Referat. Aalborg Byråd. Beskæftigelsesudvalget. Mødet den , kl. 09:00-10:45. Mødelokale E, Sønderbro 12, 9000 Aalborg AALBORG BYRÅD

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Mødet den , - 10:45 Mødelokale E, Sønderbro 12, 9000 Aalborg

2 1. Økonomirapport pr. 30. april Budget drøftelse Proces for kontanthjælpsreformen Resultatrevision for Svarfrister Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar Deltagelse i Grønlænderstrategien Muskel- og skeletlidelser - Sammenfatning af resultater af tilbuddet til borgere med smerter i ryggen Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Lukket 11. Orientering fra rådmand og direktør 12. Eventuelt

3 Referat AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , - 10:45 Sted Fraværende Mødelokale E, Sønderbro 12, 9000 Aalborg Kristian Peter Schnoor (A) Mads Møller Thomsen (V) Til stede Udover udvalgets medlemmer deltog Preben Buchholt, Jørgen Christensen, Arne Lund Kristensen og Birgitte Welling (ref.) Åben Punkt 1. Økonomirapport pr. 30. april Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender Økonomirapporten pr. 30. april Sagsbeskrivelse Økonomirapporteringen pr. 30. april afgives med udgangspunkt i det korrigerede budget for Niveauet i rapporten vil være det bevillingsniveau som kendes fra budgettet, opdelt i serviceudgifter og budgetgaranterede udgifter iht. Aalborg Kommunes definition. Forvaltningsrapporten tager udgangspunkt i de dele fra den fælles kommunale økonomirapport som vedrører Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, men den suppleres med flere uddybende forklaringer omkring økonomi og aktivitet. Økonomirapporten vil blive suppleret med diverse bilag efter behov. Økonomirapporteringen i 2013 aflægges efter nedenstående tidsplan: Møde den Side 1

4 Rapport pr. FL FSU BSU Ukommenteret Beh. Mag. Behandling i Magistrat/Byråd / / Halvårsregnskab / ) / / /alt. 1. møde i januar incl. supplementsperioden /alt. 1. møde i januar ) Fremsendes med forbehold for Udvalget eventuelle bemærkninger / Februar 2014 Foreløbigt regnskab 2013 Økonomirapport pr. 30. april 2013 Beslutning: Godkendt. Møde den Side 2

5 Punkt 2. Budget drøftelse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at har en 1. indledende drøftelse af Budget Sagsbeskrivelse Udvalgsmedlemmer bedes overveje, om de har forslag, som de ønsker, at forvaltningen analyserer og beregner på forud for det fælles udvalgsmøde den , hvor temaet er drøftelser som optakt til Budget Beslutning: Drøftedes. Udvalgsmedlemmerne kan forsat melde emner ind til forvaltningen ift. budget som ønskes undersøgt. 2. drøftelse af budgettet sker den i fælles temamøde med Familie- og Socialudvalget. holder desuden ordinært udvalgsmøde forud for temamødet. Møde den Side 3

6 Punkt 3. Proces for kontanthjælpsreformen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender processen for kontanthjælpsreformen Indstillingen behandles tilsvarende i Familie- og Socialudvalget den Sagsbeskrivelse Et stort flertal i folketinget har indgået en aftale om en kontanthjælpsreform, der må karaktiseres som værende en meget grundlæggende og gennemgribende reform, der træder i kraft 1. januar Reformen får derfor vidtgående betydning for specielt Jobcenter og Socialafdeling, samt de samarbejdsflader, som de to afdelinger har i forhold til såvel interne som eksterne parter. Reformen indeholder en skarp opdeling af indsatsen for gruppen under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og de, der er fyldt 30 år eller har en kompetencegivende uddannelse. Samtidig indeholder den et mål om, at ingen kan fritages fra indsats. Unge under 30 år For unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse får hele indsatsen et klart uddannelsessigte Matchsystemet afskaffes. De unge opdeles i uddannelsesparate og aktivitetsparate. Kommunerne opfordres til at yde indsatsen i et miljø, hvor uddannelse er i centrum (forsøgsmidler). Kontanthjælpen erstattes af Uddannelseshjælp Uddannelseshjælpen svarer til SU. Der kan ydes aktivitetstillæg til aktivitetsparate unge efter 3 måneder på ydelsen, når de unge deltager i et aktivt tilbud eller modtager mentorstøtte For alle uddannelsesparate er målet her og nu ordinær uddannelse (uddannelsespålæg) o Åbenlyst uddannelsesparate unge skal hurtigst muligt i gang med en uddannelse og henvises til nytteindsats indtil uddannelsesstart o Indsatsen for uddannelsesparate unge, der er i risiko for at miste fodfæste på uddannelsesvejen, skal være individuelt tilrettelagt og igangsættes hurtigst muligt og fortsætter helt frem til den unges uddannelsesstart. For de aktivitetsparate er målet hurtigst muligt at få dem i ordinær uddannelse. o Arbejdet med uddannelsespålægget iværksættes hurtigst muligt, herunder den unges vej mod uddannelse o Den unge får ret til koordinerende sagsbehandler. Møde den Side 4

7 o Individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats. Indsatsen for aktivitetsparate unge igangsættes hurtigst muligt. o Mentor til særligt udsatte unge i de perioder, hvor kommunen pga. den unges situation ikke kan tilbyde den unge aktive tilbud Personer over 30 år For personer over 30 år og personer med en erhvervsrettet uddannelse Matchsystemet afskaffes og gruppen opdeles fremover i o jobparate, der vurderes umiddelbart parate til at kunne komme i arbejde o aktivitetsparate, der ikke umiddelbart vurderes til at kunne gå i arbejde Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen i nytteindsats efter senest 3 måneder Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp o Ret til koordinerende sagsbehandler. o Tidlig og helhedsorienteret indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere senest efter 6 måneder o Arbejdsrettet indsats. Indsatsen skal have perspektiv mod arbejdsmarkedet og i videst muligt omfang foregå på en arbejdsplads. o Ret til mentor. Alle aktivitetsparate får ret til en mentor i perioder, hvor de ikke er i aktivitet. Udskrivningskoordinator for psykisk syge Udslusningskoordinator for indsatte, der løslades. Nytteindsats. Nytteindsats er job på kommunale arbejdspladser. Nytteindsats kan maksimalt have en varighed på 13 uger og er omfattet af rimelighedskravet, som gælder for virksomhedspraktik og løntilskud. Der gives mulighed for, at LBR kan dispensere fra rimelighedskravet Skærpede sanktioner Sanktionerne vil blive skærpet for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere Det generelle formål med sanktioner er dels at sikre, at personer lever op til de krav, der er forbundet med at modtage kontanthjælp, og dels at sikre, at det har konsekvenser, når den enkelte ikke efterlever disse krav, som grundlæggende er at stå til rådighed for arbejde eller uddannelse. Styrket indsats for kvinder på barsel Alle barslende kontanthjælpsmodtager skal have ret til jobrelevant vejledning i de sidste tre måneder af barselsperioden. Udfordringer Reformen ligger på en del områder i forlængelse af intentioner med Aalborg Kommunes politik på kontanthjælpsområdet og i unge-strategien: Flere unge i uddannelse Ledige som kan selv, skal selv Styrket indsats for de svage ledige ingen må fritages for indsats Indsatsen skal gøre en større forskel Møde den Side 5

8 Imidlertid er der også en lang række udfordringer i forhold til den måde indsatsen er organiseret på og gennemføres i dag. Den eksisterende indsats kan ikke bare tilpasses. Der er bl.a. behov for at se på følgende udfordringer: Aalborg Kommunes visiterende indsats er i dag organiseret efter om personen er under eller over 25 år. I den nye lovning opdeles efter om personen er under eller over 30 år. De unge skal mødes i et uddannelsesrettet miljø ikke et jobcenter det lægger op til at gentænke indgangen for de unge, men det vil have afledte effekter for den øvrige organisering. Kan en ændret opdeling af kontanthjælpsgruppen over 30 år i jobparate og aktivitetsparate med krav om, at ingen er passive give anledning til ændrede snitflader og organisering. Ny visitationsprocedure med krav om tidlig visitation indenfor 1 uge. Ret til koordinerende sagsbehandler hvem skal det være? Uddannelsesydelse. Det vil være en udfordring at implementere en helt ny ydelse, navnlig når den for visse grupper betyder en nedsat ydelse. Implementering af aktivitetstillæg bliver en udfordring, bl.a. fordi det kræver nyt snitflade mellem jobcenter og socialafdeling. Gensidig forsørgerpligt for samlevende bliver en stor administrativ opgave. Der er et incitament til at blive erklæret aktivitetsparat, idet man vil få en højere ydelse. Det er derfor en særlig udfordring at sikre et visitationssystem, der tager højde for dette. Selv om Aalborg Kommune i dag har nytteaktivering praktiseres dette ikke som i den nye lovgivnings nytteindsats. Dels er det organiseret som vejledning- og opkvalificering, og dels er det udelukkende et tilbud til personer under 30 år. Indsatsen for såvel uddannelsesparate, jobparate og aktivitetsparate skal gås efter, vurderes og indrettes til den nye reform. Mentorer bruges i dag, men der er behov for at få belyst dette fremadrettet og i samarbejde med bl.a. uddannelsesstederne og virksomhederne. Økonomi, serviceniveau og dimensionering i henhold til ændret lovgivning Inddragelse af alle relevante interessenter På baggrund af ovenstående foreslås det, at der gennemføres en gennemgribende gentænkning af indsatsen. Denne gentænkning forankres i Jobcenter og Socialafdeling i samarbejde. Arbejdet skal på de områder, hvor det er relevant inddrage såvel interne som eksterne interessenter. Ledere og medarbejdere i Jobcenter og Socialafdelingen Unge-strategiens ledergruppe herunder uddannelsesstederne: o Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) o Tech College Aalborg o Aalborg Handelsskole o AMU Nordjylland o SOSU Nord o Gymnasierne o VUC & HF o Daghøjskolerne o TAMU o Aalborg Produktionsskole o Center for Børn, Unge og Familier Møde den Side 6

9 o Center for Voksne o et særligt tilrettelagte undervisningsområde (VUK) o Familiegrupperne (Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen) o Skole- og Kulturforvaltningen o Center for forebyggelse - Fritidscentrene o PPR - Trivselsindsatsen i folkeskolen o Ungdomsskolen o LO o DA o Aalborg Håndværkerforening o Forvaltningen for sundhed og bæredygtighed o Aalborg Universitet o University College Nordjylland Andre f.eks. Ældre- og Handicapforvaltningen, Forvaltningen for Sundhed- og bæredygtighed, psykiatrien (Regionen) Faglige organisationer f.eks. FOA og 3F i forhold til nytteindsatsområdet. Forslag til proces og organisering af arbejdet Da arbejdet er meget omfattende foreslås der nedsat en koordinerende styregruppe og en række temaarbejdsgrupper: Den koordinerende styregruppe Styregruppen foreslås at bestå af lederen fra hhv. Jobcenter og Socialafdeling. De to sekretariatsledere fra hhv. Jobcenter og Socialafdeling, samt formændene fra de 6 arbejdsgrupper. I alt 10 personer. Lederen af jobcenter Aalborg er formand for styregruppen. Formålet er Koordinering og helhed i arbejdet i de forskellige temaarbejdsgrupper Følge arbejdet for at sikre fremdrift Overveje / ansøge om deltagelse i diverse forsøg Temaarbejdsgrupper Der nedsættes 6 temaarbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne skal sikre, at der sker inddragelse af de relevante interessenter både interne og eksterne, således, at der opnås den optimale videns/erfaringsinddragelse i processen. Hver temaarbejdsgruppe får til opgave ud fra lovforslaget: Vurdere målgruppernes kendetegn og behov Vurdere behovet for indsats/organisering. Deltagerne i arbejdsgrupperne vil blive udpeget og der skal gennemgående være leder - og medarbejdsrepræsentanter, konsulenter og diverse andre ressourcepersoner fra interne og eksterne samarbejdspartnere i alle grupperne. Møde den Side 7

10 Der udpeges en lederrepræsentanten som formand for gruppen, mens konsulenten har tovholderfunktionen. Hver gruppe får tilknyttet en leder som formand samt en eller flere konsulenter fra hhv. Socialafdelingen eller Jobcenter. Nogle arbejdsgrupper vil være fælles for Jobcenteret og socialafdelingen, mens andre alene vil berøre den ene afdelings område. For hver gruppe udarbejdes et detaljeret kommissorium og en tidsplan. Formanden for arbejdsgruppen er ansvarlig for at tidsplanen holdes, at der er den fornødne kvalitet i arbejdet og at arbejdet lever op til de udmeldte principper for arbejdet. Det foreslås, at følgende grupper nedsættes: 1. Organisering af indgangen (uddannelsesmiljø) og indsatsen for de under 30årige 2. Organisering af indgangene og indsatsen for de over 30årige 3. Overordnet dimensionering, økonomi og refusion, indhold og rammer for nytteindsats 4. Mentor 5. Ydelse 6. Virksomhedsindsatsen Overordnede principper for arbejdet Udover, at der for hver gruppe udarbejdes et detaljeret kommissorium og en tidsplan. Er der en række principper som alle grupperne, skal lade indgå i arbejdet. Inddragelse, empowerment og ansvarliggørelse er et gennemgående tema. Hvordan inddrager og giver vi mere ansvar til borgerne, brugerne, frivillige og virksomhederne. Det kræver f.eks. at vi f.eks. opkvalificerer brugerne til selv at tage ansvar og selv løse konkrete opgaver. Det fremtidige arbejde på kontanthjælpsområdet skal holde fast i forvaltningens principper om målstyring, kvalititetssikring og opfølgning. (EFQM/RADAR) Selv om form og organisering kan ændres, skal metoder, der i dag har en klar effekt videreføres Det forventes ikke, at der samlet set bliver flere eller færre ressourcer til at løfte opgaverne. Udviklingsarbejdet skal som udgangspunkt ske inden for den eksisterende økonomiske ramme. Tidsplan FMU Familie- og Socialudvalget Utimo maj/primo Juni Primo juni Nedsættelse af styregruppe og arbejdsgrupper Kick-off konference for arbejds-grupperne, de politiske udvalg samt andre interessenter Møde den Side 8

11 Juni august Sept.-oktober Januar 2014 Arbejdsgrupperne arbejder Administrativ og politisk behandling Loven træder i kraft. Bemærk, at Familie- og Socialudvalget og vil løbende blive involveret i processen.. Beslutning: Godkendt. Familie- og Socialudvalget har tilsvarende godkendt indstillingen. Der arbejdes på, at Kick-off konferencen bliver den inviteres til at deltage heri. Møde den Side 9

12 Punkt 4. Resultatrevision for indstiller, at byrådet godkender Jobcenter Aalborgs Resultatrevision for Sagsbeskrivelse Jobcentrene skal årligt udarbejde en resultatrevision. Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Indsatsen og resultaterne sammenholdes med sammenlignelige jobcentre (= klyngen) og dermed kan Jobcentrets resultater vurderes i forhold til, hvad andre jobcentre præsterer. Modellen præmis er at der kan laves en relativ sammenligning mellem jobcentrene i klyngen. Modellen viser, at hvis Jobcenter Aalborgs resultater lå på klyngens gennemsnitlige niveau for andel af befolkningen på de relevante forsørgelsesydelser, ville det medføre ekstraudgifter for Aalborg Kommune på 95,6 mio. kr. (66,5 mio. kr. i 2011) Det fremgår endvidere, at 17,47 % af befolkningen i Aalborg Kommune er på offentlige forsørgelse (17,53 % i 2011), mens gennemsnittet for klyngen er 18,20 % (18,10 % i 2011). Det svarer til at fuldtidspersoner færre er på offentlig forsørgelse i Aalborg Kommune end hvis resultatet lå på klyngens gennemsnit (786 i 2011). Tabel 1: Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse Jobcenter Aalborg Klyngen Jobcenter Aalborg Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret 2012 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret 2011 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,81 3,86 3, ,9 Kontanthjælp 3,89 3,69 4, ,1 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,62 0,65 0, ,9 Sygedagpenge 2,09 2,27 1, ,4 Ledighedsydelse 0,27 0,26 0, ,7 Fleksjob 1,20 1,22 1, ,3 Førtidspension 5,59 5,57 5, ,5 Bedre end kommunerne i klyngen ,2 Dårligere end kommunerne i klyngen ,6 I alt 17,47 17,53 18, ,6 Det skal bemærkes, at en præmis for modellen er, at et relativt merforbrug på fleksjob og revalidering tæller negativt i det samlede resultat. og Det Lokale Beskæftigelsesråd har ved tidligere drøftelser vurderet at fleksjob og revalidering er gode aktive redskaber til at fast- Møde den Side 10

13 holde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor jobcentrets vurdering, at besparelsespotentialet for disse ydelser skal tages med dette forbehold. Resultatrevisionen viser dog også, at jobcentret fortsat har udfordringer, da den samlede placering for ministerens mål er en 6. plads. Udfordringerne vil blive adresseret i det udkast til beskæftigelsesplan, der vil blive udarbejdet i foråret Det Lokale Beskæftigelsesråd har haft resultatrevisionen til høring. Der er ikke modtaget bemærkninger til resultatrevisionen. Bilag til resultatrevisionen Resultatrevision 2012 Status for de øvrige mål i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan for 2012 Beslutning: Godkendt. Der udsendes fælles pressemeddelelse fra. Møde den Side 11

14 Punkt 5. Svarfrister Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender reviderede svarfrister. Tilsvarende indstilling behandles i Familie- og Socialudvalget den 24. maj Sagsbeskrivelse Ifølge Retssikkerhedslovens 3, stk. 2 skal kommunen offentliggøre hvor lang tid, der må gå inden der træffes afgørelse om hjælp efter den sociale lovgivning. Hvis svarfristen ikke overholdes, skal borgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har fastsat frister på de enkelte sagsområder. har den godkendt de aktuelle svarfrister. Familie- og Socialudvalget har godkendt fristerne den Følgende danner baggrund for ændringerne: Opdatering i forhold til overgang af sagsområder til Udbetaling Danmark Overvejelse i forhold til svarfrister i samværssager Medtagelse af frist for børnefaglig undersøgelse Forslag til reviderede frister er vedlagt som bilag. Udbetaling Danmark Følgende ydelser er overgået til Udbetaling Danmark Folkepension Førtidspension - udbetalingsdelen Boligstøtte Barselsdagpenge Familieydelser; børnetilskud, forskudsvist udbetalt børnebidrag, børne- og ægtefællebidrag samt børne- og ungeydelser Udbetaling Danmark har endnu ikke har offentliggjort deres svarfrister på de pågældende områder. Samværssager Aalborg Kommune har ikke en svarfrist i forbindelse med afgørelser om samvær for anbragte børn efter Servicelovens 71, stk. 3. Der foreslås en frist på 4 uger. Det følger af Servicelovens 71, stk. 2, at hvis ikke der gives samvær indenfor 4 uger, svarer det til afbrydelse af samvær, som skal forelægges Børn og unge-udvalget. Møde den Side 12

15 Børnefaglig undersøgelse Det har ikke tidligere fremgået, at der ved iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, med henblik på at klargøre om et barn eller en ung har brug for hjælp, gælder en svarfrist på 4 mdr. Denne frist er lovbestemt, jf. Servicelovens 50, og denne fremgår nu af oversigten. Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen - bilag Beslutning: Godkendt. Familie- og Socialudvalget har godkendt tilsvarende indstilling. Møde den Side 13

16 Punkt 6. Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at at status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar 2013 tages til orientering bevillingen til fleksjobambassadører udmøntes, som beskrevet i sagsbeskrivelsen Sagsbeskrivelse I forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, er der foretaget en række mindre ændringer af fleksjobordningen, som Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen tidligere kortfattet har orienteret om. I denne indstilling gøres status på fleksjobordningen efter ny lovgivning er trådt ikraft. De væsentligste lovgivningsmæssige ændringer Målgruppen for fleksjob er som udgangspunkt den samme som hidtil, men det er dog præciseret, at der skal være tale om varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Derudover er det tilføjet, at personer med en aktuel meget begrænset arbejdsevne, kan visiteres, hvis der er mulighed for at arbejdsevnen indenfor rimelig tid kan udvikles. Der er således mulighed for at etablere fleksjob på få timer om ugen. Af lovforslaget fremgår følgende: Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Som følge af førtidspensionsreformen og det forhold at færre fremover skal bevilges en førtidspension forventer Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen en øget bevilling af ret til fleksjob/visitation til fleksjob. Det må således forventes, at målgruppen for fleksjob vil blive forøget i takt hermed. Bevilling af fleksjobret er gjort midlertidigt i 5 år. Efter 4½ år skal jobcentret vurdere om der er grundlag for fortsat fleksjob. Hvis grundlaget er til stede kan der gives en bevilling på yderligere 5 år. Over 40 årige kan få gjort fleksjobbet permanent efter de første 5 år. Opfølgningsreglerne er ændret, idet der skal følges op på personer i fleksjob efter hvert 2½ år. Hidtil har det ved første opfølgning været efter 6 måneder og efter 12 måneder ved alle øvrige opfølgninger. Der kan kun bevilges fleksjob i hidtidigt job, hvis det kan dokumenteres, at der er gjort anvendelse af sociale kapitler, skånejob eller andre indsatser på arbejdspladsen mhp. på at fastholde medarbejderen i minimum 12 måneder forud for visitation til fleksjob. I øvrigt omlægges det offentlige tilskud, således at arbejdsgiveren ikke længere skal betale løn for fuld tid, men skal betale løn for det arbejde, der bliver udført. Jobcentret skal træffe afgørelse om Møde den Side 14

17 arbejdsintensitet forud for etablering af konkret fleksjob. Eksempelvis kan der være en person, der arbejder 20 timer ugentligt med 20 timers intensitet og dermed får udbetalt løn for 20 timers arbejde. Eller en arbejdstid ugentligt på 20 timer med en intensitet på 50%, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn, der svarer til 10 timers arbejde. Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne ved et fleksjobløntilskud fra kommunen. Den fleksjobansattes indtægt består således af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud fra kommunen, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Der er indbygget et økonomisk incitament til at arbejde flere timer. Der sker modregning af lønnen med en procentsats, der afhænger af lønnens størrelse. Det maksimale fleksløntilskud udgør 98% af højeste dagpengesats, men den samlede indtægt kan aldrig overstige hvad der er normallønnen på arbejdspladsen. Alle ledige, som har ret til et fleksjob, modtager ledighedsydelse, men på forskelligt niveau afhængigt af deres hidtidige forsørgelsesgrundlag, dog maksimalt 89 pct. af højeste dagpengesats Dermed er særlig ydelse og kontanthjælp til fleksjobledige bortfaldet, men der er stadig forskellige ydelsesniveauer. Over 60 årige har ret til ledighedsydelse frem til folkepensionsalderen i modsætning til tidligere, hvor der maksimalt kunne udbetales ledighedsydelse i 6 måneder. De fleksjobledige skal selv gøre en aktiv indsats for at få et fleksjob ved, at de aktivt skal søge fleksjob. Der er indført krav om indlæggelse af CV på Jobnet og via Min side på Jobnet have adgang til digitale værktøjer, som skal understøtte den aktive jobsøgning. Jobcentret skal ved 3 måneders kontaktsamtalen følge op på den aktive jobsøgning. Krav om CV forventes at træde i kraft juni Antal i fleksjob og ventelisten til fleksjob Der er ultimo marts måned 2013 samlet personer ansat i et fleksjob. Der er 638 kommunale fleksjob (37%), 224 fleksjob ved anden offentlig myndighed (13%) og 862 fleksjob ved private virksomheder (50%). Antallet af personer i fleksjob har ligget meget konstant de seneste mange år på omkring fleksjob. Der er ultimo marts måned 2013 samlet 361 fleksjobledige. Der er tale om lidt færre ledige end på samme tidspunkt i 2012, hvilket skyldes at det i løbet af 2012 er lykkedes at udvide antallet af fleksjob og dermed nedbringe ventelisten til fleksjob. Af de 361 ledige er 129 i gang i et aktivt forløb svarende til 36%. Der er tale om deltagelse i virksomhedspraktik, jobklub og andre typer af aktive tilbud. Den centrale pulje Aalborg Kommune har siden 2005 haft en kommunal central pulje til finansiering af den fulde kommunale udgift ved ansættelse af personer i fleksjob. Puljen er på 44,2 mill kr, og loftet vedrørende antal ansatte via puljen har hidtil været udregnet til ca. 335 personer. Med den ny lovgivning forventes det, at der vil kunne ansættes lidt flere end hidtil, da der sandsynligvis vil være flere personer, der skal ansættes på et lavt ugentligt timetal. Dermed bliver lønudgiften for arbejdsgiveren (den centrale pulje) mindre end hidtil. Møde den Side 15

18 Der har igennem flere år hele tiden har været ansat 335 personer via puljen, hvilket betyder, at der kun er mulighed for ganske få nyansættelser, idet der kun ansættes nye, som følge af ophør/afgang fra puljen. Erfaringen fra tidligere år er, at der er en afgang fra puljen på ca. 25 personer om året. Denne situation betyder, at Fleksjobenheden har lagt en meget restriktiv linje med hensyn til, hvilke personer, der kan ansættes i fleksjob via den centrale pulje. Fleksjobenheden arbejder altid primært med at fremskaffe et job på det private arbejdsmarked eller på en kommunal/offentlig arbejdsplads, som selv har budget til at aflønne en ansat i fleksjob. Forudsætningerne for at blive ansat via den centrale pulje er: Der er gjort et ihærdigt forsøg på at fremskaffe et fleksjob på anden vis Borgeren har specielle fysiske, psykiske eller personlige problemstillinger, som gør det svært at opnå ansættelse i fleksjob på private og offentlige virksomheder Borgeren har specielle kompetencer, der udelukkende retter sig mod det kommunale arbejdsmarked Borgerens arbejdsevne kan omsættes til almindelige relevante arbejdsopgaver Fleksjobenheden vil fortsat administrere den centrale pulje udfra den hidtidige restriktive linje, hvor det er borgere med den laveste eller sværeste omsættelige arbejdsevne, der ansættes i fleksjob via puljen. Det vil, som hidtil, dreje sig om personer, der kun kan præstere et lavt ugentligt timetal, og det forventes derfor, at puljen vil give mulighed for at ansætte et lidt større antal personer end hidtil. Det forventes derudover, at der vil være gode muligheder for at oprette fleksjob på et lavt timetal på kommunale arbejdspladser via arbejdsstedets eget budget, da de lønomkostninger, der er forbundet med disse ansættelse, er på et forholdsvis lavt niveau. Fleksjobambassadører I forbindelse med ny lovgivning vedrørende fleksjob blev der på finansloven for 2013 afsat midler til ansættelse af fleksjobambassadører i kommunerne. Det forventes, at der også i 2014 og 2015 bliver afsat midler til dette formål. Aalborg Kommunes tilskud i 2013 er på 2,5 mill. kr. Tilskuddet indebærer at antallet af virksomhedskonsulenter kan udvides, således at der er flere virksomhedskonsulenter, som arbejder med fleksjobmålgruppen. Jobcenter Aalborg udmønter bevillingen ved at udvide antallet af ansættelser ved Fleksjobenheden, således at Fleksjobenheden fra april 2013 har ansat i alt 13 virksomhedskonsulenter. De nye virksomhedskonsulenter integreres sammen med de virksomhedskonsulenter, som i forvejen arbejder med fleksjob. Det er Fleksjobenhedens vurdering, at de bedste resultater skabes ved, at alle virksomhedskonsulenter arbejder med den virksomhedsrettede indsats med udgangspunkt i de konkrete borgere, der aktuelt står til rådighed for et fleksjob. Møde den Side 16

19 Tidligere erfaringer, hvor særligt ansatte virksomhedskonsulenter udelukkende har virksomhedskontakt med henblik på at skabe generelle jobåbninger, har vist sig at medføre væsentlige vanskeligheder med at matche de lediges kompetencer og skånehensyn med virksomhedernes forventninger og behov. Virksomhedskonsulenternes opgave er: At informere virksomheder om den nye fleksjobordning At være opsøgende over for nye jobmarkeder, hvor det også er muligt at etablere fleksjob i få timer At klæde ledige på til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen herunder sikre, at alle personer på ledighedsydelse har et aktivt cv på Jobnet. At formidle kontakt mellem virksomheder og personer på ledighedsydelse, herunder lave det rigtige match mellem virksomhed og ledige At bistå virksomheder med at udarbejde job- og funktionsbeskrivelse til fleksjobbet og aftale skånehensyn Alle personer, der visiteres til et fleksjob, bliver efterfølgende tilknyttet en jobklub. I jobklubben arbejdes der med følgende: Udarbejdelse af et brugbart cv Ideer og metoder til jobsøgning Udarbejdelse af ansøgninger Støtte og vejledning i forbindelse med jobsamtaler Virksomhedskonsulenten og den jobsøgende aftaler den konkrete proces, og den jobsøgende tager selv initiativer til at skabe kontakt til virksomheder med henblik på ansættelse i fleksjob. Virksomhedskonsulenten arbejder intensivt med virksomhedskontakten med henblik på at skabe jobåbninger og fremskaffe fleksjob til de personer, der står til rådighed for et fleksjob. Fleksjobenheden har hidtil ikke arbejdet specielt med at fremskaffe fleksjob med et lavt ugentligt timetal. Dette skyldes, at hovedparten af de personer, der aktuelt modtager ledighedsydelse, er visiteret til fleksjob i 2012 og derfor har en arbejdsevne, der kan udmøntes i et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på mere end 12 timer. Det forventes dog, at der i fremtiden vil blive visiteret flere personer til fleksjob med en arbejdsevne, der skal udmøntes i et fleksjob på 5 10 timer om ugen. Det vil derfor være en ny udfordring for Fleksjobenheden at skabe kontakt til virksomheder, der kan se mulighed for ansættelse af personer med et lavt ugentligt timetal i forskellige former for nichejob. Virksomhedskonsulenterne vil forstærke fokus på disse job i takt med at personkredsen til jobbene udvides. Der er i forbindelse med bevillingen til fleksjobambassadører opstillet måltal for de enkelte kommuner. Måltallet svarer til det antal personer, som bevillingen forventes at udløse af yderligere etableringer af fleksjob, dvs. antallet af fleksjob, der etableres ud over normalindsatsen i jobcentret. Måltallet for Aalborg Kommune er opgjort til 60 fleksjob i løbet af Fleksjobenheden vurderer det realistisk at opfylde denne målsætning. Møde den Side 17

20 Beslutning: Godkendt. Møde den Side 18

21 Punkt 7. Deltagelse i Grønlænderstrategien Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering At Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen deltager i Grønlænderstrategien Indstillingen er ligeledes til orientering i Familie- og Socialudvalget den Sagsbeskrivelse Socialstyrelsen har med udgangspunkt i satspuljen inviteret Aalborg Kommune samt København, Aarhus, Odense og Esbjerg Kommune til at deltage i Grønlænderstrategien I Grønlænderstrategien er der to fokusområder. Socialt udsatte grønlændere og deres børn: Udvikling af en model for samarbejdet mellem private aktører og kommuner mhp. social inklusion. Nytilflyttede grønlændere og deres børn: Opsporing mhp. information om det danske samfund, krav og muligheder, fx til forældrerollen. Danskundervisning. Mentorordning med fokus på uddannelse og beskæftigelse, særligt til unge mellem år (her tænkes bl.a. frivillige mentorer). Forløbet i projektet Projektet med Grønlænderstrategien er helt overordnet planlagt med følgende faser, som vist nedenstående: Organiseringen af projektet Møde den Side 19

22 Deltagelse i projektet kræver flere aspekter. Politisk involvering: Ønsket om deltagelse skal forelægges politisk på udvalgsniveau, og Socialstyrelsen skal have elektronisk dokumentation for forelæggelsen senest med udgangen af juni Det lokalpolitiske niveau skal løbende orienteres om fremdriften i samt de umiddelbare resultater af det lokale arbejde i strategien. Projektforankring og -ledelse: Arbejdet med Grønlænderstrategien forudsættes forankret i de kommunale socialforvaltninger eller tilsvarende. Der skal i forbindelse med udarbejdelsen af den lokale projektbeskrivelse udpeges en projektansvarlig i kommunen på ledelsesniveau. Der skal i ligeledes i forbindelse med udarbejdelsen af den lokale projektbeskrivelse udpeges en daglig projektleder/projektkoordinator Ansvaret for projektet tænkes i Aalborg Kommune placeret og forankret i Socialcenter Integration. Lederen heraf vil i samarbejde med Socialsekretariatet iværksætte den beskrevne organisering af projektet samt stå for den løbende orientering til Familie- og Socialudvalget samt. Lokal styregruppe: Styregruppen skal udpeges i forbindelse med udarbejdelsen af den lokale projektbeskrivelse, og den skal som minimum bestå af ledelsesmæssige repræsentanter fra Socialcenter, familiegruppe og Jobcenter. Lokal projektgruppe: Den lokale projektgruppe skal udpeges i forbindelse med udarbejdelsen af den lokale projektbeskrivelse, og den skal som minimum bestå af medarbejderrepræsentanter fra Socialcenter, familiegruppe og Jobcenter, samt repræsentanter fra de relevante lokale private/frivillige aktører. Medarbejderrepræsentanterne skal have kendskab til det daglige arbejde med målgruppen i deres respektive forvaltninger/afdelinger. Økonomi År I alt Kommuner SUS SFI Socialstyrelsen I alt Økonomien, som beskrevet ovenstående, baserer sig på, at alle 5 inviterede kommuner får lige stor del af pengene afsat til kommunerne. Beløbet angivet er under forudsætning af, at alle 5 inviterede Møde den Side 20

23 kommuner vælger at deltage. Melder nogle af kommunerne fra vil beløbet til de resterende kommuner blive højere. Der er med projektet ikke tænkt, at området i projektperioden tilføres ekstra ressourcer til et løft af serviceniveau, som Aalborg Kommune efterfølgende skal opretholde. Der er tale om, at Aalborg Kommune med de midler, som er afsat, kan forsøge at planlægge og optimere den nuværende indsats, således der opnås bedst mulig resultat. Aalborg Kommune er således ikke forpligtiget til aktiviteter ud over projektperioden, men det forventes at der i projektperioden opnås resultater, som kan optimere den nuværende indsats. Beslutning: Til orientering. Udvalget peger på, at Grønlænderforum bør inddrages i den lokale styregruppe. Projektbeskrivelsen eftersendes til. Møde den Side 21

24 Punkt 8. Muskel- og skeletlidelser - Sammenfatning af resultater af tilbuddet til borgere med smerter i ryggen Forvaltningerne indstiller, orienteres om status på tilbud til borgere med smerter i ryggen afrapporteret til Indenrigs og Sundhedsministeriet. Tilsvarende indstilling er der orienteret om i Ældre- og Handicapudvalget samt Udvalg for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Sagsbeskrivelse Tilbuddet omhandler to forskellige indsatser leveret af to forskellige leverandører: 1. Træningsenheden i Ældre og Handicapforvaltningen leverer et korterevarende tilbud til borgere med symptomer i mere end 4 uger. Målgruppen er borgere uden sygedagpengesag i jobcentret (erhvervsaktive, pensionister, kontanthjælpsmodtagere etc.). Indholdet er 1 ½ time til undersøgelse, samtale og træningsprogram (ved komplicerede tilfælde mulighed for supplerende undersøgelse). Undersøgelsen suppleres med spørgsmål vedr. behov for KRAM-tilbud 2 time til introduktion til egenomsorg, ergonomi og træningsprogram, som foregår ved holdundervisning med 8 borgere over 2 kursusgange ½ time til opfølgende kontrol 2 timer til vejledning på arbejdspladsen. Tilbuddets længde kan dog være kortere, men også i særlige tilfælde rumme mulighed for en ekstra opfølgning. 2. Quick Care/Arkadens Fysioterapi leverer i samarbejde med Familie og Beskæftigelsesforvaltningen et længerevarende tilbud om tidlig og koordineret indsats til sygemeldte. Målgruppen er sygemeldte borgere med kontakt til Jobcenter Aalborg. Indholdet er Undersøgelse og samtale. Undersøgelsen suppleres med spørgsmål vedr. behov for KRAM-tilbud 10 timer om ugen til egenomsorg, ergonomi og træningsprogram, som foregår på hold over 4 kursusgange om ugen, eller individuelt ved særlige behov Justering af træningsprogram og individuel samtale hver 2. uge Tilbagemeldinger gives løbende til rådgiver ift. tilbagevenden til arbejde Vejledning på arbejdspladsen Afsluttende status. Møde den Side 22

25 Tilbuddets varighed er som udgangspunkt max 6 uger. Tilbuddets længde kan være kortere, ligesom det kan være længere i særlige situationer. Tilbuddene er finansieret af den statslige kronikerpulje i perioden til I forbindelse med forlængelsen af tilskudsperioden med 8 måneder i 2013 ønskede Indenrigs og Sundhedsministeriet, at Aalborg Kommune inden udgangen af marts 2013 afleverede Skema til slutafrapportering i lighed med de øvrige puljeprojekter under den styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Projektet har gennemført en løbende dataindsamling, der har gjort det muligt løbende at evaluere tilbuddet, at dokumentere indsatsen og at præsentere resultater i forhold til formålet, der er: at forbedre borgerens sundhedstilstand gennem at nedsætte smerter, at højne funktionsniveauet og at højne borgerens livskvalitet, at bidrage til at nedbringe forbruget af sociale ydelser (sygedagpenge) og sundhedsydelser, at sikre en hensigtsmæssig organisering af indsatsen. Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne: Populationsbeskrivelse Måleperiode: Datakilde: Quick Care/Arkadens egne data og data fra KMD Care. Antal borgere: 460 afsluttede forløb hos Quick Care/Arkaden og 272 afsluttede forløb hos Træningsenheden Fordelingen mellem mænd og kvinder er så godt som ligelig ved borgerne tilknyttet Quick Care/Arkaden, mens kvinder udgør 61 pct. og mændene 39 pct. hos borgerne tilknyttet Træningsenheden Aldersgennemsnittet for for borgere i rygtilbuddene er 45,5 år. Gennemsnittet ligger for borgere tilknyttet Quick Care/Arkaden på 43,4 år, mens den hos borgere tilknyttet Træningsenheden ligger på 47,6 år 22 pct. af borgerne tilknyttet Quick Care/Arkaden er efter endt forløb raskmeldte og ophørt med sygedagpenge, mens 13 pct. er delvis raskmeldt. Yderligere er 12 pct. af borgerne tilknyttet Quick Care/Arkaden overgået til virksomhedspraktik. Ved afslutning af træningsforløbet er således 47 pct. begyndt i en jobfunktion igen. Forsørgelsesydelser Måleperiode: Datakilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Antal borgere: 354 afsluttede forløb hos Quick Care/Arkaden og 155 afsluttede forløb hos Træningsenheden Der ses et fald i antallet af borgere, som modtager forsørgelsesydelser efter afslutning af rygtilbuddet i Quick Care/Arkaden. Eksempelvis modtager 94,1 pct. af borgerne sygedagpenge i 4. kvartal 2011 før afslutning af forløb. Dette falder til 44 pct., til 25 pct. og til 23 pct. målt 4, 8 og 11 måneder efter afsluttet forløb. Dette kan indikere, at tilbuddet har været medvirkende til at nedbringe forbruget af forsørgelsesydelser Der ses et uændret forbrug af forsørgelsesydelser hos borgere tilknyttet Træningsenheden efter rygtilbuddets afslutning. Størstedelen af borgerne, som har været tilknyttet træningsen- Møde den Side 23

26 heden, har ingen ydelser modtaget hverken før eller efter tilbuddet. Der ses ingen udvikling i dette antal. Dette kan for de erhvervsaktive indikere, at tilbuddet har været medvirkende til at forebygge forbruget af forsørgelsesydelser. Sundhedsydelser Måleperiode: Datakilde: Kommunal Økonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS) i esundhed Antal borgere: 445 afsluttede forløb hos Quick Care/Arkaden og 263 afsluttede forløb hos Træningsenheden Antallet af indlæggelser, ambulante besøg samt ydelser hos almen praktiserende læge/speciallæge er pr. borger mindskes fra før rygtilbuddets start til ½ år efter rygtilbuddets afslutning fra 16 til 8 kontakter pr. borger for borgere tilknyttet Quick Care/Arkaden og fra 14 til 9 kontakter pr. borger for borgere tilknyttet Træningsenheden. Antal kontakter stiger dog til 16 kontakter pr. borger for borgere tilknyttet Quick Care/Arkaden i perioden, hvor tilbuddet gives, hvorimod det falder svagt til 13 kontakter pr. borger for borgere tilknyttet Træningsenheden. Men sammenlagt indikerer undersøgelsen, at rygtilbuddede hos både Træningsenheden og Quick Care/Arkaden kan have været medvirkende til at nedbringe forbrugt af sundhedsydelser. Spørgeskemaundersøgelse Måleperiode: Datakilde: Aalborg Kommunes spørgeskema uddelt til alle deltagere før og efter deltagelse i rygtilbuddene. Antal borgere: 171 afsluttede forløb hos Quick Care/Arkaden og 163 afsluttede forløb hos Træningsenheden. Det forekommer, at 13 pct. har afbrudt er forløb hos Quick Care/Arkaden, mens 24 pct. har modtaget et kortere forløb hos Træningsenheden. 87 pct. af borgerne tilknyttet Quick Care/Arkaden har gennemført et fuldt forløb, mens dette er gældende for 76 pct. hos Træningsenheden 7 pct. har deltaget i et andet tilbud med fokus på træning af ryggen, mens 93 pct. ikke har deltaget i et sådan forløb 92 pct. af respondenterne er ved tilbuddenes start i høj risiko for udvikling af langvarig smertetilstand og nedsat funktionsevne, mens kun 6 pct. er i moderat risiko og kun 2 pct. i lav risiko Størstedelen af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen synes ikke at have fået information om KRAM-tilbud ved 1. samtale. Dette gælder både ved kostvejledning, rygestopkurser, alkoholsamtaler og sundhedstjek Der ses en tendens til, at flere respondenter tilknyttet Træningsenheden modtager mere information om et sundhedstjek end respondenter tilknyttet Quick Care/Arkaden Det ses en tendens til, at respondenter tilknyttet Træningsenheden i højere grad deltager i et sundhedstjek end respondenter tilknyttet Quick Care/Arkaden Størstedelen af respondenterne har ikke overvejet at deltage i et eller flere af KRAMtilbuddene, som tilbydes på Sundhedscenter Aalborg 39 pct. af respondenterne har oplevet en forbedring ift. svære fysiske aktiviteter og dermed også en forbedring af respondenternes funktionsniveau Sammenlagt ses en forbedring hos 54 pct. af respondenterne ift. lettere fysiske aktiviteter og dermed også en forbedring af respondenternes funktionsniveau Møde den Side 24

27 46 pct. af alle respondenterne oplever en nedsættelse af smerter Sammenlagt ses en forbedring af respondenternes livskvalitet ift. at kunne sove uden smerter ved 38 pct. af respondenterne Der ses en forbedring af respondenternes humør efter deltagelse i rygtilbuddet, og dermed også en forbedring af den enkeltes livskvalitet, ved sammenlagt 54 pct. af respondenterne. Sammenlagt ses en forøgelse af respondenternes livskvalitet ift. at kunne deltage i sædvanlige sociale aktiviteter ved 36 pct. af respondenterne Der ses en forbedring hos respondenterne ift. at have energi og kræfter til det ønskede efter deltagelse i rygtilbuddet, og dermed også en forbedring af den enkeltes livskvalitet, ved sammenlagt 41 pct. af respondenterne Sammenlagt ses en forøgelse af respondenternes livskvalitet ift. at kunne varetage et job som normalt ved 38 pct. af respondenterne. På baggrund af ovenstående vurderes målene for tilbuddet til borgere med smerter i ryggen indfriet. Ud fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at rygtilbuddet har bidraget til nedsættelse af smerter, højne funktionsniveauet samt borgernes livskvalitet. Det skønnes derfor, at borgernes muligheder for at vende tilbage til arbejdet er blevet forbedret efter deltagelse i rygtilbuddet. Derudover ses det efter en undersøgelse af borgernes sundhedsydelser, at rygtilbuddet kan have bidraget til at nedbringe forbruget heraf. Ligeledes kan tilbuddet til de sygemeldte have bidraget til nedsættelse forbruget af forsørgelsesydelser. Endelig er det på baggrund af ovenstående punkter vurderet, at tilbuddet til borgere med smerter i ryggen har motiveret til aktivitet og arbejde samt bidraget til udvikling af handlekompetence og egenomsorg (et udtryk for måder og evne til at opretholde sundhed, opnå livskvalitet og tage medansvar for sygdomsbehandling og følger i bredeste forstand ved kronisk sygdom). Projektet har således givet de forventede/ønskede resultater. Der er dog elementer i undersøgelsesresultaterne, der er anderledes end forventet eller som giver anledning til undring Målgruppen i Træningsenheden, hvor hovedparten fortsat er i arbejde, er i næsten lige så høj grad i høj risiko for at udvikle langvarige smertetilstande og nedsat funktionsevne som de sygemeldte (87 % mod 97 % hos de sygemeldte) Henvisningsmængden til Træningsenheden på ikke sygemeldte/ kortvarigt sygemeldte er stærkt svingende og har krævet løbende PR indsats Borgerne henvises senere til Quick Care/Arkaden af rådgiverne i jobcentret end forventet og senere end borgerne selv mener, de har behov for. Det var hensigten, at der skulle være en tidlig henvisning af sygemeldte, dvs. så snart de kommer i kontakt med jobcentret Borgerne er begyndt i tilbuddene efter dage mod det forventede servicemål på 7 dage Tilbuddene har haft et mindre fokus på den psykosociale tilgang og comorbiditet (andre samtidige sygdomme), end der var lagt op til Informationsanalysen vedr. KRAM har vist en lavere informationsgrad eller opfattelse af at have modtaget information, end det var forventet Tilbud i Træningsenheden har været afviklet over en længere periode end forventet. Det forklares med, at det har taget tid, at samle tilstrækkeligt mange til hold og lave aftaler om arbejdspladsbesøg Møde den Side 25

28 Der er et stort forbrug af sundhedsydelser for målgruppen, der dog er faldende i det følgende halve år efter det halvår, hvor tilbuddene er blevet givet set i forhold til forbruget i halvåret før tilbuddene. Men det undrer, at forbruget af sundhedsydelser er så forholdsvis højt også efter en trænings- og behandlingsindsats, og at forbruget at sundhedsydelser er allerhøjst i det halvår, tilbuddet på Quick Care/Arkaden bliver givet. Styregruppen for projektet har på møde d. 21. marts 2013 fremkommet med perspektivering for fremtiden. Styregruppen mener, der fortsat er behov for at følge tilbuddene og videreudvikle på kvaliteten i samarbejdet og indholdet i ydelserne eksempelvis at stimulere til hurtigere og øjeblikkelig henvisning på borgere, der i kontakt med jobcentret gennem ændring af forretningsgange for henvisning analysere årsager til overskrivelse af servicemål justere tilbud i Træningsenheden, herunder at vurdere om hurtigere mere kontinuerlige forløb er mere hensigtsmæssigt højere grad af målrettet tværfaglig indsats i forhold til den enkelte borger, herunder samarbejde med Sundhedscentret om rutinemæssigt tilbud af sundhedssamtaler fortsat sikre sammenhæng til de reviderede regionale og nationale krav samt målene i Aalborg Kommunes Sundhedspolitik metodeudvikling med højere fokus på den psykosociale tilgang, herunder træning i den svære samtale fx omkring alkoholvaner drøfte i Det kommunalt lægelige Udvalg og Fagligt Forum for Muskel og Skeletlidelser af mulige årsager til målgruppens store forbrug af sundhedsydelser. Tidsplan Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Ældre og Handicapudvalget Det lokale Beskæftigelses Råd Handicapråd Ældreråd Beslutning: Til orientering. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 26

29 Punkt 9. Orientering fra rådmand og direktør. 1. Jobcenterchefen orienterede om møde med Region Nordjylland om den kommende "Kliniske Funktion". I løbet af juni vil der blive udarbejdet en rammeaftale herfor, der skal være på plads senest den Den konkrete aftale behandles og godkendes administrativt, og udvalget vil efterfølgende blive orienteret Beslutning: Til orientering. Møde den Side 27

30 Punkt 10. Eventuelt. Beslutning: Intet. Møde den Side 28

31 Møde den Side 29