Konventionelle konvertible instrumenter (II)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konventionelle konvertible instrumenter (II)"

Transkript

1 Konventionelle konvertible instrumenter (II) Af Jakob Bundgaard, Ph.D., CORIT Advisory P/S, adjungeret professor, Aarhus Universitet Indhold Del I (bragt i SR-Skat ) 1. Indledning 2. Finansiel og kontraktuel konstruktion 2.1 Generelt 2.2 Typiske vilkår 3. Finansielle overvejelser bag beslutningen om udstedelse af og investering i konvertible obligationer 4. Selskabsretlig baggrund 5. Principielle betragtninger vedrørende beskatningen af konvertible obligationer 6. Historik 7. Begrebsafklaring 7.1 Generelt 7.2 Samspillet med selskabsretten - hvor tæt er koblingen til den selskabsretlige begrebsdannelse? 7.3 Betydningen af vilkår om yderligere indbetaling ved konvertering 7.4 Betydningen af anfordringsvilkår 7.5. Betydningen af manglende selskabsretlige formforskrifter 7.6 Særligt om realitetskravet 7.7 Afgrænsningen mellem tegningsretter og konvertible obligationer Del II 8. Særligt om Zero Coupon Convertibles 9. Anerkendelse af konvertible instrumenter 10. Integration eller dekomponering 11. Den skatteretlige behandling af investor 11.1 Udstedelsen/tegning 11.2 Indfrielse 11.3 Konvertering 11.4 Salg af konvertible obligationer 11.5 Tilbagesalg til udstedende selskab 11.6 Lagerprincippet 12. Den skatteretlige behandling af udsteder 13. Forrentning - vederlag for kredit og sammensætning heraf 14. Statuering af kontrol gennem konvertible instrumenter 15. Sammenfatning og perspektiver 8. Særligt om Zero Coupon Convertibles En velkendt variant af de konvertible obligationer udgør såkaldte zero coupon convertibles, som formelt er rentefri, men hvor investors afkast i stedet er fastsat ved tilbagebetaling til en højere kurs end kursen ved lånets udbetaling. I dansk ret er zero convertible konstruktionen principielt anerkendt.(1) TfS LSR omhandlede ikke direkte konvertible instrumenter, men principperne må gælde tilsvarende for konvertible obligationer. I sagen blev et uforrentet lån udbetalt til kurs 5 og skulle tilbagebetales til kurs pari efter 30 år. Landsskatteretten anerkendte, at der forelå et tab i en sådan situation, men fandt samtidig, at fradragsretten måtte være udskudt til indfrielse af gælden. En zero convertible blev anerkendt i SKM SR. Sagen vedrørte en vidt udbredt skattearbitragemodel, hvor en zero coupon konvertibel obligation blev udstedt af et svensk selskab, som løbende kunne fradrage kurstabet, mens den danske investor undgik beskatning, idet den konvertible obligation blev behandlet efter reglerne om aktieavancer, herunder ved indfrielse, og derfor efter 3 års ejertid kunne opnå skattefrihed. Idet der var tale om en udenlandsk udstedelse af en konvertibel obligation, blev Skatterådet bedt om at forudsætte, at udstedelsen opfyldte kriterierne efter dansk selskabsret. Om 0-forrentningen udtalte SKAT, at dette forhold kun har betydning, hvor den samlede effektive forrentning på obligationen afviger fra, hvad uafhængige parter ville have aftalt, og at kreditor i den konkrete sag får sit afkast via kursgevinst på realisationstidspunktet frem for ved en løbende rente. SKAT udtalte i sagen, at dette forhold også kendes fra commercial papers (virksom-heds-certifikater) og skatkammerbeviser. Med lov nr. 530 af (L 181) blev der indført visse stramninger vedrørende konvertible obligationer som blev anvendt i forbindelse med grænseoverskridende skattearbitrage.(2) Baggrunden var blandt andet en udbredt anvendelse af zero coupon convertibles. Om baggrunden for denne del af lovforslaget anføres det i de almindelige bemærkninger, at Skatteministeriet var blevet opmærksomme på, at det ved grænseoverskridende låneforhold i visse tilfælde kunne betale sig at erstatte egent-lige udlån med konvertible udlån. Uanset det ikke direkte fremgår, er det ikke utænkeligt, at Skatteministeriets kendskab baserer sig på sagsfremstillingen i SKM SR, som direkte omhandler den anvendte model i forhold til et svensk selskab. Der omtales i bemærkningerne situationer, hvor et dansk selskab optog lån i en bank med den hensigt at videreudlåne pengene til et udenlandsk selskab, f.eks. inden for samme koncern. Ved videreudlån som et almindeligt lån ville der være fradrag for renteudgiften til banken og selskabet blev beskattet af renteindtægten fra videreudlånet. Samtidig havde det udenlandske selskab fradrag for renteudgiften. Ved i stedet at videreudlåne gennem brug af rentefri konvertible obligationer ville det danske selskab have fradrag for renteudgiften til banken og selskabet være skattefri af gevinsten på den konvertible obligation ved en ejertid på mindst 3 år. Skatteministeriet forudsætter endvidere, at det udenlandske selskab i sit hjemland havde fradrag for kurstabet på den konvertible obligation, hvis selskabet var beliggende i et land, der behandler konvertible obligationer som fordringer (eksempelvis Sverige). På denne baggrund anføres det, at det danske selskab kunne få konverteret en skattepligtig renteindtægt til en skattefri kursgevinst uden, at det udenlandske selskab mistede sin fradragsret. Resultatet var, at der blev opnået et dobbeltfradrag. L 181 indførte skattepligt ved afståelse af konvertible obligationer på et tidspunkt, der lå 3 år eller mere efter erhvervelsen. Der indførtes samtidig en kildeartsbegrænset tabsfradragsadgang. Disse særlige regler blev irrelevante ved ophævelsen af 3-års reglen i forbindelse med 2010-skattereformen. 9. Anerkendelse af konvertible instrumenter Udover de forekommende kvalifikationsproblematikker kan der tillige opstå spørgsmål om, hvorvidt konvertible obligationer i alle tilfælde bliver anerkendt i skatteretlig henseende. Som det skal ses straks nedenfor, er dette ikke tilfældet i alle henseender. I TfS LSR fandt Landsskatteretten, at en udstedelse af konvertible obligationer måtte indebære en maskeret udlodning for selskabets hovedaktionær. Hovedaktionæren havde fortegningsret til kr. til kurs 100 ud af en samlet udstedelse for kr. nominelt. De konvertible obligationer var forrentet med ca. 25% og kunne efter 3 år forlanges indfriet til kurs 500. Landsskatteretten fandt, at de skitserede vilkår vedrørende den lave tegningskurs og forrentning og indløsning indebar, at formålet efter rettens opfattelse var at tilføre hovedaktionæren midler der hidrørte fra det udstedende selskab. I SKM HR havde parterne aftalt en forrentning på 25% på en konvertibel obligation med 3,5 måneders løbetid. Låneprovenuet Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 fra udstedelsen af den konvertible obligation blev brugt til investering i en obligation fra den långivende bank. Banken købte den konvertible obligation til overkurs, hvilket indebar, at der for denne opstod et kurstab ved en indfrielse. Dette blev dog kompenseret via den høje rente på 25%. Obligationerne, som provenuet fra udstedelsen af den konvertible obligation blev investeret i, blev stillet til sikkerhed for bankens lån. På den konvertible obligation var der indsat en konverteringskurs på 1700, som dog alene var gældende på dagen for indfrielsen af lånet. Selskabet skulle samtidig betale et bidrag på kr. til banken. Den involverede bank udnyttede ikke konverteringsretten. Skattemyndighederne tilsidesatte arrangementet, hvilket såvel Landsskatteretten som landsretten var enige i, idet det blev fundet, at udstedelsen af den konvertible obligation og investering af provenuet herfra i obligationer indgik i et aftalekompleks, hvis forløb og afvikling var fastlagt på forhånd af parter, som ikke havde modstående interesser. Af denne årsag måtte der efter landsrettens bedømmelse foretages en helhedsbedømmelse af arrangementet. Herefter fandt landsretten, at banken ikke påtog sig nogen risiko ved købet af den konvertible obligation, idet banken havde fuld sikkerhed i det udlånte beløb (225 mio.kr.). Landsretten udtalte herefter, at en forrentning på 25% ikke var udslag af bankens kredit- eller markedsrisiko ved købet af den konvertible obligation, men at konstruktionen med en høj forrentning sammenholdt med en høj købskurs måtte antages udelukkende at være sket af skattemæssige grunde med henblik på at etablere en rentefradragsret og en skattefri kursgevinst (efter dagældende regler). Banken fandtes derfor ikke at have haft til hensigt at konvertere obligationerne til anparter i selskabet, og det betalte provenu til banken for dennes deltagelse fandtes at være eneste reelle pengestrøm mellem banken og selskabet. På denne baggrund udtalte Østre Landsret i SKM ØLR, at arrangementet var uden risici for de implicerede parter, og dermed ikke var forretningsmæssigt begrundet, men alene etableret med henblik på at gennemføre en skatteudnyttelse. Efter en samlet bedømmelse fandt landsretten herefter, at rentebetalingen savnede realitet i skattemæssig henseende. Højesteret stadfæstede landsrettens dom in extenso, jf. SKM HR. Sagen synes ikke specifikt at belyse retstilstanden for konvertible obligationer, men minder temmelig meget om andre skattearrangementer som Højesteret har tilsidesat i skattemæssig henseende. Dermed synes det ikke muligt at udlede konkrete retningslinjer vedrørende anerkendelsen af konvertible obligationer. Mest nærliggende er det dog at konstatere, at der ikke har udviklet sig en særlig praksis vedrørende tilsidesættelsen af konvertible obligationer, men at praksis på dette område er i overensstemmelse med øvrig retspraksis vedrørende lånearrangementer. 10. Integration eller dekomponering? Det udgør en generel skatteretlig problemstilling, hvorledes sammensatte finansielle instrumenter skal behandles. Der tales i denne henseende om en skatteretlig behandling efter en integrationstankegang eller efter et dekomponeringsprincip (bifurcation).(3) I dansk skatteret behandles konvertible obligationer som ét samlet instrument, uanset at de består af to eller flere særskilte instrumenter (tegningsret, obligation etc.).(4) Der ses dog at blive anvendt et dekomponeringsprincip i visse situationer i forbindelse med en konkret værdiansættelse af tildelte konvertible instrumenter. I TfS LR udtalte Ligningsrådet, at en konvertibel obligation er et finansielt instrument, som i sig selv indeholder både en fordring og en warrant. Sagen omhandlede værdiansættelsen af konvertible obligationer udstedt til medarbejdere, og Ligningsrådet fandt, at den samlede værdi heraf består af summen af begge elementer opgjort på baggrund af de gældende værdiansættelsesprincipper herfor.(5) En todelt værdiansættelse forekommer tillige i TfS LSR. Det blev således principielt anerkendt, at der kan ske lønaccessoriebeskatning, hvis værdien af obligationen og warranten overstiger det indbetalte lån.(6) Også SKM LR er et eksempel på dekomponering af et konvertibelt instrument, som dog konkret ikke blev anset som en konvertibel obligation, men som en fordring kombineret med en option. 11. Den skatteretlige behandling af investor I det følgende redegøres for den skatteretlige behandling af ejeren af konvertible obligationer(7) og herefter følger en redegørelse for den skatteretlige behandling af udsteder Udstedelsen/tegning Selve udstedelsen af konvertible obligationer har ikke nogen skatteretlige konsekvenser, hverken for det udstedende selskab eller for investor Indfrielse Indfrielse af en konvertibel obligation sidestilles i praksis med afståelse. Afståelse kan enten forekomme til udstedende selskab eller til tredjemand. Hvis der sker kontant indfrielse til det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt til den på forhånd aftalte indfrielseskurs, finder ABL anvendelse.(8) Det var gennem længere tid omdiskuteret, om en indløsning til pålydende værdi havde betydning for den skatteretlige behandling, hvis kursværdien af den konvertible obligation oversteg obligationens pålydende værdi og det dermed ville være rationelt for indehaveren at konvertere frem for at kræve indfrielse. Dette særlige spørgsmål kom til Højesterets endelige prøvelse i TfS H, hvor skatteyderen valgte indfrielse til kurs 100, selvom aktiernes kursværdi var 325. Indehaveren af den konvertible obligation ejede 98,5% af aktierne i det udstedende selskab. Højesteret gav skatteyderen medhold i, at dennes valg af indfrielsen ikke kunne anfægtes. Det interessante er dog tillige i denne sammenhæng Højesterets præmisser. Højesteret udtalte således: Der skete således ikke ved indløsningen nogen formueoverførsel fra appellanten til det udstedende selskabs anden aktionær, Bulsø Handelsaktieselskab. Højesteret finder, at skattemyndighederne, i hvert tilfælde under disse omstændigheder ikke har adgang til at foretage en skattemæssig forhøjelse af indløsningssummen (afståelsessummen) for det konvertible gældsbrev og dermed fratage appellanten den ret til at vælge indfrielse til kurs 100, som - i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler - fulgte af gældsbrevets indhold.(9) Højesteret tager i dommen det forbehold, at der ikke sker formueforrykkelse mellem de enkelte aktionærer. En sådan forrykkelse kunne forekomme, hvis enkelte aktionærer havde udnyttet konverteringsretten, mens andre havde indløst obligationen til pari, hvorved der ville være sket en berigelse af de konverterende aktionærer på bekostning af den øvrige aktionærkreds. Dette forhold er i litteraturen udlagt sådan, at der formentlig ville være sket en beskatning som følge af en sådan forrykning for de aktionærer, der undlod at konvertere på baggrund af en betragtning om maskeret udbytte.(10) Konvertible obligationer anses for afstået eller indløst, når gælden forfalder til betaling.(11) Derimod medfører bortfald af konverteringsretten ikke, at den konvertible obligation som sådan er afstået til udstedende selskab, jf. TfS Ø. Indfries en konvertibel obligation til over kurs pari eller før forfaldstid, må dette også være en afståelse af værdipapiret.(12) Hvis der derimod sker indfrielse forud for forfaldstidspunktet eller på forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte indfrielsesbeløb, omfattes indfrielsen af LL 16 B(13) (se herom nedenfor). SKM SR vedrørte tillige behandlingen af indfrielsessum som afståelsessum efter ABL 1, stk. 4. Det er almindeligt antaget i praksis, at LL 16 B ikke omfatter den situation, hvor en konvertibel obligation indfries kontant til det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt og til den på forhånd aftalte indfrielseskurs. Derimod fremgår det, at Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 LL 16 B i stedet omfatter konvertible obligationer, der indfries forud for det fastsatte indfrielsestidspunkt. Det var Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmålet i den konkrete sag var, hvorvidt en kontant indfrielse ved anfordring kunne sidestilles med en indfrielse til det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt. Til dette var det Skatteministeriets opfattelse, at hvis der er aftalt anfordringsvilkår og der sker indfrielse i overensstemmelse med dette, så er der tale om en indfrielse til det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt. Konkret betød dette, at en hel eller delvis kontant indfrielse i overensstemmelse med anfordringsvilkårene ikke ville være omfattet af LL 16 B, da betingelserne om, at indfrielsestidspunktet og kursen er aftalt på forhånd, var opfyldte Konvertering Konvertering af en obligation til aktier har ikke skattemæssige konsekvenser.(14) Det må antages, at en konvertering før det aftalte konverteringstidspunkt ikke medfører en afståelse, idet konvertering generelt ikke har skatteretlige konsekvenser.(15) Dog vil en økonomisk fordel ved konverteringen som følge af en favørpris kunne medføre beskatning. Dette var tilfældet i TfS LR. I TfS LR og TfS LR fandtes konverteringen at være uden skattemæssige konsekvenser, men således at tegningen af de konvertible obligationer kunne medføre beskatning, hvis denne skete til favørkurs. ABL 29 A fastlægger anskaffelsestidspunktet for aktier, som opstår ved konvertering af en konvertibel obligation, til konverteringstidspunktet. Baggrunden for denne bestemmelse anføres i L 181 at være, at den på det tidspunkt indførte skattepligt ved afståelse af konvertible obligationer i modsat fald reelt ville være indholdsløs, idet skattepligten kunne undgås ved at konvertere til aktier og straks afstå aktierne. Med den hidtidige praksis, hvor ejertiden regnes tilbage til tidspunktet for erhvervelse af den konvertible obligation, ville aktierne have været ejet i mindst 3 år og kunne dermed sælges skattefrit. Denne baggrund er ikke længere til stede, men bestemmelsen er dog opretholdt alligevel Salg af konvertible obligationer Afståelse af konvertible obligationer til tredjemand omfattes af ABL, jf. ABL 1, stk. 3.(16) De modtagne aktier kan efter konverteringen blive omfattet af reglerne om skattefri datterselskabsaktier eller skattefri koncernselskabsaktier. Selvom konverteringen til aktier ikke i sig selv er en afståelse, vil der blive tale om afståelsesbeskatning, hvis der i overensstemmelse med ABL 33 A skiftes status fra porteføljeaktier til status som datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Konvertible obligationer kan ikke udgøre skattefrie datterselskabseller koncernaktier, jf. ABL 4 A, stk. 7 og ABL 4 B, stk. 3. Konvertible obligationer ejet af selskaber behandles definitorisk som porteføljeaktier. Det fremgår således af definitionerne af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, at konvertible obligationer ikke omfattes heraf. Den konkrete baggrund herfor er ikke angivet i forarbejderne.(17) Gevinst og tab på konvertible obligationer og tegningsretter hertil medregnes som udgangspunkt altid ved indkomstopgørelsen som porteføljeaktier. Dette følger af bemærkningerne, uanset at ordlyden taler om aktier, jf. eksempelvis pkt til L Skattepligten vedrører også udbytter, som tillige er skattepligtige. Dette betyder også, at udbytter opstået som følge af førtidig indfrielse af en konvertibel obligation, som behandles efter reglerne om tilbagesalg til udstedende selskab, altid må være skattepligtige. Heraf følger, at en eventuel avance ved afståelse af konvertible obligationer for selskaber altid er skattepligtig og et tab er fradragsberettiget. Dog gælder det endvidere, at der specifikt er nægtet fradrag for tab på koncerninterne konvertible obligationer, jf. ABL 9, stk. 5. Koncernkredsen følger sambeskatningskredsen i SEL 31 C. Baggrunden herfor er, at dobbeltfradrag skal undgås, dels i det underskudsgivende selskab, dels via tabsfradrag på den konvertible obligation. Begrænsningen af tabsfradrag for koncerninterne konvertible obligationer blev udvidet med lov nr. 254 af (L 84). Forud for L 84 gjaldt tabsbegrænsningsreglen ikke for næringsaktier. Baggrunden herfor var, at reglerne for næringsaktier i ABL 17 går forud for reglerne om porteføljeaktier i ABL 9. Af denne årsag gjaldt tabsbegrænsningen for koncern-interne konvertible obligationer ikke for koncerninterne konvertible obligationer hos næringsdrivende. Med L 84 blev dette ændret således, at konvertible obligationer, der er omfattet af næringsreglerne i ABL 17, ej heller kunne medføre fradragsret i overensstemmelse med den almindelige tabsbegrænsning i ABL 9, stk. 5. Dette følger nu af ABL 17, stk. 2. I bemærkningerne til L 84 blev det bemærket, at begrundelsen for at udelukke fradrag for tab på koncerninterne konvertible obligationer, der er porteføljeaktier, gælder helt tilsvarende for koncerninterne konvertible obligationer, der er næringsaktier, jf. lovforslagets kommentarer til 1, nr. 5 og 7. TfS Ø, Det Østasiatiske Kompagni A/S, omhandlede det principielle spørgsmål, hvorvidt en konvertibel obligation anses for afstået, hvis en konverteringsret udløber uudnyttet. Ligningsrådet havde fundet, at en konvertibel obligation, hvor konverteringsretten udløb, måtte anses for afstået til det beløb, der kunne kræves kontant indfrielse til efter udløbet af konverteringsperioden. Østre landsret fandt ikke grundlag for at anse en sådan afståelse for sket i ABL's forstand. Der blev dog i denne henseende henvist til den samlede løbetid for obligationerne på 7 år, sammenholdt med tidsfristen i lånebetingelserne, hvorefter konverteringen kunne ske i en periode, der udløb mindre end 1 år før den endelige indfrielse. Henset til landsrettens forbehold, kan dommen ikke tages til indtægt for, at ethvert bortfald af en konverteringsret ved konvertible obligationer medfører en opretholdt status som konvertible obligationer.(18) Det er uafklaret i dansk ret, hvorledes beskatningen skal ske, hvis enten konverteringsretten eller obligationen kan overdrages særskilt. En særskilt overdragelse af tegningsretten må formodes at være omfattet af ABL og blive beskattet som andre tegningsretter. En særlig overdragelse af obligationen må forventes at være omfattet af KGL.(19) Tilbagesalg til udstedende selskab For så vidt angår tilbagesalg til udstedende selskab af konvertible obligationer gælder LL 16 B.(20) Herved beskattes det faktiske indfrielsesbeløb som udbytte. Et sådant udbytte ville som udgangspunkt tidligere være skattefrit for selskaber, som ejede mindst 10% af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. SEL 13, stk. 1, nr. 2 og TfS LSR. I medfør af LL 16 B, stk. 2 gælder det, at sådanne afståelsessummer i stedet kan blive behandlet efter reglerne i ABL. En behandling af indfrielsessummen efter LL 16 B medfører også, at debitorselskabet har en indeholdelsespligt, jf. KSL 65, stk Lagerprincippet Som bekendt gælder lagerprincippet for porteføljeaktier, herunder konvertible obligationer, jf. ABL 23, stk. 5. Det følger samtidig af ABL 23, stk. 6, at selskaberne kan anvende realisationsprincippet i stedet, hvis der er tale om gevinst og tab på aktier, der ikke er børsnoterede. Specifikt for konvertible obligationer foreskrives, at muligheden for at anvende realisationsprincippet forudsætter, at de aktier de konvertible obligationer kan konverteres til, ikke er børsnoterede. For koncerninterne konvertible obligationer er det specifikt angivet, at lagerprincippet skal anvendes på den enkelte konvertible obligation. Det fremgår endvidere af ABL 23 A, at værdien ved indkomstårets slutning og afståelsessummen ikke kan være mindre end den skattemæssige anskaffelsessum. Denne bestemmelse skal sikre, at tab på koncerninterne konvertible obligationer ikke kan fradrages. Dette uddybes i bemærkningerne sådan, at det herefter er muligt under lagerbeskatningen at opnå fradrag for et tab på en koncernintern konvertibel Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 obligation i det omfang, der tidligere har været en skattepligtig gevinst på obligationen.(21) Der kan blot ikke opnås et samlet tab over hele ejerperioden. ABL 23 A giver anledning til tvivl om, hvorvidt bestemmelsen alene er en præcisering af, hvorledes gevinster og tab på koncerninterne konvertible obligationer skal opgøres, såfremt lagerprincippet anvendes, eller hvorvidt reglen medfører obligatorisk lagerbeskatning for koncerninterne konvertible obligationer. Det synes dog berettiget at konkludere, at der ikke gælder obligatorisk lagerbeskatning for koncerninterne konvertible obligationer. Set i lyset af den generelle valgfrihed for anvendelse af lagerprincippet for unoterede porteføljeaktier, taler det forhold, at der ikke anvendes ordet skal el.lign. for, at lagerbeskatningen af koncerninterne konvertible obligationer er frivillig. Ifølge ABL 9, stk. 5 kan tab ved afståelse af koncerninterne konvertible obligationer ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Denne bestemmelse hjemler således en generel tabsfradragsbegrænsning, uafhængigt af det valgte periodiseringsprincip. ABL 23 A kan således anses for en præcisering af, hvilke tab denne fradragsbegrænsning vedrører, såfremt lagerprincippet anvendes. I bemærkningerne til bestemmelsen (fremsat som 1, nr. 33 til L 202) er følgende anført: Det foreslås, at den skattepligtige ved opgørelsen af gevinst og tab efter lagerprincippet på koncerninterne konvertible obligationer [ ] omfattet af 9 skal anvende lagerprincippet på den enkelte konvertible obligation. Anvendelsen af ordet skal i denne sammenhæng knytter sig næppe til, at lagerprincippet skal anvendes, men knytter sig nærmere til, at man ved anvendelse af lagerprincippet skal anvende dette på den enkelte konvertible obligation - modsat en generel anvendelse, hvor gevinster og tab på samtlige porteføljeaktier foretages som en samlet nettosum.(22) 12. Den skatteretlige behandling af udsteder De gældende regler for konvertible obligationer i dansk ret omhandler alene investors skattemæssige position, og det udstedende selskab er ikke omfattet af disse regler. Selve udstedelsen af konvertible obligationer har ikke nogen skatteretlige konsekvenser, hverken for det udstedende selskab eller for investor. For udsteder har tegningsbeløbet karakter af et lånebeløb. Selvom konvertible obligationer er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, ændrer det ikke ved det grundlæggende forhold, at der er tale om et låneforhold. Udsteder behandles på samme måde som udsteder af aktier, hvilket indebærer, at udsteder hverken beskattes af fortjeneste eller har fradrag for tab i forbindelse med udstedelsen, indfrielsen eller konverteringen.(23) Kursgevinstloven omfatter ikke konvertible obligationer, jf. den specifikke undtagelse i KGL 1, stk. 4. Dette må betyde, at eventuelle gevinster og tab ved udstedelse og indfrielse af konvertible obligationer heller ikke er omfattet af KGL. Udsteder er ikke omfattet af ABL, hvorfor den skattemæssige behandling for debitor må ske efter skattelovgivningens almindelige regler, hvilket for udsteder må være de almindelige regler i statsskatteloven.(24) Dette udsagn fremgår ikke tydeligt af praksis eller lovgivning, men det må være den naturlige forståelse af samspillet mellem de forskellige regler. Ligningsrådet kom da også frem til dette i TfS LR. Sagen drejede sig dog om et kurstab i forbindelse med påtænkt indfrielse af gæld til et moderselskab. Ligningsrådet udtalte (uden nærmere forklaringer), at udsteders kursgevinst/tab ved udstedelse af konvertible obligationer ikke var omfattet af kursgevinstloven. Ligningsrådet svarede endvidere, at svaret ville være det samme, uanset om kreditor ikke var et moderselskab eller i øvrigt koncernforbundet selskab. Selvom der hermed tages stilling til udstedelse, er der ikke noget der tilsiger, at konvertering og indfrielse skal behandles anderledes. Følgelig må kursgevinster og kurstab ved konvertible obligationer for udsteder behandles efter SL 4-6. Heraf følger, at gevinster og tab på gæld må behandles efter SL 5, idet KGL netop ikke finder anvendelse. Konsekvensen heraf er, at gevinster er skattefri og tab ikke er fradragsberettigede, med mindre der foreligger næring. Der er således ikke hjemmel til at gennemføre en kapitalgevinstbeskatning af kursgevinster efter SL 4.(25) Dette betyder også, at der ikke vil kunne opnås fradrag for udsteder for et eventuelt kurstab opstået i forbindelse med udstedelsen. I alle tilfælde gælder det således, at udsteder hverken beskattes af fortjeneste eller har fradrag for tab i forbindelse med udstedelsen, indfrielsen eller konverteringen.(26) Denne konklusion kan tillige hente støtte i en modsætningsslutning fra den nu ophævede KGL 22. KGL 22, stk. 1, 1. pkt. angav følgende: Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, skal debitor medregne denne gevinst. KGL 22 (overkursreglen) fastslog således, at debitor skulle beskattes af kursgevinst på fordringer, der stiftes til overkurs, idet debitor skal indfri gælden med et mindre beløb end fordringens værdi på stiftelsestidspunktet. Formålet med bestemmelsen var at modvirke, at der etableres lån med en høj fradragsberettiget rente, som havde til formål, at gælden kunne indfries til et lavere beløb end det udbetalte låneprovenu. Det ville f.eks. være tilfældet, hvis lånet etableres til kurs 120, men efterfølgende kan indfris til pari. Når der således blev fundet anledning til at lovgive specifikt om lån optaget til underkurs omfattet af KGL, må dette betyde, at der ikke forud for indførelsen af reglen fandtes hjemmel til at beskatte en eventuel kursgevinst for debitor. Dette resultat synes således direkte at have betydning for konvertible obligationer, som jo netop reguleres efter de almindelige regler i Statsskatteloven. Det må således også som udgangspunkt anerkendes, at en udsteder af konvertible instrumenter indrømmes fradrag for renter og skattefrihed for eventuelle kursgevinster, uanset hvordan fordelingen af det samlede vederlag er fordelt på rente og kursgevinst. I praksis er tabsfradrag nægtet i TfS V, A/S Jyske Bank.(27) Sagen drejede sig om konvertible obligationer som banken havde udstedt i 1979, og som var forrentet med en forholdsvis lav rente. Erhververen kunne i 1984 vælge mellem indfrielse til kurs 150 eller konvertering i forholdet 1:1. De almindelige regler indrømmede fradrag for tabet på obligationerne ved indfrielse. Sagen drejede sig derfor om fradrag for tab på de konverterede obligationer. Skattemyndighedernes synspunkt var, at banken ikke havde lidt noget tab, idet de konvertible obligationers kurs på konverteringstidspunktet var underordnet, idet konverteringsforholdet var fastlagt til pari ved udstedelsen. Landsretten konstaterede, at selskabet ikke ved den skete konvertering af obligationer til aktier havde lidt et tab eller haft udgifter, der kunne fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Sagen forekommer dog konkret begrundet, idet landsretten henviser til det foreliggende, hvorefter selskabet havde udgiftsført en overkurs ved indfrielse successivt over lånets løbetid i overensstemmelse med en skrivelse fra Industriministeriet herom. SKM VLR vedrører spørgsmålet om genoptagelse i kølvandet på den meget omtalte Colo-plast-dom, jf. SKM HR, Coloplast A/S. I sagen blev der ikke tilladt fradrag for tab på udstedelse af konvertible obligationer udstedt til medarbejdere til favørkurs. Begrundelsen herfor var, at det ikke ved retserhvervelsen stod klart, at der ville blive tale om en favørkurs for medarbejderne, og dermed, at det ikke stod klart på udstedelsestidspunktet, at der reelt var tale om en del af de ansattes aflønning, som kunne fradrages. På trods af det konkrete udfald synes det at være forudsat, at der kan indrømmes fradrag for udstedelser til medarbejdere til favørkurs. I tilfælde af en gældseftergivelse sket i forbindelse med en gældskonvertering nedsættes et fremført underskud med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 kursværdi på tidspunktet for konverteringen, jf. SEL 12 A, stk. 3. I praksis er også konvertering af konvertible obligationer til aktier anset for at være omfattet heraf, jf. SKM LSR.(28) 13. Forrentning - vederlag for kredit og sammensætning heraf Konvertible obligationer forrentes sædvanligvis, om end rentebetalingen kan varieres på utallige måder, ligesom tilfældet er for øvrige gældsformer og hybride instrumenter. Den løbende forrentning af en konvertibel obligation behandles således i skattemæssig henseende som renter, som er fradragsberettigede i medfør af SL 6 e. Det er en forudsætning herfor at rentebetalingen opfylder den almindelige rentedefinition. Renter på konvertible obligationer kan blive begrænset i henhold til værnsreglerne i SEL 2 B, SEL 11 og SEL 11 B og C. Uanset at vederlaget på en konvertibel obligation kan sammensættes frit mellem rente og kursgevinst, er dette dog efter praksis ikke ensbetydende med, at der er helt frie rammer for skatteyderne. I SKM LSR har Landsskatteretten tilsidesat et lånearrangement mellem et selskab og dets hovedaktionær, således at hovedaktionæren, der havde lånt sit selskab ca. 2,3 mio.kr., der var afregnet til kurs 65, fordi renten alene var 2%, blev omkvalificeret, således at hovedaktionæren blev beskattet af 6% i forhold til det beløb, der faktisk var udbetalt til selskabet.(29) Tilsidesættelsen skete som en fiksering af rentebetalingen i medfør af LL 2. Kursgevinsten, som ville fremkomme ved lånets indfrielse 10 år senere, blev anset for maskeret udlodning, der dog først skulle beskattes ved indfrielsen. Kendelsen er interessant derved, at den skaber tvivl om det klare udgangspunkt, nemlig at parterne selv må bestemme, hvorledes vederlaget på et gældsbrev skal sammensættes, blot det samlet set er i overensstemmelse med LL 2. Det lader således ikke til, at Landsskatteretten har anerkendt, at kreditors vederlag delvis ligger i kursgevinsten grundet den lave udbetalingskurs, som samlet førte til en effektiv forrentning, der lå på niveau med det renteniveau, som gjaldt for betalinger til en bank, hvis hovedaktionæren stillede sikkerhed.(30) Nævnes skal også Højesterets dom i SKM HR, Swiss Re.(31) Sagen vedrørte et mellemværende, som efter dets opståen blev ændret til at være på nulkupon-vilkår, som blev kompenseret via et indbygget kurstab. SKAT havde korrigeret rentefriheden og fikseret en renteudgift for det danske selskab, idet det fandtes, at vilkåret om nulkupon ikke var endeligt aftalt i det omhandlede indkomstår (1999). Dette medførte konkret, at der kunne foretages rentefradrag herfor i 1999, mens der blev nægtet fradrag for kurstabet (som følge af det første af 10 afdrag) i Så vidt ses anerkendte SKAT nulkuponvilkåret, men fandt altså, at fradraget i henseende til periodisering skulle henføres til et tidligere indkomstår end det af skatteyder hævdede, og i form af et rentefradrag i stedet for i form af et kurstab. Årsagen hertil var således formentlig ikke en generel underkendelse af nulkupon-vilkåret, men derimod indgåelsen af aftalen herom med tilbagevirkende kraft.(32) Selvom sagen for Højesteret handlede om forståelsen af den udvidede genoptagelsesadgang i dagældende SSL 34, stk. 4 (nu SFL 26, stk. 5), fremkom Højesteret med en principiel udtalelse om fortolkningen af LL 2, idet det hedder: Højesteret bemærker, at bestemmelsen i ligningslovens 2, stk. 1, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for så vidt angår kontrollerede transaktioner skal anvendes priser og vilkår, der er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, ifølge bestemmelsens forarbejder omfatter alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter, f.eks. levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed mv. Efter bestemmelsen kan skattemyndighederne foretage korrektion af transaktioner mellem interesseforbundne parter, når en transaktion ikke er i overensstemmelse med, hvad der ville være opnåeligt mellem uafhængige parter. Korrektionsadgangen omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, herunder også f.eks. forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen. En aftale om lån på nulkupon-vilkår indgået mellem interesseforbundne parter med tilbagevirkende kraft vil således kunne korrigeres af skattemyndighederne med hjemmel i ligningslovens 2, stk. 1. Som det ses udtaler Højesteret, at LL 2 efter rettens opfattelse har et yderst bredt an-ven-del-ses-om-råde, som endda går betydeligt videre end hidtil antaget i teori og praksis. Højesterets obiter dictum har betydning for konvertible obligationer i den henseende, at LL 2 herefter vil kunne finde anvendelse også i forhold til den retlige kvalifikation af et givent instrument. Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse i forhold til fordelingen af et samlet finansieringsvederlag på renter og kurstab. Samlet er det dog min opfattelse, at der fortsat ikke er noget til hinder for, at parterne frit bestemmer, hvorledes vederlaget på et konvertibelt instrument skal sammensættes. Det er således almindeligt anerkendt, at nulkupon konvertible obligationer kan anvendes. Ovenstående praksis fra Landsskatteretten må vurderes som enten meget enkeltstående eller direkte forkert. Skatterådet anerkender da også rentefrihed i senere praksis, hvis et indbygget kurstab samlet set bringer vilkårene ved låneoptagelsen i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. SKM SR. Derimod må Højesterets udsagn i SKM H, dog tages til efterretning for så vidt angår fortolkningen af LL Statuering af kontrol gennem konvertible instrumenter Som udgangspunkt har en indehaver af konvertible obligationer ikke status som kapitalejer. Dette gælder også i skatteretlig henseende. I dansk ret skal konvertible obligationer således som udgangspunkt ikke medregnes ved opgørelsen af forskellige kontrolrelationer eller i tilfælde, hvor givne skatteregler forudsætter en vis ejerandel af aktiekapitalen i et selskab. Eksempelvis gælder det, at konvertible obligationer ikke skal medregnes ved afgørelsen af, om et selskab ejer mindst 10% af kapitalen og således udgør et moderselskab i henhold til SEL 13, stk. 1, nr. 2, jf. TfS DEP. Idet bestemmelsen udgør den danske implementering af moder-/datterselskabsdirektivet skal fortolkningen dog være i overensstemmelse hermed. Der er intet der tyder på, at direktivet kræver, at konvertible obligationer som sådan skal behandles som aktiekapital. Alene i de tilfælde, hvor der er sket en omkvalifikation fra fremmedkapital til egenkapital kan dette overvejes.(33) Tilsvarende medregnes konvertible obligationer ikke ved opgørelse af, om en aktionær er en hovedaktionær og dermed har overskredet 25% ejerskabsgrænsen, jf. ABL 4, stk. 3. Denne bestemmelse synes uforståelig, idet det er vanskeligt at forstå, hvorfor lovgiver har fundet anledning til eksplicit at nævne, at konvertible obligationer ikke skal medregnes ved vurderingen af, hvorvidt den krævede grad af ejerskab er opfyldt. Lovgiver må hermed have lagt til grund, at konvertible obligationer i fraværet af en specifik regulering heraf ville blive anset som ejerskab til et selskab. Konvertible obligationer medregnes som udgangspunkt ej heller ved opgørelsen af bestemmende indflydelse efter CFC-reglerne eller sambeskatningsreglerne eller øvrige koncernrelationer. En undtagelse til ovenstående udgør det selskabsretligt forankrede koncernbegreb, som har fundet vej til skatteretten, jf. SEL 31 C og hermed også SEL 32. Den gældende udformning af koncernbegrebet indeholder i stk. 5 en inddragelse af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, som skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 har bestemmende indflydelse.(34) Dette omfatter eksempelvis konvertible obligationer, som ved unilaterale beslutninger kan konverteres. 15. Sammenfatning og perspektiver Konvertible instrumenter synes med tiden at få et større anvendelsesområde. Samtidig skaber den finansielle innovation hele tiden nye afarter af de finansielle instrumenter, hvilket øger behovet for en klar lovgivning. Denne fremstilling har analyseret de konventionelle konvertible instrumenter, og i denne forbindelse redegjort for baggrunden for og indholdet af disse. Tyngdepunktet har været den konkrete danske skatteretlige behandling af konventionelle konvertible instrumenter, hvor målet har været at udlede gældende ret på området. Uanset den begrænsede lovgivning herom efterlades man med det indtryk, at området lider under de sparsomme overvejelser af systematisk og teoretisk karakter der har præget den danske regulering af konventionelle konvertible instrumenter. På trods heraf må det dog konstateres, at netop de konvertible obligationer er de instrumenter, som har givet anledning til mest skatteretlig lovgivning og praksis, mens retstilstanden for mere eksotiske variationer over denne kendte finansieringsform er yderst uklar og fortjener lovgivers opmærksomhed som oplagte finansieringsinstrumenter for erhvervslivet. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 6

7 (1) Jf. eksempelvis TfS LR, TfS LSR og SKM H. (2) Se herom Rønfeldt & Werlauff i TfS , herunder særligt med argumentation for, at lovgiver er gået for langt i henseende til at neutralisere enhver forskelsbehandling i EU-retlig henseende, samt Steenholdt i SR-Skat 2008, p. 262 ff, Wind Andersen i UfS 2008, p. 3285, Amby i SR-Skat 2011, p. 301 ff, og Bundgaard & Ellegaard i Journal of Derivatives & Financial Instruments 2008, p. 246 ff. (3) Se generelt vedrørende dette spørgsmål Dyppel i TfS (4) Led-Jensen: Beskatning af lønindkomst - herunder aktiebaserede aflønningsformer, 2000, p. 256, udtaler, at man med fordel i en skatteretlig kontekst kan adskille de to elementer for at forsøge at sammensmelte dem i noget tredje og uklart. Udsagnet er baseret på den omstændighed, at de forskellige egenskaber ikke opstår i den samme retlige relation. (5) Spørgsmålet var tidligere behandlet i TfS TSM. Se herom eksempelvis Ramskov: Intern selskabsomstrukturering, 2001, p. 594 f. (6) Kendelsen er kommenteret i JUS 2001, nr. 52. Et tilsvarende resultat fremkom i TfS T&S, hvor der forelå en tegning til favørkurs. (7) Denne forudsættes i det følgende at være selskabsbeskattet. (8) Se herom også Amby SR-Skat 2011, p. 302 og Buur i TfS (9) Dommen er kommenteret af Led-Jensen: Beskatning af lønindkomst - herunder aktiebaserede aflønningsformer, 2000, p. 269 ff., af Bjørn i SR-skat 1997, p. 252 ff, Mou Jakobsen i RR 1997 SM 261. (10) Jf. Led-Jensen: Beskatning af lønindkomst - herunder aktiebaserede aflønningsformer, 2000, p (11) Jf. Led-Jensen: Beskatning af lønindkomst - herunder aktiebaserede aflønningsformer, 2000, p (12) Jf. Banner-Voigt m.fl.: Aktieavancebeskatning, 2006, p. 270 og Amby i SR- Skat 2011, p (13) Jf. bemærkningerne til lov nr. 310 af og lovforslag L 195 (lov nr. 440 af ), p. 969 ff. (14) Jf. allerede FT 1985/86 A sp. 592, hvor det fremgår, at konvertering ikke sidestilles med afståelse. Se også TfS T&S, Banner-Voigt m.fl.: Aktieavancebeskatning, 2006, p. 269, Amby i TfS 2011, p. 301 ff, og Buur i TfS (15) Jf. Led-Jensen: Beskatning af lønindkomst - herunder aktiebaserede aflønningsformer, 2000, p. 270 og Ramskov: Intern selskabsomstrukturering, 2001, p (16) Se også Amby i TfS 2011, p. 301 ff, og Buur i TfS (17) Se herom Amby i SR-Skat 2011, p. 303, som bemærker, at baggrunden formentlig er, at konvertible obligationer ikke er omfattet af moder/datterselskabsdirektivet. (18) Dommen er kommenteret af Ramskov: Intern selskabsomstrukturering, 2001, p. 570 ff, som ser dommen som et udslag af den gældende realitetsbedømmelse af konvertible obligationer. En sådan udlægning er vanskelig at finde støtte for i dommens præmisser. Dog synes det korrekt, når forfatteren antager, at Østre landsret formentlig ikke ville anerkende tilstedeværelsen af en konvertibel obligation, hvis konverteringsretten bortfaldt meget tidligere i løbetiden. (19) Jf. Led-Jensen: Beskatning af lønindkomst - herunder aktiebaserede aflønningsformer, 2000, p (20) Jf. Lovforslag L 195 (lov nr. 440 af ), p. 969 ff. (21) Jf. bemærkningerne til 1, nr. 33 i lov nr. 525 af 12. juni 209 (L 202). (22) En vis støtte for resultatet findes også i skatteministerens svar til FSR's høringssvar til L 202, idet det udtales: I forbindelse med, at lagerbeskatning af unoterede porteføljeaktier er gjort frivillig, er den nævnte bestemmelse i ABL 23 A ændret, så den nu alene omhandler tab på koncerninterne konvertible obligationer. Tab på koncerninterne konvertible obligationer vil efter bestemmelsen fortsat ikke kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis lagerprincippet vælges, anvendes det på den enkelte koncerninterne konvertible obligation. Værdien kan ikke være lavere end den skattemæssige anskaffelsessum.. (23) Jf. Lovforslag L 195, (24) Jf. Banner-Voigt m.fl.: Aktieavancebeskatning, 2006, p (25) Se hertil FT 1996/97, tillæg A, p Led-Jensen: Beskatning af lønindkomst - herunder aktiebaserede aflønningsformer, 2000, p. 278, omtaler det således: Selv når tegningsbeløbet overstiger pari, og selskabet dermed opnår en kursgevinst, er der næppe grundlag for at gennemføre en beskatning. Dette skyldes, at konvertible obligationer er undtaget fra reglerne i kursgevinstloven, jf. KGL 1, stk. 4. Idet kursgevinstloven må formodes at have udtømt statsskatteloven med hensyn til beskatningen af kursgevinster uden for næring, kan gevinsten næppe beskattes efter SL 4, uanset den ej heller er omfattet af SL 5. Forfatteren finder dog, at kursgevinsten formentlig vil være skattepligtig for det udstedende selskab, hvis det kan godtgøres, at der er tale om en betaling for konverteringsretten. (26) Jf. lovforslag L 195, Se herom endvidere Skouby i TfS , der anfører, at dette ikke direkte fremgår af lovgivningen, men er en logisk konsekvens af, at den konvertible obligation på kreditorsiden er reguleret af aktieavancebeskatningsloven. Spørgsmålet er også omtalt hos Ramskov: Intern selskabsomstrukturering, 2001, p. 591 f. (27) Se herom Skouby i TfS (28) Se kritisk hertil Hjermind & Wind Andersen i TfS , Thomsen i SR- Skat 2002, p. 186 f, og Werlauff: Selskabsskatteret 2008/09 (ikke gentaget i seneste udgave), p (29) Se herom Bjørn i SR-Skat 2007, p. 424 f, som antager, at kendelsen er et udslag af realitetsgrundsætningen. (30) Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk international skatteret, 2009, p. 511 f, er yderst kritisk overfor kendelsen og anser den ikke for at udgøre gældende ret. Særligt fremhæves, at der er tale om en fejlfortolkning af LL 2, når Landsskatteretten foretager en dispositionskorrektion. (31) Se herom Wittendorff i ITPJ 2012, p. 217 ff. (32) Jf. også Wittendorff i ITPJ 2012, p (33) Jf. Bundgaard i European Taxation 2010, p og i European Taxation 2010/11, p (34) Se udførligt om dette koncernbegreb Engsig Sørensen i Den nye selskabslov, 2009, p. 59. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 7

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER 2012 CORIT

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER 2012 CORIT FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER AGENDA Hybride finansieringsinstrumenter, hvad og hvorfor? Fordringer, gæld og renter Beskatning Kvalifikation Aktier og udbytter Beskatning

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat.

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat. NYT Nr. 3 årgang 7 marts 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e o m st ru k t u r e r i n g INDHOLD Lovforslag L 112 verserer fortsat Koncerndefinitionen er ændret selskabslovens 6-7 selskabsskattelovens

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering NYT Nr. 8 årgang 7 AUGUST 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering Værdiansættelse unoterede

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Slide 1. Den nye selskabslov og de skatteretlige konsekvenser. Jakob Bundgaard

Slide 1. Den nye selskabslov og de skatteretlige konsekvenser. Jakob Bundgaard Slide 1 Den nye selskabslov og de skatteretlige konsekvenser Jakob Bundgaard 29-12-2011 Formål Slide 2 Gennemgang af visse dele af den nye selskabslov (både allerede gældende og fremtidige ikrafttrædelser)

Læs mere

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard Slide 1 Danske skatteadvokater 27. januar 2011 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Generelt om L 84 2. Opfølgning på skattereform (L 202) 3. Fusionsreglerne og værn mod skattefri udbytter til skattely 4.

Læs mere

Beskatning af finansielle instrumenter. Kammeradvokaten 4. oktober 2013 2012 CORIT

Beskatning af finansielle instrumenter. Kammeradvokaten 4. oktober 2013 2012 CORIT Beskatning af finansielle instrumenter Kammeradvokaten 4. oktober 2013 Agenda Traditionelle finansielle kontrakter Strukturerede fordringer Hybride finansielle Tax arbitrage Finansiel begrebsdannelse Beskatning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0.

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0. 26. marts 2009 KKo/JARA Skatteministeriet Att.: Jesper Leth Vestergaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk og jlv@skm.dk Udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Af advokatfuldmægtig, Kristian Bro, Dansk Erhverv 1. Indledning Skatterådet har i to bindende svar truffet afgørelse om den

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående - objektiv eller subjektiv værdiansættelse Højesterets dom af 29/4 2015, jf. tidligere SKM2013.726.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

40 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser

40 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser I krisetider mødes mange selskaber med overvejelser om rekonstruktion. Rekonstruktion kan ske ved at tilføre selskabet midler eller ved at frigøre selskabet

Læs mere

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde NYT Nr. 10 årgang 6 OKTOBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering I denne måneds nyhedsbrev omtaler vi følgende: Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Læs mere

Overskudsafhængige lån Om udformning, økonomiske rationaler og den mangelfulde skatteretlige regulering

Overskudsafhængige lån Om udformning, økonomiske rationaler og den mangelfulde skatteretlige regulering 2298 Artikler 480 Overskudsafhængige lån Om udformning, økonomiske rationaler og den mangelfulde skatteretlige regulering Af lektor, Ph.d. og partner Jakob Bundgaard og Ph.d.-stipendiat Katja Joo Dyppel,

Læs mere

Artikler. Vedtægtsændringer allokeret udbytte. Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax

Artikler. Vedtægtsændringer allokeret udbytte. Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax 1762 Artikler 358 Vedtægtsændringer allokeret udbytte Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax Artiklen behandler muligheden for uden skattemæssige

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Hovedopgave HD (R) Regnskabsvæsen og økonomistyring Den 16. maj 2011 Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Opgaveløser: Vejleder: Pernille Pless Kaspar

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis Advokat Jan Steen Hansen 30. Januar 2013 Omgørelse og selvangivelsesomvalg Lovbestemmelserne Omgørelse Skatteforvaltningslovens 29: I det

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Realkredit Danmark Skattepjece. Skattepjece

Realkredit Danmark Skattepjece. Skattepjece Realkredit Danmark Skattepjece Skattepjece Indledning Denne pjece beskriver i hovedtræk reglerne for selskabers beskatning i forbindelse med realkreditlån. Du kan blandt andet læse om de skattemæssige

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 29 Offentligt Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

Aktieløn - netop nu. Adjungeret professor Søren Rasmussen

Aktieløn - netop nu. Adjungeret professor Søren Rasmussen Aktieløn - netop nu af Adjungeret professor Søren Rasmussen 1. Indledning Skatten er et centralt element ved indførelse af aktieløn. I december 2000 vedtog Folketinget lovforslag nr. L 37 (lov nr. 1286)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 Sag 85/2012 (1. afdeling) Takeda A/S (tidligere Nycomed A/S og før det Nycomed Holding ApS) og Takeda Pharma A/S (tidligere Nycomed Danmark ApS) (advokat

Læs mere

Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR

Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Mens afgrænsningen af erhvervsvirksomhed tidligere primært knyttede

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 1 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 Købet af ejerlejligheden Det bør fastslås, at periodiseringen af ejerlejlighedskøbet skal ske i 2004, hvor aftale om køb indgås.

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

NYT GENERATIONSSKIFTE OMSTRUKTURERING

NYT GENERATIONSSKIFTE OMSTRUKTURERING NYT GENERATIONSSKIFTE OMSTRUKTURERING FEBRUAR 2011 INDHOLD Lovforslag L 84 verserer fortsat betænkning på vej 2. fase af selskabsloven træder i kraft den 1. marts 2011 Aktietab koncernintern kapitalforhøjelse

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Skatteretlige konsekvenser af selskabsreformen. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d. 2. Februar 2010

Skatteretlige konsekvenser af selskabsreformen. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d. 2. Februar 2010 Skatteretlige konsekvenser af selskabsreformen Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d. 2. Februar 2010 Agenda Generelt om forholdet mellem skatteret og selskabsret Skatteretlige effekter af hovedelementer

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaveoverdragelse - unoterede anparter - værdiansættelse - vurdering efter pengetankreglen og anvendelse af 1982- værdiansættelsescirkulæret - SKM2015.57.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Rettevejledning ordinær sommereksamen 2014

Rettevejledning ordinær sommereksamen 2014 Rettevejledning ordinær sommereksamen 2014 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Merudgifter til arbejdsværelse i hjemmet Der lægges op til en drøftelse af, hvorvidt Hans Hjulmand kan fratrække sine merudgifter til arbejdsværelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk København, den 31. august 2007 Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr.

Læs mere

Aktieavancebeskatning for selskaber

Aktieavancebeskatning for selskaber Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. Semester Efteråret 2010 Aktieavancebeskatning for selskaber - Herunder virksomhedens tilpasning af de nye regler omkring koncern-,

Læs mere

Ejendomsanparter videresalg - Østre Landsrets dom af 20/1 2012

Ejendomsanparter videresalg - Østre Landsrets dom af 20/1 2012 Ejendomsanparter videresalg - Østre Landsrets dom af 20/1 2012 Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Østre Landsret fandt ved en dom af 20/1 2012, at kommanditisters anskaffelsessum for ejendommen

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige

Læs mere

Skattenyheder fra Danmark

Skattenyheder fra Danmark Skattenyheder fra Danmark Dansk-svensk skattenetværk Seminar den 18. 19. august 2010 Peter Koerver Schmidt, Cand.merc.(jur.) Ph.d.-stipendiat, CBS Tax manager, Deloitte Overblik Folketingsåret 2009/2010

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. juni 2014 Sag 278/2012 (2. afdeling) Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod Topdanmark A/S og TD.0151 ApS (advokat Svend Erik Holm for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere