flyfotogrammetriske tekniske kort.
|
|
- Marcus Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 50 år med landmåling, fotogrammetri og digitale geodata. Fra en undervisers univers. Ole Jacobi, tidligere professor ved DTU I 1955 begyndte jeg som bygningsingeniørstuderende på, hvad der på det tidspunkt hed Polyteknisk Læreanstalt eller Danmarks Tekniske Højskole, DTH. Landmåling var dengang et obligatorisk fag, hvor bygningsingeniøren skulle bruge 3 måneder på fuld tid til praktisk landmåling og korttegning og dertil 2 semestre med forelæsninger om fejlteori, udjævningslære og instrumentlære. De praktiske fag og den håndværksmæssige kunnen spillede en stor rolle i hele ingeniørstudiet, og vi blev rigtig gode til at tegne med tusch, beregne med regnestok og logaritmetabel. Fotogrammetri Fotogrammetri lærte vi dog ikke noget om på DTH, selvom fotogrammetrien på det tidspunkt havde været kendt i 50 år, og under 2. verdenskrig fra 1940 til 1945 var blevet udviklet til en moderne og effektiv kortlægningsmetode. På DTH mente professoren, at Danmark ikke havde brug for fotogrammetri, da Danmark allerede var kortlagt med verdens bedste kort. I Sverige havde man en helt anden holdning. Der havde man allerede i 1945 oprettet et professorat i fotogrammetri ved Kunglige Tekniska Högskolan. På Geodætisk Institut havde man en fotogrammetrisk afdeling bemandet med folk uddannet i militæret, som foretog fotogrammetrisk kortlægning i Grønland, men kun der. Jeg var som studentermedhjælp med på Grønlands Tekniske Organisation, GTOs forundersøgelse i 1957 i Nordgrønland og 1958 i Sydgrønland, og i denne forbindelse etablerede og opmålte vi fotogrammetriske paspunkter til Geodætisk Instituts kortlægning af de grønlandske byer i målforholdet 1:2000. De fik som de første i Rigsfællesskabet nye flyfotogrammetriske tekniske kort. I 1959 kom det økonomiske opsving til den vestlige verden og gav et kraftigt skub, også til den danske økonomi. Nu skulle der bygges motorveje, lejligheder og parcelhuse, og den gamle landmålingsteknik kunne ikke klare opgaverne. I begyndelsen af 1960erne startede flere private fotogrammetriske firmaer i Danmark, Aerokort, LLO, Geoplan, og senere kom Scankort til. Disse firmaer udførte fotogrammetrisk udtegning af tekniske kort til planlægning og projektering af motorveje og bebyggelser. Flere unge danske landinspektører tog en uddannelse i fotogrammetri ved den internationale højskole i Delft i Holland for at kunne virke i de nye fotogrammetriske firmaer, og efterhånden kom uddannelserne på KVL og DTH også med kursustilbud i fotogrammetri. I Geodætisk Institut fortsatte kortlægningen med målebord i Dcx Danmark. Men også her måtte man indse, at den kraftige udbygning af de store byer, København og Århus, gjorde det umuligt at opdatere kortene med målebord, og fra 1966 tog Geodætisk Institut fotogrammetrien i brug til nyproduktion af topografiske kort i Danmark. Elektronisk databehandling I 1958 rettede Geodætisk Instituts direktør, professor dr. phil. Einar Andersen en forespørgsel til Regnecentralen om bygning af en mindre elektronisk cifferregnemaskine til Geodætisk Institut. Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine, forkortet til GIER, blev lavet af Regnecentralen i samarbejde med geodæterne Torben Krarup og Bjarner Svejgaard. Samtidig blev programmeringssproget ALGOL udviklet med den danske professor Peter Naur som en væsentlig drivkraft. Der var folk på Geodætisk Institut, som regnede med, at man med den nye regnemaskine i løbet af 3 måneder ville have løst alle de regneopgaver, som Geodætisk Institut havde behov for. Men sådan gik det jo ikke. Regnemaskinen, som vi i dag kalder en computer, var kommet for at blive anvendt til meget andet end geodætisk udjævning. GIER var en succes, og der blev solgt mange maskiner i Danmark og udlandet. 7
2 I foråret 1963 var jeg på et programmeringskursus i ALGOL hos Regnecentralen i Århus, hvor vi arbejdede på en af de GIER-maskiner som Regnecentralen byggede. Når man som jeg var startet med ALGOL og GIER, blev det noget af en nedtur, da jeg senere på DTH måtte arbejde med sproget FORTRAN på en IBM mainframe computer. IBM-maskinen havde ikke en regnenøjagtighed, der var tilpasset landmålingsopgaver, og FORTRAN var et primitivt sprog i forhold til ALGOL. Hvor FORTRAN lå tæt på computernes maskinsprog, var ALGOL starten på en ny generation af programmeringssprog, hvor det næste skridt var sproget Pascal udviklet af schweizeren Nicklaus Wirth på grundlag af ALGOL. Pascal blev meget populært på universiteter verden over. Det var især til løsning af udjævningsopgaver og koordinatberegning, at den nye edbteknik blev benyttet, men det varede ikke længe, før kombinationen af edb og fotogrammetri gav en række nye muligheder, som var spændende. Man kunne nu ved hjælp af matematik beskrive strålegangen fra objekt gennem kameralinse til den fotografiske film, og ved hjælp af computeren beregne de rumlige koordinater ud fra målinger i det fotografiske billede. Det blev muligt at benytte kameraer med stor linsefortegning til fotogrammetriske målinger, ligesom det blev muligt at lave fotogrammetriske målinger under og gennem vand. Analytisk fotogrammetri blev betegnelsen for en målemetode, hvor der i de fotografiske billeder blev målt koordinater med stor nøjagtighed, for senere i computeren at omsætte de målte billedkoordinater til rumlige koordinater og mål, som kunne udtegnes på en tegnemaskine, som var styret af computeren. Fra slutningen af 1960erne blev aerotriangulationen udviklet. Den gjorde det muligt at sammenknytte mange flybilleder gennem mindste kvadraters udjævning med overraskende nøjagtigheder. I 1970erne blev computeren tilsluttet det fotogrammetriske instrument, så måleprocessen blev styret af computeren. Analytiske plottere, som denne instrumenttype blev kaldt, erstattede i løbet af 1980erne de gamle fotogrammetriske instrumenter. Computeren styrede den tilsluttede tegnemaskine, så resultatet som tidligere blev et grafisk kort. Digitale kort I 1980erne blev der fundet gas i den danske del af Nordsøen. En række nye gasselskaber skulle fordele gassen rundt i Danmark og ud til de mange hjem. Det skulle ske via gasledninger, som gravedes ned i jorden, og for at kunne holde styr på de store værdier, som blev nedgravet, skulle gasselskaberne have kort, der viste, hvor ledningerne var lagt. Da selskaberne var helt nye uden tradition for kortlægning, var de frit stillet og valgte nye edbbaserede kortlægningssystemer. Fra 1984 fik de fotogrammetriske firmaer i Danmark en masse nye opgaver, men de skulle levere digitale kort og ikke de sædvanlige papirkort. Gasselskaberne samarbejdede med en række kommuner, som havde brug for den samme type kort, og i løbet af meget kort tid omstilledes produktionen af tekniske kort i Danmark fra papirkort til digitale kort. I begyndelsen skulle de nye digitale kort ligne de kendte grafiske tekniske kort, men det varede ikke længe, inden brugere og producenter blev klar over, at de digitale kort gav et helt nyt uni- 8
3 vers med muligheder, der rakte ud over, hvad man havde forestillet sig. For at disse muligheder kunne realiseres, var det dog en forudsætning, at der måtte laves standarder, der opstillede regler for, hvad der skulle måles, hvordan målingen skulle foretages, hvilken nøjagtighed man skulle forvente af resultatet, og hvordan man kunne kontrollere det færdige digitale kort. Den første standard for tekniske kort kom i 1988, og den er blevet revideret flere gange, senest med en udgave fra 1999 (TK-standarden). Sideløbende hermed udviklede Jysk Telefon, Kampsax og Kommunedata i samarbejde et Geografisk Informationssystem DANGRAF til behandling af de nye digitale kort. Det var et dansk GIS, tilpasset de danske koordinatsystemer, de danske tekniske kort og brugernes behov. Systemet udvikledes op gennem 1980erne, og der blev i alt solgt 70 systemer i Danmark. Men det var svært at følge med udviklingen inden for hard- og software. DAN- GRAF var baseret på en netværksdatabase og et linieorienteret styresystem, og i 1990erne måtte produktionen opgives. Blandt brugere og producenter af digitale kort i Danmark blev der benyttet forskellige systemer til den grafiske behandling, Intergraph, Dangraf, Computervision, Auto- Cad, det danskudviklede Geo- Cad, senere MapInfo, Arc- GIS og flere andre. Da hvert system havde sin egen måde at lagre og udveksle data på, opstod der problemer, hvis dataproducenten fremstillede digitale kort på ét system, og brugeren anvendte et andet. For at løse denne opgave nedsatte Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling (DSFL) en arbejdsgruppe, som beskrev et udvekslingsformat, DSFL-formatet, som på grundlag af standarden for tekniske kort udarbejdede regler for beskrivelse af alle det digitale korts objekter i en tekstfil. Det var så op til de enkelte leverandører af GIS og grafiske programmer at skrive tillægsprogrammer, der gjorde det muligt at læse og skrive DSFL-formatet. Med standarder for digitale kort og et udvekslingsformat der gjorde det muligt at udveksle digitale data, kom der gang i udviklingen. På Danmarks Geologiske Undersøgelser udviklede man systemet ZETA til lagring af digitale geologiske data, og på Arealdatakontoret i Vejle udviklede man et system til digital kortlægning af jordbundsklassificering i Danmark. Satellitnavigation I 1976 deltog vi fra DTH i en opmålingsekspedition sammen med Grønlands Geologiske Undersøgelser og Geodætisk Institut til Washingtonland 500 km nord for Thule i Grønland. Der blev udviklet metoder til geologisk kortlægning fra småbilledkameraer og flybilleder, som benyttes i dag på GEUS. Geodæterne havde et satellitpositioneringsudstyr med, som kunne måle et punkts rumlige koordinater med en nøjagtighed på 1 meter i alle tre dimensioner i løbet af 36 timer. Systemet var udviklet af det amerikanske militær til navigation af raketbærende atomubåde og havde navnet TRANSIT. Dette system blev i slutningen af 1980erne afløst af GPS, som vi kender det i dag. GPS har en afgørende indflydelse på den måde, landmåling udføres på i dag, og udviklingen er stadig i fuld gang, blandt andet med det europæiske 9
4 navigationssystem GALILEO. Måling af punkter i landskabet foretages i dag med cm s nøjagtighed på få minutter med kinematisk GPS, og når man kombinerer GPS og et inertisystem med kameraet under flyfotogrammetriske optagelser, løses opgaven med at bestemme flybilledets orientering i rummet på elegant vis. Kort & Matrikelstyrelsen I 1989 blev Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) dannet ved en sammenlægning af Geodætisk Institut, Matrikeldirektoratet og Søkortarkivet. Med den nye institutionsdannelse kom der for alvor gang i digitaliseringen af de matrikulære papirkort og de topografiske kort. Omlægningen har stillet store krav, ikke blot til ændring af arbejdsprocesserne, men også til de grundlæggende definitioner af hvad kort er, og hvad de kan benyttes til. I 2000 konstruerede KMS en ny digital kortdatabase med navnet TOP10DK, som dannede grundlaget for de nye digitale topografiske kort. Den fotogrammetriske opmåling til disse kort blev udbudt til private firmaer, som foretog flyfotograferingen og den efterfølgende digitale kortlægning. KMS kontrollerer og opbevarer de digitale data, som danner grundlag for GIS i amter og flere statsvirksomheder. TOP10DK er også grundlag for fremstillingen af de topografiske kort, som trykkes af private firmaer. TOP10DK-databasen bliver ajourført med en frekvens på 5 år, idet 1/5 af Danmark fotograferes hvert år, hvorefter den fotogrammetriske ajourføring udbydes i licitation til danske og udenlandske firmaer. KMS arbejder på at indføre en ajourføring hvert 3. år. Papirkort Søkort og kort til det danske forsvar trykkes af KMS, hvorimod papirkort til private laves af private firmaer på grundlag af digitale data udarbejdet af KMS. Nordisk Korthandel printer og forhandler Kort 25, som svarer til de gamle 4 cm kort i 1:25.000, men er kartografisk bearbejdet af Nordisk Korthandel. Kortet er baseret på TOP10DK og laves på bestilling, hvor køberen selv over Internettet vælger det geografiske område, som kortet skal dække. Disse kort kan ikke erstatte de gamle trykte papirkort i 1: og 1: Kortene er printet med en blækprinter med en mindre god opløsning i forhold til de trykte kort, og de er ikke vandfaste. Dertil kommer, at der mangler UTM-net og andre nødvendige oplysninger. Der er ingen kvalificeret kartografisk bearbejdning af disse kort. Det er ikke nogen heldig løsning, man har lavet i denne sag, og man kan kun håbe på, at der snart træffes andre beslutninger. Topografisk Atlas Danmark i 1: trykkes og udgives som bog af Schultz Forlag, mens Færdselskort 2005 Danmark i 1: trykkes og udgives af forlaget Aschehoug. Det gælder for begge disse kortbøger, at det kartografiske arbejde er udført i KMS, og det giver et kartografisk mere tilfredsstillende produkt. Databaser Fra 1968 har man opbygget de store offentlige databaser over personer og ejendomme og bygninger i det Centrale Person Register (CPR), og Bygnings- og Boligregistret (BBR) fra Op til år 2000 er de fleste offentlige registre og kort, som fx matrikelregistret, matrikelkort, geologiske kort og miljødata, bragt på digital form, og nu opstår der behov for at anvende kort og databaser sammen på tværs af de institutioner, som har produceret de digitale data. Hvis det skal kunne gøres, skal der være nøgler i databaser og kort, som kan knytte de enkelte objekter sammen. Adresser Postadressen optræder i mange kort og databaser og er derfor en naturlig nøgle, når de forskellige databaser skal sammenknyttes. KMS fik igangsat nogle store projekter, hvor adresserne i BBR og i de tekniske kort blev kørt sammen. Disse projekter har ført til, at alle landets adresser er blevet gennemgået og rettet, så adressen i dag er en vigtig og nøjagtig nøgle til at sammenbinde ejendomsdata, persondata og digitale kort. De geokodede adresser er sammen med matri- 10
5 kelnumre og ejendomsnumre samlet i Krydsreferenceregistret, så sammenhængen mellem de forskellige nøgler er tilgængelig for brugerne. Metadata GIS er blevet et værktøj for sagsbehandlere, og der er behov for nem adgang til de mange kort og data, men med opbygningen af de mange georelaterede digitale data er det blevet vanskeligt for den enkelte bruger at overskue mængden af tilgængelige data. For at afhjælpe dette problem har KMS i samarbejde med DTU opbygget Geodata-info.dk, som er en dansk informationstjeneste for geografiske data. Informationstjenesten er tilgængelig på Internettet og indeholder metadata om digitale kort og andre former for stedfæstede data i Danmark. OIS OIS er en forkortelse for den Offentlige Informations- Server, som administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen. OIS blev åbnet i 2001 med det formål at give borgerne adgang til de oplysninger, som staten, amterne og kommunerne har registreret om hver enkelt ejendom. Kort på Internettet Det sidste nye fra KMS er, at topografiske kort og matrikelkort leveres over Internettet i det, der kaldes Kortforsyningen. Det er primært som baggrundskort til webtjenester, hvor baggundskort hentes fra KMS s server, hver gang en kunde slår op på den pågældende side på Internettet. Herved sikrer man sig, at det altid er det sidste opdaterede kort, der anvendes, og de, som udbyder webtjenesten, slipper for at administrere KMS s kort. Rejseplanlæggeren, De Gule Sider og KRAK er andre eksempler på tjenester med et væsentligt indhold af geodata, som udbydes på Internettet til borgerne i Danmark. Med De Gule Sider og KRAK kan man søge på person- eller firmanavne og få adresser og telefonnumre samt et kort, der viser, hvor adressen er beliggende. Med Rejseplanlæggeren kan man opgive en startadresse og en slutadresse og få lavet en personlig køreplan, der viser, hvordan man til fods, med bus og med tog kan komme fra start til slut. Tidligere krævede det en del arbejde med opslag i forskellige køreplaner og med check af små tegn og fodnoter at lave en tilsvarende plan. Situationen i dag i 2006 Skal man beskrive situationen i Danmark i 2006, hvad angår georelaterede data, er der flere bemærkelsesværdige ting: Danmark er velforsynet med digitale kort og digitale databaser om ejendom, miljø og trafik. Men alle disse data er lavet ud fra danske standarder og hænger derfor ikke sammen med tilsvarende geodata og kort fra nabolande i Europa, selvom miljø og trafik i dag er grænseoverskridende. Det er også vigtigt at bemærke, at den enkelte database og hvert digitalt kort er lavet for at løse interne opgaver i de institutioner, der bruger og betaler for data, og de er udformet i en datateknik, som var aktuel, da databasen oprindeligt blev skabt. Selvom alle computere, al databaseteknik og de fleste GIS-programmer i dag er af international (= amerikansk) oprindelse, så er de datamodeller og standarder, som geodata er indsamlet og lagret efter, lavet i hver sin nationale institution. Forskning På mange universiteter og videregående uddannelser undervises der i GIS i Danmark. I de sidste 10 år er der uddannet en del kandidater med speciale i et GIS-emne, og der har været god brug for disse kandidater, som har arbejdet med GIS efter deres uddannelse. Når det gælder forskning, er situationen en anden. Det er sparsomt, hvor megen forskning der udføres i GIS, og der er få PhD-afhandlinger i forhold til, hvor stor GIS-aktiviteten er uden for universiteterne. Forskningsrådene har sagt direkte nej til ansøgninger om GIS-projekter og nedprioriteret området. Udformningen af GIS- opgaverne i samfundet foretages derfor uden teoretiske forundersøgelser med den daglige administration som væsentligste erfaringskilde. Det giver løsninger, som fungerer her og nu, men som er meget sårbare over for fremtidige udviklinger, som fx kommunalreformen. 11
6 Samarbejde over grænser Der er tiltag til samarbejde på tværs af de faglige grænser i Danmark, men der er langt igen. Eksempelvis har kommunalreformen betydet, at de danske adresser, som består af et kommunenummer, en vejkode og et husnummer, har måttet laves om, og en række veje har fået nye numre. I vejdirektoratet har man også måttet ændre på de vejkoder, man benytter her, men vejdirektoratets nye vejkode og adressernes nye vejkoder har intet med hinanden at gøre. Her skulle man synes, at kommunalreformen gav en oplagt mulighed for at koordinere vejkoderne, men så langt rækker samarbejdet alligevel ikke. De fotogrammetriske firmaer, som laver de digitale kort, er for længst blevet internationale, dels ved at lave kort for andre europæiske lande, dels ved at lægge en del af produktionen ud til Indien og Indonesien. På metadataområdet har man benyttet internationale standarder, og her er der også etableret et samarbejde på tværs af Øresund. Det er i dag erkendt, at der er behov for nationale standarder, der går på tværs af faglige skel, og der er igangsat et arbejde med at lave Fælles Objekttyper (FOT) for topografiske og tekniske kort, som i fremtiden vil gøre det muligt at udveksle digitale kortdata mellem flere kortværker. Dog rækker samarbejdet mellem de forskellige deltagere i FOT ikke længere, end at det har været umuligt at tilvejebringe en fælles vejkode, som nævnt ovenfor. Derudover kan man kun håbe på, at BBR s bygninger kommer med i en bygningsdefinition i FOT og ikke kun tilknyttes med en adressenøgle, der jo kun kan sammenknytte bygninger, som har en adresse. I det hele taget savner ejendomsdataområdet en ny datastruktur, så disse data fremstår på en overskuelig og hensigtsmæssig måde. Nogle af dem er endnu ikke overført til en relationel database, mange er redundante, mens andre savner et kvalitetsmål. Det er først nu, at den geografiske dimension er ved at gå op for de folk, som arbejder med adresser og statistik. Ligeledes savnes der metadata, som fortæller, hvornår og hvordan hvert enkelt objekt i databaser og kort er lavet, opdateret og kvalitetskontrolleret, ligesom der savnes værktøjer til håndtering af metadata i de internationale GIS. Imidlertid er der også en international og europæisk udvikling i gang. EU har med INSPIRE taget initiativ til at etablere en forpligtende ramme for den geografiske infrastruktur i Europa. Målet er, at data kan anvendes på både lokalt, nationalt og europæisk niveau og på tværs af sektorer (miljø, transport, landbrug, sundhed m.fl.). I FOT er man opmærksom på dette forhold. Man kan i dag købe GPS-systemer til biler med indbyggede digitale kort og ruteplanlægger, som går på tværs af de europæiske grænser, og gør det muligt at finde vej i byer, man aldrig før har besøgt. Google Earth og Google Maps er to globale tilbud på Internettet, som gør det muligt at zoome ind på et hvilken som helst sted på Jorden og se et satellitbillede eller et kort over området med vej og bynavne. Denne internationale udvikling kan meget hurtigt tage et omfang så de nationale digitale kortdata får en alvorlig konkurrent. Vi har mistet de smukke, topografiske papirkort i målforhold 1: og 1: Det står i modsætning til, hvad der er sket inden for andre trykte medier. Vi fremstiller stadigvæk smukke bøger på papir, selvom vi bruger computere, vi har pengesedler på papir, selvom vi har Dankort og netbanking, vi har aviser på papir, selvom vi kan hente nyheder på TV og Internettet. Skærmkort kan på ingen måde erstatte det trykte, flerfarvede topografiske kort. De bedste skærmes opløsning er ca. 5 gange ringere end det trykte papirs, og det betyder, at en 17 tommers skærm svarer til et papirkort på 7*5 cm. Det er et meget lille kortudsnit. Skal vi ud og køre i bil eller på 12
7 cykel, anvendes PDA skærme, som i opløsning svarer til størrelsen af et frimærke. At tage et stort topografisk kort og brede det ud på kølerhjælmen af sin bil, når man skal planlægge en rejse i et område, kan ikke gøres bedre med noget elektronisk medie. Fremtid Den praktiske landmåling vil forsvinde fra universiteter og overtages af teknikere. Der er allerede konkurrence om de forholdsvis få studerende med en naturvidenskabelig baggrund, og jeg tror, at det bliver svært at opretholde hele eller halve uddannelser i de traditionelle landmålingsfag. Enkeltkurser i GPS og GIS og geodæsi vil måske kunne opretholdes, men man behøver kun at have læst Geoforums korrespondance med DTU for at fornemme vanskelighederne ved opretholdelse af geoinformatik i et universitetssystem, hvor konkurrencen om midler er meget hård. GIS er i dag selvstændige programmer og geodatabaser, som er modelleret efter de grafiske kort og bygget på de objekter og enheder, kortene indeholder. Der er en udvikling i gang, hvor geografien bliver en del af de almindelige databaser, og vi vil se en datamodellering, som ligner andre databaser, og hvor udtegning af kort bliver én blandt mange muligheder for en grafisk repræsentation af de data, der ligger i databasen. GIS bliver en integreret del af den øvrige IT-verden, og behovet for særlige programmer og datamodeller forsvinder. Hermed ændres også kravene til uddannelsen af brugerne af disse data. Universitetsuddannelser i miljø, planlægning, arkitektur, geologi, medicin, arkæologi, geografi, anvendt matematik og en række andre uddannelser, hvor den geografiske beliggenhed af objekter har en betydning, vil have brug for grundlæggende og videregående kurser i GIS. Derudover vil behovet for at udvikle nye systemer til produktion og modellering af geografiske data gøre det nødvendigt at åbne mulighed for enkelte PhD-stipendier inden for området. Om de sidste uddannelser skal foregå i Danmark eller på et internationalt universitet, afhænger helt af den prioritering, de enkelte universiteter opererer med. Men det er ikke nok, at en ny teknik er til stede. Fotogrammetrien blev først indført i Danmark, da de økonomiske faktorer var til stede, og det digitale kort blev drevet frem af naturgassen. Der skal en økonomisk drivkraft bag det næste spring i geoinformatikkens udvikling. Geoinformatik forsvinder ikke, men håndværket bag opmåling og kortfremstilling vil forsvinde, og der vil dukke mange nye brugere og mange nye producenter op. Hvor er vi om 50 år? Mange af de problemer, vi slås med nu, er løst. Alle data vil have metadata, der gør, at forskellige datasæt kan arbejde gnidningsløst sammen. Datum og kortprojektion er ikke noget, kortbrugeren bekymrer sig om, det tager systemerne sig af og sørger for, at de nødvendige transformationer foretages automatisk. Skøn over datasæts nøjagtighed, og hvordan den influerer på de resultater, der kommer ud af analyserne, sker også automatisk, og brugeren stoppes, hvis hun forsøger at anvende uhensigtsmæssige data. Data vises som traditionelle kort eller i en perspektivisk virtuel verden, som for mange mennesker er lettere at tolke. Allerede nu er det svært at se, om der ligger geografiske data og analyser bag de tjenester, vi modtager over Internettet, og denne tendens vil forstærkes. For almindelige mennesker på jagt efter underholdning på Internettet vil fremtidens computerspil kunne foregå i rigtige landskaber, som vi kender dem, eventuelt ændret til et bestemt tidspunkt i fortiden, hvor man kan gå på opdagelse i sin barndoms by, eller se hvordan der så ud i vikingetiden. Om forfatteren Professor emeritus Ole Jacobi fungerede som professor i landmåling ved DTU. For sit enormt energiske arbejde for geodata-sektoren i Danmark blev Ole Jacobi i 2004, som den første af to, udnævnt som æresmedlem af Geoforum. 13
Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference
Kort10 - en del af den geografiske infrastruktur Produktblad juni 2006 Kort10 som fælles geografisk reference 2 Kort10, produktblad juni 2006 Kort10 en del af den geografiske infrastruktur Kort10 er en
Læs mereTOP10DK Det solide grundlag
TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase. TOP10DK er et fælles reference grundlag og kan anvendes af alle, der har behov
Læs mereNyhed! Danmark 1:50.000
Topografiske Kort fra Nordisk Korthandel Nyhed! Danmark 1:50.000 Atlas, Glober, Kort & Guider Her i kataloget kan du se vort nye udvalg af kort over Danmark. Topografiske Kort Nordisk Korthandel, scanmaps
Læs mereKontrakt. Forhandleraftale Videregivelse af KMS data til 3. part
Kontrakt Forhandleraftale Videregivelse af KMS data til 3. part Forhandleraftale 19. december. 2007 Forhandleraftale Videregivelse af KMS data til 3. part 1. Aftalens formål Landinspektøraftalen giver
Læs mereFOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB
FOT, geonøgler og digital forvaltning Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB To metoder Koordinater NGB N: 6178892.00 E: 722125.00 EPSG:25832 Geonøgler NGB Rentemestervej
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereVelkommen som DIS-Danmark medlem
Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereHMN Naturgas - WebGIS
HMN Naturgas - WebGIS November 5, 2012 WebGIS er en webside, der viser HMN Naturgas gasledninger. Private kan se hvor gas stikledningen ligger på deres egen grund. Visse samarbejdspartnere har fået lidt
Læs mereManual til overføring af fotografier fra kamera til harddisk.
Manual til overføring af fotografier fra kamera til harddisk. Det første man skal gøre sig klart er, hvor man som udgangspunkt vil lægge sine fotografier. Især når man er mange, der bruger den samme computer,
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereDanmark og INSPIREs Transportnetværk. Indsæt billede her
Danmark og INSPIREs Transportnetværk Indsæt billede her Lars Storgaard, 24. oktober 2011 Danske geodata i bilag 1.7 Transportnetværk Fra monitoreringen af INSPIRE i DK 2010: Geodata for luftfart: Flykorridorer
Læs mereBilag. Interview. Interviewguide
Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og
Læs mereNyt referencenet og højdesystem
Nyt referencenet og højdesystem System 2000 marts 2000 6150000 m.n 530000 m.e Hvad er et referencenet? Alle kender et kort, men de færreste kender kortets fundament referencenettet. Kortets nøjagtighed
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereNyt fra Geodatastyrelsen
Nyt fra Kåre Clemmesen, Jysk Fynsk GIS konference 2013 SIDE 1 Rammerne omkring os Finanskrisen: pres på offentlige budgetter Grøn omstilling Øget krav om frie data Krav om at effektivisere offentlige forvaltning
Læs mereTrafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti
Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15
Læs mereGuide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler
Ver. 03.06.15 Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler 1 Hvad og hvor meget må du kopiere? Digitalkopiering eller fotokopiering? Kildehenvisning skal på kopierne Sådan opgør
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mere1. Spørgeskemaundersøgelse om Blå Kors Genbrug
1. Spørgeskemaundersøgelse om Blå Kors Genbrug I Blå Kors Genbrug vil vi gøre, hvad vi kan for at give vores kunder den bedste service. Vi vil gerne være på forkant, så vi kan imødekomme nye behov hos
Læs mereGennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.
Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet
Læs mereFrie geodata har fået antallet af brugere på Kortforsyningen.dk til at eksplodere
Frie geodata har fået antallet af brugere på Kortforsyningen.dk til at eksplodere Forfattere Bente Steffensen beste@gst.dk Tina Svan Colding tisha@gst Anne Marie Carstens anmca@gst.dk Det er gået stærkt,
Læs mereAnbefaling om sikring og overdragelse af analoge og supplerende digitale data på miljøområdet
Projekt kommunalreformens forvaltningsgrundlag og digital forvaltning på miljøområdet Miljøministeriet CFK j.nr. Ref.: kich/bla/cab Anbefaling om sikring og overdragelse af analoge og supplerende digitale
Læs mereDesign Generelt. Udformningen. Inden man fremstiller et design skal man finde ud af 4 ting: Målgruppen.
Design Generelt Inden man fremstiller et design skal man finde ud af 4 ting: Målgruppen. Med dette forstås hvem den skal hende vende sig til. Er det 15 årige, unge, teenagere, gamle, pensionister, osv.
Læs mereSÅ ER DET SLUT MED PAPIR
SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke
Læs merePublic service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B
Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt
Læs mereGIS 1 og GIS 2. Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion. 2. Filtyper og håndtering af filer. 3. MapInfo's værktøjer
GIS 1 og GIS 2 Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion 1.1 Indledning 1.2 Definition af GIS 1.3 Udvikling i brug af GIS 1.4 Forudsætninger for at bruge GIS 1.5 Metadata om geodata.
Læs mereBring viden ind i din virksomhed
Bring viden ind i din virksomhed - og sæt skub i væksten! Virksomheder som har ansat højtuddannede udvikler sig bedst og hurtigst - læs hvordan dit lokale erhvervsråd kan hjælpe med at finde et match der
Læs mereI denne sammenhæng er alle dog enige om, at GI står for Geografisk Information.
Relateret til temaet Kollektiv trafik (13) Indholdsklassificering R Ulla Skjelbo, Landinspektør, HT Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet 1997 GIS i HT - anvendelse af geografisk information i kollektiv
Læs mereTættere offentligt, digitalt samarbejde
Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere
Læs mereAfsluttende - Projekt
2014 Afsluttende - Projekt Rapporten er udarbejdet af Ali, Andreas og Daniel Vejleder Karl G Bjarnason Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Case... 3 Design... 4 Python kalender:... 4 Poster:... 4 Planlægning...
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereDOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK
DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK 2014 STRATEGISK FUNDRAISING Strategisk fundraising bør være en integreret del af foreningens daglige kultur. Den strategiske fundraising
Læs mereIA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan
Virksomhedsplan 2016 Om IA Sprog Pædagogikken vil som sædvanlig få fokus, men 2016 bliver også præget af en strømlining af forretningsgange og kommunikationsveje på IA Sprog. Det sker ikke mindst ved hjælp
Læs mereSnakkemoster uden verbal tale
Marianne Westhausen, mor til Katja, Kokkedal Snakkemoster uden verbal tale - med hjælp af Tegn-Til-Tale og Boardmaker i perfekt harmoni I artiklen beskriver Katjas moder, hvordan de sammen har konstrueret
Læs merePræsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget
Præsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget Af Dameudvalget, ved Tina Dideriksen 2016 ambitioner Damudvalget ønsker at rekruttere to medlemmer til udvalget gerne fra
Læs mereLean giver tid til børnene
Lean giver tid til børnene Normeringer kan der ikke lige laves om på. Alderen på børnene, der starter i dagsinstitution er også politisk bestemt og heller ikke noget, som de enkelte daginstitutioner har
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereKapitel 10. Konklusion
Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i
Læs mereKort & Matrikelstyrelsens salg af trykte landkortprodukter
M I L J Ø M I N I S T E R I E T KORT & MATRIKELSTYRELSEN Den 27-06-2003 Salgskatalog Kort & Matrikelstyrelsens salg af trykte landkortprodukter Følgende trykte landkortprodukter og koncept sælges: Salgsnummer:
Læs mereKata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.
Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:
Læs mereKunstner: Jorge Rodriguez Gerada:
Værket Wish til Belfast. 4,5 hektar stort værk på industrigrund ved Belfasts havnearealer. Hovedværk under LAND-SHAPE, Land Art North Denmark Kunstner: Jorge Rodriguez Gerada: Dette værk vil blive selve
Læs mereForedrag. Temadag. Konfliktcoach. Ledelse. Krisehjælp
Foredrag Temadag Konfliktcoach Ledelse Krisehjælp Lars Mogensen Lars Mogensen holder inspirerende, nærværende og underholdende oplæg, temadage og uddannelse inden for trivsel, kommunikation og konflikt
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereBILLAG 2: Storyboard, Level 1
BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet
Læs mereMultikulturelt arbejdsmiljø er en selvfølge. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING Lokale virksomheder med internationalt perspektiv
LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Samarbejdet på tværs af nationaliteter fungerer rigtig godt og giver generelt
Læs mereTelefoninterview med Carsten Munk. Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den. 4.03.2013
Bilag 3 Bilag 3.1 Telefoninterview Telefoninterview med Carsten Munk Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den. 4.03.2013 5 C= Carsten Munk, A= Anne Pedersen, J= Josephine
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereDatabase optimering - Indeks
Database optimering - Indeks Alle kender til dette irritations moment, hvor programmet man sidder og arbejder med, bare ikke er hurtigt nok. Selvom det kun drejer sig om få sekunder man sidder og venter,
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:
Læs mereIndex for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12)
Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion (11 p) 1.1 Indledning 1.2 Definition af GIS 1.3 Udvikling i brug af GIS 1.4 Forudsætninger for at bruge GIS 1.5 Info-database om geodata.
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereNYHEDSBREV. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. Taastrup afdelingen flytter til egne lokaler SIDE 1. Maj 2016
Kære Samarbejdspartnere Hermed aktuelle nyheder så I ved, hvad der rører sig på skolens to afdelinger i henholdsvis Greve og Taastrup. Et af vores meget aktuelle indsatsområder er flytning af afdelingen
Læs mereKapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten
Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter
Læs mereFormandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013:
Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013: Samarbejdet i bestyrelsen. Vi har afholdt 6 bestyrelsesmøder i 2012 med deltagelse af alle medlemmer. Herudover deltager bestyrelsesmedlemmerne i mange
Læs mereSkabelon til slutrapport
Skabelon til slutrapport DEADLINE: 24. august 2012 1. Skole(-r) navn: Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. 2. Kontaktperson (navn/mail): Klaus Nørby Jakobsen, HR-chef, kj@birke-gym.dk Mathias Kruse
Læs mereComputerens Anatomi. Kom/IT C - Computer Anatomi - Daniel og Fie - 3/3 2015. Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt.
Computerens Anatomi Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt. Vi startede med at snakke om modtager, afsender og budskab og blev enige om at det skulle være simpelt for at få modtagernes interesse.
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereVEJE TIL VIDEN VIDEN
VEJE TIL VIDEN VEJE TIL VIDEN DBC producerer metadata og udvikler den nationale it-infrastruktur til bibliotekerne, så borgerne let finder den information, de søger og bliver præsenteret for den på en
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereComputerens anatomi. Flashklip for børn
Computerens anatomi Flashklip for børn Rapport der beskriver vores arbejde med at fremstille produkter, der kan formidle information om computerens opbygning til børn. Anders og Asger 11-05-2011 Indhold
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereNyt om projektioner. Kortforsyningsseminar, d. 25/3-2010. Simon Lyngby Kokkendorff Referencenetområdet, KMS
Nyt om projektioner Kortforsyningsseminar, d. 25/3-2010 Simon Lyngby Kokkendorff Referencenetområdet, KMS Indhold Lidt om kortprojektioner generelt DKTM: Hvorfor, hvordan... Web Mercator hvad er det? Kortprojektioner
Læs mereSundhed og livsstil går hånd i hånd på Matematikkens Dag 2011
Pressemeddelelse Dag Sundhed og livsstil går hånd i hånd på Dag 2011 Kroniske sygdomme og ikke mindst livsstilssygdomme fylder meget i menneskers bevidsthed og oplevelse af livskvalitet, og koster samfundet
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mere1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat
1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen
2012/1 LSF 71 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Kort- og Matrikelstyrelsen, j.nr. KMS-101-00004 Fremsat den 15. november 2012 af miljøministeren
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mere1. Godkendelse af dagsorden og opfølgning fra sidste møde 23/11-2011.
:sadp Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Fibigerstræde 11 9220 Aalborg Øst www.sadp.aau.dk Studieleder Michael Tophøj Sørensen tophoej@plan.aau.dk Referat af Studierådsmøde Onsdag den 20. juni
Læs mereAFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE
AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Kursusudbyderen ) og Forvaltningsselskaberne: Kundenummer: «Nummer»
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: City University London.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie Navn på universitet i udlandet: City University London Land: UK Periode: Fra:September 2012 Til:Januar 2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereIværksætter noget for dig? Elevopgaver langt forløb
Indledning Hvis du har et job i din fritid, er du sikkert lønmodtager. Du kommer på en arbejdsplads et antal gange om ugen og får løn for arbejdet. Hvis du derimod starter din egen virksomhed, er du iværksætter.
Læs mereVelkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune
Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs merePlantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereRygtespredning: Et logistisk eksperiment
Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,
Læs mere1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11
1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11 Lad os bede. Kære hellige ånd, vi beder dig: giv os i dag at kunne gennemskue tilværelsens
Læs mereSe flere nyheder på www.hirtshals-fyr.dk
NYHEDSBREV NR. 5 2. ÅRGANG SEP. 2013. Støtteforeningen Hirtshals Fyr udsender dette Nyhedsbrev, for at informere Støttemedlemmerne om de tiltag der sker i Støtteforeningsregi omkring Hirtshals Fyr. Sommersæsonen
Læs mereVirtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte
Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske
Læs mereTHE INTERNET OF THINGS
GAMIFICATION Voksede du op med film eller computerspil? Seere opfatter sig selv som passive observanter. Spillere ser sig selv, som cocreators af deres egen virkelighed. Spil og virkelighed flyder sammen
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs merePraktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads
Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads INDHOLD 6 4 Gode råd til dig i jagten på en praktikplads Bygge og anlæg 8 Fra jord til bord 10 Håndværk og teknik 12 Teknologi og kommunikation
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler
Læs mereIntroduktion. Som eksempel er her vist det sted, hvor Seniorhus Odense vil få sit fremtidige værested. Som kort. Via satellitbillede.
Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Start Google maps...3 Find et sted...4 Brug af kortet...4 Korttyper...4 Forskydning af kortene...5 Knappen Mere...5 Brug af oversigtskortet...6 Angiv fast stedsangivelse...6
Læs mereReklamer i tv er ikke
salg og markedsføring // tv-reklamer Reklamer i tv er ikke Det er ikke kun de store virksomheder, der kan have glæde af tv-mediets evne til at skabe hurtige resultater. Også mindre virksomheder kan med
Læs mereI dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data.
I dag: Digital projektering -formål Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data. Dagens emner Hvad er et digitalt kort? Digitale grunddata
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Notat Geografisk infrastruktur J.nr. KMS-100-00041 Ref. Jr GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 1. Kommissionens forslag Forordning../ /EF, der implementerer
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs mereAfrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015.
Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015. I foråret 2014 indledtes et samarbejde mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark.
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs merePortfolio. Tlf. 29 24 46 59 E-mail anneranegaard@gmail.com
Portfolio Anne Ranegaard Clausen Tlf. 29 24 46 59 E-mail anneranegaard@gmail.com Samson Fotograf Om Samson Samson er et mediemagasin, som bliver drevet af studerende på medie-, kommunikations- og journalistuddannelser
Læs mere