Ydelsesbeskrivelse. Botilbuddet Gefion & Domus

Transkript

1 2011 Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Gefion & Domus

2 Side2 1. september 2011 [YDELSESBESKRIVELSE] Indholdsfortegnelse Botilbuddet Gefion & Domus... 4 Historie... 4 Lovgivning Godkendelse og tilsyn... 4 Målgruppe... 4 Værdigrundlag... 5 Menneskesyn... 5 På botilbuddet arbejder vi ud fra følgende værdier Faglighed Kommunikation Anerkendelse Udvikling Livskvalitet... 6 Kerneydelse... 8 Delydelser ifølge Serviceloven... 8 Fysiske rammer... 8 Personalesammensætning... 9 Visitation... 9 Handleplan og opfølgning... 9 Sagsbehandling Dokumentationskrav Pædagogisk handleplan Notatpligt Pædagogisk status og handleplansmøder Faglig tilgang Recovery Komponenter i Recovery processen Skabe og opretholde håb Genskabe en positiv identitet Skabe et meningsfuldt liv... 12

3 Side3 [YDELSESBESKRIVELSE] 1. september Påtager sig ansvar og styring Anerkendelse Egenomsorg Dorothea Orem s egenomsorgsteori Livskvalitet De 4 hovedområder beboerens livskvalitet er afhængig af At der er aktivitet Har samhørighed Har selvfølelse Har en grundstemning af glæde Samarbejdspartnere Evaluering Praktiske oplysninger... 18

4 Side4 1. september 2011 [YDELSESBESKRIVELSE] Botilbuddet Gefion & Domus Med afsæt i botilbuddets overordnede værdier samt menneskesyn, ligger vi stor vægt på at beboer skal opleve et miljø, som er stimulerende for egne ressourcer og derved opnå den livskvalitet som skabes på alle livets områder. Formålet er, at øge den enkeltes livskvalitet og ressourcer på alle livets områder. Historie Gefion og Domus er et botilbud med en lang historie, der rækker tilbage til Stedet blev dengang oprettet ud fra en prisværdig tanke om at give voksne med psykiske problemer et hjem, der kom dem i møde, fredede dem og kunne rumme dem. Dette kunne beskrives lidt i retning af et særligt indrettet pensions-lignende sted, hvor beboerne blev mødt som Gæster, der skulle have gode rammer og mulighed for at kunne komme i rette med sig selv, uden at kravene oversteg deres ressourcer. Generelt for målgruppen var, at de havde haft svært ved at honorere de krav, som var blevet stillet til dem tidligere. Kravene kunne f.eks. være, at deltage i sociale aktiviteter, inddragelse i eget liv og andre af de forudsætninger der skal være til stede for, at kunne videresluse beboer til anden og mindre omfattende boform. Lovgivning 107 Botilbuddet Gefion & Domus er i dag, et privat botilbud og er godkendt efter Servicelovens 107, midlertidig boform, vedtaget af daværende Frederiksborg Amt i 2003 og revurderet af Helsingør kommune i Der er normeret til 20 pladser fordelt på begge huse. Godkendelse og tilsyn Midlertidige botilbud efter servicelovens 107 skal godkendes af stedlige kommune og kommunalbestyrelsen har pligt til føre tilsyn med de forhold der relateres til den enkelte borger, samt det generelle driftsorienterede tilsyn. Målgruppe Botilbuddet Gefion & Domus er godkendt til, at have 20 voksne med nedsat psykisk funktionsevne, som ikke kan fungere uden støtte og vejledning. Aldersgruppen er fra 25 år og ved indskrivning normalt ikke over 50 år.

5 Side5 [YDELSESBESKRIVELSE] 1. september 2011 Mere specifikt omfatter målgruppen: Voksne med psykiske, sociale, adfærdsmæssige problemer Voksne med særlige psykiske lidelser / tilstande, der kan indebære samarbejde med det psykiatriske system f.eks. psykotiske tilstande som skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse Værdigrundlag Værdier er et fundament for kultur og samfund. Dette er ofte underforstået og nævnes ikke udtrykkeligt, men viser sig igennem holdninger og handlinger. De værdier vi har, hænger sammen med vores syn på, hvad menneskets udgangspunkt er og hvad vi tror der udvikler mennesket, altså vores menneskesyn. I forhold til vores arbejde, bruger vi værdier som udtryk for et sæt af grundlæggende moralske og etiske principper. Menneskesyn Vi arbejder ud fra et dialektisk materialistisk menneskesyn. Vi mener, at vi som personale, autentiske mennesker er det vigtigste redskab på botilbuddet, da vi som den ydre påvirkning kan være med til, at skabe den indre udvikling hos beboeren. Vi har en grundlæggende tro på, at alle menneskers inderste natur er konstruktiv, målrettet, social og aktiv. På botilbuddet arbejder vi ud fra følgende værdier 1. Faglighed: Det betyder, at vi vil være støttende og arbejde udviklingsorienteret i forhold til beboernes kompetencer. Dette vil vi gøre ved, at være autentisk og faglige bevidste. VIDEN anvendelse i dagligdagen / at vejlede via dialog OVERBLIK situations fornemmelse / indlevelsesevne / yde støtte til beboeren / fleksibilitet KOMPETENCE selvindsigt / bevidsthed om egne ressourcer RELATION via dialog gør beboeren opmærksom på egne ressourcer / støttejeget / interesser

6 Side6 1. september 2011 [YDELSESBESKRIVELSE] 2. Kommunikation: Det betyder at vi har en åben, autentisk og respektfuld dialog beboere, medarbejdere og samarbejdspartnere imellem. Dette gør vi i den daglige kommunikation og i forhold til vores botilbud. ANERKENDE % find 5 fejl generationen / den anerkendende kultur SPEJLING bevidstgørelse af egne handlinger DIALOG tydelighed / nærvær / respekt ANSVAR synliggøre beboerens eget ansvar 3. Anerkendelse: Det betyder, at vi styrker beboernes selvværd, sociale kompetencer og indflydelse på eget liv. Dette gør vi i forhold til, at lytte til vores beboere og tage dem alvorlige. Genkendelse arbejder sundhedsfremmende / rummelighed i forhold til beboerens ressourcer TRYGHED garant for stabilitet / at være konsekvens / mod til at indgå i konflikter ANSVAR indlæring af daglige gøremål for, at få selvtilliden til at vokse og turde tage beslutninger 4. Udvikling: Det betyder at vi er fokuseret i et fremadrettet miljø. Dette gør vi ved, at dokumentere vores pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde og holder os opdateret i forhold til samfundet. RESOURCER egne, andres og beboernes VEDHOLDEN kontinuitet i forløbet UDFORDRING at turde NETVÆRK at skabe relationer 5. Livskvalitet: Det betyder, at det er vigtigt for botilbuddet, at alle beboerne føler egen livskvalitet i forhold til deres liv. Dette gør vi via brugerinddragelse og tage beboernes mål og ønsker for deres liv alvorlige. Samhørighed at have kontakt / at have tilhørsforhold Selvfølelse føler sig som et menneske / at være nyttig

7 Side7 [YDELSESBESKRIVELSE] 1. september 2011 Aktivitet interesser for noget uden for sig selv / frihed til at vælge Grundstemning at være åben og modtagelig / fravær af tomhedsfølelse I forhold til beboerne betyder det Ethvert menneske er unikt og har ret til at blive set som en individuel person. I arbejdet med beboerne, optræder vi professionelt, autentisk og omsorgsfuld. Vi møder beboeren som ligeværdig og med respekt for det enkelte menneskes forskellighed, særegenhed og udviklingsmuligheder (behandle alle ens ved at behandle dem forskelligt). Vi afstemmer forventninger hos beboeren, ud fra deres ønsker og muligheder. I forhold til ledergruppen betyder det Opgave- og beslutningskompetence uddelegeres i videst omfang. Dette i overensstemmelse med vores målsætning om, at medarbejdere får mest mulig medindflydelse. Det er yderligere vores mål, at vi må optræde professionelt og autentisk. I forhold til det interne samarbejde betyder det Samarbejde og respekt betyder, at alle medarbejdere oplever den handlefrihed og accept, som er en forudsætning for, at man yder sit bedste. Dette betyder, at hverdagen på botilbuddet, er præget af gensidig tillid og respekt samt vilje til, at hjælpe hinanden på botilbuddet. I forhold til eksterne samarbejdspartnere betyder det I arbejdet med eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt. Vi forpligter os til: At acceptere, at vi personligt og fagligt er forskellige og at der skal være plads til det At acceptere, at udvikling og travlhed indebærer risiko for fejl At være åbne omkring håndtering og løsning af uoverensstemmelser At repræsentere botilbuddet på en faglig og professionel måde, da medarbejderne er botilbuddets ansigt udadtil Vi har valgt at vores værdigrundlag skal være tilgængelig for alle

8 Side8 1. september 2011 [YDELSESBESKRIVELSE] Kerneydelse Kerneydelserne for botilbuddet Gefion & Domus er, at give rummelighed, forudsigelighed og tryghed med afsæt i beboerens individuelle behov, ressourcer og muligheder ud fra en anerkendende pædagogik. Målet er, at ruste beboerne til, at leve en så selvstændig og indholdsrig tilværelse som muligt, samt at støtte dem i at flytte i egen bolig. Der lægges vægt på selvbestemmelse og medbestemmelse i fællesskabs regi. Delydelser ifølge Serviceloven 81 Formål for voksne med nedsat funktionsevne 83 Personlig pleje og praktisk hjælp 85 Socialpædagogisk indsats Fysiske rammer Botilbuddet Gefion er en ældre hvid Patricia villa, hvor der lægges meget vægt på, at det ligner et almindeligt hjem. Beliggenheden er tæt på Espergærde havn og Egebæksvang skov. Huset består af parterre, stue, 1. sal og 2. sal. Derudover 2 terrasser, dejlig solrig have og cykelskur. Værelserne er af variabel størrelse, 2 fælles dagligstuer, beboerne deles om toilet, bad, køkken og vaskefaciliteter. I stueplan er der 1 udslusningsbolig og på 2. sal, er der 2 udslusningsboliger med fælles bad og køkken. Der er et stort køkken, som er central køkken og hvor det varme mad til middag laves, for både Gefion og Domus. Botilbuddet Domus er ligeledes en ældre Patricia villa, bygget i 1904 og ligger centralt placeret ved stationen og Espergærde centret. Huset består af kælder, stue, 1. sal, 2. sal og anneks, hvor der er kontor. Derudover er der en dejlig solrig have med 2 terrasser. Værelserne er af variable størrelser, 2 fælles dagligstuer. Beboerne deles om toilet, bad, køkken og vaskefaciliteter. Der er ligeledes et køkken, hvor der bliver tilberedt mad. Der er en rygepolitik på botilbuddet. Beboere må ryge på eget værelse, eller ude i haven, men på fællesområder er der rygning forbudt. Disse politikker er en del af et lovkrav, men også i forhold til botilbuddets politik omkring sundhed.

9 Side9 [YDELSESBESKRIVELSE] 1. september 2011 Personalesammensætning Botilbuddet har ansat husassistenter til fællesområderne, en køkkenleder samt sundhedsfagligt og pædagogisk personale. Der er en forstander, som ligeledes fungere som afdelingsleder på botilbuddet Domus, en administrativ leder, samt en afdelingsleder for botilbuddet Gefion. Personalets arbejdstider ligger imellem kl alle ugens dage. Der er en fælles nattevagt i arbejdstiden kl og som er tilknyttet begge huse. Visitation Det er beboerens betalings kommune, som via Visitationsudvalget visiterer til optagelse i midlertidige botilbud jf. 107 stk. 2, nr. 1. Visitationsudvalget skal vurdere, om tilbud om ophold i et botilbud efter 107 er en egnet og hensigtsmæssig (bo)foranstaltning for den pågældende. Heri indgår overvejelser om beboersammensætningen, alternative bomuligheder m.v. I forbindelse med sagsbehandlingen skal myndigheden vurdere alle muligheder for, at borgeren kan forblive i eget hjem og sikre at dette er tilstrækkeligt afprøvet. Visitation til botilbud jf. 107, stk. 2, nr. 2, varetages af Socialfaglig Enhed. I særlige tilfælde kan en sag visiteres via visitationsudvalget jf. Voksen og Handicaps kompetenceplan. Ved akut opstået behov i forbindelse med fysisk eller psykisk sygdom, skal det sikres, at der ligger en lægefaglig vurdering, som udelukker, at det ikke er en hospitalsindlæggelse borgeren har brug for. Handleplan og opfølgning I forbindelse med visitationsproceduren i Socialfaglig Enhed, skal der udarbejdes en handleplan i henhold til SEL 141. Såfremt der bevilliges botilbud efter Servicelovens 107, skal der afholdes handleplansmøde. Tidsintervallet for handleplansmøde afhænger af tilbuddets varighed og fastsættes i forbindelse med bevilling af opholdet. Der afholdes dog minimum handleplansmøde én gang årligt.

10 Side10 1. september 2011 [YDELSESBESKRIVELSE] Sagsbehandling Sagsbehandling sker altid på grundlag af en konkret og individuel vurdering. Sagsbehandlingstid i forbindelse med visitation til botilbud efter Servicelovens 107 er fastsat af Kommunalbestyrelsen i pågældende kommune. Al sagsbehandling i forbindelse med visitation til midlertidige botilbud efter Servicelovens 107 sker på grundlag af retssikkerhedslovens 11 og 11a. Dokumentationskrav Pædagogisk handleplan Botilbuddet skal indenfor de første 4 uger af opholdet i samarbejde med beboeren, udarbejde en funktionsbeskrivelse på beboeren. Funktionsbeskrivelsen er en faktuel beskrivelse af beboerens funktioner og ressourcer, som er udgangspunktet for, at udarbejde en udviklingsplan i samråd med beboeren. Funktionsbeskrivelsen skal opdateres minimum 1 gang årligt. Udviklingsplanen skal evalueres minimum hver 6. måned. Notatpligt Botilbuddet er forpligtet til, at overholde notatpligten ved dagligt, at føre elektronisk journal i forhold til beboerens daglige liv og udvikling. Pædagogisk status og handleplansmøder Der skal fra botilbuddet fremsendes en funktionsbeskrivelse / udviklingsplan på foranledning fra myndigheden, mindst én gang årligt i forbindelse med handleplansmødet. Såfremt foranstaltningen er flerårig, afholdes der hvert år handleplansmøde mellem beboer, evt. pårørende, sagsbehandler fra voksen og handicap afdelingen og en repræsentant fra botilbuddet. Botilbuddet skal sikre, at der i forbindelse med handleplansmøder, fremsendes opdateret funktionsbeskrivelse og udviklingsplan til beboerens handle kommune. Såfremt beboeren er bevilliget et kortere ophold jf. servicelovens 107 stk. 2, nr. 2, skal botilbuddet fremsende status efter den første måned, hvor perspektivet i det videre forløb vurderes af myndigheden. Efter 3 måneder skal botilbuddet udarbejde en samlet pædagogisk status / udskrivningsstatus, der beskriver det samlede forløb, progressionen i dette forløb og en vurdering af beboerens behov for støtte efter det midlertidige ophold.

11 Side11 [YDELSESBESKRIVELSE] 1. september 2011 Faglig tilgang Det gælder for største part af botilbuddets beboere, at det er personer med nedsat psykisk og social funktionsevne. Beboerne har alle behov for omfattende hjælp. Det er hjælp og støtte til almindelige daglige funktioner, eventuelt kombineret med særlige behandlingsmæssig støtte som f.eks. på grund af misbrugsproblemer eller psykiatriske diagnoser, som kræver medikamentel behandling. Udgangspunktet i det pædagogiske arbejde er, at man igennem sit menneskesyn kan fokusere på personen bag sygdommen, støtte beboeren igennem vejledning og motivere den enkelte til, at finde egne ønsker og behov, samt behovet for social træning. Den udvikling der herigennem skabes, er det der skaber kerneydelsen i det pædagogiske arbejde. Recovery På botilbuddet arbejder vi ud fra Recovery tænkningen, hvor vi understøtter den enkelte beboers Recovery proces. Recovery er en dybt personlig, unik proces, der handler om at ændre sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller. Det er en måde, hvorpå man kan leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv, selv med de begrænsninger, der følger af sygdommen. Recovery indebærer skabelsen af ny mening og nyt formål i livet, efterhånden som man overkommer de katastrofale (Anthony 1993) konsekvenser af psykisk sygdom Komponenter i Recovery processen 1. Skabe og opretholde håb: Tro på sig selv, have en personlig aktørbevidsthed, stille sig optimistisk til fremtiden. At skabe og opretholde håb er en vigtig del af recovery processen, for at den enkelte beboer har udsigt til en optimistisk fremtid med eller uden en sygdom. Eks. Flere af beboerne har et håb om, at de en dag kan komme til at bo i en mere selvstændig bolig. Det håb griber vi og viser forståelse for det, så de ikke bliver negative og holder fast i sygerollen. Igennem dialog med beboerne undersøger vi om det er et reelt ønske, derefter bliver det et delmål i udviklingsplanen, som kan indeholde processer i at lære egenomsorg, holde sit

12 Side12 1. september 2011 [YDELSESBESKRIVELSE] værelse, netværk, kontakt til familie, lære at lave mad og styre sin utålmodighed. 2. Genskabe en positiv identitet: Skabe en ny identitet, der indtænker sygdommen, men opretholder en grundlæggende positiv selvopfattelse. Eks. En beboere havde et ønske om at få købt nye gardiner, men hun turde ikke komme ud, hun havde igennem mange år kun færdes i de vante rammer og nærmiljøet. Jeg havde en dialog med kvinden om at tage med i IKEA, så vi sammen kunne købe gardinerne. Kvinden ville ikke i IKEA, hun blev ved med at sige til mig, at jeg kunne få penge og købe dem. Pludselig efter 3 dage sagde kvinden hvornår er det vi skal købe gardiner? Jeg tror, at det vendte, fordi jeg var der og var på, og hun kunne mærke at jeg troede på at det var noget at hun ville kunne. Jeg fik skabt en tryghed, som gjorde at hun kunne mærke, at hun kunne tage med i IKEA. 3. Skabe et meningsfuldt liv: Få sygdommen til at give mening, finde frem til en mening med livet trods sygdommen, engagere sig i livet. Eks. Jeg havde igennem lang tid forsøgt at motivere en beboer til at flytte til et større værelse, men det afslog han i starten. En dag kom han ned til mig i aktivitetslokalet, og snakken faldt igen på, om han ville flytte til et større værelse. Beboeren mente at der var nogle stråler i lokalet, som hjalp ham til at beslutte sig for at skifte værelse, dette var hans måde at skabe mening med at flytte værelse. 4. Påtager sig ansvar og styring: Føle at man har kontrol over både sygdommen og sit liv. Eks. En beboer flyttede ind på Botilbuddet fra egen lejlighed. Han havde haft en dårlig oplevelse ved at bo alene, det var gået helt galt pga. alkoholmisbrug. Han valgte at flytte tilbage til sin lejlighed efter 1 uge, men det gik igen galt, så han kom tilbage til botilbuddet. Vi brugte vores udviklingsplan til at undersøge om han kunne komme til at bo selvstændigt igen. Han indså betydningen af at tage ansvar for sit alkoholmisbrug og tog selv initiativ til at gennemføre et behandlings forløb på misbrugscentret. Han blev afklaret efter et forløb på 2 år. Han bor i dag i en lejlighed, med 1 times bo støtte pr. uge. Anerkendelse Botilbuddet læner sig op ad den tyske filosof Axel Honneth s teorier om anerkendelse, der indebærer at individet opnår anerkendelse i 3 forskellige henseender (emotionel, retlig og social).

13 Side13 [YDELSESBESKRIVELSE] 1. september 2011 Vi oplever mange af vores beboere som tidligt skadede, med et ødelagt eller meget sårbart selvbillede. Beboerne har ingen eller ganske lidt kontakt til deres familie og har ikke haft det igennem mange år. De beboere, som er sidst indflyttet har et bedre netværk, men uanset hvad forsøger vi, at skabe en kontakt til de pårørende og eventuelle tidligere bekendte / venner, baseret på personlig forståelse, tillid og gensidig respekt, hvorigennem beboerne får mulighed for, at opnå emotionel anerkendelse, hvor målet er: at styrke deres selvtillid. Eks. En beboer havde igennem mange år ikke haft kontakt til sin familie, men endelig fået kontakt til sin mor. De talte dagligt i telefon og besøgte hinanden med jævne mellemrum. En dag blev beboerens mor syg, og beboeren ville gerne besøge hende på hospitalet, men kunne ikke overskue hvordan han skulle komme derind. Et personale spurgte ind til hans pårørende netværk, og det viste sig at beboeren havde en bror, som han ikke havde en tæt kontakt til, men spurgte beboeren, om det kunne være en mulighed at kontakte broderen? Efter lange overvejelser ville beboeren gerne have personalet til at kontakte broderen, og det viste sig at broderen var meget glad for at blive kontaktet. Beboeren og broderen fik etableret en god kontakt, hvor de nu ses med jævne mellemrum. Dette har haft betydning for beboerens emotionelle anerkendelse. Behovet for retslig anerkendelse kan bl.a. imødekommes ved, at beboernes ønsker om de sociale ydelser, som de kan være berettiget til, tages alvorligt og at de får den fornødne hjælp og støtte til, at kontakte det offentlige system. Det kan f.eks. være hjælp til at søge førtidspension, fleks ydelse eller lignende. Dette styrker beboernes oplevelse af, at være ligeberettigede borgere, og det har væsentlig betydning for beboernes selvagtelse. Eks. En beboer var ved indflytningen på botilbuddet kontanthjælpsmodtager. Han var igennem lang tid blev lovet, at der skulle ansøges om en førtidspension, da han havde været igennem utallige arbejdsprøver og undersøgelser hos psykiater, men der kom bare ingen afgørelse og det var frustrerende for beboeren. Beboeren gav udtryk overfor personalet at han ikke følte at han blev taget alvorligt og han ingen retslig anerkendelse fik. Beboerens kontaktperson tilbød at hjælpe ham, og de fik i løbet af kort tid en førtidspension igennem til beboeren. Dette gav beboeren følelsen af at være en ligeberettiget borger. Vi tillægger det endvidere stor betydning, at beboerne får opfyldt deres behov for anerkendelse i social henseende. Det gælder både privat, i botilbuddet og i

14 Side14 1. september 2011 [YDELSESBESKRIVELSE] det omgivende samfund. Mange af beboerne oplever det som en overvindelse, at skulle være en del af et fællesskab. Derfor arbejder vi med at sætte beboerne i stand til at komme ud blandt andre mennesker. Det kan være, at etablere kontakt til aktivitetsstedet Springvandet, til Jobs, eller at den enkelte beboer får et arbejde i lokalområdet. Også dette er med til at styrke beboernes selvværd, hvilket kombineret med en udvikling af beboernes praktiske færdigheder, så vidt muligt skal sætte beboerne i stand til på længere sigt, at flytte til mere selvstændige boformer og i højere grad at tage hånd om deres egen tilværelse. Eks. En beboer var meget dårlig social fungerende, han havde ikke lyst til at deltage i nogle aktiviteter udenfor botilbuddet. Beboerens kontaktperson foreslog, at hun kunne tage med hende på det nærliggende aktivitetstilbud. De første mange gange var beboeren sammen med kontaktpersonen på aktivitetstilbuddet, men efterhånden var beboeren der alene nogle timer, og efter 3 måneder tog beboeren selv bussen til aktivitetstilbuddet og formåede at få skabt nogle nye relationer, både til personalet og brugerne af aktivitetsstedet og kom der 4 dage om ugen. Dette var med til, at styrke beboerens sociale anerkendelse. Egenomsorg For mange af botilbuddets beboere, er egenomsorgen ikke særligt udviklet. Vi ønsker derfor at sætte fokus på dette område i vores arbejde med beboeren. Til dette læner vi os op ad følgende Sygeplejeteoretiker: Dorothea Orem s egenomsorgsteori Dorothea Orem ( ) var en amerikansk sygeplejeteoretiker og når man taler om egenomsorg er det ofte Orem s teorier, der henvises til. Orem omtaler i sin egenomsorgsteori, at egenomsorg omfatter aktiviteter vi selv tager initiativ til eller udfører for at opretholde livet, sundheden og velværet. Eksempelvis kan nævnes at gå til læge, at passe sin medicinske behandling eller at lære at leve med en kronisk lidelse/sygdom. Egenomsorgsevnen er betinget af ligevægt mellem ressourcer og krav. Hvis kravene overstiger ressourcerne, kaldes det egenomsorgssvigt og dette medfører behov for støtte og vejledning. Teorien omsorgssvigt omfatter evnen til, at imødekomme egenomsorgskravene og det har betydning for hvilke ressourcer, den enkelte har. Ressourcerne kan

15 Side15 [YDELSESBESKRIVELSE] 1. september 2011 afhænge af alder, uddannelse, livserfaring, sundhedstilstand, omgivelsernes støtte og meget andet. Ressourcerne kaldes også for egenomsorgskapaciteten. Eks. På botilbuddet oplever vi ofte, at målgruppen har manglende ressourcer i forhold til egenomsorgen. Der er ikke ligevægt imellem ressourcer og krav, det ses f.eks. i forhold til den personlige hygiejne. Ofte skal de opfordres til at tage et bad, børste tænder og barbere sig, kravene overstiger simpelthen deres ressourcer, derfor er der behov for støtte og vejledning. Det at kunne vurdere at klæde sig efter vejrforholdene kan også volde problemer for nogle af beboerne, derfor er det en pædagogisk opgave for personalet, at støtte og vejlede, så beboeren kommer til at mestre denne opgave, så de selv kan tage vare på deres egenomsorg. I de tilfælde hvor der er en manglende sygdomsindsigt, oplever vi at beboeren har brug for at blive motiveret eller få hjælp til at søge læge, da deres sundhedstilstand kan være truet, hvis de ikke får den hjælp og støtte, som de har brug for. I forhold til teorien om sygeplejesystemer beskriver Orem, at beboeren har brug for hjælp og støtte, når kravene overstiger ressourcerne. I arbejdet med beboeren må der altid tages udgangspunkt i beboerens ressourcer og formålet er, at beboeren skal hjælpes til, at kunne klare sig selv. I den pædagogiske støtte og vejledning er det derfor vigtig, at det ikke er et enten / eller, men et både / og. Livskvalitet For at hjælpe og støtte beboeren i at få skabt et netværk, har det stor betydning, at man sætter fokus på hvad der er livskvalitet for beboeren. Livskvalitet kan sidestilles med det, at have et godt liv. Det gode liv handler om at det enkelte menneske oplever, at livet er værd at leve. Det er kun den enkelte beboer, der kan afgøre om livet har værdi. Beboerens omgivelser spiller en afgørende rolle for, om det oplever livet som værdifuldt. Ifølge psykologisk pædagogisk ordbog er livskvalitet Mål på menneskets totale eksistens, hvor der tages hensyn til: 1. Ydre forhold (Økonomi, bolig, uddannelse) 2. Mellemmenneskelige forhold (relationer til familie, venner, ægtefælle) 3. Indre personlige forhold (aktivitet, selvbillede, emotionelgrundstemning)

16 Side16 1. september 2011 [YDELSESBESKRIVELSE] De 4 hovedområder beboerens livskvalitet er afhængig af 1. At der er aktivitet Har livslyst, interesser sig for noget udenfor sig selv, der opleves meningsfyldt Har energi og overskud til at føre sine interesser ud i livet, ikke føler sig træt og udslidt Har frihed til, at vælge og opleve selvkontrol over egne handlinger, er selvrealiseret, dvs. har fået udviklet og brugt sine evner og muligheder 2. Har samhørighed At beboeren har et nært, varmt og gensidig forhold til mindst ét andet menneske At beboeren har kontakt, venskab og loyalitet At beboeren har fællesskabsfølelse og tilhørsforhold til en gruppe (f.eks. venner, naboer, arbejdskammerater, m.m.) 3. Har selvfølelse Har selvsikkerhed, føler sig vel som menneske Sikker egen evne og dygtighed Følelse af at mestre, at være nyttig, tilfreds med egen indsats Acceptere sig selv, fravær af skyld- og skalfølelse, lever op til egne normer 4. Har en grundstemning af glæde At mennesket har rige og intense oplevelser af skønhed, af indsigt i eller af samhørighedsfølelse med naturen Er åben og modtagelig, og ikke lukket over for den ydre verden Har en grundstemning af glæde, lyst og velvære Fravær af tomhedsfølelse, nedtrykthed, ubehag og smerte

17 Side17 [YDELSESBESKRIVELSE] 1. september 2011 Samarbejdspartnere Botilbuddet har et tæt samarbejde med bl.a. dagtilbud, aktivitetssted, beskyttet værksted, beboerens egen læge, speciallæger, fysioterapeut og botilbuddets tilknyttede psykiater. Informationer omkring personlige oplysninger vedrørende beboeren, videregives med samtykke fra beboeren. Evaluering Den pædagogiske indsats måles i relation til beboerens udvikling og generelle trivsel. Effekten af ydelsen vurderes på baggrund af pædagogisk dokumentation i form af status samt handleplansmøder, hvor der evalueres på den igangværende indsats og evt. opstilles nye udviklingsmål. Effekten af ydelsen måles på forskellig vis, herunder observation af beboerens befindende. Dette drøftes på afdelingsmøder. Effekten af ydelsen vurderes på det årlige handleplansmøde, hvor der også opstilles nye mål for den pædagogiske indsats. I forbindelse med handleplansmøder skal botilbuddet sikre, at der fremsendes en opdateret funktionsbeskrivelse og udviklingsplan til myndigheden. Dette skal ske senest en uge forud for mødets afholdelse.

18 Side18 1. september 2011 [YDELSESBESKRIVELSE] Praktiske oplysninger Administration Beliggenhed: Jernbane Allé 6, 3060 Espergærde Forstander: Birgit Dich Tlf Adm. Leder: Jeanette Tholl Frederiksen Tlf Botilbuddet Gefion Beliggenhed: Gefionsbakken 2, 3060 Espergærde Afd. Leder: Barney Horsdahl Tlf Botilbuddet Domus Beliggenhed: Jernbane Allé 6, 3060 Espergærde Forstander / Afd. Leder: Birgit Dich Tlf bostedetdomus@mail.dk Botilbuddet Gefion & Domus hjemmeside