STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001"

Transkript

1 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne i forhold til år Stigningerne er nogenlunde jævnt fordelt mellem de forskellige hovedarbejdsfunktioner. Kun salgs- og servicearbejdere oplevede en lønstigning under fire procent med en lønstigning på kun 3,1 procent. Ser man på den regionale fordeling af lønstigningerne, er de også pænt fordelt ud over landet. Kun Frederiksborg og Viborg amt skiller sig ud med høje lønstigninger, mens Sønderjyllands og Storstrøms amt som de eneste ligger under fire procent i lønstigning. Ser man på stigningen i rådighedsbeløbet, viser beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel, at der også her har været pæne fremgange i år Rådighedsbeløbet er det beløb, den enkelte husstand har tilbage efter indkomstskatter, husleje, daginstitutioner og diverse andre faste udgifter. Der er foretaget beregninger på tre parfamilier og to enlige. Alle fem husstande oplevede pæne fremgange i rådighedsbeløbet i år For begge familier i ejerbolig steg det månedlige rådighedsbeløb efter skat, inflation og faste udgifter med omkring 250 kroner, mens det for i parfamilien i lejebolig steg med over 400 kroner. Stigningen i rådighedsbeløbene mellem ejere og lejere kan dog ikke helt sammenlignes. Begge ejerfamilier oplevede således store kapitalgevinster i form af stigende huspriser, som lejerne ikke opnåede. Den familie, der købte ejerbolig i 1995, har opnået en kapitalgevinst på omkring ½ mio. kroner, mens familien, der købte i 1999, har opnået en kapitalgevinst på godt kroner. En dekomponering af stigningen i rådighedsbeløbet viser, at omkring ¼ af stigningen i bruttoindkomsten bliver tilbage som en stigning i rådighedsbeløbet. Dette skyldes en stigning i indkomstskattebetalingerne, der følger størrelsen af indkomsten. Derudover reduceres indkomstfremgangen af huslejestigninger og den generelle forbrugerprisudvikling. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\oek-b doc

2 2 STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB I Udviklingen i timefortjenester Lønstatistikken for 2001 viser pæne lønstigninger over hele linien. Den samlede lønstigning for hele DA var på 4,4 procent i 2001 og specielt har kontorarbejdere fået høje lønstigninger med over 4,9 procents lønfremgang. Men også både faglærte og ufaglærte arbejdere har haft pæne lønstigningstakter. Lønnen for faglærte arbejdere steg således med 4,5 procent, mens den for ufaglærte steg med 4,3 procent. Specielt for de ufaglærte var dette en pæn fremgang i betragtning af, at lønstigningen året før kun var på 3,5 procent. De laveste lønstigninger oplevede salgs- og servicearbejdere, der for andet år i træk fik den laveste lønfremgang. Således steg lønnen kun med 3,1 procent, mens den i år 2000 steg med 2,7 procent. Ser man på den regionale udvikling skiller Frederiksborg og Viborg amt sig ud med de højeste lønstigninger. Lønnen i Frederiksborg amt steg med hele 6,5 procent, mens den i Viborg steg med 5,7 procent. De laveste lønstigninger var derimod i Sønderjyllands og Storstrøms amt med lønstigninger på 3,8 og 3,9 procent. Alle de resterende amter havde lønstigninger på mellem fire og fem procent. Boks 1. Forskellige lønbegreber De ovenstående stigningstakter er stigninger i timefortjenesten, hvilket ikke svarer til den løn, som den enkelte lønmodtager får udbetalt. I timefortjenesten indgår nemlig også pensioner og feriebetalinger. Stigningstakterne er derfor højere end dem, den enkelte lønmodtager oplever. For at korrigerer for dette er der i de følgende beregninger fratrukket stigningstakter for pensionsbetalinger, således at det er den løn, den enkelte har til rådighed, der ses på. Den del af lønstigningen, der hidrører fra de ekstra feriefridage er derimod ikke trukket ud. Denne del af lønstigningen kan netop enten blive udbetalt til den enkelte, eller bruges som ferie. Derfor ses de ekstra feriefridage som en del af stigningen i bruttolønnen. Det nedenstående rådighedsbeløb er således det beløb, den enkelte husstand har til sin rådighed efter pension, skat, husleje, fagforening, efterløn, daginstitutionstakster samt diverse børnebidrag og efter der er korrigeret for prisudviklingen.

3 3 2. Udvikling i rådighedsbeløbet Udviklingen i timefortjenesten viser ikke hele billedet, hvis man ønsker at undersøge hvor meget ekstra, den enkelte familie har til rådighed som følge af lønstigningerne. Beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel viser, hvorledes udviklingen har været, når man tager højde for prisstigninger, personskatter, boligudgifter, betalinger til fagforeninger, efterlønskontingent, pensionsbetalinger, daginstitutionstakster samt diverse børnebidrag. Rådighedsbeløbet er således det beløb, den enkelte familie har tilbage til forbrug efter personskatter og efter de faste udgifter til husleje, daginstitutioner osv. er betalt. Der er foretaget beregninger på tre parfamilier og to enlige. De tre parfamilier består af to voksne, en faglært og en ufaglært arbejder og to børn. Én familie bor i lejebolig, mens de to andre bor i ejerbolig købt i henholdsvis 1995 og De enlige er henholdsvis en faglært og en ufaglært arbejder bosat i lejebolig. (Se evt. skematisk oversigt i bilag 1) Beregningerne viser, at der har været en pæn stigning i rådighedsbeløbet for familien i lejebolig på godt 2,5 procent. Familierne i ejerbolig har haft en stigning i rådighedsbeløbet på godt 1,5 procent. Omregnet til kroner og øre beløb svarer dette til en årlig stigning i rådighedsbeløbet på næsten kroner for familien i lejebolig, mens det for familierne i ejerbolig svarer til en stigning på omkring kroner. Dvs. familierne har haft henholdsvis godt 400 kroner og omkring 250 kroner mere til forbrug om måneden i år 2001, end de havde i år De forholdsvist høje stigninger i rådighedsbeløbene skyldes først og fremmest den pæne stigning i bruttolønnen. Derudover var inflationen lavere i 2001 end i de to foregående år, hvilket gav en mindre udhulning af reallønnen. Nedsættelsen af rentefradraget som følge af pinsepakken giver dog et negativt bidrag til boligejerne rådighedsbeløb. Renteudgifterne kan således ikke fratrækkes i grundlaget for bundskatten fra og med Dette giver dog et mindre negativt bidrag til husejernes rådighedsbeløb end det positive bidrag, de andre faktorer giver. Samlet fik husejerne dog en mindre stigning i rådighedsbeløbet end lejefamilien fik i år 2001.

4 4 Figur 1. Stigning i årligt rådighedsbeløb for familierne Kroner Lejere Ejer, hus fra 1995 Ejer, hus fra 1999 Anm.: Figuren viser den årlige stigning i rådighedsbeløbet i kroner for den enkelte familie. Der er ingen tal for stigningen fra 1998 til 1999 for den sidste familie, da den netop først købte hus i Kilde: DA s lønstatistik, Familier og Indkomster 2001, Danmarks Statistik samt beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel. Det fremgår af figur 1, at rådighedsbeløbet steg en del mindre i år 2000 end i de to andre år for familien i lejebolig, mens det faldt for ejerfamilierne. Dette er en kombination af flere faktorer. For det første var stigningerne i timefortjenesterne små dette år. Således steg den gennemsnitlige timefortjeneste kun 3,7 procent i 2000, mens stigningen var på 4,4 procent i både 1998, 1999 og For det andet var prisstigningerne forholdsvist høje, hvilket udhulede en del af de nominelle lønfremgange. Endeligt voksede efterlønskontingentet, der startede i 1999, hvilket også betød et fald i rådighedsbeløbet. Disse tre faktorer betød tilsammen, at stigningen i rådighedsbeløbet for de tre familier var lave i år 2000, selvom den nominelle lønstigning for disse familier var på knap fire procent. Samtidig gav pinsepakken en negativ indvirkning på boligejernes rådighedsbeløb, efterhånden som rentefradraget mindskedes i løbet af 1999, 2000 og Pinsepakken samt de tre ovenstående faktorer betød altså samlet set, at rådighedsbeløbet for ejerne faldt fra 1999 til Ydermere oversteg den negative effekt fra pinsepakken i 1999 de andre positive effekter det år, således at rådighedsbeløbet også faldt i 1999 for familien, der købte bolig i I år 2001 oversteg de positive bidrag derimod det negative bidrag fra pinsepakken, således at rådighedsbeløbet voksede for boligejerne.

5 5 For de to enlige har der også været pæne stigninger i rådighedsbeløbet i Den faglærte arbejder har klaret sig bedst med en stigning i rådighedsbeløbet på over kroner. Den ufaglærtes rådighedsbeløb steg derimod kun med godt kroner. Altså har den faglærte arbejder haft godt 250 kroner mere om måneden til forbrug i 2001 end i 2000, mens den ufaglærte havde 180 kroner mere om måneden. Figur 2. Stigning i årligt rådighedsbeløb for faglærte og ufaglærte arbejdere Kroner Enlig faglært Enlig ufaglært Kilde: Som figur 1. Også for de to enlige ses tendensen med det mindre stigende rådighedsbeløb i år Forklaringen er den samme som for parfamilien i lejebolig. 3. Kapitalgevinst for boligejere Selvom familien i lejebolig har haft den største fremgang i rådighedsbeløbet, fortæller det ikke hele historien om udviklingen i indkomsten mellem ejere og lejere. Her er det nemlig helt afgørende, hvornår ejerboligen er blevet købt. De ejere, der købte bolig i midten af 1990 erne, har fået store kapitalgevinster som følge af de stigende boligpriser, og nyere ejere har haft glæde af det faldende renteniveau. For at illustrere disse effekter har vi set på to ejertyper: En der har købt boligen i 1995, hvor renteniveauet var højt og boligprisstigningerne først lige var begyndt, og en der har købt bolig i 1999 til en høj pris, men derimod har lånt til en lavere rente.

6 6 Som det fremgår af figur 1, har begge haft et stigende rådighedsbeløb i 2001, men stigningen har været mindre end for lejefamilien. Derudover oplevede de et direkte fald i 2000, hvor lejefamilien oplevede en mindre fremgang. Inddrager man de kapitalgevinster, ejerne har fået som følge af stigningen i boligprisen, ser billedet væsentlig bedre ud for ejerne. Ejeren, der købte bolig i 1995, har således oplevet en stigning i boligens værdi på omkring ½ mio. kroner fra 1995 til 2001, eller hvad der svarer til en årlig vækst på over otte procent. Ejeren, der købte i 1999, har også haft gavn af boligprisudviklingen. Værdien af boligen fra 1999 er steget med godt kroner på bare to år, eller hvad der svarer til en årlig vækst på godt seks procent. Begge ejere har altså oplevet betydelige kapitalgevinster, som man skal have med i betragtningen, når man sammenligner udviklingen i rådighedsbeløbene mellem ejere og lejere. Boks 2. Gevinst for boligejere For at give en idé om, hvad stigningen i boligpriserne betyder for ejerne, sammenlignes det her, hvilket afkast en lejer ville have fået ved at købe obligationer for et beløb, svarende til det årlige afdrag på boliggælden for boligejeren. Der er her valgt at sammenligne med det årlige afdrag på boliggælden og ikke den årlige ydelse for boligejeren. Den del af ydelsen, der er renteudgifter, ses som omkostningerne ved at bo i eget hus frem for at bo til leje. Rentebetalingerne for familien i ejerbolig svarer altså til huslejen for familien i lejebolig. Havde lejeren købt obligationer for et beløb svarende til det årlige afdrag på boliggælden for boligejeren, der købte bolig i 1995, havde lejeren tjent godt kroner på forrentningen af disse obligationer. Dette beløb er tilmed højt sat, da der er forudsat en årlig forrentning på 10 procent. Tilsvarende ville han have fået et afkast på knap kroner, hvis han havde opsparet et årligt beløb, svarende til afdraget for boligejeren, der købte bolig i Altså afkast, der langt fra kan måle sig med de henholdsvis kroner og kroner som boligejeren, der købte hus i henholdsvis 1995 og 1999, har haft. Man skal dog i denne forbindelse huske på, at boligejerens investering er mere risikabel end et beløb svarende til afdraget på gælden investeret i obligationer, da boligpriserne kan risikere at falde. Ved at købe en bolig ved man naturligvis ikke på forhånd hvilken udvikling, boligpriserne vil følge, og der er derfor risiko for tab, hvis boligpriserne efterfølgende falder. Derudover er boligejerens formue i boligen mindre omsættelig end obligationer, da der er visse omkostninger forbundet med at sælge boligen, og da husejeren i så fald skal finde sig et nyt sted at bo. Alternativt kan boligejeren dog belåne friværdien i boligen.

7 7 En sammenligning af boligejere og lejere er altså mere kompliceret end som så. Det er ikke nok bare at se på de årlige rådighedsbeløb, da det ikke tager højde for eventuelle kapitalgevinster for boligejeren i forbindelse med høje boligprisstigninger. For boligejeren er det således helt afgørende, hvornår boligen er købt og hvilken finansieringsform der er brugt. En stigning i boligpriserne er en kapitalgevinst for boligejeren, men den realiseres først, når boligen bliver solgt eller evt. ved at belåne boligen. 4. Dekomponering af beregningen I tabel 1 ses det, hvordan udviklingen har været i bruttoindkomsten, det nominelle rådighedsbeløb og det reale rådighedsbeløb. Tabellen viser således, hvordan stigningen har været i kroner fra år 2000 til år 2001 inden for hvert indkomstbegreb. Det fremgår af tabel 1, at når personskatter, boligudgifter mv. samt prisstigninger er trukket fra stigningen i husstandens bruttoindkomst, er der kun omkring ¼ af stigningen tilbage til rådighed for husstanden. Dette skyldes dels en stigning i skattebetalingerne, da der jo skal betales indkomstskat af den stigende lønindkomst. Derudover skyldes det også stigninger i huslejen samt en generel stigning i forbrugerpriserne. Således bliver omkring halvdelen af stigningen i det nominelle rådighedsbeløb ædt op af de generelle prisstigninger. Tabel 1. Stigning i indkomsten i kroner fra år 2000 til 2001 Stigning i : Familie : Familie: Familie: Faglært Ufaglært Lejere Ejere 95 Ejere 99 arbejder arbejder Husstandens bruttoindkomst Nominelt rådighedsbeløb Prisudvikling ( i pct.) 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 REALT RÅDIGHEDSBELØB Anm.: Beløbene skal læses som forskellen i kroner mellem beløbet i år 2000 og Det vil sige, at fx familie 1 havde kroner mere i bruttoindkomst i år 2001 end i år 2000, kroner mere i nominelt rådighedsbeløb, hvilket efter der er tages højde for prisudviklingen giver knap kroner mere i realt rådighedsbeløb. Kilde: Som figur 1. Som det ses af tabellen, ender lejefamilien med et ekstra årligt rådighedsbeløb på godt kroner ud af en indkomstfremgang på knap kroner. De enlige lejere ender med et ekstra årligt rådighedsbeløb på cirka ¼ af stigningen i bruttoindkomsten. For ejerfamilierne udgør stigningen i rådighedsbeløbet cirka kroner.

8 8 Bilag 1 Familietyper Familie : Lejere Familie : Ejere 95 M: Faglært M: Faglært K: Ufaglært K: Ufaglært Bolig: Lejere, lejlighed på 100 m2 Bolig: Ejere, parcelhus købt i 1995 til en Børn: 2, en i vuggestue, en i børnehave værdi på ca kr. Børn: 2, en i vuggestue, en i børnehave Familie : Ejere 99 M: Faglært K: Ufaglært Bolig: Ejere, parcelhus købt i 1999 til en værdi på ca. 1,35 mio. kr. Børn: 2, en i vuggestue, en i børnehave Enlig faglært arbejder Enlig ufaglært arbejder M: Faglært M: Ingen K: Ingen K: Ufaglært Bolig: Lejer, lejlighed på 70 m2 Bolig: Lejer, lejlighed på 60 m2 Kilder DA s lønstatistik 2001, 4. kvartal og Økonomiministeriet: Familier og Indkomster juni Danmarks Statistik. Alle beregninger er foretaget på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

BØRNEFAMILIERNES ØKONOMISKE VILKÅR

BØRNEFAMILIERNES ØKONOMISKE VILKÅR 10. januar 2005 Af Anita Vium, direkte tlf. 33557724 Resumé: BØRNEFAMILIERNES ØKONOMISKE VILKÅR Selvom børnefamilierne har haft fremgang i deres disponible indkomst de senere år, er de fra 2001 til 2004

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Ny standard for boligøkonomiske analyser

Ny standard for boligøkonomiske analyser N R. 1 / 25. JANUAR 2002 Ny standard for boligøkonomiske analyser Nykredit præsenterer i dag et nyt boligindeks til alle med interesse for den aktuelle situation på det danske ejerboligmarked. Nykredit

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden fortsætter med at stige, og igen i 2007 voksede uligheden markant. Samtidig er der en klar tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relative

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere