Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler

Transkript

1 Dansk standard DS udgave Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler Infection control in the health care sector Part 6: Requirements for urinary tract catheters and other urine incontinence devices

2 DS København DS projekt: M ICS: Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket betyder, at det er en standard udarbejdet på nationalt niveau. DS-publikationen er på dansk. Denne publikation erstatter: DS :2001, DS /Ret.1:2002 og DS :2001. DS-publikationstyper Dansk Standard udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard, eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr., fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet et A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation.

3 DS :2011 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning Anvendelsesområde Normative referencer Definitioner Krav Ledelsessystem Relevante risikofaktorer Kritiske styringspunkter Kritiske grænser Ren intermitterende kateterisation (RIK) og steril intermitterende kateterisation (SIK) Transurethralt blærekateter Suprapubisk blærekateter Nefrostomikateter Uridom Ble Vaginalpessar Krav til måle- og observationsmetoder Krav til personaleansvar og -uddannelse Anneks A (informativt) Oversigt over risikofaktorer, kritiske styringspunkter og kritiske grænser Anneks B (informativt) Evidensgradering af studier og kategorisering af kritiske grænser Anneks C (informativt) Baggrund C.1 Valg af hjælpemiddel (procedure, materiale, type og størrelse) C.1.1 Engangskateterisation og intermitterende kateterisation af blæren C.1.2 Dilatation af urethra C.1.3 Transurethralt/suprapubisk blærekateter à demeure og transurethralt kateter C.1.4 Nefrostomikateter C.1.5 Uridom C.1.6 Ble C.1.7 Vaginal pessar C.2 Pleje af patienter med urinvejshjælpemiddel C.2.1 Pleje ved intermitterende kateterisation af blæren C.2.2 Pleje ved dilatation af urethra C.2.3 Pleje ved blærekateter à demeure og transurethralt kateter C.2.4 Pleje ved nefrostomikateter C.2.5 Pleje ved anvendelse af uridom C.2.6 Pleje ved anvendelse af ble C.2.7 Pleje ved anvendelse af viginalpessar C.3 Urininkontinensudredning Anneks D (informativt) Langtidsdrænage med urinvejskateter (transurethralt og suprapubisk blærekateter, samt nefrostomikateter Bibliografi Referencer Supplerende litteratur Side 3

4 DS :2012 Forord Denne standard henvender sig primært til fagpersoner, som beskæftiger sig med infektionshygiejne med henblik på udarbejdelse af lokale retningslinjer og implementering i sundhedssektoren. Standarden er udarbejdet af standardiseringsudvalget S-354, Hygiejne i sundhedssektoren, sammen med en række øvrige standarder i to serier af standarder for styring af infektionshygiejne. Standardserierne er oplistet i oversigten nedenfor. Standarden er del 6 i DS 2451-serien med faglige krav til styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. Standarden henvender sig også til sygehusledelser, klinikledelser, kvalitetsorganisationer, hygiejneorganisationer, akkrediteringskoordinatorer, auditorer, surveyors og de dokumentansvarlige, som skal skrive, redigere, godkende og udgive den sundhedsfaglige organisations retningslinjer til brug for og understøtning af det øvrige personales virke. De to serier af standarder er tilvejebragt som et samarbejde mellem standardiseringsudvalget, Statens Serum Institut og Dansk Standard 1) (DS). Ved standardiseringsarbejdets etablering ydede det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium for perioden 1999 til 2002 et væsentligt tilskud til finansiering af udviklingsarbejdet. Standarderne i de to serier af standarder for styring af infektionshygiejne anføres i vidt omfang som reference i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) akkrediteringsstandarder 2) for sygehuse første version offentliggjort pr. august 2009 er tilgængelig via: Denne standard har været offentliggjort til høring i perioden til Denne standard erstatter DS :2001 og DS :2001. Oversigt over DS og DS 2451-serierne: DS 2450-serien omhandler krav til kvalitet i sundhedssektoren: DS ) Krav til sundhedssektorens ledelsessystemer Styring af risiko og infektionshygiejne DS Krav til sundhedssektorens ledelsessystemer Integration af styring af risiko og infektionshygiejne i kvalitetsledelse DS Krav til sundhedssektorens ledelsessystemer Del 3: Ordliste for DS , DS og DS 2451-serien DS Krav til sundhedssektorens ledelsessystemer Grundprincipper og vejledning i brugen af DS og DS DS 2451-serien 4) omhandler krav til styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren: DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 1: Krav til procedurer i almen lægepraksis DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 3: Krav til brug af intravaskulære katetre DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 4: Krav til overvågning og udredning af udbrud foretaget af en klinisk mikrobiologisk afdeling DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 8: Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug 1) Dansk Standard blev pr. 1. januar 2009 omdannet til en almennyttig erhvervsdrivende fond under navnet Fonden Dansk Standard. 2) Opmærksomheden skal henledes på, at Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedssektoren (IKAS) anvender en definition af ordet standard, som er afvigende fra den definition, der fremgår af DS/EN 45020:2007, ) DS erstatter DS 2450: ) DS :2001 (1. udgave) og DS :2001 (1. udgave) er sammenlagt og i øvrigt revideret under betegnelsen DS :2012 (2. udgave). DS er udgået. DS er udgået, og de kravelementer, der vedrører operationsstuer, er overført til DS

5 DS :2011 DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 10: Krav til rengøring DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 13: Krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr Denne 2. udgave af DS er blevet revideret og tilpasset under sagkyndig bistand af en arbejdsgruppe under S-354 bestående af: Bente Bloch, hygiejnesygeplejerske, Sygehus Sønderjylland i Sønderborg Beritt Pedersen, uroterapeut og sygeplejerske, Aalborg Sygehus Birgitte Pedersen, hygiejnesygeplejerske, Aalborg Sygehus Britta Albert, produktspecialist, Abena A/S Christian Stab Jensen, akademisk medarbejder, ph.d., Statens Serum Institut (ordførende for arbejdsgruppen) Jeannette Havstreym, hygiejnesygeplejerske, Bispebjerg Hospital Jette Houlind, hygiejnesygeplejerske, Frederiksberg Hospital Jette Vilstrup, distriktschef, Astra Tech A/S Kirsten Dittmer, hygiejnesygeplejerske, Sygehus Sønderjylland Lisbeth Breindahl, afdelingssygeplejerske, Skejby Sygehus Lise Andersen, hygiejnesygeplejerske, Odense Universitetshospital Marianne Bertelsen, uroterapeut og sygeplejerske, Hvidovre Hospital Ole Peter Klarskov, overlæge, dr.med., Herlev Hospital Vicki Buitenhuis, uroterapeut og afdelingssygeplejerske, Frederiksberg Hospital. Anneks A til D samt bibliografien i denne standard er informative. 5

6 DS :2012 Indledning Urinvejsinfektion er en af de hyppigst forekommende sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner. Ved den landsdækkende prævalensundersøgelse i foråret 2012 var prævalensen for sygehuserhvervede urinvejsinfektioner 2,5 % og udgjorde 32,4 % af de fire vigtigste typer sygehuserhvervede infektioner, som registreres ved de halvårlige landsprævalensundersøgelser. Prævalensen for sygehuserhvervede urinvejsinfektioner var ved denne undersøgelse igen den hyppigst forekommende typer sygehuserhvervede infektioner [1]. I 2003 var prævalensen 2,9 % [2], og den er, siden man indførte halvårlige landsprævalensundersøgelser i efteråret 2008, faldet fra 2,5 % (efterår 2008) til 1,9 % (efterår 2010) [3], [4] og er herefter igen steget til 2,5 % i foråret 2012 [1]. Dette svarer til, at indlagte patienter på danske hospitaler årligt får sygehuserhvervede urinvejsinfektioner. Forud for undersøgelsen i 2003 var prævalensen af sygehuserhvervet urinvejsinfektion faldet fra 5,5 % i 1979 til 2,1 % i 1999 [5]. I samme periode faldt antallet af patienter med sygehuserhvervet urinvejsinfektion, som også havde et blærekateter à demeure anlagt, fra 66,7 % til 21,2 %. Dette kan tilskrives den indsats, som blev gjort mod sygehuserhvervet urinvejsinfektion med fokus på dels at reducere anvendelsen af blærekatetre à demeure, og dels med udformning af guidelines og kontrolprogrammer på området [6], [7], [8]. Andelen af patienter med sygehuserhvervet urinvejsinfektion, som også havde et kateter anlagt, blev fordoblet fra 1999 til 2003 [2]. Det kunne derfor tyde på, at brugen af blærekatetre à demeure igen var steget, og at fortsat og gentagen fokusering på området er nødvendig. Ved de halvårlige landsprævalensundersøgelser er det frivilligt at registrere brugen af blærekatetre à demeure. Det har derfor ikke været muligt at relatere prævalensen for sygehuserhvervede urinvejsinfektioner med prævalensen for brug af blærekatetre à demeure på landsplan. Brug af urinvejskateter udgør den største enkeltstående risikofaktor for udvikling af sygehuserhvervede urinvejsinfektioner. Bakterier spredes intraluminalt eller via urethra uden på kateteret og op i blæren. Bakterierne stammer hovedsageligt fra patientens egen bakterieflora [9], [10]. Risikoen for at pådrage sig kateterrelateret urinvejsinfektion afhænger af tekniske og patientrelaterede faktorer, herunder først og fremmest kateterets liggetid. Kvinder har større risiko end mænd. De rapporterede hyppigheder af bakteriuri varierer fra 1-5 % ved enkeltstående kateterisation [10] til op mod 100 % ved en kateterliggetid på 3 uger eller mere, svarende til, at bakteriurifrekvensen øges med 5 % for hver dag kateteret er anlagt [9], [10], [11], [12], [13]. Ved kateteranvendelse i få dage kan risikoen for bakteriuri reduceres ved at efterleve retningslinjer beskrevet i guidelines [10], [12], [13], [14]. Dette er ikke muligt ved længerevarende kateteranvendelse [9], [10]. Her er opgaven at undgå, at bakteriurien giver symptomatisk infektion. De fleste patienter med kateterrelateret bakteriuri har ingen symptomer (asymptomatisk bakteriuri), og i de fleste tilfælde forsvinder bakteriurien spontant, når kateteret fjernes [12]. Nogle patienter udvikler imidlertid symptomatisk infektion under eller efter kateterbehandlingen i form af cystitis, prostatitis, epididymitis, pyelonephritis eller sepsis [9], [10]. Blandt patienter med bakteriuri udvikler 1-4 % bakteriæmi, og af disse dør % [12]. I en dansk undersøgelse af kvinder opereret for urininkontinens fik 26 % med kateterrelateret bakteriuri cystitis efter udskrivelsen mod 4 % i gruppen uden kateterrelateret bakteriuri [15]. En amerikansk undersøgelse viste tre gange større mortalitet hos hospitaliserede patienter med kateterassocieret bakteriuri [16]. En anden undersøgelse påviste hos patienter med korttidsdrænage en sammenhæng mellem brud på det lukkede drænagesystem, flere urinvejsinfektioner og øget mortalitet [16]. I et 25-års materiale fra Frederiksberg Hospital på 3491 episoder af bakteriæmi var 59 % sygehuserhvervede. Af disse udgik 40 % fra urinvejene, og heraf kunne hhv. 71 % relateres til brug af transurethralt blærekateter og 6 % til brug af nefrostomikateter [17]. Ren intermitterende kateterisation (RIK) og steril intermitterende kateterisation (SIK) giver færre bakteriuritilfælde og færre tilfælde af manifest urinvejsinfektion end anvendelse af blærekatetre à demeure, og bør derfor foretrækkes i alle tilfælde, hvor blæretømning med kateter er indiceret, og hvor det kan praktiseres [10], [18], [19]. Asymptomatisk bakteriuri kan påvises periodisk eller permanent hos halvdelen og symptomatisk urinvejsinfektion hos ca. 15 % per år ved RIK [20], [21], [22]. Suprapubiske blærekatetre giver færre urinvejsinfektioner ved korttidsbrug end transurethrale katetre, idet bakteriurien ved suprapubisk kateter etableres senere end ved transurethralt kateter. Samtidig undgås urethrale komplikationer [10], [14], [15], [18], [24], [25], [74]. Forekomsten af urininkontinens stiger med alderen og skønnes hos voksne danskere at være 15 % for kvinder og 5 % for mænd svarende til mindst personer i Danmark [26]. Tilstedeværelsen af bakteriuri og urinvejsinfektion er større hos inkontinente personer end hos kontinente. Det er sandsynligt men udokumenteret, at brug af inkontinenshjælpemidler kan øge denne risiko. Urininkontinens kan afhjælpes helt eller delvist ved pædagogisk, medicinsk og/eller kirurgisk behandling i de fleste tilfælde. 6

7 DS :2011 Urininkontinens, som udgør et hygiejnisk eller socialt problem, bør derfor udredes med henblik på behandling eller anvisning af mest hensigtsmæssige hjælpemiddel. Understøttende, opsamlende eller sugende hjælpemidler anvendes, når tilfredsstillende behandling ikke er mulig. Urininkontinente mænd med tilfredsstillende blæretømning kan bruge uridom. Intermitterende kateterisation kan være indiceret hos personer med urininkontinens og mangelfuld blæretømning. Blærekatetre à demeure bør reserveres til personer med invaliderende urininkontinens og/eller svære hudproblemer, hvor anden løsning ikke er mulig. Styrken af den videnskabelige evidens er meget varierende, når det gælder kateterassocieret bakteriuri og komplikationer hertil. Ringe eller manglende evidens er ikke nødvendigvis ensbetydende med ringe klinisk betydning. Hvad angår langtidsdrænage, drænage af de øvre urinveje og ved urininkontinenshjælpemidler er litteraturen begrænset [19], [28], [30], [34]. De efterfølgende krav og vejledninger er udformet efter gennemgang af den foreliggende litteratur og på baggrund af ekspertvurdering. Evidensklassifikationen fremgår af Anneks B. 1 Anvendelsesområde Denne standard beskriver krav til korttidsanvendelse af urinvejskatetre: ren intermitterende kateterisation (RIK) og steril intermitterende kateterisation (SIK), transurethralt blærekateter, suprapubisk blærekateter og nefrostomikateter, samt krav til opsamlende, sugende og understøttende urininkontinenshjælpemidler: uridom, ble og vaginalpessar. Standarden omfatter krav til indikation, valg af hjælpemiddel, håndhygiejne, anlæggelse af hjælpemiddel, drænagesystem, tilsyn og pleje, skift og fjernelse, revurdering af behov for fortsat anvendelse, placering og fiksering og drænage fra blære/nyrer. Anbefalinger for langtidsdrænage med urinvejskateter beskrives i Anneks D. Urinvejskateterisation omfatter: Stillingtagen til indikation, herunder den forventede kateteriseringsperiode Valg af kateter Anvendelse af kateter til ren intermitterende kateterisation (RIK) og steril intermitterende kateterisation (SIK) Anvendelse af transurethralt blærekateter Anvendelse af suprapubisk blærekateter Anvendelse af nefrostomikateter. Urininkontinenshjælpemidler omfatter: Anvendelse af uridom Anvendelse af ble Anvendelse af vaginalpessar. 2 Normative referencer Følgende dokumenter er nødvendige for anvendelsen af dette dokument. For daterede referencer gælder kun den nævnte udgave. For udaterede referencer gælder den nyeste udgave af det pågældende dokument (med tillæg). DS , Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne NOTE 1 For tiden findes bl.a. følgende myndighedskrav på denne standards område: Sundhedsstyrelsen: Vejledning om human immundefekt virus HIV og forebyggelse af blodbåren smitte. København Bekendtgørelse om medicinsk udstyr. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr af 15. december Legionella i varmt brugsvand overvågning, udredning, og forebyggelse af legionærsygdom. Statens Serum Institut. Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne. 1 udgave, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 7

8 DS :2012 NOTE 2 For tiden findes bl.a. følgende standarder, som producenter af medicinsk udstyr skal opfylde på denne standards område: DS/EN 1616, Sterile urinvejskatetre til engangsbrug DS/ISO 15621, Urinabsorberende hjælpemidler Generelle retningslinjer for evaluering DS/EN ISO , Aseptisk behandling af sundhedsplejeprodukter Del 1: Generelle krav. 3 Definitioner I denne standard gælder følgende definitioner: 3.1 aseptisk teknik procedure, hvor materialer, udstyr, personaleadfærd og eventuelt lufttilførsel er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære kontamination på et accepteret niveau NOTE 1 Aseptisk teknik benævnes ofte steril teknik. NOTE 2 Der er ofte tale om procedurer i forbindelse med brud på hud eller slimhinder samt pleje og behandling af sår. NOTE 3 Dette omfatter ofte anvendelse af sterile artikler. 3.2 asymptomatisk bakteriuri tilstedeværelse af bakterier i urinen uden kliniske symptomer 3.3 bakteriuri tilstedeværelse af bakterier i urinen NOTE Er ofte asymptomatisk og ikke behandlingskrævende. 3.4 ble produkt med sugende effekt til opsamling af urin 3.5 Ch Charrière kateteromkreds i mm 3.6 hydrofilt kateter kateter med en overfladebelægning, der kan opsuge vand/saltvand, hvorved friktionen mindskes 3.7 infektionshygiejne læren om forebyggelse af infektioner samt om de styrende foranstaltninger, herunder de processer og aktiviteter, der har til formål at hindre infektioners opståen og udvikling NOTE Denne standard omhandler alene nosokomielle infektioner. 8