmelig for de Bemærkninger, som Mænd af begge Partier, Bekjendte og Ubekjendte, pleje l>rivat at tilstille mig. De ere i Reglen mere forstandige end. hvad der oifenlig siges mig, og de skulle alle tages ad notam i min fremtidige Forfattervirksomhed.

9 I. Reformpolitik og Visnepolitik. Ucdtrykt i Tal er V i s ii e p o 1 i t i k e n s Resultat føl- -gende. Fra 1850 til forelagdes der Folkethinget i Alt 1436 Lovforslag, hvoraf mange vare Gjengangere. deraf nøde 285, eller 1 9 pct., ikke Fremme. Fra til , altsaa efter Dannelsen af»det forenede Venstre«, har Antallet af nye og gamle Lovforslag i Thinget været 862, hvoraf 411, eller 4 9 pct., begravedes i Udvalg eller ihjelsloges ved»dagsordener«; og tage vi de 3 Aar fra til komme vi op til ikke mindre end 7 2 pct. visnede Lovforslag. Man skulde nu troe at jo mindre Udbyttet af Forhandlingerne har været, desto kortere Tid have vore Repræsentanter tæret paa Landets Penge. Men netop det Omvendte er Tilfældet. Før 1872 vare Rigsdagssessionerne gjennemsnitlig aarlig 138 Dage, efter 1872 derimod 198 Dage. Før 1872 vedtoges gjennemsnitlig aarlig 3 8 Love, efter 1872 kun 2 5; da nu Rigsdagen i Diæter koster daglig 1000 Kr., har altsaa en vedtagen Lov før 1872 kostet alene i Diæter gjennemsnitlig Kr., efter 1872 gjennemsnithg Kr. Det endelige Resultat er saaledes, at medens

10 Antallet af visnede Lovforslag er steget i Forholdet 19:49, eller til over det Dobbelte ere Omkostningerne ikke formindskede til det Halve, men tvertimod ogsaa stegne til over det Dobbelte. Til at nyde Diæter og kjøbenhavnske Behageligheder have altsaa vore Folkethingsmænd misbrugt Vælgernes Midler, Landets Penge, hvis Anvendelse de netop skulde kontrollere. Det er dernæst in confesso gjennem deres Føreres, D'Herr. Bergs og Hørups offenlige Udtalelser, at de hellere ville se Landets Udvikling standset end fremmet under Ministeriet Estrup. Spørgsmaalet bliver da: hvorledes har Venstreførernes Visnepolitik aarevis kunnet trives, uden at møde en alvorlig Protest fra Venstrevælgernes Side? Svaret er hverken, at vort Venstrefolk er en i den Grad tankeløs Hob, at det ikke har kunnet se, hvilken Ulykke Visnepolitiken har direkt og indirekt bragt over Landet, eller at det mere end Højrefolket savner Følelse for hele Folkets Fremtid. Men Visnepolitikens Mulighed grunder sig bl. A. i en Kjæde af Misgreb fra selve Ministeriet Estrups Side. Vi ville i det Følgende lære dem alle at kjende, men allerede i dette Afsnit af mit Skrift skal jeg udførlig l)aavise et Forhold, som mere end noget andet tjener til Spørgsmaalets Besvarelse. Lad os da betragte Venstreførernes Visnepolitik overfor dens naturlige Modsætning, Regeringens Reformpolitik. Jeg holder mig her til Perioden før den Iste April 188.5, idet jeg senere skal belyse Regeringens Reformpolitik i det sidste Aar. Naar jeg da her betragter den lange Række af Regeringens Reformforslag med Undtagelse af Forsvarslovene, til hvilke

11 5 jeg i det Følgende specielt skal komme tilbage saa ere de alle efter min Overbevisning affattede i god Tro og med Folkets Tarv for Øje. Jeg betvivler ikke, at de alle i og for sig ere fuldt motiverede, og flere af dem ere, saavidt jeg kan bedømme dem, endog tænksomt udarbejdede. Under ordinære konstitutionelle Forhold, havde Flertallet af dem maaske havt de lyseste Udsigter. Men under en Partikamp som vor vare de alle paa Forhaand dødsdømte, fordi intet af dem var skikket til at samle et Vælgerflertal om sig ved at vække saa stærke og omfattende Interesser i Folket, som der behøvedes til at slaae Visnepolitiken ned. Og netop Dette burde jo have været Reformpolitikens Opgave. Vi have for det Første de Lovforslag, som tilsigte Folkets aan delig e Udvikling, nemlig om»undervisningen i de lærde Skoler«, om»tilvejebringelsen af Ligevægt mellem Universitetets Indtægter og Udgifter«, om»opførelsen af Bygninger til den polytekniske Læreanstalt, det mineralogiske Museum og det plantefysiologiske Laboratorium«, om»tilvejebringelsen af Tegninger og Overslag til to nye Museumsbygninger«. Selv om alle disse Forslag vare aldeles uangribelige fra sagkyndig Side, interesserede de kun et rent forsvindende Mindretal af Vælgerfolket. Hos dettes store Flertal staaer den sorte Skole ikke i synderlig Kurs; det forstaaer ikke engang, hvad der menes med Ophævelsen af Tvedelingen i en sproglig-historisk og en mathematisk-naturvidenskabehg Afdeling. Vore Smaafolk paa Landet og i Kjøbstæderne ere lige glade, om»universitetet spiser sin Formue op«, saalænge de blot selv have Nok at spise. De interessere sig ikke

12 6 en Døjt for et plantefysiologisk Laboratorium, thi de vide ej engang, hvad dette vil sige: havde Ministeriet derimod foreslaaet Oprettelsen af Fælleskjøkkener med Kaal og Ærter, saa havde Adskillige maaske været med. De bekymre sig ikke om Mislighederne ved Prindsens Palais, thi de have aldrig vidst, hvor dette ligger, end sige hvad dets Indhold er værd. Og de have ikke en Smule Medhdenhed med de unge Mennesker, som nogle Timer om Dagen overfylde polyteknisk Læreanstalts snevre Lokaler, thi deres egne Stuer eie Dag og Nat overfyldte med Rollinger af alle mulige Udgaver. En anden Gruppe Forslag ere de, som tilstræbe en Forbedring af Embedsstandens Kaar. I den rigtige Erkjendelse af dette Forholds Betydning for en samvittighedsfuld og hæderlig Administration har Regeringen fremlagt talrige Lønningsforslag til Fordel for de forskjellige Ministeriers Embeds- og Bestillingsmænd. Men det gaaer her ligesom ved den aandelige Udvikling ; med deres bedste ViUie er Vælgernes Flertal ude af Stand til at vurdere Regeringsforslagene. At Lønningsforhøj eiserne ere nødvendige, indse alle vi, hvis Kaar ere bedre end eller ligestillede med de vedkommende Funktionærers. Men Menigmand begriber ikke, at Andre, hvis Kaar allerede nu ere langt bedre end hans egne, behøve større Indtægter, hvis de skulle bevare deres Hæderlighed. Dersom han forstod det, hvor hæderlig var da han selv? Alle saadanne Forslag godkjendes ikke af Vælgerne i Kraft af deres Forstaaelse, men den gunstigst mulige Følelse, de vække hos dem; er den absolute Ligegyldighed, hvormed de overlade deres Repræsentanter at vedtage eller

13 at forkaste dem efter eget Tykke. Og da nu Regeringen kjendte Venstreførernes Stemning, er det mig aldeles uforklarligt, hvorfor den fremkom med Forslag, hvis Skjæbne paa Forhaand var afgjort. Derefter have vi en Række Lovforslag til Fromme for Retsplejen. Heraf er der et, som vedrører hele Landet, nemlig om»en Forøgelse af Assessorernes Antal i Landsover- samt Hof- og Stadsretten i Kjøbenhavn«. Men jeg formoder, at det gaaer alle Ikke- Jurister som mig, enten de ere»dannede«eller ikke, at vi ikke kunne bedømme dette Forslags Nødvendighed. Vi vide nok, at Gjældskommissionens Sager i den sidste Snes Aar ere stegne til det dobbelte Antal. Men vi vide ikke, om de nuværende Dommere tilbørlig anvendes i deres Tjeneste, saasom Flere af dem frivillig paatage sig offenlige deres Embede uvedkommende Hverv. Derved svinder Antallet af de Vælgere, som virkelig kunne bedømme og virkelig interessere sig for Reformen, ind til en Minoritet, det slet ikke er værd at omtale. Andre Forslag ere af en rent lokal Retydning, nemlig om»jurisdiktionsforandringer i Kjøbenhavns Amt«og om»oprettelsen af et selvstændigt Embede som Rorgmester og Auktionsdirektør i Horsens«. P'or ethvert af dem er der maaske et Flertal i den respektive Refolkning, men Flertallet i Kjøbenhavns Amt interessere sig ikke for det Samme, som Flertallet i Horsens, og heller ikke omvendt. Og begge Flertal tilsammen ere kun et ubetydeligt Mindretal af hele Landets Vælgerbefolkning. Ved»Forslag til Lov om en forandret Inddeling af Folkethingsvalgkredsene«har Regeringen gjentagne Gange søgt at afhjælpe Misforholdet mellem Repræsen-

14 tationen for Kjøbenhavn, Kjøbenhavns Amt og Aarhus og den for det øvrige Land. Om end Vælgertallet i disse Kredse langtfra udgjør et Flertal af Landets Vælgere, har Regeringen i denne Sag dog ikke henvendt sig til saa smaa Minoriteter som i alle de tidligere nævnte Lovforslag. Men hvorledes den har tænkt sig at kunne vinde Venstres Tilslutning til den foreslaaede Forandring af Valgkredsene, er ikke desto mindre ligesaa ubegribeligt som alle de øvrige Forventninger, den har knyttet til sin Reformpolitik. De 8 nye Valgkredse falde jo alle indenfor det Omraade, hvor Højre har sine fleste Vælgere udenfor Rondestanden, og hvor Højre absolut maatte vinde ved den foreslaaede Inddeling mindst de 5 om ikke de 6. Regeringen kan have fuldkommen Ret i sin ringe Mening om vore Venstreføreres Evner, men den er uberettiget til at betragte dem som Idioter, der aldeles Intet kunne udregne. Og Regeringen fortjener vor Paaskjønnelse for den Troskab, hvormed den vil fyldestgjøre Grundlovens 32 om Valgkredsenes Antal, men ikke for den Kløgt, hvormed den tænker sig denne og andre Restemmelser opfyldte under en Partikamp som den nuværende. Vende vi os nu til de Lovforslag, som direkt tilsigte Landets materielle Udvikling, kunne vi jo begynde med dem, som ville fremme vort Samfærdselsvæsen. Heraf er der et, der vistnok angaaer hele Landet, men som dog hos ingen af vore Valgkredse egner sig til at samle et Flertal af Vælgere om sig. Det er jo klart, at der til Vurderingen af et Forslag om»statsbanernes Restyrelse«fordres en administrativ Indsigt, hvorpaa kun yderst Faa tør prætendere. Der

15 9 kan være Noget i det, hvis Rigtighed Enhver kan erkjende, men der er Meget, som kun Fagmænd kunne bedømme. Derimod ere der andre Forslag, hvorom der i adskiluge Valgkredse kan danne sig en begrundet Mening hos de respektive Vælgeres Flertal. Men de ere alle af en udelukkende lokal Natur, og de interessere derfor kun lokalt. De fleste af Regeringens Forslag vedkomme kun Sjælland, og hvor nyttige de end kunne være, er det umuugt at vække nogen i materiel Fordel begrundet Stemning hos Flertallet af Vælgerne paa de andre Øer og i Jylland for en Udvidelse af»flere af de sjællandske Jernbanestationer«, som i Korsør, Sorø og Slagelse, for en Station paa Nørrebro, for en Rane mellem det østlige Kjøbenhavn og Hellerup, mellem Slagelse og Nestved o. s. v. Saadanne lokale Interesser overvinde ikke en hel Oppositions Visnepolitik. tilmed da den høje Regering netop fiaa dette Onn-aade. Samfærdselen, selv har gjort sig skyldig i en Smule Visnepolitik. I Sessionen var nemlig Venstre stemt for Anlægget af Horsens Tørring- og af Vejle Givebanen. men Regeringen gjorde det afhængigt af, at de af den selv foreslaaede Raner. Odense Kjerteminde Dalby og Hillerød Frederiksværk, optoges i Lovforslaget. Men den var jo ganske uberettiget til at standse Udvikhngen i Jylland, fordi den ikke fik sin Villie paa Sjælland og Fyn. Hvad dernæst angaaer den af Regeringen tilsigtede Reform i Forbrugsbeskatningen, er det min Overbevisning, at Finansminister Estrup har fuldkommen Ret i sin»kompensationspolitik«: at det samlede Reløb af vore Skatter foreløbig ikke bør væsenlig ned-

16 10 sættes. Vor store Kassebeholdning er jo nærmest fremkommen ved, at Folkethinget aarevis har nægtet Regeringen Midler til Reformer i mangfoldige Retninger. Den Tid maa altsaa komme, da disse ville kræve deres Ret. Og her behøve vi ikke at fæste os ved de forestaaende betydelige Udgifter paa det civile Omraade, t. Ex. til en Reform af Retsplejen. Thi alene den miutære Reform, hvad enten vi tage den frivillig, eller den paatvinges os udenfra, med Kjøbenhavns Refæstning og en dertil svarende fuldstændig Omordning af vort levende Forsvar, vil ikke alene sluge de 57 Mill. Kr., som d. 1ste April 1885 fandtes i Kassebeholdning, saa at der ikke bliver en Styver tilovers til de civile Reformer, med mindre ogsaa vort Reservefond, imod sund Fornuft, skal angribes, altsaa vil den kræve enten nye Skatter eller Statslaan med Renter, altsaa forøgede Udgifter fra Folkets Side. Derved blive vore Nationaløkonomers Projekter om en Nedsættelse af de nuværende Statsindtægter, opvejet ved»et større Forbrug«, tilmed under de sidste Aars trykkede Konjunkturer, i den Grad kuriøse, at de Herrer nok ikke vide, hvad de tale om. Hvilket i Øvrigt ikke er usædvanligt hos dem. I den rigtige Erkjendelse, at en Reform af Forbrugsskatten bør bestaae ikke i en Nedsættelse, men i en anden Fordeling af Skattebyrden, overensstemmende med de forskjellige Refolkningslags resp. Skatteevne, foreslog Regeringen, i sit»forslag til Lov om Told- og Skibsafgifter«, en Forhøjelse af Tolden paa Luxusvarer med ca. IV2 Mill. Kr., og en Nedsættelse for Nødvendighedsartikler, adskiuige Raastoffer o. A. med 3^/4 Mill. Kr. Men det derved opstaaede Deficit

17 11 af ca. 2 Mill. Kr. vilde Regeringen dække ved sine Forslag til Lov»om Beskatning af Brændevinsbrænding«og»om en Ølskat«, hvorved henholdsvis vilde vindes 1,300,000 Kr., og Kr. Derved ihjelslog Regeringen sin egen Toldreform. Det kan jo være godt nok at ville indskrænke Nydelsen af Spiritus og bayersk 01. Men disse Varer betragter den store Vælgerbefolkning ikke længere som Luxus men som Nødvendigheder, der ligesom Tobak hører med til det daglige Brød. Vore Gaardmænd maae give deres Tjenestekarle mindst 2 Snapse om Dagen, og for de Vælgere i Arbejderstanden, som slide 10 Timer daglig, er et Par halve Bayere slet ingen Overdaadighed. Regeringen kunde ikke finde paa en Kompensation, som var mere upopulær end disse to Lovforslag. De kunde maaske gaae igjennem under en velvillig stemt Repræsentation, men under en Konflikt som den nuværende at ville opildne Vælgerne mod Førernes Visnepohtik ved at forhøje Beskatningen af deres daglige Forbrug, dette er mildest talt en uforstandig Tanke. Til Fremme for Handelens Udvikling forelagde Regeringen»Forslag til Lov om Beskyttelse af Varemærker«og»Forslag til Lov om Anlæg af et Frilager ved Kjøbenhavns Toldbodplads«. Hvor nyttigt det Første end kunde være til Betryggelse mod Uredelighed særlig i den mellemrigske Omsætning, og det Sidste fornemmelig for den Del af den kjøbenhavnske Handelsstand, som driver Mellemhandel paa Sverig, forstaaer man dog let, at intet af dem egnede sig til at vække Landbefolkningens varme Interesse; dertil vare de begge for tjernt liggende, og derfor visnede de ogsaa begge. Derimod var der et andet Forslag, der

18 12 direkt vedkom hele Vælgertolket, men som desuagtet visnede. Hvor kuriøst det end kan lyde, var»forslag til Beslutning om Handels- og Søfartstraktater med Spanien«i Virkeligheden det eneste af Regeringens mange Lovforslag, som formelt opfyldte Betingelsen for, at Folkets Stemning kunde vende sig imod Visneriet: det eneste nemlig, som sigtede paa hele Vælgerflertallets rent materieue Interesser, umiddelbart og øjeblikkelig. Som bekjendt forlangte Spanien, at vi skulde ophæve Salttolden. Dertil var Regeringen villig, og Reformen var unægtelig kommen Alle og Enhver tilgode, thi hvilkel Menneske paa Jorden bruger ikke Salt? Hvorfor visnede den da? Fordi den ikke kom os nok tilgode. En Ophævelse af den nævnte Told havde nemlig kan medført en Nedsættelse af de indirekte Skatter med ca. 400,000 Kr. Da nu omtrent Halvdelen af Saltet fra Spanien anvendes i den store Industri, vilde Gevinsten i det direkte personlige Forbrug kun have udgjort Noget som ti Øre pro persona pro anno. Forslaget var med andre Ord i Realiteten for lidt sympathisk, fordi Resultatet var for meget homøopathisk. For et Land med Danmarks Beliggenhed gjælder det at benytte enhver Indtægt, som Havet direkt eller indirekt kan afgive. Dette har Regeringen havt for Øje med sit»forslag til Lov om Fiskeriet i Danmark«, som dels tilsigter en Indskrænkning i Benyttelsen af de stærkt fiskende Redskaber, dels vil forhindre, at det ene Fiskeribrug unødvendigt hindrer det andet. Folkethingets Behandling af denne Sag er i høj Grad lærerig. Mere end ved nogen anden Visnebedrift se vi her hele den Ligegyldighed, hvormed det offrer Fol-

19 13 kets Interesser. Det er her tilstrækkeligt at minde om, at Folketliingsudvalget i ikke blot mødte med det latterlige Tal af ikke mindre end 100 Ændringsforslag, men endog først fremlagde dem d. 7. Maj 1881, altsaa saa sent, at Behandlingen blev umulig. I gjentog Thinget den samme Manøvre. I Stedet for snarest at bringe de mange Bestemmelser, som Udvalget havde opstillet i den forrige Session, til videre Behandling, begyndte Udvalget strax at stille nye Ændringsforslag. Derved trak det Sagen saaledes ud, at det først lige ved Samlingens Slutning afgav sin Betænkning, nemlig d Maj 1882 med 88 Ændringsforslag, altsaa ogsaa denne Gang for sent. I fremlagde Ministeriet paa Ny Forslaget med enkelte Ændringer i Henhold til de tidligere Udvalgsbestemmelser. Men nu henviste Thinget Lovforslaget til et Udvalg, som ikke engang holdt Møder eller gjorde nogetsomhelst Skridt til Sagens Fremme. Og i gik det akkurat ligesaa. Et Folkething som vort bør aldrig indlade sig paa Udvalgsforhandlinger, men langt hellere indskrænke sig til at slaae Forslagene ihjel ved Boisenske»Dagsordener«. Derved beviser det vistnok ikke mindre end ved»udvalgsforhandlinger«sin»mangel paa Villie«til at fremme vort Tarv, men det undgaaer i alt Fald at røbe sin»mangel paa Evne«til at forhandle. Derfor ligge»dagsordenerne«netop særlig for Hr. Boisen, thi han sparer sig derved for alle de klodsede Krumspring, hvormed han i Udvalgene søger at smutte bort fra sin Skyldighed. Men paa den anden Side er Fiskeriloven et Exempel, der mere end noget andet bekræfter Bigtigheden af min Opfattelse det fuldkomment Unyttige i Begeringens Beformpolitik. af

20 14 Thi her have vi et Forslag, som paa det stærkeste berører en af ØjebUkkets rent materielle Interesser, et Forslag, hvis Behandling af Venstreførerne har vakt en saa bestemt Uvillie hos den Del af Befolkningen, hvem det allernærmest angaaer. at Fiskeribefolkningen, som i Kaar og aandeligt Standpunkt nærmest tilhører Venstre, er ligesaa regeringsvenlig som nogen anden Del af Højre. Men desuagtet strander dette Forslag, fordi Fiskerne kim udgjøre et saa ringe Mindretal af Landets Vælgerbefolkning, at deres Interesser ikke kunne udøve et tilstrækkeligt moralsk Tryk paa Valget af Venstres Førere. De Lovforslag, hvori Regeringen har vist sin Interesse for Arbejderbefolkningen, maatte under en Visnepolitik nødvendig være dødsdømte den Dag de fremlagdes. Det ene var»forslag til Lov om Pligtkjørsler paa Landet«, til Bedste for Alle. som uden at eje Heste eller Vogn behøve Læge- eller Jordemoderhjælp. Naturligvis var et saadant Forslag i og for sig fuldt berettiget, men det havde den under en Konflikt som den nuværende utilgivelige Fejl, at det var i høj Grad upopulært hos Gaardmandsstanden. Denne behøver i travle Tider. Vaaren og Høsten, hele sin Arbejdskraft, og den betakker sig forbindtligst for alle den selv uvedkommende Kjørsler efter Doktor og Jordemoder, mod en»bestemt«betaling pr. Mil. Forslaget var derfor som skabt i at standses ved en Boisensk»Dagsorden«. Det andet Lovforslag, om»lærlingeforhold«, vilde modvirke, at LærUngens Arbejdskraft opslides under Medhjælpersystemet, at hans aandelige Udvikling forsømmes, at han taber Evnen til at løfte sig op til en selvstændig Stilling og Regeringens

21 15 Forvenlning om Vælgernes Interesse for denne Sag strandede bl. A. paa, at vore Lærlinge ikke selv ere Vælgere. Det næste Regeringsforslag til Arbejderbefolkningens IJedste er»forslag til Lov om en Anstalt for billige Alderdomsforsørgelser«. I sin Almindelighed er denne Tanke forstandig. Men naar Regeringen derved har villet vinde en Stemning for sin Reformpolitik, saa er Forslaget en gjennemgaaende Misforstaaelse. Det gaaer, som bekjendt, ud paa en foreløbig Statshjælp af 2 Mill. Kr. til frivillig Selvhjælp. Men skal Opgaven være. og nogen anden forstandig gives ikke, at skabe en fremtidig bedre stillet Arbejderstand end den nuværende, bør netop Statshjælpen ikke være foreløbig, og Selvhjælpen ikke være frivillig. Men den Første bør være varig, den Sidste tvungen. Det bør ikke overlades en kommende Regering og Rigsdag, om den vil eller ikke vil have et nyt Statstilskud, naar det nuværende er brugt op, thi hvad forslaae 2 Mill. Kr., een Gang for alle til hele Landets Arbejderbefolkning? Og det bør ikke overlades Arbejderne, om de godvillig ville assurere sig, thi da gjøre de det ikke. At Statshjælpen ikke er tilstrækkelig erkj ender Regeringen selv, thi i Motiverne til Lovforslaget paaregner Finansministeren en»yderligere Hjælp«særlig fra»kommunerne«. Han»vil haabe, at en Lovtvang for Kommunerne ikke skulde være nødvendig«. Men selv om den ikke er det for Øjeblikket, hvilket dog turde være højst tvivlsomt under de nuværende mislige økonomiske Forhold, hvad Sikkerhed haves da for Fremtiden? Og dersom en Lovtvang bliver nødvendig for Kommunerne, maa den ogsaa

22 16 blive det for Staten; thi efter Finansministerens egen Tanke motiveres Kommunernes Tilskud kun gjennem Statens. Men en saadan Uvished om. hvorvidt Stat og Kommune ville eller ikke ville fortsætte den Vej, som den nuværende Regering har tænkt sig, skal ikke vække nogen varm Interesse for Sagen. Behøves der noget Bevis for. at Arbejderne ikke frivillig ville forsikkre sig efter Regeringens Forslag, er det nok at kaste et Blik paa Assurancepræmien. For i det 55de Aar at opnaae en aarlig Indtægt af 300 Kr., skal Arbejderen indskyde f. Ex. fra 30 til 55 Aars Alderen kvartaliter ca. 14 Kr., eller fra 30 Aars Alderen i 10 Aar kvartaliter ca. 24 Kr., altsaa aarlig henholdsvis 56 og 96 Kr. Det Første vilde med hele Landets nuværende gjennemsnitlige Arbejdsløn, Fruentimmerlønnen endog fraregnet, svare til over 10 pct. af hans Indkomst, det Andet til omtrent det Dobbelte. Hvormange Arbejdere, troer i Virkeligheden den høje Regering, ville, ja kunne indlade sig paa den Opfattelse, at de i Grunden tjene en Tiendedel mere end de behøve for at existere? Hvormange Ikke-Arbejdere, med langt større Indtægter, kunne præstere et forholdsvis lige saa stort Indskud? Men helt parodisk fortæller Tarifen os, at en Arbejder kan kjøbe sig de 300 Kr. aarlig (efter det 55de Aar) ved i 30 Aars Alderen»en Gang for alle«at indskyde 777 Kr., og skulde han betænke sig paa dette Udlæg, kan han forresten ogsaa vente til sit 45de Aar, men da koste de 300 Kr. et Indskud af 1731 Kr. Jeg formoder, at Regeringen ikke har villet gjøre Løjer med Sagen, men da burde den ogsaa have oplyst, hvorledes den har tænkt sig, at Arbejderne under

23 17 Nutidens Arbojdstbrhold kunne overkomme noget af disse Slags Indskud. Men ethvert forstandigt Menneske vil dømme, at Regeringens Forslag ikke bliver til Gavn for, hvad det tilsigter, nemlig Arbejdernes Tarv, men kun til Bedste for de smaa Kapitalister, som vistnok ikke bør savne Regeringens Omtanke, men med hvis Profit det slet ikke hasler. At et Forslag, som ikke kunde interessere den Del af Befolkningen, som først og fremmest burde ophjælpes, maatte være et fortrinligt Visneobjekt for en vrangvillig Repræsentation, jo flere Paragrafer og Beregninger det indeholdt, burde Regeringen have forudset. I blev det forkastet, i henvist til Finansudvalget, som aldrig rørte det, i standset ved en»dagsorden«, paa hele Routen kastende en glubsk Mængde Diæter af sig og fulgt til Jorden med en enorm Masse Vrøvl om»folkethingets Mangel paa Tilhd til den nuværende Regering«. At det Samme var blevet Tilfældet selv med det fortræffeligste Forslag, derfor borger os vore Venstreførere. Men Spørgsmaalet er, om et brugbart Forslag til Fremme for Arbejderstandens Kaar overhovedet nogensinde vil møde en gunstig Modtagelse hos det danske Folk. At gjøre Selvhjælpen obligatorisk frembyder maaske ingen Vanskelighed. Denne vil først vise sig, naar Statens og fremfor Alt naar Kommunernes Tilskud skal gjøres til Gjenstand for en Lovtvang, fordi den nu foreslaaede Selvhjælp i det Mindste maa divideres med 2 eller 3, hvis den ikke skal blive trykkende for Arbejderne, saa at Stats- og Kommunehjælpen maa multipliceres mindst med 2 eller 3. Men dette vil ikke vække Vælgerflertallets Sympathi, hverken i det ene

24 18 eller i det andet Parti, fordi den egenlige Arbejderstand, under en Valglov som vor, er en ikke socialt eller økonomisk men politisk fuldstændig ligegyldig Størrelse, der er saa langt fra at være bestemmende for et politisk Flertal, at det kun under gunstige agitatoriske Forhold raader højst over et Par Valgkredse, under ordinære maaske ej engang over 1. Saalænge det kun gjælder for vore to Partier at lefle med Arbejderstanden, at bevidne den sin»agtelse«o. s. V., gaaer Alt overmaade let. Men saasnart man skal rykke ud med Mønten, med et føleligt Afsavn for sig selv, vil ArbejdervenUgheden hurtig fordunste. Og dette vil ligesaa godt ske under et hvilketsomhelst andet som under Ministeriet Estrup. Arbejderspørgsmaalet. Problemet om en blot nogenlunde taalelig økonomisk Fremtid for Arbejderstanden, vil aldrig løses uden ved et Magtsprog. Hertil skal jeg ved en anden Lejlighed maaske komme nærmere tilbage. P'orinden vi forlade dette Afsnit af Regeringens Reformpolitik, gives der endnu et Par Forslag, som ere liøjst karakteristiske for Ministeriets Forhaabninger under en Visnepolitik. Det ene af dem gjælder Hundested, det andet Hundemores. Hvad det første betræffer, havde Folkethinget paa Finansloven bevilget Anlæget af en Baadehavn ved Hundested, og i den Anledning blev der anskaffet Materialer til et Beløb af ca Kr. Men da denne Sum senere viste sig utilstrækkelig paa Grund af forandrede Arbejdspriser m. m., nægtede Thinget et yderligere Beløb. Som Følge heraf henligger nu det Anskaffede uden Nytte, og, hvad værre er, Hundested blev narret for sin Havn. Men dette har ikke vakt den mindste In-

25 19 dignation hos Vælgernes Flertal imod deres Repræsentanter, fordi Vælgerne i de 99 af 100 Valgkredse kun vide saa Meget om Hundested, at det ikke ligger i deres egen. Angaaende den anden Reform havde Landsthinget i 1883 ^84 vedtaget et Forslag om Forhøjelsen af Hundeskatten i Kjøbenhavn. Men skjøndt dette Forslag var, som Højrepressen betegnede det, et»ægte demokratisk«, baade fordi det vilde forhøje en Luxusskat, og fordi det vilde værge Folkets Velanstændighedssands mod alt det Anstødelige, som et udstrakt Hundehold paa offenlige Pladser giver Anledning til, faldt det desuagtet igjennem i Folkethinget, uden at Venstre derved tabte Tilliden til sine Førere. Dels interesserer vor Landbefolkning sig ikke for specielle kjøbenhavnske Skatteforhold: dels falder dens Opfattelse af Dekorum ikke sammen med Hovedstadsbefolkningens, thi hvad der forekommer vore forfinede Begreber som Umoralitet hos vore Hunde paa Kjøbenhavns Gader, er»demokratisk«set den uskyldigste Sag af Verden i Landsbyens Gyder. Ved nogle Lovforslag har Regeringen søgt at værne om Borgernes Liv og Sundhed. De ere vist alle meget rigtige, men intet af dem formaaer at vække saa stærk en Samstemning i Befolkningen, som der behøves til at overvinde Førernes Visnepolitik. Et Par af dem ere af en saa rent lokal Natur, at de ikke interessere Vælgernes Gros, Landbefolkningen. Dertil regner jeg Forslagene om»lønninger for Lægerne paa Færøerne«og til en»bygningslov for Staden Kjøbenhavn«. Andre ere vel ikke af en saa lokal, men af en saa speciel Betydning, at det er Vælgerflertallet ligegyldigt, om de vedtages eller ikke. Et»Forslag til

26 20 Lov om Undersøgelse af Ulykkestilfælde paa Søen«interesserer ikke vore Vælgere paa det Tørre. Og de have Andet at varetage end at udregne, om Regeringen ved sit»forslag til Lov om Tilsyn med danske Handelsskibes Sødygtighed og Udrustning«har truffet det rette Forhold mellem Hensynet til vore Søfolks Liv og Hensynet til vor Skibsfarts Tarv. Derimod er der et Lovforslag, der hverken er af lokal eller af speciel, men al en omfattende og almen Betydning: ^>om Foranstaltninger imod Udbredelsen af smitsomme Sygdomme«. Det vilde alhjælpe Manglerne ved de forældede Epidemilove af 1782 og 1810, men det gik sporløst hen over Vælgerbefolkningen, fordi det ikke var aktuelt nok, d. e., fordi Faren for en Smitsot dengang ikke stod umiddelbart for Døren, og før vaagner Frygten hos et Vælgerfolk ikke. Derfor fik Venstreførerne Lov til, uden Prygl eller anden Ubehagehghed fra Vælgernes Side. at begrave Forslaget i -»Finansudvalget.«Der er et Par andre Onder, som ere aktuelle nok, men endnu ikke saa omfattende, at Befolkningen alvorlig frygter dem. Overhovedet bør en Regering jo altid kunne se en Fare, som truer Folket, tidligere end dette selv kan se den, ellers var enhver Regering uduehg. Men saa kan det heller ikke forundre, at en Reform indledes med en Periode, hvori en Visnepolitik er selvskreven under Førere som vore. En saadan Periode gjør sig gjældende ved mange af Regeringens Lovforslag og in casu ved»forslag til Lov om Tilsyn med Salg af Levnetsmidler«og ved * Forslag til Lov om Handel med og Opbevaring af Gifte og andre for Sundheden farlige Stoffer«. Selv om de Ulykkestilfælde, Regeringen her har villet modarbejde, endnu kun ramme

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

1761 C. Oldenburg, F. strupiat«t og demoralisationen

1761 C. Oldenburg, F. strupiat«t og demoralisationen 3 1761 C 17145157 9 Oldenburg, F. strupiat«t og demoralisationen %^ ^^/^^ ESTRUPIATET» DEMORALISATIONEN. AF F. OLDENBURG. Je ne puis rien nommer, si ce n'est par son noni J'appelle un chat nn chat...

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Jurist-og Økonomforbundets Forlag SEPTEMBERFORLIGET 100 ÅR

Jurist-og Økonomforbundets Forlag SEPTEMBERFORLIGET 100 ÅR Jurist-og Økonomforbundets Forlag SEPTEMBERFORLIGET 100 ÅR ISBN 87-574-9041-4 Septemberforliget 100 år Redigeret af Marie-Louise Andreasen Jens Kristiansen Ruth Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

A64. Andrae, Poiil Georg. De Dansk-Vestindiske ^er

A64. Andrae, Poiil Georg. De Dansk-Vestindiske ^er F 2136 A64 Andrae, Poiil Georg De Dansk-Vestindiske ^er "^ J/.

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Driftsomkostningsbegrebets oprindelse og udvikling frem til 1903

Driftsomkostningsbegrebets oprindelse og udvikling frem til 1903 Driftsomkostningsbegrebets oprindelse og udvikling frem til 1903 af Ph.D.-stipendiat Jane Ferniss 1. Indledning Statsskatteloven 6 a, har i årenes løb givet anledning til mange fortolkningsproblemer. Bestemmelsen

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Vedtægter for Avalak Aarhus (Gældende fra generalforsamling 25.09.14)

Vedtægter for Avalak Aarhus (Gældende fra generalforsamling 25.09.14) Vedtægter for Avalak Aarhus (Gældende fra generalforsamling 25.09.14) 1 Foreningens navn og adresse Stk. 1 Foreningens navn er: Avalak Aarhus. Stk. 2 Foreningens adresse er: Dalgas Avenue 52, 8000 Aarhus

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING År 1978 den 25. oktober blev i Odense by- og herredsrets 5. afd. i BS 614/78 Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk, Nr. Lyndelse, B mod afsagt

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve.

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve. n r*-0 Min Afsked som falneniilieilsiiræsi paa lors belyst navnligt ved tjenstlige Breve. at Rasmus Lund. i^gi ft,! ^gpll ff^ ^^^^^^r- Kolding. Konrad Jørgensens Foilag. Hovedkommission hos Å'arl Sc/tenberg,

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Fundats for Astrid og H.K. Olsens Fond

Fundats for Astrid og H.K. Olsens Fond Fundats for Astrid og H.K. Olsens Fond Navn og hjemsted Fondens navn er Astrid og H.K. Olsens Fond, oprettet i henhold til testamente fra afdøde ægtefæller, landbrugskonsulent Hans Kristian Olsen og Astrid

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 Register: Votum ang. Fortolkningen af Grundlovens. 75 Litr. i... Marts 151. [151] 14) Efter at have taget den vigtige Sag, som nu er forelagt Storthinget til Afgjørelse,

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo----

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- VEDTÆGTER for Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- 1.1. Selskabets navn er Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hvori bestaar min tro?

Hvori bestaar min tro? Side 1 Hvori bestaar min tro? Studie Léo Tolstoj Grev Udgivet: 1889 Paa Dansk ved J. Gøtzsche - Kjøbenhavn - Andreas Schous Forlag [www.estrup.org - ID: T226 - TS: 2007-01-08 05:50] Side 2 Indscannet af

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

FORENINGEN TIL STØTTE AF SYGDOMSRAMTE ERHVERVSAKTIVE BORGERE. Vedtægter. for. Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere.

FORENINGEN TIL STØTTE AF SYGDOMSRAMTE ERHVERVSAKTIVE BORGERE. Vedtægter. for. Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere. Vedtægter for Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere. 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere. Stk. 2. Foreningens

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Fyns Svæveflyveklub - Love

Fyns Svæveflyveklub - Love Fyns Svæveflyveklub - Love NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er FYNS SVÆVEFLYVEKLUB. 2. Klubbens hjemsted er Broby Kommune. Klubbens postadresse er formandens adresse. 3. Klubben er direkte eller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere