Undersøgelse for blødningsforstyrrelser
|
|
- Arnold Holger Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelse for blødningsforstyrrelser Ændringer Dato Foretaget af Godkendt af Udarbejdet af Dato Init. Sign. Dato Init. Sign TBL Godkendt af TBL Revideret af I kraft fra TBL Ophør Torben B. Larsen Torben B. Larsen Torben B. Larsen Årlig evaluering Årlig evaluering Årlig evaluering Årlig evaluering Årlig evaluering Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 1 af 16
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LITTERATUR OG REFERENCER FORMÅL OMFANG OG BEGRÆNSNING FREMGANGSMÅDE Baggrund a. Normal hæmostase b. Blødningsforstyrrelser Klinisk diagnostik a. Blødningskarakteristik b. Lokalisation c. Størrelsesorden d. Varighed e. Hæmostasedefekter f. Trombocytdefekter g. Vaskulære defekter h. Inflammatoriske tilstande i. Traumer j. Baggrund for blødningen Problemorienteret diagnostisk udredning a. Undersøgelser før invasive procedurer b. Grundig blødningsanamnese c. Evt. screeningsanalyser d. Blødning postoperativt e. Blødning hos akut/kritisk syge patienter Laboratoriediagnostik a. Akut blødningsudredning b. Standard blødningsudredning c. Supplerende blødningsudredning d. Evaluering af analyseresultater e. Kommentarer til tabellen: NØDPROCEDURER ANDET MILJØFORHOLD PLACERING DOKUMENTLOG BILAG Kort gennemgang af diverse laboratorieanalyser Skema til brug ved journaloptagelse og journalskrivning Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 2 af 16
3 1. LITTERATUR OG REFERENCER 1. Kitchens CS. Approach to the bleeding patient. Hematol Oncol Clin North Am. 1992;6: Sallah S, Kato G. Evaluation of bleeding disorders. A detailed history and laboratory tests provide clues. Postgraduate Medicine. 1998;103: Rosen PJ. Bleeding problems in the cancer patient. Hematol Oncol Clin North Am. 1992;6: Kottke-Marchant K. Laboratory diagnosis of hemorrhagic and thrombotic disorders. Hematol Oncol Clin North Am. 1994;8: Redei I, Rubin RN. Techniques for evaluating the cause of bleeding in the ICU. Diagnostic clues and keys to interpreting hemostatic tests. J Crit Illn. 1995;10: Mammen EF, Comp PC, Gosselin R, et al. PFA-100 system: a new method for assessment of platelet dysfunction. Semin Thromb Hemost. 1998;24: Jilma B. Platelet function analyzer (PFA-100): a tool to quantify congenital or acquired platelet dysfunction. J Lab Clin Med. 2001;138: Bick RL. Acquired platelet function defects. Hematol Oncol Clin North Am. 1992;6: Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 3 af 16
4 2. FORMÅL Formålet med denne instruks er at sætte læger ved afdelingen i stand til at forestå en relevant udredning af patienter med blødningsforstyrrelser. Der lægges særlig vægt på udvælgelse af patienter til diagnostik, analyser og behandlingsmæssige konsekvenser af diagnostiske fund. For patienter med mistanke om von Willebrand s sygdom, henvises til særskilt instruks. 3. OMFANG OG BEGRÆNSNING Instruksen skal ses som vejledende, og opstår der tvivlsspørgsmål, skal der hurtigst muligt rettes henvendelse til en af afdelingens speciallæger. Instruksen erstatter ikke nationale og internationale rekommandationer i forhold til de behandlede emner i instruksen. 4. FREMGANGSMÅDE 4.1. Baggrund 4.1.a. Normal hæmostase Normal hæmostase kræver tilstedeværelse af intakt endothel, samt normal funktion af trombocytter og koagulationsfaktorer. Nøjagtig diagnostik og behandling af patienter med tendens til blødning, kræver god forståelse for de grundlæggende pathophysiologiske processer i hæmostasen. Hæmostasen kan opdeles i primær og sekundær hæmostase. Primær hæmostase er dannelsen af en trombocyt trombe på det skadede sted. Denne trombe kaldes også den hvide trombe, og dannelsen sker indenfor sekunder. I første omgang dannes et monolayer, der efterfølges af en egentlig aggregation. Sekundær hæmostase involverer hele koagulationskaskaden, og beskriver den proces der fører til dannelsen af et fibrin netværk (den røde trombe). Dannelsen er med til at styrke den hvide trombe dannet af trombocytterne. Denne proces kan tage indtil flere minutter. Processen er særlig vigtig for blødning der udgår fra større kar, og er vigtig med hensyn til at forhindre gentagen blødning i de følgende timer eller dage efter den primære skade. Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 4 af 16
5 4.1.b. Blødningsforstyrrelser Blødningsforstyrrelser kan inddeles i tre grupper: forstyrrelser i trombocyttens funktion eller antal, forstyrrelser i koagulationsfaktorernes funktion eller koncentration, og en kombination af disse. Det er vigtigt at gøre sig helt klart om der er tale om en reel blødning. Er der tale om surrogat tegn på blødning (såsom en faldende hæmoglobin), eller er tilstanden oplagt? Sådanne vage tegn på blødning er ofte genstand for fejltolkning, og en beslutningen om at patienten bløder bør ikke alene baseres på en faldende hæmoglobin eller pludselig fald i blodtryk. Dette kan eksempelvis skyldes hæmolyse eller behandling med store mængder intravenøs væske (1) Klinisk diagnostik 4.2.a. Blødningskarakteristik Ved udredning af den blødende patient er det vigtigt at koncentrere sig om en grundig anamnese (incl. medicin, kost og familiære forhold), en objektiv undersøgelse samt rationel anvendelse af laboratorieanalyser (1,2), og man skal forsøge at identificere lokalisation, størrelsesorden, varighed og baggrund for blødningen. 4.2.b. Lokalisation Udredningen af den blødende patient bør i første omgang være rettet mod følgende forhold: Mukokutane blødninger peger på trombocyt defekter. Blødningen vil ofte manifestere sig som petekkier, ekkymoser, epistaxis, samt genitourinal eller gastrointestinal blødning. Bødning i hulrum (led, facier eller retroperitonealt) peger på en koagulationsfaktor defekt. Blødning fra flere steder hos hospitaliserede patienter peger på dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), eller trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP). Akut og massiv blødning hos en patient der aldrig tidligere har oplevet sådanne symptomer, tyder på immun trombocytopenisk purpura (ITP). 4.2.c. Størrelsesorden Massiv blødning: flere portioner blod dagligt (ofte kirurgisk eller medikamentielt induceret). Tardiv blødning: langsomt sivende blødning (ofte sekundær fibrinolyse). 4.2.d. Varighed Har blødningen stået på i flere dage, eller er den nytilkommet? Spontan, eller voldsom post-traumatisk blødning (umiddelbar eller forsinket), kan være indikation på en lokalisere patologisk proces eller en lidelse i det hæmostatiske system. 4.2.e. Hæmostasedefekter Koagulationsdefekter Faktormangel (oftest FVII & FIX) Antikoagulans (2-3 årligt på, oftest mod FVIII) Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 5 af 16
6 Fibrinolyse Øget plasmindannelse Antiplasminmangel Dysfibrinogenæmi 4.2.f. Trombocytdefekter Trombocytopenier Trombocytopatier 4.2.g. Vaskulære defekter Karsygdomme Malformationer Bindevævssygdomme 4.2.h. Inflammatoriske tilstande Endogene Eksogene 4.2.i. Traumer Kirurgi Andre traumer 4.2.j. Baggrund for blødningen Den fysiske undersøgelse skal specielt rette sig mod tegn på blødning, samt tegn på systemisk sygdom (1,3). Er patienten tidligere rask (udeluk lever eller nyresygdom, malabsorption og HIV infektion)? Medicin indtagelse, med særlig vægt på ASA, NSAID, hormoner, antibiotika, alkohol, vitamin-k holdige fødevarer og indtagelse af store doser C vitamin. Har patienten reageret med kraftig blødning i forbindelse med traumer, tandbehandling, graviditet, kirurgi, sport eller menstruation? Har nogen i familien? Massiv tilstedeværelse af blå mærker og sivende blødning fra flere steder i ellers raske patienter kunne tyde på indtagelse af warfarin (Marevan ) eller phenprocoumon (Marcoumar ), eller en erhvervet koagulationsfaktor inhibitor (oftest faktor VIII), som særligt ses hos ældre mennesker (se særskilt instruks). Postoperativ blødning er næsten altid relateret til et lokalt kirurgisk problem. Meno-metroragi (altid i samarbejde med Gynækologisk-Obstetrisk Afd. D). Kliniske karakteristika for de almindeligste årsager til forstyrrelser i primær og sekundær hæmostase, findes i Figur 1 herunder. Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 6 af 16
7 Tabel 1. Kliniske karakteristika for primære og sekundære hæmostase defekter Koagulations defekt Trombocyt/von Willebrand's sygdom Blå mærker Store, på krop og ekstremiteter Små Blødning fra snitsår Ikke alvorlig Rigelig Epistaxis Ikke almindelig Almindelig, ofte forlænget og alvorlig Gastrointestinal blødning Ualmindeligt - kun hvis opstået spontant Almindeligt Hæmarthrose Almindelig ved svær hæmofili Meget ualmindelig Hæmaturi Almindelig Sjældent Blødning efter kirurgi og tandudtrækning Forsinket timer efter indgrebet Umiddelbart efter indgrebet 4.3. Problemorienteret diagnostisk udredning 4.3.a. Undersøgelser før invasive procedurer 4.3.b. Grundig blødningsanamnese tendens til blå mærker blødning i relation til tandudtrækning, operationer, traumer, menstruation, graviditeter og fødsler medicin (ASA og antibotika) objektive tegn på blødning (petekkier, sugillationer, hæmatomer, blødende sår, teleangieektasier, vaskulit) 4.3.c. Evt. screeningsanalyser trombocyttal KFNT (II, VII, X) APTT Hvis ovenstående analyser er normale eller kun let abnorme kan indgreb foretages. Leverbiopsi er sikkert hvis trombocyt tal er >40 mia/l, faktorer >0,40 og APTT kun er 10 sek længere end kontrol APTT. 4.3.d. Blødning postoperativt Overvej kirurgisk blødning (blødning fra operationsstedet) Er der tegn til systemisk blødning (bløder fra simple indstik) Giver undersøgelser fra punkt A. mistanke om hæmoragisk diatese? Er screeningsundersøgelser for hæmoragisk diatese normale? 4.3.e. Blødning hos akut/kritisk syge patienter Blødning hos akut- eller kritisk syge patienter er oftest en erhvervet tilstand: Overvej dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) faldende trombocyttal og forlænget APTT, fald i faktorer, fald i AT og positiv D-dimer. Overvej mikroangiopati - faldende trombocyt tal, hæmolyse, højt LDL og evt. stigende P- kreatinin. Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 7 af 16
8 Overvej erhvervet hyperfibrinolytisk syndrom forlænget trombin tid, nedsat fibrinogen, normalt trombocyttal, normal koncentration af AT. Blødning hos den medicinske patient - overvej hæmoragisk diatese. I Tabel 2 er vist en oversigt over de mest almindeligt forekommende årsager til erhvervet blødningstendens. Tabel 2. Erhvervet blødningstendens Sygdom Patofysiologi Leversygdom og cirrose Nedsat syntese af koagulationsfaktorer, trombocytopeni Gastrointestinal malabsorption Vitamin K mangel Chok/sepsis/cancer Dissemineret intravaskulær koagulation, øget forbrug af koagulationsfaktorer og trombocytter Nyresygdom Erhvervet trombocyt dysfunktion Lymfoproliferative sygdomme/spontant Erhvervede autoantistoffer mod specifikke koagulationsfaktorer (inhibitorer) 4.4. Laboratoriediagnostik I det følgende beskrives de tests der oftest anvendes ved udredning af blødningstilstande: 4.4.a. Akut blødningsudredning APTT INR Fibrinogen B-Trombocytter 4.4.b. Standard blødningsudredning B-Hæmoglobin B-Reticulocytter B-Trombocytter incl. kurve, og hvis der findes et lavt antal eller en skæv størrelsesfordeling, endvidere en udstrygning. Blødnings tid a.m. Ivy Fuldblods trombocyt aggregation vwf Ristocetin cofaktor aktivitet vwf:ag (gør det muligt at typebestemme) vwf:multimerundersøgelse (hvis aktiviteten er nedsat) KF-VIII CRP APTT INR/KFNT Trombintid D-dimer Fibrinogen KFXIII PAI-1 (primær aktivitet). Hvis værdien er 2 eller derunder bestemmes PAI-1:Ag (se bilag 1). Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 8 af 16
9 4.4.c. Supplerende blødningsudredning Denne skal ses som et supplement til ovenstående, og kan udvælges selektivt efter primær anamnese og resultater. Patienten informeres om, at vi måske indkalder endnu engang til supplerende specialanalyser: Trombocyt Born aggregations undersøgelse (med korrektion for trombocyttal, hvis dette er lavt) Blod udstrygning til patologisk afdeling (min. 8 præparater) Plasmin inhibitor KFXIII (hvis ikke den er analyseret initialt) Trombocyt antistof test (sendes til Immunologisk afdeling, Herlev Sygehus - ikke fredag). 4.4.d. Evaluering af analyseresultater Svære forstyrrelser med påvirkning af samtlige parametre skyldes sædvanligvis enten fejl, fortynding eller forbrug. Fortynding ses hos multitransfunderede og efter ekstrakorporal cirkulation. Ukompenseret højt forbrug af hæmostasekomponenter ses ved dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), herunder svær sepsis. Ved DIC vil der typisk være væsentlig forhøjelse af D-dimér og tegn på multiorgansvigt. Isoleret forlængelse af APTT skyldes i reglen heparinbehandling, men kan også skyldes mangel på eller antistofdannelse mod en eller flere af koagulationsfaktorerne i det interne eller fælles koagulationssystem. Antistofdannelse ses sjældent, men kan være årsag til meget vanskeligt traktable blødninger. Ses fortrinsvis ved autoimmun sygdom, cancer og graviditet. Ved mistanke om koagulationsantistoffer udføres inhibitortest (se særlig instruks). Hvis APTT er mere end 1,5 gange forlænget, bør der gives relevant substitutionsbehandling forud for elektiv kirurgi. Det skal bemærkes, at lavmolekylære hepariner og pentasaccharider kun medfører beskeden forlængelse af APTT. Ved behandling med høje doser af disse farmaka kan plasma-antifaktor Xa aktiviteten anvendes til kvantitering af blødningsrisikoen. Forhøjet INR og APTT ses under behandling med vitamin K-antagonister. Det samme ses ved leverdysfunktion, hvor der endvidere kan være nedsat antitrombin og eventuelt trombocytopeni. Øget blødningstendens ses ved INR > 1,5, og blødningstendensen stiger herefter eksponentielt med stigende INR. Nogle operationer kan foretages ved INR omkring 2,0, men ved større operationer og ved indgreb, som erfaringsmæssigt hyppigt medfører postoperativ blødning, anbefales det, at INR holdes 1,5. Nedsat fibrinogen og forhøjet D-dimér er tegn på høj fibrinolyseaktivitet, som kan skyldes fibrinolysebehandling, større traume eller kirurgi inden for de seneste timer, samt placentaløsning eller en plasminogenaktivatorproducerende tumor. Isoleret trombocytopeni kan have talrige årsager. I den akutte fase er det vigtigt at få afklaret, om penien er induceret af heparin eller anden medicin, som da straks bør seponeres, samt om penien skyldes øget trombocytaggregation (ses ved DIC og trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP)), hvor trombocyttransfusion helst skal undgås. Ovenfor er nævnt de almindeligste årsager til hæmostaseforstyrrelser. Til de sjældne årsager hører de medfødte koagulopatier. Her er patienterne i langt de fleste tilfælde bekendt med diagnosen og tilknyttet et af de danske hæmofilicentre (Rigshospitalet eller Skejby Sy- Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 9 af 16
10 gehus). Andre sjældne årsager til blødningstendens kan findes i speciallitteraturen, herunder fx oplysninger om patienter med: Blødningstendens trods normal hæmostasescreening Trombocytopatier (Glanzmann, Bernard-Soulier, mv) giver hud- og slimhindeblødninger i form af petekkier og ekkymoser. Kapillærblødningstiden vil typisk være forlænget, men analysen indgår sjældent i screeningsprogrammer, da den er tidsrøvende for laboratoriet, og da den i de fleste tilfælde ikke har nogen terapeutisk værdi. Hvis der er normalt trombocyttal, og de kliniske symptomer tyder på trombocytopati, kan forlænget kapillærblødningstid dog bruges til akut at underbygge mistanken om trombocytopati, indtil man med mere specifikke undersøgelser senere kan fastslå arten af trombocytopati. Ved lette tilfælde af von Willebrand s sygdom er hæmostasescreeningen normal, men kapillærblødningstiden vil være forlænget. I middelsvære og svære tilfælde er APTT forlænget på grund af nedsat faktor VIII. Vaskulære sygdomme som angiodysplasi og hereditær teleangiektasi kan være ledsaget af blødningstendens. Diagnosen stilles ved objektiv undersøgelse og billediagnostiske metoder. Ekstravaskulære sygdomme som Marfan s syndrom, skørbug og primær amyloidose kan forårsage blødningstendens på grund af mangelfuld ekstravaskulær aktivering af hæmostasesystemet eller inaktivering af koagulationsfaktorer. Man kan screene for svær faktor XIII-mangel ved at undersøge om koaguleret blod fra patienten er opløseligt i 5M urinstof. Det skal dog bemærkes at Faktor XIII-mangel er ekstremt sjælden (1 per 3 mio). Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 10 af 16
11 Tabel 3. Forslag til diagnoser efter simpel hæmostasescreening Trombocytter Fibrinogen APTT INR DIAGNOSEFORSLAG N N N Trombocytopeni (fx ITP, TTP) N - N Trombocytopeni + hyperfibrinolyse (fx placentaløsning, M2-leukæmi) N - Dissemineret intravaskulær koagulation N N - N Hyperfibrinolyse, lavt fibrinogen eller dysfibrinogenæmi N N N Heparinbehandling. Mangel på/antistof mod FXII, XI, IX, VIII, V. Von Willebrands (vw) sygdom. Lupusinhibitor N N Oral AK-behandling. Mangel på/antistof mod FX, II. Lupusinhibitor N N N Oral AK-behandling. Mangel på/antistof mod FVII N N N N "Kirurgisk blødning". Trombocytopati. FXIII-mangel. Mild vw. C-vitaminmangel. Angiodysplasi. Visse bindevævssygdomme N = normal, = nedsat, = øget 4.4.e. Kommentarer til tabellen: Ved dissemineret intravaskulær koagulation vil INR typisk være forlænget, men kan dog være normal. Ved oral AK-behandling vil APTT sædvanligvis være forlænget, men APTT-reagenser kan have ret forskellig følsomhed for de carboxyfaktorer, som dannes ved behandling med vitamin K-antagonister. Lupusinhibitorer medfører ofte forlænget APTT og kun sjældent forhøjet INR. Mild von Willebrand s sygdom giver forlænget kapillærblødningstid, men APTT er normal, da FVIII kun er let nedsat. Ved sværere tilfælde med lav FVIII er APTT forlænget. Ved cirkulerende antikoagulans ses ofte kraftigt forlænget APTT (men også INR kan være forlænget). HUSK grundig medicinanamnese, særligt ASA og NSAID. Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 11 af 16
12 5. NØDPROCEDURER Ikke relevant 6. ANDET Ikke relevant 7. MILJØFORHOLD Ikke relevant 8. PLACERING Denne forskrift findes i 1 papireksemplar samt elektronisk på w:/akkreditering. Reservelægehåndbogen 9. DOKUMENTLOG Dato Init. Udgave/ Version Beskrivelse af revision 10. BILAG Bilag 1: Kort gennemgang af diverse laboratorieanalyser Bilag 2: Skema til brug ved journaloptagelse og journalskrivning Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 12 af 16
13 Bilag 1 Kort gennemgang af diverse laboratorieanalyser Trombocyt tal: trombocytopeni skal altid verificeres ved en blodudstrygning for at udelukke aggregation af trombocytter. Dette kan hos nogle patienter ses når der er anvendt EDTA blod og patienten har kuldeagglutininer. Dette kan modvirkes ved at foretage en ny tælling på en prøve taget i et citrat glas (2,4,5). Aktiveret partiel tromboplastin tid (APTT): udtrykker tid til koagulation efter tilsætning af calcium, fosfolipid og kaolin til citrat blod. Tiden forlænges af heparin, direkte trombin hæmmere, mangel på eller inhibitor mod en koagulationsfaktor i den interne eller den fælles koagulationsvej (I, II,V,VIII-XII), lupus inhibitor, vitamin K mangel eller svær leversygdom. Protrombin tid (PT) - KFNT: udtrykker tid til koagulation efter tilsætning af vævsplasminogen eng. tissue factor TF), og calcium til citrat blod. Tiden forlænges af mangel på faktorerne II,VII og X, ved leversygdom, ved vitamin K mangel, ved mangel på FI (fibrinogen) og ved behandling med warfarin (Marevan ) eller phenprocoumon (Marcoumar ). Blødningstid ad modem Ivy: denne analyse udføres ved at der lægges en blodtryksmanchet på patientens overarm. Der pumpes op til 40 mmhg og inden sekunder lægges en incision (kan være en dobbelt incision) på underarmens volarside. Med filterpapir suges blodet forsigtigt bort fra incisionerne hvert halve minut. Tiden til blødningerne stopper registreres og manchetten fjernes. Trombin tid (TT): udtrykker tid til koagulation efter tilsætning af trombin til citrat blod. TT forlænges af heparin, direkte trombin hæmmere, fibrin degradations produkter (FDP), paraprotein og fibrinogen mangel eller dysfunktion (type 1 eller 2 defekter). Er der heparin i prøven kan der tilsættes protamin sulfat (neutraliserer heparin i prøven), og analysen kamn anvendes til at måle om der er tilstrækkelig fibrinogen i prøven (kan dog måles direkte ved en aktivitets test) (2,4,5). Reptilase tid: udtrykker tid til koagulation efter tilsætning af reptilase (et trombin ligende enzym fra slanger) til citrat blod. Til forskel fra TT testen er denne test ikke påvirket af heparin. Den kan anvendes til at afgøre om en forlænget TT test skyldes tilstedeværelsen af heparin (2,4,5). 1:1 test eller mix-studie : anvendes når PT eller aptt er forlænget. Patientens plasma blandes med normal plasma og testen gentages. Hvis denne opblanding af normal plasma normaliserer den abnorme PT eller aptt test tyder det på en faktor mangel. I modsat fald tuder det på tilstedeværelsen af en inhibitor. På samme måde kan man udføre en 1:1 undersøgelse efter 2 time (37 C). Denne strategi kan anvendes for at kunne skelne mellem en faktor og en lupus inhibitor (2,4,5). Se særlig instruks for inhibitor screening. Urinstof (urea) opløsnings test: undersøger opløseligheden af et fibrin koagel i en 5 M urea opløsning, og kan anvendes som en grov test for om en patient har udtalt mangel på koagulationsfaktor XIII. Er det tilfældet opløses koaglet i opløsningen (2,4,5). En mere følsom test kan rekvireres på Koagulationslaboratoriet i Esbjerg. PAI-1: er en vigtig hæmmer af det fibrinolytiske system, og PAI-1 aktiviteten kan være forhøjet ved tromboemboliske tilstande. PAI-1 kan være nedsat hos personer med blødningstendens, men dette ses meget sjældent! PAI-1 måles på som primær aktivitet. Hvis værdien er 2 eller derunder sendes en prøve til PAI-1:Ag bestemmelse på Esbjerg Centralsygehus (EDTA plasma). PAI-1 er øget hos overvægtige. Plasmin inhibitor aktivitet (tidligere α 2 -antiplasmin): Denne fibrinolyse hæmmer er en akut fase reaktant og kan være forhøjet i den akutte fase af en trombose, ved type II hyperlipoproteinæmi og ved fremadskridende nyresvigt. Analysen udføres på Esbjerg Centralsygehus. FDP (fibrin degradations produkter): er fragmenter der stammer fra fibrin og fibriongens nedbrydning af plasmin. Høje koncentrationer afspejler tilstande med en høj fibrinolytisk aktivitet, således som man ser det ved DIC (2,4,5). FDP har en virkning der ligner den antitrombin har, og store koncentrationer kan føre til forlængelse af tid til koagulation. D-dimer: fibrin degradations produkter der kan måles kvantitativt. De er normalt forhøjede ved DIC og ved venøs tromboemboli (VTE). Analysen er ikke standardiseret og hvert laboratorie har i princippet sin egen referenceværdi, baseret på en klinisk afprøvning. Ved VTE kan analysen udelukken- Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 13 af 16
14 de anvendes til at udelukke sygdom, men den negative prædiktive værdi er meget afhængigt af prævalensen i den undersøgte population. Trombocyt funktions undersøgelse med PFA-100: PFA-100 er en screenings metode til trombocyt funktions undersøgelse der med tiden måske vil fortrænge blødningstids bestemmelsen. Apparatet måler trombocytternes evne til at aggregere i to små rør indeholdende kollagen/adp og kollagen/adrenalin (6,7). Der er rapporteret en sensitivitet på omkring 95% og en specificitet på omkring 89% når det drejer sig om at analysere trombocyt funktions defekter, og kan med 98% sikkerhed påvise aspirin induceret trombocyt funktions nedsættelse (6,7). Standard trombocyt aggregations undersøgelse: er stadig guld standard når det drejer sig om at analysere trombocyt funktionen. I denne test undersøger man trombocyttens respons på tilsætning af forskellige stoffer (ADP, adrenalin, ristocetin og arachidon syre). Således ses hos patienter med Glanzmann s sygdom, kun aggregation med ristocetin, hvorimod der ingen aggregation ses hos patienter med Bernard Soulliers syndrom (4). Screening for von Willebrand (vw) sygdom: der anvendes dels en fuldblods trombocyt aggregations undersøgelse med tilstedeværelse af ristocetin, dels bestemmes vw faktor antigen (vwf:ag). Ved nedsat aktivitet foretages vwf multimer bestemmelse (Skejby). Trombocyt antistof test: kan ses ved post-transfusionel purpura. Der kan måles trombocyt antistof med en såkaldt anti-hpa-1a test (Herlev). Koagulations faktor VIII aktivitet (FVIII:C aktivitet): et funktionelt assay for FVIII. Princippet for analysen bygger på en blanding med normal plasma hvor VIII er fjernet. Både vwf og FVIII er akut fase reaktanter der kan være forhøjet ved akutte trombotiske tilstande, under graviditet, ved brug af P- piller, samt ved leversygdom. Derimod ses lavere værdier ved hypothyroidisme og hos patienter med blod type O. Enkeltfaktorbestemmelse alle faktorer kan bestemmes (FI-XII) på afdeling BGF. Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 14 af 16
15 Bilag 2 Skema til brug ved journaloptagelse og journalskrivning Vi skal bruge forskellige oplysninger i forbindelse med undersøgelserne af dit koagulationssystem (blodstørkning).vi vil bede dig udfylde dette skema og tage det med, når du møder i ambulatoriet. Du kommer til at tale med en fagperson, som gennemgår skemaet sammen med dig, så du kan godt nøjes med at skrive stikord. Alle oplysningerne i skemaet behandles fortroligt. Husk at udfylde bagsiden! A. Almene oplysninger Dato Navn CPR-nummer Beskæftigelse Telefon Må vi sende resultatet af undersøgelsen til din egen læge og/eller til den læge der har sendt os henvisningen? Ja Nej B. Hvornår begyndte dine blødningssymptomer? C. Hvor ofte bløder du? Kommer blødningerne regelmæssigt, og hvor meget drejer det sig om? D. Har du haft tilfælde af Næseblødning Ja Nej Udfyldes af laboratoriet Hudsymptomer Blødning fra mindre sår Blødning fra mundhulen Blødning fra mave og tarm For kvinder: blødning efter graviditet og fødsler Blødninger i hud og led Blødninger i forbindelse med tandudtrækninger Blødninger i forbindelse med operationer For kvinder: blødning i forbindelse med menstruationer Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 15 af 16
16 E. Tidligere eller nuværende sygdomme, og medicin Har du været indlagt eller fået ambulant behandling for alvorligere eller kroniske sygdomme? Hvornår? Tidligere indtagelse af medicin (i hovedtræk) Hvilken medicin indtager du ved hovedpine eller andre smerter? Daglig medicin incl. p-piller, hormoner, vitaminer og naturmedicin F. Højde og vægt Højde Vægt G. Levevaner Tager du noget kosttilskud (vitaminer, urter, urtete etc.)? Hvor stort er dit typiske alkoholforbrug, målt i genstande (øl, vin, spiritus) per uge? Hvor mange kopper kaffe og te drikker du om dagen? Spiser du almindelig kost, eller følger du en særlig diæt? H. Blødningstendens i familien Arvelige forhold kan spille en vigtig rolle ved blødningstendens, og vi vil gerne kunne vurdere, om der er en øget tendens til blødninger i din nærmeste familie (far, mor, bror, søster og børn). For hvert familiemedlem bedes du skrive hvilken slag blødningstendens det drejer sig om. Da der jævnligt opdages nye ting af betydning for blødningstendens, som man kan undersøge i blodprøver, vil vi spørge dig, om vi må gemme resten af blodprøverne til evt. senere analyse? Ja Nej Underskrift Dato: L:\KKA\Data\SEKRETARIAT\Klinisk Biokemi og Farmakologi\Koagulation\RES Undersøgelse for blødningsforstyrrelser.docside 16 af 16
Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom
Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige
Læs mereKoagulationsforstyrrelser
Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige
Læs mereUndersøgelse for trombofili
Undersøgelse for trombofili Ændringer Dato Foretaget af Godkendt af Udarbejdet af Dato Init. Sign. Dato Init. Sign. 18.09.2007 TBL Godkendt af 18.09.2007 TBL Revideret af I kraft fra 18.09.2007 TBL Ophør
Læs mereHæmostaseundersøgelse og behandling ved kritisk blødning
Hæmostaseundersøgelse og behandling ved kritisk blødning Jørn Dalsgaard Nielsen, Københavns Amts Trombosecenter & Koagulationslaboratorium Amtssygehuset i Gentofte, 2900 Hellerup Definition Ved kritisk
Læs mereDet hæmostatiske system
Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereLUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96
Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest
Læs mereNedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate
Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereOrgankirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og
Læs mereVelkommen til LKO temadag. 4. marts 2014
Velkommen til LKO temadag 4. marts 2014 Præanalytiske forhold ved prøvetagning Yokelin Chan Habibah Larsen Afdeling KBF Odense Universitetshospital Præanalytiske forhold Definition: Korrekt blodprøvetagning
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereLandslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.
Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der
Læs merePatientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereBIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!
ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereVONWILLEBRANDSSYGDOM,
VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mereOUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH
OUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH AGENDA En hæmostasevagt på OUH? Tilgængelige analyser på KBF DOAK case Svært blødende patienter
Læs mereApril 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus.
1 April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1. Oversigt 2. Undersøgelsen 3. Udrensningsprocedure 4. Henvisningen 5. Marevan, Plavix
Læs mereVURDERING AF BLØDNINGSRISIKO FORUD FOR KIRURGI
VURDERING AF BLØDNINGSRISIKO FORUD FOR KIRURGI Anna-Marie Bloch Münster Leder af Enheden for tromboseforskning, IRS SDU og Klinisk biokemisk afdeling, SVS Can doctors predict excessive bleeding (or post-operative
Læs mereD E K S 1/3.2010. navn lab sygehus gade postnr by land. Til deltagere i ekstern kvalitetskontrol for koagulationsanalyser.
/. navn lab sygehus gade postnr by land Til deltagere i ekstern kvalitetskontrol for koagulationsanalyser. Hermed behandlingen af. udsendelse i af KOAG. Med venlig hilsen. Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereDicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler
Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Læs denne information godt igennem, før du begynder at bruge medicinen. Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Kontakt læge eller apotek,
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs merePatientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og
Læs mereSpecialeansøgning for IM: hæmatologi
Specialeansøgning for IM: hæmatologi Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet volumen for Område Funktion Regionsfunktioner Ønskes funktionen
Læs mereAntikoagulationsbehandling i forbindelse med øjenoperationer
Antikoagulationsbehandling i forbindelse med øjenoperationer FORMÅL Følgende er tænkt som en hjælp i håndteringen af patienter i antitrombotisk behandling ved ekstra- og intraokulære indgreb, således at
Læs mere- om behandling med Humira
Patientinformation - om behandling med Humira - Adalimumab Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om behandling med Humira Hvordan anvendes Humira? Humira anvendes ved
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereAdrenogenitalt syndrom AGS
Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret
Læs mereINDLÆGSSEDDEL. NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin)
INDLÆGSSEDDEL NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin) Læs denne indlægsseddel grundigt, før du begynder at bruge medicinen. - Gem denne indlægsseddel. Du kan få brug for
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereBehandling for ufrivillig barnløshed
Når I skal i behandling for ufrivillig barnløshed, afhænger behandlingsmetoderne af årsagen til jeres I denne pjece kan I læse generel information om de forskellige behandlingsmetoder. Præcis hvordan jeres
Læs mereTEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser
TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereAnalyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens
Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens hos voksne Der findes ikke optimale klinisk biokemiske eller andre metoder til undersøgelse af binyrebarken. Kliniske informationer er derfor
Læs mereDelmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009
Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereMedicinsk abort uge 9+1 til 11+6
Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereÅreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Åreknuder Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er åreknuder Åreknuder er lokaliserede udvidelser på blodårer (vener) som bringer blodet
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs mereFjernelse af galdeblæren
Patientinformation Fjernelse af galdeblæren ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Kvalitet Døgnet Rundt Organkirurgisk klinik Denne pjece er en information til dig og dine pårørende om den
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs merePatientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs merePerorale antikoagulantia
Klinisk brug af antikoagulantia: VKA vs NOAC Perorale antikoagulantia Erik Lerkevang Grove Afdelingslæge, ph.d., FESC Hjertesygdomme, AUH, Skejby Vitamin-K antagonister: Warfarin (Marevan ) Phenprocoumon
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereVejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs merePatientinformation. om blindtarmsbetændelse
Patientinformation om blindtarmsbetændelse Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Blindtarmen (appendix) er beliggende som et ormeformet vedhæng på den højre ende af tyktarmen. Akut blindtarmsbetændelse
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece
Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg
Læs merePatientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen
Læs mereMålepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereMini-Pe 0,35 mg Tabletter norethisteron
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Mini-Pe 0,35 mg Tabletter norethisteron Læs indlægssedlen grundigt, inden De begynder at tage medicinen - Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
Læs mereImadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.
Læs merePatientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen
Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Læs mereLOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs mereAnlæggelse af pacemaker
Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om
Læs merePanodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol
OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereSpørgeskema vedrørende prostatakræft. P a t i e n t s p ø r g e s k e m a D A N C A P. Patientspørgeskema DANCAP. Side 1. Version 2, juli 2010
Spørgeskema vedrørende prostatakræft Side 1 Du bedes besvare nedenstående spørgsmål så nøjagtigt som muligt. De oplysninger du giver, behandles strengt fortroligt. Dato for udfyldelse CPR-nummer Hvor høj
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereIntensivpatienter med tromboemboliske komplikationer
Intensivpatienter med tromboemboliske komplikationer ATE kursus, DSTH 6. oktober 2017 Christine Lodberg Hvas læge, ph.d. Disposition Tromber særligt ved de kritisk syge Profylakse HIT Case Kvinde, 36 år,
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol
Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereMålepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede
Læs mereVridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen
1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan
Læs merePatientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion
Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereFORSTOPPELSE FORSTOPPELSE
Forstoppelse FORSTOPPELSE Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er
Læs mereUDREDNING FOR TROMBOFILI. LKO-dag 9. februar 2016 Charlotte Gils Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi
UDREDNING FOR TROMBOFILI LKO-dag 9. februar 2016 Charlotte Gils Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Dagsorden Trombofili, definition Hvem skal udredes? Hvornår skal man udrede? Udredningsprogram Trombofili
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mere