På hvilke måder vil man forbedre servicen af bygderne og bygdebeboerne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På hvilke måder vil man forbedre servicen af bygderne og bygdebeboerne?"

Transkript

1 11. mødedag, torsdag den 25. april 2002 kl. 13:00 Daniel Skifte, Landstingsformand. Mødet er åbent. Formandskabet har modtaget nogen flere henvendelser fra flere landstingsmedlemmer, som er forhindret i at være til stede i dag. Først Asii Chemnitz Narup og Lars Karl Jensen, der på grund af sygdom ikke kan være til stede, og derudover, så er Augusta Salling og Edward Geisler ikke være til stede på grund af deres arbejde. Og derudover, så har Per Rosing- Petersen meddelt, at han kun kan være til stede en del af tiden i dag. Så kan jeg gå over til dagens punkter. Det er punkt 71, punkt 94, punkt 27, punkt 45, punkt 75 og punkt 76 og endelig punkt 37. Det første vi skal behandle er punkt 71, det er en forespørgselsdebat vedrørende A/S Boligselskabet INI, og her er det forslagsstilleren Mikael Petersen, der først fremsætter sit forslag. Mikael Petersen, Siumut. Jeg skal fremsætte mit forslag og det lyder: Allerede i 1999 nedsatte Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA en arbejdsgruppe, hvis opgave var at afdække de problemer, der er forbundet med administration af boliger og boligmangelen. Endvidere foregik der en Landstingsdebat under forårssamlingen 2000 på baggrund af en redegørelse fra Landsstyret. Den dengang fremsatte redegørelse for Landstinget havde følgende titel: Evaluering af boligområdet, herunder A/S Boligselskabet INIs virke. Der for har Landsstyret grundlag nok til at tage initiativ til løsning af problemerne, og har således også mulighed for at foretage en ny strukturering. Det er endvidere nødvendigt at medtage følgende problemstillinger i debatten: - Skal kommunernes medansvar udvides, eller kan kommunerne få det fulde ejerskab af A/S Boligselskabet INI? - Skal boliglejernes medbestemmelsesret udvides og hvornår bliver beboerne af lejeboligers mulighed for overtagelse af boligerne fuldt ud realiseret? - Er tiden ikke inde til at igangsætte klare initiativer for at bedre servicen overfor lejerne? Er tiden ikke inde til at igangsætte initiativer til løsning af problemerne omkring kommunernes og Boligselskabets samarbejde? Er tiden ikke inde til at ændre organiseringen af boligafdelingerne, således at der tages udgangspunkt i de enkelte boligområder i byerne? På hvilke måder vil man forbedre servicen af bygderne og bygdebeboerne? Hvilken løsning vil man anvende, således at vedligeholdelse og renovering fremover sker løbende, og mon det er muligt at indføre en finansieringsordning på samme måde somselvbyggerhuse, således at de gamle BSU-huse, der bare henstår kan overtages af interesserede? Skal A/S Boligselskabet INI stå som tilsynsførende og administrere ved nybyggeri af boliger? Skal A/S Boligselskabet INI, der selv til dagligt står for administration af egne boliger og BSU- huse også selv fortsat står for vurdering i forbindelse med tilbagelevering af l leje-

2 boligerne og BSU-huse til Boligselskabet? Hvordan vil man forbedre vejledning og tilsyn af selvbyggerne? Det er nødvendigt, at man også medtager disse spørgsmål i debatten. Der er i dag store problemer med administrationen af boliger i Grønland, problemer der opstår som følge af, at servicen ikke er tilpasset forholdene i landet. Problemerne i forbindelse med serviceringen af lejerne skal søges løst særskilt. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt når det udtales, at problemer omkring servicering af lejerne udelukkende har udgangspunkt i boligmangelen. I stedet for blot at vente på at forholdene skal forværres, bør der ske en reorganisering af anvarsog kompetencefordelingen mellem alle implicerede i boligadministreringen. Og hermed har jeg så fremsat mit debatoplæg overfor landstingsmedlemmerne. Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut. Vi siger tak til Mikael Petersen. Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en besvarelse, Jørgen Wæver-Johansen. Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut. Landstingsmedlem Mikael Petersen har tidligere rejst en række spørgsmål omkring A/S Boligselskabet INI. Således fremsatte Landstingsmedlem Mikael Petersen den 14. marts 2001 en række meget relevante spørgsmål vedrørende den fremtidige organisering af A/S Boligselskabet INI. Disse spørgsmål besvarede Landsstyret den 5. maj Landsstyret har siden foråret 2001 arbejdet videre med evalueringen af A/S Boligselskabet INI. Evalueringen har taget udgangspunkt i den omlægning på boligområdet, der fandt sted i målet med evalueringen har været at skaffe overblik over, om målet med omlægningerne er blevet opfyldt. Den fremtidige organisering af A/S Boligselskabet INI er en væsentlig del af evalueringen. Den nært forestående reorganisering af A/S Boligselskabet INI skal medvirke til at understøtte den samlede boligreform og understøtte beboerdemokratiet. Samtidig skal det sikres, at udviklingen sker ud fra såvel de boligpolitiske målsætninger som de samfundsøkonomiske målsætninger som Landstinget har besluttet bl.a. på baggrund af en helhedsvurdering og hensigtsmæssig anvendelse af samfundets fællesressourcer. Arbejdet omkring boligreformen bygger på en løbende udvikling, således at der til stadighed findes boligtilbud og rammebetingelser, der tilgodeser borgernes behov og boligmarkedets geografiske variationer. Omstruktureringen af A/S Boligselskabet INI er en del af denne proces. Landsstyret kan allerede på nuværende tidspunkt oplyse, A/S Boligselskabet INI har modtaget besked om, at deres anlægsafdeling skal trimmes. A/S Boligselskabet INI har i den seneste tid også gennemført en række tiltag. Jeg kan bl.a. nævne følgende: Anlægsafdelingen udskilles som en division med segmentregnskab for driften i INIs regnskab. Anlægsafdelingen skal således kunne dokumentere rentabel drift på markedsvilkår.

3 Regionalisering med regionalkontorer med relevant bemanding i strategisk valgte kommuner samt filialkontorer med mindre krav til bemanding i andre relevante kommuner. Effektivisering ved tydeliggørelse af selskabets ydelser, opdelt i grundydelse i form af den primære boligdrift og -administration, og nogle valgfri tillægsydelser. Stabilisering ved implementering af ny elevuddannelse, som er baseret på boligadministration og er målrettet mod at gøre eleven til forretningsfører eller administrativ leder i en af selskabets filialer. Landsstyret har fundet det problematisk, at A/S Boligselskabet INI udfører en del ydelser, som vanskeliggør en optimering af driften, f.eks. nogle ydelser, som nærmest har karakter af socialforvaltning. Dette har givet anledning til en principiel stillingtagen med hensyn til kompetence og ansvar. Det er Landsstyrets vurdering, at A/S Boligselskabet INI skal betragtes som et administrationsselskab med det formål at udføre en optimal administration af de offentlige udlejningsboliger på vegne af Hjemmestyret og kommunerne i overensstemmelse med gældende love og til en konkurrencedygtig pris. Dette indebærer, at A/S Boligselskabet INI skal kunne levere sine ydelser mod et administrationsbidrag, der dækker de nødvendige og rimelige omkostninger ved at drive A/S Boligselskabet INI. Som svar på Landstingsmedlem Mikael Petersens konkrete og iøvrigt meget relevante spørgsmål, kan jeg oplyse følgende: Der er ikke truffet en beslutning om, hvorvidt kommunerne skal have adgang til reelt ejerskab f.eks. som aktionær i A/S Boligselskabet INI. Det kan ikke udelukkes, at den regionalisering af A/S Boligselskabet INI, som er iværksat, kan munde ud i egentlige selvstændige regionale boligselskaber, der ejes af regionens kommuner i fællesskab. Et sådant regionalt boligselskab vil også kunne administrere såvel Hjemmestyrets udlejningsboliger i regionen som eventuelle private udlejningsboliger eller andelsboliger. Landsstyret fremsætter på nærværende forårssamling et forslag til landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger, der retter sig mod de lejere, der ønsker at købe deres nuværende lejerbolig som ejerbolig. Forordningsforslaget fremsættes for at imødekomme kommunernes ønske om salg af deres udlejningsboliger i forbindelse med projektet Lejer til ejer samt lejernes beboerdemokratiske ønske om at købe deres nuværende lejerbolig som ejerbolig. A/S Boligselskabet INI er i fuld gang med at implementere et nyt servicekoncept, som vil betyde, at lejerne i fremtiden bliver serviceret på et højere niveau. Det er vigtigt, at lejerne føler sig velkomne og godt behandlede. Det er lejerne, der via deres huslejebtalinger skaber grundlaget for at drive en sund og velfungerende boligadministration. For at imødekomme flere kommuners ønske om selv at varetage byggeadministration og tilsyn på 60/40 byggeri samt varetage instruktøropgaven omkring selvbyggerhuse, har Landsstyret meddelt A/S Boligselskabet INI, at de i den nærmeste fremtid skal indstille sig på en ændret opgaveportefølje og volumen. Helt konkret vil Landsstyret udarbejde en ny bekendtgørelse om tilskud fra Landskassen til kommunale udlejningsboliger, nemlig 60/40 boliger, hvorefter den enkelte kom-

4 mune selv kan varetage opgaven omkring byggeadministration og tilsyn. I dag er de offentlige udlejningsboliger fordelt på godt 100 selvstændige boligafdelinger. I disse afdelinger kan lejerne vælge en afdelingsbestyrelse. Landsstyret har pålagt A/S Boligselskabet INI at arbejde på en fornyet opdelilng af udlejningsboligerne i færre og forventeligt også stærkere afdelinger. Dette sker som led i at intensivere lejernes engagement i deres hverdag som lejer. Det er vigtigt at erkende, at A/S Boligselskabet INI drives på et kommercielt grundlag. Dette indebærer, at de lejere, der efterspørger en ydelse også skal betale prisen for den. Dette gælder såvel dem, der bor i byer som dem, der bor i bygder. Serviceniveauet er således afstemt de stedlige forhold og fastsat i forhold til, hvad der efterspørges og hvad kunden vil betale for. Jeg må slå fast, at BSU huse er ejerboliger. Så længe en husejer ikke overtræder lovgivningen, har Landsstyret ingen lovhjemmel til at blande sig i, hvad ejeren gør ved sit hus. For de BSU huse, der fortsat er indenfor boligstøtteordningen, kan ejeren søge om lån til reparation eller forbedringer. Er huset derimod udenfor boligstøtteordningen, kan boligejeren søge om lån efter 10/40/50 ordningen. Men det er vigtigt at huske, at det er den enkelte ejers ansvar og opgave at holde sig hus vedlige. For så vidt angår de gamle boligstøttehuse, der står tomme, kan kommunerne ansøge om at få dem overdraget. Landsstyret har konkret meddelt boligselskabet, at deres anlægsafdeling skal omstruktureres, således at den i fremtiden alene beskæftiger sig med opgaver, der relaterer sig til boligselskabets kerneområde, d.v.s. administration, drift og vedligeholdelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger. Hertil kommer naturligvis opgaver, der relaterer sig til nævnte område. Det kan f.eks. være tale om byggeforretningsførelse i forbindelse med renovering af boligmassen. Landsstyret har endvidere instrueret A/S Boligselskabet INI om, at der skal skabes fuldstændig klarhed over boligstøtteområdet og udarbejdes en fremtidsplan. Det kan forventes, at administrationen af boligstøtteområder på sigt skal fuldstændig udskilles fra A/S Boligselskabet INI, og såvel løbende som nye låneforhold administreres fra et finansieringsinstitutlignende forretningsområde. Der skal ligeledes skabes en plan for den tekniske funktion for både ad hoc opgaver og opgaver i forbindelse med tilbagetagelse af huse. Endeligt skal der foretages en klar politisk prioritering af inkassoindsatsen, herunder eftergivelse af lån, indfrielse af eksisterende lån med stående lån, eller indfrielse til en favorabel kurs. For at imødekomme flere kommuners ønske om selv at varetage indstruktøropgaven omkring selvbyggerhuse, er der konkrete drøftelser i gang mellem Landsstyret og KANUKOKA om kommunernes overtagelse af denne opgave. Supplerende kan jeg oplyse, at administrationen er instrueret om at forbedere udkast til nye aftaler og servicekontrakter med A/S Boligselskabet INI, hvoraf det klart skal fremgå, hvilke ydelser aftalen omhandler og prisen på den enkelte ydelser. Jeg vil endnu engang takke Landstingsmedlem Mikael Petersen for den byge af spørgsmål han har rettet omkring A/S Boligselskabet INI. Det er mit håb, at jeg med denne korte redegørelse har kunnet besvare de stillede spørgsmål. Vi skal blot være opmærksom på, at boligområdet er et dynamisk område, hvor forholdene kan ændres fra år til år. Derfor finder vi aldrig en universal løsning. Enhver løsning vil stille nogle bedre end andre. Det er et faktum vi må acceptere og leve

5 med. Vores opgave er at finde og vedtage løsninger, der tager udgangspunkt i samfundets samlede behov og den økonomiske ramme vi har til rådighed. Derfor vil der ikke altid være midler til rådighed, der tilfredsstiller enhver lejer, enhver boligstøttehusejer eller enhver kommunes ønsker. Jeg håber, at Landsstyret igennem debatten i dag modtager positive tilkendegivelser fra Landstingets medlemmer, således at den fortsatte tilpasning af A/S Boligselskabet INI sker i overensstemmelse med Landstingets overordnede boligpolitiske visioner. Med disse ord vil jeg se frem til en god og konstruktiv debat. Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Den første, der får ordet er Tommy Marø, Siumut. Tommy Marø, ordfører, Siumut. Tak. Landstingsmedlem Mikael Petersen har fremsat forslag til forespørgselsdebat om revurdering af A/S Boligselskabet INI og selskabets organisering. Efter drøftelse af forslaget skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger. Fra Siumut er vi tilfredse med, at Landsstyret forelægger en række klare meldinger, som Landstinget kan tage stilling til i forbindelse med det fremsatte forslag. Det indgår i Siumuts målsætninger, at det offentlige servicerer landets befolkning så enkelt og hurtigt som muligt. Derfor skal vi fra Siumut citere følgende fra vores principprogram: Man må stile imod samordnet, bedre og billigere servicering af det forbrugende samfund. Målet må være smidigere og bedre service overfor borgerne med en samordnet organisation. Myndighederne har pligt til klar tilbagemelding til de persongrupper, som de servicerer. Ansvaret og økonomien må så vidt muligt regionaliseres, således at ressourcer og penge kan anvendes rationelt så tæt på borgerne som muligt. Siumut har til formål at give mulighed for, at de offentlige kan fremkomme med nye ideer med henblik på at komme bort fra gamle og stivnede systemer. Det er meget vigtigt, at de offentlige beslutningstagere og administratorer lytter grundigt til deres kunder. På denne måde kan man hurtigere komme ud over fejltagelser og mangler og hurtigere lære af de gode erfaringer og på den måde klare problemerne hurtigere. Fra Siumut mener vi, at man meget dårligt kan komme udenom vore foran anførte bemærkninger i forbindelse med revurdering af A/S Boligselskabet INI. I 1995 blev boligområdet omlagt, og i den forbindelse blev A/S Boligselskabet INI etableret med det formål, at forbedre servicen overfor forbrugerne. Fra Siumut skal vi understrege, at vi over Landsstyret op til flere gange har opfordret til revurdering af A/S Boligselskabets servicering af kunderne.

6 Derfor er vi glade for Landstingsmedlem Mikael Petersens forslag til forespørgselsdebat vedrørende revurdering af A/S Boligselskabet INIs organisering med ni spørgsmål til Landsstyret. I dag er der ikke så få forbrugere af boliger, der klager over A/S Boligselskabet INIs servicering. Derfor kan man ikke komme uden om revurdering af selskabets organisering og virksomhed. I samme forbindelse mener vi, reorganisering af A/S Boligselskabet INI må foregå i tæt samarbejde med kommuner, som i dag ikke er tilknyttet selskabet. Fra Siumut kan vi i dag ikke støtte den igangværende dobbeltadministration, og vi skal kræve, at man arbejdet henimod enklere og bedre samordnet servicering af kunderne i samarbejde med KANUKOKA. Derfor støtter vi Landsstyrets planer fuldt ud, og vi vil være med til gennemførelse af disse planer. Fra Siumut er vi tilfredse med Landsstyrets hidtidige initiativer overfor A/S Boligselskabet INI, og vi er tilfredse med, at det næste skridt allerede er taget vedrørende reformering af systemet. Vi er ligeledes enig med Landsstyret i, at den omstændighed, at A/S Boligselskabet INI spænder over mange opgaver, hvilket begrænser servicekvaliteten overfor kunderne. Med disse bemærkninger har vi udtalt os om Landstingsmedlem Mikael Petersens forslag til forespørgselsdebat. Og sluttelig støtter vi Landsstyrets reorganiseringsplaner og afventer resultatet med spænding. Tak. Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut. I forbindelse med Landstingsmedlem Mikael Petersens debatoplæg, har Atassut bemærkninger som følger. Til at starte med skal det siges, at Atassut fra sin tilblivelse meget klart har taget som formål, at folk skulle have lige gode muligheder for at kunne have sit eget hjem, således at alle skulle have deres muligheder for fremskaffelse af en bolig, og dette formål har Atassut ikke veget fra, og vil være med til at forstærke mulighederne. Som det står meget klart i Atassuts formålsparagraf, at mennesker har ret til at have en bolig, som de har ansvaret for. Det skal ikke være sådan, at kun det offentlige skal bygge boliger, men at selvbyggeriet må have større muligheder. Og denne målsætning, som Atassut har i sin politik, har fået god forståelse i Landsstyret og nu danner grundlaget for fremtidig boligbyggeri. Debatoplæggets forfatter har forståeligt nok genoptaget problemer, ligesom han stillede nogenlunde det samme spørgsmål i Det er almindeligt kendt, at siden etableringen af A/S Boligselskabet INI ikke har imødekommet formålet. Der er blevet foretaget forskellige forbedringsforslag, som ellers havde givet forbrugerne bedre forhåbninger, men uden hidtidige resultater, som ellers er blevet sigtet. Men Landsstyret i deres svarnotat gjorde det klart, at der skulle foretages forbedringer til vores tilfredshed, og den ændrede holdning er efter vores mening i Atassut tilfredsstillende, idet de indeholder forbedringer i forhold til de tidligere. Nu har man igen givet tilsynspligten tilbage til kommunerne visse steder, og Landsstyret kom ind

7 på i deres svarnotat, at reformarbejdet inden for boligselskabet er forestående og at dette skulle give større beføjelser for beboerne. Det er ligeledes tilfredsstillende, at der er kommet dialoger mellem KANUKOKA og Landsstyret, idet man på denne måde satser på at komme i gang med forbedringer og mere mærkbare forbedringer synes at være til stede. Og med disse bemærkninger tilkendegiver vi vores vilje til at deltage i debatten. Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit. Landstingsmedlem Mikael Petersen fremkommer med et forslag om et forespørgselsdebat vedrørende A/S Boligselskabet INI, og vi skal fra Inuit Ataqatigiit sige følgende. Forslagsstillerens grundlag til et forespørgselsdebat ligger i det af Landstinget og KANUKOKA nedsatte arbejdsgruppe i 1999, hvis opgave er at afdække problemerne der er forbundet med administration af boliger og boligmanglen i vort land. Og endvidere debatten om det i foråret 2000 fremsatte redegørelse fra Landstinget kaldet Evaluering af boligområdet, herunder A/S Boligselskabet INIs virke. Vi er glade for i Inuit Ataqatigiit, at svaret til forslagsstilleren om, hvorvidt Landsstyret er nået med deres arbejde er klar og tydelig. Vi ved alle, at arbejdsområderne vedrørende boliger blev omstruktureret i 1995, og i forbindelse dermed, har A/S Boligselskabet INI i forbindelse med boligpolitikken gjort bestræbelser på omstrukturering af deres anlægsafdeling. Det er et mål fra Landsstyret, at anlægsafdelingens regnskab skal segmenteres ud fra det øvrige driftsregnskab i A/S Boligselskabet INI. Dette forestiller man sig ordnet ved regionalisering og relevant bemanding i strategisk valgte kommuner. Vi skal i den forbindelse fra Inuit Ataqatigiit forespørge om, hvorledes man forestiller sig dette skal udformes. - Om man ud over det nuværende stab har forestillet sig at oprette nye arbejdspladser, eller om man ved brug af den eksisterende stab skaber en ny udvikling. - Om hvordan man forestiller sig det økonomiske struktureres. - Om man i A/S Boligselskabet INI vil omlægge de eksisterende omkostninger, eller om arbejdet skal realiseres ved nye tilskud. Vi skal endvidere forespørge om, hvad planerne for A/S Boligselskabet INIs hovedkontor ved regionaliseringen og i forbindelse deraf, om man i de allerede eksisterende filialer i kysten vil samle den eksisterende stab, eller om man vil sprede staben. Og om hvor meget man samarbejder med kommunerne. En af Landsstyrets mål er opstart af stabilisering ved implementering af nye elevuddannelse, som er baseret på boligadministration og er målrettet mod at gøre eleven til forretningsfører eller administrativ leder i en af selskabets filialer. I Inuit Ataqatigiit vil vi vide om, hvilke muligheder man har for at opstarte sådan en uddannelse. Til de svar til forespørgselen fra Landsstyremedlemmet til Landstinget, har vi fra Inuit Ataqatigiit adskillige spørgsmål vedrørende bestemte svar, uden at komme ind på de enkelte spørgsmål, som forespørgeren fremkom med, da vi er tilfredse med Landsstyremedlemmets besvarelse.

8 Forespørgeren spørger: Skal kommunernes medansvar udvides, eller kan kommunerne få det fulde ejerskab af A/S Boligselskabet INI? Til dette spørgsmål udtaler Landsstyremedlemmet, at som følge af A/S Boligselskabet INIs regionalisering, som allerede er iværksat ikke kan munde ud i egentlige selvstændige regionale selskaber, der ejes af regionernes kommuner i fællesskab. Vi vil i Inuit Ataqatigiit gerne vide om A/S Boligselskabet INI vil påbegynde at sælge medejeraktier til de enkelte kommuner eller andre, som skal vurderes som ejet af samfundet. I et af forespørgsel stillerens spørgsmål lyder det, om hvordan man vil forbedre vejledningen og tilsyn af selvbyggerne. I Landsstyremedlemmets besvarelse udtaler han, at Landsstyret og KANUKOKA allerede har startet en dialog vedrørende dette spørgsmål. Det er vi fra Inuit Ataqatigiits side glade for, da vi har et håb om, at der sker en forbedring af den allerede eksisterende vejledning af selvbyggerne, når kommunerne selv overtager ansvaret. Men vi vil dog stille et spørgsmål om, hvordan man regner med forbedringerne bliver, når man atter giver tilsynet tilbage til kommunerne, og hvad forbedringerne har været efter at tilsynet blev overgivet til A/S Boligselskabet INI. Vi bemærker fra Inuit Ataqatigiit, at der i dag er problemer med vejledning af selvbyggerne og tilsynet af disse. Det kan se ud som om, at der forskellige steder langs kysten kommer ud for adskillige selvbyggerhuse, der ikke er blevet færdiggjort og uden at man har rejst alle ydermurene. En af grundene til problemet er, som man ved og kan forvente det, at man ikke har sikret sig, at de midler, som er blevet sat til side til tilsynet af selvbyggerne bliver brugt til formålet. Grunden til denne udtalelse er, at man i dag allerede ved, at ikke alle selvbyggerhuse har den kvalitet de skal have. Og det kan fremgår deraf, at vejledningen til selvbyggerne ikke har været tilstrækkelig. Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at det ikke er på sin plads, at de midler som er blevet afsat til tilsynet ikke bliver brugt til formålet, fordi vi kan blot nævne, at selvbyggerhusene ikke bliver færdigbygget, eller en del af dem. Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at de midler, der er blevet afsat til tilsyn bliver brugt til formålet. I 1995 blev A/S Boligselskabet INI etableret i forbindelse med boligreformen. Ordningen kører som et samfundsejet selskab ud fra de krav der blev stillet i forbindelse med etableringen. Efter vores opfattelse, så har Landsstyret efter INIs tilblivelse, så har Landsstyret sat sig som et mål, at det bliver omorganiseret efter Landstingets ønske. Og det primære er, at lejerne får større ansvar. Og hvilke planer har man så i forbindelse med denne omstrukturering, idet vi anser det for at have en stor vigtighed? Inuit Ataqatigiit mener også, at det er vigtigt, at den viden man har indhøstet efter etableringen i 1991, at denne viden så bliver brugt på en positiv måde, og vi vil gerne spørge om, hvordan Landsstyret agter at bruge denne viden? Og til slut skal vi fra Inuit Ataqatigiits side nævne, at vi er glade for denne forespørgselsdebat, idet målet er, at man fremsætter Boligselskabets regnskaber, og dem glæder vi os til at se. Og med disse bemærkninger vil vi tilkendegive, at vi agter at tage del i debatten vedrørende boligerne.

9 Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet. Kattusseqatigiit har følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Mikael Petersens forespørgselsdebat vedrørende A/S Boligselskabet INI. Mikael Petersen fremlægger flere spørgsmål vedrørende A/S Boligselskabet INI. Fremlæggelserne er interessante, og Kattusseqatigiit tager Landsstyrets svar til efterretning. Flere punkter i Landsstyrets besvarelse har stor relevans til borgerne, ikke mindst med hensyn til de enkelte kommuner. Det er korrekt at sige, at de af A/S Boligselskabet INI i dag planlagte opførelser har stor betydning for kommunerne. Det vil derfor være naturligt, at Landsstyret fremlægger orientering om planerne for A/S Boligselskabet INI. De nye vurderinger i dag viser med klar tydelighed, hvor langt A/S Boligselskabet INI er nået i forhold til målsætningerne ved etableringen af selskabet. Det er ligeledes nødvendigt at se, hvilken vej A/S Boligselskabet INI vil bevæge sig imod. Det skal endvidere siges, at kommunerne langs kysten finder det interessant at vide, hvordan byggefrekvenserne bliver efter den nye reguleringer af A/S Boligselskabet INI. Tankerne bag ændringen er, at kommunerne i højere grad får lov til at administrere på baggrund af deres formåen. Vi anser det for naturligt, at A/S Boligselskabet INI fremover får bestemte opgaver, idet man ved, at en rationalisering, effektivisering vil være i stand til at finde frem til den bedste arbejdsmetode. Derved vil den dobbelte administration også blive elimineret. Flere kommuner langs kysten har i dag indstillet deres samarbejde med A/S Boligselskabet INI, og hvis vi skal tage Landsstyrets svar for gode varer, så får kommunerne, som har indstillet deres samarbejde med A/S Boligselskabet INI bedre vilkår. Vi vil også i forbindelse med reguleringen af byggeadministrationen regne med, at borgerne vil involvere sig mere, ikke mindst af hensyn til de nye regler i forbindelse med anskaffelse af bolig. Vi er spændte på nyvurderingen af A/S Boligselskabet INI. Vi må jo regne med, at man ved etableringen af et bedre samarbejde med kommunerne vil opnå bedre administration af byggerierne. Med disse korte bemærkninger skal vi meddele, at vi er klar til at være med i debatten, og at Kattusseqatigiit tager Landsstyrets svar til efterretning. Otto Steenholdt, løsgænger. Til forespørgerens spørgsmål og Landsstyrets lange besvarelse vurderer jeg til at være meget interessant. Selvom den indeholder omstrukturering primært, og jeg synes det er noget man bør offentliggøre, i stedet for at man særskilt skal hente oplysninger, men at det så bliver offentliggjort som en særskilt tryksag, således at medarbejderne og lederne selv kan hente de oplysninger de har behov for. Og det er det, jeg synes er det primære der vil være det bedste, således at man så også får kendskab til indholdet. Og jeg synes det er værdigt til at blive offentliggjort. Man siger jo, at det koster at servicere befolkningen. Og det som man anser for at være et problem fra Landsstyrets side, at man arbejder for at løse nogen forskellige problemstillinger i forbindelse med driften, som måske kan realiseres til sociallovgivningen. Det er som om, at vi er ved at nærme os den måde Royal Greenland blev drevet, hvor de så har haft nogen samfundspålagte

10 opgaver, og det er jo det som Royal Greenland nærmest gik ned på. Og jeg håber, at A/S Boligselskabet INI får samme slags opgaver. Såfremt de skal udføre sociale opgaver, så må A/S Boligselskabet INI også have dækket sine udgifter i forbindelse hermed. Det vil jeg være glad for. Og de mange meddelelser, d.v.s. de 11 punkter, som Landsstyret fremkom med, og det jeg har nummeret med som nr. 7 vedrørende BSU huse, det indeholder jo en masse oplysninger overfor BSU huse, fordi mange BSU husejere mange gange opfatter deres hus som en lejebolig, og dermed heller ikke gør noget for at vedligeholde det. Og der mener jeg så, at punktet her indeholder meget klare oplysninger om, at det er et ejet hus, og at de selv har ansvaret for at vedligeholde det, men hvor man så også oplyser, at såfremt huset er ude af boligstøtteordningen, så kan boligejeren søge om lån efter 10/40/50 ordningen. Og jeg synes også, at sådanne oplysninger bør kanaliseres ud til dem, der før har haft et boligstøttehus, men senere er blevet ejere af det. Ligesom Kandidatforbundet også var inde på det, der er der jo flere kommuner, der er ude af A/S Boligselskabet INI, og hvad er det så for nogen ting disse kommuner har været utilfredse med med hensyn til A/S Boligselskabet INI? Og det vil vi gerne have haft nogen flere oplysninger om, således at man gennem en reorganisering eventuelt kan få disse kommuner med ind. Jeg håber, at Landsstyremedlemmet også vil fremkomme med lidt flere oplysninger, såfremt han kan komme med det. Mikael Petersen, Siumut. Først vil jeg selvfølgelig ikke undlade med at takke Landsstyret for deres besvarelse, fordi debatoplægget indeholder en masse aspekter og berører befolkningen ret meget, fordi Boligselskabets opgaver er noget vi allesammen bliver berørt af til dagligt. Der er selvfølgelig mange ting vi ikke er tilfredse med, og det kan vi heller ikke komme uden om, også fordi noget af de ting man er utilfredse med, berører jo de enkelte mennesker. Og med hensyn til de bemærkninger, der er kommet både fra Landsstyret og partierne viser, at det er nødvendigt, at man løbende vurderer de selskaber, der servicerer befolkningen. Udviklingen pågår stadigvæk. Der kommer ny lovgivning, som på en eller anden måde berører de enkelte mennesker, familier og samfund, og på den måde, så er sådanne selskaber, som servicerer befolkningen, der kan man ikke komme uden om, at de til stadighed tilpasses forholdene. D.v.s. har man sådanne selskaber, der servicerer samfundet, så er det nødvendigt, at de til stadighed tilpasses forholdene. Og de er jo ikke statiske og dermed skal de også selv stå for denne tilpasning for at man gør servicen overfor befolkningen til at være så god som muligt. Jeg er vidende om, at A/S Boligselskabet INI også har gjort det. A/S Boligselskabet INI har haft svært ved den, det har nok grundlag i, at ledergruppen i A/S Boligselskabet INI har skiftet. Vi rejser jo rundt over hele kysten fra Qaanaaq til Illoqqortoormiut, og det man har bemærket er, at AS Boligselskabet INIs service i de forskellige byer er meget differencieret, og det er utilfredsstillende, hvilket vi også har hørt man giver udtryk for i de forskellige borgermøder vi afholder. Uden at komme ind på de enkelte partiers bemærkninger, skal jeg lige takke for de bemærkninger, der er kommet fra Kandidatforbundet, ligesom jeg også er glad for, at man uddyber spørgsmålene overfor Landsstyret. Og det har man så gjort fra Inuit Ataqatigiits side. Det er jeg glad for. Men det vi stiler imod er at man forbedrer servicen overfor borgerne. Selvfølgelig skal A/S Boligselskabet INI selv varetage sine opgaver ud fra de retningslinier vi giver dem, men vi må jo ikke glemme, at vi som politikere er dem, der udstikker de forskellige rammer, der skal til for at servicere borgerne, således at det sker på en kvalificeret måde. Og derfor er jeg meget glad for de

11 bemærkninger, der er kommet frem. Men en ting undrer jeg mig over, nemlig at Otto Steenholdt ikke kommer med nogen bemærkninger vedrørende mit debatoplæg, men kommenterer blot Landsstyrets besvarelse som om det var det der var debatoplægget, og det undrer jeg mig over. Det er en meget fleksibel besvarelse vi har fået, og meget klar besvarelse, som viser, hvilke veje man skal gå. Det er jeg tilfreds med. Vi ved, at fra 1999 var der blevet foretaget et valg til Landstinget, hvor vi så begyndte at snakke om A/S Boligselskabet INI, så er man så kommet med så klar en politik om, hvad man agter at gøre med A/S Boligselskabet INI. Jeg synes vi er ved at tage et meget klart skridt fremad, som er mere forståelig overfor borgerne, og som også forbedrer servicen overfor borgerne. Men jeg har et par ting, som jeg gerne lige vil spørge om, som jeg savner i besvarelsen, og hvor jeg bl.a. spurgte om, at servicen overfor bygdebeboerne, hvordan kan man det bedre overfor bygdebeboerne, fordi en stor del af A/S Boligselskabet INIs service overfor bygdebeboerne er ikke helt tilfredsstillende som det sker fra hjemkommunen. Og jeg har oplevet nogen forskellige tiltag, hvorfor jeg synes det er nødvendigt, at man tager yderligere tiltag for at forbedre A/S Boligselskabet INIs service overfor bygderne. Og man har også sagt, at samarbejdet med kommunerne før har været bedre, men man er nu begyndt at savne det tætte samarbejde og den servicering man før har haft overfor bygdebeboerne. Og det samme er tilfældet med hensyn til boligstøttehusejerne. Med hensyn til tilsyn, det er A/S Boligselskabet INI, der har ansvaret for det. Og den servicerer bygderne medens den også kontrollerer sig selv. Og det betyder jo, at man har påtaget sig en stor magt. Det vil så sige, at A/S Boligselskabet INI har en stor magt overfor samfundet, fordi de også servicerer befolkningen, medens de på anden side selv skal kontrollere sig selv. Og det er derfor, at befolkningen nogen gange kan blive sat skakmat. D.v.s. at det er et selskab, der foretager den service der skal til. Den er tilsynsførende og den kontrollerer sig selv. D.v.s. den har en stor magt og det er uacceptabelt. Ankemulighederne bør være et andet sted og tilsyn, kontrol et andet sted, og serviceringen et andet sted. Og såfremt man adskiller dem, så vil man også animere befolkningen også til selv at være med i udviklingen. Og tusind tak for de bemærkninger der er kommet, og jeg regner med, at jeg måske kommer til at sige noget mere senere hen. Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur. Tak. Jeg vil også på vegne af Landsstyret takke for de bemærkninger, der er kommet frem. Jeg synes, at ordførerne fra partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne er kommet med nogen meget målrettede bemærkninger, og dem vil jeg kommentere lidt. Først med hensyn til Tommy Marøs bemærkninger på vegne af Siumut. Jeg bemærker, at Siumut støtter vores målsætninger, og jeg bemærker også, at de kommuner som er ordningen med A/S Boligselskabet INI, at de så indbyder til et større samarbejde med disse kommuner, og at man ser det for nødvendigt. Det er vi vågne overfor i Landsstyret. Og jeg ved også, at A/S Boligselskabet INI selv er vågen overfor dette problem, bl.a. ved at man blot ikke har kunnet meddele, hvad de forskellige serviceydelser koster. Og det er nu blevet gjort, og de er nu også klar til at føre videre dialog med kommunerne, ud fra den prisliste, der nu er blevet fremsendt til dem, således at der nu er mulighed for et større samarbejde.

12 Med hensyn til større indflydelse fra lejernes side, det spørger man fra Siumuts side. Skal jeg uddybe det lidt mere, så er det sådan, at lejerne i dag har foreninger. Der er 103 boligafdelinger som har foreninger. Nogen er større medens nogle er meget små. Men de flestes ledelse går ikke så godt. Og det har man så også kunnet se. IPK, det er lejerforeningsorganisationen, som ikke længere er kørende i dag. Og muligheden for at de får større indflydelse er noget, som vi skal arbejde videre med, hvorfor vi har anmodet A/S Boligselskabet INI om at komme med nogen forslag om, hvordan man i større udstrækning kan inddrage lejerne. Et af forslagene er, at boligafdelingerne bliver større, således at der bliver flere mennesker om at drive de forskellige foreninger. Og heldigvis, så er de forskellige lejerforeninger nu begyndt at mødes internt, hvor de nu er begyndt at forberede nye initiativer for igen at stifte enten organisation. Og jeg bemærker, at Siumuts ordfører også ønsker, at med hensyn til A/S Boligselskabet INIs servicering af borgerne, og at den så tager udgangspunkt i de opgaver, der er givet dem. Og på den måde, så kan man også servicere de forskellige lejere. Og det er vi fra Landsstyrets side også enige i, hvorfor vi i vores besvarelse også har udformet vores svarnotat i overensstemmelse hermed. Og her kan man ikke komme uden om, at man på ny revurderer f.eks. tilsyn med havneområder, og her er ansvaret lagt på A/S Boligselskabet INI, og det er så noget, man bør vurdere om det så virkelig er hensigtsmæssigt, at ansvaret ligger der, fordi A/S Boligselskabet INI kan ikke føre tilsyn med havnene og så samtidig føre tilsyn med boligerne. Med hensyn til Godmann Rasmussen på vegne af Atassuts bemærkninger, hvor Atassut støtter Landsstyrets initiativer, og hvor man også er tilfreds fra Atassuts side, bl.a. om, at man har et tættere samarbejde med kommunerne ud fra de ønsker, som kommunerne har, især med hensyn til 60/40 ordningen, og gennem denne bekendtgørelse, så vil de kommuner, der vil bygge under 60/40 ordningen, hvor kommunerne så ønsker at være tilsynsførende. Men vi er i færd med at foretage en høring, og når denne høringsrunde er færdig, så regner vi med, at såfremt kommunerne så ønsker denne ordning, så får kommunerne rettighed til at vælge, hvem der skal være tilsynsførende eller kontrollant af byggeriet efter denne nye bekendtgørelse. Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører Paninnguaq Olsen, der bemærker jeg, at man principielt er enig i de initiativer, som Landsstyret har foretaget, men samtidig ønsker, at man uddyber nogen forskellige spørgsmål. Det første spørgsmål der bliver stillet er vedrørende regionaliseringen, og hvad man så gør med den eksisterende personel. Først skal jeg lige nævne, at vi selvfølgelig, der er det ledelsen og bestyrelsen, der har ansvaret for den daglige ledelse af medarbejderne. Men jeg er overbevist om, at man i forbindelse med regionaliseringen, så vil man så også udforme regionaliseringen ud fra den eksisterende personel man allerede har. Og jeg er også overbevist om, at man måske gør nogen aktiviteter mindre visse steder, medens man øger sine aktiviteter og dermed også økonomien større på andre områder. Men det er selvfølgelig noget, som ledelserne selv skal tage stilling til. Og i Landsstyrets svarnotat som også er en af målene er, at man i stabiliseringens navn også skal se på uddannelse, hvor jeg her skal præcisere, at Landsstyret som repræsentanter for ejerne, der kommer selvfølgelig med deres meldinger i forbindelse med generalforsamlingerne, og i den forbindelse, så har man så også snakket om oplæring af medarbejderne, således at de bliver opdraget til senere hen at få en lederrolle, selvom de måske ikke har disse evner her og nu, så kan de oplæres i at få dem. Så blev der også spurgt om Landsstyret agter at sælge dele af A/S Boligselskabet INI. Det er ikke noget, som Landsstyret har nogen visioner om. Men i forbindelse med regionaliseringen, så anser

13 man det for at være mere hensigtsmæssigt af kommunerne, og såfremt man kan servicere borgerne på en bedre måde, så er man så også fra Landsstyrets side overbevist om, at... Det er ikke sådan, at man tænker på at man ved en regionalisering skal have regioner, men man finder en måde, hvor man så på den bedst mulige måde kan servicere borgerne. Med hensyn til selvbyggerhusene, de såkaldte Illorput 2000, der har Inuit Ataqatigiit kommet med nogen lange bemærkninger og stillet nogen konkrete spørgsmål. Og der kan jeg nævne, at Landsstyret også har nogen formål i forbindelse med omstruktureringen. Fra 91 til 95, der bevilgede Landstinget midler til, og der var det ca. 8% der ikke blev færdiggjort, og så da ansvaret blev givet til A/S Inissiaatileqatigiiffik INI, og dengang så var der de selvbyggerhuse, der ikke bliver færdiggjort, det er næsten helt op på 40% nu. Og der er så for at vende udviklingen taget kontakt med KANUKOKA for at spørge dem, om de ikke er interesserede i at føre tilsyn med disse selvbyggerhuse. Og i den forbindelse, så kan jeg med det samme ikke sige, hvilket svar kommunerne vil give, men jeg regner med, at de vil være interesserede. Og Landstinget sætter ca kr. til side til et selvbyggerhus, d.v.s. økonomien eksisterer allerede på nuværende tidspunkt. Og med hensyn til beboerdemokrati, det har jeg allerede besvaret, hvorfor jeg blot vil henvise til min besvarelse til Siumut, og jeg er også overbevist om, at vi kan komme med løsningsforslag i samarbejde med A/S Inissiaatileqatigiiffik INI. Afslutnigsvis, så spørger man så, om hvordan man kan udnytte de allerede indhøstede viden og erfaringer man har. Det er selvfølgeligt rigtigt, at A/S Inissiaatileqatigiiffik INI i det år den har eksisteret efterhånden har fået indhøstet en masse erfaringer og viden, og den viden bliver så også udnyttet i forbindelse med renoveringsarbejdet, og man regner selvfølgelig også med, at den viden selvfølgelig også bliver brugt i fremtiden. Og vi vurderer i forbindelse med vedligeholdelsesarbejdet også i forbindelse med renoveringsarbejdet, at den erfaring vi så også har i direktoratet også kan gives videre til A/S Boligselskabet INI, for på den måde også at forbedre deres arbejde. Med hensyn til A/S Boligselskabet INIs regnskaber, og dem glæder vi os også til at se fra Landsstyrets side, og så vidt jeg husker, så afholder A/S Boligselskabet INI generalforsamling den 30. maj, hvor vi så vil modtage deres regnskaber. Fra Kandidatforbundets side og med Mogens Kleists bemærkninger, der bemærker jeg, at de også støtter Landsstyrets besvarelse, men hvor de så også efterlyser kommunernes større deltagelse, og i den forbindelse, så skal jeg nævne en af de ting vi også har nævnt i vore svarnotat, og som også har relation til et dagsordenspunkt senere på dagen, nemlig punkt 76, hvorfor vi også vender tilbage til dette senere på dagen. Tak. Daniel Skifte, Landstingsformand. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Og den næste der får ordet er Mogens Kleist. Og da det er anden gang, så er det højest 5 min., og med det samme vil jeg sige, så kan andre talere uden om partiordførerne også få 5 min. til rådighed. Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet. Der blev nævnt, at der var flere ved regioner indenfor A/S Boligselskabet INI. Der var omkring 105 afdelinger. Og som man også ved, er der nogen områder, som før i tiden blev kaldt IPK, og det er netop de ordninger, som man tidligere har afprøvet, om det er de ting man har i sinde med hensyn til omstruktureringen af INI A/S.

14 Vi ved jo, at nogen afdelinger har mange medlemmer og andre har meget få medlemmer. Vi har fremlagt, at hvordan man vil organisere de kommuner, som har mindre samarbejde med INI, hvordan man vil omstrukturere de forhold, da det er således, at hvis kommunerne kommer til at have større ansvar i de forskellige tiltag, der har været nævnt, at man så bliver nødt til at oparbejde et bedre samarbejde med de kommuner. Vi regner med, at med hensyn til selvbyggerhusene, som kommunerne jo også har et vist samarbejde om, så ved vi jo, at der er nogen forhold, som vi også så i forbindelse med vores rejse sidste år. F.eks. i Isortoq var der mange selvbyggerhuse, som man bare havde standset med at bygge færdigt midt i nybyggelsen. Og derfor håber jeg, at man prøver at finde tiltag til at finde ud af, hvordan og hvorledes INI A/S kan være med til at arbejde med de forskellige kommuner om, at man færdiggør de selvbyggerhuse, som man har påbegyndt. Og derved håber jeg, at man opnår en bedre samarbejde med de kommuner, som måske ikke har et så stort samarbejde med INI A/S i øjeblikket. Landsstyremedlemmet nævnte, at der var omkring 100 afdelinger. Vi vil selvfølgelig også fra Kandidatforbundet gøre alt for, at de forhold forbedres, og at man finder nye tiltag til at forbedre området. Tak. Anders Andreassen, Landstingets 2. næstformand. Tak. Næste taler er Josef Tuusi Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit udenfor ordførerrækken. Dertil skal jeg nævne, at partiordførerne kan benytte 5 min. til at holde tale, men det forholder sig således, at det er 15 min. for første gang for ordførerrækken og 10 min. anden gang og 5 min. for andre. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Det punkt vi er igang med, og vi debatterer har nu været igang i 7 år og har haft forskellige bestyrelser. Den tredje direktør kører nu. Og hvad angår muligheder indenfor lovgivningen og de muligheder der er, især for et selskab som INI A/S, de arbejder jo ud fra den lovgivning, som Landstinget giver. Og en af de ting, som man måske lyder får det til at lyde mærkeligt som forslagsstiller er, at INI A/S både som den der yder service fører kontrol og også er ankeinstans. Men det er jo den lovgivning vi selv har givet den arbejder ud efter. Og det er nemlig de problemstillinger som INI A/S også før har påpeget, hvor Landsstyret også har måttet skrive, og det ser nu ud til, at Landsstyret nu har erkendt de forskellige problemstillinger man har i INI A/S, og det fremgår klart i besvarelsen. Vi skal selvfølgelig se på os selv, også når vi så udstikker nogen rammer, som er til hindring for at drive selskabet på en positiv måde. Det må vi så også finde en løsning for at smidiggøre samarbejdet, og jeg synes også det er en god udmelding Landsstyret nu er fremkommet med. Med hensyn til omstruktureringen af INI A/S, det er jo ikke noget man blot kan finde en løsning på blot ved at omstrukturere. Men vi må jo også huske på lejerne for at finde den bedste løsning. Og da vi snakkede om det i Inuit Ataqatigiit, så diskuterede vi bl.a. om, hvordan det kan gøres, også ud fra de erfaringer man så har indhøstet i løbet af de snart 7 år INI A/S har eksisteret, således at vi kan udnytte de erfaringer og den viden vi har på den bedste måde. Anders Andreassen, Landstingets 2. næstformand. Tak. Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en yderligere besvarelse. Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

15 Tak. I min sidste besvarelse nåede jeg ikke nogle ting, som jeg lige vil vende tilbage til. Først til løsgængeren Otto Steenholdt, der er jeg glad for, at han anser vores besvarelse for at være god og som også bør kanaliseres ud til befolkningen. Jeg er også vidende om, at INI A/S især i foråret agter at publicere noget overfor befolkningen, og så vidt jeg husker er det noget, der skal husstandsomdeles. Og derfor bør man så også være klar over, at de ting vi også er fremkommet med er noget, som skal kanaliseres til flest mulige mennesker. Med hensyn til BSU husene, stillede Otto Steenholdt et spørgsmål. Men dem vil jeg vende tilbage til, når jeg skal kommentere Mikael Petersens kommentarer. Men spørgsmålet om, hvorfor forskellige kommuner har meldt sig ud af INI A/S. Det er selvfølgelig nogen forskellige årsager, der har begrundet disse udmeldelser. Og nu har INI A/S så også fået mulighed for at fremkomme med et segmenteret regnskab, og dermed kan vi så også bedre få analyseret de forskellige problemstillinger, således at vi på den måde vil kunne se, at den service vi har købt, hvad det koster. Og det vil så også være en fordel for INI A/S. Mikael Petersen har ret i, når han siger, at alt løbende skal vurderes, og at nødvendige tilpasninger skal udarbejdes, også i forbindelse med INI A/S. Selvfølgelig skal man også huske, som Josef Motzfeldt nævner det, at man ikke skal lave omstrukturering for omstruktureringens skyld, også fordi det også kan få indflydelse på kvaliteten på den service man yder. Med hensyn til, at INI A/Ss service, der kvalitetsmæssigt er forskelligt fra kommune til kommune. Det blev nævnt fra Mikael Petersen, og jeg er vidende om, at ledelsen i INI A/S er klar over det og har i sinde at gøre noget ved det. Også ved en regionalisering af INI A/Ss filialer. Og der stiler man så også efter at ensartet gøre servicen, og den nye ledelse arbejder også på at de eksisterende medarbejdere yderligere dygtiggøres, således at nogen af dem også uddannes senere hen at kunne blive ledere. Og jeg synes i sig selv, at det er et godt formål. Jeg er også glad for, at forslagsstilleren nævner, at vi er kommet så klar en udmelding vedrørende området. Og det tager vi selvfølgelig til efterretning. Hvad angår INI A/Ss servicering i bygderne og de initiativer man bør igangsætte. Det er selvfølgelig noget man lytter til. Jeg er vidende om, at Boligselskabet i større samarbejde med kommunerne vil forbedre sin servicering overfor bygderne, og også selvfølgelig også stiler efter til stadighed at forbedre det. Men det man ikke kan komme uden om, og som vi også har taget med i vores besvarelse er, at enhver serviceydelse også koster noget. Skal man have en større service, så må man også regne med, at det koster yderligere. Og derfor må man også foretage nogen vurderinger, hvilket INI A/S også er vågen overfor disse. Hvad angår BSU husejere og om hvad for en ordning man bør have, og Mikael Petersens efterlysning af det, så vil jeg nævne, at det i vores besvarelse nævnte er, om man eventuelt kan overføre en del af det administrative arbejde f.eks. til bankerne eller lignende. Men det er noget vi vurderer. Vi ved, at lån i forbindelse med uddannelse, d.v.s. uddannelseslån m.m., det blev før i tiden administreret fra Hjemmestyret. Men efterhånden da man så opdagede, at det bedre kunne administreres over bankerne, så besluttede Landsstyret, at den service skulle overføres til bankerne. Det kan godt være, at det samme vil være tilfældet med hensyn til serviceringen af BSU husejerne.

16 Såfremt det så er, så kan man godt foretage det videre skridt i den retning. Og i forbindelse med vores debat i efteråret, så efterfølgende, så fik Landsstyret til opgave fra Landstinget at man kom med en større redegørelse vedrørende BSU ordningen, og det regner vi selvfølgelig med, at vi arbejder videre med, således at vi vender tilbage til dem til efteråret. Og i den forbindelse, så bemærker vi fra Landsstyrets side, at der i flere og flere kommuner, der danner man foreninger af boligstøttehusejere, og jeg ved også, at disse personer, der driver disse foreninger, der regner de med, at etablere en organisation af disse foreninger. Og det er selvfølgelig noget vi støtter fra Landsstyrets side, således at Landsstyret også følger med i disse initiativer. Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit. Tak. Forslagsstilleren har under sin anden tale, at Landsstyret for første gang har fremlagt noget vedrørende INI A/S, hvor Landsstyrets besvarelse manglede, også fordi det er nødvendigt, at disse forhold skal fremlægges overfor Landstinget, at jeg kommer her op til talerstolen. For det første blev det sagt, at dengang INI A/S blev etableret i 95, dengang var det formålet, at man skal opnå størst mulig indflydelse hos beboerne, og hvor de skal være med til at bestemme huslejen, vedligeholdelsen, moderniseringer, renoveringer m.m. ved deres øgede indflydelse. Men hvad angår de forskellige foreninger og driften af disse, allerede dengang blev det konstateret, at der sker begrænsninger fra centralt hold, hvor de fik besked på, at det drejer sig om et aktieselskab, hvor de så blev pålagt at skulle underskrive de forskellige budgetter. Så et strengt krav, det kan ikke danne grundlag for disse foreningers videre arbejde. Det er derfor disse foreninger og sammenslutninger ikke kan køre videre, fordi de blev pålagt ovenfra at skulle drive deres virksomhed. Og vi må i den forbindelse også forstå, om sådan en drift kan fortsætte, hvor vi har Direktoratet for Boliger, INI A/Ss ledelse i Sisimiut, hvad med dem? Derudover så har vi også regionale kontorer, og hvem skal så ansættes i disse kontorer? Hvad skal man gøre ved INI A/Ss kommunevise administrationer. Der er altså fire forskellige driftsformer. Man kan frygte, at kompetencen fra de forskellige lokale aktiviteter kan tages fra. Hvis disse forhold fortsætter, så skal man jo regne med, at de mindre kommuner kommer ud af samarbejdet med INI A/S. Det er os der skal sikre, at der sker et nært samarbejde med de lokale foreninger. Vi må også strukturere, også fordi der sker fejl i beslutningsprocesserne, også fordi bl.a. Landstinget blev pålagt at skulle tage en beslutning. Den anden henvisning til, at de forskellige huslejer kan nedbringes, men efter en omregning, så blev det påvist, at det går den anden vej. Hvad angår styrkelsen af medindflydelsen i beboerindflydelsen, så skal vi i forbindelse med omstruktureringen kræve, at de samtlige oplysninger skal fremlægges overfor Landstinget, også fordi Landsstyret skal kunne påvise, at der ikke sker forringelse af ydelsen af serviceringen overfor de mindre kommuner. Vi er også alle sammen bekendt med, at beboerne er ved at vænne sig til INI A/Ss nuværende drift, så er man igang med at ændre på dette. Og det er derfor der er behov for yderligere oplysninger, netop fordi centraliseringen skal vi så vidt muligt gå væk fra. Tak. Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur. Tak. Hvad angår sidste talers spørgsmål, så vil jeg prøve på at fremkomme med underbyggende bemærkninger. Beboermedindflydelse, det er det der er formålet med det fremlagte. Og det er derfor vi kræver, at

17 INI A/S skal fremlægge yderligere oplysninger. Ved at nedbringe antallet af de forskellige beboerforeninger, så kan man tydeliggøre, hvilken driftsform der skal være. Vi siger, at der skal være 2-3 foreninger, der skal være medlemmer samt en repræsentant for kommunen, således at man også overfor kommunen kan animere til et bedre samarbejde. Derfor er det nødvendigt at skulle arbejde med det løbende. Og i forbindelse med forbedret samarbejde, så er jeg ikke i tvivl om på vegne af Landsstyret, at man kan påvise, hvilke former for service, og hvor meget det koster. Hvad med én vicevært i stedet for to viceværter? Hvad med snerydning? Hvor meget kan nedbringe omkostningerne i denne sammenhæng? Det er altså disse forhold som skal overlades til beslutning i beboerforeningerne. Og arbejdet er allerede igang. Hvad angår placeringen af ledelsen i Sisimiut, men Inissiaatileqatigiiffik A/S INI har en bestyrelse, og hvis der sker en ændring, så vil denne bestyrelse også være pligtig til at anmelde det til ejeren. Hvad angår serviceringen fra INI A/S regionalt, at det skal forstås således. Ja, det er rigtigt. Der er en for uensartet drift mellem de forskellige byer. Det kan vi se på baggrund af de klager, der er kommet til Direktoratet. Der er en god drift nogle steder, men der er visse steder, hvor der er behov for forbedringer. Og på baggrund af INI A/Ss vurderinger bl.a., så skal vi etablere et regionalt kontor, et stærkt regionalt kontor, hvor denne skal sørge for en ensartet servicering af borgerne. Vi må heller ikke glemme denne bestyrelses beslutning er begrundet i, at den store administration skal blive mindre. Det er heller ikke underligt, hvis bestyrelsen har forstået det på den måde. Servicering bare for serviceringens skyld, det er lige med ændring bare for at ændre noget. Det er altså bestyrelsens vurdering, at regional servicering vil højne serviceringen. Og jeg er bekendt med, at INI A/S har planer med informationer desangående i løbet af foråret. Hvad angår huslejen, som altså ikke vedrører punktet bl.a. fra Lars Sørensen. I den forbindelse vil jeg gerne sige, at de oplysninger vi har, vi er i besiddelse af i Landsstyret, og bl.a. også i de to udvalg, det er altså de oplysninger, der danner grundlag for disse beslutninger. Vi har også allerede nævnt, at hvad procentsatsen angår indenfor boligsikringen. Vurderingerne pågår, således Boligdirektoratet og Socialdirektoratet og Økonomidirektoratet er igang med at vurdere sagen. Og hvis der er behov for ændringer, så vil disse fremkomme med et forslag overfor Landsstyret, således at bekendtgørelsen kan ændres. Når vi har været igennem disse vurderinger, så vil vi også vende tilbage til spørgsmålet i Landsstyret. Tak. Tommy Marø, ordfører, Siumut. De fleste udtalelser jeg havde tænkt mig at udtale, har Landsstyremedlemmet allerede nævnt, så jeg vil blot tilføje, at INI A/S siden 1995 nu har været etableret i 7 år indtil dags dato. Da A/S INI blev et selskab har enkelte kommuner som Qaqortoq og Aasiaat ikke været tilsluttet, men de har selv varetaget udlejningsboligerne. Og der har været fuldt ud tilfredshed blandt beboerne med de forhold. Jeg mener ikke, at de planer som har været fremlagt, at afdelingerne bliver fordelt region vis er noget man skal sige imod. Jeg tror vi alle her i salen har været glad for de fremlagte tiltag og planer man har fremlagt. F.eks. kan vi jo sige, at man i Nanortalik som et eksempel, der skal man jo i forbindelse med planlægninger og etablering af nye bebyggelser først have sagen via Sisimiut afdelingen. Og dermed kan jo se, hvor meget bedre forholdene ville være, hvis de planer og de tiltag, som er blevet fremlagt i dag bliver taget i brug. Og man kan se, at i forbindelse med

18 A/S INIs egne planlægninger, så er de overens med de fremlagte punkter vi har hørt indtil videre her i salen. Og med hensyn til serviceringen, vil det også effektiviseres, da vi jo kan se, at i løbet af de sidste 7 år har beboerne lejlighedsvis indsendt klager med hensyn til serviceringen. Derfor mener jeg, at det er på sin plads, at man også her i salen benytter os af den mulighed vi har for at ændre på de forskellige retningslinier, der foreligger som de er i dag. Også med hensyn til beboernes rettigheder. Mikael Petersen, Siumut. Det er ikke underligt, at der sker en debat med forskellige retninger. Og yderligere bemærkninger kan jo også efterlyses i den sammenhæng. Men det der bliver sagt sidste gang og ikke mindst med hensyn til Josef Motzfeldts bemærkninger, det vil jeg lige kommentere. Jeg er bekendt med, at også i samfundet, at INI A/Ss opgaver er... INI A/S møder til daglig sine kunder, og dem de servicerer, og den lovramme der er bestemt her i Landstinget, det danner grundlag for INI A/Ss servicering af sine kunder. Og jeg er også bekendt med, at INI A/S har meget formidable serviceringsordninger indenfor samfundet. Der er mange goder, der er udsprunget fra INI A/S, men så stor en servicering som køres fra INI, kan ikke sammenlignes med driften af f.eks. havne med mange forskelligartede opgaver. Og det er derfor vi har pligt til at analysere sådanne forhold er passende. Hvis vi kan finde frem til løsningsmodeller, så lad os gøre det og så lave ændringer. Det er derfor jeg er tilfreds med Landsstyremedlemmets besvarelse, hvor han bl.a. sagde, at INI A/S skal sørge for de opgaver med udlejningsboliger, så skal de køre det, men overlade andre opgaver til andre med andre kvalifikationer. Det er det centrale i denne debat. Det er derfor vi ikke skal... altså, hvis vi skal arbejde seriøst og virkeliggøre vore ideer, så er der ikke.. for at man siger det. Der blev bl.a. i besvarelsen sagt, at f.eks. at man ved opkvalificeringen af medarbejderne, så kan man også forbedre servicen. Det er også helt på sin plads, idet vi er bekendt med, at der er stor udskiftning blandt INIs medarbejdere, bl.a. indenfor ledelsen. Der sker også udsættelser på grund af det. Det er derfor jeg mener, hvis der sker en udskiftning i INI A/Ss ledelse med hjemmehørende, så vil også serviceringen af borgerne blive markant bedre. Vi må gøre et eller andet for at løse problemerne. Hvad angår bygge og anlæg og hvad angår tilsyn, så forstår jeg det således, at Landsstyret, at man vil udskille denne opgave fra de andre. Og jeg håber det vil få en positiv virkning, også fordi der sker et meget stort anlægsopgave i INI A/Ss regi. Og konsekvenserne kan også blive meget store i forskellige dele af landet. Uden at skulle nedgøre nogen, så er jeg nødt til at sige her i salen, at de private hjemmehørende entreprenører også klager over den fordelingsform, der sker inden for INI. Og vi har også i denne sammenhæng en opgave, som vi også skal forbedre. Det er derfor jeg er enig med Landsstyremedlemmet, da han sagde, at vi skal udskille anlægsområdet fra INI A/Ss aktiviteter. Hvis kommunen er i stand til at føre tilsyn, så skal de også kunne overtage denne opgave. Derved kan man også forbedre tilsynet med byggeriet. Alle disse forhold gælder for fordelingen af ansvarsområderne og de pligter, man har i den sammenhæng. Og det har jeg allerede nævnt i forbindelse med Josef Motzfeldts bemærkninger, at hvad angår fordelingen af ansvarsområderne og pligterne indenfor INI A/S, og bl.a. det er det, der skal vurderes i forbindelse med omlægningen. Hvis man altså kan gøre det, så vil vi også opnå en

19 bedre service overfor borgerne. Vi kan selvfølgelig komme ind på mange forskellige aspekter i sagen, men hvad angår regionaliseringen og det, der blev sagt fra Inuit Ataqatigiit, eller spurgt fra Inuit Ataqatigiit, det har jeg en stor forståelse for. Hvis vi skal finde frem til sådan en ordning, så må vi også tilrettelægge og planlægge. Man kan altså i denne sammenhæng komme uden om kommunerne?? Der sker ændringer indenfor administrationen. Lovgrundlaget bliver berørt, det er derfor at driften indenfor boligområdet og administrationen, at vi i samarbejde med kommunerne skal tilrettelægge denne ændring, og vi må også tage det op i Landstinget forinden. Det er ikke noget, der lige med en håndevending kan virkeliggøres i INI A/S. Jeg forstår det således med hensyn til det fremlagte, at denne målsætning er Landsstyret også opmærksom på, og at disse undersøgelser foregår, således at de opgaver der vedrører emnet også kan fremlægges efterfølgende til Landstinget. Der er mange ellers spændende ting jeg kan kommentere, men endnu engang vil jeg gerne sige tak for en meget god debat vedrørende INI A/S. Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit. Grunden til jeg kommer herop til talerstolen er, at Landsstyremedlemmets og forslagsstillerens synspunkter er forskellige. For det første, så sagde Landsstyremedlemmet, at hvis der sker en regionalisering, så må INI A/Ss daglige ledelse tage en beslutning herom, hvor forslagsstilleren siger for lidt siden, at det er det samlede Landsting, der skal tage en beslutning. Selvfølgelig vil jeg og Inuit Ataqatigiits side sige, den sidste taler, det vi såvidt muligt skal undgå ændringer uden om Landstinget, således at der sker udsætninger indenfor de forskellige målsætninger inden for vores politik. Hvem er det der skal ofre noget i forbindelse med sådan en ændring? Hvad med ledelsen i Sisimiut? Skal den effektiviseres? Hvad med kontoret i Narsaq med 5 ansatte? Skal så de ansatte minimeres til én person og så de resterende 4 flytte til Qaqortoq? Det er alle disse aspekter, det vi burde kende noget til her i salen. Hvis vi altså ikke erkender alle disse forskellige dele af de konsekvenser, så kan vi heller ikke styrke INI A/Ss virksomhed. Og vi kan heller ikke styrke beboernes indflydelse. Det er landstingsbeslutning, der kræves i denne sammenhæng, ikke INI A/S på vegne af ejerne. Det harmonerer ikke med vores politiske målsætninger. Hvad med hensynet til lovforslaget? Den skal vi jo behandle for anden gang. På nuværende tidspunkt kan man ikke lave en lovgivning til fire forskellige kommuner. Er den lovgivning ved at ikraftsætte den kan kun bruges i fire kommuner. Også fordi der har været udmeldinger fra bankerne om, at den ikke kan bruges i de andre kommuner. Det er altså alle disse aspekter vi uddybende skal drøfte her i salen. Tak. Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur. Jeg regner med, at vi i Landstinget har én målsætning, nemlig at lejerne af udlejningsboligerne får en god servicering. Hvordan det administrativt bedst kan effektiviseres, det er ledelsen og direktionen, der til daglig har ansvaret for dette. Sådan er det også med hensyn til INI A/S. Derfor mener jeg, at det administrative også er under bestyrelsen og ledelsen. Lejerne fremkommer med deres meninger ved deres årlige generalforsamlinger. Men selvfølgelig skal vi gå ud fra, at man i forbindelse med de møder også tager lejernes rettigheder med i betragt-

20 ning og ønsker. Og med hensyn til aktieselskaber, er det direktionerne der har ansvaret i den daglige ledelse. Med hensyn til lejerne af udlejningsboligerne, var der mandag aften en indkaldelse af alle landstingsmedlemmer til et oplysningsmøde, da vi regnede med, at man i forbindelse med dette møde hertil også kunne fremkomme med nogen punkter, hvorledes man i fremtiden kunne omstrukturere INI A/S. Og hvis Lars Sørensen var dukket op til oplysningsmødet, så havde han også haft mulighed for at fremkomme med sine synspunkter. Vi har nemlig én målsætning, og det er at effektivisere og omstrukturere INI A/S, således at det fungerer optimalt overalt i Grønland. Og det er blevet behandlet, og det tager vi op igen senere. Simon Olsen, Siumut. Ganske kort. Da jeg har fulgt med i debatten, er jeg nødt til at komme med et spørgsmål med hensyn til regionaliseringen af INI A/S. Det er et spørgsmål om, hvor meget kvadratmeterprisen stiger fra 95 indtil 2001 i forbindelse med INI A/Ss servicering af beboerne. Godmann Rasmussen, Atassut. Jeg vil også ganske kort fremkomme med nogle bemærkninger. Vi er nu vendt tilbage igen til huslejen. Vi må ikke glemme, at boligproblematikken i Grønland er meget stor, og der er gået kun 7 år efter etableringen af INI A/S. Det er en nyordning ved etableringen af INI A/S og en ny styreform. Vi har også hørt om fordele og ulemper ved etableringen af INI A/S. Jeg troede ellers ikke, at der ville ske en så lang debat eftersom der er bred enighed, da vi alle sammen støttede forslaget. Men vi er gået til noget helt andet. Men vi må heller ikke glemme det, der bliver sagt fra Lars Sørensen, at fire største byer vil blive prioriteret i forbindelse med byggeriet. Debatten vil fortsætte. Jeg regner også med, at vi til efterårssamlingen vil tage emnet op igen og udvalget er allerede godt i gang med at drøftet disse spørgsmål. Der findes også byer, hvor der er udvandring. Og huslejen kan også være meget væsentlig for samfundet som helhed. Og vi må heller ikke glemme det, der sker i Paamiut, hvor der er mange tomme udlejningsboliger. Hvis der ikke er sket disse fejl, så har vi måske udnyttet boligmassen noget bedre. Det vi ikke kan acceptere ligger i, at der har været overbygget visse steder. Og Inuit Ataqatigiits ordfører Paninnguaq, det er jeg helt enig i, at der sker også et selvbyggeri, hvor man visse ikke kan færdiggøre disse huse. Vi har i Boligudvalget været på rejse i Ammassalik Kommune, hvor vi i bl.a. i Isortoq så mange halvfærdige selvbyggerhuse. Problemet ligger nok i, at materialerne har været mangelfulde ved forsendelsen. Alle disse tilstande kan blive meget dyre for samfundet. Jeg vil godt lige gentage, at det er mange gode ideer, og der er mange gode meninger, som vi kan gå videre med. Debatten fortsætter, og det vil uværgeligt blive taget op igen under efterårssamlingen, hvis der altså fremkommer nogle forslag. Jeg mener, at vi alle sammen har været enige om forslaget. Og så har vi brugt 2 timer til debat. Vi er alle sammen enige med forslagsstilleren og besvarelsen fra Landsstyremedlemmet og støtter disse begge fremlæggelser. Og det er derfor jeg mener, at vi lige så godt kan stoppe debatten her, fordi der er ikke mere mening med debatten her.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge. 2. mødedag, onsdag den 5. marts 2008. Dagsordenens punkt 42. Forslag til Landstingsbeslutning jævnfør forretningsorden 32 stk. 6, 2 om at de skattemæssige fradrag med mere for 2009 fastsættes således,

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 150 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 26. september 2007 J.nr.: 415-0001

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) 19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Mødet er åbnet. Først redegørelse for dagsordenen. Demokraterne

Læs mere

26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende

26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende 26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af

Læs mere

7. november 2008 EM2008/47 (FM 2008/105) RETTELSE BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

7. november 2008 EM2008/47 (FM 2008/105) RETTELSE BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende RETTELSE BETÆNKNING afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges tiltag for etablering af boliger til rejseledsagere, nære pårørende til

Læs mere

Som jeg har sagt er der 13 punkter vi skal behandle i dag. Punkterne er 117, 23, 8, 92, 41, 37, 49, 31, 87, 15 og 26, 32 og 147. Først punkt 117.

Som jeg har sagt er der 13 punkter vi skal behandle i dag. Punkterne er 117, 23, 8, 92, 41, 37, 49, 31, 87, 15 og 26, 32 og 147. Først punkt 117. 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 kl. 13.00 Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. Mødeleder, Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit I dag er der 13 punkter på

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende 20. marts 2003 FM 2003/40 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Afgivet til 2. behandling

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 20. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

18. oktober 2007 EM 2007/44 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg

18. oktober 2007 EM 2007/44 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 10. Mødedag, onsdag den 4. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Læs mere

12. mødedag, onsdag den 30. april 2008, kl. 16.27. Dagsordens punkt 69

12. mødedag, onsdag den 30. april 2008, kl. 16.27. Dagsordens punkt 69 12. mødedag, onsdag den 30. april 2008, kl. 16.27 Dagsordens punkt 69 Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag der kan fremme uddannelsesmulighederne for de grønlandsk sprogede borgere, samt hvordan

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Mødeleder: Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit 19. mødedag, onsdag den 12. november 2008. Dagsordenens punkt 118 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indføre en officel fattigdomsgrænse i Grønland. (Landstingsmedlem Palle

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 57.

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 57. 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 57. Forslag til landstingsbeslutning angående FN s børnekonvention bliver til obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. (Landstingsgruppen

Læs mere

Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00. Landstingets Konstituerende samling 2009

Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00. Landstingets Konstituerende samling 2009 Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00 Landstingets Konstituerende samling 2009 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsorden. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Landstingets møde er åbnet.

Læs mere

Dernæst behandles punkterne 112, 72, 76, 80, 108, 109, 125 og 33.

Dernæst behandles punkterne 112, 72, 76, 80, 108, 109, 125 og 33. 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand,

Læs mere

24. april 2007 FM 2007/61 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

24. april 2007 FM 2007/61 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre vore unge - der flytter

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 47. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om statsautoriserede og

Læs mere

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg vedrørende Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling Landstingets Infrastruktur-

Læs mere

Punkt 4 og 5 vedrørende debat om dagsorden bliver behandlet som det sidste punkt.

Punkt 4 og 5 vedrørende debat om dagsorden bliver behandlet som det sidste punkt. 2. mødedag, mandag den 22. september 2008, kl. 10:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstinget Formandskab) Mødeleder: Landstingets Efterårssamling 2008 fortsætter, hvor den anden

Læs mere

20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00. Dagsordens punkt 87.

20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00. Dagsordens punkt 87. 20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00 Dagsordens punkt 87. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ind-føre lovgivning, der giver alle under 18 år ret til at have en

Læs mere

Punkt 97, beslutningsforslag om at tilskud til Grønlands Idrætsforbund for de næste 5 år forhøjes med 10 millioner kroner.

Punkt 97, beslutningsforslag om at tilskud til Grønlands Idrætsforbund for de næste 5 år forhøjes med 10 millioner kroner. 9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab,

Læs mere

04-11-2011 EM2011/20 FM2011/39 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

04-11-2011 EM2011/20 FM2011/39 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut i samarbejde med de ansvarlige myndigheder i Nunavut og Nunavik opretter et Nuna Job udvekslingsophold

Læs mere

Radio og Tv-nævnet Årsberetning 2005

Radio og Tv-nævnet Årsberetning 2005 Radio og Tv-nævnet Årsberetning 2005 1. Opstart Radio og TV Nævnet blev nedsat i henhold til den ny Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv-virksomhed, som trådte i kraft den 1.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

6. maj 2016 FM2016/54 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

6. maj 2016 FM2016/54 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut til EM2016 omdeler en redegørelse, som gennemgår lovgivningens regler om tilknytningskrav til det

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

7. maj 2008 FM 2008/54

7. maj 2008 FM 2008/54 7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

12. september 2006 EM2006/45. Rettelsesblad erstatter Landsstyrets forslag af 2. august 2006

12. september 2006 EM2006/45. Rettelsesblad erstatter Landsstyrets forslag af 2. august 2006 12. september 2006 EM2006/45 Rettelsesblad erstatter Landsstyrets forslag af 2. august 2006 Forslag til: Landstingsforordning nr. x af xx 2006 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger (Ændring

Læs mere

Traditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer. og hver især lade tankerne gå til dem, som er døde siden sidste generalforsamling

Traditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer. og hver især lade tankerne gå til dem, som er døde siden sidste generalforsamling Generalforsamling 2012 mundtlig beretning Traditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer og hver især lade tankerne gå til dem, som er døde siden sidste generalforsamling og for dem alle udtale

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om efterskoler.

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om efterskoler. 22. november 2008 EM2008/152 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om efterskoler. Afgivet til lovforslagets 2. behandling Landstingets Kultur-

Læs mere

6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 6. november 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut senest til forårssamlingen 2017, at fremlægge forslag til

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 126 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 19. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende 27. april 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at sikre, at udviklingshæmmede unge skal kunne tildeles

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. 1 Borgmester Peter Sørensen (S), tale ved Dyrskuet i Horsens 14. juni 2013 Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. Det er en meget stor glæde for mig at

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502 Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April 2014. Lathyrushaven

HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502 Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April 2014. Lathyrushaven HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502 Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April 2014 Lathyrushaven Indhold: Lathyrushaven skal have ny formand Ærgerligt Foråret Har du blomsterløg,

Læs mere

Henvendelser til Helsingør Kommune angående busomlægning 2015

Henvendelser til Helsingør Kommune angående busomlægning 2015 Henvendelser til Helsingør Kommune angående busomlægning 2015 Dato: 08.12.2015 Borger: Gitta Kristensen fra Bistrup 340 er pr. 13. december 2015 omlagt. Der vil derfor ikke fremover være busforbindelse

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for at fremlægge et ændringsforslag til lejeforordningen er Landstingets vedtagelse af Atassut s beslutningsforslag,

Læs mere

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit og Emilie Olsen, Atassut.

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit og Emilie Olsen, Atassut. 5. mødedag, onsdag den 12. marts 2008. Dagsordens punkt 10. Forslag til forespørgselsdebat om hvilke initiativer Landsstyret agter at igangsætte for at afhjælpe den massive lærermangel parallelt med den

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

25. oktober 2011 EM 2011/52 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

25. oktober 2011 EM 2011/52 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 25. oktober 2011 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til fastsættelse af minimumsregler for

Læs mere

Tønder Kommune Ældrerådet Referat Referat

Tønder Kommune Ældrerådet Referat Referat Mødedato: 15. september 2015 Mødelokale: Mødelokale 1, Løgumkloster Rådhus, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 15. september 2015 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere

Møde med boligorganisationerne 2. november 2015

Møde med boligorganisationerne 2. november 2015 GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet Den 26. oktober 2015 Møde med boligorganisationerne 2. november 2015 Svar på spørgsmål fra boligorganisationerne i Gladsaxe Kommune J. nr. 00.01.00G01 1 Spørgsmål fra

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

Forslaget beskriver detaljeret mulighederne for andelsboliger og fungerer som et væsentligt supplement på boligmarkedet.

Forslaget beskriver detaljeret mulighederne for andelsboliger og fungerer som et væsentligt supplement på boligmarkedet. 10. mødedag, fredag den 25. april 2008. Dagsordens punkt 43 Forslag til landstingsforordning om andelsboliger. (Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (1. behandling) Mødeleder: Vittus

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 9. oktober 2008 J.nr.: 415-0001 Indberetning vedr. Grønlands Landstings efterårssamling, onsdag den 8. oktober

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

Forslag til forespørgselsdebat om modernisering af Landstingets arbejdsform. (Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit) (1.

Forslag til forespørgselsdebat om modernisering af Landstingets arbejdsform. (Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit) (1. 14. mødedag, onsdag den 30. april 2008. Dagsordens punkt 75 Forslag til forespørgselsdebat om modernisering af Landstingets arbejdsform. (Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit) (1. behandling)

Læs mere

Indledning: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for hele forløbet

Indledning: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for hele forløbet Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Svar på Spørgsmål 9 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. oktober 2010 Talepapir til brug for åbent samråd i FÆU 14. oktober 2010 ad samrådsspørgsmål A alm. del stillet 6.

Læs mere

Administrationen vil i den forbindelse gerne beklage overfor ejer, at ovenstående har givet anledning til en misforståelse.

Administrationen vil i den forbindelse gerne beklage overfor ejer, at ovenstående har givet anledning til en misforståelse. From: Anders Kjærved Sent: 11 Jun 2015 11:49:38 +0000 To: Erhvervs- Beskæftigelses- og Kulturudvalget Cc: Marianne Wedderkopp;Torben Præstegaard Jørgensen;Morten Refskou Subject: VS: VIGTIGT - vedr. udvalgsmøde

Læs mere

2. oktober 2006 EM 2006/52 BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende

2. oktober 2006 EM 2006/52 BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende 2. oktober 2006 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag om Landstingets udtalelse til forslag til lov om pengesedler i Grønland Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Referat fra generalforsamling den 19. maj 2016, afholdt i Rødding Centret.

Referat fra generalforsamling den 19. maj 2016, afholdt i Rødding Centret. Referat fra generalforsamling den 19. maj 2016, afholdt i Rødding Centret. Tilstede: Der deltog 47 personer fra 37 husstande. Som gæst deltog endvidere advokat Jens Chr. Krabbe. Fra driftsfunktionen deltog

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Dansk Ledningsejerforum - Fællesudvalget. Til stede: Afbud fra: Dagsorden

Dansk Ledningsejerforum - Fællesudvalget. Til stede: Afbud fra: Dagsorden Dansk Ledningsejerforum - Fællesudvalget Referat af mødet den 21. april 2010 Ref: HS Dato: 6. maj 2010 Til stede: Afbud fra: Carl-Vilhelm Rasmussen, NRGI (Dansk Energi) Bjarne H Jensen, Naturgas Midt-Nord

Læs mere

Borgerhenvendelse 1. Til Ringsted kommune TU. Vedr. kørsel til Kilden i store Bøgeskov.

Borgerhenvendelse 1. Til Ringsted kommune TU. Vedr. kørsel til Kilden i store Bøgeskov. Borgerhenvendelse 1 Til Ringsted kommune TU Vedr. kørsel til Kilden i store Bøgeskov. Vi er mange borgere, som primært bor i Sorø kommune, der færdes i vore skove og andre rekreative områder Bl. a. i Store

Læs mere

2009 20-2. Vejledning om svarfrist og sms-service ved ansøgning om dagtilbud. 19. januar 2009

2009 20-2. Vejledning om svarfrist og sms-service ved ansøgning om dagtilbud. 19. januar 2009 2009 20-2 Vejledning om svarfrist og sms-service ved ansøgning om dagtilbud I en sag om opskrivning til et dagtilbud i en kommune var forældrene utilfredse med at kommunen ikke havde oplyst om den korte

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F) Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 25.1.2015 Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og

Læs mere

Som udgangspunkt var denne foretaget med henblik på, at man vil lave en afstemning om hvorvidt man ville anke retssagen i mod os i have 56.

Som udgangspunkt var denne foretaget med henblik på, at man vil lave en afstemning om hvorvidt man ville anke retssagen i mod os i have 56. Min forundring Når jeg læser skrivelse fra Strandparkens advokat ser jeg han blandt har skrevet: Under henvisning til Rettens fristudsættelse skal jeg oplyse at bestyrelsen hos min klient delvist er fratrådt(min

Læs mere

Psykiatrisk sygehus og Psykiatriudvalget, Frederiksborg Amt, afgav ved breve af henholdsvis 7. februar 2003 og 6. marts 2003 udtalelser i sagen.

Psykiatrisk sygehus og Psykiatriudvalget, Frederiksborg Amt, afgav ved breve af henholdsvis 7. februar 2003 og 6. marts 2003 udtalelser i sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 7. januar 2003 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 28. januar 2002 af Psykiatrisk Sygehus, Frederiksborg Amt. I rapporten udtalte jeg kritik og afgav henstilling

Læs mere

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne: Meddelelse nr. 1/09 3. februar 2009 Arbejdsløshedsforsikringslovens : 62, stk. 1, nr. 1, og 65, stk. 1-4 Bekendtgørelse m.v.: Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed Bekendtgørelse nr. 177

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Holmegården Plejecenter

Holmegården Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...

Læs mere

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende 5. maj 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx 2008 om andelsboliger Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Mødeleder: Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Mødeleder: Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. 6. mødedag, torsdag den 13. marts 2008. Dagsordens punkt 31. Forslag til forespørgsel om, hvad vi kan gøre for at motivere børn og unge til at være mere fysiske aktive. (Landstingsmedlem Lene, Knüppel,

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

31. maj 2016 FM 2016/109 TILLÆGSBETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

31. maj 2016 FM 2016/109 TILLÆGSBETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 31. maj 2016 TILLÆGSBETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx. 2016 om ændring af Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation.

Læs mere

Bilag 9. Bilag 7. Referat og evaluering fra borgerdialogen. Lise Palm fortalte, at

Bilag 9. Bilag 7. Referat og evaluering fra borgerdialogen. Lise Palm fortalte, at Bilag 7 Bilag 9 Referat og evaluering fra borgerdialogen Lise Palm fortalte, at mødet som et orienteringsmøde, hvor der var mulighed for at komme med kommentarer til forslagene. Endvidere blev der orienteret

Læs mere

31. maj 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

31. maj 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 31. maj 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog under sin efterårssamling i 2010 som dagsordenspunkt 68 et beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Jeg anmoder de ærede landstingsmedlemmer om at mindes Ingvar i stilhed. Tak.

Jeg anmoder de ærede landstingsmedlemmer om at mindes Ingvar i stilhed. Tak. 5. mødedag, tirsdag den 20. marts 2007 kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) Mødeleder: Mødet er åbnet. Forinden vi starter vores arbejde i dag, skal jeg

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

væsentlig svaghed i den interne kontrol

væsentlig svaghed i den interne kontrol Til BDO-Scan Revision Att.: Claus Muhlig & Det kommunale Tilsyn med almene boligorganisationer Organisationsbestyrelsen i Bygge- og Boligforeningen af 1938 Organisationsbestyrelsen i Hjørring Boligselskab

Læs mere

ATLETKLUBBEN VIKING KASTRUP. Stiftet 20. november 1951 Medlem af Dansk Vægtløftningsforbund & Danmarks Idrætsforbund

ATLETKLUBBEN VIKING KASTRUP. Stiftet 20. november 1951 Medlem af Dansk Vægtløftningsforbund & Danmarks Idrætsforbund Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling tirsdag den 23. april 2013, kl. 18.00 i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup. 24. april 2013 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden beretning 3.

Læs mere

20. maj 2016 FM 2016/45 (EM 2015/45) BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

20. maj 2016 FM 2016/45 (EM 2015/45) BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut senest til FM 2016 pålægges at fremlægge strategi for udbredelse af initiativer, der

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesministerens tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt TALE Beskæftigelsesministerens tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 29. januar 15-01-2015 Sagsnr. CAL Anders

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 plejepersonaler fra henholdsvis afdeling A og B og gruppeleder, samt gennemført dialogmøde

Læs mere

Grundejerforeningen i Lodshaven

Grundejerforeningen i Lodshaven Dato 21. marts Side 1 af 7 Referat fra generalforsamling 18. marts 2010 Mødested Fælleshuset Referent: Per Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning 4. Forelæggelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

MÅ LSÆTNINGER FOR 2010-2013

MÅ LSÆTNINGER FOR 2010-2013 Målsætningsprogram 2010 2013 1 Overordnede målsætninger for organisationen At synliggøre for organisationen, såvel beboerdemokratiet som organisationens ansatte, hvad der er organisationens overordnede

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Sønderjyllands Amt og Område Midt Bo og Beskæftigelse har om dette spørgsmål skrevet således i udtalelsen:

Sønderjyllands Amt og Område Midt Bo og Beskæftigelse har om dette spørgsmål skrevet således i udtalelsen: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 15. februar 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion af boenhederne Skovbo og Rhedersborg og dagbeskæftigelsen Skovbogård den 20. oktober 2004. I rapporten anmodede

Læs mere